PDF-format - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

30 Dårlig udslagningsegenskab, lav udgangsstyrke samt begrænset lagerholdbarhed er de væsentligste årsager til den ringe anvendelse af vandglasmetoden. Den aktuelle rapport beskæftiger sig primært med anvendelse af mikrobølgeteknik til afhærd-ning af vandglassand. I rapporten undersøges styrkeudvikling i vandglasbundet sand i afhængighed af vandglastypen, afhærdningsmetoden og modulet. Det samme gælder for lagerhold-barheden og udslagningsegenskaber. Sammenholdes bøjebrudstyrken efter en hærdning med mikrobølger, CO , 2 samt ved en kombination af de to nævnte metoder og ovnhærdning, viser resultaterne, at ved mikrobølgehærdning af et vandglasbundet sand med 3% vandglas, opnås en bøjebrudstyrke på 450 N/cm 2 . Til sammenligning er bøjebrudstyrken ved hærdning med CO max. 150 N/mm 2 2 , og ved en kombinationshærdning opnås værdier på ca. 250 N/mm 2 . Ved ovntørring i 2 h ved 100°C opnås det samme styrkeniveau som ved mikrobølgemetoden. Hvad lagerholdbarheden angår, opnås de bedste resultater ved ovntørring. Måleresultaterne viser, at en lagring af kerner ved en relativ luftfugtighed på 70 %, i 6 dage, ingen indflydelse havde på bøjebrudstyrken. Ved en lagring ved en relativ luftfugtighed på 90% viser de CO og ovnhærdede prøver ingen 2 styrkereduktion af betydning. De mikrobølgehærdede prøvers bøjebrudstyrke faldt fra 450 til 150 N/cm 2 . Styrken kunne dog genetableres ved en fornyet mikrobølgebehandling. Hvad udslagningsegenskaber angår, målt som trykstyrke efter opvarmning af emnerne fra 0 til 1000°C, viser, at de mikrobølge- og ovnhærdede prøvers styrker reduceres fra ca. 1100 til ca. 10 N/cm 2 . Ved opvarmning til 500°C er reststyrken ved de to nævnte afhærdningsmetoder ca. 50 N/cm 2 . Reststyrken ved de CO -hærdede prøver er ved 500°C ca. 70 N/cm 2 2 , og ved 1000°C ca. 50 N/cm 2 . Efter forsøgsstøbninger af luftkølede bremseskiver i GG-25, med mikrobølgehærdede kerner, kunne konkluderes, at udslagningsproblemet endnu ikke er helt ude af verden. Dog anses det for muligt ved en optimering af bindertilsætning og udvikling af en mikrobølgeegnet vandglastype at komme problemet til livs. Det anses for realistisk at reducere vandglastilsætning til 2%, og i visse tilfælde endnu lavere. Del 2: Tiltag til forklaring af binderens struktur i forbindelse med mikrobølgehærdningsprocessen Ved hjælp af følgende analysemetoder forsøgtes at undersøge ændringerne i strukturbilledet i kernesandet under mikrobølgehærdning: • Scanning elektron mikroskop • Differential termoanalyse (DTA) Termogravimetri (TG) • Si-NMR spektroskopi • Ultralyd Optagelser med scanning elektronmikroskopet viser, at binderbroerne ved tørringsprocesserne er jævnt fordelt og homogene. Ved CO 2 -hærdning viser binderbroerne karbonatindlejringer. Disse er ansvarlige for kernernes lave styrker.
DTA-analysen viser, at der ved tørringsprocessen (ovnhærdning) ikke dannes karbonater i binderbroerne. Ved hjælp af Si-NMR-spektroskopi konstateredes, at umodificerede bindere (uden organiske additiver) havde en gunstigere forkondensationsgrad. Dette medførte højere styrker, hvis modulet var mindre end 3,0. Ultralydsanalyser viste, at lydhastigheden gennem prøveemnerne er afhængig af hærdemetoden, og at lydhastigheden står i forbindelse med den målte styrke. 3.1.14 Styring af andelen af det pyroliserbare kulstof i formsand Brümmer, G.: Nachweis und Steuerung des Gehalts an pyrolysierbaren Kohlenstoffverbindungen im bentonitgebundenen Formstoff. Giesserei-Praxis (2002), Nr. 5, S. 172-180 De seneste undersøgelser af de anvendte analysemetoder til bestemmelse af glanskulstofandelen i bentonitbundet sand er yderst upålidelige. Dette skyldes dels, at de enkelte analysemetoder påvirkes af faktorer, som ikke bidrager til glanskulstofdannelsen. Og dels påvirkes analysemetoderne (resultaterne) af sandvedligeholdelses-programmet, ny- og kernesandtilgang samt jern/sandforholdet. Undersøgelserne har vist, at dødbrænding af bentonit og kulmel står i forhold 1:1,4. Derfor anbefales det at anvende et kombinationsprodukt, dvs. en blanding af bentonit og kulmel (org. additiver). Anvendelsen af et kombinationsprodukt har bl.a. følgende miljø- og økonomiske fordele: • Lav selvantændelsesrisiko • Lav risiko for støveksplosion • Mindre farefuld transport • Enklere dosering • Færre udgifter til lagring og doseringsudstyr • Enklere sandstyring 3.1.15 Undersøgelse af forskellige formsandsadditiver (kulme-styper) med henblik på en reducering af miljøbelastning og vragpro-centen Formstoffzusätze i Beurteilung, Betribs- und Emissionsverhalten. Österreichisches Giesserei Institut, ÖGI - A Nr. 32.303/2, Dez. 1992. Rapporten koncentrer sig på undersøgelse af 10 additivfabrikater fordelt på 3 materialegrupper så som: • Naturlig stenkulstøv (gruppe I, 4 fabrikater) • Modificeret stenkulstøv og (gruppe II, 4 fabrikater) • Blandede additiver som fx Geko-Carsin (gruppe III, 2 fabrikater) 31
Page 1 and 2: Brancheindsats for jern- og metalst
Page 3 and 4: Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG K
Page 5: Forord Nærværende rapport beskriv
Page 8 and 9: 8 Bestræbelserne ved udvikling af
Page 10 and 11: 10 emission is used for the hardeni
Page 13 and 14: 2 Teknisk vurdering af formfremstil
Page 16 and 17: 16 3 Referater fra artikler i inter
Page 18 and 19: 18 • Forhøjelse af begyndelsesst
Page 20 and 21: 20 Med faldende katalysatorforbrug
Page 22 and 23: 22 produkter. I alt identificeredes
Page 24 and 25: 24 Støberibranchens udvælgelseskr
Page 26 and 27: 26 • Lavt binderforbrug • Vand
Page 28 and 29: 28 Hvad godsstrukturen angår, vise
Page 32 and 33: 32 Til de miljømæssige undersøge
Page 34 and 35: 34 Benzenkoncentration i mg/kg form
Page 36 and 37: 36 Et af målene i videreudviklinge
Page 38 and 39: 38 Undersøgelsen viste ligeledes a
Page 41 and 42: 4 Støberibranchens kontakt med uø
Page 43: 5 Referencer Crepaz, R. (2202) Fast
Page 46 and 47: Figur 1.1: Oversigt over de vigtigs
Page 48 and 49: Binder Hærder Figur 1.3: Oversigt
Page 50 and 51: Skema 1.1: Gashærdende kernefremst
Page 52 and 53: Skema 1.2: Varmhærdende kernefrems
Page 54 and 55: Skema 1.4: Gashærdende kernefremst
Page 56 and 57: Skema 1.6: Koldhærdende kernefrems
Page 58 and 59: Skema 2.2.1: Gasudvikling ved bland
Page 60: Skema 2.2.3: Gasudvikling ved bland

PDF-format - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?