En lille beretning fra Mallorca uge 14 2012 - haslevcm.dk

haslevcm.dk

En lille beretning fra Mallorca uge 14 2012 - haslevcm.dk

En lille beretning fra Mallorca uge 14 2012

Dorin tog kontakt til Bravo Tours angående aftale med ophold på Hotel pioner

Santa Ponsa Park.

Hotellet ligger i en lille by, med butikker og restauranter, tæt på en strand og

en park med papegøjer.

Turen kostede pr. person med all inclusive 5.548.

Deltagerne på dette års Mallorca træningstur var: Dorin, Inge, Jørn, Jens,

Per, Arne og Johnny

Hver aften var der buffet med vin, øl og vand. Der blev planlagt ture til den

efterfølgende dag.

Bagefter var der hygge i baren hvor der var underholdning af blandet kvalitet,

og der blev drukket lidt

gin & tonic.

Lørdag

Lørdag morgen mødtes nogle hos jens, hvor vi fik læsset bagage ind i Jens´s

trailer.

Af sted mod lufthavnen hvor vi skulle være kl. 05.00.

Der var det sædvanlige kaos ved parkeringspladsen, men vi fik da aflæsset al

vores bagage og parkeret biler og trailer på langtidsparkering.

Flyet lettede til tiden så vi var på Mallorca allerede ved 10 tiden.

Vi besluttede at vi ville køre en lille tur for lige at justere vores cykler.

Præstens tag 48Km 760 højdemeter:

Johnny havde fundet en lille tur mod byerne Calvia – Es Capdella – Galilea.

Turen mod Galilea er en lille opstigning til 497m. I Galilea er der en lille

opkørsel til ”Præstens Tag” hvor de fleste af os ville prøve kræfter med

stigningen, som det sidste stykke er på 25-26%. Det lykkedes kun for Per og

Arne at køre helt op, resten måtte af cyklen og trække op.


Søndag

Valdemossa 102Km 1693 højdemeter:

Dagen starter fint med solskin og i løbet af dagen kommer temperaturen op

på omkring 22 grader.

Turen tager os ad ”bagvejen” gennem Valldemossa. Det er en forholdsvis

nem opstigning til 509m. Efter Valldemossa kører Per, Arne og Johnny til Port

des Canonge. Turen ned til havnen, er en lidt hård nedkørsel, men det er en

flot tur. Det er en blind vej så det er samme vej retur. Efter denne lille smuttur

mødes vi alle og kører hjem sammen.

Mandag

Randa 148Km 1376 højdemeter:

Igen fint vejr med solskin. Turen går gennem et næsten fladt område mod en

lille knold ”Randa”. Selve opkørslen til Randa (541m) er på blot 6 procent, så

alle kom op uden det helt store besvær. Vi spiste frokost på toppen af Randa,

men det var koldt og blæsende, så vi fik hurtigt spist og kørte næsten

sammen vej tilbage til hotellet. Det blev en lang og lidt hård dag.


Tirsdag

Alle var lidt brugte, så det blev til en nem dag. Johnny ville gerne køre lidt i

bjerge så han kørte til Es´Capdelle og videre mod Galilea, en lille tur på

58Km. De andre kørte til Port Andratx, hvor de sad i solen og spiste crepes

med is.

Onsdag

Orient eller Kongeetappen.

Per og Arne havde besluttet at køre kongeetappen denne dag.

Kongeetappen er en meget lang og hård tur på ca 160Km som bla. går over

Valldemossa – Deiá – Soller og Puig Major. Per og Arne kørte ind i noget

regnvejr, så turen tog lidt længere tid end beregnet.

Dorin Jens og Johnny kørte til Orient. Turen til

Orient førte gennem et utroligt flot landskab, med en

nem opstigning til 614m. Der blev indtaget lidt

frokost og kage i Orient. 117Km og 1347 højdemeter

som blev kørt i fint vejr med solskin.

Torsdag

Denne dag ville vi køre kystturen, men da vi kom til Esporles efter ca. 30Km

blev det øsende regnvejr. Vi sad ved en lille cafe og fik lidt kaffe eller Cola.

Det blev besluttet at vi skulle få nogle taxi´er til at køre os hjem til hotellet. Det

var alt for forligt at cykle videre pga. de våde og glatte veje. Vi ventede meget

længe på bilerne, og da de endelig kom, var regnen stoppet. Arne og Johnny

besluttede at cykle tilbage til hotellet, mens resten kørte i taxi. Tilbage på

hotellet blev der nydt en fadbamse i strålende sol (som det for øvrigt havde

været hele dagen i Santa Ponsa).

Fredag

Kystturen 86Km 1741 højdemeter

Dorin, Jens og Johnny kørte kystturen. Turen gik mod Galilea – Esporles og

ud til kysten og tilbage mod Andratx. Kystturen er en flot tur hvor man rigtig

kan nyde udsigten ud over havet. Der var mange op og nedkørsler, men

turen var alt besværet værd.

Per og Arne kørte en tur mod Inca.


Lørdag

Hjemrejse

Vi havde alle en god uge, fik kørt 600-750Km på nogle, til tider hårde ruter.

Mallorca er et paradis for cykelentusiaster. Det er næsten umuligt at finde et

smukkere og mere varieret cykelterræn. Her findes alt. Lige fra helt flade ruter

til de mest udfordrende.

De fleste stigninger på Mallorca er ca. 4-8 km lange og har en

gennemsnitsstigning på 4-7 %.

Der er planlagt tur til Mallorca i uge 16 2013. Det bliver igen på Hotel pioner

Santa Ponsa Park pris ca. 5.500-6.000 incl. cykeltransport. Information og

tilmelding hos Dorin d.p.johansen@haslevnet.dk

Information om de forskellige ruter på Mallorca, kan du få hos Johnny

Jepsson johnny@jepsson.dk

Absolut sidste frist for tilmelding er 1. oktober 2012

Hilsen

Turlederen

Bjerggeden

Turisten

Ledlukkeren

Stræberen

Stønneren på bagsmækken

Turguiden

Similar magazines