Hent PDF Vision - Huset i Skoven • En børnehave med fokus på ...

Projektbeskrivelse
Huset i Skoven
Oktober 2008

Indholdsfortegnelse
1. Oplysninger om ansøger 3
2. Formålet med projektet 3
3. Baggrunden for projektet 5
4. Pædagogik: Fokus på udsatte børn - og voksne 5
5. Andre brugergrupper 8
6. Projektets øvrige indhold 9
7. Hvordan skal projektet formidles 13
8. Eventuelle yderligere oplysninger 13
Bilag 1: Budget og Finansieringsplan
Bilag 2: Pædagogisk tilgang til udsatte børn
Bilag 3: Oversigtskort
Bilag 4: Udtalelser og støtteerklæringer
Bilag 5: Frivillige timer
2

1. Oplysninger om ansøger
Ansøger er ”Foreningen til fremme af naturbevidsthed og bæredygtighed i Terndrup og omegn” -
Skovvej 1 A - 9575 Terndrup.
Bruger er ”Foreningen Huset i skoven”
Projektet er bredt funderet i lokalområdet, idet en arbejdsgruppe på pt. 5 personer fra Terndrup
området med hver deres faglige baggrund varetager det koordinerende arbejde. Blandt de
repræsenterede faggrupper kan nævnes: Pædagog, Ernæringsterapeut, Økonom, Bankassistent.
2. Formålet med projektet
En gruppe ildsjæle ønsker at opbygge natur- og miljøbevidste faciliteter for forskellige
brugergrupper på Terndrup egnen i Rebild Kommune.
Som omdrejningspunkt for foreningens virke skal ”Huset i skoven” etableres; en institution og et
aktivitetshus, som vil tilbyde et aktivt børne- og voksenliv med udgangspunkt i naturen, hvor
der er fokus på sundhed, ernæring, økologi, bæredygtighed samt åbenhed og rummelighed.
Der er hjemsøgt og bevilget lånefinansiering til køb af grund, samt opførelse og indretning af
hovedbygning. Så dette gennemføres uden evt. fondsmidler.
Huset vil fungere som et helt nyt aldersintegreret børne- og aktivitetshus i Terndrup, med plads til
16 vuggestuebørn og 24 børnehavebørn. Med særlig fokus på natur og udsatte børn (ADHD og
”høj intelligens”). I den forbindelse ønsker vi at afprøve effekten af forskellige nye
pædagogiske metoder og tilgange ift. disse børn – se mere herom senere.
Ud over at fungere som børneinstitution, vil både huset og udearealet være åbent for en række
andre aktiviteter og målgrupper – både i dag- og aftentimer. Blandt disse kan nævnes: skoler og
institutioner, unge mødre/fædre, mødre af anden etnisk herkomst, ældre, foreninger og
klubber, socialt udsatte.
Foreningen til fremme af naturbevidsthed og bæredygtighed i Terndrup og omegn skal eje hus og
anlæg, som så lejes ud til foreningen/institutionen ”Huset i Skoven”. Begge er non-profit foreninger.
Huset opføres af energi og miljøvenlige materialer, og forventes at blive
på i alt ca. 350 m 2 .
Visionen er endvidere at tilbyde et aktivt udeliv, på den 12.500 m 2 store
grund bliver der god plads til et lille dyrehold, en køkkenhave,
bålområde, et naturaktivitetshus samt et lege- og aktivitetsområde.
Også disse faciliteter vil kunne anvendes af andre brugergrupper i
lokalsamfundet. Det er primært til denne del at der hjemsøges
fondsmidler.
På næste side viser en grafisk illustration af projektets interessenter, finansieringsplan samt
fokusområder, brugergrupper m.v.
3

Realkredit
og Merkur
Bank
Lån til køb af grund
samt opførelse og
indretning af hoved
-bygning.
Lån
Faciliteter:
- Børne og aktivitetshus på
ca. 320 m 2 i energi– og miljøvenlige
materialer.
- 12.500 m2 uderum, som
indrettes til aktivt udeliv og
formidling—herunder:
- Naturaktiv itetshus
- Formidlingskasser
- Dyrehold og stald
- Amfi-teater
- Huler og hytter
- Naturlegeplads
- Køkkenhave
- Bålaktiv iteter
Projekt ”Huset i skoven”
Ydelse
Udlejer
faciliteter
Private
lån
Lån
Foreningen til fremme
af naturbevidsthed
og bæredygtighed i
Terndrup og omegn.
(Momspligtig)
Huset i skoven
(Momsfritaget)
4
Fonds–
midler
Tilskud
Husle je m.v.
Fokus på:
- Natur
- Bæredygtighed
- Sundhed og ernæring
- Åbenhed og rummelighed
- Socialt udsatte børn
- Andre minoriteter
- Netværksdannelse
Foreningens formål:
• Udvikle rammer til et aktivt
børne– og voksenliv med
udgangspunkt i naturen.
• For institutioner, foreninger
og andre brugergrupper
• Lave et inspirerende samlingssted
for områdets beboere,
med særlig fokus på
minoritetsgrupper og socialt
udsatte.
• Inspirere til natur– og miljø
-bevidsthed.
Mål– og brugergrupper:
- Aldersintegreret institution
- 16 vuggestuebørn
- 24 børnehavebørn
- Fokus på børn med ADHD
og ”overintelligens”
- Privat legestue
- Unge mødre/fædre
- Ældre
- Socialt udsatte
- Forældre af anden etnisk
herkomst.
- Andre skoler & institutioner
- Dagplejemødre

3. Baggrunden for projektet
”Huset i skoven” har siden juni 2004 eksisteret som en puljeordning til 10 børn i Terndrup i en
privat bolig. Vi er i dag en lille privatinstitution i rivende udvikling med plads til 15 børn i alderen 0-6
år. Vi er pt. i midlertidige lokaler i den lokale idrætsforeningens hus. Vi er nu nået dertil, hvor
lokalernes beliggenhed bevirker, at vi ikke kan tage flere børn ind på grund af lokalplanen for
området, på trods af interesse fra borgerne i Rebild kommune og omkringliggende kommuner.
Derfor opføres en ny institution – Huset i Skoven – som finansieres via realkredit-, bank- og
privatlån.
Huset i skoven vil være med til at styrke fællesskab og identiteten i lokalområdet, samt forbedre
kvalitet og variation i serviceudbud. Vi ser det ikke som en direkte konkurrent til kommunale
pasningstilbud, men derimod som et godt supplement. Huset i Skoven er en del af pladsgarantien,
hvilket vil sige at kommunen har ret til at bruge evt. frie pladser i institutionen. Hertil kommer, at
kun 25% af de indskrevne børn kommer fra Terndrup og omegn. Godt 32% kommer fra helt andre
kommuner ! Forældre vælger med andre ord at køre efter Huset i skoven. Som det vil fremgå af
nedenstående er såvel anvendt pædagogik, som værdigrundlag og fokusområder, væsentlig
anderledes end i en almindelig kommunal institution.
Dette underbygges da også af, at vi p.t. har 5 børn fra andre kommuner, og flere på venteliste.
Desuden vil der ved gennemførelse af dette projekt bliver skabt nye arbejdspladser i byen, inden
for flere fagområder. Der vil blive brug for mere pædagogisk personale, køkkenbemanding,
rengøring, vedligeholdelse mv. samt plads til de mere skæve eksistenser der har behov for en vis
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Vores vision er at Huset i Skoven skal være et attraktivt sted for både børn, ældre og familier, og
det vil således være med til at gøre Terndrup-området attraktivt. Vi forventer således at kunne
tiltrække nye borgere til området – ikke mindst børnefamilier der deler vores værdi ift. Leg og
læring, miljø og bæredygtighed.
4. Pædagogik: Fokus på udsatte børn - og voksne
Der er i dagens Danmark mange grunde til at børn er eller bliver socialt udsatte, det være sig
Social arv/status, etnisk oprindelse, religiøs overbevisning, fysiske - eller psykiske handicaps, høj
intelligens, familiestruktur og opdragelsesmetoder m.m. Det er vores opfattelse at eksisterende
tiltag overfor de socialt udsatte ikke bør stå alene, men at den bør understøttes af tiltag der
fremmer forståelsen og accepten fra de andre børn og voksne. Således at de kan hjælpe med at
fastholde de socialt udsatte i en social sammenhæng, frem for, bevidst eller ubevidst, at støde dem
fra sig.
Institutionen har p.t. børn med både ADHD og ”særlige forudsætninger” (=høj intelligens)
Som bilag 2 vedlægges uddybende beskrivelse af pædagogisk tilgang til disse sygdomme.
Det er vores overbevisning, at der er nogle forudsætninger for at indsatsen overfor udsatte børn
lykkes:
1. Forældredialog
2. Tidlig indsats
3. Fysiske rammer
4. Matching
5. Erfaringsopsamling
6. Formidling
5

Ad 1) Forældredialog
Dialogen med forældrene omkring barnet og dets særlige behov er basal og samarbejdet mellem
institution og hjem skal prioriteres højt. Det er essentielt at skabe en positiv og åben dialog med
forældrene om barnets særlige forudsætninger og behov og omkring fordele og ulemper ved en
given problematik/diagnose.
Personalegruppen er sammensat så der både er voksne med ADHD og høj intelligens, som selv
har gennemlevet de problematikker der knytter sig til at leve med disse diagnoser i dagens
Danmark, og ansatte uden diagnose. Vi ser det som er fordel at en del af personalegruppen har en
indgående viden om børnenes vilkår. Vi tror på at det gør en forskel at blive mødt af lige mænd ud
fra filosofien ”it takes one to know one”. Når forældrene ved at de ansatte har prøvet det på egen
krop åbner det op for en dialog om hvordan vi i fællesskab laver strategier der skaber grobund for
en positiv udvikling hos barnet.
Ad 2) Tidlig indsats
For at kunne lave en tidlig indsats kræver det 2 ting, en identifikation af det udsatte barn og en
opfølgende handling. I 0-6 års alderen lærer barnet mange af de sociale spilleregler, der er
grundlaget for samvær med andre mennesker. Derfor er det vigtigt at observere barnet i denne
periode for at finde ud af om der er behov for særlig støtte. Det er vores opfattelse at der på dette
punkt er brug for handling både i forhold til udsatte og normale børn. Alle undersøgelser (NOTE)
peger i retning af at udeliv i almindelighed og samvær med dyr i særdeleshed har en positiv effekt
på de sociale egenskaber. Derfor lægger vi vægt på at være ude hver dag, og have et dyrehold
som børnene er med til at passe og pleje. Gennem pasningen af dyrene lærer børnene at tage
ansvar og yde omsorg, samtidig lærer de at aflæse og respondere på dyrenes kropssprog, hvilket
udvikler deres sociale egenskaber.
Det er almindelig kendt at motoriske vanskeligheder giver indlæringsproblemer. Omkring 6 års
alderen skal barnet gerne have automatiseret sit bevægeapparat, så der frigøres energi til kognitiv
læring. Børn med motoriske vanskeligheder er nemme at opdage og en tidlig indsats er vigtig for at
forebygge indlæringsproblemer på længere sigt. Uden den tidlige indsats risikerer barnet at få lavt
selvværd som kan resultere i social udstødelse. Det er desværre vores oplevelse at den
udviklingsstøttende hjælp ikke altid sættes ind tidligt nok, hvorfor barnets problemer eskalerer.
Ad 3) Fysiske rammer er et vigtigt redskab for at visionerne kan blive virkelighed og de er tænkt til
bl.a. at kunne håndtere følgende:
De indendørs rammer
• Minimering af støj. Lyd og støjniveauet i institutionen påvirker både børn og voksne, men
børn med ADHD og andre diagnoser er mere sensitive og har en lavere frustrationstærskel
end gennemsnittet og kan derfor have voldsomme reaktioner på larm og uro.
• ”Pauserum”, hvor et eller nogle få børn kan trække sig tilbage og finde ro. Pauserummet
kunne være et rum med musik og hængekøjer, et puderum med en stor boksebold, et
maleværksted, et musikrum et træværksted eller lignende. Børnenes behov er meget
forskellige og rummenes indretning skal kunne forandres over tid så de imødekommer
disse behov. Ved at vi får flere af pauserum og at det er legalt for alle at bruge dem, bliver
det enkelte barn ikke udstillet ved at sidde der.
De udendørs rammer:
• Et stort kuperet område med masser af muligheder for fysisk udfoldelse. Fysisk udfoldelse
er en af de måder børn kan få afløb for frustrationer. Desuden er det godt for motorikken.
• Et bredt spektrum af forskellige legeredskaber opfordrer til fysisk udfoldelse og udvikler
motorikken.
• Mange afgrænsede områder, hvor børnene får ro til at fordybe sig i leg og/eller natur
• En dyrehave hvor børnene og gæsterne kan drage omsorg for andre levende væsener.
6

• En køkkenhave hvor omsorgen er rettet mod planterne og hvor anstrengelserne bærer
synlig frugt.
• Et natur-aktivitetshus og amfiteater hvor formidling kan forgå udendørs, bl.a. af gæstende
skoler institutioner eller andre arrangementer.
Ad 4) Matching
Vi ved af erfaring at kemien mellem barn og voksen er afgørende for barnets udvikling. Derfor
bliver barnet tilknyttet en ”primær” voksen fra begyndelsen men viser det sig undervejs at barnet
søger en anden voksen vil vi til enhver tid respektere barnets ønsker og understøtte de positive
relationer der opstår mellem barnet og den voksne. Når barnet bliver mødt, forstået og anerkendt
af en betydningsfuld voksen skabes det optimale rum for udvikling. Gennem den tætte relation får
barnet hjælp til at arbejde med selv det svære stof.
Ad 5) Erfaringsopsamling
Vi ønsker at udvikle vores hus og vores pædagogik og vi vil gerne dele vores erfaringer med
andre. Gennem dokumentation og offentligt tilgængelige evalueringer synliggør og formidler vi
vores daglige praksis til andre. Dette indebærer både de større organiserede projekter og planlagte
aktiviteter og de daglige rutiner og spontane ting, der opstår i nuet, fordi de udgør en vigtig del af
hverdagen i Huset i skoven.
Vi bruger dokumentation og formidling til at vise, hvad der sker i dagligdagen. Vi bruger primært
iagttagelser, fortællinger, fotos og video. Dette foregår i dagligdagen ved små opslag, børnenes
værker og vores whiteboard/opslagstavle mv. Den henvender sig primært til børn, forældre,
kolleger og andre, der kommer i Huset i skoven.
Dokumentation handler ikke alene om formidling, den skal også give mulighed for undersøgelse og
refleksion. Vi har som fast punkt på det månedlige personalemøde fælles refleksioner, hvor vi har
mulighed for at diskutere vores praksis. Vi kan gennem diskussion sætte fokus på, hvordan det går
og hvad der kunne være muligt at videreudvikle for dermed at optimere børnenes muligheder for
læring. Dette giver os mulighed for at udveksle erfaringer, og på den måde nå frem til fælles
indsatser og mål. Vi har gode erfaringer med sammen at tage på kursus, foredrag mv., da det er
en givende metode til at få et fælles udgangspunkt for at samarbejde om at udvikle vores praksis,
samt understøtte personlig udvikling og ligeværd i personalegruppen.
Ad 6) Formidling
De erfaringer og den viden vi har og får vil vi gerne udbrede så andre kan drage nytte af dem,
ligesom andre kan have erfaringer vi kan bruge. Derfor vil vi – eller personer udefra holde foredrag,
temaaftner eller lign. med fokus på børn.
I en nylig undersøgelse fremgik det at Nordjylland er det sted i Danmark hvor flest synes at en
lussing er et godt opdragelsesmiddel. Det er vi ikke stolte af. Selv om medier, politikere m.v. gør en
stor indsats for at ændre den enkelte danskers holdning til fysisk afstraffelse, er der en del
personer der ikke kan nås ad den vej, ligesom der er nogen der bliver drevet derud, eksempelvis
p.g.a. et uopdaget psykisk handicap (ADHD, Asperger m.v.), overintelligens eller pres på familien
(både indefra og udefra). Det er vores opfattelse at specifik, individuel og ligeværdig dialog om
langsigtede virkninger og evt. særlige behov kan påvirke nogen til forholde sig kritisk til den fysiske
afstraffelse som tidligere var almindeligt anerkendt i Danmark.
Målgruppen vil variere mellem forældre/bedsteforældre og fagpersoner. Daginstitutionernes Lands-
Organisation (DLO) har endvidere karakteriseret vores projekt som ”oplagt ekskursionsmål” og
vi håber af den vej at kunne få og give nye input.
7

5. Andre brugergrupper
Andre institutioner og skoler:
Vi har løbende dialog med skoler, institutioner, dagplejere m.m. i Terndrup og de omkringliggende
byer. Vi oplever meget positive tilbagemeldinger på vores projekt og de muligheder det også giver
dem. En del af dem har allerede afgivet skriftlige tilkendegivelser af at ville benytte sig af de
muligheder og faciliteter, som projektet byder på.
Tilkendegivelser givet på skrift:
Terndrup Skole Skolen og SFO vil benytte området i det omfang det er relevant for
undervisningen. Skolen finder specielt muligheden for at fordybe sig i
naturen interessant.
Guldbæk friskole Vil benytte området som udflugtsmål.
Gl. Skørping dagpleje (privat) Vil benytte området og fremhæver naturlegepladsen.
Legestuen i Terndrup Vil benytte området. Specielt dyr og legeplads fremhæves. Desuden vil
Legestuen låne et lokale i huset.
Vuggestuen Bifrost, Aarestrup Vil benytte området. Fremhæver at der ikke er mange steder i kommunen
der reelt giver muligheder for aldersgruppen 0-3 år.
Terndrup Spejdere (DDS) Vil benytte området. De vurderer samtidig at specielt deres minier og
microer vil have gavn af området.
Herudover oplever vi en stigende efterspørgsel fra forældre som vælger at have deres børn
hjemme de første år af deres liv, og som mærker at barnet savner kontakt til jævnaldrende. Med
den åbne stil vi tiltænker, vil de have mulighed for at benytte området, også når institutionen er
åben, og dermed vil deres barn kunne møde jævnaldrene.
Lokale borgere og foreninger:
Ud over et unikt pasningstilbud for 0-6 årige, vil aktivitetshuset kunne anvendes af en lang række
brugergrupper i lokalsamfundet, og således styrke fællesskabet i området. Desuden vil Huset i
Skoven være med til at højne kvaliteten, og skabe større variation i serviceudbuddene. Samlet set
vil dette gøre Terndrup området mere attraktivt, og forhåbentlig både fastholde nuværende
beboere, og tiltrække nye, måske særligt børnefamilier.
Unge mødre/fædre af anden etnisk herkomst:
Vi er ikke i den tættest befolkede del af Danmark, og det er vores opfattelse at mange unge mødre
af anden etnisk herkomst står meget alene med deres barn/børn. Vi vil gerne være det sted de kan
komme med deres børn, så de og deres børn får en anden social dimension. Samtidig vil det være
en stor mulighed for at vi kan lære hvordan familieliv/opdragelsen er i deres familie og de kan lære
hvordan familieliv/opdragelse typisk er i en dansk familie. Vi tror at dette vil give både børn og
voksne en større indbyrdes forståelse for hinanden, og at der vil blive dannet venskaber og
netværk på tværs af etnisk oprindelse og religion.
Ældre:
Vi har bl.a. positiv dialog med den lokale Pensionistforening, som er meget positive overfor
projektet. Vi ser også muligheder i et samarbejde mellem de helt små og de ældre borgere i
kommunen, til stor gavn for begge parter.
Ældre har mange erfaringer der kan videregives til børn. De har ofte mere tid og ro, og har måske
erfaringer med specifikke problemer som barnet oplever fra deres egen barndom.
8

6. Projektets øvrige indhold
Det omfattende pædagogiske og værdibaserede projekt skal have nogle fysiske rammer:
Nr. Hovedelementer Budget Finansiering
1 Pædagogisk årsværk til udsatte børn 300.000 Fondsmidler
2 Mérpris lavenergihus 400.000 Fondsmidler
3 Energi- og miljøvenlige forsøg og anlæg 300.000 Fondsmidler
4 Inventar og indretning 320.000 Lån & Fondsmidler
5 Natur-aktivitetshus, inkl. formidlingsudstyr 160.000 Fondsmidler
6 Stort udendørs lege- og aktivitetsområde 372.000 Fondsmidler
7 Dyrehave og staldbygning 192.000 Fondsmidler
8 Køkkenhave 67.000 Fondsmidler
9 Formidling 40.000 Fondsmidler
10 Revision 12.000 Fondsmidler
Total 2.163.000
Alle priser er excl. moms.
Der er fra lokale side ydet tilsagn om 2.700 frivillige arbejdstimer, svarende til kr. 270.000.
Specificeret budget og finansieringsplan vedlægges som bilag 1.
1) Opførelse af hus
Vi vil bygge huset fra bunden som et bæredygtigt bygningsværk, hvor vedvarende energi fra
uudtømmelige energiressourcer som sol og jordvarme indgår. Vi vil gerne vise børn, forældre og
omverdenen, hvilke muligheder der findes for at værne om vores miljø og ressourcer.
Huset skal være miljømæssigt korrekt, samtidig med at levetiden på huset skal være lang. Som
udgangspunkt anvendes materialer fra naturen. I dette tilfælde træ fra Skandinavien, hvor der er
fredskovspligt, hvilket vil sige at ejeren af skoven er forpligtet til at genplante. Yderbeklædningen er
på vores bygning Celloctræ.
Huset opføres med så lille et ydermursareal som muligt. Dette giver en minimal flade, som kan
påvirkes af vinden og dermed nedkøles. Det er vigtigt for at spare på ressourcerne samt holde de
faste udgifter lavest mulige. Af andre energi- og ressourcebesparende tiltag kan nævnes:
Område Kommentarer
EL / solceller I forhold til forbrug af el er der lagt stor vægt på at reducere forbruget, blandt andet
ved at etablere computersystemer, der minimerer forbruget (styring af lys mv.)
Der ønskes at udnytte energien i solstrålerne. Solenergien kan omdannes til el i et
sol-el anlæg koblet sammen med el-nettet, og man kan lagre energien fra en god
solskinsdag til nætter og skyggedage.
Se evt. mere på: http://www.altomsolceller.dk/ALTOMSOLCELLER_5400.html
9

Jordvarme Der installeres jordvarmeanlæg, som udnytter varmeenergien i jorden til både
boligopvarmning og varmt brugsvand.
Vand Vandforbruget i huset minimeres ved valg af vandhaner med fotoceller og
vandsparefunktion, så der ikke bruges vand, med mindre der er hænder, der skal
vaskes. Desuden er vi bevidste i forhold til valg af maskiner mv.
Til køkkenhaven vil vi naturligt opsamle regnvand til at vande vores højbede mv., så
der spares på vandresursen.
CO2 neutralt Huset opføres som lavenergihus for at minimere husets ressourceforsyning. Den
øgede isolering i huset er en vigtig brik i vores bestræbelser på at gøre området
CO2-neutralt, incl. de forskellige brugeres transport til og fra stedet.
2) Inventar og indretning
Alle lofter er åbne til kip. Dette er med til at gøre akustikken i huset fænomenal. 2/3 af alle fladerne
er desuden lavet i bløde materialer, der gør at genklangen i huset mindskes optimalt.
I vores nye hus vil der være et godt indeklima med en naturlig ventilation. Kanaler under bygningen
forbindes med et ”bistade” udvendig, som indeholder et filter imod støv og insekter. Et indvendigt
”bistade” er forsynet med en varmespiral, som opvarmer den luft, der suges ind på grund af
rummets naturlige cirkulation og det moderate undertryk, der altid vil være inden døre, i forhold til
blæsten ude. Om sommeren sørger den opstigende varme for, at frisk luft suges ind – varmen
slippes ud gennem ventiler eller vinduer i loftet. Om vinteren opvarmes den indsugede luft igennem
varmespiralen i det indre ”bistade”. Denne form for luftcirkulation er naturlig, og er dermed
energibesparende.
Huset indrettes i øvrigt med en stor fælles garderobe med adgang til handicap toilet, herefter
kommer man ind i et stort lyst og åbent fællesrum med anrettekøkken. Køkkenet til fremstilling af
mad til børn/brugere er forbeholdt køkkenuddannet personale og er lukket af i forhold til
fællesrummet. Der er desuden en del mindre aktivitetsrum som træværksted, kreativværksted,
motorikrum, musik og mødelokaler. Disse kan udlånes efter ønsker og behov.
3) Natur-aktivitetshus
Formålet med et naturaktivitetshus er at give børnene i huset, (og andre) mulighed for oplevelser i
og med naturen, som senere i livet vil danne grundlag for deres natursyn, og måden de forholder
sig til naturen på. Vi vil skabe en ramme for førstehåndsoplevelser i og med naturen.
Vi ser Natur-aktivitetshuset og uderummet som et inspirerende område, der naturligt forandrer sig i
årets løb. Dette giver børn og voksne mulighed for at opleve sammenhænge i naturen (vi sår, vi
gøder, vi høster, vi forarbejde, vi spiser) og få en forståelse for økosystemer. Vi vil i den
forbindelse lave et hus med udstyr og grej til naturaktiviteter:
• Undersøgelser af smådyr
• Komposteringsforsøg
• Mad over bål
• Forarbejdning af afgrøder
• Aktiviteter ved vandløb
• Kreative processer med naturmaterialer
• Snitteværksted
Vi forestiller os, at opbygge en idébank i form af en mappe, hvor hver aktivitet, vi selv har afprøvet,
indsættes. Vi vil udarbejde nogle aktivitetsark, som skal indeholde en beskrivelse af aktivitetens
formål og hvilke remedier, der skal bruges, om der evt. skal indkøbes materialer inden opstart,
samt hvor lang tid aktiviteten forløber over. Denne mappe vil blive udbygget år for år, således at
10

mange kan nyde godt af vores erfaringer og planlægning. Folk udefra vil således kunne komme på
besøg og låne udstyr mv. til en given aktivitet.
4) Stort udendørs lege- og aktivitetsområde
Vi ønsker at skabe et godt sted at være for børn og voksne i vores eget hus, men vi ønsker også at
invitere offentligheden ind, så de kan bruge vores uderum, få indblik i den måde vi driver institution
på og nyde godt af vores erfaringer med børn og natur.
Natur-aktivitetshuset skal indeholde forskelligt undersøgelsesudstyr; netruser og bestemmelsesduge,
plantepresse mm. Hertil kommer snittekasse, opslagsbøger (gads naturserie) 2
arbejdsborde i eg og robinie, 2 arbejdsborde med indlagte illustrationer og beskrivelser til
undersøgelse, 8 løse bænke hertil, køkkenbord med håndvask. Desuden bålpander, popcorngryder
og svinggrill.
Vores bålområde skal være i forbindelse med naturaktivitetshuset.
Vi vil have en stor bålplads, hvor der er plads til, at en gruppe laver
bålmad, og mulighed for spisning ved udendørs borde. Der skal
laves et udendørs køkkenbord, hvor børn og voksne sammen kan
kreere kulinariske retter over bål, i syde grube o.lign.
Der skal være plads til at sidde og snitte pinde, skulpturer og små
perler mv., og vi vil prioritere udstyr af god kvalitet. Der skal
selvfølgelig være huggeplads og brændeskjul i bålområdet.
Fremtidsvisionen kunne være at få lavet et shelter og et
muldtoilet, således at der ville være mulighed for overnatning
og længerevarende aktiviteter for mindre grupper.
Der laves også et amfi-teater.
Legeområde for de små:
I området etableres desuden et legeområde målrettet de 0-6 årige, som er husets primære
brugere. Legeområdet inddeles i små legeområder med plads til børnenes rollelege og forskellige
personligheder. Mellem de enkelte aktiviteter vil der være forskellige typer afskærmning, så som
jordvolde, buske, træer og hegn mm. I legeområdet skal der være plads til en fuglerede-gynge,
som stimulerer børnenes vestibulære sans og giver mulighed for venskabs-gynge- ture. Der skal
være rutschebaner både for de små børn og for de store, der har brug for sug i maven. Der skal
være små legehuse og pilehytter og en stor overdækket sandkasse. Der skal være en lille bilbane,
hvor der kan løbes og cykles.
Hele legeområdet skal være overskueligt men spændende og fyldt med
gemmesteder, hvor der er plads til at være i fred og lade fantasien råde. På
legepladsen skal der være både frugttræer og bærbuske, som børnene frit
kan inddrage i deres leg
Lege- og aktivitetsområdet opføres med særlig fokus på sikkerhed, og
således at det overholder normerne i DS/EN 1176 og 1177
5) Dyrehave
Vi har valgt at have et lille dyrehold, og det er vores mål at lære børn og andre brugere respekt for
dyrene, og give dem del i opgaven med at passe og pleje dyrene. Gennem denne aktivitet lærer
11

ørnene at drage omsorg for andre levende væsner, og får mulighed for at indgå i forpligtende
relationer, hvor deres indsats gør en forskel.
Vi synes, at der i forbindelse med et dyrehold opstår mange gode situationer, hvor vi kan snakke
med børnene om store emner som fødsel, død, sygdom, jalousi og meget mere. Børn
sammenligner dyrenes verden med deres egen, og finder ligheder og forskelle. Der er god
mulighed for at udvikle børnenes sprog og sproglige forståelse ved at indgå i denne dialog med
dem. Aktiviteterne med dyrene er også gode, fordi børnenes indsats har en praktisk betydning, og
børnene oplever at have værdi, når de hjælper med at hente æg, plukke grønt og lignende.
Ottekantet staldbygning, med dyrefolde.
Staldbygningen udføres i robinie og douglas,
som billede, dog med tag i tagpap schingels.
Gulv støbes i beton, på underlag af skærver.
Bygningen er ottekantet med diameter på 6 m.
Stalden indrettes med båse/ stier til marsvin, geder og grise. Til høns og parakitter lukkes der til loft
med galvaniseret hønsetråd og der laves en overdækket voliere udenfor jf. skitse.
Desuden laves løbegårde til de forskellige dyr.
Der indlægges vand, med isoleret aftapningshane i huset.
6) Køkkenhave
Vi har valgt at anlægge en meget stor køkkenhave, som holdes af børn, personale, forældre og
andre interesserede brugere. Den indgår i vores produktion af økologiske råvarer til madlavning. Vi
bruger køkkenhaven, med bærbuske, grøntsager, frugter mm., som afsæt for aktiviteter med
børnene. Dette hænger nøje sammen med vores kostpolitik, hvor vi lægger særlig vægt på at
børnene bliver tilbudt sund, varieret og næringsrig kost ved alle måltider.
Vi er bevidste om, at barnets kost i de første år har stor betydning for både kostvaner og generel
sundhed senere i livet, og at børn har behov for et koncentreret indhold af energi og næringsstoffer
i deres mad, for at få dækket de krav et aktivt liv og en voksende krop stiller.
Hos os skal børn og andre interesserede have mulighed for at følge madvarerne og involvere sig i
hele processen fra jord til bord. Vi mener, at det er vigtigt for børnene at få et forhold til, hvor
maden kommer fra, og hvad der sker med den, før den ender på bordet og i maverne. Børnene
kan være med hele vejen og hjælpe med at plante, luge og høste og med at tilberede blandt andet
saft og marmelade, der serveres nu og da. Vi bager desuden selv vores brød og laver en del af
vores pålæg fra bunden.
12

7. Hvordan skal projektet formidles
Vi vil gerne fortælle andre om hvordan vi har bygget vores drøm op, så de kan nyde godt af de
erfaringer vi har gjort os.
Vi vil på vores hjemmeside løbende give borgerne informationer om hvor vi er i processen og
hvilke midler vi har fået tildelt. Der vil ligeledes blive oprettet en støtte/sponser liste hvorpå alle, der
har ydet bidrag og hjulpet os i processen, vil blive beskrevet.
Projektet nyder generelt en betydelig mediebevågenhed. Alle de 3 lokalblade i området såvel som
Nordjyske Stiftstidende har skrevet om projektet af flere omgange og der er planer om at invitere
TV2 Nordjylland. Borgmesteren har besøgt os et par gange i forbindelse med udvidelse,
indvielse og grønt flag. Vi planlægger at opstille info standere om projektet ved grunden snarest,
samt holde endnu et offentligt informationsmøde for borgerne.
Det er dermed vores overbevisning at projektet vil gøre Terndrup området mere attraktivt, og
således være med til både at fastholde eksisterende beboere i området, såvel som på sigt at
tiltrække nye beboere.
Forældrene til børnene i Huset i Skoven fortæller om os i deres bekendtskabskredse og sender
desuden de yngre søskende til os. Dette udvider til stadighed kredsen af tilfredse forældre omkring
Huset i Skoven.
Huset i Skoven har desuden en hjemmeside: www.husetiskoven.dk som fortæller vores historie i
tekst og billeder og hvor interesserede kan blive klogere på vores livssyn og værdigrundlag.
8. Eventuelle yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås hos Ninna Steen (ninnapeter@mail.dk – mobil: 6062 9505)
13

Bilag 1 – Budget og Finansieringsplan
Inkl. moms Excl. moms
1) Pædagogisk årsværk til arbejde med udsatte børn 300.000 300.000
2) Merpris lavenergihus 500.000 400.000
3) Bæredygtige anlæg og installationer
Jordvarmeanlæg 125.000 100.000
Solceller 250.000 200.000
375.000 300.000
4) Inventar og indretning
Inventar 250.000 200.000
Special indretning/udstyr 150.000 120.000
400.000 320.000
5) Natur‐aktivitetshus, inkl. formidlingsudstyr
Aktivitets‐ og formidlingshus 140.000 112.000
Formidlingsudstyr 60.000 48.000
200.000 160.000
6) Stort udendørs lege‐ og aktivitetsområde
Amfiteater 48.000 38.400
Fugleredegynge 27.750 22.200
Legeborg 99.900 79.920
Afretning af terræn 46.515 37.212
Vandleg og mudderkøkken 62.750 50.200
Overdækket sandkasse 59.400 47.520
Huler og hytter 33.900 27.120
Rydning og beplantning 30.000 24.000
Hegn mod vej 33.500 26.800
Faldsand 23.285 18.628
465.000 372.000
7) Dyrehave og staldbygning
Stor otte‐kantet staldbygning m. voliere 194.000 155.200
Hegn 10.000 8.000
Nye geder 3.240 2.592
Voliere + indhegning 21.600 17.280
Nye dyr 10.800 8.640
239.640 191.712
8) Køkkenhave
Frugttræer 3.240 2.592
Andre træer 1.080 864
Nøddetræer 1.620 1.296
Bærbuske 270 216
Jordbær mm 25.920 20.736
Træflis 3.240 2.592
Havetraktor 27.000 21.600
Andre træer og buske 21.600 17.280
83.970 67.176
9) Formidling 50.000 40.000
10) Revision 15.000 12.000
Total 2.628.610 2.162.888
Ansøgte tilskud og finansiering:
LAG Himmerland 300.000
Egmont Fonden 600.000
Friluftsrådet 382.000
Nordea Fonden 560.000
Brøndum Sparekasse 50.000
Egenfinansiering ‐ 2.700 frivillige timer 270.000
Ansøgte tilskud i alt 2.162.000
14