Hvordan støtter jeg mit adoptivbarn i at få gode venner - Fyn
Hvordan støtter jeg mit adoptivbarn i at få gode venner - Fyn
Hvordan støtter jeg mit adoptivbarn i at få gode venner - Fyn
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Billede, Rigshospitalets hjemmeside<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
<strong>Hvordan</strong><br />
<strong>støtter</strong> <strong>jeg</strong> <strong>mit</strong><br />
<strong>adoptivbarn</strong> i<br />
<strong>at</strong> <strong>få</strong> rigtigt<br />
<strong>gode</strong> <strong>venner</strong>?<br />
Oplæg og workshop<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær, cand. pæd. psych.<br />
Erhvervspsykolog, formand for Etiopienforeningen<br />
og BS medlem i A&S
Etik og rammer for foredraget<br />
Socialisering og kulturtilegnelse –<br />
hvad er det?<br />
Når børn socialiserer hinanden –<br />
børnehierarkier<br />
Kammer<strong>at</strong>skabsgruppens<br />
betydning for en sund<br />
identitetsdannelse<br />
Børns str<strong>at</strong>egier til <strong>at</strong> blive en del<br />
af kammer<strong>at</strong>skabsflokken<br />
Hvad er særligt for adoptivbørn<br />
<strong>Hvordan</strong> <strong>støtter</strong> vi vore<br />
adoptivbørn i <strong>at</strong> <strong>få</strong> <strong>gode</strong><br />
kammer<strong>at</strong>er?<br />
<strong>Hvordan</strong> samarbejder vi med<br />
daginstitution og skole<br />
Oplæg, dialog og<br />
erfaringsudveksling<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Temaer i adoptivbørns<br />
rejse ind i<br />
kammer<strong>at</strong>skabet
Far til 5<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær
Socialisering<br />
For børn består socialis<strong>at</strong>ion<br />
hovedsageligt i <strong>at</strong> lære, hvordan de skal<br />
opføre sig, når de er sammen med andre<br />
mennesker(Myten om børns opdragelse,<br />
2001,192)<br />
Vi ved, <strong>at</strong> social adfærd hos mennesker<br />
ikke er medfødt, fordi den varierer så<br />
meget fra gruppe til gruppe. Det er noget,<br />
der skal læres. Vi ved, <strong>at</strong> børn lærer det,<br />
fordi de fleste af dem ender med <strong>at</strong><br />
opføre sig mere eller mindre som de<br />
øvrige borgere i det samfund, de vokser<br />
op i. Ikke nødvendigvis det, de blev født i<br />
– det, de voksede op i. (Myten om børns<br />
opdragelse 2001,186)<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Amerikansk psykolog, Judith Rich Harris
Socialisering -<br />
Forældre er lidt<br />
opreklamerede!<br />
1. L<strong>at</strong>ensperioden (Fra skolealder<br />
til teenager) – en overset<br />
periode i børn og unges liv<br />
2. Fra selvsikkerhed/mindreværd<br />
til social og seksuel<br />
identitet/rolleforvirring<br />
3. Anna Freud og børnene fra<br />
koncentr<strong>at</strong>ionslejren<br />
(Myten om børns opddragelse,<br />
Judith Rich Harris, 2001)<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær
Kultur og en økologisk forståelsesramme<br />
Hvis vi tænker økologisk, er børnekultur ikke<br />
længere et univers afsondret fra omverden i<br />
øvrigt. Omvendt er den heller ikke blot et<br />
direkte aftryk af en voksenkultur.<br />
Børnekultur er tværtimod skabt i dialog med<br />
voksen-kultur. Corsaro, Molinary, Rosier<br />
(2002) foreslår, <strong>at</strong> vi tænker børnekultur som<br />
en aktiv fortolkning af og en videreudvikling af<br />
vor fælles kultur. Børnekultur er altså hverken<br />
et aftryk af voksenliv eller en ubes<strong>mit</strong>tet<br />
børneø. Det er snarere liv, der leves i medog<br />
modspil med den øvrige kultur, de voksne<br />
og andre børn.<br />
(Artikel, DCUM, Rel<strong>at</strong>ioner blandt børn og<br />
børnefællesskaber i dagtilbud, Pernille Hviid,<br />
15. dec. 2009)<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Pernille Hviid. Lektor. Institut for Psykologi,<br />
Københavns Universitet
Sørens første dag i børnehaven.<br />
Søren (3 år) har lige s<strong>at</strong> sig ved<br />
eftermiddagens<br />
frugtbord sammen med stuens andre børn,<br />
som han endnu ikke kender. Fadet går<br />
rundt og Søren tager et stykke banan og<br />
putter i munden. Der bliver stille – der<br />
bliver set på Søren og det ser Søren godt.<br />
Pædagogen siger smilende til Søren og<br />
børnene om bordet: ’Jah, Søren har jo altså<br />
ikke lært endnu, <strong>at</strong> man ikke må<br />
spise, før der bliver sagt ’værsgo’’.<br />
Bananen synes <strong>at</strong> vokse i munden på<br />
Søren.<br />
Så læner sidemanden Ulrik, en stor<br />
rødhåret dreng på 5 år sig mod Søren og<br />
hvisker stille: ’Bare rolig – det vænner du<br />
dig til!’ Så glider bananen ned.<br />
(Pernille Hviid, Barnets alsidige personlige<br />
udvikling, 2004,11)<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Pernille Hviid. Lektor. Institut for Psykologi,<br />
Københavns Universitet
Frokost i vuggestuen.<br />
Suppe. Børnene sidder på deres trip-trapstole med<br />
skeen i hånden. Alt signalerer: Her skal spises! Så<br />
introducerer Amanda, en treårig (dvs.stor) erfaren<br />
vuggestuegænger, en anden mulighed. Hun slår<br />
forsigtigt med skeen på sin tallerken. Det høres. Slår<br />
lidt højere. Børn ser. Et par drenge følger opfordringen<br />
til den altern<strong>at</strong>ive version. Banker deres skeer i<br />
tallerkenerne. I løbet af <strong>få</strong> øjeblikke er alle børn – ikke<br />
voksne - med. En infernalsk larm stiger fra<br />
frokostbordene på stuen. Der spises ikke. Der larmes<br />
rytmefast i børnekollektivet. Pædagogerne ser på<br />
hinanden, de har prøvet det før og giver<br />
efter. Efter et minuts tid stopper Karen (pæd.)<br />
versionen: ’Så! Skal vi spise.....’ Det virker! Børnene<br />
overgiver sig til grundmanuskriptet og spiser suppen.<br />
(Pernille Hviid, Barnets alsidige personlige udvikling,<br />
2004,12)<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Pernille Hviid. Lektor. Institut for<br />
Psykologi, Københavns<br />
Universitet
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
At håne og undgå de voksnes<br />
autoritet lader til <strong>at</strong> være noget<br />
universelt i børnegrupper. Hver ny<br />
gener<strong>at</strong>ion af børn opdager str<strong>at</strong>egierne<br />
på egen hånd (Corsaro i Judith Rich Harris 2001, p. 228)
Position og hierarkier i børnegrupper<br />
Fra rolle til position i et hierarki<br />
Historien om en piges første dag i vuggestuen.<br />
(Pernille Hviid, foredrag på Jysk Pædagogseminarium, Århus, 2008)<br />
Signe (12 år):<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Jeg kan huske, da vi blev de største i vuggestuen. Det var altid sådan<br />
<strong>at</strong> man skulle vaske bordet af. Jeg kan huske <strong>at</strong> mig og Søren og Sille<br />
altid gemte os, når det var vores tur.. Griner (...) Men vi syntes <strong>at</strong> det<br />
var meget sjovt<strong>at</strong> være de største, for så kunne vi bestemme over alle<br />
de små. Og der var sådan et puderum hvor man kun måtte komme ind<br />
når man var en af de største. Og så syntes man <strong>at</strong> man var rigtig sej,<br />
når man fik lov <strong>at</strong> komme ind i det puderum....<br />
Den første gang man trådte ind i det puderum, så: JAHHHHH!!! Jeg er<br />
bare nogen af de største!!! Og så var det faktisk overhovedet ikke<br />
særlig sjovt <strong>at</strong> være derinde...Griner...det var mere æren..<br />
(Pernille Hviid, Barnets alsidige personlige udvikling, 2004,29)<br />
Pernille Hviid. Lektor.<br />
Institut for Psykologi,<br />
Københavns<br />
Universitet
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Vertikale rel<strong>at</strong>ioner – lærende, opdragende
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Horisontale børnerel<strong>at</strong>ioner – konkurrerende, samarbejdende
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Nintendo DS – P.t. En vigtig arena for socialisering
Tilknytningshieraki,<br />
forældre,<br />
bedsteforældre<br />
og andre<br />
1. Hvor meget tid hver<br />
tilknytningsperson bruger på<br />
omsorg for barnet<br />
2. Kvaliteten af den omsorg, der<br />
ydes<br />
3. Hvor stor emotionel<br />
investering i barnet, de<br />
voksne hver for især<br />
foretager<br />
4. Omsorgspersonens<br />
gentagne tilstedeværelse<br />
over tid (Lars S<strong>mit</strong>h p. 31)<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær
Tilknytningshieraki<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Separ<strong>at</strong>ionsangst<br />
Protest<br />
Fortvivlelse<br />
Midlertidig frakobling<br />
Tilknytning og<br />
udforskning<br />
Der er grund til <strong>at</strong> antage,<br />
<strong>at</strong> børn med tryg<br />
tilknytning er bedre til <strong>at</strong><br />
regulere emotionerne<br />
end børn med utryg<br />
tilknytning (Casisy, 1994<br />
i Lars S<strong>mit</strong>h 2003)
Signe (12 år):<br />
Jeg kan huske, da vi blev de største i vuggestuen. Det<br />
var altid sådan <strong>at</strong> man skulle vaske bordet af. Jeg kan<br />
huske <strong>at</strong> mig og Søren og Sille altid gemte os, når det<br />
var vores tur.. Griner (...) Men vi syntes <strong>at</strong> det var<br />
meget sjovt<strong>at</strong> være de største, for så kunne vi<br />
bestemme over alle de små. Og der var sådan et<br />
puderum hvor man kun måtte komme ind når man var<br />
en af de største. Og så syntes man <strong>at</strong> man var rigtig<br />
sej, når man fik lov <strong>at</strong> komme ind i det puderum....<br />
Den første gang man trådte ind i det puderum, så:<br />
JAHHHHH!!! Jeg er bare nogen af de største!!! Og så<br />
var det faktisk overhovedet ikke særlig sjovt <strong>at</strong> være<br />
derinde...Griner...det var mere æren..<br />
(Pernille Hviid, Barnets alsidige personlige udvikling,<br />
2004,29)<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Pernille Hviid. Lektor. Institut for<br />
Psykologi, Københavns<br />
Universitet
Case<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Sent adopteret dreng på 7 år. Kom til Danmark som fireårig fra Etiopien.<br />
Forældrene kaldes mundtligt til møde med SFO personalet med den<br />
besked, <strong>at</strong> der har været en del episoder, hvor andre børn er kommet og<br />
har klaget over, <strong>at</strong> drengen var voldsom.<br />
Drengen selv fortæller, <strong>at</strong> episoderne er sket under leg, og <strong>at</strong> de er blevet<br />
<strong>gode</strong> <strong>venner</strong> igen.<br />
Lærerne fortæller, <strong>at</strong> drengen er lidt urolig i timerne men er vellidt af<br />
kammer<strong>at</strong>erne og fagligt klarer drengen sig godt.<br />
SFO personalet har ikke selv set drengen i episoderne, men ønsker en<br />
konference hvor en psykolog fra PPR deltager for <strong>at</strong> afdække drengens<br />
problem.<br />
<strong>Hvordan</strong> forstår I, det der sker?<br />
<strong>Hvordan</strong> vil I tale med barnet, hvis I var drengens forældre?<br />
<strong>Hvordan</strong> vil I samarbejde med SFO personalet?
Jeg savner<br />
mine <strong>venner</strong><br />
Socialisering,<br />
institutioner og<br />
børnegrupper<br />
Kultur overføres<br />
gennem børnenes<br />
kammer<strong>at</strong>skabsgrupper<br />
(Judith<br />
Rich Harris 2001,<br />
p. 226)<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær
Høj eller lav<br />
st<strong>at</strong>us i<br />
kammer<strong>at</strong>skabs<br />
gruppen har en<br />
varig<br />
indvirkning på<br />
personligheden<br />
Judith Rich Harris i<br />
”Myten om børns<br />
opdragelse” p. 203<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær
Er der ingen børn i Danmark?<br />
Mest almindelige str<strong>at</strong>egi for <strong>at</strong> blive optaget i<br />
en børnegruppe:<br />
1. Tøve, holde sig i nærheden, studere hvad<br />
der foregår<br />
2. Afvente et egnet øjeblik<br />
3. Tiltrække sig opmærksomhed<br />
4. Vente på en n<strong>at</strong>urlig pause<br />
5. Indføre nyt i legen<br />
6. Komme med gruppeorienterede udtalelser<br />
(blive en del af normen)<br />
(Udviklingspsykologi i praksis, Marion Kloep & Leo B. Hendry. Klim<br />
2004,103)<br />
I Danmark er der for mange voksne!<br />
(Sent adopteret dreng kort tid efter ankomst til Danmark)<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Er <strong>jeg</strong> god nok?<br />
Vurdering af<br />
selvstrækkelighed<br />
1. Feedback – succes<br />
fiasko<br />
2. Andres erfaringer<br />
3. Opmuntring<br />
4. Input fra kroppen<br />
(Udviklingspsykologi i praksis, Marion Kloep &<br />
Leo B. Hendry. Klim 2004, 103)
Marginalisering af socialt<br />
kluntede børn<br />
1. Omgang med lavst<strong>at</strong>usbørn mindsker<br />
adgangen til ressourcer<br />
2. Afviste børn handler ikke norm<strong>at</strong>ivt<br />
3. Afviste børn har ofte kontrolstr<strong>at</strong>egier der<br />
hæmmer andre børns frihed<br />
4. Konflikter med afviste børn bliver oftere<br />
optrappet end med populære børn<br />
Målet er <strong>at</strong> blive succesfuldt medlem af<br />
kammer<strong>at</strong>skabsflokken. Midlet er sund<br />
tilknytning med etablering af selvværd,<br />
selvtillid og eksplor<strong>at</strong>iv adfærd.<br />
Jens Lund Damkjær<br />
Udviklingspsykologi i praksis, Marion<br />
Kloep & Leo B. Hendry. Klim 2004, 103
Konfirm<strong>at</strong>ionen<br />
Ved en konfirm<strong>at</strong>ion havde forældre arrangeret<br />
diasshow om konfirmandens opvækst i et<br />
tilstødende rum. Bekendte og slægtninge så på<br />
søde billeder af pigen fra hun var ganske lille. En<br />
tumling i et badekar, et barn med is i hele hovedet,<br />
et barn der strålede over en ballon, og så .... fire<br />
nøgenbilleder fra stranden hvor den ca. 6 årige<br />
pige legede med sand og badede. Vi voksne<br />
huskede hende – men konfirmanden var rasende.<br />
Hendes jævnaldrende fætter var der.<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Pernille Hviid. Lektor. Institut for<br />
Psykologi, Københavns<br />
Universitet
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
<strong>Hvordan</strong> <strong>støtter</strong> vi vore børn i <strong>at</strong><br />
klare sig godt i<br />
kammer<strong>at</strong>skabshierarkierne?<br />
<strong>Hvordan</strong> vil I støtte et <strong>adoptivbarn</strong><br />
som forældre, når barnet er ked af<br />
det fordi drengene i 2. klasse<br />
siger til hende:<br />
Du har punkhår?....<br />
Hej chokolade…….<br />
Du er en neger….
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
<strong>Hvordan</strong> <strong>støtter</strong> vi bedst vore<br />
adoptivbørns str<strong>at</strong>egier til <strong>at</strong> være<br />
med i kammer<strong>at</strong>skabsflokken på<br />
en positiv måde?
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Mamma Yeh<br />
Identitetsfortællingen –<br />
<strong>at</strong> kunne fortælle en<br />
hel historie om hvem<br />
<strong>jeg</strong> er
Pigehår og sexede bluser<br />
• Ens med gruppen, og lidt forskellig –<br />
helst bedre<br />
• Dyader<br />
• Kønnere, sødere, <strong>at</strong> kunne <strong>få</strong> andre til<br />
<strong>at</strong> lide en<br />
• Det rigtige hår, den rigtige bluse – på<br />
det rigtige tidspunkt<br />
• Østrogen og oxytocin<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Drenge - den seje hængerøv<br />
og den stive hånd<br />
• Ens med gruppen, og lidt<br />
forskellig – helst bedre<br />
• Større, barskere, <strong>at</strong> <strong>få</strong> andre til <strong>at</strong><br />
gøre hvad man vil<br />
• Ikke bare rå muskler også<br />
personlig gennemslagskraft,<br />
fantasifuldhed, intelligens,<br />
<strong>at</strong>letiske evner, humoristisk sans<br />
og behagelig fremtræden<br />
• Testosteron<br />
• Opmærksomhedsstruktur og<br />
gruppen
”Jeg vil slå en<br />
bølge!” – køn,<br />
selvtillid og<br />
selvværd<br />
Testosteron og<br />
ozytocin<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær
Jens Lund Tranholm Damkjær
Jens Lund Tranholm Damkjær
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Selvtillid er tillid til vore<br />
præst<strong>at</strong>ioner
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Selvværd er positive<br />
følelser og tanker om os<br />
selv, uanset hvordan vi<br />
præsterer
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
”Bliver <strong>jeg</strong> hvid, når <strong>jeg</strong> bliver voksen?”<br />
Forskellighed og identitetsfortælling
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Afhandling: Adopteret - fortællinger<br />
om transn<strong>at</strong>ional og racialiseret<br />
tilblivelse, 2009.<br />
Lene Myong Petersen, ph.d.<br />
35 informanter fra Korea. Centrale pointer:<br />
En adopteret skal ligne normen så meget som<br />
muligt – ”danskheden” i centrum.<br />
”Racial stilhed” – I Danmark taler vi ikke om<br />
forskellighed fx ”hvidhed”.<br />
Forskningsm<strong>at</strong>erialet peger på et behov for <strong>at</strong><br />
italesætte forskellighed.
Et godt<br />
klassemiljø<br />
Hænger sammen med<br />
<strong>at</strong> forskelle i høj<br />
grad tolereres.<br />
I de <strong>gode</strong> miljøer ikke<br />
bare tolererer man<br />
forskelle,<br />
uenigheder og<br />
konflikter – man<br />
stimuleres af dem<br />
(Jacobsen et. Al. ”Mød Eleven” i<br />
Ann Elisabeth Knudsen<br />
2007,86)<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær
Billede. Kulturforunge.dk<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Den sociale identitet<br />
<strong>Hvordan</strong> skal vi som<br />
forældre hjælpe vore<br />
adoptivbørn med <strong>at</strong><br />
kunne fortælle en hel<br />
fortælling om sig selv<br />
til sine kammer<strong>at</strong>er?
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Kultur overføres fra<br />
forældrenes<br />
netværksgruppe til<br />
børnenes<br />
kammer<strong>at</strong>gruppe. Ikke<br />
fra forældre til barn,<br />
men fra gruppe til<br />
gruppe – fra<br />
forældregruppe til<br />
børnegruppe (Judith<br />
Rich Harris 2001, p.<br />
237)
Kultur er noget man lærer…<br />
Jens Lund Tranholm Damkjær
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Håndbold, fodbold, badminton, gymnastik m.m. er meget<br />
vigtige arenaer for socialisering
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
<strong>Hvordan</strong> under<strong>støtter</strong> vi i fællesskab med<br />
andre voksne, sunde rammer for <strong>at</strong> vore<br />
adoptivbørn kan blive del af sunde<br />
kammer<strong>at</strong>skabsgrupper?
Jens Lund Tranholm Damkjær<br />
Hvad bedsteforældre må og ikke må i den første<br />
tid – det handler og oxytocin<br />
Må ikke være i intimssfære dvs. fx:<br />
Kysse<br />
Skifte ble<br />
Sidde på knæ<br />
Kramme<br />
Holde i hånd<br />
Give tøj på<br />
Give mad<br />
Trøste<br />
Må godt<br />
Sidde ved siden af og læse<br />
Spille bold<br />
Gå tur uden <strong>at</strong> holde i hånd<br />
Tale sammen<br />
Spise sammen
Change language