Ret og vrang – dine rettigheder og muligheder - DHF-aarhus.dk

dhf.aarhus.dk

Ret og vrang – dine rettigheder og muligheder - DHF-aarhus.dk

Ret og vrang

dine rettigheder

og muligheder

En guide for personer med handicap og deres familier i Århus Kommune


FororD

Hva’ så Århus?

Dansk Handicap Forbund arbejder for at forbedre forholdene for

mennesker med handicap. I medierne og blandt vores medlemmer

hører vi gang på gang om de vilkår, vi som mennesker med handicap

har i Danmark. Og det er desværre ikke altid opmuntrende

historier, vi hører om.

DHF Århus afdelingen har derfor med projektet ”Medlemmer i Centrum” sat sig for at

undersøge nogle af de forhold, der vedrører vores medlemmer i Århus Kommune. Projektet har

gennem de seneste to år givet vores medlemmer muligheden for at komme til orde. Gennem

rådgivning og en omfattende medlemsundersøgelse har medlemmerne blandt andet givet

direkte udtryk for, hvordan de oplever livet som borger i Århus Kommune. I alt 80 personer

har valgt at deltage i selve undersøgelsen og en del har benyttet rådgivningsfunktionen. Det er

tilsammen en stor del af vores medlemmer. Jeg vil gerne sige tak for jeres vigtige bidrag.

Når vi ser de samlede resultater fra projektet, som vi har samlet i denne pjece, spørger vi os

selv, om der generelt er mange, der oplever det som en, måske unødig stor, udfordring at leve

med et handicap. Det korte svar er, at der ofte kommer andre og yderligere udfordringer end

dem, der alene følger af éns fysiske funktionsnedsættelse.

Vi er nu meget stolte over at kunne præsentere resultaterne af vores projekt i denne pjece.

Samtidig vil vi benytte anledningen til at informere om de muligheder og rettigheder du har

som person med handicap eller pårørende.

Som læser håber vi, at du kan bruge pjecen i din hverdag. På de kommende sider kan du

læse om bl.a. ordninger som borgerstyret personlig assistance, handicapbiler og også om DHF

Århus afdelingens tilbud til dig. Med pjecen vil vi gerne, sammen med dig, forbedre forholdene

for mennesker med handicap også i Århus Kommune.

Rigtig god læselyst

DHF Århus afdelingens vegne

Rikke Kastbjerg

Formand

2

DansK HanDiCaP ForBunD

Hvad sker i DHF Århus afdelingen?

Generalforsamlingen er den øverste myndighed i DHF Århus.

Her vælges medlemmer til bestyrelsen og en handlingsplan

besluttes. Generalforsamlingen afholdes hvert forår, hvor

medlemmerne er med til at beslutte hvad bestyrelsen skal

arbejde med det næste år, og hvilke medlemsaktiviteter man

ønsker.

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af en formand og fire medlemmer samt to

suppleanter. Bestyrelsen mødes ca. 5 gange om året. Gennem

de seneste år har faste aktiviteter været en medlemsweekend,

julefrokost og en sommerfest. Derudover arrangeres forskellige

kulturarrangementer.

HandicapPolitisk Udvalg (HPU)

HPU i Århus tager generelle handicappolitiske sager op.

Vi samarbejder med Danske Handicaporganisationer, og

derigennem søger vi dialog med handicaprådet og kommunen.

På den måde søger vi at forbedre vilkårene for vores

medlemmer. Vi samarbejder også med tilbud og virksomheder,

der arbejder med mennesker med fysiske handicap. Ved at stå

sammen kommer vi længst.

HPU afholder møder med medlemmer, politikere og andre for

til stadighed at informere, påvirke og være i dialog.

Oplever du dig forskelsbehandlet på grund af handicap,

mangler der tilbud, du kan benytte eller møder du andre

problemer, som hindrer dig i at leve dit liv som alle andre, er

du meget velkommen til at kontakte HPU.

Lokalb

Fire ga

som in

bestyre

Bisidd

Gennem

rekvirer

med an

kan hjæ

støtte un

Rådgi

DHF til

ankesa

sat af t

en relev

sker til h

rådgivn

om DH

Rådgiv

tlf. 39 2


ProJeKT MeDleMMer i CenTruM

I perioden 1. maj 2007 til 30. april 2009 har

DHF Århus afdelingen afviklet projektet ”Medlemmer i Centrum”.

DHF Århus afdelingen har i perioden haft ansat en projektkonsulent

socialrådgiver Lene Kjær 5 timer om ugen.

Projektets formål er at give afdelingens medlemmer et tilbud om rådgivning. Gennem rådgivningen

opnås generel viden om, hvor skoen trykker som borger med handicap i Århus. Denne

viden omsættes i det lokale handicappolitiske arbejde, blandt andet gennem projektets samarbejde

med handicappolitisk udvalg (HPU).

Ved at give medlemmerne et tilbud, som de har forhåbentlig vil kunne bruge, håber afdelingen at få

flere medlemmer og at fastholde nye såvel som gamle medlemmer. Projektet har desuden til formål at

synliggøre hvilke faste tilbud, DHF Århus afdelingen fremover skal udbyde til sine medlemmer, og hvilke

tilbud vi skal arbejde på, at kommunen tilbyder.

• Projektet har haft en åben og anonym rådgivning en eftermiddag om ugen.

Der har været mulighed for personlig henvendelse, pr. e-mail og telefon. Så vidt der har været tid,

har projektet også tilbudt hjemmebesøg og bisidderfunktion.

Ca. 60 medlemmer har benyttet sig af dette tilbud.

• Projektet har lavet en kortlægning af forskellige tilbud (offentlige som private) til mennesker med

fysiske handicap i det område DHF Århus afdelingen dækker.

• Projektet gennemførte i efteråret 2008 en medlemsundersøgelse ved hjælp et spørgeskema, hvor

80 medlemmer svarede.

Rådgivningen

Vi mener at have gjort en forskel for de ca. 60 medlemmer, der har brugt rådgivningen. Vi har forsøgt

at etablere en bedre kommunikation mellem vores medlemmer og kommunen, primært gennem vores

tilbud om at være bisiddere. Vi har hjulpet med såvel ansøgninger som ankeskrivelser. Vi har ydet generel

rådgivning i forhold til f.eks. det at flytte sammen som par, hvor begge har et handicap.

3

Projekt

MEDLEMMER I

CENTRUM

Dansk Handicap Forbund

Århus afdelingen

ProJeKT MeDleMMer i CenTruM


Kortlægningen

I forbindelse med kortlægning af dagtilbud til mennesker med fysiske handicap fandt vi frem til at en del

bo- og aktivitetstilbud har skiftet målgruppe. Tilbud der tidligere også henvendte sig til mennesker med

fysiske handicap, henvender sig i dag primært til mennesker med en senhjerneskade. Enkelte steder har

direkte udelukket mennesker der ”kun” har et fysisk handicap. Dette betyder at der i foråret 2009 kun

er ét aktivitetstilbud i dagtimerne, nemlig Handi-K@ i Viby. Huset Venture tilbyder dog kortere kurser til

mennesker der kan komme i arbejde.

Oplysningsforbundene har forskellige kurser, nogle med hensyntagende specialundervisning med små

hold. Oplysningsforbundet Være-Vide-Virke har en del hold, der primært henvender sig til mennesker

med fysiske handicap.

Der findes mange tilbud om fysioterapi, herunder holdundervisning. Derudover findes mange tilbud om

handicapidræt. Det har dog været for omfattende at kortlægge disse tilbud.

Mennesker med fysiske handicap, der har behov for hjælp i dagligdagen, bor meget ofte i selvstændige

boliger. Hjælpen kan være hjemmehjælp, borgerstyret personlig assistance BPA (tidligere hjælperordning),

ledsagerordning, pædagogisk støtte. Mange mennesker med fysiske handicap bor i almindelige boliger,

der er tilpasset den enkelte. Men boligerne kan også være samlet i mindre bofællesskaber, hvor hjælpen

er tæt på og med fælles faciliteter. Det gælder f.eks. Nordbyvænget, Mallinglund og bofællesskaberne

under Solbakken (Karetmagertoften, Pottemagertoften og Absalonsgade). Botilbuddet på Tagdækkervej i

Hammel henvender sig til mennesker med forskelligt hjælpebehov. Nogle har BPA, mens andre har hjælp

fra personalet i huset op til 24 timer i døgnet.

Botilbuddene Stefanshjemmet og Høskoven er for mennesker med et omfattende hjælpebehov.

Du kan læse mere om de enkelte tilbud på www.dhf-aarhus.dk.

Medlemsundersøgelse

80 medlemmer af DHF Århus afdelingen svarede på medlemsundersøgelsen. 33 på e-mail og 47 pr. brev

46 kvinder og 34 mænd. Langt de fleste nemlig 67 besvarelser er fra Århus Kommune.

Medlemsundersøgelsen har nemlig ikke været sendt til de nye medlemmer fra den gamle Randers afdeling.

Af de 80 besvarelser har 72 selv et handicap, 6 er forældre og 2 er andre pårørende.

4

og brug af bisidder

Alle har ret til, at en anden person en bisidder deltager

som ens støtte i mødet med forvaltningen. Du vælger

selv, hvem det skal være. En bisidder lytter, gør notater

og giver råd, men har ikke taleret eller selvstændige

funktioner i forhold til den myndighed, man holder møde

med. Det anbefales, at du har en bisidder med til møder

med kommunen.

Det kan være en god støtte, og en hjælp til at huske, hvad

der blev sagt og aftalt. DHF Århus afdelingen kan tilbyde

at være din bisidder.

Notatpligt og aktindsigt

Enhver medarbejder i kommunen er forpligtet til at notere

alt ned vedr. din sag. Det gælder oplysninger fra enhver

opringning, møde eller andre forhold i din sag. Det gælder

også sagsbehandlerens egne eller andres vurderinger.

Du har ret til at se alle notater og oplysninger i din sag.

Man kan anmode om at få kopier af sagens akter. Er der

tale om særlig omfattende sagsakter, kan myndigheden dog

henvise dig til at gennemlæse akterne hos myndigheden.

Såfremt der i din sag ligger fortrolige oplysninger om

andre personer, vil de blive slettet først, medmindre de har

givet deres samtykke til, at du må se dem.

Ved at bede om aktindsigt kan du kontrollere, at din

sagsbehandler ligger inde med alle oplysninger, og at de

er korrekte. Det giver mulighed for at rette forkerte eller

upræcise oplysninger. En ansøgning om aktindsigt skal som

udgangspunkt afgøres af kommunen inden for 10 dage.

Ankemuligheder

Når kommunen afgør din sag skal afgørelsen altid være

begrundet med afsæt i dine særlige forhold og indeholde

en

me

til

du

ing

kla


sig

de

fre

En

ha

sin

via

Ko


hv


so

ka

(I

sa

En

sa

ell

kla

an

Sa

M

Ko

hu


Vi vurderer, at vi desværre ikke har fået fat i de medlemmer, der har

et omfattende hjælpebehov, der skal varetages af andre.

Vi har heller ikke fået fat i de medlemmer, der f.eks. bor i bofællesskaber.

Handicappolitisk udvalg planlægger senere at lave en

tillægsundersøgelse blandt disse medlemmer, så vi også får deres

besyv med.

ØKonoMi Pension og

HanDiCaPKoMPenserenDe YDelser

Hvad er mine muligheder for økonomisk kompensation,

hvis jeg selv eller mit barn har et handicap?

Ny førtidspension (efter 1. januar 2003)

Hvis du er over 18 år, kan du søge kommunen om førtidspension,

hvis du pga. af dit handicap ikke kan arbejde på almindelig vilkår

eller i fleksjob. Du kan læse mere om fleksjob under beskæftigelse.

Den gamle førtidspensionsordning (før 1. januar 2003)

Hvis du har fået førtidspension siden før 1. januar 2003 har du

den gamle førtidspensionsordning og har fået tilkendt mellemste

eller højeste førtidspension. Hvis du har mellemste førtidspension,

er det fordi kommunen mener, at du kan arbejde lidt f.eks. i et job

med løntilskud. Hvis ikke du har arbejde og du ikke mener, at du

kan arbejde og få penge for det, anbefaler vi, at du søger højeste

førtidspension.

Hvis du har mellemste eller højeste førtidspension efter den gamle ordning,

men ønsker at komme i fleksjob eller arbejde på almindelig vilkår, kan du

samtidig få tilkendt invaliditetsydelse.

5

ØKonoMi Pension og

HanDiCaPKoMPenserenDe

YDelser

Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen

ud i DHF Århus afdelingen






37 personer er tilkendt førtidspension

efter den gamle ordning

(før 01.01.2003)

heraf får 7 personer mellemste

førtidspension, af disse er to i

arbejde og 26 personer er tilkendt

højeste førtidspension

heraf er 18 er tilkendt plejetillæg,

14 har bistandstillæg

8 er tilkendt førtidspension efter

01.01.2003

19 er tilkendt merudgifter

4 personer har en hvilende førtidspension

7 får invaliditetsydelse

2 er på efterløn

10 får folkepension

27 har en lønindtægt

ØKonoMi - Pension og HanDiCaPKoMPenserenDe YDelser


Ved merudgifter forstås f.eks.

• egenbetaling til tilskudsberettiget

medicin

• transport til behandling, arbejde,

uddannelse

• diætkost i henhold til dokumentation

f.eks. lægeerklæring, handicaprettede

kurser, beklædning og

fodtøj

• daglige håndsrækninger som

er nødvendige for at få en

hverdag til at fungere, f.eks. skift

af el-pære, vinduespudsning,

vask af gardiner, indkøb, praktiske

forældreopgaver, nødvendige

håndsrækninger f.eks.

snerydning, malerarbejde o.lign.

• forsikringer, ekstra el- og varmeudgifter,

ekstra tøjvask, nødvendige

udgifter som følge af flytning

på grund af handicap

Hvis du har et fysisk handicap og har brug for hjælp til f.eks.. toiletbesøg,

hårvask eller skal have hjælp til skære mad ud og er tilkendt førtidspension

eller invalitetsydelse før 1. januar 2003 kan du søge kommunen om

bistandstillæg.

Hvis du har brug for praktisk og personlig hjælp til stort set alt og er

tilkendt førtidspension eller invalitetsydelse før 1. januar 2003 kan du søge

kommunen om plejetillæg. Begge beløb er skattefrie og skal give dig

mulighed for at købe den hjælp, du har brug for.

Hvilende førtidspension

Hvis du vil prøve kræfter med arbejdsmarkedet med fleksjob eller arbejde

på almindelig vilkår, kan du gøre din førtidspension hvilende. Hvis du senere

vil tilbage på førtidspension, kan du selv vælge at få din førtidspension

igen. Hvis du gør din førtidspension hvilende, kan du få invalitetsydelse.

Merudgifter

Børn og voksne med et betydeligt fysisk eller psykisk handicap kan søge

kommunen om at få dækket merudgifter, der en følge af handicappet.

Ydelsen beregnes en gang om året og er ikke tidsbegrænset. Man skal

altså ikke søge forfra hvert år og den må ikke standses, selv om den nye

beregning måske ikke er nået inden for et år. Så fortsætter udbetalingen

bare.

Hvis du har førtidspension efter den gamle ordning og ikke har BPA (den

gamle hjælperordning), kan du ikke få merudgifter.

Hvis du er voksen skal du kunne sandsynliggøre, at du har merudgifter for

over 500 kr. om måneden, før du kan få dækket dine merudgifter.

Kommunen kan ikke forlange dokumentation.

En familie der i hjemmet har et barn eller en ung under 18 år med et

handicap eller en langvarig sygdom, kan efter servicelovens § 41 få dækket

de merudgifter, der er en følge af barnets handicap eller sygdom, i

form af en merudgiftsydelse.

6

Handicapidræt

Du kan få yderligere inspiration til handicapidræt på

Team Nord indenfor Dansk Handicap Idræts Forbund

Den største handicapidrætsklub i Århus er LAVIA Årh

DagTilBuD og FriTiDsaKTiV

Hvad er mine muligheder for dagtilbud og

Handi-K@ er beliggende i Viby, og er et spændend

laves sammen med og for voksne mennesker med fysi

eller ring 86 11 37 77

Være-vide-virke er et oplysningsforbund, der bl

handicap. Få flere oplysninger på www.vaere-vide-vi

Hvis du har lyst til at lave foreningsarbejde, kan du al

Se nærmere på www.dhf-aarhus.dk


Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis du er forælder til barn med handicap kan du søge om hjælp til dækning af

tabt arbejdsfortjeneste. Grundlaget kan være, at barnet har et stort behov for

tilsyn, fordi det ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og derfor

risikerer at komme til skade eller skade andre. Eller at barnet har et stort behov

for pleje og overvågning, fordi det fysisk er svagt eller ofte får sygdomsanfald

eller at barnet skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser, eller

barnet har nedsat immunforsvar og derfor stor sygdomsrisiko.

uDDannelse og BesKÆFTigelse

Hvad er mine muligheder, når jeg gerne vil have en

uddan nelse?

Hvis du ønsker at få en uddannelse, men har et handicap, som betyder, at

du ikke kan gennemføre uddannelsen på samme vilkår som andre, er der

forskellige muligheder.

Du kan søge om SU og samtidig søge om et handicaptillæg, hvis du ikke

kan tage studiejob. SU-styrelsen tilbyder også specialpædagogisk støtte under

uddannelsen. Den kan bestå af:

• rådgivning og vejledning om funktionsnedsættelsens

betydning for gennemførelse af uddannelsen

• hjælpemidler og instruktion i brug heraf

• sekretærhjælp og praktisk hjælp

• særligt undervisningsmateriale

• kurser for studerende med henblik på

kompensation for funktionsnedsættelsen

7

uDDannelse og BesKÆFTigelse

Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen

ud i DHF Århus afdelingen

27 personer er i arbejde

14 personer arbejder på almindelige

vilkår

6 har et fleksjob

4 har job med løntilskud for

førtidspensionister

1 er i beskyttet beskæftigelse

1 person yder frivilligt arbejde

1 person har personlig assistance

Der er ingen oplysninger der viser, at

der er medlemmer under uddannelse.

uDDannelse


unDerVisningsTilBuD

I Århus er der følgende undervisningstilbud

for personer med et fysisk

handicap:

Handi-K@ er beliggende i

Viby og er et spændende sted

med undervisning, projekter og

aktiviteter, som laves sammen med

og for voksne mennesker med fysisk

funktionsnedsættelse.

Læs mere på www.handi-ka.dk

Egmont Højskolen er en

almindelig højskole som ligger

i Odder. Skolens elever er både

med og uden handicap, og der

er mulighed for at have sine egne

hjælpere på skolen. Den tilbyder

også den særligt tilrettelagte

ungdomsuddannelse. Læs mere på

www.egmont-hs.dk

Du kan læse mere om SU-styrelsens tilbud for mennesker med handicap på

www.spsu.dk

Der er også mulighed for at du kan søge om revalidering. Et revalideringsforløb

har til formål at gøre dig selvforsørgende. Som udgangspunkt er målet, at du skal

blive i stand til at kunne arbejde på almindelige vilkår. Et sådant forløb kan bestå i

at følge en almindelig uddannelse. Det kan også bestå af kurser og praktik på en

virksomhed. Forløbet sammensættes af din sagsbehandler i samarbejde med dig og

evt. læge, psykolog m.fl.

Hvis du ikke er i stand til at tage en almindelig ungdomsuddannelse, har du ret til en

særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Det er et treårigt tilbud, som din

kommune skal tilbyde. Ungdomsuddannelsen en individuelt tilrettelagt uddannelse,

som kan tilbydes indtil man er 25 år. Den kan sammensættes af såvel praktik som

undervisning.

Hvad er mine muligheder, når jeg gerne vil arbejde?

Hvis du har nedsat arbejdsevne er der forskellige muligheder for alligevel at være

på arbejdsmarkedet.

Hvis din arbejdsevne er nedsat med 1 /2 eller 2 /3 kan du måske få et fl eksjob. Din

jobkonsulent udarbejder en ressourceprofi l for at se, hvor stor din arbejdsevne er,

og hvilke skånehensyn du måtte have. Den har også betydning for, hvor meget din

arbejdsgiver kan få i tilskud. I et fleksjob er du ansat på normale arbejdsmarkedsvilkår

og vil almindeligvis modtage en normal fuldtidsløn inden for det pågældende

arbejdsområde, også selv om du af skånehensyn arbejder på nedsat tid.

Hvis du er i fleksjob og har en hvilende pension kan du til enhver tid vælge igen

at få din pension. Husk i øvrigt på, at du altid har pligt til at oplyse kommunen om

ændringer i dit indtægtsgrundlag.

Kunne du som førtidspensionist tænke dig at få et fleksjob, kan pensionen gøres

hvilende. Det betyder at du til enhver tid kan vælge igen at få din pension.

8

TilgÆngeligHeD

Når vi taler om tilgængelighed og handic

relationen til omgivelserne. Det er utilgæng

én handicappet.

Lige muligheder for mennesker med handic

Tilgængelighed er nødvendigt for deltagels

på biblioteket, i kirken, på rejsen osv.

DHF og DHF Århus afdeling arbejder for at

omgivelser. Både i og ved bygninger, på for

Adgangen til transport er også et væsentligt i

på færger. Du kan finde mere og vigtig infor

Som samfundet har udviklet sig, er tilgæn

område, der skal satses på.

DHF har udarbejdet en række huskelister, d

Se mere på www.dhf-net.dk/byggeri

DHF har desuden nedsat et udvalg, der

varetager tilgængelighedsområdet.

Kontaktperson:

formand for Bygge og Trafikpolitisk Udvalg

Claus Bjarne Christensen

telefon 86 10 46 88 / 61 30 46 88,

E-mail: cb@dhf-net.d

Handi-K@ i Viby har nedsat en projektgrup

forholdene for gangbesværede og kørestols

og krykker i Århus City”, som man kan få ve

en mail til adgang@handi-travel-info.dk


Ønsker du at bibeholde din førtidspension, men vil gerne arbejde

nogle timer om ugen kan du få et job med løntilskud. Det

er et job, hvor der er lavet særlig aftale om løn- og arbejdsvilkår

(tidligere kaldet skånejob). Du vil oppebære førtidspension

samt løn.

Der er selvfølgelig også mulighed for, at du kan have job på

almindelige vilkår. Du skal dog informere din sagsbehandler

hvis du modtager pension, idet jobbet skal være foreneligt med

det grundlag, hvorpå du har fået pension.

Uanset om du har et job med løntilskud eller et job på almindelige

vilkår, skal du være opmærksom på, at lønindtægten kan

påvirke pensionens størrelse. Pensionsafdelingen kan beregne,

hvad en indtægt kan betyde for din pension, boligstøtte mv.

Modtager man førtidspension og ikke har en arbejdsevne, man

kan udnytte i et job med løntilskud, kan man have beskyttet

beskæftigelse. Arbejdet kan foregå i beskyttede værksteder,

men det kan også etableres i en virksomhed. Aflønningen i

beskyttet beskæftigelse sker i videst mulig omfang efter indsats

og efter en arbejdsvurdering i det enkelte tilfælde.

Hvis man er nyuddannet og mangler erhvervserfaring inden

for det område som uddannelsen kvalificerer til og derfor har

svært ved at få et job, kan man få en isbryderordning. Den

giver mulighed for job med løntilskud i op til 12 måneder. Det

er jobcentret, der bevilger en isbryderordning.

Hvilken hjælp kan jeg få, når jeg er i job?

Vær opmærksom på, at når du søger et job indenfor det offentlige,

kan du benytte dig af din fortrinsadgang.

Det betyder, at du har ret til at komme til en ansættelsessamtale.

Det betyder også, at ansøgere ved afslag på job har ret til, at

jobcentret forhandler med arbejdsgiveren om, hvordan man

alligevel kan få jobbet.

Du kan få hjælp til hjælpemidler og arbejdsredskaber,

som ligger ud over arbejdsgiverens almindelige forpligtelser. Det

kan være i form af f.eks. særlige stole, mindre arbejdsmaskiner,

værktøj, arbejdstøj samt mindre arbejdspladsindretninger, f.eks.

sænkning af gulv, udvidelse af døre, rampe og dørhåndtag eller

elektroniske hjælpeprogrammer. Du søger om hjælpemidlerne

gennem din jobkonsulent. Det er vigtigt, at du allerede inden

jobstart får søgt de nødvendige hjælpemidler, så de er etableret,

når du starter i jobbet.

Du har desuden mulighed for at få en personlig assistent,

der bistår med at udføre funktioner i jobbet, som du selv er

forhindret i på grund af funktionsnedsættelsen. Der er mulighed

for at få op til 20 timers assistance om ugen. I særlige tilfælde

kan der dog ydes op til 37 timer om ugen. Det er jobcentret,

der bevilger hjælpen og refunderer assistentens løn.

Befordringsfradrag

Endelig skal du være opmærksom på, at når du kører i egen bil

(handicapbil er ikke et krav) mellem hjem og arbejde, kan du

få et særligt skattefradrag.

Befordringsfradraget er et skattemæssigt transportfradrag.

Fradraget kan gives til personer, der som følge af invaliditet

eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem

hjem og arbejdsplads.

Henvendelse om fradraget sker til skatteforvaltningen i bopælskommunen.

9

BesKÆFTigelse


Bolig

Sådan ser det ifølge medlemsunder-

søgelsen ud i DHF Århus afdelingen

36 bor i ejerbolig

29 bor i lejebolig




8 bor i andelsbolig

2 bor i bofællesskab

2 bor beskyttet bolig

1 bor på institution



2 har ikke opgivet boform

Fradraget svarer til de faktiske udgifter ved transporten mod dokumentation. Det kan dreje sig

om enten udgifter til brændstof, olie, afskrivning på bilen o.lign. eller statens højeste takst for

erhvervskørsel pr. faktisk kørt km mellem hjem og arbejdsplads.

Du kan fratrække den del af den normale befordringsudgift, der overstiger bundfradraget på

2000 kr. samt den del af de faktiske udgifter der overstiger den normale befordringsudgift.

Man kan rekvirere et simpelt udregningsskema på DHF’s hovedkontor.

Hvis du vil vide mere om arbejde

Har du brug for hjælp til arbejde, kan du henvende dig på:

Århus Kommunes Jobcenter

Værkmestergade 3-5, 8000 Århus C, Tlf.: 89 40 68 00,

E-mail: jobcenter@aarhus.dk

Huset Venture

I Århus, og også i andre byer, findes en ganske særlig arbejdsplads, som ser ressourcerne, og

ikke begrænsningerne, hos mennesker med en funktionsnedsættelse. Det giver en helt særlig

hverdag, når 80 procent af de omkring 90 ansatte er fleks- og skånejobbere. Mange af husets

ansatte kommer med stor erfaring og mange kompetencer fra tidligere job, men de har

grund af sygdom eller ulykke måttet geare lidt ned i arbejdslivet. Du finder mere om Huset

Venture på www.husetventure.dk

Vidensnetværket

Vidensnetværket er et sekretariat bestående af seks medarbejdere, der opsamler viden om

job og handicap.Det har til formål at medvirke til at aktørerne på beskæftigelsesområdet har

den nødvendige viden om, hvordan mennesker med handicap/sygdom kommer tættere på

arbejdsmarkedet og i beskæftigelse.

De kan bl.a. tilbyde telefonrådgivning, hvor du kan få viden, vejledning, inspiration og sparring,

når det handler om handicap og beskæftigelse. Læs mere på www.vidensnetvaerket.dk

10

Kommunen skal, når brugeren

beløb, der svarer til leverandøraf

Forbrugsgoder

Kommunen yder hjælp til forbr

varigt nedsat fysisk eller psykisk f

Ved forbrugsgoder forstås produ

forbrug med den almindelige bef

Et forbrugsgode kan være hush

hvidevarer, som betyder, at der k

ellers ikke ville være i stand til.

stole, telefoner, tv mv., som findes

I modsætning til reglerne om hjæ

også ejendomsretten til produkte

Der gives kun hjælp til førstega

overstiger bagatelgrænsen på 50

Hjælpen ydes med 50 % af pr

forbrugsgoder eller særlig indr

funktionsevne, bliver betalt fuldt u

Hvis forbrugsgodet udelukkende

nedsatte funktionsevne, betales u


Bolig

Medlemmernes opfattelse af hvad der er en god bolig:

”Boligen er selvvalgt, passende størrelse, parkering

tæt på, handicapegnet, haft indflydelse på indretning,

stuelejlighed, passer til behov og økonomi, gode

adgangsforhold, roligt område, gode naboer,

mulighed for fællesskab, god beliggenhed, billig,

indrettet til mig, der er hjælp døgnet rundt, kan

bruge både køkken og badeværelse, ok i

forhold til handicap og fritid/natur, dejligt

at være uafhængig af andre, vi kan selv

passe huset, boligen er ny, i centrum af byen,

har haft den i mange år, har have, ingen trapper, godt kvarter, give mig sociale relationer,

har terrasse, flere til at vedligeholde, blandt andre unge, giver frihed og fleksibilitet, egen

herre og kan have husdyr, tæt på skole”.

Hvad er mine muligheder for at få en god bolig?

Mange mennesker med fysiske handicap bor i helt almindelige huse og lejligheder, der er

tilpasset den enkelte. Disse tilpasninger kaldes boligændringer og du kan søge kommunen

om støtte hertil. I Århus Kommune skal du søge din visitator om hjælp til boligændringer.

Hvis ikke ens bolig kan gøres egnet, kan man i særlige tilfælde få hjælp til en anden

bolig.

Afhængig af hvor stor en indkomst og formue du har, kan du få et vist beløb i boligstøtte

fra kommunen, Hvis du har et fysisk handicap og er afhængig af ganghjælpemidler eller

kørestol i din bolig, kan du søge om ekstra boligstøtte. Hvis du har Borgerstyret Personlig

Assistance, altså hjælpere ansat, kan du også søge om ekstra boligstøtte.

Boligstøtte skal søges på boligstøttekontoret i Århus Kommune tlf. 89 40 91 41 eller på

Borgerservice. Ansøgningsskema findes også på www.aarhuskommune.dk. På borger.dk

kan du selv beregne din boligstøtte.

11

Hvis du ikke kan bo selv, er der

forskellige muligheder i Århus

Kommune:

Bofællesskaber hvor hjælpen er tæt på:

Bofællesskabet Mallinglund

tlf. 86 93 90 93

Bofællesskabet Karetmagertoften

tlf. 86 29 68 53

Bofællesskabet Pottemagertoften

tlf. 86 29 68 33

Bofællesskabet Absalonsgade

tlf. 86 76 36 93

Nordbyvænget

tlf. 86 14 90 04

Hvis du har brug for meget hjælp

i det daglige, er der følgende

muligheder:

Solbakken Odder

(for yngre mennesker)

tlf. 87 80 27 61

Stefanshjemmet

tlf. 87 33 19 00

I området er der også 2

regionale tilbud:

Bo-, Rehab.- og Aktivitetstilbuddet,

Tagdækkervej i Hammel

tlf. 87 61 31 90

Høskoven i Viby

tlf. 87 33 89 00

Bolig


PraKTisK og Personlig HJÆlP

Sådan ser det ifølge medlems undersøgelsen

ud i DHF Århus afdelingen

23 har ingen praktisk hjælp

8 har hjemmehjælp

7 har ledsagerordning

3 har pædagogisk støtte

2 har hjemmehjælp og BPA

19 har BPA







3 har aflastningsordning

1 har fuld hjælp på institution

10 betaler selv mellem 300 og

2500 kr om måneden til praktisk

hjælp

PraKTisK og Personlig HJÆlP

Hvad er mine muligheder for personlig og praktisk hjælp?

Der findes forskellige muligheder for hjælp. Det afhænger af, om man er barn eller voksen med

handicap eller pårørende. Det afhænger også af, om man har brug for hjælp til almindelig

husholdning, personlig hygiejne, hjælp til at få hverdagen til at fungere, ledsagelse eller

aflastning som pårørende. Måske har man brug for flere former for hjælp i hjemmet, og

her er det vigtigt, at de forskellige sagsbehandlere samarbejder, så du får en hjælp, der er

sammenhængende.

Afl astningsordning (barnepigeordning)

Denne ordning er et tilbud til forældre med et barn med handicap. Formålet er, at forældre og

evt. søskende har mulighed for at få tid sammen i en ellers travl hverdag, hvor der kan være

stor fokus på barnet med handicap. Der kan være tale om hjælp til barnepige, hvis barnets

handicap kræver en barnepige med særlige kvalifikationer. Det kan også være hjælp om

natten, så forældrene kan få sovet eller ledsagelse til barnets træning, fritidsaktiviteter mv. Der

bevilges et antal timer ud fra familiens behov.

Der kan også være behov for at barnet modtager aflastning udenfor hjemmet. Det kan

foregå på et af kommunens døgntilbud eller i en aflastningsfamilie, der er godkendt til denne

opgave.

Du kan få mere at vide på:

Afl astningsordningen

Holmevej 180, 8270 Højbjerg, e-post: aflastning@aarhus.dk, tlf. 89 40 54 40

Afl astning/afl øsning af pårørende

Hvis man som pårørende hjælper en voksen med handicap i hjemmet har man mulighed for

at blive aflastet. Ydelsen gives for at den pårørende fortsat kan hjælpe sin nærmeste, der

har vanskeligt ved eller er ude af stand til at klare sig selv. Hjælpen kan bestå af kortere eller

længere ophold på f.eks. et plejecenter, træningscenter eller i hjemmet.

12

Hjemmehjælp

Hjemmehjælp gives i hjemmet ti

udmåles af en visitator, som kom

forberedt dig på at beskrive, hva

vedtaget kvalitetsstandard, som d

vurdering af dit behov for hjælp

at benytte kommunens egne hjem

mulighed for, at du selv ansætte

af kommunen. Er du samlevend

forberedt på at kommunen forven

opgaver i hjemmet, men vi opfor

egenbetaling for hjemmehjælpen

Vær opmærksom på at klager ov

vedrørende hjemmehjælp.Derefte

Borgerstyret personlig ass

Det der tidligere blev kaldt hjælp

du selv ansætter dine hjælpere,

et vidtgående handicap og har

dagligdagen. Med en BPA ordnin

eller overlade ansvaret til en pårø

Ledsagerordning

For at få en ledsagerordning ska

Samtidig skal du have behov for

Ledsagelsen kan f.eks. bruges til in

fritidsaktiviteter. Du kan maksima

Århus Kommune er som udgangs

for at du kan søge om selv at væ

Ledsagerordningen bevares efte

timer.


Hjemmehjælp

Hjemmehjælp gives i hjemmet til almindelig husholdning og personlig pleje. Hjælpen

udmåles af en visitator, som kommer på besøg i hjemmet. Her er det vigtigt, at du har

forberedt dig på at beskrive, hvad du har brug for hjælp til. Kommunen har en politisk

vedtaget kvalitetsstandard, som de bevilger hjælp efter, dog skal der altid foretages en

vurdering af dit behov for hjælp ud fra lige netop din situation. Du kan vælge mellem

at benytte kommunens egne hjemmehjælpere og en privat udbyder. Der kan også være

mulighed for, at du selv ansætter din hjælp. I så fald skal vedkommende godkendes

af kommunen. Er du samlevende eller har store hjemmeboende børn, skal du være

forberedt på at kommunen forventer, at de er behjælpelige med en stor del af de praktiske

opgaver i hjemmet, men vi opfordrer til at du søger alligevel. Der kan evt. være tale om

egenbetaling for hjemmehjælpen.

Vær opmærksom på at klager over hjemmehjælp først behandles i kommunens Klageråd

vedrørende hjemmehjælp.Derefter kan der klages videre til Det Sociale Nævn.

Borgerstyret personlig assistance (også kaldet BPA)

Det der tidligere blev kaldt hjælperordningen kaldes nu BPA. BPA er en ordning, hvor

du selv ansætter dine hjælpere, eller er med til det. Denne ordning kræver, at du har

et vidtgående handicap og har et omfattende hjælpebehov til stort set de fleste ting i

dagligdagen. Med en BPA ordning er der mulighed for, at du selv kan være arbejdsgiver

eller overlade ansvaret til en pårørende eller en anden aktør.

Ledsagerordning

For at få en ledsagerordning skal du have et handicap og være mellem 16 og 65 år.

Samtidig skal du have behov for hjælp for at kunne færdes udenfor hjemmet.

Ledsagelsen kan f.eks. bruges til indkøb, biografture, besøg hos venner og familie og andre

fritidsaktiviteter. Du kan maksimalt få tildelt 15 timers ledsagerhjælp om måneden.

Århus Kommune er som udgangspunkt arbejdsgiver for ledsagerne. Der er dog mulighed

for at du kan søge om selv at være arbejdsgiver.

Ledsagerordningen bevares efter det fyldte 65. år. Det er i øvrigt muligt at opspare

timer.

13

Du kan få mere at vide på:

Hjælperordningen

(rådgivning og formidling af hjælpere

og vikarer)

Sonnesgade 9, 8000 Århus C,

tlf. 87 30 40 40

Brugerklubben i Århus

www.brugerklubben.dk

LOBPA

(nonprofit borgerstyret organisation

for arbejdsledere med BPA)

Kløverprisvej 10B

Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre,

tlf. 70 12 30 12

PraKTisK og Personlig HJÆlP


HJÆlPeMiDler

Sådan ser det ifølge medlems undersøgelsen

ud i DHF Århus afdelingen






62 personer tilkendegiver, at de har

de hjælpemidler de har brug for,

17 mangler hjælpemidler

51 har fået de hjælpemidler, som de

har søgt om

9 personer har fået en standardvare

Bostøtte/hjemmevejleder

Hvis du bor i et bofællesskab eller egen bolig og har brug for hjælp til at fungere i din hverdag

er der mulighed for at få en bostøtte eller hjemmevejleder. Det er en person som sammen med

dig kan være med til at overskue din økonomi, strukturere din hverdag eller skabe netværk.

Hvor kan jeg henvende mig?

Hvis man har brug for hjælp i hjemmet, er der i Århus Kommune flere steder man kan henvende

sig, afhængig af hvilken hjælp man søger om. Rådet vil derfor være, at du henvender dig til

den sagsbehandler, som du kender i forvejen, og som herefter skal kunne henvise dig til det

rette sted. DHF Århus vil også kunne hjælpe dig med at finde vej.

HJÆlPeMiDler

Hvad er mine muligheder

for hjælpemidler?

Hvis du på grund af dit handicap har brug for et hjælpemiddel for at lette din dagligdag, kan

du søge kommunen om dette. Et hjælpemiddel defineres som et produkt, der alene er fremstillet

med henblik på at afhjælpe et specifikt handicap. Hjælpemidler ydes til personer med en varig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med det formål, at de kan leve en så uafhængig og

selvstændig tilværelse som muligt.

Hjælpemidler ydes som udlån, medmindre der er tale om individuelt tilpassede hjælpemidler.

Der er ingen økonomiske betingelser for at få hjælpemidler.

Kommunerne kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører, som

kommunen har indgået aftale med.

Kommunen må dog ikke bestemme, hvilken leverandør der skal levere særligt personlige

hjælpemidler, f.eks. proteser, korsetter, stomihjælpemidler mv. Kørestole, som forudsætter

individuel tilpasning, er omfattet af det frie leverandørvalg. Disse betragtes dog som udlån.

14

Bolig

Medlemmernes opfattelse af hva

”Boligen er selvvalgt, passende s

tæt på, handicapegnet, haft indfl

stuelejlighed, passer til behov og

adgangsforhold, roligt område, g

mulighed for fællesskab, god bel

indrettet til mig, der er hjælp døg

bruge både køkken og badevære

forhold til handicap og fritid/nat

at være uafhængig af andre, vi k

passe huset, boligen er ny, i cent

har haft den i mange år, har have

har terrasse, flere til at vedligehol

herre og kan have husdyr, tæt på

Hvad er mine muligheder f

Mange mennesker med fysiske ha

tilpasset den enkelte. Disse tilpasn

om støtte hertil. I Århus Kommune

Hvis ikke ens bolig kan gøres eg

bolig.

Afhængig af hvor stor en indkom

fra kommunen, Hvis du har et fys

kørestol i din bolig, kan du søge

Assistance, altså hjælpere ansat,

Boligstøtte skal søges på boligstø

Borgerservice. Ansøgningsskema

kan du selv beregne din boligstø


Kommunen skal, når brugeren vælger en anden leverandør, højst yde hjælp med et

beløb, der svarer til leverandøraftalens pris.

Forbrugsgoder

Kommunen yder hjælp til forbrugsgoder, hvis forbrugsgodet kan kompensere for en

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Ved forbrugsgoder forstås produkter, som forhandles bredt med henblik på sædvanligt

forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe.

Et forbrugsgode kan være husholdningsredskaber, køkkenmaskiner og andre hårde

hvidevarer, som betyder, at der kan udføres dagligdags funktioner, som vedkommende

ellers ikke ville være i stand til. Der ydes ikke støtte til almindeligt indbo, f.eks. borde,

stole, telefoner, tv mv., som findes i de fleste hjem.

I modsætning til reglerne om hjælpemidler, skal brugeren selv købe forbrugsgodet og får

også ejendomsretten til produktet.

Der gives kun hjælp til førstegangsanskaffelse, og kun hvis prisen på forbrugsgodet

overstiger bagatelgrænsen på 500 kr.

Hjælpen ydes med 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt. Særligt dyre

forbrugsgoder eller særlig indretning, som er nødvendig pga. den varigt nedsatte

funktionsevne, bliver betalt fuldt ud.

Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den

nedsatte funktionsevne, betales udgiften også fuldt ud eller ydes evt. som udlån.

15

Hvis du har brug for et

hjælpemiddel eller et

forbrugsgode skal du

kontakte

det relevante visitationskontor:

Visitation Nord, Midt og Syd, Søren

Frichs Vej 36 G, 8230 Åbyhøj

Telefon: 89 40 97 01 (Nord)

89 40 97 02 (Midt)

89 40 97 03 (Syd)

Center for Syn og

Hjælpemidler (CSH)

(den tidligere hjælpemiddelcentral)

Telefon: 70 25 04 22

E-mail: hmc@mag3.aarhus.dk

Hjælpemiddelbasen

www.hmi-basen.dk er en database

med oplysninger om ca. 40.000

hjælpemidler og omkring 500

forhandlere på det danske marked.

BeForDring/HJÆlPeMiDDel


TilgÆngeligHeD

Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen

ud i DHF Århus afdelingen







32 personer er tilfredse med

tilgængeligheden til for eksempel

bygninger, butikker og offentlige

transportmuligheder

39 angiver på forskellig måde,

hvorfor de ikke er tilfredse med

tilgængeligheden

BeForDring

Hvilke muligheder har jeg for befordring?

Handicapkørsel

Mennesker med fysiske handicap, der ikke kan tage offentlige transport, kan efter ansøgning

gennem kommunen bevilges handicapkørsel. Alle kan få 104 enkeltture om året, medlemmer i

Århus Kommune kan dog få op til 200 enkeltture, hvis ikke du er bevilliget handicapbil.

Se nærmere på www.midttrafik.dk under specialkørsel.

Handicapbil

Mennesker med fysiske handicap, der ikke kan tage den offentlige transport kan efter

ansøgning gennem deres kommune bevilges støtte til køb af bil, hvis der er et kørselsbehov,

der ikke kan dækkes på anden vis, f.eks. gennem handicapkørsel. Der er også mulighed for

at få hjælp til at tage kørekort. Hvis ikke man selv kan køre bilen, skal man have bevilget BPA,

så hjælperen kan køre bilen. Har man ikke BPA kan et familiemedlem køre bilen. Her skal det

være sandsynliggjort, at pågældende kan være til rådighed, når der er behov for bilkørsel.

Ansøgning om handicapbil skal ske gennem en kommunal visitator.

Du kan søge kommunen om hjælp til reparation af særlig indretning, altså de særlige

hjælpemidler du har i din bil. Du skal henvende dig til bestillerkontoret tlf. 89 40 65 24

3-4 hjulede crossere eller el-scootere

Pr. 1. oktober 2008 afgjorde Ankestyrelsen at disse el-køretøjer er forbrugsgoder, hvilket vil sige,

at kommunen kan kræve, at den enkelte borger selv betaler op til 50 % af køretøjet. Du skal dog

sikre dig, at kommunen foretager en individuel vurdering. Dansk Handicap Forbund centralt

arbejder på at få denne afgørelse lavet om.

Nye tiltag

DHF Århus afdelingen nedsætter marts 2009 en gruppe, der har til formål at skabe dialog

med Midttrafik om bedre muligheder for at alle uanset fysisk funktionsnedsættelse kan

tage bybusser i Århus. Se mere i lokalbladet og på hjemmesiden www.dhf-aarhus.dk

16

Ønsker du at bibeholde din førtids

nogle timer om ugen kan du få e

er et job, hvor der er lavet særlig a

(tidligere kaldet skånejob). Du

samt løn.

Der er selvfølgelig også mulighe

almindelige vilkår. Du skal dog

hvis du modtager pension, idet jo

det grundlag, hvorpå du har fåe

Uanset om du har et job med løntil

vilkår, skal du være opmærkso

påvirke pensionens størrelse. Pen

hvad en indtægt kan betyde for d

Modtager man førtidspension og

kan udnytte i et job med løntilsku

beskæftigelse. Arbejdet kan f

men det kan også etableres i e

beskyttet beskæftigelse sker i vid

og efter en arbejdsvurdering i de

Hvis man er nyuddannet og ma

for det område som uddannelsen

svært ved at få et job, kan man få

giver mulighed for job med lønti

er jobcentret, der bevilger en isb

Hvilken hjælp kan jeg få,

Vær opmærksom på, at når du sø

lige, kan du benytte dig af din fo

Det betyder, at du har ret til at kom


TilgÆngeligHeD

Når vi taler om tilgængelighed og handicap, er det vigtigt at huske på, at et handicap opstår i

relationen til omgivelserne. Det er utilgængelige bygninger og utilgængelig information, som gør

én handicappet.

Lige muligheder for mennesker med handicap handler om at gøre samfundet tilgængeligt for alle.

Tilgængelighed er nødvendigt for deltagelse på lige vilkår på arbejdsmarkedet, som forbruger,

på biblioteket, i kirken, på rejsen osv.

DHF og DHF Århus afdeling arbejder for at skaffe lige muligheder for alle til at færdes i vores fysiske

omgivelser. Både i og ved bygninger, på fortove, pladser, parker, veje og gader, i naturområder m.v.

Adgangen til transport er også et væsentligt indsatsområde. Alle skal kunne færdes i busser, tog, fly og

på færger. Du kan finde mere og vigtig information på DHF´s hjemmeside www.dhf-net.dk/trafik

Som samfundet har udviklet sig, er tilgængelighed til it- og Kommunikationsteknologi et andet

område, der skal satses på.

DHF har udarbejdet en række huskelister, der vedrører tilgængeligheden.

Se mere på www.dhf-net.dk/byggeri

DHF har desuden nedsat et udvalg, der

varetager tilgængelighedsområdet.

Kontaktperson:

formand for Bygge og Trafikpolitisk Udvalg

Claus Bjarne Christensen

telefon 86 10 46 88 / 61 30 46 88,

E-mail: cb@dhf-net.d

Handi-K@ i Viby har nedsat en projektgruppe, der har til opgave at være medvirkende til at forbedre

forholdene for gangbesværede og kørestolsbrugere i Århus. Gruppen har udgivet en guide ”På hjul

og krykker i Århus City”, som man kan få ved henvendelse på telefon 86 11 37 77 eller ved at sende

en mail til adgang@handi-travel-info.dk

17

TilgÆngeligHeD

Her er nogle tilkendegivelser

fra medlemsundersøgelsen:

• Besværlige eller umulige

adgangsforhold til for eksempel

speciallæger

• Busser og enkelte butikker er

besværlige

• Rådhus, tog og taxi giver

problemer

• Den offentlige transport har ringe

kørestolstilgængelighed, forskellige

indstigningshøjder er et problem

• Alt for få handicapparkeringspladser,

også ved

Skejby Sygehus

• Andre steder: Hovedbiblioteket,

Posthuset ved Bruuns Galleri,

biograferne

• Ved mange kryds mangler der

opkørsel til fortov

Hvis du har brug for information

om tilgængelighed til restauranter,

hoteller, forretninger og lignende

steder, finder du information og

databaser på:

RYK

www.ryk.dk

God adgang

www.godadgang.dk

Handi-Travel-Info

www.handi-travel-info.dk

TilgÆngeligHeD


FYsioTeraPi, MoTion og

HanDiCaPiDrÆT

Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen

ud i DHF Århus afdelingen





56 går til fysioterapi



39 går til anden fysisk aktivitet end

fysioterapi

36 går ikke til anden fysisk aktivitet

end fysioterapi

MoTion, FYsioTeraPi og HanDiCaPiDrÆT

Ideer til motion og træning fra undersøgelsen:

Varmtvandstræning i Marselisborgcentret, svømning i Lyseng,styrketræning,

kørestolsrugby, cykler, ridning, gymnastik i gymnastikforeningen,

sekvenstræning i Frichsparken, vinterbadning på Den Permanente,

PTU’s varmtvandsmotion 1 gang om ugen, Jeg bruger daglig

Stefanshjemmet, hvor der er et øvelokale med maskiner til fysisk

aktivitet, dømmer fodboldkampe, ridning på Egemose og varmtvandsbassin

i Auning, svømning i Møllestien, kørestolsrugby i Viborg,

holdtræning og svømning hos PTU, mange og lange ture i naturen,

boccia på Tovshøjskolen, kørestolsbasket, træner gratis i lokalcentrets motionslokale, varmtvandsgymnastik

Hinnerupbadet, handicapridning Lyngå, har islandsk hest og rider, norsk sekvenstræning i fysioterapi,

svømning på Ingerslev og Odder svømmehal, jeg træner hjemme, Mensendieck-gymnastik, bowling,

ridning på Samsø, LAVIA Århus kørestolsbasketball, aktiviteter gennem børne- og ungecenteret, Wii Fit

balanceplade i min egen stue.

Hvad er mine muligheder?

Vederlagsfri fysioterapi, ridefysioterapi og varmtvandsfysioterapi

Mennesker med fysiske handicap der ikke kan klare sig i eget hjem i 24 timer uden hjælpemidler

eller hjælp fra andre (f.eks. ægtefælle) er omfattet af målgruppen, som kan få vederlagsfri fysioterapi

individuel og holdtræning. Det samme gælder ridefysioterapi og varmtvandsfysioterapi. Man skal have

en henvisning fra egen læge.

SundhedsCenter Århus

Alle borgere i Århus Kommune kan gratis få gode råd om motion og bruge sundhedscenteret i

Jægergårdsgade, 97, 1. og 2. sal, 8000 Århus C.

På bagsiden af bygningen (ved Bruuns Galleri) findes en elevator, som kan benyttes af gangbesværede

og kørestolsbrugere. Tlf. 87 13 40 35 sundhedscenter@mag3.aarhus.dk

Mange mennesker med fysiske handicap bruger almindelige tilbud om idræt og motion i

idrætsklubber og motionscentre.

18

Tabt arbejdsfortjen

Hvis du er forælder til b

tabt arbejdsfortjeneste.

tilsyn, fordi det ikke ka

risikerer at komme til sk

for pleje og overvågnin

eller at barnet skal

barnet har nedsat imm

uDDannels

Hvad er mine mul

uddan nelse?

Hvis du ønsker at få e

du ikke kan gennemfø

forskellige muligheder.

Du kan søge om SU

kan tage studiejob. SU

uddannelsen. Den kan

• rådgivning og vejle

betydning for genn

• hjælpemidler og in

• sekretærhjælp og p

• særligt undervisnin

• kurser for studeren

kompensation for f


Handicapidræt

Du kan få yderligere inspiration til handicapidræt på www.dhif.dk eller ved at ringe til tlf. 87 87 39 01

Team Nord indenfor Dansk Handicap Idræts Forbund.

Den største handicapidrætsklub i Århus er LAVIA Århus. Se mere på www.lavia-aarhus.dk.

DagTilBuD og FriTiDsaKTiViTeTer

Hvad er mine muligheder for dagtilbud og fritidsaktiviteter?

Handi-K@ er beliggende i Viby, og er et spændende sted med undervisning, projekter og aktiviteter, som

laves sammen med og for voksne mennesker med fysisk funktionsnedsættelse. Læs mere på www.handi-ka.dk

eller ring 86 11 37 77

Være-vide-virke er et oplysningsforbund, der bl.a. laver kurser og arrangementer for mennesker med

handicap. Få flere oplysninger på www.vaere-vide-virke.dk eller på tlf. 86 94 73 20.

Hvis du har lyst til at lave foreningsarbejde, kan du altid henvende dig til bestyrelsen i DHF Århus afdelingen.

Se nærmere på www.dhf-aarhus.dk

19

DagTilBuD og FriTiDsaKTiViTeTer

Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen

ud i DHF Århus afdelingen







31 bruger almindelige tilbud,

der ikke er specielt tilrettelagt for

mennesker med handicap

13 personer udnytter tilbud fra VUC

eller folkeoplysningsforbund, der

har hensyntagende undervisning

10 bruger kommunale eller regionale

tilbud, der retter sig mod

mennesker med handicap

27 deltager i foreningsarbejde

Her er i oplistet form hvad

der i øvrigt efterspørges af vores

medlemmer:

• telebusture rækker ikke til mine

aktiviteter i fritiden

• de er for dyre, når man ikke får

merudgifter

• idræt for aldersgruppen + 30

• skovstier med god tilgængelighed

• aktivitetssted for folk med fysiske

handicap, et sted hvor

kreativiteten kan udfoldes

• udvikling af handicapidrætten

MoTion/FriTiD


sagsBeHanDling og

reTssiKKerHeD

Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen

ud i DHF Århus afdelingen







46 er tilfredse med samarbejdet

med deres sagsbehandler. Denne

tilfredshed synes at hænge

sammen med, at man kun har lidt

kontakt med sagsbehandleren, og

at man så vidt muligt klarer sig

selv

29 er ikke tilfredse med samarbejdet

med deres sagsbehandler

33 er tilfredse med den kommunale

sagsbehandling og 26 er ikke

tilfredse

21 er tilfredse med sagsbehandlingstiden

og 36 er ikke tilfredse

51 har et godt samarbejde med

deres visitator, 18 har her ikke et

godt samarbejde

38 er tilfredse med visitatorens

sagsbehandlingstid, hvor 21 er

utilfredse

sagsBeHanDling og

reTssiKKerHeD

Hvad er mine muligheder og rettigheder?

Du skal vide, at sagsbehandlere, visitatorer og andre

ansatte i kommunen skal overholde visse spilleregler,

når de behandler din sag. Efterlever de ikke disse regler,

kan du som borger klage over sagsbehandlingen. Du

også meget gerne orientere DHF Århus afdelingen,

hvis du oplever fejl og mangler i sagsbehandlingen.

Selve afgørelsen af en sag kan du anke til anden

instans. Du bør kende til spillereglerne, når du har en

sag kørende hos Århus Kommune. Du kan evt. rekvirere

en pjece, som hedder ”Kend Spillereglerne” hos DHF

Århus/Randers.

Når du søger om hjælp

Der er ingen regler for, hvordan man søger kommunen om

hjælp. Kommunen skal altid sagsbehandle en sag, når

der er tale om en ansøgning. Kommunen skal også sørge

for at sende ansøgningen det rigtige sted hen. Også selv

om du i første omgang har stilet den til en forkert afdeling.

Du skal ikke kende paragrafferne, og er der givet afslag

efter én paragraf, så skal kommunen undersøge om,

man kan få hjælp efter en anden paragraf. For din egen

skyld er det dog vigtigt, at du begrunder din ansøgning

og grundigt beskriver dine behov og din situation. Ofte

kender sagsbehandleren ikke til dit handicap eller lige

netop din situation. Du har ret til at få en samtale med

den sagsbehandler, der skal behandle din sag. Det er

også vigtigt, at du aldrig afholder en udgift selv, inden

du ansøger. Så vil du få afslag. DHF Århus afdelingen

20

anbefaler også, at du laver en skriftlig ansøgning, tager

kopier af alt, noterer alle aktiviteter i sagen: Hvem har du

talt med, hvornår osv. Så står du selv stærkest.

Sagsoplysninger,

samtykke og

partshøring

Det er udtrykkeligt

i loven bestemt, at det

er kommunen, der har ansvaret for at indhente alle

nødvendige oplysninger, for at din sag kan blive korrekt

afgjort. Du skal naturligvis give de oplysninger, du er i

besiddelse af og fortælle, hvor kommunen kan indhente

manglende oplysninger. Det kan både dreje sig om

offentlige og private instanser. Du skal være opmærksom

på, at kommunen kun må indhente oplysninger, hvis du

har givet dit samtykke. Hvis du nægter at give samtykke,

kan du risikere at din sag ikke bliver belyst tilstrækkeligt.

Som part i sagen skal du altid høres inden der træffes

en afgørelse. Denne høring skal selvfølgelig foregå

på en måde, så du har mulighed for at blive hørt på

dine præmisser. Taler du f.eks. gennem en hjælper skal

sagsbehandleren sikre, at der er den nødvendige tid til

samtalen.

Kan andre repræsentere mig?

Du kan godt lade dig repræsentere af andre, som du

har givet dit samtykke til. En partsrepræsentant fører så

din sag, eller en del af sagen, ligesom f.eks. en advokat.

Hvis det er nødvendigt for sagen, kan kommunen dog

forlange at du medvirker. En partsrepræsentant kan

f.eks. være en pårørende, en god ven, en fagforening

eller en handicaporganisation.

Vi vurderer,

et omfattend

Vi har heller

lesskaber. H

tillægsunder

besyv med.

ØKono

HanDiCa

Hvad er m

hvis jeg se

Ny førtids

Hvis du er o

hvis du pga.

eller i fleksjo

Den gamle

Hvis du har

den gamle

eller højeste

er det fordi

med løntilsku

kan arbejde

førtidspensio

Hvis du har m

men ønsker a

samtidig få til


og brug af bisidder

Alle har ret til, at en anden person en bisidder deltager

som ens støtte i mødet med forvaltningen. Du vælger

selv, hvem det skal være. En bisidder lytter, gør notater

og giver råd, men har ikke taleret eller selvstændige

funktioner i forhold til den myndighed, man holder møde

med. Det anbefales, at du har en bisidder med til møder

med kommunen.

Det kan være en god støtte, og en hjælp til at huske, hvad

der blev sagt og aftalt. DHF Århus afdelingen kan tilbyde

at være din bisidder.

Notatpligt og aktindsigt

Enhver medarbejder i kommunen er forpligtet til at notere

alt ned vedr. din sag. Det gælder oplysninger fra enhver

opringning, møde eller andre forhold i din sag. Det gælder

også sagsbehandlerens egne eller andres vurderinger.

Du har ret til at se alle notater og oplysninger i din sag.

Man kan anmode om at få kopier af sagens akter. Er der

tale om særlig omfattende sagsakter, kan myndigheden dog

henvise dig til at gennemlæse akterne hos myndigheden.

Såfremt der i din sag ligger fortrolige oplysninger om

andre personer, vil de blive slettet først, medmindre de har

givet deres samtykke til, at du må se dem.

Ved at bede om aktindsigt kan du kontrollere, at din

sagsbehandler ligger inde med alle oplysninger, og at de

er korrekte. Det giver mulighed for at rette forkerte eller

upræcise oplysninger. En ansøgning om aktindsigt skal som

udgangspunkt afgøres af kommunen inden for 10 dage.

Ankemuligheder

Når kommunen afgør din sag skal afgørelsen altid være

begrundet med afsæt i dine særlige forhold og indeholde

en klagevejledning. Normalt vil klagefristen være fire uger,

men du kan få fristen udsat, hvis du har brug for mere tid

til at indhente nye oplysninger eller til at lave klagen. Hvis

du ønsker at klage over kommunens afgørelse, findes der

ingen krav til, hvordan din klage skal se ud. Du kan både

klage mundtligt og skriftligt. Hvis du har mulighed for det,

bør du altid klage skriftligt. Det er en fordel at udtrykke

sig klart, kort og let forståeligt, og du står stærkere, hvis

der er nye oplysninger i sagen, der ikke tidligere har været

fremme.

En skriftlig klage skal sendes tilbage til kommunen, så den

har mulighed for at kigge på sagen igen, og evt. omstøde

sin afgørelse. En klage kan sendes som brev, pr. fax eller

via e-mail. Husk at datere klagen og gem en kopi.

Kommunen skal inden for fire uger tage stilling til din klage.

Såfremt denne frist ikke overholdes, skal du have besked om

hvorfor, og hvor lang tid der så kan forventes at forløbe.

Højeste myndighed i ankesystemet er Ankestyrelsen,

som dog alene beskæftiger sig med sager af principiel

karakter.

(I praksis antager Ankestyrelsen kun 10 15% af alle

sager.

En klage der alene vedrører personalets optræden,

sagsbehandlingens tilrettelæggelse, ekspeditionsfejl

eller sagsbehandlingstiden kan ikke behandles af

klageinstanserne. Klage over disse forhold sendes til den

ansvarlige rådmand.

Sagsbehandlingstid

Mange klager over sagsbehandlingstiden i Århus

Kommune. Som udgangspunkt skal en sag behandles så

hurtigt som muligt. Samtidig er kommunen forpligtet til at

21

sagsBeHanDling og

reTssiKKerHeD

Når vi ser på utilfredsheden med

sagsbehandlingen og dårligt

samarbejde med sagsbehandler og

visitator er meldingerne meget triste:

Manglende respekt, empatien

mangler, manglende lydhørhed,

nedladende og arrogant adfærd,

dårlig service og bliver ikke taget

alvorligt

Lang sagsbehandlingstid, mange

afslag og for lidt opfølgning.

Halvdelen oplever lang

sagsbehandlingstid

Kontakten eller manglen herpå

koster megen tid, energi og negative

oplevelser. Flere giver udtryk for, at

det er svært at få kontakt pr. telefon

og brev. Der er ønske om muligheden

for at e-maile

Sagsbehandlere skifter ofte, så kender

dem ikke, og man skal starte forfra

hver gang. Og man skal have kontakt

til fl ere fra sag til sag

sagsBeHanDling/reTssiKKerHeD


Hvor kan jeg henvende mig?

Dansk Handicap Forbund

vil gerne samle en lang række

eksempler på sager, som illustrerer

lang sagsbehandlingstid. Formålet

er at have bedre dokumentation, når

vi konfronterer politikerne med, at vi

oplever forringelser i retssikkerheden.

Du må meget gerne sende et par

ord om dine oplevelser til DHF’s

socialpolitiske konsulent Jeppe

Kerckhoffs på: konsulent@dhf-net.dk

DUKH (Den uvildige Konsulentordning

på Handicapområdet) tlf. 76 30 19 30,

e-mail: mail@dukh.dk, www.dukh.dk

Hvis du oplever knas i samarbejdet

eller sagsbehandlingen kan du rette

henvendelse til DUKH, som skal styrke

retssikkerheden for mennesker med

handicap gennem information og

rådgivning.

Retshjælpen i Århus

(der er trapper) tlf. 86 19 47 00 og

hjemmeside: www.aarhusretshjaelp.dk

VISO

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation

yder specialrådgivning

i de mest komplicerede og

specielle enkeltsager.

Tlf. 72 42 37 00 og

E-mail: sikkerviso@servicestyrelsen.dk

eller viso@servicestyrelsen.dk

fastsætte nogle generelle frister for, hvor lang tid der må gå før en afgørelse foreligger. Disse frister er politisk bestemt og

skal offentliggøres. Der er ingen regler, for hvor korte eller lange fristerne kan være (med enkelte undtagelser som f.eks. en

pensionssag). Det er stærkt utilfredsstillende, og DHF Århus afdelingen vil fortsat forsøge at påvirke kommunen til at forkorte

sagsbehandlingstiderne.

Kommunen er altid forpligtet til skriftligt at oplyse en borger om, hvornår en afgørelse vil foreligge.

Kontakt til Århus Kommune:

Henvendelse vedrørende børn, unge og

familier skal ske til et af følgende socialcentre:

Socialcenter Centrum

Værkmestergade 15, 8000 Århus C, Telefon 89 40 20 00, E-post med digital signatur: socialcentercentrum@aarhus.dk

Socialcenter Nord

Vejlby Centervej 52, 8240 Risskov, Telefon 89 40 20 00, E-post med digital signatur: socialcenternord@aarhus.dk

Socialcenter Syd

Grøndalsvej 2, 8260 Viby J., Telefon 89 40 20 00, E-post med digital signatur: socialcentersyd@aarhus.dk

Socialcenter Vest

Gudrunsvej 78, 8220 Brabrand, Telefon 89 40 20 00, E-post med digital signatur: socialcentervest@aarhus.dk

Henvendelse vedrørende voksne med handicap eller sindslidelser samt socialt udsatte voksne skal ske til:

Socialcenter for Voksne

Hermodsvej 3, 8230 Åbyhøj, Telefon 89 40 20 00, E-post med digital signatur: socialcentervoksne@aarhus.dk

22

P

I p

DH

DH

so

Pr

gi

vid

m

Ve

fle

sy

tilb





Vi

at

tilb


DansK HanDiCaP ForBunD

Hvad sker i DHF Århus afdelingen?

Generalforsamlingen er den øverste myndighed i DHF Århus.

Her vælges medlemmer til bestyrelsen og en handlingsplan

besluttes. Generalforsamlingen afholdes hvert forår, hvor

medlemmerne er med til at beslutte hvad bestyrelsen skal

arbejde med det næste år, og hvilke medlemsaktiviteter man

ønsker.

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af en formand og fire medlemmer samt to

suppleanter. Bestyrelsen mødes ca. 5 gange om året. Gennem

de seneste år har faste aktiviteter været en medlemsweekend,

julefrokost og en sommerfest. Derudover arrangeres forskellige

kulturarrangementer.

HandicapPolitisk Udvalg (HPU)

HPU i Århus tager generelle handicappolitiske sager op.

Vi samarbejder med Danske Handicaporganisationer, og

derigennem søger vi dialog med handicaprådet og kommunen.

På den måde søger vi at forbedre vilkårene for vores

medlemmer. Vi samarbejder også med tilbud og virksomheder,

der arbejder med mennesker med fysiske handicap. Ved at stå

sammen kommer vi længst.

HPU afholder møder med medlemmer, politikere og andre for

til stadighed at informere, påvirke og være i dialog.

Oplever du dig forskelsbehandlet på grund af handicap,

mangler der tilbud, du kan benytte eller møder du andre

problemer, som hindrer dig i at leve dit liv som alle andre, er

du meget velkommen til at kontakte HPU.

Lokalbladet

Fire gange om året udgiver DHF Århus et lokalt medlemsblad,

som indeholder artikler fra medlemmer, information fra

bestyrelsen og invitation til medlemsaktiviteter.

Bisiddere

Gennem DHF Århus eller Rådgivningsteamet er det muligt at

rekvirere en bisidder, hvis du skal til samtale hos kommunen eller

med andre myndigheder. Denne er uddannet bisidder i DHF og

kan hjælpe dig med at forberede din sag inden mødet, være en

støtte under møder og samle op og evaluere efter mødet.

Rådgivningsteam

DHF tilbyder medlemmerne rådgivning, sparring og hjælp til

ankesager gennem vores rådgivningsteam. Teamet er sammensat

af tre ansatte samt fem frivillige medarbejdere alle med

en relevant faglig og erfaringsmæssig baggrund. Henvendelse

sker til hovedkontoret, hvorefter du viderehenvises til en af vore

rådgivningskonsulenter. Konsulenterne ser på din sag og afgør,

om DHF kan gå ind og støtte en anke.

Rådgivningen træffes på

tlf. 39 29 35 55, e-mail: social@dhf-net.dk.

23

Undersøgelsen viser, at mange er

medlemmer af DHF, fordi de gerne

vil følge med i, hvad der sker på

handicapområdet. De følger med

i tilbud og informationer, som de

har eller kan få brug for. Også

muligheden for at få rådgivning

er væsentlig for mange. Under

halvdelen forventer at læse lokalbladet

eller bruge den lokale

hjemmeside, og kun få forventer

at deltage i aktiviteter, benytte

bisidder eller rådgivning. Flere

ønsker kultur- og natur aktiviteter,

ligesom der er ønsker om tilbud

målrettet børn og unge.

DansK HanDiCaP ForBunD


DHF ÅrHus aFDelingen

Visioner

• Vi er en afdeling, der samler mange medlemmer med fysisk handicap

• Vi har relevante tilbud, der fremmer lige og nye muligheder

• Vi er en stærk og dialogsøgende handicappolitisk stemme i Århus og omegn

• Vi opnår resultater, der giver lige muligheder

• Vi er en af de ledende afdeling i DHF

Projekt

MEDLEMMER I

CENTRUM

Dansk Handicap Forbund

Århus afdelingen

Grafisk produktion: Huset Venture • hv-Grafisk • tlf. 86 28 35 55 • Oplag: 1000 • © DHF - Århus afdeling / Illustrationer: Claus Bjarne Christensen

More magazines by this user
Similar magazines