FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER - JUUL | FROST Arkitekter

De tværfaglige tendenser kommer løbende til udtryk i forskningsgrupper, der opstår dynamisk og hurtigt
forsvinder igen, når forskningen ikke længere er levedygtig. Finansieringen kommer delvist udefra og
delvist fra diverse faglige institutter. Kendetegnede for de interdisciplinære forskningsgrupper er, at de er
meget fleksible og flygtige, hvorimod de forskellige fagområder på MIT er langt mere fasttømrede. Det
er de tværfaglige grupper, som konstant udvikler nye indsatsområder på MIT. Det er også disse grupper,
der hyppigt kreerer ”spin offs” – hvilket peger på et af MITs andre særkender: iværksætterkulturen. Opfindelser
former nye firmaer, og patenter går ikke blot til forskeren, men deles både af laboratoriet og
selve fagområdet, hvilket gør det muligt at genere nye tiltag. De lange korridorer på MIT danner – trods
deres kedelige fremtoning – grundlag for den særlige MITs iværksætterånd. I korridorerne mødes folk på
tværs af fag og deler deres viden, uagtet at der ikke rumligt er gjort noget ekstra ud af uformelle mødesteder.
Den tværfaglige udveksling bliver understøttet af, at flere fag er samlet i én korridor. Dette står
i modsætning til en struktur, hvor fagene “bor” i egne bygninger, og hvor der derfor ikke vil være den
samme faglige udveksling og sparring på tværs af faggrænser, som det rent faktisk er tilfældet på MIT.
Indretningsmæssigt er MIT ikke et universitet, der udstråler sin verdenskendte forskningsprofil. De lange
gange fremhæver ikke en særlig gruppe frem for en anden. Og dog – overalt på MIT findes montre, der
på sober og en anelse tør facon formidler særlige forskningsenheders arbejde. Derudover findes et væld
af infoskærme, som dels informerer bredt om universitetet, dels viderekommunikerer de forskellige faggrenes
aktiviteter, samt specifikt annoncerer om aktuelle forelæsninger etc.
4. Byrumsmæssige behov: Den omkringliggende by.
4. Byrumsmæssige behov
MITs slogan rammer plet: ”On MIT we do not walk – we run!”. Det indikerer, at MIT- brugeren ikke
spadserer formålsløst rundt på campus, men derimod altid bevæger sig med et mål for øje. Således
bliver punkterne mellem afgang og ankomst mindre betydningsfulde, og det er i dette lys, at der opstår
en forståelse for det sparsomme fokus på rummet mellem husene. Dette skyldes naturligvis ikke blot
MIT-brugernes selvopfattelse som ”løbende vidensapostle”, for ej heller klimaet i mange af det akademiske
kalenderårs måneder opfordrer til udendørsophold. Derfor findes der ikke på MIT et væld af
Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL|FROST arkitekter
41