Forebyggelse af ulykker - Statens Institut for Folkesundhed

More documents

Recommendations

Info

Fyrværkeri Indsatsen mod fyrværkeriskader er et eksempel på en flerstrenget og vedvarende indsats, der har haft god effekt. Således har kampagner mod fyrværkeriulykker, undervisning på skoler, samt lovgivning vedrørende salg af fyrværkeri tilsammen medvirket til at nedbringe antallet af fyrværkeriulykker, jf. figur 6. En nyligt udgivet redegørelse (23) viser tillige, at fyrværkeriskader forårsaget af ulovligt fyrværkeri og andelen af alvorlige skader har været faldende de seneste 10 år. Reduktionen kan tilskrives oplysningskampagner, et generelt øget kendskab til fyrværkeriets farlighed og lovgivningsmæssige tiltag. Fortsat fokus på oplysningsarbejde, kontrol med godkendelse af fyrværkeri til almindelige forbrugere og kontrol med distribution af fyrværkeri til professionelle anbefales. Figur 6. Fyrværkeriskader. Samlet udvikling for de to døgn 31.12. og 1.1 i perioden 1995/96 til og med 2007 /2008 2 600 500 400 300 200 100 0 Kilde: UlykkesAnalyseGruppens landsdækkende kortlægning af fyrværkeriskader Forebyggelse af cykelulykker i Odense Figur 7. Antal tilskadekomne 5-17 årige fordelt på skoledage og fridage. Tilskadekomne efter ulykker i Odense Kommune behandlet på OUH 1980-2003 Antal 1000 1995/96 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 1980 322 59 1996/97 344 95 1997/98 1985 457 89 73 68 59 45 45 47 36 46 40 49 1998/99 1990 374 1999/00 448 2000/01 1995 317 2001/02 2000 26 316 294 Total Skoledage Fridage 2 Data for alle årene er yderligere kvalitetsvurderede, og der er mindre forskydninger i forhold til tidligere publicerede oplysninger, ligesom det fra nytåret 2005/2006 har været muligt særskilt at opgøre akut henvisning til øjenlæge. Sådanne henvisninger indgår i de alvorlige, hvor de tidligere delvist er indgået i de alvorlige og delvist i øvrige. 247 2002/03 2003/04 2004/05 249 Øvrige Alvorlige 2005/06 177 200 215 2006/07 2007/2008
Odense Kommune har ved en systematisk indsats siden 1980 nedbragt forekomsten af børnetrafikulykker på skoleveje med ca. 30 %, samt ved en generel indsats i øvrigt formået at fastholde børn og voksnes cykelvaner, således at der nu er lige så stor en andel af børn der cykler til skole, som for 20 år siden. Forebyggelsen er sket på grundlag af 10- års planer, samt måludpegning med baggrund i både politi- og sygehusbaseret ulykkesregistrering (24). 5 . Ulykkesregistrering Skader efter ulykker, vold og selvmordsforsøg udgør en alvorlig samfundsbelastning. For at prioritere ulykkesforebyggelsen og evaluere den ulykkesforebyggende indsats er det nødvendigt med pålidelige og detaljerede data vedrørende tilskadekomst. Med et nationalt dækkende skaderegister kan man afdække de områder, hvor der er behov for at sætte ind med en forebyggende indsats. Institutioner med myndighedsansvar for ulykkesforebyggelse og ulykkesregistrering og forskningsmiljøer vedrørende ulykker og skader har foreslået at oprette et Nationalt Skadesregister, som: • samler oplysninger om tilskadekomst (ulykker, vold og selvskade/ selvmordsforsøg) fra forskellige datakilder (bl.a. sygehusvæsenet, vejsektoren, arbejdstilsynet) • baseres på fælles og ensartede definitioner og klassifikationer • har kvalitetssikrede data, der kan anvendes til national, regional og lokal ulykkesbekæmpelse og skadeforebyggelse og kan levere data til alle parter, der har behov for skadedata. Med henblik på forebyggelse af trafikulykker er der særligt behov for en detaljeret sygehusregistrering af trafikulykker, som inkluderer en præcis stedfæstelse af de enkelte ulykker, med det formål at udpege de ”sorte pletter” hvor en særlig forebyggelsesindsats kan gennemføres. En udpegning af sorte pletter ud fra sygehusregistreringer vil blive langt mere præcis end den eksisterende, som alene benytter politiregistrerede data, da politiet kun er involveret i ganske få trafikulykker. Særlig eneulykker og ulykker med cyklister er underrepræsenterede i politiets data (25). Baggrunden for at udvikle et nationalt skaderegister Sygehusvæsenet er en væsentlig kilde til data om skader, da langt de fleste alvorlige skader bliver behandlet her. Desuden er der ingen andre kilder til hjemme- og fritidsulykker, som økonomisk antager samme størrelse som trafikulykker (16). Andre kilder, bl.a. politiets trafikuheldsregistrering og Arbejdstilsynets Arbejdsskaderegister er ikke komplette. Organisatorisk og økonomisk kan det være en fordel at samle udviklingen af forebyggelse af skader i et register frem for at indsamle til flere forskellige registre. Dermed kan man få mulighed for at sammenholde data og undgå dobbeltregistrering. Etablering af et Nationalt Skaderegister vil sikre et ensartet system, som kan forbedre grundlaget for forebyggelse af skader og gøre det muligt at evaluere effekten af den forebyggende indsats. Det kan dog diskuteres, om det er nødvendigt med en landsdækkende registrering, eller om det er tilstrækkeligt med et repræsentativt udsnit for at kunne tilrettelægge en mere målrettet forebyggelsesstrategi. 27
Page 1 and 2: Forebyggelse af ulykker Notat til F
Page 3: Forord Dette notat er udarbejdet af
Page 6 and 7: 0. Resume Dette notat er udarbejdet
Page 8 and 9: fritidsulykker - størstedelen i fo
Page 10 and 11: Dødsulykker - sammenligninger inte
Page 12 and 13: skadekomne - svare til, at forebygg
Page 14 and 15: ner har tillige udarbejdet en hasti
Page 16 and 17: der har været en stigning i anmeld
Page 18 and 19: - Lovgivning vedr. indhegning af va
Page 20 and 21: Idrætsskader Aktører: Kommunerne:
Page 22 and 23: Strategi: Sikkerhedsstyrelsen og de
Page 24 and 25: Børns dødsulykker Udviklingen i u
Page 28 and 29: 6. Referencer 1. Sethi D. Apollo Po
Page 30: Statens Institut for Folkesundhed,

Forebyggelse af ulykker - Statens Institut for Folkesundhed

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?