Hent magasinet - Spliid

M A G A S I N E T
Fire spændende former for
dagpleje i København
en start uden stress
Sådan er det at begynde i dagpleje
Bliv privat dagplejer
Pas dit eget og et andet barn hjemme
o m d a g p l e j e n
nyt i København
Flerbørnsdagpleje
Sund og glad
med dagplejemad

En hilsen fra
børnenes borgmester
Som ”børnenes borgmester” er jeg glad for, at
vi i Københavns Kommune har så bred en vifte
af dagtilbud og kan tilbyde både vuggestuer,
dagpleje, børnehaver, integrerede institutioner,
skovbørnehaver, private børnepassere og mange flere.
Det betyder, at forældrene har gode muligheder for at
finde de rammer, deres lille barn trives bedst i, når far
og mor er på arbejde.
Dagplejen er i sig selv med til at øge
mangfoldigheden, fordi københavnske forældre i
dag kan vælge mellem hele fire forskellige former
for dagpleje: den kommunale dagpleje, den private
dagpleje, flerbørnsdagpleje og basisdagpleje.
De mange valgmuligheder giver selvfølgelig også
flere overvejelser, når man er forældre. Hvilket
dagtilbud vil vi vælge til vores barn? Og hvis vi
foretrækker dagplejen, hvilken type skal det så være?
Forhåbentlig kan dette magasin gøre jer lidt klogere
på, hvad dagplejen har at byde på, inden I skriver
barnet op.
Spørger man de forældre, der allerede har et barn
i dagpleje, er tilfredsheden meget stor. Det fremgår
tydeligt af de forældreundersøgelser, som dagplejen i
København regelmæssigt gennemfører. Og det fremgår
ansvarshavende: Kontorchef Jan Dehn, Kontoret for
Dagtilbud
Redaktion: Lone Spliid, Else Marie Krogh, Birgitte Sølling,
Marie Louise Bossow Schmidt, Helle Diaz
Udgivet af: Københavns Kommune, Børne- og Ungdoms forvaltningen,
marts 2006
2
af de mange breve, vi modtager fra taknemmelige
forældre. For bare at citere et enkelt forældrepar, der
skrev: ”Den måde, vores søn har udviklet sig på hos
sin dagplejer er fantastisk – man kunne ikke ønske sig
tryggere rammer til sit barn.”
Mange forældre lægger vægt på, at barnet har
trygge rammer med en kendt voksen omkring sig. De
lægger samtidig vægt på, at barnet udfordres. Begge
dele er en del af dagplejen i dag, hvor trygheden går
hånd i hånd med bl.a. moderne læreplaner og en
fremsynet mad- og måltidspolitik.
Dagplejen i Københavns Kommune kan i 2006 fejre
sit 40 års jubilæum. Siden 1966, hvor danske kvinder
for alvor tog fat på karrieren som udearbejdende,
har københavnske småbørnsforældre således haft
muligheden for at vælge dagplejen til deres barn - med
al den nærhed, omsorg og vækst i trygge og hjemlige
rammer, som er dagplejens særkende. Jeg er glad for,
at muligheden stadig er der 40 år efter – endda med
nye former for dagpleje at vælge imellem under den
samme paraply.
Med venlig hilsen
Bo Asmus Kjeldgaard
Tryk: Centertryk
layout: Bo Sørensen
oplag: 4.000 stk.
Redaktionens adresse: Børne- og Ungdomsforvaltningen,
INFO-team, Frederiksborggade 15, 3. sal, 1318 København K,
Tlf. 33 17 10 26

4 overvejer I dagplejen til jeres barn?
5 dagplejens syn på det gode børneliv
6 Fakta om dagplejen
7 KommUnal dagpleje
8 dagplejen – et frodigt væksthus for små
spirer
en start uden stress
9 Velkomst og morgensmil
På besøg hos en dagplejer på Vesterbro.
10 pRIVaT dagpleje
11 glæden ved at opleve børnene vokse
5 skarpe til en privat dagplejer - Jette Holsting.
12 FleRBØRnSdagpleje
13 Børnene elsker at være der
En mor fortæller om flerbørnsdagplejen.
14 BaSISdagpleje
15 Hvor går musikken hen,
når den går ind?
Indtryk fra en dagplejer.
dagplejen er røgfri
Indhold
16 dagplejen slår rekord i tilfredshed
17 Sund og glad med dagplejemad
18 Hvad laver en tilsynsførende
dagplejepædagog?
19 eventyret er at møde en vandpyt på
sin vej
En legestuegruppe fortæller.

Tit-tit. Dagplejebørn
på tur - her til den
lokale legeplads.
Overvejer I
dagplejen til jeres barn?
I dagplejen er barnet en del af en lille børnegruppe,
der bliver passet af en dagplejer. Det særlige ved
dagplejen er samtidig, at pasningen foregår i hjemlige
omgivelser - enten i dagplejerens eget hjem, hos
barnet selv eller i flerbørnsdagplejens hyggelige lokaler.
Det betyder, at barnet får en tryg hverdag sammen
med dagplejeren og sine kammerater. Vores erfaring
er da også, at børnene trives godt, og at forældrene
er meget tilfredse med dagplejen. De fremhæver især
nærheden, omsorgen og de trygge rammer som det,
der gør dagplejen til noget helt særligt.
I Københavns Kommune kan I vælge mellem fire
former for dagpleje:
• Kommunal dagpleje: En dagplejer passer eller 4
børn i sit eget hjem
• privat dagpleje: En forælder passer hjemme sit
eget og et andet barn – eller sine egne to børn under
år
4
• Flerbørnsdagpleje: Et team på tre dagplejere
passer 8 børn i kommunens lokaler
• Basisdagpleje: Et dagplejetilbud for børn med
særlige behov, hvor en basisdagplejer passer barnet
alene eller sammen med et andet barn
Bliv klogere på dagplejen
Her i magasinet kan I læse mere om de forskellige
typer dagpleje, der findes i Københavns Kommune.
I kan også danne jer et indtryk af, hvad vi i dagplejen
mener med “det gode børneliv”, og hvordan
forældre og dagplejere i hverdagen får skabt en god
sammenhæng mellem barnets to verdener.
Der er også artikler om, hvordan dagplejens børn,
forældre og personale oplever hverdagen i stort og
småt. Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte
dagplejekontoret i jeres bydel (se adresser på
bagsiden) eller Pladsanvisningens INFO-team på tlf.
17 10 26.

Dagplejens syn på det
gode børneliv
En stressfri start giver barnet ro til at være og vokse
Vi møder børn og voksne med tillid, respekt, ligeværdighed og dialog
Vi tror på, at barnet er født med selvværd. Derfor støtter vi op om barnets
tro på sig selv og sin læring i anerkendende relationer
Vi guider barnet til at se muligheder frem for begrænsninger
Vi tager ansvar for en god dialog med forældrene, så barnets to verdener
kommer til at hænge sammen
Vi sørger for at inddrage børnene i fællesskaber, der leder frem til
forpligtende relationer og demokrati
Dagplejen er mere end nærhed og tryghed – det er også læreplaner og
egen mad- og måltidspolitik
5

Fakta om dagplejen
pædagogisk tilsyn er garant for kvaliteten i
dagplejen
Alle kommunale dagplejere får regelmæssigt besøg af
en fast dagplejepædagog. Her følges børnenes trivsel
samtidig med, at dagplejeren får støtte, vejledning og
inspiration til arbejdet med børnene. Læs mere om
dagplejepædagogernes tilsyn på side 18.
dagplejebørn spiser i dagplejen
Dagplejeren laver sund og varieret mad til børnene
hver dag og spiser sammen med børnene i en hyggelig
atmosfære med tid nok. Se mere om dagplejens mad-
og måltidspolitik på side 17.
Samme pris som i vuggestue
Det koster 2.580 kr. pr. måned (2006) at have barnet
i dagpleje. Det svarer til prisen for en vuggestueplads.
Prisen for dagpleje er inklusive fuld kost. Reglerne for
søskendetilskud og økonomisk friplads er som for
andre dagtilbud.
6
Hvor er den røde?
Kreativ udfoldelse omkring
spisebordet.
dagplejen - et sikkert sted for børn
Alle kommunale og private dagplejehjem,
flerbørnsdagplejer og gæstehuse er godkendt af
kommunen – både med hensyn til plads og sikkerhed.
Dagplejeren får stillet barnevogn, legetøj og andet
udstyr til rådighed af dagplejekontoret.
legestuer og rytmik en del af hverdagen i
dagplejen
Alle dagplejebørn og deres dagplejere kommer
regelmæssigt i dagplejens lokale legestuer. Der er også
tilbud om rytmik med en uddannet musikpædagog.

Kommunal dagpleje
en dagplejer passer 3 eller 4 børn i eget hjem
Den kommunale dagplejer er ansat af Københavns
Kommune og passer eller 4 børn hjemme hos sig
selv. Det, at pasningen foregår i et privat hjem, gør
atmosfæren familiær og hyggelig. Dagplejerens familie
er vant til, at dagplejeren har sit arbejde i hjemmet og
er ofte en del af dagplejebarnets hverdag.
dagplejerens faglige profil
Dagplejeren arbejder professionelt ud fra faglige og
personlige kvalifikationer. Det at passe små børn
kræver en høj grad af faglig bevidsthed kombineret
med en robust personlighed. Derfor er dagplejeren
løbende med i uddannelsesforløb kædet sammen med
supervision fra det pædagogiske tilsyn.
Basen og den store verden
Alle kommunale dagplejere arbejder sammen i mindre
legestuegrupper. Legestuegrupperne er teams af 5-
8 dagplejere med børn, som mødes en hel dag om
ugen i dagplejens lokale legestue. Gennem leg og
spræl bygger legestuegruppens børn venskaber op og
oplever glæden ved sammenholdet i gruppen. Samtidig
bruger dagplejerne og dagplejepædagogerne legestuen
som et læringsrum, hvor de kan udveksle erfaringer og
inspirere hinanden.
Det lille og nære miljø i dagplejehjemmet er således
den trygge base for dagplejebarnet, mens livet gradvist
åbner sig mod den store verden i legestuegruppens
samvær med flere børn og voksne.
Børns mange intelligenser
Små børn er spirende, små personligheder med
alle muligheder og intelligenser i sig. Derfor er
det dagplejens udfordring og opgave at tilbyde
dagplejebørnene et miljø, der kommer rundt om
7
alle intelligenserne. Det foregår på mange måder i
dagplejehjemmene, hvor dagplejerne har børnene
med i almindelige gøremål som for eksempel at
vande blomster og lave mad. Dagplejerne griber
også hverdagens mange andre muligheder for læring
og udfordring. Se for eksempel artiklen ”Hvor går
musikken hen, når den går ind” på side 15.
Åbningstid og gæstepasning
Den kommunale dagplejer har åbent 48 timer om
ugen inden for tidsrummet 6. 0-17.15. Er dagplejeren
fraværende pga. sygdom, ferie eller kursus, er barnet
sikret en god pasning på én af følgende måder:
• gæstedagpleje: pasning hos en anden dagplejer fra
legestuegruppen.
• gæstehus: 4 faste gæstedagplejere passer børn i
et gæstehus. Der er gæstehuse på Nørrebro og i
Sundby Syd.
• dagplejevikar: pasning hos en erfaren dagplejevikar,
der er ansat af kommunen.
Sådan skriver du dit barn op til kommunal
dagpleje
Bestil vejledningen ”Skriv mig op inden jeg bliver 4
måneder” hos Pladsanvisningen på tlf. 17 10 00.
Vejledningen kan også hentes på www.kk.dk/pasning
under “Hent materialer”. I vejledningen findes
et ansøgningsskema, som udfyldes og sendes til
Pladsanvisningen.
mere at vide om kommunal dagpleje?
Kontakt Pladsanvisningens INFO-team på tlf.
17 10 26 eller jeres lokale dagplejekontor
(se bagsiden).

Dagplejen – et frodigt væksthus
for små spirer
A F E L S E M A R I E K R O G H , K O O R D I N E R E N D E L E D E R A F D A G P L E J E N
Dagplejen er populær hos både børn og forældre, fordi
dagplejebørnenes hverdag er præget af nærvær, omsorg
og tryghed. Det giver en god trivsel og er samtidig en
forudsætning for, at børnene kan udvikle sig og lære alt
det, der hører til det at blive et større, lille menneske.
Dagplejen er samtidig mere end trygge rammer.
Det er også læreplaner med afsæt i de retningslinjer
for læring i dagtilbud, der er bestemt på landsplan
af regeringen. Dagplejen skaber et udfordrende
læringsmiljø for dagplejebørnene med udgangspunkt i
de 6 temaer, der er fastlagt i læreplanerne:
• Sprog
• Krop og bevægelse
• Natur og naturfænomener
• Kultur og kulturelle udtryksformer
• Sociale kompetencer
• Personlig udvikling
Dagplejens læreplaner indeholder mål for, hvilke
kompetencer og erfaringer, som den pædagogiske
læringsproces giver børn mulighed for at tilegne sig.
Børn lærer hele tiden og af alt, hvad de selv og andre
gør. Ved at være bevidst om læringsprocessen kan
dagplejen skærpe børnenes forskertrang og lyst til nye
udfordringer bedst muligt.
En start uden stress
I dagplejen har nystartede børn den fordel, at de kun
behøver at forholde sig til en enkelt ny voksen og få
børn. Det betyder, at de fleste børn hurtigt falder til
i deres nye hverdag. Vi kalder det en stressfri start,
fordi omgivelserne er trygge, overskuelige og hjemlige,
og fordi dagplejeren kan tage hensyn til barnets rytme
hjemmefra og for eksempel sørge for en formiddagslur
på det tidspunkt, barnet er vant til.
Også for forældrene byder starten i dagplejen på
alexander og det våde element:
”Åh en dejlig vandpyt, det er noget mærkeligt noget,
det er ikke til at samle op, jeg kan ikke holde
fast på det, hm hvis jeg sætter mig midt i vandet,
så kan jeg måske skovle det op… men hvad er
det, jeg bliver våd, nå pyt, jeg skovler videre...”
et lille barn, der begynder i dagpleje, får en rolig start på sin nye hverdag
A F L O N E S P L I I D
8
mindre stress og bekymringer. Nogle børn vænner sig
til de nye omgivelser på et par dage, andre behøver
lidt længere tid. Men for alle børn gælder det, at når
de først er faldet til, kan forældrene aflevere og hente
et glad barn, der har haft en god dag med dagplejeren
og sine små kammerater. For jer som forældre er det
samtidig nemmere at følge med i barnets hverdag,
fordi I kan få en fuld ”dagsrapport”, da det er den
samme person, I afleverer og henter barnet hos.

“Der er aldrig problemer,
når Josephine skal afleveres.
Ja, hun sætter sig nærmest
klar i autostolen om morgenen.
Og vores samarbejde
med Josephines dagplejer er
over al forventning. Hun har
virkelig givet os førstegangsforældre
den bedste start vi
kunne få.”
Josephines far Brian.
Velkomst
og morgensmil
Besøg hos en kommunal dagplejer på Vesterbro
A F B I R G I T T E S ø L L I N G O G M A R I E L O u I S E B O S S O w S C H M I D T, I N F O - T E A M
Det er onsdag morgen kl. 7. 0, da dørtelefonen
ringer hos Susanne, der er dagplejer i sit hjem på Ny
Carlsbergvej på Vesterbro. Der høres pludren og
skridt på trappen. Det er Josephine på 17 måneder,
der er på vej op med sin far Brian. Susanne tager
smilende imod dem, og Josephine er i højt humør og
løber straks hen til legetøjsreolen, hvor hun finder
bondegården og dyrene frem og begynder at lege.
Imens får Brian sig en kop kaffe med Susanne, sådan
som han gør de fleste morgener. ”Jeg bruger altid god
tid, når jeg afleverer min datter. Det er rart at gøre
det på en ordentlig måde”, fortæller han. ”Samtidig får
jeg mig en god snak med Susanne.”
legestuens fællesskab
Susanne har været dagplejer i 17 år. Hun er med i en
lokal legestuegruppe, der består af 6 dagplejere, en
vikar og 18 dagplejebørn. Gruppen er sammen hver
tirsdag i legestuen, hvor dagplejerne blandt andet laver
varm mad sammen med børnene. Om tirsdagen både
henter og afleverer forældrene deres børn i legestuen
og lærer på den måde de andre dagplejere at kende.
9
Susanne mødes også med sin legestuegruppe i Enghave
Parken.
Små legekammerater lige ved hånden
Henne i sin krog danser Josephine lidt rundt, og straks
sætter Susanne en CD på med Kaj & Andrea. Måske
varmer Josephine op til rytmikken, som hun går til
sammen med hele legestuegruppen en gang om ugen.
Telefonen ringer. Lasse på 1 år er syg og kommer
desværre ikke i dag. Nu ringer det på døren. Josephine
løber ud for at tage imod Ruben på 2 ½ år. Børnene
er glade for at se hinanden, og snart er legen i gang.
Familien er en del af dagplejen
Susannes søn, Mikkel på 17 år, når lige at pjatte lidt
med børnene, inden han er ude af døren for at nå i
skole. Så er det tid for børnene til at få flyverdragterne
på. Dobbeltbarnevognen kalder på en tur til rytmik
i Absalonsgade. Børnene sidder allerede i vognen og
griner, da Brian vinker farvel fra sin bil. Det ser ud til,
at de får en skøn dag.

Privat dagpleje
når en forælder hjemme passer sit eget og et andet barn
– eller sine egne to børn under 3 år
I privat dagpleje går to familier med et barn under
år sammen om at lade den ene af forældrene blive
ansat af Københavns Kommune til at passe begge
børn hjemme. Har du to børn under år tvillinger
eller søskende kan du på samme måde blive ansat som
privat dagplejer til selv at passe børnene.
I legestuen, til rytmik og på tur
De private dagplejere mødes en gang om ugen i
dagplejens lokale legestue til fælles leg, rytmik og
spisning. Der er også mulighed for at tage på udflugt
med andre dagplejere i lokalområdet. Alle private
dagplejere kan desuden låne et adgangskort, når de
besøger zoologisk have med børnene.
Åbningstider
Arbejdstiden planlægges med den anden familie
inden for tidsrummet 6. 0 til 17.15. Det lokale
dagplejekontor leverer bleer, senge, dyner, sengetøj,
høje stole og tvillingevogn med udstyr. Privat dagpleje
er ikke omfattet af gæstepasning.
10
Sådan får du dit barn i privat dagpleje
En del familier finder sammen om privat dagpleje via
deres mødregruppe, vennekredsen eller nabolaget.
Andre får kontakt med hinanden på ”Opslagstavlen”,
der findes på www.kk.dk/privatdagpleje
Den af jer, der skal passe børnene, søger om
ansættelse som privat dagplejer i kommunen.
Ansøgningen sendes til dagplejekontoret i jeres bydel.
Ansættelsesproceduren med samtale og godkendelse
af hjemmet varer normalt uger.
Den ansatte er omfattet af ferieloven og får en
månedsløn på kr. 14.642. 46 % af bruttolønnen er
fradragsberettiget. Pasningen foregår altid i den
ansattes hjem. Begge børn tilmeldes privat dagpleje og
betaler almindelig dagplejetakst.
mere at vide om privat dagpleje?
Kontakt Pladsanvisningens INFO-team på tlf.
17 10 26 eller klik ind på www.kk.dk/privatdagpleje
dagplejen er røgfri
Der ryges ikke i dagplejens åbningstid i de lokaler,
hvor børnene opholder sig – hverken dagplejer,
familie, forældre eller eventuelle gæster. udendørs
ryges der ikke i børnenes nærvær.

Glæden ved at opleve børnene vokse
5 skarpe til en privat dagplejer – jette Holsting
Hvorfor valgte du at blive privat dagplejer?
Fordi det var den bedste løsning for vores familie. Jeg
har tidligere været pædagogmedhjælper, men denne
ordning har givet mig mulighed for at være hjemme
hos mine egne børn, indtil de er år. Jeg passer mit
eget barn plus et andet barn, og det betyder jo også
at børnene bliver set og hørt hele tiden. Desuden
har jeg mulighed for at tilrettelægge dagen helt efter
børnenes behov. Vi undgår desuden en del sygedage,
da smittemulighederne jo ikke er så store. Men bedst
af alt: alderen 0- år er helt fantastisk, børnene lærer
så meget. Jeg synes, det er skønt at være den voksne,
der oplever det.
Hvordan bruger du det pædagogiske tilsyn?
Vi snakker om børnenes udvikling og trivsel. Den
tilsynsførende pædagog kommer på besøg ca. hver
anden måned. Hun træder jo bare ligesom ind i vores
hverdag og ser, hvordan tingene fungerer for os.
Hvordan er samarbejdet med forældrene?
Samarbejdet er ret tæt, vi er jo kun to familier. Jeg
taler dagligt med forældrene om dagens aktiviteter
og sjove oplevelser. I samarbejde med forældrene
planlægger jeg ca. 1 måned frem, hvor vi bl.a. aftaler
pasningstider, hvilket kan være en meget god ide, hvis
den anden familie har skiftende arbejdstider.
11
Hvordan sørger du for, at forældre og børn føler sig
trygge ved pasningen?
Jeg taler meget sammen med forældrene om børnenes
behov. Og så er den hverdag med trygge rammer, ro
og harmoni, som jeg har mulighed for at give børnene,
meget vigtig. Er barnet ked af at blive afleveret en dag,
beder jeg forældrene vente lidt på trappen, efter at de
har sagt farvel. På den måde oplever forældrene, at
barnet hurtigt bliver glad igen. Hvis jeg var forælder,
der skulle aflevere mit barn, ville det give en stor
tryghed.
Hvordan kan ordningen gøres bedre?
Ordningen er sårbar, hvis jeg som dagplejer bliver
syg, da den anden familie så ikke har nogen mulighed
for pasning. Jeg er godt tilfreds med ordningen, vi har
jo også mulighed for at gå til rytmik med børnene
og i legestue en gang om ugen. Jeg venter nu vores
tredje barn og har planer om at fortsætte som privat
dagplejer, til vores kommende barn skal i børnehave.

Flerbørnsdagpleje
Tre dagplejere passer 8 børn sammen
I flerbørnsdagplejen bliver jeres barn passet sammen
med 7 andre børn af et team på tre medarbejdere,
der er ansat af kommunen. I flerbørnsdagplejen får
barnet et nært forhold til de tre medarbejdere og til
den lille gruppe af legekammerater. Pasningen foregår
i velindrettede lokaler, som kommunen stiller til
rådighed.
Åbningstider
Der er indtil nu oprettet flerbørnsdagpleje 9 steder i
København. Den ugentlige åbningstid er 42 timer, og
tidspunkterne kan variere fra sted til sted – se listen
her på siden.
Sådan får du dit barn i flerbørnsdagpleje
Skriver I jeres barn op til dagpleje i en bydel, hvor der
også er flerbørnsdagpleje, kommer det automatisk
på venteliste til både kommunal dagpleje og
flerbørnsdagpleje. I det øjeblik, der er plads til barnet
i enten kommunal dagpleje eller flerbørnsdagpleje,
får I besked. ønsker I at vente, til der bliver plads i
en flerbørnsdagpleje, kan I vælge at takke nej til den
kommunale dagplejeplads, uden at det får betydning
for barnets placering på ventelisten.
mere at vide om flerbørnsdagplejen?
Kontakt Pladsanvisningens INFO-team på
tlf. 17 10 26.
12
Flerbørnsdagplejer i Københavns
Kommune
det lille galleri. Fredericiagade, 1 10 København K.
Tlf.: 2 42 89
Mandag-torsdag 8.00-16. 0 fredag 8.00-16.00
Himmelblå. Gothersgade 150, 112 København K.
Tlf.: 91 14 15
Mandag-torsdag 8.00-16. 0 fredag 8.00-16.00
Willebo. willemoesgade 58 E, 2100 Kbh. ø.
Tlf.: 5 42 60 76
Mandag-torsdag 8.00-16. 0 fredag 8.00-16.00
Villa mini. Griffenfeldsgade, 2200 København N.
Tlf.: 5 7 4 1
Mandag-torsdag 8.00-16. 0 fredag 8.00-16.00
Solstrålen. Estlandsgade 4, st., 1724 København V.
Tlf.: 1 14 80
Mandag-torsdag 8.00-16. 0 fredag 8.00-16.00
musebo. wittenberggade 22, 2 00 København S.
Tlf.: 17 22 47
Mandag-torsdag 7. 0-16.00 fredag 7. 0-15. 0
Bamsebo. Irlandsvej 5B, 2 00 København S.
Tlf.: 2 59 72 90
Mandag-torsdag 8.00-16. 0 fredag 8.00-16.00
Kretahus. Kretavej 15, 2 00 København S.
Tlf.: 2 55 70 86
Mandag-torsdag 7. 0-16.00 fredag 7. 0-15. 0
guldgruben. Livornovej 12, 2 00 København S.
Tlf.: 2 84 68 81
Mandag-torsdag 7.15-15.45 fredag 7.15 -15.15

”Samarbejdet er yderst
positivt, og jeg føler stor
tryghed ved at have Alma
i Himmelblå.”
Alma (nummer 1 fra
højre) sammen med
sine dagplejere og
små kammerater i
flerbørnsdagplejen
Himmelblå
Et sted
børnene elsker at være
Interview med Tina Tradsborg, mor til alma i flerbørnsdagplejen Himmelblå
Kan du fortælle lidt om jeres baggrund?
Vores datter Alma er knap 2 år og har gået i
flerbørnsdagplejen Himmelblå siden slutningen af maj
2005. Før det gik hun hos en almindelig dagplejer.
Dagplejeren blev imidlertid gravid, og vi fik tilbudt
pladsen i Himmelblå, som vi hurtigt sagde ”ja tak” til.
Hvordan oplever du flerbørnsdagplejen?
Mit helt klare indtryk af Himmelblå er, at børnene
elsker at være dér. Det er ikke store lokaler, og der
er desværre ingen udendørsarealer, men disse mangler
er meget små i lyset af alt det gode, der er at sige.
Rummenes funktioner er forudsigelige, og det giver
ro og overblik for både børn og voksne. Børnene
kommer som regel på ture flere gange om ugen.
Oftest går turen til det grønne nærmiljø, men de har
også flere gange været på længere ture.
Hvordan er samarbejdet med medarbejderne?
Dagplejerne er professionelle. De informerer dagligt
om børnenes dag – både overordnet og med indsigt
i det enkelte barns gøren og laden. Jeg oplever, at
samarbejdet er yderst positivt og konstruktivt, og
jeg føler stor tryghed ved at have Alma i Himmelblå.
1
Foruden den faglige kontakt oplever jeg også et alment
menneskeligt samarbejde, hvor dialogen er positiv,
åben og berigende. Jeg er overbevist om, at børnene
mærker denne gode kontakt, som smitter af på deres
glæde ved at være i dagplejen.
Hvordan er din egen tilknytning til stedet?
Jeg har valgt at bruge meget tid på at deltage, være
synlig og kende til både børn og forældre, og Alma
er glad for, at jeg viser stedet og de andre interesse.
Hjemme taler vi også meget om børnene og de voksne
i Himmelblå. At der er hunde på Markus’ hjemmesko,
at de hver dag i december synger julesange og trækker
en gave, og at Cæcilie har fået en lillebror.
Hvad vil du særligt fremhæve ved flerbørnsdagplejen?
• Den giver en blid start for børnene, fordi det er
overskueligt med 8 børn og voksne
• Der er flere børn og voksne at vælge imellem, og ved
sygdom og ferie vil der stadig være kendte ansigter
• De ansatte har et tæt samarbejde og kan udvikle sig
og sparre med hinanden

Basisdagpleje
et dagplejetilbud for børn med særlige behov
Basisdagplejen er et dagtilbud for 0- årige børn, der
har hindringer for at trives og udvikles og derfor
behøver pasning alene eller sammen med et enkelt
andet barn. Det kan være børn, der af fysiske eller
psykiske årsager har særlig brug for ro og nærvær,
støtte til bedre trivsel, ekstra omsorg, opmærksomhed
og kontakt, styrket udvikling og selvværd.
Basisdagplejen råder over ca. 20 pladser fordelt over
hele København.
I basisdagplejen tilbyder vi at passe dit barn, hvis
det eksempelvis er født for tidligt eller har lettere
fødselsskader. Basisdagplejeren kan hjælpe barnet trygt
på vej og støtte jer som forældre, så barnet får et godt
afsæt for gradvist at tage verden til sig i samvær med
andre børn.
I basisdagplejen kan barnet blive passet på to måder:
• Barnet passes af en basisdagplejer sammen med
et andet barn med særligt fokus på barnets
særlige behov og deltager i dagplejens legestue og
gæstepasning
• Barnet passes alene hos en basisdagplejer, der er
specielt ansat til det.
Åbningstider
Åbningstiderne afhænger af, hvilken type basisdagpleje,
jeres barn får tilbudt.
14
Udvidet tilsyn
Basisdagplejeren har tilknyttet en tilsynsførende
pædagog, der yder udvidet pædagogisk rådgivning og
vejledning, følger barnets udvikling og koordinerer
samarbejdet med forældre, sundhedsplejerske, læge,
socialrådgiver og hospital.
Sådan får du dit barn i basisdagpleje
Tal med din sundhedsplejerske eller en sagsbehandler
i dit lokalcenter om muligheden for at få dit barn
passet i basisdagplejen. Bliver det aktuelt, udfylder
sagsbehandleren et indstillingsskema og indhenter
relevante oplysninger og udtalelser fra barnets læge,
hospital, sundhedsplejerske og forældre.
Den samlede indstilling sendes til et visitationsudvalg,
som vurderer, om basisdagplejen vil være et egnet
tilbud for barnet og i hvilken form. I udvalget sidder en
læge, en pædagogisk konsulent, en dagplejeleder, en
dagplejepædagog og en sekretær.
Godkender udvalget, at jeres barn kan begynde i
basisdagpleje, bliver I kontaktet, så snart der er en
egnet plads til barnet.
mere at vide om basisdagpleje?
Kontakt dagplejekontoret, Sundholmsvej 42,
2 00 København S. Tlf. 17 22 47

Hvor går
musikken hen, når den går ind?
A F J E T T E M A D S E N , D A G P L E J E R I B R ø N S H ø J
De to drenge, jeg passer, elsker at høre klassisk
musik. En dag spillede jeg et stykke musik, som skabte
en hel speciel stemning hos drengene. De sad begge
tryllebundne foran højttalerne - helt stille og meget
koncentrerede. Den ene sad i sin egen verden og
lyttede intenst, og pludselig vældede tårerne frem. I
næste øjeblik begyndte han at nynne med på melodien.
en verdensberømt tenor
Dagen efter kom han begejstret løbende med CD’en
og ville høre den igen. Der kom samme reaktion.
Senere var vi på tur ved Friluftsscenen på Bellahøj.
Han stillede sig op nede på scenepladsen, mens det
andet barn og jeg sad på tilskuerpladserne - og lige
med ét kunne vi høre ham synge! Højt og inderligt
sang han melodien, som havde rørt ham så dybt. Han
løftede armene op over hovedet og skrålede højt og
klart: ”Lo lo leeo, lo lo lai, le le loleo”, som var han en
verdensberømt tenor.
15
”Det vi har oplevet i dagplejen er
simpelthen super. Og vi er så glade
for, at vi har givet vores datter så
god en start på livet. Den kunne ikke
være bedre.”
Foto: Christian Stæhr
I dag vil han stadig høre den samme CD hver middag
inden sovetid, men nu er reaktionen lidt anderledes.
Han løber eller ruller af sted fra den ene ende af stuen
til den anden, mens han synger højt: ”Lo lo leeo, lo lo
lai, le le loleo”.
Musikstykket er af Joseph Canteloube: ”Sangen fra
Auvergne: Bailèro”. Pigen, der synger, kalder på sine får,
mens hun glædes over naturen.
Forældrepar med datter i dagpleje

Dagplejen slår rekord i tilfredshed
Stor tilfredshed blandt københavnske forældre,
der har haft børn i dagpleje
86 % er tilfredse
med den mad,
barnet får i dagplejen.
94 % er tilfredse
eller meget
tilfredse med dagplejen.
Hvert år gennemfører dagplejen i Københavns
Kommune en tilfredshedsundersøgelse
blandt forældre med børn i dagplejen.
Undersøgelserne foretages på den måde,
at forældrene udfylder et spørgeskema, når
deres barn forlader dagplejen for at begynde i
børnehave. alle oplysninger og citater her på
siden stammer fra tilfredshedsundersøgelsen
fra december 2005, og resultaterne kan læses i
deres helhed på www.kk.dk/dagplejen
95 % synes, at dagplejen
skaber trygge
rammer for deres
barn.
16
Hvad forældrene mener
95 % synes, at de har
god daglig kontakt med
barnets dagplejer.
- Tak for syv gode år i dagplejen - vi har haft tre børn i
dagpleje i Københavns Kommune.
- Vi har haft to børn i vuggestue, mens vi har prøvet
dagpleje til vores tredje barn. Vi har aldrig oplevet et
bedre pasningstilbud.
- Vi fik et utroligt nært forhold til dagplejeren. Det gjorde,
at vi følte en meget stor tryghed ved at aflevere vores
søn om morgenen.
- Det er altid svært at overlade sit barn til et andet
menneske. Men jeg har altid været 200 % tryg ved vores
dagplejemor.
- Vi har været så heldige at have en dagplejer med lyst til
at lave mange aktiviteter for børnene og med et stort,
varmt hjerte.
- Vores dagplejemor har skabt meget trygge rammer og
har samtidig altid haft et skarp blik for det enkelte barns
udvikling og generelle trivsel, og har altid søgt
at give børnene udfordringer, der passer til
dem.
- Vi har haft verdens bedste dagplejemor. Vi vil
klart anbefale hende til andre, og hvis vi får
flere børn, skal vi absolut søge hende

Sund og glad
med dagplejemad
Hurra for hverdagen. Små flag
gør frokosten til en fest.
Dagplejebørn får mad i dagplejen og skal derfor ikke
have madpakke med. Små børn behøver ekstra sund
og nærende mad for at trives og udvikle sig. Man ved
også, at alle de gode vaner bliver grundlagt i barnets
tidlige år. Derfor har det stor betydning, at de får god
og sund mad, og at der er en rar stemning
omkring bordet. For
at sikre børnene
sund mad og hyggelige
måltider har dagplejen i
Københavns Kommune
som en af de første
i landet fået sin egen
mad- og måltidspolitik.
Dagplejens mad- og
måltidspolitik baserer sig
på den nyeste forskning og
følger Sundhedsstyrelsens
seneste anbefalinger på
området.
Foto: Christian Stæhr
Hvordan er dagplejen i København
organiseret?
Dagplejen er bygget op omkring 5 lokale afdelinger
med hver deres dagplejekontor. Til hvert
dagplejekontor hører en ledelse, dagplejepædagoger,
administration samt kommunale dagplejere,
flerbørnsdagplejere og gæstedagplejere. Dagplejens
koordinerende ledelsesfunktion er placeret i
Børne- og ungdomsforvaltningens Kontor for
Dagtilbud. I 2005 blev ca. 1200 små københavnere
under år passet i dagplejen i København.
17
dagplejens mad- og måltidspolitik bid for bid
• Dagplejen tilbyder børnene mindst fire måltider
hver dag: morgenmad, formiddagsmad, frokost og
eftermiddagsmad
• Maden i dagplejen er tilpasset barnets alder og
spisefærdigheder
• Maden er varieret, og i alle måltider indgår mad fra
forskellige fødevaregrupper
• Kornprodukter, mælkeprodukter og smør er
fortrinsvis økologiske
• Børnene drikker vand og mælk til maden og slukker
tørsten i vand
• Børnene får ikke slik, sodavand og kiks
• Til fødselsdag og fest kan børnene eventuelt få
bagværk, is og juice samt hjemmelavede desserter
og saft
• Dagplejen lader sig inspirere af sunde madkulturer
fra hele verden
• Følger børnene af kulturelle eller religiøse grunde
særlige spiseregler, bliver det respekteret.

Hvad laver en tilsynsførende
dagplejepædagog?
A F I L S E J E S S E N , D A G P L E J E P æ D A G O G
Dagplejepædagogernes kerneopgave er at føre tilsyn
i dagplejehjemmene og sikre, at børnene passes
under forsvarlige forhold. Dagplejepædagogerne
yder løbende støtte til dagplejerne, dels i det daglige
arbejde, dels for at forebygge særlige problemer
hos det enkelte barn eller i forældresamarbejdet.
Dagplejepædagogerne fører tilsyn med både
kommunale og private dagplejere, flerbørnsdagplejerne
og basisdagplejerne.
Dagplejepædagogerne er altså garant for, at både
dagplejen som helhed og det enkelte dagplejehjem
lever op til de krav og bestemmelser, der er for
området. Foruden Lov om Social Service er rammerne
fastlagt i Pædagogisk Perspektivplan og Læreplanerne.
Se www.kk.dk/kvalitetsudvikling under “Hent
materiale”.
når dagplejepædagogen er på besøg
Dagplejepædagogen besøger hver dagplejer en gang
Hvad er Barnets Bog?
Barnets Bog er et arbejdsredskab, der gør
det muligt for dagplejeren at følge og støtte
det enkelte barns alsidige udvikling og styrker
sammenhængene mellem barnets hverdag
i dagplejen og derhjemme. I bogen noterer
dagplejeren, når barnet har lært at mestre nye
færdigheder. På den måde får både dagplejeren
og forældrene et samlet billede
af, hvordan barnet
udvikler sig. I Barnets
Bog kan dagplejeren også
nedskrive sjove episoder,
særlige oplevelser og
andet, der knytter sig til
barnets historie i dagplejen.
Når barnet stopper i
dagplejen, får forældrene
bogen foræret.
18
hver eller hver anden måned – og derudover efter
behov. Besøgene kan være anmeldte og uanmeldte.
Dagplejepædagogen kommer på forskellige tidspunkter
i åbningstiden for at få et samlet indtryk af, hvordan
dagplejehjemmet fungerer. Dagplejepædagogen fører
også tilsyn i legestuen, ved rytmik og andre fælles
aktiviteter.
Når dagplejepædagogen besøger dagplejeren,
kommer vi rundt om 4 hovedemner:
Børneliv. Vi taler om det enkelte barn, dets trivsel,
sprog, motorik, personlige og sociale udvikling. Om
hvordan dagplejeren planlægger hverdagen, så hvert
barn får oplevelser og udfordringer, som støtter og
udvikler det enkelte barns evner og kompetencer.
Her bruges også Barnets Bog som pædagogisk
redskab (læs mere om Barnets Bog i boksen
nedenfor).
pædagogik. Vi drøfter dagplejerens pædagogiske
metoder og kommer ind på mål, handleplaner og
læreplaner. Eksempelvis hvordan det enkelte barn
og gruppen støttes i forhold til at udvikle selvværd
og indgå i forpligtende fællesskaber. Hvordan
dagligdagens små konflikter løses, så børnene på
sigt lærer selv at håndtere dem. Hvordan måltidet
kan bruges som læringsmiljø. Vi taler også om,
hvilke aktiviteter og små ture og udflugter, der er
relevante i forhold til børnenes muligheder for fysisk
udfoldelse, udforskning, udvikling og læring.
Samarbejde og planlægning. Emner som dialog og
samarbejde med forældrene bliver vendt. Vi drøfter
også samarbejdet med kolleger, dagplejepædagogen,
ledelsen og kontoret.
andet. Emner som dagplejerens
kompetenceudvikling og kurser tages op. Vi taler
også om løft og arbejdsstillinger.

orv, det er sjovt! Kæmpe vandpyt
lige til at gå ombord i.
Eventyret er
at møde
en vandpyt på sin vej
legestuegruppen gruppe 12 fortæller om hverdagen
med børnene
Eventyr er, når hverdagen byder på fortryllelse. Når
tingene bliver magiske. Når bamsen begynder at tale,
når æblet pludselig har fået malet øjne. Når bukserne
kommer på hovedet og trøjen på benene. Når de
voksne fjoller rundt med hagesmæk på. Vi tror på, at vi
er med til at skabe magien, sætte lege i gang og styrke
vores børn i at lære. Børnene bliver opmuntret til at
prøve egne grænser af, mærke deres selvværd og få
følelsen af, at ”Det her, det tør jeg godt prøve”.
Eventyret er også i naturen. At gå tværs igennem et
buskads, når man kun er to år gammel, er en kæmpe
udfordring. Tænk at turde begive sig ind i et mørke,
opleve hvordan grenene slynger sig ind i hinanden,
mærke kviste som kvaser under fødderne. En torn
som pludselig griber fat i ens jakke, blade som falder
ned i håret, og så pludselig en lysning - og du er ude på
den anden side i god behold. Vi gjorde det!
Eventyret er også at møde en kæmpe vandpyt på
sin vej, tage tilløb og spæne igennem vandet, så det
sprøjter med store dråber helt op på kinderne og i
håret. Eventyret er tiden til fordybelse, tiden til at
modnes, tiden til at turde, tiden til at udforske, tiden
til at afprøve. Tid til at stoppe op og måske vælge en
helt ny vej eller i stedet gå lidt tilbage. For så at turde
igen lidt senere.
Hver dag finder sin egen gode balance mellem
tryghed og udfordring - med masser af nyt og masser
19
af det kendte i form af gentagelser og genkendelser.
Genkendelsen er med til at skabe den tryghed, som
giver små børn mod til mere. Og så elsker de, når vi
finder på nye ideer, går nye veje, fjoller og griner.
Vi kan lege, og vi kan lære fra os. Vi kan støtte
og vejlede børnene i deres færdigheder. Vi sætter
desuden frivillighed og lyst meget højt. Og så gør vi alt
for, at hvert barn får den tid, der skal til for at klare
dagens udfordringer. Det kan være at tage sko på.
Spise selv. Kravle over en stor træstamme. Fortælle
om en oplevelse.
I dagplejen er der altid tid og rum – også til magien
og de mange eventyrlige stunder, som hverdagen med
børnene byder på.
”Vi er imponerede over det
aktivitetsniveau, dagplejen har
lagt for dagen. Her tænker vi
f.eks. på teaterturene, rytmikken i
vinterhalvåret, bondegårdsturene og
skovdagplejen om sommeren.”
Forældrepar med barn i dagpleje

Dagplejekontorer
Der er 5 dagplejekontorer i København – fordelt på
5 distrikter. Dagplejekontorerne ansætter dagplejere,
arrangerer kurser og efteruddannelse for dagplejens
personale og har dagplejepædagoger ansat til at tage
på tilsyn ude i dagplejehjemmene.
dagplejekontoret distrikt Sundby nord,
Sundby Syd, amagerbro, Christianshavn
Sundholmsvej 42, 2. sal, 2 00 København S
Tlf. 17 22 47
dagplejekontoret distrikt Indre Østerbro,
Indre nørrebro, Indre By, Vesterbro
Tietgensgade 1 E, st., 1704 København V
Tlf. 17 27 60
dagplejekontoret distrikt Vanløse, Husum,
Brønshøj
Brønshøjvej 17, 2700 Brønshøj
Tlf. 17 46 0
dagplejekontoret distrikt Ydre Østerbro,
Ydre nørrebro, Bispebjerg
Strødamvej 28, 2. sal, 2100 København ø
Tlf. 17 52 88
dagplejekontoret distrikt Valby,
Kgs. enghave
Valbygårdsvej 64, 2500 Valby
Tlf. 6 46 06 24
Har du brug for at vide mere om de forskellige former
for dagpleje, kan du kontakte eller besøge dit lokale
dagplejekontor – se oversigten ovenfor.
Pladsanvisningen har desuden et INFO-team, der
også kan hjælpe med information om dagplejen og
dens forskellige ordninger. Pladsanvisningens INFOteam
har tlf. 17 10 26.
Børne- og ungdomsforvaltningen
Vil du skrive dit barn
op til dagpleje?
Så kontakt Pladsanvisningen i Københavns Kommune.
Du kan enten ringe eller møde op.
Den Centrale Pladsanvisning
Frederiksborggade 15, . sal
Postboks 2220
1018 København K
Tlf. 17 10 00
Kom eller ring:
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 1 -18
Fredag kl. 9-1
Besøg også dagplejen på www.kk.dk/dagplejen
Vil du vide mere om dagplejen i Københavns Kommune?
Besøg en dagplejer eller en legestue
Vil I besøge en kommunal dagplejer sammen med
jeres barn, kan I lave en aftale med det lokale
dagplejekontor.
I er også velkomne til at kigge forbi en af dagplejens
legestuer. Ring til Pladsanvisningens INFO-team på tlf.
17 10 26 og aftal nærmere.