Se Jenny Bohrs powerpoint - DDS Midt

Jenny Bohr
Børn med ADHD og andre
forstyrrelser
DDS ‐ Roskilde d. 5. juni 2010
Lærer, Master i Specialpædagogik, Uddannet Advanced
Trainee, ved Center for Collaborative Problem Solving
• Hundeslæde, pædagogik og indsigt
08‐06‐2010
1

Det individuelle
CHOKO
MAGNUM
UMMATI
Udiklingsforstyrrelser som ADHD, ASF, GUU
m.m. Findes ikke i sig selv –der findes en
række mennesker udviklingsforstyrrelser
• Noget er fælles men meget er forskelligt Præges
• Noget er fælles, men meget er forskelligt, Præges
af individuelle træk og påvirkes af hvilke
betingelser en person har igennem livet.
• Kombinationen af vanskeligheder individuelle
08‐06‐2010
2

Har man set ét barn med
ADHD/autisme –så har man set
ét barn med ADHD/autisme :‐)
Udviklingsforstyrrelser eller
bogstavleg:
• ADHD Attention‐deficit/hyperactivity disorder
• ADD ADHD uden hyperaktivitet, men ofte
hypoaktivitets forstyrrelse
• HKD Hyperkinetisk Forstyrrelse (WHO’s diagnose)
Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed
• ASF Autisme Spektrum Forstyrrelse, vanskeligheder
med socialt samspil, kommunikation og fleksibilitet
• GUU/GUA Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse
Anden/Uspecifik
• NLD Nonverbal Learning Disorder
08‐06‐2010
3

ASF Autisme Spektrum Forstyrrelse
WINGS TRIADE
Kommunikation
• Attention
• Deficit
• Hyperactive
• Disorder
Social interaktion
Børnene har
afvigelser
inden for 3
områder
ADHD
Stereotype mønstre i
interesser eller adfærd
Det vil sige forstyrrelse eller ubalance af:
‐ Opmærksomhed
‐ Aktivitet
‐ Impulsivitet.
08‐06‐2010
4

Ubalance i opmærksomhed, aktivitet og
impulsivitet.
• Viser sig på mange områder, børn med ADHD/ASF
er ofte f enten/eller, /ll ffor ld lidt og ffor meget, alt l eller ll
intet
• Skiftende præstationer, dagsform
De er ligesom ikke i vater
Opmærksomhed
Er langt mere end koncentration
Opmærksomhed bruger vi til, at
organisere i alle ll dde iindtryk, dt k vi i få får ddagligt. li t
Når vi skal;
• Samle op (vælge/udvælge)
• Sortere
• Placere
• Hente
• Anvende
08‐06‐2010
5

Opmærksomhed
• Det gælder om at have den rigtige grad
af f opmærksomhed k h d
• At opmærksomheden er i balance efter
forholdene
Opmærksomhed
• Opmærksomhedskontrol, er hos de fleste
mennesker k automatiseret. Det er ikke kk
noget vi bruger ”hjernemæssig” energi på.
Vi kører på autopilot
08‐06‐2010
6

Fire typer af opmærksomhed
• Selektiv opmærksomhed
• Fleksibel opmærksomhed
• Vedholdende opmærksomhed
• Samtidig opmærksomhed
Selektiv opmærksomhed
• At selektere er at udvælge, at si og sortere det
handler om at finde det væsentlige i en given
situation.
• At kunne filtrere indtryk
• Hvis der er vanskeligheder med denne funktion,
g ,
vil man let blive afledt af alt, hvad der forgår
rundt omkring en og have svært ved at udvælge
det væsentlige.
08‐06‐2010
7

Ikke ADHD – opmærksomhed fokuseres
ADHD ‐ Opmærksomhed afledes
08‐06‐2010
8

Barnet er letafledeligt
Selektiv opmærksomhed
• Nogle afledes lettest af lyde, andre af synsindtryk
mm m.m. nogle af det hele. hele
• Nogle afledes ikke alene af ydre påvirkninger, men
også af indre påvirkninger.
• Mange børn med ADHD mangler simpelthen et
• Mange børn med ADHD, mangler simpelthen et
filter. Uden støtte fører dette let til en konstant
stresslignende
tilstand.
08‐06‐2010
9

Barnet ”overloades”
Fleksibel opmærksomhed
• Denne opmærksomhed har med fleksibilitet
og smidighed at gøre.
• Det er vigtigt at kunne fastholde fokus, men
det er lige så vigtigt at kunne slippe fokus og
skifte over til noget andet.
• at kunne blive afbrudt og være i stand til at
vende tilbage, til det vi var i gang med.
• Det skal kunne ske hurtigt og automatisk.
08‐06‐2010
10

Fleksibel opmærksomhed
• For nogle vil det de beskæftigede sig med
før en afbrydelse afbrydelse, helt være forsvundet fra
bevidstheden.
• Børn der har vanskeligheder med fleksibel
opmærksomhed, kan have svært ved skift.
At gå fra en aktivitet eller Plan til en anden.
De mangler sporskifte
Barnet kan være ufleksibelt
08‐06‐2010
11

Vedholdende opmærksomhed
• Dette er en proces, der gør at man kan blive
ved at koncentrere sig over længere tid
• børn bø der de har a vanskeligheder a s e g ede på dette område o åde
kan være hurtige til at klare de første opgaver,
• Men lige så snart opgaverne bliver
rutineprægede, kan de ikke bevare energien.
Vedholdende opmærksomhed
Di bø ft li ll tlø
• Disse børn er ofte urolige eller rastløse og
virker energiske uden egentlig at være det.
Uroen skal ses som et ubevidst forsøg på, at
hæve hjernens energiniveau (aurosal)
08‐06‐2010
12

Samtidig opmærksomhed
• HHandler dl om evnen til il at kkunne beskæftige b k f i
sig med flere ting på samme tid, eller at
kunne kapere flere forskellige
informationer.
Samtidig opmærksomhed
• Børn med vanskeligheder på dette
område åd kkan ofte ft kun k beskæftige b k fti sig i med d
en ting ad gangen, nogle kan eks. ikke
modtage informationer mens de, taler,
læser eller spiser.
08‐06‐2010
13

Opmærksomhedsforstyrrelse har stor
indflydelse på Arbejdshukommelsen
• Arbejdshukommelsen er bindeleddet mellem
perception og handling, altså input og output.
• Arbejdshukommelsen er involveret i en række
ffunktioner, kti som eksempelvis; k l i planlægning, l l i at t
vurdere konsekvensen af sine handlinger og
problemløsning.
Opmærksomhedsforstyrrelse har stor
indflydelse på Arbejdshukommelsen
• Arbejdshukommelsen er den aktive fastholdelse
af information, som er nødvendig g for at kunne
løse et fremtidigt problem eller nå et fremtidigt
mål.
08‐06‐2010
14

Arbejdshukommelsen
• Holder den røde tråd, husker en på hvad man
er i gang med/hvor man er på vej hen, hvad
man skal til at gøre og hvorfor.
Opmærksomheds vanskeligheder
• Der er tale om en kombination af
vanskeligheder, ikke en enten eller
• Nogle har flere vanskeligheder med en
form for opmærksomhed end en anden.
• Individuel kombination
08‐06‐2010
15

Opmærksomhedsvanskeligheder
• Barnet kan sagtens have vanskeligheder med
afbrydelser og opmærksomhedsskift (være
ufleksibel) ‐ Samtidig med at man er letafledelig.
• Eller sætte gang i en masse ting ting, for at vække
hjernen (arousal) , samtidig med at barnet ikke
kan overskue mere end en ting af gangen.
To former for aktivitetsforstyrrelser
‐ Hyperaktivitet
‐ Hypoaktivitet
• Igen er der tale om en ubalance, for lidt eller for
meget aktivitet efter forholdene.
08‐06‐2010
16

To former for Hyperaktivitet
• Den omkringfarende
• Den rastløse
Det samme barn kan godt have begge former for
Hyperaktivitet, men i ungdomsårene ”flytter
uroen ofte ind”
• Omkringfarende g
• Rastløse (fysisk uro)
Hyperaktivitet
• Vanskeligt ved stille lege
• Stærk talestrøm
• Konstant i bevægelse
• ”Iderige og opfindsomme”
08‐06‐2010
17

For lidt aktivitet (ADD)
• Hjernens energiniveau er meget lavt
• Kommer lige så meget i vejen for den
enkelte
• Sværere at få øje på
• Initiativløse, stille, kan virke tunge,
umotiverede umotiverede, energiforladte
energiforladte.
.
• Passive
• Stillesiddende
• Indadvendte
• Dagdrømmende
g
• Kan virke tunge
• Forsigtige, usikre
Hypoaktivitet
08‐06‐2010
18

To former for Impulsivitet
• Den handlerettede
• Den verbale
• Det samme barn kan godt have begge former for
Impulsivitet.
Impulsivitet:
• Begynder ofte at svare før spørgsmålet er
færdigstillet
• Har en tendens til at afbryde andre, eller bryde
ind i andres påbegyndte aktivitet
• Har svært ved at vente på tur, er behovsstyret
• Reagerer prompte, input‐output
• ”kortluntet” eller ”eksplosiv”
• Manglende l d situationsfornemmelse
i i f l
• Når ikke at ”tænke før de taler eller handler” –
virker som om de handler mod bedre vidende
(kan virke provokerende)
08‐06‐2010
19

Børn med udviklingsforstyrrelser
kan have nogle kognitive kendetegn
Man kan sige at børn med udviklingsforstyrrelser
g g y
tænker og opfatter på en anden måde end andre.
Eller at de ikke har så let en adgang til nogle af de
tænke redskaber andre bruger.
08‐06‐2010
20

Mangelfuld forestillingsevne
• De mangler sjældent fantasi, fantasi men de kan have
vanskeligheder med at forestille sig, at ting kan
være anderledes.
• Svært ved at ”indgå” i en fælles forestilling.
Mangelfuld forestillingsevne
• Vanskeligheder med at gøre sig fri af ”nu og her” –
fortid og fremtid
• VVanskeligheder k li h d med d at tage andre d perspektiver ki
• Vanskeligheder ved fleksibilitet, at kunne rumme flere
tanker eller perspektiver på samme tid
• Vanskeligheder med at sætte og forfølge mål
• Vanskeligheder med at generere løsninger på et
problem.
• Vanskeligheder med social forestillingsevne –
mentalisering (at sætte sig ind i hvad andre tænker og
føler)
08‐06‐2010
21

Vanskeligheder med at se sin egen
andel
• At være i stand til at se andres andel, men
ikke samme opmærksomhed på egen egen. Det er
lettere helt konkret at se andres handlinger
• At se sin egen andel kræver at man kan løfte
sig ud af situationen og tage et andet
perspektiv
”den eneste måde man kan
se sig selv, er hvis man har
et spejl.”
Voksen med ADHD
Konkret tænkende
• De gode
• De onde
• Sort
• Dur
• Retfærdig
• Ja
• Hvid
• Dur ikke
• Uretfærdig
• Nej
Ser ikke nuancer og har vanskeligheder med abstraktion.
Almindelige sociale færdigheder opleves som abstrakte, at
deles, at skiftes og mange andre………
08‐06‐2010
22

Gradbøjning
Parkering forbudt
Også i 5 minutter
30 sekunder er heller ikke tilladt
Parkering er total forbudt
Ingen mobil telefon, heller ingen sms, heller
ingen musik på mobilen, heller ikke i 5 min. heller
ikke 30 sekunder ‐ SLET ingen mobil!
Hvad ser I?
Kom med så
mange bud på
hvad I ser som
muligt.
Hvad er fakta?
Og
Hvad er mening?
08‐06‐2010
23

Konsekvens –hvad er det?
‐ Vi stopper op (nutid) og peger på en konsekvens
‐ på baggrund af en hændelse (fortid)
‐ f.eks. med henblik på at det ikke gentager sig (fremtid)
• Det betyder, at der er 3 tider i spil:
Fortid – nutid ‐ fremtid
• Meget få med udviklingsforstyrrelser har gavn af
konsekvenspædagogik
• Tværtimod forværres konflikter ofte ved denne strategi
Børn med udviklingsforstyrrelser
kan have sproglige vanskeligheder
vi ikke kan høre.
• Manglende indre tale
• Manglende indre kobling af sproget
• Forstyrret latenstid –for kort/for lang
08‐06‐2010
24

Børnene kan have vanskeligheder med:
• Tid – mangler indre tidsfornemmelse
• Perception – vanskeligheder ved at rette fokus og
opretholde fokus
• Huske – glemmer selv gentagne rutiner
Børnene kan have vanskeligheder med:
• Social interaktion –barnet vil gerne men
ved d ikke ikk hvordan h d
• Aflæse sociale signaler
• Barnet kan mangle basale sociale
færdigheder, eller har vanskeligt ved at
anvende dem
08‐06‐2010
25

Samarbejde
Børnene kan have vanskeligheder med:
• Sanse indtryk – ubalance, er under‐ eller
overfølsomme ø
• Nogle børn og unge med ADHD fornemmer sig
selv for lidt, nogle børn og unge med ADHD
fornemmer sig selv for meget
• Børnene kan have vanskeligheder omkring alle
sanser, eller nogle af dem.
08‐06‐2010
26

Børnene kan have vanskeligheder med:
• At strukturere –mangler indre struktur
• Planlægge og organisere
• Abstraktion ‐ de er konkrete tænkere
• Forestillings evne –at ting kan være
anderledes
Børnene kan have vanskeligheder med:
• Forudseenhed ‐ kan ikke tænke fremad, er i ”nuet” ikke
”f ”før” ” og ”ft ”efter”. ”
• Brug af feedback ‐ forbinder ikke andres mishag med egne
handlinger, laver hyppige sjuskefejl, synes ikke at lære af
egne fejl, påvirkes ikke hensigtsmæssigt af straf
• Behovsstyring ‐ kan ikke udsætte noget godt eller skidt.
• Affekt –er ofte eksplosive, reagerer voldsomt i situationer
vi ikke umiddelbart forstår
08‐06‐2010
27

Hvor kommer det fra?
Forældre samtale
”Din søn er meget letafledelig Poul”
Hvor kommer det fra?
• Op mod 80 % arvelighed
• De sidste 20 %:
– Påvirkninger under graviditeten (alkohol,
tobak m.m.)
– Fødselsskader
– For tidlig fødte
– Hjerne traumer de første år
08‐06‐2010
28

Hvor kommer det fra?
• Man kan ikke få ADHD eller ASF af at
vokse k op i en ”då ”dårligt li t ffungerende” d ”ffamilie. ili
• Mangelfuld opdragelse giver ikke ADHD
• Som alle andre børn, påvirkes børnene
selvfølgelig af de vilkår de udvikler sig
under.
Ophobning i familier
• Den store arvelighed gør, at der ofte er en
ophobning h b i i familier. f ili
• Det giver særlige udfordringer, at være
forældre til et barn med ADHD og nogle af
de udfordringer udfordringer, kan være særligt
udfordrende hvis man selv har ADHD
08‐06‐2010
29

Hvor kommer det fra
• Som samfundet er i dag, stiller det store
kkrav, til individet i di id tom selvstrukturering,
l t kt i
fokus, selvstyring, ansvar for egen læring,
omstillingsparathed.
• Ikke at kende sin plads –kræver store
individuelle færdigheder g
• Vores samfund udfordrer en ny gruppe!
• Her bliver ADHD tydelig
Var de der da vi gik i skole
• Ja de har altid været der.
• Men skolen var mere struktureret og tydelig, så
graden af ADHD skulle være større før det blev
et problem for den enkelte.
• De sad bagest, blev smidt ud, kom hurtigt ud og
g , , g g
tjene, kom ud og sejle og mange af dem endte
vel også i datidens tugthuse.
08‐06‐2010
30

(Hvorfor) Ser vi flere med
ADHD?
• Øget opmærksomhed (vi ser det vi kigger
efter)
• Løsere familiestruktur
• Ændrede krav i institution og skole
• Øget krav til „selvforvaltning”
• Informationssamfund/flimmer,
• Zapperkultur
• opmærksomhedsskift
ADHD
Autopiloten Deaktiveret i Hjernens Direktion
• De vanskeligheder børn med ADHD har, kan være svære at
forstå forstå, fordi det drejer sig om områder som vi andre har
automatiseret og ikke bruger hjernemæssig energi eller
bevidsthed på.
• Børn med ADHD, skal selv styre –hvor andre slår på
autopilot. il DDet kkræver utrolig li energi, i at være på å hl hele tiden id
og ikke kunne lade autopiloten tage over.
08‐06‐2010
31

Børn med ADHD, er ikke
automatiserede i forhold til
omgivelserne!
Men omgivelserne er også sjældent automatiseret i forhold til dem.
.
Synlige og usynlige handicaps
• Når vi kan se at et barn har vanskeligheder, tager
vi automatisk hensyn og sætter vores krav og
forventninger derefter
• Når vi ikke kan se vanskelighederne kommer vi
Når vi ikke kan se vanskelighederne, kommer vi
let til at tillægge motiver og vi kommer til at stille
krav og forventninger der ikke er realistiske
08‐06‐2010
32

ADHD er et usynligt handicap
• Derfor har vi ofte urealistiske forventninger og
når børnenes vanskeligheder kommer til
udtryk, mødes de ofte med bebrejdelse eller
kritik.
• ”Så tag dig dog sammen” –”du er så klog det
kan du sagtens klare” klare – ”Styr Styr dig” dig
Viden og forståelse er nøgleord
• Vi må forstå at det er børn der ikke opfatter
verden som andre børn og derfor ikke lærer på
samme måde –derfor er det ikke det samme
der virker for disse børn som for andre.
• Der er brug for en anden tilgang
08‐06‐2010
33

Der er brug for en anden tilgang
• Man kan ikke gætte sig til hvad der virker
og man kkan ikke ikk bygge b på å dtd det der virker ik
for andre.
• Det er noget af det der kan gøre det
svært svært, fordi alt det man kan, kan de
kompetencer og erfaringer man har
pludselig ikke virker
Det der virker for andre børn virker ikke
for børn med ADHD
• De har fået masser af det der virker for andre
også å ofte ft mere end d andre d får få – uden d effekt. ff kt
• Hvis det der virkede for andre virkede for dem,
var der ikke nogle problemer omkring dem.
F did ikk l t ti
• Fordi de ikke lærer og automatiserer som
andre og fordi vi ikke kan se hvad der er brug
for. Bliver viden om ADHD og forståelse for de
vanskeligheder det medfører helt central.
08‐06‐2010
34

ADHD er en udviklingsforstyrrelse dermed
påvirker det barnets kognition, eller
erkendelses‐ eller tankemæssige forståelse og
dermed hele barnets udvikling.
Forforståelsen
• Vi forholder det der sker, til vores eget
verdensbillede verdensbillede, altså vores oplevelse er afhængig af, af
vores verdensbillede.
• Vi tager så meget for givet –så meget er indforstået
• Derfor kommer vi let til, i vores fortolkning at
Derfor kommer vi let til, i vores fortolkning at
tillægge andre motiver
08‐06‐2010
35

Vi motivforsker:
Vi ser kun det synlige
Det umiddelbare
tydelige, det vi ser
Det skjulte, det
underliggende –
det vi ikke kan se.
08‐06‐2010
36

Vanskeligheder indeni og udenpå
symptom
symptom
Vanskelighed Oplevet indefra Oplevet udefra
Behovsstyret
(kan ikke udsætte
noget godt eller skidt)
Jeg aner ikke hvad jeg
skal gøre! (katastrofe)
Hun Motivforskning,
er simpelthen så
egoistisk, kan være hun ringer
uafbrudt og tager ikke
indgangen til, at
hensyn
vores
Opmærksomhedsbesvær
(kan ikke si og
sortere)
Hjælp jeg
oversvømmes af alle
de ord. ord (STOP)
Han intervention
er altså aggressiv
og utilregnelig
bliver afsporet.
Vanskeligheder med at
skifte strategi
Impulsivitet
Ved ikke hvordan jeg
skal komme i gang
Ups – nu brød jeg ind
igen
Vi kører på autopilot
Hun gider ikke lave
noget
Han er altid så uhøflig
og ligeglad med hvad
andre siger.
• Nogen gange reagerer vi automatisk, fordi
en stor del af vores fortolkning af andre,
foregår ureflekteret.
08‐06‐2010
37

At den måde vi er sammen på er
automatiseret, er en stor
udfordring, når vi har med børn
med ADHD, at gøre.
Det drejer sig om at være sin
tænkning bevidst
Vi må slå automatpiloten fra
Din forklaring guider din intervention
‐ det mest grundlæggende.
• En stor udfordring –meget går bag om ryggen på
os.
• At være opmærksom på sin egen (for)forståelse.
• Spørg dig selv og hinanden: ”I hvor høj grad det I
gør gø stemmer overens med det I mener I gør?” gø
• Hvordan tænker vi om børn med ADHD?
08‐06‐2010
38

Børn gør det godt hvis de kan…..
…..hvis hvis de ikke kan, kan må vi voksne finde ud af
hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan
hjælpe
To alternative filosofier
to forskellige syn på børn
• Bø Børn gør ø det dtgodt dt hi hvis de d vil, il hi hvis de d ikke ikk vil il
må vi få dem til at ville (motivere,
belønning, trusler og straf)
Bø ø dt dt hi d k hi d ikk
• Børn gør det godt hvis de kan, hvis de ikke
kan må vi finde ud af, hvad der kommer i
vejen for dem, så vi kan hjælpe
08‐06‐2010
39

Hvis vi tænker: Børn gør det godt
hvis de vil..
• Betyder uhensigtsmæssig adfærd, at de ikke vil
gøre det godt. At de eksempelvis vil os det
dårligt.
• Vores opgave bliver derved begrænset til, at få
dem til at ville. (Belønning, straf, trusler) –
værktøjskassen er begrænset.
• Denne tænkning er forbundet med skyld
Hvis vi tænker: Børn gør det godt
hvis de kan..
• Betyder uhensigtsmæssig adfærd, at det er svært
for dem. dem At noget kommer i vejen ejen for dem. dem
• Og vores opgave bliver at finde ud af, hvad der er
svært for dem, hvad der kommer i vejen for dem,
så vi kan hjælpe
• Denne tænkning giver et væld af redskaber og
værktøjer
08‐06‐2010
40

Hvordan tænker og forstår vi?
• I kommer ind til frokostbordet og et andet
barn har taget ”Peters plads” – Peter
reagerer med stor frustration.
Hvilken betydning for vores indsats har de to
forståelser?
Det handler om, at forstå børnene
• Louise har svært ved, at vente på tur og
afbryder både børn og voksne.
Hvilken betydning for vores indsats har de to
forståelser?
08‐06‐2010
41

• I stedet for at spørge Jer selv;
”hvad skal der til for at motivere ham til at gøre g
anderledes?”
• Spørg;
”hvorfor er det så svært for ham?”,
”hvad hvad kommer i vejen for ham? ham?” ,
”hvordan kan jeg hjælpe?”
Børn gør det godt hvis de kan
betyder: y
At, hvis de kunne gøre det godt, så
ville de gøre det godt. Men noget
kommer i vejen for dem.
08‐06‐2010
42

• Vi må prøve at forstå hvad der kommer i
vejen for den enkelte.
• For børn med ADHD kan det være mange
forskellige vanskeligheder der kommer i
vejen.
• Vi må skabe forståelse gennem indsigt i den
enkeltes særlige forudsætninger
for dsætninger
Ressourcer og vanskeligheder
• Ressourcer er vigtige for, at finde frem til
det den enkelte er rigtig god til
• Vanskeligheder er vigtige for at finde ud
af hvor der er brug for hjælp.
hjælp
08‐06‐2010
43

Man kan ikke løse problemet før man har
erkendt at det er der.
• Vi skal selvfølgelig se på den enkeltes ressourcer ressourcer,
men vi skal ikke være blinde.
• Vi skal også se hvad det er der er svært for ham,
vi skal ville se hans vanskeligheder.
• AAt vanskelighederne klihd bliver bli erkendt k d er også å at
anerkende barnet.
• Forstår vi vanskelighederne som en
undskyldning dkld for f eks. k utilpasset l adfærd df d –
lukker vi døren for at hjælpe.
• Forstår vi vanskelighederne som forklaring
på utilpasset adfærd adfærd, så kan vi hjælpe
08‐06‐2010
44

Børn med ADHD, kan synes udfordrende, men
disse børn har, lige så lidt valgt deres
vanskeligheder, som børn med andre
vanskeligheder. kl hd
Og de fortjener derfor samme forståelse for
deres vanskeligheder som andre børn med
vanskeligheder.
Det er børnene der er udfordrede.
Der er brug for en anden tilgang
• Man kan ikke gætte sig til hvad der virker
og man kkan ikke ikk bygge b på å dtd det der virker ik
for andre.
• Det er noget af det der kan gøre det
svært svært, fordi alt det man kan og kender
pludselig ikke virker
08‐06‐2010
45

• Er en ordblind, ordblind når han fisker?
”It takes two to tango”
• Det er i mødet med omgivelserne, at vanskelighederne
kommer til udtryk.
08‐06‐2010
46

”It takes two to tango”
• Når vi har viden om og forståelse for
barnets vanskeligheder, kan vi tilpasse de
krav/forventninger vi stiller til ham.
• Krav i en bred forstand, altså ikke bare
direkte krav og forventninger vi har til ham ham.
Men også de implicitte krav der ligger i
situationer, aktiviteter og kommunikation.
”It takes two to tango”
Vi Kan skabe omgivelser, der støtter barnet.
Vi kan sætte realistiske forventninger til
barnet.
Hvad er det for nogle krav og forventninger vi
stiller til barnet?
08‐06‐2010
47

Har vi de samme krav og
forventninger til alle børn
Forventninger er en god ting!
Men kun de realistiske
forventninger.
Vi har alle sammen brug for at kunne leve op til
de forventninger der stilles til os.
08‐06‐2010
48

Krav og forventninger
• Vi kan sætte realistiske forventninger til barnet,
vi kan kompensere og skabe større tydelighed i
omgivelserne. Vi kan nedsætte de implicitte
krav.
• Er der noget vi gerne vil have hun gør, kan vi
spørge os selv –”hvad er der brug for, for at
hun kan klare det det”
Retfærdighed betyder ikke at
alle får det samme
Retfærdighed betyder at alle
får hvad de har brug for
Krav og forventninger
• Dels kan vi sætte realistiske forventninger
til hende og dels kan vi kompencere og
skabe større tydelighed i omgivelserne. Vi
kan nedsætte de implicitte krav.
• Er der noget vi gerne vil have hun gør, kan
vi spørge os selv – ”hvad hvad er der brug for for, for
at hun kan klare det”
08‐06‐2010
49

Behandling af børn med ADHD:
Medicinsk behandling af børn med
ADHD.
• Mange børn og unge med ADHD profiterer af
medicinsk d kbh behandling. dl
• Funktionen bedres: skole, socialt, temperament
m.m.
• Der findes mange forskellige
præparater og der er brug for
helt individuelle løsninger,
og opfølgning.
08‐06‐2010
50

Medicinsk behandling kan give:
• Øget koncentration og vedholdenhed
• Mindre impulsivitet og hyperaktivitet
• BBedre d ffølelsesmæssig l l i kkontroll • Færre aggressioner og mindre modstand
• Bedre til at forstå og dermed følge regler
• Bedre arbejdshukommelse og indre sprog
• Forbedret håndskrift og bevægelseskoordination
• Færre konflikter med andre
• Forbedret accept fra og kontakt til kammerater
• Større forståelse for spillet ved sport
• Forbedret selvværd
• Medicinen gør det ikke alene, der er brug
Medicinen gør det ikke alene, der er brug
for forskellige grader og typer af hjælp og
støtte, også efter medicinering.
08‐06‐2010
51

Som omgivelser kan vi
• Sætte realistiske forventninger til hende og dels
kan vi kompensere og skabe større tydelighed i
omgivelserne. Vi kan nedsætte de implicitte
krav.
• Kompensere for den enkeltes vanskeligheder.
• Vi kan bruge særlige redskaber når vi omgås
børn med ADHD
Redskaber og værktøjer i omgangen
med børn med ADHD
Der findes ikke noget
universal værktøj værktøj.
DDer er bbrug ffor en bbred dvifte if
af forskellige redskaber
• De redskaber der er brug for, skal passe til den
enkelte, derfor er forarbejdet så vigtigt.
08‐06‐2010
52

Børn med ADHD mangler overblik.
• De kan ikke løfte sig
ud af ”her og nu”
• De har ofte svært ved,
at løfte sig op i
helikopterperspektiv –
de har vanskeligheder
med forudseenhed og
planlægning
08‐06‐2010
53

Gennem indsigt og forståelse
Vi har overblikket
Kan vi holde og tydeliggøre ”den
røde tråd”
08‐06‐2010
54

Den røde tråd:
Vi kan sikre, at børn med ADHD ved:
• Hvad de er i gang med, hvor de er på vej
hen, hvad de skal gøre og hvorfor.
De 9 H’er
• Hvad skal jeg lave? (indhold)
• HHvorfor f skal kljjeg lave l det? dt?( (mening) i )
• Hvordan skal jeg lave det? (metode)
• Hvor skal jeg lave det? (placering)
• Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt)
• Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont)
• Hvem skal kljeg lave l det d med?(personer)
d?( )
• Hvor meget skal jeg lave?(mængde)
• Hvad skal jeg så? (næste)
08‐06‐2010
55

Almindelige opdragelsesmetoder og
pædagogik virker ikke for børn med ADHD
Fordi de forudsætter at man;
• Kan fastholde sin opmærksomhed, si og sortere og finde
det væsentlige.
• Har en god sprogforståelse
• Er i stand til at opfatte og forstå sociale og følelsesmæssige
signaler, social erfaringsdannelse og social tilpasning.
• Kan hæmme sine impulser
• Kan sætte sig ind i hvad andre tænker, føler og mener
Kan man ikke det, har man brug for at omgivelserne
kompenserer
Kommunikation
• Gør det tydeligt at du hører hvad barnet siger, det er
vigtigt at hun føler sig hørt. (refleksiv lytning)
• Undgå at forholde dig/bedømme umiddelbart
• Undgå at springe unødigt i samtalen, bevar roen, lad dig
ikke smitte af den barnets uro
• Gå ikke i diskussion.
08‐06‐2010
56

Kommunikation
• Pas på alt for mange ord!
• Vær konkret, skræl sproget for
overflødigt indhold
• Pas på å ”small talk” – det fylder
Misforståelser har ofte rod i Det
automatiserede, ureflekterede
• Det indforståede, forforståede.
• Mener vi hvad vi siger? (ironi og sarkasme)
• Vær tydelig ‐ Undlad at svare undvigende (måske,
det kan god være være, senere m.m.) mm)
• Brug deadlines
08‐06‐2010
57

Giv anvisninger frem for forbud.
Fortæl barnet hvad han skal!,
ikke hvad han ikke skal!
Den menneskelige hjerne kan ikke
tænke i ”ikke billeder”.
Omgivelserne er uformelige
08‐06‐2010
58

Hjerner på overarbejde
DET KRÆVER ENORME
RESSOURCER AT MANØVRERE!
Kommunikation (rammer)
Tydelig begyndelse: Gør det tydeligt
hvornår samtalen starter og hvad den
skal dreje sig om.
Tydelig progression: Hold den røde tråd og
marker aftaler.
Tydelig afslutning: Summér op –
aftaler og gensidige forventninger.
Tydelige grænser: Hvad drejer samtalen sig
om/ikke om, led barnet tilbage til
emnet.
08‐06‐2010
59

Kommunikation
• Skriv aftaler ned, fordi ord forsvinder –
eventuelt. det vigtige.
• Giv få overskuelige valgmuligheder, undgå meget
store og åbne spørgsmål, som: ”Hvad vil du med
dit liv?” –”hvad har du tænkt dig?”
• Invitér barnet til at komme med løsningsforslag,
hjælp evt. med at opridse konsekvenser: ”Hvis vi
gør sådan, så…..”
• Bebrejd ikke barnet, men hjælp det med at forstå
08‐06‐2010
60

Organisering
• Vi kan som omgivelser hjælpe med at organisere.
• Vi kan tydeliggøre overblik og sammenhæng
• Vi kan lave planer både for dagligliv, skole og
fritidsaktiviteter
Organisering
• Vi kan tydeliggøre rækkefølge, Vi kan sikre orden og lave
system
• Vi kan lave manualer for opgaver
• Vi kan dele opgaver op i mindre, mere overskuelige bidder.
• Vi kkan skabe kb en ydre d struktur k på å iindre d kkaos
08‐06‐2010
61

Struktur
• Struktur skal tænkes og bruges udviklende!
• Enighed om barnet blandt de voksne
• Ensartethed
• Overskueliggøre hverdagen
• Lad ikke struktur og indhold være ukendt
ffor barnet. b
• Rytmer og rutiner
• Struktur i tid
• Struktur i rum
• Struktur i planer
• Struktur i aktiviteter
• Struktur i leg
Struktur
08‐06‐2010
62

Struktureret miljø
• Et overskueligt og ensartet miljø gør
ddagligdagen l d nemmere for f barnet. b Årsagen Å
er at barnet så ikke skal bruge al sin energi
på at orientere sig i dagligdagen.
• Lav tydelige strukturer og aftaler for barnet
når i deltager i mere uoverskuelige
arrangementer. Tag kun barnet med til
arrangementer det kan klare.
Strukturfælden
Børn med ADHD har brug for høj grad af struktur,
men de har også brug for at blive mødt
anerkendende, åbent og fleksibelt
• Strukturen skal løbende justeres i forhold til det
enkelte barn.
• St Struktur kt er et t middel idd l og må å ikk ikke bli blive målet ål t i sig i
selv
• Struktur er et gelænder – ikke en indhegning
08‐06‐2010
63

Overskuelighed
• Ved at sikre ordentlige, overskuelige
og strukturerede rammer med klare
aftaler kan vi skabe en fælles
overskuelighed.
• En fælles forståelsesramme.
Overskuelighed
• For at tydeliggøre den og for at lette
alle vores hoveder for, at skulle huske
alt, kan vi visualisere.
08‐06‐2010
64

Har i aktiviteter som barnet tydeligt
har svært ved at klare
• Overvej, hvorfor barnet deltager, hvis der
ikk ikke umiddelbart idd lb t er grund d til det, dtså å kan k
det være barnet skal have en anden
aktivitet.
• Hvis I kender barnet ved I hvornår det kan
gå galt forbered barnet og giv det
alternative handle muligheder
Det er ofte ikke nok, at sige
hvad der skal ske. ske
Ord forsvinder i det øjeblik de er
bl blevet t sagt.
t
08‐06‐2010
65

Visualisering
• Børn med ADHD er ofte stærke visuelle
ttænkere. k
• Visualisering gør det muligt at ”tage ting
ud af hovedet” –
at frigive energi til læring
Visualisering :
• Konstant, forsvinder ikke
• Larmer ikke
• Ser altid ens ud
• Kan tilrettes til den enkelte
• Kan tages med rundt
• Kan ligge gg som en reminder i lommen
• Går direkte til hjernen
08‐06‐2010
66

Vi visualiserer allerede mange steder
• Anvisninger
• Forbud
• Vejvisere
• Advarsler
Visualisering
• Hjælper med til, at huske rutiner, regler og
langsigtede aftaler. aftaler Samtidig er det muligt at gøre
børn med ADHD mindre afhængige af, andre
mennesker.
• Uskrevne regler, rutiner og aftaler er næsten
umulige at overføre fra en person til en anden.
Det visuelle kan til gengæld følge barnet.
• Visualisering gør det muligt for børn og unge, at
begå sig – uden den konstante strøm af ord, der
ofte følger dem.
08‐06‐2010
67

Visualisering
• Kan være i skrift eller billeder
• Ofte er der brug for mange visuelle
informationer, der i skrift let kan blive
svære at adskille fra hinanden.
Skrift eller billeder
• Du skal huske at pakke
Du skal huske at pakke
tasken
• Du skal huske dine nøgler.
• Du skal huske din medicin
• Du skal huske dine briller
• Du skal huske din pung
08‐06‐2010
68

• Piktogrammer
• Tegninger
• Skrift
• Foto
• Billeder fra internettet
Visualisering
• Det vigtige er, at udtrykket passer barnet.
Lego
08‐06‐2010
69

At vælge computerspil
På toilet døren
Huske eksempler
Hvor man går ud af rummet
På hoveddøren
På spejlet på
badeværelset
08‐06‐2010
70

Organisering i garderoben
08‐06‐2010
71

Tællesystemer er en stor hjælp ved fysiske aktiviteter
På tur
08‐06‐2010
72

Farveindeling af skema og materialer
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag
8.00 – 9.30 Øko. 207 Eng. 207 Dansk 201 Øko. 207
9.30 – 10.00 Pause Pause pause Pause
10.00 – 11.30 Samf. 201 Øko. 207 Øko. 207 Vejl. 108 Dansk 201
11.30 – 12.00 Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost
12.00 – 13.30 Regns. 211 IT Comp. Regns. 211 Dansk 201 Samf. 201
13.30 – 14.00 Pause Pause Pause
14.00 – 15.30 Dansk 201 Eng. 207 Samf. 201
Dansk
Skema i dankort‐format
08‐06‐2010
73

Et skridt af gangen
Sæt √
Et skridt af gangen
Sæt √
08‐06‐2010
74

Ugeplaner
SKOLE
SFO
08‐06‐2010
75

Oprydningsplan for værkstedet
1 Værktøjet lægges på plads
2 Løse søm, skruer m.m. i kassen
3 Affald bæres ud
4 Rest træ bæres ud til brænde
5 Bordet børstes af
6 Bordet vaskes af
7 Gulvet fejes
8 Gulvet vaskes
Kryds af
08‐06‐2010
76

Hjælpemidler
• Der findes en række hjælpemidler til børn
og unge med d ADHD ADHD.
• Hjælpemidler til organisering og
planlægning. Til hukommelse, til at finde
vej.
• Sansestimulerende hjælpemidler hjælpemidler, der kan
give kropsfornemmelse og dermed ro
• Behovet for hjælpemidler er helt
individuelt.
Eksempler på hjælpemidler
• PDA evt. med GPS (handifon)
• Mdii Medicinæske k med d alarm l
• IT‐hjælpemidler
• Luftpuder
• Kugledyner og kastanje dyner
• Tænd‐sluk‐ure
• Wake‐up light
• Diktafon
08‐06‐2010
77

Eksempler på hjælpemidler
• Whiteboard
• Vi Visuel l tidsstyring tid t i – ddayplanner/time l /ti timer ti
Små hjælpemidler til stor uro
Tangles
Kugle pude og dyne
Høretelefoner med og uden musik
08‐06‐2010
78

støtte
‐ Skal tage sit udspring i det enkelte barn
• Hvad har han brug for?
• Hvordan kan vi tilrettelægge hans
aktiviteter?
• Hvordan kan vi indrette hans materialer?
• Hvor skal han sidde?
• Hvordan kan vi tydeliggøre det for ham?
Manglende tidsfornemmelse
• Barnet har brug for at der er tydelig progression
• Der kan anvendes Time Timer
• Eller aktiviteten kan have indbygget progression
–når du har lavet de udleverede opgaver.
• Der kan anvendes tælle systemer
08‐06‐2010
79

Vanskeligheder ved at rette fokus og
opretholde fokus
• Gør det tydeligt hvad der er vigtigt
• Fjern irrelevante input i omgivelser og
kommunikation
• Lad evt. barnet sidde med hovedtelefoner
• Opmuntring og ros
Vanskeligheder med at huske
• Skriv aftaler ned. Ord forsvinder
• Lav en tavle til barnet med informationer
• Lav eventuelt huskebrikker
• Lav faste pladser til, materialer og andet
udstyr
• Lav rutiner og mange gentagelser
08‐06‐2010
80

Vanskeligheder med skift
• Forbered barnet på skift, både ved skift
af f materialer, t i l lokaler, l k l voksne k osv.
• Brug nedtælling evt. Time Timer
• Tilrettelæg aktiviteter der passer til
barnet.
• Hvis barnet reagerer voldsomt når han skal
stoppe en aktivitet. Kan det være han har svært
ved at skifte kognitive strategier og vi kan
forberede ham på skiftet.
08‐06‐2010
81

• Hvis noget går galt for et barn gang på gang,
selvom vi har forklaret ham det mange gange gange, er
forklaring nok ikke den rigtige måde for ham.
• Hvis et barn eksempelvis ofte kommer til at slå
andre børn, kan det være han er impulsiv og
behovsstyret og ikke kan huske hvordan han skal
gøre når han bliver vred eller ked af det.
• Hvis barnet ikke kan vælge aktiviteter og ikke
bliver i den aktivitet han har valgt.
• KKan dt det være han h ikke ikk kan k huske h k hvilke h ilk
muligheder han har når han skal vælge og ikke
husker hvad han har valgt, her kan vi visualisere
for ham.
08‐06‐2010
82

Løse situationer og pauser
• Pauser og fri leg, er noget af det
sværeste t for f børn b med d ADHD – ffor
nogen er det direkte
angstprovokerende.
• Planlæg barnets pauser og ha’ ha altid
alternative planer klar til løse
situationer
Ro
• Børn med ADHD har brug for ro
• At kunne trække sig tilbage
• Til et rum, en sækkestol, en særlig plads.
• Det er en god læring for barnet, at det kan
trække sig, når noget bliver svært eller
uoverskueligt
uoverskueligt.
08‐06‐2010
83

Eksplosioner og Konflikter
• Noget af det, mange finder vanskeligt at forstå og
håndtere omkring børn med ADHD, ADHD er eksplosiv
eller uhensigtsmæssig adfærd.
• De mange konflikter som kan følge i kølvandet på
dem.
• Det er også her der er størst risiko for at komme
til at tillægge dem dårlige motiver.
Eksplosive reaktioner
• Eksplosive reaktioner ‐ som alle andre
fformer ffor utilpasset til t adfærd df d –
fremkommer, når de krav, der stilles til en
person, overgår hans evne til at
respondere tilpasset.
• Derfor indeholder de vigtig information.
Ressourcer
Krav og
forventninger
08‐06‐2010
84

Eksplosiv eller uhensigtsmæssig adfærd, er udtryk
for barnets vanskeligheder.
• Barnet er forsinket i udviklingen af færdigheder omkring
fleksibilitet, , frustration, , tolerance, , kommunikation og g
problemløsning, eller har betydelige vanskeligheder med
at anvende disse, når der er mest brug for det.
• Barnet mister overblikket, forvirres, misforstår osv.
• BBarnet kkan ikk ikke adskille d kill affekt ff k – d det er ”h ”her og nu børn” b ”
Lad det ikke gå til spilde
• I stedet for at tale om hvad gjorde barnet
(df (adfærd) d)
• tal om hvad der var svært for barnet i
situationen (vanskeligheder) og
• hvad i kan gøre ved det (indsats)
08‐06‐2010
85

At eksplosiv/uhensigsmæssig adfærd, er
udtryk for barnets vanskeligheder,
betyder også også, at vi ikke skal tage det
personligt, altså ikke skal tage det ind og
lade os ramme af det.
Det er godt nok
svært for ham!,
Hvad er det der
er så svært –
hvordan kan
jeg hjælpe
Du skal
ikke tale
sådan til
mig!
08‐06‐2010
86

At lytte til og forstå barnet
• Gennem kendskab til barnets særlige forudsætninger –
kan du forstå hvad hun siger. Og du kan respondere på
dette
• Har hun vanskeligheder med at skifte fra en aktivitet til
en anden, kan et ”NEJ din ...” til at stoppe en aktivitet
betyde –”hjælp mig med at skifte” eller ”jeg ved ikke
hvordan jeg kommer videre”.
• Det er vanskelighederne der er det vigtige, hvilke
vanskeligheder har barnet? Hvilke vanskeligheder
kommer til udtryk i situationen? Og hvad kan vi gøre ved
det?
Konflikter
• Det væsentlige er hvordan vi håndtere konflikter –
om vi er med til at fastholde dem, dem eller opløse
dem.
• Mød barnet med empati
• Giv barnet mulighed for at komme ud af
konflikten
• Brug konflikt afspændende sprog
• Lav aftaler på forhånd, om hvad barnet kan gøre.
08‐06‐2010
87

Kommunikation i konflikter
Optrappende sprog
•Du‐sprog D
•Afbryder
•Ligeglad
•Ledende spørgsmål
•Bebrejder
•Abstrakt
•Fokuserer på fortiden
•Går efter personen
Afledning
Afspændende sprog
•Jeg‐sprog J
•Lytter til ende
•Interesseret
•Åbne spørgsmål
•Udtrykker sit ønske
•Konkret
•Fokuserer på nutid/fremtid
•Går efter problemet
• Brug afledning i konfliktsituationer, eller
andre d situationer it ti hhvor dder er bbrug ffor et t
fokus skifte.
• Tal om noget helt andet –overrask
barnet
• ”nu skal vi” –”se der”
08‐06‐2010
88

Ændringer
• Forbered barnet på ændringer
• Når banet kender sin dagsplan, kan man
med fordel træne ændringer.
• Evt. En ændringsstjerne g j
• Hjælp barnet med at se, at ændringer også
kan være gode.
At arbejde med børn med
ADHD er balancekunst!
• Balancen mellem det overskuelige,
forudsigelige og tydelige –og –det spændende
udfordrende.
08‐06‐2010
89

Potteplanter
Forestil Jer, at I bedrev en planteskole –hvor alle planter fik
samme behandling.
Forståelse for, og samarbejde på
vilkår der passer den enkelte, vil
føre os på sporet
08‐06‐2010
90

Anerkendende pointer
1. Intet barn er et problem p i sig g selv. – men barnet
kan være i vanskeligheder –og når barnet er i
vanskeligheder må vi hjælpe.
2. Når problemadfærd i individualiseres forstærkes
problemerne.
3. Det er umuligt at forandre sig, når man er
negativt beskrevet
4. Led ikke efter skyldige ‐ men tal om hvordan vi i
fællesskab løser problemerne
Anerkendende pointer
5. Sproget er som en lygte. ‐ Det vi taler om er det
vi bliver i stand til at se.
6. Relationen er vigtigere end personen ‐ sagt på en
anden måde: Den kontakt i skaber til disse
mennesker og den måde i møder dem på får stor
betydning for deres trivsel og udvikling
77. Mennesker gør det godt hvis de kan! – Hvis de
ikke kan må vi finde ud af hvad der kommer i
vejen for dem så vi kan hjælpe
08‐06‐2010
91

Børn gør hvad du gør!
‐ ikke hvad du siger
• Det er vigtigt som rollemodeller at gå foran og
vise, hvad det er vi ønsker.
• Som voksne har vi ansvaret, for hvordan tingene
forløber
Husk:
Mennesker gør det godt hvis de
kan kan.
Det gælder også os selv.
08‐06‐2010
92

www.adhd.dk www.jb‐cps.dk
www.jb cps.dk
Min e‐mail: jenny@jb‐cps.dk
Spørgsmål og afrunding
08‐06‐2010
93

Hvordan kan vi forstå?
Billedeligt kan man sige at
mennesker med ADHD mangler
afstribning
f ib i
08‐06‐2010
94

Mennesker med ADHD har brug for
omgivelser der understøtter :
• Forudsigelighed
• Tydelighed
• Struktur
• Ro
• Orden
Vi kan skabe overskuelighed –vi kan sørge
for at der er afstribning
Forudsigelighed
• Forudsigelighed –at forudse, forvente eller
ttro at t noget t bbestemt t tskal klske. k
• At være på forkant med noget
• At skabe forudsigelighed sker altså på
At skabe forudsigelighed sker altså på
forhånd –og hænger nøje sammen med
forberedelse.
08‐06‐2010
95

Tydelighed
• Tydelighed – som man let kan forstå forstå.
• Det er noget ydre – tydelige rammer,
tydelige beskeder …..
• At noget er indforstået, indforstået er ikke tydeligt
• Lav tydelige rammer
• Giv tydelige beskeder
Tydelighed
• Tydelige visuelle beskeder
• Husk at ord forsvinder.
08‐06‐2010
96

Struktur
• Struktur er rammer, en tydelig dagsorden
• Tydelige dli planer l
• At dele opgaver op i mindre dele
• Struktur er:
striberne på vejen
• At noget foregår roligt
• Ikke for mange indtryk
Ro
• Ikke for mange ting på samme tid
• Ro er: Hastighedsbegrænsning
Husk at nogen steder må man godt køre stærkt
08‐06‐2010
97

Ro
• En ting ad gangen helt konkret
• Minimer indtryk både;
– Auditivt
– Visuelt
– Og på andre områder
• Hver ting til sin tid
• Minimerer kaos
Orden
• At undgå ”flimmer på skærmen”
• Orden betyder at tavlerne er enkle og
tydelig
08‐06‐2010
98