LYDKULTUR 2012 | 1 - Vega

LYDKULTUR 2012 | 1

Forfattere 

Line Ingberg Jepsen 

Magnus Restofte 

Rasmus Bjørn Dahl 

Bidragydere 

Louise Skjoldborg Lessél • Lars Hylby-Christensen 

• Mathias Grip • Mathias Lyhne • Maria 

Grongstad • Lars Sloth • Jens Rømer • Oskar 

Jensen • Lene Vive Kristoffersen • Esben Marcher 

• David Saturnin • Søren Hvidt • Ayoe Fridriksdottir 

• Valdemar Meersohn Stauning • Alexandra 

Mauritzen • Anne Fink Riis • Turid Nolsøe • Diana 

Martin • Sebastian Rønde Thielke • Nicolai Kofod 

Larsen • Kristian Rømer • Lasse Munk • Rikke 

Edvardsen • Anders Hoffmeyer 

Foto 


Jonas Bang 

Spectrogram 

Nicolas Dalby 

Forsidefoto 

Nicolas Dalby 

Layout 

Simon Faerstain 

www.faerstain.dk 

VEGA 

Enghavevej 40, 1674 København V 

Antal koncerter årligt: 300 

Kapacitet: 2300 

(fordelt på Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar) 

Forbrændingen 

Vognporten 11, 2620 Albertslund 



Gimle 

Helligkorsvej 2, 4000 Roskilde 



Global CPH 

Nørre Allé 7, 2200 København N 



Klaverfabrikken 

Fredensvej 12, 3400 Hillerød 



(fordelt på Truckhallen og Buddhas-scenen) 

Templet 

Jernbanevej 16, 2800 Kgs. Lyngby 


Kapacitet: 150-250 

26 Frivillighed 

2 | LYDKULTUR 2012 LYDKULTUR 2012 | 3 

17 

29 

12 

08 

Add-ons 

Digitalisering 

Videoproduktion 

Netværk & Workshops 

Indhold 

Forord .............................................................................. s. 4 

Om Lydkultur .................................................................... s. 6 

Netværk og Workshops .................................................... s. 8 

Udvikling og idéer ........................................................... s. 10 

Videoproduktion - VEGA ................................................. s. 12 

Særarrangementer - VEGA ............................................. s. 14 

Add-ons - Forbrændingen .............................................. s. 17 

Add-ons - Global ............................................................ s. 20 

Digitalt interaktionsdesign - Klaverfabrikken .................... s. 23 

Frivillighed - Gimle .......................................................... s. 26 

Digitalisering - Templet .................................................... s. 29 

Finaleevent - VEGA ......................................................... s. 32 

Konklusion ...................................................................... s. 36 

Evaluering af projektformning og workshopform ............. s. 40 

Perspektivering ............................................................... s. 41 

Idékatalog ....................................................................... s. 42

Forord 

Når et punktum bliver en indledning 

Det kan føles en smule mærkeligt at forsøge at sætte et 

punktum for en innovationsproces, som jo næsten lige er star- 

tet op, og som på alle niveauer er dynamisk og meget subjektiv. 

At skulle indfange alle nuancer og læringsprocesser i noget 

så gammeldags som en rapport, kan også synes en smule 

ambivalent, når netop det at rykke sig frem, til siden – og bare 

ikke tilbage – har været en af metoderne i Lydkulturnetværket. 

Ikke desto mindre vil vi i denne rapport forsøge at give et 

indblik i den proces, vi har været igennem i Lydkultur. Ikke som 

et punktum for et projekt og en proces, men mest af alt som 

en status. Projektet Lydkultur har nemlig været så positiv en 

oplevelse for alle de involverede spillesteder, at vi vil fortsætte 

netværket i 2013, med håb om at kunne bibeholde fremdriften 

ved den påbegyndte innovations- og kompetenceudvikling 

spillestederne imellem. 

Generelt har vi haft et ønske om at rykke ved vanetænkningen 

i, hvordan spillestederne tænker, producerer og formidler 

koncerter. Vi har ikke flyttet bjerge, men vi har flyttet bakker hos 

alle de involverede spillestederne – lige fra ledere til frivillige. 

Samarbejdet på tværs af organisationerne har været en stor 

styrke i Lydkultur, og hvis der skal udpeges én vigtig lære, så er 

det vigtigheden af at turde have en åben dialog branchekollegaer/konkurrenter 

imellem. At turde stille ”de dumme spørgsmål” 

og at blive presset til at spørge sig selv: ”Hvorfor? Hvorfor gør vi 

sådan her? Og hvad er barriererne for at gøre det anderledes og 

bedre?” Fokus har derfor været på konstruktive relationer – med 

kollegaer, samarbejdspartnere, brugere og konkurrenter. Således 

har Lydkultur primært handlet om at finde frem til processer, der 

kan skabe innovation hos spillestederne. Innovation, der ruster 

dem til at indtænke forbedringer af koncertoplevelsen som en 

naturlig del af driften af et spillested. 

Vi opfordrer til at tage fat i projektdeltagerne for gode råd til 

eventuel opstart af eget innovationsnetværk samt uddybning af 

erfaringer med de forskellige testelementer og add-ons til kon- 

certoplevelsen. Vi byder desuden ind med en åben workshop i 

marts 2013, der har fokus på, hvordan man starter sit eget innovations- 

og erfaringsnetværk op, eller/og hvordan man evt. kan 

blive en del af det eksisterende Lydkulturnetværk. Mere info om 

dette på lydkultur.dk samt vega.dk. 

Ydermere opfordrer vi spillesteder til at kigge forbi www.lydkultur.dk 

for flere videoer, projektuddybninger samt statistiske 

data. 


God læselyst! 

Magnus Restofte 

Kommunikations- & souschef, VEGA 


Projektleder, Livelaboratoriet

Om Lydkultur 

Musikbranchen befinder sig i en stor transformationsproces. 

Fokus er definitivt flyttet fra fysisk CD/pladesalg og traditionelle 

massemedier over mod koncertmarkedet og et fragmenteret digitalt 

mediebillede med streamingtjenester som det nyeste skud 

på stammen. 

Koncertmarkedet er derfor blevet det sted, musikerne og deres 

agenter/managements tjener deres penge. Det er her, nye 

forretningsmodeller udvikles, og det er her, nye bands bliver eksponeret 

for og finder deres publikum. Koncertmarkedet er dermed 

for alvor blevet ”Big business”, hvilket har skærpet konkurrencen 

om at præsentere og arrangere koncerter. 

Som spillested bliver man nødt til at fokusere på udvikling 

og innovation for at finde det uudnyttede potentiale og evt. nye 

forretningsmodeller. Og potentialet i rytmisk musik er stort og 

udviser vækstrater, der langt overgår de fleste traditionelle erhverv. 

Finanskrisen har med al tydelighed også gjort det meget 

klart, at spillestederne i endnu højere grad skal udvikle nye forretningsmodeller 

eller raffinere deres tilbud til publikum, bands 

og managements for at kunne overleve. Oplevelsen skal derfor 

have en større værdi for brugerne – både økonomisk og kulturelt. 

Alt andet end lige, bliver det nødt til at ske gennem en generel 

udvikling af hele koncertoplevelsen og den vanetænkning 

hele musikbranchen – spillestederne inklusiv – har omkring, 

hvordan en koncert bør opleves. 

Vanetænkning og mangel på ressourcer gør 

det svært at tænke nyt 

Men der kan være langt fra tanke til handling. Det er svært 

at bryde vanetænkningen, og de knebne ressourcer gør, at 

mange holder sig fra at prøve noget nyt. Der skal normalt 

håndfaste beviser på bordet, før man tør give sig i kast med en 

anden måde at gøre tingene på. Og hvis man hverken synes, 

man har tiden eller økonomien til at prøve andre måder at drive 

koncertvirksomhed på, så sker der ingenting, og gode idéer 

bliver derfor forkastet med den begrundelse, at der simpelt hen 

ikke er ressourcer nok. 

Med projekt Lydkultur har der været mulighed for, og investeringslyst 

til, at afprøve mange af de idéer, der tidligere 

ikke har været ressourcer til. Dette projekt forsøger således at 

klæde spillesteder (og kulturinstitutioner generelt) på til en ny 

dagsorden, eller rettere til at kunne præge dagsordenen, hvor 

dialog samt fokus på nye metoder og forretningsmodeller er 

alfa omega for overlevelsen. 

Samarbejde og netværk er vejen frem 

Kort fortalt er Lydkultur et et-årigt udviklings- og netværksprojekt. 

Udviklende, fordi fokus er på at skabe forandring og 

nytænkning i koncertbranchen. Netværksskabende, fordi vi 

tror på, at samarbejde med ligesindede er vejen frem. Det er 

via netværk og konstruktive relationer, vi kan hjælpe hinanden, 

skabe rum for sparring, få stillet de rette spørgsmål, eksperimentere 

og dermed åbne op for kreativiteten og skabe udvikling. 

Partnerkredsen i Lydkultur blev derfor også sammensat 

med det fokus at lave et netværk, der havde lysten til sammen 

at skabe ny viden gennem fælles erfaringsudveksling, workshops 

og testkoncerter. 

Netværket består af VEGA, Forbrændingen i Albertslund, 

Gimle i Roskilde, Templet i Lyngby, Klaverfabrikken i Hillerød 

og Global i København. VEGA er projektholder og tovholder på 

Lydkultur, og Livelaboratoriet, der arbejder med udvikling inden 

for koncerter og livemiljøet, har været facilitator af idéudvikling, 

afvikling af workshops og test samt evaluering gennem hele 

projektforløbet. 


Foto: Videostills

Netværk 

Workshops 

Lydkulturs netværksgruppe har hver måned i 2012 – fra ja- 

nuar til maj og august til december – afholdt workshops, hvor 

tests og evalueringer er udviklet og udformet. Alle spillestederne 

i netværket har afholdt minimum én workshop i eget hus, og 

netværksgruppen har således oplevet samtlige spillesteder bag 

facaden. Man bliver klogere på, hvordan de enkelte spillesteder 

ser ud og fungerer, og så giver det ikke mindst perspektiv på, 

hvordan ens eget spillested er udformet, og hvordan man driver 

stedet. I forhold til arbejdet i workshops er det desuden en fordel 

at sidde ”midt i” konteksten, når kreativteten slippes løs. 

Udvikling af tema 

Selvom de månedlige workshops har ligget fast i projektet, 

så er temaerne udarbejdet undervejs. På den måde har vi 

arbejdet med en løs projektledelse, hvor temaer og tendenser 

er koblet på, som projektet skred frem. Netværket har også 

selv været medbestemmende i forhold til interessante temaer – 

eksempelvis arrangerede vi en ekstra workshop med fokus på 

digital kommunikation uden tilknytning til en særlig koncertevent. 

Det digitale kommunikationsbureau YourWaves hjalp os med at 

evaluere vores foreløbige indsats og gav samtidig en lektion i, 

hvordan vi fremadrettet arbejder med internettets muligheder og 

begrænsninger. 

”I projektdesignet har det været vigtigt at 

holde fast i en månedlig workshop – dels 

for at holde netværkets engagement for 

projektet ved lige, men også for at sikre 

en kontinuitet i arbejdsmetoder, således at 

ledere og medarbejdere vænner sig til at 

arbejde med idéudvikling på daglig basis.” 

– Rasmus Bjørn Dahl, 

projektleder i Livelaboratoriet 

Workshops 

Hver workshop har haft et særligt tema, og rapporten dykker 

ned i de enkelte workshops og events, der tog udgangspunkt i 

følgende temaer: 

Videoproduktion – Koncertaften med VEGAs Udvalgte 

Særarrangementer – Koncert med ”WhoMadeWho – 

Spejlvendt i VEGA” 

Add-ons – Koncert med Lukas Graham på Forbrændingen 

Add-ons – Koncert med Filastine på Global 

Digitalt interaktionsdesign - Støj Festival på Klaverfabrikken 

Frivillighed - Koncert med Klumben & Raske Penge på 

Gimle 

Digitalisering og add-ons – Koncert med Rangleklods i 

Templet 

Finale event: Afprøvning af nogle af de bedste idéer 

gennem projektets forløb – 2 koncerter med 

Turboweekend i Store VEGA. 

En central opgave i forbindelse med Lydkulturs workshops 

har været at indføre en ny, åben og kreativ tænkning på spillestederne. 

Vi skal undgå business as usual og i højere grad tilgå 

opgaverne uden de sædvanlige restriktioner. Restriktioner, der 

ofte er selvpåførte, men som naturligvis også forekommer som 

følge af hele koncertsystemets mange aktører, regler, rettigheder 

og økonomiske udfordringer. 

Derfor har planlægningen af de enkelte workshops ændret 

fokus fra først at lægge vægt på idéudviklingsmetoder og ned- 

brydning af vanetænkningen til at handle mere om at fokusere på 

nye muligheder og løsninger på konkrete udfordringer. 

Alle workshops har haft et fagligt oplæg, enten af Livelaboratoriet 

eller en ekstern oplægsholder, og det har omhandlet et 

tema eller en særlig udfordring, som det pågældende spillested 

står med. Udover det faglige oplæg har deltagerne selv stået for 

indholdet, idet resten af workshoppens diskussioner og øvelser 

har taget udgangspunkt i nye idéer eller kendte erfaringer fra de 

enkelte spillesteder. Her har styrken i et alsidigt netværk været 

tydelig, men vi har samtidig set, at mange problemstillinger er 

generelle udfordringer for spillestederne. 

Denne model illustrerer det cykliske workflow i 

Lydkultur. Fra idéudviklingens åbne brainstorm 

over en konkretisering og produktion og til 

sidst over i måling, undersøgelser og evaluering. 

Modellen giver mulighed for at 

skærpe både målsætninger, metode 

og den fremadrettede strategi for 

projektet. 

Læs et kort interview med 

Martin Ibsen fra YourWaves 


Foto: Rasmus Bjørn Dahl

Udvikling 

og idéer 

”Sådan har vi altid gjort” eller ”Sådan gør man.” Lyder det bekendt? 

Tænk hvis vores antagelser er fejlagtige? Så har vi 

drevet spillestederne, opfattet og behandlet slutbrugerne 

og andre interessenter på baggrund af fejlagtige antagelser. 

Antagelser, der måske er baseret på, hvordan det 

var at drive et spillested i 1999 eller før. Verden er i konstant 

udvikling, og det bør spillesteder også være. 

Styrken i et netværk af spillesteder er med Lydkultur 

blevet tydeligt for alle involverede. For hverken enkeltpersoner 

eller enkelte spillesteder har alle svarene 

i den komplekse virkelighed, vi lever i, og det er derfor 

altafgørende at stille spørgsmålstegn til nuværende forretningsmodeller 

og at inddrage erfaringer og idéer fra 

alle i spillestedets organisation i netværket. Lydkulturs 

netværksgruppe har således inddraget både medarbejdere 

og frivillige i udviklingsarbejdet og samtidig åbnet 

op for revidering af sædvanlige produktionsprocesser og 

præmisser. 

I årets løb har spørgsmål som: ”Sælger vi billetter, eller 

sælger vi oplevelser?”, ”Har vi fokus på kreativitet eller 

drift?” og ”Er vi en passiv skal eller en aktiv medskaber?” 

sat gang i mange overvejelser, og de har inspireret til nye 

idéer og tiltag. 

10 | LYDKULTUR 2013 

Inkludering af medarbejdere og frivillige har samtidig 

givet en vigtig indsigt i, om ledere, medarbejdere og 

frivillige tænker spillestedsdrift- og udvikling på samme 

måde. Går tilgangen til arbejdet i arv gennem virksomheden, 

eller er der plads til nytænkning? Lydkultur har 

vist, at spillestedernes forretningsmodeller sagtens kan 

tåle at blive udfordret, og at der er plads til fornyelse i 

måden, hvorpå vi arbejder med udvikling af koncerter. 

Baggrunden for metoderne til idéudvikling i Lydkultur 

udspringer dels fra innovationsmetoder i agil 

projektledelse og dels fra dialogisk kommunikation. 

Projektet er således baseret på agile metoder som 

løbende udvikling, trinvis forbedring og cykliske iterationsmodeller 

til at opnå nye idéer og tiltag. Udgangspunktet 

for udformningen af øvelser til de enkelte 

workshops er dialog og forskellige former for idéudviklingsøvelser. 

Undervejs i projektet har vi kunnet lære af 

de tidligere processer og således tage udgangspunkt i 

den nye viden forud for kommende udviklingsprocesser. 

Fordi Lydkultur består af mange små delprojekter, 

har det været umuligt at forudsige projektets fulde omfang 

og muligheder gennem et helt år. Derfor er der 

arbejdet i iterationer, som løbende er blevet tilpasset 

de forudsætninger, omverdenen afgiver, og som de enkelte 

spillesteder lever med. 

På de følgende sider kan du læse om de mange modeller 

og idéer, Lydkulturnetværket er kommet omkring i årets løb. De 

er alle udviklet på workshops, hvor både ledere, medarbejdere 

og frivillige har arbejdet sammen om at udfordre den gængse 

tilgang til koncertproduktion og arbejdet med business as 

unusual. Afsnittene er bygget op omkring de enkelte koncerter, 

der har været udvalgt til Lydkultur testkoncerter. Valget af koncerterne 

har spillestederne selv stået for – nogle har prioriteret 

udsolgte koncerter for at have størst muligt publikum og dermed 

flest mulige testpersoner, andre har baseret deres valg på det 

kunstneriske eller bandets evne eller potentiale inden for temaet. 

Vi har valgt at afslutte hvert afsnit med at ridse erfaringerne fra 

forløbet op. 

v 

Foto: Rasmus Bjørn Dahl 

LYDKULTUR 2012 | 11


VEGA 

Den 20. januar 2012 spillede Ulige Numre, Soffie Viemose, Shaq Boosie, 

Penny Police, Death Valley Sleepers og Rangleklods i Lille VEGA og i 

VEGA Lounge til VEGAs Udvalgte. Lydkultur gik i dybden med hvordan 

videooptagelse af koncerter kan produceres, distribueres samt hvilke 

muligheder og udfordringer, der er i forbindelse med videoproduktion på 

et spillested. 

Hvorfor? 

Formålet med at filme koncerterne til VEGAs Udvalgte var et 

forsøg på at forlænge koncertoplevelsen for publikum og samtidig 

give noget konstruktivt videre til artisterne. 

Desuden filmer en stor del af koncertpublikummet i dag med 

deres smartphones i løbet af en koncert, så her er idéen istedet 

at give både bands og publikum en koncertoptagelse, hvor både 

billede og lyd er i top. 

Idéudvikling 

Workshoppen forud for VEGAs Udvalgte handlede primært 

om, hvordan man kan anvende videoer - både professionelle 

og brugergenererede - til både at forlænge publikums oplevelser 

og skabe værdi for spillested og artist: Hvordan skaber vi 

det gode indhold? Hvordan sørger vi for, at formatet er delbart 

og dermed giver gode virale muligheder? Hvordan integrerer 

vi en økonomisk tankegang i produktionen af koncertvideoer? 

Til workshoppen var der blandt andet inputs fra: 

EMI + Volcano – om koncertvideoen med Freja Loeb, 

optaget til VEGAs Udvalgte 2011 

Interview med Copenhagen Beta og Køkken Session 

om alternative videooptagelser 

YourWaves – om digital kommunikation på nettet. 

Hvordan deles videoer, og hvad skal de indeholde? 

Event 

VEGAs Udvalgte løb af stablen fredag d. 20. januar i Lille 

VEGA og VEGAs Lounge, hvor i alt seks bands optrådte. Alle 

bands fik filmet deres koncerter, og hvert band udvalgte to 

numre som kameraholdene skulle have særligt fokus på, og 

som derefter blev færdigredigeret. Således fik alle bands mulighed 

for at lægge vægt på nogle særlige numre (måske en 

kommende single), som herefter kunne bruges som en del af 

bandets markedsføring eller som musikvideo. Resten af optagelsen 

fik de tilbudt som råt materiale, de selv kunne arbejde 

videre med. 

Der var hyret to kamerahold; et til koncerterne i Lille VEGA 

og et til koncerterne i VEGAs Lounge. 

Erfaring 

Ud af de seks bands til VEGAs Udvalgte, var det kun Rangleklods, 

der havde gjort sig nogle videre tanker med hensyn til 

brugen af koncertvideoen. Den skulle bruges som billedside til 

singlen ”Empty”. De øvrige optrædende havde ikke lagt planer 

for videre brug af koncertvideoen. De har set videooptagelsen 

som et tilbud, men ikke som en reel mulighed for at bruge videoen 

i deres markedsføring og promovering. 

Omkostningen for spillestedet ved at optage koncertvideoer 

står derfor ikke umiddelbart mål med brugen og dermed 

virkningen af den. Hverken tidsmæssigt eller økonomisk. 

VEGA har dog valgt også at optage 

kunstnerne til VEGAs Udvalgte 2013: 

”Optagelser af ét track af en artist til VEGAs 

Udvalgte skal i et økonomisk perspektiv 

ses ud fra, hvor mange visninger videoerne 

får igennem et år. For os som spillested er 

værdien adgangen til brugerne. Dermed 

ser vi optagelserne som værende en alternativ 

branding- samt marketingsstrategi, 

hvor kontaktprisen per publikum meget 

gerne på et år skal ligge på ca. 1-2 kr. 

Dvs. koster det 20.000 kr. at få lavet 6 

gode tracks med artisterne, og videoerne 

efterfølgende på et år får i alt 20.000 

visninger, så vil kontaktprisen være på 1 kr. 

per visning, hvilket er godkendt. Sekundært 

får vi adgang til en masse gatekeepers 

(artister og firstmover-publikummer), som 

kan påvirke deres egne netværk - hvis 

altså indholdet er interessant nok at dele. 

Og det er en optagelse fra en mobiltelefon 

sjældent, hvorimod en kvalitetsoptagelse 

giver et bedre indtryk.” 

- Magnus Restofte, 

Kommunikations- og Souschef i VEGA. 



Interview med Vegas Udvalgte 

2012: Ulige Numre, Penny Police 

og Soffie Viemose, samt Vegas 

booker Lene Vive Kristoffersen:

Særarrangementer 

VEGA 

Der blev vendt rundt på de velkendte rammer i Store VEGA, da electrorock-bandet 

WhoMadeWho inviterede publikum med op på scenen 

til en unik og intim koncert, som gav publikum mulighed for at opleve 

VEGA fra musikernes perspektiv. 

Til denne koncert gik Lydkultur i dybden med, hvornår og 

hvordan der skabes værdi i forbindelse med et særarrangement, 

og hvem særarrangementer på spillestederne skaber værdi for. 

Koncerten blev til i samarbejde med Frost Festival, der netop 

arbejder med at rykke rundt på rammerne for den traditionelle 

koncert. 

Koncerten ”WhoMadeWho – Spejlvendt i VEGA” var lagt dagen 

før udgivelsen af deres album Brighter, og det var desuden 

god PR for en kommende koncert i Store VEGA. 

Hvorfor? 

Hele koncertsystemet i den danske livebranche er præget 

af rutine og faste processer. Men hvad sker der, hvis man udfordrer 

rutinen for både spillested, band og publikum – hvis 

man vender det hele på hovedet? Kan et spillested på længere 

sigt profitere ved at investere i en oplevelse, der vender op og 

ned på rutine og processer? Disse spørgsmål satte Lydkultur 

sig for at diskutere og udfordre med nye idéer. 

Idéudvikling 

Workshoppen handlede denne gang om: 

Oplevelsesteori – hvordan gør oplevelser en forskel? 

Idéudvikling med fokus på eksklusive særarrangementer 

på spillestederne 

Værdi: Konkrete mål for økonomi (kortsigtet/langsigtet), 

brandingværdi og kunstnerisk værdi. 

Videooptagelse til deling og branding 

Lydkulturnetværket blev her sat på prøve i 

forhold til at udvikle idéer ud fra 10 karakteristika, 

der er afgørende for ”den gode oplevelse”: 

1. Interaktiv 

2. Intim 

3. Nærhed 

4. Autenticitet 

5. Unik 

6. Involverende 

7. Levende 

8. Lærende 

9. Interessant 

10. Relevant 

Ud fra disse punkter blev der udviklet idéer til nye koncertkoncepter. 

Udover de 10 punkter fik deltagerne udleveret plantegninger 

over de involverede spillesteder, således at idéerne 

kunne relateres til de fysiske rammer, som spillestederne hver 

især har. Idéerne var ikke målrettet WhoMadeWho koncerten, da 

den blev til i samarbejde med Frost, men de var derimod af mere 

generel karakter. Læs mere om idéerne i idékataloget bagerst i 

rapporten samt på lydkultur.dk. 

Eventet 

Den spejlvendte koncert gik ud på at anvende rummet på en 

ny måde – at lege med den velkendte ramme og samtidig åbne 

en del af spillestedet, som publikum normalt ikke ser. Således 

delte publikum backstageområdet med bandet og fulgte 

dem op på scenen i Store VEGA. Selve salen var tom og 

blev dermed brugt som en form for scenografi for Who- 

MadeWho, der stod med ryggen til salen, og publikum 

var derfor inviteret til en intim fest i utraditionelle rammer. 

Der var kun et yderst begrænset antal billetter i salg 

på vega.dk + en liste af inviterede branchefolk. Publikum 

havde mulighed for at få et trykvarmt eksemplar af 

bandets nye album, Brighter, med sig hjem, inden det 

udkom dagen efter, og publikummer med billet til både 

denne koncert og bandets koncert i Store VEGA halvanden 

måned senere, fik desuden en WhoMadeWho 

goodiebag. 

Erfaring 

Billetterne røg meget hurtigt, og der var en rigtig 

god og forventningsfuld stemning i backstageområdet 

før koncerten. Også på scenen var stemningen høj, og 

publikum havde en fest. Det var dog tydeligt, hvem der 

var betalende publikum, og hvem der var med i brancheregi, 

for mens den ene halvdel af scenen gav den gas, 

var den anden halvdel mere observerende. Det kræver 

da også sin mand at feste igennem på en søndag, og 

det var lidt ærgerligt, når nu WhoMadeWho er kendt for 

deres festlighed. Men publikum fik, hvad de kom efter – 

nemlig en særlig oplevelse med et særligt band: 


Foto: Jonas Bang

Produktionsmæssigt var der ikke den store forskel fra en nor- 

mal produktion. Eneste forskel var groft sagt vinklen på spotsne, 

så teknisk set skal man ikke punge ud. Men da der ikke er de 

store publikumsindtægter i et eksklusivt arrangement som dette, 

skal det bruges, når det giver mening. Og det gjorde det bestemt 

for WhoMadeWho. Publikum fik en fantastisk oplevelse, der kom 

fokus på bandets nye album, den efterfølgende (normale) koncert 

i Store VEGA blev udsolgt hurtigere end forventet, og så blev 

videooptagelsen en succes. En meget langtidsholdbar succes, 

da den stadig bliver set i hele verden via Youtube. 

”Jeg synes, det var super fedt at få 

denne unikke koncertoplevelse, der var 

eksklusiv for os 150 publikummer. Det 

ville jeg nødig være gået glip af. Nu kan 

jeg sige, at ’jeg var der’, og det er super 

fedt!” 

– Rikke Edvardsen, 

koncertgænger og WhoMadeWho-fan 

Se videoen fra WhoMadeWho’s 

spejlvendte koncert her: 

Mikael Pass, leder af FROST Festival, 

om ”WhoMadeWho – Spejlvendt i 

VEGA”: 

”Man skal huske på at værne om det klassiske koncertformat, 

der jo overordnet fungerer fantastisk. Men 

denne type arrangementer kan helt klart være med til at 

genopfinde et spillested og give både bands, publikum 

og ansatte et godt og kreativt afbræk fra hverdagen. 

Men man skal passe på, at denne slags ting ikke bare 

bliver en gimmick. Man skal kun gøre det, hvis bandet 

og konteksten er den rette. Et spillested kan sagtens 

have en koncertrække, hvor man prøver nye grænser 

af i bygningen og med sit publikum. Men det må ikke 

blive normen, men derimod den gode undtagelse, 

som sætter det øvrige koncertprogram i perspektiv. Vi 

gjorde det som en del af en festival, der netop er sat i 

verden for at skabe alternative oplevelser, og her gav 

partnerskabet mellem VEGA og FROST mening.” 

Foto: Jonas Bang 

Add-ons – 

Forbrændingen 

Add-ons skal forstås som en slags tillægsprodukter til en koncert. Produkter, 

der kan forbedre oplevelsen og skabe merværdi for spillestedet, 

kunstneren og publikum - før, under og efter koncerten. Det er således 

afgørende at tage højde for forventningsopbyggende og erindringsskabende 

elementer, når man arbejder med add-ons. Vi testede virkningen 

af add-ons første gang til en koncert med soulpop-stjerneskuddet Lukas 

Graham på Forbrændingen. 



Hvorfor? 

Spillestederne i Lydkulturnetværket har længe udtrykt et 

ønske om at kunne udvide koncertoplevelsen og dermed for- 

retningsmodellen til også at omfatte tidsrummet før og efter 

selve koncertoplevelsen. Med udgangspunkt i begrebet addon 

tog vi derfor hul på et fælles idékatalog med tillægsprodukter 

eller ydelser, der kan bruges til at supplere den sædvanlige 

koncertpalet. Forbrændingen har desuden et ønske om at 

lokke flere københavnere til at tage turen til Albertslund, der 

kun ligger ca. 20 min. fra København. 

Idéudvikling 

Til workshoppen på Forbrændingen var idéudviklingen kendetegnet 

ved flere opdelte gruppeøvelser. Deltagerne blev inddelt 

i små grupper og bedt om at udvikle idéer inden for særlige 

temaer som eksempelvis transport, velkomst, kø, ventetid, afgang, 

interaktion og økonomi. Herefter blev gruppernes idéer 

sendt rundt af tre omgange, således at alle kunne komme med 

inputs til samtlige idéer, men samtidig kun have ét fokusområde 

ad gangen. 

Ventetid (for publikum) blev et særligt tema til denne workshop, 

da Lukas Graham blev inviteret til at spille til finalen i 

X-Factor 2012 samme aften, som han skulle give koncert på 

Forbrændingen. TV-showet fandt sted i Herning, så koncerten 

endte med at blive udskudt to timer. Forbrændingen valgte dog 

at holde fast i den normale åbningstid, så udfordringen var at 

underholde publikum i de ekstra timer. De endeligt udvalgte idéer 

er beskrevet til højre, og resten af idéerne, der kom frem på 

workshoppen, kan du læse om bagerst i rapporten. 

Event 

Gennem workshoppen og en række møder mellem Livelaboratoriet 

og Forbrændingen blev følgende add-ons en realitet 

i samarbejde med sponsorer og samarbejdspartnere: 

Gratis S-togs-transport til Albertslund St. ved fremvisning 

af koncertbilletten. 

Goodiebags til de første 100 gæster. (50 styk på Hovedbanegården 

og 50 styk i døren på Forbrændingen) 

Poserne, der var i god bomuldskvalitet og havde 

Forbrændingens logo på, indeholdt blandt andet en 

fribillet til en kommende koncert på Forbrændingen, 

gratis øl/vandbillet, Kims chips og kondomer. 

Før-fest: Opvarmning på togturen hele vejen fra Københavns 

Hovedbanegård med frivillige fra Forbrændingen, 

der sørgede for musik og stemning undervejs. 

Dj og underholdning i gangtunnelen ved Albertslund St. 

Frivillig velkomstgruppe, der bød publikum velkommen 

og bistod med information om spillestedet og kunstneren. 

Konferencier og Dj som samlingspunkt på scenen mellem 

opvarmningsband og hovednavnet. 

Storskærm med videohilsen fra Lukas Graham og tracking 

af hans tur fra Herning (X-Factor-finalen) til Forbrændingen, 

så publikum kunne følge bandet, mens de ventede. 


Erfaring 

Togturen fra Hovedbanegården med frivillige og Dj på Albertslund 

Station blev godt modtaget af publikum, der smilende 

begav sig af sted i S-toget og endda kickstartede festen 

med dans og godt humør på stationen. Festen på Albertslund 

Station varede i omkring 20 minutter, og samtlige publikummer 

fra S-toget tog ophold og blev en del af den. Vi interviewede 

flere publikummer undervejs, og de bekræftede, at idéen med 

fysisk at komme ud og møde publikum i byrummet blev opfattet 

positivt. Hertil skal det dog med, at flere af de øvrige 

rejsende på Københavns Hovedbanegård gik i en stor bue 

udenom koncertpublikummerne på perronen og således ikke 

følte sig inkluderet. Derved kan man diskutere om spillestedet 

rent faktisk åbner op for omverdenen, eller man blot flytter en 

lukket klub til et andet ”rum”. 

Forløbet fra forfesten og til koncertstart blev ligeledes en 

positiv oplevelse, hvor mange publikummer efterfølgende tilkendegav, 

at de følte sig taget hånd om og som noget særligt. 

Især videohilsner fra bandet og den personlige velkomst ved 

indgangen var medvirkende til det positive indtryk. Ventetid 

blev således til en spændende del af en samlet oplevelse, hvor 

trackingen af bandets tur fra Herning til Albertslund var intens 

og stemningsskabende. Således blev det tydeligt, hvor enkelt 

man kan udfylde ventetiden frem mod koncertstart og samtidig 

lave en effektiv opbygning af stemningen, der kulminerer med 

”Lukas er i huset” og hele bandets indtræden på scenen. 

Goodiebags og gaver blev selvsagt positivt modtaget, men 

især fribilletten til en kommende koncert på Forbrændingen 

var en tydeligt positiv overraskelse for mange. Forbrændingen 

havde bevidst valgt at knytte fribilletten til en koncert to uger 

efter, der ikke så ud til at blive udsolgt. Cirka 10% benyttede 

sig af fribilletten, og Forbrændingen fik således ekstra ”gratis” 

publikummer ind til koncerten og dermed mulighed for mersalg 

i baren. 

Alle disse ekstra tiltag har kunnet lade sig gøre med støtte 

fra Lydkultur, Livelaboratoriet og især Forbrændingens mange 

frivillige. Det kræver selvsagt nogle ekstra ressourcer at sætte 

så mange nye tiltag i gang på en enkelt aften. Men de er givet 

godt ud, hvis man forstår at genbruge idéerne. Forbrændingens 

frivillige har givet udtryk for, at det har haft uvurderlig 

betydning for, både deres engagement og ansvarsfølelse at få 

lov til at tage del i de nye idéer og samtidig få ansvaret for at 

de bliver sat i spil. Forbrændingen har siden koncerten med 

Lukas Graham fortsat med flere af idéerne til andre koncerter. 

Blandt andet er både konferencier, Dj på Albertslund St. og 

aftaler med S-tog om forskellige transportmuligheder blevet 

ført videre, og det åbner op for, at flere københavnere vil tage 

koncerttoget mod Albertslund. I videoen fra Lukas Graham på 

Forbrændingen, på lydkultur.dk, går ét udsagn fra publikum 

således også igen: ”Vi kommer helt sikkert igen. Helt sikkert!” 

Se videon fra Forbrændingen. 

Når ens rytme og vaner brydes skærpes 

opmærksomheden. 



Add-ons 

Global 

Hvordan kan åbenhed bruges til at skabe øget synlighed og til at skabe 

en endnu federe oplevelse? Vi ser nærmere på, hvad der sker, når spillestedet 

inviterer publikum til at komme forbi inden koncerten og med 

forskellige tiltag øger synligheden for både gæster, artister, frivillige og 

stedet selv. Vi prøvede det af en sommeraften til en koncert med den 

amerikansk/indonesiske dupstep-duo Filastine på spillestedet Global, 

der ligger lidt gemt, tæt på det populære Sankt Hans Torv på Nørrebro. 

Hvorfor? 

Et meget reelt problem for mindre spillesteder er at finde 

den rigtige måde at gøre opmærksom på sig selv både i gadebilledet 

og på nettet. Kendskab til målgruppen gennem øget 

åbenhed og dialog kan være en del af løsningen. For Global 

handler problemet om synligheden af stedet: tilbagetrukket i en 

baggård kan det være svært at trække folk ind fra gaden, på 

trods af en ellers central beliggenhed på Nørrebro. Men problemet 

handler også om stedets faste, men lille kundegruppe, der 

ikke på sigt vil kunne generere den ønskede økonomiske sikkerhed. 

Der er simpelthen ikke nok synlighed omkring stedet, 

ikke nok outreach mod publikum, gaden og bylivet. 

Idéudvikling 

Til workshoppen arbejdede hele netværksgruppen med at 

øge Globals synlighed, mulighed for dataindsamling og kvalitetsmåling 

af nye tiltag. Tidsrummet op til den planlagte event 

var kort, så rammen for udvikling og gennemførelsen af nye 

add-ons var presset. Der blev arbejdet med at skabe større 

billetsalg til koncerten, at skabe et møde mellem spillested, 

artist og publikum som en central del af oplevelsen og endeligt 

med, hvordan spillestedet på sigt kan skabe en relation til 

publikum, der gør, at de kommer, uanset musiktilbuddet den 

pågældende aften. 

Workshoppen foregik primært som en brainstorm, hvor de 

deltagende spillesteders repræsentanter og frivillige bød ind 

med ideer og problemstillinger, som efterfølgende samledes til 

en central ide. Herefter fik de til opgave at konkretisere idéerne 

med henblik på tid, udførsel, økonomi og samarbejdsmuligheder. 

Event 

Med tiltag til en minimal udgift inviterede Global publikum 

nærmere med ”Bass N’ BBQ”, der bød på åben grill og hygge 

i gården fra kl. 19 og frem til aftenens koncert med Filastine. 

Her kunne publikum møde musikerne og stedets frivillige over 

grillmaden, og Global kunne desuden lære deres målgruppe 

bedre at kende. Bandets visuals blev også brugt i indgangspartiet, 

så man fik skabt en sammenhæng mellem bandets 

brand og Global. 

Der var godt gang i grillen og masser af kød til gæsterne. 

Global havde placeret en række bænke udenfor sammen med 

en overdækket Dj-pult og en udendørs fadølsbar, så der var 

lagt op til hygge blandt gæster, frivillige og ansatte. De, der 

kom til grillarrangementet, havde en hyggelig aften og kunne 

slippe med 40 kr. i entre, mens de der ankom senere skulle af 

med 70 kr. 


20 | LYDKULTUR 2012 LYDKULTUR 2012 | 21

Erfaringer 

Det småregnede, og der var landskamp samme aften som 

koncerten, så selvom det var fredag aften, var fremmødet ikke 

så stort som ønsket. Det skyldtes måske også, at der ikke var 

skabt tilstrækkelig synlighed om koncerten og grillarrangementet, 

og hvis budskabet ikke kommer ud til publikum, så kommer 

publikum ikke til Global. 

Meningen var, at eventen både skulle give publikum og 

Global et nye indtryk af, hvad Global kan være, og hvordan 

stedet kan omfatte flere ting i fremtiden. Indadtil skulle det 

gerne give især de frivillige værdi at tage del i denne type arrangement, 

da det skaber sammenhold og sætter ideer i gang. 

Det bryder desuden rutinen i deres normale opgaver, og det 

giver de frivillige en mulighed for at blive klog på publikum og 

at skabe en god oplevelse, der ligger ud over det sædvanlige - 

for alle. Tilbagemeldingerne fra netop de frivillige på Global har 

også været positive. Det er især det kategoriske brud med rutinerne, 

der har givet en god energi. Samtidig tilkendegav flere 

frivillige, at hele processen med at gentænke, hvordan Global 

præsenterer koncerter, har virket enormt motiverende for deres 

fremtidige virke på spillestedet. Digitalt interaktionsdesign 

Se videoen fra Filastines besøg på 

Global her: 


Klaverfabrikken 

I forbindelse med Klaverfabrikkens elektroniske endagsfestival, 

”Støj Festival” i august måned begav Lydkultur sig ud i at 

se på brugen af digitalt interaktionsdesign. Støj Festival var et 

oplagt arrangement, da det elektroniske univers lægger op til 

installationskunst og gerne med et interaktivt sigte. 

Lydkultur og Klaverfabrikken indgik derfor et samarbejde 

med lydog interaktionsdesignerne Kristian Rømer, Lasse 

Munk og Sebastian Rønde Thielke, som har idéudviklet på en 

række teknologiske forsøg med publikumsinteraktion. Trekløveret, 

der er studerende på bl.a. Medie- og Sonokommunikation 

i Haderslev, udgør sammen med Nicolai Kofod Larsen 

kunstgruppen Spectrogram, der således også stod for afviklingen 

af interaktionsforsøgene på Klaverfabrikken. 

Hvorfor? 

Formålet med interaktionsdesign er at få publikum til at interagere 

med rummet og scenen i højere grad end normalt eller ved 

brug af konventionelle visuals. Det handler om nærvær mellem 

publikum og kunstnere. Ved at give publikum lyst til at interagere 

med det visuelle udtryk på scenen, prøver man også at åbne op 

for lysten til at udtrykke sig (grine, klappe, og danse) 

I designet blev der lagt særlig vægt på nogle af de vigtigste 

zoner i Klaverfabrikkens rum, som eksempelvis sceneområdet, 

baren, en opholdstrappe og et udeområde. Disse zoner udgør 

nogle ”klassiske” publikumsområder på et hvilket som helst spillested, 

og derfor er det også interessant at se på, hvilke typer 

af design der øger interaktionen blandt publikum. Eksempelvis 

med henblik på at få publikum til at blive længere, øget indtjening 

i baren eller at få publikum til at bevæge sig tættere på scenen. 

Idéudvikling + Event 

Som forløber for Spectrograms praktiske udviklingsfase afholdt 

Lydkultur en workshop, hvor gruppen kunne møde de involverede 

spillesteder og således få inspiration til, hvilke områder 

spillestederne selv ser som oplagte interaktionsmuligheder. Herudover 

fungerede workshoppen også som en idégenering ud i 

interaktionsdesign generelt. Hvilke idéer, der blev udviklet kan du 

læse mere om i idékataloget bagerst i rapporten. 

I forbindelse med udviklingen af designet tog gruppen udgangspunkt 

i følgende tese: Et spillested rummer flere typer af 

interaktion og kommunikation. Et udsnit af disse kan beskrives 

som interaktionen mellem: 

Spillested & kunstner 

Kunstner & publikum 

Publikum & spillested 

Publikum & publikum 

Disse relationer blev bl.a. understøttet af en lysinstallation 

og en mindre scene i udendørsområdet (zone 4), interaktive 

visuals på hovedscenen (Zone 3), en musikalsk lydfølsom bardisk 

(Zone 1) og en trykfølsom trappe med interaktive visuals 

(Zone 2). 


Foto: Spectrogram

Erfaring 

Formålet med de interaktive visuals ved hovedscenen var at 

få publikum tættere på scenen. Der sad kameraer flere steder 

foran scenen, der filmede publikums bevægelser. Disse billeder 

blev brugt aktivt i de visuals, der blev projekteret op på scenen. 

Således havde publikum mulighed for at se en silhuet af sig selv 

på scenen. Forsøget lykkedes, og flere og flere publikummer begyndte 

at agere foran scenen. Nogle begyndte endda at danse 

– også med fremmede – for at se deres silhuetter blive en del 

af scenografien. De øvrige installationer blev ligeledes afprøvet 

af publikum og særligt den interaktive bardisk blev en succes. 

Her var der installeret mikrofoner under disken, som opfangede 

lydene fra ølflasker, der blev stillet eller kørt hen over bordet. Disse 

lyde udløste et auditivt og visuelt feedback fra en projektion over 

baren. installationen fik mange publikummer til – på eget initiativ 

– at lege med barens særprægede egenskab og dermed også 

købe flere drikkevarer. Ingen blev tvunget, men den nye ”leg” fik 

publikum til at invitere hinanden med i legen. Baren blev således 

et område, hvor publikum kunne interagere på en ny og interessant 

måde, som også havde indvirkning på økonomien/baromsætningen. 

Samarbejde med studerende er en winwin 

situation 

Det var oplagt at få en gruppe studerende til at 

varetage opgaven, da det er en win win situation for 

begge parter. De studerende får praktisk erfaring og 

mulighed for at prøve deres ting af for et større publikum, 

og spillestedet får kreativt input og ny viden. Og til 

en lav omkostning, da gruppen stillede deres arbejdstid 

til rådighed gratis, og Klaverfabrikken således kun 

betalte for materialerne. 


Foto: Spectrogram

Frivillighed 

Gimle 

Hvad får frivillige i alle aldre til at bruge deres fredag aften kvit og frit på 

at arbejde på et spillested, og hvad kan et spillested gøre for at tiltrække, 

fastholde og bruge deres frivillige medarbejdere bedst muligt? Det satte 

vi os for at undersøge på Gimle. Gimle har mange frivillige, der har været 

der i flere år, og som dermed også er ambassadører for spillestedet. 

Sammenhold og oplevelsen af at være med til at lave noget, der er fedt 

og glæder andre, har vist sig at være nøglen til succes på Gimle. 


Hvorfor? 

Langt de fleste spillesteder er som bekendt trængt på økonomien, 

og frivilliges engagement spiller derfor en markant rolle 

- ikke kun for at få hjulene til at dreje rundt, men i lige så høj grad 

for at skabe gode oplevelser, så publikum vender tilbage. 

Gimle valgte koncerten med dancehall-bandet Klumben & 

Raske Penge, da de skulle spille en fredag aften, og fordi de appellerer 

til et ungt publikum. Det var derfor en oplagt koncert at 

få deres unge frivillige til at tage ansvar for og være ambassadører 

for Gimle på. 

Fokus for Lydkulturs workshop og Gimles egne forberedelser 

tog derfor udgangspunkt i: 

Alternativ markedsføring 

Involvering af frivillige/ejerskab 

Hvordan får man fat i lokalområdets unge publikum 

ved hjælp af frivillige? 

Idéudvikling 

Gimles frivillige, der havde valgt at tage ejerskab på koncer- 

ten, fik også ansvar for at udvikle idéerne, der skulle testes. Således 

indleverede de følgende plan tre uger inden koncerten: 

Udklædning til velkomsten, låne kostumer af Klaverfabrikken. 


Reklame-flyer 

Sodavand og merchandise sponsoreret af Faxe Kondi 

Grøn konfetti 

Besøg på byens skoler og gymnasier: Faxe Kondistafet. 

Cykeltur gennem byen på ’Mucyklen’ (Gimles cykel, der 

kan afspille musik) og uddeling af flyers. 

Publikumsfotografering med ’Gimle-tatoveringer’ – 

deles på Facebook. 

Event – op til og på selve aftenen 

For at gennemføre koncerten som ønsket var der flere aktører 

involveret. 

Roskildes gymnasier var meget samarbejdsvillige i forbindelse 

med markedsføring og tillod Gimles frivillige at lave en 

’Faxe Kondi-stafet’ (med udgangspunkt i Klumben & Raske 

Penges hit ”Faxe Kondi”) som et led i den overordnede promotionstrategi. 

De frivillige på Gimle var derudover med til åbningen af Rabalderparken 

på Musicon, hvor Klumben & Raske Penge bl.a. 

spillede, for at dele flyers ud. 

Til koncerten i Gimle udfyldte de frivillige mange forskellige 

funktioner – alt fra entré, garderobe, sikkerhed, afviklingsansvarlig 

til barpersonale og fotograf. Koncertgæsterne blev 

mødt af frivillige, der var udklædt som stuepiger og budt velkommen 

med Faxe Kondi i champagneglas. Kostumerne havde 

de i øvrigt lånt af Klaverfabrikken. 

Herefter kunne publikum få taget et billede i en opsat ’photo 

booth’, hvor præmissen for at få taget et billede var at få 

påsat en (midlertidig) ’Gimle-tatovering’. 

Til koncertens sidste nummer blev ”stuepigerne” inviteret 

op på scenen sammen med Klumben & Raske Penge. 

Se Gimles frivillige i aktion sammen 

med Klumben & Raske Penge ved at 

scanne koden her: 


Erfaringer 

Af Maria Grongstad, 

PR- og marketingchef, Gimle: 

Motivation 

Klumben og Raske penge koncerten var som en vitaminindsprøjtning 

for vores frivillige. Gimlerne der var 

på arbejde var ”høje” af succesen i lang tid efterfølgende 

og Lydkultur videoen blev delt i stor stil på Facebook. 

De frivillige syntes det var super fedt at være involveret i 

markedsføringen inden koncerten og der var rigtig mange 

der ville være med til at give gæsterne en ekstra oplevelse 

med velkomstdrink, goodie bag og photo booth. 

Inddragelse af frivillige 

Efter den gode oplevelse med at involvere de frivillige 

i markedsføringen, har vi oprettet et Gimle street 

team, der skal tænke ud af boksen med hensyn til alternativ 

markedsføring. Gruppen tæller lige nu 15 frivillige. 

Faxe Kondi stafetten er blevet ”best practice” og det 

gode eksempel på hvad der er sjovt og har en god effekt. 

Hvad sagde gæsterne til add-ons? 

Vi fortalte publikum at der ville være en overraskelse 

til de første 50 gæster, så der var mange der kom da 

dørene åbnede. I goodie bagen var der bl.a. en hacky 

sack som aktiverede publikum indtil musikken startede. 

Gæsterne var glade for velkomstdrinken og der var kø 

for at få taget et ”tattoo” billede i photo boothen. Billederne 

skabte en del aktivitet på vores Facebook side 

efterfølgende. 


Digitalisering 

Templet 

Workshoppen på Templet havde overordnet to fokusområder: Branding 

gennem digitalisering og maksimal udnyttelse af de fysiske rammer. Sidstnævnte 

kom primært i spil, fordi Templet netop har renoveret huset og 

bygget om, hvilket gør, at hver en kvadratmeter nu kan komme i spil til 

enten publikumsområde, backstage eller produktion. Workshoppen tog 

udgangspunkt i en koncert med electronica-kunstneren Rangleklods. 

Hvorfor? 

På baggrund af ombygningen og de nye muligheder i huset 

var det oplagt at undersøge, hvordan man ved hjælp af indretning, 

installationer eller digitale muligheder, kan få fordelt publikum 

i hele huset. Samtidig havde Templet også et ønske om at 

optimere deres arbejde med digitale medier i forbindelse med 

koncerter. Det var således oplagt at prøve det af til en koncert 

med Rangleklods, da den digitale verden og ikke mindst sociale 

medier er et vigtigt element i bandets strategi. 



På denne baggrund tog hele Lydkulturnetværket fat på at 

udvikle idéer, og vi lagde os fast på følgende tre løsningsfor- 

slag: 

Gignal – “Social Media Billboard”. Gignal indsamler 

opdateringer fra koncertgæsterne, når de tager bille- 

der, filmer video og opdaterer deres status på sociale 

medier. Herefter vises indholdet på en skærm, Temp- 

lets hjemmeside eller Facebook. På denne måde kan 

man følge med i koncertgæsternes digitale adfærd før, 

under og efter koncerten og lære mere om potentialet 

i de sociale medier. 

Videoskærme i kælder og i baren på 1. sal med livevi- 

deo fra koncerten. 

Lydfølsom lysinstallation i trappeopgangen, der leder 

op til baren på 1. sal. Idéen er at få skabt opmærk- 

somhed omkring det nyindrettede rum og få publikum 

til at benytte sig af baren før og efter koncerten. 

Produktion af dokumentations-/eventvideo til sociale 

medier mv. 

Event 

I tråd med ønsket om maksimal udnyttelse af de fysiske 

rammer kom den øverste etage og trappeopgangen i spil som 

en del af koncertoplevelsen. Den øverste etage fungerede som 

et hyggeligt rum, hvor det via skærme på væggen stadig var 

muligt at følge med i koncerten nedenunder. Publikum kunne 

herved stadig være en del af koncertoplevelsen. 

I trappeopgangen til den øverste etage var der installeret 

lydfølsomme lamper, der skiftede farve, når man bevægede sig 

rundt i trappeopgangen. Hele huset var fyldt med gæster fra 

dørene åbnede, opvarmningsbandet spillede og til efterfesten 

med Djs gik i gang. 

Erfaringer 

Potentialet i Gignal er stort, og der var stor interesse og 

opmærksomhed omkring offentliggørelse af sociale feeds fra 

især Templets frivillige, men også publikum, der kunne følge 

med på de opsatte skærme på 1. sal og i garderobeområdet. 

Systemet havde dog visse funktionelle mangler denne aften, 

da skærmbilledet frøs og ikke opdaterede de seneste billeder 

og statusopdateringer fra publikum. Men alle nye systemer har 

børnesygdomme, og når Gignal bliver helt færdigudviklet, er 

det bestemt noget, vi kommer til at se meget mere til. 

Templets ønske om at udnytte de fysiske rammer lykkedes, 

og alle tiltagene er efterfølgende blevet brugt til koncerter med 

mange publikummer. Især lysinstallationen og de nye skærme 

i baren på 1. sal er blevet populære tiltag, der får publikum til 

at benytte baren mere som et hænge-ud-område før og efter 

koncert. Derved er der også kommet en mindre forøgelse af 

baromsætningen. 

Videoen fra aftenen er efterfølgende delt via Templets digitale 

kanaler, og den er kommet til at fungere som både præsentationsvideo 

for Templet og som minde for publikum, der 

har delt den flittigt siden offentliggørelsen en uge efter koncerten. 

Sekundært bruger Templet også videoen som dokumentation 

over for tilskudsgivere. 



Finaleevent 

VEGA 

Både torsdag d. 8. og fredag d. 9. november dannede VEGA rammen 

om den afsluttende koncertbegivenhed i Lydkultur. Electro-rockbandet 

Turboweekend var bandet på scenen, og erfaringer fra hele årets Lydkultur-events 

blev taget med i planlægningen af denne “finale”. Da bandet 

spillede en ekstrakoncert dagen før den først annoncerede koncert, var 

det oplagt at lave to testaftener, så vi kunne sammenligne aftenerne og 

rette op på eventuelle mangler på dag 2. 

Hvorfor? 

Spørgsmålet om, hvorvidt man kan forlænge eller udvide 

publikums forståelse af koncertoplevelsen, er testet af flere 

omgange. Men er det også muligt at få flere til at tale om begivenheden 

“Live-koncerten i VEGA” i en periode efter koncerten? 

Og hvordan kan vi i endnu højere grad gøre det attraktivt 

for publikum at møde op, når dørene åbner, og samtidig blive 

og fordøje oplevelsen efter koncerten? 

Idéudvikling + Event 

I forbindelse med idéudviklingen til de to koncerter tog vi 

udgangspunkt i de tidligere events og idéer, vi har arbejdet 

med i Lydkultur. Efter at have evalueret på de mest vellykkede 

idéer stod vi med en række konkrete tiltag, der skulle udgøre 

det ekstra krydderi til Turboweekends to aftener i VEGA. 

For at få publikum til at komme i god tid, og ikke først 

når Turboweekend skulle på scenen, sendte vi en invitation/ 

infomail til publikum om aftenens forløb. Har var beskrivelse 

af supportbandet og en opfordring til at komme til forfest og 

efterfest i Ideal Bar. 

Blandt tiltagene i VEGA var en interaktiv installation i Store 

VEGAs store bar (Karnapsalen), hvor publikum havde mulig- 

hed for at indspille deres egne lyde via to mikrofoner og således 

skabe et unikt lydbillede, hvor samples af Turboweekends 

musik også dukkede op. Installationen blev lavet af 

kunstnergruppen Spectrogram, som stod for installationerne 

til Støj Festival på Klaverfabrikken, så erfaringer derfra kunne 

videretestes i VEGA. Formålet var at lave en alternativ form for 

’support-band’ og pre-oplevelse, der skulle få folk til at huske 

koncertoplevelsen bedre og genfortælle oplevelsen til andre. 

Et lille, anderledes tiltag, der skulle få folk til at undre sig og/ 

eller interagere. 

VEGA havde et stærkt ønske om at forlænge koncertoplevelserne 

ved bl.a. at holde forfest og efterfest i Ideal Bar. Dette 

for at gøre publikum opmærksom på den oplagte mulighed 

– at de kan benytte Ideal Bar i forbindelse med udvalgte koncerter 

i Store VEGA. For at gøre opmærksom på dette blev der 

lavet et hyggeområde i foyeren/garderoben i Store VEGA, som 

har en direkte indgang til Ideal Bar. En gruppe af bachelorstuderende 

fra Performancedesign på RUC satte deres præg på 

området ved bl.a. at lave foliestriber omkring indgangen til Ideal 

Bar, så det sammen med en rød løber skulle have en dragende 

effekt på publikum. Der blev tilsat musik, og en mobil bar blev 

også placeret i området . Ved siden af den mobile bar opsatte 

vi en fotovæg. Her kunne publikum få taget et professionelt 

foto foran et billede af Store VEGA. Alle fotos blev samme aften 

delt på VEGAs Facebookside så publikum her kunne tagge sig 

selv og dermed sprede VEGAs logo. 

Som en stemningsopbyggende oplevelse var der både lydog 

lysinstallation i den ene trappeopgang, som RUC-gruppen 

også arbejdede med. Her var fokus på overgangen fra ”Folkets 

Hus” til ”VEGA – Musikkens Hus”. 

Udover alle disse elementer, der havde deres primære virke 

før og efter koncerten, blev der også indspillet tre speaks, som 

et alternativ til en konferencier. De skulle afspilles før opvarmningsbandet, 

før Turboweekend kom på scenen og som informativ 

besked om efterfesten. De tre speaks blev indspillet af 

Anders Lund Madsen. 

Her følger en oversigt over de enkelte tiltag, der kom i spil 

på aftenen: 

Før koncerten: 

Happy Hour i Ideal Bar (fredag) fra 

20.00-21.00. 

Hyggezone ved Ideal Bar-indgangen i fo- 

yeren. Comfort zone, der skal få folk til at gå 

i Ideal Bar efter koncerten. Med rød løber, 

bar og rejsegrammofon/iPod. 

Fotovæg + fotograf. 

Slideshow + lydog lysshow på trappeop- 

gang. 

En VEGA-vært, der tager godt imod gæsterne 

i foyeren. 

Interaktiv lyd-og lysinstallation i Karnapsalen, 

hvor publikum selv kunne skabe lyd og lys. 

Slideshow i den lille bar (1. Maj Salen) med 

billeder taget ved VEGA-Væggen 


Foto: Nicolas Dalby

Efter koncerten: 

Efterfest i Ideal Bar både torsdag og fredag. 

Torsdag stod folkpop-bandet Folkeklubben bag 

Dj-pulten, da de samme aften gav en udsolgt koncert 

Ideal Bar. De var med på at holde fest sammen med 

Turboweekend og deres fans. 

Fredag var der hyret en Dj ind, og Turboweekend 

vendte selv nogle plader. 

Erfaring 

Installationen i trappeopgangen fik ikke fordelt ligeså man- 

ge publikummer på de to trapper som ønsket. Der var altså 

ikke mange, der valgte den ”nye” løsning. Man kunne måske 

have valgt at fokusere på det område, som folk alligevel bruger. 

På den anden side er det interessant at kigge nærmere 

på, hvordan design kan ændre folks adfærd. For de, der blev 

lokket af den røde løber, lyset og lydene var det en positiv oplevelse. 

Men om det får publikum til at fordele sig bedre på de 

forskellige trapper, kan man ikke sige noget om på nuværende 

tidspunkt. 

Fotovæggen fik dog en del opmærksomhed. Især da fotografen 

og en værtinde opsøgte folk aktivt. Publikum skulle så 

at sige overvinde genertheden, men da de første begyndte at 

få taget gruppebilleder fulgte mange efter. 

Den interaktive installation i Karnapsalen fungerede godt 

rent teknisk, men publikum havde svært ved at opdage mulighederne 

i den. Det flotte udtryk fik publikum til at stoppe op 

og kigge, men designet var højst sandsynligt ikke intuitivt nok, 

og de to mikrofonstandere blev, især fredag, hurtigt omdannet 

til nye barborde, hvor publikum satte deres fadøl. Læringen 

var, at man skal overveje, hvor meget man skal/kan kaste ind 

i oplevelsen før koncerten, hvor folk i virkeligheden har nok i 

at snakke sammen og proviantere i baren. Man kan således 

godt gå efter noget smukt for øjet, men at satse på en direkte 

interaktion og stillingtagen fra publikums side synes ikke som 

en god idé lige inden koncertstart. Se også data fra spørgeskemaer 

på lydkultur.dk 

På trods af gode intentioner med de informative speaks, 

blev de ikke afspillet. Bandet besluttede, at de to speaks før 

og efter deres egen koncert ikke passede ind i deres univers, 

mens det første speak, der lå før supporten blev droppet/ 

glemt af lydteknikeren. Her ramte vi altså blokeringer, som vi 

ikke var herrer over selv. Elementer, som kræver en længere 

proces og tilvænning, før det kan implementeres som fast element. 

Den største succes blev helt klart ankomsten og efterfesten 

i garderobefoyeren og Ideal Bar. Her har publikum ikke 

lige så foruddefinerede planer som under koncerten eller opholdet 

i tæt på koncertsalen. Så øvelsen i at gøre ankomst 

og afgang til noget mere interessant og attraktivt viste et klart 

potentiale. Ligeså vel som folk havde forstået budskabet om 

hygge/fest før og efter koncerten. Hvis man kan skabe nogle 

behagelige, understøttende elementer, der giver en bedre helhedsoplevelse, 

lader det til, at man er på rette vej mht. at få 

folk til at se det som en værdi for helhedsoplevelsen, at man 

kommer før og evt. bliver længere. 


Foto: Nicolas Dalby

KONKLUSION 

Netværk Forandring kommer indefra 

En af de måske vigtigste elementer til at sikre en forankring 

og kompetenceudvikling blandt de involverede i Lydkultur, har 

været selve netværksdannelsen og den ’tvungne’ dialog gennem 

alle vores workshops og tests. 

Da vi for alvor startede Lydkultur op i starten af 2012, var en 

stor del af processen at skabe tillid og forståelse blandt deltagerne. 

Sparringen omkring nye idéer til at forbedre koncertoplevelsen, 

rekruttere frivillige, generere mersalg mm. tog først for alvor 

fart, da vi var kommet næsten halvvejs i projektet. Netværket var 

på mange måder metoden til at bibringe en løbende innovationsproces 

og løsne op for vores forskellige problematikker og 

forforståelse. 

Netværket har på den måde været det ’klister’, som har holdt 

os sammen og tvunget os til at indtænke nye add-ons – uden for 

vores normale ramme. Og præcis dette element har været me- 

Ting at overveje, når man ønsker at 

oprette eller indgå i et innovationsnetværk: 

Hvad er det rette antal deltagere for at et netværk 

kan fungere? Vores lære er, at vi ikke skal være 

flere end mellem 5-8 spillesteder. Det må ikke 

være muligt at gemme sig. 

Hvem faciliterer processen, når man mødes? I 

starten var det meget vigtigt for os at have 

en facilitator til at hjælpe os med at komme igennem 

til hinanden. Det kan evt. overtages af deltagerne 

selv. Men vi vil anbefale at man tidligt i 

processen gør brug af en uderfrakommende til, 

at få sat en standard for hvad man skal igennem 

som netværk. 

Hvordan sikrer man løbende interesse, og at folk 

ikke nedprioriterer netværket? Hvis først man 

get vigtigt for vores interne resultater. Alle spillesteder har på skift 

været centrum for tests og fokusområder, og dermed har alle 

spillesteder også skulle forholde sig aktivt til de idéer, netværket 

har genereret. Som projektdeltager var man nødt til at forholde 

sig til sin forudindtagethed samt spillestedetss vanetænkning. 

Med andre ord var spillestederne nødt til at gentage deres sædvanlige 

’afslag’ igen og igen – men denne gang overfor branchekollegaer. 

Og det element gjorde, at mange af projektdeltagerne 

revurderede deres holdninger eller fandt på nye veje rundt om 

barrierer og problematikker. Dermed opstod en masse nye idéer 

og skitser til nye processer og fokusområder for de valgte tests 

under koncerterne på de respektive spillesteder. 

kommer igennem de første 2-3 møder, så kommer 

der forhåbentlig så meget brugbar data ud, at 

alle føler et behov for at prioritere det. Hvis ikke, så 

er det måske ikke det rette netværk man er i – eller 

også er processen grebet forkert an. 

På www.lydkultur.dk vil vi lægge lidt emner og 

dagsordener op, som man kan lade sig inspirere af 

ved opstart af et netværk. 

Gennem projektet har vi erfaret, at det er vigtigt, at spillestedet 

informerer sit personale ordentligt og tager dem med på 

råd, når man kaster sig ud i nytænkning og nye idéer. Ellers kan 

der hurtigt opstå en modvilje mod projektet, og så bliver det ikke 

den positive oplevelse for alle parter, som det kunne have været. 

Personalets arbejde er meget rutinepræget, og der er ofte 

skåret helt ind til benet i forhold til, hvor meget tid der er til de 

forskellige arbejdsopgaver. Derfor kan selv en lille ændring på en 

aften gøre en forskel, og det skal man være bevidst om. Selvfølgelig 

skal rutinerne ikke stå i vejen for, at man kan lave noget 

anderledes en gang i mellem, men man skal huske at have personalets 

arbejdsrutiner in mente, så man kan tage højde for det 

på aftenen. 

Personalet, eller frivillige, er spillestedets ansigt udadtil, når 

der er koncert, og hvis ikke de er velinformeret eller ligefrem ud- 

Ting at overveje i forhold til personalet, 

når man ønsker at prøve nye tiltag ved 

koncerter: 

Hvis et udviklingstiltag eller lign. skal have den 

rette succes, skal hele huset informeres om, hvad 

det går ud på og, personalet skal vide, at deres 

rolle er vigtig for, at det bliver en god aften for alle 

parter – for publikum og dermed også for spillestedet. 

Tag personalet med på råd i forhold til, hvordan 

deres opgaver og rutiner kan tilgodeses på dagen, 

så man i fællesskab får koncertaftenen til at 

blive en succes. 

Arbejd med rutinerne, så spillestedet er i stand til 

at agere mere fleksibelt uden at personalet stejler 

over det hver gang man laver anderledes tiltag. 

stråler, at de ikke synes, det der foregår er fedt, så får publikum 

også et modsatrettet indtryk af begivenheden. 

Erfaringerne fra de tests, der har involveret frivillige viser da 

også, at motivationsfaktorer som ejerskab/ansvar, variationer i 

aktivitetstyper samt blød regulering og belønninger frem for ordrer 

betyder, at engagementet stiger. Samtidig bliver publikums 

oplevelse af spillestedets personale eller frivillige langt mere positiv. 

Ansvar og ejerskab på særlige områder, eller til 

særlige koncerter, virker motiverende og skaber et 

ubetaleligt engagement. 


.

KONKLUSION 

Inertien i koncertsystemet 

– udfordringen i at bryde vanetænkningen Nye Forretningsmodeller 

Som nævnt kan det være svært for spillesteder at hæve sig 

over dagligdagens praktiske gøremål, og det er de ikke ene om. 

Hele koncertsystemet er bygget meget firkantet op. Bookere gør 

sådan, management gør sådan og spillesteder gør sådan – og 

at bryde med det ene bryder næsten automatisk med det andet. 

Derfor er det også svært at pille ved selve koncertelementet – for 

det ”bryder” ind i de andre aktørers rammer. Og når det ikke 

er deres idé at lave noget særligt, så vil de ofte se det som en 

decideret dårlig idé, der kun gør deres arbejde mere besværligt. 

Og det gør udvikling i koncertsystemet til lidt af en udfordring, 

men dog ikke en uoverkommelig én. Det kræver, at alle 

parter i systemet: spillesteder, kunstnere, bookere, management 

og produktionsfolk er villige til at kaste boldene op og prøve at 

Ting at overveje, når man ønsker at lave 

en udvidet koncertoplevelse: 

Det er lettest at fokusere på alt det, der ligger før 

selve koncerten – ankomsten til spillestedet og 

forfest samt efterfest efter koncerten, da man 

umiddelbart kan styre det hele selv uden at 

involvere andre aktører. 

Det er nemmere at bygge et særarrangement op 

om en kunstner end at lave et særarrangement 

ud af en allerede planlagt koncert, da kunstner og 

management m.fl. har bestemte rutiner på en 

tour, som de ikke uden videre er med på at afvige 

fra. 

Hvis man alligevel vil lave et særarrangement ud 

af en allerede planlagt koncert er det vigtigt fra 

starten at tage kunstnere, booking, management 

se tingene på en anden måde. At bryde rutinen en gang imellem 

og stille det vigtige spørgsmål: ”Hvorfor?” ”Hvorfor gør vi det på 

denne måde?” Ofte er der en god grund til det, men ligeså ofte 

vil svaret være; ”Fordi sådan har vi altid gjort.” Uden yderligere 

refleksion over, om man rent faktisk kunne gøre det anderledes. 

Mange rutiner har bestemt deres berettigelse, men hvis vi ikke 

eksperimenterer, skaber vi ingen udvikling. 

En bedre kommunikation mellem de forskellige parter og 

brancheorganisationer ville skabe en bedre dialog og en bedre 

forståelse for, hvorfor hver i sær arbejder, som de gør. Man må 

forstå hinanden før, man kan skabe et positivt rum for udvikling 

og ændring af konforme mønstre. 

mv. med på råd, så alle er enige om, hvad der skal 

ske på aftenen og ikke mindst sikre, at produkti 

onsfolket er informeret om, hvad der skal ske. 

Hvis man vil gøre noget ekstra ud af en koncert, 

så skal man tage alle rutiner med in mente i 

planlægningsfasen. En god idé står og falder 

med ham, der helt bogstaveligt trykker på knapperne. 

Da vi startede Lydkultur-projektet op, var det blandt andet 

med et mål om at finde nye forretningsmodeller gennem workshops 

og tests. Vi måtte dog hurtigt sande, at vores forskellige 

baggrunde som spillesteder gjorde de forskellige processer 

omkring at teste nye forretningsmodeller sværere end forventet. 

Vi ville for eksempel gerne have fokuseret på mere end 

det, som normalt optager spillesteder - baromsætningen. Men 

den proces var svær at håndtere, da vi altid var afhængige af 

mange andre interessenter end os selv. Det betyder også, at vi 

vil arbejde videre med målet om at finde nye forretningsmodeller 

i Lydkultur-netværket i 2013. Et mål, som alle spillesteder 

vel skal have som en del af deres dna. 

Gennem arbejdet i vores netværk har vi dog særligt gjort 

os følgende erfaring: 

Fokusér på de elementer, du som spillested rent 

faktisk kan ændre uden at spørge om lov, og hvor du 

har den fulde myndighed. 

Ofte vil der være fokus på alt andet end det, som 

faktisk er kerneoplevelsen – selve koncerten. Vi fandt 

ud af, at hvis vi lavede temaer eller specielle oplevelser 

ud af selve ankomsten og ’forspillet’ til koncerten, så 

kunne vi øge oplevelsens værdi hos publikum. Og jo 

flere publikummer, der kommer bare 15 minutter tidligere, 

jo større vil den ekstra baromsætning være. 

Som spillested er man afhængig af mange led i musikbranchen, 

og det er også et faktum, som kan stikke en kæp 

i hjulet i forhold til innovation af koncertoplevelsen og nye 

forretningsmodeller. Vi er alle – også spillesteder – i større eller 

mindre grad ramt af vanetænkning og måske ligefrem en mistillid. 

Hvis vi skal kunne innovere i fremtiden, bliver vi nødt til at 

arbejde aktivt med os selv og vores branche for at se ud over 

det normale. Vi fandt ud af at ved at eksperimentere kom vi 

tættere på at finde nye sten, der kunne vendes. Det var hårdt, 

da det var ressourcekrævende, men det ændrede samtidig 

vores interne fokus. Og ved at dele oplevelserne med nogen 

fra vores egen branche – en slags åben innovation – blev vi 

bekræftet i, at vi var på rette vej og blev således motiveret 

til at fortsætte processen i håbet om at være en aktiv del af 

udviklingen fremover. 


Evaluering af 

projektudformning 

og workshopform 

I dette afsnit har vi samlet en række erfaringer og gode 

råd fra et år 2012, der har stået i Lydkulturs tegn. Foruden de 

erfaringer og råd, der er at finde i konklusionen, er der nogle 

afgørende overvejelser, man må gøre sig i forbindelse med et 

projekt som dette. 

Først og fremmest må man være opmærksom på, at skal 

man udvikle noget anderledes, skal man overvinde den inerti 

og vanetænkning, der ligger i hele koncertsystemet, (spillested, 

personale, band, teknikere, publikum m.v.) og så skal 

man have medarbejdere og/eller frivillige til at tage ejerskab 

på de nye idéer. Ellers kommer man ikke ret langt. Men det 

er jo lettere sagt end gjort, og ét år er bestemt ikke nok til at 

bryde de mange års indgroede vaner og forankrede processer 

i hele systemet. Vi har dog gjort et forsøg med Lydkultur. 

Projekt Lydkultur har været bygget op omkring en kerne 

af spillesteder samlet i et netværk. Netværket består således 

af spillesteder med vidt forskellig musikprofil, målgruppe og 

geografi. Denne diversitet har sikret, at vi i vores tests er kommet 

vidt omkring og har både arbejdet i dybden med udfordringer, 

som findes på et stort sted som VEGA og på mindre 

spillesteder, der har et helt andet ressourceforhold, og som 

i høj grad bygger på frivillighed. Det har givet et bredt erfaringsgrundlag 

at arbejde ud fra til vores workshops og en god 

diversitet i problemstillinger. 

Livelaboratoriet har været tilknyttet som facilitator for idéudviklingsprocesserne 

og som tovholder på tests og målinger. 

Det har altså været Livelaboratoriets opgave at stå for 

workshops, hjælpe spillestederne med at afvikle tests og 

samtidig foretage målinger af, hvad vi har lavet. Netop facilitatorrollen 

har været afgørende for at skabe et fælles grundlag 

og en fælles metodisk tænkning til alle workshops. Livelaboratoriet 

har således fungeret som en uafhængig mødeleder, 

der har sikret et fælles fokus og opstillet konkrete rammer for 

idéudviklingen. 

Udformningen af de enkelte workshops har i begyndelsen 

handlet om at skabe en forståelse for forskellige metoder til 

kreativ tænkning. Som en deltager nævner i forbindelse med 

evalueringen af projektet: ”Til at begynde med handlede det 

meget om at spore sig ind på en bestemt diskurs - at finde 

ud af, hvem de andre spillesteder egentlig er og på den måde 

finde et fælles kreativt ”sprog”. Efterhånden som mindsettet 

blev indarbejdet kunne vi udfase nogle af de metodeorienterede 

elementer.” Det første halve års workshops havde således 

karakter af deciderede idéudviklingsworkshops med 

stramme øvelsesmetoder. Herefter blev forståelsesrammen 

nogenlunde ensartet, og de enkelte workshops kunne blive 

mere målrettede og idéudviklingsprocesserne blev så at sige 

skåret ind til benet. 

”Et år går så hurtigt, og det hænger jo 

sammen med, at sådan en innovationsproces 

er flydende og dynamisk. Med 

tiden bliver man også bedre til at kunne 

pille de elementer ud, man kan implementere. 

Det vigtige er bare, at man kan være 

selvkritisk.” 

– Magnus Restofte, 

Kommunikations- & souschef i VEGA 

Alle workshops har indeholdt et teoretisk eller fagligt oplæg, 

og deltagerne har været meget tilfredse med oplæggene. Den 

konkrete tematiske ramme i hver workshop har fungeret godt 

som et inspirerende og igangsættende element. Erfaringen er, 

at det kan være svært at være kreativ, hvis ikke man har et 

Perspektivering: 

Øget fokus på innovation 

I løbet af de seneste 13 måneder har vi i Livelaboratoriet 

arbejdet med at udfordre og forandre seks spillesteder 

i projektet Lydkultur. Tilbage i december 2011 tog vi første 

spadestik til dette arbejde med en kort undersøgelse af 

de seks spillesteders profil, udfordringer og ønsker til et 

innovationsprojekt som dette. Denne forundersøgelse har 

udgjort en stor del af grundlaget for det efterfølgende innovationsarbejde. 

Indholdet til workshops og de enkelte 

temaer har spillestederne selv stået for, men alle processerne, 

der har understøttet dette, har vi haft til opgave at 

facilitere. 

For os i Livelaboratoriet slutter et års frivilligt projektledelses- 

og facilitatorarbejde med denne rapport. Det er 

gået hurtigt, og der har været rigeligt med udfordringer, 

konkret mål eller en fast defineret ramme at være kreativ inden 

for. Desuden har det virket positivt på netværkets tænkning og 

selvforståelse at blive udfordret ved at få stillet ”alle de dumme” 

spørgsmål og udfordret med ”HVORFOR?”. 

men det er det hele værd, når man mærker spillestedernes 

fornyede lyst til at udvikle sig og deres ivrige tilgang 

til at prøve nye idéer af til koncerter. Ikke mindst, fordi 

spillestederne har besluttet sig for at fortsætte netværkssamarbejdet 

og øge deres fokus på innovation. Man er 

nødt til at arbejde på at få de gode idéer, hvis ikke man 

vil løbe efter udviklingen. Derfor er det altafgørende, at vi 

reflekterer over og udvikler koncertformatet, hvis vi fortsat 

vil have et interessant, vedkommende og konkurrencedygtigt 

oplevelsesprodukt. 


IDÉKATALOG 

løse idéer 

fra Lydkultur workshops 


Overordnede refleksioner i forbindelse med fast videodokumentation af et spillesteds koncerter: 

Det skal være simpelt at gå til. Det skal kunne gøres hver gang. Tilladelse hver gang på 

forhånd. Det skal kunne laves på 10 min. Det skal bygge på spontanitet fra kunstner og fotograf. 

Understrege totaloplevelsen før, under og efter koncerten. Ikke for langt. Involver spillestedet – man 

skal kunne se, hvor man er henne. Navnet skal eksponeres, og det skal virke personligt. Ekstra fea- 

ture: Stil samme spørgsmål til alle bands, så man får en samlet feature. 

Bike-sessions med en Christianiacykel: Musikere (primært upcoming) cykler rundt i byen og gør 

reklame for aftenens koncert. Cyklen og teknikken står spillestedet for. 

HD-kamera på udvalgte publikummer. Efterfølgende interaktiv live-video på YouTube. 

Session-video som promo. Bandet fortæller om musikken og spiller nogle numre akustisk en uge 

inden koncerten. Publikum kan interviewe bandet. 

Et lukket branche-site med gode råd omkring videoproduktion, forum, rettigheds-guide, links til 

produktionshold m.m. 

Særarrangementer 

Fordel musikere (primært elektronisk) rundt i ”huset” og lav en utraditionel koncertoplevelse, hvor publi- 

kum kan gå rundt mellem musikerne, evt. med kameraer og skærme, så der kan foregå en visuel kom- 

munikation musikerne imellem og samtidig laves en videoproduktion til efterfølgende markedsføring på 


internettet. 

Battle Of The Bands! Evt. i samarbejde med TV-produktionsselskab som ”Fight Night” 

Temaaftener i forbindelse med byfester, kulturarrangementer eller festivaler. Eksempelvis på Global: Balkan- 

bal i forbindelse med Distortion. 

Ørkenrock/Beduin-aften: Telte, sand, kameler; gennemført koncept evt. i økonomisk samarbejde med 

eksportvirksomheder, der samarbejder med mellemøsten. 

Andre samarbejder/temaer er også mulige, eks. Japansk kultur, Afrikanske rytmer eller Amerikansk syd- 

statsrock. 

Add-ons 

Frivillige i nye situationer: Velkomstgruppe, publikumsinformanter, konferencier, VJ eller transportguides. 

Storskærm: Hilsener, nedtælling, information, konkurrencer m.m. 

Videohilsener: Både på storskærm og som promo før koncerten. 

Goodiebag: Promomateriale, flyers, fribilletter, ølbilletter m.m. 

Forfest 

Efterfest 

Konferencier 

Sponsorgaver: I en goodiebag, i baren eller når man henter sit tøj i garderoben. 

Transporttilbud: Eks. gratis s-tog/bus-transport til/fra koncerten. 

Abonnementservice/klippekort til koncerter. Medlemsfordele. 

Digitale reklamestandere med skærme: Placeres forskellige steder i byen i stedet for traditionelle 

plakatstandere. Kan levere dynamisk reklame for byens spillesteder og kulturhuse. 

Billet-pakke i samarbejde med lokale caféer, biografer osv. En helstøbt aften med mad, musik og film. 

En publikumscomputer med billetsalg, så publikum selv kan købe billetter til kommende arrange- 

menter på spillestedet (så de kan købe, mens de er høje efter en god koncert)

Digitalt interaktionsdesign 

Kamera registrerer publikumsbevægelse: Kan bruges til konkurrencer eller ”stemningsba- 

rometer”. 

Publikum styrer ”pausemusikken” ved hjælp af app/sms/trykskærm. 

Green screen til publikum, der efterfølgende kan ses ”optræde” i bandets videoer eller på 

scenen. 

Interaktiv lysinstallation, der reagerer på musikken og publikums fysiske bevægelser i rummet. 

Mobil lockdown: Intet mobilsignal = ingen digital interaktion under koncerten? 

GPS overvågning/konkurrencer på festival. 

Lodtrækninger ved hjælp af check-in på Facebook eller Foursquare. 

Trykfølsomt gulv, der får publikum frem til scenekanten: Jo tættere de står på jo bedre/ 

mere lys/lyd. 

Musik/promovideo ved hjælp af publikumsvideoer optaget med smartphone og uploaded 

til hjemme- eller facebook-side. En del af en konkurrence om fribilletter. 

Digitale lydinstallationer på toilettet og pissoir: konkurrence om at ”ramme plet”. 

Brug apps til at indsamle data om publikums digitale adfærd. 

Andre 

Mentorrolle til unge/upcoming bands om promotion for deres koncert 

Musikalsk frivilliguddannelse (a la kurser for sociale frivillige). Større fokus på frivillighed i 

musikbranchen. 

DJ som opvarmning i stedet for den traditionelle playliste. Evt. lokale unge DJ’s. 

Frivilligt street-team: Promotion på gymnasier, skoler, byfester, festival osv. 

Mere tilgængelige og responsive spillestedshjemmesider: Bedre integration med 

smartphones og sociale medier. 

Streaming-side med pay-per-view af eksklusive koncerter. 

Backstage-videoer eller kommunikation med bandet backstage før koncerten via Twitter, 

Facebook eller andet. 

Facadebelysning/projektioner med information om aftenens eller kommende, koncerter. 

Energiopsamlende dansegulv: ”Det miljøbevidste spillested”. En imageorienteret idé, der 

kræver en større investering.

LYDKULTUR 2012 | 1 - Vega

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?