Klik her - Incestcenter Fyn

1. Indledning
Seksuelle overgreb på børn er ikke noget sjældent fænomen. Såvel ameri-
kanske som skandinaviske undersøgelser viser en variation i forekomsten
på mellem 10% til 40%. Heraf synes 2% til 17% at udgøre incestuøse
overgreb (Finkelhor et al. 1990; Finkelhor, 1986; Talbot et al. 2000). Gennem mit arbejde i
det psykiatriske regi er jeg gennem årene, via samtaler med patienter eller
ved at læse journaler, stødt på udtalelser eller symptombeskrivelser, der
antyder, eller direkte påpeger, at patienten i sin barndom og/eller ungdom
har været udsat for seksuelt misbrug.
Jeg har ofte undret mig over, hvor lidt betydning en traumatisk oplevelse
som incest tillægges i forhold til behandlingen, skønt der er flere ligheds-
punkter mellem diagnosen PTSD og seksuelt misbrug. Endvidere har de
forskellige reaktionsmåder, jeg har oplevet i samværet med disse patien-
ter, givet anledning til refleksioner over, hvordan det enkelte incestoffers
personlighed påvirkes af de krænkende overgreb, samt hvilken betydning
det har, for den attitude og udtryksform ofret relaterer sig til omgivelserne
med.
I ungdomspsykiatrien, med de 14-18 årige, erfarede jeg, at især de unge
med en fortid præget af incest eller seksuelt misbrug, viste tendens til
selv-mutilerende adfærd, misbrug af forskellige euforiserende stoffer eller
suicidalforsøg. Endvidere var personalet ofte vidne til konfliktfyldte familie-
relationer, hvilket kunne komme til udtryk, i form af en klyngende adfærd
mellem den unge og forældrene eller ved total fysisk distance og tavshed
under hele besøget.
De forskelligartede adfærdsmæssige udtryk, jeg har oplevet hos incestofre,
har givet anledning til, at jeg ofte har fundet det nærliggende, at der også
blev taget hensyn til personlighedens udtryk og manifestation i behandlin-
gen. Det er dog meget vanskeligt, idet den enkelte patients unikke person-
lighed og psykologiske tilstand ikke indgår som en naturlig del af de be-
handlingstiltag, der planlægges under en indlæggelse, men mere som re-
flektioner og mulige forklaringer på adfærdsmæssige attituder. Forklarin-
1

gen på dette kan være, at indlæggelsen er baseret på en diagnose, som
f.eks. ”borderline personligheds forstyrrelse” eller på en adfærd, der be-
grænser eller invaliderer patientens hverdag så som misbrug af forskellige
euforiserende stoffer. På den måde er der risiko for, at det seksuelle mis-
brug bliver en underliggende problematik, der ikke ses i sammenhæng
med patientens øvrige tilstand.
Min interesse for personligheden hos incestofre skærpes yderligere i forbin-
delse med min professionskontrakt. En stor del af arbejdet foregik på
opholds- og behandlingssteder, med supervision af personalet der hoved-
salig bestod af lærere, pædagoger og 1 psykolog. Børnene, i alderen 7-15
år og de unge fra 16-25 år, der var døgnanbragt og/eller gik i skole på
opholds- og behandlingsstederne, havde alle ” haft problemer af den ene
eller anden art, hjemme eller i skolen” (Skovgården, 2002).
Børnene og de unge var ofte karakteriseret ved opvækstbetingelser,der
var genkendelige fra det psykiatriske klientel, hvilket vil sige, at de var
præget af: omsorgssvigt, manglende tilknytning til en omsorgsperson samt
symptomer, der indirekte var tegn på seksuelt misbrug eller direkte blev
bekræftet.
Det gjorde et dybt indtryk på mig, at opleve de forskellige reaktionsmåder
og adfærdsmæssige udtryk der til tider styrede børnene i deres hverdag og
relationer til omgivelserne. Nogle af dem var karakteriseret ved angst for
nærhed og intimitet, andre var tilbagetrukne og nervøse i samtale med
voksne. Flere af børnene virkede følelsesmæssigt lammede med manglen-
de, fysisk grænsesætning. Andre igen blev udadreagerende, når der blev
sat adfærdsmæssige grænser. Et genkendeligt træk var deres diffuse kon-
taktform til andre børn og voksne samt en til tider seksualiserende adfærd.
Endvidere har de observationer og erfaringer, jeg har gjort gennem et par
terapiforløb med incestofre, været med til at skærpe min opmærksomhed
for, at det er de incestramte, der må bøde for overgrebene med forringet
livskvalitet.
2

Efter at have læst meget af litteraturen til denne fremstilling tyder det på,
at konsekvenserne er talrige når et barn misbruges seksuelt. Ofret oplever
et voldsomt tillidsbrud i forhold til krænkeren, hvilket kan gøre det van-
skeligt at få et nært forhold til et andet menneske igen. Den incestramte
bliver fanget i et modsætningsforhold mellem på den ene side, at ville ud
af den relation der er til krænkeren, og på den anden side samtidig forblive
i det. Denne konflikt kan efterlade såvel barn som voksen med følelser, de
har svært ved at håndtere. Ubearbejdede følelser som had/kærlighed,
skyld/skam og tvang/frihed kommer til at danne et følelsesmæssigt spæn-
dingsfelt.
Det enkelte individ og dets nuværende livsbetingelser er i høj grad præget
af de opvækstvilkår, relationer til omverdenen, tilknytningen til en om-
sorgsperson samt de behandlingstilbud der er blevet og bliver dem tildelt.
Alle disse forhold internaliseres i ofrets personlighed og præger, ikke bare
udviklingen af den enkeltes selv, men også forholdet til anden. Omsorgen
for andre, én selv og den empatiske evne, dannes på denne baggrund og
hos mennesker, der har været udsat for seksuelt misbrug, er denne evne
ofte forvrænget. Det er derfor med stor respekt, jeg har set, hvordan disse
børn, unge og voksne kæmper for at skabe mening i deres tilværelse trods
de krænkende oplevelser.
Ofrene for incestuøse overgreb bør behandles med hensyntagen og
forståelse for deres oplevelser. Mine personlige erfaringer og refleksioner
over, hvorvidt særlige hensyn til ofrenes personlighed og psykologiske til-
stand kan have positiv effekt på ofrenes sygdoms- og livsforløb, har stor
betydning for den indfaldsvinkel, jeg har valgt i denne fremstilling.
Afgrænsning af specialeemne og problemformulering
Det viser sig at være mere komplekst end først antaget, at undersøge
personligheden hos incestramte. Ofte er der fokus på teori og undersøgelse
af ofrenes lidelse, deres symptomer efter et kortere eller længerevarende
misbrug, hukommelsen og falske erindringer 1 samt incestens fænomeno-
1 Jeg har i denne fremstilling fravalgt området med hukommelse og falske erindringer, da jeg ikke
finder det afgørende i forhold til dette speciale.
3

logi. Dertil kommer, at incestuøse overgreb ikke medfører samme pro-
blemer og udviklingsmæssige konsekvenser for alle kvinder (Nielsen & Treppendahl,
1996). Endvidere varierer forekomsten af incestuøse overgreb fra 2,6%
(N=390) i en dansk undersøgelse (Elklit, 2002 a) og 2,7% (N=6.203) i en anden
dansk undersøgelse (Elklit, 2002) til 44% (N=707) i en amerikansk undersøgelse
(Talbot & al. 2000). Denne variationsforskel synes blandt andet at bero på
definitionsforskelle. Nogle definerer incest ud fra fysisk kontakt, rangeren-
de fra kys og knus til samleje (Talbot, 2000), mens andre også inddrager ikke-
fysiske seksuelle tilnærmelser. Der er også andre forskningsmæssige for-
hold, så som forskellige undersøgelsesmetoder, et ofte relativt lille delta-
gerantal, samt ensartet uddannelsesmæssig baggrund (Talbot, 2000; Finkelhor,
1986; Horowitz, 1992; Schechter, 2002), der bør tages højde for.
Dette materiale vil overvejende være rettet mod kvindelige ofre, hvilket
der er flere grunde til. Dels er der i den empiriske undersøgelse om per-
sonligheden, som anvendes i specialet, kun kvindelige deltagere, dels er
mine egne erfaringer overvejende baseret på kvindelige ofres oplevelser.
Dette kan blandt andet hænge sammen med, at piger tilsyneladende er
mere udsatte end drenge. Forskellige undersøgelser fra psykiatriske afde-
linger peger på, at op mod 50% af de kvindelige patienter har været udsat
for incest i barndommen (Beck & Van der Kolk 1987; Read, 1997).
Dertil kommer at de voksne, mandlige ofres forhold ikke er lige så velbe-
skrevet eller empirisk undersøgt som kvindernes. På den baggrund forud-
ser jeg, at en inddragelse af mændenes forhold vil betyde for mange usikre
variabler, som kan være med til at skabe mindre klarhed omkring under-
søgelsen af de kvindelige ofres personlighed.
Det er imidlertid min opfattelse, at disse kvinder har vanskeligt ved at
finde tilstrækkeligt med muligheder for hjælp til, at skabe forandringer i
deres liv. På Fyn ligger et par af landets få specialiserede behandlingsste-
der bl.a. et gruppeterapeutisk tilbud for 6 klienter i psykiatrisk regi samt
”Incestcenter Fyn”, der tilbyder målrettet terapeutisk behandling til incest-
ofre; Da der kun findes få af sin art, er der en naturlig begrænsning for vor
mange incestramte kvinder, der kan tilbydes terapeutisk behandling ud
over de, der henvender sig hos privatpraktiserende psykologer.
4

Centrale områder i disse kvinders personlighed, som selvværd, tillid og
skyldfølelse, påvirkes som følge af incesten. Det er min opfattelse, at en
psykologisk bearbejdelse af ofrenes traumatiske oplevelser, samt af de
ofte dybt komplicerede mønstre og bindinger disse mennesker har i deres
interpersonelle relationer, kan medvirke til at skabe en forståelse for deres
nuværende livssituation. Det kræver at fokus rettes mod personligheden,
hvilket fordrer en psykologisk, faglig viden om og indsigt i, hvordan det
enkelte unikke menneske, tænker, føler, handler og oplever (Gunneskov, 2002).
Hensigten med dette speciale er, at undersøge hvilken betydning incestu-
øse overgreb har for personligheden. Målet er, at finde et eller flere fælles
og generelle mønstre i incestofferets personlighedsorganisation, der kan
medvirke til at skelne mellem de reaktioner, der er knyttet til incesten og
de reaktioner eller symptomer, der er knyttet til tidlige udviklingsbetin-
gelser.
Det er min hypotese:
1) at forholdet mellem den personlighed der oplever incest og de psykolo-
giske følgevirkninger af incesten ikke er entydig men kompleks.
2) at en vurdering af personligheden, ved hjælp af personlighedstests, kan
medvirke til en mere målrettet terapeutisk behandling.
Med baggrund i ovenstående ser jeg en mulighed i, at psykologer, for
eksempel ved psykiatriske afdelinger eller privatpraktiserende, kan blive i
stand til at foretage en differentialdiagnostisk 2 eller psykodynamisk vurde-
ring af incestofrets personlighedsstruktur. Vurderingen kunne danne bag-
grund for struktureringen af den sociale og pædagogiske del af behandlin-
gen. Såfremt psykologen, der foretager testen, selv har mulighed for at
yde patienten/klienten terapeutisk hjælp, kan den anvendes i tilrettelæg-
gelsen af det videre arbejde eller også som et parameter for, om der skal
henvises til andre instanser.
2 Differentialdiagnose: en nøjagtig bedømmelse af et sygdomssymptom i den hensigt at skelne ensartede
sygdomme fra hinanden. (Hansen et al. 1997, side 76)
5

På baggrund af ovenstående bliver problemformuleringen:
Er det muligt at afdække særlige personlighedsmønstre, hos kvindelige
incestofre, der kan medvirke til, at adskille dem fra andre med
personlighedsforstyrrelser og psykopatologiske tilstande?
I bekræftende fald, er det så muligt at relatere disse personlighedsmønstre
til kvaliteten af kvindens tidligere udviklingshistorie?
Specialets disposition
I arbejdet med at finde fælles og evt. generelle personlighedsmønstre hos
incestofre tages der udgangspunkt i psykologiens teoretiske forståelses-
rammer og forklaringsmodeller. Kvindernes adfærd og personlighed belys-
es på baggrund af disse samt en empirisk undersøgelse af personligheds-
mønstre hos incestofre.
En forudsætning for, at begive sig i kast med emnet incest og person-
lighed, er en afklaring af begreberne. Incest, er et komplekst fænomen be-
stående af kulturelle variationer, tabuisering, forskellige opfattelser af
hvorledes et incestforbud tolkes lovmæssigt samt udmøntes. Herunder hø-
rer en belysning af ”den seksuelle handling” og ”relationen mellem kræn-
ker og offer.”
Derefter følger en beskrivelse af nogle af de undersøgelser, der dokumen-
terer forekomsten samt skadevirkningerne af incest, dels forstået som en
udviklingsskade, dels som et traume.
For at komme nærmere en forståelse af personligheden hos incestofre be-
lyses følgevirkningerne af de incestuøse overgreb ud fra et relationsorien-
teret og et udviklingspsykologisk perspektiv samt en traumeteoretisk vin-
kel. Herunder inddrages en model af traumeforvoldende dynamikker.
Fr den empiriske del af specialet afgrænses personlighedsbegrebet. Det
psykologiske grundlag er Bowlby’s (1984) tilknytningsteori samt Kohuts
(1990) teori om selvets udvikling samt Millons biosociale teori (1997). Ind-
6

dragelse af objektrelationer betyder, at såvel små børn, som psykotiske og
svært personlighedsforstyrrede patienter, alle kan omfattes af den samme
forståelse. I det psykoterapeutiske arbejde betyder det, at teorierne er an-
vendelige både ved meget tidlige tilstande og ved psykotiske fænomener,
hvilket giver en bredere psykologisk forståelse af incestramte og deres
personlighed (Mortensen, 2001).
Den empiriske del af specialet har fokus på det traumeteoretiske. På ”In-
cestcenter Fyn” anvendes der personlighedstests til at kortlægge incest-
ofrenes belastningsområder og som psykologiske måleredskaber. Resulta-
tet af disse tests udgør det empiriske grundlag for specialet. De indsamle-
de data analyseres i et forsøg på at finde eventuelle generelle mønstre og
strukturer i personligheden hos incestofre.
2. Definition af incestbegrebet
Det er vanskeligt at finde en definition på incest, som er universel og en-
tydig. Såvel i mytologien og antropologien som i psykoanalysen, bliver in-
cestuøse forhold beskrevet. Freuds tidligste teori gik ud på, at hysteri
skyldtes seksuelle overgreb i barndommen. Dette førte senere til, at han
tog forældrenes parti frem for barnets ved at betone de forførelsesoplevel-
ser og beretninger, som børn og voksne kvinder kom med, som fri fantasi.
Freud selv benægtede dog ikke, at incest forekom (Masson, 1984).
Indtil 1967 var incestbegrebet knyttet til blodskam. Juridisk set er det den
definition der anvendes i dag, men ”det strafferetslige incestforbud afhæn-
ger af, hvordan loven til enhver tid fastlægger de familiemæssige forhold, i
hvilke kønslig omgang er strafbar.” Forhold mellem beslægtede i op- og
nedadstigende linie er forbudt samt mellem søskende (Jens Skov-Madsen, 1989).
Denne måde at anskue incest på kan i vores kultur anno 2004 virke noget
snæver, idet samfundsudviklingen har ført til ændrede samlivsformer. Med
skilsmisser og nydannede familier er der tale om en anden samfundsorden,
hvor børn ikke nødvendigvis tilbringer den tid de psykologisk set er afhæn-
7

gige af omsorg, sammen med begge deres forældre. 3 Nye familiekonstel-
lationer og nye relationer opstår, hvorved andre ikke-blodbeslægtede vok-
sne overtager en del af omsorgsfunktionen (Borchgrevink & Christie, 1991).
Begrundelsen for at lovgive om og gribe ind i familiernes funktion, når der
forekommer seksuelt misbrug, bør være barnets tarv. Med barnet i cen-
trum bliver der tale om en generel psykologisk forståelse af incest. En
tilgang der er mere tidssvarende for vores kultur. Voksne har til opgave at
beskytte samt skabe sikkerhed og tryghed for deres børn. Ved misbrug er
denne biosociale kontakt mellem barn og voksen ødelagt. Den voksne an-
vender sin magt for egen vindings skyld frem for varetagelse af barnets
behov.
Holmes (2001), peger på fire typer af misbrug: Seksuelt, fysisk, følelses-
mæssigt og omsorgsmæssigt. Implicit i forståelsen af seksuel misbrug
ligger et aspekt af, at der for hver af de fire misbrugsformer sker en for-
vrængning i relationen mellem barn-forældre eller anden omsorgsgiver.
Set i et tilknytningsperspektiv betyder det, at barnet befinder sig i en ond
cirkel, hvor den voksne, krænkeren, både er den tilknytningsfigur som bar-
net vender sig til for beskyttelse og samtidig er kilden til den frygt og
angst som skaber behovet for beskyttelse. På eksempelvis det følelses-
mæssige område sker det, ifølge Holmes (ibid), ved, at den voksne afviser
den intimitet, der ligger i forældre-barn forholdet, samt de projektive pro-
cesser dette inkluderer.
Blandt psykologer indbyrdes er der også variationer i forståelsen af incest-
begrebet. Holmes (2001), anvender det ud fra en tilknytningsmæssig for-
ståelse, hvor Borchgrevink & Christie (1991) differentierer ud fra et kriterium
om, hvilke handlinger den seksuelle kontakt består i, samt hvilken relation
der er mellem offer og krænker forud for overgrebet. Holmes (2001), angiver
ikke nogen egentlig definition af begrebet, men anvender det som en for-
ståelsesmæssig tilgang, hvilket jeg finder anvendelig som supplement til
Borchgrevink og Christie’s kriterier.
3 Adoptivforældre og biologiske anses her for at være ligestillede
8

Den seksuelle handling
Når man kigger på den generelle betydning som seksuelle overgreb mod
børn indgår i, så betyder det ofte at barnet involveres i en seksuel aktivi-
tet, som det ikke udviklingsmæssigt er parat til. Barnet forstår ikke betyd-
ningen og konsekvensen af den seksuelle handling og kan derfor ikke give
et kvalificeret tilsagn om at deltage.
En seksuel handling hænger sammen med, hvilken forståelse af begrebet
der anvendes. Et seksuelt overgreb omfatter:incest, pædofili, exhibitionis-
me, seksuel berøring af barnet eller samlejelignende aktivitet, voldtægt,
børnepornografi og børneprostitution (Hildebrand & Christensen, 1988). En nærme-
re definering kunne være: En seksuel kontakt mellem voksen 4 og barn, der
er beslægtet ved blod, adoption eller ægteskab. Selve den seksuelle kon-
takt kan bestå i fremvisning eller kærtegn af kønsorganer, oral og genital
kontakt, vaginalt eller analt samleje, exhibitionisme eller fremsættelse af
uanstændige sexuelle tilbud (Finkelhor, 1981; Petersson, 1989). Enkelte begrænser
den seksuelle kontakt til kun, at omhandle gennemført samleje (Sloane &
Karpinsky, 1942 i Borchgrevink & Christie,1991).
I det nuværende retslige kriterium lægges der vægt på, at karakteren af
den krænkende handling skal være åbenlys seksuel efter samfundets
sociale normer (Smith, 1997). Det lovmæssige forbud og den strafferetslige
ramme er fastlagt. Ikke desto mindre er det vanskeligt at håndtere incest-
sager på grund af inddragelse af det psykiske aspekt, hvilket de sidste års
debat i medierne har vist (Fog 2001). Diskussioner mellem for eksempel tera-
peuter og forskere – der også kan være én og samme person - har ofte
skabt en del røre, idet der i en sag om det enkelte offer og den enkelte
krænker er elementer, som ofte ikke kàn afgøres.
Diskussionerne handler om forholdet mellem genstanden for det oplevede
og selve det oplevede, mellem det skete og det oplevede/fortalte og mel-
lem det faktuelle og det psykologiske (Fog, 1998). På den baggrund finder jeg
det værdifuldt, at psykologen tager de mange usikkerhedsmomenter, der
4
En voksen defineres her som værende >18 år og med en minimumsalder mellem offer og krænker på 5
år. (Saigh & Bremner, 1999)
9

er ved incestuøse forhold, ind i sin arbejdsform. Da det kan være meget
vanskeligt at afgøre, hvad der rent faktisker foregået i sådanne overgrebs-
situationer, finder jeg det formålstjenligt med en definition, der kan anven-
des i arbejdet med forståelsen af den incestramte og dennes personlighed.
Med barnets tarv i centrum er det naturligt, at en definition også inddrager
et aspekt, der omfatter ”fysisk eller psykisk utnytting av barns og unges
seksuelle integritet” (Britasdotter og Støvling, 1983). I denne sammenhæng mener
jeg ikke, der kan herske tvivl om, at ansvaret for den seksuelle handling
entydigt bør placeres hos krænkeren. Forståelsen af den seksuelle handling
samt dens konsekvenser placeres ligeledes hos den voksne.
Relationen mellem krænker og offer
Som nævnt tidligere virker blodskamskriteriet forældet i forhold til den
nuværende samfundsstruktur, da den udsatte og overgriberen ofte har en
anden relation end da kriteriet blev fastsat. Borchgrevink (1991) udvider en
definition til også at omfatte ”andre sociale relationer”. På den måde kan
udtrykket i en seksuel handling være identisk med udtrykket i den type
overgreb, som denne fremstilling er rettet imod. Forskellen mellem de to
typer af overgreb er relationen.
Et barn indgår i flere forskellige relationer hver dag, hvorved den daglige
omsorg også varetages af voksne, der ikke er blodbeslægtede, som pæda-
goger, lærere samt undervisere ved sports- og fritidsaktiviteter. Voksne
med en sådan relation til barnet har en tilsynsrolle til forskel fra forældre,
der har en omsorgsrolle. Forskellen mellem de to roller er kvaliteten af den
tilknytning barnet har til den voksne (Borchgrevink & Christie, 1991). En skelnen
der er af stor betydning, når konsekvenserne ved misbrug skal vurderes.
McLeer et al. (1989) rapporterer om, at 75% af unge, der er misbrugt sek-
suelt af deres far, udvikler PTSD. Er relationen derimod til en anden,
voksen omsorgsperson end faderen, udvikler 25 % af ofrene lidelsen, hvor
tallet er 10 % når barnet eller den unge misbruges af en fremmed. ”Frem-
med” defineres ikke nærmere, hvilket er en svaghed ved fundet. Er det en
tilfældig fremmed, der begår et overgreb én gang, hvilket kan sammen-
10

lignes med en voldtægt eller er den ”fremmede” én med perifer tilknytning
til hjemmet. De eventuelle følgevirkninger vil være forskellige og det tyder
på, at kvaliteten af relationen spiller en væsentlig rolle for traumets udfald
(Saigh & Bremner, 1999).
Udviklingen og udfaldet af et incestuøst misbrug påvirkes af mange
faktorer. I denne fremstilling har jeg valgt at arbejde ud fra en definition,
som jeg mener er dækkende for vores tid og kultur, samt baseret på det
materiale, der på nuværende tidspunkt er grundlaget for vores viden om
emnet. ”Incest er fysisk og psykisk krænkelse af børns og unges seksuelle
integritet, begået af en person, de står i et afhængighedsforhold til, skabt
af nær social familietilknytning” (Borchgrevink og Christie, 1991).
Hvor stort er det incestuøse misbrug så reelt?
I det følgende ses der nærmere på forekomsten af incest og seksuelle
overgreb, nogle af de studier der er foretaget samt skadevirkningerne ved
misbrug.
3. Forekomst og skadevirkninger
En undersøgelse om incest og dets udbredelse blev første gang publiceret i
1955 af Weinberg, der antog, at der var eet incesttilfælde pr. en million
mennesker pr. år i den engelsksprogede verden. Senere i 1970’erne øges
antallet af undersøgelser og dermed også antallet af formodede incestofre.
I et stort epidemiologisk studie, foretaget af Baker og Duncan i 1985
(Finkelhor et al., 1990), finder man en udbredelsesgrad af seksuelt misbrug
blandt kvinder i størrelsesordenen 10-17 %. Et omfang der viser, at sek-
suelt misbrug og incest er et udbredt fænomen (Schechter et al., 2002).
Som nævnt tidligere er incest og forholdene omkring disse overgreb kom-
plekse. De studier der i det følgende vil blive inddraget viser, at udbredel-
sesgraden varierer, og den tilgængelige viden om incestens skadevirkning
synes at være kendetegnet ved at have grundlag i forskellige teoretiske
forståelsesrammer (Nielsen & Treppendahl, 1996).
11

Den følgende del af fremstillingen er overvejende forankret i en teoretisk
forståelse, der har udgangspunkt i, at et incestuøst overgreb og dets følger
kan forklares som et traume eller som en udviklingsskade (Ibid). At forholde
sig til incest som en udviklingsskade betyder, at barnet standses eller
skades i sin udvikling og senere psykopatologiske lidelser kan relateres til
dette tidspunkt i barnets liv. Den traumeteoretiske vinkel betragter kronis-
ke eller forsinkede reaktioner i voksenlivet som et resultat af fysiske og/
eller psykiske traumatiske påvirkninger i barne- eller ungdomsårene, så-
fremt en initialadfærd ikke tidligere har vist sig hos barnet eller den unge.
De to teoretiske tilgange til incestuøse overgreb kan begge bidrage til en
forståelse af de skadevirkninger et incestoffer lider under og kan derfor ses
som et supplement til hinanden. Før skadevirkningerne efter et seksuelt
overgreb behandles, vil forekomsten af disse blive beskrevet.
Undersøgelser der dokumenterer forekomst
Inden for de sidste 10 år er der i den vestlige verden blevet en større
offentlig og professionel opmærksomhed på incest og seksuelt misbrug,
mens udbredelsen i ikke-vestlige lande fortsat er ukendt (Yüksel, 2000). Fak-
torer som race, etnicitet og religion’s betydning for seksuel misbrug og
dets konsekvenser er kun undersøgt i et begrænset omfang (deVries, 1996). At
være incestoffer eller seksuelt misbrugt antages i nogle kulturer at have
karakter af brændemærkning, hvilket kan have betydning for resultatet når
psykopatologiske følger undersøges. Finkelhor (1981) har i en undersøgelse
af studerende testet, hvorvidt ofre for seksuelt misbrug var mere udbredt
blandt etniske eller religiøse subkulturer og konkluderer, at såfremt der
findes en øget forekomst i disse etniske grupper, er den begrænset. Der-
imod var antallet af incestofre blandt studerende fra New England højere.
Ligeledes rapporterede drenge med en irsk-amerikansk baggrund om tre
gange så mange oplevelser med seksuelt misbrug som andre drenge i un-
dersøgelsen. En af forklaringerne kunne være, at 1) det angår kun drenge
og 2) det er relateret til oplevelser med ældre mænd uden familierelation,
hvorved der kan være tale om homoseksuelle oplevelser (Finkelhor, 1986).
Yüksel (2000), refererer til andres resultater, hvor 83% af en gruppe latinske
12

ofre beretter om trauma i ekstrem grad efter incest sammenlignet med
halvt så mange hos asiatiske og hvide ofre. Hos tyrkiske befolkningsgrup-
per samt andre muslimske samfund er begrebet incest nærmest ukendt.
Såfremt emnet berøres, betegnes ofrets tilstand som en ”sjælden lidelse”.
Almindeligvis benægter familien overgrebet og ofret ved ikke, at han eller
hun kan beskyttes ved at fortælle om sine oplevelser til andre voksne. At
incest er et fænomen, der ikke tales så meget om, er ikke nødvendigvis
udtryk for, at begrebet ikke eksisterer. Yüksel (ibid) har en formodning om,
at antallet af tyrkiske incestofre er langt højere end det forskerne først
antog. Denne antagelse bygger dels på kliniske observationer og samtaler,
dels på en undersøgelse (Yûksel, 2000) med 96 kvinder, der alle henvendte sig
for psykiatrisk hjælp, og som havde oplevet incestuøse overgreb før 16-års
alderen.
Finkelhor (1981) finder at 19,2 % af kvinderne og 8,6 % af mændene i en
undersøgelse af 796 college studerende, 530 kvinder og 266 mænd, har
været udsat for overgreb. Ved en senere undersøgelse (1986) er tallene end-
nu højere: 27 % af kvinderne og 16 % af mændene har været udsat for
seksuelle overgreb som barn (Finkelhor et al. 1990). Briere & Runtz (1988a) finder
i deres undersøgelse af 278, kvindelige universitetsstuderende, at 15% af
disse har haft seksuel kontakt med en 5 år ældre person før de fyldte 15
år. Elklit (2002) fandt en forekomst af incest på 2,6% af kvinderne og 0,5%
af mændene i danske 8. klasser med en population på 390, hvilket under-
støttes af en anden dansk undersøgelse. 6.203 elever fra 9. klasse er
spurgt om de har været udsat for seksuelle overgreb, hvilket 2,7% af de
kvindelige og 0,7% af de mandlige elever svarer bekræftende på (Helweg-
Larsen & Larsen, 2002).
Antallet af seksuelt misbrugte unge i Norge og Sverige er tilsyneladende
højere end i Danmark. En norsk undersøgelse fra 1985 (Sætre, Jebsen og Holter)
af 1017 unge over 18 år viser en samlet forekomst på 16%. Kvinderne
tegner sig for 19% og mændene for 14%. Nyere svenske tal (Edgardh &
Ormstad, 2000), baseret på et bredt udsnit af landets 17-årige, viser en fore-
komst, der ligger mellem de danske og de norske tal. Her har 7,1% af
kvinderne og 2,3% af mændene været udsat for seksuelle overgreb.
13

Den seksuelle krænker er overvejende at finde blandt dé voksne, der har
en omsorgsrolle i forhold til barnet. Ca. halvdelen antages at være familie-
medemmer og 75% af de kvindelige ofre kender deres ældre krænker
(Finkelhor, 1981). I en senere undersøgelse af collegestuderende finder Finkel-
hor, at 29 % af overgriberne har en familierelation til det kvindelige offer
(Finkelhor et al. 1990). Krænkeren er oftest en yngre mand og kun i få tilfælde
kvinder (Finkelhor, 1981). Schechter (2002) henviser til, at mellem 86% til 94%
af overgrebene på kvinder er begået af mænd.
Forældre eller søskende er ofte den krænkende part og såfremt disse er-
faringer holder stik og kan generaliseres til befolkningen som helhed, bety-
der det, at ca 1,5% af alle kvinder har haft et incestuøst forhold til deres
far. Ca 5% er blevet krænket af en ældre person tilhørende familien. Un-
dersøgelsen afslører endvidere stor aldersmæssig skævhed mellem offer
og krænker og i mange tilfælde er der anvendt magt (Finkelhor, 1986, 1988). I
den ovennævnte tyrkiske undersøgelse var 56% af klienterne misbrugt af
deres biologiske far, 20% var blevet krænket af ”andre familiemedlemmer”
og 6% af ofrene var krænket af deres stedfædre (Yüksel 2000).
Disse variationer kan skyldes kulturelle forskelle. Dels er antallet af skils-
misser i det tyrkiske samfund lavere end i Danmark, hvilket betyder at der
er færre familier med stedfædre. Dels boede de fleste af ofrene sammen
med deres biologiske far da overgrebene fandt sted og ofrene havde gene-
relt ikke andre relationer end familien, idet børnepasningsinstitutioner ikke
er så udbredt et fænomen i Tyrkiet som i Danmark.
Kvindelige krænkere er sjældent beskrevet i den tilgængelige litteratur.
Dels er der ikke rapporteret om incest eller seksuelt misbrug begået af
kvinder i ret mange tilfælde, dels peges der på, at kvinder har en anden
indstilling til børn og sex. Tilsyneladende er erfaringerne med kvindelige
krænkere ikke anderledes for ofret end de der begåes af mænd, men ikke
desto mindre markerer oplevelserne sig mindre traumatiske for ofrene
(Finkelhor 1981, 1990).
14

Forekomst blandt psykiatriske patienter
Mange seksuelt misbrugte børn udvikler mentale problemer, så som PTSD,
depression, spiseforstyrrelser, angst- og personlighedsforstyrrelser samt
seksuelle problemer, hvilket kan give anledning til, at de opsøger profes-
sionel hjælp (Yürksel, 2000; Finkelhor, 1986; Carlson et al. 1997). Dette kan være én af
årsagerne til, at en forhistorie som seksuelt misbrugt eller som incestoffer
er at finde blandt psykiatriske patienter. Forekomsten synes generelt at
være højere blandt indlagte patienter end blandt ambulante, hvilket kunne
tyde på en sammenhæng mellem incest og mere massive lidelser (Borchrevink
& Christie, 1991; Finkelhor et al., 1990; Yüksel, 2000).
I Jacobson og Richardsons undersøgelse (1987) af 100 psykiatriske patienter
finder de, at 42 % af de indlagte og 22% af de ambulante har oplevet
incest og/eller seksuelt misbrug. I et studium baseret på 15 internationale
undersøgelser fra perioden 1984–1996, peger Read (1997) på sammen-
hænge mellem seksuelle og andre fysiske overgreb mod børn og en sene-
re indlæggelse på psykiatrisk afdeling i voksenlivet. Halvdelen af kvinderne
er seksuelt misbrugte, 44 % nævner andre fysiske overgreb mens 29 %
fortæller om både fysiske og seksuelle overgreb. Til trods for sammen-
faldet mellem overgreb og senere indlæggelse er der ikke nogen viden-
skabelig dokumentation for, at seksuelle og fysiske overgreb mod børn
direkte fører til psykoser som eksempelvis ved skizofreni, men Read kon-
kluderer, at overgrebene spiller en rolle i sygdomsudviklingen (Read, 1997).
Resultaterne kan ikke uden videre overføres til danske forhold, da de fleste
af undersøgelserne er amerikanske, og den anvendte definition af incest og
af skizofreni kan være bredere end den her i fremstillingen anvendte. Des-
uden er der ikke foretaget empiriske undersøgelser herhjemme, som viser
omfanget af overgreb, men overlæge, P.B. Mortensen, Psykiatrisk hospital,
Risskov, Chefpsykolog ved Sct Hans Hospital B. Brun samt overlæge, M.
Lau ved psykoterapeutisk afdeling Gentofte er enige om at fastslå, at det
er et hyppigt forekommende fænomen, at kvindelige psykiatriske patienter
fortæller,de har været misbrugt seksuelt som børn (Ib Keld Jensen, ”Aktuelt” 1999).
Beck & Van der Kolk, (1987) undersøgte kronisk, langtidsindlagte psykotiske
kvindlige patienter og fandt, at 46 % af dem havde oplevet incest som
15

ørn. Patienterne var, mens undersøgelsen foregik, periodevis eller mani-
fest psykotiske trods behandling med psykofarmaka og psykosociale tilbud.
Et af de store problemer med psykotiske patienter er, hvorvidt deres ud-
sagn er virkelighedsnært og dermed tilforladeligt. I dette tilfælde under-
støttes patienternes udsagn i cirka halvdelen af tilfældene med oplysnin-
ger, der bekræfter deres oplevelse. Flere af de kvinder, der tilkendegav at
have oplevet incest, var samtidig produktiv psykotiske med seksuelle
vrangforestillinger hvilket gør, at materialet må anvendes med forbehold.
Tallene understøttes dog andre steder i litteraturen (Van der Kolk, 1996; Finkelhor
& Brown, 1986; Zanarini, 1997; Zweig-Frank & Paris, 1996; Carlson et al., 1997).
De undersøgelser og tal, der henvises til i disse rapporter, stammer alle fra
lande, som vi på andre områder sammenligner os med. Der findes, mig
bekendt, ikke danske undersøgelser eller undersøgelser foretaget i Dan-
mark, der direkte siger noget om forekomsten af incest og seksuelt mis-
brug blandt patienter på vores psykiatriske afdelinger. En norsk rund-
spørge i 1989 på voksen-psykiatriske, ambulante klinikker i Oslo viste, en
anslået forekomst af kvindelige incestofre på 20-30% blandt de, der hen-
vendte sig. Der er ikke umiddelbart faktorer, ud over de definitionsmæs-
sige variationer, som peger på, at forekomsten af incestofre og seksuelt
misbrugte i Danmark varierer væsentligt fra andre sammenlignelige ste-
der. På den baggrund tages der udgangspunkt i, at forekomst og skade-
virkninger kan anvendes i arbejdet med danske incestofre (Hildebrand &
Christensen, 1988).
Finkelhor et al. (1990) peger på tre hovedrisikofaktorer, som gør sig gæld-
ende for psykiatriske patienter, der også har en incestproblematik. 1) Op-
vækst i en ulykkelig familie, 2) at være separeret fra sine biologiske foræl-
dre i lange perioder af opvæksten og 3) børns sårbarhed og ensomhed. Er
krænkeren en af forældrene, er denne ofte karakteriseret ved andre afvig-
ende personlighedstræk end det, der tydeliggøres i den krænkende hand-
ling og dernæst ses der en sammenhæng mellem psykiatriske lidelser hos
forældre og psykiske lidelser hos deres børn (Paris & Frank, 1989; Schulz & Schultz,
1994; Snyder et al. 1985; Zanarini,1997; Jordan et al. 1996).
Opvækst i en disorganiseret familie eller et dysfunktionelt miljø vil ofte
være præget af en reduceret evne til empati hos forældrene samt mang-
16

lende social støtte, periodisk eller total, hvilket begrænser en sund og na-
turlig udvikling for barnet. Dets muligheder for at udvikle basale færdig-
heder til at håndtere tilværelsen med, reduceres væsentligt (Holmes, 2001;
Finkelhor, 1990) og den samtidige manglende empati gør det svært for barnet
at skelne mellem ægte og udnyttende relationer. Som et naturligt mennes-
keligt behov vil barnet søge efter kærlighed, tryghed og et sted at etablere
tilknytning, hvorved risikoen for viktimisering opstår.
Det seksuelle misbrug får ofte konsekvenser og den incestramte bliver
mere sårbar overfor reviktimisering (Gold et al. 1999; Holmes, 2001; Maddock & Larsen,
1995; Finkelhor et al. 1990), hvilket især er tilfældet, hvor fysiske overgreb er in-
volveret. Den psykiske incest, hvilket vil sige incest uden fysisk berøring,
har tilsyneladende ikke de samme konsekvenser (Mayall & Gold, 1995; Gold et al.
1999), hvilket kan hænge sammen med, at mødrene i sidstnævnte familier
er mere varme og omsorgsfulde over for deres børn, således at de får
kendskab til normale ikke-udnyttende relationer mellem barn og voksen
(Borchgrevink & Christie, 1991).
At seksuel udnyttelse af børn og unge har konsekvenser for deres
nuværende liv og ofte påvirker deres voksenliv, er der ikke megen uenig-
hed om. Derimod er det vanskeligt at afgøre, hvorvidt incest medfører -
eller er en følge af dysfunktionelle familierelationer. Der hersker dog ikke
tvivl om, at incest og disorganiserede familiestrukturer er sameksisteren-
de og hver for sig resulterer i negative følgevirkninger (Gold et al. 1999). I det
følgende vil nogle af de undersøgelser, der har dokumenteret sammen-
hængen mellem seksuelle overgreb og personlighedsforstyrrelser, blive be-
skrevet inden en bredere vifte af konsekvenser inddrages.
Undersøgelser der dokumenterer skadevirkninger
Tilbage i 1986 udarbejdede Browne og Finkelhor en analyse af 27 studier
af kvindelige ofre udsat for incest og seksuelle overgreb med det formål at
dokumentere følgerne af misbruget. Initialeffekterne var angst, frygt, de-
pression, flugt, vanskeligheder i skolen, vrede og fjendtlighed, skam og
skyld samt en afvigende seksuel adfærd. De konkluderede, at skaderne for
det enkelte offer er alvorligst i de tilfælde, hvor ofrene er præget af følger
17

der ligger 5-25 år tilbage i tid. Årsagerne til skaderne, kommer under-
søgelsen ikke nærmere ind på. Én af forklaringerne kunne være relateret
til alderen.
For det første er antallet af overgreb begået før 4-års alderen meget
begrænset. En anden overvejelse kan være, at et barn, der oplever over-
greb i sine første leveår, op til 5 år, ifølge Piaget, ikke kan fastholde be-
stemte egenskaber ved ting/personer, og begreberne kan derefter skifte
indhold, efter den situation de indgår i. Modsætninger kan eksistere side
om side uden at forstyrre barnets sindsro og begreberne bliver en slags
før-begreber (Jerlang, 1996). Dette kan evt. medvirke til, at den incestramte
har vanskeligt ved at blive bevidst om de oplevelser, der ligger i de tidlig-
ste år og vælger dermed at se bort fra de sanse- og følelsesmæssige sig-
naler, der måske påvirker ofret i dets nuværende liv.
Ligger overgrebene 5 år tilbage, antages det at ofret er voksent og måske
bedre i stand til at mestre sin situation. Det kan være i forhold til en større
bevidsthed om overgrebenes konsekvenser, som giver mulighed for at ar-
bejde med følgevirkningerne og forbedre ofrets situation psykisk og socialt.
Konkret kan det f.eks. manifestere sig i en afdækning af hemmeligholdel-
sen og dermed skabe mulighed for en mestring af skyld og skam-proble-
matikken.
De kendte langtidsvirkninger omfatter depression, selvmutilerende adfærd,
angst, følelse af isolation, stigmatisering, forringet selvbillede, mistillid til
andre, fare for reviktimisering samt seksuel mistilpasning (Finkelhor & Brown,
1986; Briere & Runtz, 1988,a). Langtidseffekten af misbrug i barndommen kan ud
over de nævnte konsekvenser være lavt selvværd, PTSD, interpersonelle
problemer, social fremmedgørelse, dissociation, stofmisbrug, kognitive- og
emotionelt psykologiske følgevirkninger samt fysiske lidelser. Disse følge-
virkninger understøttes generelt af de fleste andre undersøgelser i littera-
turen ( Zlotnick et al. 2001; Elhai et al. 2001; Finkelhor, 1986, 1988, 1990; Van der Kolk, 1996;
Elklit, 2002; Carlson et al, 1997; Briere & Runtz, 1988 a, b).
Elhai et al. (2001) foretog en regressionsanalyse af symptomer hos seksuelt
misbrugte på baggrund af målinger med MMPI-2 test, for at se om der
18

findes en sammenhæng mellem øget forekomst af skala 8-symptomer hos
CSA-ofre 5 og PTSD, depression eller dissociation. Skala 8 er udviklet ved at
kombinere karakteristiske elementer fra patienter, diagnostiseret som ski-
zofrene med den normative MMPI-gruppe, og anvendes blandt andet til at
teste for psykoser. Data til testen blev indsamlet via strukturelle, kliniske
interview med 79 kvinder, der alle indvilgede i at svare ”sandt” eller ”falsk”
på de 567 spørgsmål, som MMPI-2’s metode består i. Det indsamlede ud-
gjorde en del af en større undersøgelse til udfærdigelse af et behand-
lingsprogram. Kriteriet for behandling var, at deltageren var fyldt 18 år,
overgrebene skulle være begået før 18-årsalderen og være selvrapporte-
rede. Ofrenes udtalelser blev ikke verificeret yderligere. Gennemsnitsalde-
ren var 33 år med en spændvidde fra 18 til 57 år.
Deltagerne var kulturelt blandede med 81% hvide kvinder, 9%, af latinsk
afstamning, 5% afrikansk-amerikansk og 5% med anden etnisk baggrund.
41% af kvinderne levede alene og uddannelseslængden varierede fra 8-20
år med et gennemsnit på 12,5 år. 43% af de adspurgte var arbejdsløse,
33% på fuldtid og 25% på deltid. Starttidspunktet for misbruget var 7,1
år, rangerende fra 1-15 år. Antallet af krænkere varierede fra 1-15 perso-
ner pr. offer. Samleje eller kønslig omgang var en del af misbruget for
54% af kvinderne, 8% oplevede analt samleje og 52% vaginalt samleje.
77% af kvinderne rapporterede, at krænkeren havde anvendt fysisk magt
for at gennemføre sit forehavende.
Gennemsnitligt set blev det forskelligartede indhold i testen bekræftet
med, mere eller mindre enslydende svar. Det overordnede indhold i MMPI-
2, skala 8 er: En adfærdsmæssig oppositionslyst, interpersonel ambiva-
lens, utilstrækkelig regulerende kontrol, et labilt følelsesliv samt en ringe
selvopfattelse. Resultater ved krydsvalidering indikerer, at testen viser
gode generaliseringsmuligheder. De mest udslagsgivende scorer i regres-
sionsanalysen var depression og dissociation som forklarede 59% af den
samlede skalascore. I tilknytning til de depressive symptomer knytter sig
social tilbagetrækning, reducerede kognitive- og affektive mestringsstra-
5
Når der refereres til undersøgelser anvendes den engelske betegnelsen ”CSA” i stedet for at skrive,
seksuelt misbrugt barn, fuldt ud.
19

tegier, koncentrationsproblemer og lavt selvværd, symptomer der også
kendetegner skizofrene og andre med psykotiske lidelser.
Der peges endvidere på, at ofre, der lider af dissociative symptomer,
fejlagtigt kan tolkes, som om de har psykotiske hallucinationer, idet de kan
høre ”stemmer” tilhørende andre personligheder. Heri kan der ligge en fejl-
kilde, idet ofrenes profil ikke præcist kan tolkes ved at anvende den stand-
ardiserede fortolkningsmåde, idet den ikke nødvendigvis afspejler kriteri-
umgruppen. Noget kunne tyde på, at man skal være varsom med at sæt-
te prædikatet, ”psykotisk” på CSA-ofre på basis af skala 8 scores.
PTSD er signifikant relateret til skala 8-scorer, men medvirker ikke til en
forøgelse af scorerne i sig selv. PTSD bidrager til disse scores via depres-
sion eller dissociation og ikke via de apsykotiske invaderende erindringer
om traumet, hos CSA-ofre som ellers kan have en virkning på skala 8.
Briere & Elliot (1997) peger på, at anvendelse af MMPI-2 kan forårsage, at
følgende symptomer mistydes:1) påtrængende posttraumatiske sympto-
mer forveksles med hallucinationer eller tvangstanker 2) dissociativ und-
gåelse forveksles med disorganiseret skizofren tankegang og 3) post-
traumatisk hyper-arousal kan være vanskelige at adskille fra paranoide
tanker eller vrangforestillinger. På baggrund af disse overvejelser er der
grund til at være varsom, når der diagnosticeres ud fra specifikke tests
idet risikoen for, at fejldiagnosticere overlevere af barndomstraumer er til
stede. Endvidere er ovennævnte studie baseret på selv-rapportering og
ikke bekræftet af andre kilder, hvilket betyder, at der ikke kan garanteres
for, at nogle af oplysningerne er fabrikeret eller er ”falsk hukommelse”.
Undersøgelsen kunne have haft større validitet, såfremt en kontrolgruppe
af skizofrene havde indgået i undersøgelsen.
Der har de seneste år været en voksende interesse for forholdet mellem
CSA og depression. Dette kan skyldes, at der er fundet signifikant højere
rate af depression blandt CSA-ofre sammenlignet med individer uden en
CSA historie (Johnson et al. 2000; Zlotnick et al. 2001; Walrath et al. 2003; Briere & Runtz 1988
a). En samling af forskellige undersøgelser fra 1984-1992 viser en udbre-
delse af depression, opgjort over en livstidsperiode, på ca. 60% hos kvin-
der og 39% hos mænd med en forhistorie som CSA-offer. 38% af kvinde-
20

ligt indlagte patienter, med depression som hoveddiagnose, har oplevet
seksuelt misbrug i barndommen (Zlotnick et al. 2001).
I en undersøgelse af 235 ambulante patienter med diagnosen depression,
sammenlignede Zlotnick et al. (2001) graden af traumerelaterede lidelser
mellem patienter med en forhistorie som seksuelt misbrugte og de uden.
Undersøgelsesgruppen består overvejende af deltagere med en lavind-
komst, de er ikke-forsikrede og der ydes medicinsk hjælp. Aldergruppen er
18-65 år. Hensigten er, at 1) undersøge hvorvidt seksuelt misbrug i
barndommen udgør en uafhængig risikofaktor for forstyrrelser i voksenlivet
hos mennesker med et depressivt mønster og 2) fastslå om der er en sam-
menhæng mellem seksuelt misbrug og selvmordsforsøg, affektiv dysregu-
lering, længden af den depressive periode uafhængigt af PTSD og border-
line lidelse.
De fund Zlotnick et al. gjorde, tyder på, at patienter med CSA repræsen-
terer en subgruppe af depressive, som er i højrisiko for psykiatrisk co-
morbiditet og langvarige depressive perioder. Finkelhor & Browne konklu-
derede på baggrund af deres studie i 1986 ligeledes, at depression er det
mest almindelige, rapporterede symptom hos voksne ofre med CSA. Der
viste sig også en signifikant øget rate af PTSD, borderline lidelse og mul-
tiple akse I forstyrrelser, længerevarende depressive episoder samt tidli-
gere debut af første depression. Endvidere viste undersøgelsen en højere
frekvens af mindst én hospitalsindlæggelse, lavere socialt funktionsni-
veau, mindst 1 suicidal forsøg inden for det sidste år samt en højere grad
af affektiv dysregulering. Undersøgelsen viste en stærk sammenhæng
mellem PTSD, borderline lidelse og CSA sammenlignet med deltagere uden
CSA-forhistorie. Dette bekræftes af en dansk undersøgelse, baseret på
spørgeskemaer udfyldt af 69 klienter der er i behandling for deres incest.
Undersøgelsen viser at 86% af de undersøgte lider af kronisk PTSD ”et tal
der kan sammenlignes med de allermest traumatiserede flygtningegrup-
per” (Incestcenter Fyn 2002, s 24).
Et af formålene med undersøgelsen af Zlotnick et al. (2001) var, at
undersøge om CSA var en uafhængig risikofaktor for depressive. For denne
undersøgelsesgruppe viste det sig at være tilfældet. CSA er en selvstændig
21

determinant, hvad angår varigheden af de depressive perioder uafhængig
af en evt. borderline lidelse eller PTSD. En tidligere undersøgelse, foretaget
i 1995, af indlagte kvindelige, depressive patienter understøtter dette, idet
depressive kvinder uden en forhistorie som CSA-ofre indenfor en 12-
måneders periode havde fire gange så stor sandsynlighed for at restituere
sig (Zlotnick et. al. 2001). Et opfølgningsstudie 5 år senere viste, at en forhis-
torie som seksuelt misbrugt var signifikant relateret til en kronisk depres-
sion (Ibid). Det tyder på, at mennesker, der oplever seksuel udnyttelse,
oftere udvikler alvorlige psykiske lidelser og har svært ved at profitere af
behandlingen.
Zlotnick et al. (2001) har set nærmere på den profil, der kendetegner CSA-
ofre og fundet signifikant positive sammenfald, i form af længere varighed
og højere grad af komorbiditet mellem dem og patienter der responderer
dårligt på den eksisterende depressionsbehandling. Der peges på, at den
eksisterende depressionsbehandling ikke er effektiv nok til denne subgrup-
pe, som CSA-ofrene udgør. Endvidere peger forskerne på, at undersøgel-
sesresultaterne kan forståes således, at en forhistorie som seksuelt mis-
brugt er med til at prædisponere barnet til at udvikle træk, der er associe-
ret med PTSD og borderline lidelse i en sådan grad, at affektiv dysregule-
ring og suicidal adfærd karakteriserer ofrets liv.
Endvidere er der et signifikant forhold mellem forskellige misbrugsvariab-
ler og symptomer blandt seksuelt misbrugte. Briere & Runtz (1988a) finder
ved korrelations analyse af materiale indsamlet blandt kvindelige studeren-
de, der har udfyldt HSCL (Hopkins symptom Checklist), at alderen på ofrets ældste
krænker kan relateres positivt til kronisk angst og akut og kronisk
dissociation. Anvendelse af magt eller tvang associeres positivt med akutte
somatiske symptomer og misbrug foretaget af forældre forbindes med et
højt niveau af kronisk somatisering, angst og dissociation. Er misbruget
omfattet af samleje relateres det ligeledes til et højt niveau af kronisk so-
matisering, angst, depression sammen med akut og kronisk dissociation.
Det samme gør sig gældende for varigheden af misbruget, totalt set.
Med baggrund i ovenstående er der risiko for, at det seksuelle misbrug fø-
22

es videre til næste generation. Tendensen til at incestramte har sværere
ved at beskytte egne børn mod overgreb, er til stede (Schechter et al. 2002; Briere
& Elliott, 1997), hvilket det næste afsnit måske kan være med til at tydelig-
gøre.
Andre eftervirkninger af incest
Forskellige faktorer har betydning for de konsekvenser, en incestuøs op-
levelse får og nogle omstændigheder påvirker ofret mere end andre. 1/3 af
de børn, der udsættes for incest, udvikler ikke symptomer, mens mis-
bruget står på. Deres oplevelser aktiveres først senere i livet, f.eks når der
er sammenfald mellem den incestramte og dennes egne børn i forhold til
incestens start (Incestcenter Fyn, 2002). Betydningen af den seksuelle handlings
karakter er usikker, men anvendelse af tvang samt genital berø-ring og
fuldført samleje ser ud til, at skabe de, traumatisk set, mest markante og
ødelæggende følger for offeret (Talbot et al. 2000). Derimod hersker der ikke
enighed om betydningen af tvang og vold, der på den ene side betragtes
som en forudsigende faktor (Zanarini, 1997; Finkelhor & Brown, 1986; Talbot et al. 2000;
Jacobs, 1993) for traumatiseringsgraden og på den anden side inddrager
skyldsspørgsmålet, som en problematik der spiller ind og kan medvirke til
usikkerhed (Finkelhor & Brown, 1986). Er volden mindre markant, kan det betyde,
at ansvaret for overgrebet er sværere at placere hos krænkeren, og ofret
kan få en oplevelse af selv at have taget del i misbruget.
En anden vigtig traumatiseringsfaktor er relationen. Som nævnt tidligere
kender omkring 75 % af de kvindelige ofre deres gerningsmand, som er
ældre og i halvdelen af tilfældene også tilhørende familien. Incest er en
alvorligt krænkende relation, hvilket understreges af, at seksuelt misbrug
anses for at udgøre den traumatiserende største fare for et barn eller et
ungt menneske (Finkelhor & Brown, 1986; Zanarini, 1997; Brier & Runtz, 1990). Trauma-
tiseres barnet af en omsorgsgiver, vil det ofte reagere med manglende
tillid i interpersonelle forhold, idet relationer perciperes på baggrund af de
traumatiske oplevelser og erfaringer, barnet gør sig.
Ud over ofrets relation til gerningsmanden er det enkelte individs tempera-
mentsmæssige prædispositioner med til, at påvirke udviklingen af de trau-
23

matiske reaktioner. Den ekstreme stressituation, som en incestuøs op-
levelse er, påvirker den enkelte på mange funktionsniveauer. Nyere under-
søgelser Van der Kolk, 1996) viser, at 80% af misbrugte børn har et disorgani-
seret tilknytningsmønster, hvilket inkluderer uforudsigelige forandringer i
måden, det misbrugte barn nærmer sig eller undgår sin mor på. Det bety-
der, at de temperamentsmæssige dispositioner, der medvirker til, at regu-
lere barnets motiver, behov og emotioner, kombineret med den alders-
svarende, udviklingsmæssige tilpasning, er begrænset. En nedsat kapacitet
på dette område kan øge ofrets sårbarhed for psykopatologiske problemer,
såfremt det senere udsættes for traumatiske begivenheder (ibid).
En anden konsekvens er, at det misbrugte barn kommer til at føle sig
betydningsløs og inkompetent med lavt selvværd til følge (Holmes, 2001). 80%
er et meget højt tal og en nærmere uddybning af, hvad dette mere speci-
fikt inkluderer kunne eventuelt bidrage til et mere nuanceret perspektiv.
Blandt andet om der findes andre årsager til den disorganiserede tilknyt-
ning. Sammenholdt med dette høje tal viser 59,4% af deltagerne i den
danske undersøgelse sig at være uenige i, at de har gode egenskaber og
47,8% giver udtryk for, at de ønsker mere selvrespekt (Incestcenter Fyn, 2002).
Hos voksne kan følelsen, af at være uelsket, svag og uberegnelig, give sig
udslag i social isolation og manglende intime relationer, hvor det hos børn
viser sig i deres leg. Mindre børn kan være generte, indesluttede og mind-
re fleksible i deres leg; De vover sig måske ikke væk fra de voksne, eller
de optræder voldsomme og skræmmende overfor andre børn. Deres evne
til at forhandle og indgå aftaler om leg, intimitet og konkurrence er forrin-
get, og deres udviklingsniveau kan være skadet. Ofte er incestramte børn
forsigtige med at knytte sig til andre mennesker, på grund af angsten for
at blive gjort fortræd, at blive skuffet eller afvist. Og de kan have vanske-
ligheder med, at fungere i sociale sammenhænge. Deres evne til at tolke
og tage emotionelle signaler fra omverdenen til sig er påvirket således, at
deres adfærd kan komme til at påkalde sig opmærksomhed. Forståelsen af
hvad der er rigtigt og forkert, samt grænserne mellem acceptabel og
uacceptabel adfærd, er udvisket hvilket senere hen kan resultere i alvorlige
voldshandlinger (Dyregrov, 1997).
24

Van der Kolk (1996, 1996 a) henviser til flere studier, der peger på direkte
forbindelse mellem seksuelt misbrug i barndommen og senere tendenser til
at ”gøre andre til sit offer”. Ofte viser kriminelle sig, at have en historie
præget af fysisk og/eller psykisk misbrug. Et studie med 34 seksuelt mis-
handlede drenge viste, at stofmisbrug og ungdomskriminalitet samt en
kriminel adfærd prægede drengene få år efter, at den seksuelle udnyttelse
var startet. Lewis et al. (1988) undersøgte 14 unge, dømt for mord i USA, og
fandt, at de 12 var misbrugt fysisk på brutal vis og 5 misbrugt homosek-
suelt af slægtninge.
Endvidere konkluderes det, at den krænkendes alder har betydning – desto
højere alder, jo mere grænseoverskridende bliver oplevelsen for ofret
(Borchgrevink & Christie, 1991; Yüksel, 2000; Talbot et al. 2000; Finkelhor 1981,; Finkelhor et al.,
1990; Briere & Runtz, 1988 a,b). Dette hersker der generelt enighed om, hvorimod
betydningen af barnets alder ved incestens start skaber større uenighed.
Nogle mener at jo ældre barnet er, des mere traumatisk bliver oplevelsen.
Baggrunden for denne holdning er, at den incestramte dels vil være viden-
de om det unormale i et seksuelt misbrug, dels kender omgivelsernes
holdning til krænkelse og måske også samfundets håndtering af den type
sager. Samtidig bliver den incestramte bevidst om den udnyttelse, ved-
kommende er udsat for.
Den modsatte holdning, at det er de yngste børn der traumatiseres mest
beror på, at de ikke er i stand til at give udtryk for deres angst og i stedet
forsøger at beskytte sig ved, at trække sig ind i sig selv følelsesmæssigt
(Holmes, 2001; Schechter, 2002; Van der Kolk, 1996). Dette kan få katastrofale følger
for den incestramtes personlighedsstruktur, idet udviklingen som barn og
ung forstyrres i alvorlig grad. Det traumatiserede individ kommer til at
befinde sig i et konfliktfyldt forhold til sig selv og omverdenen. På den ene
side oplever det en tilbagetrækning, emotionel stivnen og manglende im-
pulskontrol samtidig med, at det på andre udviklingsmæssige områder op-
lever en højere grad af modenhed. Kognitivt, internaliseres de traumeba-
serede skemaer således, at opfattelsen af sig selv og omverdenen for-
vrænges. Den konflikt, der opstår i ofret, kan være med til at skabe en dis-
tance i forholdet til venner og kammerater (Van der Kolk, 1996; Dyregrov, 1996).
25

Samlet kan det betyde selvhad, social isolering og manglende social læ-
ring.
En række andre faktorer er med til at øge incestens negative konsekven-
ser, hvilket kort skal omtales i det følgende. Ofrets følsomhed overfor trau-
matiske oplevelser, forekomsten af flere, forskellige krænkere, den måde
barnet overtales til at acceptere seksuel kontakt på, varighed og hyppig-
hed af misbruget, samt gerningsmandens eventuelle sadisme, har betyd-
ning for følgevirkningerne. Endvidere spiller det en rolle, hvorvidt der
reageres på en afsløring af incesten, og endelig er reaktionsmåden fra om-
givelserne, ved en afsløring, en påvirkende faktor (Finkelhor & Brown, 1986;
Incestcenter Fyn, 2002; Briere & Runtz, 1988b).
En sidste faktor, der skal nævnes, er afhængigheden af krænkeren. Der er
en reel aldersbetinget afhængighed i de tilfælde, hvor krænkeren også er
omsorgsperson, samtidig med en psykisk afhængighed, som påvirkes.
Jeremy Holmes (2001) mener at et incestuøst misbrug, vil have en magtfuld
indvirken på tilknytningsstilen, dels som et traume i sig selv, dels i kraft af
den kontekst hvor misbruget forekommer. Dette er tidligere beskrevet som
en relation mellem offer og krænker, hvor barnet befinder sig i ”en ond
cirkel” (side 8) Jo mere angst og smerte barnet oplever, jo mere klamrer
barnet sig til krænkeren. Peter Elsass (1995) kalder det en ”traumatisk
binding”, og ser det som en patologisk konsekvens af, at disse ofre opret-
holder en relation i form af en emotionel binding til deres krænker. – Det
fungerer som et dække over ”hemmeligheden” i familien. Samme binding
er beskrevet mellem bøddel og offer (torturoverlever) og hos kidnappede per-
soner (Elsass, 1995).
På baggrund af ovenstående, og med barnets tarv som omdrejningspunkt,
forekommer den tanke nærliggende, at disse børns evne til- og mulighed
for at forme deres egne motiver, behov og følelsesmæssige udtryk også
har betydning for incestens følgevirkninger og personligheden. Udvikling af
færdigheder, socialt, emotionelt og indlæringsmæssigt, er bla. betinget af
tryghed og tillid til voksne, hvilket understøttes af, at sikker tilknytning an-
gives at fungere som et værn mod traumeinduceret psykopatologi hos
både børn og voksne (Van der Kolk, 1996; Holmes, 2001). Den danske undersøgelse
26

foretaget på Incestcenter Fyn viser ganske tydeligt, at sikker tilknytning
spiller en væsentlig rolle i traumatiseringen af børn og unge, der udsættes
for incest. 10% af deltagerne (N=69) var karakteriseret ved sikker tilknyt-
ning mod 88% af kontrolgruppen (Elklit, 2002).
McFarlane & Yehuda (1996) angiver kvaliteten i tilknytningen til forældrene
som den formentlig vigtigste enedeterminant mod langtidsødelæggelser
efter markante stress påvirkninger som incest. Van der Kolk et al.’s (1996)
undersøgelser viser, at traumatiserede voksne, med en barndomshistorie
der indeholder voldsomme svigt, har en dårligere langtidsprognose sam-
menlignet med traumatiserede med en sikker tilknytning. Schechter et al.
(2002) anser direkte et forringet eller beskadiget forhold, mellem primær
omsorgsperson og dennes barn, for at være en risikofaktor for seksuelt
misbrug i barndommen. En adskillelse fra primær omsorgsperson, i et læn-
gere tidsrum eller dét ikke at kunne huske følelsen af at være elsket, kan
gøre det vanskeligt for ofret at indgå i interpersonelle relationer, også når
det påbegynder behandling i voksenlivet (Van der Kolk, 1996).
Sammenfatning
Rækken af følgevirkninger efter incestuøse overgreb er lang og kompleks.
Incestofre kan ikke kategoriseres som tilhørende én og samme gruppe på
baggrund af deres oplevelser og de skadevirkninger, der følger i kølvandet.
Incestramte reagerer ikke ens på misbruget; Tværtimod er der stor varia-
tion i måden, hvorpå den enkelte mestrer sine oplevelser. Nogle mener
ikke selv, at de har fået psykiske mén, mens det for andre har betydet
psykiske problemer.
Som ovennævnte undersøgelser antyder, er risikofaktorer ved seksuelle
overgreb ofte sammenfaldende med psykiske lidelser generelt, og en del af
incestforskningen forsøger at forbinde seksuelt misbrug til bestemte diag-
noser, f.eks. skizofreni ved at påvise, eller forsøge på det, at der i en
bestemt klinisk gruppe findes mange incestramte. Et af problemerne er, at
en del af forskningen befinder sig på det bekrivende plan, hvor de psykiske
skadevirkninger fremtræder på grundlag af sammenligninger mellem in-
cestramte og ikke incestramte. Såvel i normalbefolkningen som blandt kli-
27

niske grupper. De undersøgelser, der foretages i den kliniske psykologi, er
mellem de hèr forekommende klientgrupper, hvilket betyder, at resulta-
terne ikke uden videre er anvendelige i normalbefolkningen (Brun & Knudsen
1998). En anden variabel er, at symptomer i voksenlivet kan hidrøre fra dys-
funktionelle familiedynamikker og er dermed ikke kun en direkte følge af
incesten (Briere & Runtz, 1988 a).
Anvendeligheden af psykologiske undersøgelser beror på, om de er forank-
ret i en teoretisk forståelsesramme eller ej, og dermed om det afføder
teoretisk viden. Det er især diagnoserne borderline personlighedsfor-
styrrelse (Mortensen, 2001; Nielsen & Treppendahl, 1996) og posttraumatisk stress
syndrom (Nielsen & Treppendahl, 1996; Finkelhor, 1986; Zlotnick et al. 2001; Elklit 2002), der
bliver forbundet med incestuøse barndomstraumer. Relationen mellem in-
cest og borderline personlighedsforstyrrelse er meget kompleks. Ingen af
de undersøgelser, der her er anvendt, viser et entydigt forhold mellem et
seksuelt traume og en alvorlig personlighedsforstyrrelse. Endvidere afspej-
ler de to diagnoser det teoretiske skisma, forståelsen af incest befinder sig
i. Borderline personlighedsforstyrrelsen søges opfattet ud fra en udviklings-
teoretisk tilgang og PTSD fra den traumeteoretiske.
Det springende punkt i de forskellige tilgange er, at traumeteorien ønsker
at fastholde fokus på det oprindelige traume, frem for at personligheden
diagnostiseres som patologisk, hvilket er tilfældet ved den udviklingsteo-
retiske tilgang (Nielsen & Treppendahl, 1996). Der er dog generelt bred enighed
om, at disse diagnoser ikke, hverken sammen eller hver for sig, kan rum-
me alle incestramte og de tidligere nævnte observerede variationer med
hensyn til diagnostiske træk, er med til at understrege denne komplek-
sitet. Incest, som traume, relation eller udviklingsskade vil altid ramme en
personlighed, hvilket betyder, at reaktionen på overgrebet og den senere
psykopatologi ikke kun afhænger af kvantiteten ved traumet, men også af
den kvalitet der er i ofrets tidligere udviklingshistorie (Nielsen & Treppendahl,
1996).
Elklit (2002) konkluderer, at incestuøse barndomstraumer hos kvinder i vid
udstrækning kan forklares ud fra socioemotionelle faktorer, hvilket under-
støttes af de nævnte udenlandske undersøgelser. De mange kognitive og
28

emotionelle psykologiske variabler, der er beskrevet, viser hvor kompleks
og stressbelastende seksuelt misbrug, er for ofret.
Forskningens hidtidige forsøg på at knytte incest til allerede eksisterende
diagnoser tyder på, at der ikke på nuværende tidspunkt findes et bestemt
incestsyndrom, der er anvendelig i diagnostiseringen af incestramte. Tera-
peutisk set vil det betyde, at udgangspunktet enten er i en allerede eksi-
sterende diagnose, f.eks. depression eller misbrug eller i en deskriptiv vur-
dering af kvindens ego og ressourcer i forhold til den traumatiske hændel-
se. Jeg mener dog ikke, at de to vinkler udelukker hinanden - jvf. DSM 6 ,
der opererer med flere samtidige diagnoser (akse 1+2). Tværtimod vil diag-
nostiske overvejelser, der omfatter incestofrets aktuelle problemer, og
forstår kvindens vanskeligheder som udtryk for traumatiske aspekter ved
incesten og som udtryk for ofrets personlighedsstruktur, kunne give et
mere varieret ”billede” af ofret. I det følgende ses incesten i relation til
traumebegrebet, og beskrives på et deskriptivt plan.
4. Traumebegrebet og traumatisering
Traume, er et gammelt græsk begreb, der oprindeligt betyder ”sår”. I
psykologien anvendes begrebet traume om en ”stærk psykisk påvirkning
med skadelige følger fx ved chok, forskrækkelse o.l” (Hansen et al., 1997).
Indsnævres det til krisepsykologien, anvendes begrebet om ”forskellige
livsbegivenheder, som har karakter af rædselsfremkaldende døds- eller
tilintetgørelsesoplevelser,…som livstruende sygdomme, incest eller natur-
katastrofer” (Thrane & Elklit, 2002). At et menneske påvirkes, og får ar på sjælen
efter voldsomme livstruende oplevelser, er ikke noget, der først er opstået
i moderne tid, men at tale om en ”psykotraumatisering” i forhold til kriser
er forholdsvis nyt.
I 1960’erne dukkede der et nyt arbejdsfelt op indenfor psykologien, krise-
psykologi, som havde det sigte, at støtte mennesker der havde været
udsat for voldsomme livsbegivenheder. Krisepsykologien har hverken me-
ningskerne eller en teoretisk basis, og inddrager ikke psykologiske pro-
6 For en diagnostisk klassifikation henvises til American Psychiatric Association (1987): Diagnostic
and Statistical Manual of Mental Disorders.
29

cesser i sin forståelse af individet (ibid). Forståelsen og mulighederne for at
yde hjælp har krisepsykologisk udviklet sig siden da, og i dag er det væ-
sentligste ved den nye krisepsykologi, at fokusere opmærksomheden på
det enkelte offers oplevelse og mindre på en objektiv vurdering af den
traumatiske hændelse.
Klassifikation af en traumatisk hændelse
Afhængigt af hvilket klassifikationssystem der arbejdes ud fra, vil et trau-
me blive klassificeret som Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD) eller som
Posttraumatisk belastningsreaktion. Deforskellige klassifikationer henviser
henholdsvis til DSM-IV og WHO ICD-10. 7 Begge systemer er deskriptive. I
dag diagnostiseres der, i Danmark, ud fra WHO ICD-10 systemet, der
bygger på Mental and Behavioural Disorders (WHO, 1992), Clinical Descrip-
tions and Diagnostic Guidelines (WHO, 1992) samt Diagnostic Criteria for
Research (WHO, 1993). ICD-10 blev indført i dansk psykiatri pr. 1.1.1994, og
er i klassifikationen og kriterierne overvejende non-ætiologisk d.v.s., at
den enkelte lidelse er operationelt defineret ved dens karakteristiske symp-
tomer frem for ætiologiske begreber som f.eks. ”neurose” og ”psykose”
(WHO ICD-10 2002).
Imidlertid anvendes der også diagnostiske termer fra andre systemer bl.a.
DSM-III R og IV 8 for at give et mere varieret billede (Brun & Knudsen, 1998). I
denne fremstilling har jeg valgt at tage udgangspunkt i DSM-IV, da det er
det mest anvendelige af de to systemer, psykologisk set. Der lægges vægt
på ”personens reaktion”, hvilket er foreneligt med flere ætiologiske over-
vejelser, der også vedrører den seksuelt misbrugte kvindes første leveår
og udvikling samt den intrapsykiske personlighedsstruktur. 8
Ved at anvende diagnosen PTSD åbnes der en mulighed for de mennesker,
der har fået et psykiatrisk prædikat, til at se og forstå egen situation i et
7 For en diagnostisk klassifikation henvises til Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.
Klassifikation og Diagnostiske kriterier, WHO ICD-10 (2002)
8
Som fodnote 6 eller se Saigh, P.A & Bremner, J.D.(1999).Posttraumatisk Stress Disorder.- A
comprehensive Text.
30

andet lys. PTSD 9 bliver en legitimering og validering af den psykiske lidel-
se. En ”model,” hvor aspekter af dén psykiatriske terminologi, der udeluk-
kende fokuserer på mentale lidelser som noget indre, modificeres. For-
ståelse af den menneskelige lidelse, som uafhængig af konteksten, afløses
af en mere helhedsorienteret forståelse, hvor det er klientens egne erfa-
ringer og den mening som den enkelte tillægger det, der er væsentlig.
”The meaning…is as fundamental as the trauma itself ” (McFarlane & Yahuda,
1996).
DSM IV’s stressorkriterium ser individet som komplekst, og antager, at
personligheden påvirkes, og trues af disintegration, et perspektiv som jeg
finder er i tråd med den traumatologiske forståelse, der anvendes i denne
fremstilling. Traumet opleves som en trussel mod psykens integritet og
selvet eller kernen i personligheden antastes. Emde & Sameroff (1989) taler
om klassifikation af personlighedsforstyrrelser ud fra det perspektiv, at det
er forstyrrelser i relationen. Dette er ligeledes hovedideen i Millon’s system
til beskrivelse af personlighedsforstyrrelser (Millon, 1997). En relation har
særlige kvaliteter, hvilket betyder, at det ikke er tilstrækkeligt at se på de
egenskaber, der karakteriserer individet men også hvilken betydning og
mening relationen har for den enkelte. Individets tillid og tro på livet, og
på de mennesker, der omgiver det, anfægtes, og det, der tidligere har
givet mening, skabt tryghed og følelse af kontrol, skaber nu indre konflik-
ter. Vores syn på ”verden som god” findes ikke længere (Janoff-Bulman, 1992).
Et traume er en helt unik begivenhed, som ryster vores mest fundamentale
antagelser om verden og os selv, og berører den mest basale trussel, et
menneske kan opleve, nemlig truslen om overlevelse. Ofret tvinges til at
”stå ansigt-til-ansigt” med sin egen sårbarhed og skrøbelighed. Ofret befin-
der sig i en ekstrem stressfyldt tilstand, ved ikke længere at have en basal
formodning om overlevelse, eller for den sags skyld kunne ignorere tanken
om dette. Det betyder en trussel af den biologiske- såvel som den psyko-
9 Forekomsten af PTSD, inddeles i en aktuel- og en livstidsforekomst. Den aktuelle kan være høj idet
det er forekomsten kort tid efter en livstruende hændelse er indtruffet. Livstidsforekomsten er der ikke
forsket så meget i, så vidt vides kun 2 undersøgelser, en dansk og en amerikansk. I USA viste det sig at
7,8 % af den voksne befolkning på et tidspunkt havde haft PTSD, hvilket gør det til den 2. hyppigste
lidelse. Den danske undersøgelse viste en livstidsforekomst på 9 %. Undersøgelsen er foretaget blandt 8.
klasses elever. Begge undersøgelser viste at kvinder er dobbelt så udsatte som mænd. Ifølge den
amerikanske undersøgelse vil 1/3 af de der har haft PTSD udvikle en kronisk lidelse (Elklit 2002).
31

logiske integritet, når individet konfronteres med sin egen dødelighed. Det
at vi tager livet for givet, med fokus på egne fortræffeligheder, evner og
antagelser om verden som god, skaber en illusion om menneskelig
usårlighed, hvilket gør det angstfyldt, eksistentielt set, at skulle forlige sig
med én af livets sikre realiteter, døden. Det er netop det skisma overlevere
af traumatiske begivenheder befinder sig i, når de tvinges til at se verden
fra dens rå og grusomme side og dermed oplever egen sårbarhed og skrø-
belighed.
Den kognitive og følelsesmæssige belastning ved en traumatisk hændelse
kan blive så stor, at det resulterer i en ændret bevidsthedstilstand; en
choktilstand der kan udløse dissociation (Johnson et al. 2000; Briere & Runtz, 1988 a,b;
Carlson, 1997), hvor ofret tager afstand fra hændelsen, og følelsesmæssige
reaktioner udebliver som følge af dette. De akutte følger, efter en trauma-
tisk begivenhed, er forskellige fysiologiske reaktioner i forbindelse med
højt handleberedskab, som øget muskelspænding, hjertebanken, ildebe-
findende og adrenalinudskillelse (Christianson, 1997). I kølvandet på dette vil
ofret kunne opleve frygt, angst, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær,
invaderende tanker og erindringer, irritabilitet, skyld, skam og forvrænget
tidsopfattelse (Thrane & Elklit, 2002; Christianson, 1997).
Pynoos et al. (1996) har undersøgt traumers betydning for tilegnelse af
kompetence, opnåelse at udviklingsmæssige transitioner, moral samt dan-
nelse af personligheden. Det centrale i sammenhængen mellem personlig-
hed og traume er de traumerelaterede forventninger, sådan som de kom-
mer til udtryk i barnets tanker, følelser og adfærd. Janoff-Bulman (1992)
taler om, at vores antagelser om verden ”som god og meningsfuld” rystes
ved traumatiske oplevelser, hvilket ganske vist er relateret til voksne, men
en formodning om at det samme gør sig gældende for børn og unge, synes
at have gyldighed i denne sammenhæng. Antager man, at begrebet trau-
merelaterede forventninger har værdi i denne sammenhæng, vil det være
relevant at se, ikke bare på traumatisk stress og patologiske tilstande som
PTSD, depression og angsttilstande, men også på aldersrelaterede udvik-
lingsforstyrrelser, sårbarhed for stress senere i livet, samt som en risiko-
faktor for helbredsproblemer på længere sigt.
32

I arbejdet med traumatiserede er det nødvendigt at skelne mellem, nor-
male efterreaktioner på følelsesmæssige stressfyldte situationer, der grad-
vist aftager med tiden, og de der er blevet kroniske eller fastlåste i form af
en PTSD. Børn der lider af PTSD, ser ud til ” at miste evnen til, at styre
deres følelser” (Dyregrov, 1997 pp. 43). De reagerer ofte spontant hvilket her vil
sige uden sammenhæng mellem reaktionen og årsagen til denne. Boe &
Christie (1992) taler om ”transmarginal stress,” en kraftig form for stress
der er kendetegnet ved, at ofret spalter det traumatiske indhold fuldstæn-
dig fra, og tidligere udviklede overlevelsesstrategier bryder sammen. I den
forbindelse er der overvejelser fremme om, at der ved PTSD udvikles
lavere serotonin-aktivitet i hjernen, hvilket betyder en længere periode
med akutte aktiviteter, efter at den traumatiske hændelse er afsluttet. En
sådan påvirkning af nervesystemet antages at medføre en kronisk aktive-
ring, der kan betyde strukturelle ændringer i hjernen (Dyregrov, 1997).
I forsøget på at skabe en forståelsesmodel for incest er klassifikationen
som traume oplagt. Sammenfaldende symptomatologi med PTSD gør det
nærliggende at sammenholde de to, idet incest og andre påførte traumer
ligner hinanden meget (Boe & Christie, 1991). Når der ses nærmere på de karak-
teristika, der er kendetegnende for incestofre, så virker PTSD ikke umid-
delbart tilstrækkeligt til at beskrive eller forklare deres særegne træk.
Finkelhor et al. (1986; Briere & Runtz, 1988, b) har lanceret en model, der inde-
holder elementer fra PTSD, men er videreudviklet til en alternativ ” Trau-
magenic Dynamics Model of Child Sexual Abuse” (ibid pp 48). Denne vil blive
beskrevet i det følgende, og udgøre en begrebsmæssige ramme, da jeg
finder den anvendelig som et deskriptivt grundlag, for den psykologiske
forståelse set i sammenhæng med den senere analyse af incestofrets per-
sonlighed.
Traumatisering efter incestuøse oplevelser på et deskriptivt niveau
Finkelhor & Brown (1986, 1988) har sammenfattet følgerne af incest i fire ho-
vedområder og begrebsliggjort disse. Resultatet er en eklektisk model, der
på baggrund af forskellige dynamikker forsøger at vise variationen i de re-
aktionsformer, incestofre kan være præget af efter overgrebene. Ideen er,
at ofret kan forståes ud fra fire traumeforvoldende dynamikker, der i deres
33

sammenhæng og betydning varierer fra individ til individ afhængig af den
enkeltes oplevelser. De fire dynamikker er traumatisk seksualisering, mag-
tesløshed, forrådthed og stigmatisering (Wenar, 1994). Finkelhor & Brown
(1986) betragter indholdet i de enkelte dynamikker som faktorer, der
ændrer det seksuelt misbrugte barns kognitive og emotionelle holdning til
sin kontekst, samt påvirker dets selvopfattelse og affektive kapaciteter (Boe
& Christie, 1992).
Traumatisk seksualisering
Seksuelt misbrug kan resultere i en dysfunktionel seksualitet såvel udvik-
lingsmæssigt som interpersonelt (Briere, 1992). Dysfunktionen kan påvirke
både det følelsesmæssige og det adfærdsmæssige plan. Det traumatiske
element viser sig i form af belønninger. Barnet belønnes gentagne gange
for sin seksuelle “ydelse” med gaver, opmærksomhed og andre privilegier,
som ikke svarer til det udviklingstrin, barnet befinder sig på (Wenar 1994;
Finkelhor & Brown, 1986). Barnet erfarer, at med en seksuel adfærd kan det
manipulere andre til at opfylde ikke alderssvarende behov. Traumatiserin-
gen sker i kraft af den fokusering der er på dele af barnets krop, som
bliver gjort mere betydningsfulde eller meningsfulde end resten af perso-
nen. Denne fetichisme, samt angstfremkaldende minder og begivenheder,
der relateres til seksuel aktivitet, skaber konfusion og misforståelser om-
kring seksuel adfærd og moral, hvorved barnets seksuelle selvforståelse
forvirres eller, i værste fald, beskadiges (ibid).
Den psykologiske virkning af traumatiseringen viser sig i både barnet og
den voksnes forhold til seksualitet og intimitet. Det kan være som en øget
optagethed af forskellige seksuelle emner eller ved at forveksle sex med
omsorg, negativ association eller aversion mod intimitet og sex. Måden
hvorpå krænkeren får opfyldt sit behov, kan også have betydning. Frem-
provokeres der en seksuel respons fra barnets side eller en lystfølelse hos
dette, er traumatiseringen øget i forhold til situationer, hvor barnet for-
holder sig passiv under overgrebet (Finkelhor & Brown 1986; Finkelhor, 1988).
Det seksuelt misbrugte barn kan være mere fremmelig, forud for sin
alder, eller mere optaget af seksualitet, end det der er alderssvarende.
Senere hen i livet kan det udmønte sig i en aggressiv, seksuel adfærd.
34

Som nævnt tidligere er promiskuitet eller prostitution ligeledes en følge-
virkning samtidig med seksuel undgåelse eller dysfunktion, (Wenar, 1994;
Fnkelhor & Brown, 1986; Putnam, 1993; Briere & Runtz, 1988 b), som f.eks flashbacks (Beck
& Van der kolk, 1987; Johansen, 1984; Dyregrov, 1997; Jordan et al. 1996; Saigh et al. 1999; Briere &
Runtz, 1990), arouselvanskeligheder, orgasme undgåelse samt fobiske reak-
tioner i forbindelse med seksuel intimitet (Briere & Runtz, 1988; Saigh & Bremner,
1999; Johansen, 1984).
Følelsen af at være forrådt
Følelsen af at være forrådt handler om den dynamik, der ligger i barnets
opdagelse af at en betydningsfuld voksen, som det er afhængig af, og har
tillid til, svigter og gør det ondt. Barnet kan få sine erkendelser på
forskellige måder. Det kan opdage, at den voksne har manipuleret med det
ved at lyve eller fordreje moralbegreber, eller barnet erkender, at det
menneske det havde tillid til og elskede, i virkeligheden handlede med lige-
gyldighed. Hvor manifest traumatiseringen er, hænger sammen med
barnets fornemmelse for, hvorvidt der har været noget forkert ved kontak-
ten mellem offer og krænker, eller det kommer som et chok (Finkelhor & Brown,
1986).
En anden traumatiseringsfaktor er responsen på en afsløring af overgrebet.
Er familien støttende, og bakker barnet op, vil den forrådelse, og dermed
traumatisering barnet udsættes for, være af mildere grad, end hos et offer,
der bliver mødt med mistro, eller tillægges skyld, eller måske ligefrem
”fryses ud” af familien. I denne sammenhæng rettes fornemmelsen af at
være blevet forrådt også mod moderen. Barnet har følt sig alene, ube-
skyttet og mistroet (Boe & Christie, 1992; Johansen, 1984).
Depression og sorg er et par af de psykologiske reaktioner følelsen af at
være forrådt afstedkommer (Wenar, 1994; Finkelhor & Brown, 1986, Johansen, 1984; Boe &
Christie, 1992; Walrath et al. 2003; Zlotnick et al. 2001; Beck & Van der Kolk, 1987; Briere & Runtz,
1988 a,b; Nielsen & Treppendahl, 1996). Sorg, over at være alene, svigtet af en
voksen der skulle skabe tryghed, tillid og omsorg. Sorgen og følelsen af
svigt kan også være rettet mod andre omsorgspersoner. Især opleves det
smertefuldt og som svigt for barnet, når dets mor ikke opfanger de signa-
ler, det sender, eller af sig selv forstår, hvad der foregår og hvilken
35

etydning det har følelsesmæssigt. Et svigt og en sorg over tabet af den
kærlighed der måske har været, men blev ødelagt, afsavn og en mistet
barndom (Boe & Christie, 1992).
Til tider kan det også betyde en konkret fysisk adskillelse i de tilfælde,
hvor barnet enten tvangsfjernes, og/eller den krænkende idømmes straf
med tab og sorg til følge (Hildebrand & Christensen, 1992; Dyregrov, 1997; Fog, 1998). Det
kan give sig udslag i vrede og fjendtlighed mod omverdenen (Wenar, 1994;
Briere & Runtz, 1988 a; Dubo et al. 1996; Wagner & Linehan, 1996) samt en forringet evne
til at vurdere om andre mennesker er deres tillid værdig. Forholdet til an-
dre bliver derfor let præget af mistillid, især til mænd (Briere & Runtz, 1988; Dyre-
grov, 1997; Holmes, 2001; Wenar, 1994).
På det adfærdsmæssige plan kommer følelsen af, at være blevet forrådt til
udtryk ved, at såvel barnet som den voksne klynger sig til andre. Især
mindre børn reagerer på denne måde i et forsøg på at genfinde den tillid
og tryghed, som overgrebet har beskadiget. Dette er en følgevirkning, der
har konsekvenser, som rækker langt ind i ofrets voksenliv. Afhængigheden
af andre kan betyde, at ofret har svært ved at passe på sig selv og senere
hen svært ved at beskytte sine egne børn. Sårbarhed over for reviktimi-
sering er en realitet, og isolering er en anden reaktionsmåde (Briere & Runtz,
1988; Gold et al. 1999). Begge former betyder, at det kan være svært og give
ubehag eller vanskeligheder i forhold til at indgå i, og opretholde intime
relationer (Wenar, 1994; Briere & Runtz, 1988 b).
Magtesløshed
Magtesløshed udvikles, når barnet igennem en længere periode oplever, at
dets vilje, ønsker og evne til at manifestere sig undermineres og til side-
sættes. Forskellige aspekter ved det seksuelle misbrug, kan medvirke til
denne dynamik. Finkelhor (1986) taler om en slags basismagtesløshed, som
fremkommer, når barnets krop og territorium invaderes imod dets ønske.
Magtesløsheden forværres, når krænkeren i sit misbrug af barnet anvender
tvang og manipulation og reinforceres ved, at barnet oplever, at dets for-
søg, på at stoppe misbruget, ignoreres og mislykkes (Wenar, 1994). Hele
processen forværres, når barnet oplever angst og at omgivelserne ikke tror
36

på det, eller forstår, hvad det siger. Barnet føler sig fanget i den incestuøse
relation, når det erfarer og erkender de særlige omstændigheder, der er
forbundet med afhængigheden af krænkeren.
Den psykologiske virkning af magtesløsheden er angst og frygt (Johansen,
1984; Treppendahl & Nielsen, 1996; Janoff-Bulman, 1992; Briere & Runtz, 1988 a, b). Enhver
fornemmelse af ikke, at være virkningsfuld, at kunne gøre sig gældende,
påvirker følelsen af magtesløshed. Denne kan opstå i enhver situation,
hvor barnet føler sig fanget. Ikke kun ved at krænkeren anvender tvang
for at gennemføre sit forehavende, men også konsekvenserne ved en af-
sløring kan have betydning for graden af magtesløshed, og opfattelsen af
at være et offer ligger lige for (Nielsen & Treppendahl, 1996). Skulle barnet have
held til at stoppe overgrebene, eller få kontrol over en del af den inces-
tuøse situation, er der sandsynlighed for, at følelsen af magtesløshed
mindskes (Finkelhor & Brown, 1986). Lykkes dette ikke, kan det udmøntes i en
negativ form for kontrol, ved at ofret identificerer sig med aggressor (ibid).
Magtesløsheden kan også komme til udtryk via aggressiv adfærd, (Beck & Van
der Kolk, 1987; Briere & Runtz, 1988 b; Finkelhor & Brown, 1986; Wenar, 1994; Maddock & Larson,
1995; Johansen, 1984), kriminalitet eller ved selv, at blive krænker (Wenar, 1994;
Maddock & Larson, 1995; Johansen, 1984).
De adfærdsmæssige manifestationer viser sig i form af en række sympto-
mer som mareridt, (Beck & Van der Kolk, 1987; Finkelhor & Brown, 1986; Wenar 1994),
fobier (Smith & Saunders, 1995;) og somatiske problemer som søvn- og spisefor-
styrrelser (Briere & Runtz 1988 a+b; Walrath et a.l 2003; Dyregrov, 1997). De mest omtalte
mentale følgevirkninger er depressioner og dissociation (Briere & Runtz, 1988 a,
b; Putnam, 1993; Elhai et al. 2001; Johnson, 2000; Zlotnick et al. 2001.). Sidstnævnte funge-
rer som et særskilt symptom, men sammenholdt med den incestuøse pro-
blemstilling optræder det oftest som et forsvar hos incestofret.
I denne model af traumatiske dynamikker nævner Finkelhor & Brown (1986)
det at løbe hjemmefra som en reaktion på magtesløshed, hvilket dermed
ses i sammenhæng med seksuelt misbrug. Skoleproblemer af forskellig ka-
rakter, som skulkeri og indlæringsvanskeligheder, hos barnet og den unge,
samt ansættelses-, og uddannelsesproblemer hos den voksne, kan ses
37

som tegn på, at den misbrugte har vanskeligt ved at mestre sine omgivel-
ser (Dyregrov, 1997; Elhai et al. 2001).
Stigmatisering.
Den stempling, der ligger i begrebet stigmatisering, foregår via en proces
fra krænker til offer. Krænkeren kommunikerer, verbalt eller nonverbalt,
meninger med negativt indhold til barnet, som inkorporerer dem i sit selv-
billede. Barnet vil bl.a, i forhold til sine incestuøse oplevelser, komme til at
føle skyld, skam og ondskab. (Johansen, 1984; Miller, 1989; Briere & Runtz, 1988 a,b;
Nielsen & Treppendahl, 1996; Janoff-Bulman, 1992). Denne stempling af barnet kan
foregå på flere måder. Krænkeren kan direkte beskylde eller håne (Finkelhor
& Brown, 1986; Wenar, 1994) barnet for, at være årsag til det seksuelle misbrug;
eller barnet presses til, at bevare det som en hemmelighed ved direkte,
eller gennem hele sin adfærd, at fortælle det har gjort noget skamfuldt.
Ikke kun krænkeren, men også andre i familien og samfundet, kan rein-
forcere følelsen af skam og skyld, ved at blive chokerede over afsløringen
og tale nedsættende om seksuelt misbrug eller ved at bebrejde barnet for
sin deltagelse (Finkelhor & Brown, 1986).
Den psykologiske virkning af stigmatiseringen er skam, skyld og forringet
selvværdsfølelse hos ofret. Det synes næsten at være uundgåelige følge-
virkninger på det, at blive bebrejdet og opleve omverdenens negative
reaktioner sammen med et lavt selvværd hos den misbrugte. En fornem-
melse, hos den seksuelt misbrugte, af at være anderledes end andre, er
baseret på ofrets overbevisning om, at ingen andre mennesker har oplevet
noget tilsvarende, og hvis omverdenen var vidende om det, ville de afvise
det menneske. Antagelser der ikke passer, men er medvirkende til en
yderligere stigmatisering (Wenar, 1994; Finkelhor & Brown, 1986).
Adfærdsmæssigt set betyder stigmatiseringen, at barnet, den unge eller
voksne, føler sig isoleret eller kan tiltrækkes af forskellige stigmatiserede
grupper i samfundet (Finkelhor & Brown, 1998; Wenar, 1994). Éen måde at håndtere
dette på er selvdestruktion enten i form af stof- eller alkoholmisbrug,
kriminalitet eller ved at være selv-mutilerende (Zwieg-Frank & Paris, 1996; Dubo et
al. 1996; Briere & Runtz, 1988 b). Som en patient på psykiatrisk afdeling sagde til
38

mig efter, at have snittet sig op ad armen, ”jeg er nødt til at mærke, jeg er
i live engang imellem.” I de mest ulykkelige tilfælde kan det ende med
selvmordsforsøg eller fuldført selvmord (Briere & Runtz, 1988; Wenar, 1994; Finkelhor
& Brown, 1986; Johansen, 1984; Wagner & Linehan, 1996). Et udtryk for selvdestruktion
og samtidig også et højlydt ”råb om hjælp.” På samme måde kan misbrug
af alkohol og hårde stoffer forståes som ”kemisk induceret” (Briere & Runtz,
1988 b) dissociation, der kan tolkes som en kronisk mestringsstrategi for at
undgå uønskede følelser, minder og situationer.
Mange af de følgevirkninger, der nævnes i de fire traumatiske dynamikker,
kan kategoriseres i én eller to af dynamikkerne. Nogle følgevirkninger
synes at være logisk relateret med flere dynamikker, men generelt er der
en klar sammenhæng mellem en dynamik og en følgevirkning. Et af de
problemer, der dukker op i flere sammenhænge, er sårbarheden overfor
reviktimisering (Gold et al. 1999) hos både den voksne og barnet. Med en
højere risiko for reviktimisering er risikoen for forringet forældreevne, samt
angsten for ikke at kunne beskytte egne børn, til stede.
Opsamling.
Et menneske, der traumatiseres på grund af seksuelle overgreb, kan være
karakteriseret ved nogle følgevirkninger, der er mere komplekse end ved
andre påførte traumer. En måde at undersøge traumets natur og dets
betydning for barnet på, er ved at undersøge karakteren af de psykolo-
giske og adfærdsmæssige eftervirkninger, samt hvordan disse manifes-
terer sig. Ved at relatere ofrets oplevelser til de fire separate dynamikker,
skulle det være muligt at drage nogle slutninger om hvilke problemstil-
linger, der er de mest dominerende for offeret. Dynamikkerne, traumatisk
seksualisering, forrådthed, magtesløshed og stigmatisering, står i forhold
til hinanden og vil variere fra individ til individ. Følgevirkningerne af det
seksuelle overgreb har nogle fællestræk, hvilket viser sig, når de rubri-
ceres som i denne model. Den misbrugtes funktionsevne, såvel kognitivt
som emotionelt, er påvirket i alle fire dynamikker, hvad angår selvopfat-
telse og forholdet til andre.
Selvets konstitution og udvikling påvirkes, idet ofret, for at undgå de trau-
meinducerede, oplevelser opbygger nogle mestringsstrategier, der mulig-
39

gør overlevelse. Denne mestring hænger sammen med de forsvarsmeka-
nismer barnet anvender og er, som tidligere nævnt, afhængig af de famili-
ære relationer og de forhold, der hersker omkring overgrebet. Såfremt det
forsvar barnet opbygger ikke respekteres eller overskrides, er der risiko for
udvikling af et psykopatologisk forsvar og en skadet selvstruktur. I det
videre arbejde med incestramte finder jeg at flere vinkler end de, der kan
henføres til de klassificerede personlighedslidelser vil være at foretrække.
Det betyder, at ofre for incestuøse krænkelser, kan forstås udfra en vifte af
multiple psykiatriske klassifikationer med de dertil hørende etiologiske- og
stigmatiserede antagelser.
Den seksuelle viktimisering af ofrene i barndommen bliver dermed belyst
og forstået som psykologiske forstyrrelser, der hidrører fra disse traumer.
Briere & Runtz (1988 b; Nielsen & Treppendahl, 1996) arbejder med en forståelse af
de nævnte langtidseffekter som en respons af erfaringer og adfærd, der
over tid øges og generaliseres til at manifestere sig som kontekstuelle
komponenter ved ofrets, voksne personlighed. Et ”post seksuelt misbrugs-
traume.” Hvilken betydnig dette har for personligheden berøres meget lidt
i litteraturen, selv om der ser ud til at være enighed om, at incetuøse
overgreb har udviklingsmæssige og adaptive konsekvenser for individet.
Da hensigten med specialet er, at undersøge om der findes særlige person-
lighedsmønstre hos incestofre, vil jeg i det følgende forsøge at definere og
afgrænse personlighedsbegrebet.
5. Personlighedsbegrebet.
Definition af personlighed
At afklare hvad personligheden er, og hvordan den konstituerer sig, gives
der ikke noget entydigt bud på, men at beskrive eller fortolke et mennes-
kes personlighed er et forsøg på at sammenfatte menneskets psykiske
egenskaber og kvaliteter ud fra individets adfærd, tænkemåde, relation til
omgivelserne samt måden at opfatte og udtrykke følelser på. Personlighe-
den er også et videnskabeligt begreb, hvilket betyder, at en forståelse og
40

anvendelse af begrebet er afhængig af den teoretiske retning, der anven-
des til beskrivelse af personligheden eller selv’ets udvikling.
Personlighedens indflydelse på traumet og dets udvikling fordrer en teori,
der kan trænge bag om det deskriptive niveau og give nogle bud på, hvad
det er for en grundlæggende struktur, individet karakteriseres ved. De
forskellige teoretiske dannelser inden for psykologien er ikke enige om,
hvilke motiver der fører til udvikling, og hvilke elementer der har størst
betydning. Disse modsatrettede perspektiver og holdninger bunder i dis-
kussionen om arv og miljø. Dannes den menneskelige personlighed over-
vejende af biologiske og arvelige faktorer eller mest af kulturelle, sociale
og miljømæssige påvirkninger. I denne fremstilling har jeg valgt at betrag-
te personligheden som en kompleks struktur, hvor nogle af de væsentlige
fænomener bl.a. er autencitet, selvagtelse, grænser og kompetencer. Den
valgte tilgang er psykodynamisk, idet den beskæftiger sig med personlig-
hedens organisation og kan endvidere anvendes ved deskriptive diagnoser.
Personlighedens kompleksitet søges, i det følgende, beskrevet ved at ind-
drage nogle af de mange forskellige forklaringsmodeller på den mennes-
kelige adfærd.
Psykoanalysen.
Den klassiske psykoanalyse er formuleret og udviklet af Freud for ca 100
år siden (Diderichsen, 1999). Hans grundantagelse var, at det ubevidste havde
afgørende betydning for det menneskelige sjæleliv og menneskets seksu-
elle og aggressive drifter, anså han for at være livshensigten for det enkel-
te individ (Freud, 1993). Personligheden er sammensat af tre strukturer,
det’et, jeg’et og overjeg’et, indenfor og imellem hvilke der, via processer
som drifter, tanker og følelser, foregår en udvikling, som giver personlig-
heden dens specifikke udtryk. Det’et fungerer efter lystprincippet og re-
præsenterer vores behov, der søges tilfredsstillet. Mangel på opfyldelse af
disse opleves, som frustration og udtrykkes i vrede og irritation. Jeg’ets
opgave er selvopholdelse, der opnås ved udadtil at tage hensyn til de sti-
muli individet påvirkes af, ved at lagre det som erfaringer, ved tilpasning
samt ved aktivitet. Indadtil, opnås det ved at få kontrol over de driftskrav,
der kommer fra det’et. Jeg’et stræber efter lyst og forsøger at undgå ulyst.
Når dette ikke umiddelbart kan lade sig gøre, opstår der angst og
41

spænding, som jeg’et forsøger at tilintetgøre ved hjælp af forsvarsmeka-
nismer (Ibid; Simonsen, 1998).
På baggrund af individets barndomsperiode, hvor det lever i afhængighed
af sine forældre, udvikles den 3. struktur, overjeg’et, der har til opgave at
bevare påvirkningen fra forældrene. Endvidere optager overjeg’et, i løbet
af barnets udvikling, også påvirkninger fra personer i individetes omgivel-
ser, som efterhånden erstatter forældrene samt fra de idealer, der værd-
sættes i samfundet. Overjeg’et overvåger jeg’et, dømmer det og truer med
straf. Når individet fornemmer overjeg’et, er det som samvittighed. Freud
ser overjeg’et som individets moralske instans og tillægger ikke det sociale
samspil særlig stor betydning efter de første leveår. Det enkelte individs
personlighed bliver, på baggrund af den klassiske strukturmodel, udviklet
ved jeg’ets mediering mellem det’ets ubevidste behov og krav om behovs-
tilfredsstillelse og overjeg’ets krav om kontrol (Freud, 1993).
Driftsteorien og dens betydning for individets intrapsykiske konflikter ud-
fordres af egopsykologien, der tillægger jeg’et en større og mere autonom
rolle. Et begyndende opgør, med den klassiske psykoanalyse samt en vide-
reudvikling af nogle af dens begreber som f.eks. objektrelationer, ego og
selv, fører til nye teoretiske retninger.
Objektrelationer.
Med en ændring af fokus fra driftsteori til objektrelationsteori flyttes
vægten til de tidligste udviklingsstadiers betydning for den psykiske udvik-
ling (Mortensen, 2001). Objektrelationerne anses for at være byggestenene i
opbygningen af personligheden, hvor det vigtigste i individets følelsesliv er
dets relationer til de mennesker (objekter), som det elsker, frygter eller
hader. Objektbegrebet defineres bredt, idet det bruges om indvidets inter-
aktion med både ydre og indre (dvs. virkelige og fantaserede) personer og
som relationen mellem deres indre og ydre objektverden. Teorierne om-
fatter både selvets normale og patologiske udvikling samt identitetsdan-
nelse og endvidere, antager de, at en internalisering af objektrelationer
udgør en del af den menneskelige psyke. Det betyder, at et barns oplevel-
se af at blive accepteret eller ej eller blive misbrugt af sine omsorgsper-
42

soner, påvirker dets personlighedsudvikling således, at det senere får sam-
me forventninger til andre mennesker (ibid).
Kernberg (Kernberg, 1996; Johnson, 1991), peger på to essentielle områder som
barnet skal nå i sin tidligste egoudvikling. Det første er en differentiering af
selvbillede fra objektbillede. Det andet er integrationen af positive og ne-
gative selvbilleder til et ensartet selvbillede og på samme måde en inte-
gration af billedet af andre til et samlet objektbillede. Dette er, ifølge Kern-
berg, forudsætningen for at opnå egoidentitet. Hensigten med denne ud-
viklingsproces er at opnå objektkonstans, hvilket henviser til barnets evne
til at bibeholde en tilknytning til et menneske, det holder af på trods af
uoverensstemmelser og frustrationer (ibid). Objektrelationer, som primære
for menneskets udvikling, er også grundlaget for tilknytningsteorien og
Kohuts teori om udvikling af selvet, som i det følgende inddrages (Mortensen,
2001). Det er ikke hensigten at give en fuldstændig beskrivelse af disse teo-
rier, men at fremhæve de elementer, der er relevante til at forklare per-
sonligheden hos incestofre.
Tilknytningsteori.
Bowlby (1984), tilknytningsteoriens grundlægger, tager, i sin teori, ud-
gangspunkt i at en række af systemer regulerer vores adfærd på nogle af
de områder, hvortil vores stærkeste følelser er knyttet. Der skelnes mellem
tilknytning, som er ”det adfærdssystem i individet, der organiserer barnets
følelser over for den anden person” (Rutter & Rutter, 1997 pp 159), og tilknyt-
ningsadfærd, der resulterer i, at en person opnår eller opretholder nærhed
i forhold til et andet differentieret og foretrukket individ, der som regel
opfattes som stærkere og/eller klogere (Bowlby, 1994 pp 135). Tilknytnings-
adfærden viser sig i situationer hvor individet har behov for omsorg, ved
gråd eller kalden, når individet oplever smerte, er bange, syg samt efter-
lades alene eller i samvær med fremmede. Denne adfærd varer hele livet,
varierende i forhold til alder, køn og omstændigheder, og er en grundlæg-
gende del af de menneskelige livsbetingelser (Bowlby, 1994). Tilknytningens
biologiske funktion er beskyttelse af (spæd)barnet og den psykologiske
funktion er at give tryghed (Rutter & Rutter, 1997).
43

Hvor objektrelationsteoretikerne anser specielt opbygningen af et godt
indre objekt som vigtigt i udviklingen af personligheden, så taler tilknyt-
ningsteorien om eksistensen af en indre psykisk organisation med en ræk-
ke specifikke træk, herunder repræsentationsmodeller af selvet og af til-
knytningsfigurerne. Bowlby (1994) kalder det en arbejdsmodel, som inde-
holder visuelle, sensoriske samt stærkt emotionelle dispositioner. Ud fra
sine tidlige omsorgserfaringer konstruerer barnet en arbejdsmodel, der
bliver bestemmende for dets livsopfattelse samt fremtidige interpersonelle
relationer (ibid). Samspillet mellem individ og miljø har således betydning
for, hvilke indre arbejdsmodeller individet kommer til at fungere ud fra, og
de voksne omsorgspersoners evne til at modtage og reagere på barnets
signaler spiller en væsentlig rolle for, hvilken tilknytningsadfærd barnet
udvikler (Bowlby, 1984). Tilknytningsrelationen får hermed psykologiske impli-
kationer, der breder sig ud over selve relationen.
Bowlby tilsluttede sig Tulvigs teori om et hukommelsessystem, der opbe-
varer forskellige former for information. Den episodiske hukommelse opbe-
varer erindringer, der er mere eller mindre bevidste men følelsesmæssigt
intense, hvilket betyder, at barnets erindringer, om f.eks samvær med
forældre, gemmes her. Den semantiske hukommelse opbevarer de sprog-
ligt beskrevne generaliseringer, men begge former for erindringer indgår i
barnets arbejdsmodel. Individet vil opleve en psykisk konflikt, når der ikke
er overensstemmelse mellem de to systemer, idet den indre arbejdsmodel
ikke er overensstemmende med virkeligheden. Individet må justere disse
så de passer til deres virkelighed, og evnen til dette er afhængig af indivi-
dets tilknytningsform (Bowlby, 1984).
Mary Ainsworth og hendes medarbejdere (1978) har, i deres forskning,
beskæftiget sig med kvalitative aspekter af små børns tryghed i deres
første tilknytningsrelation og fandt frem til at:
Sikre tilknyttede børn bruger deres forældre som secure base. De undgår
fremmede og er kede af det, når deres mor går ud, men søger aktiv
kontakt, når hun vender tilbage og kan hurtigt trøstes (Berk, 1997 pp 408).
Usikker tilknytning kan klassificeres i tre tilknytningstyper som er: Usikkert
tilknyttet/undvigende, hvor barnet undgår kontakt med sin mor, især ved
genforening efter separation. Det er ikke ked af det, når hun går, eller når
44

det efterlades alene med fremmede. Usikkert tilknyttet/modstræbende,
hvor barnet er meget ked af det ved separation fra sin mor. Det mangler
eksplorativ adfærd, og når barnets mor vender, tilbage er det vanskeligt at
trøste. Reaktionen er en blanding af kontaktsøgen og kontaktmodstand på
samme tid. Den sidste kategori omfatter utrygge/desorganiserede børn,
der er prægede af usikkerhed. Efter fravær af moderen er deres adfærd
ved genforeningen præget af forvirring og modsatrettethed (Berk, 1997; Rutter
& Rutter, 1997).
Selvet.
I løbet af 1970’erne udviklede Kohut, og andre, paradigmer, der adskilte
sig fra objektrelations-teoretikerne. Med en ny skoledannelse, selvpsyko-
logien, nedtones drifter og instinkters betydning for dannelsen af selvet, og
i stedet betones en udvikingsmodel, hvor psykologiske behov ses som ad-
skilte fra biologiske behov (Johnson, 1991). Kohut (1990) taler om kerneselvet,
”det inderste selv”, som et resultat af det samspil, der har udviklet sig
mellem barnets medfødte potentialer og miljøet (Kohut, 1990 pp 130-131).
Kohut definerer kerneselvet som en ”basis for vor følelse af at være et uaf-
hængigt centrum for initiativ og sansning, integreret med vore mest cen-
trale ambitioner og idealer og med vores oplevelse af, at krop og psyke
danner en enhed i tid og rum” (Kohut, 1990 pp 130). Kohuts definition kan for-
stås som en sammenhængende psykisk konfiguration, der skaber et cen-
trum for personligheden (Diderichsen, 1999), og som hermed bliver bestem-
mende for vores oplevelser, handlinger og væremåde (Kohut, 1990).
Kohuts teorier er baseret på hans arbejde med narcissistiske personlig-
hedsforstyrrede. Ifølge Kohut (1990) er den sunde selvudvikling forankret i
empati fra selvobjekter, der er en nødvendighed for at udvikle selvet i
barndommen, konsolidere selvet i ungdommen og opretholde det resten af
livet. Psykiske lidelser skal hos Kohut forstås som en forstyrrelse i udvik-
lingen af det bipolære selv, som består af to grundlæggende narcissistis-
ke strukturer, hvor imellem der opstår et spændingsfelt, der, for ethvert
menneske, varer hele livet (ibid, pp 131). Den ene pol, den grandiose-ekshibi-
tionistiske, rummer ambitioner, der er grundlaget for selvbilledet og selv-
op-evelsen. Den anden pol er en idealiseringspol, det idealiserede for-
45

ældrebillede (objekter, som selvet kan spejle sig i), der danner grundlaget
for individets evne til at udvikle nære, stabile relationer.
Barnets selv udvikles gennem en proces, hvor individet implementerer de
voksne selvobjekters funktioner, så længe disse funktioner er tilpasset bar-
nets niveau og evne på det givne tidspunkt. I denne proces indgår optimal
frustration, dvs. at barnet indgår i en relation med den voksne, der hver-
ken afviser eller fuldstændig tilfredsstiller barnet men bevirker, at barnet
kan opbygge en moden selvstruktur (Kohut, 1990; Kohut & Wolf, 1987). Kun ople-
velsen af at have et sammenhængende kerneselv kan give det enkelte
indiivid en fornemmelse af at have en vedvarende identitet, der består,
uanset hvor meget den enkelte måtte forandre sig (ibid).
Er den empatiske støtte derimod fejlfortolket således, at individet fasthol-
des i enten et omnipotent selvbillede eller det modsatte, at barnet udvik-
ler et infantilt selvbillede, er der risiko for udvikling af patologiske lidelser i
selvet (Kohut, 1990). En forstyrrelse i selvet omfatter psykotiske tilstande,
med en permanent eller langvarig svækkelse af selvet, over borderline til-
stande, hvor et skadet selv præges af en ufuldstændig forsvarsstruktur, til
narcissistiske forstyrrelser, der opstår, når passende selvobjekter ikke er
tilstede (Kohut, 1990; Kohut & Wolf, 1978).
Der kan være tale om tre typer af lidelser i selvet (Johnson, 1991). I den ene
gruppe er det symptomer som tomhed, meningsløshed, trivialitet, ked-
somhed og mathed, der præger klienterne. I den anden gruppe er intense
perioder med raseri det dominerende, træk hvilket vil sige, når individet
såres på dets narcissistiske personlighed. Sadistisk, seksuel adfærd er et
kendetegn ved denne type af patologiske lidelser i selvet. I den tredie og
sidste type lider individet af en oplevelse af en forestående fare for ikke at
overleve, hvilket tvinger denne gruppe af mennesker til at foretage sig
handlinger, der kan give dem en følelse af vitalitet og integritet. Denne
midlertidige opløsning, svækkelse eller alvorlige forvrængning af selvet
viser sig ved symptomer som seksuelle perversioner, kriminalitet eller stof-
misbrug (Kohut, 1990).
46

I modsætning til Freuds psykoanlytiske model af personligheden, der men-
er at delstrukturerne id’et, det’et og jeg’et, er bestemt af drifternes og om-
verdenens krav og uafhængig af det samfund og den kultur vi lever i, så
mener Kohut ikke, at et sundt menneske fungerer autonomt. Igennem hele
sit livsforløb vil individet have behov for ydre selvobjekter for at blive
spejlet af dén anden, for at identificere sig med den anden samt som et
”mål for sin idealisering” (Kohut, 1990 pp 227). På denne måde bliver udvikling
af personligheden ikke kun et indre anliggende, men et anliggende der og-
så fordrer et samspil med omverdenen.
Biosocial indlæring.
I et forsøg på at forklare personligheden ud fra et bredere perspektiv, an-
vendes Millon’s biosociale indlæringsteori. Teorien forsøger at forene biolo-
giske og arvelige faktorer med sociale og kulturelle forhold.
Millon anvender behaviourismens principper om reinforcering til at forklare
indlæringen af personlighedens vanemønstre. Senere udvides forståelsen
af personligheden og personlighedstyper ved at inddrage evolutionsteo-
retiske perspektiver. På denne baggund betragtes personlighedslidelser
som evolutionære konstruktioner, der beror på fundamentale temaer som
1) eksistens versus overlevelse (glæde versus smerte), 2) reproduktion for at
sikre og opretholde slægten versus individets egen, personlige replikation
(andre versus selv) og 3) tilpasning til omgivelserne versus det at få omgivel-
serne tilpasset én selv (passiv versus aktiv), (Millon, 1997). Disse 3 polariteter an-
vendes i beskrivelsen af mennesket, hvor de 2 første polariteter handler
om kilderne til reinforcering og den 3. polaritet handler om, hvordan indi-
videt søger denne reinforcering (Simonsen, 1998).
Dynamikkerne anvendes i forståelsen af den menneskelige personlighed,
hvor det sunde individ er kendetegnet ved stor fleksibilitet i sin dynamik.
Det betyder, at individet er i stand til at veksle mellem en aktiv og en
passiv adfærd og, at interesser kan være rettet mod individet selv som
mod andre. Endvidere, at individet har den fornødne styrke til at håndtere
konflikter og smerter samt opleve glæde. Disse 3 dimensioner danner fun-
damentet for de tendenser i personligheden, som Millon anser for grund-
47

læggende, og udfra hvilke han opstiller en model med 14 personligheds-
prototyper. Med sin personlighedsmodel baseres akse II lidelser ikke på én
enkelt tilgang til individet, som det adfærdsmæssige eller intrapsykiske,
men derimod på individets hele matrix af kliniske områder (Millon, 1997; Millon &
Everly, 1985). Millons teori og personlighedstyper kan ses som et forsøg på at
bygge bro mellem patologi og normalitet.
Forståelse af psykopatologiske lidelser i personligheden.
Forstyrrelser i personligheden tager i Millon’s teori sit udgangspunkt i nor-
malitetsområdet og de 3 ovenfor nævnte polariteter (Millon & Everly, 1985), hvor
Freud og Kohut baserer deres forståelse af personlighedspatologiske til-
stande på henholdsvis neurotiske- og narcissistiske forstyrrelser. Hver teo-
riretning har sin model og forståelse af personligheden, men fælles for teo-
rierne er ønsket om at bidrage til en forståelse af, hvordan individet/tera-
peuten kan blive klogere på sin/klientens personlighed og evt. skabe for-
andringer.
Millon opererer med 8 milde personlighedsforstyrrelser, hvoraf tre igen op-
deles i A og B. Endvidere er der mulighed for at registrere tre patologiske
tilstande, nemlig en borderline-, en paranoid- samt en skizotypal sinds-
lidelse samtidig med, at der til alle 8 former hører en aktiv eller passiv
måde at relatere sig på (Millon, 1997). I arbejdet med at bestemme prototy-
perne, analyseres den enkelte type i forhold til de tre polariteter. For pola-
riteterne glæde/smerte og selv/andre danner analysen et erfaringsgrund-
lag i forhold til straf og belønning, og hvordan dette påvirker vanedan-
nelse hos den enkelte personlighedstype. Polariteten passiv/aktiv tegner et
billede af hver enkelt prototypes måde at søge belønning og tilfredsstil-
lelse på (Simonsen, 1998). Det enkelte individs mestring af polariteterne på-
virker personlighedens udtryk og bliver afgørende for, om den enkelte
fremtræder sund og tilpasset i sin personlighedsfunktion eller forstyrret
(Millon & Everly, 1985).
I det følgende redegøres der først for Millons 8 milde personlighedsfor-
styrrelser, med klassificering efter DSM IV og Millons MCMI-III test sat i
48

parentes, og dernæst for de 3 patologiske lidelser. Millons termer henviser
til reinforcerings matrixen.
Kliniske milde personlighedsmønstre.
1. dynamik glæde/smerte.
De følgende to prototyper er i særlig grad karakteriseret ved eksistens vs.
overlevelse, der her bliver til glæde vs. smerte.
1) Skizoid personlighedsprototype (passiv-detached personality) er en pas-
siv og ikke videre social type med tendens til at isolere sig. Typen er stil-
færdig undgår at tiltrække sig opmærksomhed, forventer ikke belønning
fra omgivelserne og fokuserer sin opmærksomhed og evner på aktiviteter,
der ikke involverer andre. Vedkommende har vanskeligt ved emotionelle
relationer herunder tilknytning. Den skizoide har vanskeligt ved at finde
glæde og mærke smerte. Dagdrømme og detaljerede fantasier hører med
til billedet af den skizoide (Millon & Everly, 1985).
2A) Ængstelig/Undvigende personlighedsprototype (active detached perso-
nality) lever en tilbagetrukket, glædesløs tilværelse med begrænset social
kontakt. Er hypersensitiv især for smerte. Kognitivt varierer det enkete
individ fra at være forstyrret til at være perpleks og fra at være distræt til
at være vagtsom vurderende. Individet har tendens til at isolere sig, hvil-
ket tilskrives en følelse af mindreværd og utilstrækkelighed. Forsvarsme-
kanismen er her fantasi.
2B) Depressiv personlighedsprototype (depressiv personality) er præget af
at være pessimistisk, grublende og opgivende omkring de fleste ting. Ty-
pen er meget sårbar og føler sig forsvarsløs. Er selvfornægtende og selv-
destruktiv i sine handlinger og tillader ikke sig selv noget, der er godt (ibid).
2. polaritet selv/andre
Personlighedsforstyrrelser, der i deres grundstruktur relaterer sig til disse
poler, er præget af en udtalt søgen efter reinforcering hos selvet eller
andre.
49

3) Dependent personlighedsprototype (passive dependent personality) er
karakterisert ved et udtalt behov for social anerkendelse, afhængighed af
en mental stærk ”anden”, som individet kan støtte sig til. Er ofte aggres-
sionshæmmet og føjelig i sin omgang med andre. Er venlig, hensynsfuld,
ofte umoden men villig til at foretage signifikante forandringer i sit liv for
at skabe eller opretholde harmoniske interpersonelle relationer. Det værste
for denne type er ensomhed samt følelsen af forladthed (ibid).
4) Histrionisk personlighedsprototype (active dependent personality) er be-
hage- og magtsyg. Er endvidere selskabelig, livlig og flirtende. Søger hele
tiden nye oplevelser og relationer. Er samtidig, ligesom den dependente,
afhængig af andre (ibid).
5) Narcissistisk personlighedsprototype (passive independent personality)
er selv-reinforcerende, mener ikke de skal gøre sig fortjent til belønning
idet det ”at være” gør dem berettiget. Denne type overvurderer sig selv, er
ikke blot egocentrisk, men mere specifik og er i sin selvtilstrækkelighed
ofte udnyttende og nedladende men også venlig og imødekommende. Den
histrioniske og narcissistiske prototype er begge opmærksomme på områ-
der med magt og prestige. Svaghed, afhængighed, underlegenhed og min-
dreværd virker skræmmende på begge typer.
6A) Antisocial personlighedsprototype (active-independent personality dis-
order) anvender sin selvtillid i en aktiv søgen efter reinforcering. Er ambi-
tiøs og vedholdende, målrettet i sin adfærd med udpræget behov for kon-
trol af omgivelserne. Har ikke tiltro til andres evner, er selvhævdende og
latent aggressiv. Egoistisk og kan virke følelsesmæssig kold.
6B) Aggressiv personlighedsprototype (sadistic aggressive personality) er
karakteriseret ved de samme egenskaber som den antisociale prototype,
men er mere ondsindet såvel på det personlige som på det interpersonelle
niveau.
3. polaritet aktiv/passiv
Dynamikken i denne polaritet bevæger sig mellem en aktiv og en passiv
adfærd i interpersonelle relationer. Forstyrres dette, karakteriseres person-
50

ligheden af ambivalente problemer i forhold til afhængighed/uafhængighed
så som vanskeligheder med at give og modtage tryghed og glæde, hvilket
præger de følgende personlighedstyper.
7) Tvangspræget personlighedsprototype (passive compulsive personality)
befinder sig i et spændingsfelt mellem ønsket om at være selvsikker og au-
tonom på handleplanet og samtidig have behov for den støtte og tryghed,
der opnås via konformitet. En type, der har svært ved at træffe beslutnin-
ger, hvilket kan ses i lyset af en udtalt angst for at afvige fra ”normen” og
begå fejl (ibid).
8A) Passiv-aggressiv personlighedsprototype (ambivalent personlighed) er
negativ og ambivalent proportionelt stigende med udvikling af patologi. Er
præget af utilfredshed og demoralisering. Obstruerer ofte andres glæde og
præstationer (ibid).
8B) Masochistisk personlighedsprototype (Millon:Self-Defeating) (Udgået af
DSM IV men indgik i DSM-III-R) handler ofte på en selvudslettende måde, intensi-
verer sine mangler og bringer sig selv i et inferiørt lys eller en uværdig
position. Relaterer sig til andre på en selvopofrende måde, og nogle me-
ner, de fortjener at blive beskæmmet og ydmyget (Millon, 1997).
Fælles for de lette personlighedsforstyrrelser er, at deres adfærd, følelser,
tanker og relationer til andre, bevæger sig på et kontinuum fra normalitet
til patologi med glidende overgange, hvilket gør personlighedslidelserne
vanskelige at identificere.
Svær personlighedspatologi.
S) Skizotypal personlighedslidelse, er karakteriseret ved samme sympto-
matologi som den skizoide eller undvigende personlighed, men fremtræder
mere intens og tydelig i sit sygdomsbillede. Er monoton i sit udtryk og op-
leves som besynderlig, reserveret eller fjern i forhold til omgivelserne. Er
repræsenteret ved en kognitiv dysfunktion og begrænset tilknytningsevne
(Millon, 1997; Milon & Everly, 1985).
51

C) Borderline personlighedslidelse, er karakteriseret som et syndrom på de
milde tilstande, dependente, histrioniske eller passiv-aggressive personlig-
hedslidelser, men mere kraftfuld i sit udtryk. Er uberegnelige, ustabile, for-
årsager splitting og styres ofte af manglende impulskontrol overfor vrede
og negative følelser. Ofte præget af selvdestruktiv adfærd (ibid).
P) Paranoid personlighedslidelse, er karakteriseret ved mistillid i forholdet
til omgivelserne og særdeles vagtsom overfor en devaluering af selv’et.
Vanskeligheder på det interpersonelle niveau tolkes som ondskab, fjendt-
lighed eller et komplot. Fastlåst og entydig følelsesmæssigt set (ibid).
For at sammenfatte de nævnte teorier om personlighedens dannelse og
funktion vil jeg forsøge at relatere dem til incestofrets personlighed.
Personligheden hos incestofret
Ud fra en psykoanalytisk forståelse, er personligheden jeg’ets forestilling
om sig selv. Ifølge Freuds psykoseksuelle driftsteori, er dette først gælden-
de for piger efter, at de som følge af deres erkendelse af kønsforskelle,
pigernes penismisundelse versus drengenes kastrationsangst, har gennem-
levet den psykologiske konflikt med hensyn til kønsidentitet. Den mang-
lende trussel om kastration for pigernes vedkommende resulterer, ifølge
Freud, i en svagere etablering af over-jeg’et (Mortensen, 2001). Dette medfø-
rer, at kvinder udvikler en lavere moral end mænd, en følelse af mindre-
værd samt skinsyge. Mennesket opfattes, som værende i sine drifters vold
og netop det, at blive overvældet af sine egne drifter, afstedkommer ifølge
Freud angst. Det han kalder traumatisk angst (Freud, 1993). Denne tankegang
indebærer, at barnet selv er hovedansvarlig for sin udvikling i kraft af sit
medfødte potentiale, og de voksnes handlinger anses kun for at have ringe
betydning. Freuds syn på seksualitet kan betragtes som delvist kulturelt
betinget. Dels var synet på seksualitet i hans samtid strengt, og dels blev
begrebet opfattet mere enkelt end i dag. Kvinder var generelt mere afhæn-
gige af deres fædre og ægtefælle end i dag.
Med udgangspunkt i en psykodynamisk forståelse, der opfatter barnets tid-
ligste oplevelser og erfaringer som essentielle for personlighedens dannel-
52

se og manifeste for psykiske mønstre i voksenlivet, er der med ovenstå-
ende opfattelse meget tidligt i incestofrets liv skabt en risiko for, at det en-
der som offer. Dette gælder også i objektrelations- og tilknytningsteori
hvor personligheden udvikles i en symbiotisk relation mellem barnet og
dets nære omsorgsperson. Sker der i dette møde en traumatisering af
selvet, - det vil ifølge objektrelationsteorierne sige en afvigelse, som skyl-
des, at de indre billeder af objekterne fordrejes permanet (Mortensen, 2001),
frem for en imødekommelse af individets behov så, der opnås sammen-
hæng og mening, - trues selvet af tomhedsfølelse og fragmentering
(Mortensen, 2001). Skadernes omfang kan være varierende og årsagerne til
fragmenteringen ligeledes.
Stern (1991) peger på, at der i relation til udviklingen af kerneselvet hører
særlige former for angst. Hvis oplevelsen af sammenhæng trues, kan det
medføre en angst for fragmentering og hvis oplevelsen af kontrol over
egne følelser trues, kan det resultere i lammelse af individets handlekraft
og vilje. Angsten bliver hermed en reaktion på situationer og hændelser,
hvor selvoplevelsen trues.
Klein (Mortensen, 2001; Stein, 1990) kobler fragmentering med projektiv identi-
fikation, en ubevidst manipulation af følelser, behov og impulser over-
vejende af negativ karakter, der projiceres over i omsorgspersonen (ibid),
og mener disse tilsammen skaber konfusion. En tilstand hun betegner som
den mest smertelige, og som udgør størst psykisk fare, idet den kan ses
som en del af en skizofren tilstand. Klein mener også, at konfusionen re-
sulterer i en manglende evne til at vælge et objekt at identificere sig med
samt elske (Stein, 1990) et vilkår, der kan være gældende for nogle incestofre.
Reagerer modtageren af det projicerede derimod modent og konstruktivt,
er der mulighed for hjælp.
I selvpsykologisk forståelse peger Kohut (1990) på den “infantile omnipo-
tens“ og understreger vigtigheden af et barns grandiose syn på sig selv,
som det er udviklet gennem en ansvarsfuld omsorg eller, det han kalder
empatisk forældreomsorg. De narcissistiske forestillinger, som barnet ud-
vikler gennem sit samvær med forældrene, omdannes hen ad vejen til
modne objektrelationer, der integreres som sunde og nødvendige elemen-
53

ter i personligheden. Den skadede selvstruktur er præget af fragmentering
og viser sig i den narcissistiske personlighedsstruktur som en tilstand, der
kan forstås såvel psykologisk som kulturel (Lowen, 1983). På det individuelle
plan ses tilstanden som en karakterforstyrrelse, karakteriseret ved en
optagethed af den måde, individet fremtræder på, frem for af sine følelser.
Dette kommer til udtryk ved en benægten af de følelser, der strider mod
individets selvbillede. Adfærden er præget af en stræben efter magt og
kontrol hvorved, handlingerne bliver manipulerende og forførende. Narcis-
sisten har fokus på egne interesser og selvudtryk i form af selvstændighed,
værdighed og integritet (Mortensen, 2001; Lowen, 1983).
På det kulturelle plan viser narcissismen sig i form af tab af menneskelige
værdier. Der mangler engagement i forhold til anden, konteksten og livs-
kvaliteten. Den traumatiserede kan opleve sig selv, andre og relationen
dem imellem, som splittet i sort-hvide fragmenter, hvor det kan være van-
skeligt at opbygge et helstøbt billede af sig selv, andre og verden (Lowen,
1983; Sørensen & Elklit, 2002).
Ud fra en psykodynamisk forståelse kan de skader på selvet, som et sek-
suelt misbrugt individ trues af, bringe ofret i en psykisk tilstand, der op-
leves som en eksistentiel trussel. Grundantagelsen om at the self is worthy
(Janoff-Bulman 1992) skades. Barnet vil forsøge at give det incestuøse overgreb
mening og bearbejde det emotionelt, men angsten for at miste kontakten
til krænkeren kan påvirke bearbejdningen med skader på selvet til følge.
Disse kan opstå ved, at barnet bebrejder sig selv, søger at finde fejl hos
sig selv, ja, bliver den part i voksen-barn relationen, som er forkert. Det
onde risikerer at blive internaliseret i barnet (Boe & Christie, 1992, Nielsen &
Treppendahl, 1996), og konsekvensen af de svigtende relationer kan give anled-
ning til tvivl og mistro til andre mennesker, som kan medføre angst for det
uventede, skyldfølelse og identitetsforvirring (Johansen 1984).
Sidstnævnte opstår bl.a. ved, at barnet isolerer sig i forhold til omverde-
nen og muligheden for, at spejle sig i det omkringliggende samfund eller
identificere sig med andre, begrænses. Endvidere kan det medføre en
manglende evne til at knytte sig følelsesmæssigt til andre. Som kompensa-
tion udvikles et falsk selv, hvor individet ubevidst søger at få omgivelserne
til at opfylde uopfyldte behov (Sørensen & Elklit, 2002; Johansen, 1984).
54

Incestofret vil, i sin hemmeligholdelse af det incestuøse forhold, opleve sig
selv som uvirkelig. Det kan ikke betro sig til nogen, og de relationer, som
barnet indgår i, har ikke maksimal værdi, idet en del af barnet vil være
skjult og kan ikke afsløres for omverdenen. Barnet vil afspalte den del af
sit liv, som incesten omhandler, da det er for smertefuldt og dermed også
en del af sig selv (Nielsen & Treppendahl, 1996a; Boe & Christie, 1992). Hvor det, ved
andre traumatiske begivenheder er muligt at anvende fortrængning som
forsvarsmekanisme, er smerten ved seksuelle overgreb så voldsom, at en
opsplitning af begivenhederne er nødvendig som overlevelsesstrategi (ibid).
En af konsekvenserne kan være, at individet benytter sig af dissociation,
hvilket kan vise sig som psykodynamiske, adfærdsmæssige problemer
samt have psykosociale konsekvenser på et patologisk niveau. Det kan
være vanskeligt at adskille patologisk dissociation fra den dissociations-
form, der karakteriserer den menneskelige ”fantasi” og forestilling generelt
(Putnam, 1993). Dissociation følger barnets udvikling således, at den udvik-
lingsmæssige periode, barnet befinder sig i, når overgrebet finder sted, har
betydning for bearbejdningsprocessen og dermed for den mening, barnet
tillægger hændelsen (Wenar, 1994).
Ved seksuelt misbrug kan individet skades i sin personlighedsstruktur, på
sin psykiske struktur samt de kapaciteter, der er nødvendige for at kunne
reagere adækvat i forskellige relationer (Sørensen & Elklit, 2002). Fra et tilknyt-
ningsperspektiv vil individet bringes i en konfliktsituation, når der er uover-
ensstemmelse mellem barnets egne umiddelbare sansninger, og sansnin-
ger det har ”fået lov tll” at være bevidste om. Her spiller kommunikation
samt måden, hvorpå den foregår i familien en rolle.
En ”naturlig” reaktion vil være at skjule forholdet for omgivelserne, idet en
afsløring af overgrebet kan få katastrofale følger i barnets verden. Denne
angstskabende tanke afspejler sig i ambivalens hos ofret. På den ene side
er ønsket om, at det incestuøse forhold skal stoppe, og på den anden side
er de nærmest uoverstigelige konsekvenser, en afsløring vil medføre (Boe &
Christie, 1992). Resultatet er, at den misbrugte kommer til at leve på en løgn,
hvor det at fortælle sandheden bliver amoralsk. Individets moralske sans
55

er ødelagt, hvilket betyder at individets karakter samt udvikling af super-
ego’et lider overlast (German, 1990).
Endvidere er en accept eller direkte afvisning af barnets oplevelser af-
gørende for, hvorvidt der opnås sammenhæng mellem det følelsesmæs-
sige og det erindrede (Bowlby, 1994). En straffende, afvisende mor for eksem-
pel, vil give barnet en følelse af fiasko og værdiløshed. Barnets model af
selvet er bygget op ved hjælp af de nære relationer, og er selvet ikke ac-
ceptabelt i tilknytningsfigurens øjne, vil denne erfaring udmøntes i et
negativt selvbillede (Rutter & Rutter, 1997).
Etablering af en psykisk balance er ifølge Janoff-Bulman (1992) vanskelig
efter traumatiske oplevelser af denne art, idet ofret ikke kan benytte sig af
sine tidligere antagelser om verden, da disse ikke længere udgør en gyldig
guide for barnet. Individet reagerer med et psykopatologisk forsvar, dvs.
en forandret selvstruktur, der tjener det formål at afværge genoplevelse af
den traumatiske begivenhed ved at undgå konfrontation med traumerela-
terede stimuli og truende, negative følelser og selvopfattelser. Konse-
kvensen af dette kan imidlertid være, at der også blokeres for personens
fantasi og forestillingsevne, hvormed evnen til at fornemme glæde, lyst,
tilfredsstillelse m.m. hæmmes (Elsass, 1995; Horowitz & Reidbord, 1992) Resultatet
bliver en slags dobbelt-angst, et psykologisk sidestykke til den fysiologiske
arousal, der opstår i forbindelse med traume (Janoff-Bulman, 1992): Først frem-
kommer den angst, der opstår i umiddelbar tilknytning til begivenheden,
dernæst angst som følge af en kognitiv disintegration pga. ”skår” i de basal
antagelser om verden.
I biosocial teori er personligheden baseret på en kombination af biologiske,
emotionelle processer som perception af-, reaktion på- samt modellering af
emotioner plus specifikke omstændigheder i omgivelserne, der negligerer,
traumatiserer eller straffer den specifikke emotionelle sårbarhed eller indi-
videts emotionelle selv, generelt (Wagner & Linehan, 1996). De karakteristika,
som på denne baggrund kommer til at præge den incestramtes personlig-
hed, er forankret i genetiske og arvelige faktorer samt tillærte sociale og
kulturelle normer og værdier (Millon & Everly, 1985). Individets fremtræden og
attituder er, ud fra denne tankegang indlejret i den tidligste voksenalder i
56

individets dominerende, manifeste personlighedsmønstre og præger per-
sonligheden og individets handlinger. Incestofret kan fremtræde mere mo-
dent end sin alder hvilket er en facade, der dækker over at være blevet
presset ind i en voksenrolle, hvor kvinden, trods al sin modenheden, nærer
angst for voksenlivet. Personligheden skal, hos incestofret, forstås som op-
levelser af og erfaringer med afmagt samt en hjælpeløshed indlært som
ganske lille, da individet var afhængig af sine omsorgspersoner.
6. Psykologiske måleredskaber
En generel tendens i litteraturen vedrørende incest er, at mange af under-
søgelserne tager udgangspunkt i en entydig sammenhæng mellem over-
grebet og de psykologiske følgevirkninger. Min hypotese er, at incestofrets
personlighed og de psykologiske konsekvenser som følge af overgreb er
komplekse og har betydning for de personlighedsmønstre, der kommer til
at præge disse kvinder til forskel fra andre psykopatologiske personlig-
hedsmønstre. Hensigten med denne fremstilling er, som nævnt side 6, at
undersøge om der hos incestofre findes særlige personlighedsmønstre,
som adskiller dem fra andre personlighedsforstyrrelser og, såfremt dette er
tilfældet, om disse kan relateres til kvaliteten af ofrets tidlige livshistorie.
For at undersøge dette foretages en personlighedspsykologisk undersø-
gelse, der medvirker til at tydeliggøre et individs intellektuelle, abstrakte
og praktiske kompetencer. Formålet er, på systematisk vis, at lære klien-
ten at kende og få nogle informationer om dennes tanke-, følelses- og
handlingsliv. På baggrund af den forståelse, undersøgeren opnår, udfærdi-
ges en profil af den enkeltes grundlæggende karakteristika, med person-
lighedstræk, karakter, personlighedsressourcer (Brun & Knudsen, 1998) og ”stil-
lingtagen til potentiel eller reel psykopatologi” (Zachariae, 1998 pp 23). Den
undersøgelsesmetode, jeg vælger, skal give indblik i klientens kognitive og
personlighedsmæssige struktur såvel den intrapsykiske strukturelle organi-
sation som den interpersonelle. Analysematerialet kommer til at bestå af
incestofrets historie, beskrivelse af symptomer og karakteristika ved in-
cesten samt personlighedstests.
57

Anvendte målemetoder
Til undersøgelse af personligheden anvendes der tests, som enten kan
være psykometriske eller projektive. Sidstnævnte er baseret på en person-
lighedsteori med grundlag i en psykodynamisk antagelse om, at et men-
neske projicerer ubevidste drifter og følelser ind i ”et materiale, der er ken-
detegnet ved at være flertydigt” (Brun & Knudsen, 1998 pp 119). Tanken med prø-
ven er, at motivere klienten til at lægge egne behov og emotioner ind i
testmaterialet, hvorefter psykologen tolker materialet ud fra kvalitative
metoder.
De psykometriske prøver derimod bygger ikke på en bestemt teori, men
er empiriske funderede, hvilket gør dem anvendelige til at sige noget om
personligheden. Ofte er de udformet som spørgeskemaer med svarmulig-
heden ”ja”/”nej”, ”ved ikke” eller med mulighed for afkrydsning af gradue-
rede eksempler f.eks. fra ”særdeles tilfredsstillende” til ”meget utilfreds-
stillende”. Endvidere kan de i deres form være beregnet til enten, at vise
noget om specifikke personlighedstræk (de èn-dimensionelle) eller til en bredere
beskrivelse af personligheden (fler-dimensionelle) (Brun & Knudsen, 1998).
De projektive prøver har været de mest anvendte blandt kliniske psyko-
loger i Danmark, men med den nyere forskning tyder det på, at de psyko-
metriske prøver, der hovedsalig er amerikanske, er ved at vinde mere ind-
pas. De projektive prøvers force er, at de giver et fint billede af klientens
karakterstruktur, personlighedsdynamik og evt. psykopatologi, og de dan-
ner dermed en god baggrund at udarbejde behandlingstiltag på. De an-
vendte prøver på Incestcenter Fyn er overvejende psykometriske og med
til at gøre materialet forskningsmæssigt interessant.
Den psykologiske undersøgelsmetode er også betinget af dens validitet.
Metoden skal være valid, objektiv og reproducerbar og dermed pålidelig
således, at det resultat, der fremkommer, er anvendelig til at sige noget
om det prøven tilsigter og er konstrueret til og ikke fremkommet ved en til
fældighed (Brun & Knudsen, 1998). En ud af flere statistiske metoder til, at teste
en undersøgelses validitet, er ved at foretage en opfølgnings-undersøgelse,
som inddrages i det samlede resultat. Det betyder, at der kan blive tale om
58

en ”carry-over effekt” (Zachariae, 1998), hvor klienternes oplevelser fra første
besvarelse har indflydelse på den efterfølgende, med en over- eller under-
vurdering af prøvens stabilitet til følge. På Incestcenter Fyn er der planlagt
en ny undersøgelse af samme persongruppe efter ca 6 måneder. Person-
lighedstræk kan forandre sig over et langt tidsrum, men uden terapi vil 6
måneder mellem prøverne næppe ændre ofrets person-lighedstræk (Ibid).
Den terapi, ofrene tilbydes på centret, har til hensigt at skabe nye stabile
personlighedstræk, hvilket retestning vil indikere mulig-heden for. På den
baggrund, kan en opfølgningsundersøgelse, efter 6 måneder og evt. igen
efter 2 år siges at skabe større reliabilitet.
Det viser sig, at der er mange vanskeligheder forbundet med at diag-
nostisere, vurdere og behandle kvinder med incestuøse traumer. Forhold,
- som fejltolkninger eller blinde pletter i hukommelsen, at den traumatiske
hændelse ændrer sig i sin grundform samt følelsesmæssige påvirkninger
hos såvel offer som terapeut i forbindelse med intervention, - er med til, at
komplicere dette. Endvidere kan omstændighederne ved den traumatiske
oplevelse, gøre det svært for ofret at dele sine erfaringer med andre (Mollica
et al. 1992).
Incestramte ændrer ofte detaljerne omkring deres oplevelser (Brun & Knudsen,
1998), og i de tilfælde kan en så korrekt diagnostisering som mulig være en
støtte for såvel klient som terapeut. Ændrede forklaringer hos de incest-
ramte kan skyldes flere faktorer: 1) En høj emotionel arousal; 2) svækket
hukommelse, dels pga. en neurologisk forringelse og dels som en følge-
virkning, bl.a depression og PTSD; 3) Kulturelle forskrifter, der kun tillader
incest omtalt under meget fortrolige forhold samt 4) forsvarsmekanismer i
form af benægtelse eller undgåelse (ibid). Disse forhold stiller krav til teste-
nes udformning, interviewformen og forholdet klient og terapeut imellem,
idet hele undersøgelsessituationen spiller en rolle for resultatet. De enkelte
områder bør være veldefinerede fra begyndelsen, uden at det går ud over
empatien i relationen (Fog, 1987).
Metodeovervejelser
Indsamling af den viden, der skal anvendes som empirisk grundlag for
59

Undersøgelsen, er fremkommet via spørgeskemaer, som klienterne på In-
cestcenter Fyn udfylder i begyndelsen af deres behandling. Mine metodiske
krav er, at metoden skal kunne anvendes til at finde bredden og dybden af
forskellige personlighedsmønstre, med henblik på at finde fællestræk.
Samtidig skal den udgøre et let anvendeligt redskab, for psykologen, til en
individuel vurdering af den incestramtes psykiske tilstand.
Formålet med undersøgelsen er at skaffe generaliseret viden om en be-
stemt gruppe mennesker samt vurdere, hvorvidt denne metode er anven-
delig som diagnostisk redskab for individuel vurdering af klienten. De ud-
valgte tests er psykometriske og dermed kvantificerbare, hvilket giver
mulighed for en bred personlighedsbeskrivelse. Endvidere anses de psyko-
metriske prøver for at være mere objektive end de projektive prøver eller
et kvalitativt interview (Brun & Knudsen, 1998).
Som nævnt tidligere kræver, en vurdering af personligheden, at der
anvendes elementer fra flere forskellige diagnostiske systemer, idet ingen
af prøverne kan stå alene. For at give et helhedsorienteret og varieret
billede af klienten, at diagnostisere ud fra, kræver det både interview,
psykometriske- og projektive prøver samt observationer for at indsamle en
tilstrækkelig mængde viden. Sigtet med dette speciale og denne under-
søgelse er ikke at diagnosticere for eventuelle patologiske personligheds-
lidelser. Ideen er, at indsamle så mange forskellige oplysninger om en
gruppe af kvinder med individuelle personligheder dannet af komplekse
påvirkninger og faktorer som muligt. På baggrund af dette undersøges
eventuelle fælles personlighedsmønstre og forhold, der kan være anven-
delig for behandlingen af incestofre. Den metode, jeg vælger at anvende
hertil, er Millon Clinical Multiiaxial Inventory (MCMI-III), idet systemet kan
anvendes i forskningen til at undersøge kliniske, eksperimentelle og demo-
grafiske hypoteser (Brun & Knudsen, 1998).
Undersøgelsesmetode
Millon Clinical Multiphasic Inventory-III (MCMI) er udarbejdet af T.
Millon (1997) og bygger på en personlighedsteori (Brun & Knudsen, 1998). Testen,
eller nærmere systemet, anvendes i USA, som det næsthyppigste måle-
60

instrument til kortlægning af personlighedskarakteristika og til afdækning
af personlighedsproblematikker og personlighedsforstyrrelser. MCMI-III
giver gode muligheder for at måle struktur og mønstre i personligheden,
når den udsættes for voldsomme stresspåvirkninger, som jeg mener in-
cestofre gør, dels i den periode overgrebene foregår, dels som følge af den
”hemmelighed,” de bærer rundt på. Systemet er anvendeligt i forhold til
klienter, der befinder sig i den første vurderingsfase af et evt. behand-
lingsforløb eller er i færd med et psykoterapeutisk forløb til afhjælpning af
emotionelle gener eller sociale vanskeligheder.
Dette diagnostiske system er ikke fuldt udviklet, men kan ses, som det
mest velegnede til at beskrive personlighedsforstyrrelser. Systemet kan
ikke anvendes alene, men som et led i indsamling af kliniske data. Til brug
for dette anvendes det amerikanske diagnosesystem DSM-IV, der giver
mulighed for at operere med flere diagnoser samtidig. I forhold til MCMI-III
er det relevant at udarbejde en personlighedsprofil ud fra akse I og akse
II, der repræsenterer henholdsvis ”Kliniske syndromer” som angst samt
”Personlighedsforstyrrelser” som selvdestruktiv personlighedsforstyrrelse
med dependente personlighedstræk (Millon, 1997).
Millons system består af 175 udsagn, der kan anvendes som støtte for kli-
enten til at beskrive følelser og holdninger. For undersøgeren giver det
yderligere et indblik i klientens adfærdsmønstre, konfliktløsningsmåde
samt kognitive stil (Brun & Knudsen, 1998). Svarmulighederne er:Rigtigt (R) eller
Forkert (F). I tillæg til testen er der 15 spørgsmål, som udgør den demo-
grafiske del af undersøgelsen. Disse viser ofrets alder, samlivsstatus,
skolegang/uddannelse, om ofret har børn samt 9 spørgsmål vedrørende
omstændighederne for overgrebet. Endvidere undersøges det, om ofret har
været anbragt uden for hjemmet samt eventuelle andre traumatiske op-
levelser.
MCMI-III indeholder de elementer, der er anvendelige til måling af person-
lighedsstrukturer eller -mønstre hos incestofre. Testen er rimelig hurtig at
udfylde, omkring 30 min og skrevet i et sprog svarende til 8. klasse (Millon,
1997 pp 111). Administration af testen, hvad angår scoringsprogrammet samt
formidling til klienten, er forholdsvis enkel og kan eventuel anvendes som
61

led i en visitationssamtale. Det empiriske materiale samt computersco-
ringsprogrammet er venligst udlånt af lektor, cand.psych. Ask Elklit, Aar-
hus Universitet og Incestcenter Fyn.
Den følgende tabel (Tabel 1), viser en opstilling over de skalaer, der an-
vendes i MCMI-III. Den er grupperet med 14 personlighedsmønstre og 10
kliniske syndromer, der skelner mellem akutte kliniske forstyrrelser (akse I i
DSM IV) og vedvarende personlighedsforstyrrelser (akse II i DSM IV). Ved at score
de 24 kliniske skalaer dannes der et fundament, hvorpå den enkelte klients
personlighedsprofil kan fortolkes. Det materiale, der fremkommer, illu-
strerer samspillet mellem vedvarende karakteriologiske personligheds-
mønstre og aktuelle kliniske syndromer (Millon, 1997).
Tabel 1 viser opstilling over MCMI-III skalaer og deres inddeling i diagnostiske kategorier,
samt det antal udsagn (items) der indgår til beregning af råscores for hver enkelt.
Skala
Validitet &
Modificerende
indeks
Kliniske personlighedsmønstre.
Svær personlig-
hedspatologi
Kliniske
syndromer
Psykotiske
syndromer
V
X
Y
Z
1
2A
2B
3
4
5
6a
6B
7
8A
8B
S
C
P
A
H
N
D
B
T
R
SS
CC
PP
Diagnostisk kategori
Validitet
Åbenhed
Social ønskværdighed
Selvforringelsestendens
Skizoid
Ængstelig/undvigende
Depressiv
Dependent
Histrionisk
Narcissistisk
Antisocial
Aggressiv (sadistisk)
Tvangspræget
Passiv-aggressiv
Masochistisk
Skizotypal
Borderline
Paranoid
Angsttilstande
Somatoform
Manisk forstyrrelse
Dystym forstyrrelse
Alkoholafhængighed
Stof- og medicinafhængighed
PTSD
Tankeforstyrrelser
Svær depression
Vrangforestillinger
Items
3
175
-
-
16
16
15
16
17
24
17
20
17
16
15
16
16
17
14
12
13
14
15
14
16
17
17
13
62

De forskellige skalaer optælles og konverteres til baserate scores (BR-scores),
der er et pointsystem, som reflekterer hyppigheden og prævalensen på de
forskellige personlighedsmønstre og kliniske syndromer i MCMI-III’s norm-
udvalg, som bygger på kliniske personlighedsvurderinger (Millon, 1997). MCMI-
III er i stand til at udvælge den procentvise fordeling af undersøgelsesdel-
tagerne, som reelt har den eller de egenskaber, der undersøges for.
De kliniske syndromers normudvalg (akse I) følger kriterierne for DSM-IV, og
personlighedsmønstrene (akse II) har såvel DSM IV som Millon’s personlig-
hedsteori som grundlag (ibid, pp 90). BR-scores angives indenfor en række-
vidde på 0–115, hvor en BR-scoring på 60–74 repræsenterer 50 percen-
tilen for alle personer, som den mest udbredte i en klinisk population.
BR-scores på 75–84 repræsenterer cut-off scores for, at personligheds-
mønstret eller syndromet er til stede som træk hos den enkelte klient og
BR scores 85-115 viser, at syndromet eller personlighedsmønstret er frem-
trædende hos undersøgelsesdeltageren (Millon, 1997 pp 59-61).
For at perspektivere klientens symptomtilstand og personlighedsmønster til
psykologiske og sociale forhold inddrages variabler fra nogle af under-
søgelsens øvrige tests, som er følgende: Revised Adult Attachment scale,
World Assumption Scale, Harvard Trauma Questionnaire, Coping Style
Questionnaire, Locus of Control Scale samt Rosenbergs Self-esteem Scale.
Andre undersøgelsestests
Revised Adult Attachment Scale (RAAS), er et måleredskab til at
vurdere den enkeltes tilknytning på. Skemaet er udarbejdet af Collins &
Read (1990), Collins (1996) og er baseret på Bowlbys tilknytningsteorier.
Hazan & Shaver (Collins & Read, 1990) har videreudviklet tilknytningsteorien
samt Ainsworth et al.’s typologiske bearbejdning af denne, som grundlag
for en forståelse af voksnes nære relationer. Inkluderet i dette er kvali-
teten af kærlighedsrelationer og -erfaringer. Resultatet er tre kategorier af
tilknytningsdimensioner, ”secure”, ”avoidant” og ”anxious-ambivalent”
(Colins, 1996). På baggrund af disse konstrueres fire tilknytningsmønstre, ”sik-
ker-, ængstelig-, afvisende- samt overinvolveret tilknytning”. Selve testen,
63

der anvendes til at danne sig et billede af klientens følelser i nu-værende
og tidligere parforhold, består af 18 spørgsmål, der scores på en 5-punkt
Likert scala. Svarene rangeres fra 1-5 med ”not at all characte-restic” som
laveste og ”very characteristic” som højeste.
World Assumption Scale (WAS), er en 32-punkts liste udarbejdet af
Janoff-Bulman (1989). Formålet er at undersøge klientens ”antagelser om
verden.” Janoff-Bulman (1992) peger på tre fundamentale antagelser, som
ikke er gældende for alle mennesker men basale for de fleste individer
nemlig, at verden er god, verden er meningsfuld samt nogle antagelser
om eget selvværd (Janoff-Bulman,1992 p.72). Spørgsmålene scores på en 6-
punkts Likert skala med tal fra 1-6. Den enkelte klient angiver i hvilken
grad vedkommende er ”enig ”, i en bestemt antagelse. Svarene rangerer
fra ”helt uenig” (1) til ”helt enig” (6), (Elklit, 2002). Skalaen inddeles i sub-
skalaer, af hvilke Elklit, Solomon & Dekel (ibid) har fundet frem til, at kun 6
af de oprindelige 8 skalaer er egnede til anvendelse i dette materiale.
Harvard Trauma Questionnaire (HTQ-IV), er et måleinstrument, der
anvendes på tværs af kulturer til at give en vurdering af traumer og tortur
i forhold til massevold og følgesygdomme. HTQ består af 31 spørgsmål,
der undersøger om klienten lider af PTSD. De 16 spørgsmål er specifikt
relateret til, at måle symptomer associeret med de diagnostiske kriterier
for PTSD ud fra DSM-III-R.Testen kan anvendes, såvel klinisk som i under-
søgelsessammenhæng og er baseret på en struktur, der er hentet i den
Indokinesiske version af Hopkins Symptom Checklist-25 (HSCL-25). Et træk
ved denne test, er ”dens særlige evne” til at tage højde for kulturelle varia-
tioner (Mollica et al. 1992), 10 hvilket gør at den i dag er anvendelig i en vestlig
kultur. De 31 spørgsmål i HTQ relaterer sig til tre hovedsymptomer ved
PTSD: Invasion, undgåelse og forhøjet vagtsomhed. Svarene angives på
en 4-punkts Likert skala, hvor mindst 3 af symptomerne skal være til
stede for at opfylde de diagnostiske kriterier.Testresultaterne har god vali-
ditet med indre og ydre konsistens.
10 Testen tager højde for kulturelle variationer hvilket forudsætter et grundigt kendskab til, ikke blot
det sproglige, men i særdeleshed livsbegivenheder og de kulturspecifikke karakteristika, der
kendetegner enhver befolkningsgruppe. Den aktuelle traumatiske begivenhed varierer i forhold til den
specifikke historiske-, politiske- og sociale kontekst, hvilket er indlejret i testens struktur (Mollica et al,
1992).
64

Coping Styles Questionnaire (CSQ), anvendes til at måle typiske reak-
tioner på stress, ikke kun efter en traumatisk hændelse men almindeligvis
(Roger et al., 1993). Skemaet der anvendes til, at undersøge klientens ”coping
style” indeholder i sin fulde længde 60 spørgsmål. Måden, at mestre stres-
sede situationer på, inddeles i fire kategorier: Den rationelle mestring, den
følesesmæssige mestring, den undgående mestring og den distancerende
mestring. Svarene angives på en 4-punkt Likert skala med svarmulig-
hederne ”aldrig”, ”nogle gange”, ”ofte” og ”altid”. 11 Et senere studie af tes-
ten, foretaget af Elklit (1996) viste, at der kun var delvis overensstemmelse i
sammensætningen af de spørgsmål, der udgør den ”distancerende mes-
tring”.Testen blev reduceret til 37 spørgsmål for at give ”substantial
weight…and same factor structure” (Elklit, 2002 pp 7; Incestcenter Fyn, 2002).
Locus of Control Scale (af Rotter & Rafferty, 1966) består af 40 neutrale og per-
sonlige sætningsstammer, der af klienten færdiggøres, så der dannes en
hel sætning. Prøven anvendes for at give et indblik i bevidste og ubevidste
konfliktområder samt personlighedsdynamikker, der fremkommer ved, at
klienten i fuldendelse af de enkelte sætninger afspejler sine behov, ønsker,
holdninger samt frygt (Brun & Knudsen, 1998; Brun et al. 1992.) I det her anvendte
testmateriale er prøven medtaget i form af to udsagn (spørgsmål 28).
Rosenbergs Self-esteem Scale (Rosenberg, 1965) anvendes i denne under-
søgelse til at belyse graden af selvfølelse. Spørgsmålene 3 og 8 er valgt
blandt de oprindelige 10 spørgsmål som scores på en skala rangerende fra
”stærkt enig ” til ”stærkt uenig.” 12
11 Roger, Jarvis & Najarian (1993), der har udviklet testen peger på, at der er en tendens til at mænd
oftere anvender distancerende- og rationel mestring end kvinder, men data har ikke kunnet vise
statistiske signifikante forskelle. Endvidere peger korrelationer, mellem de fire skalaer på en
gruppering med den distancerende og rationelle mestring som anvendelige former og den emotionelle-
og undgående mestring som mindre brugbare i stressfyldte situationer (Roger et al 1993). Tendensen i
disse resultater henleder opmærksomheden på incestofres mestringsstrategier som et områder, der i
forhold til intervention, bør klarlægges. Dels er hovedparten af incestofre kvinder, og dels vil en større
viden kunne anvendes til mere målrettet intervention.
12 I denne sammenhæng finder jeg det anvendeligt, at præcisere hvad der her menes med selvfølelse.
Rosenberg taler om høj – medium – og lav selvfølelse. Med høj selvfølelse menes der at individet har
selv-respekt, anser sig selv for at være værdifuld uden, at være bedre end andre men heller ikke
ringere. Det indebærer en bevidsthed om egne begrænsninger samtidig med en forventning om vækst
og udvikling. Lav selvfølelse indebærer selv-forkastelse, utilfredshed med sig selv samt ringeagtelse.
Individet nærer ingen respekt for sit selvbillede der virker ubehageligt og som ønskes anderledes
(Rosenberg 1965).
65

Introduktion til forsøgsprojekt.
Centret for seksuelt misbrugte kvinder, Incestcenter Fyn startede som et
3-åriget forsøgsprojekt. På baggrund af centrets arbejde med klienter gen-
nem 3 år, en spørgeskemaundersøgelse og rapporterne, ”Følger af incest –
En beskrivelse af en gruppe incestofre i behandling” samt ”Traumatic
Stress and Psychological Adjustment Among Danish Women Sexually
Abused in Childhood,” er centret bevilget offentlige midler de næste 5 år.
Udarbejdelsen af spørgeskemaet er foregået som et samarbejde mellem
centrets leder, Else Artke, psykolog Lone Eriksen og lektor, cand.psych.
Ask Elklit, Aarhus Universitet.
Gruppen af incestramte består af 69 kvinder, der alle er bosat i Fyns amt
og som er udvalgt på hinanden følgende, i en 1-årig periode fra 1/9-2001
til 1/9-2002. Alle kvinderne henvendte sig selv til centret for behandling og
deltagerprocenten er dermed 99%. Det terapeutiske tilbud, til de incest-
ramte, er et 2-årigt, individuelt terapiforløb (Artke, 2002) der ved 1. session
indledes med et interview. Klienten informeres ved dette møde om, at
terapiforløbet tilrettelægges på baggrund af de spørgeskemaer/tests som
klienten bliver bedt om at udfylde ved 2. session (Elklit, 2002).
I henhold til Elklit’s undersøgelse (2002) bliver der, i studier med incestofre,
sjældent anvendt kontrol eller sammenligningsgrupper. For at give under-
søgelsen på Incestcenter Fyn større validitet har man her benyttet en
sammenligningsgruppe. Den oprindelige gruppe anvendes ikke i dette
materiale, idet deltagerne ikke er testet med MCMI-III. I stedet har jeg
haft mulighed for at sammenligne den kliniske gruppe af incestofre med en
gruppe af voldsramte kvinder, testet med MCMI-III i 2001 af Gunneskov
(Gunneskov, 2002).
7. Databehandling
I scoringen af de indsamlede data anvendes det statistiske analyseprogram
SPSS (Statistical Package for the Social Science). For hver variabel udregnes gennem-
66

snit, standardafvigelse samt minimum og maksimum. MCMI-III program-
met koder testens data efter nominalskalaniveau med ”0” for Forkert og
”1” for Rigtigt. De øvrige tests scores på ordinalskalaniveau, med ”0” for
helt uenig/passer slet ikke på dig op til henholdsvis ”4”, ”5” og ”6” for helt
enig. For MCMI-III afgøres besvarelsens validitet på baggrund af 3 usand-
synlige udsagn i testen, items 65, 110 og 157 (Millon, 1997), som indgår for at
opfange forvirrede eller vilkårlige besvarelser. Såfremt 2 af disse udsagn er
be-svaret med ”R” regnes testresultatet ikke for validt. Ligeledes er der
invaliditet ved for høj eller for lav åbenhed samt ved manglende svar
(mindst>164). Modificeringsindeksene, skalaerne X, Y og Z, måler hen-
holdsvis ”åbenhed”, ”social ønskværdighed” og ”selvforringelsestendens”
hos deltageren. I den følgende demografiske del af undersøgelsen er
N=69.
Vurdering/analyse af demografiske resultater
De 18-35 årige kvinder udgør, i undersøgelsen, langt den største gruppe
med 71,6%. Den aldersmæssige spredning, på kvinderne, varierer fra 15
år, på den yngste deltager, til 51 år på den ældste, med en gennemsnits-
alder på 31,9 år (SD=9,53). Af disse lever godt halvdelen i et forhold, hvor
21,7% er gift og 30,4% er samlevende. For de resterende 47,8% er
civilstanden fordelt på 37,7% ugifte og 10,1% skilte.
Tabel 2 viser gennemsnitsfrekvenserne for undersøgelsens demografiske oplysninger vedr.
alder samt tidspunkt og varighed for overgrebet. N= 69.
N
Missing
Mean
Median
Std. deviation
Minimum
Maximum
Deltagers alder
(år)
69
-
31,9
32
9,53
15
51
Tidspunkt for
1. overgreb
(år)
53
16
7,6
6,0
3,6
2
20
Varighed af
overgreb (måneder)
49
20
55,4
24
53,1
0,3
216
Alder ved
afsløring af
overgreb (år)
65
4
22,8
19,0
11,0
4
47
Af undersøgelsesdeltagerne har de 39 børn og de 30 ingen børn, hvilket
giver en procentvis fordeling på henholdsvis 56,5% og 43,5%. Uddannel-
67

sesniveauet, for de 69 deltagere, er differentieret i 2 kategorier med et
gennemsnitligt uddannelsesforløb på 12,7 år. Folkeskolen har gennem-
snitligt varet 10,2 år og anden Videre- og erhvervsuddannelse 2,66 år. En
std. deviation på hen-holdsvis 1,28 og 2,18.
Af tabellen fremgår det, at incestofret gennemsnitligt var 7,6 år, da det
første overgreb fandt sted, med en gennemsnitlig varighed på godt 55
måneder. Halvdelen af overgrebene fandt sted, før barnet var 6 år, hvor
det yngste offer var 2 år første gang og den ældste 20 år. I halvdelen af
tilfældene varede overgrebene under 24 måneder og den anden halvdel
længere, med en spændvidde fra mindre end 1 måned til 216 måneder
(=18 år). Kvinderne afslører det seksuelle misbrug, da de gennemsnitligt
er 22,8 år. Heraf fortæller halvdelen om oplevelserne før deres 19. år. Den
yngste var 4 år, da krænkelsen blev afsløret og den ældste kvinde 47 år.
Af den følgende tabel fremgår det, at barnet/kvinden overvejende afslører
de krænkende oplevelser til moderen (21,2%) eller en terapeut (21,2%),
første gang. Dernæst er en ven eller en kæreste med henholdsvis 19,7%
og 16,9%, de relationer, som ofret har valgt at fortælle om overgrebet til,
første gang. Søskende er i 15,4 % af tilfældene dem, der først får kend-
skab til overgrebene, hvor 13,5% af ofrene fortæller det til deres fædre
første gang. 9,1% af kvinderne betror sig, første gang, til en lærer, mens
politiet kun i 2 tilfælde er den instans, der hører om overgrebet første
gang, det vil sige i 3,3% af tilfældene.
Tabel 3. viser den procentvise fordeling på personer som ofret
afslører overgrebet overfor, første gang.
Hvem fortalte du
overgrebet til 1. gang?
N
%-fordeling
Mor 14 21,2
Far 7 13,5
Søskende 10 15,4
Kæreste 11 16,9
Lærer 6 9,1
Ven 13 19,7
Terapeut 14 21,2
Politi 2 3,3
68

Ud fra de demografiske oplysninger, viser det sig, at fædre eller adoptiv-
fædre, i hovedparten (42,6%) af tilfældene, er krænkeren. Dette stemmer
overens med de udenlandske undersøgelser, der er refereret til tidligere i
materialet. 34,3% af overgrebene er begået af en ”anden voksen” uden for
familien og 28,4% af en ”anden voksen slægtning”. Stedfædre eller mode-
rens kæreste har i 11,9% af tilfældene været krænkeren, mens søskende
tegner sig for 7,5% af krænkelserne. 5 (7,5%) af undersøgelsesdeltagerne
har været udsat for ”flere personer (massevoldtægt)” i forbindelse med
overgrebet. Kvinderne oplyser endvidere, at 62,5% af dem ikke var klar
over, at der var fare på færde, lige inden overgrebet fandt sted, mens
32,8% af kvinderne var opmærksomme på det.
I det følgende (Tabel 4) vises, hvilke seksuelle krænkelser undersøgelses-
deltagerne har været udsat for, før deres fyldte 14. år, med en person,
som var mindst 5 år ældre. Gennemsnitligt er antallet af overgreb 4,6
gange pr. kvinde. 74,2% af deltagerne er selv blevet berørt eller måtte
berøre en andens kønsdele, mens 68,2% har oplevet kys eller at blive
kælet for, på en seksuel måde. I 53,7% af tilfældene har oplevelsen været
at se på, at en anden viste sine kønsdele frem, og 40,3% har selv måttet
vise sine kønsdele frem til en anden. 39,4% måttet onanere, mens andre
så på, og 25,8% udsat for gensidig onani. 33,3% af undersøgelsesdel-
tagerne har oplevet seksualiseret til- eller omtale, mens 34,3% fortæller
om drilleri med seksuel udvikling til følge. 20,9% er blevet udspurgt om
egen seksualitet, og 31,3% har været nødt til at lytte til andres seksuelle
erfaringer.
I forhold til samleje er 22,7% af kvinderne blevet foreslået eller truet til at
medvirke ved seksuelle handlinger, og 20,9% måtte overvære voksnes
samleje eller fremvisning af pornografisk materiale. Kvinderne har i 30,3%
af tilfældene været udsat for forsøg på samleje, hvor 25,8% har oplevet
oralt-, 18,5% analt - og 21,2% almindeligt samleje. Ud over disse situati-
oner har 13,8% oplevet andre former for seksuelt overgreb. I disse tilfæl-
de er der ikke tale om enkeltstående overgreb, men det hyppigste er flere,
op til fem forskellige, spændende fra seksualiseret tale til fysisk penetra-
tion.
69

Tabel 4 viser de seksuelle situationer incestofrene har oplevet, før deres 14. år
sammen med én, der var mindst fem år ældre.
Den seksuelle situation.
Seksualiseret til- eller omtale. 22 33,3
Udspørgen om egen seksualitet. 14 20,9
Drilleri med seksuel udvikling. 23 34,3
Lytte til andres seksuelle erfaringer. 21 31,3
Forslag eller trusler om medvirken til seksuelle handlinger. 15 22,7
Kys eller kærtegn på seksuel måde. 45 68,2
Se på, at en anden viste sine kønsdele frem. 36 53,7
Måtte overvære voksnes samleje eller fremvisning af pornografisk materiale. 14 20,9
Måtte vise mine kønsdele frem til en anden. 27 40,3
Blev selv berørt eller måtte berøre en anden persons kønsdele. 49 74,2
At onanere mens andre ser på. 26 39,4
Gensidig onani 17 25,8
Forsøg på samleje 20 30,3
Oralt samleje 17 25,8
Analt samleje 12 18,5
Almindeligt samleje 14 21,2
Andre former for seksuelt overgreb 9 13,8
Endvidere fremgår det af de demografiske spørgsmål at knap 1/7 af delta-
gerne har oplevet kropslige følger, som graviditet, kønssygdomme eller
andet efter overgrebet. 85,3% svarer nej og 14,7% ja.
De sidste demografiske oplysninger viser noget om andre betydningsfulde
begivenheder i ofrets liv. 13% af deltagerne har været anbragt udenfor
hjemmet mod 87% der svarede nej til dette. 58%, eller 40 kvinder, har
indenfor det sidste år været udsat for alvorlige livsbegivenheder som skils-
misser, fyring, sygdom eller dødsfald. Af nedenstående tabel fremgår det
mere specifikt hvilke traumatiske hændelser, de kvindelige incestofre har
oplevet.
Seksuelle traumer udgør den procentvis største gruppe fordelt på 79,4%
der har oplevet seksuelt misbrug, og 28,4% der har været udsat for vold-
tægt. Et andet bemærkelsesværdigt tal er 62,7%, hvilket viser mængden
N
%
70

af kvinder, der som barn har oplevet omsorgssvigt. De øvrige kategorier
fremgår af tabellen.
Tabel 4. Den procentvise fordeling af traumatiske hændelser hos deltagerne.
Traumatisk Hændelse.
N %-fordeling
Voldtægt. 19 28,4
Seksuelt misbrug 54 79,4
Overfald/vold 21 31,8
Trusler med våben 13 19,7
Ulykke 12 18,2
Chok fordi nærtstående var udsat
for en voldsom begivenhed
15 22,7
Brand 9 13,6
Vidne til traume 8 12,3
Fysisk mishandling 18 27,3
Omsorgssvigt som barn 42 62,7
Mistet en nærtstående 27 39,7
Andre traumer 14 21,2
I forhold til krænkeren er denne, i 7,5% af tilfældene, stillet for retten,
hvoraf 6% er blevet dømt for overgreb. 88,2% af overgrebene er aldrig
blevet meldt til politiet, mens 11,8% er meldt, og 10,3% af disse er blevet
afhørt af politiet. Ser man på skyldsspørgsmålet, så viser oplysningerne, at
11,9% af krænkerne har erkendt deres skyld, og 9% af dem er flyttet efter
at overgrebet er blevet afsløret.
Analyse af modificeringsindeksene
De oprindelige 69 spørgeskemaer er, i den følgende del af undersøgelsen,
reduceret til 50 anvendelige spørgeskemaer. De 19 personlighedsprofiler,
som er udgået af undersøgelsen, kan dels skyldes at Incestcenter Fyn har
identificeret nogle af personlighedsprofilerne som Invalid Profile, dels at
skemaerne ikke var udfyldt komplet, dels at undersøgelsesdeltagerne ikke
var parate til behandling eller af forskellige grunde ikke magtede at gen-
nemføre. Den første indtastning af skemaerne er foretaget af Incestcenter
Fyn. Nedenstående tabel viser deltagernes scores på de tre modificerings-
indeks.
71

Tabel 5 viser den procentvise hyppighed for skala X, Y og Z sammenlignet med Millon’s kliniske
normudvalg (1997, pp 62) i procent ved cut-off scores 75 og cut-off scores 85, (n=50).
Indeks
Skala
BR-scores > 74
%-vis
fordeling
Norm %-vis
fordeling
BR-score75-84
BR-score 85-115
Norm %-vis
fordeling
Norm
Åbenhed X 40,6 57,8 24,5 16,3 11,3 11,8
Social ønskværdighed Y 26,4 58,9 3,8 16,5 1,9 9,0
Selvforringelsestendens Z 40,6 53,6 17,9 16,6 17,0 13,9
Skala X, Åbenhedsindekset identificerer incestofre med lave scores som
hemmelighedsfulde og defensive, hvor høje råscores indikerer en usæd-
vanlig ærlig- og åbenhed (Millon, 1997). Hyppigheden for denne gruppe af
kvinder er lavere eller let forøget i forhold til Millon’s kliniske normtal.
40,6% af deltagerne, når en cut-off score >74. Heraf scorer 24,5% af dem
>74 og 74. Høje scores kan forstås ved at
klienten benægter personlige og psykologiske problemer. Testresultatet af
incestofre viser meget få råscores for cut-off 75 og 85 på henholdsvis
72

3,8% og 1,9%, hvilket er væsentlig lavere end normudvalgets på
henholdsvis 16,5% og 9,0%. Den lave forekomst viser incestofrenes
forringede ten-dens til/begrænsede evne til at opretholde en facade samt
deres lave selvfølelse.
Den sidste skala, Z i modificeringsindekset, vurderer deltagerens selvfor-
ringelsestendens. Klienten kan, via sine svar, give indtryk af at have flere
psykiske symptomer – eller forværre disse – end der objektivt er belæg
for. Hensigten med en øget selvforringelse kan, fra deltagerens side, være
at skabe mere opmærksomhed omkring sin person, det kan ses som et
nødråb eller udtryk for et følelsesmæssigt kaos (ibid.), hvilket de let for-
højede scores ved cut-off 75 og 85 kan være udtryk for. BR>74 viser en
lavere frekvens på 40,6% mod Millons normtal på 53;6%, hvilket tyder på
at ofrene ikke er specielt devaluerende og opmærksomhedskrævende For-
højede eller lavere scores på denne skala gør ikke profilen ugyldighed.
Analyse af personlighedsmønstre og kliniske syndromer.
De svar, der er fremkommet ved at score undersøgelsesresultaterne efter
MCMI-III’s scoringsprogram, undersøges, dels i forhold til en sammenlig-
ningsgruppe, dels i forhold til Milllon’s kliniske normudvalg. Formålet med
at inddrage sammenligningsudvalg er at begrænse indflydelsen af andre
faktorer, der kan påvirke variationer i materialet således at fejlkilder mini-
meres. Det vil sige, ukontrollerede variationer skal i videst mulige omfang
begrænses, og kontrolleret variation maximeres (Zachariae, 1998). Undersø-
gelsesdeltagerne kan f.eks påvirkes af, at interventionen foregår i et uvant
miljø, som stresser klienten unødigt eller opmærksomheden i sig selv kan
influere på resultatet (ibid). Sidstnævnte kan have betydning i dette mate-
riale, hvor der testes for meget sårbare områder, som kan give indivi-
duelle udslag i graden og betydningen af personlighedsforstyrrelser og
symptomtilstande. Endvidere kan det have betydning, såfremt undersø-
gelsesdeltagerne anstrenger sig for at give et positivt og kontrolleret ind-
tryk af sig selv, hvilket, ifølge modificeringsindekset, ikke umiddelbart ser
ud til at være tilfældet for incestofrene.
73

Når jeg vælger at sammenholde undersøgelsens frekvenser med to norm-
udvalg skyldes det, at der i det etablerede psykiatriske behandlingssys-
tem overvejende diagnostiseres på baggrund af prototyper, når eventuelle
psykopatologiske lidelser bestemmes (Millon & Everly, 1985). Hensigten med,
også, at inddrage MCMI-III er at give et helhedsbillede af klienten, hvor
den enkeltes mangfoldighed integreres i personlighedstypen.
Endvidere er ideen med dette materiale at undersøge (jvf side 5), hvorvidt
den terapi der tilbydes incestofrene har effekt, hvilket måles ved en re-
testning efter 6 måneders terapeutisk intervention. Til det formål er det
nødvendigt med en sammenligningsgruppe, der ikke modtager interven-
tion, men ellers er så overensstemmende som mulig, hvilket gruppen af
hustruvoldsofre er.
Sammenligningsgruppen samt Millons normudvalg
Det empiriske materiale for kontrolgruppen består af 54 kvinder, hvor den
yngste er 18 år og den ældste 63 år med en gennemsnitsalder på 35,3 år.
Kvinderne er rekrutteret via 22 krisecentre for voldsramte kvinder i Dan-
mark, geografisk fordelt på 5 forskellige steder i landet. Kvinderne har alle
udfyldt MCMI-III spørgeskemaet samt et ark med demografiske spørgsmål.
Af disse fremgår det, at kvinderne har levet i et voldeligt forhold/ægteskab
4,6 år med en variationsgrad fra 14 dage til 15,5 år. 90% af ofrene har
børn med et gennemsnit på 1,8 barn. Uddannelsesniveauet er ikke under-
søgt, 35,2% har svaret ja til at være udearbejdende, mod 53,7% der har
svaret nej til samme spørgsmål. 2 er studerende, 1 er i jobtræning og 2 er
førtidspensionister (Gunneskov, 2002).
I undersøgelsen af incestofre anvendes BR-scores dels fra sammenlig-
ningsgruppen dels fra Millon’s normudvalg (Millon, 1997). De to grupper
anvendes som polariteter til at sammenligne BR-scores hos incestofrene.
BR-scores fra sammenligningsgruppen anvendes både ved cut-off scores
75 og 85. Mil-lons patientgruppe anvendes som normtal på MCMI-III
skalaerne ved cut-off scores 85, der viser den enkeltes personligheds-
mønstre og ved en højere forekomst indikerer tegn på en personligheds-
forstyrrelse.
74

Det har ikke været muligt at komme i besiddelse af tallene for Millons
normudvalg ved en cut-off 75, hvilket ville være det optimale. Derfor har
jeg valgt at benytte sammenligningsgruppen, som normudvalg, ved begge
frekvenser af BR scores, idet jeg finder det anvendeligt at analysere og
sammenligne to grupper af ofre, der begge formodes at være trauma-
tiserede. I det følgende er materialet baseret på 106 spørgeskemaer, idet
både 1. og 2. gangsbesvarelserne fra Incestcenter Fyn er medtaget i
denne analyse af incestofre. Dette influerer ikke på behandlingen af data,
idet grundsubstansen er overensstemmende og alle informationer anven-
des i sammenhænge og strukturer i materialet.
Forekomst af personlighedsmønstre hos incestofre og normudvalg
Ved at sammenholde resultatet af de procentvise frekvenser fra under-
søgelsen (N=106) med sammenligningsgruppen af hustruvoldsofre og Mil-
lons kliniske normudvalg ved BR score 85 (jf. Tabel 6), ses der en højere fore-
komst af personlighedsforstyrrelser hos incestofrene end hos de to sam-
menligningsgrupper for mere end halvdelen af MCMI-III skalaerne.
Den procentvise hyppighed er højest for det depressive, det dependente og
det ængstelig/undvigende personlighedsmønster der forekommer godt en
halv gang oftere (henholdsvis 1,3; 1,6 og 1,7 gange) hos incestofrene end
hos sammenligningsgruppen og henholdsvis 3; 4,5 og 3 gange oftere end
hos Millons patientgruppe. Det masochistiske personlighedsmønster er
ligeledes fremtrædende repræsenteret ved en procentvis hyppighed på
25,5%, hvilket betyder at mønsteret forekommer mere end dobbelt så tit
blandt incestofrene som hos Millons patienter (9,9%). Derimod er person-
lighedsforstyrrelsen mere udbredt hos gruppen af hustruvoldsofre, hvor
prævalensen er på 40,7%. Det passiv-aggressive og skizoide personlig-
hedsmønster forekommer en halv gang oftere i forhold til begge udvalg.
Det histrioniske, antisociale og aggressive personlighedsmønster er
repræsenteret ved få undersøgelsesdeltagere, henholdsvis 2, 3 og 4 per-
soner og dermed en lav procentvis frekvens. Det histrioniske mønster er
ikke repræsenteret hos sammenligningsgruppen, men forekommer hos
75

6,2% af Millons patienter. Det antisociale personlighedsmønster forekom-
mer en halv gang oftere end hos sammenligningsgruppen, men mere end
tre gange så ofte hos Millons normudvalg. Hverken incestofrene eller sam-
menligningsgruppen scorer på skalaen med tvangsprægede personlig-
hedsmønstre mod en prævalens på 6,2% hos Millons normudvalg.
Sidstnævnte resultater anses for at være mindre pålidelige, på grund af det
lave deltagerantal.
Tabel 6 viser undersøgelsens procentvise hyppighed af kliniske personlighedsmønstre (>74
og 84). Fra undersøgelsen (N=106) angives det antal incestofre (n), som er repræsenteret
i udsnittene.
Svær
person-
Kliniske personlighedsmønstre
ligheds
patologi
BR score
75-84 85-115
Sammen-
Sammen- Millons
Skalaer
Udsnit ligningsgruppe
Udsnit ligningsgruppe
klinske
norm
n % % n % % %
1 Skizoid 25 20,8 18,5 8 7,5 5,6 5,4
2A Ængstelig/undvig. 21 18,9 33,3 34 32,1 18,5 10,5
2B Depressiv 31 28,3 51,9 42 39,6 29,6 13,2
3 Dependent 33 30,2 59,3 37 34,9 22,2 7,8
4 Histrionisk 9 5,6 1,9 2 1,9 - 6,2
5 Narcissistisk 5 3,8 14,8 5 3,8 7,4 7,0
6A Antisocial 9 7,6 3,7 3 2,8 1,9 7,1
6B Aggresiv (sadist) 2 0,9 3,7 4 2,8 1,9 3,3
7 Tvangspræget 3 1,9 - 0 0,0 - 6,2
8A Passiv-aggressiv 34 26,4 31,5 11 8,5 5,6 6,0
8B Masochistisk 30 26.4 61,1 30 25,5 40,7 9,9
SS Skizotypal 7 5,6 14,8 14 12,3 9,3 3,7
CC Borderline 38 28,3 55,6 13 11,3 14,8 8,8
PP Paranoid 15 9,4 35,2 15 12,3 13,0 4,2
For de svære personlighedspatologiske mønstre (>84) fordeler de tre
patologiske tilstande, skizotypal, borderline lidelse samt paranoia, sig med
næsten samme procentvise hyppighed i forhold til sammenligningsgruppen
og med en procentvis hyppighed der, for incestofrenes vedkommende, er
tre gange højere for patologierne skizotypal og paranoid, end blandt
Millons kliniske normudvalg.
76

Vendes blikket mod forekomsten af personlighedstræk, ved en cut-off 75,
er den procentvise hyppighed af personlighedsmønstre generelt dobbelt så
høj hos hustruvoldsofrene som hos incestofrene med undtagelse af person-
lighedsmønstret skizoid, der viser næsten sammen hyppighed blandt de to
undersøgelsesudvalg. Da det interessante i denne sammenhæng er, at
undersøge om der kan udledes noget generelt om gruppen af incestofre,
vælger jeg at lægge den procentvise hyppighed i de to udsnit sammen, så-
ledes at det ”samlede billede” af incestofre og hustruvoldofre kan sammen-
lignes.
En sammenlægning af de to niveauer (cut-off 75 + cut-off 85) viser en
udligning mellem de to grupper. Undersøgelsesdeltagerne og sammenlig-
ningsgruppen viser hovedsagelig samme procentvise hyppighed for de
kliniske personlighedsmønstre: skizoid, med en forekomst på henholdsvis
(28,3% vs 24,1%), ængstelig/undvigende (51% vs 51,8%), depressiv
(67,9% vs 81,5%), dependent (68,1% vs 81,9%), aggressiv (3,7% vs
5,6%) og passiv-aggressiv (34,9% vs 37,1%). Det histrioniske mønster er
mere end dobbelt så udbredt blandt incestofrene (7,5% vs 1,9%). Det nar-
cissistiske personlighedsmønster ses tre gange så hyppigt hos sammen-
ligningsgruppen (7,6% vs 22,2%) som hos incestgruppen, og det antiso-
ciale mønster forekommer hos dobbelt så mange incestofre som hustru-
voldsofre (10,4% vs 5,6%). Det masochistiske personlighedsmønster viser
en procentvis frekvens, der er dobbelt så stor hos hustruvoldsofrene som
hos incestofrene. For personlighedspatologierne sker der ligeledes en
udligning af den procentvise hyppighed mellem de to udsnit, hvilket be-
tyder samme mønster for den skizotypale patologi (17,9% vs 24,1%) men
en fordobling af den procentvise forekomst blandt hustruvoldsofrene ved
patologierne borderline (39,6% vs 70,4%) og paranoid (21,7% vs 48,2%).
Forekomst af kliniske syndromer hos incestofre og normudvalg
Sammenlignes den procentvise hyppighed af kliniske symptomtilstande
hos incestofrene med gruppen af hustruvoldsofre, ses der generelt en lidt
højere frekvens af symptomer hos sammenligningsgruppen. Angst er det
hyppigst forekommende syndrom blandt incestofrene med en hyppighed
på 29,2% i forhold til sammenligningsgruppens 38,9%. Der ses samme
77

hyppigheden som i Millons patientgruppe (28,0%). Det kliniske syndrom
somatoform og dystym forstyrrelse er cirka dobbelt så hyppigt
forekommende hos sammenligningsgruppen som hos incestgruppen, hvor
den dystyme lidelse ses tredoblet i forhold til Millons udvalg.
Den procentvise hyppighed, ved syndromet manisk forstyrrelse, er over-
ensstemmende mellem de to grupper af ofre, men fordoblet i forhold til
Millons kliniske patientgruppe på 4,0% mod 8,5% af incestofrene. PTSD
forekommer med samme hyppighed hos gruppen af incestofre og Millons
normudvalg, men en halv gang oftere hos sammenligningsgruppen. Præ-
valensen hos incestofrene er 5,7% mod 9,3% hos hustruvoldsofrene.
Kun 4 af undersøgelsesdeltagerne er repræsenteret i MCMI-III skalaen
stof– og medicinafhængighed, hvilket er årsag til den lave score på 2,8%
mod en procentvis frekvens hos Millon på 11% og ingen hos sammenlig-
ningsgruppen. Incestofrene er ikke repræsenteret i skalaen for alkoholaf-
hængighed, der til sammenligning er repræsenteret ved en frekvens på
17% hos Millons kliniske udvalg.
Under de svære kliniske syndromer hører tankeforstyrrelser, svær depres-
sion og vrangforestillinger. Ved at sammenholde gruppen af hustruvolds-
ofre med incestofre viser svær depression sig at være et fremherskende
syndrom. Med en frekvens på 22,6% hos incestofrene og 31,5 hos sam-
menligningsgruppen samt en fordobling sammenlignet med Millons præ-
valens på 11%, udgør svær depression den højeste risikofaktor. Derefter
følger tankeforstyrrelser, der viser samme procentvise hyppighed i de to
grupper af ofre (7,5% og 7,4%), frekvenser der er cirka dobbelt så høje
som for Millons normudvalg (4,0%). Vrangforestillinger forekommer dob-
belt så ofte hos incestofrene (4,7%) som hos Millons klinisk patientudvalg,
men ses fire gange så hyppigt hos hustruvoldsofrene (18,5%) som hos un-
dersøgelsesdeltagerne.
De kliniske syndromer ved en cut-off score 75 viser en lavere procentvis
frekvens for incestofrene på samtlige MCMI-III skalaer målt i forhold til
sammenligningsgruppen. Der foretages i det følgende en sammenlægning
af den procentvise hyppighed for de enkelte skalaer i udsnittene 75-84 og
78

Svære
Kliniske syndromer
kliniske
Syndro-
85-115, som ved de kliniske personlighedsmønstre. Resultatet af denne
sammenlægning viser et mønster svarende til det, der ses ved en cut-off
score 85 for de kliniske syndromers vedkommende, hvor den procentvise
hyppighed blandt gruppen af hustruvoldsofre er højere end for incest-
ofrene.
Tabel 7 viser undersøgelsens procentvise hyppighed af kliniske symtomtilstande (>74
og84). Fra undersøgelsen (N=106) angives det antal incestofre (n), som er repræsenteret i
udsnittene.
mer
BR score
Skalaer
Udsnit
75-84 85-115
Sammen
ligningsgruppe
Udsnit
Sammen
Ligningsgruppe
Millons
kliniske
norm
n % % n % % %
A Angst 40 33,0 85,2 37 29,2 38,9 28,0
H Somatoform 6 4,7 29,5 13 9.4 16,7 12,0
N Manisk forstyrrelse 6 4,8 16,7 10 8,5 7,4 4,0
D Dystym forstyrrelse 31 26,4 38,9 9 7,5 16,7 23,0
B Alkoholafhængighed 4 1,9 3,7 - - 1,0 17,0
T Stof- og medicinafh. - - - 4 2,8 - 11,0
R PTSD 17 14,1 24,1 9 5,7 9,3 6,0
SS Tankeorstyrrelse 14 9,4 11,1 9 7,5 7,4 4,0
CC Svær depression 19 16,1 48,1 25 22,6 31,5 11,0
PP Vrangforestilling 6 2,8 27,8 6 4,7 18,5 2,0
Hyppigheden er for henholdsvis incestofre og hustruvoldsofre som følger:
Det kliniske syndrom angst viser sig med en forekomst på (66,9% vs
124,1%) 13 , somatoform syndrom med (14,1% vs 46,2%), manisk forstyr-
relse med (13,3% vs 24,1%), dystym forstyrrelse med (33,9% vs 55,6%),
og alkoholafhængighed med (1,9% vs 4,7%). PTSD forekommer med en
procentvis frekvens på henholdsvis (19,8% vs 33,4%). Stof– og medicin-
afhængighed ses kun hos incestofrene.
13 Den samlede procentvise hyppighed for hustruvoldsofrene på 124,1%, er et umuligt resultat. De
anvendte tal er enslydende med de der er opgivet i originalmaterialet. Da det ikke er muligt på
nuværende tidspunkt at undersøge for fejlkilder, bør dette resultat anvendes med forbehold.
79

For de svære kliniske syndromer er mønstret det samme. Tankeforstyrrel-
ser er lige udbredt hos incestofre og sammenligningsgruppe (16,9% vs
18,5%). Svær depression ses hos en procentvis stor gruppe på 38,7%
mod en dobbelt så stor gruppe af hustruvoldsofre, der lider af svær de-
pression (79,6%). Den procentvise hyppighed af vrangforestillinger er
seksdoblet hos sammenligningsgruppen i forhold til incestofrene, mod en
fire gange så høj hyppighed ved cut-off 85. (7,5% vs 26,3%).
Opsummering af dataanalyse
I en sammenligning af frekvenser, mellem mine undersøgelsesdeltagere og
de to normudvalg, kan graden af BR scores på de enkelte MCMI-III skalaer
vurderes og betydningen af disse tolkes. I forhold til sammenligningsgrup-
pen af hustruvoldsofre og Millons kliniske normudvalg (85-115) scorer un-
dersøgelsesgruppen af incestofre højere på de fleste MCMI-III skalaer.
Dette tyder på, at der, i udsnittene for kliniske personlighedsmønstre og
kliniske symptomtilstande, er et stort udvalg af ofre for incest, hvor fre-
kvensen af mønstre er fremtrædende i en grad, der kan tolkes således, at
disse kvinder er dårligt fungerende med mange problemer på grund af
deres traumatiske oplevelser. Det patologiske mønster, der viser sig hos
ofrene, er fremtrædende nok til at kunne kaldes en personlighedslidelse
(Millon, 1997), og Som følge heraf kan deres funktionsevne på andre områder
være påvirket.
Ses der på udsnittet af incestofre ved en cut-off score 75 er den procent-
vise score for hovedparten af skalaerne lavere hos incestofrene end hos
gruppen af hustruvoldsofre. Dette positive resultat kunne umiddelbart tyde
på, at en gruppe af incestofrene i forhold til personlighedstræk er mindre
traumatiserede end en gruppe af hustruvoldsofre. Dette virker mindre
sandsynligt sammenholdt med resultaterne ved cut-off 85. En tolkning kan
være at de høje scores, der ses ved gruppen af hustruvoldsofre, er udtryk
for den akutte tilstand de befinder sig i sammenholdt med gruppen af
incestofre, hvis forløb generelt strækker sig over en længere årrække.
Denne tidsfaktor kan ligeleds have betydning i forhold til den procentvis
højere frekvens af personlighedslidelser der ses hos incestofrene. De mest
80

markante personlighedsmønstre er dependent, depressiv, passiv-aggressiv
og masochistisk samt den patologiske borderline lidelse.
Sammenstillingen af de to udsnit, ved en cut-off 75 og 85, viser for de kli-
niske personlighedsmønstre, at der sker en udligning af personlighedsfor-
styrrelser mellem gruppen af incestofre og hustruvoldsofre, således at det
samme mønster tegner sig hos de to grupper. Dette indikerer en sam-
menhæng, som understøttes af German (1990), der gør opmærksom på en
del fællestræk mellem voksne incestofre og voldsramte kvinders sociale og
psykologiske tilstand. German henviser til Walkers undersøgelse af
”battered women” (1984), der finder, at 48% af en gruppe på 400 volds-
ramte kvinder har været udsat for incest i barndommen. Walker frem-
sætter her en hypotese om at misbrug, i de tidlige år af et barns opvækst,
påvirker dets evne til at tilegne sig sociale færdigheder. Endvidere peger
German (1990) på sammenfald mellem de to grupper i forhold til hemmelig-
holdelse af de krænkelser ofret udsættes for, tilpasning i form af mistillid
til omverdenen og undgåelse af intimitet samt en påvirkning af selvets
værdi. Der ses tendens til tilbagetrækning og afsløring af ofrets
”hemmelighed” udsættes nogle gange i årevis. Endvidere ses skyld som en
følelse der er tæt knyttet til ofrets ansvar for at holde familien intakt
(German,1990).
For symptomtilstandenes vedkommende er angst det kliniske syndrom,
der repræsenteres af flest incestofre. 86% af deltagere ved en cut-off
score >75 og 74% af deltagere ved en score >85. Herudover markerer
dystyme forstyr-relser og PTSD sig. Ved BR score 75 og 85 er alle tre
svære kliniske syndromer fremtrædende, med en fordobling af præva-
lensen i forhold til Millons kliniske norm og med svær depression som det
mest markante syndrom. En sammenlægning af den procentvise hyp-
pighed for både incestofre og hustruvoldsofre i de to udsnit viser det
samme mønster som det, der ses ved en cut-off score 85. Det betyder, at
incestofrene, set i relation til symptomer, ikke er så påvirkede af deres
traumer som gruppen af hustruvoldsofre.
Frekvenshyppighed samt procentandel af undersøgelsesdeltagere over-
stiger langt deltagerantallet, hvilket indikerer, at det enkelte incestoffer er
81

karakteriseret ved flere personlighedsmønstre (Millon, 1997, pp 119). Ved en
cut-off >85 betyder det 4,36 personlighedsmønster pr. incestoffer samt
2,44 kliniske syndromer pr. offer. For at undersøge hvorvidt det er muligt
at danne personlighedstyper på baggrund af det foreliggende materiale, og
hvilke der eventuelt kan være tale om, foretages der i det følgende afsnit
en korrelationsanalyse. Analysen under-søger i hvor høj grad resultaterne,
som er fremkommet ved MCMI-III testen, korrelerer for de enkelte person-
lighedsmønstre og syndromer.
8. Korrelationsanalyse af undersøgelsesresultaterne
MCMI-III-testen er foretaget på nominalskalaniveau, hvilket betyder, at
der skal anvendes en parametrisk test, der i dette tilfælde er Pearsons 2-
tailed korrelationskoefficient. Generelt viser korrelationsmatrixen et
mønster af resultater, som er kongruent med forventningerne i den
evolutionære model (Millon, 1997 pp 63). Det vil sige, korrelationerne viser, om
der er overensstemmelse mellem klientens handlinger, motiver, tanker og
følel-sesreaktioner. Basismaterialet til korrelationsanalysen er talværdierne
fra MCMI-undersøgelsens BR scores, der ved analyse viser, hvordan de for-
skellige mønstre samvarierer, og i hvilken udstrækning de karakteriserer
ofrene. Disse personlighedsmønstre danner sammen med syndromerne de
forskellige personlighedsprototyper. Korrelationsresultatet viser, hvordan
variablerne samvarierer, men siger ikke noget om årsagssammenhænge.
En positiv korrelation er udtryk for at begge variabler stiger samtidig, hvor
en negativ korrelation er udtryk for modsatrettede variabler, det vil sige,
når den ene stiger, falder den anden.
De kliniske personlighedsmønstre, symptomer og patologiske syndromtil-
stande analyseres to og to i alle kombinationer og udgør de ”interne kor-
relationer,” der er baseret på 106 spørgeskemaer (se side 73). Dog er det
ikke formålstjenligt at analysere de MCMI-skalaer med få eller ingen un-
dersøgelsesdeltagere, hvilket betyder, at de kliniske personlighedsmøn-
stre aggressiv (sadistisk) og tvangspræget samt de kliniske syndromer
alkoholafhængighed og stof- og medicinafhængighed, udgår.
82

Dataanalyse af interne korrelationer
Resultatet af de scorede MCMI-III data viser (jvf. Bilag 1), at korrelationerne
er statistisk signifikante for incestofrene (n=106) i undersøgelsen, med et
højt signifikansniveau (p.05). De fund, der er gjort,
viser, at de fleste af personlighedsmønstrene signifikant er til stede hos in-
cestofrene. Som det fremgår af bilag 1, er der ingen signifikante korrela-
tioner mellem følgende personlighedsmønstre: Det kliniske personligheds-
mønster antisocial og skizoid, ængstelig/undvigende, depressiv, histri-
onisk, narcissistisk, somatoform lidelse samt svær depression. Det kliniske
syndrom manisk forstyrrelse og skizoid, ængstelig/undvigende, depressiv,
histrionisk, narcissistisk. Endvidere det svære kliniske syndrom vrangfore-
stilling og skizoid og narcissistisk.
Pearsons korrelationsmatricen viser positiv signifikans for alle samvarie-
rende MCMI-III skalaer undtagen det histrioniske og narcissistiske person-
lighedsmønster. De positive scores korrelerer alle på et signifikansniveau
p=

paranoid til (-.66:p=

mig til dette speciale, dels debuterer sygdommen før 30-års alderen og
halvdelen af tilfældene før 20-års alderen, hvilket betyder, at det ville
præge hovedparten af undersøgelsesdeltagernes livshistorie, hvilket ikke
er tilfældet. Dernæst ses der ved bipolar sygdom, som ved depression, en
betydelig grad af co-morbiditet i form af misbrug, hvilket er et begrænset
syndrom hos incestofrene (Nielsen, 1995).
Overensstemmelsen mellem de samvarierende personlighedsmønstre, syn-
dromer og patologier i Millons klientgruppe og hos incestofrene, er
særdeles udtalt. Grundstrukturen mellem de forskellige variabler er
enslydende for alle variablers vedkommende, og R-værdien for de enkelte
korrelationer er særdeles overenstemmende. På denne baggrund kan
undersøgelsesmaterialet siges at have stor gyldighed, og incestofrene kan,
som gruppe, siges at være præget af deres traumatiske oplevelser sva-
rende til den kliniske patientgruppe.
De mange signifikante korrelationer mellem personlighedsmønstre,
personlighedspatologier og symptomtilstande, gør det vanskeligt at vur-
dere, hvilke konstellationer af personlighedsmønstre, der er de mest
fremtrædende hos incestofrene. Af personlighedsmønstrene, markerer:
ængstelig/undvigende, depressiv, dependent og masochistisk, sig som
særligt fremtrædende. For at undersøge på hvilken måde disse personlig-
hedsmønstre er sammenhængende med centrale sociale og psykologiske
områder, foretages der en ny analyse med eksterne korrelationer fra
testene: Revised Adult Attachment Scale (jvf. Bilag, 2), World Assumption
Scale (jvf Bilag, 2), Harvard Trauma Questionnaire (jvf Bilag, 3) samt Coping Style
Questionnaire (jvf. Bilag, 3). Dette materiale er baseret på 50 komplet udfyldte
spørgeskemaer fra første besvarelsesrunde.
Dataanalyse af eksterne korrelationsresultater
Revised Adult Attachment Scale.
Korrelationsdata mellem incestofrenes tilknytningsstil og deres personlig-
hedsmønstre og syndromer scores ud fra subskalaerne: nær tilknytning,
afhængig tilknytning og ængstelig tilknytning. Skalaen, nær tilknytning,
85

korrelerer positivt signifikant med det histrioniske personlighedsmønster
(.34:p=

narcissisme (-.32:p=

en, rationel, positivt signifikant med mestringsstilen distancerende (.58:p=

Negativ signifikans ses, både for det skizoide- og ænstelig/undvigende
personlighedsmønster, samvarierende med subskalaerne nær tilknytning
og afhængig tilknytning. Det kan indebære, at den højtscorende skizoide
personlighed scorer lavt på begge tilknytningsdimensioner, hvilket virker
sandsynligt, idet en skizoid personlighed har vanskeligt ved emotionelle
relationer med tendens til at isolere sig i varierende grad. Samme møn-
ster kan vise sig for den ængstelig/undvigende personlighed, en tendens
der kan tilskrives en tilbagetrukket tilværelse med begrænset social kon-
takt for denne personlighedsprototype. Som nævnt tidligere siger en
korrelation ikke noget om kausale sammenhænge, men ud fra en teoretisk
forståelse af personlighedsprototypernes manifestationer virker ovenstå-
ende sandsynligt.
Som nævnt tidligere (se side 27), viser undersøgelsesmaterialet, at kun 10%
af incestofrene (N=69) har en sikker tilknytning. Sammenholdt med oven-
stående korrelationsresultater, indikerer det, at incestofre er en udsat
gruppe i forhold til udvikling af personlighedsforstyrrelser og patologiske
lidelser.
Det samlede indtryk, ved korrelationsanalysen af WAS og incestofrenes
personlighedsmønstre og personlighedspatologi samt kliniske syndromer,
viser, at alle antagelser om verden er repræsenteret hos ofrene. Antagel-
serne verden er god, selvværd og selvkontrol er repræsenteret ved en lidt
højere frekvens end de øvrige med en relativ hyppighed på henholdsvis
4% (27,69:7) og 3,7% for hver af de to andre (18,6:5 og 14,95:4). Sub-
skalaen, tilfældighed, er repræsenteret ved en relativ hyppighed på 3,4%
(13,56:4), skalaen, held, med 3,2% (13,06:4 ) og med den laveste re-
lative frekvens ses subskalaen, kontrol, repræsenteret ved 2,7% (19,11:7)
af incestofrene.
WAS testen undersøger incestofrenes holdning til andre mennesker, ”sig
selv” og muligheden for at påvirke ”egen skæbne”. På baggrund af den
”relative hyppighed” fremgår det, at ofrene har en forestilling om, at ver-
den er god og selvkontrol samt selvværd er antagelser der anses for at
være betydningsfulde i ofrenes tilværelse. Til gengæld er den relative hyp-
pighed for kontrol og held lavere, hvilket kan være udtryk for beskedne
89

eller negative erfaringer blandt ofrene i forhold til at blive taget alvorlig og
kunne påvirke omgivelserne. Testen med Rotters ”Locus of control” viser,
at 57,4% af incetofrene mener de har kontrol med de begivenheder de ud-
sættes for i livet, mens 42,6% føler sig uden kontrol. De sidste faktorer
kan være indikator for lav selvfølelse og lavt selvværd.
Af korrelationsmatricen fremgår det at der er en overvægt af negative sig-
nifikante korrelationer, hvilket betyder, at høje scores på personligheds-
mønstre og kliniske syndromer indebærer lave scores på basale antagelser
om verden. Hovedparten af de signifikante negative korrelationer knytter
sig til selvværdsskalaen, hvilket kan tolkes i retning af, at selvværd og
selvværsfølelse er påvirket i højere grad hos ofrene end de øvrige an-
tagelser om verden. Denne antagelse understøttes af, at 59,5% af incest-
ofrene er uenige i, at de besidder gode egenskaber, og 15,9% er stærkt
uenig i denne antagelse. Tilfredsheden med egne egenskaber er testet
med Rosenbergs Self Esteem Scale, og viser endvidere at 23,2% af incest-
ofrene, er enige i, at de har gode egenskaber, mens kun 1,4% er stærkt
enige. I samme test er selvrespekten blandt incestofrene undersøgt, og
her giver 47,8% udtryk for et stort ønske om større selvrespekt. 37,7%
ønsker mere selvrespekt, mens 14,5% er uenige i dette ønske.
HTQ-IV, som via de tre hovedsymptomer kan anvendes i en vurdering af
traumer og følgesygdomme, samt hvorvidt ofret lider af PTSD, viser at
den relative forekomsten af symptomer er nogenlunde jævnt fordelt. Den
totale score af symptomer viser en relativ hyppighed blandt incestofrene
på 2,7% (88,9:31 items). Heraf udgør subskalaen for undgående symp-
tomer den højeste relative forekomst på 3,4% (23,64:7) efterfulgt af
symptomet vagtsomhed, der udgør en relativ hyppighed på 3,2%
(16,31:5). De invaderende symptomer forekommer med en relativ hyp-
pighed på 2,7% (10,95:4) hos undersøgelsesdeltagerne.
Den totale HTQ score viser signifikante korrelationer mellem såvel kliniske
personlighedsmønstre, personlighedspatologi, kliniske syndromer samt
svær klinisk syndrom. Ses der på korrelationerne mellem de enkelte
subskalaer og MCMI-III-skalaerne, er det vanskeligere at se ovenfor-
nævnte tendenser til sammenhæng. Kun subskalaen undgående symp-
90

tomer viser signifikante positive korrelationer mellem personligheds-
møstrene skizoid, ængstelig/udvigende og masochistisk samt det patolo-
giske personlighedsmønster skizotypal. Endvidere negativ signifikant kor-
relation med det histrioniske personlighedsmønster. Testen af incestofre,
med HTQ alene, viser, at 86% af undersøgelsesdeltagerne opfylder de tre
kernekriterier for PTSD-diagnosen. Den samme tydelighed kan ikke ses på
baggrund af korrelationerne hvilket indikerer, at der bør vises tilbagehol-
denhed ved fortolkning af HTQ-skalaerne i forhold til MCMI-III.
Resultatet af CSQ viser at incestofrene anvender alle former for mestring,
men den emotionelle mestringsstil lidt oftere end de øvrige. På baggrund
af den relative hyppighed for CSQ og subskalaerne er forskellen på de en-
kelte mestringsstrategier ikke stor. Den rationelle mestring viser en relativ
hyppighed på (24,69:11=2,2%). For de øvrige subskalaer er den relative
hyppighed for emotionel mestring (25,08:10=2,5%), for undgående mes-
tring (21,72:10=2,2%) og for distancerende mestring ses en relativ hyp-
pighed på (10,35:6=1,7%).
Ud fra dataanalysen korrelerer den emotionelle mestring positivt signifi-
kant med syndromerne somatoform og dystym forstyrrelse samt svær de-
pression og negativt signifikant med personlighedsmønstrene histrionisk og
narcissistisk, hvilket virker sandsynligt sammenholdt med Millons forstå-
else af personlighedsprototyper og kliniske syndromer. Både den histrio-
niske og narcissistiske personlighedstype er optaget af magt og prestige
og har vanskeligt ved at forholde sig til svaghed, underlegenhed og afhæn-
gighed. I forhold til korrelationsanalysen viser det sig ved at den følelses-
mæssige mestring bliver svagere, jo tydeligere de histrioniske og narcis-
sistiske personlighedstræk bliver og vice versa. Ligeledes øges de somato-
forme og dystyme symptomer i takt med den emotionelle mestringsstil,
hvilket også gør sig gældende for den svære depression. Roger, Jarvis &
Najarian (1993) peger netop på en tendens til, at kvinder oftere anvender
emotionel og undgående mestring, men der er ikke fundet statistisk signi-
fikans herfor. Endvidere bør nævnes, at der findes et højt positivt signifi-
kansniveau (.58:p=

De mange signifikante korrelationer mellem personlighedsmønstre, person-
lighedspatologier og symptomtilstande er forsøgt korreleret med testene
CSQ, RAAS, HTQ samt WAS, der indikerer nogle tendenser til mere frem-
trædende personlighedsmønstre hos incestofrene. Endvidere ses det, at of-
rene anvender alle mestringsstrategier, men oftest den emotionelle, sam-
tidig med at der findes en udbredt antagelse om, at ”verden er god”.
Incestofrenes selvværd er påvirket i en grad, der indikerer lav selvværds-
følelse, hvilket kan ses i sammenhæng med en ængstelig tilknytningsstil.
Den relative hyppighed af HTQ symptomer viser, at undgående symptomer
ses oftere hos incestofrene end de øvrige symptomer. Den totale HTQ
score viser, at alle tre symptomer er til stede hos ofrene, hvormed krite-
rierne for PTSD er opfyldt hos flere af undersøgelsesdeltagerne.
Før en diskussion af undersøgelsesresultaterne ses der nærmere på, hvor-
vidt udvalgte variabler fra den demografiske del af undersøgelsen kan
medvirke til at tydeliggøre gruppen af incestofre yderligere.
9. Variansanalyse
ANOVA er en variansanalyse, der anvendes til at teste sammenhængen
mellem MCMI-III skalaerne og et givet antal uafhængige variabler, som for
eksempel civilstand og uddannelse. Med ANOVA er det muligt at foretage
mer komplekse analyser af, hvorledes variablerne samvarierer samt grad-
en af sammenhæng mellem de enkelte variabler. Til dette anvendes F-
værdien for de enkelte variabler, frihedsgraden (df) og signifikansniveauet.
MCMI-III skalaerne analyseres i forhold til de uafhængige variabler ”sam-
levende år”, ”civilstand”, ”undersøgelsesdeltagernes alder”, ”traumatiske
oplevelser i alt” samt ”uddannelseslængde”. Resultatet af variansanalysen
beskrives i det følgende.
For variablen antal samlevende år ses der en statistisk positiv signifikant
sammenhæng med det dependente personlighedsmønster (F=4,5;df
1,45;p

de ældste. Denne personlighedstype er indstillet på at yde meget i forhold
til at opretholde gode interpersonelle relationer og ønsker ikke at være
alene. Den uafhængige variabel, civilstand, viser en statistisk positiv signi-
fikant sammenhæng med det kliniske syndrom somatoform (F=4,2;df
1,48;p

Den sidste af de uafhængige variabler, uddannelseslængde, viser en po-
sitiv signifikant sammenhæng med det tvangsprægede personligheds-
mønster (F=5,1;df 1,32;p=

mønstre hos incestofre, der kan medvirke til, at adskille dem fra andre
med personlighedsforstyrrelser og psykopatologiske tilstande.
Undersøgelsen viser (jvf Tabel 5), at ofrene for incest scorer højere på åben-
hedsindeks (skala X) og selvforringelsestendens (skala z) end Millons kli-
niske normudvalg, ved BR scores 75 og 85. Gennem undersøgelsens ana-
lyse med MCMI-III scoringsprogrammet (jf. Tabel 6 og 7), Pearsons korrela-
tionsanalyser (jf. Bilag 1,2,3) samt ANOVA analysen ser der ud til at være en
tendens til nogle fælles personlighedsmønstre hos incestofrene. Personlig-
hedsmønstrene fremtræder ikke klart og entydigt, hvilket gør det vanske-
ligt at foretage egentlige konstellationer.
Ved hjælp af en efterfølgende korrelationsanalyse, som f.eks. Bonferroni,
der forstærker analysens korrelationer således at signifikansniveauet skær-
pes og diskriminationen forbedres, ville det vise sig, hvorvidt der findes
korrelationer som er mere fremtrædende end andre. Det er ikke tidsmæs-
sigt muligt at foretage en sådan undersøgelse her i specialet, men det kun-
ne være et interessant fremtidigt projekt. Her vælger jeg at fremhæve de
personlighedsmønstre, som fremtræder mest markant i de forskellige ana-
lysetrin. Mønstrene er: Ængstelig/undvigende (skala 2A), depressiv (skala
2B), dependens (skala3), masochistisk (8B) og syndromet angst (skala A).
Desuden viser undersøgelsens resultater at incestofrene er præget af en
høj forekomst af personlighedspatologi og svær depression i forhold til Mil-
lons kliniske normudvalg. Sammenholdt med gruppen af hustruvoldsofre
ses der meget tydelige sammenhænge mellem de to grupper af ofre.
Millon (1997) antager, at der inden for hver prototype findes adskillige
variationer, således at der ikke kun er én skizoid eller depressiv type, men
at der vil være flere personlighedsmønstre der samvarierer. Ifølge Millon
findes der altså ikke et entydigt klinisk personlighedsmønster (Millon, 1997 pp
149). Helt konkret betyder det, at de personlighedsmønstre, der findes via
MCMI-III, overlapper hinanden, således at der kan dannes flere forskellige
konstellationer. Der er ofte ét eller to mønstre, som fremtræder tydeligere
end de øvrige, og som bør vægtes i den efterfølgende analyse. Endvidere
vil der også her være variationer i konstellationen, idet samvariansen med
95

de øvrige personlighedsmønstre og syndromer vil øve indflydelse. Det be-
tyder, at nogle af ofrene kan have ét klinisk depressivt personligheds-
mønster og andre være præget af svær klinisk depression (ibid).
I MCMI-III scoringsprogrammet udviste 84% af incestofrene forhøjede BR
scores på det kliniske personlighedsmønster depression. Ved en cut-off
score 85 har 39,6% et depressivt mønster manifesteret som en lettere
personlighedsforstyrrelse. For det dependente og ængstelig/undvigende
gælder dette for henholdsvis 34,9% og 32,1%. Det masochistiske person-
lighedsmønster har manifesteret sig som en personlighedsforstyrrelse hos
25,5% af ofrene. Det viser en frekvens, der er mellem dobbelt og fire
gange så høj som de forekomster, der ses i Millons normudvalg. Det
kliniske syndrom, angst, manifesterer sig hos 29,2% af ofrene, hvilket
betyder en udbredelsesgrad på niveau med den, der findes hos Millons
normudvalg på 28%.
Det bør i denne forbindelse nævnes, at Millon betegner det masochistiske
personlighedsmønster (skala 8B) som Self-Defeating Personality Disorder
(Millon, 1997, pp 18). Den klassiske forståelse af masochisme hentes i psyko-
analysen, der anså denne personlighedstype for at ønske at blive behand-
let som et hjælpeløst, uartigt barn, der ønsker straf. Lystfølelse og lidelse
sidestilles, hvilket ikke ligger i Millons forståelse. Her er Self-Defeating ikke
relateret til nydelse og lystfølelse, men til lidelse og smerte. Denne for-
ståelse skal ses på baggrund af individets funktionsmåde mellem polarite-
ten lyst/smerte (Millon & Everly, 1985).
Diskussion af undersøgelsesresultater.
De undersøgelsesresultater, der er fremkommet, dokumenterer en psyko-
logisk symptomatologi set i forhold til en historie som seksuelt misbrugt i
barndommen. Der ses en højere grad af depression hos incestofrene end
hos de to normudvalg samt angst svarende til Millons patientgruppe. Til
understøttelse af disse resultater finder Zlotnick et al. (2001), i en under-
søgelse med 235 behandlingssøgende kvinder for depression, at seksuelt
misbrug, i barndommen, er relateret til kronisk depression. Undersøgelsen
viser, at seksuelt misbrug er signifikant relateret hertil. Endvidere ses der
96

en sammenhæng mellem angst og depression som co-morbid lidelse hos
seksuelt misbrugte, der viser, at disse kvinder har langt vanskeligere ved
at overvinde deres depression end en sammenligningsgruppe af kvinder
uden seksuelt misbrug. Zlotnick et al. (ibid) peger på, at depressive kvinder
med et seksuelt misbrugstraume udgør en subgruppe af depressive, der
kræver en behandling, som tager højde for deres traume.
I korrelationsanlysen med WAS er der et højt negativt signifikansniveau
mellem subskalaen, selvværd, og det kliniske personlighedsmønster de-
pressiv og det svære kliniske syndrom, depression. Dette kan indikere et
lavt selvværd hos gruppen af incestofre,som kan hænge sammen med
skyld. Det seksuelt misbrugte barn føler sig ansvarlig for at holde familien
sammen og tillægger sig eventuelt et personligt ansvar for overgrebet,
som tidligere beskrevet i Finkelhor & Browns (1986) model af traumatiske
dyna-mikker.
Der kan være tale om to forskellige måder, at tillægge sig selv skyld på;
dels ved at forbinde overgrebet med noget adfærdsmæssigt, dels med
noget karaktermæssigt (Janoff-Bulman 1979). Baggrunden er at finde i antagel-
sen om selvværd (Janoff-Bulman 1992) der inkluderer en bedømmelse af selvet.
Menneskets grundlæggende antagelse om at være et godt, anstændigt og
moralsk individ afspejler sig i dets opfattelse af kontrol og retfærdighed.
Endvidere viser det sig i adfærden, hvor individets selvværd afspejles i
dets handlinger, ved at udøve selvjustits i forhold til egne kompetencer
samt situationsbestemt, ”passende,” adfærd (ibid.). Et seksuelt misbrugt
barn vil påføre sig selv adfærdsmæssige bebrejdelser, hvor det vil forsøge
at handle sig ud af situationen ved hele tiden at ændre adfærd. Barnet er
”fanget” i den voksnes net. At det er en umulig opgave og håbløst, at
forsøge at undslippe, går ikke op for barnet. German et al. (1990), peger på,
at der i det personlige ansvar for fejl, negative handlinger og oplevelser
ligger en risiko for, at incestofret udvikler klinisk depression.
Korrelationsanalysen med WAS viser, at incestofrene finder det vigtigt med
kontrol og en antagelse om, at ”verden er god”. Dette hænger sammen
med den dependente personlighed, som er præget af et udtalt behov for
tilknytning til andre, er hjælpeløs og undviger voksne ansvarsområder
97

(Millon, & Everly, 1985). En forklaring på dette undersøgelsesresultat kan være
relateret til begrebet ”indlært hjælpeløshed”, hvor individet forventer ne-
gative oplevelser, som det ikke kan beskytte sig imod (Rosenhan & Seligman,
1995). Et fænomen, der også knytter sig til voldsramte kvinder (German,1990).
For incestofrene viser det sig som magtesløshed i forhold til, at de ikke
føler, at de har kontrol over eget liv.
I Millon’s personlighedsteori er hjælpeløshed, magtesløshed og føjelighed
karaktertræk, som ved den dependente personlighedsprototype, ses på et
deskriptivt funktions- og strukturniveau (jvf side 53), tillige med et behov for
tilknytning til andre. Denne afhængighed kan, hos incestofrene, ses i
sammenhæng med, at 85% af dem ønsker, at de havde mere selvrespekt
(jvf side 90). Teorien om tillært hjælpeløshed antager, at følelsen af hjælpe-
løshed kan indlæres i barndommen gennem erfaringer med manglende
mulighed for kontrol mellem individets handlinger og en positiv respons på
dette. På denne baggrund tolker jeg indlært hjælpeløshed hos incestofre
som knyttet til den dependente personlighedsforstyrrelse.
Ovenstående analyse kunne indikere en konstellation ud fra Millons per-
sonlighedsteori, hvor dependens ses som det dominerende træk i en per-
sonlighedskonstellation med det depressive, ænstelig/undvigende og ma-
sochistiske mønster.
Personlighedsmønstret ænstelig/undvigende viste sig også som markant i
undersøgelsesresultaterne og synes, ud fra personlighedskonfigurations
deskriptive funktions- og strukturniveau, at passe på incestofrene. Det
deskriptive funktionsniveau analyseres som: sky med markante mønstre af
tilbagetrækning og hæmning i sociale relationer samt isolationstendens.
Personlighedens deskriptive strukturniveau analyseres som: distræt, vagt-
som, ængstelig og forstyrret.
Den ængstelig/undvigende personlighedskonfiguration kommer til udtryk i
korrelationsanalysen med HTQ, der korrelerer på subskalaen undgående
med personlighedsmønstret skizoid (skala1), ængstelig/undvigende (skala
2A), masochistisk (skala 8B) og skizotypal (skala SS) på et positivt signifi-
kansniveau. Den skizoide personlighedsprototype er præget af de samme
98

mønstre for tilbagetrækning som den ængstelig/undvigende type. Hvor
der, hos den skizoide, ses et indskrænket udtryk for følelser i interperso-
nelle relationer, er den ængstelig/undvigende personlighedsprototype præ-
get af utilstrækkelighed og mindreværd samt en høj grad af sensitivitet for
negativ vurdering (Millon & Everly, 1985). Dette kommer til udtryk hos incest-
ofret via en følelse af utilstrækkelighed, der, målt på Rosenbergs Self-este-
em Scale, viser, at 75% af incestofrene er utilfredse med egne egenskab-
er, hvilket tyder på en stor utilstrækkelighedsfølelse hos undersøgelses-
deltagerne.
Undersøgelsens resultater understøttes af scoringerne på MCMI-III modifi-
ceringsindekset (jvf side 72). De høje scoringer ved selvforringelsestendens
(skala Z) og de lave scoringer på social ønskværdighed (skala Y) i forhold
til normudvalget, indikerer incestofrenes ambivalens og usikkerhed.
Den totale score for HTQ viser yderligere signifikant korrelation med svær
klinisk depression, depression, PTSD og dystym forstyrrelse. Runtz (1988),
konkluderer, i sin undersøgelse af seksuelt misbrugte universitetsstude-
rende kvinder, der er testet med Hopkins Symptom Checklist, at en sek-
suel viktimisering ofte traumatiserer ofret. Dette synes at understøtte
resultaterne af HTQ-korrelationerne hos incestofrene. En yderligere støtte
til dette findes i HTQ-testen, der viser en meget høj forekomst af PTSD.
86% af ofrene, på Incestcenter Fyn, lider af PTSD, hvilket kan ses i sam-
menhæng med ofrenes personlighed. Schnurr et al. (1999), beskriver, at
temperament og tidlige udviklingsmæssige erfaringer fører til forskellige
strukturelle og dynamiske processer i udviklingen af individets person-
lighed. Endvidere har tilknytningen, og dermed den enkeltes behov for
kontakt i forbindelse med traumatiske hændelser, betydning for, hvordan
en ”pretraumatic personality relates to posttraumatic outcome” (Schnurr et al,
1999, pp 198). Et studie foretaget af Schnurr et al. (1999), der tester krigsve-
teraner og ofre for civile traumer med MMPI, viser at mennesker med
PTSD er karakteriseret ved en øget forekomst af social introvension, inter-
personel hypersensitivitet, få eller manglende meningsfulde sociale rela-
tioner, afhængighed, irritabilitet, vagtsomhed og en følelse af krænkelse.
Karakteristika der alle optræder hos incestofre. Der findes ikke evidens for,
at personligheden er en risikofaktor for PTSD, men Schnurr et al. konklu-
99

derer, på baggrund af MMPI resultaterne, at ændringer i personligheds-
træk og mønstre kan ses som resultat af udvikling af kronisk PTSD.
På baggrund af: Finkelhors traumatiske, dynamiske model, der deskriptivt
viser ofrenes sociale og adfærdsmæssige attitude. Korrelationsanalyserne,
der viser at ofrene overvejende er ængstlig tilknyttet og karakteriseret ved
det dependente, ængstelig/undvigende, skizoide og depressive mønster
samt den store overensstemmelse med Millons indlagte patienter og grup-
pen af hustruvoldsofre, mener jeg, at kunne udlede, at incestofrene ikke
kun er PTSD-ramte, men også er kendetegnet ved kronisk PTSD, der kan
forklare de mønstre og symptomer som ofrene er karakteriserede ved.
Personlighedspatologi
Personlighedssyndromer, og svære kliniske personlighedspatologier, viser
sig i undersøgelsesresultaterne (jf. Tabel 6 & 7) ved en høj forekomst af alle
tre patologier samt svær depression. Ved cut-off 85 ses der et højt positivt
signifikansniveau (P=

sonlighedsmønstre hos incestofrene, som peger i retning af, at de som
gruppe adskiller sig fra andre med personlighedsforstyrrelser, og sandsyn-
ligheden for samvarians med en eller flere personlighedspatologiske til-
stande er høj.
Tidligere udviklingshistorie
Andet spørgsmål i problemformuleringen drejede sig om, at undersøge om
der, på baggrund af personlighedsmønstrene, kan siges noget om kvalite-
ten af den tidligere udviklingshistorie.
Dette synes allerede bekræftet med den selvværdsproblematik, i forhold til
det dependente personlighedsmønster og tillært hjælpeløshed, der er be-
skrevet ovenfor. Den deskriptive statistik (jvf side 88) viser høje gennemsnit-
lige scores for ængstelig tilknytnig, lidt lavere for afhængig tilknytning og
lavest for nær tilknytning. Den høje grad af ængstelig tilknytning indikerer
risiko for interpersonelle og intrapsykiske problemer (Bowlby, 1984; Schreiber &
Lyddon, 1998), hvilket korrelationsanlysen mellem RAAS og MCMI-III skala-
erne viser. Der er positiv signifikans mellem subskalaen angst og paranoid
personlighedspatologi samt med det svære kliniske syndrom, vrangfore-
stilling.
Undersøgelsesresultatet, der viser høj grad af ængstelig tilknytning og per-
sonlighedspatologi, kunne tyde på en sammenhæng mellem tidligere ud-
viklingshistorie og incestofrenes nuværende psykiske tilstand. 62,7 % har
som barn oplevet omsorgssvigt og 13% har været anbragt uden for hjem-
met. En mulig sammenhæng understøttes af en undersøgelse foretaget af
Schreiber & Lyddon (1998), med voksne seksuelt misbrugte kvinder (N=78).
Forholdet mellem tilknytningen til den primære omsorgsperson og incet-
ofrets generelle psykologiske funktion testes via Parental Bonding Instru-
ment, der er et spørgeskema med 25 spørgsmål, som ved hjælp af 2 sub-
skalaer undersøger omsorg og overbeskyttelse, der også betegnes psyko-
logisk kontrol (ibid., pp 359). Incestofrene viser en signifikant dårligere psyko-
logisk tilpasning end sammenligningsgruppen af ikke seksuelt misbrugte.
Endvidere er en høj grad af omsorg signifikant associeret med god psyko-
logisk funktion blandt incestofrene.
101

Korrelationsanalysen mellem RAAS og MCMI-skalaerne er et fund, som bør
tages med forbehold og gøres til genstand for mere forskning. Set i lyset af
Schreiber & Lyddons (ibid) resultater kunne det være interssant, at anvende
tilknytningsteori som en teoretisk ramme for nærmere undersøgelse af de
erfaringer og potentielle konsekvenser af seksuelt misbrug, som viser sig
hos de voksne incestofre testet med MCMI-III.
Sammenfatning
Det kan konstateres, at resultaterne fra min undersøgelse af personlighed-
en hos incestofre understøttes af tidligere empiriske studier, teori om hjæl-
peløshed, afhægighed af anden, test af selvværd, HTQ, CSQ og RAAS. In-
cestofrene viste usikkerhed og ambivalens ved tendens til selvforringelse.
Undersøgelsesdeltagerne ser generelt ud til at være præget af en højere
forekomst af personlighedsmønstre end Millons kliniske normudvalg, og er
lige så traumatisere som gruppen af hustruvoldsofre. Der indikeres en kon-
stellation af dependens, som et dominerende træk, med det depressiv,
ængstelig/undvigende og masochistisk personlighedsmønster. Ængstelig
tilknytning, lavt selvværd og personlighedsmønsteret dependens, synes at
vise en sammenhæng mellem incestofrenes personlighedsmønstre og
kvaliteten af deres tidligere udviklingshistorie.
Hermed synes første spørgsmål i min hypotese: at forholdet mellem den
personlighed der oplever incest og de psykologiske følgevirkninger, ikke er
entydig, men kompleks, at være bekræftet. Ligeledes synes spørgsmålene
i min problemformulering at være besvaret.
Den andet spørgsmål i hypotesen: om en vurdering af personligheden, ved
hjælp af personlighedstest, kan medvirke til en mere målrettet behandling,
undersøges i det følgende.
102

11. Opfølgningsundersøgelse
Ved hjælp af en opfølgende undersøgelse, som 30 af de oprindelig 50 in-
cestofre, deltager i, vurderes resultatet af 6 måneders terapi tilrettelagt på
baggrund af de ovenfor beskrevne personlighedstests.
Metode
Klienterne har udfyldt de samme tests som ved første undersøgelse, men i
det følgende beskrives kun MCMI-III, da det er anvendelsen af denne, der
ønskes vurderet. De fremkomne BR scores sammenlignes med 1) den
procentvise hyppighed fra 1. undersøgelse, samt 2) Millons kliniske norm-
udvalg ved en cut-off score 85
Indeks
Tabel 8 viser den procentvise hyppighed for skala X,Y og Z sammenlignet med
Millon’s kliniske normudvalg i procent ved cut-off scores 75 og cut-off scores 85.
Skala
BR-scores > 74
%-vis
fordeling Norm
BR-score75-84
%-vis
fordeling Norm
BR-score 85-115
%-vis
fordeling
Norm
Åbenhed X 40 57,8 16,7 16,3 3,3 11,8
Social ønskværdighed Y 50 58,9 3,3, 16,5 3,3 9,0
Selvforringelsestendens Z 46,7 53,6 6,6 16,6 6,7 13,9
Åbenhedsindekset (skala X) viser, at 40% af deltagerne scorer lavere end
Millons normudvalg ved en cut-off score >74. Ved BR score >75 er den
procentvise hyppighed stort set identisk med Millons scores, hvor frekven-
sen ved BR score 85 er væsentlig lavere end hos normudvalget. Dette kan
ses som udtryk for en generel åbenhed, men hvor deltagerne er mere
hemmelighedsfulde og defensive end normudvalget ved en cut-off 85.
Skala Y, social ønskværdighed, og skala Z, selvforringelsestendens, viser
begge lavere BR scores ved alle cut-off afsnittene.
Sammenlignet med 1. undersøgelse, viser Åbenhedsindekset, X, samme
procentvise hyppighed ved cut-off score >74. Heraf score 16,7% af
deltagerne ved en cut-off score > 75 mod 24,5% i 1. undersøgelse. Der
ses ligeledes et fald ved cut-off score >85 med henholdsvis 11,3 % og 3,3
103

% i 1. og 2. undersøgelse. For skala Y, social ønskværdighed, ses der en
øget procentvis hyppighed af incestofrene, 50%, i forhold til 26,4% i første
undersøgelse hvilket betyder overensstemmelse med Millons normudvalg.
Ved BR score >75 og BR score >85 ses der en samstemmende procentvis
hyppighed i forhold til 1. undersøgelse. Det sidste modificeringsindeks,
Selvforringelsestendens, skala Z, viser en svag stigning ved cut-off score
>74 på 46,7% mod 40,6% i 1. undersøgelse. BR score >75 og >85 viser
mere end en halvering i den procentvise hyppighed sammenlignet med den
indledende undersøgelse.
Forekomst af personlighedsmønstre
Ved at sammenholde undersøgelsesresultaterne med frekvenserne fra 1.
undersøgelse viser det sig, at forekomsten generelt er væsentlig lavere
både ved cut-off score 75 og 85. I forhold til Millons kliniske normudvalg
ses der en højere procentvis hyppighed for 3 af de 11 personlighedsmøn-
stre i udsnittet. Det tvangsprægede personlighedsmønster er ikke repræ-
senteret i nogen af udsnittene og det aggressiv (sadistiske) ikke ved BR
score 75. Mønsteret masochisme, med en frekvens på 26,7%, er uændret i
forhold til 1. undersøgelse og er repræsenteret ved det højeste (12) delta-
gerantal. Det depressive personlighedsmønster er halveret i forekomst
sammenlignet med 1. undersøgelse og er samtidig det personligheds-
mønster i udsnittet med den 2. højeste frekvens.
Dernæst følger dependens med en procentvis hyppighed på 16,7% mod
normudvalgets 30,2%, skizoid og ængstelig/undvigende, begge med en
frekvens på 10%, hvilket vil sige en halvering i forhold til normudvalget.
Det histrioniske mønster er næsten fordoblet i forhold til tidligere under-
søgelse med en frekvens på 10% mod normudvalgets på 5,6%. Det anti-
sociale mønster er faldet ganske lidt, fra en frekvens på 7,6 % til 6,7%.
Det narcissistiske er identisk med den procentvise frekvens fra 1. under-
søgelse, henholdsvis 3,3% og 3,8%, hvor det passiv-agressive mønster
viser den største forandring, med en frekvens der er 4 gange lavere end i
1. undersøgelse.
104

Tabel 9 viser undersøgelsens procentvise hyppighed af kliniske personlighedsmønstre (>74
og < 85) sammenlignet med norm tal fra 1. undersøgelse og med Millons kliniske normtal
(>84) Fra undersøgelsen (N=30) angives det antal incestofre (n), som er repræsenteret i
udsnittene.
Svær
person-
Kliniske personlighedsmønstre
ligheds
patologi
BR score 75-84 85-115
Millons
Skalaer
Udsnit
1.undersøgelse
Udsnit
1.undersøgelse
klinske
norm
n % % n % % %
1 Skizoid 4 10 20,8 2 3,3 7,5 5,4
2A Ængstelig/undvig. 4 10 18,9 5 13,3 32,1 10,5
2B Depressiv 8 20 28,3 8 23,3 39,6 13,2
3 Dependent 6 16,7 30,2 5 13,3 34,9 7,8
4 Histrionisk 6 10 5,6 4 6,7 1,9 6,2
5 Narcissistisk 2 3,3 3,8 3 6,7 3,8 7,0
6A Antisocial 4 6,7 7,6 2 3,3 2,8 7,1
6B Aggresiv (sadist) - - 0,9 - - 2,8 3,3
7 Tvangspræget 3 6,7 1,9 - - 0,0 6,2
8A Passiv-aggressiv 3 6,6 26,4 2 3,3 8,5 6,0
8B Masochistisk 12 26,7 26.4 4 10 25,5 9,9
SS Skizotypal 2 3,4 5,6 2 3,3 12,3 3,7
CC Borderline 6 16,7 28,3 - - 11,3 8,8
PP Paranoid 5 13,3 9,4 - - 12,3 4,2
De tre mest markante personlighedsmønstre ved en BR score 85, er de-
pressiv, ængstelig/undvigende og dependent, der i forhold til den første
undersøgelse er mere end halveret i procentvis frekvens. Sammenlignet
med Millons kliniske udvalg er alle tre personlighedsmønstre ca. en halv
gang højere hos incestofrene. De øvrige skalaer viser i forhold til Millons
normudvalg, enten en halvvering eller en identisk, procentvis, frekvens. I
forhold til 1. undersøgelse forekommer det masochistiske personligheds-
mønster en halv gang lavere, det passiv-aggressive og skizoide er redu-
ceret til under den halve procentvise frekvens i forhold til 1. under-
søgelsegang. Der ses en tredobling af det histrioniske personlighedsmøn-
ster ved cut-off 85, som giver et resultat, der er identisk med Millons pa-
tientgruppe.
Ved en cut-off score 85 er borderline og paranoid patologi ikke repræsen-
teret og den skizotypale lidelse er reduceret betragteligt fra en procentvis
105

Svære
Kliniske syndromer
kliniske
Syndro-
frekvens på 12, 3% til 3,3,%. Ved cut-off 75 er perrsonlighedspatologien
borderline næsten halveret fra en procentvis frekvens på 28,3% til 16,7%.
Den skizotypale og paranoide patologi viser ikke de store udsving.
Forekomst af kliniske syndromer
Den procentvise hyppighed af kliniske syndromer hos incestofrene er mar-
kant reduceret i forhold til såvel første undersøgelse som Millons kliniske
norm. Angst er i begge udsnit fortsat det syndrom, der scorer højest, men
reduceret en halv gang (BR=75-84) henholdsvis mere end halveret (BR=85-115) i
forhold til første undersøgelse. Derudover er kun stof- og medicinafhæn-
gighed samt PTSD repræsenteret, med 1 undersøgelsesdeltager i hver ska-
la. Den procentvise frekvens er 3,3 % for begge, hvilket betyder en let for-
øgelse ved stofafhængighed fra 2,8 % til 3,3 % og en reduktion i frekvens
fra 5,7% i første undersøgelse til 3,3% i nuværende, for PTSD syndromet
Tabel 10 viser undersøgelsens procentvise hyppighed af kliniske symptomtilstande (>74 og
84). Fra
undersøgelsen (N=30) angives det antal incestofre (n) som er repræsenteret i udsnittene.
mer
BR score
Skalaer
Udsnit
75-84 85-115
1.undersøgelse
Udsnit
1.undersøgelse
Millons
kliniske
norm
n % % n % % %
A Angst 8 23,4 37,7 4 10 29,2 28,0
H Somatoform 3 3,3 4,7 - - 9.4 12,0
N Manisk forstyrrelse - - 4,8 - - 8,5 4,0
D Dystym forstyrrelse 2 3,3 26,4 - - 7,5 23,0
B Alkoholafhængighed 1 3,3 1,9 - - - 17,0
T Stof- og medicinafh. - - - 1 3,3 2,8 11,0
R PTSD 2 3,4 14,1 1 3,3 5,7 6,0
SS Tankeforstyrrelse 2 3,3 9,4 - - 7,5 4,0
CC Svær depression 4 6,7 16,1 1 3,3 22,6 11,0
PP Vrangforestilling 1 3,3 2,8 - - 4,7 2,0
Ved en cut-off score 75 er følgende personlighedsmønstre repræsenteret:
Somatoform med en frekvens på 3,3,% mod normudvalgets 4,7%, dystym
106

forstyrrelse med 3,3% henholdsvis 26,4%, hvilket betyder en markant re-
duktion. Alkoholafhængighed viser en frekvens på 3,3% og PTSD 3,4%
mod 1.undersøgelses procentvise frekvenser på henholdsvis 1,9% og
14,1%. Personlighedsmønstrene manisk forstyrrelse og stof- og medicinaf-
hængighed er ikke repræsenteret.
De svære kliniske syndromer er ligeledes markant reduceret, hvor der så-
ledes ved en cut-off 85 kun ses 1 deltager med svær depresion. Ved BR
scores 75 er syndromerne, tankeforstyrrelse og svær depression mere end
halveret i forhold til 1. undersøgelse.
Sammenfatning af dataanalyse.
Der ses generelt en positiv ændring i de kliniske personlighedsmønstre og
patologier samt de kliniske syndromer. Personlighedsmønstrene depressiv,
dependent og ængstelig /undvigende, der ses som de mest markante i
første undersøgelse, er efter 6 måneders terapi reduceret markant i pro-
centvis frekvens. Mønstrene er fortsat de mest fremherskende sammen
med syndromet angst, hvilket indikerer, at intervention på disse områder
fortsat er nødvendig. Resultaterne er fremkommet på baggrund af et for-
holdsvis lille undersøgelsesantal (n=30), hvilket eventuelt kan gøre resul-
tatet mere usikkert sammenlignet med 1. undersøgelse. De positive ænd-
ringer synes så markante at opfølgningsundersøgelsen kan tolkes således,
at incestofrenen responderer særdeles godt på den terapeutiske behand-
ling. De svære personlighedspatologierne er ligeledes markant reducerede
efter 6 måneders terapeutiske forløb. Et forsigtigt skøn kan således være,
at opfølgningsundersøgelsen indikerer en mulighed for at ændre de klinis-
ke personlighedsmønstre hos incestofrene og reducere de kliniske syndro-
mer via en målrettet og veltilrettelagt terapeutisk intervention.
Undersøgelsens resultater understøttes af de lave scoringer på MCMI-III
modficerende indekser, social ønskværdighed og selvforringelsestendens i
forhold til normudvalget. Dette tyder på en højere grad af sikkerhed samt
mindre ambivalens hos deltagerne, end ved den indledende undersøgelse.
Min hypoteses andet spørgsmål synes således bekræftet.
107

11. Konklusion
Emnet for dette speciale har været; en teoretisk og empirisk undersøgelse
af personligheden hos incestofre.
Den overordnede hypotese har været, at forholdet mellem den person-
lighed der oplever incest og de psykologiske følgevirkninger ikke er enty-
dige men komplekse. Litteraturen og de anvendte studier har vist, at
forsk-ningen af incest hovedsalig omfatter ætiologien vedrørende incest og
dens adfærdsmæssige udtryk. Kun ganske få undersøgelser beskæftiger
sig med personligheden, som German (1990) og Schnurr (1999).
Specialet fremhæver specielt Millons (1997) biosociale indlæringsteori, der er
baseret på personligheden og tager i sin analyse af denne udgangspunkt i
individets temperament og karakteristika. Med Millons 14 personligheds-
prototyper gives der et grundlag for at kategoriserer personlighedsmøn-
stre, træk og forstyrrelser. Dette giver i arbejdet med traumatiserede et
bredere perspektiv på den enkelte lidelse samt mulighed for et helhedsbil-
lede af individet.
Den empiriske undersøgelse der er anvendt for at undersøge 1. del af hy-
potesen er, en projektiv test baseret på Millon Clinical Multiaxial Inventory
(MCMI-III) der undersøger 50 incestramte kvinder, der alle er tilknyttet
Incestcenter Fyn med henblik på behandling.
Undersøgelsen viser en gruppe af kvinder, der alle har været udsat for
meget tidlige seksuelle overgreb. Kvinderne kan betragtes som en svært
traumatiseret gruppe med et komplekst mønster af psykiske vanskelig-
heder. Der findes indikation for kronisk PTSD og svær depression. Psyko-
logisk set er incestofrenen kendetegnet ved et lavt selvværd, en lav grad
af oplevet kontrol over begivenheder, samt negative erfaringer med at
kun-ne påvirke omgivelserne i positiv retning. Gruppen er kendetegnet ved
en høj forekomst af ængstelig tilknytning og omsorgssvigt.
108

Undersøgelsesresultaterne tyder på, at personlighedsmønstrene depressiv,
ængstelig/undvigende, dependent og syndromet angst er fremtrædende
hos gruppen af incestofre.
Specialets anden hypotese, at en vurdering af personligheden, ved hjælp
af personlighedstest, kan medvirke til en mere målrettet terapeutisk
behandling, er med resultatet af opfølgningsundersøgelsen bekræftet. 6
måneders intervention, tilrettelagt på baggrund af personlighedstestene,
viser, at dette ikke blot er en anvendelig måde, men en konstruktiv tilgang
til incestofrene, der responderer med god effekt. Resultatet af opfølg-
ningsundersøgelsen viser, at personlighedsmønstrene depressiv, depen-
dent og ængstelig/undvigende samt et angstsyndrom fortsat er kendeteg-
nende for incestofrene og terapeutisk intervention skønnes derfor fortsat at
være en forudsætning for at hjælpe denne gruppe af kvinder.
109

110