Download som pdf-fil - Forlaget Amalie
Download som pdf-fil - Forlaget Amalie
Download som pdf-fil - Forlaget Amalie
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Selv om Bertil ikke længere tager medicin, går han stadig<br />
til kontrol hos psykiateren i distriktspsykiatrien. Hun har lovet<br />
ham, at hun ikke <strong>som</strong> det første siger ”medicin”, hvis han<br />
skulle blive psykisk ustabil. Denne ordning er han godt tilfreds<br />
med, efter<strong>som</strong> han oplever, at psykiateren accepterer og lytter<br />
til hans ønsker.<br />
Relationer til familie, venner og omverdenen<br />
For at kunne deltage i det spil, der udgør alt socialt liv, og<br />
have kendskab til dominerende normer, er det nødvendigt at<br />
mestre aflæsningen af de enkelte situationer i forhold til de<br />
involverede parters positioner, der er forudsætningen for forståelsen<br />
af karakteren af de sociale relationer: Dette er især en<br />
vanskelig proces for en person, der for første gang har været<br />
psykotisk og nu skal til at finde sig i en ny identitet <strong>som</strong> psykisk<br />
syg og samtidig forsøge at integrere den del, således at han<br />
eller hun kan fortsætte deres liv, helst uden for mange justeringer.<br />
I forbindelse med informanternes første indlæggelse fortæller<br />
de, hvordan det især påvirkede deres forhold til deres venner,<br />
og at den tidligere vennekreds er skrumpet kraftigt ind.<br />
Elsebeth fortæller her om forholdet til sine barndomsveninder:<br />
”Nej ikke nu, men jeg har haft dem i…. Min ene barndomsveninde,<br />
<strong>som</strong> dengang havde et meget mærkeligt væsen – hun fik<br />
et godt væsen, hun forandrede sig – hende så jeg indtil for ti år<br />
siden. Hun var min bedste veninde (Henriette – ja). Så flyttede<br />
de til Mexico, og så skrev hun ikke. Så ringede jeg bare op engang,<br />
og så gad jeg ikke at se hende, fordi hun ikke havde skrevet<br />
til mig (Henriette – nej). Men altså snakkede vi vældig godt<br />
og var på bølgelængde. Og min anden veninde fra min barndom<br />
af, hun var ovre og bo hos mig i ’82 tror jeg det var – lige<br />
før jeg røg ind på psyk. (Henriette – ja), men hun øh, øhm, hun<br />
gjorde – min mor sagde jeg fik det værre, efter hun kom, fordi<br />
40