MORD I DET GAMLE ROM Den amerikanske forfatter Steven Saylor vækker det antikke Rom til live i sin krimiserie, der bygger på historiske mordgåder. Der er foreløbigt udkommet tre bind i serien, som man ikke skal starte på, hvis man ønsker at bevare sin nattesøvn. I denne artikel fortæller Saylor om sit forhold til krimigenren. Af Steven Saylor Hvorfor skrive (eller læse) en kriminalroman? Hvorfor læse (eller skrive) en historisk roman? Og hvorfor skulle en forfatter gøre det meget vanskelige forsøg at forene de to genrer i samme bog? Jeg skriver kriminalromaner, der foregår i det gamle Rom, eller omvendt kan man sige, at jeg skriver historiske romaner om Rom, som tilfældigvis er baseret på virkelige retssager og forbrydelser. Jeg skrev den første bog i serien, fordi det var en bog, jeg længtes efter at læse, men som ingen endnu havde skrevet. Som læser har jeg opdaget den store glæde ved at læse kriminallitteratur – den privilegerede intimitet med detektiven (den verdenstrætte Maigret, den kloge Miss Marple, den excentriske Sherlock Holmes), spændingen og frygten, når Pandoras æske med alle hemmelighederne åbnes, og Forudsætninger for en krig Man siger, at sandheden som regel er en krigs første offer. Det gælder også krigen mod Irak, hvis tvivlsomme motiver med mere Slavoj Zizek foretager en ætsende original analyse af i Irak – den lånte kedel. Af Jon Rostgaard Boiesen, bogens oversætter ”Denne bog handler ikke om Irak, men det gør krigen i Irak heller ikke”, skriver bogens forfatter, Slavoj Zizek, i forordet til Irak – den de frygtelige sandheder afsløres; og den dybe tilfredsstillelse, man oplever, når den gode kriminalroman når sit klimaks. Ikke alene opklares forbrydelsen, læseren føler også, at ordenen genoprettes i et kaotisk univers. Sandheden er en flygtig størrelse i vores dagligdag, men i kriminalromanen får vi altid sandheden leveret. Som læser elskede jeg også den historiske roman. Mary Renault førte mig til det antikke Grækenland. Robert Graves afslørede de romerske kejseres skandaløse hemmeligheder. Gore Vidal præsenterede mig for den sidste hedenske kejser, Julian. Gode, historiske romaner fører os ind i en verden, der på samme tid virker fantastisk og eksotisk og fuldkommen virkelig; vi møder mennesker, hvis kampe og lidenskaber stadig fænger os tusindvis af år efter deres død. Den ideelle bog På universitetet studerede jeg klassisk litteratur og romersk historie. Min første rejse til Italien for at se Rom og Pompeji fik mig til at gløde af begejstring. Jeg rejste hjem til Californien med et brændende ønske om at læse den ideelle bog, en bog, der kunne tilfredsstille alle mine ønsker på én gang – en kriminalroman, der foregik i det gamle Rom! Men på det tidspunkt fandtes en sådan bog ikke. For at mætte min hunger efter kriminalgåder og historie i fiktionsform vendte jeg mig mod den store romerske advokat Ciceros skrifter. Som ung mand var hans første vigtige sag i retten at forsva- Steven Saylor: Romersk blod (paperback 99 kr. / 299 kr.), Nemesis’ arme (299 kr.) og Catilinas gåde (299 kr.). lånte kedel. Hvis man vil have en detaljeret analyse af Saddam Husseins storhed og fald eller af krigens gang og det efterfølgende kaos, må man altså gå andre steder hen. Hvad man derimod får her, er en vild analyse af det ideologiske landskab, der overhovedet gjorde krigen mulig. Ved at give de accepterede sandheder en tur gennem sin psykoanalytiske vridemaskine og ved at insistere på at stille spørgsmålet: ”Hvad nu, hvis det forholdt sig lige omvendt?”, giver Zizek læseren muligheden for at tænke over, hvad Irak-krigen siger om os. Zizek søger i bogen at afdække det ideologiske landskab efter angrebene på Pentagon og World re en borger, Sextus Roscius, der var under anklage for at have begået den værst tænkelige forbrydelse i det gamle Rom, fadermord. (Blev han kendt skyldig, ville det medføre en på én gang bizar og grufuld straf: Fadermordere blev i levende live indsyet i en lædersæk sammen med en hund, en slange, en abe og en hane og kastet i Tiberen for med floden at blive ført ud mod havet). Da jeg læste Ciceros tale, Pro Sexto Roscio, fik jeg et glimt af en roman, der kunne bygges over denne mordsags fascinerende detaljer med Rom 80 f.Kr. som baggrund. På det tidspunkt var byen ved at rejse sig igen efter borgerkrig og blev regeret af den hensynsløse diktator, Sulla, som havde smykket Forum med fjendehoveder sat på pæle. Opdageren Gordianus I stedet for at gøre Cicero til bogens helt (Cicero er en ikke altid sympatisk person!) besluttede jeg mig for at skabe ’Opdageren Gordianus’, detektiv i det gamle Rom. Gordianus stammer fra underklassen og er en hårdtarbejdende, retskaffen mand med en uslukkelig tørst efter sandheden. (Undertiden kan det være umuligt at opnå retfærdighed, men Gordianus finder altid frem til sandheden!). Eksisterede detektiver som Gordianus i virkeligheden? Ja, hvorfor ikke? Dengang bekæmpede de magtfulde romerske familier hinanden i retssalene ud fra motiver som grådighed, had og politik, og det virker rimeligt at antage, at sådanne magtfulde mænd kan have Trade Center 11. september 2001. Det landskab, som gjorde det muligt at hævde, at Saddam Husseins Irak var forbundet med angrebene – og få 70 procent af amerikanerne til at tro på det! Som gjorde, at George W. Bush kunne få opbakning til sin doktrin om ”forebyggende angreb”, og som gjorde det muligt at starte krigen mod Irak på en løgn om, at landet skulle være i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Vildt og underholdende Zizeks analyser spænder vidt, fra Irak-krigen og krigen mod terror til benhård psykoanalyse, fra de store, filosofiske klassikere til pornografi. Analyserne går fra si- ”Disse bøger skal man ikke begynde på sent om aftenen, hvis man sætter pris på sin nattesøvn. De er spændende på mange niveauer, og til overmål er man altså helt smertefrit ved at få opgraderet sin historiske viden. Det er lystlæsning på højt plan.” - Anne Knudsen i Weekendavisen om Steven Saylors krimier. hyret uafhængige agenter, der var erfarne ud i kunsten at opstøve sandheden om deres modstandere – med andre ord, privatdetektiver. Og hvis sådanne detektiver var gode til deres arbejde, ville de ikke efterlade sig spor i de historiske annaler. Gordianus er en af historiens usynlige skikkelser, en mand, som spiller en afgørende rolle, men som arbejder i det skjulte – i skyggen af personer, der er mere magtfulde, farligere og undertiden mere skarpsindige end han selv. At fornøje læseren Romanen, der kom ud af min research af retssagen mod Sextus Roscius, Romersk blod, blev udgivet med en vis succes og er blevet oversat til tretten sprog. Den historiske periode, der følger efter begivenhederne i Romersk blod, er rig på berømte begivenheder og skikkelser – slaveoprøret anført af Spartacus, Ciceros efterfølgende tuationen i Mellemøsten, og hvordan USA forvalter sin rolle som verdens eneste supermagt – til reality-tv’s falskhed og afføringsmidler med chokoladesmag! Det kan virke springende og rablende – men der er en mening med galskaben: Kan man følge med, som det går over stok og sten, bliver man forhåbentligt i stand til at se, hvordan det hele måske ikke helt er, som vi troede, det var. Og en ting er sikkert: Man er godt underholdt undervejs! Det er herhjemme blevet almindeligt at hævde om Irak-krigen, at der ikke er noget at komme efter. Zizek viser i denne bog, at der faktisk er en hel del at komme efter – hvis man altså tør tænke det! mordsager, Julius Cæsars vej til magten og hans borgerkrig mod Pompejus den Store, Kleopatras opdukken på scenen. Jeg synes, at det er den mest fascinerende periode i menneskehedens historie … og med forbrydelser og sammensværgelser nok til at holde en mand som Gordianus travlt beskæftiget! Jeg håber, at de danske læsere vil besnæres af kombinationen af elementer i mine bøger – krimiens intellektuelle puslespil og følelsesmæssige tilfredsstillelse, den fjerne histories eksotiske tiltrækning og i særdeleshed Roms fascinerende, voldelige, erotiske og politisk turbulente historie i det første århundrede f.Kr. At forene alle disse brikker med det formål at skabe en virkelig god bog er mit arbejde; at nyde resultatet er, forhåbentlig, læserens fornøjelse. Oversat af Henrik Dalgaard Slavoj Zizek: Irak – den lånte kedel (<strong>Husets</strong> <strong>Forlag</strong>, 197 sider, 249 kr.) “Papir er en fantastisk opfi ndelse” INTERVIEW Han lever af sin viden om fremtiden – og sine evner til at forudsige det, der venter om det næste hjørne inden for IT og teknologi. Du kender ham måske som dommer i TV2’s program om Danmarks iværksættere, men til daglig er innovationsguruen Preben Mejer også direktør for Innovation Lab. Firmaet formidler viden om teknologi i mange forskellige medier, f.eks. i bogen 153 ting fra fremtiden (red. Mads Thimmer), der løfter sløret for fremtidens produkthits, og på www.innovationlab.dk. TRYK interviewede Preben Mejer en sen nattetime over e-mail om bl.a. bogens overlevelsesmuligheder i en fortravlet IT-verden. Af Robert Christensen Hvad er efter din mening den væsentligste kulturelle forandring i kølvandet på internettets opståen? Generelt kan man vel tale om, at med internettet er alle barrierer forsvundet, fysiske, tidsmæssige, geografiske, oplagsmæs- Han skrev omkring 20.000 digte, men døde fattig og til dels overset. I dag, knap 200 år efter sin død, er han en af de mest populære digtere i Japan. Den nyligt udkomne Dugdråbeverden præsenterer et udvalg af Kobayashi Issas haikudigte. Af Robert Christensen Kobayashi Issa levede fra 1763 til 1828 og skrev haikudigte det meste af sit liv. Haikuformen påbyder traditionelt et strengt regelsæt, hvor digtet skal foregå i nuet, bestå af 5-7-5 japanske skrifttegn og indeholde et naturelement. Issa regnes dog som fornyer af haikudigtningen og bevæger sig væk fra traditionens rene naturbeskrivelser og tillod sig f.eks. sige, økonomiske. Eller sagt på en anden måde: for det første, at alle kan skrive og bidrage, om det så er musik eller skønlitteratur, alle kan publicere. For det andet, at vi kan få fat i alt på tværs af alle grænser. Hvis man har en særlig interesse for musik eller litteratur fra et eller andet nicheområde, er det pludseligt tilgængeligt. Hvordan kan bogen som udtryksform klare sig i den digitale tidsalder? I mange sammenhænge vil bogen – eller det fysiske medie – få det svært. Harry Potter ville aldrig være kommet som bog, hvis serien var startet i dag. Så havde det været et computerspil og en film, der at skrive om kærlighed. Samtidig vovede han, modsat store dele af den traditionelle haiku, at være til stede i digtene. Den fattigdom, Issa levede under, er ofte nærværende i digtene. Han blev snydt for sin arv og smidt ud af slægtens hjem. Som et fast holdepunkt gav den buddhistiske tro dog Issa en samhørighed med naturen og livet, som det leves omkring ham. En samhørighed, der formidles smukt og enkelt: Lige fra sneglen, han lader kravle ind i sit hus, myggen, der flyver videre uden at stikke Issas blodfattige ben, og til den flue, han skåner, men som i stedet snappes af katten. Som sådan er Issas digtning præget af en både sorg- og glæ- havde drevet udviklingen – og successen. Grænserne mellem det, vi i gamle dage kendte som computerspil, og det, vi i gamle dage kendte som skønlitteratur, vil udviskes og forsvinde. Men vi skal ikke glemme, at papir er en fantastisk opfindelse. Hvis det var blevet opfundet i dag, ville vi sidde og klappe bege- desfyldt hverdag – men altid i harmoni med naturen. Som i den mere traditionelle haikudigtning spiller naturen en stor rolle hos Issa. Det er dog ikke højtidelige, ophøjede naturskildringer, Issa griber til. Her er også plads til glæden over at liste en fis ud og en jordnær fryd over at pisse kruseduller i den nyfaldne sne. Humoren fylder en del i Issas digte. jstret i vores små hænder – tænk, at man på en rationel måde kan smøre sværte på en hvid flade, og så har man noget, der er vældigt behageligt at læse i og på. Om det er i sengen, på toilettet eller på stranden er et fedt, ingen afhængighed af strøm og ingen sårbarhed over for sand på stranden. Så jeg tror, at den trykte bog vil leve i mange år frem ved siden af de elektroniske medier. Hvad kan bogen i forhold til andre medier? Så længe man holder sig til den lineære og færdigt trykte historie, er den altså en svært smart måde at transportere en historie på. Glæden ved livet og samhørigheden med naturen står som sagt ikke alene i Issas liv og digtning. Et liv præget af modgang trækker et tydeligt spor igennem Issas haikuer. Et af sine mest gribende digte skriver han, da datteren Sato-Jo dør: Arne Herløv Petersen, der har gendigtet Issa til dansk, har omgået den ellers strenge haikuform. I stedet for at overføre regler og normer fra et sprog til et andet og oversætte ordret har Herløv Petersen valgt at se bort fra 5-7- 5-stavelserne. På den måde søger oversættelsen essensen af Issas Hvilke(n) genre(r) er din foretrukne læsning? Jeg kan godt lige John Le Carré og den slags. Jeg har en svaghed for det engelske sprog fedt formuleret, som det er i John le Carrés bøger, hvor man ligesom kan smage på de enkelte sætninger. Jeg kan godt lide, når sprog og stemning kommer godt igennem. Jeg kan også godt lide forskellige former for verdenslitteratur, og her har <strong>Husets</strong> <strong>Forlag</strong> jo udgivet nogle fremragende ting. Hvilken læseoplevelse har for nyligt rykket noget hos dig? Tjah, det er et stykke tid siden, den kom, men jeg har først haft tid til at læse den for nylig – jeg synes, at Jørgen Leths bog Det uperfekte menneske var god, og det var en skam med alt det, den stakkels geniale mand måtte gå igennem i dette hykleriske land!!! Carsten Jensens Vi, de druknede er også en god oplevelse, og jeg glæder mig til den nye Henrik Nordbrandt. Hvilken har skuffet dig? Knud Romers Den som blinker er bange for døden virkede ikke, som om den var helt færdigbearbejdet. Hvilken bog mener du, alle bør læse? Glæden ved at pisse kruseduller i sneen Magre frø, opgiv ikke kampen Issa er her I kirsebærblomsternes skygge er ingen helt fremmed Ved bagdøren Pisser kruseduller i nysneen Denne dugdråbeverden er en dugdråbeverden og dog og dog Svært at svare på her midt om natten, men der var elementer i den sidste Henrik Nordbrandt, som alle herhjemme burde læse for at få et mere nuanceret billede af de udfordringer, vi står over for i det nye multikulturelle, danske samfund. digtning – en digtning, der er lige så tidløs og eviggyldig, som den natur og det menneske, den skildrer. Kobayashi Issa: Dugdråbeverden (<strong>Husets</strong> <strong>Forlag</strong>, 208 sider, 149 kr.)