MEDLEMSSKAB - KATTEBLADET - Inges Kattehjem

August 2011 - årgang 30 - nr. 3

MEDLEMSSKAB - KATTEBLADET 

Alle med interesse i Kattehjemmets arbejde er velkomne som bidragsydere. Der tegnes ikke 

medlemsskab med et fast årligt kontingent, men det overlades helt frit til den enkelte at give et 

bidrag til Kattehjemmet. 

Alle bidrag - store såvel som mindre - modtages med samme taknemmelighed. I bladet er 

indhæftet et indbetalingskort. Dette kan bruges når som helst, man kan afse et beløb. Man 

kan ligeledes tilmelde sig betalingsservice og spare gebyret på posthuset. 

Kattehjemmets blad udsendes 4 gange årligt til samtlige bidragsydere. 

Kattebladet og adresserne - Husk: 

• at melde adresseændring samt nyt telefonnummer skriftligt til Kattehjemmet. 

• at bruge samme navn hver gang, hvis I er to med forskelligt navn, der holder bladet sammen. 

• at give os besked, hvis I får 2 blade. 

• at give bladet videre i stedet for at smide det væk. 

• at Kattehjemmet stadig samler på brugte frimærker. 

På forhånd tak, kontoret og Inge 

NB! BENYT ALTID ABONNEMENTSNR. FRA DET 

SENESTE BLAD, DU HAR MODTAGET 

Forsiden: Shutterstock 

Redaktion: Fransiska Andersen, Jørgen S. Petersen, Inge Sørensen (ansvarlig) 

Layout & grafik: I. Blak 

Oplag: 37.000, ISSN 0909-9638 Eftertryk er tilladt med kildeangivelse 

2 Inges Kattehjem - August 2011 - årgang 30 - nr. 3

INDHOLD 

4 Vi hjælper gadekattene 

Inges Kattehjem hjælper 

de herreløse katte til nye 

hjem 

7 Tema: Jeg valgte 

en voksen kat 

Cæsar har beriget sin 

ejers liv i mange år 

8 Når kattelivet gør knuder 

Livet kan være kompliceret 

- også for en lille kat 

10 Dyreværnskorps på vej 

Arbejdsgruppen er nået 

videre med sit vigtige 

arbejde for alle dyr 

11 Egen klinik i Odense 

Vi sparer penge for 

kattenes skyld 

12 Støt Inges Kattehjem 

Her findes indbetalingskort 

og PBS betaling 

15 Brevkassen 

Skal katten være fertil for 

at holde andre katte væk? 

16 Går din kat på bordene? 

Lær at træne din kat vha. et 

enkelt klik - det er nemt 

19 Bladet: Er det første gang? 

Derfor modtager du vores 

medlemsblad 

20 Må man skyde en kat? 

Få styr på reglerne og 

undgå en grum skæbne 

22 Dyrlægen skriver 

Om slidgigt hos kat 

Kære Katteven 

I sommer- og efterårsmånederne tager Inges Kattehjems 

afdelinger landet over imod tusindvis af tamme, herreløse katte 

og finder nye, kærlige hjem til dem. Mange af disse hjemløse 

katte er små, moderløse killinger, der er fundet i skure og på 

rastepladser, og en del er sågar smidt ud og kasseret som affald 

i gennemblødte papkasser, i containere eller i plasticposer ved 

motorvejen. Killingerne er for små til at kunne klare sig og vil 

dø en langsom og pinefuld død uden menneskers hjælp. Inges 

Kattehjem tager imod disse killinger og bruger ufatteligt mange 

ressourcer på at give dem en så god start på livet som muligt - 

i særdeleshed i samspil med vores plejefamilier, der passer godt 

på killingerne, til de er store nok til at blive adopteret ud i en 

kærlig familie. 

Du kan støtte dette vigtige arbejde enten som bidragsyder 

eller ved at melde dig som plejefamilie. Kontakt din lokale afdeling 

for at høre mere. Telefonnumre, adresser og åbningstider 

finder du bag på dette blad. 

„Det gi’r pote at give 

en hjælpende hånd” 

Inges Kattehjem - August 2011 - årgang 30 - nr. 3 3

VI HJæLPeR gADeK 

„I tjener godt på salg af 

katte, gør I ikke? Folk betaler 

jo penge for at adoptere en kat 

fra jer.” Ovenstående citat er 

en hyppig kommentar på Inges 

Kattehjem. Folk tror, at videreformidlingen 

af de hjemløse 

katte er en indtægtskilde - sågar 

en guldgrube, mener nogen. 

Dog er situationen en ganske 

anden. Inges Kattehjem taber 

penge, hver gang vi finder et 

nyt hjem til en kat - hvilket sker 

mere end 4000 gange på årsbasis. 

Vi mister i gennemsnit 1000 

kr., når vi adopterer en hjemløs 

kat til en ny familie, og derfor 

har vi et underskud på kattene 

på fire millioner hvert år, når 

regnskabet er gjort op. 

Årsagen til underskuddet skal 

findes i, at nok betaler folk et 

symbolsk beløb for en kat, men 

vores udgifter til behandling, 

neutralisering, vaccination, øre- 

og chipmærkning, orme- og 

loppekur samt pasning, rådgiv- 

ning og formidling overstiger 

i høj grad prisen. Det er med 

andre ord langt dyrere at sørge 

for de hjemløse katte, end folk 

tror. Udgifter til personale, 

dyrlæge, lokaler, medicin oma. 

løber hurtigt i vejret, og en 

del katte kræver yderligere 

behandling, fordi de viser sig at 

være syge. Desuden giver vi ved 

adoptionen forskellige garantier 

- f.eks. gratis dyrlægehjælp 

på vores klinikker, og det hele 

koster penge. Mange penge. 

Især når det drejer sig om 4000 

katte - hvert år. 

„Hvorfor tager I så ikke mere 

for en kat?” spørger folk, når de 

forstår, at vi taber mange penge 

på at hjælpe kattene. Svaret 

giver sig selv: Mange steder i 

Danmark kan man nøjes med at 

åbne sin dør, og straks har man 

en kat - ganske gratis. Derfor er 

det begrænset, hvad vi kan forlange, 

folk skal betale for en kat 

- også selvom de får en masse 

fordele ved at adoptere den fra 

os frem for at finde en i Den 

Blå Avis. Det er således ikke i 

kattens tarv at sætte prisen for 

højt, hvis den inden for overskuelig 

tid skal få et hjem. 


ATTeNe 

Man støtter med andre ord ikke 

driften af Kattehjemmet ved at 

adoptere en kat fra os, selvom 

mange af vores kunder er af den 

overbevisning. Men det skal bestemt 

ikke hindre nogen i at ville 

give en af vores internatskatte et 

kærligt hjem! Vi ønsker blot, at 

I forstår, hvorfor Kattehjemmet 

altid vil være afhængig af jeres 

bidrag for at kunne udføre vores 

vigtige katteværnsarbejde. Det 

er ikke alle, der ved det, men vi 

modtager ingen offentlig støtte. 

Inges Kattehjem drives udelukkende 

for velmenende menneskers 

bidrag samt overskuddet 

fra salg af varer i vores butikker 

og pensionsdrift. 

I disse sparetider har der været 

en betragtelig nedgang i bidrag, 

og det kan mærkes på vores 

internater. Dertil kommer, at andre 

organisationer, der også er i 

økonomisk bekneb, tager færre 

herreløse katte ind, hvilket øger 

den pulje af katte, vi skal hjælpe 

- endda for færre midler. 

Derfor vil vi gerne 

opfordre alle, der læser 

denne artikel, til at kigge 

på diagrammet til højre 

og se, hvor mange herreløse 

katte vi formår 

at hjælpe finanskrisen til 

trods. Dette arbejde kan 

du støtte ved at give et 

bidrag - stort som småt 

- til Kattehjemmet enten 

via girokort, bankoverførsel 

eller PBS. 

Som du kan læse, går dine 

støttekroner direkte til 

arbejdet for at skaffe nye 

hjem til så mange herreløse 

katte fra gaden som 

muligt. 

20% 

15% 

FAKTA 

Inges Kattehjem har internater flere 

steder i landet og tager imod tamme, 

herreløse katte og killinger fra gaden. 

Disse katte ville ellers dø en langsom 

og pinefuld død, da katten er afhængig 

af mennesker for at kunne klare sig. 

Herreløse katte og killinger tæller mere 

end 65% af de 4000 katte, vi formidler 

til nye, kærlige hjem hvert år. Mange af 

disse katte har været uønskede hos 

deres familier og er derfor smidt ud af 

hjemmet til en uvis skæbne. F.eks. har 

ejeren sat dem af i en skov eller sluppet 

dem løs på en rasteplads ved motorvejen. 

Nogen vælger simpelthen at 

flytte fra katten, der fortsat holder til 

ved huset og venter på at blive fodret. 

en del af disse „affaldskatte” er små killinger, 

som knap har fået øjne, og nogle 

af disse er smidt i containere, skraldespande 

og plasticposer. 

15% af de 4000 katte er indleveret pga. 

sociale problemer; f.eks. svær fysisk og/ 

eller psykisk sygdom hos ejeren, hvor 

nogle af kattene har lidt nød. De resterende 

20% er ejerkatte, man af forskellige 

årsager ikke længere kan tage vare 

på; f.eks. pga. allergi hos et spædbarn. 

Når du støtter Inges Kattehjem med et 

bidrag, hjælper du Danmarks gadekatte 

til et nyt liv i en kærlig familie. Se midtersiderne 

for information om, hvordan 

du kan hjælpe os med at hjælpe kattene. 

Total: 4000 katte årligt 

65% 

Fra gaden 

Pga. sociale problemer 

Privat indleveret 


JEG VALGTE 

EN VOKSEN KAT 

TEMA 

Killingesæsonen er over os, og 

så længe det er muligt at få en 

killing, er det killinger, de fleste 

vil have. Derfor sidder vores 

voksne katte væsentligt længere 

på internatet, end de gør 

i vinterhalvåret, hvor der ikke 

er killinger. Det er synd, for der 

er mange fordele ved at vælge 

en voksen kat; f.eks. er dens 

personlighed færdigdannet, den 

er renlig og ved, hvad den må 

og ikke må, og den er fuldt ud i 

stand til at knytte sig lige så meget 

til sin nye ejer som en killing. 

Mange værger sig desværre ved 

at vælge en voksen kat, da man 

er bange for, at man ikke kan 

præge den. Sandheden er, at 

en voksen kat hverken er lettere 

eller sværere at præge end 

en killing på 12 uger. En kats 

primære socialiseringsperiode 

ligger fra 2-3 uger til 7-8 uger 

- altså længe før man får den. 

Der er således intet, der taler 

for, at en voksen kat ikke er et 

lige så godt valg som en killing. 

Både killinger og voksne katte 

kan opdrages - det kræver blot 

indsigt og tålmodighed. 

Vi har valgt at sætte fokus på 

nogle af de dejlige, voksne katte, 

der glæder deres familier hver 

eneste dag. Vi håber, at vores 

artikelserie vil få flere til at overveje, 

om det næste firbenede familiemedlem 

behøver at være 12 

uger, eller om en voksen kat kan 

være et mindst lige så dejligt valg. 

KONKURRENCE: 

Som I kan læse, er det ikke kun lykken 

at få en killing. en voksen kat 

kan blive en mindst lige så kærlig 

livsledsager. Vi vil derfor gerne opfordre 

de af læserne, der har taget 

en voksen kat til sig, til at fortælle 

jeres historie (husk gode billeder). 

Den bedste historie kommer i 

bladet og bliver belønnet med en 

forkælelseskurv til den firbenede. 

Send os et brev eller en mail. 

Adresserne finder du bag på bladet. 


CÆSAR 

eN VeN FOR LIVeT 

Kære Inges Kattehjem 

For knap 13 år siden hentede 

jeg Cæsar hos jer. Dengang hed 

han Rullemis, fordi han spandt 

så højt, at det kunne høres på 

lang afstand. Han var blevet 

fjernet fra sin tidligere ejer; en 

dement dame som glemte at 

give ham mad, og han havde 

lopper og loppeallergi. 

Jeg kom for at hente en lille 

killing men gik hjem med en tre 

år gammel hankat, som var allergisk 

og fyldt med sår på hele 

kroppen. Den første tid var han 

ret syg og kastede alt op, så jeg 

kogte torsk og ærter i lange 

baner. Men nej, hvor han spandt, 

og hvor var han kærlig. Og det 

er han stadig. 

Jeg har boet en periode i 

Canada, hvor Cæsar flyttede 

med. Flyveturen var sikkert ikke 

sjov på trods af, at han fik noget 

beroligende at klare sig igennem 

strabadserne på, men han 

trivedes fint „over there”. 

Siden jeg flyttede tilbage til 

Danmark, har jeg fået to børn. 

Cæsar har altid været god ved 

dem og kun enkelte gange 

langet ud efter dem, når de var 

for strenge ved ham. 

For et par år siden blev Cæsar 

desværre påkørt af en bil og 

brækkede bækkenet og hoften. 

Dyrlægen var så imponeret 

over den rolige kat, som – selv 

med en brækket hofte – tillod 

at blive lagt på maven med 

benene strakt bagud. 

Heldigvis kom Cæsar sig fint 

efter operationen, men han 

har ikke været meget ude 

siden. Det er dog sikkert også 

godt det samme, for Cæsar 

har aldrig helt kunnet forstå, 

at de andre katte vil slås. Han 

går altid nysgerrigt hen til dem 

og ender så med at få et par 

ordentlige drag over nakken. 

For et år siden fik Cæsar konstateret 

sukkersyge, så nu får han 

sin insulinindsprøjtning i nakken 

to gange dagligt uden overhovedet 

at beklage sig. Han snorker 

lidt mere nu, og han ”ruller” 

(spinder) stadig også lige højt. 

Om natten sover Cæsar i 

fodenden af sengen, eller endnu 

bedre - hvis han kan slippe af 

sted med det – helt oppe ved 

hovedet. Det er dog ikke så 

behageligt, når man vågner ved, 

at han begynder at vaske én 

midt om natten. 

I dag opdagede jeg, at Cæsar er 

begyndt at få grå hår i ansigtet. 

Men han er også næsten 16 år 

gammel nu. Jeg ved godt, at vores 

venskab ikke varer for evigt, 

selvom han stadig er i rimeligt 

vigør og har det godt. Men mit 

liv bliver noget helt andet, når 

han ikke er her mere. Han har 

været en fantastisk kat og ven. 

Stor tak fordi I reddede denne 

fantastiske kat. Den har beriget 

mit liv i mange år (og gør det 

forhåbentligt lidt endnu). 

Med venlig hilsen 

Eli Kristine Rønnov Pedersen 

Obs! 

Har du brug for hjælp til 

at tackle en dyreværnssag? 

Kontakt Inges Kattehjem for 

vejledning. 

Telefon 44 85 35 55 

www.ingeskattehjem.dk 


LæSeR 

HISTORIe 

Nogle gange gør kattelivet knuder, og ejeren bliver stillet 

over for nogle svære valg. 

For to år siden hentede min 

mand og jeg den dejligste 

kastrerede maine coon kat ved 

navn Tarzan fra et stueopdræt. 

Han er gråstribet med store, 

gule øjne, og med sine fem kilo 

er han et lille nips. Han blev 

hurtigt gode venner med vores 

anden maine coon kat, Max 

Million, og han så ud til at trives 

hos os, for hans pels blev flottere, 

og han tog på. 

godt tre måneder gik, og så 

måtte vi til dyrlægen første 

gang. Tarzan havde fået diarré, 

og noget tydede på, at det ikke 

bare var forbigående. Han fik en 

penicillinkur og skulle spise skånekost 

i en måned, da han måske 

havde foderallergi. Tarzan fik 

det bedre, og da måneden var 

gået, besluttede vi os for at give 

ham almindeligt maine coon 

foder fra Royal Canin. Det gik 

godt et kort stykke tid, men så 

blev hans fordøjelse atter dårlig. 

Vi skiftede fra foder til foder, 

og vi opsøgte flere forskellige 

dyrlæger i løbet af det første 

år. Resultatet var hver gang en 

tom tegnebog, og Tarzan havde 

stadig dårlig mave. 

Den sidste dyrlæge ville dog 

helt til bunds i problemet. Først 

skulle vi få fat i en urinprøve, 

hvilket var noget af en opgave. 

Tarzan elsker en ren kattebakke, 

og til stor irritation for de 

andre katte skal han altid være 

den første til at få hele huset til 

at lugte, men han ville bestemt 

ikke tisse i det plastikgranulat, 

som han skulle. 

Til sidst fik vi vores urinprøve, 

men den gav ikke noget brugbart 

resultat. Vi var lettede over, 

at der ikke havde været noget 

at finde, og Tarzan fik endnu en 

penicillinkur. glæden var dog 

kort, for knap en måned efter 

var vi tilbage hos dyrlægen. 

Tarzan var begyndte at tabe 

sig, og hans afføring lugtede 

forfærdeligt. Han blev mere slap 

i kroppen og kunne ikke klare, 

at vi rørte ved hans mave. 

Dyrlægen konfronterede os 

med to muligheder: enten 


skulle Tarzan have taget en afføringsprøve, 

eller også skulle han 

aflives. Vi kunne ikke få os selv 

til at aflive en uskyldig kat, som 

var så social, glad og opmærksom 

på ting, der foregik i huset. 

Vi valgte derfor afføringsprøven, 

som blev sendt til Tyskland, 

og en uge senere fortalte 

dyrlægen, at der var forhøjet 

indhold af kolibakterier i tarmfloraen, 

så Tarzan skulle have en 

mælkesyrebakteriekur. Vi måtte 

jo prøve, da vi ville gøre alt for 

vores lille ven. Kuren virkede 

kortvarigt, men efter tre uger 

stod vi hos dyrlægen igen. 

Til sidst valgte vi i samråd med 

dyrlægen, at Tarzan skulle have 

taget en blodprøve. Man kunne 

vælge imellem forskellige „pakker”, 

og vi besluttede, at han 

skulle testes for så meget som 

muligt. Tarzan var efterhånden 

godt og grundigt træt af at 

komme til dyrlægen hver 14. 

dag, så alle muligheder skulle 

tages i betragtning. Derpå røg 

endnu en prøve til Tyskland, og 

da dyrlægen endelig ringede 

med resultatet, forhørte hun 

sig, om vi var hjemme, og om 

Obs! 

Hvad er FIV? 

vi havde mulighed for at sidde 

ned. Vi forberedte os derfor på 

det værste. 

Tarzan viste sig at lide af FIV 

(katte-aids). Dyrlægen havde 

aldrig mødt en indekat med 

denne sygdom og var meget 

chokeret. Vi blev rådet til hurtigt 

at få undersøgt vores andre 

katte, og Max og Sina blev med 

det samme testet på klinikken. 

Heldigvis var begge negative 

for smitte, og dyrlægen mente 

derfor ikke, at vi behøvede at 

aflive Tarzan. efter to år var 

smitterisikoen minimal, og som 

indekat var andre katte heller 

ikke udsatte. 

Dyrlægen kendte Tarzans 

tidligere ejer, men heldigvis var 

ingen af de nuværende katte 

i opdrættet smittet. Vi finder 

nok aldrig ud af, hvordan Tarzan 

fik FIV, og det betyder heller 

ikke så meget i forhold til at 

give ham en god og tryg dagligdag 

med de behov, han som 

FIV-smittet kat har. F.eks. er han 

nødt til at leve på en streng 

diæt for ikke at få ødelagt sin 

fordøjelse på ny, og vi holder 

altid et vågent øje med ham. 

Selv små ting som et nyseanfald 

kan indikere, at han er ved at 

blive dårligere. 

Tarzan fylder fem år i dag den 

6. juni 2011, og vi priser os 

lykkelige over, at vi har haft 

endnu et år med ham. Vi lever i 

bevidstheden om, at han en dag 

kan blive dårlig og få smerter, 

og så må vi derfra tage beslutningen 

om at lade ham få fred 

- med tanken om, at han var en 

dejlig kat. 

Mange hilsner 

Peter Nørgaard og Gry Ellehage 

- som ønsker at sende en varm 

hilsen til deres dyrlæge Sine 

FIV betyder Feline Immunodeficiency Virus og er kattenes pendant til HIV-virus 

hos mennesker. Der findes ingen vaccine og inden kur. Symptomerne ligner også 

HIV, hvor en gradvis svækkelse af immunforsvaret efterhånden nedbryder kroppen. 

FIV smitter hyppigst ved parring eller slåskampe og rammer primært fertile 

katte, der færdes frit. Husk derfor at neutralisere din kat - også selvom den normalt 

ikke kommer ud. Det er den eneste måde, du kan beskytte din kat mod FIV. 


DYReVæRNS- 

KORPS 

I DANMARK 

I dag behandles dyreværnssager 

desværre forskelligt af 

politiet afhængig af ressourcer 

og landsdel. Retssystemet 

arbejder tungt, besværligt og alt 

for langsomt i sager, hvor det 

er indlysende, at dyrene burde 

have været hjulpet eller fjernet 

for længst. Konsekvensen er, 

at dyrene ikke får den hjælp, 

de bør have. Derfor har en 

arbejdsgruppe på tværs af de 

danske dyreværnsforeninger i 

tre år arbejdet på at beskrive, 

hvordan et landsdækkende og 

professionelt dyreværnskorps 

kan etableres og drives i Danmark. 

et dyreværnskorps er en enhed 

at specialuddannede folk, der 

har til opgave hurtigt og effektivt 

at komme nødstedte, 

vanrøgtede og mishandlede dyr 

til hjælp. Desuden skal korpset 

arbejde præventivt ved at 

yde den rette rådgivning med 

efterfølgende kontrolbesøg, 

før en situation eskalerer, og 

dyrene lider nød. Borgerne 

skal kunne ringe til ét centralt 

telefonnummer, som tager 

imod alle henvendelser om dyr 

fra hele landet, og som her- 

efter kontakter en uddannet 

konsulent, der arbejder i det 

aktuelle område. Politiet kan 

ligeledes viderestille henvendelser 

til dyreværnskorpset. Kun 

sager, der ikke kan løses med 

rådgivning og kontrolbesøg, skal 

overgå til politiet. Arbejdsgruppen 

estimerer, at mindst 80% af 

alle henvendelser om dyr i nød 

kan klares inden for dyreværnskorpsets 

beføjelser. 

Inden sommerferien har 

arbejdsgruppen fremlagt sit forslag 

for dyrevelfærdsordførerne 

fra næsten samtlige partier på 

Christiansborg, og oplægget fik 

meget ros. Alle var enige om, at 

sagen er vigtig og skal prioriteres. 

Derfor er arbejdsgruppens 

næste skridt at søge foretræde 

for retsudvalget og justitsministeren. 

ARBEJDSGRUPPEN FOR 

OPRETTELSEN AF ET 

DYREVÆRNSKORPS 

I DANMARK BESTÅR AF: 

Jørgen S. Petersen og Fransiska 

Andersen (Inges Kattehjem) 

Anne Trane (Dansk Dyreværn 

Aarhus) 

Christian Birkemark (Hundens 

Tarv) 

Axel e. Sørensen (Alle Dyrs Ret) 

Anne-Mette Iversen 

(Hesteinternatet af 1999) 

Zenna Aagaard (Aktive Dyrevenner) 

Birgith Sloth (DOSO) 

Janne Junker (Nyt Hesteliv) 


NY KLINIK 

I ODeNSe 

Inges Kattehjem i Odense har længe 

ønsket at oprette egen klinik, da denne 

løsning fungerer udmærket i glostrup 

og på Kattehjemmet i Hillerød. Derfor 

har vi lejet et passende lokale ved siden 

af afdelingen, som den sidste måned er 

blevet indrettet til klinik. 

Oprettelsen af egen klinik vil betyde 

færre omkostninger, da det koster 

mange penge at benytte sig af en ekstern 

dyrlæge. Således kan der spares på 

udgifterne til fordel for kattene. 

Dyrlæge Helle Rasmussen, som har 

beskæftiget sig med dyreværnsarbejde i 

en årrække, står klar til at varetage alle 

veterinære opgaver; f.eks. neutralisering, 

øremærkning, behandling for sygdomme 

og vaccination. 

Klinikken kan også tilbyde at behandle 

katte for private kunder. Kontakt vores afdeling 

i Odense for nærmere information. 


50 kr. 

Andet beløb: 

Det valgte beløb hæves i hver af de afkrydsede måneder: 

jan. feb. mar. apr. maj jun. 

jul. 

Startmåned: 

Navn: 

Adresse: 

Postnr. og By: 

aug. 

100 kr. 200 kr. 500 kr. 

sep. 

okt. 

nov. 

CPR-nr. (skal udfyldes for at aftalen kan oprettes): 

Pengeinstitut: 

Reg.nr.: 

STøT 

INgeS KATTeHJeM 

MeD FASTe BIDRAg VIA 

PBS Og SPAR geBYReT 

PÅ POSTHUSeT 

Jeg ønsker at støtte Inges Kattehjem med: 

Abonnementsnr. (se bagside af blad): 

Dato og underskrift: 

Kontonr.: 

dec. 

Send kuponen i en lukket kuvert mærket ”BS” til: 

Inges Kattehjem, Ejbydalsvej 260, 2600 Glostrup. 

År: 

STØT 

INGES KATTE 

Landets største 

katte-organisation 

• Formidler årligt ca. 4.000 herreløse 

katte til nye hjem. 

• Sørger for at kastrere og sterilisere for 

at mindske antallet af “overskudskatte”. 

Herunder støtter vi genudsætning af 

vildtlevende katte. 

• Driver Dansk Katte-Register. 

gratis landsdækkende registrering af 

alle chip- og øremærkede katte. 

• Hjælper sommerhuskatte ved at informere 

om det ansvar, man påtager sig ved at 

tage en kat eller killing til sig i ferien. 

• giver professionel rådgivning om katte. 

• Påvirker aktivt den offentlige debat til 

fordel for kattene. 

Når du støtter 

Inges Kattehjem, 

får du dobbelt 

så meget for pengene

HJEM 

BETÆNK de 

hjemløse katte 

VI HJÆLPER 

KATTENE 

Inges Kattehjem får ingen 

offentlig støtte og er derfor 

afhængig af private bidrag. 

Inges Kattehjem er godkendt hos Told 

& Skattestyrelsen efter lignings-lovens 

§8a, stk. 2. - som berettigede til at 

modtage gaver mv. med fradragsret for 

giveren. 

endvidere er Inges Kattehjem fritaget 

for arve- og boafgift. Derfor får kattene 

glæde af ALLe midlerne fra arv og 

testamentariske gaver. Vores advokat 

opretter gratis testamente, hvor Inges 

Kattehjem tilgodeses. 

Advokat Skjalm Von Bülow 

Dr. Tværgade 30, 3. sal 

1017 København K 

Telefon 33 23 10 10 

GIROINDBETALING KVITTERING 

8 7 

Indbetaler Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse 

658-6600 

658-6600 

Inges Kattehjem 

Ejbydalsvej 260 

2600 Glostrup 



2600 Glostrup 

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering 

Evt. meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt. 

Cpr. nr. _ _ _ _ _ _ - _ _ _ _ 

(Hvis du ønsker fradrag på selvangivelsen) 

Øre 

Gebyr for indbetaling betales kontant 

Kroner 

Betales nu 

Betalingsdato eller 

Homebanking m.m. brug kode +01

Kroner 

Øre 

. . , 

Dag Måned År Sæt X 

Til maskinel aflæsning - Undgå venligst at skrive i nedenstående felt 4030S (03.98) BG 0556-7163 

, 

. . 

Homebanking: brug kode +01< istedet for +82< 

Checks og lignende accepteres under forbehold af at BG Bank 

modtager betalingen. Ved kontant betaling på posthus med 

terminal er det udelukkende posthusets kvitteringstryk der er 

bevis for hvilket beløb der er indbetalt. 

+82< +6586600

Åbningstid på Kattehjemmet: 

Mandag - fredag ............................kl. 14-18 

Søndag ............................................kl. 11-14 

stk. "Levende dyr" (dørmærkat) 

kr. ................................................... 10,- 

ass. Julekort 

5 dbl. m. kuvert kr. ........................40,- 

Telefon: 44 85 35 55 

Mandag - fredag ............................kl. 10-17 

stk. Bogen om katten 

kr. ................................................... 30,- 

ass. Postkort 

10 stk. kr. ........................................40,- 

ark Konvolutmærker 

kr. .....................................................15,- 

stk. Kravlenisser 

9 stk. kr. ......................................... 50,- 

Girokort 

stk. Armbånd: I LOVe CATS 

Restsalg blå armbånd kr. ........... 30,- 

stk. Tægefjerner 

kr. .....................................................45,- 

Jeg bestiller hermed: 


Ved adresseændring: Skriv venligst den gamle adresse og postnr. på linien herunder. 

FÅ GODE RÅD OG 

VEJLEDNING PÅ 

VORES HJEMMESIDE 

Besøg også vores butik 

og Dansk Katteregister 

Se sidste nyt og 

hold dig opdateret 

SIDSTE 

NYT 

INGES-KATTEHJEM.DK 


BReVKASSeN 

Spørgsmål 

Jeg har en gammel huskat, 

som er begyndt at sove meget. 

Behøver jeg at være bekymret? 

eller sover de bare mere, når 

de bliver ældre? 

Jeppe Holst, Frederikshavn 

Svar: 

Som udgangspunkt bliver man 

ikke træt, bare fordi man bliver 

ældre, hvilket også gælder katte. 

Til gengæld kan forskellige alder- 

domsskavanker og livsstilssygdomme 

såsom gigt, diabetes, 

hjerteproblemer og andre ubehandlede 

lidelser nedsætte kattens 

aktivitetsniveau betragteligt. Inges 

Kattehjem anbefaler, at alle ældre 

katte mindst en gang om året tilses 

af en dyrlæge, så man kan tage 

eventuelle problemer i opløbet og 

sætte ind med den rette behandling 

i tide. Læs mere om gigt hos 

kat andetsteds i bladet. 

Spørgsmål: 

Vi har en del herreløse katte 

rendende, hvor jeg bor. gårdmanden 

siger, at de skal væk, 

da de tiltrækker mus og rotter 

pga. det foder, nogen lægger ud 

til dem. Kan det virkelig passe? 

Lene Nielsen, Roskilde 

Svar: 

Nej, det er noget forvrøvlet sludder. 

Mus og rotter er byttedyr 

for katte, og med et par raske 

musefængere på ejendommen 

er man derfor godt sikret mod 

ubudne gæster. Dette har mennesket 

vist i mere end 10.000 

år, og det var formentlig derfor, 

katten blev domesticeret. Fjerner 

man alle kattene, giver det til 

gengæld sig selv, at skadedyrene 

får frit lejde. Desuden vil nye 

katte hurtigt komme til. Husk at 

alle kattene skal være neutraliserede, 

så de ikke formerer sig 

eksplosivt og bliver en plage for 

omgivelserne. Der må ikke være 

flere katte, end der er mad nok 

til alle, da de ellers tvinges bort 

fra området med fatale konsekvenser 

til følge. en herreløs kat 

ingen tager sig af er en stakkels 

kat. Tag hånd om situationen nu 

og nyd, at kattene holder jeres 

ejendom skadedyrsfri. 

Spørgsmål 

Min far insisterer på ikke at 

neutralisere sin hankat, da han 

er overbevist om, at den ikke 

kan holde andre katte væk, hvis 

den bliver kastrat. Jeg synes, det 

er væmmeligt, at han bidrager 

til, at endnu flere killinger fødes 

til en usikker fremtid. Findes 

der en lov, som forbyder fertile 

katte at løbe ude? Og er det 

korrekt, hvad min far fortæller? 

Birgith Strøm, Maribo 

Svar: 

Lov om mark- og vejfred 

forbyder udtrykkeligt folk at 

lade deres dyr strejfe på anden 

mands grund. Om dyret er 

fertilt eller ej er irrelevant. 

I Danmark har mange mennesker 

et afslappet forhold til 

udekatte, men bliver man bedt 

om at holde sin kat på egen 

matrikel, er man forpligtet til at 

efterkomme påbuddet. Nogle 

katte bliver mindre territoriale 

ved neutralisering, men det 

gælder bestemt ikke alle. Det 

mest triste ved situationen er 

faktisk, at der tilsyneladende er 

flere fertile katte, hvor din far 

bor, siden han skal benytte en 

potent hankat til at jage dem 

bort. Den bedste løsning ville 

være, at din far og hans naboer 

aftalte at få steriliseret og kastreret 

deres katte. Så ville der 

ikke længere være nogen kamp 

om territorium. 


KLIKKeRTRæNINg 

AF KAT 

Ville det ikke være skønt, hvis man kunne lære sin kat at 

komme, når man kalder, eller at holde sig fra blomsterne? 

Det kan man faktisk! Ifølge Inge Dam Nielsen er alt, hvad 

man skal bruge, en klikker, en pind - og noget katten gider 

at arbejde for. Følg Inges gode råd her: 

Hvad er en klikker? 

„en klikker er egentlig bare 

en hvilken som helst ting, der 

afgiver en karakteristisk lyd, 

som katten lærer at reagere på; 

f.eks. en kuglepen. De klikkere, 

de fleste træner med, fås fra 25 

kr. og opefter på nettet (se billede). 

Dertil skal man bruge en 

såkaldt „targetpind”, som man 

benytter til at fortælle katten, 

hvor den f.eks. skal sætte sine 

poter - eksempelvis på kradsebrættet. 

en blomsterpind kan 

udmærket bruges.” 

Hvor længe har du „klikket” 

dine katte? 

„et års tid efterhånden. Jeg 

læste om teknikken, da jeg 

havde en ellers rask kat, som 

værgede sig mod at springe op. 

Jeg prøvede - og det virkede. 

Han hopper pænt op i sofaen til 

mig i dag.” 


Når man har en klikker og 

en targetpind - hvad så? 

„Man starter med at finde sin 

kats yndlingsgodbid. Det kan 

f.eks. være en anden type foder 

end det, den normalt får. Det 

er vigtigt, at godbidden ikke 

matcher det sædvanlige indhold 

i skålen, for så gider katten ikke 

at arbejde for den. Og det er 

kattens lyst til at arbejde for en 

lækker snack, der er grundlaget 

for, at man kan begynde at klikkertræne 

den.” 

Hvordan lærer man katten 

at reagere på klikkeren? 

„Katten vil ind imellem af sig 

selv udvise den ønskede adfærd, 

og så er det nu, man skal være 

klar: Hvis man f.eks. gerne vil 

lære katten at komme, når man 

kalder, siger man højt dens 

navn, når den alligevel nærmer 

sig, sætter targetpinden ved 

dens poter, når den er ved ens 

side, klikker og giver lynhurtigt 

en godbid. Når denne handling 

er gentaget tilstrækkeligt mange 

gange over et stykke tid, vil katten 

opfatte det at komme, når 

du kalder, som noget positivt, 

der udløser en belønning. efterhånden 

vil responsen på kaldet 

blive så indgroet, at man hverken 

behøver klikker, targetpind 

eller godbid - katten kommer 

af sig selv. Dog er det vigtigt at 

træne jævnligt, så den ønskede 

adfærd holdes ved lige.” 

Det er smart, at man kan 

kalde sin kat til sig, hvis den 

f.eks. smutter ud af lejligheden. 

Hvad kan man mere 

lære den? 

„Rigtig mange ting! Highfive 

en er sjov leg for min sorte 

perserkat Cæsar, som I kan 

se på det ene billede. Han har 

lært, at når hans pote rører min 

håndflade, så lyder klikket, og 

godbidden falder promte. 

Birmaen Jesper på det andet 

billede har lært, at han skal 

hoppe derhen, hvor jeg sætter 

targetpinden. Jeg har klikkeren 

klar i den ene hånd og en 

godbid parat i den anden, som 

jeg holder pinden med. Sekundet 

efter billedet blev taget, 

satte han poten rigtigt, hvilket 

selvfølgelig udløste både klik og 

godbid. Han elsker det. 

Man kan sågar lære en ellers 

nervøs kat at gå i transportkasse 

med klikkertræning. Det har 

jeg set flere eksempler på.” 


KOM I GANG: 

Klikker (f.eks. en kuglepen 

der giver et højt klik) 

Targetpind 

(en blomsterpind kan bruges) 

Kattens favoritgodbid 

Vil du dermed mene, at 

man endda kan afhjælpe 

visse adfærdsproblemer 

med klikkertræning? 

„Ja, jeg har oplevet, at eksempelvis 

adfærdsbetinget urenlighed 

er blevet kureret med 

klikkertræning. Katten skal 

belønnes, når den har været på 

bakken.” 

Hvor hyppigt må man 

træne? 

„Man skal stoppe, mens legen 

er god. I begyndelsen højest 

fem - ti minutter ad gangen to 

til tre gange om ugen. Det er 

vigtigt, at træningen altid er 

sjov for katten. Desuden skal 

man sikre sig, at den ikke får 

for mange kalorier fra godbidderne 

og eventuelt fjerne en 

smule foder fra den normale 

dagsration.” 

Er der andre fordele ved 

klikkertræning? 

„Mine katte er indekatte, og jeg 

er glad for, at jeg har mulighed 

for at aktivere dem på denne 

måde. Med klikkeren sikrer jeg 

mig, at de får motion, og at de 

mentalt holdes beskæftigede og 

har det sjovt. en lejlighedskat 

keder sig hurtigt, og klikkertræning 

er en oplagt mulighed 

for sjove stunder kat og ejer 

imellem.” 

Er det nemmere at træne 

en killing end en voksen 

kat? 

„Det er aldrig for sent at starte 

med at klikkertræne sin kat. 

Faktisk kan voksne katte være 

lettere at træne end killinger, da 

koncentrationsevnen er bedre 

hos den voksne kat.” 

Hvor kan man læse mere? 

„Jeg vil gerne anbefale bogen 

„Klikkertræning af katte” af 

Karen Pryor. Den er desværre 

udsolgt fra forlaget men kan 

lånes på biblioteket. Der er 

mange gode fif at hente.” 


“HVORFOR FÅR 

Jeg BLADeT?” 

Dette spørgsmål får vi ofte. Inges Kattehjems blad bliver 

nemlig ikke kun sendt til vores bidragsydere, og det skaber 

ind imellem forvirrig. Læs hvorfor du har modtaget 

bladet her: 

en af Inges Kattehjems fornemste 

opgaver vil altid være at 

oplyse så bredt som muligt om 

kattens tarv. Jo større viden om 

katte og deres behov folk har, 

jo flere katte vil leve et bedre 

liv. Derfor er det helt essentielt, 

at vi ikke blot henvender os til 

dem, der i forvejen kender os, 

men samtidig når en bredere 

skare. Og her kommer bladet 

ind i billedet. 

Inges Kattehjems blad sendes 

ud til cirka 40.000 husstande 

fire gange årligt. Mange af disse 

mennesker støtter os allerede, 

men en væsentlig del er 

nye katteejere, der skal have 

mulighed for at give deres kat 

den bedste start i det nye hjem. 

Vores blad og den erfaring, der 

ligger bag, bliver for nogle mennesker 

(og dermed katte) en 

redningsplanke. 

Det er vigtigt at forstå, at bladet 

hverken udkommer for din 

eller min skyld - det produceres 

og udsendes udelukkende 

for de danske kattes skyld. Når 

man støtter Inges Kattehjem 

med et bidrag, hjælper man ikke 

blot 4000 herreløse katte fra 

hele landet til nye, kærlige hjem 

hvert år - man hjælper også et 

væsentligt højere antal katte til 

et bedre liv, fordi ejeren lærer 

at tage sig bedre af dem. F.eks. 

får vores utrættelige oplysningsarbejde 

om vigtigheden af 

neutralisering mange katteejere 

til at lade deres kat neutralisere, 

så overskudskillinger undgås. 

Derfor håber vi, at du vil tage 

positiv stilling til dette blad, 

selvom du ikke har bedt om at 

modtage det. er du ikke interesseret 

i selv at beholde det, 

må du meget gerne give det videre 

til en anden, som måske vil 

få glæde af det. Danmarks katte 

er og vil altid være absolut 

afhængige af, at vi mennesker er 

bevidste om deres behov. Viden 

om dyr er den eneste sikre vej 

til højere dyrevelfærd, og Inges 

Kattehjem vil altid gøre alt, 

hvad der står i vores magt for, 

at kattens tarv til hver en tid 

tilgodeses. 

Obs 

Rådgivningstjenesten 

Inges Kattehjems afdeling i 

glostrup driver Danmarks 

største rådgivningstjeneste 

om katte. Tjenesten har åben 

alle hverdage mellem kl. 

10.00 og 17.00, og konsulenterne 

besvarer i gennemsnit 

200 spørgsmål hver dag om 

adfærd, dyreværn og hvad 

livet som katteejer i det hele 

taget indebærer. Se telefonnummer 

bag på dette blad. 

Det er naturligvis gratis at få 

vores hjælp. 

Inges Kattehjem - August 2011 - årgang 30 - nr. 3 19 

Maj 2011 - årgang 30 - nr. 2

MÅ NOgeN SKYDe 

MIN KAT? 

Den sidste tid har nedskydning 

af omstrejfende katte været 

debatteret heftigt i de danske 

medier. Nogle mennesker har 

fortalt til pressen, at de er 

trætte af folks fritløbende katte 

og derfor vil skyde dem, hvis 

ejerne ikke holder dem på egen 

matrikel. Disse udtalelser har 

forståeligt fået mange dyrevenner 

til at fare i blækhuset. Man 

mener, at det er amoralsk og 

decideret ulovligt at skyde en 

kat. Holdningerne er mange 

og bliver flittigt luftet især på 

nettet, men ofte går folk fejl af 

lovgivningen på området - især 

fordi den er en rodet affære. 

Inges Kattehjem vælger at 

bringe denne artikel for at skille 

skidt fra kanel og sikre, at vores 

læsere er korrekt informerede 

om gældende lovvgivning. 

Kan naboen kræve, jeg holder 

min kat på egen grund? 

P 

JA 

Ifølge lov om mark- og vejfreds 

§ 1 er „enhver (...) pligtig til på 

alle årets tider at holde sine 

husdyr på sit eget”. Det vil sige, 

at katten faktisk ikke må bevæge 

sig uden for din grund. 

Må naboen fjerne min kat? 

P 

JA 

Hvis din kat færdes på naboens 

grund, har vedkommende ifølge 

§ 14 i lov om mark- og vejfred 

„ret til på hensigtsmæssig måde 

at fjerne (katten) fra sin grund 

og er ikke pligtig at yde erstatning, 

såfremt dyret derved 

kommer til skade eller omkommer”. 

Dyreværnslovens § 1 skal 

naturligvis overholdes, hvilket 

vil sige, ”at dyret skal behandles 

forsvarligt og beskyttes bedst 

muligt mod smerte, lidelse, 

angst, varigt men og væsentlig 

ulempe”. F.eks. må katten ikke 

køres ud i skoven og sættes af. 

Der gælder særlige regler for 

selve optagelsen af katten, hvis 

din nabo ved, at katten tilhører 

dig. Lov om mark- og vejfreds 

§ 5 fortæller, at „enhver er berettiget 

til selv at optage eller 

lade optage fremmede husdyr, 

som uden hjemmel færdes 

løse på hans grund.” Ifølge § 6 

skal man, hvis man ved, hvem 

katten tilhører, „snarest muligt 

og senest inden 24 timer, efter 

at optagelsen har fundet sted, 

tilstille denne - eller en til hans 

husstand hørende voksen person 

- underretning herom”. 

Ved man ikke, hvem den fundne 

kat tilhører, „kan advarsel (om 

optagelse/indlevering til internat/aflivning) 

indeholdende en 

kort beskrivelse af det pågældende 

dyr ske gennem et på 

egnen udbredt dagblad” ifølge 

lov om mark- og vejfred §14 

stk. 2. Det er en god idé tillige 

at sætte sedler op i lokalområdet, 

hvor en eventuel ejer 

kunne tænkes at se dem. 

Må naboen skyde min kat? 

P 

JA - med forbehold 

Ifølge § 14, stk. 2 i lov om mark- 

og vejfred ”må nedskydning eller 

andet direkte drab af dyret kun 

finde sted, når dyrets besidder i 

forvejen indenfor det sidste år er 

advaret. Hvis ejeren er ukendt, 

kan advarslen ske gennem et 

udbredt dagblad på egnen med 

en beskrivelse af katten”. 

Dog indeholder jagtloven bestemmelser 

om, hvor nedskydning 

må foregå. Ifølge jagtlovens 

§ 19 må der „ikke under jagt 

afgives skud inden for en afstand 

af 50 m fra beboelsesbygninger, 

medmindre der foreligger samtykke 

fra beboeren”. Desuden 

skal man have jagttegn for at få 

udstedt våbentilladelse, og en del 


af jagtprøven består i at kunne 

aflive et dyr på forsvarlig vis. 

Vigtigst af alt kan en jæger på 

afstand af sit bytte umuligt 

bedømme, om det er den 

rette kat, han eller hun sigter på. 

Dette betyder i praksis, at katten 

sjældent kan skydes, selvom 

man har adviseret ejeren derom. 

Årsager til katteproblemer 

Hvordan starter nabostridigheder 

om katte? 

Først og fremmest skal man som 

katteejer gøre alt, hvad der står 

i ens magt for at sikre, at det 

gode naboskab ikke sættes over 

styr. De fleste mennesker har 

som udgangspunkt ikke noget 

imod, at fremmede katte færdes 

på deres grund, så længe kattene 

ikke er til gene. I mange tilfælde 

opstår problemerne kun, fordi 

katteejerne ikke er deres ansvar 

bevidst. Følgende forhold er 

ofte med til at starte en konflikt 

naboer imellem, hvor katten 

risikerer at ende som taberen. 

Katten er ikke neutraliseret: 

Fertile katte afmærker deres 

territorium med ildelugtende 

urin. Desuden slås de med skrig 

og skrål i kampen om ressourcer 

og mager - både dag 

og nat. Ofte går denne adfærd 

ud over naboens egne dyr med 

rifter, bidsår, infektioner og en 

anselig dyrlægeregning til følge. 

Hunkatte i løbetid hyler højt 

og længe for at tiltrække en 

partner, og resultatet - altså 

killingerne - ender hurtigt i 

naboens skur eller hegn. Fertile 

katte er med andre ord den 

hyppigste årsag til, at naboen 

ikke vil se flere fremmede katte 

på sin grund. Det vil de fleste 

nok medgive er forståeligt nok. 

Katten går ind i huset: 

Ikke alle mennesker synes, 

det er rart at få besøg af en 

fremmed kat. I mange hjem er 

der allergi, hvor kattens visit 

resulterer i mange dages sygdom. 

Desuden er det enhvers 

ret ikke at ville gæstes af dyr. 

Dette kan virke uforståeligt for 

nogle dyreejere, men man må 

respektere andres holdning. 

Katten ødelægger naboens 

ting: 

Det giver sig selv, at ingen vil 

finde sig i, at fremmede dyr gør 

skade på deres ting. Nabostridigheder 

om katte drejer sig 

hyppigt om ridsede biler, ødelagte 

blomsterbede og ekskrementer 

i børnenes sandkasse. 

Hvad kan man gøre? 

Neutralisering 

Du skal naturligvis sørge for, at 

din kat er neutraliseret, før du 

lukker den ud. Derved nedsættes 

risikoen for at trække 

veksler på naboens tålmodighed 

betydeligt, eftersom neutraliserede 

katte kun sjældent laver de 

samme unoder som de fertile. 

Dette er ensbetydende med, at 

din kat ikke længere slås (med 

naboens katte), hyler og strinter. 

Øremærkning 

Sørg for at din kat er tydeligt 

mærket med en øretatovering, 

og lad den også gerne bære et 

elastikhalsbånd, så man kan se, 

at katten har en ejer. Dermed 

er din kat lettere at skelne fra 

de katte, der eventuelt giver 

problemer i området. 

Løbegård 

en løbegård er et udmærket alternativ 

for langt de fleste katte, der 

nægter at lade sig kyse fra naboens 

grund. 9 m2 er nok til at skabe en 

flot løbegård, når blot der er højt 

til „loftet”. Husk at katten skal 

have rig mulighed for at klatre og 

aktivere sig selv, og at løbegården 

naturligvis skal være overdækket. 

Indhegner man sin have, er man 

nødt til at sikre, at katten ikke blot 

kan kravle over hegnet. 

Tal med naboerne 

Fortæl dine naboer om din kat: 

At du håber, det er i orden, at 

den går igennem deres haver, og 

at du har sørget for at neutralisere 

og mærke den, så den er 

til mindst mulig gene. Bed dem 

om at komme til dig, hvis katten 

generer dem, og lad dem vide at 

du vil gøre alt, hvad du kan, for at 

afhjælpe eventuelle problemer. 

Du skal naturligvis sørge for 

selv at komme potentielt 

skadelige situationer i forkøbet. 

F.eks. bør du tilbyde at 

overdække børnenes sandkasse, 

hvis din kat forretter sin 

nødtørft der, og ynder katten 

at tage ophold på naboens bil, 

må du sørge for at stille en 

presenning til rådighed. 

Husk at katten er den eneste 

reelle taber, når først nabokrigen 

allerede er løbet løbsk. 

Hellere forebygge end behandle 

- for kattens skyld. 


DYRLægeN 

Slidgigt hos kat 

”Min kat er ikke så selskabelig mere. Min kats pels filtrer 

sammen og ser mere trist ud end tidligere. Min kat kalder og 

klager sig mere. Min kat har flere og flere ”uheld” uden for 

bakken. Min kat sover mere og er mindre legesyg. Måske er 

den bare ved at blive gammel.” 

Dette er alt sammen udsagn, 

jeg har taget fra konsultationer 

med katteejer. Alle disse tegn 

kan være udtryk for slidgigt og 

skyldes ikke blot, at katten er 

blevet ældre. 

Opdages for sjældent 

Slidgigt hos katte er svært at 

opdage for kattens ejer. Der er 

altså mange katte med gigt, som 

man aldrig opdager. Det skyldes 

blandt andet, at katte ikke viser 

symptomer på gigt særligt tydeligt, 

og at nogle ejere fejlagtigt 

tolker kattens symptomer som 

tegn på almindelig alderdom. 

Symptomer på slidgigt 

Symptomerne er svære at få 

øje på. Katte er mere adrætte 

end for eksempel hunde, og de 

er derfor bedre til at kompensere 

for smerte og ømheder 

i kroppen. De har også en 

mindre kropsvægt, og det betyder 

meget for bevægelsen. De 

mest almindelige symptomer på 

slidgigt hos katte kan inddeles i 

fire grupper: 

1: Nedsat bevægelighed 

en kat halter kun sjældent af 

gigtsmerter, men får derimod 

en mere stiv gang. Den kan 

lægge an til spring og ombestemme 

sig, og hvis den alligevel 

prøver, vil den oftere forfejle 

springet. Nogle katte vælger 

bare at holde sig mere på gulvet 

og i lave møbler end tidligere. 

2: Mindre aktivitet 

Katten hviler sig og sover mere 

og i længere tid på samme sted. 

Den kan også miste lysten til at 

lege eller bliver hurtigere træt 

af det end tidligere. Den mindre 

aktivitet kan også give mindre 

muskelmasse i ryggen og på 

lårene. 

3: Dårlig soignering 

Katten får sværere ved at holde 

pelsen og vaske sig og kan for 

eksempel ikke nå bestemte 

steder på ryggen. Kløerne kan 

også blive forvoksede, hvis de 

ikke bliver brugt som tidligere. 

Nogle undgår også kattebakken 

og har derfor ”uheld” på gulvet. 

4: Ændret adfærd 

Nogle katte vil begynde at 

snakke mere eller klage sig. De 

kan også blive mindre tålmodige 

eller måske ligefrem aggressive. 

Nogle mister interessen 

for andre katte og for ejeren. 

Udviklingen af slidgigt 

Sygdommen udvikler sig som 

en langsom nedbrydelse af brusken 

i leddene. Nedbrydelsen 

kan starte helt af sig selv eller 

for eksempel efter et brækket 

ben, en skade på ledbåndene eller 

som følge af medfødte skavanker. 

Det kan for eksempel 

være dårlige hofter eller løse 

knæskaller. Kroppen vil forsøge 

at hele skaderne, og der 

samler sig arvæv i og omkring 

leddet. efter nogen tid vil der 

også dannes ny knogle omkring 

leddet. Hvis man mærker rigtig 

godt efter, kan man på dette 

tidspunkt mærke at leddet er 

blevet tykkere. Noget af den 

fortykkelse vil også kunne ses 

på røntgenbilleder. Hos katte 

sidder problemerne hyppigst 

i ryggen, dernæst i albuen og 

sjældnere i hoften og knæet. 


Behandling af slidgigt 

Slidgigt, der er opstået, kan ikke 

fjernes igen - det er kommet 

for at blive. I mange tilfælde kan 

man dog minimere symptomerne 

og i perioder fjerne dem. 

1: Overvægt er en vigtig 

faktor 

Vægttab er uden sammenligning 

den mest effektive vej til 

at minimere symptomerne på 

slidgigt og give katten et bedre 

liv. Overvægtige katte har oftere 

tydeligere symptomer 

end normalvægtige og er klart 

mere påvirket af deres sygdom. 

Noget tyder også på, at den 

fortsatte udvikling af slidgigt 

går hurtigere hos overvægtige. 

Desuden kan katte med lav 

kropsvægt ofte klare sig med 

mindre medicin. 

2: Fiskeolie og glucosamin 

som kosttilskud 

Man har undersøgt de positive 

virkninger af fiskeolie og glucosamin 

som kosttilskud ganske 

grundigt hos mennesker, men 

effekten på katte er endnu ikke 

undersøgt med den samme 

grundighed. Noget tyder dog 

på, at de også kan få glæde af 

kosttilskuddene. Fiskeolie og 

glucosamin indeholder nogle 

af de samme byggesten som 

findes i ledbrusk. Tanken er, at 

TAK TIL MARS 

ved at tilføre rigelige mængder 

af disse byggesten, vil leddet 

have nemmere ved at reparere 

på sig selv. Der er fremstillet diætfoder, 

som du kan købe hos 

dyrlægen, der indeholder disse 

kosttilskud. 

3: Smertestillende medicin 

Det kan blive nødvendigt med 

smertestillende medicin i kortere 

eller længere perioder. Metacam 

er det eneste godkendte 

produkt i Danmark til længere 

tids behandling af katte. Det 

er heldigvis forholdsvis sikkert 

og nogenlunde nemt at give. 

Udover at være smertestillende 

har det den effekt, at det hæmmer 

noget af irritationstilstanden 

omkring leddet og dermed 

også udviklingen af nogle af de 

kroniske skader. 

Få din kat undersøgt 

Det er vigtig at finde de katte, 

der skjuler deres symptomer, 

selvom de har ondt i kroppen. 

Hvis vi gør, kan vi hjælpe dem 

til et bedre liv. er du i tvivl, så 

bed dyrlægen om at undersøge 

kattens led og bevægelser. For 

eksempel ved næste vaccination. 

Dyrlæge 

Søren Pejstrup 

Mars har doneret killingefoder til Kattehjemmets 

killinger, og der er nok til at holde alle mætte og 

tilfredse i hele sommersæsonen. 


VIGTIGE ADRESSER 

Hovedafdeling 

INgeS KATTeHJeM 


2600 Glostrup 

KATTeHJeM Og PeNSION 

har åbent 

man-fredag kl. 14-18 

søndag kl. 11-14 

TeLeFONTID 

man-fredag kl. 10-17 

telefon 44 85 35 55 

fax 44 92 22 55 

e-MAIL 

ik@inges-kattehjem.dk 

HJeMMeSIDe 

www.inges-kattehjem.dk 

SIDSTE NYT 

Har du og din kat oplevet noget 

usædvanligt? Har du lyst til at 

fortælle Inges Kattehjem om 

jeres oplevelse? Så send et brev 

med jeres historie til vores hovedafdeling. 

Husk endelig at putte 

LOKALAFDeLINgeR 

Inges Kattehjem Odense 

Sdr. Boulevard 83 

5000 Odense c 

telefon 70 20 35 55 

INgeS KATTeHJeM NæSTVeD 

Kalbyrisvej 160 

4700 Næstved 

telefon 70 20 35 50 

INgeS KATTeHJeM HORSeNS 

Silkeborgvej 156, Lund 

8700 Horsens 

telefon 70 20 35 53 

FONDeNS BeSTYReLSe 

Inge Sørensen 

Jørgen Skærbye Petersen 

Advokat Skjalm Von Bülow 

nogle gode billeder i kuverten! 

Du kan også sende en mail med 

vedhæftede billeder til: 

fransiska@ingeskattehjem.dk 

DANSK KATTE-REGISTER 

Døgnvagt 44 92 91 90 

www.dansk-katteregister.dk 

sms-service 22 54 73 18 

NB! Registrering og ændring 

af øre-/chipmærkede katte 

modtages kun skriftligt 

enten pr. post, fax eller 

på internettet. 

Al henvendelse: Inges Kattehjem, Ejbydalsvej 260, 2600 Glostrup 

Gratis 

registrering 

af alle chip- og 

øremærkede 

katte 

PP DANMARK 

Magasinpost SMP 

ID-nr. 42412 

POST DDANMARK

MEDLEMSSKAB - KATTEBLADET - Inges Kattehjem

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?