At være fl ygtning og forblive menneske Shirin-Gol er en stærk kvinde, hvis livsbane totalt domineres af den omskiftelige historie i Afghanistan. I Gud kommer kun til Afghanistan for at græde beretter hun uden sentimentalitet om kampen for at holde sig selv og sin familie i live og bevare værdigheden. Af Peter Tapdrup Andersen Shirin-Gol, hvis navn betyder ”Søde Blomst”, har læst tre en halv rigtige bøger. Det er noget af det første, hun lader dokumentarfilminstruktøren Siba Shakib vide, da de mødes i en af FN’s såkaldte ”gennemgangslejre” for afghanere, der vender tilbage fra Iran. I Gud kommer kun til Afghanistan for at græde fortæller Shirin-Gol hele sin livshistorie, og man kommer til at forstå ikke bare, hvorfor hun kun har læst tre en halv bøger, men også hvorfor hun er lykkelig for at have læst dem. Shirin-Gol er født i en afghansk bjerglandsby og kun en lille pige, da russerne invaderer landet i 1979. Hendes brødre slutter sig til mujahedinerne i bjergene for at forsvare landet, mens hendes søstre lader tørklæderne falde og sminker sig for at ligne prostituerede og på den måde lokke russiske soldater i døden. På flugt Efterhånden som kampen mod den russiske hær tager til, bliver familien imidlertid drevet på flugt. Det er begyndelsen på et liv i landflygtighed med ufrivillige rejser til Pakistan og Iran. Men selv om Shirin-Gols tilværelse gradvist udvikler sig til den permanente undtagelsestilstand, som et liv på flugt er, finder hun også små oaser af lykke i den skæbne, hun formår at gøre til sin. For eksempel da hun går i skole i Kabul og lærer at læse og skrive, men også, da en fremmed mand ved navn Morad henvender sig til hende, fordi hendes bror har tabt til ham i spil og lovet ham sin yndlingssøster til hu- stru som betaling. Morad viser sig heldigvis at være en exceptionelt forstående ægtemand, der støtter hendes ønske om at gå til undervisning – for hendes skyld såvel som for den afghanske nation. Derefter bliver også han tvunget til at drage i krig. Naiviteten som styrke Igennem hele bogen fortæller Shirin-Gol sin historie i et helt enkelt sprog. Som barn er det kun naturligt, hun udtrykker sig med en gennemtrængende naivitet, men stilen ændrer sig ikke mærkbart, som hun bliver ældre. Gradvist bliver det klart, at Shirin-Gols stil ikke er et udtryk for hendes alder, men for hendes mentalitet. Det, der gør hendes historie fængende, er ikke så meget hendes livs omstændigheder, men snarere hendes evne til at bevare sit sindige livsmod gennem ild og vand. Hun lader ikke den konstante flugt blive en virkelighedsflugt – modsat ægtemanden Morad, der en overgang bliver opslugt af opiumstågerne. Hun fortæller tingene, som de er – krystalklart og uden at være til fals for nogen som helst offermentalitet, selv om der ved Gud kunne være rigeligt grund til det. Og trods mange ydmygelser fra både myndighedspersoner, muslimske fundamentalister og forbrydere bevarer hun sin værdighed og integritet – og det vel at mærke i en kulturel sammenhæng, hvor en kvinde ikke nødvendigvis vækker respekt. De undertryktes samhørighed Samtidig skal Shirin-Gols køn vise sig ikke udelukkende at være en byrde, selv om hun på et tidspunkt STEMMER FRA AFGHANISTAN Siden angrebet på World Trade Center 11. september 2001 har den vestlige verden med USA i spidsen haft øjnene rettet mod Afghanistan, hvor Osama bin-Laden angiveligt skjulte sig. Men det forarmede land er med dets talrige folkeslag samtidig en må prostituere sig for at kunne brødføde sin voksende familie. Hvor hun end befinder sig, har kvinderne nemlig en evne til at søge sammen og danne fællesskaber. Her kan de i fred og ro diskutere de emner, der ligger dem på sinde, men som de traditionelt mandsdominerede omgivelser slet ikke mener bør stilles til de- bat. Det være sig så essentielle emner som politik, religion, sex og samliv, som nogle af kvinderne for første gang får chancen for at spørge nærmere ind til. Det er særligt i disse lokale grupper, man mærker et gryende håb om, at vindene blæser i retning af kulturel skatkiste. To nye bøger beretter på hver deres måde om dette fascinerende land. Gud kommer kun til Afghanistan for at græde beskriver landet indefra: Bogen fortæller historien om, hvordan en kvinde gennem et hårdt liv på flugt har bevaret sin styrke og trods alt mere åbenhed og frihed. Netop fordi Shirin-Gol kan løfte sin tunge skæbne uden at give slip på sin menneskelighed, bærer hun samtidigt vidnesbyrd om det lange, seje træk, der skal til for at stabilisere den urolige region. Man kommer til at se hendes på en gang barnligt magiske og politisk desillusionerende hverdag igennem hendes øjne, men på trods af titlen er det ikke en sorgfuld bog – tværtimod. Det er et uimodståeligt livstegn fra en ufatteligt dehumaniseret gråzone, hvor menneskeligheden alligevel viser sit ansigt i et kludetæppe af ustabile stater, religiøse dogmer og politiske fraktioner. Siba Shakibs historie giver ikke haft et rigt liv. Til gengæld kigger Stederne imellem på Afghanistan udefra, nemlig gennem øjnene på en eventyrlysten skotte, der trodser alle advarsler og beslutter sig for at vandre tværs over landet. kun et dokumentarisk stærkt indblik i ét ud af alt for mange levnedsforløb, der er næsten umulige at rumme, når man lever i et skandinavisk velfærdssamfund. Gud kommer kun til Afghanistan for at græde fremmaner også antydende, men uafrysteligt, vejen til et Afghanistan, hvor Gud uden dårlig samvittighed kan smile. Siba Shakib: Gud kommer kun til Afghanistan for at græde (285 sider, 129 kr.) Den første turist i Afghanistan Afghanistan har gennem mange års krig været lukket for omverdenen, men gemmer på en storslået natur og enestående monumenter fra en gammel civilisation. Rory Stewart trodsede alle advarsler og vandrede tværs gennem landet. Den rejse har han skildret i bogen Stederne imellem. Af Anna Nathalie Aïssa ”Sneen faldt meget tæt nu. Vi så glimt af nogle få, sorte klipper, og nogle gange sprang en kam frem af tågen, og over overfladen kunne vi se et sandagtigt fog af sne, der ræsede af sted fanget af sydøstenvinden. Men det meste af tiden gik alt i hvidt.” Sådan beskriver en scene fra bogen Stederne imellem den nådesløse, afghanske vinter, som den unge skotte Rory Stewart stred sig igennem i starten af 2002. Stederne imellem er hans beretning om de 700 km fra Herat i vest til hovedstaden Kabul i øst, som han tilbagelagde til fods. Han kommer til Afghanistan kun få uger efter Taleban-styrets fald. Landet er langt fra stabilt. Det er vinter, og i Afghanistans flere tusind meter høje bjergpas falder sneen i mandshøjde. Der er vilde ulve og et ukendt antal uopmærkede områder med miner. En mand fra den afghanske sikkerhedstjeneste giver Rory besked om, at hans plan er umulig at gennemføre, og at han vil dø, hvis han forsøger. Dagen efter begynder Rory sin vandring. Toiletpapir som statussymbol Gennem de sidste 30 års krig er infrastrukturen og mange historiske bygninger blevet ødelagt, og flere millioner er flygtet fra Afghanistan. Landet har yderligere lidt under voldsomme jordskælv og tørke, og flere nødhjælpsorganisationer betegner de fattigste om- råder som ’hungersnødsbæltet’. Her bliver de mindste ting fra det moderne samfund pludselig værdifulde. Rory rejser et stykke med en ung mand, som hver aften tænder for sin radio, selvom der ikke er noget signal. Alene dens knitren er nok til at skaffe ham anseelse. Ligesom de mænd, der ejer toiletpapir, bærer det synligt som et tegn på deres velstand. Rory opdager efterhånden hvorfor: Alternativet er grus! Der er heller ingen elektricitet, og Rory Stewart har ingen mulighed for at komme i kontakt med sin familie. Hans liv er afhængigt af den fattige og sultne befolknings venlighed, og selvom de næsten intet har, tager de fleste imod ham som en gæst, giver ham mad og hjælper ham videre uden at forvente noget til gengæld. Kalashnikov Ikke alle afghanere er dog lige venligtsindede over for fremmede, og i de områder, hvor Taleban har haft størst opbakning, er briter og amerikanere ikke velsete. For sin egen sikkerheds skyld skjuler Rory sit pas og fortæller, at han er fra Indonesien. Mange mænd bærer rundt på en Kalashnikov, og den lange krig har frataget dem forholdet til værdien af et menneskeliv. Stewart ville næppe være den første, de skød. Flere gange er han heldig at slippe væk. Ikke langt fra Kabul møder Rory en gruppe unge, bevæbnede mænd, som følger efter ham. Han fortæller dem, at han er en indonesisk professor, og efter et længere forhør om islam spørger de, om han ikke vil gå ned og kigge på floden, som løber et lille stykke fra vejen. ”’Nej tak,’ svarede jeg. ’Jeg har travlt ... jeg er nødt til at være i Maidan Shahr inden mørkets frembrud ... jeg er nødt til at fortsætte min vandring.’ De lo alle sammen. ’Hvorfor ler I?’ spurgte jeg. ’Fordi du ville være blevet slå- et ihjel, hvis du var gået derned,’ svarede de.” Rory går videre, så hurtigt han kan, mens han frygter at høre lyden af skud bag sig. Turkisbjerget og den forsvundne by Afghanistan har imidlertid også en helt anden side. En af verdens ældste civilisationer har nemlig haft sæde der. Silkeruten – den tids vigtigste handelsrute mellem Kina og Europa – gik gennem Ghorprovinsen, og kilder fortæller om middelalderens strålende og rige hovedstad, Turkisbjerget. Byen blev ødelagt af Djengis Khans søn i 1200-tallet, og i dag kender man ikke dens præcise placering. Man mener dog, at minareten i Jam kunne være det sidste monument derfra. Da Rory Stewart nærmer sig minareten, ser han en lang række udgravninger og overvejer, om det er lykkedes landsbyboerne at finde den by, som arkæologer hidtil har søgt forgæves. En dreng viser ham deres fund, bl.a. en intakt terrakotta-kande og et sæt elfenbens-skakbrikker, og han fortæller, at de sælger dem i Kabul, for hvad han betegner som en rigtig god pris: to dollars. Rory bemærker, at de graver så voldsomt, at de ødelægger en masse af uvurderlig historisk værdi undervejs. Rory Stewart sætter på denne måde sine oplevelser i et stort perspektiv. Hans vandring fører ham igennem et hårdt og exceptionelt land, og han fortæller om det med en dyb forståelse for Afghanistans kultur og særlige historie. Rory Stewart: Stederne imellem (<strong>Husets</strong> <strong>Forlag</strong>, 334 sider, 249 kr.) “En spændende krimi for den begavede læser” skrev Bo Tao Michaëlis i Politiken om Platons hule. En dødbringende fi losofi Krimi bliver til filosofi i Platons hule, en original roman, der ikke bare afdækker Tegntyderen Herakles’ vej mod opklaringen af nogle gådefulde mord, men stiller spørgsmålstegn ved menneskets måde at handle og tænke på. Af Peter Tapdrup Andersen Da en ung studerende fra Platons akademi findes død under sære omstændigheder, bider Tegntyderen Herakles mærke i noget, der ikke stemmer. Sådan begynder Platons hule i klassisk krimistil, men som handlingen udvikler sig, udvider den sig samtidigt til noget andet og mere end historien om en række mystiske mord i det antikke Athen. Det bliver efterhånden klart, at den logisk fremadskridende opklaring af en forbrydelse er et springbræt for et filosofisk drama: Hvor langt rækker den ufejlbarlige Tegntyders logik i forsøget på at forstå menneskets inderste natur? Er mennesket i det hele taget styret af fornuften, som Platon mener, eller af sanseligheden, som Herakles’ ven Krantor hævder? I løbet af romanen stifter vi bekendtskab med meget forskelligartede miljøer i den græske hovedstad: Vi besøger både Platons akademi og kommer med til en hemmelig kults mystiske ritualer. Den anden tegntyder Herakles er imidlertid ikke bo- gens eneste tegntyder. For Platons hule er i virkeligheden et ældgammelt manuskript, som oversætteren løbende prøver at fortolke og forklare i sine fodnoter. Først opdager han, at manuskriptets billedsprog refererer til et af de græske heltesagn, og senere bliver han endda skæbnesvangert involveret i romanens afsluttende klimaks. Med Platons hule har Somoza begået en velskrevet og stramt komponeret krimi, der ikke kun handler om løsningen af en mordgåde. Ligesom Rosens navn af Umberto Eco og Da Vinci Mysteriet af Dan Brown genskaber den et fascinerende stykke historie, der garanteret vil appellere til de filosofiinteresserede såvel som dem, der elsker en god historie. José Carlos Somoza: Platons hule (<strong>Husets</strong> <strong>Forlag</strong>, 299 sider, 299 kr.)