qRABANT 22.NYT - Drabant 22

I
Åcan:)6 tq Nr.2- 1186
qRABANT 22.NYT
stDsrE NyT
- 06 hIJDRE'
SLIåE RTT€R TIL HED
"|y//::(fut ::-a
!:'4,: :-:,
..',,{j,:,'*
; ::.4, - ,.r
iffi
i{F;
iiffi
FRTA TE KNO KOSHOS !
H i sro rrrg R.

(,
Drabant-22 nyt udgives af Drabant-22
Farum t"-,id.tpunkt s beboertrykkeri'
Best,yrelsen:
Formand : Ilenrik Sadolin, lllmeve.'i
'l'lf . o2 27 4i €:()'
Klubben og trYrkes :
lrlr 145o Allerød
ljiåf cr: llette Sadolin, (ovenstående adresse) '
Kasserer: Henrik Mø1ler i(ristensen, Byba}:ken :.o9, J6oo
Irrederikssund.Tlf . o2 1L 7t+ 2i'
Best. medl.:tsjarne Mø1ler Kristensen'-EoYgdF?den 12o b'
)å7o JægersP::is. Ttf. o2 t7 12 9l
Best. medl.:Finn Bo'dtius, Bybækterrasserne l-?l-c, 152o Tarun.
TIf. o2 95 24 oB.
Tndholdsfortesrelse:
Itedaktørens sirie
1
Sejlertræf j. Espergærde .. ' " " 4
uåieurevs-tornyåt så
... " ,
Familie-Weekenå
... ,
Hva'med et vindror ...... 6
Hvorfor jeg ikke seiler ....... 8
Sommerståvie i L;rnæs
....L5
Kend.er du Llmæs i ...
....I,
Hvorfor sejler vi ? .
....16
?1an1ægger du ferie i fse- og Roskilde Fjord ?. . .18
,
':;j il
l*"":'r' .. e{_ r, ".- - '-"

REDAKIøRB{S SIDE:
Under aIle trængslerne med at trykke forrige nummer af
bladet, fik jeg Wamsler i telefonen - om der var plads til
et par sider med invitation til familiedagen i Lynæs ?
Det var der! og dette nr. er forsøgsvis skrevet i en l-idt
mere komprineret udgave end normalt for at få så meget med
som muligt.
Men D-22 Nfi er unætteligt! Så har du en god hlstorie ell-er
et godt billede finder redaktøren straks en plads, det
rrære sig stort son.småt.
Fremtid-en: (uha! )
Som det måske efterhånden er nogen bekendt, er redaktøren
ved at overgå til de "passivest' rækker, emeritus'erne kaldes
det vist på "fint".
Hvilke andre interesser jeg kaster mig ud i fremover, er
mig aldeles ubekendt p.t. I den anledaing finder jeg det ikke
rimeligt, hverken over for mig selv eller over for kl_ubben,
'rat være den der laver b1adet". Jeg har derfor vedtaget
at fortsætte som hidtll frem til generalforsamlingen, hvorefter
andre må tttage overtt.
Såfremt klubben stadi-g ønsker at benytte sig af trykkeriet
her i Farum, optræder jeg gerne som mellemmand med ret til
at luske et par linier ind i bladet j- ny og næ!
Altså! Klubben må udpege en ny ransvarshavendett - eller
melder han sig selv?
Rødvinen: (Ahh)
Bestyrelsen ha.været noget i vildrede angående uddelirig
af præmier for gode t'urberetninger. Ved. gennemgang aJ gamle
blade findes kun en (6n) beretning, som opfylder betingelserne.
vi blev enige orn at ucsætte præmieuddelingen til stævnedagene.
r mellerntiden må best;rrersen d.a overveje, hvad den
vil stille op rned resten af rødvinsn ... b det nairrt at
tro på encnu et bragende indlæg inden sommeren for arvor bryder
igennem?
3

4
SEII,ERTR]IF I ESERGÆRDE:
Fra Esperg.ærde sejlklub har vi modtaget invitation til
sejlertræf i Espergærde den 14.-15. iuni.
Det gøres opmærksom på at der er tale om sidste kølbådskapsejlads
før'rSjælland Rundt't.
Lørdag den 14. juni:
Søstjernen, Tbimmax Cup distancekapsejlads for kø1både,
sponsoret af hchopharm.
Det forventes, at der kerr udskrives marrge rene klassel-øb.
Bådene bliver delt op i tre starter med 1! minutters mell-emrum.
1. start går k1 looo.
Start og mål for sejladsen foregår ud for Espergærde Havn.
Umiddelbart før start, meddeler dommerbåden banen, der skal
sejles på.
Dommerne har på grundlag af ! faste punkter mulighed for
at væ1ge 24 baner med distancer fra 12 til 24 sømil. Valget
af bane afhænger af vinden, og der til-stræbes en gennemsnitssejltid
på 4 - ! timer, og at det i banen indgår mest mulig
kryds.
Startpenge for deltagelse i denne trad.itionsrige kapsej_
lads, der første gang blev sejlet for ca 35 b sj-den, er sat
så lavt som kr. 75r-.
Espergærde Sejlklubs hyggelige lokaler er åbne dagen igen_
nem. Klubgril-]en vil- bl-ive tændt for til-beredning af medbragt
mad, og den vel_forsynede bar vil være åben.
Søndag den 1!. juni:
Maxistærme for kl-assebåde-af t;pen llaxi,-Z?. (Ikke rele_
vant for D-22 sejlere, hvis nogen skulle rrære j- tvivl!)
Tak for invitationen.

uÅr,mnnnlrn:
Tiden for udsendelse af ttårslabelst' nærmer sig! ! !
hr betingel-se for at modtage "årslabeft' er naturligvis et
gyldigt målebrev! udstedt af dansk Sejlunion.
f år skal alle. der vil deltage i sommerens klasseløb. have
et nvt målehr.ev- ... husk det nu ... husk det nu ... husk!
Hirsk at få målt eventuelt nye sejl m.v. såfremt, der er
sket fornyeLser siden sidste rnålebrev blev udstedt.
Er du i tvivl om noget, så kontakt Mette SadoLin eller din
lokale sejlklubs nåler.
Men det er absolut ikke for tidligt at gå i gangl
FAMTIIE - WETX{END VED KIG.IÆS MOI,E:
På familiemødet d. 22 februar i Lynæs vedtoges at afholde
en famil-ie-week-end-sejlads i dagene ]4. oe 15. juni. Sæt et
kr5rds i kalenderen aflerede nu!
I de foreløbige planer indgår et nøde ved Kignæs Mole nær
Jægerspris. I tilfæIde af dårligt vejr et rrkomsammen" i I,ynæs
Sejlklubs l-okaler.
Men .., PROGRAM IUI,cm SE{ffiX!
Og brug så for
-form.
ogfar,
HANNLET SETL 02.2162 88
f

6
@
?eter Svamer, d 1o4 Oscar, er sned.. Han har syslet en
de1 ned det tilsyneladende evindelige problem, at både som
oftest skal styres!
For lystsejlere i fremtiden skal kunne træde endau et
skridt mod indfri-else af det evige €ravn, nirvanar- elLer
}ængslen efter, for en stund, at snide st;rrmanden overbordhar
han brugt talenterne og konstrueret et vindror. Efter
si-gende er det velegnet til Drabant-Z?.
På Familienødet d,en 22. februar i llmæs holdt peter et
foredrag om sin konstruktion. Til orientering for de med-lemmert
son desværre bLev forhindret eller af andre grund.e ikke
var tiLstede, gives her et uddrag af hans beskrivelser
VINDSVARRER - et dansk vindror!
vindsvarrer er konstrueret med det formål at forbedre eksisterende
vindror på følgende punkter: Det skulle veje mi.ndret
Det skulte kunne afmonteres, Det skurle rrære birligere,
Det skulle være bygget af sinple komponenter, så det nent
kunne repa:reres på en langtur,
Vindsvaner er bygget af material"erl son man er fortro_
lig med om bord på en båd, f.eks. sej1, stivere, liner, blok_
ke og rustfrit stål.
Konstruktionen er udført, så vindroret giver efter for
unaturligt store belastninger, så det ikke brydes i styk-
ker, men bøjer af.
Vindsvamer kan skilles ad i tre dele _ sejlet med stj_ve+e
re, vindror med liner og holderen, son sidd.er på båden. I
sarnlet stand- kan vindroret desuden sættes ud af funktion
ved, at sejlet foldes sammen, så det ikke fanger vinden.
S&ilADS med vindsvamer:
Vindroret drejes så1edes, at kontravægten peger direkte
mod vinden. vindfanen vir- da kunne holde sig i ro.ret stilling.'i,inerne
tir båd.eirs ror sættes nu - ikke for strarnt! -
og roret slippes - TÆNDSVARRER har overtaget styringen! Kur_

sen indstil-les nu ved, at nan
skede relative vindretning -
?
drejer vindroret til den øn-
og naturligvis trimmer bådens
sej1.
Man kan nu styre udelukkende ved hjæJ_p af vindroret. på
kryds skifter man halse ved, at vlndroret føres til roodsat
halse og så koncentrerer sig om at skifte fokken over i modsat
side - resten klarer \TINDSVARRER!
I tilfælde af en pludselig opdukkende forhindring 1øsner
rnan linerne til- rorpinden med et enkel-t greb, således at d.en
bliver helt fri. ved genindkobling af vindroret går rnan bl-ot
tilbage til- den oprindelige kurs og hægter finerne på igen.
MONTERING af VINDSVARRffi :
lndstllling!skive
I nds t I l l i n9s I i ner
udførlig monteringsvejredning kan rekvireres hos peter
Svarrer, Ilyldegårdsvej 19, 292o Charl-ottenlund, tlf .;-
64 JB 66, lissom han sikkert meget.gerne vil sælge dig et
a-f de srnarte vindror! - prisen er ikke optyst. (redal

E
Hvorfor ,ieg ikke seiler!
Det gode skib Ni-koline er solgt. Den forklaring er nem
nok !
At sælge sin båd er ikke nogen enkel sag, det ved de der
har prøvet det! Det er nemt at fortæ11e om pengenøden og de
ydre kår, men medens man fortæ11er kæktrsker detrat man overraskes
af en sær fornemmelse af at omgå sandheden lige lov-
1i-g let, uden dog på nogen let måde at kunne give udtryk
for alLe de tvetydigheder ens følelsesliv bringer op i en
ved lejligheden. Setvfølgelig er det trist og sørgeligt at
sige farvel til detrder før var ens båd_ - derfor er d.et vigtigt
at sige farvel. Omvendt er d.et osse befriende fordi nogle
ressourcer er blevet frigjort til andre gøremå1 - d.erfor
er det vigtigt at sige goddag. Overvindelse af d,en slags nag
kommer til udtryk i mundhæIdet ilintet er skidt, uden d.et i
det mindste er godt for nogetn, det rnoget" er den nye fri_
hed som skal bruges med omhu. Som at begive sig ud. på et
Itnyt havrt.
tr'or at give en forklaring, d-er rækker ud over de "hårde
kendsgerningeril må jeg gå en rromvejr.
Lystsejlads er eventyr, ganske enkelt og dagligdags ud_
trykt: eventyr. Ellers har d.et i mine øjne ingen mening at
være lystsejler. Errentyr er altid tvetydige og underfundi_
ge. Det tænker man nåske ikke så meget over tir hverdag! men
det er deri følelsernes veje og vilveje kortlægges _ så skal
jeg give nogensomhelst anden forklaring på hvorfor jeg ikke
sejler mere er jeg drevet ud i eventyret. Hvor meget bedre
historien bliverrog hvor meget vægt mart vil give d.en er na_
turligvis en anden sag, men aldrig uvæsent1ig.
Der findes mange slags eventyr, nogle har en ende og andre
fortsætter på det nærmeste i det uendelige. Nogle ender brat,
uden ende. Her må man altså selv digte 6n. Mi_t eventyr er
et af den, hvor en person rtvender hjemrr, på næsten samme må_
de som skibe vender hjem efter et togt. Gjord.e d.e ikke det

- ja så havde sejladsen jo rræret en alvorlig sag! for hvem
er egentlig 'r$en flyvende Ho11ænd-er" ? andre end de skibe
som aldrig kom hjem - de togter som aldrig fik ende!
T,yst ( for vi taler jo om lvstseilads !) har sit modstykke
i savn. Hvilke savn vi titfredsstiller når vi sejler af
lyst er en privat sag, for så vidt hvert menneske savner
s:t. (Det udelukker selvfølgelig ikke at savn kan være fæ1les.
)
Antaflet af savn, lystsejlads kan tilfredsstille' er overdådigt
stort, teoretisk set, nemlig antallet af tilstanderbåd
og omgivelser kan befinde sig i. Kun det enkelte
merrneskes "op1øsningsermet' eller følsomhed sætter en grænse
for, hvor mange oplevelser det kan få. Derfor, kære venner,
giver lystsejlads også nulighed for at finde vores egne
personlige grenser. Vi kan opleve så meget vi orker -
hverken mere eller mindre. Det er en rræsentfig de1 af lystsejladsens
frihed.
Frihedens yderste grænser findes rnellen forliset og antallet
af oplevelser hver især vil hal Hvad hver især vil
ha' er som sagt en privat sagt men hver bør have lige ret
ti1 at finde sin frihed, derfor uegr*rrses45*håBfit"ttkelte
naturlig'vis af trnæstensrr ret til hans frihed.
Derfor er det vigtigt, at lystsejlads ikke kapitaliseres
mere end allerhøjst nødvendigb, set ud fra den enkelte
persons mangfoldigheds slmspunkt !
Nej! - nu må jeg vist tilbage til historien!
Jeg skrev jo, at mit eventyr var et af demt hvor en person
"vendte hjern". Ka' jeg nu også skrive om ham, der drog
hjemmefra - ja sådan er det nu engang - det er næsten umuligt
at snakke om enden uden om beggndelsen.
Lad os kalde ham Espen, ja Espen er et godt nalm t:i1'haro.
Espen var en urolig fyr - og utålmodig! men også en glad
dreng. Blev han sat på i'ventetidt' 1 en eller anden bås, blev
han helt ustyrlig. Oftest havde jeg. en del vrøv1 med ham om
vinteren. I en periode arbejdede jeg hårdt på Universi-tetet,
hjemme - og sågar også på den lokale avis.

lo
Der var ikke meget tid tiI Espen dengang, så han blev
i højgrad overladt til sig.eelv. Men der var så neget
Espen ikke fik lov til, for han var jo lnrn en dreng og de
voksne havde ikke for meget tid tit at vejlede han i alle
de ting i verden han så gerne vil-Ie prøve. Espen rokkede
og sled i tøjret i sin bås - han var ved at blive en rigf,ig
plageånd.
&r dag sad jeg ved skrivebordet og gjorde regnskab' Espen
hang på min ryg og kiggede ned. over nin skulder - godt
så regnskabet ikke ud! Hvor meget Espen kunne læse sig til
er ikke godt at vide, men han fik sikkelt på fornenmelsen,
at nu vi1le der snart blive tukket for bolsjebutikken! Esblev
nu helt uregerlig og en nat stJal han simpelthen mine
sidgbe sparepenge og stak af!
Jeg blev hjemme og lcroklede videre, men af og til savnede
jeg Espens uregerlige hoppen onkring. Så gik tankerne tilbage
tiJ- Espens tidlige barndom og på alle de eventlrr og historier
han var blevet proppet med. Når gamle kaptajn Hansen
havde været hjemme og berettet om fuldriggere, negerpiger i
bastskørt, cal;pso og Carlbien! Nej - det var i-kke småtj-ng
og uskyldige historier han havde hørt.
Jeg kom i tanke on en speciel aften, hvor jeg overraskede
kaptajn Hansen og Espen ude i entreen med utroligt smørede
og fjogede udtryk i hovederne - de d-ækkede over en hemme
lighed! - var det den alLiance ... ?
rrHansen for h...", tænkte jeg ved mig selvr" ja selvfø1gelig,
din gamle sjover!" ... fra da af behøvede jeg ikke
tænke så meget over, hvor Espen val henne i verden.
Tid.erne gik og jeg fortsatte med. d.agens dont og tumult.En
dag faldt jeg ned ad en kældertrappe og slog hovedet på kæ1dergulvet.
Da jeg vågnede igen var alt hvidt omkring mig,som
i et tont badekar. Jeg så op og erfarede, at jeg befandt mig
under en blå himmel med hvide skyer på. langsomt gik det op
for mi'[; at badekanet var en båd, og ved rorpj-nden sad Espen
- den betænksomme fyr - og niseede i- solen, "hej'J Han
r'!
,l
1
]

havd.e hørt braget og hentet mig ud på havet'
Vi sejlede rund.t omkring kongeriget en rum tid, inedens
kom jeg mig stille og roligt for hver dag, der gik' Espen
fortalte og berettede ivrigt om sit sømandsliv'Dengan6 han
stak af opsøgte han Fuldrigger-ilansen' som nu var på pension
Espen havde spurgt om en hyre til Caribien, så han kunne
1ære at sejle - og a1t det der.
nJohhh'r, havde Fuldri-gger-Hdnsen sagt og set tænksont ud
i den blå ruft - han havde tyd.elig:vis indstillet blikket på
"uend.eligtr' - efter nogle øjeblikke var hans aasigt blevet
opløst i et utroligt smøret smi] medens han kluklo og småhopped.e
af fryd, iået han eri-ndrede den ganle snak i entreen
-"nå den historie! - ak, ia - det var dengang - nu er Jeg
jo pensioneret! - Du er for sent ude min dreng.rl
Der gled. en skygge over Espens aneigt, nåske var det den
tr\rldrigger-fiansen så, el1er også fantaserede han bare videre
på drengens spørgsnålt idet han svaredertt - neeen du er
jo ved at blive en stor dreng nu, så mon ikke du kan klare
det selv, hvis jeg nu afslører nogle af t'fidusenlett ? n
Espen så hverken glad e1ler ked ud af det: rrJoohhh, hvis
der da ikke er andre mulighederrså... ... jo!'r, sagde han
og nikkede til.
I strv dage og nætter fortalte og forklarede den ganle o8'
viste billed.er og tegninger. Dqt ggg svært for Espen at forstå
altsanmen, for futdriggere er neget indviklede i tov og'
trisser, men principperne - sådan forstod Espen det i alle
fald - var de salnme som i nutidens fartøjer, der er enklere
udstyret. Så selv on han ikke havde forstået alt det den.
ganle havde fortaltr.så var han godt tilfreds,da de to skiltes.
For de penge Espen uden blusel håvde taget fra migi'tøbte
hen en god gamnel søstærk og godt P"ngt båd medsamt det aLlernødvendigste
ydstyr. Han bad folk i havnen holde øje med
sig - for nu tog han ud på sin føiste sejltur nogensinde.
Folkene smilede skævt, men holdt øje! Allerede i andet

t2-
forsøg lykkedes det Espen at få fartøjet til at sejle ud af
harmen, ligge underd.rejet udenfor havnen og sejle ind igen'
Det første forsøg taler han kun nødigt om! på salnme måde som
nogle har srrært ved at tale om deres første kærlighed'
Jeg talte med. Espen om de landskaber vi så. set herudefra
var kongeriget et helt andet 1and, og dog det samme som det
a1tid. havde'været. fntet af det vi så havde vi set før.
Af og til talte vi også om de grunde under os' som vi ikke
kunne se, men ktrn fantasere om. Vi sejlede efter kompas og
søkort, men også en god del }ykke og fromme, efter varsler
både i telefonen og på himlen. Vi l-istede os Sennem mørke
fjorde efter udspekulerede gli-mt og over loo-sømils-bugten
under Norclstjernen oB karlsvognen - den kaLdes Nordens Biscqya.
I trunkebugten Iå tågerne så tætte og uigennemskuelige
son piskefløde - da var marsvinenes sang og prust kærkomne
signaler, såvel- son stemmer fra de "hvide vægge" , der ta1te
om venner og land. Nærmere kommer man vist ikke tturha -
vettt.
Vi dasede og drev fra Flms Hoved til Frederiksværkr knoklede
og krydsede i Kalmarsund og Kulhuse Rende og surfede over
Samsø Bæ1t. Utallige ankerl og havnepladser har vi besøgt
- og gået lange ture i Landet ved de fleste. Udsigterne fra
bakkerne på Sejrø og Røsnæs og Knolden på Avernakø år bare
go6. tr'orsommer morgenerne under Østskoven ved Eskildsø er
de bedste - ja remsen er lang endnu.
Af og til nødte vi også hr.'rfbt på", bl. a. derfor var mine
handlinger ofte præget af en dyb religiøsitet når jeg
senere passerede SjæIlands Rev. - Men så havde vi jo ti1geng6ld
osse oplevet det meste!
Efterhånden som tiden gik og l-andende gled forbi, fandt
Espen og jeg en bedre forståelse for hinanden. Alt imens jeg
kon mig mere og mere, deltog jeg i arbejdet med at bakse båden,
samarbejdet forenede osrog jeg tilgav efterhånden Espen
tyveriet af mine sidste sparepenge. Således blev Espen,
båden og jeø en skøn forening i kampeh orn godt og ondt. Uden
hamrvardet ikke godt at vide, hvordan det var gået.

For så vidt kunne vi nyde livet fra nu af og til verd.ens
ende, i denne mangfoldige, men dog begrænsede d.e1 af tilværelsen.
Men Espen blev også æ1dre - begyndte at tænke over,
hvor ærterne, gulerødderne og sindets øvrige nødvendigheder
egentlig kom fra - og iru derfor lcrap så uregerlig.
Er skønne dag sad Espen og jeg atter og funderede over
regnskabet og fremtiden. Vi sad godt nede i bådens bug, Ii_
ge over køIen, som havde hjulpet os så godt. Skumringen udenfor
sendte lige netop så meget lys ned til os, at vi ku.
se tal-l-ene på de forskellige lapper.
Espen havde sin egen måde at forstå meddelelserne på, og
med al- tusmørkets tvetydighed over sig, talte han underfundigt
om Ebik den Rødes eventyrlige færd over Atlanten ti1
Grønl-and."Sident', sagde hanrilhar vi haft lool_ somre og po_
larnætteril.
t3

t{
Jeg kuiforstå, alvoren begyndte at gå op for Espen, - de
følgende dage holdt vi os i harm med. båd.en, gik småture ...
og havde mavepine.På morgener, når solen skinned.e, tog vi
"davren" i cock-pit'et med-ens r'tr"ut-Fårtr og hunden satte sejrk]ubbens
stander over vore hoved-er.
"Fut-Fart' havde levet på banen med de røde tog og i nær_
heden af LJmæs havn en god de1 af sin tid. Nu, hvor han rran
på efterløn, l-agde han så meget mere af sin tid ved harmen.
Espen huskede han nu udrnærket fra sin barndom - de korte a1vorsstunder
når bitletten sku'klippes - forbind.elsen me1-
1em rejsens event;* og hverd.agens tumult.'Nu var det som om
han gik rundt deroppe ved standeren og ventede en afsl_øring
- eller havde han allerede opdaget noget ?
tttr'inntt, sagde Espen, ,rvi var d.e røde piratertr.
{-ltLSEN FiNN "EHERlrus" eÅ-9,

SOI,I}TRSOBVI{E:
t5
Bestyrelsen har afholdt et indtedende møde vedrørende program
for sommerstævnet 1986 som afholdes i L;mæs.
Progra,mnet er ikke fastlagt i detaljer, men føIgend.e kan
tjene som rettesnor for det endelige progran:
Mandag den ]o. juni-: Ufornel, men velmentrvelkomst og anvisning
af pladser.
l)irsdag DistancesejJ-ads med overraskelser!
Samvær under festlige former i Lynæs.
Onsdag tr'aniliedag med al

I
tb
Hvorlor seiler vi ?
Dette er jo nok det spørgsmå1, man oftest stiller
sig selv som sejler. Oftest kommer spørgsmå1et op i
6n, når man er mldt i et ef 1er andet rtsurtrr arbejde
med båden, det kan være slibningen af bunden om foråret,
e11er det kan være sarnmenpakningen af alt det
l

planlægning er allerede i fuld sving. fnden plan1ægningen
er til endebragt , begymder man at fornemme
qrøden i vejret og man mærker denne uforklarlige uro
i kroppen. Vejret får nu ens udette opmærksomhed:
t1vornår l

lr
?lanfægqer du'ferie i Ise- og Roskilde Fiord ?
Det ku'jo 'være nogen havdå overvejet at tilbringe en de1
af sejlerferien i fjord-området! Både Roskilde tr'jord og Isefjord
er i mine øjne nogle feried'age værd' Det er mit indtryk,
at disse fiorde ikke er så t'turistedett som området egentlig
berettiger til. Selv om jeg naturligvis ikke kender
alte gode sejle-områd-er, har jeg efterhånden minder fra mange.
Ofte har jeg tænkt, her er næsten ligeså stoukt som i Roskilde
Fjord.!-Nuvel!selvfølgelig har jeg det med(yt&1son ned
pigernercfg,r.utiver snukkererjo længer" gug eer på den' Men
er det ikke godt, at vi nennesker har evnen til at søge det
gode og det skønne se1v, fremfor attid at få det serveret på
et sølvfad!
f4ed andre ord, L;mæs er et godt udgan6s- og slutpunkt for
fjordrejser af nogle dages varighed! I Lynæs er du på overgangen
nellem havets og fjordenes mysterier'
Ja - fra havnen er d.er ud-sigt til Kulhuse Rende, indsejlingen
til Roskilde Fjord med dens lange render og overskuelige
bredninger. land.skabet er snart tæt på, snart i behørig
afstandl og pludselig ser du en lystfisker i vand tif loeæene,
en kilometer eller mere fra kysten! Du kan sejle på 1o
meter vand. og se mågerne soppe lige ved siden af båden! Frygt
ikke renderne! brug dem!
Vel gennem Kulhuse Rend.e er du i d.en nardtilste. bredning.
Vender d.u bl-ikket uden om stålvalseværket i Frederiksværkt
ja så er der bare smukt. I D-22 kan du sejle uden bekymrlng
over hel-e bredningen, såfrent der holdes godt fri af land og
brrndgarn. Sørg dog for at gå tilstrækkeligt hstooev inden
passage af den grønne tønde ved D;rrnæs Hager her ligger nemlig
en sandbanke, til glæde for de måger, som skal ud og set
hvordan det går med lystsejladsen! I gamle dage var det muligt
at 1ægge ti] ved broen ved Dyrnæs Hage og gå en tur i
Nordskeven. Det er ikke umiddelbart muligt i dag, da broen er
ttforkortetrt af isen, men uader gode forhoLd er det nåske muligt
at lægge til ved nogle af pæleresterne endnu.

I bredningen mellem lirederikssund og Dyrnæs Hage findes
en mindre ny ha'tm, Klgrræs, ved Neder Dråby og Jæget'spris'
Havnen er meget hyggelig af en ny harrn at være' Ud over de
nødvendigste sanitære forhold findes ingen sær1ige fasciliteter,
nren Jægerspris, rned slot og butikke:: ligger ikke langt
clerfra, men dejlrgt er der. Harmen er ikke så nem at beSejle
umiddelbart, på grund af en kifometerlang smal rende derind
til. Fra rien røde tønde i midten af bredningen sættes kur'
sen ca sydvest, evt et par streger syclligere, men pas på Ammeshofm
- renden går nord- for denne. Renden er godt afrærket
og opdages nemi i rimeli-g sigtbart vejr. I sydvestlig vind
er det nødvendigt at sejle for rnotor, da ::enden er for
smal til- at krydse i. Det har rræret på tale at fors;me renden
med grønt blink så den også kan findes om natten, men
herom må oplysninger indhentes fra pålidelig kilde inden for-søg
udføres, med mindre du er en iurig eksperimentator.
Umiddelbart syd fcr lbederikssund. findes l{ arbæk Lystbådeha',rn.
Ee god harrn med masser af provianteringsmuligheder med
videre. For korte besøg kan industriha'tmen også bruges med
fordel, da den ligger centralt for byen.
Syd for Frederikssund sejles mod den flotte ø Kølho1m,
d.er står højt op over vandet, som en 5'rllrknast, der er skudt
op fra undergrunden. Nord for Kø1holm findes renden mellem
vævergrunden og Jonas grund, det er nemt nok. Renden er bred
nok til- at icrydse sig igennem, men hold dig j. den!
tr'jordens naturlige tøb på dette sted gå:: vest og syd om
KøI-holm, men blev lukket for sejl-ade for nange år si-den, dot
var nemlig her man fqndt de vikingeskibe som nu er udstillet
på museet i RoskiLde.Har du tld og mod er det muligt at gå
ind i den naturlige rende fra nord indtil du er ca vest for
øen, her er meget ]ækkert at ligge for anker. Jeg har aldrj_3
prøvet i D-22, men med e,r mindre båd, gik det udnærket.
Renden sydover snævrer atter ind på et kort stykke uncier
højspændingsledningerne ved Sruldelev. Kcm:net fl:- aj tenCe:i
n

\
te
under ledninger:ne er det muligt at sejle stik vest ind tj-I
resterne af err gammel færgebro, jeg ved ikke om det stadig
er muligt at lægge til her, Naturfredaingsforeningen
træret til ugunst for lystsejlerne på dette sted. Men
et par hundrede meter mod nord herfra kommer man til
lev bådefaugs havn. Her er ganske rart og rægtigt 1æ
af en høj ås inde på land.
Mellem Skuldelev og Eskildsø skilleS vandene i et østligt
og et vestligt løb. Det østlige fører blindt ind ti1 området
ved Jyllinge, det vil jeg ikke tale om for det er en af
de ture jeg har til gode, dog vi1 jeg nævne, at der ser meget
hyggeligt ud onkring den gamle bydel i Jyllinge.
Det vestl-ige }øb feder over til orådet ved Østby HHrm,
der let kendes på ti-lstederræresl-en af en "skallefabrikt' på
stedet. Det kan rrære lidtrrtricky'r at fj-nde vej mellem bundgarnene
ud for Østby Havn, hvis man aldrig har været der før.
I reglen er der så nogle andre sejlere man kan fø1ge i hælene
på hvis man ellers tør. Men sagen er at renden slår et
knæk mod vest ud for skall_efabrikken og 1øber mel_lem to rækker
bundgarn. Bundgarnene tiL venstrerhvis man kommer nord"fra,
går ikke ind til land og fra enden af d"isse knækker 1øbet
sydover igen. T,øbet er udmærket afnærket, men enkelte af
bøjerne står faktisk i"nde i bundgarnenel
Østby Havn er ikke noget specielt, men lige syd for, på
Østskovens nordlige sker er en fin ankerplad.s i godt 1æ. Her
Iigger også et par fisherjoller for svaj.
Ved broen mel-lem Eskildsø og land. er 1øbet smalt, strømrigt
og vind.fattigt på grund af Østskoven. I regl-en er der
dog ingen problemer i at passere.
I gamle dage var det muligt at fortøje for natten på nordsiden
af den gamle bro, men det er , tror jeg nok, blevet
forbudt af henslm til de lokale fiskere, men man karl jo al_
tid forhøre sig. Ellers er det muligt at ankre båd.e nord for
og syd for. f l:u1in;5sr.rejr er stedet det helt rigtige sted
at holde en pause. (t'r{sæ.tks i wcstc r.an )
ha.r
sejles
Skuldepå
grund