Læs de første tre kapitler her - Cindie G. Cichy

noget de havde kæmpet for at genvinde lige siden, men den
slags krævede tid og ikke mindst folk, noget som også var en
mangelvare, nu hvor kongens patruljer jagede tyvene i byen.
Tavse havde beundret den unge Nathan, som havde vældet
den tidligere kejser. Nathan ville kun det bedste for sine tyve,
han var en dygtig leder der forstod sig på mennesker.
”Intet andet?” spurgte Kejseren og så op fra kortet.
”Nej, Deres Majestæt.”
”Så smut du bare,” sagde han så og vendte igen sin fulde
opmærksomhed mod kortet.
Tavse havde rejste sig og var helt henne ved døren, da
Kejseren kom i tanke om noget han havde glem at spørge om.
”Hvem overtog din post?”
”Jeg-Er-Ingens Elijah,” svarede Tavse. Kejseren smilte ved
tanken om Elijah. ”Pas på ryggen, Tavse,” sagde han så
alvorligt, munterheden var forduftet.
”Pas på ryggen, Deres Majestæt.”
Efter mødet med Kejser Nathan tog tavse hjem til det hummer
hun delte med en anden af kejserens undersåtter. Hummeret var
kun et af mange, som blev lejet ud til de arbejdende i byen. Der
var ikke megen plads, der var kun lige stå to senge, to
dragkister, som også blev brugt til borde, og en enkelt stol. Der
var kun et enligt vindue med udsigt til gården. Tavse tændte et
lys, som hang i sin holder på væggen og begyndte at rydde op,
tørre støv af og feje.
Da hun var færdig gav hun sig til at stoppe strømper, noget
der virkede som et uendeligt arbejde.
Det var mens hun sad med det ensformige arbejde, at hendes
tanker vandre tilbage til hertugen og hans besynderlige påstand.