Må Jeg ByDe Dig et kirSeBær: risalamande lyder fransk og betyder da også ”ris med mandel.” Men i virkeligheden er der tale om en dansk opfindelse fra omkring år 1900. 2. december 3. decemeber De er kørt uden os! De havde set bussen trille ud på vejen og dreje nede ved det skarpe sving. alle de andre spejdere var på vej hjem og sad sikkert og guffede vingummier i den lune bus, mens de sang glade fællessange fra spejdersangbogen. Han smed sin rygsæk og satte sig med et hjælpeløst bump ned i sneen. - De opdager lige om lidt, at vi mangler, og så kommer de tilbage efter os! Julies stemme var optimistisk, men formildede ikke Bertram. - Det var også bare fordi du absolut skulle løbe efter den dumme spidsmus! hvæsede Bertram, mens Julie skulede surt til ham. Det kan godt være, at det bare var musespor, de havde set i sneen, men det hun havde set i buskadset var noget andet. - Hvorfor ringer vi ikke bare til dem? Så kommer de tilbage og henter os. Han lyste op og trak noget op af tasken. - Se lige denne skat her, triumferede han over for Julie: Den har FM radio, 1,8 tommer LCD colour display, Bluetooth, understøtter USB og Googlemap og så vejer den kun 35 gram! - Jeg forstår ikke, hvad du ævler om, svarede Julie. Kan den ringe? Bertram var altid ham der havde udstyret i orden. altid det smarteste spejdergrej og nyeste teknik. Hans rygsæk var stopfuld, men indeholdt altid det, man lige stod og manglede. Julie derimod var ikke så god til at få tingene med, og var flere gange kommet af sted uden hverken sovepose eller tandbørste. Han indtastede spejderleder Jørgens telefonnummer og satte telefonen til øret. Efter nogle sekunder lod han mobilen falde ned i lommen. - Næh. Der er ikke noget mobilsignal. Bertram hev så et stort kort op af tasken. Så må vi selv finde hjem, mumlede han. - Her er vi. Bertram pegede på en lysegrøn plet på kortet. - Og her skal vi hen. En rød plet på kortet viste den nærmeste by. - Nej. Er det ikke der, vi skal hen? Julie pegede vredt på Danmark på kortet, et godt stykke til venstre. - Har du tænkt dig at gå til Danmark? Der er måske 600 kilometer hjem. Om du så kan gå 20 kilometer hike om dagen, vil vi først være hjemme til januar. Næh vi er nødt til at finde en by, så vi kan finde en telefon og få ringet hjem. Der er højst et par kilometer. Jeg skal nok vise vej. Juleleg – I skoven eller haven kan man om efteråret og et godt stykke ind i vinteren finde en masse flotte blade, der er faldet af træerne. prøv at samle en stor bunke blade. Sæt en kogle fast for enden af ståltråden. Sæt blade på ståltråden indtil hele stykket er fyldt med de flotte blade. afslut evt. med endnu en kogle, kastanjeskal eller lignende. Du kan også male den med sølv eller guld-spray for at gøre den endnu flottere. Fastgør en snor i toppen og hæng bladkoglen op. JoMfru Maria på tv: i italien fejrer man mange steder julen ved at tage til midnatsmesse i kirken. Mange vælger også at se det direkte i tv optaget fra peterskirken i rom. Bertram, vi har gået i over tre timer. Jeg tror du har set fejl på kortet? Bertram skævede vredt til hende. Selvfølgelig havde han ikke ser fejl på kortet. Han havde jo taget både stifindermærke, orienteringsmærket og vildmarksmærket. Hvad vidste Julie i øvrigt om det – hun havde kun sådan nogen skøre mærker hun selv havde lavet ud af gammelt stof og garn, fordi hun aldrig fulgte med til instruktionerne, når de var til spejder. Men de havde faktisk gået langt. Han hev derfor et instrument op af rygsækken - Se denne lille datamat her. Den er ufejlbarlig. En håndholdt GpS, den nyeste nye indenfor sin slags, med touchscreen og navigationshjul og så fungerer den via satellit og altså også her ude i ødemarken, hvor der ikke er noget mobilsignal - Med denne GpS kan jeg hente vores præcise koordinater, og så skal jeg nok fortælle dig, hvordan vi kommer hjem. Bertram begyndte at trykke febrilsk på den trykfølsomme skærm. Julie ventede. Og ventede. Og ventede. til sidst kiggede hun ham over skulderen og så, hvad også Bertram så. En sort skærm. - altså Bertram, jeg kan godt se den er smart sådan en, men den virker nok bedst hvis man har husket batterierne. Hun fik straks ondt af ham, og skyndte sig at sige. - Skal jeg prøve at trylle et par batterier frem med min magiske tørklæde og tryllekartoffel? Du ved jo, at jeg har taget tryllemærket? - Genial ide Julie….altså ikke det med trylleriet. Men man kan selvfølgelig lave sit eget batteri. Se hvad jeg har her… Bertram stod igen med hovedet i sin kæmpe rygsæk. Op trak han to kartofler, en blyant, to søm, noget kobbertråd og en stump ledning. Han stak et søm i hver kartoffel og tråd og ledninger brugte han til at forbinde kartoflerne med sin GpS. - Du må have spist spejderhagl! udbrød Julie. - Men se, det virker, udbrød Bertram. Julie troede ikke sine egne øjne, da hun så hvordan der kom lys i GpS´ens skærm ved hjælp af en kartoffel. - Hurra…det virker. Så skal vi bare finde ud af…..hvordan….vi…..Bertram, slukkede du nu for den igen? Lyset havde varet i nøjagtigt 12 sekunder. Så slukkede det. Hun vidste godt, at hun ikke skulle spørge mere. Det var vist et batteri med kort levetid. <strong>Juleopgave</strong> – Billedlotteri Hvem får først pladen fuld? tegningerne skal råbes op i nummerorden. 2 4 i Grazat 3/09 i KFUM SpEJDErNE KFUM SpEJDErNE i Grazat 3/09 i 5