Ydelsens indhold - Nyt fra Københavns Ældreråd

FORSLAG TIL BUDGET 2009 

BILAGSDEL – yDELSESkATALOG

Københavns Kommunes 

budgetforslag 2009 

YdelsesKatalog 

Revisionsdirektoratet s. 3 

Borgerrådgiveren s. 6 

Beredskabskommisionen s. 8 

Økonomiudvalget s. 15 

Kultur- og Fritidsudvalget s. 52 

Børne- og Ungdomsudvalget s. 70 

Sundheds- og Omsorgsudvalget s. 101 

Socialudvalget s. 129 

Teknik- og Miljøudvalget s. 159 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget s. 188 

Bilag s. 216

YdelsesKatalog – forslag til budget 2009 

revisionsdireKtoratet 

Ydelse: revisionsdirektoratet 

Ydelsens indhold 

Omfatter for Revisionsdirektoratets vedkommende nedenstående 3 hovedopgaver: 

revisionsopgaverne 

Revisionsarbejdet skal udføres, så det opfylder kravene til god offentlig revisionsskik, dvs. omfattende dels finansiel revision dels 

forvaltningsrevision. 

finansiel revision omfatter: 

• Regnskabet er rigtigt. 

• Bevillingskontrol. 

• Juridisk-kritisk revision. 

Den finansielle revision svarer i princippet til den revision, der er foreskrevet for selskaber i aktieselskabsloven mv. Ved den 

kommunale revision lægges der dog større vægt på kontrollen med overholdelsen af bevillingsmæssige og juridiske rammer for 

drift og anskaffelser. 

forvaltningsrevision omfatter: 

• Sparsommelighedsaspektet. 

• Produktivitetsaspektet. 

• Effektivitetsaspektet. 

• Ledelsesrevision. 

Københavns Kommunes regnskaber har i mange år været underkastet forvaltningsrevision, der udføres ved inddragelse af alle 

fire aspekter og har udviklet sig i nøje samklang med forvaltningsrevisionen i den statslige sektor. 

regnskabsgennemgangen 

Ved gennemgangen skal det navnligt påses, at regnskabet er undergivet en betryggende revision, at vilkårene for tilskud mv. er 

opfyldt, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at forvaltningen af midlerne er varetaget på en 

økonomisk hensigtsmæssig måde, jf. revisionsvedtægtens § 5. 

øvrige opgaver 

Revisionsdirektoratets opgaver – ud over revisionsvedtægtens krav om revision og regnskabsgennemgang – omfatter bl.a. afgivelse 

af revisorerklæringer til statslige myndigheder mfl. samt rådgivning til kommunens institutioner. 

økonomi 

Pris 

Driftsramme i alt 13.200 t.kr. 

mængde/antal 

Prisen for ydelsen i form af rammebevillingen dækker driften i 2009 af Revisionsdirektoratet. 

Prioritering 

enhedspris (2009 p/l) 13.200 

i alt ny enhedspris i budgetforslag 2009 13.200 

Der er ikke foretaget prioriteringer, der ændrer på enhedsprisen for den nævnte ydelse. 

3



Ydelse: intern revision 


Intern Revision etableres pr. 1. januar 2009. Intern Revisions opgaver består bl.a. i at bistå kommunens revisor i dennes varetagelse 

af den lovpligtige revision, understøtte god og effektiv økonomistyring i kommunen samt yde rådgivning og assistance til forvaltningerne 

inden for økonomistyring og revision. 

økonomi 

Pris 

Enhedsprisen for drift af Intern Revision er rammebevillingen på 5.221 t.kr. 

mængde/antal 

Prisen for ydelsen i form af rammebevillingen dækker driften i 2009 af Intern Revision. 

Prioritering 

4 



Der er ikke foretaget prioriteringer, der ændrer på enhedsprisen for den nævnte ydelse.



Ydelse: Pulje til udvidet forvaltningsrevision 


Puljen til udvidet forvaltningsrevision skal dække udgifter til større revisionsmæssige undersøgelser. 

Midlerne i puljen udmøntes efter beslutning i Revisionsudvalget. 

økonomi 

Pris 

Enhedsprisen for drift af puljen til udvidet forvaltningsrevision er rammebevillingen på 3.500 t.kr. 

mængde/antal 

Prisen for ydelsen i form af rammebevillingen dækker driften i 2009 af puljen til udvidet forvaltningsrevision. 

Prioritering 




5


borgerrådgiveren 

Ydelse: borgerrådgiver 


Borgerrådgiveren behandler klager over kommunens sagsbehandling, personalets optræden eller udførelsen af praktiske opgaver 

og den primære målgruppe er borgere, brugere og erhvervsdrivende i Københavns Kommune. 

Borgerrådgiveren kan desuden tage sager op af egen drift, gennemfører generelle undersøgelser af udvalgte forvaltningsområder 

efter samråd med Borgerrådgiverudvalget og som stikprøvekontrol foretage inspektion af institutioner eller virksomheder samt 

tjenestesteder, der hører under Borgerrepræsentationens virksomhed. 

Som led i de nævnte opgaver fører Borgerrådgiveren endvidere tilsyn med diskrimination i kommunens regi. 

Borgerrådgiverudvalget har som mål for Borgerrådgiveren fastsat, at der indenfor den nævnte rammebevilling årligt skal kunne 

modtages og håndteres mindst 2000 personlige, telefoniske og skriftlige henvendelser, herunder at der skal kunne behandles og 

afsluttes mindst 800 sager på skriftligt grundlag. 

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i konkrete klagesager skal være under 30 dage. 

Det er endvidere fastsat, at Borgerrådgiveren årligt iværksætter mindst 16 inspektioner og generelle egen drifts undersøgelser 

efter en nærmere fastlagt årsplan, som udarbejdes i samråd med Borgerrådgiverudvalget. 

Endvidere skal der årligt kunne mægles i 20 sager om diskrimination. 

For de statistiske nøgletal for Borgerrådgiverens virke henvises til de årlige beretninger, hvor der gives et samlet overblik over 

antallet af henvendelser til Borgerrådgiveren, sagsbehandlingstiden, resultatet af sagernes behandling, sagernes indhold samt fordelingen 

af påklagede forhold på kommunens forvaltninger. Endvidere gives i beretningerne en beskrivelse af egen drifts virksomheden 

og diskriminationstilsynet. 

Udgifterne til ydelsen er anført på følgende funktioner: 

6.45.50.1: Administrationsbygninger - 1.100 t.kr. 

6.45.51.1: Sekretariat og forvaltninger - 6.936 t.kr. 

økonomi 

Pris 

Enhedsprisen for drift af Borgerrådgiveren er rammebevillingen på 8.036 t.kr. 

mængde/antal 

Prisen for ydelsen i form af rammebevillingen dækker driften i 2009 af én borgerrådgiverfunktion i Københavns Kommune med 

en personalenormering på 11 årsværk. 

Prioritering 


6


borgerrådgiveren 

supplerende oplysninger 

brugertilfredshed: 

Der blev i 2006 foretaget en ekstern evaluering af Borgerrådgiveren, hvor Institut for Konjunktur-Analyse konkluderede, at der 

blandt evalueringens tre målgrupper (borgere, brugere og forvaltning) var en høj grad af tillid til Borgerrådgiveren samt bred 

enighed om, at Borgerrådgiveren kan bidrage til en forbedring af kommunens sagsbehandling og service. 

Evalueringen satte ikke spørgsmålstegn ved berettigelsen i etableringen og den fortsatte eksistens af Borgerrådgiveren, men den 

viste, at kendskabet til Borgerrådgiveren på daværende tidspunkt endnu ikke var på det målsatte niveau. 

Efterfølgende har Borgerrådgiveren konstateret et stigende sagspres formentlig som følge af en øget synliggørelsesindsats som 

led i opfølgning på evalueringen. Derfor gennemføres primo 2008 en fornyet måling af kendskabsgraden. 

Alle ekstraordinære aktiviteter som ligger ud over institutionens almindeligt forekommende information henover året er sat i 

bero indtil målingen foreligger og der er heller ikke for indeværende planlagt fornyede målinger af brugertilfredsheden. 

7


beredsKabsKommissionen 

Ydelse: brand- og redningsberedskab 

Udgifterne til ydelsen er anført på følgende funktion: 

Bevilling Redningsberedskabet: 

0.58.95.1 Redningsberedskab (94 %) 

brand- og redningstjenesten er en kommunal tjeneste, som er dimensioneret på baggrund af en risikoanalyse, hvor 

Københavns Brandvæsen for Beredskabskommissionen varetager brandbekæmpelse, miljøopgaver og redningsopgaver i 

Københavns Kommune. Lovgrundlaget er Beredskabsloven med tilhørende dimensioneringsbekendtgørelse. 

Det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Velfærdsministeriet) godkendte redningsberedskab omfatter foruden brandtjenesten 

tillige en røgdykkertjeneste samt en pionertjeneste og omfatter tilsammen 21 brand- og redningskøretøjer bemandet døgnet 

rundt med i alt 75 pladser fordelt på syv stationer. 


8 

r2007 b2008 b 2009 

aktivitetsoplysninger mv. 

Antal kørsler til Brand- og redningsopgaver 6.886 6.200 7.000 

Brand- og redningstjenestens gennemsnitlige responstid 

(først mødte køretøj) 5 min. 43 sek. 7 min. 7 min. 

resultatmål 

Brandtjenestens fremkomst til skadested inden for 10 min. 

(først mødte køretøj) 95 % 99 % 95 % 

Jf. bestemmelserne i Beredskabsloven og kontrakten mellem Økonomiforvaltningen og Københavns Brandvæsen er brandtjenesten 

dimensioneret efter gennemsnitligt at kunne være fremme på et skadested inden for 7 minutter og i 99 % af indsatserne at 

kunne være fremme inden for 10 minutter. For at kunne opfylde dette er beredskabet placeret på 7 brandstationer fordelt ud 

over København. 

Øget trafiktæthed samt den løbende udbygning af Københavns udkantsområder gør det i stigende grad vanskeligt at overholde 

Virksomhedskontraktens målsætning om fremkomst indenfor 10 min, hvorfor det anførte budgetmål er nedjusteret fra 99 % til 

95 %. I foråret 2008 igangsættes en undersøgelse og vurdering af, hvilke tiltag, herunder af trafikmæssig karakter og lign., der kan 

igangsættes for at undgå et sådant fald i måltallet. 

Antallet af kørsler til brand- og redningsopgaver er steget de seneste år. Antallet kørsler for 2008 var derfor i budget 2008 forventet 

til at udgøre 6.200 kørsler, hvor budgettet for 2007 var på 5.500 kørsler. Resultatet i 2007 har vist en større stigning end 

forventet, hvorfor der forventes 7.000 kørsler i 2009.



økonomi 

Pris: 

budget i 1.000 kr. bruttoudg bruttoindt nettoudg 

Brand- og Redningsberedskab 220.429 0 220.429 

Bruttoudgiften omfatter Beredskabskommissionens betaling til Københavns Brandvæsen, som varetager ydelsens opgaver. 

mængde/antal 

Målgruppen for ydelserne fra Brand- og Redningsberedskabet er mennesker, dyr, miljø og værdier, der befinder sig i 

Københavns Kommune. 

brand- og redningsberedskab nettoudgift 

(1.000 kr.) 

antal døgnbemandede 

pladser (stk.) 

nettoudgift 

pr. plads 

(pris pr. antal, 

1.000 kr.) 

Brand- og Redningsberedskab 220.429 75 2.939 

Prioritering 

Tabel i 1.000 kr. 

enhedspris i vedtaget budget 2008 (2009 p/l) 2.926 

Ændret prioritering som følge af indkaldelsescirkulæret 12 

Ændret prioritering som følge af juni-indstillingen (262/2008) 1 



6-by nøgletal: 

Der foreligger ikke relevante 6-by nøgletal. 


Der foreligger ikke relevante undersøgelser af brugertilfredshed, men det kan bemærkes, at der for over 6000 udrykninger i 

gennemsnit forekommer mindre end 1 borgerklage årligt. 

9



Ydelse: sikkerhed & beredskab 




Bevilling Redningsberedskabet, anlæg: 



sikkerhed & beredskab er en kommunal opgave. 

1 Det fremgår af beredskabsloven - kapitel 5 §§ 24-28. Her defineres kommunens planlægningsforpligtigelse inden for den 

civile sektors beredskab, herunder planlægning for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker 

og katastrofer - beredskabsplanlægning. 

2 Det fremgår af ”et robust og sikkert samfund”, som er regeringens politik for beredskabet i Danmark. Politikken giver de 

overordnede retningslinier for kommunens videre arbejde med at forebygge større ulykker og katastrofer samt håndtere større 

hændelser og konsekvenserne heraf. I politikken prioriteres arbejdet med at: 

10 

• Styrke koordinationen af den operative indsats på alle niveauer 

• Prioritere forebyggelse højt og mindske samfundets sårbarhed og dermed øge robustheden 

• Styrke beredskabsplanlægningen med særlig fokus på den dertil knyttede kommunikation i krisesituationer 

• Videreudvikle uddannelse og øvelser inden for beredskabsområdet 

• Målrette arbejdet med vidensopbygning og analyse 

• Aktivt inddrage den internationale udvikling og internationalt samarbejde i beredskabsarbejdet 

3 I november måned 2006 vedtog borgerrepræsentationen en samlet plan for beredskabet i Københavns Kommune efter 

oplæg fra beredskabssamordning i Københavns Kommune (BSKK) og indstilling fra Teknik- og Miljøforvaltningen og 

Økonomiforvaltningen samt Plan for udvikling af området inden for sikkerhed og beredskab. 

4 Københavns Brandvæsen skal udvikle en proces for kommunens beredskabsplanlægning, som sammenholdt med samfundets 

øvrige beredskabs- og krisestyringssystemer, herunder den nationale beredskabsplan, giver den planlægningsmæssige og 

operative ramme, som Københavns Kommunes beredskabsplan skal indpasses i - altså udvikle en helhedsorienteret 

beredskabsproces. 

5 Københavns Brandvæsen skal koordinere arbejdet i kommunens beredskabsforum, beredskabssamordning i Københavns 

Kommune (BSKK). Arbejdet i BSKK omfatter bl.a.: 

• Udarbejde oplæg til den generelle del af kommunens beredskabsplan mindst én gang i hver valgperiode 

• Udarbejde forslag til løbende revision af den generelle del af kommunens beredskabsplan 

• Bistå og koordinere forvaltningernes udarbejdelse af delplaner og specialplaner 

• Forestå planlægning og gennemførelse af øvelsesaktiviteter iht. beredskabsplankomplekset 

• Rådgive forvaltningerne om sårbarhedsreducerende foranstaltninger 

6 Oprettelse af Kommandocentral 

• Københavns Kommunes samlede kriseledelse bestående af den administrative stab, støttefunktionen, krisestaben og 

kriseledelsen oprettes i dag - i tilfælde af en krisesituation - i lokaler på Hovedbrandstationen, der til daglig anvendes til 

andre formål. For at sikre en hurtigere og mere driftssikker etablering af faciliteter ved behov for akut kriseledelse skal 

der oprettes en permanent kommandocentral for Københavns kommune. Projektet igangsættes ultimo 2008. 

Herudover er opgaven omkring forvaltning, vedligeholdelse og udlejning af beskyttelsesrum indtil endelig implementering af ny 

struktur en integreret del af denne kerneydelse.



økonomi 

Pris: 

budget i 1.000 kr. bruttoudg. bruttoindt. nettoudg. 

Sikkerhed & Beredskab 2.393 0 2.393 

Beskyttelsesrum 719 0 719 

Kommandocentral 3.000 0 3.000 

sikkerhed & beredskab i alt 6.112 0 6.112 

Bruttoudgiften omfatter Beredskabskommissionens betaling til Københavns Brandvæsen, som varetager ydelsens opgaver. 

mængde/antal 

Målgruppen for denne ydelse er byens borgere, virksomheder og forvaltninger, herunder alle, som måtte arbejde eller opholde 

sig i Københavns Kommune. 

sikkerhed & beredskab nettoudgift 

(1.000 kr.) 

antal medarbejdere 

indenfor 

området (stk.) 

nettoudgift 

pr. medarbejder 


1.000 kr.) 

Sikkerhed & Beredskab 6.112 2 3.056 

Prioritering 



Ændret prioritering som følge af indkaldelsescirkulæret -198 

Ændret prioritering som følge af juni-indstillingen (262/2008) 1.500 






Der foreligger ikke relevante undersøgelser af brugertilfredshed. 

11



Ydelse: brandforebyggelse 




brandforebyggelse er en kommunal opgave, og lovgrundlaget er Beredskabsloven med tilhørende bekendtgørelser og forskrifter. 

Opgaverne løses på Beredskabskommissionens vegne af Københavns Brandvæsen og omfatter regelmæssige brandsyn samt 

godkendelse af brandfarlige oplag og opførsel, indretning og brug af brandfarlige virksomheder. Herudover udføres opgaver med 

brandforebyggende sigte så som udarbejdelse af beredskabsmapper til institutioner samt information og rådgivning. 

Forebyggende afdeling indgår desuden som særlig sagkyndig på brandområdet i behandlingen af en række byggesager. 

Brandvæsenet rådgiver Center for Byggeri under Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende brandmæssige forhold i forbindelse 

med deres byggesagsbehandling. Brandvæsenet bidrager således til Teknik- og Miljøforvaltningens samlede byggesagsbehandling, 

hvor Center for Byggeri er den samlende funktion. 


12 

r2007 b2008 b 2009 


Antal pligtige brandsyn 2.881 2.900 2.900 

Antal byggesager 1.061 1.140 1.060 

Antal øvrige sagsbehandlinger 5.429 6.000 5.430 

Antal nye beredskabsmapper 95 85 80 

Sagsbehandlingstid indenfor 5 dage 83 % 70 % 70 % 

Sagsbehandlingstid indenfor 15 dage 96 % 95 % 95 % 

Antallet af øvrige sagsbehandlinger følger delvist udviklingen i byggeaktiviteten i København. Erfaringen fra 2007 har vist en 

opbremsning i byggeaktiviteten og dermed færre sagsbehandlinger, hvorfor det forventede antal for 2009 er reduceret i forhold 

til det budgetterede i 2008. 

Der er pr. 31. december 2007 registreret 4.480 objekter, hvor Brandvæsenet skal foretage brandsyn efter fastlagte terminer. Det 

er et mål - og et krav - at alle lovpligtige brandsyn gennemføres. 

Den høje byggeaktivitet i København afstedkommer et højt antal byggesager, hvoraf mange er relativt store og komplekse. Der 

forventes en stabilisering i antallet af byggesager i de kommende år. 

Øvrig sagsbehandling omfatter primært behandling af anmeldelser, andragender og skriftlige forespørgsler af forskellig art med 

relation til brandforebyggende forhold. Antallet er for tiden stigende. 

I 2007 blev der udarbejdet 95 beredskabsmapper til forskellige bygninger i Københavns Kommune, hvorefter det samlede antal 

beredskabsmapper har rundet 511. 

Brandvæsenet opfatter sagsbehandlingstid som et af kvalitetsmålene for den brandforebyggende indsats. Der følges løbende op 

på målopfyldelsen.



økonomi 

Pris: 


Brandforebyggelse 11.536 0 11.536 

mængde/antal 

Målgruppen for for den brandforebyggende indsats er mennesker, dyr og værdier, der befinder sig i Københavns Kommune. 

forebyggende afdeling nettoudgift 

(1.000 kr.) 

antal sagsbehandlere 

(stk.) 

nettoudgift pr. 

sagsbehandler 


1.000 kr.) 

Forebyggende Afdeling 11.536 26 444 

Prioritering 


enhedspris i vedtaget budget 2008 (2009 p/l) 441 


i alt ny enhedspris i budgetforslag 2009 444 






13



Ydelse: sekretariatsbetjening 


6.45.51.1 Sekretariat og forvaltninger (100 %) 


Ydelsen varetages af Økonomiforvaltningen og omfatter sekretariatsbetjening, rådgivning og faglig forberedelse af sager, der forelægges 

Beredskabskommissionen. 

økonomi 

Pris: 

14 


Sekretariatsbetjening 393 0 393 

Bruttoudgiften omfatter Beredskabskommissionen betaling til Økonomiforvaltningen, som varetager ydelsens opgaver. 

mængde/antal 

sekretariatsbetjening af beredskabskommissionen 

(beløb i 1.000 kr. 2009 p/l) 

Total 

Pris mængde samlet 

enhedspris 

Politikerbetjening 393 1 393 

Prioritering 


enhedspris i vedtaget budget 2008 (2009 pl) 391 


i alt ny enhedspris i budgetforslag 2009 393 





Der foreligger ikke relevante undersøgelser af brugertilfredsheden.


øKonomiudvalget 

Ydelse: generel sekretariatsbetjening 

Ydelsens indhold: 

Ydelsen omfatter kommunale og forvaltningsmæssige udgifter, som ikke direkte kan henføres til en faglig aktivitet. Det vil typisk 

omfatte overheadudgifter, herunder lønninger til borgerrepræsentanterne, samt kommunale kontingenter. 

indhold af generel sekretariatsbetjening 

Borgerbetjening/Betjening af øvrige 

eksterne interessenter 

Politikerbetjening 

Servicering og udvikling 

af Københavns Kommune 

Intern driftsunderstøttelse og 

udvikling af Økonomiforvaltningen 


Bevilling Økonomisk forvaltning, drift: 

Funktion 6.42.41.1 (84 %) 

Funktion 6.45.50.1 (92 %) 

Funktion 6.45.51.1 (16 %) 

Omfatter arrangementer og modtagelser på Rådhuset samt ikke fagligt henførbar 

betjening af offentligheden bl.a. i forbindelse med aktindsigtssager. 

Omfatter BR-medlemmernes løn samt generel servicering af BR-medlemmer, 

Overborgmesteren og Beredskabskommissionen. 

Omfatter kommunens udgifter til KL-medlemskabet. 

Forvaltningens ressourcer til overordnet drift og ledelse af kontorer i forvaltningen, 

herunder ressourcer til drift af direktionen og direktionssekretariatet. 

Procentsatserne forklarer, hvor stor en andel ydelsen Generel Sekretariatsbetjening udgør af den pågældende funktion. 

økonomi 

Pris 

Pris for generel sekretariatsbetjening i 1.000 kr. (2009 p/l) 

Generel sekretariatsbetjening 150.579 

15



mængde/antal 

16 

generel sekretariatsbetjening fordelt på standardgrupper 

(beløb i 1.000 kr. 2009 p/l) 


enhedspris 

Total - 

Borgerbetjening/Betjening af øvrige eksterne interessenter 6.432 1 6.432 

Politikerbetjening 29.953 1 29.953 

Servicering og udvikling af Københavns Kommune 17.225 1 17.225 

Intern driftsunderstøttelse og udvikling af Økonomiforvaltningen 96.969 418 232 

Prioritering 



Ændret prioritering som følge af indkaldelsescirkulæret og tekniske 

omplaceringer mellem ydelserne 

53.989 

Ændret prioritering som følge af juni-indstillingen (ØU 262/2008) 2.842 




Der foreligger ikke relevante 6-by nøgletal for administrationsområdet i denne sammenhæng.



Ydelse: faglig sekretariatsbetjening 


Ydelsen indeholder de aktiviteter, der normalt ikke hører under en centralforvaltnings typiske kerneydelser (tværgående økonomi, 

HR, it og planlægning). Ydelsen omfatter bl.a. ansvaret for busdriften i Københavns Kommune samt driften af 

Borgerservicecentrene. 

indhold af faglig sekretariatsbetjening 



Omfatter bl.a.: 

Ansvar for busdriften i Københavns Kommune, drift af Borgerservicecentre, 

Københavns Kommunes betaling til Københavns Brandvæsen for alarmcentralen, rådighedsløn 

og pensioner til tidligere ansatte i Beredskab Storkøbenhavn, tilskud 

til fond der forestår driften af Københavns Madhus, fire årlige Åbent Rådhusarrangementer, 

tænketanksprojekter, driftstilskud til Operaen, erhvervsrettede arrangementer 

og udvikling, drift af Rådhusoplysningen, drift af kk.dk, drift af erhvervskontaktcentret 

samt drift af Københavns Erhvervsservice. 

Politikerbetjening Omfatter bl.a.: 

Rådgivning og sekretariatsbetjening af politikerne, udvikling og vedligehold af erhvervspolitik, 

udvikling og vedligehold af international politik samt drift af lokaludvalg. 

Servicering og udvikling 

af Københavns Kommune 

Intern driftsunderstøttelse og 

udvikling af Økonomiforvaltningen - 



Funktion 0.58.95.1 (100 %) 

Funktion 1.22.02.1 (100 %) 

Funktion 2.32.31.1 (100 %) 

Funktion 3.35.62.1 (100 %) 

Funktion 6.42.41.1 (15 %) 

Funktion 6.45.50.1 (8 %) 

Funktion 6.45.51.1 (40 %) 

Funktion 6.48.67.1 (100 %) 

Bevilling Økonomisk forvaltning, anlæg: 

Funktion 0.58.95.3 (100 %) 

Funktion 2.28.23.3 (70 %) 

Funktion 6.45.51.3 (1 %) 

Omfatter bl.a.: 

Udvikling og vedligehold af strategisk kommunikationspolitik, drift og vedligehold af 

KKnet, udarbejdelse af statistisk materiale til forvaltningerne i kommunen (opgaven 

udføres af Koncernservice), anlægsinvesteringer på busdriftsområdet, herunder til 

oprettelse af en Citybus, aktiviteter vedr. Klimatopmødet. 

17



økonomi 

Pris 

18 

Pris for faglig sekretariatsbetjening i 1.000 kr. (2009 p/l) 

Faglig sekretariatsbetjening 552.625 

mængde/antal 

faglig sekretariatsbetjening fordelt på standardgrupper 

(beløb i 1.000 kr. 2009 p/l) 


enhedspris 

Total - 




Intern driftsunderstøttelse og udvikling af Økonomiforvaltningen 0 0 0 

Prioritering 



Ændret prioritering som følge af indkaldelsescirkulæret og tekniske omplaceringer mellem ydelserne 21.340 


Ændret prioritering som følge af august-instillingen -20.000 

i alt ny enhedspris i budgetforslag 2009 552.625




Der opstilles følgende mål for budget 2009 inden for ydelsen Faglig sekretariatsbetjening: 

mål resultatkrav i 2009 

Kvalitet i Borgerservicen Min. 95 % af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med servicen 

Henvendelser i Borgerservicecentrene Minimum 322.000 henvendelser 

Borgerbetjening 180.000 opkald pr. måned 

Kort ventetid 80 % af opkald skal være besvaret inden for 20 sekunder 

Rådhusoplysningen står for salg på Københavns Rådhus af billetter til de organiserede omvisninger samt af gaveartikler. 

Herudover besvares henvendelser fra borgere, medarbejdere i Københavns Kommune samt turister. Til turisterne tilbydes personlig 

betjening på engelsk og tysk. Det er forventningen, at besøgstallet i 2008 og 2009 kommer til at ligge på ca. samme niveau 

som i 2007. Der er i 2009 planlagt en ombygning af Rådhusoplysningen, så den fremstår mere attraktiv og iøjefaldende for de 

mange dagligt besøgende. 

antal deltagende i organiserede omvisninger 

på Københavns rådhus 

2006 2007 2008 - 

forventet 

2009 - 

forventet 

Besøgende omvist i Rådhuset 4.289 4.308 4.350 4.400 

Besøgende til Tårnet 7.533 5.731 5.800 5.800 

Besøgende til Jens Olsens Ur 10.590 10.984 11.000 11.000 

total 22.412 21.023 21.150 21.200 

Økonomiforvaltningens ambition er at levere den nødvendige rådgivning og ekspertise til at udarbejde indstillinger af høj kvalitet 

samt at sikre, at møderne forløber korrekt og med optimale vilkår for Københavns Kommunes Borgerrepræsentanter samt for 

Økonomiudvalgets medlemmer. 

19



20 

borgerrepræsentationen og økonomiudvalget 2006 2007 forventede 

tal, 2008 

Møder i Borgerrepræsentationen 21 20 17 

Møder i Økonomiudvalget 36 30 33 

Antal sager behandlet i Borgerrepræsentationen 731 778 778 

Antal sager behandlet i Økonomiudvalget 480 638 638 

Københavns Borgerservice er en del af ydelsen Faglig sekretariatsbetjening og er etableret med det formål at give en bedre og 

mere sammenhængende service til borgerne i det lokale miljø. 

Københavns Borgerservice har siden starten i 2004 oplevet en voldsom stigning i antal henvendelser. Fra starten var der tale om 

en begrænset søgning, da der blandt borgere var en vis usikkerhed om, hvilke opgaver og anden kommunal service, man kunne få 

løst i Københavns Borgerservice. Denne tvivl er ikke længere til stede, da mange borgere har opdaget servicetilbuddet. Af 

samme årsag ses en stor stigning i antal henvendelser: 

mål og resultater 2005 2006 2007 2008 

forventet 

2009 

forventet 

Antal opgaver i borgerservicecentrene 150.663 197.081 431.763 440.000 450.000 

Antal henvendelser i borgerservicecentrene 135.462 170.666 375.374 380.000 385.000 

Antal opgaver pr. henvendelse 1,11 1,15 1,15 1,16 1,17 

antal henvendelser straksafklaret i 

Københavns Kommunes Kontaktcenter - - - 600.000 840.000 

tilfredshed med 

borgerservicecentrene 

2005 

mål 

2005 

resultat 

2006 

mål 

2006 

resultat 

2007 

mål 

2007 

resultat 

Tilfredshed med servicen 

i borgerservicecentrene 95% 99% 95% 98% 95% 95% 95% 



Der foreligger ikke relevante 6-by nøgletal for administrationsområdet i denne sammenhæng. 

2008 

mål



Ydelse: økonomi 


Ydelsen omfatter aktiviteter inden for udvikling og drift af kommunens og Økonomiforvaltningens økonomi. 

indhold af økonomi 


eksterne interessenter - 

Politikerbetjening Omfatter orienteringer til politikerne og udarbejdelse af svar på spørgsmål relateret 

til økonomiske problemstillinger. 

Servicering og udvikling af 

Københavns Kommune 

Intern driftsunderstøttelse og udvikling 

af Økonomiforvaltningen 



Funktion 6.45.51.1 (18 %) 

Bevilling Økonomisk forvaltning, anlæg. 

Funktion 6.45.51.3 (2 %) 

økonomi 

Pris 

Pris for økonomi i 1.000 kr. (2009 p/l) 

Omfatter økonomiydelser rettet mod andre forvaltninger i kommunen. Herunder 

behandling af økonomiske problemstillinger, kvalitetssikring af indstillinger indeholdende 

økonomi, økonomiske analyser og etablering af et fælles budgetmodul i kommunen. 

Herudover omfatter ydelsen kommunens udgifter til drift og udvikling af KØR samt 

fælles indkøb. 

Omfatter forvaltningens ressourcer til den interne økonomifunktion, samt til 

bogholderiadministrationen (udføres af Koncernservice). 

Økonomi 91.645 

21



mængde/antal 

22 

økonomi fordelt på standardgrupper (beløb i 1.000 kr. 2009 p/l) Pris mængde samlet 

enhedspris 

total - 





Prioritering 



Ændret prioritering som følge af indkaldelsescirkulæret og tekniske 

omplaceringer mellem ydelserne 

17.834 








Ydelse: hr 


Ydelsen omfatter kommunale og forvaltningsmæssige HR-aktiviteter. 

indhold af hr 



Politikerbetjening - 



Intern driftsunderstøttelse og udvikling af 

Økonomiforvaltningen 


Bevilling Fælles rammepuljer: 

Funktion 6.45.51.1 (23 %) 


Funktion 6.45.51.1 (15 %) 

Funktion 6.52.70.1 (100 %) 

økonomi 

Pris 

Pris for hr i 1.000 kr. (2009 p/l) 

Omfatter evaluering og opfølgning på arrangementet vedr. 100-års jubilæet for 

kvindernes kommunale valgret i 2008. 

Omfatter personale-, løn- og organisationsudviklingsaktiviteter. 

Omfatter forvaltningens ressourcer til løn- og personaleadministration (opgaven 

udføres af Koncernservice), samt ressourcer til udvikling af Økonomiforvaltningen 

som forvaltning inden for bl.a. mangfoldighed, ledelsesudvikling og psykisk 

arbejdsmiljø. Omfatter herudover forvaltningens ressourcer til medarbejdernes 

kompetenceudvikling. 

HR 100.662 

23



mængde/antal 

24 

hr fordelt på standardgrupper (beløb i 1.000 kr. 2009 p/l) Pris mængde samlet 

enhedspris 

total - 

Borgerbetjening/Betjening af øvrige eksterne interessenter 106 1 106 




Prioritering 



Ændret prioritering som følge af indkaldelsescirkulæret og tekniske omplaceringer mellem ydelserne -99.891 

Ændret prioritering som følge af juni-indstillingen (ØU 262/2008) -52 







Ydelse: it 


Ydelsen omfatter kommunale og forvaltningsmæssige it-aktiviteter. 

indhold af it 



Midler til projektet Real Time Copenhagen. 

Politikerbetjening Omfatter it-support til medlemmerne af Borgerrepræsentationen og 

Økonomiudvalget samt drift af it i BR sal og partikontorer (udføres af 

Koncernservice) 




af Økonomiforvaltningen 



Funktion 6.42.41.1 (2 %) 

Funktion 6.45.51.1 (6 %) 

økonomi 

Pris 

Pris for it i 1.000 kr. (2009 p/l) 

Omfatter it-driftsaftaler (varetages af Koncernservice), midler til digital borgerservice 

samt ressourcer til varetagelse af den tværkommunale it-sikkerhedsopgave. 

eDoc-drift og journalfunktion, brugerservice, standardarbejdspladser og support, 

drift af kontormaskiner (kopi, fax, printer etc.) samt internt it-sikkerhedsarbejde og 

risikovurderinger (udføres og varetages af Koncernservice). 

It 27.376 

25



mængde/antal 

26 

it fordelt på standardgrupper (beløb i 1.000 kr. 2009 p/l) Pris mængde samlet 

enhedspris 

total - 





Prioritering 



Ændret prioritering som følge af indkaldelsescirkulæret og tekniske omplaceringer mellem ydelserne -4.390 








Ydelse: anlæg og planlægning 


Ydelsen omfatter bl.a. kommunale planlægningsopgaver samt anlægsprojekter. 

indhold af anlæg og planlægning 



Omfatter indtægter fra og udgifter relateret til salg af ejendomme og tilbagekøbsrettigheder, 

indtægter og udgifter vedrørende Fisketorvsbroen, drift af Kraghavearealerne, 

finansiering af Københavns Kommunes deltagelse i og bidrag til forberedelsen af den 

nye selskabsstruktur for metro og arealudvikling samt midler til gennemførsel af 

metrocityringen. 

Politikerbetjening Omfatter midler til trængselsafgiftsprojektet. 




af Økonomiforvaltningen - 



Funktion 0.32.35.1 (100 %) 

Funktion 6.45.51.1 (5 %) 

Bevilling Salg af rettigheder m.v.: 

Funktion 0.22.05.3 (100 %) 

Funktion 0.25.10.3 (100 %) 

Funktion 0.52.81.3 (100 %) 

Bevilling Fælles anlægspuljer: 

Funktion 0.22.05.3 (100 %) 

Funktion 6.45.51.3 (11 %) 

Bevilling Økonomisk forvaltning, anlæg: 

Funktion 2.28.23.3 (30 %) 

Funktion 6.45.50.3 (100 %) 

Funktion 6.45.51.3 (97 %) 

økonomi 

Pris 

Pris for anlæg og planlægning i 1.000 kr. (2009 p/l) 

Omfatter projekter og udviklingsaktiviteter inden for en række anlægsprojekter i kommunen, 

herunder vedr. Klimatopmødet, Metropolzonen, bydelsplanlægning, udarbejdelse 

og vedligehold af kommune- og lokalplaner, informationsarbejde vedr. boligpolitik samt 

en pulje til jordkøb. 

Anlæg og planlægning 329.209 

27



mængde/antal 

28 

anlæg og planlægning fordelt på standardgrupper 

(beløb i 1.000 kr. 2009 p/l) 


enhedspris 

total - 





Prioritering 


enhedspris i vedtaget budget 2008 (2009 p/l) -1.428 

Ændret prioritering som følge af indkaldelsescirkulæret og tekniske omplaceringer mellem ydelserne 310.747 


Ændret prioriterng som følge af august-indstillingen -3.006 







Ydelse: budgetpuljer 


Ydelsen omfatter centrale puljer, der udmøntes til forvaltningerne i Københavns Kommune. 

indhold af budgetpuljer 


eksterne interessenter - 

Politikerbetjening - 




af Økonomiforvaltningen - 


Bevilling Fælles driftspuljer: 

Funktion 0.32.31.1 (100 %) 

Funktion 5.28.21.2 (100 %) 

Funktion 6.45.50.1 (100 %) 

Funktion 6.45.51.1 (100 %) 

Bevilling Fælles rammepuljer: 

Funktion 0.58.95.1 (100 %) 

Funktion 6.45.50.1 (100 %) 

Funktion 6.45.51.1 (77 %) 

Funktion 6.52.70.1 (100 %) 

Bevilling Fælles anlægspuljer: 

Funktion 6.45.51.3 (90 %) 

Omfatter centrale puljer, der udmøntes til forvaltningerne i Københavns Kommune, 

herunder bl.a. 

• Barselsfonden 

• Puljen til uforudsete udgifter 

• Puljer til Klimatopmødet 

• Pulje til Sikker by-initiativerne. 

• Pulje til hjemmeplejeplan 

• Investeringspulje 

• Pulje til byfornyelsesformål 

• Pulje til dækning af stigende byggepriser 

• P/L-pulje 

• DUT-pulje 

• Indtægtsramme vedr. sociale refusioner 

• Indtægter til dækning af øgede lejeindtægter i Teknik- og Miljøforvaltningen 

• Pulje vedr. Haveforeningen Prøvestenen 

• Pulje vedr. psykiatriplan 

29



økonomi 

Pris 

30 

Pris for budgetpuljer i 1.000 kr. (2009 p/l) 

Budgetpuljer 1.163.829 

mængde/antal 

budgetpuljer fordelt på standardgrupper 

(beløb i 1.000 kr. 2009 p/l) 


enhedspris 

total - 

Borgerbetjening/Betjening af øvrige eksterne interessenter 0 0 0 


Servicering og udvikling af Københavns Kommune 1.163.829 1 1.163.829 


Prioritering 


enhedspris i vedtaget budget 2008 (2009 p/l) ingen samlet pris i det 

vedtagne budget for 2008 

Ændret prioritering som følge af indkaldelsescirkulæret og tekniske omplaceringer mellem 

ydelserne - 

Ændret prioritering som følge af juni-indstillingen (ØU 262/2008) - 

Ændret prioritering som følge af august-indstillingen - 

i alt ny enhedspris i budgetforslag 2009 1.163.829 






Ydelse: sikkerhed og beredskab, anlæg 


anlægsydelsen under sikkerhed og beredskab, anlæg består af følgende projekt: 

• Kommandocentral 

Københavns Kommunes samlede kriseledelse bestående af den administrative stab, støttefunktion, krisestaben og kriseledelsen 

oprettes i dag - i tilfælde af en krisesituation - i lokaler på hovedbrandstationen, der til daglig anvendes til andre formål. For at 

sikre en hurtigere og mere driftssikker etablering af faciliteter ved behov for akut kriseledelse skal der oprettes en permanent 

kommandocentral for Københavns Kommune. Projektet er påbegyndt i 2008 



økonomi 



Sikkerhed og beredskab, anlæg i alt 3.090 0 3.090 

mængde/antal 

sikkerhed og beredskab, anlæg udgift (1.000 kr) antal (stk.) Pris pr. antal 


Prioritering 

beløb i 1.000 kr. 

enhedspris (2009 pl) i budgetforslaget 0 

Ændret prioritering som følge af august-indstillingen 3.090 

I alt ny enhedspris i budgetforslag 2009 3.090 



Der foreligger ikke relevante 6-by nøgletal 


Der ligger ikke relevante undersøgelser af brugertilfredshed 

31



Ydelse: Patienttransporttjeneste 


Patienttransporttjenesten består af to delaktiviteter: 

• Akutambulanceberedskab inkl. lægeambulance 

• Sygetransporttjeneste inkl. psykiatrisk udrykningstjeneste 

Såvel akutambulancetjenesten som sygetransporttjenesten er regionsopgaver. Opgaven var tidligere overdraget til Hovedstadens 

Sygehusfællesskab (H:S), som efter 1. januar 2007 er en del af Region Hovedstaden (Region H). Brandvæsenet udfører - efter 

godkendelse af Borgerrepræsentationen - tjenesterne for Region H i henhold til indgået kontrakt. Region H afholder således 

områdets udgifter gennem fast månedspris for akutambulanceberedskabet og gennem en fast turpris for sygetransporttjenesten. 

Akutambulancetjenesten rykker ud ved akut opstået sygdom, tilskadekomst og fødsler. Ambulancerne ligger i beredskab døgnet 

rundt, 365 dage om året, og de er fordelt på byens 7 brandstationer. 

Sygetransporttjenesten varetager patienttransport, der bestilles af sundhedsfagligt personale, læger, lægevagten og hospitalerne. 

Transporterne, der primært køres i dagtimerne, vil ofte være fra hjemmet til ambulant behandling på hospital, til indlæggelse, 

transport fra hospital til hospital og hjemkørsel efter indlæggelse. 

Akutambulancetjenesten har sammen med sygetransporttjenesten af H:S været udbudt i licitation. Københavns Brandvæsen fik 

opgaven og har med Frederiksberg Brandvæsen som underentreprenør indgået kontrakt med H:S (nu Region H) pr. 1. oktober 

2005 og foreløbig indtil udgangen af 2008 med mulighed for forlængelse i yderligere et år. Region H har i marts 2008 sendt 

patienttransporttjenesten i ny licitation. Resultatet af udbuddet vil først være kendt i efteråret 2008. 

I det udarbejdede budgetforslag for 2009 er der forudsat uændret aktivitetsniveau i Patienttransporttjenesten. 

32 

r2007 b2008 b 2009 

aktivitetsoplysninger mv 

Antal kørsler til akutambulanceopgaver 42.102 41.600 41.600 

Antal fakturerede til sygetransportopgaver 52.707 48.500 48.500 

Turpris vedr. sygetransportkørsler 984,- 1.022,- 1.065,- 

Akutambulancetjenestens gennemsnitlige responstid (udrykningskørsel). 5 min. 16 sek. 5 min. 30 sek. 5 min. 30 sek. 

resultatmål 

Akutambulancetjenestens fremkomst til skadested inden 

for 10 min. (Udrykningskørsel). 93 % 99 % 95 % 

Patienttransporttjenesten udføres i henhold til kontrakten med H:S (nu Region H). Kontrakten indeholder klare krav til kvalitet 

og dokumentation af ydelserne i henhold til kravspecifikationen. 

Jf. bestemmelserne i kontrakten mellem Region H og Københavns Brandvæsen er patienttransporttjenesten dimensioneret efter 

gennemsnitligt at kunne være fremme på et skadested inden for 5:30 minutter og i 99 % af indsatserne at kunne være fremme 

inden for 10 minutter. For at kunne opfylde dette er 10 døgnbetjente ambulancer placeret på de syv brandstationer i København 

og 2 på Frederiksberg.



Øget trafiktæthed samt den løbende udbygning af Københavns udkantsområder gør det i stigende grad vanskeligt at overholde 

kontraktens målsætning om fremkomst indenfor 10 min, hvorfor det anførte budgetmål er nedjusteret fra 99 % til 95 %. I foråret 

2008 igangsættes en undersøgelse og vurdering af hvilke tiltag, herunder af trafikmæssig karakter o. lign., der kan igangsættes for 

at undgå et sådant fald i måltallet. 



økonomi 


Indtægtsdækket virksomhed 

Akutambulanceberedskab 87.971 -87.971 0 

Sygetransport 52.763 -52.763 0 

Patienttransporttjenesten i alt 140.734 -140.734 0 

Denne ydelse er fuldt indtægtsdækket. 

Ydelsens bruttoudgifter omfatter direkte såvel som indirekte udgifter samt ydelsens andel af fællesudgifter. 

Ydelsens bruttoindtægter omfatter udgiftsdækningen fra Region H i henhold til indgået kontrakt. 

mængde/antal 

Målgruppen for ydelserne fra Patienttransporttjenesterne er personer, der befinder sig i Københavns Kommune. 

Patienttransporttjenesten bruttoudgift 

(1.000 kr.) 

antal ambulancer (stk.) bruttoudgift 

pr. ambulance 

(pris pr. antal, 1.000 kr.) 

Patienttransporttjenesten 140.734 26 5.413 

Prioritering 



Ændret prioritering som følge af indkaldelsescirkulæret -412 







33



Ydelse: alarmcentral 


alarmcentralen modtager 1-1-2 opkald fra hele Storkøbenhavn og rekvirerer hjælp fra henholdsvis Brand- og 

Redningstjenesterne, ambulancetjenesterne og Politiet samt koordinerer ressourceanvendelsen for områdets Brand- og 

Redningstjenester og ambulancetjenester. Alarmcentralen for Storkøbenhavn er en ikke-lovbeskrevet beredskabsfunktion, som 

ejes af Københavns Kommune, hvor Københavns Brandvæsen varetager driften med betaling fra henholdsvis Staten (Politiet) og 

Københavns Kommune. 

34 

r2007 b2008 b 2009 


Antal 1-1-2 opkald til Alarmcentralen 596.240 712.000 600.000 

Antal formidlede opgaver fra Alarmcentralen til beredskabsaktører 86.070 85.000 85.000 

Antallet af 1-1-2 opkald til Alarmcentralen steg kraftigt fra et niveau på ca. 350.000 opkald i 2005 til ca. 620.000 opkald i 2006. 

Dette skyldtes primært afvikling af TDC’s mobil-sluse, som indtil 2006 frasorterede en stor del af de fejlopkald, der kommer til 

Alarmcentralen fra mobilnettet. På tidspunktet for udarbejdelsen af budgettet for 2008 (primo 2007) skønnedes det, at antallet 

af opkald fortsat ville stige svagt til et niveau på ca. 700.000 opkald pr. år i 2008. Resultatet i 2007 har derimod vist, at antallet af 

opkald har stabiliseret sig til ca. 600.000 opkald årligt, hvilket er baggrunden for de forventede antal i 2009. 



økonomi 


Indtægtsdækket virksomhed 

Alarmcentral 17.405 -10.764 6.641 

Dækning fra Økonomiforvaltningen 0 -6.641 -6.641 

Alarmcentral 17.405 -17.405 0 

Denne ydelse er fuldt indtægtsdækket. 

Ydelsens bruttoudgifter omfatter direkte såvel som indirekte udgifter samt ydelsens andel af fællesudgifter. 

Ydelsens bruttoindtægter omfatter udgiftsdækningen fra henholdsvis Københavns Politi og Københavns Kommune 

(Økonomiforvaltningen). 

mængde/antal 

Målgruppen for ydelserne fra Alarmcentralen er personer, der befinder sig indenfor Hovedstadsregionens område - den del, der 

tidligere var omfattet af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt kommunerne indenfor det tidligere Københavns 

Amt.



Nedenstående beregning af ydelsens pris pr. antal tager udgangspunkt i ydelsens bruttoudgift. Ydelsen er som nævnt fuldt indtægtsdækket 

med indtægter fra henholdsvis Staten og fra Københavns Kommune. Bruttoudgiften er valgt som det bedste udtryk 

for ydelsens interne effektivitet. 

alarmeringscentral bruttoudgift 

(1.000 kr.) 

gennemsnitligt antal 

døgnbetjente - 

operatørpladser (stk.) 

bruttoudgift 

pr. operatørplads 

(pris pr. antal, 1.000 kr.) 

Alarmeringscentral 17.405 3 5.802 

Prioritering 










35



Ydelse: Pc-service 


Ydelsen omfatter det årlige abonnement på en standard, stationær pc-arbejdsplads. Dette dækker over en almindelig it-arbejdsplads 

til brug for administrative eller borgerrettede funktioner, herunder adgang til de fagsystemer som anvendes i forvaltningen. 

Serviceniveauet på pc’en varierer i forhold til behovene i de enkelte forvaltninger. Serviceniveauet kan variere dels i forhold til 

afskrivningshorisonten på den enkelte pc (antal år, som en pc skal fungere i, før den som hovedregel udskiftes), dels i forhold til 

antallet af henvendelser, der kan rettes til servicedesken. 

Der afregnes i forhold til det antal pc’er, som forvaltningerne har tilknyttet kommunens netværk. Hvis en forvaltning ønsker at 

nedlægge en pc, kan det ske med tre måneders varsel. Der betales i det tilfælde for det antal kvartaler, som pc’en har været i 

funktion frem til udløbet af tremåneders fristen. 


6.45.51.1 Sekretariat og forvaltning 

økonomi 

36 


It-service 153.400 153.400 0 

Pris 

Priserne på pc’er i budget 2009 omfatter 10 prismodeller. Antallet af modeller skal standardiseres, så der kommer færre modeller. 

Prisen pr. model dækker de samlede omkostninger til pc-arbejdspladserne i forhold til det serviceniveau, der aftalt med forvaltningerne.



enhedspris pr. pc-arbejdsplads (kr.). 

Pris pr. pc vedtaget 

budget 2008 

alle forvaltninger: 

stationær standard pc. med 3 års afskrivning og 6 årlige henvendelser 

til servicedesken. 

Bærbar pc: + 2.153 kr. 

budgetforslag 

2009 

Ikke opgjort 10.839 

Kultur- og fritidsforvaltningen: 

Stationær biblioteks-pc (adm.) med lavere licensudgifter og service. Ikke opgjort 10.667 

Kultur- og fritidsforvaltningen: 

Stationær biblioteks-pc (publikum) med lavere licensudgifter og service. Ikke opgjort 

sundheds- og omsorgsforvaltningen: 

Stationær standard pc (3 års afskrivning) med 25 pct. lavere serviceniveau end alm. standard 

pc. (4 opkald til servicedesk pr. pc) Ikke opgjort 10.409 

sundheds- og omsorgsforvaltningen, socialforvaltningen, beskæftigelses- og 

integrationsforvaltningen og teknik- og miljøforvaltningen: 

Stationær Citrix-pc (tynd-klient), 4 års afskrivning med 25 pct. lavere 

serviceniveau end Alm. standard pc (4 opkald til servicedesk pr. pc) Ikke opgjort 9.870 

socialforvaltningen: 

Stationær standard pc. Bærbar pc: + 2.153 kr. Difference på 70 kr. i 2007 til alm. Standard 

pc. er finansieret gennem engangsbetaling til KS fra SOF. Ikke opgjort 10.764 

børne- og ungdomsforvaltningen: 

Stationær standard pc med 4 års afskrivning og 4 årlige henvendelser til servicedesken. 

BUF finansierer selv udgifter til Microsoft licenser. Ikke opgjort 8.778 

børne- og ungdomsforvaltningen (skoler): 

Stationær Citrix pc med 5 års afskrivning og 4 årlige henvendelser til 

servicedesk. Pc’en er sluttet til sektornet, så der indgår ikke udgifter til 

lan/wan. BUF finansierer selv udgifter til Microsoft licenser. Ikke opgjort 7.607 

børne- og ungdomsforvaltningen (sektornet): 

Stationær standard pc med 4 års afskrivning og 4 årlige henvendelser til servicedesken. 

Pc’en er sluttet til sektornet, så der indgår ikke udgifter til lan/wan. Forvaltningen finansierer 

selv udgifter til Microsoft licenser. Ikke opgjort 7.503 

børne- og ungdomsforvaltningen: 

Stationær standard pc med 6 års afskrivning og en årlig henvendelse 

til servicedesken. Pc’en er sluttet til sektornet, så der indgår ikke udgifter til lan/wan. 

Forvaltningen finansierer selv udgifter til Microsoft licenser Ikke opgjort 4.822 

6.706 

37



mængde/antal 

Ydelsen er rettet mod kommunens medarbejdere, som benytter en pc-arbejdsplads i det administrative arbejde. 

Antal pc-arbejdspladser baseres på det antal pc’ere, som er tilsluttet kommunens netværk. 

Prioritering 

Betingelserne omkring levering af de enkelte ydelser aftales mellem Koncernservice (som udfører) og forvaltningerne (som 

bestillere). 

Enhedsprisen på pc’erne i budget 2009 baseres på de endelige aftaler med forvaltningerne om levering af pc-arbejdspladser. I forhold 

til vedtaget budget 2008 indebærer det et øget antal pc’ere og en justering af enhedsprisen på pc-arbejdspladser. 

38 

enhedspris i vedtaget budget 2008 (2009 p/l) ikke opgjort 

Ændret prioritering som følge af indkaldelsescirkulæret - 

i alt ny enhedspris i budgetforslag 2009 (gennemsnit alle pc’er) 10.111 kr. 





Brugertilfredshedsundersøgelser af Koncernservices ydelser igangsættes i 2008. Resultatet foreligger ikke til brug for budget 2009.



Ydelse: brugeradministration 


Brugeradministration omfatter de administrative opgaver i Koncernservice, der er knyttet til tildeling, vedligeholdelse og nedlæggelse 

af it-autorisationer for kommunens ansatte med pc-arbejdspladser, som giver adgang til kommunens standard it-pakker 

både på tværs af forvaltningerne og på forvaltningsspecifikke programpakker. 

Endvidere omfatter brugeradministrationen arbejdsopgaver i forbindelse med medarbejderes flytning inden for kommunen. 



økonomi 


It-service 9.330 9.330 0 

Pris 

I 2008 er der besluttet en pris på brugeradministration (uanset sagernes sværhedsgrad). Prisen består af en gennemsnitlig pris 

for en grundpakke og en udvidet pakke vedrørende de forvaltningsspecifikke tunge systemer. 

Antallet af henvendelser til brugeradministration anvendes som aktivitetsdriver. Antallet af ydelser udbygges i 2008/09 takt med, 

at Koncernservice kan registrere mere præcist og opgøre omkostningerne ved mere differentierede ydelsespakker 

Såfremt der ikke er ændringer i aktiviteten for en forvaltning, vil der ikke ske ændring af betalingen i 2009. Stiger eller falder 

aktiviteten, dvs. antallet af henvendelser til brugeradministrationen, reguleres prisen i forhold til en merbetaling ved flere henvendelser 

og en mindrebetaling ved færre henvendelser. Reguleringsprisen, dvs. prisen pr. henvendelse, fastsættes senest 1. september 

2008. 

enhedspris brugeradministration (kr.) 

Pris vedtaget budget 2008 budgetforslag 2009 budgetforslag 2009, 

(antal årsværk 

i brugeradministration) 

ØKF Ikke opgjort 548.801 1 

KFF Ikke opgjort 1.646.402 3 

BUF Ikke opgjort 1.646.402 3 

SUF Ikke opgjort 1.646.402 3 

SOF Ikke opgjort 2.195.202 4 

BIF Ikke opgjort 1.097.601 2 

TMF Ikke opgjort 548.801 1 

39



mængde/antal 

Ydelsen er rettet mod kommunens medarbejdere, som benytter en pc-arbejdsplads. 

Ydelsen pr. forvaltning i budget 2008/09 er baseret på antal årsværk i brugeradministrationen (se ovenstående tabel). 

Prioritering 

Betingelserne omkring brugeradministrationen aftales mellem Koncernservice (som udfører) og forvaltningerne (som bestillere). 

Koncernservice foretager løbende målinger på de ændringer, der finder sted i forvaltningerne vedrørende deres brugere, således 

at forvaltningerne aktivitetsafregner i forhold til ændringerne. Der gennemføres en måling på antallet af henvendelser til brugeradministration, 

der dækker 1. halvår 2008, fordelt på forvaltninger. Målingen ganget med 2 vil udgøre baseline for, hvor mange 

henvendelser en forvaltning kan have til brugeradministrationen for et helt år, uden at betale mere eller mindre. 


40 








Brugertilfredshedsundersøgelser af Koncernservices ydelser igangsættes i 2008. Resultatet foreligger ikke til brug for budget 

2009.



Ydelse: serverdrift 


Ydelsen omfatter en standard afvikling af programmer på serverne (databehandling), som ikke er omfattet af den pc-relaterede 

servere og ikke afregnes som del af betalingerne for pc-arbejdspladserne (jf. ovenfor). 

Såfremt der er tilknyttet specielle services til serveradministrationen, drøftes det mellem forvaltningen og Koncernservice, om 

denne skal afregnes særskilt. Flere forvaltninger har overført midler til tilknyttede services til den almindelige serverafvikling. 



økonomi 


It-service 8.498 8.498 0 

Pris 

Prisen for serverdrift i 2009 er baseret på de aftalte priser med forvaltningerne pr. 1. januar 2008. Såfremt der ikke er ændringer 

i aktiviteten for en forvaltning, vil der ikke ske ændring af betalingen. Ændringer i aktiviteten, der kan betyde en ændring i prisen, 

aftales mellem den enkelte forvaltning og Koncernservice i forbindelse med de enkelte ændringer. Dette sker med udgangspunkt 

i vejledende serverpriser fra Koncernservice. 

enhedspris serverdrift (kr.) 

Pris vedtaget 

budget 2008 

budgetforslag 

2009 

ØKF Ikke opgjort 365.522 

KFF Ikke opgjort 387.832 

BUF Ikke opgjort 1.236.670 

SUF Ikke opgjort 3.500.839 

SOF Ikke opgjort 1.171.945 

BIF Ikke opgjort 585.973 

TMF Ikke opgjort 1.248.880 

41



mængde/antal 

Ydelsen understøtter it-databehandlingen for forvaltningerne. 

Mængde: 1 

Prioritering 


42 








Brugertilfredshedsundersøgelser af Koncernservices ydelser igangsættes i 2008. Resultatet foreligger ikke til brug for 

budget 2009.



Ydelse: øvrig it- service 


Ydelsen omfatter it-ydelser, som endnu ikke er prisfastsat: Ydelserne er fuldt indtægtsdækket gennem forvaltningernes bevillingsbinding, 

herunder: 

• Drift af fagsystemer 

• Ekstra support/service 

• Kopimaskiner 

• Drift af mobiltelefoner (synkronisering) 

• Konsulentydelser 



økonomi 


It-service 44.025 44.025 0 

Denne ydelse er fuldt indtægtsdækket gennem forvaltningernes bevillingsbinding. 

Budgettet er eksklusiv udgifter til telefoni, som forventes overført fra forvaltningerne til Koncernservice i 2008. 

mængde/antal 

Ydelsen er rettet mod kommunens medarbejdere, der anvender it i administrationen. 

Mængde: 1 

Prioritering 










2009. 

43



Ydelse: økonomi-service 


Der leveres understøttelse til forvaltningerne/medarbejderne inden for følgende hovedområder: 

• Kreditor 

• Debitor 

• Finans 

• Banker 

• Kontoplan 

• Rådgivning/support 

I 2. halvår af 2008 vil der blive prisfastsat ydelser på økonomiområdet, der godkendes af Økonomiudvalget. 



økonomi 

44 


Økonomi-service 32.536 32.536 0 


Budgettet er eksklusiv udgifter til centrale økonomiopgaver fra BUF og TMF og decentrale opgaver fra forvaltningerne, som forventes 

overført fra forvaltningerne til Koncernservice i 2008. 

mængde/antal 

Ydelsen er rettet mod kommunens medarbejdere, der arbejder med økonomistyring. 

Mængde: 1 

Prioritering 

Budget 2009 er tilpasset i forhold til den endelig aftale med forvaltningerne om økonomien på økonomi-området (dvs. den aftalte 

bevillingsbinding med forvaltningerne), jf. ØU 475/2007. Der er endvidere indarbejdet en merindtægt på 2 mio. kr. i forbindelse 

med overgang af økonomiopgaver fra de decentrale enheder i forvaltningerne til Koncernservice (fase 2 i etableringen af 

Koncernservice). 












2009. 

45



Ydelse: Koncernservice konsulentydelser 


Ydelsen omfatter levering af følgende: 

• Ledelsesinformation, herunder statistiske oplysninger 

• Aftalestyring og indkøb 

• Økonomisystemer 

• Fælles bank 

• Diverse tillægsaftaler 

• EU-udbud af it-driftsaftaler 



økonomi 

46 


ledelsesinfo, aftalestyring m.m. 63.237 63.237 0 


mængde/antal 

Ydelsen er rettet mod forvaltningerne, der efterspørger ydelser inden for de pågældende områder. 

Mængde: 1 

Prioritering 

I budget 2009 er indeholdt 7 mio. kr. vedr. internt lån til EU-udbud af it-driftsaftaler (jf. BR 12/08). Lånet tilbagebetales i 2010. 










2009.



Ydelse: Personale- og lønservice 


Der leveres understøttelse til forvaltningerne/medarbejderne inden for følgende områder: 

• Personaleadministration til Økonomiforvaltningen. 

• Administration af kommunens lønsystem, herunder kontrakten med KMD 



økonomi 


Personale- og lønservice 88.241 88.241 0 


Der er tilknyttet en særlig betalingsordning til administrationen af lønsystemet. 

mængde/antal 

Ydelsen er rettet mod forvaltningernes brug af lønsystemet og mod personaleadministration for Økonomiforvaltningen. 

Mængde: 1 

Prioritering 

I budget 2009 er foretaget en tilpasning af udgifterne til administration af kommunens lønsystem i forhold til de forventede 

udgifter i 2008. 









2009. 

47



Ydelse: fællessystemer, driftsaftale med ibm 

samt datawarehouse 


Ydelsen omfatter administration og udgifter knyttet til fællessystemer (eDoc, KKnet, esb, AD/Ex, e-indkomst), driftsaftale med 

IBM samt Københavns Kommunes datawarehouse (KBHDW). 

Udgifter og indtægter på området skal opveje hinanden. Indtægterne opkræves hos forvaltningerne jf. de betalingsmodeller, der 

er besluttet på området. 



økonomi 

48 


Personale- og lønservice 90.778 90.778 0 

Denne ydelse er fuldt indtægtsdækket gennem forvaltningernes betalinger til administrationen og udgifterne til lønsystemerne. 

mængde/antal 

Ydelsen er rettet mod forvaltningernes brug af systemerne. 

Mængde: 1 

Prioritering 









2009.



Ydelse: forsikring og arbejdsskade 


Der leveres understøttelse til forvaltningerne/medarbejderne inden for følgende områder: 

• Forsikring af bygninger, inventar, biler m.m. 

• Udbetaling af erstatninger efter skader 

• Arbejdsskadeforsikring 

• Arbejdsskadeudbetalinger 

• Administration af ordningerne. 

Kommunen har en intern solidarisk forsikringsordning, der i princippet skal ”hvile i sig selv”. I visse tilfælde kan selvejende institutioner 

tilknyttes ordningen. Ordningen dækker alene værdier, der på skadestidspunktet er registreret i kommunens fælles forsikringsregister. 

bygninger og løsøre 

Kommunens bygninger og løsøre forsikres til nypris med udgangspunkt i den værdi, der er registreret i forsikringsregistret. 

Forvaltningernes præmiebetaling forventes at stige fra 0,5 promille til ca. 1,0 promille af de registrerede værdier i 2010. 

Kommunens forsikringer skal i udbud i 2008. Økonomiudvalget vil i 2008 få forelagt en indstilling, der evt. ændrer på forudsætningerne 

på forsikringsområdet, herunder en eventuel ændring af præmieopkrævningen til 1,0 promille samt en eventuel ændring 

af satsen på selvrisikoen. I indstillingen til ØU indarbejdes der endvidere på en opgradering af forsikringsområdet med en sikringskoordinator 

til forebyggende sikringsarbejde. 

Den nuværende forsikringsordning omfatter betaling for: 

• All-risks skader, f.eks. brand, hærværk, graffiti m.v. 

• Stormskader. 

• Ansvarsskader. 

• Erhvervs- og produktansvarsforsikring. 

• Bestyrelsesansvarsforsikring. 

Forvaltningerne har pt. en selvrisiko på 7.000 kr. til hver skade. Undtaget herfra er krav dækket af bestyrelsesansvarsforsikringen. 

biler mv. 

Køretøjer er forsikret i en særskilt ordning, der omfatter ansvars- og kaskoforsikring. Præmiebetalingen sammensættes således: 

Præmiebetaling pr. køretøj 

Ansvarsforsikring 5.000 kr. 

Kaskoforsikring 2% af den registrerede værdi, dog minimum 2.000 kr. 

Minimumsbetaling 7.000 kr. 

Påhængsvogne, trailer, græsslåmaskiner m.m. 0,5 promille af værdien 

Der er en selvrisiko på 7.000 kr. pr. skade. 

rejseforsikring 

Rejseforsikringen betales med 10,50 kr. pr. fuldtidsansat i kommunen og afregnes særskilt med forvaltningerne. Forsikringen dækker 

alle ansatte, politikere og kommunens brugere af institutionerne, skoler mv., hvis rejsen sker i kommunalt regi. 

49



arbejdsulykke 

Forvaltningerne afholder alle udgifter vedrørende arbejdsulykker. Koncernservice udbetaler alle erstatninger for anmeldte 

arbejdsulykker til den skadelidte, og opkræver derefter udgifterne hos forvaltningerne. 

aes, aer m.v. 

Udgifter til disse ordninger, der vedrører alle arbejdsgivere, afholdes af den enkelte forvaltning efter forbruget til ATP. 

forsikringer og arbejdsulykke 



økonomi 

50 


Forsikring og arbejdsskade 75.399 75.399 0 

Denne ydelse er fuldt indtægtsdækket gennem forvaltningernes bevillingsbinding. Overskud/underskud i forhold til udbetalinger 

fra ordningen reguleres over kommunekassen. 

mængde/antal 

Ydelsen er rettet mod forvaltningerne og de medarbejdere, der pådrager sig en arbejdsskade. 

Mængde: 1 

Prioritering 

I budget 2009 er foretaget en tilpasning af udgifterne til forsikring og arbejdsskade i forhold til de budgetterede udgifter i 2008. 










2009.



Ydelse: barselsfonden 


Ydelsen omfatter forvaltningernes ressourcer til udbetaling af barselskompensation til alle kommunens forvaltninger, i henhold til 

de gældende barselsregler. 


6.52.70.1 Barselsfonden (Lønpuljer) 

økonomi 


Barselsfond 116.901 116.901 0 


Overskud/underskud i forhold til udbetalinger fra fonden reguleres ved opkrævninger direkte fra forvaltningerne. Der er tilknyttet 

en særlig betalingsordning til Barselsfonden. 

mængde/antal 

Ydelsen er rettet mod forvaltningerne, der skal have refusion for medarbejdere på barsel. 

Mængde: 1 

Prioritering 



Ændret prioritering som følge af indkaldelsescirkulæret 

20.026 







2009. 

51


Kultur- og fritidsudvalget 

Ydelse: tilskud til folkeoplysningsområdet 


Der ydes tilskud til voksenundervisning på folkeoplysningsområdet til driften af aftenskoleundervisning for voksne i henhold til 

Folkeoplysningsloven. Formålet er at øge den enkelte borgers almene og faglige indsigt og færdigheder, så enhver borger kan deltage 

aktivt og engageret i samfundslivet. Tilskuddet ydes som et rammebeløb, som foreningerne får i henhold til maksimale tilskudsbrøker 

afhængig af tilrettelsesformen. Dertil kommer betaling for københavnske borgere, der deltager i folkeoplysende voksenundervisning 

i andre kommuner. 

Til de frivillige foreninger ydes der tilskud efter folkeoplysningsloven, hvor der stilles krav om, at der gives tilskud til frivillige foreninger 

for børn og unge under 25 år, men ikke krav om beløbsstørrelse. Tilskuddet gives primært for at stimulere foreninger til 

at lave børne- og ungearbejde, og dermed få flere til at dyrke aktiviteter uden for skoletiden. 

Tillige er der tilskud til udlån af lokaler, hvor tilskuddet anvendes til at betale for leje af lokaler, herunder idrætsanlæg, til den frie 

folkeoplysende virksomhed. De offentlige lokaler stilles vederlagsfrit til rådighed for foreninger m.v., mens der ydes driftstilskud 

til foreninger til brug af private lokaler. 

Serviceparameteren for tilskud til voksenundervisning er pr. deltagertime. 

Serviceparameteren for tilskud til børn og unge er pr. medlem. 

Serviceparameteren for tilskud til lokaleudlån er tilskud pr. forening. 


03.38.70.1 Fælles formål (100 %) 

00.38.72.1 Voksenundervisning på folkeoplysningsområdet (100 %) 

03.38.73.1 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (100 %) 

03.38.74.1 Lokaletilskud (100 %) 

økonomi 

Pris 

Til voksenundervisning er afsat 49,5 mio. kr., til børn og unge er afsat 33,5 mio. kr. fordelt med 25,8 mio. kr. i aktivitetstilskud og 

7,7 til udviklingspuljer og til udlån af lokaler samt driftstilskud er afsat 53,6 mio. kr. 

Voksenundervisning: Nettodriftsudgiften pr. deltagertime er 19,01 kr. 

Børn og unge: Nettodriftsudgiften pr. medlem er 429,73 kr. og øvrige tilskud er 7,7 mio. kr. 

Udlån af lokaler: Nettodriftsudgiften pr. forening er 34.060,99 kr. 

mængde/antal 

Målgruppen for voksenundervisning er borgere over 18 år. Senest opgørelse af antallet af deltagertimer er foretaget i 2006. For 

Almenundervisning var deltagertimerne 2.020.079, for Instrumentalundervisning 149.274 og 

Handicapundervisning 436.603. I alt 2.605.957 deltagertimer i 2006. 

Målgruppen for de frivillige foreninger er børn og unge under 25 år. Antallet af medlemmer i de københavnske foreninger er 

60.000 og mængden for udviklingspuljer er 1. 

Målgruppen for driftstilskuddet er folkeoplysende foreninger. Antallet af foreninger, der modtager driftstilskud er 1284, og 290 

foreninger, som der ydes driftstilskud til brug af private lokaler. 

52



Prioritering 

ndu 

pr. deltagertime 

ndu 

pr. medlem 

udviklingspuljer 

ndu 

pr. forening 

Enhedspris (2009 pl) 19,01 kr. 429,73 kr. 7,7 mio. kr. 34.060,99 kr. 

i alt ny enhedspris i budgetforslag 2009 19,01 kr. 429,73 kr. 7,7 mio. kr. 34.060,99 kr. 



NDU til voksenundervisning på folkeoplysningsområdet kr. pr. indbygger i 2007 (2009 pl.) 

århus odense aalborg esbjerg randers 5-by 

gns. 

København 

2007 

København 

2008 

København 

2009 

132 88 119 - 57 99 103 98 97 

ndu til frivilligt folkeoplysende foreninger (aktivitetstilskud) pr. indbygger i 2007 (2009 pl.) 


gns. 

København 

2007 

København 

2008 

København 

2009 

108 114 127 - 47 99 82 94 93 

lokaler vedrørende idræt og fritid (kommunal og selvejende) 


gns. 

København 

2007 

København 

2008 

København 

2009 

Kommunal 225 367 381 - 246 305 634 607 608 

Selvejende 

og private 


117 238 74 - 221 163 105 110 109 

I efteråret 2007 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse om foreningernes vurdering af Fritid & Idræts service 

Om ansøgning tilskud oplever en del børne- og ungeforeninger stadig, at ansøgningen om tilskud samt regnskabsaflæggelse som 

en ressourcekrævende og administrativ byrde. Flere aftenskoler oplever, at der er meget arbejde og bureaukrati forbundet med 

den daglige drift. Det vurderes dog, at ansøgningsmaterialet er let at forstå. Omkring halvdelen af foreningerne har nemt ved at 

søge om lån af offentlige fritidsfaciliteter. 

Foreningerne og aftenskolerne er generelt glade for rådgivningen fra Fritid & Idræt både den telefoniske, pr. e-mail og gennem 

personlige møder. 

53



Det vurderes, at Fritid & Idræt kan gøre en indsats for at markedsføre puljerne for frivillige folkeoplysende foreninger i 

København samt informere bredere om, at børne- og ungeforeninger, der modtager tilskud, kan søge tilskud til lederkurser. 

Lokalforeninger viser generelt en svag interesse for at søge puljemidler indenfor bestemte fokusområder. Tilskuds- og lokaleforeningerne 

er især interesseret i at søge puljemidler til projekter, hvor de selv definerer formålet. Disse foreninger viser dog også 

interesse for at søge midler til projekter for børn og unge med særlige behov samt til integrationsfremmende formål. 

Det vurderes, at Fritid & Idræt fremover kan gøre en større indsats for at synliggøre puljerne til lokale- og tilskudsforeningerne 

ud fra den betragtning, at kun cirka halvdelen af disse foreninger har kendskab til puljerne. 

Aftenskolernes interesse for udviklingsaktiviteter er meget stor uafhængig af deres størrelse. Over halvdelen ønsker at udvikle 

nye aktiviteter samt indlede samarbejde med nye samarbejdspartnere. Endvidere er der også stor interesse for at udvikle nye 

undervisningsformer og nye projekter. 

54



Ydelse: idrætsfaciliteter 


Drift af Københavnske idrætsanlæg mv., som stilles til rådighed for foreninger og selvorganiserede idrætsudøvere. En del af faciliteterne 

stilles til rådighed for brugere mod en mindre betaling, f.eks. svømmehaller, mens andre er gratis. 

Serviceparameteren er antal indbyggere i Københavns Kommune. 


0.32.31.1 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller (100 %) 

økonomi 

Pris 

Til idrætsfaciliteter er afsat 207,6 mio. kr. 

Nettodriftsudgiften pr. indbygger er på 406,51 kr. 

mængde/antal 

Målgruppen for brugen af idrætsfaciliteterne er borger, foreninger og selvorganiserede idrætsudøvere. 

Prognosen for antal indbyggere i Københavns Kommune år 2009 er 510.686 

Prioritering 

enhedspris (2009 pl) 406,51 kr. 

i alt ny enhedspris i budgetforslag 2009 406,51 kr. 

55





56 


gns. 

København 

2007 

København 

2008 

København 

2009 

Fodboldbaner 201 173 221 115 133 169 145 145 145 

Idrætshaller 49 43 51 26 22 38 49 50 50 

Øvrige 

idrætslokaler 

97 4 11 54 10 35 39 39 39 

Tennishaller 3 2 3 1 1 2 2 2 2 

Svømmehaller 1 1 1 1 1 1 0 0 1 


I forsommeren 2007 forelå resultatet af en spørgeskemaundersøgelse af brugernes brug og mening om idrætsanlæggene samt 

deres præferencer fremover. 

Undersøgelsen viste, at 9 ud af 10 brugere af anlæggene kommer fast en eller flere gange ugentlige, og at fodbold er den aktivitet, 

som flest dyrker efterfulgt af svømning og badminton. Derefter følger håndbold og styrketræning/fitness. 

Halvdelen af brugerne er mellem 20 og 39 år, og det blandt de yngste, at der er flest, som dyrker fodbold og håndbold. Flest 

blandt de 30-50 årige dyrker badminton og for de ældste er det svømning og gymnastik. 

Brugerne udtrykker generelt stor tilfredshed med idrætsanlæggene. Mere end 8 ud af 10 brugere svarede, at de enten er meget 

tilfreds eller tilfreds med det benyttede anlæg. Tilfredsheden er størst blandt brugerne af badeanlæggene. 

Anlæggenes vedligeholdelses- og rengøringsstandard er brugerne især utilfreds med samt bade- og omklædningsforholdene. 

Utilfredsheden er størst blandt brugerne af udendørsanlæggene. 

Brugerne ønsker for idrætsanlæggene, er også en forbedring af vedligeholdelsen og rengøringen på anlæggene. Flere brugere 

peger også på behovet for nye anlæg, dels fordi de nuværende ikke er tilstrækkelige, og dels fordi der mangler bestemte typer af 

idrætsanlæg i lokalområderne.



Ydelse: tilskud til byens kulturliv 


Københavns Kommune giver tilskud til byens kulturelle institutioner, projekter og arrangementer – primært inden for områderne 

teater, musik, billedkunst, festivaler & events og børn & unge. 

Tilskud på teaterområdet går først og fremmest til en udvalgt gruppe små storbyteatre, samt Scenekunstudvalgets puljestøtte til 

professionel teaterkunst. De små storbyteatre varierer ved at være meget forskellige i forhold til antallet af genopsætninger, 

egenproduktioner og gæstespil. 

Tilskud på musikområdet går først og fremmest til driftstilskud til de regionale spillesteder og Musikudvalgets støtte til klassisk 

og rytmisk musik, hvoraf honorarstøtten udgør den største del. De regionale spillesteder varierer i både genre, størrelse og målgrupper 

og spænder tilsammen vidt inden for rytmisk musik. Honorarstøtten er kommunens tilbud til de rytmiske spillesteder, 

der kan sikre og højne den musikalske kvalitet. 

Københavns Kommune støtter billedkunsten, gennem Billedkunstudvalgets køb af kunst og puljetilskud til billedkunstneriske projekter, 

og gennem driftstilskud til Kunstforeningen Gl. Strand. 

Københavns Kommune har særligt fokus på festivaler, kunst og events i byens rum. Derfor støttes en lang række festivaler, der 

dækker film, musik, teater, kulturhistorie og samtidskunst. Desuden giver kommunen driftstilskud til Copenhagen Eventures, der 

arbejder for at tiltrække events og kulturelle begivenheder af international format til København. 

Kulturelle aktiviteter for børn og unge støttes inden for flere forskellige områder. Kommunen giver driftstilskud til børne- og 

ungdomskulturelle institutioner inden for hovedområderne dans & rytmik, film & animationen, samt børnekulturstederne, der 

sikrer et bredt udvalg af lokalt forankret børnekultur. Samtidig er flere af de små storbyteatre målrettet børn og børnefamilier. 

Desuden gives tilskud til projekter og aktiviteter for børn og unge gennem projektpuljen og puljen for alternativ ungdomskultur. 


3.35.60.1 Museer (7 %) 

3.35.62.1 Teatre (100 %) 

3.35.62.2 Statsrefusion – teatre (100 %) 

3.35.63.1 Musikarrangementer (100 %) 

3.35.64.1 Andre kulturelle opgaver (94 %) 

økonomi 

Københavns Kommune har et samlet nettobudget til tilskud til byens kulturliv på 70,7 mio. kr. fordelt på museer på 3,8 mio. kr., 

teatre på 23,3 mio. kr., musikarrangementer 14,2 mio. kr. samt andre kulturelle opgaver på 29,4 mio. kr. 

Pris 

Pris pr. indbygger er 138,46 kr. 

mængde/antal 

Antal indbyggere i København (prognose 2009) er 510.686. 

57



Prioritering 

58 





Der findes ikke 6-nøgletal på området 


Den seneste publikumsundersøgelse på musikområdet blev gennemført i vinteren 2004-2005. Tilfredsheden med koncerterne lå 

på 95,9 % godt eller meget godt.



Ydelse: Kulturhuse og museer mv. 


Københavns Kommune driver fjorten kulturhuse, to museer, en kunsthal og et arkiv. 

Københavns kulturhuse tilbyder rammer for borgernes egne initiativer ved at udleje lokaler og skabe kultur- og fritidstilbud i de 

Københavnske bydele. 

Tilbuddene i kulturhusene er varierede og udspringer af et bredt kulturbegreb hvor den aktive deltagelse i kulturelle og sociale 

aktiviteter er i centrum. 

Kulturhusene ligger spredt i Københavns kommune og har hver især en profil, der afspejler lokalområdets behov og øvrige kulturtilbud. 

Blandt kulturhusene findes desuden bydækkende tilbud, blandt andet to kommunale spillesteder, et ungdomskulturhus 

og et børnekulturhus. 

Kulturhusene er kontraktstyrede institutioner med decentral ledelse og lokale brugerbestyrelser. 

Museer, kunsthal og arkiv formidler kunst og kulturarv af særlig interesse for København og sikrer en sammenhængende udvikling 

af museums- og udstillingsudbud i København. Desuden varetager de fire institutioner opgaver indenfor arkæologi, historisk 

forskning, kulturmiljø, bevaring og arkivering for byen. Mål og resultatkrav for 2009 er fastlagt i 4-årige virksomhedskontrakter 

for perioden 2006-2009. 

Kulturelle aktiviteter for børn og unge er en naturlig del af kulturhusenes såvel som museernes og kunsthallens tilbud. 

Skoletjenesten er et særligt tilbud på museer og kunsthal, mens alle kulturhuse tilbyder aktiviteter for børn og unge enten af 

egen drift eller i samarbejde med det lokale børnekultursted. 


0.32.35.1 Andre fritidsfaciliteter (100 %) 

3.35.60.1 Museer (93 %) 

3.35.60.2 Statsrefusion – museer (100 %) 

3.35.64.1 Andre kulturelle opgaver (6 %) 

økonomi 

Københavns Kommune har et samlet nettobudget til 14 kulturhuse, to museer, en kunsthal og et arkiv på 71,9 mio. kr. mens 

museerne inkl. refusion har et samlet nettobudget på 49,0 mio. kr. Andre kulturelle opgaver har budget på 2,0 mio. kr. Samlet 

nettobudget er 123,0 mio. kr. 

Pris 

Pris pr. indbygger er 240,76 kr. 

mængde/antal 

Antal indbyggere i København (prognose 2009) er 510.686. 

59



Prioritering 

60 





Der findes nøgletal på museumsområdet (inkl. kunsthal og arkiv), men ikke på kulturhusområdet. 

århus odense aalborg esbjerg randers 5-by gns. København 

2007 

København 

2008 

København 

2009 

91 210 116 - 133 109 80 87 90 


I 2006 blev der udarbejdet en publikumsundersøgelse på museumsområdet, der viste at 95,5 % af de adspurgte besøgende havde 

haft en meget god eller god oplevelse af museumsbesøget, 1,8 % svarede at de havde haft en dårlig oplevelse mens 2,7 % ikke 

svarede på spørgsmålet.



Ydelse: folkebiblioteker 


København skal, jf. lov om biblioteksvirksomhed, stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer såsom musikbærende 

materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier til rådighed for borgerne. Endvidere 

skal bibliotekerne formidle kommunal og statslig information om samfundsforhold i øvrigt. 

De fysiske biblioteker – med Hovedbiblioteket i centrum og lokalbiblioteker i alle bydele – står til borgernes frie afbenyttelse 

mange timer dagligt. Med et årligt fysisk besøgstal på ca. 3,9 mio. topper de københavnske biblioteker – sammen med Tivoli – 

listen over de mest benyttede kulturinstitutioner i byen. Biblioteket på nettet, www.bibliotek.kk., er tilgængeligt døgnet rundt. 

Mere end 3.2 mio. årlige besøg på hjemmesiden gør den til en af de mest brugte lokale hjemmesider i København. 


3.32.50.1 Folkebiblioteker (100 %) 

økonomi 

Der er afsat 226,1 mio. kr. til Københavns biblioteker. Alle borgere i Københavns Kommune har mulighed for at bruge bibliotekernes 

ydelser, men bibliotekerne betjener også besøgende og pendlere. 

Pris 

Udgift pr. indbygger er 442,79 kr. 

mængde/antal 

Antal indbyggere (prognose 2009) er 510.686. 

Prioritering 

enhedspris 435,69 kr. 

Prioritering vedr. bibliotekernes integrationsindsats 7,10 kr. 


aktivitetsoplysninger: 

år 2004 år 2005 år 2006 år 2007 

antal udlån og weblån 7,8 mio. 7,7 mio. 8,0 mio. 7,9 mio. 

Antal fysiske besøgende 1 4,6 mio. 4,3 mio. 3,8 mio. 3,9mio. 

Antal virtuelle besøg 2 2,1 mio. 2,3 mio. 2,9 mio. 3,2 mio. 

Antal åbningstimer om ugen 3 838 839 

1 Antal fysisk besøgende i de 20 publikumsbiblioteker. 

839 

(se note) 

2 Virtuelle besøgende defineres som ”visitor session”, dvs. ét samlet besøg på bibliotek.kk.dk af op til ½ times varighed 

3 Antal åbningstimer i publikumsbiblioteker. Bogbus nedlagt i 2007 

810 

(se note) 

61





62 

århus odense aalborg esbjerg randers 

5-by 

gns. 

København 

- 2007 

København 

– 2008 

København 

– 2009 

387 326 377 0 421 377 347 360 357 

Anm: Driftsudgifter er eksklusive udgifter vedr. fast ejendom. Randers er det eneste bibliotek, der ikke har centralbiblioteksfunktion 

og som ikke har overført lønudgifter til konto 6. 


Der har i 2006 været fokus på at måle tilfredsheden blandt brugere af bibliotekernes hjemmeside, bibliotek.kk.dk. 

I november 2006 gennemførtes således en større online spørgeskema-undersøgelse med 500 besvarelser. Undersøgelsen skulle 

dels give svar på en række hv-spørgsmål: til hvad, hvordan, hvornår og hvor fra anvender brugerne hjemmesiden og dels hvilke 

ønsker, brugerne har til den videre udvikling af bibliotek.kk.dk. 

Undersøgelsen viste, at der er en generel pæn tilfredshed med hjemmesidens samlede indtryk (78 % svarede god eller meget 

god), men at der især er behov for at gøre søgning i katalogen mere brugervenlig. 

Over halvdelen af respondenterne i undersøgelsen gave tilsagn om at ville indgå i yderligere brugerundersøgelser. Københavns 

biblioteker vil lave flere dialogbaserede brugerundersøger for derigennem at blive klogere på de enkelte målgruppers behov og 

forventninger til såvel hjemmesiden som til det fysiske bibliotek 

I december 2006 blev hjemmesiden desuden testet for brugervenlighed af en gruppe Usabilty-studerende fra IT-Universitetet i 

København. Deres test understregede, at søgning i biblioteksbasen ikke er så intuitiv og logisk som det kunne ønskes og at hjemmesiden 

generelt indeholder for megen information, for mange valgmuligheder. 

Begge undersøgelsers resultater indgår som væsentlige parametre i det videre udviklingsarbejde med hjemmesiden.



Ydelse: borgerrettet administration 


Der er afsat 93,6 mio. kr. til kommunens borgerrettede administration indenfor Opkrævning & Ejendomsskat, partistøtte, valg, 

Folkeregister, Taxinævn, Huslejenævn, Øvrighedskontor, Kulturfonden samt udvikling og tilskudsadministration indenfor kultur- og 

fritidsområdet. 


5.72.99.1 Tinglysningsafgift ved lån til ejendomsskat o.lign. (100 %) 

6.42.40.1 Fælles formål (100 %) 

6.42.42.1 Kommissioner, råd og nævn (100 %) 

6.42.43.1 Valg m.v. (100 %) 

6.45.51.1 Sekretariat og forvaltning (100 %) 

økonomi 

Pris 

Der er nettoudgifter til borgerrettet administration på 93,6 mio. kr. 

mængde/antal 

Mængden sættes til én. 

Prioritering 

enhedspris (2009 pl) 93,6 mio. kr. 

i alt ny enhedspris i budgetforslag 2009 93,6 mio. kr. 



Ingen 6-by nøgletal. 


Der foreligger ingen undersøgelse af brugertilfredshed på området. 

63



Ydelse: drift og vedligehold af ejendomsporteføljen 


Drift, vedligehold og genopretning af ejendomme: Klimaskærm, basisinstallationer og indvendige fællesarealer. 

strategi og behov. 

Københavns Ejendommes vedligeholdelsesstrategi er at forebygge følgeskader eller accelererende nedbrydning, samt holde det 

kvalitetsniveau, der bliver politisk vedtaget. 

Grundlaget er systematiske bygningssyn på alle ejendomme, som identificerer vedligeholdelsesbehovet. Dette sikrer at der ikke 

vedligeholdes for meget, da nedslidning af bygningsdele er meget afhængig af belastning og brugen. Ultimo 2009 er alle bygninger 

synet. 

Bygningssynene har dokumenteret et stort vedligeholdelsesbehov, som har karakter af efterslæb. Som det ses af tabel 1 er der 

et vedligeholdelsesefterslæb på henholdsvis 1.700 mio. kr. for skoler, 580 mio. kr. for idrætsanlæg, samt 1.900 mio. kr. for øvrige 

ejendomme. Det har betydet, at vedligeholdelsesstrategien i en årrække simpelt hen er ”Værst først”, og at det først er på sigt, 

at den egentlige strategi kan følges. 

Udgifterne fordeler sig på følgende funktioner: 

0.22.05.1 Ubestemte formål (-18 %) 

0.25.11.1 Beboelse (-13 %) 

0.25.12.1 Erhvervsejendomme (-6 %) 

0.32.31.1 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller (20 %) 

6.45.50.1 Botilbud til midlertidigt ophold (§ 107) (-650 %) 

6.45.51.1 Administrationsbygninger (40 %) 

økonomi 

Pris 

Der er nettoudgifter på 244,4 mio. kr. til drift og vedligehold af ejendomsportefølgen. 

mængde/antal 

Der er afsat 3 puljer til opgaveløsningen, Genopretningsplaner på skoler og idrætsanlæg samt grundbudget på øvrige ejendomme, 

jf. Tabel 1. 

tabel 1. behov og midler 

64 

bevillig 

GOPS 

Skoler 

GOPI 

Idrætsanlæg 

GB 

Grundbudget 

Øvrige ejendomme 

behov 

(mio. kr.) 

nuværende 

bevilling 

(mio. kr.) 

bygningsdriftareal 

bda 

(m 2 ) 

nøgletal 

behov/bda 

(kr./m 2 ) 

nøgletal 

budget/bda/ 

år 

1.700 584 (2007-9) 618.000 2.751 314 

580 280 (2007-9) 220.000 2.636 

1.900 200 mio. p.a. 1.600.000 1.188 125 

I alt 4.180 2.438.000 1.715 

424



I tabel 1 ses også behovet pr. m 2 (behov / bygningsdriftsarealet (BDA)). Københavns Kommune har for en periode valgt at afsætte 

ekstraordinære midler til genopretning af folkeskoler og idrætsanlæg, hvilket ses af budget pr. m 2 , som er på hhv. 314 og 424 

kr. pr. m 2 om året, i forhold til øvrige bygninger, hvor der kun bruges 36 kr. pr. m 2 om året. Der er derfor stadig et stort behov, 

der ikke er dækket af den nuværende bevilling. 

Hvis bevillingerne til de resterende behov på skoler og idrætsanlæg gives i samme takt som den første bevilling, vil skoler og 

idrætsanlæg være oprettet i hhv. 2015 og 2012. Det betyder at der i en årrække herefter kan kanaliseres midler til resten af 

øvrige ejendomme, således at efterslæbet vil være indhentet i år 2020. Se diagram I. 

diagram 1: efterslæbskurven, afvikling af behov. 

Millioner 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

- 

2008 

2009 

2010 

2011 

2012 

2013 

2014 

2015 

2016 

2017 

2018 

2019 

2020 

2021 

2022 

2023 

GOPS 

GOPI 

GB 

Samtidigt viser diagram 1 med hvilken takt efterslæbet afvikles på øvrige ejendomme med den nuværende bevilling. Afviklingen er 

meget langsom, og faktisk er den stigende i de kommende år, hvor behovet overstiger det realiserede vedligehold, og specielt på 

bygninger hvor SOF er lejer er der konstateret et betydeligt efterslæb. 

Prioritering 



65



supplerende oplysninger: 


Der forefindes ikke 6-by nøgletal på området. 

dfm nøgletal: 

De sidste 10 års gennemsnit for vedligeholdelsesudgifter på udlejede ejendomme registreret hos Dansk Facility Management er 

88 kr./m 2 . Ganges det op med Københavns Ejendommes bygningsmasse på 2,5 mio. m 2 fås et årligt budgetbehov på 220 mio. 

Det indikerer at grundbudgettet på 200 mio. er det niveau København Ejendommes budget bør ligge på, når ejendomsporteføljen 

er rettet op og kan karakteriseres som ”normalt vedligeholdt”. 

66



Ydelse: administration og udlejning af 

kommunens ejendomme 


Københavns Ejendomme udlejer 689 lejemål til kunder internt i Køben havns Kommune og udlejer 701 lejemål til eksterne lejere. 

Herud over administrerer Københavns Ejendomme 427 lejemål som Københavns Kommune har indgået hos eksterne udlejere 

(private udlejere, boligforeninger m.v.). 

2009 Kommunale lejemål udlejet til 

eksterne lejere 

lejemål hos 

eksterne udlejere 

Antal lejekontrakter 689 701 427 

Antal m 2 1.522.000 278.000 1 266.000 

Indtægter pr. m 2 – kr. 722 532 636 

1 Hertil kommer udlejning af Vitskøl Kloster på 1,8 mio. m 2 . 

I 2007 havde Københavns Ejendomme primært fokus på udarbejdelse af kontrakter til de kommunale lejere, opkrævning af husleje 

og implementering af nyt administrationssystem. I 2008 vil der blive udarbejdet kontrakter for idrætsanlæggene og selvejende 

institutioner i kommunale ejendomme, og hermed er der udarbejdet lejekontrakt for samtlige ejendomme. Fra 2008 er der blevet 

opkrævet månedlige husleje hos de kommunale lejere, og dermed er der også givet kunderne det nødvendige overblik over 

huslejeudgifterne. 

For at optimere værdien af ejendomsporteføljen, som skal ske via en vurdering af de enkelte ejendommes mulighed for at skabe 

økonomisk overskud, vil der i 2008 og 2009 blive arbejdet med at skabe overblik over porteføljen og gennemføre en business 

case for 1/3 af ejendomsporteføljen målt i m 2 . Dette sikrer en effektiv udnyttelse af porteføljen, således at ejendomme, som ikke 

giver overskud, og som ud fra en anvendelsesmæssig betragtning ikke opfylder kundernes efterspørgsel sælges fra. 

Københavns Ejendomme vil i både 2008 og 2009 fokusere på indtjeningspotentiale hos kommunens private lejere, dvs. erhvervslejemål 

i kommunale bygninger, parkeringspladser og areallejemål, idet der vurderes at være grundlag for en merlejeindtægt. 

For at sikre at kommunens ejendomme anvendes effektivt og på en måde, så de i videst muligt omfang understøtter de aktiviteter, 

der foregår i ejendommene, vil der være særlig fokus på følgende i 2009: 

• Ejendomsporteføljestrategi 

• Månedlige opkrævninger 

• Ejendomsportalen 

im-funktion im-funktion 

Ubestemte formål/Jordareal 0.22.05.1 118 % Andre sundhedsudgifter 4.62.90.1 100 % 

Beboelse 0.25.11.1 113 % Dagpleje 5.25.11.1 100 % 

Erhvervsejendomme 0.25.12.1 106 % Vuggestue 5.25.12.1 100 % 

Andre faste ejendomme 0.25.13.1 100 % Børnehave 5.25.13.1 100 % 

Stadions, idrætsanlæg og 

svømmehaller 

0.32.31.1 80 % Integrerede institutioner 5.25.14.1 100 % 

67



68 

im-funktion im-funktion 

Andre fritidsfaciliteter 0.32.35.1 100 % Fritidshjem 5.25.15.1 100 % 

Redningsberedskab 0.58.95.1 100 % 

Vejvedligeholdelse mv. 2.28.11.1 100 % 

Folkeskoler 3.22.01.1 100 % 

Pædagogisk psykologisk 

rådgivning 

3.22.04.1 100 % 

Skolefritidsordninger 3.22.05.1 100 % 

Specialundervisning i 

regionale tilbud 

Klubber og andre socialpædagogiske 

fritidstilbud 

Særlige dagtilbud og særlige 

klubber 

Forebyggende foranstaltninger 

for børn og unge 

Døgninstitutioner for børn 

og unge 

Sikrede døgninstitutioner for 

børn og unge 

5.25.16.1 100 % 

5.25.17.1 100 % 

5.28.21.1 100 % 

5.28.23.1 100 % 

5.28.24.1 100 % 

3.22.07.1 100 % Ældreboliger 5.32.32.1 100 % 

Kommunale specialskoler 3.22.08.1 100 % Plejehjem og beskyttede boliger 5.32.34.1 100 % 

Specialpædagogisk bistand for 

børn i førskolealderen 

Specialpædagogisk bistand 

for voksne 

3.22.16.1 100 % 

3.22.17.1 100 % 

Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 

Botilbud for personer med 

særlige sociale problemer 

5.35.40.1 100 % 

5.38.42.1 100 % 

Folkebiblioteker 3.32.50.1 100 % Stofmisbrugsinstitutioner 5.38.45.1 100 % 

Museer 3.35.60.1 100 % 

Botilbud for længerevarende 

ophold 

5.38.50.1 100 % 

Musikarrangementer 3.35.63.1 100 % Botilbud til midlertidigt ophold 5.38.52.1 100 % 

Ungdomsskolevirksomhed 3.38.76.1 100 % Aktivitets- og samværstilbud 5.38.59.1 100 % 

Kommunal genoptræning og 

vedligeholdelsestræning 

4.62.82.1 100 % Beskæftigelsesordninger 5.68.98.1 100 % 

Kommunal tandpleje 4.62.85.1 100 % Øvrige sociale formål 5.72.99.1 100 % 

Sundhedsfremme og forebyggelse 4.62.88.1 100 % Administrationsejendom 6.45.50.1 798 % 

Kommunal sundhedstjeneste 4.62.89.1 100 % Sekretariat og forvaltninger 6.45.51.1 48 % 

Københavns Kommunes ejendomsportefølje udlejes til kommunale lejere, erhvervsdrivende virksomheder, selvejende institutioner 

mv. Da kommunens ejendomme anvendes til en lang række formål, er nettolejeindtægterne fra ejendomsadministrationen 

derfor også placeret på en lang række funktioner.



økonomi 

Pris 

Den samlede nettoindtægt til administration og udlejning af kommunens ejendomme udgør i 2009 budgettet 953,3 mio. kr. 

Bruttoindtægten vedr. administration og udlejning af kommunens ejendomme er i 2009 budgetteret til 1.415,6 mio. kr. Heraf 

udgør indtægten fra kommunale lejere 1.098,7 mio. kr., mens indtægten fra udlejning til erhverv, boliger, mv. i 2009 er budgetlagt 

til 316,8 mio. kr. Tilsvarende er bruttoudgiften budgetteret til at udgøre 462,3 mio. kr. inkl. ydelsens andel af udgifter til generel 

ledelse, administration samt hjælpefunktioner. 

mængde/antal 

Københavns Ejendomme skal gennem en aktiv udlejning og administration af kommunens ejendomsportefølje sikre, at kommunens 

ejendomme anvendes effektivt og på en måde, så de i videst muligt omfang understøtter de aktiviteter, der foregår i ejendommene. 

Prioritering 





Der forefindes ikke 6-by nøgletal på området. 


Det er visionen, at Københavns Ejendomme manifestere sig som en aktiv og professionel sparringspartner på ejendomsområdet 

i Københavns Kommune og dermed giver kunden en merværdi ved løsning af opgaverne. 

Som i 2006, blev brugertilfredsheden også undersøgt i 2007. Denne gang var fremgangsmåden dialogmøder, hvor Københavns 

Ejendommes kunder blev interviewet omkring 5 af vores kerneydelser. 

Konklusionen på undersøgelsen var: 

• Vi er allerede på vej 

• Der er rum for forbedringer 

Brugerundersøgelsen udmøntes i tiltag på både kort og lang sigte, og kunderne vil blive orienteret omkring de kommende initiativer. 

69


børne- og ungdomsudvalget 

Ydelse: vuggestue, dagpleje og småbørn(0-2 år) 


Københavns Kommune har et bredt udsnit af dagtilbud rettet mod forskellige behov og præferencer for familier med børn i 0-2 

års alderen. Der tilbydes plads i kommunal dagpleje, vuggestuer og integrerede institutioner med forskellige profiler såsom deltidsinstitutioner 

mm, og desuden også pasning i mere fleksible tilbud såsom flerbørnsdagpleje. 

Pædagogisk Perspektivplan angiver mål og rammer for dagtilbudsområdet i Københavns Kommune. Målsætningen er: 

”At dagtilbuddene i samarbejde med forældrene skal give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse af sociale og almene 

færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns udvikling og selvværd og bidrage til, at børn får en god opvækst.” 

Ydelsen Vuggestue, dagpleje og småbørn er beregnet på baggrund af vægtede budgetterede vuggestue- og basispladser i rene 

vuggestuer og integrerede institutioner, småbørnspladser i børnehaver, dagpleje og basispladser i den kommunale dagpleje 

opgjort på nettodriftsudgifter, som er relateret til det enkelte barn. Nettodriftsudgiften er opgjort som de samlede udgifter inkl. 

søskendetilskud fra børn under 3 år på funktion 5.25.10.1, hvorfra er trukket egenbetalingen. 

Udgifterne til ydelsen er anført på følgende funktioner, med ydelsens andel i parentes: 

5.25.10.1 - Fælles formål, søskende tilskud (27,4 %) 

5.25.11.1 – Dagpleje (100 %) 

5.25.12.1 – Vuggestue (98,8 %) 

5.25.13.1 – Børnehave, småbørn (6,6 %) 

5.25.14.1 - Integrerede institutioner. (35,9 %) 

Børne- og Ungdomsforvaltningen har i løbet af 2008 og frem gennemført en større strukturtilpasningsstrategi på hele 0-17 års 

området. Strategien går ud på at skabe nogle effektive, fleksible og robuste enheder, som både kan leve op til det løbende 

udsving i behovet for pladser og samtidig bevare den kvalitet og pædagogik, som i dag præger kommunens dagtilbud. 

Der er i 2008 indført en model således at der er ensartede pladspriser på samtlige fritidshjemspladser og klubpladser for den 

samlede Børne- og Ungeforvaltning. Dagområdet og fritidshjem og klubber er budgetmæssigt lagt sammen i 2008. Herunder er 

der indført en afregningsmodel, der også omfatter det tidligere bevillingsområde fritidshjem og klubber, svarende til den afregningsmodellen 

der blev indført på dagtilbud i 2006. 

basispladser 

Der er pr 1. april 2008 31 basispladser på vuggestueområdet og 18 basispladser i den kommunale dagpleje, som indgår som en 

integreret del af institutionsmassen. Basispladser er pladser i almindelige daginstitutioner, som er etableret til børn med særlige 

behov på grund af handicap, alvorlig sygdom eller psykosociale vanskeligheder. Basispladser tildeles et højere beløb pr. barn end 

et almindeligt barn i vuggestue og dagplejen. 

økonomi 

Pris 

70 

Ydelse enhedspris (kr.) 

Vuggestue, dagpleje og småbørn 123.085 

mængde/antal 

Målgruppen er børn under 3 år med plads i en institution eller dagpleje.



funktion mængde 

5.25.11.1 1.191 

5.25.12.1 4.304 

5.25.13.1 251 

5.25.14.1 6.259 

I alt 12.005 

Prioritering 

Da denne ydelse er nyoprettet, er budgettet fra indkaldelsescirkuleret ikke opdelt på funktionsniveau med tilhørende mængder, 

og der kan derfor ikke opgøres sammenlignelige størrelser for at vise en udvikling. 

i alt ny enhedspris i budgetforslag 2009 123.085 kr. 

Tekniske ændringer som følge af budgetvedtagelsen 2009 Tal kan beregnes i oktober 2008 

Enhedspris i Vedtaget budget 2009 Pris i Vedtaget budget 2009 opdateres oktober 2008 


Der pågår et samarbejde mellem Deloitte, Københavns Ejendomme samt Børne- og Ungdomsforvaltningen med henblik på en 

afklaring af den korrekte husleje. Der er derfor en vis usikkerhed med den budgetterede husleje, som er indeholdt i ydelsesberegningerne. 

Der forventes en afklaring omkring august 2008, men det kan betyde ændringer mellem ydelsespriserne. 


I nedenstående fremgår Københavns udgifter til henholdsvis: 

• En dagplejeplads 

• En vuggestueplads 

Disse udgifter er sammenlignet med de øvrige 5 byer i 6-by nøgletalssamarbejdet. Det skal bemærkes, at 6-by nøgletal opgøres 

på de ”rene” funktioner, dvs. eksklusiv integrerede institutioner. I nedenstående tabel fremgår nettodriftsudgifterne for hhv. en 

dagpleje- og vuggestueplads for Københavns Kommune. 

71



budgetteret nettodriftsudgifter pr. heldagsplads årligt (i 2009 p/l) 1 

72 

nettodriftsudgift pr. heldagsplads 

i kr. (i 2009 p/l) 

uvægtet 5-bygns. 

i 2007 2 

Kbh. 07 Kbh. 08 Kbh. 09 

Dagpleje 76.100 119.866 109.826 107.902 

Vuggestue 102.943 108.086 102.711 102.816 

1. Beløbene er eksklusiv moms, bygningsudgifter, busdrift, udflytterinstitutioner og administrationsbidrag, men inklusiv udgifter til fripladser, 

søskenderabat og taksttilskud. 

2. 5-by gennemsnittet er et uvægtet gennemsnit, som ikke tager højde for faktorer som antallet af institutioner mv. i 5-byerne. 

Kilde: 6-by nøgletalsrapport og Børne- og Ungdomsforvaltningens beregninger. 

budgetterede nettodriftsudgifter pr. heldagsplads årligt 1 og 2 (2009 p/l) 

140.000 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

0 

Uvægtet 5-by-gns i 2007 Kbh. B2007 Kbh. B2008 Kbh. B2009 





antal pladser i forskellige pasningstilbud pr. 100 0-6 årige 1 


i 2007 2 

Dagpleje 

Vuggestue 

Kbh. 07 Kbh. 08 Kbh. 09 

Dagpleje 44 7 7 7 

Vuggestue 29 64 64 64 

1. Antallet af pladser omfatter ikke pladser i privat pasning, tilskud til egen pasning og puljeordninger og er eksklusiv deltidspladser. 

2. Beregningsgrundlaget for dagpleje- og vuggestuepladser bygger på en opdeling i aldersgrupperne 0-2 årige og 3-5 årige. 

Kilde: 6-by nøgletalsrapport og Børne- og Ungdomsforvaltningens beregninger.



1, 2 

antal pladser i forskellige pasningstilbud pr. 100 0-6 årige 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 


Dagpleje 

Vuggestue 


2. Beregningsgrundlaget for dagpleje- og vuggestuepladser bygger på en opdeling i aldersgrupperne 0-2 årige og 3-5 årige. 


Nedenstående tabel viser at udviklingen i taksterne for København har ligget stabilt og afspejler dermed at Københavns 

Kommune siden 2007 har fulgt prisudviklingen pænt. 

oversigt over takster på de forskellige pasningstilbud 1 

Kbh. 07 3 Khh. vb08 3 Kbh. bf09 uvægtet 5-by 

gns. for 2007 2,3 

Dagpleje 2.945 2.907 2.930 2.073 

Vuggestue 2.945 2.907 2.930 2.616 

1. Beløbet angiver forældrebetalingen uden fradrag fra eventuelt friplads og søskenderabat. 

2. Taksterne på de forskellige dagtilbud for de enkelte byer kan være sammensat af differentierede takster for pasningstyperne. 

3. Taksterne for 5-by-gns er baseret på en simpel P/L fremskrivning fra 2007 til 2008 til 2009, hvorfor der ikke tages højde for eventuelle 

takstændringer udover den almindelige pris- og løn regulering. 


73



1, 2 og 3 

oversigt over takster på de forskellige pasningstilbud 

3.000 

2.800 

2.600 

2.400 

2.200 

2.000 

74 

Kbh. B2007 Kbh. VB09 Kbh. BF09 Uvægtet 5-by-gns i 2007 

Dagpleje 

Vuggestue 






Nedenstående tabel og figur viser aldersfordelingen blandt pædagoger og medhjælpere i kommunale institutioner i København 

pr. april 2007. Det ses at andelen af medhjælpere under 30 år udgør 49,7 pct., hvilket skyldes studenter, samt ansatte i kortere 

periode med anden eller ingen uddannelse, mens de uddannede pædagoger under 30 år udgør 18,7 pct. Det ses videre at 60 pct. 

af lederne er over 50 år. 

aldersfordeling pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere, april 2007 

gruppering Pædagoger medhjælpere ledere 

Mellem 20-29 år 425,58 806,33 0,00 

Mellem 30-39 år 824,18 412,91 25,00 

Mellem 40-49 år 539,79 273,27 112,73 

Mellem 50-59 år 436,96 115,29 173,57 

Mellem 60-69 år 52,69 14,33 32,87 

Mellem 70-79 år 0,27 0,00 0,00 

i alt 2279,47 1622,13 344,17



Pædagoger medhjælpere ledere 

Mellem 20-29 år 18,7 % 49,7 % 0,0 % 

Mellem 30-39 år 36,2 % 25,5 % 7,3 % 

Mellem 40-49 år 23,7 % 16,8 % 32,8 % 

Mellem 50-59 år 19,2 % 7,1 % 50,4 % 

Mellem 60-69 år 2,3 % 0,9 % 9,6 % 

Mellem 70-79 år 0,0 % 0,0 % 0,0 % 

i alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 

aldersfordeling pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere, april 2007 

60,0% 

50,0% 

40,0% 

30,0% 

20,0% 

10,0% 

0,0% 

20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 


Pædagoger 

Medhjælpere 

Der er 87 % af forældrene med børn i daginstitutionerne og 89 % af forældrene med børn i dagpleje, der i brugerundersøgelse 

fra medio april 2008 angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres tilbud. 

Resultaterne i rapporten viser, at selvom der er en række forhold, som forældre er mindre tilfredse med eller ikke har kendskab 

til, så er der et stærkt fundament for et samarbejde mellem forældre, dagtilbud, forvaltning og politikere om en fortsat udvikling 

af området og en bevægelse af dets nuværende værdier. 

Resultatet ligger godt i tråd med dagplejens egen undersøgelse i 2006 og 2007, hvor 94 % af forældrene var tilfredse eller meget 

tilfredse. 

Ledere 

75



hvor tilfreds er du med: 

76 

daginstitutionen dagplejen 

Meget utilfreds 1 % 0 % 

Utilfreds 4 % 3 % 

Hverken tilfreds eller utilfreds 7 % 8 % 

Tilfreds 41 % 38 % 

Meget tilfreds 46 % 51 % 

Ved ikke 0 % 0 %



Ydelse: børnehavebørn (3-5 år) 


Københavns Kommune har et bredt udsnit af dagtilbud rettet mod forskellige behov og præferencer for familier med børn i 3-5 

års alderen. Der tilbydes plads i børnehaver og integrerede institutioner med forskellige profiler såsom udflytterbørnehaver, 

idrætsbørnehaver, deltidsinstitutioner mm. 

Ydelsen Børnehavebørn er beregnet på baggrund af vægtede budgetterede børnehavebørn og basispladser i rene børnehaver og 

integrerede institutioner, samt børn over 3 år i vuggestuer opgjort på nettodriftsudgifter, som er relateret til det enkelte barn. 

Nettodriftsudgiften er opgjort som de samlede udgifter inkl. søskendetilskud fra børnehavebørn på funktion 5.25.10.1, hvorfra er 

trukket egenbetalingen. 

Udgifterne til ydelsen er anført på følgende funktioner med ydelsens andel i parentes: 


5.25.12.1 - Vuggestue (1,2 %) 

5.25.13.1 - Børnehave (93,4 %) 

5.25.14.1 - Integrerede institutioner (36,7 %) 

basispladser 

Der er pr 1. april 2008 151 basispladser med børnehavebørn, som indgår som en integreret del af institutionsmassen. 

Basispladser er pladser i almindelige daginstitutioner, som er etableret til børn med særlige behov på grund af handicap, alvorlig 

sygdom eller psykosociale vanskeligheder. Basispladser tildeles et højere beløb pr. barn end et almindeligt børnehavebarn. 

økonomi 

Pris 


Børnehavebørn 76.605 

mængde/antal 

Målgruppen er børn mellem 3-5 år. 


5.25.12.1 88 

5.25.13.1 5.753 

5.25.14.1 10.415 

i alt 16.256 

Prioritering 



77



78 









I nedenstående fremgår Københavns udgifter til henholdsvis: 

• En børnehaveplads 

Disse udgifter er sammenlignet med de øvrige 5 byer i 6-by nøgletalssamarbejdet. Det skal bemærkes, at 6-by nøgletal opgøres 

på de ”rene” funktioner, dvs. eksklusiv integrerede institutioner. I nedenstående tabel fremgår nettodriftsudgifterne for børnehaveplads 

for Københavns Kommune. 

budgetteret nettodriftsudgifter pr. heldagsplads årligt (i 2009 p/l) 1 


i 2007 2 

Kbh. 07 Kbh. 08 Kbh. 09 

Børnehave 51.783 69.052 63.990 63.176 







budgetterede nettodriftsudgifter pr. heldagsplads årligt 1, 2 (2009 p/l) 

80.000 

70.000 

60.000 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

0 


Børnehave 





antal pladser i forskellige pasningstilbud pr. 100 0-6 årige 1 


i 2007 2 

Kbh. b2007 Kbh. b2008 Kbh. b2009 

Børnehave 99 99 99 99 


2. Beregningsgrundlaget bygger på en opdeling i aldersgrupperne 0-2 årige og 3-5 årige. 


79



1, 2 

antal pladser i forskellige pasningstilbud pr. 100 0-6 årige 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

80 

Uvægtet 5-by-gns i 

2007 

Kbh. B2007 Kbh. B2008 Kbh. B2009 

Børnehave 


2. Beregningsgrundlaget bygger på en opdeling i aldersgrupperne 0-2 årige og 3-5 årige. 


Nedenstående tabel viser at udviklingen i taksterne for København har ligget stabilt og afspejler dermed at Københavns 

Kommune siden 2007 har fulgt prisudviklingen pænt. 

oversigt over takster på de forskellige pasningstilbud 1 (2009-pl.) 

Kbh. 07 3 Khh. vb08 3 Kbh. bf09 

uvægtet 5-by 

gns. for 2007 2,3 

Børnehave 1.862 1.829 1.843 1.442 








1, 2, 3 

oversigt over takster på de forskellige pasningstilbud 

2.000 

1.800 

1.600 

1.400 

1.200 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

Kbh. B2007 Kbh. VB09 Kbh. BF09 Uvægtet 5-by-gns i 

2007 

Børnehave 







Der forelægger ikke en brugertilfredshedsundersøgelse på området. 

81



Ydelse: fritidshjembørn (6-9 år) 


Fritidshjem og KKFO er pædagogiske pasningstilbud uden for skoletiden til børn i alderen 6 - 9 år i børnehaveklasse og 1.-3. 

klasse. Alle børn, der starter i skole i København, er sikret en plads i en tilknyttet skoleinstitution. 

Forskellen mellem KKFO og fritidshjem er alene det lovmæssige tilhørsforhold og organisatoriske vilkår, idet fritidshjem drives 

efter dagtilbudsloven, og KKFO (Københavns Kommunes Skolefritidshjem) drives efter folkeskoleloven. 

Derudover giver Børne- og Ungdomsforvaltningen tilskud til pasningsordninger i private skoler (private SFO’er) 

Ydelsen fritidshjembørn er beregnet på baggrund af vægtede budgetterede fritidshjem- og basispladser i rene fritidshjem, skolefritidsordninger, 

private tilbud og integrerede institutioner opgjort på nettodriftsudgifter, som er relateret til det enkelte barn. 

Nettodriftsudgiften er opgjort som de samlede udgifter inkl. søskendetilskud fra funktion 5.25.10.1, hvorfra er trukket egenbetalingen. 



3.22.05.1 – Skolefritidsordninger (90,1 %) 

3.22.10.1 - Kommunale bidrag til statslige og private skoler, private tilbud (100 %) 


5.25.15.1 – Fritidshjem (98,1 %) 

basispladser 

Der er pr 1. april 2008 60 basispladser med fritidshjembørn, som indgår som en integreret del af institutionsmassen. Basispladser 

er pladser i almindelige daginstitutioner, som er etableret til børn med særlige behov på grund af handicap, alvorlig sygdom eller 

psykosociale vanskeligheder. Basispladser tildeles et højere beløb pr. barn end et almindeligt fritidshjembarn. 

økonomi 

Pris 

82 


Fritidshjembørn 34.380 

mængde/antal 

Målgruppen er børn under 6-9 år. 


3.22.05.1 797 

3.22.10.1 2.761 

5.25.14.1 8.016 

5.25.15.1 5.491 

i alt 17.065



Prioritering 











Som led i 6-by-samarbejdet er der i 2007 blevet udarbejdet en beskrivelse af nøgletal for fritidshjemsområdet for København, 

Århus, Odense, Ålborg, Esbjerg og Randers. 

Nedenstående tabel sammenligner København med et simpelt gennemsnit af de øvrige fem byer. Alle tal er fremskrevet til 

2009-niveau, så de er umiddelbart sammenlignelige. Imidlertid kan tallene kun i begrænset omfang anvendes som sammenligningsgrundlag, 

idet det er vanskeligt at udarbejde sammenlignelige nøgletal bl.a. pga. forskelligheder i konterings- og budgetpraksis 

samt forskelligheder i de kommunale opgavers tilrettelæggelse. 

nettodriftsudgifter for fritidshjem (2009-priser) 

Kbh. 07 Kbh. 08 Kbh. 09 uvægtet 5-by 

gns. for 2007 

Fritidshjem NDU pr. plads i kr. 28.003 29.803 27.143 25.478 

Kilde: Nøgletal, budget 2005 udarbejdet af Århus, Odense Aalborg, Esbjerg, Randers og København 


Note: Nøgletallene i Københavns Kommune indeholder specialfritidshjem og KKFO-special.. 


Der er 85 % af forældrene med børn i fritidshjemmene, der i brugerundersøgelse fra medio 2007 angiver, at de er tilfredse eller 

meget tilfredse med deres tilbud. 

Resultaterne i rapporten viser, at selvom der er en række forhold, som forældre er mindre tilfredse med eller ikke har kendskab 

til, så er der et stærkt fundament for et samarbejde mellem forældre, dagtilbud, forvaltning og politikere omkring en fortsat 

udvikling af område tog en bevægelse af dets nuværende værdier. 

83



hvor tilfreds er du med fritidshjemmet: 

84 

Procent antal 

Meget utilfreds 2 % 14 

Utilfreds 5 % 39 

Hverken tilfreds eller utilfreds 8 % 61 

Tilfreds 42 % 343 

Meget tilfreds 43 % 347 

Ved ikke 1 % 6 

total 100 % 810



Ydelse: fritids- og juniorklub (10-13 år) 


Klubtilbuddet er et generelt tilbud til alle større børn og unge. Samtidig skal tilbuddet også være rettet mod børn og unge, der i 

kortere eller længere perioder har behov for særlig hjælp og voksenstøtte. 

Klubbernes opgave tager udgangspunkt i Lov om social service: ”Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større 

børn og unge”. Klubbestemmelsernes hovedindhold er omfattet af en formålsbestemmelse, der beskriver, at ”klubberne i samarbejde 

med de større børn og unge skal skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed 

samt evne til at indgå i et forpligtende fællesskab”. Det indebærer, at større børn og unge skal have medindflydelse 

på deres hverdag og de aktiviteter, der er i klubberne. 

Fritids og juniorklubber er et pædagogisk fritidstilbud efter skoletid for børn og unge i alderen 10 – 13 år. Der er pladsgaranti 

for børnene, til de fylder 12 år. Fritidsklubberne har fortrinsvis åbent i dagtimerne efter skoletid. Enkelte holder åbent i de tidlige 

aftentimer med et tilbud for de 12 – 13-årige. 

Ydelsen fritids- og juniorklub er beregnet på baggrund af vægtede budgetterede Fritids- og juniorklubber og basispladser i rene 

klubber, fritidshjem og integrerede institutioner opgjort på nettodriftsudgifter, som er relateret til det enkelte barn. 

Nettodriftsudgiften er opgjort som de samlede udgifter inkl. søskendetilskud fra funktion 5.25.10.1, hvorfra er trukket egenbetalingen. 



3.22.05.1 – Skolefritidsordninger (9,9 %) 


5.25.15.1 – Fritidshjem (1,9 %) 

5.25.16.1 – Klubber (58,7 %) 

basispladser 

Der er pr 1. april 2008 10 basispladser med fritids- og juniorklubbørn, der indgår som en integreret del af institutionsmassen. 


sygdom eller psykosociale vanskeligheder. Basispladser tildeles et højere beløb pr. barn end et almindeligt barn i vuggestue og 

dagplejen. 

85



økonomi 

Pris 

86 


Fritids- og juniorklub 24.092 

mængde/antal 

Målgruppen er børn mellem 10-13 år. 


3.22.05.1 161 

5.25.14.1 5.890 

5.25.15.1 191 

5.25.16.1 2.629 

i alt 8.871



Prioritering 











Som led i 6-by-samarbejdet er der i 2007 blevet udarbejdet en beskrivelse af nøgletal for skolefridsordninger, fritids- og juniorklubområdet 

for København, Århus, Odense, Ålborg, Esbjerg og Randers. 

Nedenstående tabel sammenligner København med et simpelt gennemsnit af de øvrige fem byer. Alle tal er fremskrevet til 

2009-niveau, så de er umiddelbart sammenlignelige. Imidlertid kan tallene kun i begrænset omfang anvendes som sammenligningsgrundlag, 

idet det er vanskeligt at udarbejde sammenlignelige nøgletal bl.a. pga. forskelligheder i konterings- og budgetpraksis 

samt forskelligheder i de kommunale opgavers tilrettelæggelse. 

nettodriftsudgifter for skolefridsordninger, fritids- og juniorklub (2009-priser) 

Kbh. 07 Kbh. 07 Kbh. 07 uvægtet 5-by 

gns for 2007 

Fritidsklub & ungdomsklub 55.374 19.267 20.253 21.455 



Note: Nøgletallene i Københavns Kommune indeholder specialfritidshjem og KKFO-special.. 


Der forelægger ikke brugertilfredshedsundersøgelser på området. 

87



Ydelse: ungdomsklub (14-17 år) 


Ungdomsklubber henvender sig til de unge mellem 14 og 17 år fortrinsvis i aftentimerne. Mange fritids- og ungdomsklubber har 

åbent i løbet af weekenden. Formålet med klubvirksomhedens pædagogiske arbejde er at understøtte børn og unges egen udvikling 

i lyset af det moderne ungdomsliv i en multikulturel storby med mange forskelligartede tilbud. Klubberne skal sikre større 

børn og unge både et sundt og trygt og et udfordrende og eksperimenterende miljø med mulighed for både fysisk aktivitet samt 

fred og ro sammen med andre børn og unge i et samvær med synlige voksne. 

Klubberne skal lægge vægt på den forebyggende indsats så tidligt og koordineret som muligt. 

Ydelsen ungdomsklub er beregnet på baggrund af vægtede budgetterede pladser i ungdomsklub og integrerede institutioner 

opgjort på nettodriftsudgifter, som er relateret til det enkelte barn. Nettodriftsudgiften er opgjort som de samlede udgifter, 

hvorfra er trukket egenbetalingen. 


5.25.10.1 – Fælles formål (1,2 %) 


5.25.16.1 – Klubber (41,3 %) 

basispladser 

Der er pr 1. april 2008 20 basispladser med Ungdomsklubbørn, som indgår som en integreret del af institutionsmassen. 


sygdom eller psykosociale vanskeligheder. Basispladser tildeles et højere beløb pr. barn end et almindeligt barn i et klubtilbud. 

økonomi 

Pris 

88 


Ungdomsklub 25.225 

mængde/antal 

Målgruppen er børn under 3 år med plads i en institution eller dagpleje. 


5.25.14 1.641 

5.25.16 1.849 

i alt 3.490 

Prioritering 


og der kan derfor ikke opgøres sammenlignelige størrelser for at vise en udvikling.











Der er ikke udarbejdet 6-bynøgletal på området. 


Der forelægger ikke brugertilfredshedsundersøgelser på området. 

89



Ydelse: specialpladser (specialbørnehaver og 

specialklubber) 


Budgetterede specialpladser er beregnet på tværs af bevillingerne Dagtilbud special og Fritidshjem og klubber special. 

Udgifterne til ydelsen er anført på (ydelsens andel i parentes): 

Bevillingsområde Dagtilbud special, efterspørgselsstyret 

Med følgende funktioner: 

5.25.17 – Særlige dagtilbud og særlige klubber (100 %) 

Bevillingsområde Fritidshjem og klubber special, efterspørgselsstyret 

Med følgende funktioner: 

3.22.05 – Skolefritidsordninger (100 %) 

5.25.10 - Fælles formål (100 %) 

5.25.14 - Integrerede institutioner (100 %) 

5.25.15 - Fritidshjem (100 %) 

5.25.16 – Klubber (100 %) 

Ydelsen indeholder en række forskellige dagpasningstilbud til børn og unge, som pga. betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk 

funktionsevne har særlige behov. 

Ifølge servicelovens § 16 er kommunen forpligtet til at sørge for særlige tilbud til børn med så betydelige og særlige handicaps, at 

deres behov ikke kan tilgodeses i almindelige daginstitutioner. Disse specialbørnehaver er kendetegnet ved, at der er højere personalenormeringer 

samt tilknyttet behandlerfunktion (fysio- og ergoterapi). Der er 8 

specialbørnehaver i Københavns Kommune. 

Ydelsen indeholder fra bevillingsområde Dagtilbud special fritids- og ungdomsklubtilbud for handicappede børn og unge. Der er i 

øjeblikket to klubtilbud til handicappede børn og unge. Det ene tilbud er Lavuk, en institution med tre forskellige tilbud, herunder 

et fritids- og ungdomsklubtilbud. Fritids- og ungdomsklubben drives efter servicelovens § 23-25. Handicappede fra 

Københavns Kommune har fortrinsret. 

Det andet fritids- og ungdomsklubtilbud er Absalon. Absalon er et tilbud for børn og unge med hørehandicap. Klubben har to tilbud 

– et for unge mellem 18 og 30 år, og et for unge mellem 12 og 17 år. Klubben drives efter servicelovens § 23-25. 

Ydelsen fra bevillingsområde Fritidshjem og klubber special indeholder Specialfritidshjem/KKFO og specialklubtilbud, som er pædagogiske 

pasningstilbud uden for skoletiden til børn og unge med særlige behov. 

Der er i Københavns Kommune specialfritidstilbud til følgende elevgrupper: Elever med generelle indlæringsvanskeligheder, elever 

med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder, elever med vidtgående specifikke vanskeligheder (ADHD el. lign.), elever med 

gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme el. Aspergers syndrom), bevægelseshæmmede elever samt elever med hørenedsættelse 

(se øverst). 

Det er karakteristisk for de fleste specialfritidshjem/KKFO’er, at eleverne under særlige omstændigheder kan blive indtil det fyldte 

25. år, hvorfor der er etableret få særlige klubtilbud. Specialklubpladser er tilknyttet en specialskole eller specialklasserække. 

økonomi 

Pris 

90 


Specialplads 263.821



mængde/antal 

Målgruppen for ydelsen er børn i 0-7 års alderen som pga. handicap, sygdom eller psykosociale vanskeligheder har særlige behov, 

samt handicappede børn og unge i alderen indtil 18 år. For institutionen Lavuk gælder, at der kan være unge i målgruppen i alderen 

18 til 25 år. For institutionen Absalon er målgruppen døve børn og unge i alderen 12 til 17 år, og 18 til 30 år. 

Målgruppen for specialfritidshjem/KKFO samt specialklubtilbud er børn og unge i alderen 6 – 18 år. Der er benyttet normerede 

helårspladser i nedenstående tabel. 


Specialpladser, Dagtilbud special 225 helårspladser 

Specialpladser, Fritidshjem og klubber special 656 helårspladser 

i alt 818 helårspladser 

Prioritering 











Der er ikke udarbejdet 6-by nøgletal for specialområdet. 


Der er gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse på området i henhold til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning 

(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 291/2004). Brugerundersøgelse vurderede status på 5 af de 12 kvalitetsmål (der sigter mod 

80 pct. tilfredshed blandt brugerne) opstillet i sektorplanen på handicapområdet. 

Undersøgelsen blev gennemført ved brug af spørgeskemaer og interviews. Resultaterne viste blandt andet, at 79 pct. af forældrene 

til børn i kommunens basisgrupper og specialebørnehaver syntes, at det tilbud, deres børn modtager er relevant og interessant. 

91



Ydelse: normalundervisning 

(børnehaveklasse – 10. klasse) 


Ydelsen normalundervisning omfatter en række lovpligtige undervisningstilbud til børn og unge fra børnehaveklasse til og med 

10. klassetrin indenfor normalområdet, herunder den almindelige specialundervisning og hospitalsundervisning. Folkeskolen 

omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse med dertilhørende almindelig specialundervisning. 

Et barn har krav på at blive indskrevet i den distriktsskole, som hører til bopælens adresse. Der er 57 distriktsskoler i 

København. Forældrene kan vælge en anden skole til barnet end distriktsskolen, hvis der er plads på skolen. Den enkelte skole 

har sin egen hjemmeside på internettet og kan findes via kommunens hjemmeside. 

I folkeskolen får barnet mulighed for at udvikle alle sine kompetencer. I et samspil tager lærer og elev stilling til hvilke aktiviteter, 

der kan føre barnet videre i dets udvikling. Det indebærer udvikling af faglige kompetencer, herunder kundskaber og færdigheder 

i de enkelte fag. I arbejdet med tværgående emner og problemstillinger skal barnet lære at bruge de enkelte fags tilgange og 

metoder tilpasset den aktuelle problemstilling. I ydelsen er inkluderet pulje- og projektmidler på de nedenfor nævnte funktioner, 

eksempelvis er Faglighed for Alle midlerne inkluderet i ydelsesprisen. 

Ydelsen omfatter endvidere IT-opgaver, der varetages af Center for Informatik. 

Målgruppen er børn i skolealderen i Københavns kommune, der modtager normalundervisning efter Folkeskoleloven. 


3.22.01.1 Folkeskoler – 91,4 % 

økonomi 

Pris 

92 


Normalskoleundervisning: Børnehaveklasse til 9. klasse 66.030 

Gennemsnitsprisen for normalundervisning er beregnet på baggrund af de samlede budgetterede udgifter på funktion 3.22.01.1 

Folkeskoler. Der er set bort fra udgifter til særlige aktiviteter der er konteret på det almene undervisningsområdet men ikke 

indgår i den almene undervisning. Der er korrigeret for køb og salg af undervisning i andre kommuner, enkeltintegration og 

praktisk medhjælp, specialklasser og specialskoler og modtagelsesklasser. Korrektionen betyder, at gennemsnitsprisen svarer til 

omkostningen ved at undervise et barn uden individuelle ekstraordinære tilbud. 

mængde/antal 

Målgruppen er børn i Københavns Kommune, som modtager normalundervisning efter Folkeskoleloven. 

Ydelse mængde 

Normalundervisning: Børnehaveklasse til 9. klasse 30.493 

Mængden i budgetforslaget er det samlede forventede antal elever i normalundervisningen i børnehaveklasser – 9. klasse i 2008. 

I det vedtagne budget vil mængden blive reguleret med demografi.



Prioritering 

Ydelserne på undervisningsområdet i 2009 kan ikke sammenlignes med ydelserne i 2008, hvorfor det ikke er muligt at beregne 

ændringer i enhedsprisen som følge af ændringer fra vedtaget budget 2008. 

i alt ny enhedspris i budgetforslag 2009 (2009 pl) PRIS I BUDGETFORSLAG 66.030 kr. 





antallet af elever i folkeskolen 

35000 

30000 

25000 

20000 

15000 

10000 

5000 

0 

København 

Gn.snit 

Århus 

Odense 

Aalborg 

Esbjerg 

Randers 

2007 

2008 

2009 

93



Klassekvotient 1 

94 

22 

21,5 

21 

20,5 

20 

19,5 

19 

18,5 

18 

København 

Gn.snit 

Århus 

Odense 

1. Klassekvotient for 2008/09 opgøres i september 2008 

undervisningstimer pr. elev 1 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

København 

Gn.snit 

Århus 

Odense 

Aalborg 

Aalborg 

Esbjerg 

Esbjerg 

Randers 

Randers 

1. Børne- og Ungdomsforvaltningen har skiftet budgettildelingsmodel, hvorfor der ikke kan opgøres antal undervisningstimer pr. elev senere end 

2007, som kan sammenlignes med de øvrige byer. Budgettet udmeldes nu via elevtalsafhængige nøgletal, og ikke via ressourceforbrug i tid. 

2007 

2008 

2007



andel to-sprogede elever 1 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

København 

Gn.snit 

Århus 

Odense 

Aalborg 

Esbjerg 

1. Andel to-sprogede elever for skoleåret 2008/09 opgøres i september 2008 

Randers 

2007 

2008 

95



samlet oversigt over 6-by nøgletal 

96 

aktivitetsoplysninger 

i 2009 priser 

2007 

København 

2008 

København 

2009 

København 

2007 

gn.snit 

5-by 

2007 

århus 

2007 

odense 

2007 

aalborg 

2007 

esbjerg 

2007 

randers 

Antal elever 

i Folke skolen 

(børnehaveklasse 

- 

10. klasse) 31.363 31.475 31.489 18.686 30.356 18.550 20.151 14.298 10.073 

NDU – 

enhedsudgift 

pr. elev 63.497 71.567 69.973 52.379 50.827 53.606 51.799 54.825 50.838 

Klasse- 

kvotient 21,2 21.6 ** 20,3 21,3 20 20,5 19,5 20,4 

Undervis- 

ningstimer 

pr. elev 63,7 * * 55 54,7 54,7 52,1 62,8 50,3 

Privatskole- 

frekvens 24,9 25,2 ** 11,7 12 14,3 9,4 7,2 15,5 

Andel 

to-sprogede 

elever 32,3 29,2 ** 12,8 18,3 18,4 10,1 11,0 6,1 

*Børne- og Ungdomsforvaltningen har skiftet budgettildelingsmodel, hvorfor der ikke kan opgøres antal undervisningstimer pr. elev senere end 

2007, som kan sammenlignes med de øvrige byer. Budgettet udmeldes nu via elevtalsafhængige nøgletal, og ikke via ressourceforbrug i tid. Der 

kan tilsvarende ikke længere sker en ressourceudmelding på baggrund af lærerposter. 

**Klassekvotient, privatskolefrekvens og andel to-sprogede elever kan først opgøres for skoleåret 2008/2009 i september 2008. 

NDU for Københavns Kommune er beregnet på baggrund af budgettet på funktion 3.22.01 i hvert budgetår, divideret med antallet 

af elever på normalområdet (børnehaveklasser, 1-10 klasse, modtagelsesklasser og specialklasser). Tallene for de øvrige 5 byer 

er fremskrevet fra 2007 til 2009. Beregningsforudsætningerne mellem byerne kan ikke sammenlignes som følge af forskellige 

opgørelsesmetoder. NDU for København ligger især højere end de øvrige 6-byer som følge af, at andelen af tosprogede elever, 

undervisningstimer pr. elev der ligger over lovens minimum og et højere lønniveau.



Ydelse: bidrag til statslige og private skoler 


Ydelsen dækker over det tilskud, som Børne- og Ungdomsforvaltningen er forpligtiget til at yde til privatskolerne og er et kommunalt 

bidrag til almindelig undervisning på statslige og private skoler. Kommunens bidrag fastsættes på de årlige finanslove som 

en andel af statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev. 


3.22.10.1 Bidrag til statslige og private skoler – 100 %. 

økonomi 

Pris 


Bidrag til Statslige og private skoler 31.616 

Prisen er beregnet på baggrund af de samlede budgetterede udgifter på funktion 3.22.10.1 Bidrag til statslige og private skoler på 

i alt 339,8 mio. kr. og en forventet mængde i 2008 på 10.749 elever. 

mængde/antal 


Bidrag til Statslige og private skoler 10.749 

Prioritering 

enhedspris i budgetforslag 2009 PRIS I BUDGETFORSLAG 31.616 



Ydelserne på undervisningsområdet i 2009 kan ikke sammenlignes med ydelserne i 2008, hvorfor det ikke er muligt at beregne 

ændringer i enhedsprisen som følge af ændringer fra vedtaget budget 2008. 

97





Privatskolefrekvens 1 

98 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

København 

Gn.snit 

Århus 

Odense 

Aalborg 

1. Privatskolefrekvens for skoleåret 2008/09 opgøres i september 2008 

Esbjerg 

Randers 

De seneste 6-by nøgletal er fra 2007. 

I København gik ca. 25 pct. af eleverne i 2007/2008 i privatskoler, mens gennemsnittet for de øvrige fem byer er væsentligt lavere. 


Der foreligger ingen brugertilfredshedsundersøgelser på området. 

2007 

2008



Ydelse: specialskoler og specialklasser 


Ydelsen omfatter den segregerede niveau 2 og 3 specialundervisning på københavnske specialskoler og specialklasser. Tildelingen 

til specialundervisning sker efter konkret individuel vurdering af borgerens (barnets) behov for specialundervisning. 

Specialundervisningen tildeles i henhold Folkeskolelovens § 20 stk. 2. 

Niveau 3-tilbud er til elever med behov for vidtgående specialundervisning., som bl.a. omfatter elever med massive og vedholdende 

læse/stavevanskeligheder, bevægelseshæmmede elever, elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder, elever 

med vidtgående specifikke indlæringsvanskeligheder (ADHD el. lign.), elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme 

el. Aspergers syndrom), elever med vidtgående tale- og sprogvanskeligheder, elever med vidtgående hørevanskeligheder. 

Til elever med særlige behov findes niveau 2-tilbud i form af indskolingsklasser, observationsgrupper og skolegrupper. Desuden 

er der etableret specialklasserækker eller specialskoler til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. 


3.22.01.1 Folkeskoler (3,5 %) 

3.22.07.1 Specialundervisning i regionale tilbud (102,1 %) 

3.22.08.1 Kommunale specialskoler (75,6 %) 

Der er i beregningerne taget udgangspunkt i, at opstille det serviceniveau som borgeren få på området. Prisen er derfor beregnet 

på baggrund af de udmeldte bevillinger til specialundervisning på både det almene folkeskoleområde og specialskoleområdet. 

På det almene folkeskoleområdet er medregnet budget til skolernes niveau 2 og 3 specialundervisning på funktion 3.22.01.1. På 

specialundervisningsområdet er medregnet budget til 3.22.07.1 specialundervisning i regionale tilbud og 3.22.08.1 Kommunale 

specialskoler. 

Der er i beregningerne set bort fra budget til køb og salg af pladser i andre kommuner (3.22.08.1) og i andre regioner 

(3.22.07.1), da køb og salg af pladser ikke er udtryk for serviceniveauet i Københavns Kommune. Der er heller ikke medtaget 

budget til Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning på funktion 3.22.04.1 og befordring på funktion 3.22.06.1. 

Københavns Kommune er netto sælger af pladser til andre regioner. Det betyder, at indtægten, som indgår i budgettet ikke er 

medtaget. Specialundervisning i regionale tilbud er derfor alene beregnet på baggrund af udgiftsbudgettet svarende til 102,1 % af 

budgettet inklusiv indtægter. 

økonomi 

Pris 


Specialundervisning 221.494 

mængde/antal 


Specialundervisning 1561 

99



Mængden dækker over det samlede forventede antal elever på specialskoler og i specialklasser på de københavnske skoler i 

2009. Der er i opgørelsen af elever ikke taget hensyn til dels den demografiske stigning, samt til antallet af købte pladser i regioner 

og kommuner. Børne- og Ungdomsforvaltningen har oplevet en stigning i antallet af elever på specialområdet. Da alle pladser 

på egne skoler har en belægning på omkring 100 pct. bliver der derfor dels købt ekstra kapacitet i andre regioner og kommuner 

til at kunne dække stigningen og dels solgt færre egne pladser til elever fra andre kommuner. Køb og salg af pladser er ikke med 

i opgørelsen af enhedsprisen. 

Prioritering 

Ydelsen kan ikke sammenlignes med ydelserne i 2008, hvorfor det ikke er muligt at beregne ændringer i enhedsprisen som følge 

af ændringer fra vedtaget budget 2008. 

100 

i alt ny enhedspris i budgetforslag 2009 (2009 pl) PRIS I BUDGETFORSLAG 221.494 kr. 


enhedspris i vedtaget budget 2009 Pris i vedtaget budget 2009 opdateres oktober 2008 



Der er ingen nøgletal på området 


Der er ingen undersøgelser på området.


sundheds- og omsorgsudvalget 

sundheds- og omsorgsudvalgets ydelser: 

Ydelse: Sundhedscentre 

Ydelse: Genoptræning 

Ydelse: Medfinansiering af sundhedsvæsenet 

Ydelse: Hjælpemidler 

Ydelse: Plejeboliger 

Ydelse: Hjemmepleje og sygepleje 

Ydelse: Dagområdet 

Ydelse: Madservice med udbringning 

Ydelse: Uddannelse 

generelle supplerende oplysninger 

nøgletal: 

Herunder ses nøgletal for antallet og nettodriftsudgifterne for 65+ årige. 

Overordnede nøgletal for ældreområdet 

aktivitetsoplysninger mv. bf2009 b2008 r2007 b2007 

Antal 65+ årige 54.875 54.657 54.882 55.786 

enhedsomkostninger (2009 Pl) bf2009 b2008 r2007 b2007 

nettodriftsudgift pr. 65+ årig 1 70.458 71.098 72.060 69.989 

1. Nettodriftsudgifterne pr. 65+ årig er den samlede ramme til bevillingerne: pleje, service og boliger for ældre, rammebelagt drift 

og efterspørgselsstyret service for vedtaget budget 2007, regnskab 2007, vedtaget budget 2008 og budgetforslag 2009 fordelt på 

antallet af 65+ årige. 

101



Ydelse: sundhedscentre 


Tilbuddene på de lokale sundhedscentre omfatter fysisk træning, kostvejledning, rygestop, undervisning i sygdom og etablering af 

netværk. Målgruppen er borgere i pågældende lokalområde med kroniske sygdomme, f.eks. kronisk obstruktiv lungesygdom, type 2 

diabetes, hjertesvigt, hjerteiskæmi samt borgere med fald-balanceproblemer. På Sundhedscenter Nørrebro er der endvidere særligt 

fokus på at udvikle tilbud til borgere med anden etnisk baggrund. Desuden vil Sundhedscenter Nørrebro fungere som modelprojekt 

for udvikling af borgerrettede forebyggelsestilbud for alle sundhedscentrene. Fra den 1. maj 2008 vil der på sundhedscentrene være 

et tilbud om motions- og kostvejledning på sundhedscentrene til borgere med risiko for at udvikle livsstilssygdom. 

Tilbuddene på det specialiserede bydækkende Sundhedscenter for Kræftramte omfatter fysisk træning, kostvejledning, rygestop, 

undervisning i sygdom og etablering af netværk. Målgruppen er i første omgang borgere med brystkræft, lungekræft og mavetarmkræft. 

Udgiftsniveauet påvirkes af følgende parametre: 

• Henvisning til sundhedscentrene sker fra praktiserende læger, praktiserende speciallæger eller hospitaler på baggrund af 

faste visitationskriterier. Kommunen kan i et vist omfang påvirke antallet af henviste borgere igennem en revurdering af 

visitationskriterierne. 

• Kommunen har endvidere generelt mulighed for at regulere, hvorvidt tilbuddene på sundhedscentrene skal tilbydes individuelt 

eller på hold. 

Udgifterne til ydelsen er anført på følgende bevilling og funktion: 

Bevilling: Sundhed, rammebelagt drift 

4.62.88.1 Sundhedsfremme og forebyggelse (22,1%) 

øKonomi 

Pris 

102 


Sundhedscentre 9.996 

Enhedsprisen angiver den gennemsnitlige pris pr. patientforløb på et af nedenstående sundhedscentre: 

Lokale sundhedscentre for borgere med kronisk sygdom 

• Sundhedscenter Østerbro 

• Sundhedscenter Nørrebro 

• Sundhedscenter Amager (åbner ultimo 2008) 

Specialiseret bydækkende sundhedscenter 

• Sundhedscenter for Kræftramte 

mængde/antal 


Sundhedscentre 2.500 

Mængden angiver det forventede antal patientforløb på sundhedscentrene i 2009.



Prioritering 

enhedspris i vedtaget budget 2008 (2009 pl) 8.594 

Udvidelser af sundhedscentre 1.402 

enhedspris i budgetforslag 2009 9.996 


nøgletal 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har følgende forventninger til antal gennemførte patientforløb i 2009. 

forventede antal gennemførte patientforløb i 2009 

Sundhedscenter Østerbro 500 

Sundhedscenter Nørrebro 500 

Sundhedscenter Amager 500 

Sundhedscenter for Kræftramte 1.000 

103



Ydelse: genoptræning 


Ydelsen retter sig mod to overordnede målgrupper: 

• borgere, der efter sygehusbehandling har et lægefagligt begrundet behov for ambulant genoptræning som følge af midlertidigt 

funktionstab. 

• borgere, der har behov for genoptræning efter sygdom eller hændelse, der ikke har medført sygehusindlæggelse 

genoptræning efter sygehusindlæggelse: 

I sager hvor der skal foregå genoptræning efter en sygehusindlæggelse, udarbejder sygehuset en genoptræningsplan til borgeren, 

som derefter er berettiget til ambulant genoptræning på sygehus eller i kommunalt regi. 

Såfremt genoptræningen er specialiseret, dvs. kræver adgang til særligt udstyr eller assistance fra speciallæger mv., skal genoptræningen 

foregå på sygehus. Kommunerne varetager al anden genoptræning efter udskrivelse fra sygehus. Sundheds- og 

Omsorgsudvalget finansierer genoptræningen fuldt ud, uanset typen af genoptræning, og hvor den finder sted. 


104 

• Kommunens styringsmuligheder vedr. ambulant genoptræning er relativt begrænsede, da det er en lægelig vurdering, hvorvidt 

der skal udarbejdes en genoptræningsplan, herunder om ydelsen er specialiseret eller almen. 

• Sundhedsaftaler mellem region og kommunen fastlægger omfang og karakter af den specialiserede ambulante genoptræningsindsats. 

genoptræning uden forudgående sygehusindlæggelse: 

I sager hvor der er behov for genoptræning efter sygdom eller hændelse, der ikke har medført sygehusindlæggelse, sker tildelingen 

af træningsydelser efter en konkret individuel vurdering af borgerens behov, motivation og ressourcer for at gennemføre en 

træningsindsats. I samarbejde med borgeren fastsættes et realistisk mål for træningsindsatsen. For den raskere del af målgruppen 

kan træningsindsatsen bestå af forholdsvis få individuelle ydelser efterfulgt af mange holdydelser. For den svagere del af målgruppen, 

der f.eks. trænes i eget hjem, vil der udelukkende være tale om individuelle ydelser. Som hovedregel afsluttes indsatsen, når 

målet er nået. 


• Antallet af borgere, der visiteres til træning, har direkte indflydelse på udgiftsniveauet. 

• Fastsættelsen af målgrupperne for træning påvirker udgiftsniveauet. Den svageste del af borgerne har behov for mange 

individuelle ydelser, mens holdydelser i højere grad kan anvendes til den friskere del af målgruppen. Ved at justere på målgruppen 

og dermed på fordelingen af hold- og individuelle ydelser kan udgiftsniveauet påvirkes. 

• Organiseringen af træningsindsatsen påvirker direkte udgiftsniveauet. De ydelser, der leveres individuelt fx i borgerens 

hjem, er dyrere, end de ydelser der leveres f.eks. på et træningscenter. Ved at justere på antallet af ydelser i hjemmet kan 

udgiftsniveauet påvirkes om vendt ved vi, at ydelser i hjemmet kan påvirke det endelige resultat i positiv retning. 

Udgifterne til ydelsen er anført på følgende bevillinger og funktioner: 


4.62.82.1 Genoptræning-/vedligeholdelse 

4.62.88.1 Sundhedsfremme og forebyggelse (13,1%) 

6.45.51.1 Administration (47,3%) 

Bevilling: Pleje, service og boliger for ældre, efterspørgselsstyret service 

4.62.82.1 Genoptræning-/vedligeholdelse



økonomi 

Pris 


Genoptræning efter sygehusindlæggelse 6.614 

Genoptræning uden forudgående sygehusindlæggelse 19.970 

Rygtræning 7.071 

mængde/antal 


Genoptræning efter sygehusindlæggelse 11.000 

Genoptræning uden forudgående sygehusindlæggelse 2.043 

Rygtræning 2.100 

genoptræning efter sygehusindlæggelse: 

Mængden er opgjort på baggrund af genoptræningsaktiviteten i 2007 og tillagt forventet vækst. Foruden genoptræning af borgere 

i Københavns Kommune omfatter mængden en række borgere fra Tårnby og Dragør kommuner. Disse kommuner har indgået 

kontrakt med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vedrørende genoptræning af særligt kompetencekrævende patientgrupper. 

genoptræning uden forudgående sygehusindlæggelse: 

Mængden vedr. træningscentre er fire procent af det forventede antal hjemmeboende 65+ årige i 2009. 

rygtræning: 

Mængden vedr. rygtræning angiver det forventede antal patientforløb på Sundhedscenteret Hans Knudsens Plads. 

Prioritering: genoptræning efter sygehusindlæggelse 


Udvidelse på genoptræningsområdet 174 

Tekniske korrektioner -808 


105



Prioritering: genoptræning uden forudgående sygehusindlæggelse 

106 


Øget normering på rehabilitering -1.211 



Prioritering: rygtræning 


Tekniske korrektioner -1.226 



genoptræning efter sygehusindlæggelse: nøgletal 

Nedenstående figur viser den gennemsnitlige udgift pr. indbygger til genoptræning efter sygehusindlæggelse i Københavns 

Kommune og de øvrige fem byer i 6-by samarbejdet. I 2009 er den gennemsnitlige udgift til genoptræning efter sygehusindlæggelse 

132 kr. pr. indbygger i København. 

udgifter til genoptræning efter sygehusindlæggelse pr. indbygger (kr.) 

150 

100 

50 

0 

134 132132 

82 

37 

98 

København 5-by gns. Århus Odense Aalborg Esbjerg Randers 

99 

2007 2008 2009 

93



Ydelse: medfinansiering af sundhedsvæsenet 


Ifølge lov om regionernes finansiering har kommunerne siden 1. januar 2007 medfinansieret ca. 20 procent af udgifterne på sundhedsområdet, 

mens resten er finansieret af staten. Den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet består dels af et grundbidrag 

pr. borger i kommunen, dels et aktivitetsbestemt bidrag, som afhænger af borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet. 

Da grundbidraget ved lov skal budgetlægges som finanspost, er der ikke udarbejdet ydelseskatalog for denne ydelse. 

Det aktivitetsbestemte bidrag omfatter behandling på sygehus (stationært og ambulant), dele af sygesikringsydelserne samt genoptræning 

under indlæggelse. 


• Generelt har kommunerne relativt begrænsede muligheder for direkte at påvirke udgiftsniveauet. Dette skyldes grundlæggende, 

at alle henvisninger til behandling i sygehusregi sker i betydeligt omfang via praktiserende læger. 

• Som følge af den kommunale medfinansiering vil kommuner, der gennem en effektiv forebyggelses- og plejeindsats nedsætter 

behovet for sygehusbehandling, kunne reducere udgifterne til borgernes sygehusindlæggelser. 

Udgifterne til ydelsen er anført på følgende bevilling og funktioner: 


4.62.81.1 Medfinansiering af sundhedsvæsenet 

4.62.90.1 Andre Sundhedsudgifter (6,1%) 

øKonomi 

Pris 


Behandling på sygehus stationært og ambulant 741 

Sygesikring 22 

Genoptræning under indlæggelse 4.381 

mængde/antal 


Behandling på sygehus stationært og ambulant 1.000.000 

Sygesikring 7.200.000 

Genoptræning under indlæggelse 6.000 

Mængden af stationære og ambulante behandlinger på sygehus, sygesikring og genoptræning under indlæggelse er estimeret på 

baggrund af aktivitetsdata for 1. kvartal 2008 fra Sundhedsstyrelsens informations- og afregningssystem eSundhed og korrigeret 

for forventede ændringer i aktivitetsniveauet. Da opgaverne er komplekse og kun har været varetaget af kommunen siden 2007, 

er mængderne dog behæftet med en vis usikkerhed. 

107



Prioritering: behandling på sygehus stationært og ambulant 

108 


Tekniske korrektioner 9 

enhedspris i budgetforslag 2009 741 

Prioritering: sygesikring 



enhedspris i budgetforslag 2009 22 

Prioritering: genoptræning under indlæggelse 





nøgletal 

medfinansiering af sundhedsvæsenet: nøgletal 

Nedenstående figur viser de gennemsnitlige udgifter pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet (alle ovennævnte ydelser) 

i Københavns Kommune og de øvrige fem byer i 6-by samarbejdet. I 2009 er de gennemsnitlige udgifter hertil kr. 1.797 pr. 

indbygger i København. 

udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet pr. indbygger (kr.) 

2.000 

1.900 

1.800 

1.700 

1.600 

1.500 

1.754 1.741 

1.797 

1.723 

1.761 

1.657 


1.597 

2007 2008 2009 

1.846 

1.752



Ydelse: hjælpemidler 


Hjælpemiddelcentret rådgiver borgere og sagsbehandlere om lovgivningen vedrørende hjælpemidler samt om valg og tilpasning 

af tekniske hjælpemidler. Herudover varetages kommunens indkøbsaftaler for såvel kropsbårne som tekniske hjælpemidler. 

Hjælpemiddelcentret udfører endvidere boligindretninger og leverer og servicerer tekniske hjælpemidler, der bevilges af kommunens 

Handicapcentre og Pensions- og omsorgskontorer. 

Hjælpemiddelcentrets ydelser retter sig mod alle hjælpemiddelbrugere i Københavns Kommune. Driftsudgifter vedr. levering af 

tekniske hjælpemidler og boligindretninger dækkes af intern afregning med de bevilgende P/O-kontorer og handicapcentre og 

indgår således i ydelsen under henholdsvis Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen. Udskrivningsbetingede 

hjælpemidler og høreapparater fra audiologisk afdeling rekvireres af hospitalerne. 

Center for døve modtager tilskud til en ældrevejleder. Ældrevejlederen opsøger mindst en gang årligt de ældre døve i kommunen. 

Derudover yder kommunen støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 

i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og dermed lette den daglige tilværelse. 


• Hjælpemiddelcentrets aktivitet er direkte afhængig af det budget, de bevilgende myndigheder har til hjælpemidler i forhold 

til borgerne. 

• Tilskuddet til ældrevejlederen kan justeres. 

• Tildelingen af hjælpemidler er reguleret af serviceloven som foreskriver, at der skal tilbydes det bedste og billigste. 

• Serviceniveauet vedr. hjælpemidler kan ændres ved at ændre visitationskriterierne i opad- eller nedadgående retning, 

hvorved udgiftsniveauet vil blive påvirket. 

• Den stadige udvikling af elektroniske hjælpemidler skaber nye behov og dermed stigende udgifter. Eksempelvis stiger 

udgifterne til tilskud til høreapparater fra privat leverandør og udgifterne til diabeteshjælpemidler stiger som følge af, at 

der kommer flere diabetes 2 patienter. 

Udgifterne til ydelsen er anført på følgende bevillinger og funktioner: 

Bevilling: Pleje, service og boliger for ældre, rammebelagt drift 

5.32.35.1 Hjælpemidler mv. (95,3%) 

5.35.40.1 Rådgivningsinstitutioner 



5.32.37.1 Plejevederlag til pasning af døende 

5.35.40.1 Rådgivningsinstitutioner 

109



økonomi 

Pris 

110 


Hjælpemidler (Myndighedsfunktion) 6.378 

Visitation til hjælpemidler 889 

Hjælpemidler (Hjælpemiddelcenter) 36.273.000 

Hjælpemiddelcenter – drift 16.830.000 

Center for døve 275.000 

Enhedsprisen til hjælpemidler (myndighedsfunktion) og visitation til hjælpemidler angiver prisen pr. modtager visiteret af et P/Okontor. 

Enhedsprisen for Hjælpemiddelcenterets hjælpemidler (høreapparater) og drift og tilskuddet til Centeret for Døve angiver 

den samlede budgetramme til de pågældende ydelser. 

mængde/antal 


Hjælpemidler (myndighedsfunktion) 14.000 

Visitation til hjælpemidler 14.000 

Hjælpemidler (Hjælpemiddelcenter) 1 

Hjælpemiddelcenter – drift 1 

Center for døve 1 

Målgruppen omfatter alle hjælpemiddelbrugere i Københavns Kommune. Mængdeangivelsen vedr. hjælpemidler svarer til det budgetterede 

antal af modtagere af hjælpemidler i 2009, der er visiteret af P/O-kontorerne. Mængderne vedr. Hjælpemiddelcenteret 

og Centeret for Døve opgøres imidlertid til 1, da enhedsprisen svarer til den samlede budgetramme. 

Prioritering 

budgetramme i vedtaget budget 2008 (2009 pl) 154.583.826 

Tekniske korrektioner 529.174 

budgetramme i budgetforslag 2009 155.113.000




nøgletal: 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tildeler hjælpemidler til hjemmeboende borgere, plejehjemsbeboere, københavnere bosiddende 

i andre kommuner samt til patienter, der udskrives via H:S. 

hjælpemidler (myndighedsfunktion): nøgletal 

aktivitetsoplysninger mv bf2009 b2008 r2007 b2007 

Antal modtagere af hjælpemidler 14.000 14.000 14.472 14.213 

enhedsomkostninger (kr.) (2009 Pl) bf2009 b2008 r2007 b2007 

udgifter til hjælpemidler pr. modtager 1 6.378 6.568 7.933 6.696 

1. Enhedsomkostninger er opgjort eksklusiv udgifter til plejehjemsbeboere, københavnere bosiddende i udenbys kommuner samt 

udgifter relateret til H:S patienter. 

111



Ydelse: Plejeboliger 


Ydelsesindholdet er beskrevet i forhold til de enkelte plejeboligtyper, da disse hver især er tilpasset i forhold til særlige behov i 

målgruppen af borgere. 

Plejeboliger: Målrettet borgere, som oplever omfattende og/eller tiltagende svækkelse og er afhængige af hjælp hele døgnet. 

Demensboliger: Målgruppen består af borgere, som har en diagnosticeret demenslidelse af en sådan karakter, at et tilbud på et 

almindeligt plejehjem ikke vil sikre borgerens behov for trygge og overskuelige rammer samt støtte til at bevare personlig identitet 

og til at mestre hverdagslivet. 

Midlertidige døgnpladser til borgere med demens tilbydes borgere, hvis deres pårørende har behov for aflastning, eller hvis der 

er behov for en vurdering af det fremtidige botilbud. Borgerne kan være i en akut såvel som en afklaret fase, hvilket betyder, at 

de ikke behøver at være udredt og diagnosticeret. 

Særlige demensboliger: De særlige demensboliger er rettet mod borgere med hhv. frontotemporal demens eller Chorea 

Huntington. 

Rehabiliteringspladser: Målgruppen for rehabiliteringspladser er borgere med behov for rehabilitering under et midlertidigt ophold. 

Borgerne har på baggrund af et fald i funktionsevne behov for omsorg, pleje, genoptræning eller vurdering af funktionsevne med 

henblik på tildeling af hjælp i hjemmet, boligændringer eller evt. boligskift. 

Beskyttede boliger: Målgruppen for beskyttede boliger er borgere med kroniske lidelser, der skaber uforudsigelige, men tilbagevendende 

behov for hjælp. Borgere, som godkendes til beskyttet bolig, er i stand til at tage vare på egne fysiske, psykiske og sociale 

behov, herunder at bede om yderligere hjælp, såfremt det viser sig nødvendigt. 

Palliative pladser: Målgruppen til de midlertidige pladser for alvorligt syge og døende er borgere, som på grund af uhelbredelig 

sygdom med begrænset livsudsigt har behov for palliativ pleje og behandling, der ikke fuldt ud kan tilgodeses i hjemmet eller på 

et hospital. 

IRP – institutionen for respirationspatienter: IRP er en specialinstitution for borgere, der er afhængige af respirator eller på anden 

måde har brug for professionel assistance i forhold til deres respirationshandicap. 

Køb og salg af pladser: Køb og salg af pladser er tæt knyttet til lovgivningen om frit valg, som har medført, at borgere som er visiteret 

til ældre- eller plejebolig, frit kan vælge i hvilken kommune og på hvilken institution, de ønsker at bo. Målgruppen for køb 

og salg af pladser er som hovedregel borgere over 65 år, som er visiteret til en pleje- eller ældrebolig. Kategorierne køb og salg 

af plejeboligpladser mv. omfatter flere forskellige boligtyper, herunder almindelige plejehjemspladser, beskyttede boliger, beskyttede 

boliger plejehjemslignende, aflastningspladser, daghjem og dagcentre mv. Køb og salg af almene ældreboligpladser adskiller sig 

fra de øvrige områder, idet der kun afregnes for den faktiske hjemmepleje, hjælpemidler mv., som borgeren modtager, mens der 

for de øvrige boligtyper typisk afregnes med bestemte takster pr. dag. 


112 

• Københavns Kommune har ca. 4.000 plejeboliger, hvilket sikrer en høj dækningsgrad sammenlignet med andre kommuner. 

Ved at øge eller sænke dækningsgraden kan udgifterne til plejeboliger øges eller sænkes. 

• Udgiftsbehovet pr. plejebolig afhænger bl.a. at det tilknyttede plejetilbud (serviceniveau). Dette varierer mellem de forskellige 

boligtyper. 

• For de almindelige plejeboliger er der vedtaget en fire-ugers garanti. Opfyldelse af garantien gør det nødvendigt at have et 

minimum af boliger til rådighed. Ved at justere garantien kan behovet for boliger mindskes eller øges. 

Plejeboligerne tildeles et kapacitetsbudget til administrative opgaver og visse ejendomsopgaver. Dette budget er delvis 

uafhængigt af antallet af plejeboliger i bebyggelsen. Hvis bebyggelserne kører samdrift i form af f.eks. administrative fællesskaber 

vil udgiftsniveauet kunne sænkes. 

• Justeringer i antallet af plejeboliger (ud over den demografiske tilpasning) vil have afledte effekter på hjemmeplejen. 

I forhold til køb og salg af pladser, kan borgere visiteret til en ældre- eller plejebolig frit vælge, hvor de ønsker at bo. Som følge 

heraf er Københavns Kommunes prioriteringsmuligheder i forhold til køb og salg af pladser stærkt begrænsede. I praksis kan 

kommunen hverken styre aktiviteten eller serviceniveauet på området. Dertil kommer, at der ikke er fastsat en øvre grænse for 

de takster, kommunerne kan kræve af hinanden udover, at taksterne skal beregnes på baggrund af de faktiske udgifter.



Københavns Kommune har derfor ingen mulighed for at påvirke de priser, som andre kommuner kræver ved køb af ældre- eller 

plejeboliger. 



5.32.32.1 Pleje og omsorg mv. (58,6%) 

5.32.32.2 Pleje og omsorg mv. – refusion (50,0%) 

5.32.34.1 Plejehjem og beskyttede boliger 


øKonomi 

Pris - Plejeboliger 


Plejehjemsplads (almindelig) 2 378.485 

Demensplads 550.070 

Særlig demensplads 880.670 

Rehabilitering 455.384 

Beskyttet bolig 222.457 

Palliativ 651.113 

IRP 1.205.374 

Plejebolig (egen) 1 386.787 

Køb af plejeboliger 2 490.917 

Salg af plejeboliger -429.048 

Køb af ældreboliger 2 93.762 

Salg af ældreboliger -98.130 

Køb og salg af boliger (netto) 327.612 

1. Den gennemsnitlige pris for en plejeboligplads i Københavns Kommune er opgjort med udgangspunkt i den samlede nettodriftsramme til 

plejehjemsbudgettet fratrukket udgifter til dagtilbud på plejehjem. Der indgår således alle driftsomkostninger herunder ejendomsudgifter og 

puljemidler, der udmøntes i løbet af året. Enhedspriserne er opgjort som gennemsnitlige nettoenhedsomkostninger, det vil sige fratrukket alle 

takstbestemte indtægter fra borgerne. Enhedsomkostningen er dermed et estimat for kommunens gennemsnitsomkostninger forbundet med 

levering af de forskellige servicetilbud. 

113



mængde/antal - Plejeboliger 

114 


Plejehjemsplads (almindelig) 2 3.257 

Demensplads 215 

Særlig demens 32 

Rehabilitering 193 

Beskyttet bolig 316 

Palliativ 22 

IRP 11 

Plejeboliger (egne) i alt 4.046 

Køb af plejeboliger 2 569 

Salg af plejeboliger -182 

Køb af ældreboliger 2 439 

Salg af ældreboliger -123 

Køb og salg af boliger (netto) 702 

Plejeboliger (inkl. køb og salg) i alt 4.748 

Mængderne angiver de budgetterede antal boliger inden for de forskellige boligtyper. 

2. Som følge af ændringen i demografimodellen vedr. køb af pleje- og ældreboliger i andre kommuner, beregnes der et samlet serviceniveau for 

egne almindelige plejehjemspladser og købte pleje- og ældreboliger. Den gennemsnitlige enhedspris og mængde for den nye ydelse fremgår af 

nedenstående tabel:



Pris/mængde - gennemsnit af egne og købte pladser 

Ydelse enhedspris (kr.) mængde 

Plejehjemsplads (almindelig) 378.485 3.257 

Købt plejebolig 490.917 569 

Købt ældrebolig 93.762 439 

Gennemsnit af egne og købte pladser 364.161 4.265 

Prioritering - Plejeboliger 


Korrektion af husleje 1.472 

Ændring af refusionsordning vedr. særligt dyre enkeltsager 831 

Prioriteringsrum (DUT/KS) og internt lån vedr. sprinklere finansieres af beskyttet bolig planen -2.553 

Tekniske korrektioner 5.898 


Prioritering – Køb og salg af pladser 




115




nøgletal: 

Herunder ses opgørelser af forskellige nøgletal for plejeboligområdet. 

Plejeboliger (egne): nøgletal 

116 


Antal budgetterede plejeboliger 

til ældre 1 4.046 4.203 4.342 4.511 

Dækningsgraden på plejeboligområdet 

(for 65+ årige) 2 8,0% 8,4% 8,7% 8,8% 

Den maksimale ventetid på en plejebolig 4 uger 4 uger - 4 uger 

enhedsudgifter (kr.) (2009 Pl) bf2009 b2008 r2007 b2007 

Udgifter til plejeboligpladser 

pr. 65+ årig (kr.) 3 28.519 29.309 33.360 

30.758 

Udgiften pr. plejeboligplads (kr.) 3 386.787 381.139 421.662 380.369 

1. Antallet af pladser er reduceret som følge af den demografiske udvikling samt konvertering af pladser. Almindelige ældreboliger 

(pensionistboliger) er udeladt af denne opgørelse. 

2. I beregningerne af dækningsgraderne indgår de købte pladser i andre kommuner. 

3. Udgiften pr. plejeboligplads er i den nye budgetmodel opgjort med udgangspunkt i den samlede nettodriftsramme til plejehjemsbudgettet, 

fratrukket udgifter til dagtilbud på plejehjem. Der indgår således alle driftsomkostninger herunder ejendomsudgifter og puljemidler der 

udmøntes i løbet af året. 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er i færd med at ombygge nogle af plejehjemmene og som følge af dette reduceres antallet 

af boliger. Det sker i takt med ændringer i demografien. 

Enhedsudgifterne er steget fra 2007 til 2009. Stigningen i prisen skyldes primært reduktionen i antallet af boliger som følge af 

den demografiske udvikling og prioriteringsrum. 

I figuren herunder ses antallet af plejeboliger pr. 1.000 65+ årige i 2007-2009 opgjort i forbindelse med 6-by nøgletallene. For 

Københavns kommune er der 80 plejeboliger pr. 1.000 65+ årige i 2007, 77 i 2008 og 74 i 2009.



antal plejeboliger pr. 1.000 65+ årige 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

80 

77 

74 

56 

I figuren ses, at Københavns Kommune har flere plejeboliger pr. 1.000 65+ årige end de øvrige byer. 

Herunder ses udviklingen i køb og salg af plejeboligpladser i og til andre kommuner fra 2007 til 2009. 

Køb og salg af boliger (plejeboliger): nøgletal 

62 


Køb af plejeboligpladser i andre 

kommuner 569 578 651 579 

Salg af plejeboligpladser til andre 

kommuner 182 190 225 197 

Herunder vises aktivitetsoplysninger om køb og salg af pladser i og til andre kommuner sammenlignet med de øvrige 6-byer. 

Køb og salg af boliger (pleje- og ældreboliger): 6-by tal 2007 

53 


59 

2007 2008 2009 

København århus odense aalborg esbjerg randers 

Køb af pladser i andre kommuner -1.172 -237 -224 -85 -120 -98 

Salg af pladser til andre kommuner 370 234 139 59 83 99 

Forskel -802 -3 -85 -26 -37 1 

Københavns Kommune har et højt nettokøb af plejeboliger og ældreboliger. Københavns Kommune køber de fleste pladser i 

omegnskommunerne, som har højere takster end København. 


Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gennemførte en brugertilfredshedsundersøgelse i 2006 blandt 1.262 beboere i plejebolig 

(ekskl. demenscentre og IRP). Undersøgelsen viste, at 81 pct. af borgerne var tilfredse eller meget tilfredse med at bo på plejehjem/plejeboligenhed, 

jf. figuren nedenfor. I 2006 var 87 pct. af beboerne tilfredse eller meget tilfredse med at bo på plejehjem/ 

plejeboligenhed. 

60 

45 

117



tilfredshed med at bo på plejehjem/plejeboligenhed i alt, 2006 

14% 

Figuren nedenfor illustrerer den gennemsnitlige tilfredshed med en række centrale ydelser blandt beboere i plejebolig: 

gennemsnitlig tilfredshed med boligforhold, pleje, aktiviteter, personalet og maden blandt beboere i 

plejebolig, 2006 

118 

50% 

3% 2% 

Egen bolig 

Rengøring af egen bolig 

Personlig pleje 

Medicin, sårpleje mv. 

Daglige aktiviteter 

Tilbud om træning 

Personalet alt i alt 

Maden alt i alt 

31% 

Meget tilfreds 

Tilfreds 

Hverken tilfreds eller 

utilfreds 

Utilfreds 

Meget utilfreds 

3,85 

3,96 

3,99 

3,85 

4,07 

4,06 

4,08 

4,36 

1 2 3 4 5



Ydelse: hjemmepleje og sygepleje 


Tildelingen af hjælp sker efter en konkret individuel vurdering af borgerens behov for hjælp. Mængden af den enkelte ydelse 

afhænger derfor af borgernes aktuelle behov og kommunens kvalitetsstandarder. Personlig og praktisk hjælp tildeles i henhold til 

§ 83 og § 84 i lov om social service. Sygepleje tildeles i henhold til sundhedsloven. 

Målgrupperne for de enkelte ydelser er: 

Personlig hjælp: Målgruppen omfatter borgere, der midlertidigt eller varigt ikke selv kan varetage den personlige pleje. 

Praktisk hjælp, herunder tøjvask samt indkøbsordning: Målgruppen omfatter borgere, der midlertidig eller varigt ikke selv kan udføre 

nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. 

Sygepleje: Målgruppen omfatter borgere, der er henvist af læge eller visiteret til undersøgelse og behandling. Sygeplejen gives med 

henblik på at forebygge sygdom, fremme sundhed, og imødekomme behov for undersøgelse og behandling i forbindelse med sygdom 

og genoptræning. 


• Forkortede indlæggelsestider på hospitalerne, som forstærker behovet for kommunal hjemmepleje og hjemmesygepleje. 

• Antallet af borgere der modtager hjemmepleje, har direkte indflydelse på udgiftsniveauet. Ved at justere visitationskravene 

vil færre/flere borgere blive visiteret til hjemmepleje og dermed spares/øges udgifterne. 

• Omfanget af de forskellige ydelser i hjemmeplejen – dvs. den tid der visiteres til ydelsen – giver direkte udslag i behovet 

for personale til at udføre opgaven. Ved at øge eller sænke tiden kan udgiftsbehovet påvirkes. 

• Ydelsens hyppighed – dvs. hvor ofte ydelsen leveres – giver sig direkte udslag i behovet for personale til at udføre opgaven. 

Ved at øge eller sænke hyppigheden kan udgiftsbehovet påvirkes. 

• Antallet af ydelsestyper giver direkte udslag i behovet for personale til at udføre opgaverne. Ved at øge eller sænke antallet 

af ydelsestyper kan udgiftsbehovet påvirkes. 

• Ydelserne i hjemmeplejen kan som følge af frit valgs loven sendes i udbud, hvorved der skabes kvalitets- og prismæssig 

konkurrence på leveringen. Muligheden har indtil videre været benyttet i forhold til tøjvaskeordning. Det skal bemærkes, 

at den kommunale leverandør altid er forpligtet til at have et beredskab, der kan tage over, såfremt en privat leverandør 

ikke kan levere den aftalte ydelse. 

• Såfremt der justeres på serviceniveauet i hjemmeplejen, vil det have en afledt effekt på efterspørgslen efter plejeboliger. 

Når borgerne vælger private leverandører, kan det få kommunens omkostninger til at stige, såfremt de faste omkostninger 

ikke kan tilpasses i samme takt, som der afgives timer til private leverandører. 




5.32.32.2 Pleje og omsorg mv. – refusion (50,0%) 

6.45.51.1 Administration (40,5%) 

119



økonomi 

Pris 

120 


Praktisk hjælp 10.245 

Personlig hjælp 85.673 

Sygepleje 18.632 

Tøjvaskordning 5.500 

Indkøbsordning 4.638 

Visitation 2.964 

Basen 35.197.000 

hjemmepleje og sygepleje i alt 64.209 

Enhedsprisen pr. ydelsesområde er beregnet som den gennemsnitlige pris pr. modtager. For visitation svarer enhedsprisen til 

gennemsnitsprisen pr. visitation, og for Basen svarer den til den samlede budgetramme. 

mængde/antal 


Praktisk hjælp 13.000 

Personlig hjælp 7.000 

Sygepleje 8.000 

Tøjvaskordning 6.000 

Indkøbsordning 4.500 


Basen 1 

hjemmepleje og sygepleje i alt (antal modtagere) 16.000 

Mængderne angiver det budgetterede antal af modtagere af hhv. praktisk hjælp, personlig hjælp, sygepleje, tøjvasksordning og indkøbsordning. 

Det samlede antal modtagere af hjemmepleje i 2009 forventes at være 16.000., hvor der er taget højde for, at borgere 

der modtager forskellige ydelser, ikke bliver medregnet flere gange. Mængden vedr. visitation til hjemmepleje angiver det 

budgetterede antal visitationer.



Prioritering 


Korrektion af husleje 96 

Ændring af refusionsordning vedr. særligt dyre enkeltsager 210 




nøgletal: 

Figuren herunder viser antal modtagere af hjemmehjælp pr. 1.000 80+ årige i 2007 i Københavns Kommune og de øvrige fem 

byer i 6-by samarbejdet. Antal modtagere af hjemmehjælp i København er 480 pr. 1.000 80+ årige i 2007 og 463 i 2008. 

antal modtagere af hjemmehjælp pr. 1.000 80+ årige 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

480 

463 

492 

450 

500 

København 5-by gns Århus Odense Aalborg Esbjerg Randers 

2007 2008 

503 

526 

Antal modtagere af hjemmehjælp pr. 80+ årige er faktiske tal fra uge 10 det pågældende år, så der er ikke opgjort 6-by tal for 2009 endnu. 

Antallet af modtagere af pleje og praktisk hjælp pr. 1.000 borgere i forskellige aldersgrupper ses i nedenstående tabel: 

480 

121



hjemmepleje: antal modtagere fordelt på aldersgrupper 

modtagere pr. 1000 i alders- 

gruppen (6-by tal 2007) 

122 


0-64 årige 11 7 9 9 9 10 

65-79 årige 157 116 110 148 133 155 

80-årige og derover 480 450 500 503 526 480 

i alt 39 32 39 44 42 47 


Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gennemførte i 2005 en brugertilfredsheds undersøgelse blandt en stikprøve på 1.500 hjemmeplejemodtagere. 

Undersøgelsen viste, at 64 pct. af brugerne var tilfredse eller meget tilfredse med hjemmehjælpen, jf. figuren 

nedenfor. 

tilfredshed med hjemmehjælpen alt i alt, 2005 

21% 

10% 

4% 1% Meget tilfreds 

18% 

46% 

Tilfreds 

Hverken tilfreds 

eller utilfreds 

Utilfreds 

Meget utilfreds 

Ved ikke 

Nedenstående figur viser den gennemsnitlige tilfredshed med en række centrale ydelser i hjemmeplejen. Sammenlignes med 

Finansministeriets og KL’s landsundersøgelse fra 2005 ses, at Københavns Kommune generelt ligger under landsgennemsnittet. 

Ved sammenlignelige spørgsmål er den gennemsnitlige tilfredshed i Københavns Kommune 0,1-0,5 lavere end den gennemsnitlige 

tilfredshed på landsplan (målt på en skala fra 1 til 5). 

gennemsnitlig tilfredshed med hjemmeplejen i Københavns Kommune 2005 

Personlig hjælp 

Personlig pleje 

Tid til personlig kontakt 

Hjemmehjælpens imødekommenhed 

Hjemmehjælpens overholdelse af tidspunkter 

Antallet af hjemmehjælpere 

Kommunens information 

Madordning alt i alt 

2,65 

3,42 

3,33 

3,31 

3,49 

3,68 

3,75 

3,95 

1 2 3 4 5



Oversigten nedenfor gengiver den gennemsnitlige tilfredshed med hjemmesygeplejen. 

gennemsnitlig tilfredshed med hjemmesygeplejen i Københavns Kommune, 2005 

Sygepleje 

Tid til personlig 

kontakt 

Vejledning om 

helbred 

3,93 

3,96 

4,24 

1 2 3 4 5 

123



Ydelse: dagområdet 


Københavns Kommunes har en række forskellige dagtilbud, hvilket sikrer, at borgerne altid kan tilbydes et relevant tilbud. 

Dagtilbuddene omfatter: 

Dagcentre/daghjem: Dagcentre/daghjem er et tilbud om aktivitet, motion, pleje og omsorg , som borgeren skal visiteres til. 

Borgere med behov for aktivitet og motion visiteres til dagcentre, mens borgere der også har behov for hjælp til personlige 

pleje- og omsorgsopgaver visiteres til daghjem. 

Demens daghjem: Dagtilbud for borgere med demens er et specialiseret tilbud til borgere med en diagnosticeret demenslidelse, 

som gives, når borgerens behov ikke kan tilgodeses i et almindeligt dagtilbud. 


124 

• Københavns Kommune har godt 1.000 pladser til dagcentre og daghjem plus klubtilbuddene, hvilket sikrer en høj dækningsgrad. 

Ved at øge eller sænke dækningsgraden kan udgifterne til dagområdet tilsvarende øges eller sænkes. 

• Københavns Kommune har et varieret udbud af dagtilbud, der imødekommer de forskellige behov borgerne måtte have. 

De forskellige dagtilbud har forskellige plejetilbud tilknyttet og dermed forskellige udgiftsniveauer. 




5.32.33.1 Forebyggende indsats for ældre (84,5%) 

økonomi 

Pris 


Dagcenter 65.925 

Daghjem 147.639 

Demens daghjem 229.871 

Selvstændigt dagcenter 66.403 

Pensionistklub 3.184 

dagområde pr. 65+ årig 2.218 

Enhedsomkostninger for daghjem og dagcentre omfatter udelukkende omkostninger forbundet med budgetteret administration, 

pleje og omsorg (herunder terapi) samt transport.



mængde/antal 


Dagcenter 288 

Daghjem 292 

Demens daghjem 56 

Selvstændigt dagcenter 320 

Pensionistklub 8.000 

dagområde i alt 54.875 

Mængderne vedr. dagcentre angiver de budgetterede antal af de forskellige pladstyper. Mængden for daghjem angiver antallet af 

daghjemspladser på såvel plejehjem som de selvstændige dagcentre. Mængden for pensionistklubber angiver det estimerede antal 

medlemmer. Mængden for dagområde i alt angiver det forventede antal af 65+ årige i 2009. 

Prioritering 




125



Ydelse: madservice med udbringning 


Borgere, der ikke er i stand til at stå for madlavningen kan tilbydes et varieret og ernæringsrigtigt hovedmåltid. Hjælpen består i 

udbringning af hovedmåltidet til borgerens hjem. Tildelingen sker ud fra en vurdering af borgerens funktionsevne inden for 

områderne: mobilitet, daglig husførelse, mental og psykisk tilstand, sygdom og handicap. 

Udgiftsniveauet er påvirket af følgende parametre: 

• Antallet af hjemmeboende borgere, som modtager madservice med udbringning har direkte indflydelse på udgiftsniveauet. 

Kommunen kan påvirke antallet af modtagere gennem fastlæggelse af visitationskriterierne for madservice med udbringning 

• Antallet af leveringer pr. dag til borgeren påvirker størrelsen af transportudgifterne 

• Viften af valgmuligheder og produktionsflowet 

• Ydelser til madudbringning kan sendes i udbud, således at der bliver en kvalitets- og prismæssig konkurrence på leveringen. 

Det skal dog bemærkes, at den kommunale leverandør er forpligtet til have et beredskab, der kan sikre ydelsesleveringen, 

hvis en privat leverandør ikke kan levere den aftalte ydelse 




øKonomi 

Pris 

126 


Madservice med udbringning 8.191 

Prisen for madservice med udbringning er prisen pr. borger, der får leveret mad. 

mængde/antal 


Madservice med udbringning 3.500 

Mængden for madservice med udbringning angiver antallet af borgere, der får bragt mad ud. 

Prioritering 



enhedspris i budgetforslag 2009 8.191



Ydelse: uddannelse 


Uddannelse af personalet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen omfatter en bred vifte af aktiviteter. Helt overordnet skelnes 

mellem grunduddannelse og personaleudvikling. Sidstnævnte gennemføres både centralt og decentralt i de enkelte driftsenheder. 

De centrale ressourcer afsættes til en samlet indsats for systematisk kompetenceudvikling samt til uddannelse, ansættelse og 

aflønning af elever på social- og sundhedshjælper- og assistentuddannelserne. 

Indsatsen for personaleudvikling omfatter bl.a. etablering af Københavns Sundhedsakademi, der forestår de tværgående tiltag for 

kompetenceudvikling af medarbejdere i de decentrale enheder. Der iværksættes en samlet indsats bestående af systematisk, strategisk 

efteruddannelse målrettet forskellige personalegrupper. I 2008 fokuseres på efteruddannelse og kompetenceudvikling af 

sundheds- og omsorgspersonalet via klippekortsmodellen og efter- og videreuddannelsesforløb. I forhold til sygeplejersker, terapeuter, 

pædagoger, økonomer og øvrige medarbejdere med en mellemlang uddannelse tilrettelægges længerevarende forløb, der 

understøtter karriereudvikling i forvaltningen med henblik på rekruttering, fastholdelse og kvalitetsforbedringer af forvaltningens 

kerneydelser. Endvidere fokuseres der på lederudvikling og opkvalificering af ufaglærte medarbejdere i plejen. Herudover uddannes 

visitatorer. 

Grunduddannelsesområdet har også i 2009 specialiserede praktikenheder for eleverne på de grundlæggende SOSU-uddannelser 

og for sygeplejestuderende. Der er tale om et forsøgsprojekt i perioden 2007-2009. Projektet skal understøtte et langsigtet 

rekrutteringsgrundlag og sikre kvaliteten i praktikuddannelsen. 


• Ansvaret for ansættelsen og aflønningen af social- og sundhedshjælper- og assistenteleverne overgik i 2007 fra Børne- og 

Ungdomsudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sundheds- og Omsorgsudvalget har et nettobudget på 69,4 mio. kr. 

til aflønning og administration af eleverne. Bruttobudgettet er betragteligt større, idet der forudsættes udbetalt over 110 

mio. kr. i elevløn, hvoraf en stor del dækkes af Arbejdsgivernes Eleverefusion og andre refusioner. 

• Lønnen til elever på social- og sundhedsuddannelserne er overenskomstbestemt. Borgerrepræsentationen har dog adgang 

til at hæve niveauet f.eks. ved at indføre voksenelevløn for særlige grupper. Der er truffet beslutning om, at der skal tildeles 

voksenelevløn til et årligt optag af i alt 279 social- og sundhedshjælper-/assistentelever. Regeringen indgik i 2007 

Trepartsaftalen med bl.a. Kommunernes Landsforening. Aftalen indebærer, at der fra 2008 skal udbetales voksenelevløn til 

social- og sundhedshjælper- og assistentelever, som opfylder bestemte forudsætninger. Tildelingskriterierne er i visse henseender 

mere liberale end kommunens egne voksenelevlønskriterier. Som følge deraf tildeler kommunen fra 2008 voksenelevløn 

til flere elever end den kommunale kvote på 279 giver adgang til. Det er p.t. ikke muligt at vurdere den landsdækkende 

voksenelevlønsordnings konsekvenser for det faktiske meroptag af elever i Københavns Kommune i 2008 og 

2009. 

• SOSU-skolen står som hidtil for optagelsen af eleverne på grunduddannelserne, hvilket sker med udgangspunkt i dimensioneringen 

af antallet af elever. Dimensioneringen af grunduddannelserne sker i samarbejde mellem kommunerne, skolerne 

og Region Hovedstaden. Dimensioneringen fastlægges efter en fremgangsmåde, der aftales mellem 

Undervisningsministeriet, Danske Regioner og KL. Så længe skolen holder sig inden for det dimensionerede optag, er 

kommunen forpligtet til at tilvejebringe praktikpladser til de optagede elever og til at finansiere lønudgifterne til disse 

inden for gældende regler. Dimensioneringen er følgelig en parameter for det maksimale aktivitetsniveau. Kommunen har 

ikke hidtil kunne ansætte et antal elever svarende til dimensioneringen af social- og sundhedshjælper- og -assistentuddannelserne. 

Dette forhold vil måske blive ændret med den landsdækkende voksentilskudsordning. Som følge deraf er elevlønsbudgettet 

for 2009 meget usikkert. Der vil blive ydet bloktilskud til den landsdækkende voksenelevlønsordning. 

• Ved budgetaftalen 2007 blev der afsat 34,0 mio. kr. i 2009 til styrkelse af ’den attraktive arbejdsplads’ gennem intensivering 

af efteruddannelsesindsatsen, forbedret trivsel mv. Aftalen løber til og med 2009, herefter bortfalder midlerne. 

• Ved budgetaftalen 2008 blev der afsat 20,8 mio. kr. i 2009 til udvidelse af efteruddannelsesindsatsen i forhold til sundheds- 

og omsorgspersonalet. 

• Udgifterne til aktiviteter vedr. uddannelse og kompetenceudvikling kan skaleres gennem op- eller nedprioritering af 

omfang og indhold. 


Bevilling: Pleje, service og boliger for ældre, rammebelagt drift 


127



økonomi 

Pris 

128 


Uddannelse 17.363 

Enhedsprisen for ydelsen Uddannelse svarer til den gennemsnitlige budgetsum pr. medarbejder i Sundheds- og 

Omsorgsforvaltningen (ekskl. SOSU-elever) for det samlede budget til SOSU-uddannelsen, uddannelsesprojekter, kompetenceudvikling 

af sygeplejersker, kortuddannede og visitatorer samt efteruddannelse og ledelse. 

mængde/antal 


Uddannelse 7.822 

Mængden er opgjort som det budgetterede antal medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. 

Prioritering 


Ændret prioritering sfa. udvidelse af klippekortsmodellen 1.360 


enhedspris i budgetforslag 2009 17.363


soCialudvalget 

Ydelse: forebyggende foranstaltninger til børn 


Forebyggende foranstaltninger iværksættes ud fra Lov om social service § 52 og § 76. Forebyggelsesområdet dækker over mange 

forskelligartede tiltag, der afspejler de mange forskellige problemstillinger. Der er stor variation indenfor brugen af støttetilbud, 

og der er mange kombinationsmuligheder. Under forebyggelsesområdet kan bl.a. tilbydes: 

• Konsulentbistand 

• Støtte i hjemmet 

• Familierådgivning og behandling 

• Kontaktperson 

• Personlig rådgiver 

• Økonomisk støtte 

• Dagbehandling 

Målgruppen omfatter børn og unge i alderen 0-17 år og deres forældre, hvor betydelige sociale, psykiske eller misbrugsrelaterede 

vanskeligheder medfører, at barnet eller den unge er truet i sin udvikling og har brug for særlig støtte. Indsatsen skal tage 

udgangspunkt i barnets, den unges og familiens samlede situation. Personlig rådgiver og kontaktperson kan fortsættes indtil det 

22. år. 

Københavns Kommune har i år haft øget fokus på det forebyggende område, og andelen af forebyggende tiltag pr. 0-18-årig har i 

takt hermed været stigende. Andelen er dog fortsat lavere end i landet som helhed. 

Udover de forebyggende foranstaltninger, der tildeles af socialcentrene, findes der i Københavns Kommune også en række forebyggelsesinstitutioner 

(se ydelsen rådgivnings- og forebyggelsesinstitutioner). 

Udgifterne til ydelsen er anført på funktion: 

5.28.21.1 – Forebyggende foranstaltninger for børn og unge (100 pct.) 

Pris 

tabel – enhedspris – forebyggende foranstaltninger for børn og unge (2009-p/l, kr.) 

nettopriser, kr. bf 2009 

Forebyggende foranstaltninger i socialcentrene m.m. 35.513 

Forebyggelsesinstitutioner 1.990 

mængde 

tabel – mængde – forebyggende foranstaltninger for børn og unge 

antal foranstaltninger bf 2009 

Forebyggende foranstaltninger i socialcentrene m.m. 6.730 

Forebyggelsesinstitutioner 14.835 

129



Prioritering 

Prioriteringstabel – delydelse: forebyggende foranstaltninger i socialcentrene m.m. 

130 

enhedspris: 2009-p/l kr. mængde: 

antal helårsanbragte 

budget: 2009-p/l 

1.000 kr. 

VB 2008 35.675 6.732 240.162 

Ændret prioritering som 

følge af generelle besparelser -61 

Ændret prioritering som 

følge af tekniske korrektioner -162 1 59 

bf 2009 35.513 6.730 239.004 

1. Det bemærkes, at ændret prioritering i mængden vil have en afledt effekt på enhedsprisen. 

Prioriteringstabel – delydelse: forebyggelsesinstitutioner 



budget:2009-p/l 

1.000 kr. 

VB 2008 2.832 11.511 32.604 

Ændret prioritering som følge 

af generelle besparelser -106 


af tekniske korrektioner -842 1 3.430 

bf 2009 1.990 14.835 29.526 


6-by nøgletal 

Der foreligger ingen 6-by nøgletal for forebyggende foranstaltninger for børn og unge.



Ydelse: døgnophold til udsatte børn 


Døgnophold til udsatte børn dækker over anbringelser udenfor hjemmet, der iværksættes i henhold til § 52 jf. § 66 og § 76 i den 

nye servicelov 2007. Målgruppen for ydelsen omfatter børn og unge i alderen 0-17 år (ved efterværn op til og med det 22. år) 

og deres forældre, hvor betydelige sociale, psykiske eller misbrugsrelaterede vanskeligheder medfører, at barnet eller den unge 

er truet i sin udvikling og har brug for særlig støtte. Indsatsen skal tage udgangspunkt i barnets, den unge og familiens samlede 

situation. 

Anbringelse af et barn eller en ung udenfor hjemmet er det mest indgribende og omfattende tilbud. Det sker for at sikre barnet 

eller den unge de bedst mulige opvækstvilkår, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder 

for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Barnet eller den unge kan enten anbringes i døgnpleje 

eller på en institution med kommunal driftsoverenskomst. 

Anbringelse i døgnpleje omfatter primært følgende foranstaltninger: 

• Plejefamilie 

• Netværksplejefamilie 

• Socialpædagogisk opholdssted 

• Eget værelse 

• Kost- og efterskole 

Der er stor forskel i prisen på de enkelte foranstaltninger, med netværksfamiliepleje som det billigste tilbud og socialpædagogiske 

opholdssteder som det dyreste. 

• Anbringelse på en institution med kommunal driftsoverenskomst dækker primært over: 

• Døgnophold på kommunens egne døgninstitutioner 

• Dagbehandlingstilbud på kommunens egne institutioner 

• Ophold på købte pladser på institutioner tilhørende andre kommuner 

De kommunale og selvejende døgn- og dagbehandlingsinstitutioner tilbyder en professionel og struktureret ramme for barnets 

eller den unges udvikling. Institutionerne kan f.eks. tilbyde forskellige former for behandlingstilbud af høj faglig standard. Desuden 

råder en række institutioner over en intern skole, der giver mulighed for at tilrettelægge et individuelt og integreret behandlings- 

og undervisningstilbud. 

For en række børn kan et dagbehandlingstilbud være et godt alternativ til en døgnanbringelse, og der har gennem de senere år 

været stor søgning på dagbehandlingspladser. Dagbehandlingstilbuddene er en form for heldagsskole, der retter sig mod adfærdsvanskelige 

børn i den skolepligtige alder, der ikke kan rummes i folkeskolen, og som har brug for mere socialpædagogisk og psykologisk 

støtte end den, der tilbydes i kommunens specialskoler. 

Anbringelsesreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2006, fokuserer på tidlig og sammenhængende indsats fra både skole og 

socialvæsen. Reformen sigter på at skabe bedre kvalitet i anbringelsen og dermed f.eks. understøtte færre brudte anbringelsesforløb, 

en mere målrettet indsats og bedre udnyttelse af ressourcerne. Heri ligger, at der også skal gøres større brug af netværksplejefamilier, 

og at færre skal anbringes på socialpædagogiske opholdssteder. Med anbringelsesreformen er der også sat et 

øget fokus på efterværn for at sikre de anbragte unge stabile forhold, så de kan færdiggøre deres uddannelse. 

Som det fremgår af nedenstående figur, er den demografiske udvikling en af de objektive faktorer, der vil være årsag til et stigende 

udgiftspres i 2009 i form af et behov for flere døgnophold i målgruppen blandt de 0-22 årige. 

131



udvikling i antal 0-22-årige i Københavns Kommune og budgetter 

2004 = indeks 100 

Socialcentrene oplever et stigende pres af børn og unge med udpræget problemadfærd, og som derfor har særlige behov for 

støtte. Det viser sig bl.a. ved, at København er den af 6-byerne med relativt flest unge, der er fundet skyldige i kriminalitet. 

Konsekvensen har hidtil været et stigende brug af socialpædagogiske opholdssteder, der ofte udgør en forholdsvis dyr anbringelsesform. 

Der er igangsat forskellige initiativer for at begrænse udgiftspresset, herunder er der igangsat en institutionsomlægning, 

der skal sikre en større rummelighed blandt de kommunale og selvejende institutioner. 


5.28.20.1 – Plejefamilier og opholdsteder for børn og unge (100 pct.) 

5.28.20.2 – Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge, refusion (100 pct.) 

5.28.23.1 – Døgninstitutioner for børn og unge (100 pct.) 

5.28.23.2 – Døgninstitutioner for børn og unge, refusion (100 pct.) 

Pris 

tabel – enhedspris – døgnophold til udsatte børn (2009-p/l, kr.) 

132 

115 

110 

105 

100 

95 

90 


Døgnpleje (5.28.20.1+5.28.20.2) 339.084 

Døgninstitutioner (5.28.23.1+5.28.23.2) 594.040 

mængde 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Antal 0-22 årige Budget 

tabel – mængde – døgnophold til udsatte børn 

antal helårsanbragte bf 2009 

Døgnpleje (5.28.20.1+5.28.20.2) 1.085 

Døgninstitutioner (5.28.23.1+5.28.23.2) 623



Prioritering 

Prioriteringstabel – delydelse: døgnpleje 




1.000 kr. 

VB 2008 329.379 1.032 339.919 


af generelle besparelser -13 


af tekniske korrektioner 9.705 1 66 

bf 2009 339.084 1.085 367.765 


Prioriteringstabel – delydelse: døgninstitutioner 




1.000 kr. 

VB 2008 664.327 620 411.883 


af tekniske korrektioner -70.287 3 

bf 2009 594.040 623 369.878 

Det skal pointeres, at der som følge af afrundinger til hele tal ikke er eksakt lighed mellem produktet af enhedspris og mængder 

og det faktiske samlede budget. 


bemærkninger til anvendelsen af 6-by nøgletal 

Med kommunalreformens nedlæggelse af amterne er der skabt bedre muligheder for at sammenligne mellem Københavns 

Kommune og de øvrige 6-byer. Indtil 2007 varetog Københavns Kommune i modsætning til de øvrige 6-byer såvel amtslige som 

kommunale opgaver, hvorfor opgørelsen af Københavns Kommunes 6-by nøgletal tidligere var baseret på en skønsmæssig beregning 

af hhv. den amtslige og kommunale andel i forhold til aktivitet og udgifter. Københavns Kommunes 6-by nøgletal for 2007 og 

senere kan dermed ikke direkte sammenlignes med Københavns tidligere 6-by nøgletal på anbringelsesområdet. 

6-by nøgletallene er derudover generelt set ikke direkte sammenlignelige med tidligere 6-by nøgletal, idet opgørelsesmetoden er 

ændret. Tidligere blev det samlede antal af helårsanbragte børn og unge opgjort i forhold til 6-byernes population af 0-23 årige. I 

6-by nøgletallene for 2007 opdeles antallet af helårsanbragte børn og unge i 0-14 årige hhv. 15-22 årige og opgøres i forhold til 

antallet af børn og unge mellem 0-14 år hhv. 15-22 år i 6-byerne. Herudover indeholder 6-by nøgletallene for 2007 og senere 

ikke en opgørelse af kommunernes gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr. anbringelse. 

En sammenligning af Københavns Kommunes nøgletal med de øvrige 6-byer vanskeliggøres ydermere af, at der ikke er korrigeret 

for de sociale forskelle byerne imellem. Københavns Kommunes har som storby en større social belastning, herunder vanskeligere 

sociale problemer, hvilket påvirker udgifts- og aktivitetsniveauet. 

133



Ydelse: døgnpleje 

6-by nøgletallene sammenligner den kommunale aktivitet og udgift til forskellige sociale tilbud. Det bemærkes, at 6-by-nøgletallene 

i Tabel 1 dækker over udgifter til døgnplejeområdet på både bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov og bevillingsområdet 

Handicappede. 

tabel 1 - 6-by-nøgletal - døgnpleje 

antal 

helårsanbragte 

134 

bf 

2009 4 

2007 2 2007 2 2007 2 2007 2 2007 2 2007 2 2007 2 

Kbh. Kbh. 5-by gns. 3 århus odense ålborg esbjerg randers 

Antal familiepleje-anbragte 

0-14 årige 

pr. 1.000 0-14-årige 5,37 6,18 5,15 4,46 8,38 4,75 4,94 6,44 

Antal 0-14 årige 

anbragt i alternative 

anbringelser 1 

pr. 1.000 0-14-årige 1,95 0,64 1,02 0,39 7,61 0,75 1,73 1,21 

Antal familiepleje-anbragte 

15-22 årige pr. 

1.000 15-22-årige 3,74 3,74 3,40 2,46 - 3,46 3,66 4,00 

Antal 15-22 årige 

anbragte i alternative 

anbringelser 1 

pr. 1.000 15-22-årige 8,60 7,77 6,33 5,40 - 6,47 7,15 6,31 

Nettodriftsudgift 

pr. 0-22 årige til 

døgnpleje 3.310 3.106 2.806 1.919 2.995 3.024 3.215 2.878 

Kilde: Budgetforslag 2009, Vedtaget budget 2008, ”Nøgletal 2007” (baseret på budget 2007), Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 

2009 pr. juni 2007. 

1 Alternative anbringelser dækker over anbringelse i socialpædagogisk opholdssted, kost- og efterskole, skibsprojekter samt hybler/eget værelse. 

2 Opgørelsen af 6-by nøgletallene for 2007 er for alle 6-byer baseret på vedtaget budget 2007 (udgifter) og regnskab 2006 (aktiviteter). 

Aktiviteten for de øvrige 6-byer er ikke fremskrevet og udtrykker således aktiviteten i regnskab 2006. Nettodriftsudgift pr. 0-22 årige er for alle 

6-byer fremskrevet til 2009-pl. 

3 Der er tale om et simpelt gennemsnit, hvor København ikke er medtaget. Hvad angår antal helårsanbragte 0-14 hhv. 15-22 årige i forhold til 

antallet af 0-14 hhv. 15-22 årige i 6-byerne er gennemsnittet baseret på Århus, Ålborg, Esbjerg og Randers kommuner. Odense Kommune er ikke 

medtaget i beregningen, idet Odense Kommune i forbindelse med 6-by nøgletallene for budget 2007 ikke har opdelt antal helårsanbragte børn 

og unge i forhold til aldersgrupperne 0-14 hhv. 15-22 årige. Tallene for Odense Kommune dækker således over alle helårsanbragte børn og unge 

mellem 0-22 år i familiepleje hhv. alternative anbringelser. 

4 Beregningen af Københavns Kommunes 6-by nøgletal for budgetforslag 2009 er baseret på de forventede udgifter og aktiviteter i 2009. 

Københavns Kommune budgetterede aktivitet i 2009 på døgnplejeområdet ligger generelt højere end de øvrige 6-byer. 

Nettodriftsudgifterne til døgnpleje pr. 0-22 årige i Københavns Kommune ligger højere end gennemsnittet for de øvrige 6-byer, 

men lavere end Esbjerg Kommune. Det høje aktivitets- og udgiftsniveau skal ses i lyset af, at Københavns Kommune i kraft af at 

være en storby har vanskeligere sociale problemer.



Ydelse: døgn- og dagbehandlingpladser samt køb og 

salg af døgninstitutionspladser 

6-by nøgletallene sammenligner den kommunale aktivitet og udgift til forskellige sociale tilbud. Det skal bemærkes, at 6-by-nøgletallene 

i nedenstående tabel dækker over udgifter til døgnanbringelser på både bevillingsområdet Børnefamilier med særlige 

behov og bevillingsområdet Handicappede. 

tabel 2 - 6-by-nøgletal – døgninstitutioner 

antal 

helårsanbragte 

bf 

2009 3 

2007 1 2007 1 2007 1 2007 1 2007 1 2007 1 2007 1 

Kbh. Kbh. 5-by gns. 2 århus odense ålborg esbjerg randers 

Antal døgninstitutionsanbragte 

0-14 årige 

pr. 1.000 0-14-årige 5,16 4,15 2,18 2,43 4,10 1,83 2,05 2,42 

Antal døgninstitutionsanbragte 

15-22 årige 

pr. 1.000 15-22-årige 3,79 5,36 3,28 5,11 - 1,25 3,49 3,27 

Nettodriftsudgift 

pr. 0-22 årige til 

døgninstitutioner 3.790 3.406 2.238 2.801 2.279 1.893 1.728 2.490 

Kilde: Budgetforslag 2009, Vedtaget budget 2008, ”Nøgletal 2007” (baseret på budget 2007), Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 

2009 pr. juni 2007. 

1 Opgørelsen af 6-by nøgletallene for 2007 er for alle 6-byer baseret på budget 2007 (udgifter) og regnskab 2006 (aktiviteter). Aktiviteten 

for de øvrige 6-byer er ikke fremskrevet og udtrykker således aktiviteten i regnskab 2006. Nettodriftsudgift pr. 0-22 årige er for alle 6-byer 

fremskrevet til 2009-pl. 

2 Der er tale om et simpelt gennemsnit, hvor København ikke er medtaget. Hvad angår antal helårsanbragte 0-14 hhv. 15-22 årige i forhold til 

antallet af 0-14 hhv. 15-22 årige i 6-byerne er gennemsnittet baseret på Århus, Ålborg, Esbjerg og Randers kommuner. Odense Kommune er 

ikke medtaget i beregningen af gennemsnittet, idet Odense Kommune i forbindelse med 6-by nøgletallene for budget 2007 ikke har opdelt 

antal helårsanbragte børn og unge i forhold til aldersgrupperne 0-14 hhv. 15-22 årige. Tallene for Odense Kommune dækker således over alle 

helårsanbragte børn og unge mellem 0-22 år i familiepleje hhv. alternative anbringelser. 

3 Beregningen af Københavns Kommunes 6-by nøgletal for budgetforslag 2009 er baseret på de forventede udgifter og aktiviteter i 2009. 

Københavns Kommune budgetterede aktivitet i 2008 på døgninstitutionsområdet ligger højere end de øvrige 6-byer, hvilket specielt 

gør sig gældende for aldersgruppen 0-14 årige. Samtidig er nettodriftsudgifterne til døgninstitutioner pr. 0-22 årige i 

Københavns Kommune ligeledes højere end i de øvrige 6-byer. Det højere aktivitets- og udgiftsniveau skal ses i lyset af, at 

Københavns Kommune som storby har en større social belastning, herunder vanskeligere sociale problemer. 

135



Ydelse: medfinansiering af sundhedsudgifter 


Ydelsen omfatter betaling for indlagte og for færdigbehandlede psykiatriske patienter, som afventer et socialt tilbud. 

Fra 2007 skal kommunerne som led i kommunalreformen medfinansiere en del af regionernes sygehusydelser. Reformen skal tilskynde 

kommunerne til at nedbringe antallet af indlæggelser og i stedet lægge vægt på forebyggelse og sociale tilbud. 

Udgifterne til færdigbehandlede psykiatriske patienter kan især påvirkes af antallet af botilbudspladser. Da der er en venteliste til 

botilbud i Københavns Kommune, må et antal patienter, som er færdigbehandlede, ofte afvente indflytning på et botilbud. 

Udviklingen i behandlingspsykiatrien er i de senere år gået i retning af kortere indlæggelser og flere ambulante behandlinger, jf. 

også bemærkningerne nedenfor under ydelsen Botilbud til sindslidende. Denne udvikling har været medvirkende til at skabe et 

pres for flere socialpsykiatriske tilbud i form af botilbud og andre sociale tilbud. 

Kommunen kan ikke påvirke udgifterne til medfinansiering af indlagte psykiatriske patienter. 

Udgiften til ydelsen er anført på funktionerne: 

Funktion 4.62.81.1 aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter (100 pct.) 

Funktion 4.62.90.1 andre sundhedsudgifter (100 pct.) 

økonomi 

Pris 

Sundhedsstyrelsen fastsætter den takst, som kommunerne skal betale for færdigbehandlede og indlagte patienter. I 2009 er der 

budgetteret med en betaling på 1.773 kr. pr. sengedag for færdigbehandlede patienter. 

For indlagte patienter er den faste takst 1.920 kr. pr. sengedag. Der er dog et loft på 7.691 kr. pr. indlæggelse. 

enhedspris – medfinansiering af sundhedsudgifter (2009-pl, kr.) 

136 


Medfinansiering af sundhedsudgifter (Indlagte patienter) 1.920 

Medfinansiering af sundhedsudgifter (færdigbehandlede patienter) 1.773 

mængde/antal 

Antallet af færdigbehandlede og indlagte helårspersoner er beregnet på basis af taksten pr. sengedag. 

mængde – sundhedsudgifter 

antal (helårspersoner) bf 2009 

Medfinansiering af sundhedsudgifter (Indlagte patienter) 168,7 

Medfinansiering af sundhedsudgifter (færdigbehandlede patienter) 51,4 

I 2007 har der været 21 færdigbehandlede helårspersoner. De har i gennemsnit ligget i 109 dage for 2006 og 2007.



Prioritering 

Idet taksterne ligger fast kan der ikke foretages prioritering på priserne. Der kan reelt ikke foretages prioritering på indlagte 

patienter, men det er en del af Socialudvalgets økonomiske ramme og derfor genstand for eksempelvis generelle besparelser. 

Antallet af færdigbehandlede patienter skal ses i sammenhæng med antallet af pladser på botilbud og ventelisten til botilbud. 

Prioriteringen på sundhedsudgifter foretages i forhold til det antal helårspatienter der kan rummes indenfor budgettet. 

Prioritering – sundhedsudgifter 

antal helårspersoner indlagte patienter færdigbehandlede 

patienter 

Mængde i vedtaget budget 2008 171,7 52,1 

Ændret prioritering som følge af generel besparelse -0,4 -0,1 

Ændret prioritering som følge af tekniske budgetkorrektioner -2,6 -0,6 

mængde i budgetforslag 2009 168,7 51,4 


udgifter til psykiatrisk behandling pr. indbygger på medfinansieringsområdet (2009-pl, kr.) 

bf 2009 vb 2007 5 største byer efter København (vb 2007) 

København 5-by gns. 1 århus odense aalborg esbjerg randers 

234 127 156 104 79 180 115 

1. Der er tale om et simpelt gennemsnit, hvor København ikke er indregnet. 

Tabellen indeholder udgifter til stationær og ambulant behandling. 

De høje udgifter i København skal ses i lyset af den høje andel af psykiatriske patienter set i forhold til landet som helhed. 

København har ca. 25 pct. af landets psykiatriske patienter. 

137



Ydelse: botilbud til sindslidende 


Ydelsen omfatter botilbud til psykisk syge. Ydelsen leveres dels gennem kommunens egne tilbud, dels ved køb af pladser. Hjælpen 

til beboerne ydes som en integreret del af botilbuddet, som er at betragte som beboerens eget hjem. Formålet med indsatsen er 

at vedligeholde og udvikle beboernes funktion med fokus på deres hverdagsliv med udgangspunkt i recovery-strategien. 

Botilbud gives til personer, som på grund af en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp 

til almindelige daglige funktioner herunder pleje, omsorg eller behandling. Der kan være tale om længerevarende ophold på 

bocentre med døgndækning og mere midlertidige ophold uden personalemæssig døgndækning. 

På psykiatriområdet er der opført en række botilbud under psykiatriaftalen med tilskud fra Velfærdsministeriet, som finansierer 

50 % af driftsudgifterne i perioden 2001-2010. Det beløb, der fremgår i ydelseskataloget, er Københavns kommunes budget til 

området. 

Budgettet til botilbud indeholder også driftsmidler til Tryghedsplan I og II, som omfatter en udbygning af botilbudsområdet for 

psykisk syge og handicappede for at opnå en gennemsnitlig ventetid på et botilbud på 2 måneder. Efter budgettets vedtagelse vil 

andelen af midler, der vedrører botilbud til handicappede blive overført til bevillingsområdet Handicappede. Størrelsen af denne 

andel er endnu ikke kendt. 

udviklingen i ambulante behandlinger og sengedage i København 

indeks 

Som nævnt under ydelsen Medfinansiering af sundhedsudgifter har behandlingspsykiatrien fokus på ambulante behandlinger og 

kortere indlæggelser, og det er medvirkende til at skabe et efterspørgselspres på botilbud. Socialforvaltningen arbejder med at 

udvikle en ny psykiatriplan for den socialpsykiatriske indsats i kommunen. Udover en udbygning af antallet af pladser arbejdes 

der bl.a. med en specialisering af indsatsen for at skabe mere målrettede tilbud til de psykisk syge i København. Planen vil stille 

en række nye krav til indsatsen f.eks. i form af flere kompetencer blandt medarbejderne på området. 


Funktion 5.38.50.1 Botilbud til længerevarende ophold (100 pct.) 

Funktion 5.38.52.1 Kommunale botilbud til midlertidige ophold (97 pct.) 

138 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Antal personer i 

ambulant behandling 

Sengedage pr. patient



økonomi 

Pris 

enhedspris – botilbud til sindslidende (2009-pl, kr.) 


Længerevarende botilbud 1 461.316 

Midlertidige botilbud, bosteder og Satellitboliger 285.661 

Botilbud under psykiatriaftalen 2 142.786 

Tryghedsplanen, botilbud til psykisk syge og handicappede 74.979.194 

1. Enhedsprisen for længerevarende botilbud er beregnet excl. budgetmidler til Tryghedsplanen for psykisk syge og handicappede. 

2. Enhedsprisen for botilbud under psykiatriaftalen afspejler kun Københavns kommunes omkostninger. Velfærdsministeriets finansiering på 50 

pct. af de samlede omkostninger er således ikke medregnet. 

mængde/antal 

mængde – botilbud til sindslidende 

aktivitet bf 2009 

Længerevarende botilbud for sindslidende, antal pladser 1 887 

Midlertidige botilbud for sindslidende, antal pladser 159 

Botilbud under psykiatriaftalen, antal pladser 110 

Tryghedsplanen, botilbud til psykisk syge og handicappede 1 

1. Stigningen i pladser under længerevarende botilbud fra 2008 til 2009 skyldes Tryghedsplanen (100 pladser). Desuden er 10 pladser for unge på 

Thorupgården flyttet fra midlertidige til længerevarende botilbud. 

udviklingen i antallet af pladser og venteliste 

Som det ses af figuren nedenfor, har der været en stigende efterspørgsel efter døgnpladser i de senere år. Pladsbehovet, markeret 

ved den øverste linie i figuren, udgøres af antallet af beboere, samt personer på ventelisten. Ved udgangen af 2007 var der 

200 personer på venteliste til et botilbud. Den stigende efterspørgsel efter pladser forventes at fortsætte i de kommende år. 

Den nederste linie i figuren viser udviklingen i antallet af døgnpladser. Som følge af gennemførelsen af Tryghedsplanen vil der ske 

en stigning i antallet af pladser i løbet af 2008 og 2009. Som følge heraf forventes en reduktion af ventelisten til et botilbud i 

løbet af denne periode. 

139



udviklingen i antal døgnpladser for psykisk syge 

1.300 

prognose 

1.200 

Antal pladser 

Prioritering 

Der er i 2009 tilført i alt 46,3 mio. kr. til driftsmidler i forbindelse med Tryghedsplanen med henblik på en nedbringelse af ventetiden 

til en bolig for psykisk syge og handicappede. Af det samlede beløb er 28,5 mio. kr. givet som følge af BR-beslutning af 15/6 

2005, og de resterende 17,8 mio. kr. i forbindelse med budgetaftalen for 2007. Andelen af midler, som skal bruges til boliger for 

handicappede, vil blive overført til bevillingsområdet Handicappede efter budgettets vedtagelse. 

Prioritering – botilbud (2009-pl, kr.) 

140 

1.100 

1.000 

900 

800 

2005 2006 2007 2008 2009 

længerevarende 

botilbud 

midlertidige 

botilbud 

botilbud under psykiatriaftalen 

1 

tryghedsplanen 

Enhedspris vedtaget budget 2008 459.052 314.632 149.991 28.725.856 


af generelle besparelser -3.583 -1.565 -389 


af reduceret serviceniveau -3.177 

Pladsbehov (pladser + venteliste) 

Antal pladser 


af tekniske budgetkorrektioner 9.024 -27.406 -6.816 


af konkrete initiativer 46.253.338 

enhedspris 

i budgetforslag 2009 461.316 285.661 142.786 74.979.194 

1. Enhedsprisen for botilbud under psykiatriaftalen afspejler kun Københavns kommunes omkostninger. Velfærdsministeriets finansiering på 50 

pct. af de samlede omkostninger er således ikke medregnet.




6-bynøgletal - udgifter til bostøtte og botilbud (2009-pl, kr. pr. 18-64 årig) 



3.810 3.131 2.610 2.464 3.222 4.125 3.233 


Stigningen i udgifter pr. indbygger fra 2008 til 2009 skyldes tilførslen af driftsmidler i forbindelse med Tryghedsplanen, jf. prioriteringsafsnittet 

ovenfor. 

Det skal bemærkes, at 6-by-nøgletallene dækker over udgifter til bostøtte og botilbud til psykisk syge, handicappede og stofafhængige. 

Andelen af særligt udsatte grupper i København er væsentligt større end Københavns Kommunes andel af befolkningen som helhed, 

hvilket er årsagen til at udgiftsniveauet til bostøtte og botilbud pr. indbygger er højere i København end i de øvrige kommuner. 

141



Ydelse: førtidspensioner 


Førtidspension udbetales til borgere, der har en varigt nedsat arbejdsevne. Forud for tilkendelse af førtidspension foretages der i 

udgangspunktet en nærmere vurdering af borgerens arbejdsevne gennem arbejdsprøvning. Ydelsens størrelse er fastsat efter 

nærmere bestemmelser i forhold til tilkendelsestidspunkt og gældende satser i lovgivningen. 

Udviklingen i antallet af førtidspensionister påvirkes af en række forskellige forhold. Dels den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, 

dels ændringer i lovgivningen som f.eks. førtidspensionsreformen af 2003. I Københavns Kommune foretages arbejdsevnevurderingen 

af sagsbehandlere i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, hvorefter sagerne med indstilling om førtidspension 

oversendes til Socialforvaltningen. 


Funktion 8.51.52.5, gr. 06 og 07 Førtidspension med 100 pct. refusion (100 pct.) 

Funktion 5.48.68.1 Førtidspension med 50 pct. refusion (100 pct.) 

Funktion 5.48.69.1 Førtidspension med 35 pct. refusion, tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 (100 pct.) 

Funktion 5.48.70.1 Førtidspension med 35 pct. refusion, tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 2003 (100 pct.) 

økonomi 

Pris 

Enhedsprisen opgøres som en gennemsnitlig ydelse pr. år. Der er forskellige satser for statsrefusion på de forskellige ydelser. De 

konkrete satser afhænger af forskellige ting så som civilstand, ægtefælles/samlevers indtægtsforhold, omfang og størrelse af pensionstillæg 

mm. Den anførte enhedspris er kommunens gennemsnitlige nettoudgift. 

enhedspris – førtidspension og personlige tillæg (2009-pl, kr.) 

142 

aktivitet enhedspris 

i budgetforslag 2009 

Førtidspension med 100 pct. refusion 0 

Førtidspension med 50 pct. refusion 75.900 

Førtidspension med 35 pct. refusion, tilkendt før 1/1 2003 104.334 

Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt efter 1/1 2003 113.267



mængde/antal 

tabel – mængde – førtidspension og personlige tillæg 

aktivitet antal helårsmodtagere 




Førtidspension med 35 pct. refusion, tilkendt før 1/1 2003 3.803 

Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt efter 1/1 2003 5.684 

antal førtidspensionister i alt 18.052 

Som det ses af figuren, har det samlede antal førtidspensionister været faldende i årene 2005 til 2007. Denne udvikling forventes 

at fortsætte i 2008. I 2009 forventes antallet af førtidspensioner at være stigende, hvilket særligt skyldes to forhold: For det første 

forventes det, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen tilfører ekstra ressourcer til at behandle en del af den store 

mængde uafsluttede førtidspensionssager, der eksisterer i dag. For det andet iværksættes en indsats med henblik på at nedbringe 

antallet af langvarige sygedagpengesager. En del af de personer, der i dag er på sygedagpenge, forventes i stedet at få tilkendt en 

førtidspension. 

udviklingen i antal førtidspensionster 

Antal helårsmodtagere 

22.000 

21.000 

20.000 

19.000 

18.000 

17.000 

16.000 

15.000 

faktisk udvikling 2005-2007 

skøn 2008-2009 

2005 2006 2007 2008 2009 

143



Prioritering 

Satserne for førtidspension er lovbestemt, og der kan derfor ikke foretages prioritering. Der er kun tilgang til førtidspension 

med 35 pct. refusion, mens afgangen fra førtidspension primært sker fra førtidspensionsydelser med 50 pct. refusion og i høj 

grad ydelser med 100 pct. refusion. Som følge heraf vil den samlede gennemsnitlige enhedspris være stigende. Enhedsprisen 

opgøres på baggrund af den gennemsnitligt udbetalte ydelse pr. år. 

Prioritering – førtidspension (2009-pl, kr.) 

144 

førtidspension med 

50 pct. refusion 


35 pct. refusion tilkendt 

før 1/1 2003 


35 pct. refusion tilkendt 

før 1/1 2003 

Enhedspris vedtaget budget 2008 75.286 102.513 116.652 


af tekniske budgetkorrektioner 614 1.821 -3.384 

enhedspris i budgetforslag 2009 75.900 104.334 113.267



Ydelse: misbrugsbehandling 


Ydelsen omfatter social misbrugsbehandling af stofmisbrugere og omsorgsophold til alkoholikere efter Serviceloven, samt alkoholbehandling 

efter Sundhedsloven. Fra 1. januar 2007 overtog kommunerne alkoholområdet fra amterne. 

Misbrugsbehandlingen er overordnet organiseret i fire rådgivningscentre, som er den typiske indgang til et behandlingsforløb. 

Selve behandlingen varetages af rådgivningscentrene, samt en lang række institutioner – såvel kommunale som selvejende. 

Myndighedsopgaven varetages af rådgivningscentrene, der i forhold til misbrugere i behandling også fungerer som socialcenter. 

Det vil sige, at de udover misbrugsbehandlingen også udarbejder sociale handleplaner og varetager opgaver omkring kontanthjælp, 

førtidspension, enkeltydelser m.m. 

Stofmisbrugsbehandlingen er rammebelagt, hvorfor evt. større efterspørgsel vil medføre tilsvarende lavere serviceniveau. 

For alkoholbehandlingen forholder det sig anderledes, idet der på dette område er et selvmøderprincip, der medfører at området 

ikke er styrbart. Københavns Kommune bliver opkrævet betaling pr. henvendelse til Alkoholenheden på Hvidovre Hospital, 

samt for københavnske borgere, der søger behandling i andre kommuner. Udover samarbejdet med Alkoholenheden har 

Københavns Kommune samarbejdsaftaler med to ambulatorier til fast pris. Københavns Kommune har indtil videre ikke sendt 

opkrævninger til andre kommuner for alkoholbehandling af deres borgere. Det har indtil videre ikke været skønnet nødvendigt, 

idet samarbejdsaftalerne medførte, at antallet af henvendelser ikke påvirkede den samlede udgift til alkoholbehandling nævneværdigt. 

Denne ordning er kommet under pres, idet andre kommuner i stigende omfang er begyndt at fremsende regninger for alkoholbehandling 

af københavnske borgere i deres regi. Der er derfor behov for at ændre praksis. Et andet af initiativerne for at 

påvirke udviklingen er at integrere alkoholområdet med stofmisbrugsområdet, således at rådgivningscentrene bliver de flestes 

indgang til misbrugsbehandling. Formålet med dette er at forsøge at påvirke folks valg af behandlingssted. Det vil dog med den 

nuværende lovgivning ikke være muligt at styre økonomien fuldstændigt på grund af mulighederne for at henvende sig anonymt 

og frit valg ordningen. 


5.38.44.1 (100 pct.) 

5.38.45.1 (99 pct.) 

økonomi 

Pris 

I beregningen af enhedsprisen er medtaget udgifter til ambulant behandling, døgnbehandling, samt omsorgsophold for alkoholikere 

(ophold på Blå Kors hjem) på funktionerne 5.38.44.1 og 5.38.45.1. Der er ikke taget højde for, at en del af rådgivningscentrene 

udgifter vedrører opgaver, der knytter sig til borgernes sociale sag, og som sådan ikke er udgifter, der knytter sig direkte til 

misbrugsbehandling. Det drejer som om opgaver som f.eks. udarbejdelse af social handleplan og sagsbehandling af anmodninger 

om førtidspension og enkeltydelser. 

Området er rammestyret, hvorfor enhedsprisen automatisk varierer med varierende aktivitet, da budgettet er fast. 

Behandlingsgarantien på området medfører, at der ikke kan opereres med ventelister, idet garantien indebærer, at alle, der ønsker 

ambulant behandling, skal kunne starte i et passende behandlingsforløb indenfor 14 dage. Der er stor politisk bevågenhed på 

behandlingsgarantien, hvilket indebærer en stor udfordring for tilrettelæggelsen af arbejdet på rådgivningscentrene. 

enhedspris - misbrugsbehandling 

nettopriser, kr. bf/vb 2009 

Misbrugsbehandling 41.000 

145



Den langsigtede tendens (fra 1997) tilsiger en stigning i antallet af stofmisbrugere i behandling, men de to seneste år er antallet i 

behandling faldet, så det i 2007 var på 2003-niveau, svarende til ca. 2.700 personer. På baggrund af disse to tendenser forudsættes 

et uændret antal af stofmisbrugere i behandling i 2008 og en svag stigning i 2009 til i alt 2.750 personer. Fra 2007 etableredes 

et landsdækkende register over alkoholmisbrugere i behandling. Man har dog endnu ikke valide data for antallet, idet registret 

i 2007 angav det samlede antal af alkoholmisbrugere i behandling til at udgøre omkring 6.000 personer, mens 

Sundhedsstyrelsen i en undersøgelse fra 2004 anslog tallet til at udgøre ca. 18.000 personer. Det er på denne baggrund umuligt 

at give noget bud på antallet af alkoholmisbrugere i behandling i 2008-2009. 

mængde/antal 

Det samlede antal misbrugere i behandling udgør ca. 5.200 borgere, fordelt med ca. 2.750 borgere i stofmisbrugsbehandling og 

2.450 borgere i alkoholbehandling. På stofmisbrugsområdet har der i perioden 2003-2007 været en tilgang på 250-300 nye i 

behandling om året mod under 200 nye stofmisbrugere i behandling årligt i perioden 1998-2002. Grunden til, at det samlede 

antal i behandling ikke stiger, er, at den gennemsnitlige behandlingstid er blevet reduceret de senere år. 

På alkoholområdet eksisterer der ikke præcise data, men det anslås at ca. 19.000 københavnske borgere har et alkoholforbrug, 

der har karakter af misbrug. Der er med andre ord et stort potentiale for øget efterspørgsel efter alkoholbehandling. De igangværende 

alkoholprojekter kan afdække behov, der på længere sigt kan medføre øget behov for behandlingsmuligheder på alkoholområdet. 

Derudover kan det øgede antal indgange til alkoholbehandling gennem rådgivningscentrene, som planlægges også 

antages at øge efterspørgslen efter alkoholbehandling på længere sigt. 

antal brugere i misbrugsbehandling 

146 

mængde bf 2009 

Antal borgere i misbrugsbehandling 5.300 

Som tidligere anført er der forskellige problemstillinger på alkoholområdet, som nødvendiggør en tilpasning af praksis og de aftaler, 

der er indgået med aktørerne på området. 

Prioritering 

Overdragelsen af alkoholbehandlingen fra amterne i 2007 har været en stor udfordring, som det fortsat vil kræve store ressourcer 

at håndtere i de kommende år. En særskilt problemstilling på alkoholområdet er selvmøderprincippet, hvilket i praksis medfører, 

at området ikke er styrbart. En anden væsentlig problemstilling er, at det eksisterende betalingssystem ikke er tilpasset den 

aktuelle situation. Én af de store udfordringer på området bliver at få genforhandlet de eksisterende aftaler, så de i højere grad 

afspejler den aktuelle situation. Alternativt kan man overveje at etablere nye institutioner og/eller tilpasse eksisterende for at 

optimere udnyttelsen af ressourcerne på området. 

Der er i perioden 2007-2009 afsat 3 x 2 mio. til to projekter på alkoholområdet, som vedrører bevillingsområderne stofafhængige 

og børnefamilier med særlige behov. Projektet under bevillingsområde stofafhængige vedrører gravide alkoholmisbrugere og 

alkoholmisbrugende forældre med småbørn. Projektet udføres i regi af familieambulatoriet Thoravej.



Prioriteringstabel, ydelse misbrugsbehandling 

Pris mængde 

Enhedspris for ydelsen i alt i vedtaget budget 2008 40.900 5.200 

Ændret prioritering sfa. generelle besparelser - cc 0 

Ændret prioritering sfa. reduceret serviceniveau for at holde budgetrammen -1.200 100 

Ændret pris sfa. tekniske korrektioner +1.300 0 

ny enhedspris i budgetforslag 2009 41.000 5.300 

147



Ydelse: Kvindekrisecentre og tilbud til hjemløse 


Ydelsen omfatter midlertidige botilbud til hjemløse, kvindekrisecentre efter Servicelovens § 109-110, samt bofællesskaber efter 

Servicelovens § 107. Tilbudene er rettet mod folk, der har særlige sociale problemer. Det kan være problemer i relation til 

arbejdsmarkedet, det omgivende samfund, familien, trusler, vold og/eller misbrug eller en kombination af mange forskellige psykosociale 

problemstillinger. Man kan både blive visiteret/henvist til tilbuddene, men i forhold til de midlertidige botilbud er det også 

muligt selv at henvende sig hos den enkelte institution. 

Det er karakteristisk for hjemløse er, at de har andre problemer end selve boligproblemet. Ydelserne på hjemløseinstitutioner 

såvel som krisecentrene omfatter derfor bl.a. omsorg, støtte og vejledning, samt hjælp til selvhjælp, og dækker et bredt spektrum 

af socialpædagogiske tiltag og andre støtteforanstaltninger. 

Kvindekrisecentrenes personale har særlig opmærksomhed på børns problemer og behov. Krisecentrene medvirker til, at brugerne 

kommer i relevant behandling for evt. fysiske og psykiske lidelser. Nødvendige hjælpeforanstaltninger, herunder afklaring af 

boligsituationen, sker i samarbejde med det lokale center. 

Københavns Kommune råder over 17 botilbud til hjemløse, som benyttes af ca. 1.800 borgere årligt. Ydelsen udbydes af en lang 

række kommunale og selvejende institutioner, men selve myndighedsopgaven ligger hos det lokale social- eller handicapcenter. 

Området er kendetegnet ved et selvmøderprincip og at brugerne har ret til anonymitet, hvilket gør området svært styrbart. 

Derudover er der fra 2007 indført mellemkommunal afregning af ophold på forsorgshjem og kvindekrisecentre. Der foreligger 

desværre ikke opgørelser over københavnere med ophold i andre kommuners forsorgshjem og kvindekrisecentre fra tidligere år. 

Selvom der er indført mellemkommunal afregning, er der ikke ændret på lovgivningen i forhold til brugernes rettigheder eller 

den kommunale myndigheds (manglende) mulighed for at visitere til tilbud udenfor kommunen. 


5.38.42.1 (97 pct.) 

5.38.52.1 (99 pct.) 

Udgiftsfordelingen er nettoudgift, efter statsrefusion. 

På udgifter til forsorgshjem og kvindekrisecentre er der 50 % statsrefusion. Statsrefusion er anført på 5.38.42.2. 

økonomi 

Pris 

Prisen er beregnet som alle udgifter under funktionerne 5.38.42.1 og 5.38.52.1, dvs. udgifterne omfatter også vedligeholdelsesmidlerne 

til institutionerne på Sundholm (Sundholmspuljen) på 2 mio. kr. På de to funktioner ligger udgifterne til botilbud til personer 

med særlige sociale problemer, herunder forsorgshjem, kvindekrisecentre og bofællesskaber. På kort sigt er der kun 

begrænsede muligheder for at påvirke prisen, da alle private udbydere i princippet selv kan fastsætte prisen, og der i princippet 

er frit valg på forsorgshjem og kvindekrisecentre. 

enhedspris, ydelse tilbud til hjemløse og kvindekrisecentre 

148 


Bruttopris, før refusion 97.900 

I bruttoprisen indgår indtægter fra opholdsbetaling, dvs. beboernes betaling for kost og logi. Opholdsbetalingen afhænger af 

beboernes betalingsevne og bortfalder, såfremt en opholdsbetaling ville medføre for lille et rådighedsbeløb for den enkelte.



Regnskabet for køb/salg af pladser på forsorgshjem og kvindekrisecentre i 2007 udviste et merforbrug på 12,3 mio. kr. før statsrefusion 

og 6,2 efter statsrefusion. Det forventes at den øgede fokus på området i 2008 vil reducere merforbruget med ca. 2 

mio. før statsrefusion, svarende til 1 mio. efter statsrefusion. Der er taget initiativ til at tilvejebringe et kommunalt adviseringssystem, 

så det i højere grad bliver muligt at følge borgernes brug af tilbud udenfor kommunen og derved få bedre grundlag for 

økonomistyringen. Samtidigt vil der i indeværende år blive foretaget en analyse af området, hvor et af fokuspunkterne vil være 

etablering af mere faste procedurer for visitation til udenbys ophold. Socialforvaltningen vil i den forbindelse vurdere mulighederne 

for dels at få københavnere tilbage i egne tilbud, dels om det vil være hensigtsmæssigt at etablere flere kommunale tilbud. 

Som følge af de mange fremsendte regninger i december er en række kommuner blevet kontaktet og bedt om at fremsende 

revisionsgodkendte takster. Manglen på revisionsgodkendte takster er påpeget overfor kommunens egen revision, som er blevet 

bedt om at gå ind i sagen. Det skal bemærkes, at Socialforvaltningens egne takster for 2007 er revisionsgodkendte. 

mængde/antal 

Med strukturreformen har kommunerne fået det fulde, myndigheds- forsynings- og finansieringsansvar for forsorgshjem og kvindekrisecentre 

m.v. efter servicelovens §§ 109 og 110. Selvmøderprincippet betyder, at en borger frit kan henvende sig til et hvilket 

som helst krisecenter, herberg eller forsorgshjem, uden at der forinden ligger en visitation til grund. I forhold til forsorgshjem 

og kvindekrisecentre er der tale om midlertidige botilbud, hvor brugerne typisk opholder sig i få måneder. Der kan dog 

ikke sættes tidsmæssige rammer for et bestemt opholds varighed. Gennemsnitlig ligger varigheden af ophold på 3-4 måneder, 

hvilket vil sige at langt de fleste beboere bliver udskiftet i løbet af et år. 

Mht. bofællesskaber er den gennemsnitlige varighed af opholdene lidt længere, knap 5½ måned i 2007, men i løbet af et år er de 

fleste beboere i bofællesskaberne også udskiftet. 

antal borgere i botilbud til personer med særlige sociale problemer 


Antal borgere i forsorgshjem, kvindekrisecentre eller bofællesskaber 1.800 

Der er ingen venteliste til forsorgshjem og kvindekrisecentre, idet folk har krav på at få stillet en midlertidig bolig til rådighed 

indenfor en rimelig, men kort frist. Til bofællesskaber skal man visiteres, og der kan dermed forekomme venteliste. 

149



Prioritering 

Det forventes, at området fremover fortsat vil udvise et merforbrug, såfremt efterspørgslen efter ydelsen opretholdes på nuværende 

niveau. Der er taget kontakt til de relevante kommuner mhp. at få aftalt procedurer, der kan reducere udgifter forbundet 

med mange de mellemkommunale afregninger. Derudover vil der blive taget initiativ til at problemstillingen rejses overfor de 

relevante parter, herunder KL. 

Prioritering – tilbud til hjemløse og kvindekrisecentre 

150 

Pris mængde 


Ændret prioritering sfa. generelle besparelser 

Ændret prioritering sfa. reduceret serviceniveau for at holde budgetrammen -8.400 

Ændret pris sfa. tekniske korrektioner +6.300 

ny enhedspris i budgetforslag 2009 97.900 1.800



Ydelse: bo- og dagtilbud til handicappede 


Målgruppen er handicappede voksne med behov for bo- og dagtilbud. Det er borgere, der kan være udviklingshæmmede, være 

fysisk og / eller psykisk handicappede mv. 

Området omfatter ydelserne botilbud af mere permanent karakter, midlertidige botilbud og ophold, beskyttet beskæftigelse samt 

aktivitets- og samværstilbud. 

Det er Centralforvaltningen, der efter indstilling fra handicapcenteret og en konkret vurdering af den enkelte borgers behov, 

visiterer til de respektive tilbudsområder. 

De samlede udgifter til de nævnte tilbud er primært drevet af omfanget / mængden. De demografiske forhold indicerer, at gruppen 

af handicappede vil vokse de kommende år. 


5.38.50.1 (100 pct.) 

5.38.52.1 (100 pct.) 

5.38.58.1 (100 pct.) 

5.38.59.1 (100 pct.) 

økonomi 

Pris 

enhedspris – bo- og dagtilbud til voksne handicappede 


Botilbud til længerevarende ophold 676.568 

Botilbud til midlertidigt ophold 354.769 

Beskyttet beskæftigelse 119.782 

Aktivitets- og samværstilbud 145.386 

samlet 381.287 

151



mængde 

mængde – bo- og dagtilbudspladser til voksne handicappede 

152 

antal helårspladser (egne + købte – solgte) bf 2009 

Botilbud til længerevarende ophold 937 

Botilbud til midlertidigt ophold 321 

Beskyttet beskæftigelse 342 

Aktivitets- og samværstilbud 796 

Demografiregulering 24 

samlet 2.393 

venteliste til botilbud 

venteliste til handicappede voksne antal 

Botilbud - § 108 - uden tilbud 108 

- har tilbud, men revisiteres 37 

Bofællesskab - § 107 ekskl. aflast. - uden tilbud 71 

- har tilbud, men revisiteres (til § 108) 27 

Voksne I alt 243 

voksne i alt ekscl. revisiterede borgere 179 

Reelt er der 179 voksne handicappede på venteliste pr. februar 2008. Dertil kommer 64 borgere, der afventer nyt tilbud. 

Ventetiden på et revisitationstilbud er alt fra få uger til flere år. 

På voksenområdet indstilles ifølge tryghedsplan III, at der i budget 2009 afsættes midler til at bygge 50 boliger i 2010, og yderligere 

50 boliger i 2011, samt 15 boliger i hvert af årene 2012, 2013 og 2014. 

Tryghedsplan III forventes godkendt i sin helhed, hvilket samlet set medfører, at der foreslås etableret 145 nye boliger i perioden 

2010 - 2014. Det indebærer, at ventelisten reduceres til ”0”, og at den gennemsnitlige ventetid på botilbudsområdet bliver nedbragt 

til ca. 4 uger svarende til den politisk fastsatte målsætning.



Prioritering 

Prioritering - bo- og dagtilbud til voksne handicappede 

enhedspris mængde 


Ændret prioritering sfa. demografiregulering 4.261 24 

Ændret prioritering sfa. budget aftalen fra 2007 og 2008 3.195 0 

Ændret pris sfa. tekniske korrektioner 1.949 0 


6-by-nøgletal 

tabel: 6-by nøgletal vedr. bostøtte og botilbud (kr. pr. 18 - 64 årige). budget 2007, fremskrevet til 2009 prisniveau. 



3.810 3.131 2.610 2.464 3.222 4.125 3.233 


6-by-nøgletallene i tabellen dækker over udgifter til bostøtte og botilbud på bevillingsområderne Handicappede, Voksne med 

særlige behov og Misbrug og bolig. 

Andelen af særligt udsatte grupper i Københavns Kommune er væsentligt større end i de andre byer, hvilket er årsagen til at 

udgiftsniveauet til bostøtte og botilbud pr. indbygger er højere i København end i det øvrige land. 

153



Ydelse: døgnpleje og – institutioner til 

handicappede børn. 


Målgruppen er handicappede børn, der kan være udviklingshæmmede, være fysisk og / eller psykisk handicappede mv. 

Ydelserne på børneområdet omfatter tilbud på døgninstitutioner og / eller anbringelse hos plejefamilier og i aflastningstilbud. 

Det er Centralforvaltningen, der efter en vurdering af det enkelte barns - eller dennes familie – behov, visiterer til de respektive 

tilbudsområder. 

De samlede udgifter til de nævnte tilbud er primært drevet af omfanget / mængden. De demografiske forhold indicerer, at gruppen 

af handicappede børn vokser de kommende år. 


5.28.20.1 (100 pct.) 

5.28.23.1 (100 pct.) 

økonomi 

Pris og Enhedspris pr. ydelse 

enhedspris – døgnpleje og – institutioner til handicappede børn (2009-p/l, kr.). 

154 


Plejefamilier og opholdsteder 780.524 

Døgninstitutioner 1.316.945 

samlet 1.121.601 

mængde 

mængde: døgnpleje og – institutioner til handicappede børn 

antal helårspladser (egne + købte – solgte) bf 2009 

Plejefamilier og opholdsteder 77 

Døgninstitutioner 119 

samlet 196



venteliste: døgnpleje og – institutioner til handicappede børn 

venteliste til handicappede børn antal 

Døgninstitution 23 

Plejefamilier – døgn 9 

børn i alt 32 

På børnehandicapområdet råder Københavns Kommune for nærværende over 195 pladser. Desuden er der ca. 32 børn på venteliste 

til enten en døgnpleje eller døgninstitutionsplads. 

I 2008 og 2009 afsættes henholdsvis 26,8 mio. kr. og 16,8 mio. kr. til nyanlæg, som skal bidrage til en reduktion af ventelisten til 

døgnforanstaltninger og aflastning. 

Det skal ske ved etablering af en ny døgninstitution til 16 handicappede børn, samt til oprettelse af en ny aflastningsinstitution, 

der kan rumme 8 helårspladser svarende til aflastning af ca. 32 - 34 børn årligt afhængig af plejebehovet. 

Etablering af den ny aflastningsinstitution forventes afsluttet ultimo 2008, og anlæg af den ny døgninstitution forventes afsluttet 

ultimo 2009. 

Prioritering 

Prioritering - døgn- og opholdstilbud til handicappede børn 

enhedspris mængde 

Enhedspris for ydelsen i alt i vedtaget budget 2008 967.821 195 

Ændret prioritering sfa. demografiregulering 4.243 1 

Ændret prioritering sfa. budget aftalen fra 2007 og 2008 82.324 0 

Ændret pris sfa. tekniske korrektioner 65.214 0 

ny enhedspris i budgetforslag 2009 1.121.601 196 


Der henvises til 6-bynøgletallene for døgnophold for udsatte børn. 

155



Ydelse: hjemmepleje 


Hjemmepleje vedrører personlig pleje, praktisk hjælp, samt hjemmesygepleje i hjemmet. Målgruppen er handicappede, psykisk 

syge og voksne med særlige behov, der varigt ikke selv kan varetage den personlige pleje, eller ikke selv kan udføre nødvendige 

praktiske opgaver i hjemmet. 

Ydelsen personlig pleje dækker over hjælp til for eksempel personlig hygiejne, på- og afklædning, toiletbesøg, forflytning, vending, 

samt målrettet udvikling af personlige kompetencer. Ydelsen praktisk hjælp omfatter rengøring, tøjvask og indkøbsordning. 

Ydelsen sygepleje omfatter omsorg, almen sundhedsvejledning, samt medicinering mv. En borger vil oftest modtage flere af ydelserne. 

Københavns Kommunes Socialudvalg fastsætter i kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp serviceniveauet for hjemmeplejen. 

Hjemmehjælpen bevilliges af Socialforvaltningens hjemmeplejevisitation. Alle hjemmehjælpsmodtagere har ret til at vælge 

mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp. Der er både private leverandører, samt en kommunal leverandør af hjemmepleje. 

Den kommunale leverandør varetages af Socialforvaltningens udførerenhed. Sygeplejeydelser er ikke omfattet af frit valg, og 

udføres derfor af den kommunale sygepleje og visiteres af de kommunale sygeplejersker. 

Ydelsen Visitation dækker over myndighedsopgaven med tildeling af hjemmepleje til borgerne, samt kontrollen med de indsendte 

fakturaer fra kommunale og private leverandører. 


5.32.32.1 - Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede (100 pct.) 

6.45.51.1 – Sekretariat og forvaltninger (100 pct.) 

økonomi 

Socialforvaltningen har i 2007 igangsat en større omstrukturering af hjemmeplejeområdet med henblik på fremover at sikre budgetoverholdelse. 

Således er visitationen blevet samlet i ny fælles hjemmeplejevisitationen, og den kommunale hjemmepleje er blevet 

samlet i en fælles udførerenhed. Tidligere var både visitation og den udførende hjemmepleje organisatorisk tilknyttet handicap- 

og socialcentrene. I forlængelse heraf er der netop oprettet et nyt bevillingsområde til den samlede hjemmepleje. 

Omstruktureringen betyder, at der ikke er sammenlignelige tal for 2008 til hjemmeplejeydelsen. 

Pris 

Med det nuværende TOP omsorgssystem er det ikke muligt at sondre mellem antal modtagere af de enkelte delydelser praktisk 

hjælp, personlig pleje og sygepleje. Hjemmeplejens mængde opgøres derfor som det totale antal modtagere af hjemmepleje. 

enhedspris 

Pleje og omsorg mv., samt sekretariat og forvaltninger (2009-pl, kr.) 

156 

nettopriser, kr. bf/vb 2009 

Hjemmepleje 72.383 


hjemmepleje i alt 76.097



mængde/antal 

antal modtagere af hjemmepleje 


Hjemmepleje 3437 

Visitation 3437 

hjemmepleje i alt 3437 

Prioritering 

Da hjemmeplejen var fordelt på to bevillingsområder i 2008, foreligger der ikke tal fra vedtaget budget 2008. 

Prioriteringstabel, ydelse hjemmepleje 

Pris mængde 


Ændret pris sfa. forventet merforbrug 2.347 0 

Ændret prioritering sfa. Reduktion i antal rengøringer -733 0 

Ændret prioritering sfa. Ophør af årlig grundig rengøring -587 0 

Ændret prioritering sfa. Skærpelse af serviceniveau til mad -557 0 

Ændret prioritering sfa. Ophør af hjælp til flytning -176 0 

Ændret sfa. Skærpelse af visitationskriterier til indkøb -293 0 

Ændret prioritering som følge af demografiregulering -11 1 29 


1. Prisen ændres som følge af afrunding 

157




6-by-nøgletal, budget 2009 

158 

århus odense aalborg esbjerg randers København 

Antal modtagere af pleje og omsorg 

pr. 1.000 i aldersgruppen (18-64 år) 7 9 9 9 10 11 

Antal visiterede timer pr. uge 

pr. modtager af pleje og omsorg 2,56 3,29 2,69 4,04 2,61 2,48 

Nettodriftsudgifter til pleje og 

omsorg til handicappede, 

sindslidende samt udsatte grupper 

(samlet befolkning 18-64 år) 1 811 1.009 1.135 1.751 701 

1. De øvrige 6-byers nettodriftsudgifter er PL fremskrevet fra 2007 til 2009 

6-by-nøgletallene dækker over hjemmeplejen på både bevillingsområdet Handicappede og bevillingsområdet Voksne med særlige 

behov. 6-by-nøgletallene viser, at Københavns Kommune har det største antal modtagere af hjemmepleje i forhold til befolkningen, 

men visiterer et lavere antal timer pr. uge pr. modtager. Samtidig har Københavns Kommune de laveste nettodriftsudgifter til 

borgere i alderen 18-64 år, hvilket dels skyldes et lavere antal timer pr. borger, men også at Københavns Kommune som den eneste 

kommune organisatorisk har adskilt hjemmeplejen til handicappede og psykisk syge fra hjemmeplejen til de ældre. Det er 

derfor lettere at afgrænse udgifterne til modtagere af hjemmepleje under 65 år, hvorimod de andre 6-byer har foretaget opgørelserne 

på baggrund af skønsmæssige vurderinger. 

brugerundersøgelser 

Københavns Kommune gennemførte i 2005 en brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen for handicappede og psykisk syge. 

Brugertilfredshedsundersøgelsen fulgte op på kvalitetsmålene formuleret for hjemmeplejen i kvalitetsstandarderne for personlig 

og praktisk hjælp. Det overordnede mål er, at 75 procent af modtagerne er tilfredse med den personlige pleje og praktiske hjælp, 

de modtager. Brugertilfredshedsundersøgelsens overordnede resultat er, at 72 procent af modtagerne enten er tilfredse eller 

meget tilfredse med hjemmeplejen alt i alt.


teKniK- og miljøudvalget 

Ydelse: driftsopgaver byggeri 


Center for Byggeri behandler primært byggeprojekter i henhold til blandt andet byggeloven, varierende fra personlige henvendelser 

i Kundecenteret til omfattende byggeansøgninger. Center for Byggeri varetager også kontroltilsyn i forbindelse med nybyggeri 

og større ombygninger. Stadskonduktørembedet som er en del af Center for Byggeri, udarbejder tekniske og visuelle kort 

over København og varetager som kommunens matrikelmyndighed opgaver i forbindelse med ejendomsforandring samt afsætning 

og opmåling. Herudover er Stadskonduktørembedet BBR- og Adressemyndighed og Center for Byggeri svarer på ejendomsforespørgsler 

og administrerer tomme boliger i København. Sidstnævnte ydelser, hvortil der bruges ca. 4 mio. kr. og er for ca. 3 

mio. kr. indtægter, er ikke medregnet i nedenstående priser. 


6.45.51.1 Sekretariat og forvaltning: kr. 98.136.000 (indtægt kr. 85.431.000) 

økonomi 

Pris 

Enhedspris pr. behandlet byggesag (netto): -36 kr. 

mængde/antal 

målgruppen er private virksomheder, offentlige institutioner samt borgere i Københavns Kommune. 

antal udgifter 

(1.000 kr.) 

indtægter 

(1.000 kr.) 

netto udg. 

(1.000 kr.) 

enhedspris 

(netto) 

Byggesags behandling 13.000 67.778 68.245 - 467 - 36 

Sager i matrikel kontoret 500 13.877 11.465 2.412 4.824 

Kortproduktion 1 12.390 2.250 10.140 10.140.000 

Andre sager 1 4.091 3.471 620 620 

i alt 98.136 85.431 12.705 

Prioritering (byggesagsbehandling) 

enhedspris i kr. (2009 p/l) -36 

Ændret prioritering som følge af tekniske korrektioner - 

enhedspris i budgetforslaget 2009 -36 

159





Der er ingen 6-by nøgletal på området. 


Der foreligger ingen nyere målinger af brugertilfredshed. 

indtægter: 

Byggesagsbehandling er delvis indtægtsdækket, idet der opkræves gebyr for udstedt ibrugtagningstilladelse. Der kan være betydelige 

tidsforskelle mellem afholdelse af udgifter og tilhørende gebyrindtægter, specielt ved store, komplekse byggerier, som strækker 

sig over flere år. Udgifter til byggesagsbehandling andre steder i TMF og i kommunen som helhed er ikke medregnet i priserne. 

Kortproduktionen er delvis finansieret ved hjælp af betaling primært fra virksomheder, men stilles gratis til rådighed for alle forvaltninger 

i Københavns Kommune til GIS-anvendelse. De fleste opgaver i Matrikelkontoret er indtægtsdækket, idet der opkræves 

gebyr efter bestemmelserne i betalingsvedtægten for Stadskonduktørembedet. 

usikkerhed: 

Stadskonduktørembedets matrikelmyndighedsopgaver forventes overført til Kort- og Matrikelstyrelsen i 2009, ligesom det også 

forventes, at Stadskonduktørembedets landinspektørdel bliver privatiseret i 2009. Da lovforslag herom ikke er fremsat, er disse 

ændringer ikke implementeret i budget 2009 endnu. 

160



Ydelse: driftsopgaver Parkering 


Center for Parkering administrerer parkeringsordningen i København og har til formål at skabe fremkommelighed og sikker 

færdsel i byen for alle trafikanter, herunder bilister, cyklister og fodgængere. 

De primære arbejdsopgaver er at udføre: Parkeringskontrol og -service, afgiftsbetaling, klagebehandling, salg af p-licenser og -billetter 

samt råd og vejledning i parkeringsspørgsmål, drift og vedligeholdelse af kommunens billetautomater. Herudover tilbydes 

rådgivning, kompetenceudvikling og uddannelse inden for offentlig p-kontrol og service 

Udgiften til ydelsen er anført på følgende funktioner: 

2.22.07.1 Transport og Infrastruktur, Parkering. 

Der er følgende delaktiviteter tilknyttet ydelsen: 

• Betalingsparkering i parkeringszonerne 

• Pålæggelse af parkeringsafgifter 

Aktiviteterne vedr. betalingsparkering i parkeringszonerne består af: 

• Reparation, tømning og vedligeholdelse af billetautomater 

• Salg af måneds-, uge- og dagkort samt parkeringstimer og skrabebilletter 

• Udstedelse og udsendelse af beboer- og erhvervslicenser 

• Behandlingen af henvendelser vedr. betalingsparkering i parkeringszonerne 

De beregnede enhedspriser indeholder Center for Parkerings udgifter og indtægter ved betalingsparkering, herunder årets forventede 

udgifter og indtægter ved udstedelse af beboer- og erhvervslicenser. 

I forbindelse med iværksættelse af den vedtagne parkeringsstrategi forestår Center for Trafik samt Center for Veje for henholdsvis 

ændring af områdeskiltning og drift af overtagne private fællesveje. Omkostninger hertil indgår ikke Center for Parkerings 

økonomi. 

Aktiviteterne vedrørende pålæggelse af parkeringsafgifter består af: 

• Udstedelse af afgifter, hvoraf 9-10 % afskrives som uerholdelige (udenlandske bilister, diplomater, ukendte ejere, manglende 

betalingsevne og klagere, som får medhold). 

• Aflevering af statens andel – jf. aftale mellem Trafikministeriet og Københavns Kommune. 

• Behandling af ca. 22.500 indsigelser 

• Behandling af personlige henvendelser og telefoniske henvendelser 

• Sagsbehandling af kundehenvendelser om adresseændringer, dødsfald, udenlandske biler, diplomater og andre med særlige 

forhold samt håndtering af sager hos inddrivelsesmyndigheden, SKAT. 

Opgavevaretagelsen hviler på Administrationsgrundlaget og aftalen mellem Justitsministeriet og Københavns Kommune. 

Administrationsgrundlaget er en beskrivelse af Center for Parkerings kompetence, parkeringsreglerne, praksis på området, vejledning 

i sagsbehandling, sagsbehandlingsregler og prøvelse. 

161



økonomi: 

oversigtstabel 

162 

Parkering 2009 Pris kr. mængde indtægt kr. 

Betalingsparkering 

- Rød zone 43.905 1.563 68.623.661 

- Grøn zone 15.662 

10.252 

160.571.821 

- Blå zone 5.341 22.324 119.222.281 

i alt 348.417.763 

P-afgiftspålæggelser -14,85 295.790 -4.391.557 

nettodrifts indtægter i alt 1 344.026.206 

1. Inklusiv 20.619 mio. kr. til Fællessekretariaterne i Teknik- og Miljøforvaltningen. 

taksterne fastsættes af borgerrepræsentationen 

takster 2009 rød Zone grøn zone blå zone 

Timebetaling (billetautomat) 28,00 kr. 17,00 kr. 10,00 kr. 

Timebetaling, aftentakst (billetautomat) 10,00 kr. 10,00 kr. 10,00 kr. 

Timebetaling, nattakst (billetautomat) 3,00 kr. 3,00 kr. 3,00 kr. 

Beboerlicenser 195,00 kr. 195,00 kr. 195,00 kr. 

Erhvervslicenser 2.600,00 kr. 2.600,00 kr. 2.600,00 kr. 

Erhvervsmånedskort 1.145,00 kr. 1.145,00 kr. 1.145,00 kr. 

Lånebilslicenser 110,00 kr. 110,00 kr. 110,00 kr. 

Bussluse årsgebyr 200,00 200,00 kr. 200,00 kr. 

Brobizz 270,00 kr. 270,00 kr. 270,00 kr. 

Gebyr ved ombytning af parkeringslicenser 

og kort 

100,00 kr. 100,00 kr. 100,00 kr.



Parkeringsafgifter 

afgiftsstørrelse – fastsat ved lov. 510 kr. 

mængde/antal: 

målgruppen er bilister, der ønsker at parkere på betalingsparkeringspladser i de københavnske betalingszoner. 

rød Zone grøn zone blå zone alle zoner 

Antal betalingspladser i 2009 1.631 10.252 22.324 34.139 

målgruppen for udstedelse af afgifter er bilister, der foretager ulovlig parkering i København. 

antal udstedte afgifter 295.790 

Prioritering: 

Parkeringsbilletordning: 

indtægt pr. P-plads (kr.) rød zone grøn zone blå zone 

Enhedspris (2009 p/l) 49.466 16.383 5.500 

Ændring -5.561 -721 -159 

i alt ny enhedspris 


Parkeringsafgifter: 

43.905 15.662 5.341 

enhedspris i kr. (2009 p/l) 14,57 

Ændring -29,42 

indtægt pr. parkeringsafgift i budgetforslag 2009 -14,85 

163







Der foreligger ingen undersøgelser af brugertilfredshed. 

164



Ydelse: driftsopgaver Kirkegårde 


Center for Kirkegårde varetager drift og vedligeholdelse af Assistens Kirkegård, Vestre og Katolsk Vestre Kirkegård, Bispebjerg 

Kirkegård og Krematorium, Brønshøj Kirkegård, Sundby Kirkegård og Krematorium samt centerets administration. 

Center for Kirkegårde er et borgerligt begravelsesvæsen. Det betyder, at alle trossamfund er velkomne til at benytte centrets 

gravsteder, kolumbarier og kapelsale m.m. Der findes fire kapelsale, hvor uniformerede kapelbetjente er til stede ved højtidelighederne. 

Til at ledsage højtideligheden kan de pårørende vælge organist og kor eller benytte kapellets musikanlæg. 

Center for Kirkegårde har to krematorier. Der er et beredskab af personale til rådighed til at betjene kistemodtagelser, kisteopbevaringer 

og urneudlevering. Derudover er der personale specielt uddannet til at betjene krematorieovnene. Som et af de få 

steder i Danmark har Center for Kirkegårde installeret filtre i krematorierne til rensning af støv og tungmetaller. Herunder renses 

specielt for kviksølv. 

Center for Kirkegårde hjælper gennem personlig rådgivning de pårørende i deres valg af gravstedstype. Der er forskellige valgmuligheder 

afhængigt af, om gravstedet skal bruges til en kistebegravelse eller en urnenedsættelse. 

I forbindelse med begravelse og urnenedsættelse udføres der gravning og tilkastning af grav, modtagelse ved gravstedet samt ligbæring, 

hvis det ønskes. Efterfølgende udføres der en midlertidig ordning af gravstedet indtil gravstedet kan anlægges. 

Center for Kirkegårdes myndighedsområde omhandler endvidere behandling af diverse gravstedssager, såsom urne- eller kisteflytninger, 

sammenlægning og deling af gravsteder samt afståelse af gravstedsretten før udløb. Derudover behandles et antal sager, 

som vedrører servitutter eller brugsrettens indhold på gravsteder. 

Ydelsen ”Drift af Center for Kirkegårde” består af 3 funktionsområder: Begravelseshandlinger, Kirkegårdskultur og 

Kirkegårdsarealer. 

begravelseshandlinger: Her varetages de myndighedsopgaver, der er forbundet med begravelser og kremeringer samt sikrer, 

at lovgivningen på området overholdes. Center for Kirkegårde foretager også kremeringer, hvor urnen efterfølgende bliver udleveret 

til fremmed kirkegård. 

Kirkegårdskultur: Kirkegårdskultur er det samlede begreb for den funktion at holde fast i kirkegårdens historie og gravstedskultur, 

at formidle denne historie til vor tid, dyrke de aspekter, som bringer fortiden og nutiden i samklang, og forbereder et velfunderet 

ståsted for kommende generationers videreførelse af kirkegårdens nødvendighed for samfundet. 

Kirkegårdsarealer: Her varetages driften af kirkegårdene i deres helhed med fælles arealer, bygninger, stier, veje, tekniske 

anlæg og velfærdsforanstaltninger. 


00.40.1 Kirkegårde 

06.51.1 Sekretariat og forvaltning 

økonomi 

Pris 

enhedsprisen for den samlede kirkegårdsdrift er beregnet som omkostning pr. indbygger i København. 

aktivitet antal indbyggere 

(jan.08) 

nettoudgifter: 

(udgift pr. indbygger) 

Drift af kirkegårde 509.861 111,00 Kr. 

165



mængde/antal 

Center for Kirkegårde er for alle borgere. I praksis besøges kirkegårdene mest af pårørende til begravede personer og af borgere, 

der bruger kirkegårdene som et særligt rekreativt område. 

Den primære målgruppe for ydelsen er pårørende til afdøde personer, som ønsker at få foretaget en begravelse eller kremering 

og efterfølgende ønsker den afdøde nedsat i gravsted eller hensat på urneplads. 

For de pårørende er brugen af kirkegården derudover forbundet med et besøg til et konkret gravsted eller til et gravsted, der 

ligger i en fælles begravelsesform. Denne fælles begravelsesform er for mange familier forbundet med en fællesgrav for enten 

urner eller kister. 

Det kirkegårdsrekreative areal adskiller sig fra parkarealer ved, at der er en bestemt adfærd, som anses for acceptabel, samt forventninger 

til den højere vedligeholdelsesstandard i forbindelse med en kirkegård. De borgere, der bruger kirkegårdene som stilhedens 

og eftertænksomhedens haver, er indstillet på, at der skal udvises det fornødne hensyn til stedets karakter. 

Udover de to nævnte grupper besøges kirkegårdene af borgere, besøgende og kulturgæster fra ind- og udland, som ønsker at 

opleve de særlige kultur- og naturværdier, som Center for Kirkegårde rummer. 

166 

aktivitet antal pr. år 

myndighedsopgaver 

Begravelser 500 

Kremeringer og nedsættelse på egne kirkegårde 4.000 

Kremeringer og nedsættelse på fremmede kirkegårde 1.700 

i alt 6.200 

solgte gravstedstyper 

Traditionelt kiste- eller urnegravsted 383 

Kiste- eller urnegravsted i kendt fællesgrav (græsgrav) 612 

Urneplads i kolumbarium 15 

Asker nedsat i askefællesgraven (anonym fællesgrav) 2.677 

i alt 3.687 

andet 

Højtideligheder 1.296 

Andre myndighedsopgaver 250 

Rundvisninger 107



Prioritering 

enhedspris i kr. (2009 p/l) 53.026.000 

Ændret prioritering 0 

i alt ny enhedspris 53.026.000 


nøgletal: 

arealfordeling m 2 

Veje 148.783 

Stier 103.618 

Græs 702.626 

Busketter m.m. 100.531 

Bygninger 18.900 

Gravsteder ekskl. historiske og askefællesgrave 110.322 

Askefællesgrave 19.660 

Arealer div. 107.574 

Matrikulært areal 1.312.014 

Areal udenfor matrikel 16.062 

Driftsareal 1.328.076 

Kvalitet 

Kvalitet i vedligeholdelsen betyder en gennemført og afbalanceret orden og sammenhæng mellem gravstedernes plejeniveau og 

resten af kirkegårdsarealerne. For gravstedsejerne er kirkegården en følelsesmæssig helhed, hvor de to elementer ikke kan 

adskilles. 

forudbetaling for ydelser. 

De ydelser som leveres af Center for Kirkegårde betales forud. Det kan således være fra 5-40 år ud i fremtiden at denne service 

skal opretholdes. Vedrørende gravsteder hvor renholdelsesprisen betales forud for 1 år ad gangen, udgør betalingen den 

årligt beregnede kostpris. Dette betyder at de samlede brugerbetalte ydelser ikke er prioriterbare. Indtægten på området er i en 

størrelsesorden på ca. 20,2 mio.kr. og samlet set vurderes det at området (renholdelse for gravstedsejernes regning) er 

udgiftsneutralt. 

167





Der er indledt et samarbejde omkring nøgletal, men det er vanskeligt, da ikke alle kommunerne er lige langt i processen. 


Center for Kirkegårde har i 2002 og i 2003 gennemført kundetilfredshedsanalyser i forhold til hhv. gravstedskundernes og bedemandserhvervets 

opfattelse og vurdering af den service og de aktiviteter og ydelser som Center for Kirkegårde leverer. 

I 2008 vil Center for Kirkegårde igangsætte tilsvarende analyser for at belyse opfattelsen af de aktiviteter og ydelser som centret 

tilbyder. 

168



Ydelse: driftsopgaver Park og natur 


Ydelsen indeholder driftsopgaver i forbindelse med pleje og renhold af byens grønne og blå naturområder herunder Amager 

Strandpark I/S. 

Den udgiftsdrivende parameter er arealet af offentlige parker, søer og øvrige naturområder i byen. Center for Park og Natur har 

herudover et antal tekniske anlæg, der eksempelvis omfatter broer, bolværker, toiletter, belysning, legepladser, boldbaner, springvand, 

bænke og borde m.m. i parkerne. 

Københavns parker samt grønne og blå områder udgør et areal 1 på 12.928.783 m 2 . Den samlede udgift udgør 139,6 mio. kr. i 

2008. 

Amager Strandpark I/S inkluderer hele den nye strand, hele den gamle strand, 5-øren og 10-øren, samt vandarealerne ud til 

fredningsgrænsen. I alt 1.235.550 m 2. Københavns Kommunes ejerandel udgør 95,6 %. Den samlede udgift udgør 8,1 mio. kr. i 2009. 


0.25.10.1 Fælles formål 

0.28.20.1 Grønne pladser og naturområder 

0.48.71.1 Vedligeholdelse af vandløb 

0.52.89.1 Øvrige planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. 


2.28.11.1 Vejvedligeholdelse 


økonomi 

Pris 

Drift byens grønne og blå naturområder: 10,43 kr. pr. m2 mængde/antal 

Budget 2009 og det samlede antal m2 for hele Center for Park og Natur samt Amager Strandpark I/S 

Ydelse (inkl. adm. udgifter) udgift (kr.) areal (m 2 ) enhedspris 

Grønne og blå naturområder 147.728.000 14.164.333 10,43 kr. pr. m 2 

Prioritering 

enhedspris (2009 p/l) 9,88 kr. pr. m 2 

Ændret prioritering som følge af tekniske korrektioner 0,55 kr. pr. m 2 

enhedspris i budgetforslag 2009 10,43 kr. pr. m 2 

1 Arealet af grønne gårde er private ejerforeninger mv. og medtages derfor i det samlede areal. De ca. 160 monumenter i det urbane byrum 

er heller ikke indregnet. Derudover har kommunen 15.450 løbende meter vandløb af varierende bredde. Bredarealerne er i et vist omfang 

indregnet i ovenstående m 2 grønne områder. 

169







I sommeren 2007 gennemførte Catinét en brugerundersøgelse. 59 % af de adspurgte angav, at de dagligt kommer i byens parker 

eller naturområder. Generelt er de adspurgtes vurdering, at kommunens håndtering af parker og naturområder er ganske pæn. 

Følgende udsagn er vurderet på en skala, hvor 1 er meget dårligt og 5 er meget godt. ”Legepladser i god stand” (2,99), 

”Tilstrækkeligt pyntet med blomster” (3,1), ”Rene og velholdte” (3,1), ”Fri for trafik” (3,2), ”Rart at opholde sig i” (3,9), ”Er 

smukke” (3,7) og ”Gode naturoplevelser” (3,6). Flere oplysninger om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til Teknik- og 

Miljøforvaltningen, Center for Park og Natur. Der gennemføres en ny undersøgelse i 2008. 

170



Ydelse: driftsopgaver veje 


Center for Vejes hovedopgaver er at vedligeholde byens offentlige veje og pladser - og at skabe gode rammer for bylivets udfoldelse. 

Center for Veje fører tilsyn med, vedligeholder og fornyer bolværker og broer samt kørebaner, cykelstier, fortove og pladser på 

de offentlige veje og fører tilsyn med vedligeholdelsen af private veje. Centeret står tillige for gadebelysningen og vinterberedskabet 

på de offentlige veje. Centeret opsætter og vedligeholder skilte og andet byudstyr, og centerets kørselsenhed forestår 

kørsel med materialer og entreprenørmaskiner, containere, vasketøj m.v. 

Centeret fører tilsyn med og giver tilladelse til gravninger i vej og til opstilling af containere, skurvogne m.v. på vejareal. Centeret 

giver tilladelser til arrangementer, filmoptagelser, udeserveringer, vareudstillinger, stadepladser m.v. og udlejer bygninger på vejareal. 

Opgaverne er fordelt på følgende enheder: 

• Staben: Arbejder bl.a. med budget og økonomistyring, personaleforhold, kommunikation og projekt- og strategistyring 

• Akutskader: Vedligeholder byens offentlige veje og pladser. 

• Anlæg/belægning: Fornyer byens veje, udlægger større asfaltbelægninger og udfører større afstribningsarbejder 

• Kørsel: Forestår kørsel med materialer og entreprenørmaskiner, containere, vasketøj m.v. 

• Byudstyr: Driver smedeværksted og opsætter og vedligeholder skilte og andet byudstyr, 

• Plan & Udvikling: Arbejder meddriftsstrategier for tilsyn, drift og udvikling af byens installationer, konstruktioner, vedligeholdelsen 

af offentlige veje og byens belysning. 

• Tilladelser: Giver tilladelse til og fører tilsyn med udendørsservering, vareudstillinger, stilladsreklamer, arrangementer og 

øvrig midlertidig brug af vejarealer. Fører tilsyn med vedligeholdelsen af private veje. 


2.22.01.1 Transport og infrastruktur, fælles formål 

2.22.03.1 Arbejder for fremmed regning 

2.28.11.1 Vejvedligeholdelse m.v. 

2.28.12.1 Belægninger m.v. 

2.28.14.1 Vintertjeneste 

6.45.51.1 Administration, sekretariat og forvaltning 

økonomi 2 

Pris 

Drift af byens veje og tekniske anlæg: kr. 15,76 pr. m² 

mængde/antal 

Målgruppen er byens borgere, besøgende, turister, pendlere og arbejdende i byen. 

Vedligeholdelse, myndighedsopgaver (regulering) af kørebaner, cykelstier fodgængerområder, pladser og tekniske anlæg er opgjort 

i forhold til det samlede offentlige vejareal i byen, som udgør i alt 9.401.500 m². 

Den samlede driftsudgift hertil udgør i budget 2009 148,142 mio. kr. 

2 Som følge af nedlæggelsen af Bestiller og Udfører Modellen (BUM) samt lukningen af KTK er det tidligere Center for Veje og Renhold pr. 1. 

januar 2008 opdelt i Center for Veje og Center for Renhold. Dermed er budgetterne fordelt på de respektive Centre, hvorved enhedsprisen 

ikke er sammenlignelig med tidligere år. 

171



budgettet i 2009 og det samlede antal m² for hele vejområdet: 

172 

Ydelse (inkl. adm. udgifter) udgift (1000 kr.) antal m² enhedspris 

Drift af byens veje og tekniske anlæg: 148.142 9.401.500 15,76 

Prioritering 

drift af byens veje og tekniske anlæg: 


Ændret prioritering som følge af tekniske korrektioner -0,71 kr. pr. m 2 

enhedspris i budgetforslaget 15,76 kr. pr. m 2 



nettodriftsudgifter (kr. pr. indbygger) til vedligeholdelse af kørebaner (inkl. stier) 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Århus Odense Aalborg Esbjerg Randers 5-by gns. København 

Kilde: 6-by nøgletal budget 2007 

nettodriftsudgifter (kr.) til vedligeholdelse af kørebaner pr. 10 m 2 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Århus Odense Aalborg Esbjerg Randers 5-by-gns. København 

Kilde: 6-by nøgletal budget 2007



nettodriftsudgifter (kr. pr. indbygger) til vedligeholdelse af fortove 

100 

80 

60 

40 

20 

0 



nettodriftsudgifter (kr.) til vedligeholdelse af fortove pr. 10 m 2 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Århus Odense Aalborg Esbjerg Randers 5-by-gns. København 



I 2006 blev der gennemført brugertilfredshedsundersøgelser af byen på teknik- og miljøområdet3 . Hovedkonklusionen fra 2006 

er, at borgerne vurderer området stort set uændret set over perioden 2002 - 2006. De ændringer der kan konstateres er så 

marginale, at det må anses for tilfældige variationer. 

3 tns gallup, De københavnske borgeres tilfredshed med Vej & Parks ydelser, juni 2006 

173



Ydelse: driftsopgaver renhold 


Center for Renholds hovedopgaver er renholdelse af byens gader, torve og pladser. 

Center for Renhold har driftsopgaver i forbindelse med renholdelse af byens veje, cykelstier, fortove, pladser samt tekniske anlæg 

bl.a. broer, bolværker, toiletter, belysning, signalanlæg og afløbsbrønde. I tilrettelæggelsen af renholdelsen søges det at tage hensyn 

til det konkrete behov. Renholdelsen er intensiveret på meget befærdede arealer, f.eks. i Indre by. Tilrettelæggelsen tager endvidere 

hensyn til spidsbelastnings situationer, f.eks. helligdage og hedebølger, som har stor betydning for renhol delsen 

Renhold dækker endvidere tømning af papirkurve, toiletrenholdelse, rensning af byinventar og brønde. 

Staben arbejder bl.a. med økonomi, budgetstyring, jura, kommunikation og projekt- og strategistyring 

Den udgiftsdrivende parameter er det samlede offentlige vejareal i byen. 


0.25.10.1 Faste ejendomme, fælles formål 

2.22.03.1 Arbejder for fremmed regning 



økonomi 4 

Pris 

Renhold af byens veje og tekniske anlæg: kr. 11,57 pr. m² 

mængde/antal 

Målgruppen er byens borgere, besøgende, turister, pendlere og arbejdende i byen. 

Renholdelse af kørebaner, cykelstier fodgængerområder, pladser og tekniske anlæg er opgjort i forhold til det samlede offentlige 

vejareal i byen, som udgør i alt 9.401.500m². 

Den samlede driftsudgift hertil udgør i budget 2009 108,753 mio. kr. 

budgettet i 2009 og det samlede antal m² for hele renholdelsesområdet: 

174 

Ydelse (inkl. adm. udgifter) udgift (1000 kr.) antal m² enhedspris 

Renhold af byens veje og tekniske anlæg: 108.753 9.401.500 11,57 

4 Som følge af nedlæggelsen af Bestiller og Udfører Modellen (BUM) samt lukningen af KTK er det tidligere Center for Veje og Renhold pr. 1. 

januar 2008 opdelt i Center for Veje og Center for Renhold. Dermed er budgetterne fordelt på de respektive Centre, hvorved enhedsprisen 

ikke er sammenlignelig med tidligere år.



Prioritering 

renhold af byens veje og tekniske anlæg: 



enhedspris i budgetforslaget 11,57 kr. pr. m 2 



nettodriftsudgifter (kr. pr. indbygger) til renholdelse 

250 

200 

150 

100 

50 

0 


Kilde: 6-by Nøgletal 2007 


I 2006 blev der gennemført brugertilfredshedsundersøgelser af byen på teknik- og miljøområdet 5 

Hovedkonklusionen fra 2006 er, at borgerne vurderer området stort set uændret set over perioden 2002 - 2006. De ændringer 

der kan konstateres er så marginale, at det må anses for tilfældige variationer. Resultatet synes at vise, at det er lykkedes at 

holde niveauet samlet set på ansvarsområdet i perioden 2002 -2006. 

5 tns gallup, De københavnske borgeres tilfredshed med Vej & Parks ydelser, juni 2006 

175



Ydelse: driftsopgaver miljø 


Ydelsen består i at forebygge og mindske miljøbelastningen og ressourceforbruget hos kommunen, virksomheder og borgere 

med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling og gøre byen attraktiv for borgere, virksomheder og besøgende. Ydelsen leveres 

af Center for Miljø. 

miljø, det skattefinansierede område 

Center for Miljø varetager myndighedsopgaver på miljøområdet, dvs. overvågning, udarbejder tilladelser, fører tilsyn og stiller 

krav i øvrigt, der som minimum sikrer, at love og bekendtgørelser overholdes. 

I ydelsen indgår udbredning af kendskabet til miljøsammenhænge og miljøkonsekvenser gennem information, dialog og samarbejde 

med borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere for hermed at påvirke forbrugs- og produktionsadfærden i kommunen. 

Der indgår også etablering og vedligeholdelse af et miljøledelsessystem, der indeholder redskaber til en løbende vurdering 

af politikker, målsætninger og praktiske procedurer mv. for at sikre mest mulig miljø for indsatsen. 

Aktiviteter og projekter på miljøområdet indgår i temaerne Klima og bæredygtig byudvikling, Ren og sund by og Forankring. 

I forhold til ydelsen ’Byplanlægning’ under Center for Bydesign leverer Center for Miljø ydelsesbidrag i form af miljøvurderinger, 

trafikstøj, jordforurening, grundvandsforurening, virksomhedsgener, regnvand, affald og andet miljøorienteret. 

I forhold til ydelsen ’Byggesagsbehandling’ under Center for Byggeri leverer Center for Miljø ydelsesbidrag i form af vurdering af 

spørgsmål vedr. trafikstøj, jordforurening, grundvandsforurening, virksomhedsgener, regnvand, affald og andet miljøorienteret. 

Ydelsen dækker over indtægtsdækket virksomhed. Administrationsudgifterne ift virksomhedsområdet er delvist indtægtsdækket 

via gebyrer fra virksomhederne. Herudover er der en række delvist indtægtsdækkede aktiviteter. I forhold til skadedyrsbekæmpelse 

er håndteringen af rotter i Københavns Kommune fuldt indtægtsdækket via rottegebyret. 

Der indgår indtægter vedr. administrationsbidraget fra det takstfinansierede område i ydelsen. 

Miljø, det takstfinansierede område 

Det takstfinansierede område består i at mindske miljøbelastning og ressourceforbrug hos kommunen, virksomheder og borgere 

med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling og gøre byen mere attraktiv for borgere, virksomheder og besøgende. 

Ydelsen er som udgangspunkt fuldt ud indtægtsdækket via takster/gebyrer. Årets resultat (både positivt og negativt) overføres til 

en udlægskonto med henblik på udligning. 



0.52.81.1 Jordforurening 

0.52.87.1 Miljøtilsyn - virksomheder 

0.52.89.1 Øvrig planlægning, undersøgelse, tilsyn m.v. 

0.55.91.1 Skadedyrsbekæmpelse 

6.45.55.1 Adm. vedr. miljøbeskyttelse 


1.38.64.1 Ordninger for farligt affald 

1.38.66.1 Øvrige ordninger og anlæg 

176



økonomi 

mængde/antal 

målgruppen for ydelsen er borgere, virksomheder og besøgende i København. 

nettoudgift 

(1.000 kr.) 

mængde Pris 

Agenda 21 centre 12.000 8 1.500 

Virksomhedstilsyn 5.717 2.900 2/tilsyn 

Skadedyrsbekæmpelse 621 500 1,2/tilsyn 

Miljøopgaver 34.979 1 34.979 

i alt 53.317 - - 

bruttoudgift 

(1.000 kr.) 

bruttoindtægt 

(1.000 kr.) 

nettoudgift mængd 

Modtagelse af forurenet og ren jord 115.652 117.252 -1.600 1 

Husholdningsaffald 

– herunder bidrag til R98 463.548 463.548 0 1 

I/S SMOKA, drift på kemikalie området 

samt klinisk risikoaffald 5.294 5.294 0 1 

Prioritering 

enhedspris i 1.000 kr. (2009 p/l) 49.165 

Ændret prioritering som følge af tekniske korrektioner 4.560 

Enhedspris i budgetforslaget - 

Ændret prioritering som følge af tekniske ændringer til budget 2009 -408 

Ændret prioritering som følge af budgetvedtagelsen (inkl. besparelser) - 


177



Prioritering 

178 

enhedspris i 1.000 kr. (2009 p/l) -2.527 

Ændret prioritering som følge af tekniske korrektioner 927 

i alt ny enhedspris i budgetforslag 2009 -1.600 





Der er ingen undersøgelser af brugertilfredsheden.



Ydelse: driftsopgaver bydesign 


Center for Bydesign udarbejder lokalplaner, varetager den æstetiske side af byggesagsbehandlingen, igangsætter byudviklingsprojekter 

og lægger strategier for byens arkitektur. Derudover administreres byfornyelsesområdet og der gives tilsagn og føres tilsyn 

med støttet byggeri. 



6.48.60.1 Indtægter forskellige love 

0.25.13.1 Andre faste ejendomme 

0.25.18.1 Driftssikring af boligbyggeri 

0.25.18.2 Refusion driftssikring af boligbyggeri 

0.25.11.1 Beboelse 

0.25.15.1 Byfornyelse ydelsesstøtte 

2.28.11.1 Vejvedligeholdelse 

økonomi 

Pris, kr. 


Lokalplaner 655.148 

Byggesager 6.929 

Byudviklingsprojekter 377.970 

Arkitekturydelser 14.595.050 

Byfornyelsesadministration 25.277.950 

Andelsboligforeninger og tilskudsdeklarationsmidler 150.000 

Driftssikring af støttet byggeri, netto 30.493.000 

Byfornyelse ydelsesstøtte 153.951.000 

179



mængde/antal 

Målgruppen for byplanlægning er grundejere, beboere, foreninger, øvrige myndigheder m.fl. som lokalplaner, byggesagsbehandling 

og byudviklingsprojekter vil berøre i forbindelse med fremtidige større udstykninger, større byggerier og anlægsarbejder og større 

nedrivninger. 

180 

byplanlægning antal enhedspris, kr. total, kr. 

Lokalplaner 20 655.148 13.102.960 

Byggesager 1.200 6.929 8.315.340 

Byudviklingsprojekter 10 377.970 3.779.700 

Arkitekturydelser 1 14.595.050 14.595.050 

Byfornyelsesadministration 1 25.277.950 25.277.950 

Andelsboliger og 

tilskuds deklarationsmidler 

1 150.000 150.000 

Driftssikring af støttet byggeri 1 30.493.000 30.493.000 

Byfornyelse ydelsesstøtte 1 153.951.000 153.951.000 

Enhedspriserne er beregnet ud fra de ressourcer, der anvendes til lokalplaner, byggesager og udviklingsprojekter fordelt gennemsnitligt 

på de budgetterede mængder. De enkelte sagers størrelse har meget store udsving i enhedspriserne og dette mix vil 

kunne give store afvigelser i de realiserede enhedspriser. 

Prioritering 

Pris i kr. lokalplaner byggesager byudviklingsprojekter 

Enhedspris (2009 p/l) 658.663 6.966 379.998 

Ændret prioritering som følge af tekniske korrektioner -3.515 -37 -2.028 

i alt ny enhedspris i budgetforslag 655.148 6.929 377.970 



Der foreligger ingen 6-by nøgletal 


Der er ikke foretaget målinger på brugertilfredshed



Ydelse: driftsopgaver anlæg og udbud 


Center for Anlæg og Udbud har ansvaret for at udvikle og gennemføre kommunens anlægsprojekter i byens rum. Centret er 

desuden myndighed for fremmede bygherrers ændringer af og adgang til offentlige og private vejarealer. Derudover er forvaltningens 

udbudsekspertise samlet i centret. Når en indsats er prioriteret af politikerne, gennemfører Center for Anlæg og Udbud 

udviklingen af projektet fra idé til et projektforslag, der danner grundlag for den politiske godkendelse. Derefter forestår centret 

udarbejdelse af hovedprojekt, udbud af anlægsopgave, kontrahering med entreprenør og byggetilsyn frem til afslutningen af 

anlægsopgaven. 

Center for Anlæg og Udbud er også myndighed for alle private bygherrers ønsker om ændringer af offentlige eller private vejarealer 

samt adgang hertil fra private matrikler. Centret forestår den eventuelle politiske behandling af projektønsker og den 

egentlige myndighedsgodkendelse af projekterne. 

ny organisation i Center for anlæg og udbud 

Når implementering af den nye organisation i Center for Anlæg og Udbud er gennemført, vil centret bestå af følgende områder/ 

projekter; sekretariat, rådgivning, udvikling, anlæg, gård anlæg, nordhavsvejen og p-anlæg. 

Ydelsen er opdelt på følgende aktiviteter: 

• Sekretariatsopgaver 

• Rådgivning 

• Udviklings- og anlægsområdet 

• Gårdanlæg 

Sekretariatet løser opgaverne indenfor området centeradministration. Herudover varetager sekretariatet tværgående opgaver i 

centret, hvilket bl. a. det overordnede overblik i centret over portefølje og investeringsplan, udvalgssager og borgmesterbestillinger 

og koordinering af events. Sekretariatet har ligeledes det overordnede ansvar for sammenhængen mellem centrets guider. 

Området ”rådgivning” er en sammenlægning af den tidligere myndighedssektion og udbudsenheden. Områderne bliver samlet 

under et, fordi der er et fagligt fællesskab omkring rådgivning og godkendelse af interne og eksterne bygherrers udbudsmateriale. 

Rådgivning omfatter bygherrerådgivning indenfor udbudsområdet samt vejmyndighed for eksterne bygherrer i København. 

Udviklingsområdet har til formål at udvikle anlægsprojekter indenfor TMFs anlægsramme samt projekter opstået som følge af 

budgetforlig og øvrige forvaltningers ønsker. Anlægsområde har til formål at sikre en professionel gennemførelse af Center for 

Anlæg og Udbuds anlægsprojekter fra projektforslag til overdragelse af færdigt anlægsprojekt til forvaltningens driftsenhed. 

Gårdanlæg er den nye betegnelse for Grønne Gårde og udgør et selvstændigt område i en overgangsperiode på et år. Gårdanlæg 

skal på sigt organiseres således, at der bliver en klar bygherre styring og en klar projekteringsenhed. Intentionen er, at der efter 

et år sker en integration ml. gårdanlæg, udviklings- og anlægsområdet. 

Parkeringsanlæg løser opgaven med at udvikle og anlægge parkeringspladser i konstruktion, samt nedlæggelse af 1000 pladser og 

omdannelse af disse til byrum. (Ydelse: Parkeringsanlæg). 

Nordhavnsvej løser opgaven med at udvikle og anlægge en forbindelsesvej fra Lyngbymotorvejen til Nordhavnen, samt udbygning 

af krydsene ml. Kalkbrænderihavnsvej og Nordhavnen. 

Den udgiftsdrivende parameter er det samlede offentlige vej-, sø - og parkareal i byen. 


2.22.01.1 Transport og infrastruktur, fælles formål 



181



økonomi 

Pris 

Administration af byens anlæg og udbud: kr.1,17 pr. m² 

mængde/antal 

Byens vej-, sø- og parkareal udgør ca. 22.330.283 m². 6 Den samlede driftsudgift hertil udgør i 2009 20,320 mio. kr. 

Prioritering 

drift af byens anlæg og udbud: 

182 

enhedspris (2009 p/l) 1,19 kr. pr. m² 

Korrektioner som følge ændringer af vejareal 2008/2009 -0,01 kr. pr. m² 

Ændret prioritering som følge af tekniske ændringer -0,01 kr. pr. m² 

enhedspris i budgetforslag 2009 1,17 kr. pr. m² 



Der foreligger ikke 6-by nøgletal for denne ydelse 


I 2006 blev der gennemført brugertilfredshedsundersøgelser på teknik- og miljøområdet 7 . 

Hovedkonklusionen fra 2006 er, at borgerne vurderer området stort set uændret set over perioden 2002-2006. De ændringer 

der kan konstateres er så marginale, at det må anses for tilfældige variationer. 

Resultatet synes at vise, at det er lykkedes at holde niveauet samlet set på ansvarsområdet i perioden 2002 -2006. 

6 Der arbejdes aktuelt med en nøjagtig og teknisk avanceret GIS-opmåling af byens grønne områder. Der findes på nuværende tidspunkt ingen 

opmåling af de blå områder. 

7 tns gallup, De københavnske borgeres tilfredshed med TMF’s ydelser, juni 2006



Ydelse: ordinære anlægsopgaver og anlægsopgaver 

vedr. byfornyelse 


Ydelsen dækker anlægsaktiviteter på det ordinære område samt byfornyelsesområdet, dvs. byfornyelse af beboelsesejendomme, 

områdefornyelse samt etablering af gårdanlæg. 

ordinære anlægsopgaver 

Teknik- og Miljøforvaltning udfører anlægsopgaver (ordinære), som omfatter såvel renovering af eksisterende faciliteter som 

egentlig nyanlæg i forbindelse med byens vækst. 

Teknik- og Miljøforvaltning ønsker via renovering og nyanlæg at fremme brugervenligheden af Københavns veje og pladser, cykelstier 

og fodgængerarealer, parker og grønne områder, legepladser, boldbaner, broer og bolværker, spring vand og toiletter, herunder 

at udvikle byen med henblik på at tilgodese fremkommelighed, sikkerhed, oplevelse og udfoldelse. 

Center for Anlæg og udbud er bygherre på ordinære anlægsprojekter i Københavns offentlige rum. Centret styrer, udvikler og 

gennemfører kommunens anlægsprojekter, som omfatter vejarealer, pladser, gårde, parker, grønne områder, broer og parkeringsanlæg. 

Centret er desuden myndighed for private anlægsprojekter, der gennemføres på vejarealer. Derudover rådgiver centret de øvrige 

dele af forvaltningen om udbud og kontrahering. 

byfornyelse af beboelsesejendomme 

Målet er at forbedre boligstandarden for eksisterende beboelsesejendomme og skabe et mere varieret og attraktivt udbud af 

boliger. De nære friarealer i boligområderne skal forbedres, og nedslidte boligkvarterer skal have et løft. 

Hovedparten af midlerne til byfornyelse reserveres de dårligste ejendomme, hvor det er kommunens strategi ikke blot at sætte 

ind over for de alvorligste problemer, hvor der er direkte sundheds- og brandfare, men også over for mere traditionelle byfornyelsesproblemer 

som f.eks. afhjælpning af installations-mangler i form af badeværelser og fjernvarme, dårlig vedligeholdelse, manglende 

isolering, og etablering af friarealer. 

Byfornyelse dækker primært bygningsfornyelse af enkeltejendomme og forbedring af friarealer. Dette indebærer, at der er mulighed 

for, at Gårdanlæg fortsætter med at etablere fælles friarealer, hvor hovedproblemet alene er mangel på egnede friarealer, og 

at Center for Bydesign i samarbejde med byfornyelsesselskaberne håndterer karréer med mere sammensatte problemer, såvel 

friareal, som bygningsmæssigt. 

Bygningsfornyelsen vil finde sted i de udpegede indsatsområder f.eks. område-fornyelserne, samt i de karréer, der har en flerhed 

af problemer, således at etablering af friarealerne bruges som udgangspunkt for en opsøgende indsats overfor ejerne af de ejendomme 

i karréen, der trænger til bygningsfornyelse. 

områdefornyelse 

Ydelsen omfatter udgifter til projekter rettet mod byfornyelse. Beløbene udgør udgifter til gennemførelse af byfornyelses- og 

områdefornyelsesprojekter i Mimersgadekvarteret, Øresundsvejkvarteret og Haraldsgadekvarteret. Disse projekter gennemføres 

med statslig støtte i henhold til byfornyelsesloven. 

etablering af gårdanlæg 

Center for Anlæg og Udbud forventer at etablere 13 gårdanlæg i 2008, dog afhængig af gårdanlæggenes størrelse og kompleksitet. 

Forbedring af friarealerne udføres efter Lov om byfornyelse og udvikling af byer. Staten dækker halvdelen af anlægsudgifterne. 

Gårdanlæg udarbejder i samarbejde med ejere og beboere et forslag til indretning af det fælles gårdanlæg, som danner grundlag 

for byfornyelsesbeslutningen. Herefter forestår Gårdanlæg detailprojekteringen af gårdanlægget, udbud af anlægsarbejderne og 

fører tilsyn med udførelsen. Efter anlæggets færdiggørelse overdrages gårdanlægget til et gårdlaug, som varetager ren- og vedligeholdelsen 

af det fælles gårdanlæg. 

183




0.25.10.3 Fælles formål, faste ejendomme (offentlige toiletter) 

0.52.81.3 Jordforurening 

0.28.20.3 Grønne områder og naturpladser 

2.28.23.3 Standardforbedringer af færdselsarealer 

0.48.71.3 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn 

6.45.50.3 Bygninger 

0.25.15.3 Byfornyelse 

økonomi 

Pris 

ordinære anlægsopgaver: 


Grønne områder og naturpladser 2,94 kr. pr. m 2 

Offentlige toiletter 0,40 kr. pr. m 2 

Vejanlæg, torve og pladser, broer, bolværker, cykelstier og fortove 58,78 kr. pr. m 2 

Jordforurening 0,15 kr. pr. m 2 

Øvrig planlægning, undersøgelse, tilsyn 0,12 kr. pr. m 2 

Bygninger 10,30 mio. kr. 

byfornyelse 


Byfornyelse 28.899.000 

Gårdanlæg, netto (pr. etableret anlæg) 1.474.231 

Områdefornyelse 18.126.000 

mængde/antal 

På det ordinære anlægsområde er målgruppen byens borgere, besøgende, turister, pendlere og arbejdende i byen. 

Anlægsopgaverne vedrørende offentlige parker og grønne områder har til formål at sikre en forbedring og renovering af byens 

parker og legepladser. Københavns grønne og blå naturområder udgør et areal på 12.928.783 m 2 . Den samlede udgift til grønne 

områder og naturpladser udgør 38,069 mio. kr. i 2009. 

Anlægsopgaverne vedrørende toiletter, er opgjort i forhold til det eksisterende samlede offentlige vej- og parkareal på i alt ca. 

22.330.283 m 2 og den samlede udgift udgør 8,831 mio. kr. i 2009. 

Anlægsopgaverne vedrørende vejanlæg og trafikprojekter, torve og pladser, broer og bolværker, cykelstier og fortove omfatter 

omlægning af byens pladser og gågader, gader, broer og forbedring af cykelfremkommelighed. Det samlede offentlige vejareal i 

byen udgør i alt 9.401.500 m 2 . Den samlede udgift udgør i 2009 552,648 mio. kr. 

Anlægsopgaverne vedrørende jordforurening er opgjort i forhold til det eksisterende samlede offentlige vej- og parkareal på i alt 

ca. 

184 

22.330.283 m² Udgiften til anlægsopgaver vedrørende jordforurening udgør i 2009 3,264 mio. kr.



Den samlede udgift vedrørende øvrig planlægning, undersøgelser og tilsyn udgør i 2009 1,545 mio. kr. Københavns grønne og blå 

naturområder udgør et areal på 12.928.783 m 2 . Den samlede udgift vedrørende bygninger udgør i 2009 10,30 mio. kr. 

Den samlede udgift til de ordinære anlægsopgaver udgør 613.887 mio.kr. i budget 2009. 

Målgruppen på byfornyelsesområdet er dels ejere af udlejningsejendomme, andelsbolig-foreninger eller ejerforeninger der kan 

søge offentlig støtte til forbedring af boliger og ejendomme, dels borgerne i Københavns Kommune, som bor i karréer med 

utidssvarende friarealer. Desuden er målgruppen for ydelsen er beboerne, det lokale foreningsliv og de lokale kommunale aktører, 

der er repræsenteret i lokalområderne for områdefornyelsesprojekterne. 

byfornyelse - anlæg antal udgift 

pr. m 2 /stk 

indtægt 

pr. m 2 /stk 

enhedspris total 

(kr.) 

Byfornyelse 1 1 stk. 334.188.000 306.059.000 28.899.000 28.899.000 

Område-fornyelse 1 stk. 26.073.000 7.947.000 18.126.000 18.126.000 

Etablering af gårdanlæg 13 stk. 2.948.462 1.474.231 1.474.231 19.165.000 

Etablering af gårdanlæg 

(udgift pr. lejlighed) 

2290 

lejligheder 

16.738 8.369 8.369 19.165.000 

1. I opgørelsen af enhedspriserne på byfornyelse dækker indtægterne over statsrefusion og salg af råde-over ejendomme, der indtægtsføres på 

anlægsbevillingen. 

Prioritering 

grønne områder og naturpladser 

enhedspris vedtaget budget 2008(2009 p/l) 3,80 kr. pr. m 2 

Korrektion af areal 2008/2009 0,00 kr. pr. m 2 


enhedspris i budgetforslag 2009 2,94kr. pr. m 2 

offentlige toiletter 


Korrektion af areal 2008/2009 0,00 kr. pr. m 2 



185



vejanlæg og trafikprojekter, torve og pladser, broer og bolværker, cykelstier og fortove 

186 


Korrektion af areal 2008/2009 -0,33 kr. pr. m 2 



jordforurening 


Korrektion af areal 2008/2009 0,00kr. pr. m 2 

Ændret prioritering som følge af tekniske korrektioner 0,00kr. pr. m 2 

enhedspris i budgetforslag 2009 0,15kr. pr. m 2 

øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn 

enhedspris vedtaget budget 2008(2009 p/l) 0,12kr. pr. m 2 

Korrektion af areal 2008/2009 0,00kr. pr. m 2 

Ændret prioritering som følge af tekniske korrektioner 0,00kr. pr. m 2 

enhedspris i budgetforslag 2009 0,12kr. pr. m 2



bygninger 

enhedspris vedtaget budget 2008(2009 p/l) 15,45 mio. kr. 

Korrektion af areal 2008/2009 0,00 mio. kr. 

Ændret prioritering som følge af tekniske korrektioner -5,15 mio. kr. 

enhedspris i budgetforslag 2009 10,30 mio. kr. 

byfornyelsesområdet 

kr. byfornyelse etablering af 

gårdanlæg 

område- 

fornyelse 

Enhedspris (2009 p/l) 111.499.000 19.165.000 18.950.000 

Ændret prioritering som følge af tekniske korrektioner -82.600.000 - -824.000 

i alt ny enhedspris i budgetforslag 2009 28.899.000 19.165.000 18.126.000 



Der er ingen relevante 6-by nøgletal samt aktivitetsnøgletal for denne ydelse 


Vej & Park har i 2002, 2004 og 2006 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse og spurgt ca. 1200 borgere, hvad de mener 

om byens offentlige arealer og udstyr. Resultatet synes at vise, at det er lykkedes at holde niveauet samlet set på ansvarsområdet 

i perioden 2002 -2006. 

Ydelsen dækker desuden anlægsaktiviteter på byfornyelsesområdet, dvs. byfornyelse af beboelsesejendomme, områdefornyelse 

samt etablering af gårdanlæg. 



Der foreligger ingen 6-by nøgletal 


Der er ikke foretaget målinger på brugertilfredshed 

187


besKæftigelses- og integrationsudvalget 

beskæftigelses- og integrationsudvalgets 

bevillinger i ydelseskataloget: 

188 

• Beskæftigelsesindsats, serviceudgifter 

º Ydelse: Kontaktforløb 

º Ydelse: Sygedagpengeopfølgning 

º Ydelse: Indsats for personer på ledighedsydelse og fleksjob 

º Ydelse: Ydelsesadministration 

• Administration 

º Ydelse: Tværgående administration 

• Indsatsområder, efterspørgselsstyret indsats 

º Ydelse: Beskæftigelsestilbud 

º Ydelse: Introduktionsprogrammer og sprogundervisning til EU/EØS - borgere 

• Efterspørgselsstyrede overførsler, forsørgelsesydelser 

º Ydelse: Kontanthjælp 

º Ydelse: Fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob 

º Ydelse: Sygedagpenge 

I 2009 har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen en samlet bevilling på ca. 3.451 mio. kroner. Ydelseskatalog 2009 består af 

10 ydelser med en ramme på 3.441 mio. kroner, svarende til 99,7 pct. af hele bevillingsrammen. I ydelseskataloget er følgende 

poster undladt: løntilskud til dagpengemodtagere på 55 mio. kr., puljer til integrationsaktiviteter på 30,6 mio. kr., repatriering på 

0,1 mio. kr. samt integrationsindtægter -grund og resultattilskud på -75,6 mio. kr.



Ydelse: Kontaktforløb 


Ydelsen omfatter den indsats til ledige borgere, der foregår i Jobcenter København. Det er blandt andet det lovpligtige kontaktforløb, 

der afholdes hver 3. måned med alle ledige kontanthjælpsmodtagere (uanset matchkategori) og revalidender med henblik 

på at tilrettelægge den indsats, borgeren har brug for, for at komme ud i job på ordinære vilkår og dermed opnå selvforsørgelse. 

Derudover indeholder ydelsen også den virksomhedsrettede indsats og formidling, der udføres på Jobcentrene i form af hhv. 

virksomhedsbesøg m.v. og formidling til virksomhedsplaceringer. 

Målgruppen for ydelsen er antallet af berørte kontanthjælpsmodtagere og revalidender, dvs. de borgere der kommer ind ad 

døren i Jobcentret og som skal have en indsats og eventuelt visiteres til et beskæftigelsestilbud. Kommunen har en række forpligtigelser 

ifølge loven over for alle modtagerne, hvilket betyder, at mængden er en betydelig udgiftsfaktor. 

antal berørte kontanthjælpsmodtager og revalidender i København 

1.000 berørte 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

Anm.: 2008 er forventet tal og 2009 er budgetforslag 2008. 

Kilde: Targit, ledelsesinformation. 

Der er ca. 29.529 personer i et kontanthjælps- eller revalideringsforløb i løbet af året. Særligt tilgangen til målgruppen er afgørende 

for udviklingen. I 2008 forventes en fortsat nedgang i antallet af berørte modtagere til ca. 28.000, mens der i 2009 forventes 

en stigning i antallet af berørte kontanthjælpsmodtagere til ca. 29.529 personer. 

Forudsætningen bag antagelsen om stigende antal kontanthjælpsmodtagere i 2009 er en konjunkturvending, hvor den gunstige 

udvikling på arbejdsmarkedet med vækst i beskæftigelsen afløses af en nedgang i beskæftigelsen og en stigning i ledigheden. 

Ydelsen skal ses i tæt sammenhæng med selve beskæftigelsestilbudene, som udføres af de tre kommunale beskæftigelsescentre, 

Center for Job og Formidling og de eksterne leverandører. 


6.45.50 Administrationsbygninger (60,7 pct.) 

6.45.53 Administration Jobcentre (74,8 pct.) 

økonomi 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 P2008 BF 2009 

Antal berørte kontanthjælpsmodtagere 

Prognose 

Pris 

Prisen beregnes med udgangspunkt i budget 2008. Der anvendes en gennemsnitlig udgift pr. berørt kontanthjælpsmodtager/revalidend. 

Prisen dækker alle de opgaver, der udføres i Jobcentrene, dvs. kontaktforløbssamtaler med jobplaner, CV-registrering, 

AF-tilmelding m.v., visitering til beskæftigelsestilbud, virksomhedsformidling, virksomhedssøgende arbejde samt alle de tværgående 

personale-administrative opgaver. 

189



enhedspris, kontaktforløb (pl-2009) 

190 

nettopriser (kr.) vb2008 bf2009 

Kontaktforløb og formidling 6.619 7.263 

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har som følge af Velfærdsreformen fået tilført ca. 27 mio. kr. i 2009 fra 

Beskæftigelsesministeriet til ansættelse af jobkonsulenter. Midlerne er øremærkede og skal tilbagebetales, hvis de ikke anvendes 

til jobkonsulenter (midlerne påvirker ikke enhedsprisen, da udgiften modsvares af et tilskud, og har derfor en nettoeffekt på nul 

kroner). 

mængde/antal 

Målgruppen for ydelsen udgøres af alle berørte kontanthjælpsmodtagere og revalidender i Københavns Kommune. Kommunen 

har en lang række af forpligtigelser overfor målgruppen givet via lovgivningen. Alle kontanthjælpsmodtagere skal blandt andet 

have et kontaktforløb hver 3. måned og dermed er antallet af kontanthjælpsmodtagere udtryk for efterspørgslen, og bruges derfor 

som mængde på ydelsesområdet. 

Der anvendes antallet af berørte personer i beregningen af budgettet, da beskæftigelsesorganisationen skal være gearet til at 

håndtere alle kontanthjælpsmodtagere og revalidender. Eksempelvis afspejles byrden af kontaktforløb reelt ved antallet af personer, 

der skal afholdes samtaler med og ikke antallet af helårspersoner. 

antal modtagere 

mængde, berørte vb2008 bf2009 

Antal kontanthjælpsmodtagere og revalidender 31.140 29.529 

Prioritering 

I forbindelse med Beskæftigelses- og Integrationsaftalen for 2009 forventes omprioriteret midler til en øget indsats for at få indvandrere 

i beskæftigelse, denne indsats finansieres dels ved en omprioritering af midler (5 mio. kr.) udmøntet i Beskæftigelses- og 

Integrationsaftalerne for 2007 og 2008 og dels ved tilførsel af integrationsindtægter. 

Kontaktforløb 


Lovændringer velfærdsreform m.m. 139 

Bortfald af statstilskud til ny chance 186 

Beskæftigelses- og Integrationsaftale 67 

Korrektion af enhedspriser til nyt aktivitetsniveau 252 

enhedspris budgetforslag 2009 7.263



Ydelse: sygedagpengeopfølgning 


Ydelsen omfatter opfølgning på sygeforløb for sygedagpengemodtagere med henblik på at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. 

En væsentlig udgiftsdrivende faktor er antallet af sygedagpengemodtagere. Antallet er knyttet til den beskæftigelsesmæssige 

udvikling på arbejdsmarkedet. 

antal løbende sygedagpengesager og gennemsnitlig sagsvarighed 

Antal 

Gennemsnitlig varighed 

8000 

sygedagpenge Varighed 

60 

7000 

6000 

5000 

50 

40 

4000 

30 

3000 

2000 

1000 

20 

10 

0 

0 

1. kvt. 2004 

Kilde: BIF-LIS 

2. kvt. 2004 

3. kvt. 2004 



6.45.53 Administration Jobcentre. (25,2 pct.) 

økonomi 

4. kvt. 2004 

1. kvt. 2005 

Pris 

Prisen beregnes med udgangspunkt i vedtaget budget 2008, og omfatter alle aktiviteter i sygedagpengeopfølgningen, dvs. opfølgningssamtale, 

jobplaner, ressourceprofil m.v. Der anvendes en gennemsnitlig udgift pr. berørt sygedagpengemodtager. 

enhedspris, sygedagpengeopfølgning (pl-2009) 

nettopriser vb2008 bf2009 

Opfølgning 4.117 4.238 

mængde/antal 

2. kvt. 2005 

3. kvt. 2005 

4. kvt. 2005 

1. kvt 2006 

2. kvt 2006 

3. kvt 2006 

4. kvt. 2006 

1. kvt. 2007 

2. kvt. 2007 

3. kvt. 2007 

4. kvt. 2007 

Målgruppen for ydelsen er berørte sygedagpengemodtagere, der har en sagsvarighed over 4 uger i Københavns Kommune, idet 

kommunen har opfølgningsforpligtigelse for denne målgruppe. 

Det skal dog bemærkes, at der anvendes antallet af helårspersoner i beregningen af forsørgelsesudgifterne på efterspørgselsstyrede 

overførsler. 

B2008 

BF2009 

191




192 


Antal berørte sygedagpengemodtagere over 4 uger. 16.425 16.075 

Prioritering 

Som led i budgetaftalen 2008, er der blevet afsat 9 mio. kr. både i 2008 og i 2009 til en ekstra indsats for at nedbringe sygedagpengesager 

med en varighed over 52 uger. Hvor Beskæftigelses og Integrationsudvalget forpligter sig til: 

• at nedbringe antallet af helårssager over 52 uger, så der i 2008 er 120 færre sager end i 4. kvartal 2007. 

• at nedbringe antallet af helårssager over 52 uger, så der i 2009 er 760 færre helårssager end i 2008 og dermed 880 færre 

end i 4. kvartal 2007. 

sygedagpengemodtagere 

enhedspris i vedtaget budget 2008 (2009 pl.) 4.117 





sygedagpenge; overlevelseskurve med tilbagefald til alle ydelser 

2. kvartal. 2006 til 1. kvartal. 2007 overlevelseskurve m. tilbagefald til alle ydelser 

Pct. 4 uger 8 uger 13 uger 17 uger 21 uger 26 uger 


Kommuner samme rammevilkår 

Hele Landet 

6- byerne ekskl. København 

Kilde: Jobindsats.dk 

48,3 

50,6 

47,5 

51,5 

41,8 

44,7 

41,1 

45,8 

39,2 

42,5 

38,8 

43,4 

37,0 

40,7 

36,8 

41,6 

35,1 

39,0 

35,0 

39,9 

34,0 

38,3 

34,3 

39,0



Ydelse: indsats for personer på ledighedsydelse og 

fleksjob 


Fleksjob er job med løntilskud, der ydes til ledige borgere med varige begrænsninger i arbejdsevnen. Brugen af fleksjob er med 

til at fastholde og integrere borgere på arbejdsmarkedet, og der har været en øget anvendelse af fleksjob siden ordningens indførelse 

i 1998 

Ydelsen indeholder en fastholdelsesindsats for borgere i beskæftigelse, som er i risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet, og 

som visiteres til fleksjob og borgere med nedsat arbejdsevne, som skal integreres på arbejdsmarkedet. 

Ydelsen indeholder visitation, formidling og oprettelse af fleksjob, efterfølgende opfølgning, når borgeren er i fleksjob, administration 

vedrørende løntilskud til virksomhederne samt udbetaling af ledighedsydelse, der gives til borgere, der er visiteret til fleksjob, 

men som endnu afventer jobbet. 

Indsatsen udføres på Center for Job på Særlige Vilkår. 

udvikling i ledighedsydelse i København 

Helårspersoner 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

2002 

2003 

2004 

Kilde: BIF-LIS og egne beregninger 

2005 

2006 

2007 

Når modtageren af ledighedsydelse kommer i fleksjob, modtager kommunen en statslig refusion på 65 pct. af tilskuddet til 

arbejdsgiveren, mens den statslige refusion til ledighedsydelsesmodtagere er på 35 pct. 

VB 2008 

Med ny lovgivning på området pr. 1. juli 2006 fik kommunen et yderligere økonomisk incitament til at mindske varigheden af 

ledighedsydelsesforløb, idet den statslige refusion på 35 pct. mistes, hvis den fleksjobvisiterede går på ledighedsydelse i 18 ud af 

24 måneder. (startdato 1. januar 2008) Derudover fratages kommunen statsrefusionen i 3 år, hvis dokumentationsgrundlaget 

mangler. (startdato 1. juli 2006 ) 



6.45.51 Sekretariat og forvaltning (12,1 pct.) 

BF2009 

193



økonomi 

Pris 

Enhedsprisen er beregnet på baggrund af budget 2008, og angiver prisen for et samlet forløb – dvs. formidlingen, administration 

af løntilskuddet for virksomheden og opfølgningen. 

enhedspris, fleksjob (pl-2009) 

194 

Pris, kr. vb2008 bf2009 

Samlet forløb 4.050 7.263 

mængde/antal 

Målgruppen for ydelsen er borgere med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som er i fare for udstødning fra arbejdsmarkedet 

eller borgere som skal integreres på arbejdsmarkedet. Mængden udgøres af et forventet antal personer i fleksjob og modtagere 

af ledighedsydelse. Borgere, som modtager ledighedsydelse, er visiteret til og afventer et fleksjob eller er ledig og mellem to 

fleksjob. 

antal 


Fleksjob og ledighedsydelse 4.182 4.225 

Prioritering 

I forbindelse med reformen af fleksjob-området fik kommunen kompensation igennem staten. En del af denne kompensation var 

kun midlertidig og i 2009 bortfalder denne del af kompensationen, derfor fremkommer en reduktion af enhedsprisen. Den bortfaldne 

kompensation vedrørte startomkostninger vedrørende brug af eksterne leverandører. 

enhedspris i vedtaget budget 2008 (2009 pl.) 4.050 

Lovændringer fleksjob -396 







gennemsnitligt antal modtagere fordelt på ydelsesform, pr. 10.000 indbyggere mellem 18 - 60 årige 


2007 2008 2009 2007 

Ledighedsydelse 22 23 20 34 33 18 38 39 

Fleksjob 74 71 60 179 188 164 195 233 

Kilde: 6-by nøgletal budget 2007, bilagstabeller (beregnet ud fra bilagstabel 57), regnskab 2007 og VB2008 og BF2009 samt Danmarks statistik. 

195



Ydelse: Ydelsesadministration 


Ydelsen omfatter administration af alle forsørgelsesydelser til alle ledige kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere 

og personer på ledighedsydelse – herunder også sanktionering, barselsperioder, særlig støtte m.v. 

Den primære faktor for udgiftsniveauet er antallet af borgere på forsørgelsesydelse. 

udviklingen i kontanthjælp/revalidering, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelse 2004 - bf 2009 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

196 

Indekstal 2004 = 100 

Ledighedsydelse 

Sygedagpenge 

Kontanthjælp 

2004 2005 2006 2007 P2008 BF 2009 

Kilde: BIF-LIS, samt Københavns Kommunes egne beregninger 



6.45.51 Sekretariat og forvaltning (87,9 pct.) 

økonomi 

Pris 

Prisen beregnes med udgangspunkt i vedtaget budget 2008, og omfatter alle aktiviteter i ydelsesadministrationen, dvs. registrering, 

udbetaling, sanktionering, rådigheds-opfølgning, sagsførelse m.v. Der anvendes en gennemsnitlig udgift pr. berørt. Der skelnes 

mellem ydelsesadministration til kontanthjælp, ledighedsydelse m.v. og ydelsesadministration af syge- og barselsdagpenge. 

enhedspris, ydelsesadministration (pl-2009) 


Kontanthjælp og ledighedsydelse m.v. 2.857 3.024 

Syge- og barselsdagpenge m.v. 862 871



mængde/antal 

Målgruppen for ydelsen udgøres af alle berørte kontanthjælpsmodtagere, revalidender og sygedagpengemodtagere uanset varighed 

i Københavns Kommune. Antallet af berørte modtagere er et udtryk for efterspørgslen, og bruges derfor som mængde på 

ydelsesområdet. 

Det skal dog bemærkes, at antallet af helårspersoner anvendes i beregningen af forsørgelsesudgifterne på de efterspørgselsstyrede 

overførsler. 




Antal sygedagpengemodtagere 41.588 41.238 

Prioritering 

I forhold til vedtaget budget 2008 er der i 2009 et forventet fald i antallet af berørte kontanthjælpsmodtagere med ca. 1.611 

personer. 

Pga. vanskeligheder med at opgøre antallet af berørte sygedagpengemodtagere, er det antaget at faldet på 350 berørte alene er 

forventet afgang fra lange sager i 2008. 

Ydelsesadministration 

Kontanthjælp 

m.v. 

sygedagpenge 

m.v. 

Enhedspris i vedtaget budget 2008 (2009 pl.) 2.857 862 

Korrektion af enhedspriser til nyt aktivitetsniveau 167 9 

I alt ny enhedspris i budgetforslag 2009 3.024 871 

197



Ydelse: tværgående administration 


Ydelsen tværgående administration omfatter alle tværgående opgaver, det vil sige servicering af Beskæftigelses- og 

Integrationsudvalget, direktionsbetjening, kompetenceudvikling, koordinering, økonomistyring m.v. Ydelsen er fordelt på 3 hovedkategorier: 

198 

• Politisk betjening 

• Organisations- og IT-udvikling 

• Driftsaktivitet 

Opdelingen er meget skematisk og det er vanskeligt at tematisere alle de opgaver der er i centralforvaltningen i kategorierne. 

Der er derfor lavet en meget skønsmæssig fordeling af ressourcerne i centralforvaltningen på de tre opgaver. 

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen yder politisk betjening for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Det omfatter 

blandt andet udarbejdelse af indstillinger, presse, borgmesterbetjening m.v. 

Organisations- og IT-udvikling er aktiviteter, der understøtter opgavevaretagelsen i forvaltningen og sigter blandt andet på at 

optimere processer/sagsgange med henblik på at yde den bedste service for borgerne. 

Den driftsbaserede aktivitet indeholder blandt andet personaleadministration, økonomistyring, kontrolfunktioner, intern service, 

faglig koordinering, arbejde i forhold til planlægningsgrundlag og udarbejdelse af strategier m.v. Opgaver der alle understøtter 

aktiviteter i forvaltningen. Desuden indeholder driften puljer til arbejdsskader, fleksjob, lønstyring, IT-budget til finansiering af 

serviceaftale m.v. 


6.42.41 Kommunalbestyrelse (100 pct.) 

6.45.50 Administrationsbygninger (100 pct.) 

6.45.51 Sekretariat og forvaltning (100 pct.) 

økonomi 

Pris 

Enhedspriserne tager udgangspunkt i budget 2008 og en vurdering af ressourceanvendelsen i centralforvaltningen på de tre 

hovedopgaver. 

Da tværgående organisations- og IT-udvikling samt driftsaktiviteter relaterer sig til hele forvaltningen forholdes prisen til alle 

medarbejdere i beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. 

enhedspriser, tværgående administration (pl-2009) 


Politisk betjening 49.273.679 49.273.679 

Organisations- og IT-udvikling 16.662 17.655 

Driftsbaseret aktivitet 57.350 61.133



mængde/antal 

Politisk betjening er målrettet Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, og favner dermed reelt alle borgere i København. 

Mængden er derfor sat til 1. 

Organisations- og IT-udvikling samt driftsbaseret aktivitet er reelt målrettet alle medarbejdere, og mængden udgøres derfor af 

alle medarbejdere i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. 

mængde, tværgående administration 

vb2008 bf2009 

Politisk betjening 1 1 

Organisations- og IT-udvikling 1.455 1.390 

Driftsbaseret aktivitet 1.455 1.390 

I budget 2008 er indeholdt 70 jobkonsulenter, jf. Velfærdsreformen. 

Prioritering 

tværgående administration (pl-2009) 

Politisk 

betjening, kr. 

organisation 

og it, kr. 

drift, kr. 

Enhedspris i vedtaget budget 2008 49.273.679 16.662 57.350 

Husleje, rådhus, koncernservice 173 1.284 

Tekniske korrektioner 820 2.439 

enhedspris budgetforslag 2009 49.273.679 17.655 61.133 

199



Ydelse: beskæftigelsestilbud 


Ydelsen omfatter alle beskæftigelsestilbud for alle ledige kontanthjælpsmodtagere (uanset matchkategori), revalidender og sygedagpengemodtagere 

med henblik på at bringe borgeren ud i job på ordinære vilkår og dermed opnå selvforsørgelse. 

Aktiviteterne omfatter formidling af job, iværksættelse af tilbud og selve beskæftigelsestilbudet. 

Strategien og fokuspunkterne for beskæftigelsesindsatsen er formuleret i Beskæftigelsesplanen, der vedtages sammen med det 

endelige budget i oktober. Budgettet skal således ses i en sammenhæng med Beskæftigelsesplanen. Der er derfor ikke formuleret 

resultatkrav til indsatsen i nærværende budgetforslag, da Beskæftigelsesplanens fokusområder spiller en afgørende rolle for de 

mål og resultatkrav der opstilles. Resultatkravene indarbejdes i det endelige budget inden vedtagelsen til oktober. 

Målgruppen for ydelsen er antallet af berørte kontanthjælpsmodtagere og revalidender, dvs. de borgere der kommer ind ad 

døren i Jobcentret og som skal have en indsats og eventuelt visiteres til et beskæftigelsestilbud. Kommunen har en række forpligtigelser 

ifølge loven over for alle modtagerne, hvilket betyder, at mængden er en betydelig udgiftsfaktor. 

antal berørte kontanthjælpsmodtager og revalidender i København 

1.000 berørte 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

Anm.: 2008 er forventet tal og 2009 er BF2009. 

Kilde: Targit, ledelsesinformation. 

Der er ca. 29.529 personer i et kontanthjælps- eller revalideringsforløb i løbet af året. Særligt tilgangen til målgruppen er afgørende 

for udviklingen. I 2008 forventes en fortsat nedgang i antallet af berørte modtagere til ca. 28.000, mens der i 2009 forventes 

en stigning i antallet af berørte kontanthjælpsmodtagere til ca. 29.529 personer. 

Forudsætningen bag antagelsen om stigende antal kontanthjælpsmodtagere i 2009 er en konjunkturvending, hvor den gunstige 

udvikling på arbejdsmarkedet med vækst i beskæftigelsen afløses af en nedgang i beskæftigelsen og en stigning i ledigheden. 

Finansministeriets konjunkturvurderinger er lagt til grund for den beregnede prognose. 

200 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 P2008 BF 2009 

Antal berørte kontanthjælpsmodtagere 

Prognose



udvikling i beskæftigelsen, hele landet 

1.000 personer, sæsonkorrigeret 

2.340 

2.300 

2.260 

2.220 

2.180 

2.140 

2.100 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Kilde: Danmarks Statistik 

Statsrefusionen, som er en del af finansieringen af beskæftigelsesordningen, er afhængig af antallet af kontanthjælpsmodtagere. Så 

når antal modtagere og dermed indtægterne falder, betyder det reelt et tilpasningskrav på indsatsen. Der er dog aftalt en reguleringsmekanisme 

på 75 pct. 

Sammensætningen af kontanthjælpsmodtagergruppen har ligeledes betydning for udgiftsniveauet, da flere kontanthjælpsmodtagere 

med problemer ud over ledighed (matchgruppe 4 – 5) oftest har behov for relativt dyrere tilbud, end ledige der er forholdsvis 

arbejdsmarkedsparate og kan tilbydes en billigere virksomhedsplacering uden forudgående opkvalificering. 

Varigheden af tilbuddet er også afgørende for den faktiske pris for forløbet. I lovgivningen er anført, at et beskæftigelsestilbud 

skal vare 25 timer om ugen, hvis der skal udløses 65 pct. statsrefusion til forsørgelsesydelsen. 


5.57.80 Revalidering (100 pct.) 

5.68.98 Beskæftigelsesordninger, (100 pct.) 

økonomi 

Pris 

Et beskæftigelsestilbud består af enten opkvalificering, uddannelse, vejledning el. lign. og/eller en formidling til en virksomhed ved 

løntilskudsansættelse eller praktikforløb. Indsatsen udføres af de tre kommunale Beskæftigelsescentre, Center for Job og 

Formidling og de eksterne leverandører, som Københavns Kommune har indgået rammeaftale med. Desuden samarbejdes og 

købes tilbud på en lang række af uddannelsesinstitutionerne i byen. 

Der ydes statsrefusion til beskæftigelsesordningen/revalideringsindsatsen og der beregnes derfor en bruttopris og en nettopris, 

hvor sidstnævnte er inkl. den statsrefusion kommunen forventes at kunne hjemtage til finansiering af indsatsen. 

Prisen beregnes med udgangspunkt i vedtaget budget 2008. Der anvendes en gennemsnitlig bruttoudgift til beskæftigelsesforløb 

pr. berørt kontanthjælpsmodtager/revalidend/sygedagpengemodtager. For at få nettoprisen fratrækkes den statslige refusion. 

201



enhedspris, beskæftigelsesforløb (pl-2009) 

202 

nettopriser vb2008 bf2009 

brutto netto brutto netto 

Tilbud til kontanthjælps- 

modtagere og revalidender 16.122 10.617 19.578 12.787 

Tilbud til sygedagpenge- 

modtagere 2.361 1.467 2.412 1.499 

De stigende enhedspriser skyldes generelt lovændringer. De væsentligste lovændringer er: 

• Betaling for revalidender i ordinær uddannelse 

• ’Velfærdsreformen’ 

• Finansieringsreformen på integrationsområdet, der fjernede timetilskuddet til danskundervisning 

• Ændring af refusion til indsats for sygedagpengemodtagere 

• ’En ny chance til alle’ 

mængde/antal 

Målgruppen for ydelsen udgøres af alle kontanthjælpsmodtagere/revalidender hhv. sygedagpengemodtagere i Københavns 

Kommune. Der anvendes antallet af berørte personer i beregningen af budgettet. 

Det skal dog bemærkes, at der anvendes antallet af helårspersoner i beregningen af forsørgelsesudgifterne på efterspørgselsstyrede 

overførsler. 




Antal sygedagpengemodtagere med sagsvarighed over 4 uger 16.425 16.075 

Prioritering 

I forbindelse med velfærdsrefomen er aktiveringskravene øget væsentlig, og dette medvirker til stigende enhedspriser. 

En væsentlig del af beskæftigelses- og Integrationsaftalen for 2009 har fokus på en mere virksomhedsnær aktivering af kontanthjælpsmodtagere. 

En del af finansieringen af den øgede indsats sker ved en omprioritering af midler indenfor indsatsen. 

Omprioriteringen omfatter i alt 30 mio. kr. De 10 mio. kr. findes igennem det mindre generelle behov på baggrund af det seneste 

års fald i antal kontanthjælpsmodtagere, mens de sidste 20 mio. kr. omplaceres fra køb hos eksterne leverandører til en mere 

virksomhedsrettet indsats. 

Derudover fremsendes sammen med dette budgetforslag ønske om yderligere ressourcer til en øget beskæftigelsesindsats, hvilket 

hvis det realiserede forventes at kunne medvirke til en besparelse på kontanthjælpsydelsen på 26 mio. Kr. I 2009 stigende til 

123 mio. Kr. I 2012.



beskæftigelsestilbud (pl-2009) 

Kontanthjælpsmodt./revalidender 

sygedagpengemodtagere 

enhedspris, netto i vedtaget budget 2008 10.617 1.467 

Lovændringer velfærdsreform mm. 1.490 0 

Beskæftigelses- og Integrationsaftale 2009 389 0 

Korrektion af enhedspriser til nyt aktivitetsniveau 277 32 

enhedspris budget forslag 2009 12.774 1.499 



6-by nøgletal på beskæftigelsesområdet 

aktivitetsoplysninger mv bf 2009 vb2008 r2007 b2007 

Antal kontanthjælpsmodtagere og (for)revalidender 

pr. 10.000 18-60-årige 1 591 600 607 648 

Antal aktiverede kontanthjælpsmodtagere 

pr. 10.000 18-60-årige 1 301 291 207 282 

(Pl-2009) enhedsudgifter 

Nettodriftsudgifter til aktivering og revalidering, 

kr. pr. indbygger 1 1.057 1.127 758 1.267 

Kilde: 6-by Nøgletal 2007, bilagstabel 57, regnskab 2007, budget 2008 samt egne beregninger. 

1. Der er i alle år og alle beregninger anvendt befolkningstal pr. 1. januar 2008. 

Anm.: På grund af refusionsændringer er kommunens nettoudgift steget markant fra 2007 til 2008. Samtidig har velfærdsreformen øget den 

lovpligtige aktivering. 

203



antal kontanthjælpsmodtagere og revalidender pr. 10.000 18-60 årige 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

København 

Kilde: 6-by nøgletal budget 2007, bilagstabel 56, budget 2008 og Danmarks statistik 

antal aktiverede kontanthjælpsmodtagere pr. 10.000 18-60 årige 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

København 

Kilde: 6-by nøgletal budget 2007, bilagstabel 56, budget 2008. 

nettoudgifter til beskæftigelses- og revalideringsordninger, kr. pr. indbygger. 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

København 

Kilde: 6-by nøgletal budget 2007, bilagstabel 57, budget 2008. 

204 

5-by gns. 

5-by gns. 

5-by gns. 

Århus 

Odense 

Aalborg 

2007 2008 2009 

Århus 

Århus 

Odense 

Aalborg 

2007 2008 2009 

Odense 

Aalborg 

2007 2008 2009 

Esbjerg 

Esbjerg 

Esbjerg 

Randers 

Randers 

Randers



Ydelse: introduktionsprogrammer og 

sprogundervisning til eu/eøs borgere 


Ydelsen omfatter dels det tre-årige introduktionsprogram for integrationslovsudlændinge bestående af aktiveringsforløb og 

danskundervisning, dels danskundervisning for selvforsørgende. 

serviceparametre 

mål 2009 resultatkrav 

2009 

resultatkrav 

2008 

resultat 2007 

Mindst 15 pct. af de københavnere, der begynder på danskundervisning 

første gang (efter 1. jan. 2004), har afsluttet med 

prøve 4 år efter første undervisningsdato. 15 pct. 15. pct. Målet er NYT 

Ifølge lov om danskuddannelse har alle herboende udlændinge ret til danskundervisning, så kommunen skal stille denne ydelse til 

rådighed. Cirka halvdelen af deltagerne i undervisningen i København er EU/EØS-borgere. Den seneste udvidelse af EU kan give 

et efterspørgselspres på danskundervisning. Det samme kan den aktuelle stigning i antallet af personer, der får opholdstilladelse 

med henblik på arbejde. Til gengæld betyder den begrænsning af retten til undervisning til (som udgangspunkt) tre år, der blev 

indført i 2004, at et stigende antal udlændinge, der har opholdt sig i landet i en årrække, har opbrugt deres ret til danskuddannelse. 

Målgruppen for området er voksne udlændinge, der er fyldt 18 år og bor i København. Området omfatter visitering, danskundervisning 

i op til 3 år og en afsluttende prøve. 


5.46.60 Introduktionsprogrammer (1.662 pct.) Funktionen omfatter desuden grund- og resultattilskud. 

økonomi 

Ifølge integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge får kommunerne dækket 50 pct. af udgifterne til 

danskundervisning og aktivering 

Sprogundervisningen i Københavns Kommune sker dels i selvejende sprogcentre dels i et kommunalt sprogcenter. Aktivering af 

integrationsudlændinge sker i et beskæftigelsescenter. 

Pris 

enhedspriser, introduktionsprogrammer (pl-2009) 

Pris kr. vb2008 bf2009 


integrationsprogram i alt 28.182 14.091 35.740 14.935 

Modtagelsen, iværksættelse og opfølgning vedrørende introduktionsprogrammer sker i Københavns Jobcenter (Sprog og 

Integration), hvilket indebærer administrative opgaver og dermed omkostninger. De er placeret på bevillingsområdet beskæftigelsesindsats 

- serviceudgifter, da opgaven varetages som en fælles funktion i jobcentret. Prisen her er således udelukkende selve 

aktiviteten i introduktionsprogrammet. Da en stor del af aktiviteten vedrører sprogundervisning, er prisen bestemt af modultaksterne 

for undervisningen. 

205



enhedspriser danskundervisning, udenlandske selvforsørgede borgere (pl-2009) 

206 

Pris kr. vb2008 bf2009 


Danskundervisning pr. modul 20.542 10.271 22.420 9.535 

Danskundervisningen er opdelt på tre forskellige uddannelser med hver deres indhold, målrettet det niveau og de forudsætninger 

deltageren har. Der er derfor en forskellig takst for hver uddannelse. Enhedsprisen indeholder også aktiviteter til særlige 

målgrupper (fængselsundervisning m.v.) Derfor anvendes en gennemsnitlig enhedspris, der er forskellig fra taksten. 

mængde/antal 

Målgruppen for ydelsen er hhv. de integrationslovsudlændinge, der bosætter sig i København, og udenlandske borgere fra EU, 

EØS m.v., der ifølge loven har retskrav på og efterspørger danskundervisning. Desuden udbydes sprogundervisning på sprogskolerne 

til udenbys borgere. 

integrationslovsudlændinge 

mængde, antal vb2008 bf2009 

Integrationslovsudlændinge i alt 1.383 1.636 

Af de 1.636 personer under introduktionsprogram forventes 74 personer at modtage introduktionsydelse, resten af gruppen er 

selvforsørgede. 

Med hensyn til danskundervisning opgøres aktiviteten i antal moduler, der gennemføres. En fuld danskuddannelse består af 6 

moduler. 

danskundervisning for selvforsørgede: 

mængde, antal moduler vb2008 bf2009 

Moduler i alt 5.546 5.350 

Ændringen fra 2008 til 2009 skyldes, at ophør af 3-årsretten. Dette opvejes kun delvis af større tilstrømning af udenlandsk 

arbejdskraft til Danmark, som giver et øget behov for danskundervisning. 

Prioritering 

introduktionsprogrammer 

enhedspris (brutto) i vedtaget budget 2008 (2009 pl.) 14.091 

Korrektion af enhedspris i forhold til faktisk pris 844 

enhedspris budgetforslag 2009 14.935



sprogundervisning selvforsørgende 

enhedspris (netto) i vedtaget budget 2008 (2009 pl.) 10.271 

Korrektion af enhedspris i forhold til faktisk pris -736 

enhedspris budgetforslag 2009 9.535 

207



Ydelse: Kontanthjælp 


Ydelsen omfatter forsørgelses- og tillægsydelser til personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet og er uden beskæftigelse. 

Det er forsørgelsesydelser som kontanthjælp, revalideringsydelse, starthjælp, introduktionsydelse og orlovsydelse. 

Udgifterne til forsørgelses- og tillægsydelser afhænger af tilgangen af personer, der skal have en forsørgelsesydelse samt længden 

af perioden, hvor borgeren modtager en given ydelse (kontanthjælpsforløbet). 

Kontanthjælpsforløbet påvirkes gennem Kommunens indsats i forhold til: 

• Beskæftigelsesindsats 

• Opfølgning i det individuelle kontaktforløb 

Kontanthjælpsmodtagere kommer fra beskæftigelse, SU og andre grupper af modtagere af forsørgelsesydelser som f.eks. sygedagpenge. 

Tilgangen er vanskelig at påvirke, men indirekte og mere langsigtet er tilgangen påvirket af: 

• Beskæftigelsessituationen 

• Boligmassen 

• Uddannelsesniveauet 

• Generel udvikling i beskæftigelsen 

• M.fl. 

I budgetforslag 2009 forventes en aktiveringsgrad på 50,6 pct., dette er lidt mindre end i 2008. Faldet skyldes, at der nu ikke forventes 

så mange i løntilskud og dette opvejer de stigende aktiveringskrav velfærdsreformen har medført. At der i 2008 var budgetteret 

med så mange i løntilskud skyldes velfærdsreformen, hvor der i en toårig periode blev indført nogle specielle selvfundne løntilskudspladser, 

udbredelsen af denne ordning har været beskeden og dette forventes fortsætte i den resterende periode af ordningen. 

Muligheden for at nedbringe antallet på kontanthjælp afhænger også af målgruppens sammensætning. Hvor længe en person har 

modtaget kontanthjælp kan være en indikator for om den pågældende person har problemer ud over ledighed. Der er relativt 

flere med lang kontanthjælpsanciennitet end tidligere. 


5.46.61 Introduktionsydelse (100 pct.) 

5.57.73 Kontanthjælp (100 pct.) 

5.57.75 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (100 pct.) 

5.58.80 Revalidering (100 pct.) 

5.68.98 Beskæftigelsesordninger (100 pct.) 

økonomi 

Der er i 2009 budgetteret med 1.404,6 mio. kr. til forsørgelsesydelser som kontanthjælp, revalideringsydelse, starthjælp og introduktionsydelse 

samt tillægsydelser. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet i Københavns Kommune igennem en årrække, og 

dermed er udgifterne til udbetaling af kontanthjælp m.v. ligeledes faldet. 

Pris 

Forsørgelsesydelserne ydes ud fra takster fastsat i lovgivningen, men her beregnes budgettet på basis af en gennemsnitlig ydelse 

pr. år, hvilket skyldes flere forhold, bl.a. : 

208 

• at der er forskellig sats for forsørgere, ikke-forsørgere, ledige over og under 25 år samt hjemmeboende og udeboende. 

• at der er indført loft over den samlede udbetaling af forsørgelsesydelser til en borger. 

• at en arbejdsindtægt bevirker, at der skal foretages fradrag i kontanthjælpsydelsen og starthjælp pr. arbejdstime. 

Der er derfor en stor kompleksitet i beregningen af kontanthjælp m.v. til den enkelte ledige, og der kan derfor ikke anvendes 

faste lovpligtige ydelser i beregningen af budgettet via enhedsprisen. 

Kontanthjælp er opsplittet i passive ydelser og aktiveringsydelser.



enhedspriser forsørgelsesydelser (pl-2009) 

Kontanthjælpsydelser bruttoydelse refusion nettoydelse 

Kontanthjælp aktiv 130.911 65/0 pct. 46.231 

Kontanthjælp passiv 131.997 35/0 pct. 86.514 

Revalideringsydelse 195.972 65/0 pct. 70.763 

andre forsørgelsesydelser bruttoydelse refusion nettoydelse 

Introduktionsydelse 93.598 50/0 pct. 47.062 

Orlovsydelse og job med løntilskud offentlige virksomheder 70.341 50/0 pct. 59.023 

mængde/antal 

Antal modtagere i 2009 fastsættes på basis af udviklingen i antal modtagere i 2007-2008, en forventet effekt af konjunkturudviklingen, 

forventet demografisk udvikling og virkninger af lovændringer (eventuelt DUT), samt forventet effekt af Københavns 

Kommunes beskæftigelsesindsats med henblik på at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere. Finansministeriet forventer at 

der i 2009 sker en stigning på 1 pct. i antallet af modtagere. Pga. stor usikkerhed om konjunkturudvikling er antallet af helårskontanthjælpsmodtagere 

opjusteret med 500 helårspersoner. 

antal kontanthjælpsmodtagere i København 2000 – bf 2009 

30,000 

28,000 

26,000 

24,000 

22,000 

20,000 

18,000 

16,000 

14,000 

12,000 

1.000 Helårspersoner 

10,000 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 P2008 BF2009 

Anm.: 2008 er beregnet prognose og 2009 tal er budgetforslag. 

Kilde: BIF’s ledelsesinformation og fremskrivningsrate fra finansministeriet 

Prognose 

Figuren viser forventningen til antallet af helårspersoner på kontanthjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i København er faldet 

med 27 pct. fra 2000 til 2007. Forventningen til 2009 er på 20.410 helårsmodtagere. 

Udviklingen i antal påvirkes negativt af den forventede øgede afgang fra sygedagpengeområdet på grund af bedre opfølgning. 

209



antal modtagere forsørgelsesydelser og tillægsydelser 1 

210 

Kontanthjælpsydelser, antal helårsmodtagere r2007 vb2008 bf2009 

Kontanthjælp aktiv 6.549 8.731 8.621 

Kontanthjælp passiv 12.178 9.983 10.089 

Revalideringsydelse 1.891 2.200 1.700 

i alt 20.618 20.914 20.410 

1 Antal helårsmodtagere opgjort på de enkelte ydelser. 

andre forsørgelsesydelser, antal helårsmodtagere r2007 vb2008 bf2009 

Introduktionsydelse 74 74 74 

Orlovsydelse og job med løntilskud offentlige virksomheder 62 61 161 

i alt 141 135 235 

Prioritering 

Da ydelsen gives efter faste retningsliner for udbetaling af kontanthjælp, introduktionsydelse og orlovsydelse m.v. er området 

kendetegnet ved at ydelsen kun kan påvirkes indirekte igennem f.eks. beskæftigelsesindsatsen. Ændring i enhedspris er derfor 

ofte alene et udtryk for ændret lovgivning, men kan dog også skyldes ændringer i målgruppens sammensætning. 


antal kontanthjælpsmodtagere i København 

r2005 r2006 r2007 vb2008 bf2009 

Aktiverede 10.094 8.507 8.440 10.931 10.321 

Passive 14.356 14.331 12.178 9.983 10.089 

i alt 24.450 22.838 20.618 20.914 20.410 

Aktiveringsgrad 41,2 37,2 40,9 52,2 50,6 

Kilde: BIFDW og egne beregninger




6-by-nøgletal, budget 2007 

(2009-pl) København århus odense aalborg esbjerg randers 

Nettodriftsudgifter til 

forsørgelse, kr. pr. 

indbygger 3.561 3.356 3.245 2.823 2.979 2.708 

Nettodriftsudgifter til 

forsørgelse, kr. pr. 

modtager 70.181 68.207 62.658 75.678 66.766 57.470 

Gennemsnitligt antal 

modtagere af kontanthjælp 

pr. 10.000 18-60 

årige 666 584 652 457 561 572 

Antal modtagere af 

introduktionsydelse, pr. 

10.000 18-60 årige 2 4 5 0 0 6 

Kilde: 6-by-nøgletal budget 2007, bilagstabel 56 og 57 og egne beregninger. 

Tabellen omfatter udgifter til forsørgelse i forbindelse med kontanthjælp (aktive og passive), (for)revalidering, løntilskud til personer i fleks- og 

skånejob samt ledighedsydelse. 

211



Ydelse: fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob 


Der ydes løntilskud til de virksomheder, der vælger at ansætte personer i fleksjob, og løntilskuddet kan udgøre 1/3, 1/2 eller 2/3 

af den fulde løn afhængig af den arbejdsevne, som personen ansat i fleksjob har. I den periode, hvor borgeren er visiteret til et 

fleksjob, men endnu afventer ansættelse, modtager borgeren ledighedsydelse. Ledighedsydelsen udgør maksimalt 91 pct. af højeste 

dagpengesats. 

Pr. 1. juli 2006 blev der indført ny lovgivning på området for dels at sikre, at tilskudsforholdene skal være rimelige og retfærdige, og 

at der ikke kan opnås tilskud over et loft, dels at kommunerne straffes økonomisk, hvis der ikke er tilstrækkelig dokumentation ved 

visitation. Dette krav gælder alle sager hvor visitering sker efter den 1. juli 2006, det forventes at kommunerne herigennem vil miste 

ca. ¼ milliard i statsrefusion fremadrettet, samtidig er det indført at kommunen ikke får refusion på ledighedsydelsen (1/2 milliard), 

hvis borgeren har været på denne ydelse i 18 ud af 24 måneder. Lovændringen medfører øgede enhedspriser på ydelsen. Dette vedrører 

især ledighedsydelsen, da de fleste sager i Københavns Kommune har en varighed på over 18 måneder. 

Fra 1. januar 2008 har kommunerne ansvar for at ansætte borgere over 55 år, hvis dagpengeret er udløbet. 

Opgaven er lagt i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, som har den samlede lønudgift til borgeren. Ansættelsen af borgeren 

kan ske på alle kommunens arbejdspladser. 


5.58.81 Løntilskud til fleksjob og skånejob samt ledighedsydelse (100 pct.) 

5.68.97 Seniorjob til personer over 55 år (100 pct.) 

økonomi 

Der forventes i 2009 udbetalt netto 265 mio. kr. til ledighedsydelse, løntilskud til fleksjob og seniorjob. 

Pris 

Prisen til brug for fastsættelsen af budget 2009 opgøres som en gennemsnitlig helårsydelse pr. modtager pr. år, beregnet med 

udgangspunkt i 2007 (pris- og lønfremskrevet). Gennemsnitsprisen for et løntilskud afhænger dels af om hvor stor del af lønnen, 

der gives tilskud til og hvilken løn der gives på den enkelte arbejdsplads. Der er efter den 1. juli 2006 indført ny lovgivning, der 

sikrer et maksimalt tilskud. 

Aflønningen af seniorjob sker efter gældende overenskomst på området. Da fordelingen endnu ikke kendes er enhedsprisen sat 

til den fra staten givne kompensation fratrukket det statslige tilskud, som gives pr. seniorjob i kommunen. 

enhedspriser løntilskud, ledighedsydelse og seniorjob (pl-2009) 

212 

bruttoydelse refusion nettoydelse 

Løntilskud til personer i fleksjob 167.556 65/0 % 67.723 

Skånejob og ledighedsydelse til kontanthjælps- og 

sygedagpengemodtagere, der afventer fleksjob 166.828 50/35/0 % 133.560 

Seniorjob 315.526 - 199.190 

mængde/antal 

Antal modtagere i fleksjob forudsættes at udgøre 2.250 i 2009. Hvilke er et fald i forhold til budget 2008, men en stigning i forhold 

til regnskab 2007, stigningen skyldes især den øgede indsats på sygedagpengeområdet, da en del af afgangen herfra visiteres 

til fleksjob.



Antallet af borgere der visiteres til seniorjob er forbundet med stor usikkerhed. I 2008 er der budgetteret med 26 seniorjob, i 

2009 forventes 52 borgere på seniorjobordninger. 

antal helårsmodtagere løntilskud, ledighedsydelse og seniorjob 

r2007 vb2008 bf2009 

Løntilskud til personer i fleksjob 2.086 2.300 2.250 

Skånejob og Ledighedsydelse til kontanthjælps- og 

sygedagpengemodtagere, der afventer fleksjob 802 940 880 

Seniorjob 0 26 52 

i alt 2.888 3.266 3.182 

Prioritering 

Ankestyrelsen fastlægger praksis for tildeling af fleksjob og kommunen er forpligtiget til i videst mulig udstrækning at foretage 

retmæssig visitation. Ydelsen er således ikke direkte prioritérbar, men kan påvirkes indirekte gennem f.eks. formidlingsindsatsen 

til fleksjob. 



6-by nøgletal fleksjob, budget 2007 


Gnst. antal modtagere, 

fleksjob 2.541 3.306 2.125 1.900 1.277 1.225 

Gnst. antal modt. af fleksjob 

pr. 10.000 18-60 årige 74 179 188 164 195 233 

Kilde: 6-by-nøgletal budget 2007, bilagstabel 57. 

2007 

213



Ydelse: sygedagpenge 


Kommunens opgave i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge består i at sikre, at ydelsen bliver udbetalt på rette grundlag 

og derudover skal kommunen følge op på den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarked. Sygedagpenge er 

en ydelse til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af sygdom. 


5.57.71 Sygedagpenge (100 pct.) 

På sygedagpengeområdet styres efter nogle måltal/sagsparametre: 

214 

• sagsvarighed: Gennemsnitlig varighed af alle løbende sager. Niveauet er udtryk for udgiftsniveauet på området. 

• andel sager over 52 uger: Da der ikke ydes refusion på sager over 52 uger og klienterne ofte er marginaliserede bør 

antallet af disse sager minimeres mest muligt. 

Ovenstående måltal påvirkes indirekte gennem en række serviceparametre, som giver en sammenhæng mellem enhedspriser og 

udgiftsniveauet: 

• beskæftigelsesindsats pr. sygedagpengesag 

Jo flere midler der afsættes til beskæftigelsesfremmende tiltag og indsats for sygedagpengemodtagere, desto større mulighed er 

der for en hurtigere opfølgning og indsats, med deraf følgende tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 

• sagsbehandlerkvotient (sagsbehandler pr. 100 sager) 

En analyse af sygedagpengeområdet har vist, at der er en klar sammenhæng mellem antallet af sagsbehandlere pr. 100 dagpengesager 

og sagsvarigheden, således at en stigning i antal sagsbehandlere pr. 100 sager, vil betyde et fald i sagsvarigheden med deraf 

faldende antal sager og udgifter. 

• beskæftigelsesfrekvensen 

Antallet af borgere på sygedagpenge afhænger til dels af udviklingen på arbejdsmarkedet generelt. Jo flere personer, der er i 

arbejdsstyrken, og som kommer i beskæftigelse, jo flere personer fra ”svagere” grupper træder ind på arbejdsmarkedet. Det vil 

sige personer, der har en større tendens til at blive syge. Blandt andet derfor har København oplevet et stigende antal sygedagpengemodtagere 

de senere år. 

økonomi 

Der er i budget 2008 og 2009 sat fokus på bedre opfølgning i de lange sager, hvilke forventes at medføre en afgang både i 2008 

og i særdeleshed i 2009. 

Større afgang fra sygedagpengeområdet har afsmittende virkning på førtidspensionsområdet, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp, 

så en større indsats på sygedagpengeområdet vil dels medføre færre sygedagpengeudgifter, men samtidig vil give flere 

forsørgelsesudgifter på andre områder, der vil dog samlet være en positiv effekt 

Udviklingen på sygedagpengeområdet er ligeledes tæt forbundet med de beskæftigelsestiltag, der prioriteres for målgruppen. 

Pris 

Ydelserne til sygedagpenge er bestemt ud fra lovmæssige maksimumsatser. Den gennemsnitlige sats er lidt mindre. 

Der ydes refusion på udgifter til sygedagpenge. Refusionssatsen afhænger dog af sygedagpengeforløbets varighed.



enhedspriser sygedagpenge (pl-2009) 1 

varighed bruttoydelse refusion nettoydelse 

Sygedagpenge 5-52 uger 163.818 50/0 pct. 89.768 

Sygedagpenge Over 52 uger 177.272 0 pct. 177.272 

Sygedagpenge Indtægter fra regres 7.740.342 50 pct. 3.870.171 

1. Enhedspriser er fastsat på basis af de gennemsnitlige ydelser pr. modtager i regnskab 2007 plus kendte korrektioner. 

mængde/antal 

Antallet af sygedagpengemodtagere bygger på aktiviteten i 2007 korrigeret for forventninger til udvikling i forhold til den styrkede 

merindsats og opfølgning. Udviklingen på sygedagpengeområde har været stigende i de senere år. Stigningen skyldes hovedsagligt, 

at der er kommet flere svage borgere på arbejdsmarkedet, samt manglende sygedagpengeopfølgninger. Både i 2008 og 2009 

ville denne opfølgning blive styrket og derfor forventes færre helårsmodtagere af sygedagpenge. Omvendt vil en styrket indsats 

give flere modtagere af kontanthjælp og flere visiterede til fleksjob. 

antal modtagere sygedagpenge 

sygedagpenge, antal 

helårsmodtagere 

varighed r2007 vb2008 bf2009 

Sygedagpenge 5-52 uger 4.524 4.110 5.000 

Sygedagpenge over 52 uger 2.112 2.281 1.497 

Sygedagpenge Indtægter fra regres - - - 

i alt 6.636 6.391 6.497 

Prioritering 

Sygedagpenge ydes ud fra niveauer fastsat i lovgivningen, og udgiftsniveauet kan dermed kun påvirkes indirekte gennem f.eks. 

opfølgning og beskæftigelsesindsats. Regresindtægterne (erstatning fra arbejdsgiver(forsikring) på grund af arbejdsskader) kan dog 

påvirkes direkte ved øget indsats. Disse vil på grund af lovændring falde i 2007, da der ikke mere kan hjemtages regres fra andre 

offentlige arbejdsgivere. 


Kommunale udgifter til sygedagpenge - kroner pr. person i arbejdsstyrken. 

København århus esbjerg randers odense ålborg 

2007 2.803 2.370 2.617 3.396 2.337 2.697 

2006 2.176 2.110 2.213 2.653 2.184 2.230 

Procentvis ændring 28,8 12,3 18,3 28,0 7,0 21,0 

Kilde: KMD’s sygedagpengeregister 

215


bilag 

summarisk investeringsoversigt 

216 

summarisk investeringsoversigt 2009 

Netto i 1.000 kr. 

økonomiudvalget 803.968 

Salg af rettigheder mv. -251.340 

Fælles anlægspuljer 529.046 

Økonomisk Forvaltning, anlæg 508.172 

Københavns Brandvæsen, anlæg 3.090 

Københavns Konsernservice, anlæg 15.000 

Kultur- og fritidsudvalget 680.008 

Kultur og Fritid 43.000 

Københavns Ejendomme 637.009 

børne- og ungdomsudvalget 513.211 

Anlæg 513.211 

sundheds- og omsorgsudvalget 35.676 

Pleje, service og boliger for ældre 35.676 

socialudvalget 94.476 

Børnefamilier med særlige behov 5.100 

Voksne med særlige behov 60.723 

Handicappede 28.653 

teknik- og miljøudvalget 1.076.205 

Ordinær, anlæg 870.881 

Byfornyelse, anlæg 205.322 

Takstfinansieret, anlæg 0 

hele kommunen 3.203.544


bilag 

investeringsplan 2009 - 2012 

investeringsplan 

Investeringsoversigten viser for hvert af årene 2009-2012 de budgetansvarlige institutioners 

rådighedsbeløb på funktion 3. niveau fordelt på forudsatte projekter. De enkelte projekter med samme funktionsnummer kan 

adskilles. 

De bevillinger, der søges vedtaget i forbindelse med budgettet er mærket med * efter løbe-nummeret. 

Investeringsoversigten og bemærkningerne hertil er i øvrigt opdelt på samme måde som tidligere. 

217


bilag 

økonomiudvalget 

Udvalgets hovedtal fremgår af følgende oversigt: 

218 

(1.000 kr. i løbende priser) 2009 2010 2011 2012 


Udgift 

Indtægt 

1.107.029 

-301.331 

386.603 

-133.131 

618.480 

-132.696 

687.417 

-129.402 

Økonomiudvalget i alt 803.968 253.472 485.784 558.015


bilag 

investeringsoversigt 2009-2012 

beløb i 1.000 kr. økonomiudvalget 

Kontonummer 

arbejdets 

benævnelse 

bevillingstype forventes afholdt i: (rådighedsbeløb) 

Alle beløb i 

løbende priser 

2009 2010 2011 2012 

Økonomiudvalget I alt 773.873 335.064 537.376 609.607 

Indtægter -303.061 -133.131 -132.696 -129.402 

Udgifter 1.076.934 468.195 670.072 739.009 

0.22.05.3 Salg til finansiering af ny 

skøjtehal i Ryparkens idrætsanlæg Indtægter -29.340 0 0 0 

0.22.05.3 Pulje til jordkøb Udgifter 28.498 0 0 0 

0.25.10.3 Salg af rettigheder m.v. Indtægter -245.500 -127.000 -127.000 -127.000 

0.25.10.3 Salg af rettigheder m.v. Udgifter 5.000 5.000 5.000 5.000 

0.52.81.3 Miljømæssig oprensning – 

Grøndalsvænge Allé Udgifter 16.000 0 0 0 

0.52.81.3 Miljømæssig oprensning – 

Amager Fælledvej Udgifter 2.500 0 0 0 

0.58.95.3 Kommandocentral Udgifter 3.090 0 0 0 

0.58.95.3 Sikker by Udgifter 515 0 0 0 

2.28.23.3 Anlægsramme til 

busfremkommelighedsprojekter Udgifter 13.137 13.531 13.937 14.355 

2.28.23.3 Oprettelse af Citybus Udgifter 1.030 1.061 0 0 

2.28.23.3 Thomas Koppels Allé Udgifter 6.000 0 0 0 

6.45.50.3 Istandsættelse af 

Rådhusets mødelokaler Udgifter 2.600 0 0 0 

6.45.51.3 Metrocityring og 

Nordhavnsvejen Udgifter 256.405 0 112.879 0 

6.45.51.3 Pulje vedr. prioritering 

af anlæg Udgifter 201.958 -6.283 -23.375 28.767 

tabellen fortsætter 

219


bilag 

Kontonummer 

arbejdets 

benævnelse 

220 


2009 2010 2011 2012 

6.45.51.3 Investeringspulje – 

anlægsdel Udgifter 85.000 0 0 0 

6.45.51.3 Byrumsprogrammer og 

tilkøb vedr. Metrocityringen Udgifter 51.800 0 0 0 

6.45.51.3 Pulje vedr. udisponerede 

anlægsmidler Udgifter 51.687 0 0 0 

6.45.51.3 Boligplanen – midler til 

omdisponering Udgifter 43.187 3.000 0 0 

6.45.51.3 Pulje til 

Helhedsorienteret Byudvikling Udgifter 41.400 0 0 0 

6.45.51.3 Pulje reserveret til 

Haveforeningen Prøvestenen Udgifter 36.000 0 0 0 

6.45.51.3 Udvikling af 

Metropolzonen Udgifter 30.900 31.827 0 0 

6.45.51.3 Puljen til uforudsete 

udgifter Udgifter 28.000 28.000 28.000 28.000 

6.45.51.3 Sikkerhed for 

Optionsarealet Udgifter 22.000 0 0 0 

6.45.51.3 Indtægter fra eksempelprojektet 

Indtægter -21.378 0 0 0 

6.45.51.3 Mimersgadeprojektet Udgifter 20.903 34.531 5.500 2.200 

6.45.51.3 Indtægter vedr. 

Mimersgadeprojektet Indtægter -5.400 -6.000 -5.500 -2.200 

6.45.51.3 Anlægspulje vedr. 

Klimatopmødet Udgifter 16.300 7.500 0 0 

6.45.51.3 Koncernservice – anlæg Udgifter 15.000 0 0 0 

6.45.51.3 DUT-pulje reserveret 

til EO Udgifter 12.426 3.701 1.004 1.004 

6.45.51.3 DUT-pulje Udgifter 12.110 -81 0 0 

6.45.51.3 Pulje til dækning af stigende 

byggepriser Udgifter 11.290 24.900 36.190 0 

6.45.51.3 Nyt budgetmodul Udgifter 9.776 0 0 0 

tabellen fortsætter


bilag 

Kontonummer 

arbejdets 

benævnelse 


2009 2010 2011 2012 

6.45.51.3 Pulje vedr. satsreguleringsprocenten 

Udgifter 9.053 9.053 9.053 9.053 

6.45.51.3 Aktivitetspark på 

DSB-arealet Udgifter 6.320 2.122 0 0 

6.45.51.3 Etablering af 6. borgerservicecenter 

Udgifter 5.900 0 0 0 

6.45.51.3 P/L-pulje Udgifter 5.724 10.667 17.645 24.816 

6.45.51.3 Etablering af Single sign-on Udgifter 4.364 7.250 0 0 

6.45.51.3 Real Time Copenhagen Udgifter 2.800 0 0 0 

6.45.51.3 Konsulentbistand til 

Kløvermarksprojektet Udgifter 2.700 0 0 0 

6.45.51.3 Støjpulje vedr. Metroens 

3. etape Udgifter 2.623 0 0 0 

6.45.51.3 Opgradering af rådhusets 

IT-netværk Udgifter 2.598 0 0 0 

6.45.51.3 Fælles ledelsesinformationssystem 

i Københavns Kommune Udgifter 2.471 0 0 0 

6.45.51.3 Broen over 

Teglværksløbet Udgifter 2.300 28.100 5.900 0 

6.45.51.3 Bæredygtig renovering af 

bygning og udstilling Udgifter 2.000 0 0 0 

6.45.51.3 Metrocityring – selskabsdeltagelse 

Udgifter 1.096 1.129 1.163 1.198 

6.45.51.3 Pulje til byfornyelsesformål 

Udgifter 31.000 31.000 0 0 

6.45.51.3 Ekstern bistand til boligprojekter 

Udgifter 603 0 0 0 

6.45.51.3 VVM-opgave i forbindelse 

med Metrocityringen Udgifter 494 0 0 0 

6.45.51.3 Etablering af Københavns 

Erhvervsservice Udgifter 400 0 0 0 

6.45.51.3 Fiskebro Udgifter 71 131 196 202 


221


bilag 

Kontonummer 

arbejdets 

benævnelse 

222 


2009 2010 2011 2012 

6.45.51.3 Fiskebro Indtægter -1.443 -131 -196 -202 

6.45.51.3 Pulje vedr. kommende 

anlægsprojekter Udgifter 0 144.140 397.209 564.221 

6.45.51.3 Pulje vedr. rest-p/l Udgifter 0 6.324 8.179 8.601 

generelle bemærkninger 

0.22.05.3 Salg til finansiering af ny skøjtehal i Ryparkens idrætsanlæg 

Indtægter til finansiering af ny skøjtehal i Ryparkens idrætsanlæg. 

0.22.05.3 Pulje til jordkøb 

Midler afsat til køb af jord til fremtidige kommunale formål. 

0.25.10.3. Salg af rettigheder m.v. 

Posten omfatter indtægter fra skødeservitutter og deklarationer på fast ejendom, herunder tilbagekøbsrettigheder, tillægskøbesum 

og gevinstandele. Indtægter fra ejendomssalg ved løbende justering af kommunens ejendomsportefølje for løsning af kommunale 

opgaver. 

0.25.10.3 Diverse udgifter afledt af ejendomshandel m.v. 

Posten omfatter udgifter i forbindelse med køb og salg af ejendomme, herunder nedrivning af bygninger, oprydning og planering. 

Endvidere omfatter posten udgifter til ejendomsmæglere, salærer og miljøundersøgelser m.v. 

0.52.81.3 Miljømæssig oprensning – Grøndalsvænge Allé. 

Midlerne er afsat til finansiering af kommunens udgifter til oprensning ved Grøndalsvænge Allé. 

0.52.81.3 Miljømæssig oprensning – Amager Fælledvej 

Midlerne er afsat til finansiering af kommunens udgifter til oprensning ved Amager Fælledvej. 

0.58.95.3 Kommandocentral 

Midler afsat til finansiering af en kommandocentral. 

0.58.95.3 Sikker by 

Midlerne afsat til finansiering af en række initiativer med det formål, at København skal være en tryg og sikker by. 

2.28.32.3 Anlægsramme til busfremkommelighedsprojekter 

Midler afsat til forbedringer af den kollektive trafik. 

2.28.32.3 Oprettelse af citybusser i Middelalderbyen 

Midler afsat til oprettelsen af citybusser i Middelalderbyen. 

2.28.32.3 Thomas Koppels Allé 

Midler til anlæg af Thomas Koppels Allé. 

6.45.50.3 Istandsættelse af Rådhusets mødelokaler 

Midler til istandsættelse af Rådhusets mødelokaler. 

6.45.51.3 Metrocityring og Nordhavnsvejen 

I forbindelse med budgetaftalen for 2007 blev der afsat 410 mio. kr. (2007 p/l) i 2009 til stationsforpladser, tilkøb vedrørende 

metrocityringen, forberedelse af afgrening mod Brønshøj fra Nørrebro Station samt i forbindelse med Nordhavnsvejen. 

Budgettet er efterfølgende blevet nedskrevet til finansiering af VVM-opgaven, diverse metroforarbejder, byrumsprogrammer samt 

tilkøb.


bilag 

6.45.51.3 Pulje vedr. prioritering af anlæg 

Pulje, hvori indgår budgetter, som udvalgene har angivet skal udskydes fra 2008 til 2009-12. 

6.45.51.3 Investeringspuljen – anlægsdel 

Der er med ØU 51/2008 afsat en pulje på 100 mio. kr. til realisering af investeringer i Københavns Kommune. Heraf er der afsat 

85 mio. kr. på anlæg og 15 mio. kr. på driftsrammen. 

6.45.51.3 Byrumsprogrammer og tilkøb vedr. Metrocityringen 

Midler til byrumsprogrammer og tilkøb vedr. Metrocityringen, som skal overføres til Metroselskabet, når der foreligger en aftale 

herom (BR 89/2008). 

6.45.51.3 Pulje vedr. udisponerede anlægsmidler 

Pulje med udisponerede anlægsmidler. 

6.45.51.3 Boligplanen – midler til omdisponeringen 

Midler afsat i Boligplanen, som skal omdisponeres til nye anlægsaktiviteter. 

6.45.51.3 Pulje til Helhedsorienteret Byudvikling 

Der blev med vedtagelsen af budget 2007 afsat 50 mio. kr. i en Pulje til Helhedsorienteret Byudvikling. Fra puljen er der efterfølgende 

blevet udmøntet 6,5 mio. kr. til en mobil skøjtehal ved Ryparken (BR 208/2008), samt der forventes yderligere udmøntet 

2,1 mio. kr. vedr. Gyldenrisparken i 2008. 

6.45.51.3 Pulje reserveret til Haveforeningen Prøvestenen 

I forbindelse med salget til Skanska af den ejendom, hvor Haveforeningen Prøvestenen er beliggende, har Københavns Kommune 

ved tidligere indstillinger (senest BR421/01) forpligtet sig til at stille et erstatningsareal til rådighed samt at forestå udgifterne til 

flytning, miljøforanstaltninger, anlæg mm. Der afsættes dermed en pulje dertil. 

6.45.51.3 Udvikling af Metropolzonen 

Med henblik på udvikling af Metropolzonen er der afsat 30,9 mio. kr. (2009 p/l) i 2009 og 2010. 

I 2008 var der afsat 8 mio. kr. (2008 p/l) til projektet. 

6.45.51.3 Pulje – uforudsete udgifter m.v. 

Udgifterne omfatter uforudsete udgifter eller ikke endeligt fastsatte investeringsudgifter. 

6.45.51.3 Sikkerhed for Optionsarealet 

Budgettet er afsat som sikkerhed, såfremt salget af Optionsarealet skulle gå tilbage. Såfremt salget gennemføres vil budgettet 

kunne omdisponeres. 

6.45.51.3 Indtægter fra eksempelprojektet 

Indtægter fra eksempelprojektet. 

6.45.51.3 Mimersgadeprojektet 

Midler afsat til Mimersgadeprojektet, herunder partnerskabsaftalen med Realdania. 

6.45.51.3 Indtægter vedr .Mimersgadeprojektet 

Indtægter til finansiering af Mimersgadeprojektet. 

6.45.51.3 Anlægspulje vedr. Klimatopmødet 

Pulje til forberedelse af Klimatopmødet, som skal afholdes i København i 2009. Puljen udmøntes ved indstillinger til udvalg og 

Borgerrepræsentationen. 

6.45.51.3 Koncernservice - anlæg 

Rådighedsbeløb til anlægsprojekter i Koncernservice i form af et internt lån. 

6.45.51.3 DUT-pulje reserveret til EO 

DUT-pulje reserveret til EO. 

6.45.51.3 DUT-pulje 

Midler afsat i en DUT-pulje. 

223


bilag 

6.45.51.3 Pulje til dækning af stigende byggepriser 

Med henblik på at sikre den budgetmæssige dækning for stigende byggepriser i forhold til modernisering og nybygning af skoler 

og daginstitutioner er der afsat denne pulje, svarende til 5,4 % af de afsatte anlægsmidler hertil. Puljen udmøntes, når det faktiske 

byggeprisindex er kendt. 

6.45.51.3 Nyt budgetmodul 

Midler afsat til etablering af et nyt fælles budgetmodul med henblik på at understøtte og forenkle den centrale og decentrale 

budgetlægning og budgetopfølgning i forvaltningerne. 

6.45.51.3 Pulje vedr. satsreguleringsprocenten 

Reservering af midler til merudgifter forbundet med ændring i satsreguleringsprocenten. 

6.45.51.3 Aktivitetspark på DSB-arealet. 

Københavns Kommune har indgået et partnerskab med Realdania om etablering af en aktivitetspark på det såkaldte DSB-areal 

ved Mjølnerparken. Realdania bidrager med 30 mio. kr. Der er afsat 6,32 mio. kr. i 2009 (2009 p/l) og 2,122 mio. kr. i 2010 (2010 p/l). 

6.45.51.3 Etablering af 6. borgerservicecenter 

Midler til etablering af et 6. borgerservicecenter på enten Nørrebro, Bispebjerg eller Brønshøj-Husum. 

6.45.51.3 P/L-pulje 

Pulje afsat til dækning af kompensation til forvaltningerne af eventuel indsnævring af forskellen mellem fremskrivningssatserne på 

landsplan og i Københavns Kommune. 

6.45.51.3 Etablering af Single sign-on 

Midler til anskaffelse og implementering af et nyt system til IT-adgangskontrol, hvor medarbejderen kun har ét password. 

Formålet med Single sign-on er at minimere gentagne processer for medarbejdere, der bruger flere faglige sagsbehandlingssystemer, 

som skal starte individuel pålogning per system. 

6.45.51.3 Real Time Copenhagen 

Midler afsat til etablering af projektet Real Time Copenhagen, der tager udgangspunkt i digitale kort, som viser alle mobiltelefoner 

i byen (anonymiseret som røde prikker). Projektet kan både benyttes strategisk og forretningsmæssigt i forhold til planlægning 

i Københavns Kommune. 

6.45.51.3 Konsulentbistand til Kløvermarksprojektet 

Til konsulentbistand i forbindelse med Kløvermarksprojektet er der afsat 2,7 mio. kr. i 2009. 

6.45.51.3 Støjpulje vedr. Metroens 3. etape 

Der er afsat 2,623 mio. kr. i 2009 i en ”støjpulje” vedr. Metroens 3. etape. 

6.45.51.3 Opgradering af Rådhusets IT-netværk 

Der er afsat 2,598 mio. kr. i 2009 til opgradering af Rådhusets IT-netværk. 

6.45.51.3 Fælles ledelsesinformationssystem i Københavns Kommune 

Til udvikling af et fælles ledelsesinformationssystem på tværs af kommunens forvaltninger, med henblik på at fremskaffe retvisende 

og rettidige fælles data på fraværs-, økonomi- og personaleområdet, er der afsat 2,471 mio. kr. i 2009. 

6.45.51.3 Broen over Teglværksløbet 

Midler afsat til anlæg af en bro over Teglværksløbet. 

6.45.51.3 Bæredygtig renovering af bygning samt udstilling 

Til gennemførsel af bæredygtig renovering af bygning og udstilling af fyrtårnsprojektet Nordhavn er der afsat 2 mio. kr. i 2009. 

6.45.51.3 Metrocityring - selskabsdeltagelse 

Midler afsat til finansiering af Københavns Kommunes deltagelse i og bidrag til forberedelsen af den nye selskabsstruktur for 

metro og arealudvikling (BR 752/2006). 

6.45.51.3 Pulje til byfornyelsesformål 

Midlerne er finansieret som følge af lukningen af Byfornyelse København - midlerne er herefter blevet reserveret til byfornyelsesformål 

(BR 523/07). 

224


bilag 

6.45.51.3 Ekstern bistand til boligprojekter 

Midler afsat til dækning af udgifter til ekstern bistand i forbindelse med boligprojekter. 

6.45.51.3 VVM-opgave i forbindelse med Metrocityringen 

Midler afsat til Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) i forbindelse med Cityringen. 

6.45.51.3 Etablering af Københavns Erhvervsservice 

Midler afsat til etablering af Københavns Erhvervsservice 

6.45.51.3 Fiskebro 

Etablering af oplukkelig Fiskebro mellem Havnestad og Havneholm (BR 368/05). 

6.45.51.3 Pulje vedr. kommende anlægsprojekter 

Bufferpulje reserveret til kommende anlægsprojekter i 2010-2012. 

6.45.51.3 Pulje vedr. rest-p/l 

Pulje i Økonomiforvaltningen i overslagsårene vedrørende rest-p/l 

225


bilag 


udvalgets hovedtal fremgår af følgende oversigt: 

226 


Kultur- og Fritidsudvalget 

Udgift 

Indtægt 

680.080 

0 

241.379 

0 

81.329 

0 

15.268 

0 

Kultur- og Fritidsudvalget i alt 680.008 241.379 81.329 15.268


bilag 


beløb i 1.000 kr. Kultur- og fritidsudvalget 

Kontonummer 

arbejdets 

benævnelse 

Kultur- og 

Fritidsudvalget 

Kultur og Fritid 

bevilling evt. tillægs- 

bevilling 

dato alle 

beløb i 

løbende 

priser 

Projektets 

forløb 

forventes afholdt i: (rådighedsbeløb) 

2009 2010 2011 2012 

0.32.31.3 Idrætsplan 

Østerbro 05-10-06 34.000 12.683 284 292 

03.31.3 Ryparken 

Skøjtehal 11-06-08 9.000 0 0 0 

Københavns 

Ejendomme 

0.32.31.2 Bellahøj 

Svømmebad 12-10-06 55.388 0 0 0 

0.32.31.3 

Energibesparelser 11-06-08 14.500 0 0 0 

0.32.31.3 

Genopretning af 

Idrætsanlæg 05-10-06 128.935 44.000 22.426 0 

0.32.35.3 Valby 

Hallen – Tag 15-05-08 1.150 0 0 0 

0.32.35.3 Vanløse 

Idrætspark – 

kunstgræs 15-05-08 2.500 0 0 0 

0.32.35.3 Øbro 

hallen – facader 15-05-08 1.415 0 0 0 

0.32.35.3 

Energibesparelser 

i kommunale 

bygninger 15-05-08 3.398 0 0 0 

0.3.22.01.3 

Energibesparelser i 

kommunale bygninger 15-05-08 14.500 0 0 0 


227


bilag 

Kontonummer 

arbejdets 

benævnelse 

228 


bevilling 

dato alle 

beløb i 

løbende 

priser 

Projektets 

forløb 


2009 2010 2011 2012 

3.22.01.3 Skolen på 

Islands Brygge 15-06-08 33.917 0 0 0 

3.22.01.3 

Oehlensslægersgades 

Skole 15-06-08 2.639 0 0 0 

3.22.01.3 

Genopretning af 

folkeskoler 05-10-06 295.276 184.697 58.621 15.357 

3.22.05.3 Skolen på 

Islands Brygge 15-05-08 14.533 0 0 0 

3.22.07.3 Peter 

Vedelsgade 

specialskole 15-05-08 1.522 0 0 0 

3.22.08.3 Renovering 

af faglokaler 15-05-08 

3.22.08.3 

Nyboder skole 15-05-08 5.495 

4.000 0 0 0 

3.35.63.3 Musiklokaler 15-05-08 8.346 0 0 0 

5.25.14.3 Børneplan 15-05-08 520 0 0 0 

5.25.14.3 

Frederikssundsvej 226 15-05-08 23 0 0 0 

5.25.14.3 Ørestad 

City 15-05-08 278 0 0 0 

5.25.14.3 Sejlhuset 

Ørestad City 15-05-08 292 0 0 0 

5.25.14.3 

Udflytterbørnehaven 

Sandbjergvej 15-05-08 1.834 0 0 0 


af institutioner 15-05-08 6.814 0 0 0 


af fritidshjem 15-05-08 4.000 0 0 0 



bilag 

Kontonummer 

arbejdets 

benævnelse 


bevilling 

dato alle 

beløb i 

løbende 

priser 

Projektets 

forløb 


2009 2010 2011 2012 

5.38.45.Sundhedsrum 15-05-08 4.881 0 0 0 

5.28.23.3 

Fensmarksgade 65-67 15-05-08 253 0 0 0 

5.32.32.3 



6.45.50.. 3 



6.45.51.3 


kommunale bygninger 15-05-08 800 0 0 0 

6.45.51.3 

Ragnhildsgade 15-06-08 23.300 0 0 0 

229


bilag 



230 


Børne- og Ungdomsudvalget 

Udgift 

Indtægt 

513.211 

0 

465.758 

0 

305.790 

0 

Børne- og Ungdomsudvalget i alt 513.211 465.758 305.790 0 

0 

0


bilag 


beløb i 1.000 kr. børne- og ungdomsudvalget 

Kontonummer 

arbejdets benævnelse 

bevilling forventes afholdt i: (rådighedsbeløb) 

sagsnummer alle 

beløb 

i løbende 

priser 

Sortedamskolen, afsluttende arbejder BR 360/06 

Randersgades Skole etape 1 og 2 BR 372/06 

Randersgades Skole etape 3 BR 54/07 

Pulje til afhj. Foranstaltn Skoler BR 128/07 

Guldberg Skole, projektering og 

udførelse af akutte arbejde 

BR153/07 

Flytning af Faste Batteri BR 232/07 

Udbygning af Skolen på Islands Brygge 

til 4 spor, projektering 

BR 258/07 

Decentrale distriktskontorer BR 425/07 

Ekstraarbejder 2007 BR 128/07 

Peter Vedelsgade BR 402/07 

Gasværkvejens Skole BR 434/06 

Grundkøb Teglholmen BR 105/07 

Nyboder Skole BR 436/05 

Nyboder Skole Tillægsbev. I BR 51/07 

Gasværksvejens Skole etape 2 BR 579/07 11.730 11.730 

Oehlenschlægersg Sk. etape 1 BR 3/07 236 236 

Sølvgades Skole etape 1 BR 55/07 

Guldberg Skole BR 580/07 

Ørestad Skole opstart på SKIB BR 214/08 


2009 2010 2011 2012 

231


bilag 

232 

Kontonummer 




beløb 

i løbende 

priser 

Utterslev Skole reetablering BR 261/08 

Udbygning af Skolen på Islands Brygge 

til 4 spor, projektering 

BR 258/07 

Fensmarksskolen fase 1 BR 289/07 

Fensmarksskolen fase 2 BR 288/07 

Snorresgade 24-26, opførelse af 

daginstitution 

BR 100/07 

Islands Brygge 35 BR 363/07 

Gyldenrisparken, deponering BR 705/06 

Gyldenrisparken, montering BR 705/06 

Nyrnberggade, deponering BR 292/07 

Ekstraarbejder daginstitutioner BR 128/07 

Flerbørnsdagpleje Amerikavej BR 338/07 

Tranehavevej BR 588/07 

Åkandevej 43 BR 588/07 

Vindingevej 20 BR 588/07 

Snorresgade 24-26 tillægsbev. II BR 588/07 

Valbygårdsvej BR 588/07 

Amagerbrogade 92 BR 588/07 

Inventar til udflytterbh. mv, 

(Persillehaven) 

BR 588/07 

Skodsborgvej BR 588/07 

Islands Brygge 35 BR 263/04 

Islands Brygge 35 Tillægsbev. BR 516/07 


2009 2010 2011 2012


bilag 

Kontonummer 




beløb 

i løbende 

priser 

Genhusning det lille Univers Anlægsplan 2008-2010 12.500 12.500 

Restpulje specialpladser Anlægsplan 2008-2010 8.900 8.900 

6 specialpladser Lykkebovej BR 260/08 

Sandbjergvej, genhusning BR 173/08 

Muldvarpen, genhusning BR 205/08 

Pulje til afhj. foranstaltn fritidshjem BR 128/07 

Pulje til afhj. foranstaltn fritidsklubber BR 128/07 

Alhambra BR 602/07 5.591 5.591 

Tillægsbevilling Alhambra Anlægsplan 2008-2010 

Køb af sti ved Snorretoppen BR 67/08 

Institution Ørestad Syd Anlægsplan 2008-2010 30.000 15.000 15.000 

Fremrykning af daginstitutionspl. BR 257/08 

Rymarksvej 17 Anlægsplan 2008-2010 

Sundholmsvej 39 Anlægsplan 2008-2010 

Ekstraarbejder daginstitutioner Anlægsplan 2008-2010 3.400 1.700 1.700 

Genhusning daginstitutioner Anlægsplan 2008-2010 24.600 12.300 12.300 

Struktilpasn. Daginst. Etape 1 BR 279/08 

Struktilpasn. Daginst. Etape 2 Anlægsplan 2008-2010 5.553 5.553 

Struktilpasn. Daginst. Etape 3 og 4 Anlægsplan 2008-2011 52.921 52.921 

Projektering daginst BR 258/08 

Udflytter (Klerkegade) Anlægsplan 2008-2010 10.650 6.000 4.650 

Renovering legepladser Anlægsplan 2008-2010 27.000 18.000 9.000 


2009 2010 2011 2012 

233


bilag 

234 

Kontonummer 




beløb 

i løbende 

priser 

Den Classenske Legatskole Anlægsplan 2008-2010 32.500 20.250 12.250 

Oehlenschlægergades skole etape 2 Anlægsplan 2008-2010 11 11 

Sølvgade Skole Anlægsplan 2008-2010 11.600 11.600 

Den Gule Gård nedrivnig Anlægsplan 2008-2010 3.900 3.900 

Skolen på Isl. Br. Etape 1 BR 277/08 8.167 8.167 

Skolen på Isl. Br. Etape 2 Anlægsplan 2008-2010 44.982 14.982 30.000 

Idrætshal meromk. Anlægsplan 2008-2010 24.000 9.500 14.500 

Arkitetkkonk. Ny skole Ørestad Anlægsplan 2008-2010 

2009 2010 2011 2012 

Ny skole Ørestad Anlægsplan 2008-2010 309.000 24.000 127.000 158.000 0 

KKFO Ørestad Anlægsplan 2008-2010 41.715 3.240 17.145 21.330 0 

Residual Ny skole Ørestad Anlægsplan 2008-2010 -68 -68 

Udvidelse af tandplejen Anlægsplan 2008-2010 5.100 1.700 1.700 1.700 

Genhusning af tandlægestol BR 315/08 

Ekstraarbejder Anlægsplan 2008-2010 16.000 8.000 8.000 

Afh. Foran. Skoler Anlægsplan 2008-2010 6.400 3.200 3.200 

Planlægning Anlægsplan 2008-2010 1.000 500 500 

Tillægsbevilling Gerbrandskolen Anlægsplan 2008-2010 

Tillægsbevilling III Nyboder Skole Anlægsplan 2008-2010 

Sammenlæg. Sundparken Østriggade Anlægsplan 2008-2010 30.000 15.000 15.000 

Sammenlæg. Bispebjerg Grundvig Anlægsplan 2008-2010 133.160 22.340 55.410 55.410 

Sammenlæg. Enghave Matthæus Anlægsplan 2008-2010 30.000 15.000 15.000 

Udeskole Enghave Matthæus Anlægsplan 2008-2010 18.000 18.000 



bilag 

Kontonummer 




beløb 

i løbende 

priser 

Sammenlæg Blågård Helligkors Anlægsplan 2008-2010 30.000 15.000 15.000 

2009 2010 2011 2012 

Sammenlæg. Havremarken Jagtvejen Anlægsplan 2008-2010 163.360 27.720 67.320 68.320 

Kildevæld specialklasse Anlægsplan 2008-2010 

FH flyttes til Amagerfælled Anlægsplan 2008-2010 7.200 7.200 

Projektering skoler BR 258/08 

Rådgiverbistand Anlægsplan 2008-2010 5.000 2.500 2.500 

Indvendig genopretning Anlægsplan 2008-2010 30.000 15.000 15.000 

Sikre skoleveje Anlægsplan 2008-2010 50.000 37.500 12.500 

Bellahøj Idrætsskole BR 188/07 

Skolemad Anlægsplan 2008-2010 30.500 30.500 

7 FH grupper Vesterbro Anlægsplan 2008-2010 24.700 24.700 

Gasværkstedet BR 331/08 

Saxolitten BR 303/08 

Fritidshjemmet Universet BR 262/08 400 400 

Opretholdelse af FK garanti Anlægsplan 2008-2010 7.400 7.400 

Genhusning FH og FK Anlægsplan 2008-2010 23.000 14.000 9.000 

Genhusning af FK Kloden Anlægsplan 2008-2010 

Afh. Foran. FH og FK Anlægsplan 2008-2010 8.600 4.300 4.300 

Ikke udmøntet besparelse Anlægsplan 2008-2010 -11.316 -2.829 -2.829 -5.658 

Forbrug på statuskonto Anlægsplan 2008-2010 

Residual Anlægsplan 2008-2010 1.653 1.653 

i alt 1.279.045 513.211 465.146 300.687 0 

235


bilag 



236 


Sundheds- og Omsorgsudvalget 

Udgift 

Indtægt 

35.676 

0 

30.420 

0 

20.724 

0 

21.345 

0 

Sundheds- og Omsorgsudvalget i alt 35.676 30.420 20.724 21.345


bilag 

anlægsoversigt 2009-2012 

beløb i 1.000 kr. sundheds- og omsorgsudvalget 

Kontonummer 

arbejdets 

benævnelse 

Sundheds- og 

Omsorgsudvalget 

bevilling 

evt. tillægs- 

bevilling 

Projektets 

forløb 


dato beløb 2009 2010 2011 2012 

4.62.82.3 Anlæg 

til genoptræning 1.657 1.707 1.758 1.811 

4.62.88.3 Folkesundhedsplanen 

2.266 

5.32.32.3 

Rådighedsbeløb til 

projektering af mindre 

anlægsarbejder 4.038 4.159 4.284 4.412 

5.32.32.3 

Demenscentre 1.800 

5.32.30.3 

Moderniseringsplan I 23.787 24.554 14.682 15.122 

5.32.30.3 

Moderniseringsplan II 2.128 

total 35.676 30.420 20.724 21.345 


4.62.82.3 Genoptræning 

Der afsættes 1,7 mio. kr. om året (2009 p/l) i perioden 2009-2012 til anlægsarbejde vedrørende genoptræning. 

4.62.88.3 Folkesundhedsplanen 

Der afsættes 2,3 mio. kr. i 2009 til anlægsarbejde i forbindelse med ”En By i Bevægelse”. 

5.32.32.3 Mindre anlægsarbejder 

Der afsættes 4,0 mio. kr. om året (2009 p/l) i perioden 2009-2012 til projektering, mindre anlægsarbejder samt til kassemæssig 

dækning for merforbrug på kapitalbevillinger i form af efterslæb på gamle byggesager. 

5.32.32.3 Demenscenter 

Der afsættes 1,8 mio. kr. i 2009 til anlægsarbejde i forbindelse med etablering af demenscentre. 

5.32.30.3 Moderniseringsplan I 

Der afsættes 23,8 mio. kr. (2009 p/l) i henholdsvis 2009 og 2010 samt 13,8 mio. kr. i henholdsvis 2011 og 2012 til kassemæssig 

dækning af montering af servicearealer i forbindelse med Moderniseringsplanen, i henhold til forudsætningerne i ældreplanen af 

26. august 2004 samt til større akut vedligeholdelsesarbejde til plejeboliger, som ikke dækkes via Københavns Ejendomme og 

reserver til uforudsete anlægsudgifter. Som følge af tidsforskydninger relateret til Moderniseringsplanen er det en forudsætning 

for gennemførelse af planen, at det forventede mindreforbrug på anlægsbevillingen i 2008 overføres til 2009 og de følgende år. 

5.32.30.3 Moderniseringsplan II 

Der afsættes 2,1 mio. kr. i 2009 til anlægsarbejde vedrørende Moderniseringsplan II i henhold til budgetaftalen 2007. 

237


bilag 

socialudvalget 


238 


Socialudvalget 

Udgift 

Indtægt 

94.476 

0 

34.991 

0 

16.299 

0 

Socialudvalget i alt 94.476 34.991 16.299 2.188 

2.188 

0


bilag 


beløb i 1.000 kr. socialudvalget 

Kontonummer 

arbejdets 

benævnelse 

socialudvalget 

5.28.23.3 - 

Døgninstitutioner 

5.28.23.3 - 

Døgninstitutioner til 

handicappede børn 

bevilling 

dato alle beløb i 

løbende priser 

evt. 

tillægs- 

bevilling 

Projektets 

forløb 


2009 2010 2011 2012 

Udbygning af 

Ertodeto 5.100 0 0 0 

Ventelistere- 

duktion på børnehandicapområdet 

20.013 0 0 0 

5.38.50.3 – Botilbud 

til handicappede Tryghedsplan I 5.140 0 7.700 0 

Tryghedsplan II 3.500 0 3.500 0 

5.38.50.3 - Botilbud 

til psykisk syge Tryghedsplan I 16.013 0 

Tryghedsplan II 27.408 0 3.400 0 

Moderniseringsplan 16.876 32.784 0 0 

Ufordelt 427 2.207 1.699 2.188 

i alt 94.477 34.991 16.299 2.188 


nedbringelse af ventelisten for handicappede 

I forbindelse med Tryghedsplan I er der i 2009 afsat 5,1 mio. kr. til oprettelse af 2 botilbud med i alt 14 boliger. Boligerne opføres 

efter almenboligloven og forventes derfor først at kunne stå klar i løbet af 3-4 år fra det tidspunkt, der tilvejebringes egnede 

grunde til formålet. Der er endvidere afsat 7,7 mio. kr. til projekterne. Midlerne skal anvendes, hvis det besluttes at omkonvertere 

det ene projekt til byggeri efter serviceloven. Denne fleksibilitet er nødvendig, da det kan vise sig lettere, at tilvejebringe en 

egnet kommunal bygning frem for en grund til nybyggeri. Under Tryghedsplan I er der planlagt 55 boliger til handicappede. Når 

de to projekter med i alt 14 boliger er gennemført er planen fuldt implementeret. 

I forbindelse med Tryghedsplan II er der afsat i alt 14,2 mio. kr. til tilvejebringelse af 51 nye boliger. Heraf er der afsat 7,2 mio. kr. 

i 2008 og yderligere 7,0 mio. kr. i perioden 2009-2011. Frem til 1. januar 2009 forventes 19 boliger tilvejebragt, mens opførelsen 

af de resterende 32 boliger har en længere tidshorisont, idet beboerne ikke kan anvende ældreboliger, hvorved der skal tilvejebringes 

egnede grunde til nybyggeri. Herefter vil tidshorisonten være 3-4 år før boligerne er klar til indflytning. Når Tryghedsplan 

II er fuldt implementeret forventes en gennemsnitlig ventetid på et botilbud til en handicappet at udgøre 4 måneder. 

nedbringelse af ventelisten for psykisk syge 

I forbindelse med Tryghedsplan I er der i 2009 afsat 16 mio. kr. til et botilbud med 8 boliger til psykisk syge stofmisbrugere. 

Botilbuddet er endnu ikke oprettet som følge af vanskeligheder med at finde egnede grunde eller bygninger til projektet. Under 

Tryghedsplan I er der planlagt tilvejebragt i alt 80 boliger til psykisk syge. De 8 boliger er de sidste boliger, der skal tilvejebringes 

for at planen er fuldt implementeret. 

239


bilag 

I forbindelse med Tryghedsplan II er der afsat i alt 41,7 mio. kr. til 92 boliger til psykisk syge. Heraf er 30,8 mio. kr. overført til 

2009 og senere. Midlerne i 2009 er primært afsat til anvendelse af eksisterende ældreboliger og nybyggeri efter serviceloven, 

mens midlerne i 2011 er afsat til nybyggeri efter almenboligloven. I 2008 er der afsat 10,9 mio. kr. Det forventes, at der i 2008 

kan tilvejebringes minimum 20 boliger, men det er håbet at yderligere 24 boliger kan nå at blive tilvejebragt, således at i alt 44 

boliger kan stå klar til ibrugtagning fra 1. januar 2009. 

Når Tryghedsplan II er fuldt implementeret forventes en gennemsnitlig ventetid for et botilbud for psykisk syge på 2 måneder. 

modernisering af botilbud til handicappede og psykisk syge: 

Til modernisering af botilbud for psykisk syge og handicappede er der i 2009 og 2010 afsat 49,7 mio. kr. 

Planer om udmøntning af midlerne i konkrete projekter er iværksat og forventes afklaret i løbet af 2008. 

En bevilling givet i 2006 er delvist anvendt til en modernisering af 47 boliger på Sundbygård. De resterende midler fra bevillingen 

indgår i beløbet på 49,7 mio. kr. 

børnehandicapområdet – etablering af ny døgninstitution: 

Udviklingen indenfor handicapmålgruppen er inden for de sidste 10 år steget mere end den generelle demografiudvikling. 

Årsagerne til denne udvikling er ikke fuldt ud kortlagt, men det antages at forhold som, øget diagnosticering (primært på autismeområdet), 

længere levetid, mere handicapvenligt byggeri i København og større opmærksomhed på de handicappedes rettigheder 

er indvirkende faktorer. 

Samlet set forventes presset på ventelisterne at være stadigt stigende, og samtidigt forventes kompleksiteten ligeledes at være 

stigende i en række sager. Dette skal primært ses i en sammenhæng med den observerede stigning på autismeområdet, samt at 

flere af sagerne vanskeliggøres af en række psykosociale overbygninger. Det er konkret til målgruppen af udviklingshæmmede 

autister med psykosociale overbygninger, der forventes at ske udbygning til med i alt 16 pladser inden udgangen af 2009. 

Formålet er at fjerne ventelisten til anbringelse af handicappede børn, så den politisk fastsatte ventetid på 4 uger kan overholdes 

inden indgangen til 2010. 

udbygning af ertodeto 

I de senere år har der været et øget fokus på psykotiske unge og deres mangeartede problemstilling, der oftest falder uden for 

de rammer, som normalt opstilles på institutionstilbud for unge. Som konsekvens heraf etablerede Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningen pr. 1. februar 2004 afdelingen Toppen under Ertodeto, som i en årrække har været forvaltningens 

eneste tilbud til disse unge. Erfaringerne fra 2004 og 2005 fra denne afdeling har vist, at der er et yderligere behov for etablering 

af specialiserede pladser. De 5,1 mio. kr. indgår som en del af finansieringen af en udvidelse af Ertodeto med en ekstra afdeling 

med 5-6 pladser. 

240


bilag 

teknik- og miljøudvalget 



Teknik- og Miljøudvalget 

Ordinær anlæg 

Byfornyelse anlæg 

870.881 

205.322 

374.334 

125.695 

582.075 

126.572 

898.626 

127.908 

Teknik- og Miljøudvalget i alt 1.076.205 500.029 708.647 1.026.533 

241


bilag 


beløb i 1.000 kr. teknik- og miljøudvalget 

242 

Kontonummer 

arbejdets 

benævnelse 


bevilling 

dato alle beløb 

i løbende 

priser 

Projektets 

forløb 


2009 2010 2011 2012 

Teknik -og 

Miljøudvalget 1.07.6206 500.029 708.647 1.026.534 

Cau 

0.28.20.3 Naturområder 

i alt 33.590 6.639 4.561 1.000 

Grønne områder og 

naturpladser, budget- 

rammen -6.550 10.887 11.213 11.549 

Ikke disponerede 

midler -40.140 4.248 6.652 10.549 

2.28..22.3 

Projektudvikling 3.930 3.930 3.930 3.930 

Projektudvikling, 

budgetrammen 9.037 9.308 9.587 9.875 


midler 5.107 5.378 5.657 5.945 

2.28.22.3 Torve og 

pladser 54.862 50.566 7.061 0 

2.28.22.3 Cykeltrafik 79.630 28.170 0 0 

2.28.22.3 Vejanlæg, 

broer og bygværker i alt 359.593 224.818 511.200 606.000 

2.28.22.3 Busprioriterings- 

og terminal- 

projekter 17.448 30.913 0 0 

2.28.22.3 Trafikprojekter 

i alt 27.639 36.522 2.000 2.000 

2.28.22.3 Standardforbedringer 

i alt 539.172 370.989 520.261 608.000 



bilag 

Kontonummer 

arbejdets 

benævnelse 


bevilling 

dato alle beløb 

i løbende 

priser 

Projektets 

forløb 


2009 2010 2011 2012 

Standardforbedringer, 

budgetrammen 2007 477.558 336.627 646.215 781.866 


midler -61.614 -34.362 125.954 173.866 

0.25.15.3 Gårdanlæg 19.165 19.165 19.165 19.165 

Gårdanlæg, 

budgetrammen 19.165 19.165 19.165 19.165 


midler 0 0 0 0 

CAU i alt 

(forventet forbrug) 595.857 400.723 547.917 632.095 

CPn 24.000 24.000 17.000 0 

0.28.23.3 Grønne 

områder og natur- 

pladser 

Budgetrammen 44.632 25.029 648 667 

Ikke disp. midler 20.632 1.029 -16.352 667 

0.25.10.1 

Toilethandlingsplan 2.856 0 0 0 

Budgetrammen 1.384 156 160 165 

Ikke disponerede midler 

0 0 141 426 

dir 

Direktion 35.100 32.744 1.726 1.778 

Ikke disponerede midler 

0 0 0 0 

DIR i alt ( forventet 

forbrug) 35.100 32.744 1.726 1.778 

Teknik -og 

Miljøudvalget 

1.039.948 725.004 777.468 802.518 

243


bilag 

opfølgning på budget 2008 

244 

tiltag ansvarlig tidsplan status juli 2008 

hvad gør København for børnene? 

1. Udmøntning af 

forlig af 14. august 

2007. 

2. Flere hænder i 

daginstitutionerne 

3. Ekstern revision 

af drift (H33) 

4. Ekstern revision 

af projekter (H37) 

Børne- og 

Ungdomsforvaltningen 

Børne- og 


Børne- og 


Børne- og 


Udmøntningssag i BUU 28. 

november og budgetmodellen 

blev behandlet i BR 13. december. 

Udmøntningssag behandlet i 

BUU 28. november 

Revisionen af BUF fortsætter i 

2008 med ad hoc møder i forhold 

til fastlagt plan. 

Nøgletalsrapport i ØU i februar. 

Plan for 2008 er vedtaget i styregruppen. 

Der afrapporeres 

ultimo hver måned til BUU. 

En del af denne sag er den nye budgetmodel 

for skoler og dagtilbud, jf. nedenfor. 

I BUU 28. november blev det vedtaget at 42 

mio. kr. anvendes til tilbageførsel af besparelser 

og til Flere Hænder, der udmøntes til daginstitutioner 

(herunder fritidshjem og klubber) pr. 

barn. 

Bevillingen er fuldt effektueret og udmeldt til 

institutionerne. 

Fra Deloitte er i februar 2008 modtaget analyse 

af budget 2008. Validering af budget 2008 har 

senest været beskrevet ifm. Forvaltningens rapportering 

for april 2008 (behandlet i hhv. BUU/ 

ØU 040608 og 100608). Af rapporteringen 

fremgår det, at Deloitte og BUF nu er enige 

om, at der kan forventes et mindreforbrug på 

34 mio.kr., omend beløbet er fremkommet ved 

forskellig metodik. Endelig udredning pågår dog 

fortsat i Deloitte, bl.a. indeholdende børneplansredegørelsen. 

Det fremgår endvidere af 

rapporteringen, at fremadrettede drøftelser 

vedr. forventninger til regnskab 2008 med fordel 

kan tage udgangspunkt i aktuelle prognoser. 

Med rapportering pr. marts 2008 overgik forvaltningen 

til en overordnet tematisk rapporteringsform. 

Dette skyldtes, at omtrent samtlige 

projekter med rapportering pr. februar 2008 

blev afsluttede. Den nye form indebærer, at der 

sikres et overordnet overblik over økonomistyringen 

indenfor følgende temaer: budgetopfølgning, 

budgetlægning, regnskabsaflæggelse og 

bemandingssituation/komptenceudvikling. Den 

konkrete form og indhold er endnu ikke aftalt i 

styregruppen.


bilag 


5. Decentral økonomistyring 

(H38) 

6. Redegørelse for 

anlægsprojekter 

(H35, H40) 

7. Fokus på lærernes 

vilkår 

Børne- og 


Børne- og 


Børne- og 


Budgetmodellen er vedtaget og 

vi er i gang med en implementering 

for skolernes budget for 

2008. 

Juni 08: Redegørelse udarbejdes 

med ekstern rådgiver og ekstern 

revision. Forelægges BUU 

og ØU. 

Når de konkrete anlægsprojekter 

er planlagt skal styringsmodellen 

være på plads. 

Udmøntningssag behandlet i 

BUU 28. november. Midler dækker 

over følgende overordnede 

projekter: Styrkelse af lærernes 

IT kompetencer, hvor første 

milepæl er 1. marts 08, hvor alle 

lærere har modtaget deres bærbare 

computere. 2. milepæl er 

efterår 2008, hvor kurser vil 

påbegyndes og 3. milepæl er 

uddannelse af pædagogiske 

ITvejledere med kursusstart 

skoleår 2008/09. Tidshorisonten 

for flagskib er, at dette etableres 

med skolestart 2008/09. Det 

sidste projekt er Faglighed og 

læringsmiljø med følgende milepæle. 

1. marts 2008 Netværk 

for faglige ressourcepersoner. 2. 

milepæl uddannelse af vejlederkorpset 

med udgangen af 2009 

og 3. milepæl virtuelle undervisningsmidler, 

hvor aftaler forventes 

indgået i 1. kvartal 2008. 

En del af denne sag er den nye budgetmodel 

for skoler og dagtilbud. Den ny budgetmodel 

vedtaget i BUU 28. november og i BR 13. 

december, omflytter midler mellem skolerne i 

forhold til den nuværende model. Den gennemgående 

tendens er, at der omflyttes bevillinger 

fra mindre til større skoler. Det er et resultat 

af, at en større del af bevillingerne gøres elevtalsafhængige. 

Budgetter er meldt ud i ny budgetmodel, 

og de decentrale enheder bliver i 

løbet af foråret 2008 undervist i modellen. 

Der vil blive afholdt et sætte-møde med ØKF, 

TMF og KEjd mhp. at sikre sammenhæng til 

resten af organisationen, styringsdelen og arkitekter. 

For hver bygning udarbejder forvaltningen 

en oversigt over hvad der blev bygget 

under børneplan I og hvad der evt. er blevet 

lukket. 

Proces for udvælgelse af 3 profilskoler er politisk 

behandlet i BUU i april og aktiviteterne 

igangsat. Det skal bemærkes at opstart af profilskolerne 

er flyttet til skoleåret 2009/10. 

Øvrige projekter forløber som planlagt, herunder 

har alle lærere modtaget bærbare computere. 

245


bilag 

246 


8. Modernisering 

og udbygning af 

skoler og daginstitutioner 

(H36) 

9. Byggeprisindekspulje 

til skoler og 

daginstitutioner 

10. Indstilling om 

Skolemad (H39) 

Børne- og 



Børne- og 


Juni 08: Redegørelse udarbejdes 

med ekstern rådgiver og ekstern 

revision. Forelægges BUU 

og ØU. 

Når de konkrete anlægsprojekter 

er planlagt skal styringsmodellen 

være på plads. De bygningsmæssige 

tilpasninger på 

institutioner ventes afsluttet 

inden udgangen af 2008. De 

bygningsmæssige tilpasninger på 

skoler ventes gennemført i 

perioden 2009-2010. 

Udbygningen på institutions- 

og skoleområdet fastlægges i 

forsommeren 2008 og gennemføres 

i perioden 2008 - 2011. 

Puljen udmøntes løbende, når 

Børne- og Ungdomsudvalget 

søger om anlægsbevillinger til 

byggeprojekter i 2009 og 2010. 

Redegørelse skal udarbejdes af 

ekstern revisor og forelægges 

BUU, SOU og ØU medio 08. 

Afholdes sætte-møde med ØKF, TMF og KEjd. 

Sammenhæng til resten af organisationen, styringsdelen 

og arkitekter. 

Bygningsafdelingen udarbejder en oversigt over 

hvad der blev bygget under børneplan I og hvilke 

der evt. er blevet lukket. 

Den 15. maj 2008 udmøntede BR for første 

gang midler fra byggeprisindekspuljen. Dette er 

til opførelse af det 4. spor på Skolen på Islands 

Brygge. I ØU´s behandling af denne anlægsbevilling 

indgik et notat fra ØKF, som angiver, at 

såfremt byggeprisindekset stiger mindre end 

forventet i perioden for anlægsprojektet, skal 

denne difference føres tilbage til byggeprisindekspuljen 

under ØU i fbm. regnskabet og overførselssagen. 

Afholdes sætte-møde med ØKF, TMF og KEjd. 

Sammenhæng til resten af organisationen, styringsdelen 

og arkitekter. 

Bygningsafdelingen udarbejder en oversigt over 

hvad der blev bygget under børneplan I og hvilke 

der evt. er blevet lukket.


bilag 


11. Etablering af ny 

skolemadsordning 

(anlæg) 

12. Drift af ny skolemadsordning 

(drift) 

13. Københavns 

madhus 

14. ”Hvert barn sin 

chance” 

Børne- og 


Børne- og 


Økonomi - 

forvaltningen 


Redegørelse skal udarbejdes af 

ekstern revisor og forelægges 

BUU, SOU og ØU medio 08. 

Da opstart for ny skolemadsmodel 

er rykket (ift. 

Indstillingen) til 1.august 2009 

planlægges det at der anvendes 

25 mio. kr. i 2008 og 25,7 mio. 

kr. i 2009. Etablering af skoleboder 

forventes påbegyndt februar 

2008 og færdigt 1. august 

2009. Etablering af madskoler 

forventes påbegyndt april 2008 

og afsluttet 1.august 2009. 

Etablering af spisemiljøer forventes 

påbegyndt marts 2008 

og afsluttet 1. august 2009. 

Redegørelse blev udarbejdet af 

ekstern revisor og forelagt 

BUU, SOU og ØU. Medio 

december 2007: kontrakter 

med rådgiverne udarbejdes. 

Januar-december 2008: produktudvikling, 

August 2008 - juni 

2009: implementering 

Tidsplanen for udmøntningen af 

midlerne er endnu ikke fastlagt, 

idet der udestår en afklaring af 

Københavns Madhus’ lejemål. 

Projektets første debatmøde er 

afholdt den 6/3. Næste debatmøde 

er den 7/4. Der afholdes 

et referencegruppemøde 13. 

juni. Herefter indgår forslag fra 

debatprocessen i budgetforhandlingerne 

i september. 

Køss kommer med oplæg og oversigt over 

eksisterende skoleboder m.v. Herefter tages 

kontakt til Bygninger 

Aftale med KBH madhus og SUF om implementering 

er udarbejdet. Produktudviklingen er 

i gang og implementeringen påbegyndt. 

Der foreligger endnu ikke noget færdigt projektforslag. 

Input fra referencegruppemødet samt opsamlingerne 

fra de to konferencer bruges til udarbejdelse 

af et katalog af forslag, som indgår i 

budgetforhandlingerne i efteråret. 

247


bilag 

248 


15. Analyse af daginstitutions-området 

(H1, H34) 

16. Notat vedr. 

effekt af kvalitetsreform 

for daginstitutioner 

(H2) 



hvad gør København for at styrke integrationen? 

17. Sprogforståelse 

og integration I 

Beskæftigelses- og 

Integrationsforvaltningen 

Rambøll Management afleverede 

den færdige analyse d. 16. juni. 

Analysen er udarbejdet med 

udgangspunkt i budgetaftalen 

for 2008. Indstilling og rapport 

forelægges Børne- og 

Ungdomsudvalget, 

Økonomiudvalget og 

Borgerrepræsentationen umiddelbart 

efter sommerferien. 

Rapportens anbefalinger kan 

indgå i budgetforhandlingerne 

for 2009. 

ØKF har udarbejdet et notat 

som beskriver konsekvenserne 

af kvalitetsreformen for 

Københavns Kommune, herunder 

konsekvenser af enkelte tiltag 

på børne- og ungdomsområdet. 

BIF vil iværksætte en udbudsproces 

vedr. anti-diskriminations-hjemmesiden 

og det forventes, 

at hjemmesiden vil være 

klar til ibrugtagen medio 2008. 

Begivenhedskalenderen sættes i 

gang fra januar. For partnerskaber 

forelægges KFU en indstilling 

i starten af 2008, hvor 

udvalget endeligt udvælger de 

foreninger, der skal indgås partnerskab 

med. Foranalysen forventes 

igangsat i januar/februar 

2008, mens partnerskabsprojekterne 

forventes igangsat i april/ 

maj 2008. Summercamp videreudvikles 

med inddragelse af 

relevante interessenter, og afvikles 

første gang i sommerferien 

2008. For en række andre aktiviteter, 

vil der i januar ske en 

annoncering af muligheder og i 

februar en prækvalificering af 

deltagere. 

Der blev afholdt styregruppemøde mellem BUF 

og ØKF d. 25. juni. Her blev udkast til fællesindstilling 

drøftet. ØKF og BUF er ved at færdiggøre 

indstillingen. Indstillingen skal drøftes 

på et direktionsmøde og et møde med OB i 

starten af august. 

Notatet fremlægges på 7-dir. kredsmøde den 

14. august 2008. 

BIU behandlede d. 13. december BIUindstillingerne 

om fejring af kulturel mangfoldighed 

(VI KBH’R’ kampagnen) og anti-diskrimination. 

Dertil kommer fællesindstillingerne med 

KFU om Sprogporten, Integrations partnerskaber 

målrettet etniske minoritetspiger og 

Summercamps samt fællesindstillingen med 

SUD om Partnerskaber med frivillige organisationer 

og Ressource-center på ydre Nørrebro. 

KFU godkendte den 20. december fællesindstillingerne. 

SUD har 12. december godkendt fællesindstillingerne. 

Hjemmesiden til registrering af diskriminationssager 

blev i februar sendt i offentligt udbud. 

Udbuddet blev vundet af Pentia, som blandet 

andet administrerer www.kk.dk. Oprettelsen af 

hjemmesiden til lancering medio 2008 består i 

3 faser. Den første fase, som indeholder design 

og udvikling af funktionalitet, er sat i gang i 

marts måned. Anden fase består i en inddragelsesproces, 

hvor relevante aktører som interesseorganisationer 

og myndigheder bistår kvalitetssikring 

af hjemmesidens indhold. Den sidste 

fase - integrering af hjemmesiden til kk.dk - 

forventes at være afsluttet inden statusseminariet 

for Diskrimination den 26. juni 2008.


bilag 


18. Sprogforståelse 

og integration II 

19. Multihallen på 

Skaffervej 

Kultur- og Fritidsforvaltningen 


Projektet Sprogporten finder 

sted i perioden 2008-2010 på 

følgende biblioteker: Nørrebro, 

Tingbjerg, Solvang, Sundby, 

Sydhavnen, Ørnevej og 

Blågården Bibliotek. 

SummerCamp: Der afholdes 

sommerferieaktiviteter i 

Tingbjerg og på Ydre Nørrebro 

i 2008, 2009 og 2010. 

Integrationspartnerskaber målrettet 

etniske minoritetspiger: 

Der indgås partnerskabsaftaler 

med 1-2 foreninger medio 2008. 

Partnerskabsaftalerne løber 

frem til medio 2011. 

KFF indgik i december 2007 en 

1-årig driftskontrakt med 

Sjakket, der fik virkning pr. 1. 

januar 2008. Aftalen forlænges i 

2009. 

Sprogporten: Der er igangsat/forberedelser til 

en række aktiviteter på bibliotekerne som fx 

arrangementer, læringstilbud/lektiehjælp, mødregrupper 

og pigeklubber, fælles avislæsning mv. 

Efter sommerferien starter projektet med 

opsøgende arbejde og deltagelse i arrangementer 

på skoler. Der planlægges officiel åbningsfest 

på Rådhuset/Rådhuspladsen onsdag den 27. 

august. SummerCamp: 5000 børn modtager 

med posten et SummerCamp-pas, som giver 

gratis adgang til et hav af aktiviteter i perioden 

30. juni - 8. august 2008. Der afholdes åbningsfest 

i både Tingbjerg og på Ydre Nørrebro d. 

30. juni, og afslutningsfester d. 8. august. 

Integrationspartnerskaber: Der er indgået partnerskabsaftale 

med Nørrebro Taekwondo Klub 

og She Zone. Foreningerne har hver ansat en 

projektmedarbejder. Kontrakterne forventes 

endeligt færdige 1. juli. Indsatserne i foreningerne 

igangsættes for alvor efter sommerferien. 

SummerCamp-aktiviteterne foregår i perioden 

30/6 - 8/8 2008. Ca. 1000 børn fra Tingbjerg 

(1.- 9. kl.) og 3000 børn fra Nørrebro (3.-9. kl.) 

modtager et SummerCamp-pas med posten, 

som giver gratis adgang til forskellige aktiviteter. 

Integrationspartnerskaber målrettet etniske 

minoritetspiger: KFU og BIU har i december 

2007 godkendt rammerne for partnerskaberne. 

KFU udvælger d. 10/4-08 den eller de foreninger, 

der skal indgås partnerskab med. 

Projekterne forventes igangsat medio 2008. I 

april/maj 2008 udarbejdes konkrete handleplaner 

for de enkelte partnerskabsprojekter. I 

løbet af forsommeren 2008 udarbejdes desuden 

en ekstern foranalyse af foreningerne. 

Der er indgået driftskontrakt med Sjakket. 

Aftalen sikrer, at folkeoplysende foreninger, der 

ønsker at fremme integrationen og gøre noget 

for de udsatte unge i lokalområdet, prioriteres, 

når tiderne i hallen skal fordeles. 

Samarbejdsaftalen evalueres ved udgangen af 

2008. 

249


bilag 

250 


20. Aktivitetspark 

ved Mjølnerparken 


21. Ny Bananapark Teknik- og Miljøforvaltningen 

22. Integrations- 

og oplæringsstillinger 

Øko nomiforvaltningen 

23. Sokkelundlille Kultur- og Fri tidsforvaltningen 

BR skal godkende fællesindstilling 

med TMF den 11. juni 2008. 

Indstilling omhandler igangsætning 

af midlertidige aktiviteter 

på dele af arealet, hegning af de 

ubefæstede dele af den forurende 

grund og drift af arealet 

mens det bruges midlertidigt. 

Der udarbejdes budgetnotat til 

budgetforhandlingerne 2009 

vedr midler til klargøring af 

resten af grunden med henblik 

på midlertidig og permanent 

anvendelse. Sideløbende hermed 

udarbejder partnerskabet 

udviklingsplan for hele arealet 

forventeligt som en samlet arkitektkonkurrence 

med offentliggørelse 

til efteråret 2009. 

Etablering af permanent park 

forventes 2011 

Helhedsplan gennemføres 08 og 

09. Der udarbejdes statusnotat 

pr. 1.4.08 til direktionen vedr. 

projektet, der er forankret 

under TMF. 

I maj 2008 blev de første 24 

stillinger slået op med tiltrædelse 

i august og septemer. De 

resterende stillinger slås op i 

løbet af efteråret. 

KFF indgår en 1-årig driftskontrakt 

med Sokke lund lille, der får 

virkning pr. 1. januar 2008. 

Kommunenn har pr 1. februar 2008 overtaget 

ca. 38.000 kvm af DSB-arealet. Fællesindstilling 

med TMF om igangsætning af midlertidige aktiviter 

er godkendt den 11. juni 2008. 

Partnerskabets styregruppe skal den 27. juni 

2008 godkende at rammesætning mm for 

udvikling af hele arealet til den permanent park 

så idéudvikling kan igangsættes. 

Projekteringen af BananaPark er i fortsat proces. 

Der er indgået aftale med arkitektfirmaet 

NORD som bygherrerådgiver og det egentlige 

udbud af hovedprojektet gennemføres i august 

08. Det forrventes fortsat at hele projektet 

gennemføres i 2009. 

Der er fastlagt aktiviteter i 2. halvår 2008 og 

lagt en detaljeret tidsplan herfor. Den tværgående 

arbejdsgruppe med deltagelse af samtlige 

forvaltninger holder kort status-/opfølgningsmøde 

ift. denne hver 14. dag i 2. halvår 2008. D. 

5. marts har ØKF dir bevilliget penge til mentorkurser 

i 08/09. Ud over planlægningen af 

disse kurser udarbejdes der en introduktionsmappe 

og forskellig information til arbejdspladserne, 

som en hjælp til at komme godt i gang. 

Dette gøres på baggrund af en evaluering af 

forløbene for de første IO-ansatte i 2007. 

Sokkelundlille er lagt ind under Kulturhus 

Bsipebjerg. Der er indgået en selvstændig resultataftale 

for 2008 som planlagt. Opgaven er 

gennemført.


bilag 


hvad gør København for de handicappede, psykisk syge, udsatte børn og specialområdet? 

24. Hjemmepleje, 

hjælpemidler og 

børnehandicapområdet 

(drift) 

25. Hjemmepleje, 

hjælpemidler og 

børnehandicapområdet 

(anlæg) 

26. Analyse vedrørende 

udsatte 

familier (H44) 

27. Udsatte børnefamilier 

med særlige 

behov. 

28. Psykiatriplan 

(H43) 

29. Initiativer for 

psykisk syge 

Socialforvaltningen Vedr. hjemmepleje anvendes 

midlerne til at dække merforbruget. 

Midlerne meldes således 

ud på det eksisterende budget 

til hjemmepleje, så de har virkning 

pr. 1. januar. Sideløbende 

arbejdes der i hjemmeplejens 

genopretningsprojekt med nedbringelse 

af det resterende 

merforbrug på hjemmeplejeområdet 

Socialforvaltningen Vedr. børnehandicapområdet 

anvendes midlerne til en fuld 

reduktion af ventelisten til foranstaltninger 

på børnehandicapområdet. 

Midlerne anvendes til 

etablering af en ny døgninstitution 

til 16 handicappede børn 

samt til oprettelse af en ny 

aflastningsinstitution, der kan 

rumme 8 helårspladser svarende 

til aflastning af ca. 32-34 

børn årligt afhængig af plejebehovet. 

Socialforvaltningen Der udsendes et udkast til analysen 

til styregruppen den 1. 

april forud for styregruppemødet 

3. april. 


Midlerne er overført til 

Socialforvaltningen i forbindelse 

med vedtagelse af budget 2008. 

Socialforvaltningen Høringssvar og en revideret 

udgave af planen forelægges 

Socialudvalget den 27.8.08, ØU 

den 23.9.08 og BR den 2.10.08. 

Herefter udarbejdes delstrategier 

for udmøntning af planen. 


Socialforvaltningen har forelagt 

Socialudvalget følgende tidsplan: 

Indstilling om udmøntning af 4 

mio. kr. forelægges maj 2008. 

Den endelige psykiatriplan 

forellægges SUD november ’08 

og ØU og BR primo 2009. 

Som følge af merforbruget på hjemmeplejen er 

der etableret ny organisering i socialforvaltningens 

hjemmepleje, hvilket forventes at give 

både økonomiske og faglige forbedringer. 

Socialudvalget har endvidere d. 11. april 2008 

godkendt handleplan for overholdelse af budget 

2008 og 2009 på hjemmeplejen. 

Etablering af ny aflastningsinstitution forventes 

afsluttet pr. 31.12.2008. Herudover forventes 

anlæg af ny døgninstitution afsluttet ultimo 

2009. SUD forelægges indstilling i september 

2008 med henblik på udmøntning af anlægsmidlerne. 

Analysen er afsluttet i overensstemmelse med 

tidsplanen. 

Socialudvalget har 25. juni godkendt, at de 33,4 

mio. kr. placeres på børnefamilieteamenes ydelsesbudgetter 

på funktion 5.28.21.1 til forebyggende 

foranstaltninger. 

SUD har på sit møde den 28.5.08 fået forelagt 

et forslag til psykiatriplan og har besluttet at 

sende dette forslag i høring. 

Socialudvalget besluttede 28. maj at sende planen 

i høring. Efter høring vil udvalget få forelagt 

en revideret udgave af planen med henblik på 

vedtagelse i Borgerrepræsentationen primo 

oktober 2008. 

251


bilag 

252 


30. Specialundervisning 

på 

skole- og fritidshjem 

31. Notat vedr. 

effekt af kvalitetsreform 

for socialområdet 

(H3) 

32. Ekstern analyse 

(H4) 

Børne- og 




Primo december forelægger et 

kommisorium for specialområdet 

ØKF har udarbejdet et notat 

som beskriver konsekvenserne 

af kvalitetsreformen for 

Københavns Kommune, herunder 

konsekvenser af enkelte tiltag 

på socialområdet. 

Analysen afsluttes i april. 

Indstilling og rapport forelægges 

Socialudvalget, Børne- og 

Ungdomsudvalget og 

Økonomiudvalget inden sommer 

og Borgerrepræsentationen 

umiddelbart efter sommerferien. 

Rapportens anbefalinger kan 

indgå i budgetforhandlingerne 

for 2009. 

Analyse er foretaget i et samarbejde mellem 

SOF/BUF/ØKF/Rambøll. Analysen er behandlet 

på BUU 040608, hvor udvalget - med mindre 

rettelser - godkendte indstillingen (analysen 

skal bl.a. i høring i Handicaprådet). Rambøll 

Managements samlede konklusion er, ”at både 

interne og eksterne forhold har været medvirkende 

til udgiftsvæksten i perioden. Analysen 

indikerer, at en væsentlig del af udgiftsvæksten i 

perioden skyldes manglende og uklar styring, 

eftersom væksten ikke udelukkende kan forklares 

ud fra et eksternt pres. Dog peger væksten 

i antallet af klager på, at brugere og pårørende 

stiller større krav til Københavns Kommunes 

indsats.” Det bemærkes, at et begrænset datagrundlag 

har medført, at det ikke kan testes 

statistisk, præcis hvor stor en del af udgiftsudviklingen, 

som kan forklares med hhv. interne 

og eksterne faktorer. Analysen gav således ikke 

anledning til at revidere den nuværende demografiregulerede 

budgetstyringsmodel. Ananlysen 

indeholder imidlertid en række anbefalinger til, 

hvordan styringsgrundlaget kan forbedres. 

For BUFs vedkommende er disse allerede indarbejdet 

i den i foråret igangsatte reform af 

specialområdet. Analysen ventes behandlet i BR 

efter sommerferien. 

Notatet fremlægges på 7-dir. kredsmøde den 

14. august 2008. 

Indstillingen er blevet godkendt i Socialudvalget, 

Børne- og Ungdomsudvalget og 

Økonomiudvalget. Udvalgene har besluttet, at 

rapporten skal sendes i høring i handicaprådet. 

Indstillingen forelægges 

Borgerrepræsentationen 28. august.


bilag 


hvad gør København for de ældre? 

33. Værdig alderdom 

34. Gradvis indfasning 

af budgetreduktion 

35. Servicebusser - 

etape 2 

Sundheds- og 

Omsorgsforvaltningen 

Sundheds- og 



Fokus har hidtil været på identificering 

af mulige anvendelsesmuligheder. 

Konkret tidsplan vil 

fortsat være uafklaret ind til 

nødvendige beslutninger om 

indholdet er truffet. 

Næste indsats er implementering 

af et styringsværktøj på 

tværs af hele byen, som understøtter 

en tættere styring af 

aktivitet/kapacitet og resultater. 

Etape 2 af servicebus udrulningen 

omfatter 4 servicebuslinier. 

1. linie forventes i drift sommeren 

2008 og de resterende linier 

i januar 2009. Indstilling er 

under udarbejdelse og forventes 

forelagt ØU den 13/5-08. 

Den første linie i etape 2 blev 

sat i drift den 27 juni som planlagt. 

SOU har besluttet, hvordan de 28 mio. kr. skal 

fordeles på forskellige formål. Udvalget har 

anmodet forvaltningen om senest i løbet af 1. 

kv. at forelægge konkrete implementeringsforslag, 

herunder påbegynde implementeringen. 

- 4,5 mio. kr. til arrangementer for hhv. relativt 

friske og relativt svage ældre samt højskoleophold. 

- 4,2 mio. kr. til tilbagetrækning af besparelse på 

forebyggende hjemmebesøg: Besparelse 

udmøntes ikke, og dermed opfyldes målet. 

- 5,8 mio. kr. til tilbagetrækning af besparelse på 

praktisk hjælp: Besparelse udmøntes ikke, og 

dermed opfyldes målet. 

- 2,5 mio. kr. til 3 ekstra palliative pladser: Det 

er fastlagt, hvor pladserne skal placeres. Budget 

til 3 ekstra pladser udmøntes til 

Håndværkerforeningen. 

- 8,0 mio. kr. til bedre ældremad, takstnedsættelse: 

SOU vedtog 20. december 2007 at sænke 

taksten med 8,75 kr. pr. hovedmåltid til hjemmeboende 

borgere. Beslutningen er implementeret 

med effekt pr. 1. januar 2008. 

- 2,0 mio. kr. til bedre ældremad, kvalitet og 

økologi: SOU besluttede 21. februar 2008, 

hvorledes midlerne udmøntes. 

Indarbejdes i budgetterne i forbindelse med 

udmelding af budgetter til forvaltningens budgetansvarlige 

enheder. Planer vedr. demografitilpasning 

til plejehjemsområdet er igansat, idet 

der blev truffet beslutning om lukning af tre 

plejehjem i SOU 8/11-07. Understøttelse af 

demografitilpasning er indtænkt i den igangværende 

indsats vedr. balance i hjemmeplejen. 

253


bilag 

254 


hvad gør København for at være en tryg og sikker by? 

36. ”Sikker by” 

(drift) 

37. ”Sikker by” 

(anlæg) 

38. Humanitært 

støttecenter 

39. Fælles kommandocentral 





hvad gør København for at sikre sunde omgivelser? 

40. Klimatopmøde, 

anlæg (H5) 

41. Klimatopmøde, 

drift 



En indstilling om udvidelse af 

Den korte snor er behandlet i 

BR d. 11./12. juni. Der er afsat 

1,25 mio. kr. i 2008 og 2,5 mio. 

kr. i 2009 fra Sikker 

By-midlerne. Derudover er der 

i samme indstilling afsat 450.000 

kr. til den taskforce, der er 

kommet med forslag til forbedringer 

af kommunens kriminalpræventive 

indsats. 

Anlægsmidlerne er endnu ikke 

anvendt 

Specialplan for Humanitære 

Støttecenter forventes at være 

implementeret ultimo september 

2008. 

Kommandocentralen forventes 

at stå klar ultimo 2008. 

Forår 2008: politiske indstillinger 

- konkret status for fremdrift 

gives månedligt til OB/dir 

møder og til projektets styregruppe 

(TMF-BUF-ØKF) 

Se ovenfor Se ovenfor 

En taskforce har kortlagt og vurderet kommunens 

kriminalpræventive indsats og der er 

fremlagt anbefalinger til forbedringer af indsatsen. 

På baggrund af anbefalingerne udarbejdes 

oplæg til budgetforhandlingerne og til udmøntning 

af de resterende Sikker By-midler fra budget 

2008. En indstilling forventes at blive 

behandlet i efteråret 2008. 

Anlægsmidlerne til Sikker By forventes udmøntet 

i efteråret 2008 

Specialplan for Humanitært Støttecenter er 

godkendt af forvaltningerne. Kontrakt med 

Koncernservice, IT-Leverancer om beredskab 

mhp. etablering af IT løsningen er pt. ikke indgået 

og det er pt. ikke muligt at få kontakt med 

IT Leverancer for at få kontrakten udarbejdet. 

Øvrigt arbejde, herunder uddannelsesplaner, er 

under udarbejdelse. 

BR har godkendt udmøntningsindstilling og 

bevilliget 2 mio. i anlæg i 2008 og 3 mio. i anlæg 

i 2009. Lokaliteten er udpeget og godkendt af 

BR. Der betales reservationsleje, men det har 

ikke været muligt, på trods af rykkere til Kbh 

Ejendomme, at få en lejekontrakt og dermed 

adgang til lokaliteten. 

1. runde klimaindstillinger forelagt BR 24.4. - 2. 

runde indstillinger forelagt 15.5. - per 1. juni 

mangler 29,6 af i alt 146,3 mio kr (anlæg+drift) 

at blive udmøntet, forslag forventes klar august 

2008 - for udmøntede midler er projektering 

og implementering påbegyndet, projektplaner 

forelægges styregruppen til godkendelse


bilag 


42. Cykelpakke 

(H12) 

43. Artillerivej og 

Øresunds boulevard 

44. Idrætsplan for 

Østerbro (anlæg) 

45. Drift af faciliteter 

på Østerbro 

46. Renovering og 

færdiggørelse af 

Idrætsanlæg. 

Teknik- og 

Miljøforvaltningen 

Teknik- og 





Projekter gennemføres i henhold 

til de tidsfrister der er 

aftalt ifm. ”forceringsprocessen” 

i februar 2008. Opstarten af 

projekterne er forsinket en 

smule som følge af at godkendelsen 

i BR blev udsat til 15. 

maj som konsekvens af anlægsloftet 

(var forventet 3. april). 

Denne udsættelse vil for visse 

projekters vedkommende 

kunne indebære en forsinkelse 

sammenlignet med det aftalte 

færdiggørelsestidspunkt. 

Februar 2008: Indstilling forelagt 

BR - proces for det samlede 

projekt 

Marts 2008: Rådgiverudbud gennemført 

(EU udbud) 

Apr. 2008: Projektforslag for 

Islands Brygge (IB) fastlagt. 

Projektet udskudt p.g.a. anlægsstop 

KFU har behandlet en indstilling 

om projektet den 1. november 

2007. Projektet går i gang i 

efteråret 2008 og forventes 

afsluttet i maj 2009. 

Midlerne er afsat til den midlertidige 

genhusning som er etableret 

og taget i brug. 

Ingeniørfirmaet Lemming & 

Eriksson har udarbejdet en tidsplan 

for projektet med start i 

januar 2008 og med en forventet 

åbning af vandkulturhuset i 

Valby medio 2011. 

Cykelpakken er udmøntet politisk i TMU 6. 

februar, i ØU 4. marts 2008. og BR godkendte 

15. maj indstillingen med projektliste. 

Fællesindstillingen TMF-ØKF var på TMU den 

12. marts, men blev udsat. 

Projektet forberedes til igangsættelse i 2009 

Hovedentreprisekontrakten forventes underskrevet 

juli 2008 

KFU behandlede indstillingen om Bellahøj 

Svømmehal 1. november 2007. Der blev afsat 

en tillægsbevilling på 65 mio. kr. til denne svømmehal. 

Herudover er der afsat 20 mio. kr. til 

vandkulturhuset i Valby. 

255


bilag 

256 


47. Ungdomskultur Kultur- og Fritidsforvaltningen 

48. Ungdomskultur 

(H26) 

49. Copenhagen 

Moves 



50. Sundhedshuset Børne- og 


51. Styrkelse af 

byøkologi (H21) 


I december 2007 tog KFU stilling 

til hvorledes puljen skal 

udmøntes fra 1. januar 2008 

I samarbejde med Kraftwerket 

afholdes i slutningen af 2007 og 

starten af 2008 en række workshops, 

der skal generere ideer 

og inputs til iværksættelse af tiltag 

i løbet af foråret. 

Årets CPH Moves afholdes fra 

9. august til 7. september 2008. 

Sundhedshuset fortsætter i 

2008 

Indstilling ang. Byøkologiske 

fond kommer på TMU d. 17 

september, ØU d. 7. oktober og 

BR d. 30. oktober. Ansøgningsfrist 

for fonden: 1. december. 

Indstilling om støtte af projekter 

på TMU møde ultimo januar 

2009. Udbetaling af midler: 

februar/marts 2009 

Forslag til konkrete retningslinjer for udmøntning 

af puljen behandles af KFU d. 3. april. 10 

april vedtog KFU (145/2008) at indstille til BR, 

at der pr. 1. maj oprettes et § 17, stk. 4-udvalg 

(Ungdomskulturudvalget) til projekter over 

10.000 kr., at der pr. 1. maj oprettes en pulje 

(Snabslanten) til projekter under 10.000 kr, der 

administeres af Kraftwerket i henhold til retningslinjerne, 

samt at der afsættes midler til det 

nye Ungdomskulturhus, som udmøntes senere. 

Midlerne fordeles på de tre formål med henholdsvis 

1,0, 1,1 og 0,9 mio. kr. 

Projektets formål er indarbejdet i retningslinjer 

for udmøntning af Ungdomskulturpuljen (nr. 

47). Opgaven er gennemført. 

Der er i budgetaftalen afsat 1,5 mio. kr. om året 

i perioden 2008-2010 til et årligt tilbagevendende 

CPH moves inklusiv ”fødselsdagsgave”. 

Årets CPH Moves afholdes fra 9. august til 

7. september med omkring 30 forskellige aktiviteter 

i byrummet (det fulde program kan ses 

på www.cphmoves.dk). CPH Moves arrangeres 

i samarbejde med bl.a. Hummel, DIF, 3 af kommunes 

lokaludvalg og omkring 20 idrætsforeninger. 

Deudover er der indhentet konsulentbistand 

fra Christian Birk til udarbejdelsen af 

selve programmet. Kommunikationsplanen 

udrulles primært fra uge 32 og frem til afslutningen 

af CPH Moves med bl.a. markedsføring i 

medier og byrum og redaktionelle historier. 

Derudover skal der snarligt indgås aftale med 

et eksternt konsulentbureau omkring videreudvikling 

af konceptet for ”Fødselsdagsgavedelen” 

af Copenhagen Moves. CPH Moves 2008 vil 

blive afholdt fra 9. til 30 august. 

TMF og ØKF er sammen ved at udarbejde retningslinier 

mm. for den nye Byøkologiske Fond 

med en pulje på ialt 5 mio.kr. 

De 11,7 mio kr er udmøntet via ABFs beslutninger 

heraf er 4 mio. reserveret til byudvikling 

Nordhavn, indenfor emnerne dialog/offentlighed, 

klimaindsats, bæredygtighed med videre.


bilag 


52. Streetfaciliteter 

ved Bavnehøj 

(anlæg) 

53. Streetaktiviteter 

ved 

Bavnehøj (drift) 

54. Flytning af 

AFUK (anlæg) 




Etableringen vil ske i løbet af 

2008. Hallen forventes taget i 

brug 31. december 2008. 

Der er nedsat en projektorganisation 

og indtil videre går arbejdet 

planmæssigt. 

Hallen forventes taget i brug 1. 

august 2008. 

55. Drift af AFUK Socialforvaltningen Driftsudgiften vedr. produktionsskoleområdet 

afholdes ift. 

undervisningsministeriet, idet 

ministeriet styrer skolernes 

taxametre. Staten opkræver 

efterfølgende et kommunalt 

aktivitetsbestemt bidrag. I takt 

med AFUKs øgede elevtal pba. 

øget kapacitet, vil statens 

opkrævning stige. 

56. Friluftsbad ved 

Bavnehøj (anlæg) 

57. Drift af friluftsbad 

ved Bavnehøj 



Badet planlægges åbnet 1. juni 

2009, hvilket er samtidig med 

de øvrige udendørs bade. 

Der er nedsat en projektorganisation 

og indtil videre går arbejdet 

planmæssigt. 

0,5 mio. kr. i 2008 anvendes til drift at 

StreetMekkaet, mens de resterende 2,7 mio. kr. 

anvendes til etablering af bedre gårdmiljø 

samme sted (se også under friluftsbadets drift) 

og til en finansieringspulje vedr. det nye 

Ungdomshus på Dortheavej (= 1 mio. kr.). 

De ekstra midler er via fejebakkesag placeret 

på rammen for kommunalt bidrag til staten for 

produktionsskoleelever. Afregningen for øget 

aktivitet vedr. elever på AFUK, vil ske sammen 

med den øvrige ordinære samlede afregning af 

produktionsskoleaktivitet med undervisningsministeriet, 

medio 2008. 

1 mio. kr. i 2008 forventes overført til etablering 

af et bedre gårdmiljø, springgrav, tilskuerpladser 

mv. i den nærliggende område ved 

Enghavevej 80-84 (se KFU fra den 8. maj). 

Driftsmidlerne fra 2009 og frem anvendes til 

drift at det nyrenoverede friluftsbad. 

257


bilag 

258 


58. Byudvikling i 

Bavnehøj 

59. Badeanlæg ved 

Svanemøllebugten 

60. Drift af badeanlæg 

ved 

Svanemøllebugten 

61. Multiarena 

(H6) 


Teknik- og 




Der er gennemført en borgerinddragelsesproces 

bistået af 

arkitekt og proceskonsulent. 

Der har været afholdt 3 workshops 

med interessenter i 

området og den 26. juni blev en 

helhedsplan for området præsenteret 

ved en event. Der 

arbejdes nu videre med virkeliggørelse 

af helhedsplanen, idet 

det videre arbejde med detailplanlægning 

i bolig og idrætsområdet 

tilrettelægges i samarbejde 

med AAB og 

Brugerbestyrelsen for Bavnehøj 

Idrætsanlæg til udførelse i efterår/vinter 

2008. 

Januar 2008-Juni 2008: 

Projektudvikling (inklusiv borgermøde) 

Juni 2008- September 2008: 

Projektering 

September 2008-Februar 2009: 

Licitation og Politisk Behandling 

Marts 2009: Lokalplan godkendt 

Marts 2009: Anlægsstart 

August 2009: 

Projektoverrækkelse 

Projektet med etableringen er 

forankret i TMF og først når i 

2009 er der budgetteret med 

anvendelse af driftsmidler. 


er endu ikke involveret i dette 

projekt. 

Genudbud af lånefacilitet i sommeren 

2008. Se status. 

Helhedsplan færdiggjort og præsenteret i juni 

2008 som planlagt. Projektet følger fortsat planen 

f.s.v.a. økonomi, tid og kvalitet. 

Tidsplanen holder fortsat. Indstilling af dispositionsforslag 

er godkendt af TMU. 

Politisk forelæggelse omkring marts 2009. 

Offentliggørelse af (gen-)udbudsmateriale den 

20. juni. Afholdelse af spørge- og præsentationsmøder 

i august og september. Frist for endelige 

tilbud er fastsat til den 19. december 2008.


bilag 


hvad gør København for at blive smukkere og renere? 

62. Helhedsanalyse 

af Metropolzonen 

(H7,H8) 

63. Udvikling af 

Metropolzonen 

64. Genopretning 

af veje, fortove, 

vejbrønde mv. 

(H48) 

65. Legepladser 

ved daginstitutioner 



Teknik- og 


Børne- og 


Helhedsanalysen skal foreligge 

september 2008. Analysen af 

banegravene skal foreligge sommeren 

2008. Se nr. 106 vedr. 

Nørreport. 

Der afsættes 8,0 mio.kr. i anlæg 

i 2008 samt 30 mio.kr. årligt i 

2009 og 2010 til udvikling af 

Metropolzonen 

TMU forelægges en indstilling 

om udmøntning af anlægsbevillingen 

den 2. april 2008. 

Behovet for supplerende finansiering 

i 2009 er allerede stort 

set afdækket i genopretningsplanen. 

Tidsplan for 2008 er 

følgende:Dec. 2007: 

Investeringsplan udarbejdes, 

Dec. 2007: Indstilling til 

Direktion + BUU/ØU/BR udarbejdes, 

Jan.-Feb. 2008: Indstilling 

godkendes. Jan-maj: Projekter 

planlægges samt tilbud indhentes, 

Jun-dec.: Gennemførsel af 

projekter 

Helhedsanalyse af Metropolzonen: 

Fase 1: kortlægning og analyser marts -april 08 

Fase 2: Byrums- og trafikplan april - juni 08 

Fase 3: Videre vurderinger juli - august 08 

Endelig aflevering september 08 

Task Force: 

Indledende analyser af tekniske og økonomiske 

muligheder igangsat marts 08 

Aflevering august 08 

Kulturaksen: Fase 1, vision og målsætning maj 

2008, fase 2, Ideudvikling sept. 2008, fase 3 projektforslag 

nov. 2008 

Kalvebod Brygge: Udbud marts - juni 08, projektforslag 

oktober 08 

Sankt Jørgens Sø: Opgavedefinition juni 08, 

Udbud august-november 08, Projektforslag 

marts 09 

Vester Voldgade: Opgavedefinition marts 08, 

udbud april-juli 08, projektforslag nov. 08 

En samlet indstilling til frigivelse af anlægsmidler 

til projektudvikling er blevet behandlet på TMU 

medio marts og ØU og BR medio maj. 

Indstilling om udmøntning af bevillingen i 2008 

er godkendt af BR. Spørgsmålet om supplerende 

finansiering af genopretningsplanen indgår i 

TMU’s ønsker til budget 2009. 

Der laves et embedsmandsudvalg, som forbereder 

borgmestermødet mellem BUU og TMF for 

at afklare delelementerne i sagen. 

Fællesindstilling med TMF i december 2007 om 

overførsel af bevilling til drift og vedligeholdelse 

af de 27 bemandede legepladser fra BUF, godkendt 

i BUU 5. december. 

259


bilag 

260 


66. Analyse af børnenes 

behov vedr. 

legepladser (H45) 

67. Istandsættelse 

af offentlige legepladser 

68. Fastholdelse af 

kvaliteten af de 

offentlige legepladser 

Teknik- og 


Teknik- og 


Teknik- og 


69. Parker Teknik- og 


Når strategien for istandsættelse 

af offentlige legepladser (pkt 

68) er vedtaget i januar 2008, vil 

der efterfølgende blive udarbejdet 

delplaner for de enkelte 

projekter. Disse planer analyseres 

løbende sammen med lokaludvalgene 

i 2008. 

Forvaltningen udarbejder en 

strategi for anvendelse af de 16 

mio. årligt til istandsættelse af 

legepladser fordelt på de 

bemandede legepladser, ”fyrtårnslegepladser” 

og de resterende 

ubemandede legepladser. 

Handlingsplanen forelægges 

TMU i januar 2008. 

Handlningsplanen vil indeholde 

en strategi for hvordan midlerne 

foreslås anvendt, en plan for 

høring og et forslag til tidsplan. 

I Center for Park og Naturs 

budgetter for 2008 - 10 redegøres 

der selvstændigt for hvordan 

midlerne til fastholdelse af 

et højt kvalitetsniveau anvendes. 

Forvaltningen udarbejder en 

strategi for anvendelse af de 7 

mio. årligt til istandsættelse af 

parkernes inventar og stier i 

2008 - 10. Handlingsplanen forlægges 

TMU i august 2008. 

Handningsplanen vil indeholde 

en strategi for, hvordan bænke 

og affaldskurve udskiftes eller 

istandsættes, og en plan for 

istandsættelse af henholdsvis 

asfaltstier og grusstier. 

Der er afholdt et overordnet visionsseminar i 

TMF med en række eksterne deltagere den 18. 

januar. 

Lokaudvalgene inddrages i de konkrete projekter 

under pkt. 51. 

En indstilling om istandsættelse af legepladser i 

2008 blev godkendt i TMU 20. februar og i ØU 

11. marts. 

Der er ved at blive udarbejdet en tidsplan for 

istandsættelsen af disse 28 legepladser i 2008. 

I 2008 er der fokus på de bemandede 

legepladser. 

En indstilling forelægges TMU-ØU-BR i august 

2008. Tidsplan for udskiftning og istandsættelse 

af parkinventar og stier 2008 er under udarbejdelse.


bilag 


70. Israels Plads Teknik- og 


71. Robert 

Jacobsen Statue 

(H9) 

72. Nyt hovedbibliotek 

(H27) 



November 2007 - Januar 2008: 

Gennemførelse af parallelopdrag 

med inddragelse af borgere/interessenter 

Februar 2008: Bedømmelse og 

indstilling af vinderforslag 

Februar 2008: Godkendelse i 

styregruppe og TMU, samt frigivelse 

af bevilling til projektering 

i TMU 12.03.2008, ØU og BR 

15.05.2008 

Forår-Sommer 2008: 

Udarbejdelse af prissat projektforslag 

November 2008: Godkendelse i 

styregruppe og TMU og evt. BR 

Vinter 2008- Forår 2009: 

Udarbejdelse af hovedprojekt 

Sommer 2009: Prækvalifikation, 

udbud og valg af entreprenør 

Efterår 2009:Frigivelse af 

anlægsbevilling i TMU,ØU og BR 

Efterår 2009: 1. spadestik 

Sommer 2011: Indvielse 

Afeventer endelig politisk godkendelse 

af projekt. 

Notat er færdiggjort og sag 

forelagt KFU 19. juni 2008. 

Sagen sendes vides til ØU og 

BR 

Paralleopdraget er gennemført, de tre forslag 

blev afleveret den 8. februar 2008. 

Bedømmelsen er gennemført og der er indstillet 

et vinderforslag. 

Styregruppen indstillede et vinderforslag den 

21. februar 2008 og TMU traf endelig afgørelse 

om udpegning af en vinder den 12. marts 2008. 

BR besluttede 15.05.2008 projekteringsbevilling. 

Rådgiverkontrakt for udarbejdelse af projektforslag 

er indgået maj 2008. Projektforslag forventes 

forelagt TMU 26.11.2008 

Økonomiforvaltningen er i løbende dialog med 

initiativttagerne til Robert Jacobsen statuen 

med henblik på afklaring af en række planforhold. 

. 

261


bilag 

262 


hvad gør København for at blive en mere attraktiv arbejdsplads? 

73. Klippekort og 

kompetenceudvikling 

74. Klippekort og 

kompetenceudvikling 

75. 

Seniorordninger 

Sundheds- og 


Samtlige midler afsat for budgetår 

2008 er nu disponeret og 

vil blive anvendt i 2008. 

Socialforvaltningen Beløbet er målrettet SOSUpersonale 

i hjemmeplejeregi i 

SOF. Der vil blive udarbejdet en 

konkret udmøntningsmodel, 

som forventes klar februar 

2008, således at ordningen kan 

gå i gang i forbindelse med at 

reorganisering af hjemmeplejen 

i SOF er på plads 


Uge 50: Møde med relevante 

forvaltninger. Uge 51: 

Forvaltningerne fremsender 

deres forslag. Uge 1: forelæggelse 

for ØKF-direktion. Uge 2: 

Drøftelse med KFF. Februar: 

Indstilling til ØU om anvendelse 

af midlerne 

Den samlede bevilling på 10 mio. kr. i 2008 er 

besluttet anvendt på følgende måde: 

- Grunduddannelse 2 mio. kr. 

- Udføreorganisationen 4,7 mio. kr. fordelt på 

Overbygning, assistenter, sygeplejersker, terapeuter 

m.m. 700.000 kr., centrale specialkurser 

1 mio. kr. og supervision 3 mio. kr. 

- PO-området 2,3 mio. kr. fordelt på visitatoruddannelse 

1 mio. kr., kurser til kortuddannede 

adm. medarbejdere 600.000 kr. og aktiviteter 

for øvrige grupper (PO) 700.000 kr. 

- Ledelsesudvikling 1 mio. kr. 

juli 2008 er forbruget som følger: 

- Fra grunduddannelsespuljen er overført 

1.990.998 kr. til Amager, IVK, VBH og Valby til 

frikøb af vejledere 

- Samtlige midler til Overbygning, assistenter., 

sygeplejersker, terapeuter m.m. er overført til 

ældrekontorerne. Stort set alle midlerne til 

centrale specialkurser er disponeret til TREK 

kurserne. - Retningslinier for brug af midlerne 

til faglig supervision er udarbejdet og midlerne 

udlagt til ældrekontorenetil ældrekontorerne. 

- Indenfor PO –området er der udarbejdet retningslinier 

for midlernes anvendelse. Midlerne 

administreres centralt. 

Kompetenceudviklingsprogram for medarbejdere 

i forhold til henholdsvis handicappede og 

psykisk syge borgere er udarbejdet. Muskoncept 

for kompetenceafdækning og udvikling 

er ligeledes udviklet, og pilotafprøves i efteråret. 

Kurserne starter i henholdvis september 

og november og løber over ca. 10 måneder pr. 

hold. Midlerne anvendes til lønudgifter til klip, 

vikarudgifter og uddannelsesudgifter. Med afsæt 

i MUS udvikles kompetencespor. Desuden 

udvikles uddannelse i forhold til arbejdstilrettelæggelse 

og planlægning. 

Der har været holdt møde med BUF, SUF og 

SOF, som er de forvaltninger, der får andel i 

midlerne. ØU har den 1. april godkendt en indstilling 

om fordeling af de 8 mio. kr. Sagen skal 

herefter forelægges BR som en tilligsbevillingssag. 

Forventes at ske i august 2008. De tre forvaltninger 

skal ved udgangen af nov. 2008 rapportere 

om anvendelse af pengene.


bilag 


76. Kompetenceudvikling 

af institutionsledere 

77. Kompetenceudvikling 

af administrativemedarbejdere 

på institutionsniveau. 

78. Branding af 

kommunen (H10) 




Det forventes at indstilling til 

ØU foreligger ultimo marts. 

Tidsplan fastsættes i løbet af 

2008. Bevilling er først til rådighed 

fra 2009. Der bliver i øjeblikket 

arbejdet på at konkretisere, 

hvordan midlerne for 2009 

skal benyttes. Der vil i løbet af 

efteråret 2008 blive nedsat en 

arbejdsgruppe. 

ØU har på mødet den 4.3.08 besluttet hvordan 

midlerne skal fordeles mellem forvaltningerne 

og hvilke kompetencer midlerne skal bruges til 

at fremme hos målgruppen. Midlerne er fordelt 

til forvaltningerne. Forvaltningerne giver en 

mundtlig status til ØKF over brug af midlerne 

på Personalechefkredsens møde den 20. juni. 

Det er aftalt at koordinere med det tilsvarende 

projekt om kompetenceudvikling af økonomimedarbejdere. 

CHR afholder løbende møder 

med CFØ om indhold i de to uddannelser. 

Der er desuden afholdt møde med 

Koncernservice med institutionsledere fra BUF, 

SUF og SOF med samme formål. 

Der foreligger et foreløbigt bud på emner, hvor 

der er behov for uddannelse. Der er holdt 

møde med forvaltningerne for at sikre koordinering 

med andre igangværende uddannelsesindsatser. 

Der holdes møde med 

Koncernservice i begyndelsen af juli med henblik 

på at drøfte den nærmere organisering. 

Nyt jobsite: Udarbejdelsen af jobsite forventes 

færdigt ultimo april. 

Den gode historie: Cases på medarbejdere i 

Københavns Kommune fra forskellige forvaltninger 

Event, udstillinger og messer: Opfølgning på Far 

Forever-kampagnen er i gang, fælles DHL-stafet 

2008, 

Mediesamarbejde med erhverstillæg (initieres i 

2008). 

Fælles brandingannonce: Annoncer som henvender 

sig til specifikke målgrupper, fx. økonomer. 

Ny stillingsannoncer blev implementeret i 

marts. 

Rollemodeller: Skal bl.a. bruges på nyt jobsite. 

Ledertalentudviklingsprogram foreligger detaljeret 

kommunikationsstrategi 

263


bilag 

264 


79. KLIKK Økonomiforvaltningen 

80. Flere elev- og 

praktikstilinger 


19. december: Deadline for tilbud 

fra konsulentfirmaer. Januar 

2008: Valg af leverandør. Uge 

5-10: Detailplanlægning og kontraktforhandling. 

Uge 10: 

Underskrivelse af kontrakt. 

Februar: Udvælgelse af deltagere. 

25. april: Kick Off for deltagerne. 

Der vil blive fulgt op på målopfyldelsen. 

Der skal i januar 2008 

være sket en forøgelse med 15 

elever og lærlinge. I løbet af 

2008 skal der være sket en forøgelse 

med 50. 

hvad gør København for at blive mere åben og tilgængelig? 

81. Én indgang for 

erhvervslivet 

(drift) 

82. Etablering af 

Københavns 

Erhvervsservice 

(anlæg) 



1. januar 2008 blev Københavns 

Erhvervscenter etableret med 

tilbud indenfor den lokale ehrvervsservice(iværksætterrådgivning). 

15. juni startede 

Københavns Erhvervschef Jakob 

Brandt. 1. januar 2009 åbner 

erhvervscentret med én-indgang 

for virksomheder og iværksættere, 

hvor det er muligt at få div. 

myndighedstilladelser. 

Midlerne benyttes til anlægsudgifter 

i forbindelse med etableringen 

af Københavns 

Erhvervscenter i 2008. 

Der er valgt leverandør til programmet, og 

detailplanlægningen er i gang. Deltagerne udpeges 

af kredsen af administrerende direktører. 

Det skete på mødet den 6. marts, hvorefter 

deltagerne fik besked og informationer om forløbet. 

Den 25. april blev der holdt kick-off for 

LUP1 og 2 deltagerne, deres chefer OB og de 

administrerende direktører. Alle deltagere har 

udfyldt en elektronisk person test og er gået i 

gang med en proces, hvor de hver især skal 

coaches og holde møde med deres respektive 

chefer om at formulere egen udviklingsplan for 

forløbet. 

Planlægning af indholdet i efterårets modul er 

gået i gang. 

Ved udgangen af 2007 er der sket en forøgelse 

med ca. 20. 

Der er ved udgangen af maj 2008 indgået aftaler 

med forvaltningerne om ansættelse af et 

antal elever og lærlinge, så målet om en forøgelse 

på 50 vil blive opfyldt, hvis der sker 

ansættelser som aftalt. 

Status juni 2008: 1. etape af Københavns 

Erhvervscenter er startet op pr. 1. januar 2008 

med iværksætterrådgivning m.m. (den lokale 

erhvervsservice). De 7 rådgivere har i alt rådgivet 

over 1300 iværksættere i løbet af det første 

halve år. Københavns Erhvervschef Jakob 

Brandt startede pr. 15. juni 2008. 2. etape af 

Københavns Erhvervscenter med åbningen af 

én-indgang pr. 1. januar 2009 er under forberedelse 

i styregruppen mhp. hvilke opgaver der 

skal lægges ud til erhvervscentret. Det forventes 

endvidere at erhvervscentret bliver samlokaliseret 

med TMF’s kommende kundecenter i 

løbet af 1. kvartal 2009 i Njalsgården. 

Status juni 2008: Anlægsmidlerne for etablering 

af Københavns Erhvervscenter vil blive forbrugt 

i løbet af 2008.


bilag 


83. Dialog med 

erhvervslivet 

84. Én samlet indgang 

til Teknik- og 


85. Tænketanksanalyser 

(H24, 

H25) 

86. København 

som vidensby - 

modtagelsescenter 


Teknik- og 




OB har godkendt foreløbig indstilling 

om den fremtidige dialog. 

ØU-indstillingen Etablering af 

Københavns Erhvervscenter 

(ØU 111208) handler ligeledes 

om de nye erhvervspolitiske 

rammer - herunder at den nye 

dialog erstatter Københavns 

Erhvervsråd. 

I forbindelse med ombygningen 

af Njalsgården 2009-2010 etableres 

et kundecenter i TMF. 

Erhvervscentret under ØF skal i 

løbet af 2009 samlokaliseres 

med det nye TMF-kundecentret. 

Marts 2008 er der nedsat en 

projektgruppe samt en styregruppe 

for projekt 

”Kundecenter i det ny TMFhus”, 

der skal udarbejde koncept 

for det nye kundecenter. 

April 2008 godkendes projektbeskrivelse 

af styregruppen. 

Projektet forventes afsluttet 

ultimo 2008. Den fysiske etablering 

(nytilbygning) af kundecentret 

i Njalsgården forventes 

afsluttet februar 2009. 

Midlerne er afsat til gennemførelse 

af tænketankens forslag 

om etablering af en international 

Welcome Shop og gennemførelse 

af et talent- og praktikprogram 

for 7-8. klasser, 

”Smarts Stars”, som beskrevet 

under aktivitet 86 og 87 

Der er afsat 1 mio. kr. (08-p/l) 

årligt til etablering og bemanding 

af en international 

Welcome Shop. Der er endvidere 

afsat 200.000 kr. i 2008 til 

udvikling af en Welcome Shop 

website samt 200.000 kr. til 

konceptudvikling af en relocationpakke. 

Status juni 2008: Der planlægges afholdt de første 

dialogmøder med erhvervslivet i 2008 med 

en kerne af faste inviterede og en varierende 

gruppe afhængig af emne, herunder et dialogmøde 

ifm. Klimatopmødet i 2009. 

Tidsplan følges 

Se under 86 og 87. Aktiviteten er under henvisning 

til driftsudgiftsloftet udskudt til 2009 

Der er i marts 2008 nedsat en arbejdsgruppe 

med deltagelse af Udlændinge Service, 

Statsforvaltningen Hovedstaden, Skattecenter 

København, Københavns Universitet, 

Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, 

Borgerservice Amager, Center for 

Borgerservice og Center for Økonomi, der 

nærmere skal afklare indhold og rammer for 

The Welcome Shop. Arbejdsgruppen forventes 

at afslutte sit arbejde i juni 2008. 

Implementeringen af projektet skal forankres i 

Københavns Borgerservice. 

265


bilag 

266 




Smart start 



Crossroads 

Copenhagen 



89. OECD analyse Økonomiforvaltningen 

90. 

Erhvervsrettede 

events 

91. Netværk i IT- 

og modebranchen 



Der er afsat 250.000 kr. (08-p/l) 

årligt i perioden 2008-10 til en 

projektleder med ½ årsværk. 

Der er herudover afsat 150.000 

kr. (08-p/l) i 2010 til gennemførelse 

af en evaluering af projektet. 

Der udbetales et årligt tilskud 

til Crossroads på 1,2 mio. kr. 

(08-p/l) i perioden 2008-10 

Ultimo juli 2008: OECD sender 

et første rapportudkast til 

Københavns Kommune og 

Region Hovedstaden til kommentering 

og kvalitetssikring. 

Ultimo 2008: Et endeligt udkast 

til en rapport forventes klar 

den 3. - 4. december 2008, hvor 

det forelægges til godkendelse i 

OECD’s politiske komite, TDPC. 

Der planlægges i den forbindelse 

afholdt et pressemøde i 

København i ugen efter hvor 

rapporten offentliggøres. Forår 

2009: En trykt version af rapporten 

er klar. Forår 2009: 

Afholdelse af konference med 

udgangspunkt i rapporten. 

Ultimo 2008 - medio 2009: 

Arbejdet med implementering 

af OECD’s anbefalinger påbegyndes. 

Puljen skal udmøntes i 2008 på 

baggrund af konkrete projektforslag 

Der udbetales et årligt tilskud 

til DAFI på 1,4 mio. kr. (08-p/l) i 

perioden 2008-10 

Det er aftalt med BUF, at implementeringen af 

projektet forankres her. BUF udarbejder 

udmøntningsindstilling, når projektet igangsættes 

i 2009 

ØU har den 4. december godkendt indstilling 

vedr. udmøntning af tilskuddet. Der er udarbejdet 

en resultatkontrakt mellem ØKF og 

Crossroads som grundlag for udbetaling af tilskuddet. 

Der er udarbejdet en baggrundsrapport, som 

er sendt til OECD ultimo november 2007. 

Derudover er den første studymission blevet 

afholdt den 17. - 19. december 2007. Den 

anden studymission finder sted den 31. marts - 

4. april 2008. Planlægningen af den anden studymission 

er i fuld gang og skrider planmæssigt 

frem. 

Der er afholdt udgifter til sekretariatsbetjening 

af Kreativt Forum samt disponeret medfinansiering 

til branding-projektet Copenhagen redefined. 

ØU har den 4. december godkendt indstilling 

vedr. udmøntning af tilskuddet. Der er udarbejdet 

en resultatkontrakt mellem ØKF og DAFI 

som grundlag for udbetaling af tilskuddet.


bilag 


92. Nordhavnsfest 

2009 

93. European Film 

Awards 

94. 

Trængselsafgifter 

(H13) 

95. Oprettelse af 

Citybuslinjer 

96. Drift af 

Citybusser 






Nordhavnsfesten indgår som 

element i det samlede 

Nordhavnsprojekt, herunder 

særligt i forhold til kommunikationen. 

Det er under overvejelse, 

hvordan og hvornår midlerne 

bedst muligt skal anvendes. 

Nordhavns styregruppen vil 

drøfte dette løbende. 

Næste møde i styregruppen 

afholdes den 4. september 08. 

Der vil være reception på 

Rådhuset i december 2008 

Borgmestrene fra de 16 deltagende 

kommuner i samarbejdet 

om indførelse af trængselsafgifter 

i hovedstadsområdet fik 

inden sommerferien en orientering 

om de gennemførte undersøgelser. 

I løbet af efteråret 

2008 vil materialet blive fremlagt 

til politisk behandling i 

udvalgene både i Københavns 

Kommune og de øvrige deltagende 

kommuner. Der er blandt 

borgmestrene i samarbejdet 

enighed om at nedsætte en forhandlingsdelegation, 

der forventes 

at mødes med ansvarlige 

ministre mhp. at tilvejebringe 

det fornødte lovgrundlag for 

etablering af betalingsringen. 

Endelig linieføring er forelagt 

ØU 1/4-08 og BR 24/4-08 

Endelig linieføring er forelagt 

ØU 1/4-08 og BR 24/4-08 

Se tidsplan feltet. I første halvdel af 2008 er der 

desuden blevet udviklet følgende kommunikationsaktiviteter 

på projekt byudvikling Nordhavn: 

Websitet www.kk.dk/nordhavn, et elektronisk 

nyhedsbrev, to borgermøder hhv d. 1. og 15. 

april, en opinionsundersøgelse; to sejlture i 

Nordhavn for københavnerne, informationsmateriale 

på Nordhavn Station mm. I efteråret 

2008 vil der ske yderligere aktiviteter. 

European Film Festival afholdes i december 

2008 med bl.a. prisuddeling i Forum og velkomstreception 

på Københavns Rådhus. 

Planlægningen af de officielle arrangementer 

skrider planmæssigt frem. Derduover er CFØ, 

Copenhagen Eventures og de øvrige parter bag 

EFA 2008 i København ved at udvikle mere 

borgerrettede aktiviteter i forbindelse med 

begivenheden. Der vil bl.a. blive afholdt en filmfestival 

op til arrangementet, hvor offentligheden 

kan se de nominerede film i udvalgt øbenhavnske 

biografer. Københavns Kommune støtter 

værtsskabet for EFA 2008 med 1,25 mio. kr. 

Projektet går nu i løbet af efteråret 2008 ind i 

en detaljeringsfase. I den forbindelse skal en 

række såkaldt afværgeforanstaltninger belyses 

nøjere sammen med omegnskommunerne med 

henblik på at skabe de mest optimale virkninger 

af en betalingsring. Yderligere skal der følges 

op på forslag til fordeling af provenu til en 

samlet pakke af kort- og langsigtede investeringsforslag. 

Pga Færdselsstyrelsens manglende godkendelse 

af den oprindelige bus er driftsstarten blevet 

rykket til marts 2009 

Pga Færdselsstyrelsens manglende godkendelse 

af den oprindelige bus er driftsstarten blevet 

rykket til marts 2009 

267


bilag 

268 



Real Time 

Copenhagen 

98. Drift af Real 

Time Copenhagen 

99. 

Parkeringsaftalen 

(H46) 


det 6. 

Borgerservicecenter 

101. Drift af det 6. 

Borgerservicecenter 

102. Udstedelse af 

pas og kørekort 



Teknik- og 





Udstillingskoncept til 

Kulturnatten den 10. oktober 

2008 er på vej til at være færdigt. 

Projektet skal på ØU og BR 

hurtigst muligt efter sommerferien. 

15. august 2008 test af lokationsdata 

kan begynde. 

10. oktober 2008 Kulturnat 

1. februar 2009 Koncept klar til 

FN’s klimatopmøde. 

1. marts 2009 Produktion til 

Pilotprojekt. 

15. maj 2009 Pilotprojekt skal 

testet. 

1. juni 2009 Koncept beskrivelse, 

specifikationer og ”hardware” 

tegninger skal være klar. 

1. september 2009 Test system 

30. november 2009 FN’s klimamøde 

se ovenfor se ovenfor 

Oplæg udarbejdes og drøftes 

politisk i foråret 2008, efterfølgende 

behandling i TMU - ØU 

og BR fra august til oktober 

2008 

Indstilling vedr. lokalisering forventes 

forelagt ØU og de stående 

udvalg efterår 2008 og BR 

oktober/november måned. Når 

lokaliteten er godkendt politisk 

påbegyndes ombygning og indretning. 

Det forventes, at det 6. 

borgerservicecenter kan gå i 

drift juni 2009. 

Den 24. juni 2009 træder en EU 

forordning i kraft, hvormed der 

indføres fingeraftryk ifm udstedelse 

af nye pas. 

Københavns Kommune og MIT arbejder aktuelt 

med to milepæle i projektet: 

- Udstilling på Kulturnatten: På kulturnatten 

udstilles ”real time teknologien” i Rådhussalen 

og på Rådhuspladsen. 

- Udvikling af projekt til Klimatopmødet 2009: 

Forskere og studerende ved MIT arbejder med 

Realtime teknologien mhp. at udvikle ideer 

indenfor bæredygtige trafikløsninger, som kan 

afprøves i forbindelse med klimatopmødet i 

København. 

Oplæg til revision er udarbejdet og behandlet i 

Projektrådet. Indstilling til TMU-ØU-BR var 

under udarbejdelse. Aftalen mellem KL og 

Staten medfører behov for fornyet politisk 

drøftelse og et nyt udkast til aftale. Det nye 

aftaleudkast er under udarbejdelse. 

Projektet har indgået aftale med KEJD om det 

videre arbejde med at forberede byggeansøgning 

og licitation. KEJD er ansvarlig for disse to 

opgaver. Forberedelsen af ombygningen/indretningen 

er gået igang som planlagt og kører 

parallet med indstillingsprocessen vedr. placering 

af det 6. borgerservicecenter og fælles 

administrativ enhed med socialcenter. Målet er 

at begynde ombygningen kort tid efter BR har 

behandlet indstillingen. 

Prøver stadig at finde ekstra midler til financiering 

af terrasse/udenomsareler, der kan give et 

løft til bygningen. 

Midlerne anvendes til drift af opgaven med at 

udstede pas og kørekort i Københavns 

Borgerservice.


bilag 


103. Én adgangskode 

104. Af bureau kra tisering 

(H11) 

105. ”Bynet 2018” 

(H14) 

106. Helhedsplan 

for Nørreport 

(H15) 





Implementering af single sign on 

løsningen forventes opdelt i to 

projekter: Projekt 1: 

Implementering af midlertidig 

’log on’ i enheder med direkte 

borgerbetjening, igangsættes 

ultimo 2008. Projekt 2: 

Implementering af langsigtet 

SSO med større udbredelsesmuligheder, 

igangsættes priomo 

2009. Projektet forankres i 

Center for Borgerservice i 

Økonomiforvaltningen, men 

udføres i samarbejde med 

Koncern Service, Borgerservice 

og de øvrige berørte forvaltninger. 

Der arbejdes i forvaltningerne 

med en række indsatser til afbureaukratisering. 

Økonomiforvaltningen har 

udarbejdet en indstilling til 

Økonomiudvalget som indeholder 

en orientering om 19 igangværende 

og kommende afbureaukratiseringsindsatser, 

som 

målrettet går ud på at lette den 

administrative byrde for udvalgte 

faggrupper i kommunen. 

Indstillingen blev forelagt ØU 

den 29. april 2008. 

Afrapportering inden årsskiftet 

2008/2009. Herefter detailplanlægning. 

Tekniske analyser er i det store 

hele afsluttet og udvikling af et 

program for en konkurrence er 

i gang. Program, anlægsoverslag 

m.v. forelægges udvalg og BR i 

efteråret 2008. 

Indstilling om udmøntning af anlægsmidlerne 

samt projektbeskrivelse forelægges ØU d. 12. 

august 2008. I henhold til serviceudgiftssagen 

har projektet udskudt en række aktiviteter til 

2009. Budgettet for 2008 er derfor 750.000 kr. 

Økonomiforvaltningen vil forelægge en ny indstilling 

for Økonomiudvalget i efteråret 2008, 

hvor der gøres status på de 16 afbureaukratiseringsforslag 

fra den 4. september 2007 og de 

19 indsatser i april indstillingen. 

Der er nedsat samarbejdsforum med Transport 

ministeriet og Frederiksberg Kommune. 

Der laves en analyse med konceptuel strategi 

for hvordan kollektive transportformer kan 

spille optimalt sammen i 2018, hvor Metro 

Cityringen åbner. Internationale erfaringer inddrages 

sammen med DSB, Movia og Metro. 

Der arbejdes med udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag, 

der kan føre til en principaftale 

med staten i år om modernisering af byrummet 

over Nørreport station. 

269


bilag 

270 


hvad gør København for at skabe et mere tidssvarende folkestyre? 

107. Festligholdelse 

af 100-året for 

loven, der gav 

kvinder valgret til 

kommunalvalg 

108. Bedre IT 

udstyr 

109. Istandsættelse 

af rådhusets 

mødelokaler 

110. Opgradering 

af Rådhusets 

IT-netværk 





11.01.2008 Møde i projektgruppen: 

Golden Days, OB, ØKF 

Ultimo januar 2008: Pressemøde 

om jubilæet 20.04.2008 

Festligholdelse af 100 års jubilæet 

med debatarrangementer på 

Rådhuset, Koncert og aktiviteter 

på Rådhus Pladsen mv. 

15.03.2009 Gallamiddag for 

kvindelige førstegangsvælgere. 

01.01.2009-01.04.2009 

Undervisningsmateriale samt 

oplæg, Følordning på Rådhuset 

hvor fx tosprogede elever følger 

BR-medlemmer i en periode. 

Vandreudstilling, kalender og 

billboards med kvindelige forbilleder 

gennem det 20. århundrede. 

Udstillinger og søgbar pulje 

med tilskud til eksterne aktiviteter 

IT udstyret indkøbes i januar og 

kan tages i brug i februar 

Markeringen af 100års jubilæum for kvinders 

valgret blev en meget vellykket festligholdelse 

med højebesøgstal og vellykkede arrangementer. 

Se statusrapport til aflæggerbordet i BR. 

Bevillingen fra BIU er gået igennem så ØKF nu 

har fået tildelt 1,5 mio, til undervisningsmateriale 

og demokratiindstats overfor etniske minoritetskivnder. 

Udrulningen af nyt IT udstyr til BR medlemmerne 

er afsluttet i juni måned. 

Tidsplan udarbejdes i januar. En del af midlerne forventes anvendt til istandsættelse 

af Hovedkassen. 

Borgerrepræsentationen behandlede således på 

sit møde den 3. april 2008 udmøntning af 

anlægsbevilling til istandsætning af Hovedkassen. 

Der arbejdes videre med istandsættelse af de 

øvrige mødelokaler. Er ikke kommet længere, 

da der fortsat henstår nogle beslutninger om 

rækkefølge og opgraderingsnorm. 

Projektet er udskudt til 2009 

som følge af regeringens loft 

over kommunernes anlægsudgifter. 

Projektet er udskudt til 2009 som følge af 

regeringens loft over kommunernes anlægsudgifter.


bilag 


111. Bedre hjemmeside 

112. 

Medlemssekretærordning 



hvad gør København for at få styr på økonomien? 

113. Uddannelse af 

økonomi-medarbejdere 

114. Drift af budgetmodul 



Valg af driftsmiljøoperatør i uge 

50. 

Implementering af nyt Content 

Management System (web-redigeringssystem) 

i uge 10. 

Udarbejdelse af webstrategi og 

udbud af design primo 2008 

Lancering af hjemmeside 

01.09.2008 

Forsøgsordningen bliver permanent, 

hvilket betyder at der er 

midler til at fastansætte medlemssekretærer. 

Den 3. marts blev der åbnet for 

tilmeldingen til de første 15 

kurser. Kurserne i første halvår 

finder sted i perioden april til 

juni. 

Ved afslutningen af første sæson 

til juni vil arbejdsgruppen i samarbejde 

med underviserne foretage 

en evaluering af systemet. 

Arbejdsgruppen vil herefter tilrette 

systemet med henblik på 

at åbne for det fulde udbud af i 

alt ca. 30 kurser fra slutningen 

af august. 

Valg af leverandør forventes i 

2008. Planlægning af pilotprojekt 

iværksættes umiddelbart efter, 

og pilotprojekt forventes at 

starte i foråret i 2008. I 2009 

udrulles budgetmodullet til alle 

forvaltninger. 

KMD er ny driftsmiljøoperatør - miljøet er klar 

primo maj 

Implementering af nyt Content Management 

System (web-redigeringssystem) er udskudt til 

august 2008 grundet ny driftmiljøoperatør 

Udarbejdelse design påbegyndt i marts 2008 af 

Bysted A/S 

Udarbejdelse af webstrategi og designmanual 

medio 2008 

Gennemførelse af uddannelse medio augustmedio 

september 

Lancering at hjemmeside 01.09.2008 

Afsluttet idet medlemssekretærordningen med 

vedtagelsen af budget 2008 er blevet gjort permanent. 

Der foregår i øjeblikket forhandlinger med 

Koncernservice om udviklingen af et udbygget 

IT-administrationsmodul, samt om en organisering 

hvor Koncernservice står for alle administrative 

opgaver mens det udviklende arbejde 

varetages af en styregruppe bestående af 1-2 

repræsentanter fra hver forvaltning samt 

repræsentanter fra Koncernservice. Denne 

aftale forventes at falde på plads i løbet af foråret. 

Midlerne skal først udmøntes i 2009. Midlerne 

skal bl.a. dække udgifterne til 2 interne systemkonsulenter, 

som skal forestå den løbende drift 

og udvikling af systemet samt den løbende 

undervisning af økonomimedarbejdere i systemet, 

og den løbende drift af de servere (og 

hardware), som skal køre budgetmodulet. De 2 

systemkonsulenter forventes ansat i løbet af 

pilotprojektet i 2008 og udgifterne hertil i 2008 

vil blive afholdt af de afsatte 12,8 mio. kr. til 

implementering af budgetmodulet. Ligeledes vil 

udgifter til drift af servere i 2008 ifm. pilotprojektet 

blive afholdt af de afsatte 12,8 mio. kr. 

271


bilag 

272 


115. Køb og implementering 

af budgetmodul 

116. Ledelsesinformation 

117. Intern revision 




Der er nedsat en arbejdsgruppe, 

hvor alle forvaltninger er 

repræsenteret. Arbejdsgruppen 

udarbejder et beslutningsoplæg, 

som forelægges 

Økonomichefkredsen i januar 

2008 med henblik på at få en 

beslutning på, hvilken leverandør 

Københavns Kommune vælger. 

Når Økonomichefkredsen 

har valgt en leverandør igangsættes 

et pilotprojekt. 

Delprojekt 1: Etablering af et 

fælles LIS-fraværssystem: 

Design af den fremtidige 

Fraværsløsning er påbegyndt. I 

juni måned skal referencegruppen 

godkende anvendte begreber 

mv. 

Delprojekt 2: Etablering af en 

fælles IT-platform til LIS. 

Projektet er afsluttet. Oracle er 

valgt som leverandør af det fælles 

LIS i KK 

Delprojekt 3: Etablering af fælles 

data på økonomiområdet. 

Etablering af fælles data på økonomiområdet. 

Fase 2, som er igangsat, omfatter 

et samarbejde med to forvaltninger 

om udvikling og 

design af fælles økonomistandardrapporter 

og brugergrænseflader 

m.v. 

BR traf beslutning om etablering 

af Intern Revsion 3. april 

2008. Velfærdsministeren har d. 

14. maj 2008 givet kommunen 

dispensation til etablering af 

intern revision. BR har den 13. 

juni 2008 tiltrådt indstilling om 

ansættelse af revisionschef 

Økonomichefkredsen valgte den 22. februar 

Oracle som leverandør af budgetmodulet. Ifm. 

prioriteringen af anlægsmidler i 2008 besluttede 

BR at anvende 3 mio. kr. af de afsatte midler 

til et pilotprojekt i 2008. Midlerne er udmøntet 

i en indstilling behandlet af BR den 15. maj. 

Efterførlgende er der blevet underskrevet kontraket 

med Oracle om køb af licenser, konsulenttimer 

og et uddannelsesforløb af kommunens 

centrale økonomimedarbejdere. 

Pilotprojektet er blevet forsinket sfa. af anlægsprioriteringen 

og forventes først igangsat i 

perioden 1. oktober - 31. december. Den tværgående 

arbejdsgruppe er i øjeblikket i gang 

med at forberede pilotprojektet, hvor budgetmodulet 

skal testes ift. den centrale budgetproces 

samt i et decntralt led i SUF og SOF. Ifm. 

overgangen til pilotprojektets forberedelesfase 

er projektledelsen af overgået til KS. 

Projektet er delt op i 4 delprojekter. Hvoraf de 

tre er igangsat. 

Status delprojekt 1: Etablering af et fælles LISfraværssystem: 

Design af den fremtidige Fraværsløsning er 

påbegyndt. 

Status delprojekt 2: Etablering af en fælles 

IT-platform til LIS. 

Koncernservice har sendt kravspecifikation i 

miniudbud under Statens og Kommunernes 

Indkøb (SKI). Oracle kom med det mest fordelagtige 

tilbud til Københavns Kommune og blev 

derfor valgt som leverandør. Projektet er afsluttet. 

Status delprojekt 3: Etablering af fælles data på 

økonomiområdet. 

Fase 2, som er igangsat, omfatter et samarbejde 

med to forvaltninger om udvikling og design af 

fælles økonomistandardrapporter og brugergrænseflader 

m.v. 

Delprojekt 4: Etablering af et fælles LIS 

HR-system igangsættes i løbet af 2009. 

Revisionschefen starter 1. september 2008.


bilag 


118. Hurtigere tilbage 

på arbejdsmarkedet 

efter 

sygdom (H49) 

119. Udgifter til 

sygedagpenge 

120. Flere på 

arbejdsmarkedet 







121. Anlægs-buffer Økonomiforvaltningen 

122. Låneansøgning 

fra Koncernservice 

2008 (H18) 

123. 

Deponeringsregler 

og effektivisering 

(H19) 



Opfølgning i forhold til BIU og 

ØU sker hver anden måned 

jf. ovenfor 

Det elektroniske visitationssystem 

og koncept for effektmåling 

er klar til implementering 

den 1. januar 2009. 

Merindsatsen overfor lange sygedagpengesager 

har nu været iværksat i knap 6 måneder og de 

første resultater begynder at vise sig. For det 

første er stigningen i i lange sager i 4. kvartal 

ophørt og der har i januar-marts været en stabil 

udvikling i sagsantallet. I april og maj har der 

været en betydelig nedgang i sagsantallet og i 

maj ligger sagsantallet 3,5 % eller 82 sager 

under målkurven, som er aftalt med 

Økonomiforvaltningen. 

Tidsplan er overholdt og aktiviteter er gennemført. 

Proces i forhold til at udvikle en elektronisk 

visitationsguide og koncept for effektmålinger 

i BIF er igangsat. Der afholdes bl.a. 

workshops med inddragelse af jobcentre og 

beskæftigelsescentre m.fl. ultimo august/primo 

september. Der skal udarbejdes kravspecifikation 

samt ske afklaring af snitflader til KMD 

Opera+, arbejdsgange mm. 

I forlængelse af anlægsprioriteringen på 

BR-møde 15.05.08 er Bufferpuljen lagt sammen 

med anlægsdelen af Puljen til uforudsete udgifter 

og reduceret til samlet 33,248 mio. kr. 

Koncernservice er med BR 12/08 bevilliget 18 

mio. kr. fra Kassen. Driftsdelen af Puljen til uforudsete 

udgifter reduceres med et tilsvarende 

beløb af hensyn til kommunens samlede serviceudgifter. 

BR har den 15. november vedtaget nye principper 

for træk på lånerammen(BR 509/07). Der 

er indført tre ansøgningsfrister hvert år, hvor 

forvaltningerne kan søge om træk på lånerammen. 

For at få bevilliget et træk på lånerammen 

skal besparelsen være på mindst diskontoen pt. 

4 pct. Der er ikke modtaget ansøgninger til den 

første ansøgningsfrist i 2008. ØU godkendte 

den 1. april sag om anvendelse af lånerammen 

efter den 1. ansøgningsfrist i 2008. Der er ikke 

modtaget ansøgninger til den anden ansøgningsfrist 

i 2008. ØU forelægges en sag om 

anvendelse af den resterende låneramme for 

2008 efter den tredie ansøgningsfrist 1. september 

273


bilag 

274 


124. 

Hensigtserklæring 

vedr. ledelsens 

ansvar for økonomien 

(H16) 

125. 




(H16) 

126. 




(H16) 

Børne- og 


BUF følger op jf. de overordnede 

tidsfrister for budgetopfølgning/prognose 

til ØKF. 

Herudover foretages controlling 

af økonomien månedligt. 

Kontering, afstemning m.v. kontrolleres 

decentralt ved stikprøvekontrol 

fra ØKL. 

Ledelsen undrerrettes månedligt omkring 

udviklingen i økonomien i ledelsesrapportering 

der afsendes midt i måneden. 

Socialforvaltningen Socialforvaltningen har gennemført benchmarking 

af økonomistyringen primo feb. 2008 med 

udgangspunkt i Økonomiforvaltningens benchmarking 

værktøj. På baggrund af denne undersøgelse 

har Socialforvaltningen sat sig en række 

mål for 2008 mhp. at løfte økonomistyringen til 

styringsniveau 3, aktivitetstyring. Der er igangsat 

tiltag til at styrke økonomistyringen indenfor 

følgende hovedoverskrifter: 

A. Organisatorisk effektivisering og kompetenceudvikling 

af medarbejdere, B. Nye styringsredskaber, 

C. Bedre forretningsgangsbeskrivelser og 

tilsyn, D Genopretningsprojekt børneområdet, 

E. Genopretningsprojekt hjemmeplejen. Endelig 

gennemfører Socialforvaltningen månedlige 

opfølgninger på budgettet, ligesom der skal tilknyttes 

ekstern revision af gennemførelsen af 

genopretningsplanerne på børne- og handicapområdet. 

Sundheds- og 


Der arbejdes med udvikling og 

implementering af et helt nyt 

controllingskoncept. 

Controlingskonceptet er 3-delt, 

således at der indledningsvist 

fokuseres på operationel controlling, 

herefter på proaktiv 

operationel controlling for til 

sidst at få udviklet modellen for 

den strategiske controlling. 

Ved udgangen af 2008 er controlling projektets 

første del om operationel controlling gennemført. 

Herefter arbejdes der videre med de 

efterfølgende faser i projektet.


bilag 


127. 




(H16) 

128. 




(H16) 

129. 




(H16) 

130. 




(H16) 


Teknik- og 





Følgende initiativer er sat i gang: 

- Månedlige risikovurderinger fra søjler og 

stabe, ikke kun forvaltningsmæssig risikovurderinger 

til ØU. 

- Opstrammet procedure for aflevering af statusafstemninger 

til Koncernservice hvert kvartal. 

Følgende initiativ vil blive igangsat: 

- Ny benchmarking af økonomistyringen, jf. 

økonomiforvaltningens benchmarkingværktøj. 

- Indførelse af Risikoledelse i forvaltningen som 

en del af forvaltningens BSC-proces 

Løbende I TMF afholdes månedelige budgetopfølgninger 

med fællessekretariater og de faglige centre 

med det henseende, at budgetterne overholdes 

og de aktiviteter, som budgetterne dækker over 

gennemføres. 

I forbindelse med Regnskab 2007 er der konstanteret 

behov for et yderligere fokus på en 

korrekt kontering af udgifter kontra budget, 

hvorfor der er udarbejdet en konkret handlingsplan 

med henblik på, at kontering sker korrekt 

og rettidig i 2008. 

Herudover udarbejdes der månedlige afrapporteringer 

således, at Teknik- og Miljøudvalget og 

Økonomiudvalget kan orienteres, hvis der er 

tegn på væsentlige økonomiske afvigelser. 

Fra slutningen af 2007 sker der 

en månedlig økonomiopfølgning 

på udvalgsmøderne, derudover 

sker der hver anden måned en 

opfølgning på fokusområdet 

sygedagpenge. Derudover sker 

der den løbende kvartalsvise 

budgetopfølgning i henhold til 

de overordnede retningslinjer. 

Er iværksat 

Se overfor. 

275


bilag 

276 


131. 


vedr. overvågning 

af økonomien 

(H17) 

diverse 


Nøgletallene præsenteres første 

gang i ØU i halvår af 2008. 

132. Unge og Sorg Socialforvaltningen Senest 1. jaunar 2008 forventer 

Socialforvaltningen at indgå en 

resultatkontrakt om det arbejde, 

der skal udføres for driftsmidlerne. 

133. Tingbjerg 

Kulturhus 


134. Fair Trade By Økonomiforvaltningen 

135. Out-Cities Kultur- og Fritidsforvaltningen 

136. Kulturcenter 

Ydre Nørrebro 

Teknik- og 


Midlerne bruges på udarbejdelse 

af et skitseforslag, der forventes 

klar i løbet af første 

halvår af 2008 

Projektet startes 1. halvår og vil 

pågå løbende gennem 2008 

Midlerne overføres til World 

Outgames primo 2008. 

Projektet gennemføres i 1. og 2. 

kvartal 08 

1) Prognosecirkulære godkendt d. 4. december 

2007. Prognosecirkulæret medvirker til bedre 

og hurtigere prognoser. På grund af kalender 

for udvalgsmøder mv. kan der desværre ikke 

skæres 3 uger i 2008. Prognoserne bliver dog 

forelagt minimum 2 uger tidligere end i dag. 

Første prognose i 2008 (april) er gennemført 

uden problemer. 2) Økonomiudvalget orienteres 

månedligt om potentielle problemområder 

i kommunen - afrapportering vedr. 1. halvår 

2008 er gennemført. Tilbagemeldingerne har 

været positive. 3) Der er udvalgt 5 nøgletal, 

som de nøgletal, der skal rapporteres til ØU. 

Det overvejes i øjeblikket, hvordan nøgletallene 

skal præsenteres. 

Socialforvaltningen og Unge & Sorg indgik og 

underskrev en samarbejdsaftale medio april 08. 

Aftalen er gældende for 2008, og der følges op 

ved udgangen af året. 

Der er gennemført en omfattende interessent- 

og behovsanalyse i området, og resultaterne 

inarbejdes i et idéoplæg/program for den videre 

proces. Programmet forventes forelagt KFU 

inden sommerferien med henblik på at lade en 

anlægsbevilling indgå i budgetforhandlingerne 

for 2009. Opgaven er gennemført. 

Styregruppen er nu nedsat 

Der er i juni 08 udarbejdet et projektoplæg 

”2200X: Kulturelt Krydsfelt - et internationalt 

kulturhus på ydre Nørrebro”, der præsenterer 

visionerne for et nyt kulturhus til udarbejdelsen 

af et idekatalog/program til arkitektkonkurrencen.


bilag 


137. Arkitektkonkurrence 

til 

Musiktorvet 

138. Frivilligt arbejde 

Teknik- og 


Udarbejdelse af program - konsulentbistand, 

tryk og international 

annoncering, 1. januar - 15. 

februar, 650.000 kr., 

Konkurrenceperiode, 15. februar 

- 15. maj, Udstilling og publicering 

af forslag 15. maj - 15. 

juni, 300.000 kr. , Bedømmelse 

af forslag, 1. juni - 15. juni, 

150.000 kr. , Præmiering, 15. juni, 

800.000 kr., Fundraising - konsulentbistand, 

1. januar - 1. juni, 

100.000 kr. 

Socialforvaltningen De 5 mio.kr. ekstra til § 18 

området bliver uddelt sammen 

med den almindelige uddelingsrunde. 

Der er for 2008 i alt 18 

mio.kr til uddeling inkl bloktilskud 

og overførte midler. SUD 

behandler indstillingen den 14. 

november 2007. Foreningerne 

får bevilingsbrev primo december 

2007. 

139. Hjemmepleje Socialforvaltningen Hjemmeplejen skal nedbringe 

merforbruget med 22 mio.kr. 

Dette effektiviseringskrav imødekommes 

blandt andet ved en 

omorganisering af hjemmeplejens 

udførerenhed. Tilførslen af 

de 11 mio.kr i 2008 betyder, at 

der er mere rum til at foretage 

omstillingsprocessen i 2008. Da 

der ligeledes forventes omkostninger 

som følge af omorganiseringen, 

forventes således ikke 

en fuld effekt på 22 mio.kr i 

2008. 

Efter prækvalifikation er der udvalgt fire arkitektteams 

som afleverer deres forslag 11. juli. 

Den 6. maj blev der afholdt en workshop med 

deltagelse af de fire teams samt 50 borgere/ 

brugere. I august måned vil dommerkomiteen 

afgøre konkurrencen. Den 15. september 

offentliggøres vinderforslaget. Der er igangsat 

en række events som skaber opmærksomhed 

om projektet: Markedsdage på Musiktorvet, et 

stor banner ved Amager Kulturpunkt samt 

bemaling af pladsen. SBS er tilknyttet som bygherrerådgiver. 

Midlerne er blevet uddelt. I alt blev der til § 

18-midlerne søgt for 40 mio og uddelt godt 17 

mio. Efter beslutning i Socialudvalget blev de 

overskydende §18- midler fra 2007 ikke overført 

til § 18-området for 2008. 

Som følge af merforbruget på hjemmeplejen er 

der etableret ny organisering i socialforvaltningens 

hjemmepleje, hvilket forventes at give 

både økonomiske og faglige forbedringer. 

Socialudvalget har endvidere d. 11. april 2008 

godkendt handleplan for overholdelse af budget 

2008 og 2009 på hjemmeplejen. 

277


bilag 

278 


140. Agenda 21 Teknik- og 


141. Kompensation 

for stigning i dækningsafgifter 

142. Justering af 

satser for dækningsafgift 



Indstilling om oprettelse af et 

nyt Agenda 21-center på Indre 

By/Christianshavns forventes 

behandlet af TMU primo september. 

Indstilling om oprettelse 

af et nyt Agenda 21-center i 

Vanløse forventes behandlet af 

TMU primo oktober. Ny fælles 

kommunikationsprofil forventes 

endelig godkendt ultimo oktober. 

Grundet de tre nye centres 

sene opstart overføres der i alt 

1.000.000 kr. fra 2008 til 2009. 

Beløbene er meldt ind som 

overførsel til 2009 i forbindelse 

med håndtering af serviceloftet 

(foråret 2008). 

Den 1. juli 2008 udbetales 2. 

rate af den årlige støtte til de 

eksisterende centre (Valby, 

Vesterbro, Nørrebro, Bispebjerg, 

Amager) og den aftalte støtte 

til Østerbro. Den 1. juli er der i 

2008 i alt udbetalet 7.9 mio. kr. 

til de eksisterende centre + 1.1 

mio. kr. til det nye center på 

Østerbro. 

Nye centre: Der etableres tre 

nye centre i Valby, Vanløse og 

Østerbro med bestyrelser og 

fonde. Der skal udarbejdes årsplaner 

og budgetter, som skal 

danne baggrund for en anmodning 

om udbetaling af 1. rate af 

støttebeløbet. Anden rate af 

beløbet på 2.05 mio. kr. udbetales 

per 1. juli 2007. 

Københavns Ejendomme udarbejder 

budgetkorrektionssag 

primo 2008 i samarbejde med 

skatteopkrævningen 

Københavns Ejendomme udarbejder 

budgetkorrektionssag 

primo 2008 i samarbejde med 

skatteopkrævningen 

Støttevilkår for kommunens Agenda 21-fonde 

samt årsplaner og budgetter for de fem eksisterende 

Agenda 21-centre blev vedtaget på 

TMU-mødet den 2. april 2008. Agenda 21-centrene 

håndteres, som i de foregående år og 

under hensyntagen til de nye støttevilkår. TMU 

godkendte 18. juni oprettelse af et nyt Agenda 

21-center på Østerbro. Proces vedr. ny fælles 

kommunikationsprofil for centrene er igangsat. 

Skatteopkrævningen har udarbejdet datagrundlag 

og korrektionssagen forventes forelagt KFU 

i september 2008 

Er gennemført, da skatteopkrævningen ikke 

opkrævede dækningsafgift af forskelsværdi for 

kommunale ejendomme i 2008


bilag 


143. Nyt IT-sik kerhedsdirektiv 

144. Den centrale 

refusionsordning 

på det sociale 

område (H20) 



Efter forsinkelsen af den oprindelige 

tidsplan, er der i efteråret 

2007 gennemført en replanlægning 

og godkendelse af ny projekteplan. 

Herefter er projektplanen 

overholdt. 

Det forventes at efter regnskabsresultatet 

for 2007 er 

kendt, så vil forvaltningerne 

kunne give et bedre bud for 

deres forventninger til refusionshjemtagning 

i 2008. Derefter 

vil budgetterne for de enkelte 

forvaltninger blive korrigeret. 

Såfremt at korrektionen af forvaltningernes 

budgetter ikke er 

et nulsumsspil, vil revisionen 

blive kontaktet. Revisionen vil 

derefter gennemgå forvaltningernes 

refusionshjemtagning. 

Det nye it-sikkerhedsregulativ er godkendt i 

Borgerrepræsentationen den 15/5-2008. Sidste 

fase omfattende udbredelse af kendskabet til 

regulativet gennem IT-sikkerhedslederne og en 

fælles portal-løsning for kommunen pågår som 

planlagt. Midlerne er brugt som planlagt. 

Der er hjemtaget 132 mio. kr. mere i refusion 

end budgetteret i 2007. På landsplan er det forventningen 

at der hjemtages refusion for 1,5 

mia. kr. mere end oprindeligt forudsat. 

Københavns kommun kan derfor forvente en 

efterregulering af bloktilskuddet og merindtægterne 

er derfor reserveret i en pulje under 

ØU. Forvaltningernes indtægtsbudgetter for 

2008 er reguleret efter forvaltningernes forventninger 

til indtægterne i 2008. Samlet forventes 

der ca. 50 mio. kr. ekstra i indtægter i 

2008. 

279

københavns kommunes Forslag til Budget 2009 

Bilagsdel – ydelseskatalog 

Redaktion: 

københavns kommune 


www.kk.dk 

August 2008 

Design: 

Schultz Grafisk 

Tryk: 

Schultz Grafisk 

Oplag: 

85

Ydelsens indhold - Nyt fra Københavns Ældreråd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?