Download som pdf-fil - Forlaget Amalie

Havde Dan levet i en anden tidsalder eller et sted uden for den
vestlige verden, var hans kriminelle handlinger nok ikke blevet
betragtet som en syg mands gerninger, men snarere som moralske
ugerninger der skulle straffes. Straffen, han fik, var en dom
til psykiatrisk behandling og tvangsbehandling med medicin.
Dan er ladt tilbage med en følelse af at være blevet straffet i
dobbelt forstand, af såvel det retslige som det psykiatriske hospitalssystem.
Conrad & Schneider foreslår, at tre afgørende paradigmer har
haft indflydelse på benævnelsen ”afvigelse” i forskellige historiske
tidsperioder: afvigelse som synd, afvigelse som kriminalitet
og afvigelse som sygdom. Da det teologiske verdensbillede
dominerede var afvigelse en synd, og da nationsstaterne dukkede
op efter feudalismens fald blev de fleste afvigere betegnet
som kriminelle, og i vores egen forskningsorienterede verden
bliver afvigelse i stigende grad betegnet som medicinske problemer.
C&S antager at samfundet, i stedet for at se afvigelse
som en objektiv tilstand, anser afvigelse for at være et socialt
produkt, produceret i fællesskab af den afvigende selv og af diverse
sociale tilskuere.
Informanterne er alle blevet set på af det omgivende samfund,
familie, venner og ofte også af dem selv, som afvigere. Endvidere
er dette blevet tydeliggjort for dem i kraft af en psykiatrisk
diagnose og den medfølgende medicinske behandling. Selvom
det for de fleste var længe siden at de havde fået medicinsk behandling,
fyldte den meget i deres erindringer om den behandling,
de havde modtaget i hospitalspsykiatrien. Deres oplevelser
og erfaringer med det at have fået en psykiatrisk diagnose
er mange og af meget varieret art, fra de humoristiske over de
smertefulde til de irriterende uretfærdige. Gunvors oplevelse
med forsikringsselskabet er ét eksempel, nemlig hvordan hun
på grund af en diagnose, stillet 20 år tidligere, stadig anses for
at være utilregnelig og derfor ikke har samme rettigheder som
53