Afsluttende rapport om KORTLÆGNING AF ... - Green Cities

Derfor er der forbud mod at fremstille, importere og sælge legetøj og småbørnsartikler til børn mellem 0 og 3
år, hvis produkterne indeholder phthalater. Det gælder f.eks. dukker, rangler, ammepuder, bæreseler, narresut-
ter, badeudstyr og smykker.
Derudover er det forbudt at fremstille, importere og sælge legetøj og småbørnsartikler til børn mellem 0 og 14
år, hvis produkterne indeholder phthalaterne: DEHP, DBP og BBP, og hvis produkterne kan puttes i munden må
de ikke indeholde phthalaterne: DINP, DIDP og DNOP.
Forbuddet er et dansk forbud (se bekendtgørelse) og gælder ikke generelt i EU. Så indkøbere skal stadig være
særligt opmærksomme ved import og køb af disse produkter fra andre EU-lande, hvor kravene ikke findes.
Yderligere oplysninger om produkttyperne fremgår af den teoretiske kortlægning af phthalater i legetøj, se i
bilag 2.
Beklædning og tekstiler
Produkttyper: Beklædning (regntøj, uniformer og arbejdstøj) samt boligtekstiler (gardiner, sengelinned, viske-
stykker, møbelbetræk, håndklæder, gulvtæpper).
Følgende stoffer ønskes udfaset:
• Phthalater i PVC-tryk på tøj (plastisoltryk): PVC, som i sig selv er stift, blødgøres ved tilsætning af
phthalater. PVC findes bl.a. i tryk på tøj og i regntøj. I miljøstyrelsens projekt: „Reduktion af anvendelse
af phthalater i textil- og beklædningsindustrien” er der beskrevet, at af de testede phthalater, var der 3
blødgørere, som alle kunne anvendes som erstatning for den gængse phthalatblødgører. Et af produk-
terne (Mesamoll) var fuldt på højde med den gængse phthalatblødgører, men prisen på Mesamoll var det
dobbelte af prisen på den gængse blødgører, men dog lavere end de to andre alternativer.
På Forbrugerkemi.dk findes en guide til at undgå phthalater i børnetøj.
• Bromerede flammehæmmere findes i boligtekstiler, f.eks. gulvtæpper, møbelpolstring og gardiner, og
i specielt arbejdstøj. Se Miljøstyrelsens info om bromerede flammehæmmere. I projektet: „Bromerede
flammehæmmere - massestrømsanalyse og vurdering af alternativer” fra Miljø- og Energiministeriet er
beskrevet substitutionsmuligheder uden brug af klorerede flammehæmmere, for forskellige plast og
tekstiltyper.
• PFOS kan forekomme i imprægneringsmidler, men det er blevet forbudt i tekstiler, hvis mængden udgør
mere end 1 µg/m 2 af det coatede materiale. Siden forbudet er der sket en udfasning af stoffet. MST har
i forbindelse med en undersøgelse kontaktet producenter af produkter med PFOS, og det viste, at nogle
producenter tidligere har anvendt PFOS-forbindelser i deres produkter, men efter at virksomheden 3M
offentliggjorde udfasningen af PFOS-forbindelser, er også disse virksomheder gået over til andre forbin-
delser. Derfor anbefaler kemigruppen, at Green Cities kommunerne ikke prioriterer, at udfase stoffet, da
det vil ske af sig selv.
I forbindelse med beredskabets arbejdstøj, er det ikke kortlagt, om de indeholder stofferne, og om de kan
substitueres. Ved indkøb bør alternativer efterspørges.
• Formaldehyd findes især i importerede tekstiler, som er stryge- eller krølfri, samt i farver og konserve-
ring. Der kan findes mange andre skadelige stoffer, som stammer fra f.eks. farvning, imprægnering og
efterbehandling af tekstiler.
Rengøringsmidler
Gruppen af rengøringsmidler som omfatter: sanitets-, grund- og universalrengøring, opvaske-, tøjvaske- og
gulvvaskemidler indeholder ikke vores 12 udvalgte kemikaliegrupper eller andre problematiske stoffer.
De indeholder overfladeaktive tensider (sæber), som affedter huden og derfor får mærkningen Xn (sundheds-
skadeligt). De kan indeholde allergene stoffer i form af parfume og/eller konserveringsmidler.
Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen I Green Cities
page 14