Kvalitetsrapport - Hovedrapport 06 07

Kvalitetsrapport 

Børn og Unge 

Århus Kommune 

Skoleåret 2006/07 

Folkeskoleområdet 

Oktober 2007

Indholdsfortegnelse 

1 INDLEDNING ........................................................................................................... 3 

1.1 INTRODUKTION TIL KVALITETSRAPPORTEN ...................................................................... 3 

1.2 DIALOG OM KVALITETSUDVIKLING ............................................................................... 4 

1.3 KVALITET, MÅL OG INDIKATORER ................................................................................ 4 

1.4 KVALITETSKREDSLØBET ........................................................................................... 6 

1.5 VIRKSOMHEDSMODELLEN ......................................................................................... 6 

1.6 DOKUMENTATIONSGRUNDLAGET ................................................................................. 8 

1.7 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING OG STRUKTUR............................................................ 9 

2 STATUS PÅ FOKUSOMRÅDER UNDER ALLE TIDERS FOLKESKOLE ................................. 10 

2.1 SKOLEPOLITIKKEN ALLE TIDERS FOLKESKOLE ................................................................ 10 

2.2 SAMLET IMPLEMENTERINGSOVERSIGT ......................................................................... 11 

2.3 INDSATSER PÅ FOKUSOMRÅDERNE I SKOLEÅRET 2006/07 ................................................. 12 

2.4 MÅLOPFYLDELSE ................................................................................................. 13 

3 SAMMENFATTENDE BESKRIVELSE AF RESULTATERNE ................................................ 15 

3.1 SKOLERNES LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØ ................................................................ 15 

3.2 SKOLERNES RUMMELIGHED ..................................................................................... 17 

3.3 ELEVERNES TRIVSEL OG SUNDHED ............................................................................. 18 

3.4 FORÆLDRESAMARBEJDE ......................................................................................... 20 

4 OPLYSNINGER OM RESSOURCER............................................................................. 21 

4.1 NØGLETAL ........................................................................................................ 21 

4.2 SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALTILBUD .................................................................. 22 

4.3 ELEVDEMOGRAFI ................................................................................................. 22 

4.4 ELEVVANDRING................................................................................................... 23 

4.5 ØKONOMI ......................................................................................................... 23 

4.6 MEDARBEJDERNES ARBEJDSMILJØ ............................................................................. 24 

4.7 FYSISKE RAMMER ................................................................................................ 27 

5 OPLYSNINGER OM ORGANISATION.......................................................................... 28 

5.1 UNDERVISNINGSTID OG TIMETAL .............................................................................. 28 

5.2 LINJEFAGSLÆRERE ............................................................................................... 29 

5.3 VANDREKLASSER................................................................................................. 31 

6 OPLYSNINGER OM YDELSER ................................................................................... 32 

6.1 TILRETTELÆGGELSEN AF DEN LØBENDE EVALUERING ........................................................ 32 

6.2 TILRETTELÆGGELSEN AF ARBEJDET MED HOLDDANNELSE ................................................... 36 

6.3 TILRETTELÆGGELSEN AF SKOLE-HJEM SAMARBEJDET ........................................................ 37 

6.4 TILRETTELÆGGELSEN AF DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND ............................................ 40 

6.5 TILRETTELÆGGELSEN AF UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG .................................. 41 

7 OPLYSNINGER OM EFFEKT ..................................................................................... 44 

7.1 LÆRING OG UDVIKLING ......................................................................................... 44 

7.2 RUMMELIGHED ................................................................................................... 50 

7.3 TRIVSEL OG SUNDHED........................................................................................... 51 

7.4 FORÆLDRESAMARBEJDE ......................................................................................... 59 

8 TEMAER TIL KVALITETSSAMTALERNE....................................................................... 61 

2

1 Indledning 

1.1 Introduktion til kvalitetsrapporten 

Nærværende rapport er den første udgave af en kvalitetsrapport i Børn og Unge, Århus Kommune. 

Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen med 

Videncenter for Pædagogisk Udvikling som ansvarlig. 

Denne første generation af kvalitetsrapporterne omhandler Århus Kommunes folkeskoler inklusiv 

specialskolerne. Rapporten behandler skoleåret 2006-07 og består af delrapporter for alle 

folkeskoler i Århus Kommune samt en sammenfattende, tværgående del gældende for alle 

skoler under ét. 

Kvalitetsrapporten er lovpligtig i kraft af § 40a i folkeskoleloven, som blev indskrevet efter 

lovændringen fra juni 2006. De nærmere retningslinier for kvalitetsrapporten er formuleret i 

bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter, som trådte i kraft d. 3. marts 2007. Ifølge lovgrundlaget 

er formålet gennem tilvejebringelse af dokumentation om de kommunale folkeskoler at 

styrke Byrådets mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen. 

Århus Byråd vedtog 13. juni 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende 

redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, der bidrager til at sikre det 

bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. 

Kvalitetsrapporten bliver således et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og 

Unge. 

Denne rapport skal betragtes som et førstegenerationsværktøj, der giver vigtige erfaringer til 

brug for de kommende generationer af kvalitetsrapporten. Dette er i overensstemmelse med 

udmeldingerne fra Undervisningsministeriet, jf. følgeskrivelsen til bekendtgørelsen. Den omfattende 

dokumentation om forholdene på såvel den enkelte skole som på kommunalt niveau 

giver alle skolens parter adgang til viden om skolernes virke, og er derfor et godt udgangspunkt 

for dialog om kvalitetsudvikling. 

Perspektivet for de kommende generationer af kvalitetsrapporten er at skabe et enkelt, overskueligt 

kvalitetsværktøj for skoler, institutioner, forvaltningen og Byrådet, der sikrer relevante 

informationer om kvaliteten og udviklingen af indsatserne, og dermed om det mest værdifulde 

i organisationen: børn og unges trivsel, læring og udvikling. 

Udviklingen af kvalitetsrapporter, der giver mening for alle parter, er en fortløbende proces. 

Rapporten skal betragtes som et dynamisk redskab, som i de kommende år vil være genstand 

for videreudvikling, både i forhold til indhold og form. Fx vil der blive udviklet indikatorer på 

flere områder, herunder indikatorer til vurdering af børn og unges alsidige kompetenceudvikling, 

og der vil fremadrettet blive inddraget oplysninger om socioøkonomiske forhold, sociale 

foranstaltninger i de forskellige områder m.v. 

Ikke alle tilgængelige data skal opsamles årligt. Det centrale er, at de vurderinger, der foretages 

som en del af praksis – fx børnenes trivsel – også med visse intervaller opsamles i kvalitetsrapporten 

med henblik på at give et samlet billede og dermed et grundlag for at vurdere, 

om noget skal gøres anderledes. 

Forud for Byrådets behandling af denne kvalitetsrapport indhentes udtalelser om rapporten fra 

alle skolebestyrelser. Udtalelserne vedlægges de respektive delrapporter. 

3

1.2 Dialog om kvalitetsudvikling 

Denne rapport skal anvendes til at skabe dialog om kvalitetsudvikling. Dialog mellem de involverede 

parter er en afgørende forudsætning for fælles kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. 

Kvalitetsrapporten følges derfor årligt op af kvalitetssamtaler mellem skolen, områdechefen og 

konsulenter fra forvaltningen. Fra skolen deltager ledelsen samt forældre- og medarbejderrepræsentant. 

Der trækkes her på de gode erfaringer fra pædagogiske tilsynssamtaler på dagtilbudsområdet 

og systematiske sparringssamtaler på skoleområdet. 

Kvalitetssamtalerne skal fungere som en systematisk ramme om dialogen mellem niveauerne i 

Børn og Unge, der sikrer, at der kontinuerligt er gensidig forståelse om status for skolen samt 

udviklingens retning. Delrapporten for den enkelte skole danner en vigtig del af baggrunden 

for dialogen, som giver mulighed for at gå bag om rapportens oplysninger og tal. 

Der er i kvalitetssamtalen mulighed for at udfolde kvalitetsrapportens oplysninger og data på 

en lang række områder og relatere dem til skolens/institutionens dagligdag og grundforudsætninger. 

Der kan således både identificeres områder, hvor skolen er på forkant, og områder, 

hvor der kan være behov for ekstra fokus eller for at igangsætte opfølgningsinitiativer. 

Efter gennemførelse af samtalerne udarbejdes et notat til Børn og Unge-udvalget vedrørende 

temaer i samtalerne og igangsatte initiativer til kvalitetsudvikling. 

1.3 Kvalitet, mål og indikatorer 

I kvalitetsrapporten bliver kvaliteten indkredset gennem brug af indikatorer herfor. Disse indikatorer 

afspejler forhold af væsentlig betydning for vurderingen af kvaliteten i kerneydelserne 

på folkeskoleområdet. 

Byrådet har vedtaget fire effektmål (de såkaldte Budgetmål) for Børn og Unge. Målene vedrører 

læring og udvikling, rummelighed, trivsel og sundhed og forældresamarbejde, og for hvert 

af disse mål er der i Børn og Unges Udviklingsplan formuleret strategier og indsatser. Budgetmålene 

og de deraf afledte delmål danner udgangspunkt for kvalitetsrapportens indikatorer for 

kvalitet. 

Derudover findes der i lovgrundlaget for kvalitetsrapporter en række minimumskrav til nøgletal 

og indikatorer, som skal indgå i kvalitetsrapporten. Disse ligger i forlængelse af bestemmelserne 

i folkeskoleloven. 

Den fireårige skolepolitik Alle tiders folkeskole sætter de konkrete rammer for skolernes udviklingsarbejde 

i perioden 2004-2008. Alle mål og fokusområder fra skolepolitikken indgår derfor i 

magistratsafdelingens budget 2007 og 2008. Opsamlingen på skolepolitikken indgår i kvalitetsrapporten. 

Kvaliteten opgøres således indirekte i forhold til en række udvalgte indikatorer, som refererer 

til politisk vedtagne målsætninger. Målene og de politiske fokuspunkter dækker forskellige 

aspekter af skolens virksomhed og kan ændres fra tid til anden, hvilket er i overensstemmelse 

med en dynamisk kvalitetsforståelse. De i kvalitetsrapporten udvalgte indikatorer er således 

ikke statiske, men kan ændres over tid. 

Gennem sammenligninger fra år til år og på tværs af skolerne kan oplysninger om ressourcer, 

organisation, ydelser og effekt – og sammenhængen herimellem – tjene som værdifulde pej- 

4

lemærker for kvaliteten og udviklingen heraf på den enkelte skole. I de mulige sammenligninger 

mellem skolerne kan der desuden ligge en betydelig inspiration til videndeling og udvikling 

af ydelserne. Det er dog væsentligt at pointere, at skolernes grundlæggende præmisser kan 

være meget forskellige, og at de data, der fremgår, ikke direkte tager højde for fx socioøkonomiske 

faktorer. Direkte sammenligninger skolerne imellem bør derfor kun foretages med 

behørig hensyntagen til dette forhold. 

Da det er første gang rapporten udarbejdes, indgår der fortrinsvis oplysninger fra skoleåret 

2006/07. Fremtidige rapporter vil på væsentlige områder indeholde en datahistorik, dvs. en 

udvikling over årene inden for de enkelte indikatorer, hvorved en historisk sammenligning bliver 

lettere at foretage. 

I forlængelse heraf kan der ligge mange faktorer til grund for kvalitetsrapportens indikatorer 

om kvalitet, som ikke umiddelbart kan belyses gennem denne generelle rapport. En nærmere 

afdækning af disse faktorer fordrer en målrettet analyse og dialog med dette for øje, og det er 

netop formålet med kvalitetssamtalerne. 

Det er også givet, at den enkelte skole kan have specifikke indsatser, aktiviteter og eksemplariske 

resultater, der udgør god kvalitet for den pågældende skole, men som ikke fremgår eksplicit 

af kvalitetsrapporten. Kvalitetssamtalerne er en god anledning til at synliggøre og uddybe 

disse, ligesom skoleplanerne fortsat er en platform for udvikling og dokumentation af indsatser 

og aktiviteter. 

Den kvalitet, der kommer til udtryk via oplysningerne i kvalitetsrapporten, har som udgangspunkt 

to dimensioner. Der findes dels den oplevede, subjektive kvalitetsdimension (fx forældretilfredshed), 

dels den målbare, objektive dimension (fx andel af elever der påbegynder en 

ungdomsuddannelse). De to kvalitetsdimensioner supplerer hinanden, idet perspektiverne er 

forskellige. Dette ses i rapporten ved, at der er forskellige informationer fra forskellige parter. 

Der er således informationer fra børnene og de unge, fra forældrene, fra medarbejderne og fra 

lederne. Alle er vigtige informanter i kvalitetsrapporten, idet alle parterne har et medansvar for 

at udvikle kvaliteten i skolerne. 

5

1.4 Kvalitetskredsløbet 

Denne model opsummerer i forenklet form det kredsløb kvalitetsrapporten indgår i: 

I venstre side af modellen ses de forskellige inputprocesser, der har som mål at skabe trivsel, 

læring og udvikling hos børn og unge. De politiske mål danner ramme for Børn og Unges udviklingsplan, 

der igen danner ramme for den enkelte skoles mål og indsatser, som fastsættes 

af skoleledelsen og skolebestyrelsen som grundlag for medarbejdernes arbejde med de pædagogiske 

processer. 

Effekten af indsatserne evalueres på flere niveauer af såvel medarbejdere, ledelse, forældrene 

og børnene og de unge selv. Evalueringerne sikrer et direkte tilbageløb, således at de pædagogiske 

processer kan kvalificeres. Evalueringerne opsamles endvidere gennem kvalitetsrapporten 

og sikrer skoleledelsen og skolebestyrelsen systematisk information om ressourcer, 

ydelser, organisering og effekt som udgangspunkt for at justere mål og indsatser. Kvalitetsrapporten 

tilgår samtidigt forvaltningen som grundlag for gennemførelse af kvalitetssamtaler, 

hvor rapportens oplysninger anvendes i en dialog om kvalitetsudvikling og nødvendige ændringer. 

Derudover tilgår rapporten byrådet via rådmanden som afsæt for en kvalificering af 

grundlaget for politiske drøftelser, prioriteringer og målsætninger. Kvalitetsrapporten er dermed 

et afgørende led i kvalitetskredsløbet i Børn og Unge. 

1.5 Virksomhedsmodellen 

Kvalitetsrapporten udarbejdes på grundlag af en systematisk opsamling af viden indenfor en 

lang række områder. Den systematiske dataindsamling og -præsentation er disponeret i hen- 

6

hold til den kommunale virksomhedsmodel. Modellen er en helhedsorienteret organisationsmodel, 

der som styringsredskab giver et overblik over aktiviteterne, tydeliggør de forskellige 

dele af indsatsen og fokuserer på, hvordan delene skal ses i en sammenhæng. 

Gennem virksomhedsmodellens standardiserede begreber kvalificeres dialogen omkring mål, 

aktiviteter og resultater. Ved at tydeliggøre sammenhængene skabes fundamentet for en fælles 

forståelse af hvordan de enkelte rammebetingelser spiller ind, hvilke formål aktiviteterne 

har, hvordan de forløber, samt hvilken virkning de har. 

Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra 

venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for 

brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i 

virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen 

konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, 

der bidrager bedst til den ønskede effekt. 

Virksomhedsmodellen indeholder følgende kategorier for nøgletal og kvalitetsindikatorer: 

Ressourcer Organisation Ydelser Effekt 

Ressourcedelen dækker 

over nøgletal og 

grundoplysninger om 

den enkelte skole. 

Der er tale om oplysninger 

vedrørende de 

rammebetingelser, 

hvorunder kerneopgaven 

skal løses. 

Organisationsdelen 

omfatter oplysninger 

om den måde, hvorpå 

arbejdet struktureres 

og organiseres samt 

anvendelsen og prioriteringen 

af de ressourcer, 

der er til 

rådighed for organisationen. 

Ydelsesdelens oplysninger 

er udtryk for 

hvilke ydelser, der 

leveres, og hvorledes 

ydelserne og aktiviteterne 

gennemføres. 

Under ydelser indgår 

der bl.a. oplysninger 

om tilrettelæggelsen 

af ’de pædagogiske 

processer’ på skolerne. 

Effektdelen indeholder 

oplysninger om 

den virkning, ydelserne 

har i forhold til 

brugerne, dvs. skolens 

elever. 

De 4 politisk besluttede 

budgetmål er 

styrende for kvalitetsrapportenseffektindikatorer.Budgetmålene 

findes på føl- 

7

gende centrale områder: 

Læring og udvikling 

Rummelighed 

Trivsel og sundhed 

Forældresamarbejde 

Rapportens kategorier vedrørende ressourcer, organisation og ydelser belyser væsentlige forhold 

af betydning for at kunne analysere baggrunden for en given effektopnåelse. Disse forhold 

omhandler input- og processiden, som er udtryk for forudsætninger for og bestræbelser 

på at tilvejebringe god kvalitet. 

Kvalitetsrapportens effektkategori angår outputsiden og tager udgangspunkt i de 4 overordnede, 

politisk vedtagne budgetmål for Børn og Unge. Herunder indgår de delmål og kvalitetsindikatorer, 

som på nuværende tidspunkt bedst angiver målopfyldelsesgraden for budgetmålet. 

Dvs. at kvaliteten kan komme til udtryk i forhold til en række forskellige indikatorer for hvert 

budgetmål. 

1.6 Dokumentationsgrundlaget 

Kvalitetsrapporten hviler på et meget omfattende datagrundlag, der er sammensat af data fra 

forskellige kilder og opgjort på forskellige tidspunkter. I de kommende år bliver arbejdet med 

data systematiseret yderligere og i højere grad it-understøttet. 

Forvaltningen har indhentet alle de data, som det har været muligt at hente via de centralt 

tilgængelige administrative systemer i forvaltningens afdelinger. Hensigten har været at begrænse 

den administrative byrde for skolerne. Skolerne har suppleret med de øvrige data via 

et spørgeskema udsendt til skolerne i foråret 2007. 

Enkelte af indikatorerne fra den ’indikatorbruttoliste’, der oprindeligt indgik som bilag til byrådsindstillingen 

om kvalitetsrapport, er udeladt som følge af problemer med tilvejebringelse af 

pålideligt data. De lovgivningsmæssige krav til indholdet i kvalitetsrapporten, som er formuleret 

i bekendtgørelsen, er dog fuldt ud honoreret. 

En del af dokumentationsgrundlaget er nyt og tilvejebragt for første gang i forbindelse med 

denne rapport. Det gælder f.eks. oplysninger om skolernes ’pædagogiske processer’, som er 

indberettet af skolerne via spørgeskemaet og fremgår af afsnittet om ydelser. Oplysninger om 

pædagogiske processer kan karakteriseres som ’bløde oplysninger’, som traditionelt er vanskelige 

at indkredse. Da der samtidig er tale om en ny opgørelsesmetode, er det fremadrettet relevant 

at analysere, hvordan denne opgørelsesmetode kan udvikles eller justeres. 

For de økonomiske oplysninger gør det sig i denne rapport gældende, at der er tale om budgettal 

fra de udmeldte skolebudgetter eller bevillinger fra fællespuljer. Skolerne er økonomisk 

decentraliserede og kan prioritere inden for deres økonomiske ramme. Dette indebærer at der 

ikke konkret kan konkluderes, at de angivne beløb også er benyttet til de angivne formål. Med 

indførelsen af det nye økonomisystem vil der fremadrettet blive tale om regnskabstal. 

Enkelte dataformer har vist sig vanskelige at sammenfatte, fordi de er udarbejdet eller indsamlet 

i en anden kontekst, eller fordi skolerne har haft udbredt metodefrihed. Det er fx tilfældet 

for skolernes undervisningsmiljøvurderinger, som er udarbejdet efter forskellige skabeloner 

8

på skolerne. For det psykiske og æstetiske undervisningsmiljø har det på grund af de meget 

forskelligartede grundlag ikke været muligt at lave en egentlig systematisk sammenfatning af 

elevernes besvarelser. 

Kvalitetsrapporten indeholder oplysninger angående skoleåret 2006/07. I de tilfælde, hvor oplysningerne 

vedrørende skoleåret 2006/07 ikke er tilgængelige (fx forældretilfredshedsoplysningerne) 

inddrages oplysninger fra tidligere skoleår med tydelig angivelse af opgørelsestidspunktet. 

Dette er i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 3, stk. 3. 

Alle kommunens folkeskoler inklusiv de tre specialskoler (Kaløvigskolen, Langagerskolen og 

Stensagerskolen) er repræsenteret med oplysninger i kvalitetsrapporten. Dokumentationsgrundlaget 

for de tre specialskoler er dog begrænset i denne første generation af kvalitetsrapporten. 

1.7 Kvalitetsrapportens opbygning og struktur 

Kvalitetsrapporten består af en sammenfattende hoveddel og en række delrapporter svarende 

til antallet af folkeskoler i Århus Kommune. Den sammenfattende hovedrapport omhandler det 

aggregerede kommuneniveau, mens delrapporterne stiller skarpt på de enkelte skoler. Strukturen 

er identisk for kvalitetsrapportens hoveddel og delrapporterne. Opdelingen i delrapporter 

for de enkelte skoler har været nødvendig af hensyn til overskueligheden. Prosateksten til de 

forskellige oplysninger, herunder analytiske og perspektiverende kommentarer, uddybende 

forklaringer og forbehold findes primært i hovedrapporten. 

Kvalitetsrapportens hoveddel indledes med en overordnet status på arbejdet med skolepolitikken 

Alle tiders folkeskole, som er grundlaget for skolernes udviklingsarbejde i perioden fra 

2004-2008. Derefter følger en sammenfattende helhedsvurdering af status på de fire budgetmål 

med baggrund i oplysningerne fra rapporten. Endelig følger hovedrapportens egentlige 

analysedel, som struktureres efter kategorierne ressourcer, organisation, ydelse og effekt. 

Hver delrapport indledes med skolens egen skolebeskrivelse fra 2006-07. Skolebeskrivelserne 

er en integreret del af skoleplansarbejdet og indeholder information om skolens generelle karakteristika 

og aktuelle situation. Af hensyn til overskueligheden er der af Børn og Unge foretaget 

en redaktionel forkortelse af enkelte af skolebeskrivelserne. Delrapporternes datadel er 

struktureret som hovedrapporten med afsæt i oplysninger om ressourcer, organisation, ydelse 

og effekt for den respektive skole. 

9

2 Status på fokusområder under Alle tiders folkeskole 

Skolepolitikken Alle tiders folkeskole blev vedtaget af Byrådet 3. december 2003 og danner 

udgangspunkt for skolernes systematiske udviklingsarbejde fra 2004-2008. I forhold til en 

kvalitetsrapport for skolerne gældende for skoleåret 2006/07 er det relevant at gøre status på 

arbejdet med skolernes udmøntning af politikken, som det bl.a. kommer til udtryk i skoleplanerne. 

Afsnittet ligger i forlængelse af bekendtgørelsens § 5, hvoraf det fremgår, at kvalitetsrapporten 

kan indeholde en særskilt gennemgang af særlige kommunalt besluttede indsatsområder. 

2.1 Skolepolitikken Alle tiders folkeskole 

I skolepolitikken er der formuleret en række overordnede mål for skolerne, herunder skolefritidsordningerne: 

Skolen skal udgøre et fagligt udfordrende og kreativt læringsmiljø. 

SFO skal være et fritidstilbud af høj kvalitet. 

Skolen skal sikre, at elevernes nysgerrighed, kreativitet og lyst til at lære og indgå i et fællesskab 

fastholdes og udvikles. 

Skoleforløbet skal være en tid, der har værdi i sig selv og giver eleverne mulighed for at 

tilegne sig viden, dannelse og kompetencer. 

Skolen skal udgøre et rummeligt læringsmiljø. 

Folkeskolen skal være anerkendt og respekteret af forældre, samarbejdspartnere og alle 

andre, som interesserer sig for skoleområdet. Respekten og anerkendelsen skal skolen 

blandt andet opnå ved at være åben og samarbejde med det øvrige samfund, for eksempel 

daginstitutioner og erhvervsliv. 

Målene realiseres gennem skolernes arbejde med skolepolitikkens 10 fokusområder, hvilket 

indebærer, at den enkelte skole er forpligtet til at formulere lokale mål i forhold til nedenstående 

fokusområder: 

Fysiske rammer 

Organisationsudvikling 

Rummelighed 

Faglige, personlige, kulturelle og sociale kompetencer 

Kvalitetsudvikling og dokumentation 

De naturvidenskabelige fagområder 

Internationalisering og integration 

Skole/hjemsamarbejdet 

Indskoling 

Udskoling 

Under de enkelte fokusområder udformer hver skole egne lokale mål, som strukturerer skolernes 

arbejde med fokusområderne. Det giver skolerne frihed og plads til forskellighed. Dette 

sikrer, at skolerne indenfor politikkens fireårige periode får gennemført indsatser indenfor de 

10 fokusområder i en implementeringsstrategi, der er tilpasset den enkelte skole. Indsatserne 

dokumenteres og evalueres systematisk i skoleplanerne. 

10

2.2 Samlet implementeringsoversigt 

Nedenstående grafiske fremstillinger viser antallet af skoler, der har indsatser på hvert af de ti 

fokusområder fordelt på de fire år med skolepolitikken. Implementeringsoversigten giver dermed 

et samlet indtryk af, hvilke fokusområder der på et givet tidspunkt er genstand for skolernes 

udviklingsarbejde og tilhørende systematiske dokumentation gennem skoleplanen. 

Den samlede implementeringsoversigt er opdelt med to skoleår i hver graf. Det skal bemærkes, 

at nogle skoler har valgt at arbejde med etårige indsatser på de enkelte fokusområder, 

mens andre skoler opererer med flerårige indsatser på samme fokusområde. Alle skoler er 

repræsenteret på alle ti fokusområder over den samlede fireårige planperiode. 

Note: Opgjort i august 2006 på baggrund af skolernes indberetninger til Fællesportalen 

Note: Opgjort i august 2006 på baggrund af skolernes indberetninger til Fællesportalen 

Som det fremgår af oversigten valgte flest skoler i skoleåret 2006/07 at beskæftige sig med 

følgende tre fokusområder: 

Kvalitetsudvikling og dokumentation (28 skoler) 

Faglige, personlige, kulturelle og sociale kompetencer (23 skoler) 

Skole/hjem samarbejdet (20 skoler) 

11

2.3 Indsatser på fokusområderne i skoleåret 2006/07 

Alle tiders folkeskole giver mulighed for en fleksibel prioritering af indsatsområder under hvert 

fokusområde. Følgende skema belyser de fem mest udbredte indsatsområder under hvert af 

skolepolitikkens ti fokusområder i skoleåret 2006/07. Skemaet baserer sig på en gennemgang 

og en sammenfatning af de betegnelser, skolerne har givet indsatserne. 

Fokusområde Udbredte indsatsområder i skoleåret 2006/07 

Fysiske rammer Renovering/etablering af udearealer (fx legeplads og skolegård) 

Renovering af naturfagslokaler 

Fysiske rammer der understøtter fleksible undervisningsformer 

It-lokaler og it-handlingsplan 

Forbedring af personalerum og personalearbejdspladser 

Organisationsudvikling 

Rummelighed 

Faglige, personlige, 

kulturelle og sociale 

kompetencer 

Kvalitetsudvikling og 

dokumentation 

De naturvidenskabelige 

fagområder 

Internationalisering 

og integration 

Ny/revideret teamstruktur 

Udvikling af arbejdet med selvstyrende team 

Udvikling af ledelsesstrukturen 

Fleksibelt skema og årsplaner 

Principper for fag- og opgavefordeling og faseskift 

Tidlig læsehjælp 

Implementering af it-rygsæk 

Kollegial sparring og samarbejde om udsatte børn 

Støttecentret 

Fokus på bekymrende fravær 

Læsning, herunder handlingsplan for læsning 

Sprog, omgangsformer og respekt for hinanden 

Opbygning af AKT-team (Adfærd, Kontakt og Trivsel) 

Lektiecafé 

Fælles mål og faglig progression 

Udvikling af evalueringskulturen 

Kvalificering af arbejdet med portefølje 

Fokus på mål og målfastsættelse 

Synlig dokumentation 

Udvikling af arbejdet med klasseporteføljer 

Styrkelse af faget natur/teknik 

Udeaktiviteter, feltarbejde og ekskursioner 

Formulering af lokal læseplan 

Opkvalificering og videreuddannelse 

Naturvidenskab og matematik i indskolingen 

Comenius-projektet (EU-program om internationalt uddannelsessamarbejde. 

Har til formål at fremme internationalisering og samarbejde 

i skolerne). 

Venskabsklasser 

Den internationale dimension i undervisningen 

Kulturforståelse og identitet 

Integrationsråd 

12

Skole/hjem samarbejdet 

Indskoling 

Udskoling 

2.4 Målopfyldelse 

Kommunikation mellem skole og hjem 

SkoleIntra, herunder ForældreIntra 

Fokus på forældredeltagelse 

Samarbejde med to-sprogede forældre 

Familieskolen 

Samarbejde ml. lærere og pædagoger / skole og SFO 

Læseindsats i indskolingen 

Den røde tråd og kontinuitet i indskolingsårene 

Udvikling af skole/hjem-samarbejdet i indskolingen 

Udviklingsarbejde om udskudte klassedannelser 

Udvikling af udskolingspolitik og udskolingsprofil 

Uddannelsesplan og uddannelsesbog 

De nye prøvefag 

Udvikling af 10. klassecenter 

Styrkelse af fagligheden i udskolingen 

Angivelse af målopfyldelsesgrad på en skala fra 1-10 er en integreret del af det skoleplanværktøj, 

der fungerer som skabelon for skolernes udviklings- og afrapporteringsarbejde i forbindelse 

med udmøntning af skolepolitikken. Målopfyldelsesgraden ligger dermed i forlængelse af 

kvalitetsudviklings- og evalueringsmodellen (KVINT-modellen 1 ), som er den metodiske ramme 

for hele skoleplansarbejdet i forbindelse med Alle tiders folkeskole. 

Skolerne evaluerer skriftligt deres indsatser under de ti fokusområder med udgangspunkt i de 

opstillede mål, indikatorer og evalueringsplan for hver indsats. Der anvendes forskellige gængse 

kvalitative og kvantitative evalueringsmetoder til evalueringerne. Den skriftlige, udførlige 

evaluering af hver indsats er hjørnestenen i den evaluerings- og dokumentationsforpligtelse, 

der hører med til skoleplansarbejdet. Evalueringerne giver anledning til læring, refleksion samt 

systematisk viden om udviklingsmuligheder. 

Som afslutning på evalueringen angiver skolen graden af målopfyldelse for hver indsats. Målopfyldelsesgraden 

kan først udfyldes efter, at indsatsen er udførligt evalueret. Målopfyldelsesgraden 

udtrykker dermed den enkelte skoles systematiske afvejning af, hvorvidt målene er 

opfyldt. 

Hensigten med angivelse af målopfyldelsesgrader for afsluttede og evaluerede indsatser er: 

At fremme refleksionen over egen praksis, herunder sammenhængen mellem mål og effekt 

for den pågældende indsats, dvs. i hvor høj grad de opstillede mål er nået 

At tilvejebringe et konkret og kvantificerbart om end noget simplificeret udtryk for graden af 

den decentrale målopfyldelse 

Gennemsnitlig målopfyldelsesgrad for skolernes indsatser på en skala fra 1-10 

Skoleåret 2004/05 6,4 

1 KVINT-modellen er udviklet til brug i århusskolerne og er en kvalitetsudviklings- og evalueringsmodel, som kan anvendes 

til mål- og processtyring og dokumentation. Med betegnelsen KVINT understreges sammenhængen - den røde 

tråd - mellem alle 5 dimensioner i modellen (status, mål, indikatorer, handlinger og evaluering samt en forudgående 

evalueringsplan). KVINT-modellen anvendes bl.a. i forbindelse med skoleplansarbejdet. 

13

Skoleåret 2005/06 7,1 

Skoleåret 2006/07 7,0 

Skoleåret 2007/08 Opgøres i efteråret 2008 

Graden af målopfyldelse er et produkt af den enkelte skoles specifikke forudsætninger, indsatsens 

art, målenes ambitionsniveau og implementeringens kvalitet. Målopfyldelsesgraderne er 

således ikke umiddelbart sammenlignelige fra indsats til indsats eller skolerne imellem. Tallene 

giver dog et generelt billede af skolernes egen vurdering af arbejdet med målfastsættelse, implementering 

og indfrielse af egne mål. 

Det kan konstateres, at målopfyldelsen gennemsnitligt vurderes højere for de afsluttede indsatser 

i 2005/06 end for indsatserne i det første år med Alle tiders folkeskole. Fra 2005/06 til 

2006/07 har den gennemsnitlige målopfyldelsesgrad stabiliseret sig omkring 7. 

Skoleplansarbejdet, herunder målopfyldelsesvurderingerne, ophører i den nuværende form 

med udgangen af Alle tiders folkeskole i 2008. Derefter bliver skolernes systematiske udviklingsarbejde 

(i form af ’lokale udviklingsplaner’) en del af et nyt sammenhængende kvalitetsudviklingskoncept, 

hvor også kvalitetsrapporten og de opfølgende kvalitetsdialoger er centrale 

elementer. Konceptet er endnu under udarbejdelse. 

14

3 Sammenfattende beskrivelse af resultaterne 

Med afsæt i budgetmålene for Børn og Unge er nedenfor foretaget en sammenfatning af kvalitetsrapportens 

resultater. Sammenhænge mellem skolernes ressourcer, organisation og ydelser 

vil blive søgt fremhævet. 

Der er tale om en samlet opgørelse for kommunens skoler som helhed. For at opnå et mere 

nuanceret billede af skolernes opbygning, udvikling og resultater henvises til de enkelte skolers 

delrapporter. 

3.1 Skolernes lærings- og udviklingsmiljø 

På baggrund af resultaterne i hovedrapporten såvel som delrapporterne foretages nedenfor en 

sammenfattende beskrivelse af elevernes faglige niveau. I henhold til Budget 2007 vil denne 

tage udgangspunkt i elevernes grundlæggende faglige kundskaber, målt via læsetest og test i 

talfærdighed samt 9. klassernes afgangsprøver. Som et naturligt supplement hertil beskrives 

ligeledes elevernes overgang til kompetencegivende uddannelsesforløb. 

3.1.1 Folkeskolens afgangsprøve 

Det samlede gennemsnit for 9. klasses afgangseksamen 2007 er 8,0. Gennemsnittet dækker 

imidlertid over en væsentlig variation skolerne imellem. Laveste gennemsnit lå på 5,9 mens 

højeste var på 9,0. I de kommende kvalitetsrapporter vil der blive fokuseret på spredningen af 

elevernes karakterer i forhold til normalfordelingen. 

Den skole, hvor eleverne i gennemsnit præsterer højest i forhold til karakterer for afgangsprøverne 

er bl.a. karakteriseret ved (ifht. gennemsnittet af skolerne): 

• Få tosprogede elever og ingen specialklasser 

• Høj grad af it-dækning 

• Lav grad af elevfrastrømning og forholdsvis høj grad af elevtilstrømning 

• Lav grad af sygefravær for lærere og pædagoger 

• Lav grad af aflyste undervisningstimer 

• Høj grad af linjefagsdækning 

• Middel grad af evalueringskultur 

• Lav grad af holddannelse 

• Høj grad af skole-hjem samarbejde 

• Lav grad af elevfravær 

• Høj grad af forældretilfredshed generelt 

3.1.2 Kommunale test 

Der testes i læsning 3. klasse, læsning 8. klasse og talfærdighed 3. klasse. Der ses i resultaterne 

en positiv udvikling for kommunen som et samlet hele. Specielt 3. klassernes test i talfærdighed 

står for en meget positiv udvikling. 

Vurderingen er begrundet i, at: 

15

• 40 skoler har over 80 % af eleverne placeret i gruppe 1-4 (dvs. de 4 højest scorende 

grupper i skalaen fra 1-8) 

• 13 skoler har oplevet en ren positiv udvikling 

7 skoler har oplevet en ren negativ udvikling, mens resten har svingende resultater eller nogenlunde 

stilstand. Enkelte skoler har både oplevet en ren negativ udvikling og har under 80 

% placeret i gruppe 1-4. Opmærksomhed bør derfor rettes denne vej. 

Der er også fremgang i læsefærdighederne blandt 3. klasserne, om end af mere begrænset 

karakter. 


• 19 skoler har oplevet en ren positiv udvikling 

• 4 skoler har oplevet en ren negativ udvikling 

24 skoler har oplevet svingende resultater i løbet af de tre test med ligelig fordeling af op- og 

nedture. 4 skoler har kun oplevet meget små udsving. Det bør i denne sammenhæng ligeledes 

fremhæves, at magnetskolerne som afgrænset gruppe står for en stigning i gruppen af sikre 

læsere på hele 20,3 %. 

For 8. klasserne kan fremgangen først og fremmest spores i en reduktion af usikre læsere i 

samtlige testtyper. Andelen af sikre læsere er imidlertid også faldet i kategorierne ”intensiv 

læsning af ældre reportage” samt ”læsning af skønlitteratur”. 

Eftersom 8. klassernes læsetest spreder sig over 3 forskellige læsetest, må det samlede resultatet 

betragtes som en sammensat størrelse, som bedst vurderes ved at betragte skolerne 

enkeltvist. Ud over et fald i usikre læsere som helhed, samt i læsetest 2 og 3, kan der ikke 

spores nogen entydig fremgang i de aggregerede tal. 


• 4 skoler har oplevet en stigning i andelen af sikre læsere i alle tre test. 

• 8 skoler har oplevet et fald i andelen af sikre læsere i alle tre test. 

• 14 skoler har oplevet et fald i andelen af usikre læsere i alle tre test. 

• 8 skoler har oplevet en stigning i andelen af læsere i alle tre test. 

Inden for de tre test, er der et flertal af skoler, der oplever et fald i andelen af sikre læsere i 

forbindelse med den intensive læsning af ældre reportage såvel som læsning af skønlitteratur. 

Med hensyn til punktlæsning af pjece er udviklingen stor set ligeligt fordelt mellem positiv og 

negativ udvikling. Til gengæld oplever et flertal af skolerne et fald i usikre læsere i forbindelse 

med denne test. 

3.1.3 Overgang til ungdomsuddannelse 

Overgangen fra 9. klasse direkte til kompetencegivende uddannelser er på 36 %. Forklaringen 

på denne lave procentsats skal findes i elevernes store søgning mod 10. klasse. De aggregerede 

tal for kommunens 9. klasseafgangselever i 2006 viser en samlet overgang til 10. klasse 

samt kompetencegivende ungdomsuddannelse på 90 %. 

Tallene dækker over en variation skolerne imellem. Højeste samlede overgangsprocent (til 10. 

klasse og ungdomsuddannelse) er på 98 %, mens laveste er på 61 %. Hele 26 skoler har dog 

en samlet overgang på mere end 90 %, mens frekvensen på 6 skoler ligger under 80 %. 

16

Betragtes overgange til de kompetencegivende uddannelser separat ligger 9 skoler betydeligt 

over det samlede gennemsnit, med overgangsfrekvensen rangerende fra 46-58 %. 14 skoler 

ligger betydeligt under med frekvenser rangerende fra 11-26 %. Flere skoler med en lav overgang 

til de kompetencegivende uddannelser oplever imidlertid stor tilslutning til 10. klasse. 

Medregnes elevernes overgang til uddannelseskvalificerende, uddannelsesforberedende og 

afklarende forløb ligger det samlede gennemsnit på 94 %, hvor laveste overgang er på 81 %, 

mens hele 6 skoler ligger på 100 %. 

I de aggregerede tal for kommunen kan der spores en svag tendens til, at en større andel af 

de tosprogede elever vælger 10. klasse efter at have bestået 9. klasses afgangsprøve. 

Den skole, hvor den største andel af 9. klasseafgangseleverne fortsætter direkte i ungdomsuddannelse 

er bl.a. karakteriseret ved (ifht. gennemsnittet af skolerne): 

• Få tosprogede elever og ingen specialklasser 

• Høj grad af it-dækning 

• Lav grad af elevtil- og frastrømning 

• Lav grad af sygefravær for lærere og pædagoger 

• Lav grad af aflyste undervisningstimer 

• Høj grad af linjefagsdækning 

• Høj grad af evalueringskultur 

• Middel grad af holddannelse 

• Høj grad af skole-hjem samarbejde 

• Lav grad af elevfravær 

• Høj grad af forældretilfredshed generelt 

3.2 Skolernes rummelighed 

I beskrivelsen af kvaliteten af skolernes rummelighed tages der udgangspunkt i rapportens 

oplysninger om forældretilfredshed med elevernes alsidige kompetencer samt oplysninger om 

omfanget af mobning. Herudover inddrages oplysninger om skolernes ydelser indenfor rummelighedsområdet. 

3.2.1 Elevernes alsidige kompetencer 

Der er generelt stor forældretilfredshed med den måde, skolerne bidrager til elevernes alsidige 

kompetencer. 


• 91 % af elevernes forældre mener i nogen eller høj grad, at skolen bidrager til, at barnet 

bliver i stand til at danne egne holdninger og respektere andres holdninger 

• 89 % af elevernes forældre mener i nogen eller høj grad, at skolen bidrager til, at barnet 

bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer 

17

3.2.2 Mobning 

Der synes at være stor forskel på forældrenes og elevernes (i dette tilfælde 8. klasse) vurdering 

af omfanget af mobning på skolerne. 


• 1 % af pigerne og 2 % af drengene i 8. klasse føler sig mobbet (en eller flere gange 

om ugen) 

• 49 % af forældrene mener i høj eller nogen grad, at mobning er et problem på barnets 

skole 

Omfanget af mobning synes således at være et forholdsvist begrænset, hvis man alene betragter 

resultaterne af Ung i Århus-undersøgelsen, der tager afsæt i besvarelser fra elever i 8. 

klasse. Langt de fleste unge føler sig altså ikke udsat for mobning, og det kan tilføjes, at den 

andel, der er udsat for mobning, ikke er steget i forhold til tidligere. 

Omvendt mener næsten halvdelen af forældrene, at mobning er et problem på skolen, hvilket 

er udtryk for, at mobning repræsenterer en anselig bekymringsfaktor hos forældrene. 

Spørgsmålene til henholdsvis elever og forældre er dog ikke direkte sammenlignelige, da forældrespørgsmålet 

tager udgangspunkt i tilstedeværelsen af mobning generelt, mens elevspørgsmålet 

er individuelt rettet. 

3.3 Elevernes trivsel og sundhed 

3.3.1 Forældretilfredshed med trivsel 

Forældrenes opfattelse af skolens evne til at skabe trivsel for børnene er hovedsagelig positiv. 


• 71 % af elevernes forældre er i gennemsnit tilfredse eller meget tilfredse med skolens 

evne til at skabe trivsel for barnet 

• 10 skolers forældre ligger betydeligt over dette gennemsnit 

• 6 skolers forældre ligger betydeligt under gennemsnittet 

Forældretilfredsheden for de øvrige skoler placerer sig lige omkring gennemsnittet. Højeste 

tilfredshedsgrad er på 100 %, mens laveste ligger på 39 %. 

3.3.2 Elevernes trivsel 

Sundhedsplejens datamateriale for elevernes trivsel i 1. og 6. klasse viser en positiv tendens 

for kommunen som helhed. 


18

• 85 % af 1. klasseeleverne placerer sig i de øverste tre kategorier 2 ved spørgsmålet: 

”Hvordan har du det?” 

• 83 % af 1. klasseeleverne placerer sig i de øverste tre kategorier ved spørgsmålet: 

”Hvad synes du om at gå i skole?” 

• 81 % af 6. klasseeleverne placerer sig i de øverste tre kategorier ved spørgsmålet: 

”Hvordan har du det i skolen lige nu?” 

På sundhedsbarometeret placerer 90 % af 6. klasseeleverne sig på den øverste halvdel af skalaen, 

da de bliver spurgt om, hvor sunde, de synes, de er. Langt størstedelen placerer sig i 

kategorierne 7-9 i skalaen fra 1-10. 

Spørgeskemaundersøgelsen Ung i Århus har ligeledes påvist et fald i andelen af elever, der 

ikke er glade for deres skole. Andelen er nu 8,2 % for piger og 6,5 % for drenge. 

3.3.3 Undervisningsmiljø 

Undervisningsmiljøvurderingerne (UVM) tegner et noget blandet billede af skolernes undervisningsmiljø. 

Det kan konstateres, at der på nogle skoler spores tilfredshed i forhold til skolens 

undervisningsmiljø. 

Vurderingen er begrundet i, at eleverne på: 

• 10 skoler ingen problemer har angivet 

• 11 skoler har kun angivet 1-2 problemområder 

Omvendt er der på mange skoler angivet en række problemområder i en eller flere af hovedkategorierne: 

fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø. 17 skoler har anført 4 problemområder 

eller derover. 

Væsentligste problemområder 

• Rengøring (anført af 28 skoler) 

• Temperaturforhold (anført af 18 skoler) 

• Oprydning og orden (anført af 17 skoler) 

• Skolens generelle vedligehold (anført af 17 skoler) 

• Luftkvaliteten (anført af 17 skoler) 

3.3.4 Elevernes fravær 

Det gennemsnitlige antal fraværsdage for kommunens elever er 10,45. 8 skoler ligger væsentligt 

over dette gennemsnit, og 3 skoler ligger væsentligt under gennemsnittet. Det højeste 

fraværsgennemsnit ligger på 18,71 dage pr. elev mens det laveste ligger på 5,65. 

Elevfravær kan være et tegn på mistrivsel, hvorfor registrering af elevernes bekymrende fravær 

er en del af Budget 2007. Målet er, at det bekymrende fravær skal falde. 

Når der er bekymrende fravær, skal skolen udarbejde en handleplan herfor. 

2 På en skala fra 1-10, hvor 10 er udtryk for størst trivsel. 

19

Væsentlige tal for bekymrende fravær: 

• 8 skoler har mere end 4 % elever med handleplan. 

• 10 skoler har ingen elever med handleplan. 

• Skolen med det højeste antal elever med handleplan har 72. 

• Skolen med den højeste andel elever med handleplan har 16,6 %. 

3.4 Forældresamarbejde 

Med afsæt i hovedrapportens og delrapporternes oplysninger foretages i det følgende en sammenfattende 

beskrivelse af forældresamarbejdet. 

3.4.1 Forældretilfredshed med skole-hjem samarbejdet 

Som vigtigste indikator for kvaliteten af forældresamarbejdet anvendes i rapporten forældretilfredsheden 

målt igennem brugertilfredshedsundersøgelsen, som dog er fra 2005. Det er således 

forældrenes subjektive oplevelse af kontakten til skolen, der har betydning. 

Forældretilfredshed: 

• 74 % af elevernes forældre er i gennemsnit tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet 

mellem skole og hjem alt i alt 

• 9 skolers forældre er betydeligt mere tilfredse end dette gennemsnit 

• 76 % af elevernes forældre er i gennemsnit tilfredse eller meget tilfredse med skolehjem 

samtalerne 

• 17 skolers forældre er betydeligt mere tilfredse end dette gennemsnit 

Andelen af forældre der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og 

hjem varierer fra 100 % på en skole til 55 % på en anden. Andelen af forældre der er tilfredse 

eller meget tilfredse med skole-hjem samtalerne varierer mellem 97 % og 52 %. Der er tale 

om de samme to skoler for begge disse indikatorer. 

3.4.2 Skolernes tilrettelæggelse af skole-hjem samarbejdet 

Kvalitetsrapporten dokumenterer, at skole-hjem samarbejdet generelt er meget højt prioriteret 

på skolerne. 


• 96 % af skolerne har skriftligt fastsatte principper for skole-hjem samarbejdet 

• 86 % af alle klasser har klasseforældreråd, der mødes mellem 2 og 3 gange om året 

Derudover dokumenterer rapporten et stort omfang af forskellige typer faglige og sociale forældrearrangementer. 

20


4 Oplysninger om ressourcer 

4.1 Nøgletal 

Klasser Elever Kl. kvot. 

Specialklasse 112 738 6,6 

Modtagelsesklasse 18 104 5,8 

Bh. mo. klasse 3 29 9,7 

Bh. klasse 140 2914 20,8 

1. klasse 139 2858 20,6 

2. klasse 140 2960 21,1 

3. klasse 138 2963 21,5 

4. klasse 132 2790 21,1 

5. klasse 138 3025 21,9 

6. klasse 129 2861 22,2 

7. klasse 129 2798 21,7 

8. klasse 127 2659 20,9 

9. klasse 119 2382 20,0 

10. klasse 33 792 24,0 

Alle klasser 1497 29.873 20,0 

Elever i alt inkl. andre 

undervisningsformer* 30.013 

Elevtallene er opgjort pr. 5/9 2006 

* Tallet er ekskl. elever på de tidligere amtslige specialskoler 

Antal tosprogede elever* i alt i folkeskolerne 5.452 

Procentandel af alle elever 18 % 

Opgjort pr. 5/9 2006. Elevtallet er ekskl. elever på de tidligere amtslige specialskoler. 

* Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende 

samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk (Folkeskoleloven §4 a, stk. 2). 

Antal elever indskrevet i SFO 8.617 

Opgjort pr. 1/10 2006. Specialskolerne er medregnet. 

Andel af eleverne, der er indskrevet i 

SFO fordelt på 0.-3. klassetrin 

0. 72,5 % 

1. 72,4 % 

2. 73,6 % 

3. 68,3 % 

Opgjort pr. 5/9 2006. 

Note: Tallene er ekskl. specialskoler samt 

Tovshøjskolen, Nordgårdskolen og Søndervangskolen, 

der er heldagsskoler og derfor ikke har SFO. 

21


Antal elever i alt pr. fuldtidslærerstilling 12,0 

Note: Antal elever er fra 5/9-2006 tællingen. Det betyder, at senere flytninger ikke er medtaget. Undervisningspersonale 

er derudover opgjort ud fra udtræk fra lønsystemet aug.-dec. 2006, hvor forbrugt normering på undervisningskontiene 

er opgjort. Der er således ikke taget hensyn til jan.-jul. 2007. Da juli måneds stillingsforbrug typisk er lavt, 

kan dette medføre, at elev/lærer-ration fremstår en smule mindre, end den reelt er. 

Antal undervisningscomputere med internetadgang* 6.619 

Gennemsnitligt antal elever pr. undervisningscomputer (inkl. ’tynde klienter’ 4,5 

med internetadgang)** 

* Skolernes egen indberetning pr. juni 2007. 

** Det anvendte elevantal er opgjort pr. 5/9 2006. 

4.2 Specialundervisning og specialtilbud 

Antal børn i kommunen, der modtager undervisning i kommunal specialklasse* 659 

Procentandel af skolesøgende børn 2,2 % 

*Svarende til 20.1 undervisning og gældende for egne børn. Opgjort pr. 1. september 2006. 

Antal børn i kommunen, der modtager undervisning i specialklasser i andre 3 

kommuners skolevæsener 


*Svarende til 20.1 undervisning. Opgørelsesperioden er 1/8 2006 – 31/12 2006. 

Antal børn i kommunen, der modtager tidligere amtskommunal specialundervis- 416 

ning* 


*Århusbørn i 20.2 foranstaltninger inkl. anbragte. Opgjort pr. 1. september 2006. 

Antal børn i kommunen, der modtager specialundervisning i døgninstitutioner* 49 


*Delmængde af de ovenfor nævnte 416 elever, da specialundervisning her tolkes som tidligere amtslig specialundervisning. 

Opgjort pr. 1. september 2006. 

4.3 Elevdemografi 

Antal børn i kommunen i alderen 7-17 år 36.907 

Opgjort pr. 7/10 2006 

Procentandel af børn i kommunen i alderen 7-17 år med anden etnisk herkomst 17,4 %* 

end dansk 

Opgjort pr. 7/10 2006 

* Tallet er et billede på den demografiske sammensætning af børn i kommunen inkl. de børn, der er indskrevet ved 

andre undervisningstilbud end kommunens. Tallet varierer derfor en smule fra den tidligere opgørelse over andelen af 

tosprogede elever i folkeskolerne. Der er tale om en opgørelse af alle børn med anden etnisk herkomst end dansk. 

22


Procentandel af kommunens skoleelever, der er indskrevet på egen distriktssko- 69,9 % 

le 

Procentandel af kommunens skoleelever, der er indskrevet på en anden di- 15,2 % 

striktsskole end deres egen 

Note: Af de resterende børn går 12,5 % i privatskole, mens 2,3 % er indskrevet ved andre undervisningsformer. 

4.4 Elevvandring 

Elever der bliver på samme skole 28.214 

Frastrømning i alt 1.466 

Frastrømning til anden kommune Opgøres ikke pt. 

Tilstrømning i alt 1.626 

Tilstrømning fra anden kommune 444 

Tabellen dækker perioden fra august 2006 til juni 2007 og omfatter elever i 1.-9. klasse. 

4.5 Økonomi 

I den nuværende budgetmodel for folkeskolerne i Århus Kommune, tildeles der midler til normalundervisningen 

via takster pr. elev. Taksten kan omregnes til et beløb pr. elev som vil være 

afhængigt af gennemsnitslønnen på den enkelte skole. For at alle skoler får en tildeling, der 

sikrer at det lovmæssige minimum kan overholdes, opererer modellen med en garanteret minimumstildeling, 

som tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets minimumstimetal på 1.- 

10. klassetrin tillagt 3 lektioner ugentligt pr. klasse. 

Ressourcetildelingen til elevaktiviteter og undervisningsmidler er ligeledes elevtalsafhængigt. 

Derudover er der en række tildelinger til rengøring, vedligeholdelse, ledelse, støttecentrene, 

specialklasser, vikarer, videreuddannelse, tosprogede med videre, som dog kun er delvist afhængigt 

af skolens elevtal. 

Skolernes gennemsnitlige udgifter pr. elev… 

...i normalundervisningen* 24.166 kr. 

...til undervisningsmidler** 1.292 kr. 

...til undervisningsmidler inkl. skolemediecentrets budget*** 1.723 kr. 

* Antal elever 1-10 klasse normalundervisning er fra 5.9. tællingen. Udgifterne er de udmeldte budget 2006/2007 til 

normalundervingen samt garantipuljen. Tallene indeholder ikke midler til bygninger, skoleledelse, vikarer, tosprogede, 

støttecentre m.m.. Specialskolerne er ikke medregnet. Det skal endvidere bemærkes, at børnehaveklasser ikke indgår. 

** I budgettet 2006/2007 tildeles der en fast sats pr. elev på 1.292. 

*** Hertil kommer skolemediecentrets samlede budget 2007, som imidlertid ikke er fordelt på skoler. Der er derfor 

tale om en gennemsnitlig fordeling på alle skoler. 

Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand 203.816.449 kr. 

Note: Der er medregnet midler til støttecenter, specialklasser, enkeltintegrerede elever, tidl. centerklasser, støttemedhjælpere, 

socialpædagoger, tilskud til specialklassernes lejrskoler. Der indgår ikke §20.2 i tallene. Specialskolerne er 

ikke medregnet. 

Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog 43.516.718 kr. 

Note: Tallet inkluderer bevillinger til sprogstøtte i bh.kl., tildeling 1.-10- klasse, ekstra bevillinger samt bevillinger til 

modtagerklasser og henvisninger. Specialskolerne er ikke medregnet. 

23


Ressourcer afsat til efter- og videreuddannelse pr. fuldtidslærer- 

7.701 kr. 

stilling (ressourcer til eksterne og interne kurser) 

Note: Midlerne pr. skole består af udmeldte pulje 1 midler fra budget 2006/2007 samt midler uddelt fra Videncenter 

for Integration og sprogstøtte, Videncenter for Pædagogisk Udvikling og Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. 

Undervisningspersonale er derudover opgjort ud fra udtræk fra lønsystemet aug.-dec. 2006, hvor forbrugt normering 

på undervisningskontiene er opgjort. Der er således ikke taget hensyn til jan.-jul. 2007. Da juli måneds stillingsforbrug 

typisk er lavt, kan dette medføre, at ressourcemængden fremstår en smule mindre, end den reelt er. 

Normeringstallene opgøres i lønsystemet inkl. vikarer og kan ikke umiddelbart skilles ud. 

4.6 Medarbejdernes arbejdsmiljø 

Opgørelsen over medarbejdernes arbejdsmiljø er udarbejdet på baggrund af skolernes fysiske 

og psykiske APV, som blev gennemført omkring årsskiftet 2006/2007. APV’en for det psykiske 

arbejdsmiljø er blevet gennemført ved hjælp af Arbejdsmiljøinstituttets (har pr. 1. januar 2007 

skiftet navn til National Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA) korte spørgeskema, mens det 

fysiske arbejdsmiljø er blevet målt af Udviklingshuset. 

4.6.1 Det fysiske arbejdsmiljø 

Udviklingshuset har i sin rapport udarbejdet en oversigt over problemfelterne for skolerne ud 

fra medarbejdernes indsendte problembeskrivelser. I rapporten indgår beskrivelser fra 49 skoler. 

Der er i alt beskrevet 771 problemfelter. Heraf er en del af problemerne forekommende i 

flere lokaler, hvorved der i alt er tale om 1915 beskrivelser. Herunder er vist en grafisk fremstilling 

af de mest udtalte problemområder og problemtyper målt på antallet af problembeskrivelser. 

Som grafen viser, centrerer medarbejdernes 

problembeskrivelser sig i 

høj grad om de to primære arbejdsområder: 

klasse-værelset og SFOlokalerne. 

Derudover scorer gangarealer 

og øvrige fællesarealer også 

højt ligesom kontorerne er blevet 

fremhævet 77 gange. Til gengæld 

ligger medarbejdernes egne lokaler 

(lærerværelse og personalerum) 

relativt lavt på listen over problembeskrivelser 

med henholdsvis 55 og 

61 klagepunkter. 

Også problemernes karakter centrerer 

sig om enkelte og i vid udstrækning sammenhængende problemtyper. Blandt andet fremhæves 

for lidt og dårlig rengøring, samtidig med at man erkender et behov for bedre oprydning 

fra egen side. En problemstilling, som knytter sig tæt til antallet af problembeskrivelser 

vedrørende mulighed for rengøring. 

24


4.6.2 Det psykiske arbejdsmiljø 

Desuden betones indretning 

af skolen som helhed, 

inventar i forhold til indretning 

samt pladsforhold som 

betragtelige problemområder. 

Mange skolers 

indretning passer blandt 

andet dårligt til moderne 

undervisningsformer med 

meget gruppearbejde, øget 

anvendelse af IT o.l. 

AMI har i sin rapport arbejdet med 23 dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø belyst ud fra 

medarbejdernes respons på 40 spørgsmål. Rapporten behandler udelukkende tallene for de 23 

dimensioner og ikke for de enkelte spørgsmål. Der er samtidig tale om gennemsnitstal for de 

enkelte medarbejdergrupper, hvorfor resultaterne ikke siger noget om spredningen af de enkelte 

medarbejderes besvarelser. Antallet af respondenter ligger mellem 1167 og 1327. 

I rapporten er resultaterne af undersøgelsen blevet bedømt i forhold til landsgennemsnittet. 

Det er i den sammenhæng vigtigt at holde sig for øje, at dette landsgennemsnit er baseret på 

et stort antal forskellige brancher og arbejdstyper lige fra fjerkræslagtere til funktionærer. Der 

vil altså blive tale om at sammenligne skolepersonalets arbejdsmiljø med arbejdsmarkedet 

generelt og ikke en spejling i branchens eget gennemsnit. 

Nedenfor er vist et eksempel på den grafiske fremstilling af undersøgelsens resultater, ligesom 

de største udsving i forhold til landsgennemsnittet er gennemgået. Som det fremgår, har man 

valgt at graduere medarbejdernes besvarelser efter modellen ’meget/lidt bedre eller dårligere’ 

end gennemsnittet. 

Udbrændthed 

Som grafen viser, føler en betragtelig del af såvel lærerne som SFO-personalet sig ’lidt mere’ 

eller ’meget mere’ udbrændte end gennemsnittet. 

25


Note: Til måling af dette parameter er medarbejderne blevet bedt om at 

svare på følgende spørgsmål: ’A. Hvor tit har du følt dig udkørt?’ og ’B. 

Hvor tit har du været følelsesmæssigt udmattet?’ 

Stress 

0,00% 0,00% 

11,54% 

25,00% 

0,00% 

SF 

O 

4,17% 

41,67% 

29,17% 

53,85% 

34,62% 

Lærer 

e 

Blandt lærerne drejer det sig 

om 88,47%, mens tallet for 

SFO-personalet ligger på 

70,84%. Samtidig er det vigtigt 

at påpege det absolutte fravær 

blandt de to grupper af medarbejdere, 

der synes, at de er 

’meget mindre’ udbrændte end 

gennemsnittet. Blandt TAP’er og 

ledere er tallene betydeligt mere 

positive, selvom der også her 

er tale om 47,83% og 55,94%, 

der føler sig ’lidt mere’ eller 

’meget mere’ udbrændte. 

I sammenhæng med ovenstående kan det ligeledes konstateres, at såvel lærere som SFOpersonale 

ligger højt placeret på parameteret stress. Henholdsvis 50 % og 20,83% placerer sig 

endda indenfor kategorien ’meget mere’ stresset end gennemsnittet. Også blandt lederne ligger 

stressniveauet rimelig højt med 58,83 % der føler sig ’lidt mere’ eller ’meget mere’ stresset. 

For TAP’erne er tallet: 43,48 %. 

Andel af lærere og SFO-personale, der føler sig ’lidt mere’ eller ’meget mere’ stressede end 

landsgennemsnittet 

Lærere 84,6 % 

SFO-personale 79,2 % 

Note: Ved svar på følgende spørgsmål: A. Hvor tit har du været stresset? og B. Hvor tit har du været irritabel? 

Den sociale støtte fra overordnede 

Kun i forbindelse med den sociale støtte fra overordnede er der stor forskel på henholdsvis 

lærere og SFO-personale. Her tyder det på, at SFO-personalet føler sig bedre støttet end lærerne. 

Den største afvigelse ligger dog i andelen, der føler ’lidt dårligere’ støttet, hvor andelen 

blandt lærere udgør 59,3 % mens den kun udgør 20,8% hos SFO-personalet. Blandt TAP’erne 

og lederne er der til gengæld henholdsvis 75,0 % og 64,7%, der føler sig ’lidt bedre’ eller ’meget 

bedre’ støttet af deres overordnede. 

Andel af lærere og SFO-personale, der føler, at den sociale støtte fra overordnede er ’lidt dårligere’ 

eller ’meget dårligere’ end det gør sig gældende for landsgennemsnittet 



Note: Ved svar på følgende spørgsmål: A. Hvor ofte er din nærmeste overordnede villig til at lytte til dine problemer 

med arbejdet? og B. Hvor ofte får du hjælp og støtte fra din nærmeste overordnede? 

Udviklingsmuligheder 

Udbrændthed 

TA 

P 

8,70% 

43,48% 

0,00% 

21,74% 

26,09% 

23,53% 

23,53% 

0,00% 

41,18% 

11,76% 

Leder 

e 

Meget mindre 

Lidt mindreLandsgennemsnit 

Lidt 

mere 

Meget 

mere 

26


Af positive tendenser kan fremhæves såvel lærernes som SFO-personalets opfattelse af udviklingsmuligheder. 

Det er dog vigtigt at understrege, at flertallet (85,19 %) af de tilfredse lærere 

placerer sig i gruppen: ’lidt bedre’ udviklingsmuligheder, mens hele 25 % af SFO-personalet 

føler, at deres muligheder er ’meget bedre’. Også lederne er hovedsagelig positive, med 35,29 

% placeret blandt ’meget bedre’ og 47,06 % blandt ’lidt bedre’. Til gengæld føler 84 % af 

TAP’erne, at de har ’lidt ringere’ eller ’meget ringere’ udviklingsmuligheder end landsgennemsnittet. 

Andel af lærere og SFO-personale, der føler, at de har ’lidt bedre’ eller ’meget bedre’ udviklingsmuligheder 

end landsgennemsnittet 



Note: Ved svar på følgende spørgsmål: A. Har du mulighed for at lære nyt gennem dit arbejde? og B. Kræver dit arbejde, 

at du er initiativrig? 

4.6.3 Medarbejdernes sygefravær 

Data for sygefravær er opgjort pr. 1/6-2006. Data er samlet for de seneste 12 måneder, således 

at månederne juni og juli er taget med fra skoleåret 2005-2006. Dette er valgt for at få et 

helt skoleår, hvilket er nødvendigt på grund af sæsonudsving i sygefraværet. 

Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer 

weekender og helligdage, således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, 

så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. 

Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med 

den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, 

så er det en halv helårsansat. 

Fraværstallene inkluderer almindelig sygdom og kronisk sygdom (§ 56) for alle medarbejdere, 

inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. 

Gennemsnitligt antal syge-/fraværsdage pr. helårsansat … 

… medarbejder i alt* 19,4 

… lærer 16,9 

… pædagog 23,9 

* inkl. TAP og andre medarbejdergrupper. Separate optællinger for disse grupper er ikke medtaget, da deres størrelse 

vil generere for stor gennemsigtighed. 

4.7 Fysiske rammer 

Det har i denne første generation af kvalitetsrapporten ikke været muligt at fremstille en systematisk, 

kriteriebaseret vurdering af kvaliteten af bygningsmassen og skolernes fysiske 

rammer. Der er dog fremadrettet fokus på dette aspekt. Den objektive, faktuelle vurdering 

erstattes i år af en oplevet brugerbaseret vurdering. 

Andelen af forældre til børn i folkeskolen, der er ’tilfreds’ eller ’meget tilfreds’ med… 

…de fysiske rammer indendørs alt i alt 37 % 

…de udendørs faciliteter og arealer (skolegård, boldbaner mv.) 47 % 

Kilde: ’Brugertilfredshedsundersøgelse med skoler og fritidsordning’, august 2005 

27


5 Oplysninger om organisation 

5.1 Undervisningstid og timetal 

5.1.1 Undervisningstid 

Til dokumentation af den tid lærerne anvender i forbindelse med det udvidede undervisningsbegreb, 

benyttes Uni-C’s opgørelse over lærernes undervisningstid. Andelen er udregnet på 

baggrund af lærernes brutto-arbejdstid, hvilket blandt andet betyder at ferie/søgnehelligedage 

er inkluderet. Det er derfor vigtigt at holde sig dette for øje i vurderingen af procentsatsen. 

Det er imidlertid den gængse opgørelsesmetode for lærernes undervisningstid, der bygger på 

arbejdstidsaftalen, hvorfor den også anvendes her. 

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (udvidet undervis- 

36,2 % 

ningsbegreb*) i Århus Kommune 

Kilde: UNI-C, opgjort pr. 5. september 2006. 

* Hermed menes, at undervisning ikke kun skal forstås som traditionel klasseundervisning, men ligeledes som alternative 

læringssituationer, hvor læreren er i kontakt med eleverne (fx gruppearbejde, elevsamtaler, lejrture m.m.), jfr. 

arbejdstidsaftalens § 3. 

I henhold til lærernes arbejdstidsaftale opdeles lærernes arbejdstid ud fra nogle fastlagte rammer 

for henholdsvis individuel arbejdstid, undervisning, udvikling og samarbejde (155-puljen) 

samt andre opgaver og frikvarter. Nedenstående figur er et eksempel på en sådan opdeling. 

Kilde: ”Delrapport om analyse af folkeskolelærernes 

arbejdstid”, Udvalget om analyse af folkeskolelærernes 

arbejdstid, 2006. 

Lærernes arbejdstidsnorm ligger på 1924 timer svarende 

til et gennemsnit på 37 timer pr. uge. Af denne 

arbejdstid udgør den gennemsnitlige nettoarbejdstid 

(minus ferie/søgnehelligdage) 1681 timer. 

De i figuren anførte timetal (med undtagelse af arbejdstidsnormen) 

er tilvejebragt via en stikprøveundersøgelse 

foretaget i 2006 af konsulentfirmaet Capacent 

A/S på vegne af blandt andet Undervisningsministeriet. 

Datagrundlaget bygger på oplysninger 

fra 3.686 lærere fordelt på 102 skoler og 45 kommuner. 

Lærernes nettoarbejdstid kan groft sagt deles i 4 

dele, hvoraf den ene udgøres af undervisning efter 

det udvidede undervisningsbegreb. Som anført i figuren 

viste stikprøveundersøgelsen en gennemsnitlige 

undervisningstid på 692 timer, hvilket svarer til 

36,0 % af lærernes samlede arbejdstid (brutto). 

28


5.1.2 Timetal 

Skolerne har via et foruddesignet regneark indsendt deres timefordelingsplan for skoleåret 

2006/07. Skolernes indberetninger er samlet og der er foretaget kontrol af om skolen overholder 

folkeskolelovens bestemmelser. 

Den enkelte skoles timefordeling afspejler skolens egne prioriteringer både økonomisk og pædagogisk. 

Der kan på baggrund af disse forskelligartede prioriteringer være store forskelle i 

timetallene fra skole til skole. Det er den enkelte skole, som kan oplyse detaljer om timefordelingen 

samt oplyse om skolens prioriteringer i tilknytning hertil. 

Undervisningstimer* 

Klassetrin 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 

Gennemsnitligt antal 

planlagte undervisningstimer 

690 693 798 787 787 814 837 951 947 

Vejledende timetal** 690 682,5 772,5 772,5 802,5 840 870 990 930 

Minimumstimetal*** 2060 2230 2520 

* Ved fastsættelse af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime, jf. skolelovens 

§ 16, stk. 3. 

** Fastsat af undervisningsministeren for det enkelte skoleår. 

*** Fastsat af undervisningsministeren for det enkelte skoleår. Eftersom tallet opgøres for flere klassetrin samlet og 

med afsæt i et generationsprincip, (dvs., at der skal måles på den enkelte klasse henover flere skoleår), er det ikke 

muligt at foretage en direkte sammenligning mellem planlagte undervisningstimer og minimumstimetallet i denne 

rapport. Tallet vil derfor blot fungere som en guideline i forhold til en vurdering af skolernes overholdelse af de lovmæssige 

krav. 

Antal skoler der ligger over minimumstimetallet Alle 

Antal skoler der ligger over det vejledende timetal 11 

5.1.3 Aflyste undervisningstimer 

Aflyste undervisningstimer (hvor børnene får fri/sendes hjem) i pct. af planlagte 

0,6 % 

undervisningstimer 

Note: Skolernes egne indberetninger. Det skal bemærkes, at enkelte skoler ikke har registreret antallet af aflyste 

undervisningstimer. 

Status er, at der kun er meget få aflyste undervisningstimer. Procentdelen af aflyste undervisningstimer 

dækker over en variation på mellem 0 % og 2 % af de planlagte undervisningstimer 

på de respektive skoler, og langt de fleste skoler har under 1 % aflyste undervisningstimer. 

Det lave tal er udtryk for en velfungerende fleksibel planlægning og organisering på skolerne, 

hvor det i høj grad tilstræbes, at lærerfravær indarbejdes i planlægningen, og at teamkolleger 

dækker hinanden af, således at undervisningen kun aflyses i meget begrænset omfang. 

5.2 Linjefagslærere 

29


Nedenfor findes en oversigt over linjefagsdækningen fordelt på udvalgte fag. Kortlægningen 

viser generelt en høj linjefagsdækning i flere af fagene, men viser også at der for andre fag er 

potentiale for at øge linjefagsdækningen fra det nuværende niveau. Det skal bemærkes, at der 

ikke i folkeskoleloven eksisterer et krav om, at lærere skal være liniefagsuddannede for at 

kunne undervise i det enkelte fag. 

Procentandel af klasserne, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse i faget – udvalgte 

fag 

Dansk 

Engelsk 

Fransk* 

Tysk* 

Historie 

Kristendom* 

74 % 75 % - - 35 % - 30 % 59 % 38 % 20 % 79 % 59 % 

Note: Skemaet er baseret på skolernes indberetninger af antal klasser og linjefagsdækning pr. juni 2007. Specialskolerne 

er ikke medregnet. 10. klasse er kun medregnet for de i 10. klasse obligatoriske fag: dansk, matematik og engelsk. 

*For fagene fransk, tysk og kristendom kan der på nuværende tidspunkt ikke foretages en pålidelig samlet opgørelse 

over linjefagsdækningen. Der kan henvises til tallene for de enkelte skoler i delrapporterne. 

Det er ikke overraskende, at skolernes linjefagsdækning i faget natur/teknik er lav sammenlignet 

med øvrige fag, eftersom der er tale om et relativt nyt fag, der blev indført med folkeskoleloven 

fra 1993. Den begrænsede linjefagsdækning i især geografi kan hænge sammen med, 

at biologi og geografi først er blevet prøvefag i hhv. 2006 og 2007. Den høje dækning i fysik/kemi 

kan bero på, at der af sikkerhedsmæssige årsager i forbindelse med fx praktiske 

øvelser prioriteres en høj grad af faglig kompetence. 

Der er i dataindsamlingen til ovenstående opgørelse specifikt spurgt om linjefagsuddannede 

lærere, idet der for overskuelighedens skyld er foretaget et ’rent snit’. Opgørelsen omfatter 

altså ikke lærere, der på anden vis har erhvervet sig faglige kompetencer svarende til linjefag 

eller dele heraf, herunder gennem lang anciennitet inden for faget eller gennem særlige ekstra 

kurser. 

Det fremgår heller ikke, om skolen prioriterer således, at fx undervisning i natur og teknik er 

varetaget af en lærer med en anden naturvidenskabelig linjefagsbaggrund (fx en lærer med 

liniefagsuddannelse i fysik/kemi). Der kan således ikke umiddelbart drages entydige konklusioner 

om undervisningens faglige standard på baggrund af opgørelsen. 

Det kan tilføjes, at linjefagsdækningen på skolerne i Århus Kommune ligger omkring eller over 

den gennemsnitlige linjefagsdækning på landsplan som opgjort i 2006 i en spørgeskemaundersøgelse 

foretaget af UNI-C. 3 

Antal (og andel) lærere, der har speciallæreruddannelse eller lin- 176 (7,1 %) 

jefagsuddannelse i specialpædagogik 

Antal (og andel) lærere, der har linjefag i dansk som andetsprog* 121 (4,9 %) 

*Iflg. Århus Lærerseminarium omfatter liniefagsuddannelsen i dansk som andetsprog 250 undervisningstimer. Den 

grundlæggende efteruddannelse i undervisning af tosprogede elever på JCVU foregår over 2 år med 2 moduler á 120 

undervisningstimer = i alt 240 timer. Det vurderes, at denne uddannelse giver kompetencer svarende til linjefagsuddannelsen. 

Lærere, der har JCVU’s efteruddannelse, tælles derfor med. 

3 KL, Finansministeriet, Undervisningsministeriet (2006): ’Rapport fra arbejdsgruppen om efteruddannelse af lærere og 

skoleledere’. 

Samfundsfag 

Matematik 

Geografi 

Natur / teknik 

Fysik / kemi 

Biologi 

30


5.3 Vandreklasser 

Antal vandreklasser i alt* 67 

*Tallet er beregnet ud fra Lokaleopgørelsen, hvor antallet af klasselokaler er fratrukket antal klasser. 

Antallet af skoler, der har flere/færre vandreklasser end de skal Flere Færre 

tåle (iflg. Lokaleopgørelsen) 10 33 

28 skoler havde ingen vandreklasser, mens 8 skoler havde det eksakte antal vandreklasser, de 

skulle tåle ifølge Lokaleopgørelsen. 

31


6 Oplysninger om ydelser 

6.1 Tilrettelæggelsen af den løbende evaluering 

6.1.1 Skolens strategi for etablering af en evalueringskultur 

Evaluering kan være et redskab til at fremme den gode kvalitet, men er ikke i sig selv et kvalitetsmål. 

OECD konkluderede i rapporten fra 2004 om den danske grundskole, at folkeskolen 

har behov for en bedre evalueringskultur. 4 

Opbygning af en evalueringskultur i folkeskolen handler om at evaluering bliver en integreret 

del af alle aktiviteter på de forskellige niveauer i organisationen. Der evalueres allerede på 

mange planer i Århus Kommunes folkeskoler, men udfordringen ligger i at få udviklet og rodfæstet 

en systematik på den enkelte skole gennem skriftlighed, sammenhæng og synliggørelse, 

således at der på sigt kan udvikles en stærkere evalueringskultur. 

Det er besluttet, at den enkelte skole skal beskrive status på den eksisterende evalueringspraksis, 

således at skolen ved udgangen af skoleåret 2007/08 har udviklet og beskrevet en 

fælles systematik i skolens evalueringspraksis. Fristen for denne beskrivelse er 1. juli 2008. 5 

Beskrivelsen skal omhandle, hvordan skolen arbejder med: 

• Evaluering på elevniveau 

• Evaluering på pædagog-, lærer- og teamniveau 

• Evaluering på ledelsesniveau 

• Evaluering på skoleniveau 

I nedenstående tabel findes en status på skolernes foreløbige arbejde med systematik til 

fremme af evalueringskulturen. 

Skoler med en nedskrevet strategi/systematik for arbejdet med 

evaluering på… Antal Andel 

Elevniveau 31 57 % 

Pædagog-, lærer- og teamniveau 31 57 % 

Ledelsesniveau 18 33 % 

Organisations-/skoleniveau 27 50 % 

Note: Alle folkeskoler inkl. specialskoler er medregnet 

6.1.2 Elevplaner 

Alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal fra skoleåret 2006/07 have en skriftlig elevplan, 

som skal indeholde oplysninger om resultaterne af den løbende evaluering af undervisningen i 

alle fag og den opfølgning, som er besluttet. En skriftlig elevplan er betegnelsen for et eller 

flere fysiske eller elektroniske dokumenter, der udarbejdes på en folkeskole om hver enkelt 

elev. 

4 

OECD (2004): ’OECD-rapport om grundskolen i Danmark 2004’, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie, nr. 5, 2004. 

Undervisningsministeriet. 

5 

Der kan i øvrigt henvises til notatet: ’Udvikling af en evalueringskultur’, Skoleforvaltningen, september 2005. 

32


Elevplanen skal udleveres til alle forældre og skal indeholde oplysninger om den løbende evaluering 

i alle fag. Elevplanen skal desuden indeholde oplysninger om, hvordan skolen vil følge 

op på evalueringsresultaterne, herunder resultaterne af de obligatoriske nationale test. Det vil 

sige, at der skal opstilles læringsmål for den enkelte elev på baggrund af evalueringsresultaterne. 

Skoleåret 2006/07 har i Århus Kommune været et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor 

skolerne skulle arbejde med at finde en model og udlevere første bud på en elevplan til skolens 

forældre. Pædagogisk Afdeling har understøttet skolernes arbejde gennem inspirations- 

og informationsmateriale, kursusudbud og forslag til elevplansskabeloner. 


Flere skoler anfører, at skriftlige principper først udformes senere, når det første læreår er afsluttet 

og elevplansarbejdet er evalueret. Andre skoler peger på, at der er udviklet procedurer, 

retningslinier eller skabeloner for elevplansarbejdet, som endnu ikke er vedtaget endeligt i 

skolebestyrelsen. 

Andel af skolerne, der har udarbejdet og udleveret første version af elevplaner 

til elever/forældre 

Note: Specialskolerne er ikke medregnet 

96 % 

To skoler havde pr. juni 2007 endnu ikke udleveret første version af elevplanerne til forældrene, 

men begge skoler er undervejs med arbejdet og forventer at udlevere elevplanerne til forældrene 

i starten af skoleåret 2007/08. 

Lærerens drøftelse af elevplanen med eleverne foregår i undervisningsregi og kan således være 

et led i en statusdialog forud for skole-hjem samtalen eller en opfølgning på denne. Følgende 

diagram giver et overblik over, hvor mange gange skolerne påtænker at elevplanen skal 

drøftes med eleverne fordelt på niveauerne indskoling, mellemtrin og udskoling. 

33


Drøftelsen af elevplanen med forældrene foregår i regi af skole-hjem samtaler, hvor også eleverne 

deltager. Følgende diagram angiver det påtænkte antal årlige forældredrøftelser, hvor 

elevplanen er på dagsordenen. 

Tallene viser, at de fleste skoler har til hensigt at afholde 1 årlig elevplansdrøftelse med elever 

og forældre, mens en del skoler påtænker at afholde 2 drøftelser. Enkelte skoler angiver, at de 

vil afholde 3-4 årlige drøftelser. 

Nogle skoler påtænker at drøfte elevplanen oftere med eleverne end med forældrene (dvs. ved 

skole-hjem samtalen). Det kan endvidere udledes af tallene, at skolerne generelt påtænker at 

afholde samme antal elevplansdrøftelser på tværs af de forskellige alderstrin. 

6.1.3 Portefølje 

Århus Kommune har gennem flere år satset på portefølje som et af redskaberne i forbindelse 

med den løbende lovpligtige evaluering i undervisningen, jf. folkeskolelovens § 13. En porteføl- 

34


je er elevens eget udvalg af repræsentative arbejder samlet gennem en periode med henblik 

på evaluering. Den giver eleven mulighed for at reflektere over egen læring/udbytte af undervisningen 

samt giver eleven et bedre overblik over undervisningens mål og indhold. Samtidig 

dokumenteres elevens udbytte af undervisningen overfor lærere og forældre. 

Andel af skolerne, hvor portefølje anvendes regelmæssigt i… Skoleåret Skoleåret 

2005/06 2006/07 

Dansk 61 % 62 % 

Matematik 


44 % 48 % 

Andel af skolerne, hvor portefølje anvendes regelmæssigt i… Skoleåret Skoleåret 


Børnehaveklasserne 53 % 61 % 

SFO’en - 19 % 

Specialundervisningen - 37 % 

Note: Alle folkeskoler inkl. specialskoler er medregnet i 2006/07. Specialskoler er ikke medregnet i 2005/06. 

Set i forhold til den lignende kortlægning af anvendelse af portefølje i slutningen af skoleåret 

2005/06 kan der i 2006/07 spores en lille fremgang i brugen af redskabet i både dansk og matematik 

samt i børnehaveklasserne. Der er således fortsat en udbredt brug af portefølje i især 

danskundervisningen, hvor 62 % af klasserne anvender redskabet regelmæssigt. 

Andel af skolerne, hvor anvendelsen af portefølje er obligatorisk Skoleåret Skoleåret 

på visse områder* 


29 % 39 % 

Note: Alle folkeskoler inkl. specialskoler er medregnet i 2006/07. Specialskoler er ikke medregnet i 2005/06. 

*Fx i alle fag, i dansk, i indskolingen, på 5. klassetrin eller lignende. 

På 21 skoler er portefølje således obligatorisk som evaluerings- og læringsredskab i et vist 

omfang. På mange af disse skoler er portefølje gjort obligatorisk i fagene dansk og matematik. 

Ofte er anvendelsen af redskabet mest udbredt og systematisk i indskolingen. Enkelte skoler 

har gjort portefølje obligatorisk i alle fag og på alle klassetrin, mens portefølje på et par skoler 

er obligatorisk i forbindelse med specialundervisning. 

6.1.4 Øvrige evalueringsredskaber til løbende evaluering 

Udover elevplaner og portefølje gøres der brug af en bred vifte af evalueringsredskaber og - 

metoder på skolerne. Generelt har den enkelte skole et forholdsvist bredt repertoire, hvad angår 

redskaber til evaluering og dokumentation. Metodevalget er som oftest afstemt til det pågældende 

alderstrin. 

Udbredte evalueringsredskaber/metoder til løbende evaluering 2006/07 

• Elevplaner 

• Portefølje 

• Målskiver/målcirkler 

• Kan/kan næsten 

• Elevsamtaler 

• Samtaleark 

• Målsætningsark 

• Logbog 

• Præsentationsark 

• Systematisk feedback 

• Lærerens iagttagelser 

• Børneinterview/Marte Meo 

• KVINT-modellen 

• Spørgeskema 

• Lærebogstest 

• Standardiserede test 

• Lærerens egne test 

• Diagnosticerende prøver 

35


• Refleksionsark • Selvevaluering 

6.2 Tilrettelæggelsen af arbejdet med holddannelse 

Det fremgår af folkeskolelovens § 25, at undervisningen på 1.-10. klassetrin kan organiseres i 

hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Eleverne skal dog på 

alle klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden. 

Den fleksible holddannelse og undervisningsdifferentieringen generelt er et vigtigt aspekt i Århus 

Kommunes rummelighedsindsats. Børn og Unge vil, jf. Udviklingsplanen, sikre inkluderende 

læringsmiljøer, der giver alle børn og unge lige muligheder ved at tage udgangspunkt i, at 

børn er forskellige og har forskellige behov og ressourcer. Også i Alle tiders folkeskole er fleksibel 

holddannelse nævnt som et tiltag, der understøtter rummelighedsbestræbelsen. 

Andel af skolerne, der har fastsat skriftlige principper for arbejdet med holddannelse 


25 % 

Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes 

udbytte af undervisningen kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk 

begrundede holddannelse. Nedenstående to grafer opsummerer, hvilke henholdsvis pædagogiske 

og praktiske / organisatoriske begrundelser skolerne har for iværksættelse af holddannelse 

i undervisningen. 


36



Svarkategorierne er dog ikke nødvendigvis gensidigt udelukkende, og der kan således i praksis 

være overlap mellem kategorierne. 

Hidtil har viden om det samlede omfang af holddannelse på århusskolerne været begrænset. 

Følgende graf sammenfatter skolernes indberetninger om omfanget af holddannelse fordelt på 

niveauerne indskoling, mellemtrin og udskoling for skoleåret 2006/07. Som det fremgår arbejder 

ca. halvdelen af skolerne med holddannelse i 10-20 % af undervisningen, mens omtrent 

en tredjedel benytter holddannelse i 0-10 % af undervisningen. Godt 10 % af skolerne anvender 

holddannelse i 20-30 % af undervisningstiden. 


6.3 Tilrettelæggelsen af skole-hjem samarbejdet 

37


Det understreges i formålsparagraffen for folkeskolen, at skolen i samarbejde med forældrene 

skal give eleverne kundskaber og færdigheder. Det indebærer dels, at forældrene har et medansvar 

for barnets udvikling og læring i skolen, dels at skolen er forpligtet til at samarbejde 

med forældrene. 

I Børn og Unge skal forældresamarbejdet, jf. Udviklingsplanen, styrkes ved at have tydelige 

opgave-, rolle-, og ansvarsfordeling som grundlag for et gensidigt, forpligtende samarbejde 

med forældrene om børn og unges trivsel, læring og udvikling. Det fremgår endvidere af Udviklingsplanen, 

at forældreansvaret samt forældrenes deltagelse og indflydelse i forhold til 

Børn og Unges tilbud skal understøttes. 

I skolepolitikken Alle tiders folkeskole er skole-hjem samarbejdet et selvstændigt fokusområde, 

hvilket indebærer, at hver skole har skullet sætte mål og iværksætte dokumenterede indsatser 

på området. 

Andel af skoler med skriftligt fastsatte principper for skole-hjem samarbejdet 96 % 


6.3.1 Skole-hjem samtaler 

Langt de fleste skoler opererer med 2 årlige skole-hjem samtaler pr elev. Der er generelt ikke 

forskel på antallet af skole-hjem samtaler på tværs af alderstrinene. Dog har 3 af skolerne kun 

1 skole-hjem samtale for de ældste elever på udskolingsniveauet. 

Gennemsnitligt antal skole-hjem samtaler pr. elev pr. år i… 

Indskoling Ca. 2 

Mellemtrin Ca. 2 

Udskoling Ca. 2 


6.3.2 Klasseråd/klasseforældreråd 

Klasseråd/klasseforældreråd er et af de fora, der bidrager til at styrke skole-hjem samarbejdet. 

Typiske opgaver kan fx være at varetage elev- og forældreinteresser for klassen, være 

bindeled for klassens forældre til skolebestyrelsen og skolens ledelse, være med til at planlægge 

klassens arrangementer samt hjælpe og støtte klassens lærere. 

Som det fremgår af nedenstående figur har ca. 86 % af alle klasser et klasseråd/ klasseforældreråd. 

De resterende 14 % af klasserne, som ikke har et råd, findes på en række skoler, men 

der er en overrepræsentation på vestbyskolerne. 

38



Nedenstående opgørelse over antal møder er et cirkatal, da mødefrekvensen varierer fra klasseråd 

til klasseråd og fra år til år. Fra flere skoler berettes, at der er en tendens til, at aktiviteten 

i klasseforældrerådet er størst for de yngre klassetrin. 

Gennemsnitligt antal afholdte møder pr. klasseråd / klasseforældreråd pr. år Mellem 2 og 3 

(Dvs. ca. 2,4) 

Note: Specialskolerne er ikke medregnet. 

6.3.3 Sociale og faglige forældrearrangementer 

Følgende tabel sammenfatter de mest udbredte sociale og faglige arrangementer med deltagelse 

af forældrene i skoleåret 2006/07. Tabellen bidrager til at give et indtryk af variationen i 

de løbende samarbejds- og interaktionsformer mellem skole og hjem. 

Udbredte sociale og faglige arrangementer med deltagelse af forældre – skoleåret 2006/07 

Sociale Faglige 

Klasseniveau • Klassefest 

• Skole-hjem samtaler 

• Fællesspisning 

• Forældremøde 

• Sociale arrangementer i klassen • Emnearbejde 

• Weekendture 

• Temauge arrangement 

• Ekskursion/udflugt 

• Forventningsmøder 

• Lyrikcafé 

• SSP-arrangement 

Årgangsniveau • Musical 

• Dimission 

• Teaterforestilling 

• Indskolingsarrangement 

• Revy 

• Udskolingsmøde 

• Afdelingsfest 

• Afslutning af temaforløb 

• Afslutnings/overgangsarrangement • Trivselsmøder 

• Caféarrangement 

• Valgfagsaften 

• Uddannelsesuge 

• Elevfremlæggelser 

Skoleniveau • Skolefest 

• Skolebestyrelsens årsmøde 

• Forårskoncert 

• Foredrag/debat-aften 

39


• Julemarked 

• Sensommermarked 

SFO • Introarrangement 

• SFO-fest 

• Sommerfest 

• Vinter-OL 

• Melodi Grand Prix 

• Lucia-fest 

• Halloweenfest 

• Cirkusdag 

6.4 Tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand 

• Åbent hus 

• Dialogmøde 

• Forældremøder 

• Forældrerådsmøder 

• Foredrag/debat-aften 

• Informationsmøder 

• Åbent hus 

• Forældrearbejdsdag 

Det er fastsat i folkeskoleloven, at der skal ydes specialundervisning til børn, hvis udvikling 

kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Målet er at sikre alle børn det bedst mulige udbytte 

af undervisningen – uanset om støtten ydes inden for rammerne af den almindelige folkeskole 

eller i form af særlige undervisningstilbud. 

I Århus er den specialpædagogiske indsats inkluderet i strategien for rummelighed i såvel skolepolitikken 

som i Udviklingsplanen. Skolen er en skole for alle, og børn, unge og forældre skal 

opleve, at der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud. 

Andel af skoler, der har skriftligt fastsatte principper for specialundervisning/specialpædagogisk 

bistand 


78 % 

Denne andel skal øges til 100 % og vil være en målsætning for det nye Videncenter for Rådgivning 

og Specialpædagogik at implementere i løbet af skoleåret 2007/08. 

Flere af de skoler, der ikke har udformet skriftlige principper gør dog opmærksom på, at der er 

udarbejdet beskrivelser af tilbuddene og det pædagogiske arbejde på skolen, fx i foldere til 

forældrene. Det anføres også af flere skoler, at der snarere er tale om generelle retningslinier 

end fastsatte principper. 

Skolernes organisering af specialundervisningen 

I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 

Eleverne får specialundervisning 

uden for klassens 

skema 

5,9 % 29,4 % 60,8 % 3,9 % 

Specialundervisningen 

foregår i skolens støttecenter 

49 % 43,1 % 7,8 % 0 % 

Specialundervisning gives 

som støtte i normalklassen 

17,6 % 74,5 % 5,9 % 2 % 

Specialundervisningslærer 

indgår i teamets planlægning 

19,6 % 37,3 % 35,3 % 7,8 % 


40


Det fremgår af ovenstående skema, at den overvejende del af specialundervisningen gives 

som støtte i normalklassen. Ovenstående kræver en nærmere undersøgelse og skal indtænkes 

i udarbejdelsen af indikatorer/mål mv. på det specialpædagogiske område i forbindelse med 

Kvalitetsudviklingsprojektet, som opstartes i efteråret 2007. Ovenstående skema skal også ses 

i sammenhæng med nedenstående svar, som viser store forskelle i hvor stor en del af undervisningstiden 

eleverne tages ud af klassen. 

Andel af skolerne, der har gennemført specialundervisning ved, at eleverne er taget ud af 

klassen i… 

0-25 % af de almindelige 

timer 

25-50 % af de almin- 50-75 % af de almindelige 

timer 

delige timer 

27,5 % 23,5 % 33,3 % 15,7 % 


6.5 Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog 

75-100 % af de almindelige 

timer 

Tosprogede elever med sprogstøttebehov har ret til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. 

Denne undervisning ydes i videst muligt omfang som en dimension i den almindelige 

undervisning, jf. ministeriets vejledning. 

Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog… 

... som en integreret del af undervisningen i den alm. klasse* 4.681 

... i modtagerklasser 110 

... udenfor den almindelige undervisningstid 462 

… undtagelsesvist parallelt med klassens undervisning (på hold, støttecenter 

433 

eller lignende) 

Kilde: Skolernes egne indberetninger pr. juni 2007 

*Skolerne kunne her i princippet angive samtlige tosprogede elever, idet det forudsættes, at undervisning i dansk som 

andetsprog er integreret i den almindelige undervisning i fagene. 

Som fremhævet i ministeriets vejledning skal Fælles Mål for dansk som andetsprog koordineres 

med Fælles Mål for folkeskolens øvrige fag i undervisningens tilrettelæggelse i en klasse 

med tosprogede elever, således at undervisningen tilgodeser, at eleven tilegner sig såvel 

sproglige som faglige kundskaber sideløbende. Undervisningen skal tilrettelægges sådan, at 

alle elever kan nå de fastsatte trin- og slutmål for folkeskolens enkelte fag. Organiseringen 

heraf sker med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov. 

De tosprogede elevers tilegnelse af dansk er således ikke isoleret til faget dansk. Eleverne 

præsenteres gennem hele skoleforløbet for nye fag og dermed nye sproglige udfordringer. Det 

er derfor ikke kun dansklæreren, men også de forskellige faglærere, der har del i elevernes 

dansktilegnelse. 

Følgende grafer beskæftiger sig med inddragelsen af dansk som andetsprog i skolernes undervisningspraksis. 

Graferne skal læses med det forbehold, at flere skoler har svaret ’i ringe grad’ 

eller ’slet ikke’ på grund af få eller ingen tosprogede elever og ikke på grund af manglende 

fokus på dansk som andetsprog. Se i øvrigt de enkelte skolers besvarelser i delrapporten, som 

kan sammenholdes med skolernes behov for inddragelse af dansk som andetsprog som følge 

af antallet af tosprogede elever. 

41




42



43


7 Oplysninger om effekt 

7.1 Læring og udvikling 

For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende mål: 

Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn 

og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle 

kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver 

rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. 

• Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på 

at opnå et højt fagligt niveau 

• Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal stimuleres til at udvikle selvstændighed, samarbejdsevne, kreativitet 

og lyst til at lære 

• Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb 

og deltage aktivt i samfundet 

7.1.1 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver forår 2007 

Folkeskolens afsluttende prøver har til formål at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder 

de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen. Dermed er afgangsprøverne en vigtig 

indikator for undervisningens faglige kvalitet, om end de langt fra kan stå alene som vurderingsgrundlag. 

Der er fra og med 2007 iværksat ændringer af folkeskolens afgangsprøver, og nye fag er blevet 

tilføjet som prøvefag. Derfor er nedenstående liste over karaktergennemsnittene for 2006 

og 2007 ikke på alle punkter fuldt sammenlignelige. Eleverne skal op til syv prøver i alt. Fem 

af dem er obligatoriske: 

• Dansk mundtligt 

• Dansk skriftligt 

• Matematik skriftligt 

• Engelsk mundtligt 

• Fysik/kemi mundtligt 

Desuden er der to fag, som findes ved at trække lod. Det er sket ved elektronisk lodtrækning 

for at få en jævn fordeling i kommunerne. Det er første gang, at der bliver trukket lod for at 

finde nogle af de afsluttende prøver i grundskolen, men ordningen er bl.a. kendt fra de gymnasiale 

uddannelser. To fag af de følgende udtrækkes: 

• Et fag fra den humanistiske blok: Skriftlig engelsk, skriftlig eller mundtlig tysk/fransk, historie, 

samfundsfag og kristendomskundskab. 

• Et fag fra den naturfaglige blok: Skriftlig biologi og geografi 

Fag KaraktergenKaraktergennemsnit 2006 nemsnit 2007 

Dansk Mundtlig 8,4 8,5 

Skriftlig 8,0 8,0 

Retstavning 7,9 8,2 

44


Engelsk Mundtlig 8,4 8,4 

Skriftlig - 8,6 

Tysk 

Mundtlig 7,9 7,7 


Fransk Mundtlig 8,3 8,9 


Matematik Mundtlig 8,1 - 


Fysik/kemi Mundtlig 7,9 7,6 

Skriftlig 8,1 - 

Geografi - 6,9 

Biologi Mundtlig 8,4 - 


Samfundsfag Mundtlig - 7,6 


Historie - 7,2 

Kristendomskundskab - 7,8 

Hjemkundskab 9,3 9,1 

Gennemsnit (samlet) 8,2 8,0 

Gennemsnit (udvalgte fag)* 8,2 8,3 

Note: Fag som håndarbejde, sløjd og latin er udeladt grundet for stor gennemsigtighed på grund af begrænset deltagelse. 

*Gennemsnit beregnet på baggrund af de prøver som er gennemført i både 2006 og 2007. Dette karaktergennemsnit 

er derfor mere sammenligneligt mellem 2006 og 2007 end det samlede gennemsnit. 

Som det fremgår af tabellen, er karakterniveauet forholdsvis stabilt fra sidste år til i år set 

over hele prøvespektret. Der er imidlertid variationer indenfor de enkelte fag, som er værd at 

fremhæve. I dansk retstavning kan der konstateres en positiv fremgang på 0,3 procentpoint. I 

sprogfagene er gennemsnittet faldet en smule i tysk mundtligt, mens det er steget i fransk 

mundtligt. Inden for de naturvidenskabelige fag er der sket en fremgang i skriftlig matematik, 

mens der kan iagttages et fald i mundtlig fysik/kemi. 

Det skal understreges, at mindre forskydninger i gennemsnitskaraktererne fra år til år er forventelige, 

og at der er mange faktorer der spiller ind. Der kan derfor ikke konkluderes noget 

entydigt på baggrund af gennemsnitskaraktererne, som dog bidrager til at tegne et samlet 

billede af udviklingen. 

7.1.2 Resultater af kommunale test 

De kommunale test er i Århus indført på baggrund af et ønske om at kunne måle kvaliteten af 

dele af undervisningen og elevernes faglige niveau på en systematisk og dokumenterbar måde. 

Der testes i læsning 3. klasse, læsning 8. klasse og talfærdighed 3. klasse. 

Testene bruges af lærerne som en del af den løbende evaluering, og resultaterne kan i dialog 

med den enkelte elev og evt. forældrene bruges til at planlægge den videre undervisning. 

Endvidere bidrager testene til en generel pejling af udviklingen på skoleniveau og på kommuneniveau. 

Testene gennemføres hvert andet år, således at læsetesten i 3. klasse gennemføres i ulige år, 

mens læsetesten i 8. klasse og testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i lige år. Første 

test blev for 3. klasserne gennemført i 1998, mens 8. klasserne havde deres første læsetest i 

45


2004. Det er således allerede nu muligt at betragte udviklingen af elevernes færdighedsniveau. 

Nedenstående er en grafisk fremstilling af denne udvikling. 

For såvel talfærdighed som læsetest gælder en målsætning om, at færdigheds-niveauet som 

minimum skal fastholdes. 

Test i talfærdighed i 3. klasse 

Selvom testen i talfærdighed i 3. klasse blev gennemført i skoleåret 2005/06, medtages den 

her for at komplettere det samlede billede af resultaterne af de kommunale test. 

Målet med prøven i talfærdighed er at bidrage til status over elevernes faglige standpunkt i 

talfærdighed, herunder bevægelse i forhold til det fastlagte færdighedsniveau. Færdighedsniveauet 

angives på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Det overordnede 

succeskriterium for testresultaterne er en placering af 80 % af eleverne i grupperne 1-4. 

Som vist i tabellen honoreres kriteriet om placering af minimum 80 % af eleverne i gruppe 1-4 

fuldt ud i 2006 med samlet 88,0 % i de omtalte grupper. Den tilsvarende procentandel for testen 

i 2004 var 84,5 % og 84,3 % i 2002, hvilket indikerer en samlet positiv udvikling i talfærdigheden 

over tid. Samtidig er det vigtigt at fremhæve, at Den positive udvikling først og 

fremmest har fundet sted i gruppe 1, hvor eleverne har opnået den højeste score på skalaen. 

Der er i perioden 2002-2006 tale om en samlet vækst i netop denne gruppe på hele 11 %point. 

46


Læsetest i 3. klasse 

Læsetesten for alle 3. klasser i Århus gennemføres med læseprøven SL60. Den seneste test er 

gennemført i maj 2007. Deltagerprocenten var 94,8 procent (i alt 2810 elever). 

For læsetestene i 3. klasse forventes det, at andelen af sikre læsere (gruppe A og B) 

fastholdes, mens andelen af usikre læsere (gruppe D, E og F) falder. 

Gruppen af sikre læsere udgør 77,2 % af eleverne på 3. klassetrin og er forøget med 2,9 % 

sammenlignet med resultatet fra 2005. Stigningen i antallet af sikre læsere, er en tendens, der 

har kunnet registreres over en årrække. Andelen af usikre læsere ligger i 2007 på 7,8 % og 

har været faldende gennem det sidste årti. For magnetskolernes set under ét gælder det, at 

gruppen af sikre læsere er steget med 20,3 %. 

Læsetest i 8. klasse 

Læsetesten i 8. klasse blev senest gennemført i september 2006. Det forventes her, at 

andelen af sikre læsere (gruppe G1 og G2) fastholdes, mens andelen af usikre læsere (gruppe 

G4 og G5) falder. 

Kategorierne for læsetestene for henholdsvis 3. og 8. klasse er som det fremgår ikke ens, 

hvorfor det ikke er muligt at foretage en sammenligning mellem de to klassetrin. 

47


Resultaterne af de tre læsetesttyper for 2006 ligger omtrent på niveau med resultaterne fra 

den tilsvarende test i 2004, om end med små forskydninger mellem grupperne. Antallet af sikre 

læsere i gruppe 1 og 2 er steget i en af testene, men faldet i de to andre. Det er dog værd 

at bemærke, at antallet af usikre læsere i grupperne 4 og 5 er reduceret i 2006. 

7.1.3 Overgang til ungdomsuddannelse 

Med ændringen af folkeskolens formålsparagraf i juni 2006 er det præciseret, at målet med 

folkeskolen er at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse 

efter folkeskolen. Overgangen til ungdomsuddannelser er derfor en vigtig indikator 

for skolernes kvalitet. 

Faktisk overgang til ungdomsuddannelser 2006 

Nedenstående tabeller sammenfatter overgangen fra 9. klasse til ungdomsuddannelser i 2006. 

Med ungdomsuddannelse menes her en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse 

(gymnasier, tekniske skoler, købmandsskolen, SOSU etc.), som giver kompetence til at gå 

direkte i arbejde eller fortsætte med en videregående uddannelse. 

Disse tal er udtryk for andelen af afgangselever fra 2006, der er indskrevet pr. november 

2006. Skæringspunktet er valgt med den begrundelse, at eleverne på dette tidspunkt har haft 

tid til at finde på plads i ungdomsuddannelsessystemet. 

Derudover præsenteres tallene for overgang til 10. klasse, da dette klassetrin er meget populært 

i kommunen. En udeladelse af denne overgang kunne derfor give et misvisende billede af 

elevernes samlede overgangsratio. 

48


Dertil kommer overgange til afklarende eller uddannelsesforberedende og –kvalificerende forløb, 

som ligeledes må anses som en positiv udvikling. Kategorigrupperne er imidlertid meget 

små, hvorfor de ikke er udspecificerede ligesom 10. klasse. 

Andelen af afgangselever i 2006, der… 

… fortsætter i 10. klasse 54 % 

… påbegynder en kompetencegivende uddannelse samme år, som de går ud af 

36 % 

folkeskolen 

… fortsætter i uddannelseskvalificerende, uddannelsesforberedende eller afkla- 

4 % 

rende forløb 

Note: Den samlede overgang til henholdsvis kompetencegivende uddannelse, 10. kl., afklarende samt uddannelsesforberedende 

og –kvalificerende forløb er på 94 %. 

Andelen af tosprogede* afgangselever i 2006, der… 

… fortsætter i 10. klasse 56 % 

… påbegynder en kompetencegivende uddannelse samme år, som de går ud af 

28 % 

folkeskolen 

… fortsætter i uddannelseskvalificerende, uddannelsesforberedende eller afkla- 

8 % 

rende forløb 

Note: Den samlede overgang til henholdsvis kompetencegivende uddannelse, 10. kl., afklarende samt uddannelsesforberedende 

og –kvalificerende forløb er på 92 %. 

* Her menes elever med en anden etnisk herkomst end dansk. 

Tilmelding til ungdomsuddannelser 2007 

Nedenstående tabel er en opsamling på 9. og 10. klassernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 

pr. 15. marts 2007 for Århus Kommune. Dette datasæt findes kun på det aggregerede 

kommuneniveau og ikke for de enkelte skoler. 

Den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU) finder hvert år sted pr. 15. marts. UNI- 

C Statistik & Analyse indkalder for Undervisningsministeriet oplysninger om, hvilke uddannelser 

eleverne i 9. og 10. klasserne har valgt. Skolerne samler data til statistikken over uddannelsesønsker 

fra elevernes tilmeldingsskemaer. 

Det skal understreges, at der er tale om tilmeldte elever og ikke faktisk indskrevne. Det faktiske 

antal elever, der starter på de forskellige ungdomsuddannelser i løbet af efteråret 2007, vil 

oftest afvige lidt fra tilmeldingstallene, idet ikke alle elever optages på de ønskede uddannelser, 

nogle foretager omvalg, andre undlader at påbegynde etc. 

Antal elever der i 2007 har ønsket: 

fra 9. klasse fra 10. klasse I alt 

piger drenge piger drenge 

10. klasse folkeskolen 119 147 266 

10. klasse folkeskole m/ brobygning 236 211 447 

10. klasse fri grundskole 55 68 123 

10. klasse fri grundskole m/ brobygning 6 2 8 

10. klasse efterskole 255 246 501 

10. klasse efterskole m/ brobygning 0 2 2 

10. klasse på hus- og håndarbejdsskole 8 6 14 

Tilmeldt 10. skoleår 2 8 10 

De merkantile uddannelser 21 7 41 54 123 

Teknologi og kommunikation 1 20 2 19 42 

Bygge og anlæg 3 44 2 35 84 

Håndværk og teknik 2 5 1 4 12 

Fra jord til bord 3 6 9 5 23 

Mekanik, transport og logistik 1 17 2 13 33 

49


Service 14 3 29 4 50 

Faglært landmand 1 1 0 0 2 

Grundforløb, social- og sundhed 17 2 23 3 45 

Social- og sundhedshjælper 0 0 2 0 2 

Pædagogisk grunduddannelse 0 0 0 0 0 

Studentereksamen - stx 304 288 103 69 764 

Studenterkursus 0 0 0 0 0 

Højere forberedelseseksamen - hf 28 19 47 

Højere handelseksamen - hhx 49 71 53 51 224 

Højere teknisk eksamen - htx 10 49 10 27 96 

EGU - erhvervsuddannelse 0 2 0 2 4 

Andre uddannelser 5 11 9 10 35 

Antal elever, der ikke går direkte i uddannelse 39 73 37 42 191 

Antal elever, der ikke har udfyldt tilmeldingen 14 16 6 7 43 

I alt 1165 1305 357 364 3191 

Kilde: Undervisningsministeriet og UNI-C Statistik og Analyse 

Godt halvdelen (ca. 56 %) af 9. klasseeleverne har således tilmeldt sig 10. klasse, herunder 

efterskoler, mens gymnasiale uddannelser tegner sig for ca. 31 % af 9. klasseeleverne. 

Ses der på kønsfordelingen for de elever i 9. og 10. klasse, som forlader grundskolen, er der 

en overvægt af tilmeldinger fra drenge til erhvervsuddannelserne, mens der er en overvægt af 

tilmeldinger fra piger til de gymnasiale uddannelser. 

Fokuserer man på specialklasseelevernes uddannelsesvalg fra 9. klasse, har 77 % (49 elever) 

valgt 10. klassetilbud, herunder efterskoler, mens 16 % (10 elever) går videre i en ungdomsuddannelse. 

De resterende elever har ikke udfyldt tilmelding eller går ikke direkte i uddannelse. 

Fra 10. klasse har 31 % (8 elever) valgt en ungdomsuddannelse, mens 69 % (18 elever) 

ikke har valgt en ungdomsuddannelse. 

7.2 Rummelighed 

For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende mål: 

Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt 

og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed 

samt indgå i forpligtende fællesskaber. 

• Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer 

samt tage ansvar for sig selv og andre 

• Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes 

ressourcer og behov 

7.2.1 Forældretilfredshed med elevernes alsidige kompetencer 

Andelen af forældre til børn i folkeskolen, der ’i nogen grad’ eller ’i høj grad’ mener, at skolen 

bidrager til, at barnet bliver i stand til… 

…at danne egne holdninger og respektere andres holdninger 91 % 

…at forstå egne og andres livsformer og kulturer 89 % 


50


7.2.2 Mobning 

Nedenstående tal vedrørende omfanget af mobning har udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen 

Ung i Århus og omfatter alle børn i 8. klasse. Børn og Unge-lægeordningen har i en årrække 

gennemført spørgeskemabaserede tværsnitsundersøgelser af elevers trivsels- og sundhedsforhold. 

Andelen af elever i 8. klasse, der føler sig mobbet (en eller flere 

gange om ugen) 

Note: Data indhentes i slutningen af 8. klasse, skoleåret 2006/07 

Piger Drenge 

1 % 2 % 

Tallene er udtryk for, at langt de fleste unge ikke er udsat for (regelmæssig) mobning, og det 

kan tilføjes, at den andel der er udsat for mobning ikke er steget i forhold til tidligere. 

Grundet dataproblemer er datasættet vedrørende mobning endnu ikke opsplittet, så det kan 

anvendes i skolernes delrapporter. 

7.2.3 Forældretilfredshed vedrørende mobning 

Andelen af forældre til børn i folkeskolen, der ’i nogen grad’ eller ’i høj grad’ mener… 

…at mobning er et problem på skolen 49 % 

…at skolen gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning 79 % 


7.3 Trivsel og sundhed 

For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende mål: 

Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd 

for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med 

mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. 

• Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd 

• Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner 

7.3.1 Forældretilfredshed med elevtrivsel 

Andelen af forældre til børn i folkeskolen, der er ’tilfreds’ eller ’meget tilfreds’ 

med skolens evne til at skabe trivsel for barnet 


7.3.2 Elevernes trivsel 

71 % 

Sundhedsplejen, Århus Kommune, har indsamlet data vedrørende elevtrivsel i 1. og 6. klasse i 

skoleåret 2006/2007. Oplysningerne er fremkommet gennem selvrapporterede skalaspørgsmål, 

som er et arbejdsredskab for sundhedsplejersken i forbindelse med sundhedssamtalen. 

51


Svarene er afgivet ved en markering på en skala fra 1 til 10 med 10 som udtryk for højest 

grad af trivsel. 6. klasses elever udfylder som oftest selv skemaet, mens det er normen, at 1. 

klasses elever udfylder skemaet sammen med forældrene. Spørgsmålene er stillet som oplæg 

til Sundhedssamtalen, hvor spørgsmål og svar bliver drøftet og uddybet. 

Antal elever: 2005 

Langt de fleste 1. klasseelever tilkendegiver således (sammen med forældrene), at de generelt 

har det godt. Mens ca. 5 % svarer indenfor skalaens fem laveste svarkategorier, svarer hele 

95 % inden for de højeste fem svarkategorier. 


Også i forhold til vurderingen af skolegangen er der en massiv majoritet af eleverne i 1. klasse, 

der synes godt om at gå i skole. Ca. 7 % placerer sig i de første fem svarkategorier, mens 

93 % findes i de sidste fem kategorier. Over halvdelen svarer i den mest positive kategori. 

52



De fleste 6. klasseelever har generelt en oplevelse af at være sunde. Sundhedsspørgsmålet 

afstedkommer en svarfordeling, hvor langt de fleste elever ligger i kategorierne fra 7-9 i skalaen 

fra 1-10, mens godt 10 % tilkendegiver, at de ligger inden for de laveste 5 kategorier. 


Svarfordelingen på spørgsmålet om den generelle trivsel i skolen for 6. klasseeleverne ligner 

den ovenstående for 1. klasseeleverne. 64 % af eleverne har her tilkendegivet et trivselsniveau 

i skolen svarende til 9 eller 10 på skalaen. 

7.3.3 Skoletilfredshed 

Med henblik på at belyse spørgsmålet om trivsel i skolen yderligere inddrages nedenstående 

data fra spørgeskemaundersøgelsen Ung i Århus, der omfatter alle børn i 8. klasse. 

53


Andelen af eleverne, der ikke er glad for skolen Piger Drenge 

8,2 % 6,5 % 

Note: Data indhentes i slutningen af 8. klasse, skoleåret 2006/07 

Som indikator anvendes spørgsmålet ”Er du glad for din skole” som er baseret på et valideret 

spørgsmål anvendt nationalt og internationalt i adskillige år i WHO-undersøgelser af skolebørns 

sundhed og sundhedsadfærd. Som børn der ikke trives registreres de, som svarer ”Nej, sjældent” 

eller ”Nej aldrig” på spørgsmålet 

De tilsvarende resultater fra undersøgelsen i 2004 viste, at henholdsvis 10 % af pigerne og 11 

% af drengene ikke var glad for skolen. 

Grundet dataproblemer er datasættet vedrørende skoletilfredshed endnu ikke opsplittet, så det 

kan anvendes i skolernes delrapporter. 

7.3.4 Undervisningsmiljøvurdering 

Opgørelsen over skolernes undervisningsmiljø er udarbejdet på baggrund af materiale fra en 

database, som Arbejdsmiljø / Personale har oprettet. Skolerne har i foråret 2007 selv indberettet 

deres UMV i databasen. 

Skolerne i Århus Kommune har metodefrihed i udarbejdelsen af deres UMV. Det betyder, at 

UMV´erne har været vidt forskellige, idet de er udarbejdet efter forskellige skabeloner. Det er 

ikke alle dimensioner/spørgsmål, som alle skolers elever har forholdt sig til. I nærværende 

redegørelse er de spørgsmål udvalgt, som halvdelen eller flere af skolernes elever har forholdt 

sig til i deres vurdering af undervisningsmiljøet. 

Metodefriheden i forhold til UMV indebærer, at det ikke har været muligt at lave en ensartet 

retningslinie for, hvornår noget kan karakteriseres som et problem. Det er altså skolerne, der, 

med udgangspunkt i elevernes vurderinger, har indberettet i databasen og har fortolket om 

der er tale om et problem eller ej. Det er ligeledes den UMV-ansvarlige på skolen, der har tilpasset 

elevernes resultater til databasen. Der ligger således en usikkerhedsfaktor heri. 

Prosasammenfatningerne giver et overblik over, hvilke problemtyper der optræder i elevernes 

vurdering af deres skole. Dog har ikke alle skoler uddybet, hvori problemerne består, og beskrivelsen 

repræsenterer kun de skoler, som har uddybet problemtyperne. I mange tilfælde 

har skolerne nævnt de samme forhold under flere problemstillinger. I nogle tilfælde har skolerne 

angivet mulige løsninger på problemerne. Disse løsningsforslag er også nævnt her. Det 

skal understreges, at det er skolernes egne løsningsforslag/forslag til tiltag. 

Det fysiske undervisningsmiljø 

Herunder findes en optælling af antallet af skoler, hvor eleverne vurderer, at der på skolen er 

problemer indenfor et felt, samt hvor mange skoler/elever der har forholdt sig til området. For 

uddybende oplysninger kan henvises til den enkelte skoles UMV. 

Antal skoler, hvor 

eleverne har forholdt 

sig til dette 

Antal skoler, hvor (et 

flertal af) eleverne 

vurderer, at dette er 

i orden 

Antal skoler, hvor (et 

flertal af) eleverne 

vurderer at der er et 

problem 

54


Indretning 48 32 15 

Pladsforhold 42 25 13 

Oprydning og orden 43 23 17 

Skolens generelle 

vedligehold 

39 21 17 

Luftkvalitet 38 19 17 

Temperaturforhold 42 20 18 

Støjproblemer / støjforhold 

39 21 15 

Kunstig belysning 39 28 7 

Dagslys 39 24 14 

Rengøring 45 15 28 

Arbejdsstillinger 36 24 10 

Note: Bemærk at ved sammenlægning af kolonnerne kan der forekomme en manko i forhold til venstre kolonne. Det 

skyldes, at der er skoler, som ikke har angivet, om der er et problem eller ej. 

Sammenfatning af problemtyper for det fysiske undervisningsmiljø 

Indretning 

På flere skoler har eleverne vurderet, at borde og stole er gamle og slidte. Eleverne 

ønsker hyggemøbler. Klasselokalerne vurderes flere steder som nedslidte. Andre steder 

er det konkret inventar som eleverne mangler: nye landkort, skohylder, tavlelys 

samt pc’er i bedre stand end det er tilfældet. 

På en skole konstaterer eleverne, at der er rodet og at gardinerne er slidte og beskidte. 

På flere skoler har eleverne vurderet, at de har en kedelig skolegård/legeplads, og at 

der ikke er legeting/legeredskaber nok. 

Løsningsforslag: et sted angives, at der etableres større lokaler med fleksible skydedøre 

og mulighed for holdundervisning i de små rum. Indkøb af nye og indstillelige 

møbler. 

Pladsforhold 

På flere skoler fremhæver eleverne vandreklasseproblematikken, en enkelt skole har 8 

vandreklasser. Også på andre skoler angives pladsmangel som et problem, eksempelvis 

har en enkelt skole ikke plads til pc rum. På flere skoler påpeger eleverne manglende 

garderobeplads, ikke mindst i forbindelse med vandreklasser. 

Flere steder angives, at klasseværelserne er for små, og et par steder er der også for 

trangt i SFO lokalet. Faglokalerne betegnes af elever på flere skoler som for små til 

klassernes størrelse. Endelig peger eleverne også på manglende eller for små grupperum 

med ro. 

Gårdtoiletterne vurderes som værende i kritisk stand, kolde og uhygiejniske. 

Løsningsforslag: Eleverne giver nogle steder udtryk for, at en bedre vedligeholdt skole 

vil give dem mere lyst til at passe på den. 

Oprydning og orden Flere steder peger eleverne på at faglokalerne er nedslidte og utidssvarende, og at der 

i disse lokaler ikke er orden i tingene. I nogle tilfælde kobler eleverne det sammen 

med for lidt depotplads ved faglokalerne. På flere skoler peger eleverne på at der er 

rodet og at der ligger for meget affald, både ude og inde. 

Løsningsforslag: Bedre oprydning, bedre vedligeholdelse, renovering, ændret adfærd 

blandt eleverne, mere oprydning som fælles indsats, etablering af større ansvarsfølelse 

og flere skraldespande. 

Der peges på rod og rodet adfærd især i de store klassers klasseværelser. 

Toiletterne opleves af mange elever som uhygiejniske. Som årsag angives, at de er 

gamle og dermed vanskelige at rengøre, eller også er rengøringen utilstrækkelig. 

Løsningsforslag: mere rengøring, ændring af adfærd ved toiletbesøg, elevrådet etablerer 

rengøringsdag. 

Skolens generelle På flere skoler angiver eleverne, at toiletterne er nedslidte, ligesom der ytres ønske 

om adskilte drenge og pigetoiletter. Der peges endvidere på nedslidte klasseværelser, 

vedligehold 

faglokaler (her nævnes flere gange hjemkundskab, gymnastiksal og omklædning) 

samt slidte og utidssvarende klasseværelser, depoter og ’Mælkebøtter’. 

Også skolegårdene og legepladser betegnes i nogle tilfælde af eleverne som meget 

slidte. 

Klasseværelser og gange er flere steder efter elevernes opfattelse kedelige, på andre 

skoler giver eleverne udtryk for at hele skolen er ”grim, trist og nedslidt”. Der mangler 

udsmykning og inventaret er ligeledes gammelt og slidt. Et enkelt sted fremhæves 

gardinerne som beskidte og itu. 

55

Luftkvalitet 


Temperaturforhold 

Støjproblemer/støjforhold 

Kunstig belysning 

Dagslys 

Rengøring 

Arbejdsstillinger / 

ergonomi 

Velfærd / gode spisemuligheder 

Det psykiske undervisningsmiljø 

På en del skoler vurderer eleverne, at der er forskellige lugtgener: Dårlig lugt i gymnastiksal, 

omklædning, fysik, hjemkundskab, billedkunst og naturfag. Endvidere er der 

ifølge eleverne gennemgående lugtproblemer på skolernes toiletter. Flere steder peger 

eleverne også på dårlig luft generelt på skolen, i klasseværelser som er for små og i 

øvrigt på grund af manglende rengøring og udluftning. 

Flere steder påpeger eleverne store problematiske temperaturudsving. Det er typisk i 

klasserne, hvor der på grund af solen/for store vinduer uden solafskærming bliver for 

varmt om sommeren og for koldt om vinteren. Endvidere angives der flere steder 

kuldeproblemer om vinteren på gangarealer og på toiletter. 

Løsningsforslag: solafskærmning. 

På flere skoler har eleverne angivet, at der generelt er for højt et støjniveau, ikke 

mindst i små klasseværelser og andre steder hvor pladsen er trang, på fællesarealer 

(frikvarter) og SFO. Derudover peger eleverne på flere skoler på akustiske problemer 

i omklædningsrum og gymnastiksal, og musiklokalet. På flere skoler anføres støj fra 

andre etager som generende. Generelt er det støj fra mennesker, der peges på som 

problematisk. På et par skoler har elever angivet at der mangler steder, hvor man kan 

få ro. 

Løsningsforslag: Pædagogisk indsats overfor støjende adfærd, bygningsmæssig ændring 

af omklædningsrummet. En skole har etableret ordning med fast udepædagog i 

SFO, for at få børnene fordelt ude og inde. Lydabsorberende tiltag i musiklokalet 

nævnes. 

Flere skoler peger på problemer med lyset ved tavlen, det er enten sollys eller reflekser 

i forhold til slidte tavler. 

Løsningsforslag: udskiftning af gardiner og tavler. 

På en enkelt skole er der problemer med lys nok til læsning for nogle få elever. På en 

anden skole bemærker eleverne, at der benyttes kunstigt lys hele året på store dele af 

skolen på grund af skolens konstruktion med dybe rum og små vinduer. 

På flere skoler påpeger eleverne, at sollyset blænder i klasseværelset på grund af 

manglende gardiner mv. Flere påpeger sollys kan være generende ved pc’erne. 

Løsningsforslag: markiser el. lign., opsætning af solafskærmning. 

På en enkelt skole anfører eleverne at der er for lidt dagslys på fællesarealerne. 

På mere end halvdelen af de skoler, som har bedt eleverne vurdere rengøringen, 

mener eleverne at der er problemer med rengøringen. Det er især toiletterne som 

eleverne oplever som beskidte. 

Løsningsforslag: ændret brug af toiletterne samt mere tilsyn, flere midler til rengøring, 

flere har problemer ved sygemelding blandt personale. Via elevrådet appelleres til 

klasserne om mere hensigtsmæssig brug. Mere rengøring, nogle steder to gange om 

dagen (flere skoler), ekstra tjek af toiletter for de små elever. 

På flere skoler er det elevernes opfattelse, at der generelt er beskidt. En skole har 

som løsning indført en smileyordning. Renovering angives desuden som løsning, idet 

gamle gulve og flisebelægninger er svære at rengøre. Rotation i rengøringen angives 

også som løsningsforslag. Derudover skal eleverne blive bedre til at rydde op, så rengøringspersonalet 

kan komme til. 

På flere skoler vurderer eleverne at borde og stole for små, eller at de er utidssvarende 

og nogle steder hårde og upolstrede og ikke kan indstilles i højden. Møbler som 

ikke kan indstilles giver også problemer for vandreklasser. 

Løsningsforslag: møblerne udskiftes, det er dog et spørgsmål om midler. 

På en enkelt skole mener eleverne, at der er for meget stillesiddende aktivitet. De har 

som løsning indført undervisning af ergoterapeut, samt indført afveksling i aktiviteterne 

og nye stole. 

Blandt de elever som har forholdt sig til deres spisemuligheder, har nogle af dem 

vurderet, at de har en udmærket kantine, hvor det er hyggeligt at være og spise sin 

medbragte mad. Der er dog også nogle skoler, hvor eleverne har vurderet at kantinen 

er kedelig og et sted, hvor det ikke er hyggeligt at spise sin mad. 

På andre skole ytres ønske om at få en kantine, eller et andet rart sted hvor man kan 

spise sin mad. På flere skoler er spisested et problem for vandreklasserne som henvises 

til aula eller lignende, idet de ikke har et klasseværelse at spise i. 

På de skoler hvor eleverne har forholdt sig til, om de har mulighed for at lægge madpakken 

i køleskab, fordeler svarene sig på både ja og nej. På nogle skoler er der køleskabe 

til alle, andre skoler har kun køleskab til indskolingen, og atter andre har ingen 

køleskabe. Blandt de sidstnævnte udtrykkes ønske om at få det. 

56


For det psykiske undervisningsmiljø har det på grund af de meget forskelligartede undervisningsmiljøvurderinger 

ikke været muligt at lave en egentlig optælling af elevernes vurderinger, 

men kun en opgørelse over antallet af skoler, hvor eleverne har forholdt sig til temaet. For 


Har eleverne vurderet følgende i UMV… Ja Nej 

Samarbejdet med lærerne 40 10 

Samarbejdet med klassekammerater 39 10 

Samarbejdet med andre klasser 23 28 

Om de selv er blevet mobbet 47 4 

Om de selv har været med til at mobbe 33 17 

Sammenfatning af problemtyper for det psykiske undervisningsmiljø 

Samarbejde 

Undervisningsmiljøvurderingerne viser, at eleverne overvejende synes, der er et godt 

samarbejde med lærerne, klassekammeraterne og de andre klasser. Der udtrykkes en 

generel trivsel. I besvarelserne er det en mindre del (på en enkelt skole er det 1/3 

som oplever mobning) som ikke er tilfreds. Udover mistrivsel går utilfredsheden på 

dårligt samarbejde med vikarer, for mange skænderier og dårligt sprog. 

Mobning 

Det æstetiske undervisningsmiljø 

Tiltag for det psykiske undervisningsmiljø: 

En skole arbejder hvert år med temauge om elevernes trivsel. En anden skole har 

nedsat et antimobberåd med deltagelse af såvel ledelse, lærere og elever. På flere 

skoler arbejdes der med værdisæt i forbindelse med det psykiske undervisningsmiljø. 

Det skal bemærkes at kun 20 ud af de 47 som har spurgt ind til mobning har uddybet 

med en beskrivelse. Blandt disse 20 skoler har eleverne på to af skolerne svaret at 

der er en del mobning. På de øvrige 18 skoler er mobning et mindre problem. Men i 

hver skoles besvarelse er der en mindre gruppe, som bliver mobbet, og som ikke har 

det godt. Det er overvejende elevernes opfattelse, at det er de samme elever som 

mobber. 

Tiltag mod mobning: 

På en række skoler arbejdes mere eller mindre systematisk med trivsel: trivsel som 

årligt tema, ”respekt for alle kampagne”, leveregler for hver bygning, trivselsudvalg, 

værdisæt i klasserne, Takt og Tone politik og nogle steder har skolen en handleplan 

for mobning. Af andre tiltag nævnes DCUM’s ”Ha’ det godt i skolen”, PEER Education, 

forebyggende AKT, åben månedlig rådgivning samt opfølgning på fravær. 

For det æstetiske undervisningsmiljø har det på grund af de meget forskelligartede undervisningsmiljøvurderinger 

ikke været muligt at lave en egentlig optælling af elevernes vurderinger, 

men kun en opgørelse over antallet af skoler, hvor eleverne har forholdt sig til temaet. For 


Har eleverne vurderet følgende i UMV… Ja Nej 

Udsmykning og farver 39 10 

Om eleverne finder de udendørs forhold spændende og inspirerende 

35 15 

Om der er gode opholdssteder på skolen 31 19 

Om man føler sig velkommen på skolen 24 26 

Sammenfatning af problemtyper for det æstetiske undervisningsmiljø 

Det æstetiske undervisningsmiljø 

generelt 

Blandt de elever, som har forholdt sig til det æstetiske undervisningsmiljø, er der et 

mindretal som udtrykker jævn tilfredshed med skolen. På en enkelt skole er konklusionen: 

Vi har en flot og vedligeholdt skole, som vi skal passe på. 

57


7.3.5 Elevernes fravær 

I hovedparten af vurderingerne udtrykkes opfattelser af skolen som kedelig, flere 

steder angives, at det er de ældre elever, som ikke er tilfredse. Af mangler nævnes: 

flere hyggelige hjørner til samvær og afslapning, ikke mindst til de store elever, lysere 

klasseværelser. Gange og klasseværelser opleves som grimme og kedelige i farver 

og udsmykning. På flere skoler giver eleverne udtryk for at udearealerne er triste og 

uinspirerende. Nogle skoler lider under, at der øves hærværk på skolegård og legeredskaber. 

Ønsker: Der ønskes flere farver, billeder og planter. Der mangler legeredskaber, borde 

og bænke og udfordrende muligheder. En enkelt skole angiver, at den har planer 

om at etablere en multibane. 

Nedenstående tabel er en oversigt over elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær 

frihed samt ulovligt fravær. Optællingen er foretaget d. 4. juli 2007 og udgør et øjebliksbillede 

af elevernes fraværsstatistik på optællingsdagen. Det er blandt andet forklaringen på, at elevtallet 

her er en smule anderledes end tidligere opgjort. Dertil bør tilføjes, at skolernes deadline 

for indberetning af junimåneds fravær har været d. 15. august, hvorfor enkelte fraværsdage 

kan være udeladt i nedenstående. 

Antallet af fraværsdage i perioden 1. august til 4. juli 2007 

Fraværsdage 

på grund af 

sygdom 

Bevilget ekstraordinær 

frihed 

Ulovlige 

fraværsdage 

Samlet antalfraværsdage 

Gennemsnitligt 

antal fraværsdage 

pr. elev 

Gennemsnitligt 

antal sygefraværsdage 

pr. elev 

185.881 81.661 41.009 308.551 10,45* 6,30* 

* På baggrund af antal indskrevne elever: 29.514. 

7.3.6 Bekymrende fravær 

Bekymrende fravær er fravær i længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund, der af 

skoleledelsen, i samarbejde med specialcentret eller skolens tværfaglige forum, vurderes at 

kræve handling. Hvis det skønnes nødvendigt inddrages relevante medlemmer af skoledistriktsgruppen. 

Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. 

Alt fravær over 7 dage over en periode på 20 skoledage eller 15 fraværsdage over en periode 

på 60 skoledage skal give anledning til, at skoleledelsen, i samarbejde med specialcentret eller 

skolens tværfaglige forum og evt. medlemmer af skoledistriktsgruppen, aktivt tager stilling til, 

hvorvidt fraværet er bekymrende. Alt fravær, der er bekymrende, skal resultere i udarbejdelsen 

af en handleplan 

Nedenstående er en opgørelse over antallet af elever med bekymrende fravær ud fra ovenstående 

definition. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at antallet af elever med bekymrende 

fravær ikke er lig antallet af elever med højt fravær. Som det fremgår af definitionen, er det 

op til den enkelte skoles ledelse i samarbejde med specialcenter eller tværfagligt forum at vurdere, 

om fraværet skal betegnes som bekymrende. Det resulterer i, at der kan være stor forskel 

på, hvordan man vurderer fraværet fra skole til skole. Det betyder ligeledes, at et højt 

antal elever med handleplaner ikke nødvendigvis skal opfattes som et dårligt tegn, da det i lige 

så høj grad kan vidne om stort engagement og handlekraft fra skolens side. 

Elever med bekymrende fravær 

Antal elever med Samlet antal fra- Gennemsnitligt antal Elever med handleplan i 

58


handleplan værsdage fraværsdage pr. elev % af samlet elevtal 

573 23.010 40,2 1,94 % 

7.4 Forældresamarbejde 

For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende mål: 

Magistratsafdelingen for Børn Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for 

medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. 

• Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud 

• Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal stille krav om, at forældrene tager medansvar for børn og unges 

udvikling 

7.4.1 Forældretilfredshed med skole-hjem samarbejdet 


…samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 74 % 

…skole-hjem samtalerne 76 % 


7.4.2 Generel forældretilfredshed med skole og SFO 


…skolen alt i alt 78 % 

…SFO alt i alt 80 % 


7.4.3 Klager til klagenævnet og Byrådet 

I henhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter skal der i rapporten indgå oplysninger om 

klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til byrådet 

i overensstemmelse med folkeskolelovens § 51, stk. 1. 

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning er i medfør af folkeskoleloven en uafhængig 

klagemyndighed, der træffer afgørelse i sager om tilbud om specialundervisning til elever i 

folkeskolen, der har behov for undervisning i specialskoler/-klasser, eller elever med behov for 

omfattende støtte i almindelige klasser. Klagenævnet behandler endvidere klager over retlige 

spørgsmål vedrørende specialundervisning for voksne. 

I spørgsmål om undervisningstilbud er elever i børnehaveklasser, 1.-9. klasse samt 10. klasse 

omfattet af klagenævnets kompetence. I visse tilfælde også specialpædagogisk bistand til 

børn, der endnu ikke er begyndt i skolen. 

59


Antal klager over kommunen til klagenævnet for vidtgående specialundervisning 

i skoleåret 2006-07 

Note: Estimeret ud fra opgjorte klager fra 1/1-06 til 31/7-07 

Klager over afgørelser, der er truffet af de enkelte skoler, kan inden 4 uger fra afgørelsens 

meddelelse indbringes for de kommunale myndigheder, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 1. 

Antal klager til Byrådet i henhold til lovens § 51, stk. 1 16 

Note: Estimeret ud fra opgjorte klager fra 1/1-06 til 31/7-07 

14 

60


8 Temaer til kvalitetssamtalerne 

På baggrund af rapportens oplysninger kan der opstilles følgende vigtige spørgsmål til drøftelse 

og nærmere vurdering i de kommende kvalitetssamtaler på de enkelte skoler: 

• Hvordan sikres en højere grad af holddannelse i undervisningen? 

• Hvordan styrkes det fortsatte arbejde med elevplaner og undervisningsdifferentiering? 

Hvordan øges forældretilfredsheden med skolernes evne til at skabe trivsel hos børnene? 

• Hvordan forbedres det fysiske og psykiske arbejdsmiljø? 

• Hvordan øges medarbejdernes trivsel? 

• Hvordan reduceres sygefraværet? 

• Hvordan sikres større videndeling vedrørende sociale arrangementer med forældreinddragelse? 

• Hvordan sikres etablering af forældreråd i alle klasser? 

• Hvordan øges inddragelsen af dansk som andetsprog i planlægningen og undervisningspraksisen? 

• Hvordan øges liniefagsdækningen i fagene? 

61

Kvalitetsrapport - Hovedrapport 06 07

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?