INDHOLD Leder: Hvem skal betale gebyrerne, og hvad med dankortet i fremtiden? 2 Muligheder for alle i ny aftale 4 Opgradering af forpladser og bedre økonomi 6 Shell godt modtaget i Assens 8 Alt udsolgt til BFI’s leverandørmesse 10 Generalforsamling hos OK-forhandlerne 11 Fra jordolie til ren kemi 12 Profil: Masser af ros for nyindrettet butik 16 2 · BENZIN & KIOSK LEDER Hvem skal betale gebyrerne, og hvad med dankortet i fremtiden? • Af stAtionsleder Anders riisberg, medlem Af bfr’ kortudvAlg Hidtil har der kun været gebyr på udenlandske kort, men det var imod EU’s regler. EU ville ikke acceptere, at der var forskel på danske og udenlandske kort. Derved tvang EU den danske regering til at lave en ny kortaftale, som bestod i, at man delte kort op i kreditkort og debetkort. Formålet var at bevare det helt unikke dankort, som vi har i Danmark og som er et debetkort. Nationalbankens beregninger viser, at dankortet er syv gange billigere end en betaling med et internationalt betalingskort. Den nye kortaftale betyder, at man ikke må pålægge gebyr på hverken danske eller udenlandske debetkort. Men pålægger man udenlandske kreditkort gebyr, skal danske kreditkort ligeledes pålægges et gebyr. Detailbranchens store spillere, Dansk Supermarked og Coop, samt flere benzinselskaber, havde modet til at debitere omkostningen på kortgebyrerne videre til kunden – en løsning som følger Forbrugerrådets anbefaling. Dette gjorde, at Nets, tidligere PBS, trak sin bebudede gebyrstigning tilbage og dermed forsætter deres tidligere gebyrpolitik. Gebyrerne er i dag på 120 millioner kroner. Med en forventet stigning til 360 millioner kroner med den bebudede gebyrstigning, vil det derfor være en besparelse på 240 millioner kroner for kunderne. Hverken Nets eller bankerne har ønsket at kommentere kursændringen. Personligt tror jeg ikke, at bankerne havde modet til at lægge de nye gebyrer ud, da de konstaterede, at butikkerne debiterede gebyret videre ud til forbrugeren, og derved synliggjorde omkostningen. Det er mest rimeligt, at de, som påfører butikkerne omkostningen, også betaler den. Indtil i dag har butikkerne været tvunget til at hæve priserne, og dele omkostningen ud på alle kunder. Dette var første halvleg i kampen, som jeg mener, at både detailhandel og forbrugerne kan være glade og stolte over. Det betaler sig at stå sammen, og være åbne og ærlige omkring de omkostninger, forbrugerne skal betale. Der er ingen tvivl om, at bankerne har en interesse i at flytte forbrugerne fra det billige og kontrollerede dankort over på de ugennemskuelige og dyrere internationale kort. I dag er det tre til fire gange dyrere at bruge kort i Sverige end i Danmark. For at bevare det unikke og billige dankort, er det godt at finde gode samarbejdspartnere, som vi har i Forbrugerrådet, Dansk Erhverv og ikke mindst Nationalbanken, som har sat sig for at bevare dankortet. Den tidligere regering har bedt Nationalbanken varetage formandskabet i et nyt betalingsråd. Det er uvist, hvem der kommer til at sidde i rådet, men det er næsten sikkert, at Finansrådet og Forbrugerrådet, som i flere år har kæmpet for netop et betalingsråd, vil være repræsenteret. Her bør dansk detailhandel stå sammen og sikre sig indflydelse ved for eksempel at få Dansk Erhverv ind som modspil til bankerne, som har Finansrådet til at varetage deres interesser. Jeg tror, at vi går en spændende og arbejdsom tid i møde.
32 Kontakt: fra Ninki Bilvask NU MED 2 ÅRS GARANTI Jens Bundgaard Tlf. 40 68 10 55 Jimmy Petursson Tlf. 40 68 24 59 Kenn Nygaard Tlf. 40 68 20 55