Ret og vrang – dine rettigheder og muligheder - DHF-aarhus.dk

Ret og vrang
– dine rettigheder
og muligheder
En guide for personer med handicap og deres familier i Århus Kommune

FororD
Hva’ så Århus?
Dansk Handicap Forbund arbejder for at forbedre forholdene for
mennesker med handicap. I medierne og blandt vores medlemmer
hører vi gang på gang om de vilkår, vi som mennesker med handicap
har i Danmark. Og det er desværre ikke altid opmuntrende
historier, vi hører om.
DHF Århus afdelingen har derfor med projektet ”Medlemmer i Centrum” sat sig for at
undersøge nogle af de forhold, der vedrører vores medlemmer i Århus Kommune. Projektet har
gennem de seneste to år givet vores medlemmer muligheden for at komme til orde. Gennem
rådgivning og en omfattende medlemsundersøgelse har medlemmerne blandt andet givet
direkte udtryk for, hvordan de oplever livet som borger i Århus Kommune. I alt 80 personer
har valgt at deltage i selve undersøgelsen og en del har benyttet rådgivningsfunktionen. Det er
tilsammen en stor del af vores medlemmer. Jeg vil gerne sige tak for jeres vigtige bidrag.
Når vi ser de samlede resultater fra projektet, som vi har samlet i denne pjece, spørger vi os
selv, om der generelt er mange, der oplever det som en, måske unødig stor, udfordring at leve
med et handicap. Det korte svar er, at der ofte kommer andre og yderligere udfordringer end
dem, der alene følger af éns fysiske funktionsnedsættelse.
Vi er nu meget stolte over at kunne præsentere resultaterne af vores projekt i denne pjece.
Samtidig vil vi benytte anledningen til at informere om de muligheder og rettigheder du har
som person med handicap eller pårørende.
Som læser håber vi, at du kan bruge pjecen i din hverdag. På de kommende sider kan du
læse om bl.a. ordninger som borgerstyret personlig assistance, handicapbiler og også om DHF
Århus afdelingens tilbud til dig. Med pjecen vil vi gerne, sammen med dig, forbedre forholdene
for mennesker med handicap – også i Århus Kommune.
Rigtig god læselyst
På DHF Århus afdelingens vegne
Rikke Kastbjerg
Formand
2
DansK HanDiCaP ForBunD
Hvad sker i DHF Århus afdelingen?
Generalforsamlingen er den øverste myndighed i DHF Århus.
Her vælges medlemmer til bestyrelsen og en handlingsplan
besluttes. Generalforsamlingen afholdes hvert forår, hvor
medlemmerne er med til at beslutte hvad bestyrelsen skal
arbejde med det næste år, og hvilke medlemsaktiviteter man
ønsker.
Bestyrelsen
Bestyrelsen består af en formand og fire medlemmer samt to
suppleanter. Bestyrelsen mødes ca. 5 gange om året. Gennem
de seneste år har faste aktiviteter været en medlemsweekend,
julefrokost og en sommerfest. Derudover arrangeres forskellige
kulturarrangementer.
HandicapPolitisk Udvalg (HPU)
HPU i Århus tager generelle handicappolitiske sager op.
Vi samarbejder med Danske Handicaporganisationer, og
derigennem søger vi dialog med handicaprådet og kommunen.
På den måde søger vi at forbedre vilkårene for vores
medlemmer. Vi samarbejder også med tilbud og virksomheder,
der arbejder med mennesker med fysiske handicap. Ved at stå
sammen kommer vi længst.
HPU afholder møder med medlemmer, politikere og andre for
til stadighed at informere, påvirke og være i dialog.
Oplever du dig forskelsbehandlet på grund af handicap,
mangler der tilbud, du kan benytte eller møder du andre
problemer, som hindrer dig i at leve dit liv som alle andre, er
du meget velkommen til at kontakte HPU.
Lokalb
Fire ga
som in
bestyre
Bisidd
Gennem
rekvirer
med an
kan hjæ
støtte un
Rådgi
DHF til
ankesa
sat af t
en relev
sker til h
rådgivn
om DH
Rådgiv
tlf. 39 2

ProJeKT MeDleMMer i CenTruM
I perioden 1. maj 2007 til 30. april 2009 har
DHF Århus afdelingen afviklet projektet ”Medlemmer i Centrum”.
DHF Århus afdelingen har i perioden haft ansat en projektkonsulent
socialrådgiver Lene Kjær 5 timer om ugen.
Projektets formål er at give afdelingens medlemmer et tilbud om rådgivning. Gennem rådgivningen
opnås generel viden om, hvor skoen trykker som borger med handicap i Århus. Denne
viden omsættes i det lokale handicappolitiske arbejde, blandt andet gennem projektets samarbejde
med handicappolitisk udvalg (HPU).
Ved at give medlemmerne et tilbud, som de har forhåbentlig vil kunne bruge, håber afdelingen at få
flere medlemmer og at fastholde nye såvel som gamle medlemmer. Projektet har desuden til formål at
synliggøre hvilke faste tilbud, DHF Århus afdelingen fremover skal udbyde til sine medlemmer, og hvilke
tilbud vi skal arbejde på, at kommunen tilbyder.
• Projektet har haft en åben og anonym rådgivning en eftermiddag om ugen.
Der har været mulighed for personlig henvendelse, pr. e-mail og telefon. Så vidt der har været tid,
har projektet også tilbudt hjemmebesøg og bisidderfunktion.
Ca. 60 medlemmer har benyttet sig af dette tilbud.
• Projektet har lavet en kortlægning af forskellige tilbud (offentlige som private) til mennesker med
fysiske handicap i det område DHF Århus afdelingen dækker.
• Projektet gennemførte i efteråret 2008 en medlemsundersøgelse ved hjælp et spørgeskema, hvor
80 medlemmer svarede.
Rådgivningen
Vi mener at have gjort en forskel for de ca. 60 medlemmer, der har brugt rådgivningen. Vi har forsøgt
at etablere en bedre kommunikation mellem vores medlemmer og kommunen, primært gennem vores
tilbud om at være bisiddere. Vi har hjulpet med såvel ansøgninger som ankeskrivelser. Vi har ydet generel
rådgivning i forhold til f.eks. det at flytte sammen som par, hvor begge har et handicap.
3
Projekt
MEDLEMMER I
CENTRUM
Dansk Handicap Forbund
Århus afdelingen
ProJeKT MeDleMMer i CenTruM

Kortlægningen
I forbindelse med kortlægning af dagtilbud til mennesker med fysiske handicap fandt vi frem til at en del
bo- og aktivitetstilbud har skiftet målgruppe. Tilbud der tidligere også henvendte sig til mennesker med
fysiske handicap, henvender sig i dag primært til mennesker med en senhjerneskade. Enkelte steder har
direkte udelukket mennesker der ”kun” har et fysisk handicap. Dette betyder at der i foråret 2009 kun
er ét aktivitetstilbud i dagtimerne, nemlig Handi-K@ i Viby. Huset Venture tilbyder dog kortere kurser til
mennesker der kan komme i arbejde.
Oplysningsforbundene har forskellige kurser, nogle med hensyntagende specialundervisning med små
hold. Oplysningsforbundet Være-Vide-Virke har en del hold, der primært henvender sig til mennesker
med fysiske handicap.
Der findes mange tilbud om fysioterapi, herunder holdundervisning. Derudover findes mange tilbud om
handicapidræt. Det har dog været for omfattende at kortlægge disse tilbud.
Mennesker med fysiske handicap, der har behov for hjælp i dagligdagen, bor meget ofte i selvstændige
boliger. Hjælpen kan være hjemmehjælp, borgerstyret personlig assistance BPA (tidligere hjælperordning),
ledsagerordning, pædagogisk støtte. Mange mennesker med fysiske handicap bor i almindelige boliger,
der er tilpasset den enkelte. Men boligerne kan også være samlet i mindre bofællesskaber, hvor hjælpen
er tæt på og med fælles faciliteter. Det gælder f.eks. Nordbyvænget, Mallinglund og bofællesskaberne
under Solbakken (Karetmagertoften, Pottemagertoften og Absalonsgade). Botilbuddet på Tagdækkervej i
Hammel henvender sig til mennesker med forskelligt hjælpebehov. Nogle har BPA, mens andre har hjælp
fra personalet i huset op til 24 timer i døgnet.
Botilbuddene Stefanshjemmet og Høskoven er for mennesker med et omfattende hjælpebehov.
Du kan læse mere om de enkelte tilbud på www.dhf-aarhus.dk.
Medlemsundersøgelse
80 medlemmer af DHF Århus afdelingen svarede på medlemsundersøgelsen. 33 på e-mail og 47 pr. brev
– 46 kvinder og 34 mænd. Langt de fleste – nemlig 67 besvarelser – er fra Århus Kommune.
Medlemsundersøgelsen har nemlig ikke været sendt til de nye medlemmer fra den gamle Randers afdeling.
Af de 80 besvarelser har 72 selv et handicap, 6 er forældre og 2 er andre pårørende.
4
– og brug af bisidder
Alle har ret til, at en anden person – en bisidder – deltager
som ens støtte i mødet med forvaltningen. Du vælger
selv, hvem det skal være. En bisidder lytter, gør notater
og giver råd, men har ikke taleret eller selvstændige
funktioner i forhold til den myndighed, man holder møde
med. Det anbefales, at du har en bisidder med til møder
med kommunen.
Det kan være en god støtte, og en hjælp til at huske, hvad
der blev sagt og aftalt. DHF Århus afdelingen kan tilbyde
at være din bisidder.
Notatpligt og aktindsigt
Enhver medarbejder i kommunen er forpligtet til at notere
alt ned vedr. din sag. Det gælder oplysninger fra enhver
opringning, møde eller andre forhold i din sag. Det gælder
også sagsbehandlerens egne eller andres vurderinger.
Du har ret til at se alle notater og oplysninger i din sag.
Man kan anmode om at få kopier af sagens akter. Er der
tale om særlig omfattende sagsakter, kan myndigheden dog
henvise dig til at gennemlæse akterne hos myndigheden.
Såfremt der i din sag ligger fortrolige oplysninger om
andre personer, vil de blive slettet først, medmindre de har
givet deres samtykke til, at du må se dem.
Ved at bede om aktindsigt kan du kontrollere, at din
sagsbehandler ligger inde med alle oplysninger, og at de
er korrekte. Det giver mulighed for at rette forkerte eller
upræcise oplysninger. En ansøgning om aktindsigt skal som
udgangspunkt afgøres af kommunen inden for 10 dage.
Ankemuligheder
Når kommunen afgør din sag skal afgørelsen altid være
begrundet med afsæt i dine særlige forhold og indeholde
en
me
til
du
ing
kla
bø
sig
de
fre
En
ha
sin
via
Ko
Så
hv
Hø
so
ka
(I
sa
En
sa
ell
kla
an
Sa
M
Ko
hu

Vi vurderer, at vi desværre ikke har fået fat i de medlemmer, der har
et omfattende hjælpebehov, der skal varetages af andre.
Vi har heller ikke fået fat i de medlemmer, der f.eks. bor i bofællesskaber.
Handicappolitisk udvalg planlægger senere at lave en
tillægsundersøgelse blandt disse medlemmer, så vi også får deres
besyv med.
ØKonoMi – Pension og
HanDiCaPKoMPenserenDe YDelser
Hvad er mine muligheder for økonomisk kompensation,
hvis jeg selv eller mit barn har et handicap?
Ny førtidspension (efter 1. januar 2003)
Hvis du er over 18 år, kan du søge kommunen om førtidspension,
hvis du pga. af dit handicap ikke kan arbejde på almindelig vilkår
eller i fleksjob. Du kan læse mere om fleksjob under beskæftigelse.
Den gamle førtidspensionsordning (før 1. januar 2003)
Hvis du har fået førtidspension siden før 1. januar 2003 har du
den gamle førtidspensionsordning og har fået tilkendt mellemste
eller højeste førtidspension. Hvis du har mellemste førtidspension,
er det fordi kommunen mener, at du kan arbejde lidt f.eks. i et job
med løntilskud. Hvis ikke du har arbejde og du ikke mener, at du
kan arbejde og få penge for det, anbefaler vi, at du søger højeste
førtidspension.
Hvis du har mellemste eller højeste førtidspension efter den gamle ordning,
men ønsker at komme i fleksjob eller arbejde på almindelig vilkår, kan du
samtidig få tilkendt invaliditetsydelse.
5
ØKonoMi – Pension og
HanDiCaPKoMPenserenDe
YDelser
Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen
ud i DHF Århus afdelingen
37 personer er tilkendt førtidspension
efter den gamle ordning
(før 01.01.2003)
– heraf får 7 personer mellemste
førtidspension, af disse er to i
arbejde og 26 personer er tilkendt
højeste førtidspension
– heraf er 18 er tilkendt plejetillæg,
14 har bistandstillæg
8 er tilkendt førtidspension efter
01.01.2003
19 er tilkendt merudgifter
4 personer har en hvilende førtidspension
7 får invaliditetsydelse
2 er på efterløn
10 får folkepension
27 har en lønindtægt
ØKonoMi - Pension og HanDiCaPKoMPenserenDe YDelser

Ved merudgifter forstås f.eks.
• egenbetaling til tilskudsberettiget
medicin
• transport til behandling, arbejde,
uddannelse
• diætkost i henhold til dokumentation
f.eks. lægeerklæring, handicaprettede
kurser, beklædning og
fodtøj
• daglige håndsrækninger som
er nødvendige for at få en
hverdag til at fungere, f.eks. skift
af el-pære, vinduespudsning,
vask af gardiner, indkøb, praktiske
forældreopgaver, nødvendige
håndsrækninger f.eks.
snerydning, malerarbejde o.lign.
• forsikringer, ekstra el- og varmeudgifter,
ekstra tøjvask, nødvendige
udgifter som følge af flytning
på grund af handicap
Hvis du har et fysisk handicap og har brug for hjælp til f.eks.. toiletbesøg,
hårvask eller skal have hjælp til skære mad ud og er tilkendt førtidspension
eller invalitetsydelse før 1. januar 2003 kan du søge kommunen om
bistandstillæg.
Hvis du har brug for praktisk og personlig hjælp til stort set alt og er
tilkendt førtidspension eller invalitetsydelse før 1. januar 2003 kan du søge
kommunen om plejetillæg. Begge beløb er skattefrie og skal give dig
mulighed for at købe den hjælp, du har brug for.
Hvilende førtidspension
Hvis du vil prøve kræfter med arbejdsmarkedet med fleksjob eller arbejde
på almindelig vilkår, kan du gøre din førtidspension hvilende. Hvis du senere
vil tilbage på førtidspension, kan du selv vælge at få din førtidspension
igen. Hvis du gør din førtidspension hvilende, kan du få invalitetsydelse.
Merudgifter
Børn og voksne med et betydeligt fysisk eller psykisk handicap kan søge
kommunen om at få dækket merudgifter, der en følge af handicappet.
Ydelsen beregnes en gang om året og er ikke tidsbegrænset. Man skal
altså ikke søge forfra hvert år og den må ikke standses, selv om den nye
beregning måske ikke er nået inden for et år. Så fortsætter udbetalingen
bare.
Hvis du har førtidspension efter den gamle ordning og ikke har BPA (den
gamle hjælperordning), kan du ikke få merudgifter.
Hvis du er voksen skal du kunne sandsynliggøre, at du har merudgifter for
over 500 kr. om måneden, før du kan få dækket dine merudgifter.
Kommunen kan ikke forlange dokumentation.
En familie der i hjemmet har et barn eller en ung under 18 år med et
handicap eller en langvarig sygdom, kan efter servicelovens § 41 få dækket
de merudgifter, der er en følge af barnets handicap eller sygdom, i
form af en merudgiftsydelse.
6
Handicapidræt
Du kan få yderligere inspiration til handicapidræt på
Team Nord indenfor Dansk Handicap Idræts Forbund
Den største handicapidrætsklub i Århus er LAVIA Årh
DagTilBuD og FriTiDsaKTiV
Hvad er mine muligheder for dagtilbud og
Handi-K@ er beliggende i Viby, og er et spændend
laves sammen med og for voksne mennesker med fysi
eller ring 86 11 37 77
Være-vide-virke er et oplysningsforbund, der bl
handicap. Få flere oplysninger på www.vaere-vide-vi
Hvis du har lyst til at lave foreningsarbejde, kan du al
Se nærmere på www.dhf-aarhus.dk

Tabt arbejdsfortjeneste
Hvis du er forælder til barn med handicap kan du søge om hjælp til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste. Grundlaget kan være, at barnet har et stort behov for
tilsyn, fordi det ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og derfor
risikerer at komme til skade eller skade andre. Eller at barnet har et stort behov
for pleje og overvågning, fordi det fysisk er svagt eller ofte får sygdomsanfald
– eller at barnet skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser, eller
barnet har nedsat immunforsvar og derfor stor sygdomsrisiko.
uDDannelse og BesKÆFTigelse
Hvad er mine muligheder, når jeg gerne vil have en
uddan nelse?
Hvis du ønsker at få en uddannelse, men har et handicap, som betyder, at
du ikke kan gennemføre uddannelsen på samme vilkår som andre, er der
forskellige muligheder.
Du kan søge om SU og samtidig søge om et handicaptillæg, hvis du ikke
kan tage studiejob. SU-styrelsen tilbyder også specialpædagogisk støtte under
uddannelsen. Den kan bestå af:
• rådgivning og vejledning om funktionsnedsættelsens
betydning for gennemførelse af uddannelsen
• hjælpemidler og instruktion i brug heraf
• sekretærhjælp og praktisk hjælp
• særligt undervisningsmateriale
• kurser for studerende med henblik på
kompensation for funktionsnedsættelsen
7
uDDannelse og BesKÆFTigelse
Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen
ud i DHF Århus afdelingen
27 personer er i arbejde
14 personer arbejder på almindelige
vilkår
6 har et fleksjob
4 har job med løntilskud for
førtidspensionister
1 er i beskyttet beskæftigelse
1 person yder frivilligt arbejde
1 person har personlig assistance
Der er ingen oplysninger der viser, at
der er medlemmer under uddannelse.
uDDannelse

unDerVisningsTilBuD
I Århus er der følgende undervisningstilbud
for personer med et fysisk
handicap:
Handi-K@ er beliggende i
Viby og er et spændende sted
med undervisning, projekter og
aktiviteter, som laves sammen med
og for voksne mennesker med fysisk
funktionsnedsættelse.
Læs mere på www.handi-ka.dk
Egmont Højskolen er en
almindelig højskole som ligger
i Odder. Skolens elever er både
med og uden handicap, og der
er mulighed for at have sine egne
hjælpere på skolen. Den tilbyder
også den særligt tilrettelagte
ungdomsuddannelse. Læs mere på
www.egmont-hs.dk
Du kan læse mere om SU-styrelsens tilbud for mennesker med handicap på
www.spsu.dk
Der er også mulighed for at du kan søge om revalidering. Et revalideringsforløb
har til formål at gøre dig selvforsørgende. Som udgangspunkt er målet, at du skal
blive i stand til at kunne arbejde på almindelige vilkår. Et sådant forløb kan bestå i
at følge en almindelig uddannelse. Det kan også bestå af kurser og praktik på en
virksomhed. Forløbet sammensættes af din sagsbehandler i samarbejde med dig og
evt. læge, psykolog m.fl.
Hvis du ikke er i stand til at tage en almindelig ungdomsuddannelse, har du ret til en
særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Det er et treårigt tilbud, som din
kommune skal tilbyde. Ungdomsuddannelsen en individuelt tilrettelagt uddannelse,
som kan tilbydes indtil man er 25 år. Den kan sammensættes af såvel praktik som
undervisning.
Hvad er mine muligheder, når jeg gerne vil arbejde?
Hvis du har nedsat arbejdsevne er der forskellige muligheder for alligevel at være
på arbejdsmarkedet.
Hvis din arbejdsevne er nedsat med 1 /2 eller 2 /3 kan du måske få et fl eksjob. Din
jobkonsulent udarbejder en ressourceprofi l for at se, hvor stor din arbejdsevne er,
og hvilke skånehensyn du måtte have. Den har også betydning for, hvor meget din
arbejdsgiver kan få i tilskud. I et fleksjob er du ansat på normale arbejdsmarkedsvilkår
og vil almindeligvis modtage en normal fuldtidsløn inden for det pågældende
arbejdsområde, også selv om du af skånehensyn arbejder på nedsat tid.
Hvis du er i fleksjob og har en hvilende pension kan du til enhver tid vælge igen
at få din pension. Husk i øvrigt på, at du altid har pligt til at oplyse kommunen om
ændringer i dit indtægtsgrundlag.
Kunne du som førtidspensionist tænke dig at få et fleksjob, kan pensionen gøres
hvilende. Det betyder at du til enhver tid kan vælge igen at få din pension.
8
TilgÆngeligHeD
Når vi taler om tilgængelighed og handic
relationen til omgivelserne. Det er utilgæng
én handicappet.
Lige muligheder for mennesker med handic
Tilgængelighed er nødvendigt for deltagels
på biblioteket, i kirken, på rejsen osv.
DHF og DHF Århus afdeling arbejder for at
omgivelser. Både i og ved bygninger, på for
Adgangen til transport er også et væsentligt i
på færger. Du kan finde mere og vigtig infor
Som samfundet har udviklet sig, er tilgæn
område, der skal satses på.
DHF har udarbejdet en række huskelister, d
Se mere på www.dhf-net.dk/byggeri
DHF har desuden nedsat et udvalg, der
varetager tilgængelighedsområdet.
Kontaktperson:
formand for Bygge og Trafikpolitisk Udvalg
Claus Bjarne Christensen
telefon 86 10 46 88 / 61 30 46 88,
E-mail: cb@dhf-net.d
Handi-K@ i Viby har nedsat en projektgrup
forholdene for gangbesværede og kørestols
og krykker i Århus City”, som man kan få ve
en mail til adgang@handi-travel-info.dk

Ønsker du at bibeholde din førtidspension, men vil gerne arbejde
nogle timer om ugen kan du få et job med løntilskud. Det
er et job, hvor der er lavet særlig aftale om løn- og arbejdsvilkår
(tidligere kaldet skånejob). Du vil oppebære førtidspension
samt løn.
Der er selvfølgelig også mulighed for, at du kan have job på
almindelige vilkår. Du skal dog informere din sagsbehandler
hvis du modtager pension, idet jobbet skal være foreneligt med
det grundlag, hvorpå du har fået pension.
Uanset om du har et job med løntilskud eller et job på almindelige
vilkår, skal du være opmærksom på, at lønindtægten kan
påvirke pensionens størrelse. Pensionsafdelingen kan beregne,
hvad en indtægt kan betyde for din pension, boligstøtte mv.
Modtager man førtidspension og ikke har en arbejdsevne, man
kan udnytte i et job med løntilskud, kan man have beskyttet
beskæftigelse. Arbejdet kan foregå i beskyttede værksteder,
men det kan også etableres i en virksomhed. Aflønningen i
beskyttet beskæftigelse sker i videst mulig omfang efter indsats
og efter en arbejdsvurdering i det enkelte tilfælde.
Hvis man er nyuddannet og mangler erhvervserfaring inden
for det område som uddannelsen kvalificerer til og derfor har
svært ved at få et job, kan man få en isbryderordning. Den
giver mulighed for job med løntilskud i op til 12 måneder. Det
er jobcentret, der bevilger en isbryderordning.
Hvilken hjælp kan jeg få, når jeg er i job?
Vær opmærksom på, at når du søger et job indenfor det offentlige,
kan du benytte dig af din fortrinsadgang.
Det betyder, at du har ret til at komme til en ansættelsessamtale.
Det betyder også, at ansøgere ved afslag på job har ret til, at
jobcentret forhandler med arbejdsgiveren om, hvordan man
alligevel kan få jobbet.
Du kan få hjælp til hjælpemidler og arbejdsredskaber,
som ligger ud over arbejdsgiverens almindelige forpligtelser. Det
kan være i form af f.eks. særlige stole, mindre arbejdsmaskiner,
værktøj, arbejdstøj samt mindre arbejdspladsindretninger, f.eks.
sænkning af gulv, udvidelse af døre, rampe og dørhåndtag eller
elektroniske hjælpeprogrammer. Du søger om hjælpemidlerne
gennem din jobkonsulent. Det er vigtigt, at du allerede inden
jobstart får søgt de nødvendige hjælpemidler, så de er etableret,
når du starter i jobbet.
Du har desuden mulighed for at få en personlig assistent,
der bistår med at udføre funktioner i jobbet, som du selv er
forhindret i på grund af funktionsnedsættelsen. Der er mulighed
for at få op til 20 timers assistance om ugen. I særlige tilfælde
kan der dog ydes op til 37 timer om ugen. Det er jobcentret,
der bevilger hjælpen og refunderer assistentens løn.
Befordringsfradrag
Endelig skal du være opmærksom på, at når du kører i egen bil
(handicapbil er ikke et krav) mellem hjem og arbejde, kan du
få et særligt skattefradrag.
Befordringsfradraget er et skattemæssigt transportfradrag.
Fradraget kan gives til personer, der som følge af invaliditet
eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem
hjem og arbejdsplads.
Henvendelse om fradraget sker til skatteforvaltningen i bopælskommunen.
9
BesKÆFTigelse

Bolig
Sådan ser det ifølge medlemsunder-
søgelsen ud i DHF Århus afdelingen
36 bor i ejerbolig
29 bor i lejebolig
8 bor i andelsbolig
2 bor i bofællesskab
2 bor beskyttet bolig
1 bor på institution
2 har ikke opgivet boform
Fradraget svarer til de faktiske udgifter ved transporten mod dokumentation. Det kan dreje sig
om enten udgifter til brændstof, olie, afskrivning på bilen o.lign. eller statens højeste takst for
erhvervskørsel pr. faktisk kørt km mellem hjem og arbejdsplads.
Du kan fratrække den del af den normale befordringsudgift, der overstiger bundfradraget på
2000 kr. samt den del af de faktiske udgifter der overstiger den normale befordringsudgift.
Man kan rekvirere et simpelt udregningsskema på DHF’s hovedkontor.
Hvis du vil vide mere om arbejde
Har du brug for hjælp til arbejde, kan du henvende dig på:
Århus Kommunes Jobcenter
Værkmestergade 3-5, 8000 Århus C, Tlf.: 89 40 68 00,
E-mail: jobcenter@aarhus.dk
Huset Venture
I Århus, og også i andre byer, findes en ganske særlig arbejdsplads, som ser ressourcerne, og
ikke begrænsningerne, hos mennesker med en funktionsnedsættelse. Det giver en helt særlig
hverdag, når 80 procent af de omkring 90 ansatte er fleks- og skånejobbere. Mange af husets
ansatte kommer med stor erfaring og mange kompetencer fra tidligere job, men de har – på
grund af sygdom eller ulykke – måttet geare lidt ned i arbejdslivet. Du finder mere om Huset
Venture på www.husetventure.dk
Vidensnetværket
Vidensnetværket er et sekretariat bestående af seks medarbejdere, der opsamler viden om
job og handicap.Det har til formål at medvirke til at aktørerne på beskæftigelsesområdet har
den nødvendige viden om, hvordan mennesker med handicap/sygdom kommer tættere på
arbejdsmarkedet og i beskæftigelse.
De kan bl.a. tilbyde telefonrådgivning, hvor du kan få viden, vejledning, inspiration og sparring,
når det handler om handicap og beskæftigelse. Læs mere på www.vidensnetvaerket.dk
10
Kommunen skal, når brugeren
beløb, der svarer til leverandøraf
Forbrugsgoder
Kommunen yder hjælp til forbr
varigt nedsat fysisk eller psykisk f
Ved forbrugsgoder forstås produ
forbrug med den almindelige bef
Et forbrugsgode kan være hush
hvidevarer, som betyder, at der k
ellers ikke ville være i stand til.
stole, telefoner, tv mv., som findes
I modsætning til reglerne om hjæ
også ejendomsretten til produkte
Der gives kun hjælp til førstega
overstiger bagatelgrænsen på 50
Hjælpen ydes med 50 % af pr
forbrugsgoder eller særlig indr
funktionsevne, bliver betalt fuldt u
Hvis forbrugsgodet udelukkende
nedsatte funktionsevne, betales u

Bolig
Medlemmernes opfattelse af hvad der er en god bolig:
”Boligen er selvvalgt, passende størrelse, parkering
tæt på, handicapegnet, haft indflydelse på indretning,
stuelejlighed, passer til behov og økonomi, gode
adgangsforhold, roligt område, gode naboer,
mulighed for fællesskab, god beliggenhed, billig,
indrettet til mig, der er hjælp døgnet rundt, kan
bruge både køkken og badeværelse, ok i
forhold til handicap og fritid/natur, dejligt
at være uafhængig af andre, vi kan selv
passe huset, boligen er ny, i centrum af byen,
har haft den i mange år, har have, ingen trapper, godt kvarter, give mig sociale relationer,
har terrasse, flere til at vedligeholde, blandt andre unge, giver frihed og fleksibilitet, egen
herre og kan have husdyr, tæt på skole”.
Hvad er mine muligheder for at få en god bolig?
Mange mennesker med fysiske handicap bor i helt almindelige huse og lejligheder, der er
tilpasset den enkelte. Disse tilpasninger kaldes boligændringer og du kan søge kommunen
om støtte hertil. I Århus Kommune skal du søge din visitator om hjælp til boligændringer.
Hvis ikke ens bolig kan gøres egnet, kan man i særlige tilfælde få hjælp til en anden
bolig.
Afhængig af hvor stor en indkomst og formue du har, kan du få et vist beløb i boligstøtte
fra kommunen, Hvis du har et fysisk handicap og er afhængig af ganghjælpemidler eller
kørestol i din bolig, kan du søge om ekstra boligstøtte. Hvis du har Borgerstyret Personlig
Assistance, altså hjælpere ansat, kan du også søge om ekstra boligstøtte.
Boligstøtte skal søges på boligstøttekontoret i Århus Kommune tlf. 89 40 91 41 eller på
Borgerservice. Ansøgningsskema findes også på www.aarhuskommune.dk. På borger.dk
kan du selv beregne din boligstøtte.
11
Hvis du ikke kan bo selv, er der
forskellige muligheder i Århus
Kommune:
Bofællesskaber hvor hjælpen er tæt på:
Bofællesskabet Mallinglund
tlf. 86 93 90 93
Bofællesskabet Karetmagertoften
tlf. 86 29 68 53
Bofællesskabet Pottemagertoften
tlf. 86 29 68 33
Bofællesskabet Absalonsgade
tlf. 86 76 36 93
Nordbyvænget
tlf. 86 14 90 04
Hvis du har brug for meget hjælp
i det daglige, er der følgende
muligheder:
Solbakken Odder
(for yngre mennesker)
tlf. 87 80 27 61
Stefanshjemmet
tlf. 87 33 19 00
I området er der også 2
regionale tilbud:
Bo-, Rehab.- og Aktivitetstilbuddet,
Tagdækkervej i Hammel
tlf. 87 61 31 90
Høskoven i Viby
tlf. 87 33 89 00
Bolig

PraKTisK og Personlig HJÆlP
Sådan ser det ifølge medlems undersøgelsen
ud i DHF Århus afdelingen
23 har ingen praktisk hjælp
8 har hjemmehjælp
7 har ledsagerordning
3 har pædagogisk støtte
2 har hjemmehjælp og BPA
19 har BPA
3 har aflastningsordning
1 har fuld hjælp på institution
10 betaler selv mellem 300 og
2500 kr om måneden til praktisk
hjælp
PraKTisK og Personlig HJÆlP
Hvad er mine muligheder for personlig og praktisk hjælp?
Der findes forskellige muligheder for hjælp. Det afhænger af, om man er barn eller voksen med
handicap eller pårørende. Det afhænger også af, om man har brug for hjælp til almindelig
husholdning, personlig hygiejne, hjælp til at få hverdagen til at fungere, ledsagelse eller
aflastning som pårørende. Måske har man brug for flere former for hjælp i hjemmet, og
her er det vigtigt, at de forskellige sagsbehandlere samarbejder, så du får en hjælp, der er
sammenhængende.
Afl astningsordning (barnepigeordning)
Denne ordning er et tilbud til forældre med et barn med handicap. Formålet er, at forældre og
evt. søskende har mulighed for at få tid sammen i en ellers travl hverdag, hvor der kan være
stor fokus på barnet med handicap. Der kan være tale om hjælp til barnepige, hvis barnets
handicap kræver en barnepige med særlige kvalifikationer. Det kan også være hjælp om
natten, så forældrene kan få sovet eller ledsagelse til barnets træning, fritidsaktiviteter mv. Der
bevilges et antal timer ud fra familiens behov.
Der kan også være behov for at barnet modtager aflastning udenfor hjemmet. Det kan
foregå på et af kommunens døgntilbud eller i en aflastningsfamilie, der er godkendt til denne
opgave.
Du kan få mere at vide på:
Afl astningsordningen
Holmevej 180, 8270 Højbjerg, e-post: aflastning@aarhus.dk, tlf. 89 40 54 40
Afl astning/afl øsning af pårørende
Hvis man som pårørende hjælper en voksen med handicap i hjemmet har man mulighed for
at blive aflastet. Ydelsen gives for at den pårørende fortsat kan hjælpe sin nærmeste, der
har vanskeligt ved eller er ude af stand til at klare sig selv. Hjælpen kan bestå af kortere eller
længere ophold på f.eks. et plejecenter, træningscenter eller i hjemmet.
12
Hjemmehjælp
Hjemmehjælp gives i hjemmet ti
udmåles af en visitator, som kom
forberedt dig på at beskrive, hva
vedtaget kvalitetsstandard, som d
vurdering af dit behov for hjælp
at benytte kommunens egne hjem
mulighed for, at du selv ansætte
af kommunen. Er du samlevend
forberedt på at kommunen forven
opgaver i hjemmet, men vi opfor
egenbetaling for hjemmehjælpen
Vær opmærksom på at klager ov
vedrørende hjemmehjælp.Derefte
Borgerstyret personlig ass
Det der tidligere blev kaldt hjælp
du selv ansætter dine hjælpere,
et vidtgående handicap og har
dagligdagen. Med en BPA ordnin
eller overlade ansvaret til en pårø
Ledsagerordning
For at få en ledsagerordning ska
Samtidig skal du have behov for
Ledsagelsen kan f.eks. bruges til in
fritidsaktiviteter. Du kan maksima
Århus Kommune er som udgangs
for at du kan søge om selv at væ
Ledsagerordningen bevares efte
timer.

Hjemmehjælp
Hjemmehjælp gives i hjemmet til almindelig husholdning og personlig pleje. Hjælpen
udmåles af en visitator, som kommer på besøg i hjemmet. Her er det vigtigt, at du har
forberedt dig på at beskrive, hvad du har brug for hjælp til. Kommunen har en politisk
vedtaget kvalitetsstandard, som de bevilger hjælp efter, dog skal der altid foretages en
vurdering af dit behov for hjælp ud fra lige netop din situation. Du kan vælge mellem
at benytte kommunens egne hjemmehjælpere og en privat udbyder. Der kan også være
mulighed for, at du selv ansætter din hjælp. I så fald skal vedkommende godkendes
af kommunen. Er du samlevende eller har store hjemmeboende børn, skal du være
forberedt på at kommunen forventer, at de er behjælpelige med en stor del af de praktiske
opgaver i hjemmet, men vi opfordrer til at du søger alligevel. Der kan evt. være tale om
egenbetaling for hjemmehjælpen.
Vær opmærksom på at klager over hjemmehjælp først behandles i kommunens Klageråd
vedrørende hjemmehjælp.Derefter kan der klages videre til Det Sociale Nævn.
Borgerstyret personlig assistance (også kaldet BPA)
Det der tidligere blev kaldt hjælperordningen kaldes nu BPA. BPA er en ordning, hvor
du selv ansætter dine hjælpere, eller er med til det. Denne ordning kræver, at du har
et vidtgående handicap og har et omfattende hjælpebehov til stort set de fleste ting i
dagligdagen. Med en BPA ordning er der mulighed for, at du selv kan være arbejdsgiver
eller overlade ansvaret til en pårørende eller en anden aktør.
Ledsagerordning
For at få en ledsagerordning skal du have et handicap og være mellem 16 og 65 år.
Samtidig skal du have behov for hjælp for at kunne færdes udenfor hjemmet.
Ledsagelsen kan f.eks. bruges til indkøb, biografture, besøg hos venner og familie og andre
fritidsaktiviteter. Du kan maksimalt få tildelt 15 timers ledsagerhjælp om måneden.
Århus Kommune er som udgangspunkt arbejdsgiver for ledsagerne. Der er dog mulighed
for at du kan søge om selv at være arbejdsgiver.
Ledsagerordningen bevares efter det fyldte 65. år. Det er i øvrigt muligt at opspare
timer.
13
Du kan få mere at vide på:
Hjælperordningen
(rådgivning og formidling af hjælpere
og vikarer)
Sonnesgade 9, 8000 Århus C,
tlf. 87 30 40 40
Brugerklubben i Århus
www.brugerklubben.dk
LOBPA
(nonprofit borgerstyret organisation
for arbejdsledere med BPA)
Kløverprisvej 10B
Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre,
tlf. 70 12 30 12
PraKTisK og Personlig HJÆlP

HJÆlPeMiDler
Sådan ser det ifølge medlems undersøgelsen
ud i DHF Århus afdelingen
62 personer tilkendegiver, at de har
de hjælpemidler de har brug for,
17 mangler hjælpemidler
51 har fået de hjælpemidler, som de
har søgt om
9 personer har fået en standardvare
Bostøtte/hjemmevejleder
Hvis du bor i et bofællesskab eller egen bolig og har brug for hjælp til at fungere i din hverdag
er der mulighed for at få en bostøtte eller hjemmevejleder. Det er en person som sammen med
dig kan være med til at overskue din økonomi, strukturere din hverdag eller skabe netværk.
Hvor kan jeg henvende mig?
Hvis man har brug for hjælp i hjemmet, er der i Århus Kommune flere steder man kan henvende
sig, afhængig af hvilken hjælp man søger om. Rådet vil derfor være, at du henvender dig til
den sagsbehandler, som du kender i forvejen, og som herefter skal kunne henvise dig til det
rette sted. DHF Århus vil også kunne hjælpe dig med at finde vej.
HJÆlPeMiDler
Hvad er mine muligheder
for hjælpemidler?
Hvis du på grund af dit handicap har brug for et hjælpemiddel for at lette din dagligdag, kan
du søge kommunen om dette. Et hjælpemiddel defineres som et produkt, der alene er fremstillet
med henblik på at afhjælpe et specifikt handicap. Hjælpemidler ydes til personer med en varig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med det formål, at de kan leve en så uafhængig og
selvstændig tilværelse som muligt.
Hjælpemidler ydes som udlån, medmindre der er tale om individuelt tilpassede hjælpemidler.
Der er ingen økonomiske betingelser for at få hjælpemidler.
Kommunerne kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører, som
kommunen har indgået aftale med.
Kommunen må dog ikke bestemme, hvilken leverandør der skal levere særligt personlige
hjælpemidler, f.eks. proteser, korsetter, stomihjælpemidler mv. Kørestole, som forudsætter
individuel tilpasning, er omfattet af det frie leverandørvalg. Disse betragtes dog som udlån.
14
Bolig
Medlemmernes opfattelse af hva
”Boligen er selvvalgt, passende s
tæt på, handicapegnet, haft indfl
stuelejlighed, passer til behov og
adgangsforhold, roligt område, g
mulighed for fællesskab, god bel
indrettet til mig, der er hjælp døg
bruge både køkken og badevære
forhold til handicap og fritid/nat
at være uafhængig af andre, vi k
passe huset, boligen er ny, i cent
har haft den i mange år, har have
har terrasse, flere til at vedligehol
herre og kan have husdyr, tæt på
Hvad er mine muligheder f
Mange mennesker med fysiske ha
tilpasset den enkelte. Disse tilpasn
om støtte hertil. I Århus Kommune
Hvis ikke ens bolig kan gøres eg
bolig.
Afhængig af hvor stor en indkom
fra kommunen, Hvis du har et fys
kørestol i din bolig, kan du søge
Assistance, altså hjælpere ansat,
Boligstøtte skal søges på boligstø
Borgerservice. Ansøgningsskema
kan du selv beregne din boligstø

Kommunen skal, når brugeren vælger en anden leverandør, højst yde hjælp med et
beløb, der svarer til leverandøraftalens pris.
Forbrugsgoder
Kommunen yder hjælp til forbrugsgoder, hvis forbrugsgodet kan kompensere for en
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Ved forbrugsgoder forstås produkter, som forhandles bredt med henblik på sædvanligt
forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe.
Et forbrugsgode kan være husholdningsredskaber, køkkenmaskiner og andre hårde
hvidevarer, som betyder, at der kan udføres dagligdags funktioner, som vedkommende
ellers ikke ville være i stand til. Der ydes ikke støtte til almindeligt indbo, f.eks. borde,
stole, telefoner, tv mv., som findes i de fleste hjem.
I modsætning til reglerne om hjælpemidler, skal brugeren selv købe forbrugsgodet og får
også ejendomsretten til produktet.
Der gives kun hjælp til førstegangsanskaffelse, og kun hvis prisen på forbrugsgodet
overstiger bagatelgrænsen på 500 kr.
Hjælpen ydes med 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt. Særligt dyre
forbrugsgoder eller særlig indretning, som er nødvendig pga. den varigt nedsatte
funktionsevne, bliver betalt fuldt ud.
Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den
nedsatte funktionsevne, betales udgiften også fuldt ud eller ydes evt. som udlån.
15
Hvis du har brug for et
hjælpemiddel eller et
forbrugsgode skal du
kontakte
det relevante visitationskontor:
Visitation Nord, Midt og Syd, Søren
Frichs Vej 36 G, 8230 Åbyhøj
Telefon: 89 40 97 01 (Nord)
89 40 97 02 (Midt)
89 40 97 03 (Syd)
Center for Syn og
Hjælpemidler (CSH)
(den tidligere hjælpemiddelcentral)
Telefon: 70 25 04 22
E-mail: hmc@mag3.aarhus.dk
Hjælpemiddelbasen
www.hmi-basen.dk er en database
med oplysninger om ca. 40.000
hjælpemidler og omkring 500
forhandlere på det danske marked.
BeForDring/HJÆlPeMiDDel

TilgÆngeligHeD
Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen
ud i DHF Århus afdelingen
32 personer er tilfredse med
tilgængeligheden til for eksempel
bygninger, butikker og offentlige
transportmuligheder
39 angiver på forskellig måde,
hvorfor de ikke er tilfredse med
tilgængeligheden
BeForDring
Hvilke muligheder har jeg for befordring?
Handicapkørsel
Mennesker med fysiske handicap, der ikke kan tage offentlige transport, kan efter ansøgning
gennem kommunen bevilges handicapkørsel. Alle kan få 104 enkeltture om året, medlemmer i
Århus Kommune kan dog få op til 200 enkeltture, hvis ikke du er bevilliget handicapbil.
Se nærmere på www.midttrafik.dk under specialkørsel.
Handicapbil
Mennesker med fysiske handicap, der ikke kan tage den offentlige transport kan efter
ansøgning gennem deres kommune bevilges støtte til køb af bil, hvis der er et kørselsbehov,
der ikke kan dækkes på anden vis, f.eks. gennem handicapkørsel. Der er også mulighed for
at få hjælp til at tage kørekort. Hvis ikke man selv kan køre bilen, skal man have bevilget BPA,
så hjælperen kan køre bilen. Har man ikke BPA kan et familiemedlem køre bilen. Her skal det
være sandsynliggjort, at pågældende kan være til rådighed, når der er behov for bilkørsel.
Ansøgning om handicapbil skal ske gennem en kommunal visitator.
Du kan søge kommunen om hjælp til reparation af særlig indretning, altså de særlige
hjælpemidler du har i din bil. Du skal henvende dig til bestillerkontoret tlf. 89 40 65 24
3-4 hjulede crossere eller el-scootere
Pr. 1. oktober 2008 afgjorde Ankestyrelsen at disse el-køretøjer er forbrugsgoder, hvilket vil sige,
at kommunen kan kræve, at den enkelte borger selv betaler op til 50 % af køretøjet. Du skal dog
sikre dig, at kommunen foretager en individuel vurdering. Dansk Handicap Forbund centralt
arbejder på at få denne afgørelse lavet om.
Nye tiltag
DHF Århus afdelingen nedsætter marts 2009 en gruppe, der har til formål at skabe dialog
med Midttrafik om bedre muligheder for at alle – uanset fysisk funktionsnedsættelse – kan
tage bybusser i Århus. Se mere i lokalbladet og på hjemmesiden www.dhf-aarhus.dk
16
Ønsker du at bibeholde din førtids
nogle timer om ugen kan du få e
er et job, hvor der er lavet særlig a
(tidligere kaldet skånejob). Du
samt løn.
Der er selvfølgelig også mulighe
almindelige vilkår. Du skal dog
hvis du modtager pension, idet jo
det grundlag, hvorpå du har fåe
Uanset om du har et job med løntil
vilkår, skal du være opmærkso
påvirke pensionens størrelse. Pen
hvad en indtægt kan betyde for d
Modtager man førtidspension og
kan udnytte i et job med løntilsku
beskæftigelse. Arbejdet kan f
men det kan også etableres i e
beskyttet beskæftigelse sker i vid
og efter en arbejdsvurdering i de
Hvis man er nyuddannet og ma
for det område som uddannelsen
svært ved at få et job, kan man få
giver mulighed for job med lønti
er jobcentret, der bevilger en isb
Hvilken hjælp kan jeg få,
Vær opmærksom på, at når du sø
lige, kan du benytte dig af din fo
Det betyder, at du har ret til at kom

TilgÆngeligHeD
Når vi taler om tilgængelighed og handicap, er det vigtigt at huske på, at et handicap opstår i
relationen til omgivelserne. Det er utilgængelige bygninger og utilgængelig information, som gør
én handicappet.
Lige muligheder for mennesker med handicap handler om at gøre samfundet tilgængeligt for alle.
Tilgængelighed er nødvendigt for deltagelse på lige vilkår – på arbejdsmarkedet, som forbruger,
på biblioteket, i kirken, på rejsen osv.
DHF og DHF Århus afdeling arbejder for at skaffe lige muligheder for alle til at færdes i vores fysiske
omgivelser. Både i og ved bygninger, på fortove, pladser, parker, veje og gader, i naturområder m.v.
Adgangen til transport er også et væsentligt indsatsområde. Alle skal kunne færdes i busser, tog, fly og
på færger. Du kan finde mere og vigtig information på DHF´s hjemmeside www.dhf-net.dk/trafik
Som samfundet har udviklet sig, er tilgængelighed til it- og Kommunikationsteknologi et andet
område, der skal satses på.
DHF har udarbejdet en række huskelister, der vedrører tilgængeligheden.
Se mere på www.dhf-net.dk/byggeri
DHF har desuden nedsat et udvalg, der
varetager tilgængelighedsområdet.
Kontaktperson:
formand for Bygge og Trafikpolitisk Udvalg
Claus Bjarne Christensen
telefon 86 10 46 88 / 61 30 46 88,
E-mail: cb@dhf-net.d
Handi-K@ i Viby har nedsat en projektgruppe, der har til opgave at være medvirkende til at forbedre
forholdene for gangbesværede og kørestolsbrugere i Århus. Gruppen har udgivet en guide ”På hjul
og krykker i Århus City”, som man kan få ved henvendelse på telefon 86 11 37 77 eller ved at sende
en mail til adgang@handi-travel-info.dk
17
TilgÆngeligHeD
Her er nogle tilkendegivelser
fra medlemsundersøgelsen:
• Besværlige eller umulige
adgangsforhold til for eksempel
speciallæger
• Busser og enkelte butikker er
besværlige
• Rådhus, tog og taxi giver
problemer
• Den offentlige transport har ringe
kørestolstilgængelighed, forskellige
indstigningshøjder er et problem
• Alt for få handicapparkeringspladser,
også ved
Skejby Sygehus
• Andre steder: Hovedbiblioteket,
Posthuset ved Bruuns Galleri,
biograferne
• Ved mange kryds mangler der
opkørsel til fortov
Hvis du har brug for information
om tilgængelighed til restauranter,
hoteller, forretninger og lignende
steder, finder du information og
databaser på:
RYK
www.ryk.dk
God adgang
www.godadgang.dk
Handi-Travel-Info
www.handi-travel-info.dk
TilgÆngeligHeD

FYsioTeraPi, MoTion og
HanDiCaPiDrÆT
Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen
ud i DHF Århus afdelingen
56 går til fysioterapi
39 går til anden fysisk aktivitet end
fysioterapi
36 går ikke til anden fysisk aktivitet
end fysioterapi
MoTion, FYsioTeraPi og HanDiCaPiDrÆT
Ideer til motion og træning fra undersøgelsen:
Varmtvandstræning i Marselisborgcentret, svømning i Lyseng,styrketræning,
kørestolsrugby, cykler, ridning, gymnastik i gymnastikforeningen,
sekvenstræning i Frichsparken, vinterbadning på Den Permanente,
PTU’s varmtvandsmotion 1 gang om ugen, Jeg bruger daglig
Stefanshjemmet, hvor der er et øvelokale med maskiner til fysisk
aktivitet, dømmer fodboldkampe, ridning på Egemose og varmtvandsbassin
i Auning, svømning i Møllestien, kørestolsrugby i Viborg,
holdtræning og svømning hos PTU, mange og lange ture i naturen,
boccia på Tovshøjskolen, kørestolsbasket, træner gratis i lokalcentrets motionslokale, varmtvandsgymnastik
Hinnerupbadet, handicapridning Lyngå, har islandsk hest og rider, norsk sekvenstræning i fysioterapi,
svømning på Ingerslev og Odder svømmehal, jeg træner hjemme, Mensendieck-gymnastik, bowling,
ridning på Samsø, LAVIA Århus kørestolsbasketball, aktiviteter gennem børne- og ungecenteret, Wii Fit
balanceplade i min egen stue.
Hvad er mine muligheder?
Vederlagsfri fysioterapi, ridefysioterapi og varmtvandsfysioterapi
Mennesker med fysiske handicap der ikke kan klare sig i eget hjem i 24 timer uden hjælpemidler
eller hjælp fra andre (f.eks. ægtefælle) er omfattet af målgruppen, som kan få vederlagsfri fysioterapi
individuel og holdtræning. Det samme gælder ridefysioterapi og varmtvandsfysioterapi. Man skal have
en henvisning fra egen læge.
SundhedsCenter Århus
Alle borgere i Århus Kommune kan gratis få gode råd om motion og bruge sundhedscenteret i
Jægergårdsgade, 97, 1. og 2. sal, 8000 Århus C.
På bagsiden af bygningen (ved Bruuns Galleri) findes en elevator, som kan benyttes af gangbesværede
og kørestolsbrugere. Tlf. 87 13 40 35 sundhedscenter@mag3.aarhus.dk
Mange mennesker med fysiske handicap bruger almindelige tilbud om idræt og motion i
idrætsklubber og motionscentre.
18
Tabt arbejdsfortjen
Hvis du er forælder til b
tabt arbejdsfortjeneste.
tilsyn, fordi det ikke ka
risikerer at komme til sk
for pleje og overvågnin
– eller at barnet skal
barnet har nedsat imm
uDDannels
Hvad er mine mul
uddan nelse?
Hvis du ønsker at få e
du ikke kan gennemfø
forskellige muligheder.
Du kan søge om SU
kan tage studiejob. SU
uddannelsen. Den kan
• rådgivning og vejle
betydning for genn
• hjælpemidler og in
• sekretærhjælp og p
• særligt undervisnin
• kurser for studeren
kompensation for f

Handicapidræt
Du kan få yderligere inspiration til handicapidræt på www.dhif.dk eller ved at ringe til tlf. 87 87 39 01
Team Nord indenfor Dansk Handicap Idræts Forbund.
Den største handicapidrætsklub i Århus er LAVIA Århus. Se mere på www.lavia-aarhus.dk.
DagTilBuD og FriTiDsaKTiViTeTer
Hvad er mine muligheder for dagtilbud og fritidsaktiviteter?
Handi-K@ er beliggende i Viby, og er et spændende sted med undervisning, projekter og aktiviteter, som
laves sammen med og for voksne mennesker med fysisk funktionsnedsættelse. Læs mere på www.handi-ka.dk
eller ring 86 11 37 77
Være-vide-virke er et oplysningsforbund, der bl.a. laver kurser og arrangementer for mennesker med
handicap. Få flere oplysninger på www.vaere-vide-virke.dk eller på tlf. 86 94 73 20.
Hvis du har lyst til at lave foreningsarbejde, kan du altid henvende dig til bestyrelsen i DHF Århus afdelingen.
Se nærmere på www.dhf-aarhus.dk
19
DagTilBuD og FriTiDsaKTiViTeTer
Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen
ud i DHF Århus afdelingen
31 bruger almindelige tilbud,
der ikke er specielt tilrettelagt for
mennesker med handicap
13 personer udnytter tilbud fra VUC
eller folkeoplysningsforbund, der
har hensyntagende undervisning
10 bruger kommunale eller regionale
tilbud, der retter sig mod
mennesker med handicap
27 deltager i foreningsarbejde
Her er i oplistet form hvad
der i øvrigt efterspørges af vores
medlemmer:
• telebusture rækker ikke til mine
aktiviteter i fritiden
• de er for dyre, når man ikke får
merudgifter
• idræt for aldersgruppen + 30
• skovstier med god tilgængelighed
• aktivitetssted for folk med fysiske
handicap, et sted hvor
kreativiteten kan udfoldes
• udvikling af handicapidrætten
MoTion/FriTiD

sagsBeHanDling og
reTssiKKerHeD
Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen
ud i DHF Århus afdelingen
46 er tilfredse med samarbejdet
med deres sagsbehandler. Denne
tilfredshed synes at hænge
sammen med, at man kun har lidt
kontakt med sagsbehandleren, og
at man så vidt muligt klarer sig
selv
29 er ikke tilfredse med samarbejdet
med deres sagsbehandler
33 er tilfredse med den kommunale
sagsbehandling og 26 er ikke
tilfredse
21 er tilfredse med sagsbehandlingstiden
og 36 er ikke tilfredse
51 har et godt samarbejde med
deres visitator, 18 har her ikke et
godt samarbejde
38 er tilfredse med visitatorens
sagsbehandlingstid, hvor 21 er
utilfredse
sagsBeHanDling og
reTssiKKerHeD
Hvad er mine muligheder og rettigheder?
Du skal vide, at sagsbehandlere, visitatorer og andre
ansatte i kommunen skal overholde visse spilleregler,
når de behandler din sag. Efterlever de ikke disse regler,
kan du som borger klage over sagsbehandlingen. Du
må også meget gerne orientere DHF Århus afdelingen,
hvis du oplever fejl og mangler i sagsbehandlingen.
Selve afgørelsen af en sag kan du anke til anden
instans. Du bør kende til spillereglerne, når du har en
sag kørende hos Århus Kommune. Du kan evt. rekvirere
en pjece, som hedder ”Kend Spillereglerne” hos DHF
Århus/Randers.
Når du søger om hjælp
Der er ingen regler for, hvordan man søger kommunen om
hjælp. Kommunen skal altid sagsbehandle en sag, når
der er tale om en ansøgning. Kommunen skal også sørge
for at sende ansøgningen det rigtige sted hen. Også selv
om du i første omgang har stilet den til en forkert afdeling.
Du skal ikke kende paragrafferne, og er der givet afslag
efter én paragraf, så skal kommunen undersøge om,
man kan få hjælp efter en anden paragraf. For din egen
skyld er det dog vigtigt, at du begrunder din ansøgning
og grundigt beskriver dine behov og din situation. Ofte
kender sagsbehandleren ikke til dit handicap eller lige
netop din situation. Du har ret til at få en samtale med
den sagsbehandler, der skal behandle din sag. Det er
også vigtigt, at du aldrig afholder en udgift selv, inden
du ansøger. Så vil du få afslag. DHF Århus afdelingen
20
anbefaler også, at du laver en skriftlig ansøgning, tager
kopier af alt, noterer alle aktiviteter i sagen: Hvem har du
talt med, hvornår osv. Så står du selv stærkest.
Sagsoplysninger,
samtykke og
partshøring
Det er udtrykkeligt
i loven bestemt, at det
er kommunen, der har ansvaret for at indhente alle
nødvendige oplysninger, for at din sag kan blive korrekt
afgjort. Du skal naturligvis give de oplysninger, du er i
besiddelse af og fortælle, hvor kommunen kan indhente
manglende oplysninger. Det kan både dreje sig om
offentlige og private instanser. Du skal være opmærksom
på, at kommunen kun må indhente oplysninger, hvis du
har givet dit samtykke. Hvis du nægter at give samtykke,
kan du risikere at din sag ikke bliver belyst tilstrækkeligt.
Som part i sagen skal du altid høres inden der træffes
en afgørelse. Denne høring skal selvfølgelig foregå
på en måde, så du har mulighed for at blive hørt på
dine præmisser. Taler du f.eks. gennem en hjælper skal
sagsbehandleren sikre, at der er den nødvendige tid til
samtalen.
Kan andre repræsentere mig?
Du kan godt lade dig repræsentere af andre, som du
har givet dit samtykke til. En partsrepræsentant fører så
din sag, eller en del af sagen, ligesom f.eks. en advokat.
Hvis det er nødvendigt for sagen, kan kommunen dog
forlange at du medvirker. En partsrepræsentant kan
f.eks. være en pårørende, en god ven, en fagforening
eller en handicaporganisation.
Vi vurderer,
et omfattend
Vi har heller
lesskaber. H
tillægsunder
besyv med.
ØKono
HanDiCa
Hvad er m
hvis jeg se
Ny førtids
Hvis du er o
hvis du pga.
eller i fleksjo
Den gamle
Hvis du har
den gamle
eller højeste
er det fordi
med løntilsku
kan arbejde
førtidspensio
Hvis du har m
men ønsker a
samtidig få til

– og brug af bisidder
Alle har ret til, at en anden person – en bisidder – deltager
som ens støtte i mødet med forvaltningen. Du vælger
selv, hvem det skal være. En bisidder lytter, gør notater
og giver råd, men har ikke taleret eller selvstændige
funktioner i forhold til den myndighed, man holder møde
med. Det anbefales, at du har en bisidder med til møder
med kommunen.
Det kan være en god støtte, og en hjælp til at huske, hvad
der blev sagt og aftalt. DHF Århus afdelingen kan tilbyde
at være din bisidder.
Notatpligt og aktindsigt
Enhver medarbejder i kommunen er forpligtet til at notere
alt ned vedr. din sag. Det gælder oplysninger fra enhver
opringning, møde eller andre forhold i din sag. Det gælder
også sagsbehandlerens egne eller andres vurderinger.
Du har ret til at se alle notater og oplysninger i din sag.
Man kan anmode om at få kopier af sagens akter. Er der
tale om særlig omfattende sagsakter, kan myndigheden dog
henvise dig til at gennemlæse akterne hos myndigheden.
Såfremt der i din sag ligger fortrolige oplysninger om
andre personer, vil de blive slettet først, medmindre de har
givet deres samtykke til, at du må se dem.
Ved at bede om aktindsigt kan du kontrollere, at din
sagsbehandler ligger inde med alle oplysninger, og at de
er korrekte. Det giver mulighed for at rette forkerte eller
upræcise oplysninger. En ansøgning om aktindsigt skal som
udgangspunkt afgøres af kommunen inden for 10 dage.
Ankemuligheder
Når kommunen afgør din sag skal afgørelsen altid være
begrundet med afsæt i dine særlige forhold og indeholde
en klagevejledning. Normalt vil klagefristen være fire uger,
men du kan få fristen udsat, hvis du har brug for mere tid
til at indhente nye oplysninger eller til at lave klagen. Hvis
du ønsker at klage over kommunens afgørelse, findes der
ingen krav til, hvordan din klage skal se ud. Du kan både
klage mundtligt og skriftligt. Hvis du har mulighed for det,
bør du altid klage skriftligt. Det er en fordel at udtrykke
sig klart, kort og let forståeligt, og du står stærkere, hvis
der er nye oplysninger i sagen, der ikke tidligere har været
fremme.
En skriftlig klage skal sendes tilbage til kommunen, så den
har mulighed for at kigge på sagen igen, og evt. omstøde
sin afgørelse. En klage kan sendes som brev, pr. fax eller
via e-mail. Husk at datere klagen – og gem en kopi.
Kommunen skal inden for fire uger tage stilling til din klage.
Såfremt denne frist ikke overholdes, skal du have besked om
hvorfor, og hvor lang tid der så kan forventes at forløbe.
Højeste myndighed i ankesystemet er Ankestyrelsen,
som dog alene beskæftiger sig med sager af principiel
karakter.
(I praksis antager Ankestyrelsen kun 10 – 15% af alle
sager.
En klage der alene vedrører personalets optræden,
sagsbehandlingens tilrettelæggelse, ekspeditionsfejl
eller sagsbehandlingstiden kan ikke behandles af
klageinstanserne. Klage over disse forhold sendes til den
ansvarlige rådmand.
Sagsbehandlingstid
Mange klager over sagsbehandlingstiden i Århus
Kommune. Som udgangspunkt skal en sag behandles så
hurtigt som muligt. Samtidig er kommunen forpligtet til at
21
sagsBeHanDling og
reTssiKKerHeD
Når vi ser på utilfredsheden med
sagsbehandlingen og dårligt
samarbejde med sagsbehandler og
visitator er meldingerne meget triste:
Manglende respekt, empatien
mangler, manglende lydhørhed,
nedladende og arrogant adfærd,
dårlig service og bliver ikke taget
alvorligt
Lang sagsbehandlingstid, mange
afslag og for lidt opfølgning.
Halvdelen oplever lang
sagsbehandlingstid
Kontakten eller manglen herpå –
koster megen tid, energi og negative
oplevelser. Flere giver udtryk for, at
det er svært at få kontakt pr. telefon
og brev. Der er ønske om muligheden
for at e-maile
Sagsbehandlere skifter ofte, så kender
dem ikke, og man skal starte forfra
hver gang. Og man skal have kontakt
til fl ere fra sag til sag
sagsBeHanDling/reTssiKKerHeD

Hvor kan jeg henvende mig?
Dansk Handicap Forbund
vil gerne samle en lang række
eksempler på sager, som illustrerer
lang sagsbehandlingstid. Formålet
er at have bedre dokumentation, når
vi konfronterer politikerne med, at vi
oplever forringelser i retssikkerheden.
Du må meget gerne sende et par
ord om dine oplevelser til DHF’s
socialpolitiske konsulent Jeppe
Kerckhoffs på: konsulent@dhf-net.dk
DUKH (Den uvildige Konsulentordning
på Handicapområdet) tlf. 76 30 19 30,
e-mail: mail@dukh.dk, www.dukh.dk
Hvis du oplever knas i samarbejdet
eller sagsbehandlingen kan du rette
henvendelse til DUKH, som skal styrke
retssikkerheden for mennesker med
handicap gennem information og
rådgivning.
Retshjælpen i Århus
(der er trapper) tlf. 86 19 47 00 og
hjemmeside: www.aarhusretshjaelp.dk
VISO
Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation
yder specialrådgivning
i de mest komplicerede og
specielle enkeltsager.
Tlf. 72 42 37 00 og
E-mail: sikkerviso@servicestyrelsen.dk
eller viso@servicestyrelsen.dk
fastsætte nogle generelle frister for, hvor lang tid der må gå før en afgørelse foreligger. Disse frister er politisk bestemt og
skal offentliggøres. Der er ingen regler, for hvor korte eller lange fristerne kan være (med enkelte undtagelser som f.eks. en
pensionssag). Det er stærkt utilfredsstillende, og DHF Århus afdelingen vil fortsat forsøge at påvirke kommunen til at forkorte
sagsbehandlingstiderne.
Kommunen er altid forpligtet til skriftligt at oplyse en borger om, hvornår en afgørelse vil foreligge.
Kontakt til Århus Kommune:
Henvendelse vedrørende børn, unge og
familier skal ske til et af følgende socialcentre:
Socialcenter Centrum
Værkmestergade 15, 8000 Århus C, Telefon 89 40 20 00, E-post med digital signatur: socialcentercentrum@aarhus.dk
Socialcenter Nord
Vejlby Centervej 52, 8240 Risskov, Telefon 89 40 20 00, E-post med digital signatur: socialcenternord@aarhus.dk
Socialcenter Syd
Grøndalsvej 2, 8260 Viby J., Telefon 89 40 20 00, E-post med digital signatur: socialcentersyd@aarhus.dk
Socialcenter Vest
Gudrunsvej 78, 8220 Brabrand, Telefon 89 40 20 00, E-post med digital signatur: socialcentervest@aarhus.dk
Henvendelse vedrørende voksne med handicap eller sindslidelser samt socialt udsatte voksne skal ske til:
Socialcenter for Voksne
Hermodsvej 3, 8230 Åbyhøj, Telefon 89 40 20 00, E-post med digital signatur: socialcentervoksne@aarhus.dk
22
P
I p
DH
DH
so
Pr
gi
vid
m
Ve
fle
sy
tilb
•
•
•
Rå
Vi
at
tilb
rå

DansK HanDiCaP ForBunD
Hvad sker i DHF Århus afdelingen?
Generalforsamlingen er den øverste myndighed i DHF Århus.
Her vælges medlemmer til bestyrelsen og en handlingsplan
besluttes. Generalforsamlingen afholdes hvert forår, hvor
medlemmerne er med til at beslutte hvad bestyrelsen skal
arbejde med det næste år, og hvilke medlemsaktiviteter man
ønsker.
Bestyrelsen
Bestyrelsen består af en formand og fire medlemmer samt to
suppleanter. Bestyrelsen mødes ca. 5 gange om året. Gennem
de seneste år har faste aktiviteter været en medlemsweekend,
julefrokost og en sommerfest. Derudover arrangeres forskellige
kulturarrangementer.
HandicapPolitisk Udvalg (HPU)
HPU i Århus tager generelle handicappolitiske sager op.
Vi samarbejder med Danske Handicaporganisationer, og
derigennem søger vi dialog med handicaprådet og kommunen.
På den måde søger vi at forbedre vilkårene for vores
medlemmer. Vi samarbejder også med tilbud og virksomheder,
der arbejder med mennesker med fysiske handicap. Ved at stå
sammen kommer vi længst.
HPU afholder møder med medlemmer, politikere og andre for
til stadighed at informere, påvirke og være i dialog.
Oplever du dig forskelsbehandlet på grund af handicap,
mangler der tilbud, du kan benytte eller møder du andre
problemer, som hindrer dig i at leve dit liv som alle andre, er
du meget velkommen til at kontakte HPU.
Lokalbladet
Fire gange om året udgiver DHF Århus et lokalt medlemsblad,
som indeholder artikler fra medlemmer, information fra
bestyrelsen og invitation til medlemsaktiviteter.
Bisiddere
Gennem DHF Århus eller Rådgivningsteamet er det muligt at
rekvirere en bisidder, hvis du skal til samtale hos kommunen eller
med andre myndigheder. Denne er uddannet bisidder i DHF og
kan hjælpe dig med at forberede din sag inden mødet, være en
støtte under møder og samle op og evaluere efter mødet.
Rådgivningsteam
DHF tilbyder medlemmerne rådgivning, sparring og hjælp til
ankesager gennem vores rådgivningsteam. Teamet er sammensat
af tre ansatte samt fem frivillige medarbejdere – alle med
en relevant faglig og erfaringsmæssig baggrund. Henvendelse
sker til hovedkontoret, hvorefter du viderehenvises til en af vore
rådgivningskonsulenter. Konsulenterne ser på din sag og afgør,
om DHF kan gå ind og støtte en anke.
Rådgivningen træffes på
tlf. 39 29 35 55, e-mail: social@dhf-net.dk.
23
Undersøgelsen viser, at mange er
medlemmer af DHF, fordi de gerne
vil følge med i, hvad der sker på
handicapområdet. De følger med
i tilbud og informationer, som de
har eller kan få brug for. Også
muligheden for at få rådgivning
er væsentlig for mange. Under
halvdelen forventer at læse lokalbladet
eller bruge den lokale
hjemmeside, og kun få forventer
at deltage i aktiviteter, benytte
bisidder eller rådgivning. Flere
ønsker kultur- og natur aktiviteter,
ligesom der er ønsker om tilbud
målrettet børn og unge.
DansK HanDiCaP ForBunD

DHF ÅrHus aFDelingen
Visioner
• Vi er en afdeling, der samler mange medlemmer med fysisk handicap
• Vi har relevante tilbud, der fremmer lige og nye muligheder
• Vi er en stærk og dialogsøgende handicappolitisk stemme i Århus og omegn
• Vi opnår resultater, der giver lige muligheder
• Vi er en af de ledende afdeling i DHF
Projekt
MEDLEMMER I
CENTRUM
Dansk Handicap Forbund
Århus afdelingen
Grafisk produktion: Huset Venture • hv-Grafisk • tlf. 86 28 35 55 • Oplag: 1000 • © DHF - Århus afdeling / Illustrationer: Claus Bjarne Christensen