KEMIRAPPORT
KEMIRAPPORT
KEMIRAPPORT
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
PIA JENSEN, 3.X<br />
MANDAG DEN 25. DECEMBER 2006<br />
ØVELSERNE ER UDFØRT TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2006 I SAMARBEJDE MED ANN MAI OG RIKKE AABERG<br />
<strong>KEMIRAPPORT</strong><br />
REAKTIONSHASTIGHED<br />
Side 1 af 13
<strong>KEMIRAPPORT</strong><br />
REAKTIONSHASTIGHED<br />
FORORD OG INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
Denne rapport omhandler et forsøg vi har lavet om reaktionshastighed. Indholdet i<br />
rapporten er bygget op på denne måde:<br />
1. Formål Side 3<br />
2. Teori Side 3<br />
a. Vores reaktion Side 3<br />
b. Bestemmelse af reaktionshastigheden Side 4<br />
3. Forsøgsopstilling og beskrivelse af øvelsens udførelse Side 6<br />
a. Udførsel Side 7<br />
4. Måleresultater og behandling af disse Side 8<br />
5. Fejlkilder Side 13<br />
6. Konklusion Side 13<br />
Side 2 af 13
FORMÅL<br />
Formålet med denne rapport er at forklare vores forsøg om reaktionshastighed og endvidere<br />
bestemme reaktionsordenen for reaktionen vi arbejder med samt udregne<br />
hastighedskonstanten for denne samt opstille hastighedsudtrykket for reaktionen.<br />
TEORI<br />
Kemiske reaktioner foregår ved forskellige hastigheder. Definitionen på hastigheden for en<br />
reaktion er givet ved:<br />
[ A]<br />
∆<br />
v = −<br />
(2.1)<br />
∆t<br />
Hvilket altså er formindskelsen af stoffet A til tiden t. En reaktions hastighed afhænger af<br />
alle reaktanternes koncentrationer, så har jeg en reaktion med de to reaktanter A og B vil<br />
hastighedsudtrykket for reaktionen være:<br />
[ ] [ ] n m A B<br />
v = k ⋅ ⋅<br />
(2.2)<br />
hvor k er hastighedskonstanten og [A] og [B] er koncentrationerne af de to reaktanter. Disse<br />
er opløftet i ordenerne m og n, der tilsammen giver et udtryk for reaktionens orden:<br />
Hastighedkonstanten k er desuden temperaturafhængig.<br />
ordenen for en reaktion = m + n<br />
(2.3)<br />
VORES REAKTION<br />
Når hastighedsudtrykket i formel 2.2 viser hvordan reaktionen forløber bliver man<br />
selvfølgelig nødt til at opstille dennes reaktionsmekanisme. Den reaktion vi skal arbejde med<br />
2−<br />
foregår ved at persulfationer ( S , navnet betyder ”to sulfationer”, og persulfation er da<br />
også to sulfationer<br />
2 8 O<br />
2−<br />
SO 4 ) der oxiderer iodidioner ( −<br />
2−<br />
−<br />
2−<br />
S2 O8<br />
( aq)<br />
+ 2 I ( aq)<br />
→ 2 SO4<br />
( aq)<br />
+ I2<br />
Side 3 af 13<br />
I ) til frit iod ( I 2 ) ved redoxreaktionen:<br />
Som en redoxreaktion ville vi normalt afstemme reaktionen på følgende måde:<br />
+ 7<br />
S O<br />
2<br />
2<br />
8<br />
2−<br />
4<br />
2<br />
( s)<br />
(2.4)<br />
− 1 + 6 0<br />
− −<br />
(2.5)<br />
+ 2 I → 2 SO + I<br />
Men denne afstemning passer ikke, eftersom oxidationstallene ikke er korrekte med den<br />
normale måde man bestemmer disse på. Sulfation og persulfation har følgende<br />
strukturformler (hvor a betegner sulfation og b betegner persulfation):
O -<br />
O<br />
S<br />
O<br />
O -<br />
(a)<br />
O -<br />
O<br />
+6<br />
S O O<br />
+6<br />
S<br />
-1 -1<br />
O<br />
Egentlig er der ingen dobbeltbindinger hverken i a eller b, bare oktetregelen er opfyldt for<br />
svovlatomerne, men det er nemmere at skrive op hvis jeg tager dem med. Imellem de to<br />
oxygenatomer i midten af persulfationen er der en bro der har oxidationstallet -1 i stedet for<br />
det normale for oxygen der er -2. Derfor har svovlatomerne +6 i stedet for +7 som jeg<br />
brugte i reaktion 2.5.<br />
Side 4 af 13<br />
O<br />
O<br />
O -<br />
(b)<br />
(2.6)<br />
Vi kan ud fra reaktionsopstillingen i formel 2.4 antage at hastighedsudtrykket ud fra<br />
formel 2.2 må være:<br />
[ ] [ ] n m 2−<br />
−<br />
S O ⋅ I<br />
v = k ⋅<br />
(2.8)<br />
2<br />
8<br />
hvor hastigheden ved formindskelsen af persulfationer per tid vil være defineret ud fra<br />
formel 2.1, og altså være:<br />
2−<br />
[ S O ]<br />
∆ 2 8<br />
v = −<br />
(2.9)<br />
∆t<br />
hvor det er værd at nævne at minus tegnet kun er der fordi koncentrationen af<br />
persulfationerne jo falder når reaktionen forløber.<br />
Var m og n i formel 2.8 begge to nul var det en nulteordensreaktion, var én af dem et<br />
mens den anden stadig var nul ville det være en førsteordensreaktion og var det begge to et<br />
ville det være en andenordensreaktion (jævnfør med hvad jeg sagde i formel 2.3).<br />
BESTEMMELSE AF REAKTIONSHASTIGHEDEN<br />
2−<br />
For at kunne bestemme koncentrationsændringen af persulfation ( [ ] S<br />
∆ ) lader vi det<br />
1−<br />
dannede diiod i reaktion 2.4 reagere med en kendt mængde thiosulfationer ( S ),<br />
hvorved der igen dannes iodioner. Dette sker ved følgende reaktion:<br />
I<br />
2<br />
( s)<br />
2 8 O<br />
2 4 O<br />
2−<br />
−<br />
2−<br />
+ 2 S O ( aq)<br />
→ 2 I ( aq)<br />
+ S O ( aq)<br />
(2.10)<br />
2<br />
3<br />
Thiosulfation har også et lidt underligt oxidationstal, da den har strukturformelen:<br />
2<br />
6
O -<br />
O<br />
+6<br />
S S S<br />
+6<br />
S<br />
-1 -1<br />
Redoxreaktionen afstemt vil altså være som følger:<br />
0<br />
I<br />
2<br />
O<br />
+<br />
+ 2<br />
2 S O<br />
2<br />
2−<br />
3<br />
→<br />
− 1<br />
2 I<br />
−<br />
Side 5 af 13<br />
+<br />
O<br />
O<br />
+ 2,<br />
5<br />
S O<br />
2<br />
2−<br />
6<br />
O -<br />
(2.11)<br />
(2.12)<br />
Der dannes jo præcis et diiodmolekyle når der forsvinder en persulfation i reaktion 2.4,<br />
og samtidig forsvinder diiod igen ved reaktionen med thiosulfationer herover. Når<br />
thiosulfationerne er brugt op vil reaktion 2.10 stoppe mens reaktion 2.4 naturligvis<br />
fortsætter. De diiodmolekyler der nu stadig dannes vil blive ved med at være på denne form,<br />
og disse kan påvises ved hjælp af stivelse. Stivelse sammen med iod giver nemlig en meget<br />
tydelig blå farve. Vi kender altså koncentrationen af den mængde thiosulfationer vi har tilsat,<br />
og denne må have et bestemt forhold til koncentrationen af persulfationerne, og derved kan<br />
vi bestemme formindskelsen af persulfationerne som:<br />
∆<br />
2−<br />
1 2−<br />
[ S2O8<br />
] ⋅[<br />
S2O3<br />
] 0<br />
= (2.13)<br />
2<br />
hvor [] 0 betegner begyndelseskoncentrationen til starttidspunktet, altså tiden 0.
FORSØGSOPSTILLING OG BESKRIVELSE AF ØVELSENS UDFØRELSE<br />
Vi skulle lave to serier af målinger hvor hver serie er fire målinger der skal i et skema. Det er<br />
meget vigtigt at vores glas er kemisk set rene, så vi skyllede dem med ethanol hver gang vi<br />
skal bruge dem (i opgavevejledningen står der at vi skal vaske med demineraliseret vand, og<br />
derfor skyllede vi også med dette før ethanolen, men vi brugte ethanol efter vandet fordi det<br />
alligevel fordamper før vi bruger glasvarerne). De to serier er ens bortset fra indholdet af<br />
Na 2S 2O 8, hvor første serie har 20,0 mL 0,200 M af denne mens den anden kun er med<br />
koncentrationen 0,100 M. Serierne er som følger:<br />
1. serie<br />
20,0 mL 0,200 M Na 2S 2O 8 opløsning tilsættes 10,0 mL 4 10 -3 M Na 2S 2O 3 opløsning med<br />
stivelse - i et bægerglas der står på en magnetomrører.<br />
20,0 mL 0,200 M KI 0 mL 0,200 M NaCl i erhlenmeierkolbe<br />
15,0 mL 0,200 M KI 5,0 mL 0,200 M NaCl i erhlenmeierkolbe<br />
10,0 mL 0,200 M KI 10,0 mL 0,200 M NaCl i erhlenmeierkolbe<br />
5,0 mL 0,200 M KI 15,0 mL 0,200 M NaCl i erhlenmeierkolbe<br />
Hæld kolbens indhold i bægerglasset og tag tid på hvor lang tid det tager at blive blåt.<br />
2. serie<br />
20,0 mL 0,100 M Na 2S 2O 8 opløsning tilsættes 10,0 mL 4 10 -3 M Na 2S 2O 3 opløsning med<br />
stivelse - i et bægerglas der står på en magnetomrører.<br />
20,0 mL 0,200 M KI 0 mL 0,200 M NaCl i erhlenmeierkolbe<br />
15,0 mL 0,200 M KI 5,0 mL 0,200 M NaCl i erhlenmeierkolbe<br />
10,0 mL 0,200 M KI 10,0 mL 0,200 M NaCl i erhlenmeierkolbe<br />
5,0 mL 0,200 M KI 15,0 mL 0,200 M NaCl i erhlenmeierkolbe<br />
Hæld kolbens indhold i bægerglasset og tag tid på hvor lang tid det tager at blive blåt.<br />
Grunden til at vi tilsætter NaCl er at opløsningerne skal have samme ionstyrke,<br />
eftersom denne også indvirker på hastighedskonstanten k. Vi laver serierne som overfor<br />
beskrevet og noterer for hver gang hvor lang tid det tager for blandingen at blive blå.<br />
Side 6 af 13
UDFØRSEL<br />
Opstillingen for forsøget har jeg vist herunder. Der er ikke så meget at forklare om den,<br />
eftersom forsøget jo bare er at lave to opløsninger som man hælder sammen, hvor man<br />
under forsøget kun ændrer på de forskellige opløsninger. Jeg har vist hvordan bægerglasset<br />
og kolben med de to forskellige opløsninger bliver blandet i en af serierne herunder. Den<br />
anden serie foregår på samme måde.<br />
Saltopløsninger 2-4<br />
Saltopløsning 1<br />
Na 2 S 2 O 8 og Na 2 S 2 O 3<br />
4<br />
3<br />
2 1<br />
5 6 7<br />
8<br />
11 9<br />
Side 7 af 13<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1 1<br />
0<br />
5 6 7<br />
8<br />
9<br />
Magnetomrører<br />
Saltopløsningerne havde kemilæreren lavet i forvejen, og disse to skulle altså bare opmåles<br />
med pipette og hældes i en kolbe. Vores natriumthiosulfat og natriumpersulfat opmålte vi på<br />
samme måde og tilsatte desuden cirka 2 g stivelse som indikator. Dette kom i et bægerglas<br />
der altså stod på en magnetomrører. Når vi hælde kolbens indhold i bægerglasset startede vi<br />
et stopur, og med det samme blandingen blev blå på grund af diiod i denne der reagerede<br />
med stivelse stoppede vi uret og noterede den tid det havde taget.
MÅLERESULTATER OG BEHANDLING AF DISSE<br />
Vores måleresultater har jeg sat op i to tabeller, som jeg vil gå ud fra når jeg viderebehandler:<br />
Serie 1 20,0 mL 0,200 M Na2S2O8 - 10,0 mL 4 10 -3 M Na2S2O3 tid [s]<br />
20,0 mL 0,200 M KI 0 mL 0,200 M NaCl 15,18<br />
15,0 mL 0,200 M KI 5,0 mL 0,200 M NaCl 21,43<br />
10,0 mL 0,200 M KI 10,0 mL 0,200 M NaCl 34,59<br />
5,0 mL 0,200 M KI 15,0 mL 0,200 M NaCl 71,39<br />
Serie 2 20,0 mL 0,100 M Na2S2O8 - 10,0 mL 4 10 -3 M Na2S2O3 tid [s]<br />
20,0 mL 0,200 M KI 0 mL 0,200 M NaCl 33,11<br />
15,0 mL 0,200 M KI 5,0 mL 0,200 M NaCl 45,69<br />
10,0 mL 0,200 M KI 10,0 mL 0,200 M NaCl 75,01<br />
5,0 mL 0,200 M KI 15,0 mL 0,200 M NaCl 195,86<br />
Jeg skal nu finde startkoncentrationerne for de forskellige stoffer. Koncentrationerne angivet<br />
i tabellerne ovenfor er koncentrationerne af stofferne før det er blevet blandede, men denne<br />
ændrer sig jo når jeg ændrer rumfanget for den væske stoffet er opløst i - hælder andre<br />
opløsninger sammen med det stof jeg ser på. Mine opløsninger ender altid med at have et<br />
volumen på 50 mL, eftersom jeg i bægerglasset har 30 mL opløsning og i kolben har 20 mL<br />
opløsning. Jeg kan altså finde startkoncentrationen for persulfation for de to serier til at<br />
være:<br />
2−<br />
n c ⋅ V 0,<br />
200 M ⋅ 20 mL<br />
[ S O ] = = =<br />
= 0,<br />
0800 M<br />
2<br />
8<br />
0<br />
V<br />
V<br />
total<br />
50 mL<br />
2−<br />
n c ⋅ V 0,<br />
100 M ⋅ 20 mL<br />
[ S O ] = = =<br />
= 0,<br />
0400 M<br />
2<br />
8<br />
0<br />
V<br />
V<br />
total<br />
50 mL<br />
hvor 4.1 er for serie 1 mens 4.2 er for serie 2. Startkoncentrationen af iodionerne udregnes<br />
på samme måde, bortset fra at der her skal udregnes fire værdier, eftersom der er fire<br />
forskellige opløsninger af saltene. Jeg finder disse koncentrationer her:<br />
− n c ⋅ V 0,<br />
200 M ⋅ 20 mL<br />
[ I ] = = =<br />
= 0,<br />
0800 M<br />
0<br />
V<br />
V<br />
total<br />
50 mL<br />
− n c ⋅ V 0,<br />
200 M ⋅15<br />
mL<br />
[ I ] = = =<br />
= 0,<br />
0600 M<br />
0<br />
V<br />
V<br />
total<br />
50 mL<br />
− n c ⋅ V 0,<br />
200 M ⋅10<br />
mL<br />
[ I ] = = =<br />
= 0,<br />
0400 M<br />
0<br />
V<br />
V<br />
total<br />
50 mL<br />
Side 8 af 13<br />
(4.1)<br />
(4.2)<br />
(4.3)<br />
(4.4)<br />
(4.5)
− n c ⋅ V 0,<br />
200 M ⋅5<br />
mL<br />
[ I ] = = =<br />
= 0,<br />
0200 M<br />
0<br />
V<br />
V<br />
total<br />
50 mL<br />
Man kan se på volumen for de forskellige udregninger hvilke der hører til hvor. Ud fra<br />
formel 2.9 og 2.13 i teoriafsnittet kan jeg finde at sammenhængen der giver<br />
reaktionshastigheden er givet ved:<br />
∆<br />
v = −<br />
1 2−<br />
2−<br />
⋅<br />
[ ] [ S O ]<br />
S O<br />
2 3<br />
2<br />
∆t<br />
8<br />
= − 2<br />
2-<br />
Jeg kan finde koncentrationen af S2O3 eftersom jeg ved jeg at jeg i starten i bægerglasset har<br />
10,0 mL 4 10 -3 M af denne:<br />
Side 9 af 13<br />
∆t<br />
−3<br />
2−<br />
n c ⋅ V 10 mL ⋅4<br />
⋅10<br />
M<br />
−4<br />
[ S O ] = =<br />
= 8 ⋅10<br />
M<br />
2<br />
3<br />
0<br />
(4.6)<br />
(4.7)<br />
= (4.8)<br />
V V 50 mL<br />
total<br />
Med denne værdi kan jeg nu skrive formel 4.7 som:<br />
v = −<br />
1<br />
⋅8<br />
⋅10<br />
2<br />
∆t<br />
−4<br />
M<br />
−4<br />
4 ⋅10<br />
= −<br />
∆t<br />
M<br />
(4.9)<br />
Jeg kan altså nu lave et skema der viser hvordan de forskellige sammenhænge mellem<br />
koncentrationer af iodioner og persulfationer hænger sammen med begge seriers målesæt,<br />
hvor jeg også finder reaktionshastigheden v, som jeg har givet ved i formel 4.9:<br />
2-<br />
Nr. [S2O8 ]0 [M] [I - ] 0 [M] tid [s] v [M/s]<br />
1 0,08 0,08 15,18 2,63505 10 -5<br />
2 0,08 0,06 21,43 1,86654 10 -5<br />
3 0,08 0,04 34,59 1,1564 10 -5<br />
4 0,08 0,02 71,39 5,60303 10 -6<br />
5 0,04 0,08 33,11 1,20809 10 -5<br />
6 0,04 0,06 45,69 8,75465 10 -6<br />
7 0,04 0,04 75,01 5,33262 10 -6<br />
8 0,04 0,02 195,86 2,04228 10 -6<br />
Jeg kan nu afbilde reaktionshastigheden som funktion af koncentrationen af iodioner. Hvis<br />
denne er ret betyder det at reaktionen er af første orden. Graferne vil følge formel 2.8 fra<br />
teorien, og jeg viser de to linier på grafen på næste side:
2.5E-5<br />
2E-5<br />
1.5E-5<br />
1E-5<br />
5E-6<br />
Reaktionshastighed v [M/s]<br />
f(x)=0.00034671905*x-1.79022E-06; R²=0.9969<br />
Serie 1<br />
f(x)=0.00016768945*x-1.33186E-06; R²=0.9999<br />
Serie 2<br />
0.01 0.02 0.03 0.04 0.05 0.06 0.07 0.08<br />
Side 10 af 13<br />
Iodionkoncentration c [M]<br />
Jeg kan se at punkterne for begge serier ligger på pæne rette linier, og de må altså følge<br />
formel 2.8 som sagt tidligere. Efter denne vil hældningskoefficienten for linierne være givet<br />
ved:<br />
oefficient<br />
hældningsk<br />
[ ] m 2<br />
S<br />
−<br />
k = ⋅<br />
(4.9)<br />
fordi det jo er hastigheden som funktion af iodionkoncentrationen. Eftersom linierne er rette<br />
kan jeg desuden konkludere at reaktionen med hensyn til koncentrationen af iodioner er af<br />
første orden, og n i formel 2.3 må altså være et, eftersom der rent faktisk er en sammenhæng.<br />
Jeg kan også bestemme m fra formel 2.3, da jeg kan se at hældningerne for de to grafer har<br />
en sammenhæng - grafen til første serie har en cirka dobbelt så stor hældning som grafen til<br />
anden serie:<br />
hældning<br />
hældning<br />
2 8 O<br />
1<br />
= 2<br />
(4.10)<br />
2<br />
Dette betyder at m må være 1, for der gælder lige præcis for de to serier at koncentrationen<br />
af persulfationer er dobbelt så stor i serie 1 som i serie 2. Sammenlagt betyder det altså at<br />
reaktionen har en orden på:<br />
m + n = 1+<br />
1 = 2<br />
(4.11)<br />
Så reaktionen mellem persulfationer og iodidioner er en andenordensreaktion der er af første<br />
2- -<br />
orden med hensyn til både S2O8 og I .
Jeg finder reaktionskonstanten k ved at bruge formel 2.8, eftersom jeg nu kender både m og<br />
n til 1. Mine udregnede værdier af k har jeg i følgende tabel, der er en udbygning af forrige<br />
tabel:<br />
Nr.<br />
2-<br />
[S2O8 ]0 [M] [I - ] 0 [M] tid [s] v [M/s] k [M -1 s -1 ]<br />
1 0,08 0,08 15,18 2,63505 10 -5 0,0041173<br />
2 0,08 0,06 21,43 1,86654 10 -5 0,0038886<br />
3 0,08 0,04 34,59 1,1564 10 -5 0,0036138<br />
4 0,08 0,02 71,39 5,60303 10 -6 0,0035019<br />
5 0,04 0,08 33,11 1,20809 10 -5 0,0037753<br />
6 0,04 0,06 45,69 8,75465 10 -6 0,0036478<br />
7 0,04 0,04 75,01 5,33262 10 -6 0,0033329<br />
8 0,04 0,02 195,86 2,04228 10 -6 0,0025528<br />
Jeg har fundet k ved at isolere denne i formel 2.8, og jeg har altså brugt følgende udtryk:<br />
v<br />
k = (4.12)<br />
[ ] [ ] n m 2−<br />
−<br />
S O ⋅ I<br />
2<br />
8<br />
hvor m og n altså er 1 og resten af værdierne er givet i tabellen. Gennemsnitsværdien for<br />
hastighedskonstanten er 0,003553792 M -1 s -1 .<br />
Under forsøgene går vi i formel 2.8, hastighedsudtrykket, hele tiden ud fra at<br />
2- 2-<br />
koncentrationen af S2O8 er konstant, eftersom startkoncentrationen af S2O3 er valgt meget<br />
2-<br />
lille i forhold til dennes startkoncentration. Dette passer dog ikke helt, da [S2O8 ] vil ændre<br />
sig lidt i forhold til tiden. Jeg ser nu på en graf over hastighedskonstanten k i forhold til t:<br />
0.004<br />
0.003<br />
0.002<br />
0.001<br />
Hastighedkonstanten k<br />
f(x)=-7.8317342E-06*x+0.0040357062; R²=0.9476<br />
k-værdier med hensyn til tiden<br />
Gennemsnitsværdi for k<br />
20 40 60 80 100 120 140 160 180 200<br />
Side 11 af 13<br />
Tid t
Jeg kan se at der er en meget tydelig sammenhæng mellem hastighedskonstanten og den tid<br />
der er gået, og der må altså være en usikkerhed på hastighedskonstanten der bliver større og<br />
større des mere tid der går. For at undgå denne usikkerhed bruger jeg hastighedskonstanten<br />
2-<br />
til tiden nul, hvor koncentrationen af S2O8 rent faktisk er den som jeg har sat den til at være<br />
konstant igennem hele tiden (men som ikke er det alligevel). Denne værdi for k er skæringen<br />
af andenaksen, og dermed værdien 4,0357062 10 -3 M -1 s -1 . Hastighedsudtrykket for<br />
reaktionen er altså:<br />
v<br />
Side 12 af 13<br />
2−<br />
− [ S O ] ⋅[<br />
]<br />
−3<br />
−1<br />
−1<br />
= 4,<br />
0257062 ⋅10<br />
M s ⋅ 2 8 I<br />
(4.13)
FEJLKILDER<br />
Af fejlkilder var der er del forskellige. Jeg vil her skrive dem op på punktform sammen<br />
med de ting de forskellige fejlkilder kan resultere i samt hvorfor de gør det. Jeg vil desuden<br />
lige kommentere om den specifikke fejlkilde er relevant for vores forsøg og om man kan se<br />
det på resultaterne.<br />
◊ Den vigtigste af fejlkilderne var nok vores afmålinger, der selvfølgelig ikke kan være<br />
100 % korrekte når vi gør det manuelt. Dette har kunnet resultere i at vores<br />
resultater både blev større og mindre end det perfekte, og har vi helt misforstået en<br />
måde at bruge f.eks. en pipette på har det selvfølgelig resulteret i store fejl.<br />
◊ Når vi hælder saltopløsningen fra kolben ned i bægerglasset er det ikke hele<br />
opløsningen der kommer i med det samme (det skal jo lige derned først), men helt<br />
ideelt skulle de to blandinger jo gerne være helt blandede og hældt sammen på et<br />
splitsekund til tiden nul. Dette kan man ikke fysisk, og derfor er det også en rimelig<br />
stor fejlkilde.<br />
◊ Når vi renser vores udstyr er der selvfølgelig også lidt rester tilbage, hvorfor vi ikke<br />
bare ville nøjes med at rense med demineraliseret vand. Vi vaskede med ethanol for<br />
at være mest muligt sikre på at alle rensemidler var væk (fordampet) før vi hældte<br />
vores opløsninger i. Hvis de forskellige væsker ikke var væk ville det resultere i at<br />
vores opløsningers volumen blev større. Dette har dog ikke være en særlig stor<br />
fejlkilde, eftersom vi nok har målt mere skævt end der har været ethanol/vand<br />
tilbage.<br />
KONKLUSION<br />
Jeg kan konkludere at vores forsøg gik udmærket og at sammenhængen mellem<br />
koncentrationen af iodioner og reaktionshastighed var fin. Med dette viste jeg at reaktionen<br />
mellem persulfation og iodidioner er en andenordensreaktion der er af første orden med<br />
2- -<br />
hensyn til både S2O8 og I .<br />
2-<br />
Desuden viste jeg hvordan der var en usikkerhed på koncentrationen af S2O8 , som<br />
jeg kom udenom ved at bruge hastighedskonstanten til tiden nul til at lave<br />
hastighedsudtrykket for reaktionen.<br />
Side 13 af 13