Opgaver i LaTeX – kursusgang 1

Opgaver i LaTeX – kursusgang 1
Gennemgående er opgaverne opdelt i en obligatorisk del og en bonus del. Vi forventer at alle laver
opgaverne i den obligatoriske del, mens opgaverne i bonusdelen kan laves efter behov, lyst og tid.
Sværhedsgraden vil i denne del ofte være større, men det vil også typisk være her, at der kan
gemme sig gode råd til forenklede metoder, pænere fremstilling og lignende. Hvis en opgave
stilles uden at den nødvendige kommando er givet, kan der søges inspiration i slides.
Til løsninger af opgaver kan filen ”Opgaveskabelon.zip” hentes her fra hjemmesiden
http://jesper.noergaard.eu/latex/misc/Opgaveskabelon.zip. Pak filen ud et lettilgængeligt sted,
f.eks. en mappe ”Latex” på Skrivebordet.
Opgave 1 – Inkludering af filer og kompilering
Obligatorisk:
Det første du skal gøre, er at åbne TeXMaker.
- Åbn filen ”Master.tex” i opgaveskabelonen. I denne master-fil har vi opbygget en struktur,
hvor preamble samt \begin og \end{document}, som kræves i ethvert LaTeX-dokument, er
inkluderet. Studer filen og de tilhørende mapper i skabelonen.
- Opret et nyt dokument under File New eller med Ctrl + N.
- Skriv heri din første Latex-tekst, f.eks. ”Dette er min første brødtekst”.
- Gem dokumentet som ”opgave1.tex” i mappen ”filer” i skabelonen.
- Naviger tilbage til master-filen og inkluder ”opgave1” før ”opgave2” med \include{}.
- Du er nu klar til at kompilere (eller bygge) dokumentet. Det er altid dit hoveddokument,
som du konverterer til PDF. På kompilerings-værktøjslinjen ( ) vælges ”Quick
Build”. Tjek i indstillinger (Options Configure TeXMaker Quick Build) at kommandoen
dækker over ”PDFLatex + View PDF”. Tryk herefter på den blå pil til venstre for ”Quick
Build” på værktøjslinjen for at få vist dit dokument.
- Skriv lidt mere i ”opgave1”, f.eks. ”Jeg har nu includet et dokument” på en ny linje samt
med en tom linje ovenover (2x Enter). Gem filen.
- Naviger tilbage til master-filen og byg dit dokument igen for at se ændringen.
Bonus:
- Det er ikke nødvendigt at navigere tilbage til master-filen hver gang for at bygge. I masterfilen,
kan du under Options vælge ”Define Current Document as ’Master Document’”. Det
kommer nu til at stå i nederste højre hjørne og betyder, at der kan bygges fra alle de
tilknyttede dokumenter. Skriv mere til opgave1, kompiler nu herfra og se resultatet. Hver
gang TeXMaker åbnes, skal ’Master document’ defineres på ny.
- Som du måske har bemærket i mappen med opgaveskabelonen, tager PDF-outputtet navn
efter master-filen. Luk TeXMaker og omdøb ”Master.tex” til noget mere sigende, f.eks.
”Opgaver.tex”. Skriv noget mere til opgaven, kompiler og se resultatet.

Opgave 2 – Kapitler, afsnit og underafsnit
Obligatorisk:
Åbn filen opgave2.tex i mappen ”filer”. Der kan evt. trykkes på filen i TeXMakers ”Structure”vindue.
Her er en liste over de inkluderede filer.
- Opret et kapitel med valgfrit navn.
- Kompiler og se resultatet.
- Indsæt et afsnit og et underafsnit med valgfrie navne.
- Kompiler og se resultatet.
- Tvunget sideskift kan laves med \newpage. Indsæt ét efterfulgt af noget valgfrit tekst.
- Kompiler og se resultatet.
- Opret et kapitel med valgfrit navn i opgave1. Så får hver opgave et kapitel med tilhørende
nummer for nemheds skyld.
Bonus:
- Indsæt et afsnit yderligere et niveau dybere – måske TeXMaker kan hjælpe med syntaksen.
- Kompiler og se resultatet – hvad sker der med nummereringen?
- Med * efter kommandoen kan nummereringen fra afsnit fjernes. Dette gøres typisk for
forord og indholdsfortegnelse. Forsøg med f.eks. \section*{}.

Opgave 3 – Formatering af tekst
Obligatorisk:
Åbn filen opgave3.tex i mappen ”filer”.
- Lav et kapitel der hedder ”Formatering af tekst”.
- Indsæt noget valgfrit tekst i fed skrift
- Indsæt noget valgfrit tekst i kursiv skrift
- Kompiler og se resultatet.
- Udskift teksten med noget andet og kompiler.
- Lav en stump tekst både fed og kursiv.
- Tilføj en fodnote, f.eks. \footnote{Kursiv er flot!}
- Kompiler og se resultatet.
Bonus:
- Skulle man ønske at ændre justeringen af ord, linjer eller afsnit kan kommandoerne
flushleft, flushright og center benyttes. Prøv f.eks. at skrive:
\begin{flushright}
”Tid er penge”\\
\textit{Benjamin Franklin}
\end{flushright}
- Tekst kan farves med \textcolor{farve}{tekst}. Leg lidt med forskellige farver og tekst.
- Hvis ikke standard-farverne er tilstrækkelige, kan man lave sine egne med
\definecolor{navn}{RGB}{0,160,0}. Tallene angiver RGB-farver (Red, Green, Blue) fra 0-255.
Se evt. mere på http://en.wikibooks.org/wiki/LaTeX/Colors.
- Leg lidt med hjemmelavede farver med valgfrit ”navn”.

Opgave 4 – Punktopstilling
Obligatorisk:
Åbn filen opgave4.tex i mappen ”filer”.
- Lav et kapitel der hedder ”Punktopstilling”.
- Indsæt herefter følgende kode:
Dette er et eksempel på indsættelse af punktopstillinger i \LaTeX. Først en punktopstilling
med bullets.
\begin{itemize}
\item Punkt 1
\item Punkt 2
\item Punkt 3
\end{itemize}
Dette er punktopstilling med nummerering.
\begin{enumerate}
\item Jordbær
\item Chokolade
\item Banan
\end{enumerate}
- Udskift teksten i punkterne noget andet. Kompiler og se resultatet.
- Tilføj flere punkter til listerne. Kompiler og se resultatet.
- Tilføj underpunkter til en af opstillingerne. Dette gøres ved at tilføje et nyt environment af
\begin og \end.
Bonus:
- Man kan selv bestemme typen af bullets med f.eks. \item[a.]. Leg lidt med mulighederne.
- Det kan dog også gøres mere ”globalt” for hele listen. Der kan tilføjes alle tegn efter ønske i
[] efter \begin{itemzie}, f.eks. \begin{itemize}[label=$\star$]. Prøv at udskifte \star med
\circ og/eller andre tegn og se resultatet.
- Tælleren i den nummererede liste kan også ændres efter ønske i [] efter
\begin{enumerate}, f.eks. \begin{enumerate}[label=\alph*.]. Kompiler og se resultatet.
- Andre eksempler på sammensætning af type og tegn:
- \arabic*) 1), 2), 3)
- \alph*. a., b., c.
- \Alph*) A), B), C)
- \roman*. i., ii., iii.
- \Roman*. I., II., III.

Opgave 5 – Indsættelse af billeder
Obligatorisk:
Åbn filen opgave5.tex i mappen ”filer”.
- Lav et kapitel der hedder ”Billeder”.
- Indsæt følgende kode:
Dette er et eksempel på hvordan et billede kan indsættes i \LaTeX.
\begin{figure}[htbp]
\centering
\includegraphics[width=1.00\textwidth]{billeder/billede1.jpg}
\caption{Billede fra Unifitness.}
\label{fig:billede1}
\end{figure}
- Kompiler og se resultatet.
- Skift billedet ud med ”billede2.jpg”.
- Reducer billedet til at fylde 50 % af tekstbredden, udskift figurteksten og se resultatet.
Bonus:
- Prøv at indsætte de to billeder ved siden af hinanden med minipage:
\begin{figure}[htbp] \centering
\begin{minipage}[b]{0.48\textwidth} \centering
\includegraphics[width=1.00\textwidth]{billeder/billede1.jpg} % Venstre billede
\end{minipage} \hfill
\begin{minipage}[b]{0.48\textwidth} \centering
\includegraphics[width=1.00\textwidth]{billeder/billede2.jpg} % Højre billede
\end{minipage} \\ % Captions og labels
\begin{minipage}[t]{0.48\textwidth}
\caption{Venstre figurtekst.} % Venstre caption og label
\label{fig:billede1}
\end{minipage} \hfill
\begin{minipage}[t]{0.48\textwidth}
\caption{Højre figurtekst.} % Højre caption og label
\label{fig:billede2}
\end{minipage}
\end{figure}
- Leg lidt med størrelser, captions og figurer.
- Er der kommet en warning? Sørg altid for unikke labels!!
- Tilføj evt. et tredje, valgfrit billede, så der er tre billeder på stribe.

Opgave 6 – Indsættelse af tabeller
Obligatorisk:
Åbn filen opgave6.tex i mappen ”filer”.
- Lav et kapitel der hedder ”Tabeller” og et afsnit ”Peters skoleskema”.
- Her er et eksempel på en tabel:
\begin{table}[htbp]
\centering
\begin{tabular}{|l|l|l|l|l|l|}
\hline
& Mandag &Tirsdag & Onsdag & Torsdag & Fredag \\\hline
09:00 - 10:00 & Kemi & Dansk & Matematik & Gymnastik & Engelsk \\\hline
10:00 - 11:00 & Tysk & Fransk & Biologi & Svømning & Fysik \\\hline
\end{tabular}
\caption{Peters skoleskema uge 41.}
\label{tab:skoleskema}
\end{table}
- Kompiler og se resultatet.
- Skriv alle ugedage med fed skrift.
- Indsæt en ekstra linje i tabellen, som viser hvad Peter skal have imellem 11:00 – 12:00.
- Indsæt to ekstra kolonner, som viser hvad Peter skal lave lørdag og søndag.
- Centrer indholdet af ugedagenes kolonner.
Bonus:
- Flet ”Lørdag” og ”Søndag” sammen til ”Weekend” med funktionen \multicolumn. Den skal
have tre input: \multicolumn{Antal kolonner}{Opsætning}{Indhold}. Tip: Opsætning handler
om justeringen (l, c eller r) samt streger.
- Kolonner der er for brede kan indskrænkes med funktionen p{Bredde} i tabel-preamblen i
stedet for l, c eller r. Prøv at udskifte første kolonnes ”l” med p{1cm}. Kolonnen er
automatisk venstrejusteret. Den kan centreres med >{\centering\arraybackslash}p{1cm}.
- Alt er muligt i LaTeX. Inden for tabeller kan der flettes kolonner og rækker, farves celler,
roteres tekst og meget mere. Se evt. mere i Lars Madsens ”Introduktion til LaTeX”.
- Det er også muligt at lave mere professionelt udseende tabeller, hvor nederste og øverste
streger er tykkere samt hvor de lodrette streger undlades. På næste side er et eksempel.

\begin{table}[htbp]
\centering
\begin{tabular}{cccc}
\toprule
Område & Størrelse & Kapacitet & Pris \\
\midrule
A & 1200 & 900 & 400 \\
B & 1500 & 1250 & 500 \\
C & 1100 & 850 & 450 \\
\bottomrule
\end{tabular}
\caption{Oversigt over festivalens områder.}
\label{tab:omr}
\end{table}
- Kig lidt på koden og bemærk forskellene.
- Kompiler og se resultatet.