Undervisnings- materiale - Dansk-tanzaniansk Netværk for ...

More documents

Recommendations

Info

BioLex Koens fordøjelse Koen er drøvtygger, dvs. at den tygger sin mad ad flere omgange. Koens føde består hovedsageligt af cellulose (ca. 50 % af græsset består ag cellulose). Ca. 8 timer om dagen bruger koen på at æde. Munden: Her rives eller bides føden af, tygges let igennem og føres første gang ned i vommen og den mikrobielle gæring påbegyndes. Den lette gennemtykning sker med henblik på, at kunne nå at indtage den størst mulige fødemængde, for så først senere at bearbejde den grundigt. Koen tygger drøv i ca. 8 timer. Det foregår ved at det grove materiale føres op i munden i føde boller på ca. 100 gram. Maden tygges til den er findelt og føres så ned i vommen igen. Vommen: I vommen foregår muskelkontraktioner, så indholdet æltes. På den måde sikres en grundig gennemtykning og en opblanding med mikroorganismer og spyt. Vommen er koens "gæringskammer", og er lang den største af koens maver. Her opholder sig enorme mængder af mikroorganismer. Mikroorganismerne kan udgøre op til 10 % af vommens indhold. Miljøet er anaerobt, pH ca. 5,5 - 7 og der forefindes altid føde. Mikroorganismer, der kan tilpasse sig disse forhold, har altså en sikret habitat. Der findes således specifikke organismer indeholdende de i koen manglende enzymer. Disse organismer nedbryder og udnytter næringsstofferne. Ud fra mikroorganismernes fordøjelsesprocesser opstår en del affaldsprodukter, bl.a. syrer, hovedsageligt eddikesyre, propionsyre og smørsyre, og luftarter som metan. Syrerne kan pga. det anaerobe miljø ikke nedbrydes yderligere, men optages fuldstændigt gennem vommens tarmvæg (formavernes slimhinde er karakteristisk ved, at ingen kirtler med fordøjelsesvæsker udmunder her. Derimod er den rigeligt forsynet med blodkar). Fjernelse af syrerne sikrer et neutralt miljø. Når det organiske materiale efter drøvtygningen er tilstrækkeligt findelt, passerer det videre til netmaven. Netmaven: Netmaven er en udposning til vommen. Her fortsætter den mikrobielle gæring. Det nu endnu finere materiale lukkes ind i den sidste af de tre formaver, bladmaven. Bladmaven: Bladmaven er opbygget som en bog med en masse blade ("blad"-maven), hvilket giver den en stor overflade. Dens struktur kan altså sammenlignes med tyndtarmens. Her absorberes en del væske og de syrer der er dannet i netmaven. De ufordøjelige dele, inkl.. bakterier og protozoer, føres nu til løben. Løben (kallunet): Løben svarer til maven hos mennesket. Her dræbes og mineraliseres størstedelen af protozoerne og bakterierne, det er især de proteinholdige dele af mikroorganismerne, koen får glæde af. Desuden får koen en smule kulhydrat ud af løben-processerne. Herefter føres "føden" videre via tynd- og tyktarmen til endetarmen. Koen lever altså af mikroorganismernes stofskifteprodukter og af nedbrydningen af protozoer (og bakterier) i løben. Den kommer egentlig selv kun til at fordøje en meget lille del af græsset, fordøjelsen er mest foregået ved mikrobiel gæring. Kilde: Koens fordøjelse, fra //www.wolsing.dk/biologi/opslag/k/koens_fordzjelse.html. Anders Brandt, Lysablid Skole. Lena Falk, Nydam Skolen. Monika Jensen, Gråsten Skole. Marianne Malling, Nordborg Skole, Jette Skov Norinder, Nordborg Skole 8
Illustration: Koens vom, netmave, bladmave og løben. Dannelse af metan Nedenstående informationer er fra Dansk Landbrugsrådgivning. Læse eventuelt mere om Metan på deres hjemmeside: http://www.lr.dk/kvaeg/informationsserier/kvaegforsk/1438.htm Det er de specielle metanogene bakterier der danner metanen. Produktionen af metan er en energigivende proces for disse bakterier, der samtidig forbruger overskydende brint som er fremkommet ved forgæring af foderet til eddikesyre og smørsyre (reaktion 1 og 3 i tabel). I vommen dannes metan primært ved reduktion af kuldioxid (CO2) (reaktion 4 i tabel), en proces som er med til at opretholde et lavt brinttryk i vommen. Dannelsen af eddikesyre og smørsyre er forbundet med brintproduktion. Derimod medfører dannelse af propionsyre et forbrug af brint. Produktionen af metan vil derfor afspejle balancen mellem på den ene side produktionen af propionsyre (reaktion 2) og på den anden side produktionen af eddikesyre og smørsyre (reaktion 1 og 3), som det ses af reaktionsligningerne i tabellen nedenfor. Tabel: De væsentligste støkiometriske ligninger af betydning for produktionen af metan fra kulhydrat. 1 C6H12O6 + 2H2O → 2CH3COOH + 2CO2 + 4H2 Eddikesyre 2 C6H12O6 + 2H2 → 2CH3CH2COOH + 2H2O Propionsyre 3 C6H12O6 → CH3CH2CH2 COOH + 2CO2 + 2H2 Smørsyre 4 4H2 + CO2 → CH4 + 2H2O Metan Kilde: http://www.lr.dk/kvaeg/informationsserier/kvaegforsk/1438.htm Anders Brandt, Lysablid Skole. Lena Falk, Nydam Skolen. Monika Jensen, Gråsten Skole. Marianne Malling, Nordborg Skole, Jette Skov Norinder, Nordborg Skole 9
Page 1 and 2: Bio gas ”Atomer og molekyler” -
Page 3 and 4: Fylde balloner med brint. .........
Page 5 and 6: Vi valgte biogas som undervisningsf
Page 7: Teoretisk baggrund Hvad er biogas.
Page 11 and 12: Den biologiske nedbrydningsproces.
Page 13 and 14: 3. Når gassen begynder at udvikles
Page 15 and 16: nærkontakt med reaktionsskemaer op
Page 17 and 18: Introduktion og opstilling af bioga
Page 19 and 20: Der er i dag gode muligheder for at
Page 21 and 22: almindelige familier. Nogle elværk
Page 23 and 24: Når kullene gløder, kan trækulsk
Page 25 and 26: En privat bonde i Karatu, som hedde
Page 27 and 28: Gassers tryk, Forsøg 1 Forbind sla
Page 29 and 30: Brinten analyseres ved: 1. Sætte e
Page 31 and 32: Bagepulver og eddike: Et fyrfadslys
Page 33 and 34: Lege De beskrevne lege har til form
Page 35 and 36: ”Atom-casino” Dette spil bygger
Page 37 and 38: 8. Brint fremstilles (Forberedt ind
Page 39 and 40: Forbundne kar, Forsøg 1: Materiale
Page 41 and 42: Gassers tryk, Forsøg 1 Forbind sla
Page 43 and 44: Fremstil Kuldioxid (Karbonoxid) Mat
Page 45 and 46: Gærforsøg Kom lidt gær i de to r
Page 47 and 48: Byg molekylerne Du får følgende m
Page 49 and 50: Energiforhold: International Energy
Page 51 and 52: Atomkort til Atomcasino H 1 Hydroge
Page 53 and 54: H 1 Hydrogen H 1 Hydrogen H 1 Hydro
Page 55 and 56: H 1 Hydrogen H 1 Hydrogen H 1 Hydro
Page 57 and 58: Molekylestrukturer Kilde: http://da
Page 59 and 60:
H Vand H2O O Vand Sumformel Struktu
show all

Undervisnings- materiale - Dansk-tanzaniansk Netværk for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?