Afsluttende rapport om KORTLÆGNING AF ... - Green Cities

Afsluttende rapport om 

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen I Green Cities 

KORTLÆGNING AF 

KEMIKALIER 

page 1

Indholdsfortegnelse: 

1. LÆSEVEJLEDNING ................................................................................................................................................................ 3 

2. BAGGRUND FOR GRUPPENS ARBEJDE OG MÅLSÆTNING ........................................................................................ 3 

– herunder LIFE-projektet, som var forgangsprojektet for kortlægningen 

3. KEMITILSYN ........................................................................................................................................................................... 4 

3.1 opdelt på institutionstype............................................................................................................................................................5 

3.2 opdelt på kemikaliegruppe .......................................................................................................................................... 8 

4. PRODUKTGRUPPER, DER IKKE HAR SIKKERHEDSDATABLADE – TEORETISKE KEMIKORTLÆGNINGER ....11 

5. UDFASNING AF KEMIKALIERNE I KOMMUNALT REGI: KEMIKALIEPLAN/KEMIKALIEMÅL ...............................20 

5.1 Kemikrav i indkøbsaftaler .........................................................................................................................................................20 

5.2 Regler for håndkøb i kommunen .............................................................................................................................................21 

5.3 Kemikrav for byggematerialer .................................................................................................................................................21 

5.4 Arbejdsmiljømål ............................................................................................................................................................................22 

5.5 Indeklima ..........................................................................................................................................................................................22 

5.6 Oprydning i kemikalieskabet – Gem kun produkter med sikkerhedsdatablad ......................................................22 

5.7 REACH-lovgivning .........................................................................................................................................................................23 

5.8 Farligt affald – kemikalier og andre produkter med problematiske stoffer ...........................................................23 

6. UDFASNING AF KEMIKALIERNE HOS BORGERE OG VIRKSOMHEDER – OGSÅ EN DEL AF VISIONEN .........24 

7. KONKLUSION.......................................................................................................................................................................25 

BILAG 

BILAG 1: KEMITILSYN – OPSUMMERING AF RESULTATERNE .....................................................................................29 

BILAG 2: TEORETISKE KEMIKORTLÆGNINGER AF UDVALGTE PRODUKTGRUPPER ............................................46 

BILAG 3: VISIONEN OG MÅLSÆTNINGEN FOR MILJØ- OG SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER 

FRA GREEN CITIES SAMARBEJDSAFTALE .......................................................................................................47 

BILAG 4: BAGGRUNDSDOKUMENTET FOR VISIONEN OG MÅLET FOR KEMISKE STOFFER ................................48 

BILAG 5: MAL-KODER ............................................................................................................................................................49 


page 2

1. Læsevejledning 

Denne rapport er bygget op med følgende formål: 

• I afsnit 2 får man baggrunden for kortlægningsprojektet. 

• Afsnit 3 giver et overblik over hvilke af kemikalierne der er i de enkelte institutionstyper. Desuden kan 

man for hvert kemikalie se i hvor stor grad vi fandt dem. 

• I afsnit 4 er produktgrupperne uddybet med yderligere informationer om indholdsstofferne. Det er refera- 

ter fra vores teoretiske kortlægninger, som man kan studere nærmere, hvis man skal indkøbe produktet, 

og vil stille krav til leverandøren. 

• Afsnit 3 og 4 omhandler vores kortlægningsopgave, mens afsnit 5 omhandler muligheder for udfasning af 

kemikalierne. 

• Afsnit 5 om udfasning er tilføjet fordi kemigruppen ikke har flere opgaver i dette regi, og at det er vigtigt, 

at få videregivet vores viden til de relevante i kommunerne, så udfasningen kan påbegyndes. 

2. Baggrund 

For at arbejde hen mod visionen for kemi (se bilag 3), og nå målet om kortlægning af kemikalieforbruget for 13 

udvalgte stoffer inden udgangen af 2010, blev der i 2008 nedsat en kemigruppe til at gennemføre en fælles 

kortlægning for kommunerne. 

Denne rapport er en afrapportering af kemikortlægningen. 

Baggrunden for udvælgelsen af kemikalier til kortlægning kan ses i LIFE-kemikalieprojektet. 

De udvalgte 13 kemikalier er: 

1. Kviksølv – Giftigt 

2. Bromerede flammehæmmere - Tungtnedbrydelige, bioakkumulerende, kræftfremkaldende og giftige 

3. PFOS-forbindelser (perfluorooktansulfonater) - persistente og bioakkumulerbare egenskaber 

4. Klorerede paraffiner - kræftfremkaldende og svært nedbrydelige 

5. Klorerede opløsningsmidler – kræftfremkaldende og miljøskadelige 

6. Mineralolieprodukter – giftig, miljøskadelig og sundhedsskadelig 

7. PAH - Polyaromatiske kulbrinter - kræftfremkaldende 

8. Creosot findes i tjære og er ikke kemisk veldefineret - kræftfremkaldende, dog afhængigt af indholdet af 

benz(a)pyren 

9. Aktivstofferne i pesticider - selv om stofferne har forskellige egenskaber, også miljømæssigt, er de alle 

miljø- eller sundhedsskadelige i et omfang, så pesticider generelt bør undgås, hvor det er muligt 

10. Nonylfenoler og andre alkylfenoler – hormonforstyrrende 

11. Lægemidler inklusive veterinærmidler - Effekterne er mangeartede, alt efter stoftype. Fokus i projektet 

er overvejende på affald og spildevand, da lægemidler ikke kan udfases. Eksempelvis udvikles der immuni- 

tet over for antibiotika i bakteriekulturer på rensningsanlæg. 

12. Phthalater - reproduktionsskadende og hormonforstyrrende effekter. 

Den sidste af de 13 udvalgte grupper: C9-C12 (alkaner og isoalkaner) er i 2009 udgået fra „Listen over uøn- 

skede stoffer”, da den ikke længere er under mistanke for PBT/vPvB 1 effekter. 

Kortlægningen omfatter herefter kun 12 kemikaliegrupper. 

1 PBT: Persistente (ikke-nedbrydelige) – Bioakkumulerbare (ophobes i levende væv) – Toksiske (giftige) 

vPvB: meget svært nedbrydelige og meget bioakkumulerende 


page 3

3. Kemitilsyn 

Kemigruppen har valgt at gennemføre kortlægningen som stikprøvetilsyn på tværs af kommunerne inkl. Frede- 

ricia, som i løbet af kortlægningsperioden udgik af Green Cities. 

Kemigruppen har udført 22 kemitilsyn på forskellige typer af kommunale institutioner og virksomheder: bør- 

nehave, skole, SFO, tandplejeklinik, materialegårde, plejehjem, svømmehal, gartneri, renseanlæg, varmeværk, 

vandværk, redningsberedskab. Tilsynene er udført af forskellige personer i forskellige kommuner og over to år. 

Da tilsynene er udført som stikprøver på tværs af kommunerne er mængderne af kemikalierne ikke opgjort. 

Følgende kemikalier blev fundet på tilsynene: 

Kviksølv, klorerede opløsningsmidler, mineralsk olie, aktivstoffer i pesticider, nonylfenoler og andre 

alkylfenoler, aktivstoffer til lægemidler, phthalater. 

Følgende kemikalier kan forekomme i produkterne, selv om vi ikke kan påvise det ud fra datablade: 

Bromerede flammehæmmere, PAH (findes i en del mineralsk olie produkter), klorerede paraffiner, og 

PFOS. 

Følgende er ikke fundet på tilsynene og stærkt på vej til udfasning på grund af forbud: Creosot. 

Under kemikalietilsynene fandt kemigruppen, at der mangler en klarere definition af tre kemikaliegrup- 

per: mineralske olie, aktivstoffer i pesticider og aktivstoffer i lægemidler. I forhold til mineralsk olie foreslår 

kemigruppen, at fokus skal være på mineralsk olieprodukter, som er faremærket giftig, kræftfremkaldende og 

sundhedsskadelig. 

I forhold til aktivstoffer i pesticider skal det afklares om alle aktivstoffer i pesticider skal udfases undtagen 

dem, som må benyttes i økologisk drift. Eller om der skal være en undtagelse for visse andre aktivstoffer, 

som så skal defineres nærmere. Der mangler også en klar definition af hvilke stoffer, Green Cities regner som 

aktivstoffer i pesticider. 

Ved tilsynene har vi ikke fokuseret på bestemte aktivstoffer i lægemidler, men kun på om der var lægemidler 

tilstede. Vi anbefaler, at aktivstoffer i lægemidler afgrænses til i første omgang at dreje sig om clitrimazol, 

antibiotika generelt og veterinære midler. Samtidig anbefaler vi, at målet ikke er udfasning af kemikaliegrup- 

pen, men i stedet håndtering af spildevand og affald, der indeholder kemikaliegruppen. 

I vores opsummeringsrapport for kemikalietilsynene (bilag 1) ses hvilke produktgrupper, man skal være særlig 

opmærksom på, som kan indeholde de 12 kemikaliegrupper. 

Hvis din fokus er på kemikalier i de enkelte institutioner og virksomheder så læs afsnit 3.1. Hvis du med kemi- 

kalierne som udgangspunkt vil vide, i hvor stor grad vi fandt dem, så læs afsnit 3.2. 

Der er på tilsynene ikke brugt tid på at undersøge indholdsstoffer for et bestemt produkt, der ikke havde et 

datablad (f.eks. en gulvbelægning eller et legetøj fra Kina). 

Derudover manglede en stor del af sikkerhedsdatabladene på de kemiske produkter på alle tilsynene. Vi har 

for alle disse produkter givet en vurdering af, om produktet kunne indeholde et eller flere af de 12 kemikalier. 

Denne vurdering er baseret på vores skøn og vores erfaring. 

Der var som regel datablade på de almindelige rengøringsmidler (opvask, gulvvask, universalrengøring, teks- 

tilvask, sanitetsrengøring, autoshampoo) og skolens analysekemikalier, mens der stort set ikke blev fundet 

datablade på: special rensemidler, olieprodukter, maling, lak og lime, hvilket er uheldigt, da de farlige stoffer 

oftest findes i netop de produkter. 

Efterfølgende har vi lavet en teoretisk kortlægning, som dækker en række produktgrupper (se afsnit 4). Den 

mest opdaterede viden om de enkelte produktgrupper fremgår af afsnit 4. 


page 4

3.1 INSTITUTIONSTYPER 

Generelt for alle institutionstyperne gælder, at de almindelige rengøringsmidler ikke indeholder de 12 kemi- 

kaliegrupper, og at de altid har opdaterede sikkerhedsdatablade. Ofte kræver kommunerne at produkterne 

overholder Svanemærkets krav, så denne linje bør følges fremover (se afsnit om rengøringsmidler i afsnit 4). 

På tilsynene så vi også produkter, som indeholdt andre problematiske stoffer f.eks. allergene konserverings- 

midler og parfume. Men de er ikke medtaget her, da de ikke er en del af de 12 kemikaliegrupper, som er 

kortlagt i dette projekt. 

Skoler og daginstitutioner: 

1. Maling (datablade mangler generelt) kan indeholde PFOS, klorerede paraffiner og mineralsk olie. Maling til 

metal kan også indeholde klorerede opløsningsmidler 

2. Lak (datablade mangler generelt) kan indeholde PFOS og mineralsk olie 

3. Lim (datablade mangler generelt) kan indeholde klorerede paraffiner og klorerede opløsningsmidler 

4. Teatersminke kan indeholde mineralsk olie 

5. Blødt plastlegetøj og måtter kan indeholde phthalater og bromerede flammehæmmere 

6. Møbler og boligtekstiler kan indeholde bromerede flammehæmmere 

7. Vinylhansker og vinylgulve kan indeholde phthalater 

8. Legetøj, tæpper og tekstiler (kan indeholde bromerede flammehæmmere) 

9. Rustfjerner, graffitifjerner og terpentin (datablade mangler generelt) kan indeholde PAH og mineralske 

olier (bruges kun af voksne) 

10. Desinfektionsmidler, algefjerner, ukrudtsmidler og insektmidler kan indeholde aktivstoffer fra pesticider 

(bruges kun af voksne) 

11. Værkstedsolier kan indeholde mineralske olier (bruges af pedellen) 

12. Ældre elektronisk udstyr indeholder bromerede flammehæmmere 

13. Kemikalier til fysik-/kemiforsøg kan indeholde kviksølv 

14. Lægemidler findes i meget små mængder, typisk har børnene det med hjemmefra (indkøbe, doseringen og 

bortskaffelse styres af forældrene) 

Prioriter ved udfasningen af kemikalierne produkterne, som børnene dagligt udsættes for (1-8) og herefter 

specialkemikalierne, som bruges knap så tit og kun af de voksne (9-14). 

Svømmehaller: 

• Plastredskaber kan indeholde phthalater og bromerede flammehæmmere. 

Prioriteringen anbefales at være på plastredskaberne, som børnene bruger meget. 


page 5

Gartneri: 

1. Pesticider – gruppen indeholder: 

• Baktericid (bakteriegift) 

• Fungicid (svampegift) 

• Herbicid (ukrudtsgift) 

• Insekticid (insektgift) 

• Mulluskicid (sneglegift) 

• Nematicid og vermicider (ormegift) 

• Rodenticid (gnavergift, „rottegift”) 

2. Værkstedsolier (mineralske olier) 

3. Vinylhandsker (indeholder phthalater) 

Der indgik kun ét gartneri i undersøgelsen, og der brugte man en del forskellige pesticider. Det blev ikke un- 

dersøgt nærmere, om der var problematiske stoffer, som kunne substitueres til mindre farlige alternativer. 

Prioriteringen anbefales at være på pesticiderne og få dem udfaset eller erstattet med midler godkendt til 

økologisk drift. 

Materiale- og entreprenørgårde: 

Både materiale- og entreprenørgården havde fint styr på sikkerhedsdatabladene til alle de mange forskellige 

kemiske produkter. 

1. Smøremidler og multispray indeholder mineralsk olie og PAH. 

2. Fugemasse kan indeholde phthalater 

3. Bremsevæske kan indeholde nonylphenol 

4. Rottegift, ukrudtsmidler, insektmidler indeholder aktivstoffer i pesticider 

5. Algefjerner og desinfektionsmidler kan indeholde aktivistoffer i pesticider 

6. Elektronisk udstyr og elskabe kan indeholde bromerede flammehæmmere 

7. Beklædning kan indeholde bromerede flammehæmmere 

8. Spildolie kan indeholde PAH 

Prioriteringen anbefales at være af grupperne 1-5. Det kan være svært at udfase især den mineralske olie, 

men det er muligt for visse af produkterne (se afsnit om værkstedsolier under afsnit 4). Man kan spørge 

leverandørerne eller deres konkurrenter om mulige alternativer til produkterne. Pesticiderne anbefales udfaset 

eller erstattet med midler godkendt til økologisk drift. 

Man bør ikke bruge produkter på spraydåse, da de farlige stoffer ryger lige direkte i lungerne. 

Da materiale- og entreprenørgårde er virksomheder, som kommunen fører tilsyn med, anbefales det at lave 

kemitilsyn med jævne mellemrum. 

Plejehjem: 

Der fandt vi en del vedligeholdelses- og reparationskemikalier til beboernes lejligheder og til vedligehold af de 

udendørs arealer. 

1. Værkstedsolier indeholder mineralsk olie 

2. Klæbeasfalt indeholder mineralsk olie og PAH 

3. Insektmiddel og ukrudtsmiddel indeholder aktivstoffer i pesticider 

4. Medicin kan indeholde aktivstoffer i lægemidler 

5. Urinbakker/stomiposer/hjælpemidler/træningsmåtter kan indeholde phthalater 

6. Ældre elektronisk udstyr og symaskiner kan indeholde bromerede flammehæmmere 

7. Tæpper, møbler og gardiner kan indeholde bromerede flammehæmmere 

8. Selvrensende ovne kan indeholde PFOS 

9. Maling- og lakfjerner kan indeholde klorerede opløsningsmidler 


page 6

Prioriteringen anbefales som for materiale- og entreprenørgårde at være på produkterne, som medarbejderne 

anvender i arbejdet med vedligehold og reparation samt insekt- og ukrudtsmidlerne. 

Desuden bør der være fokus på medicinaffaldet, som skal sorteres og bortskaffes korrekt. 

Vandværker: 

1. Udstyr til styring af processerne kan indeholde bromerede flammehæmmere 

2. Lim kan indeholde klorerede paraffiner 

3. Maling og lak kan indeholde PFOS 

4. Dieselolie kan indeholde PAH 

Der er kun gennemgået ét vandværk i kortlægningen, og der blev ikke fundet et stort forbrug af problematiske 

stoffer. 

Rensningsanlæg: 

Rensningsanlæggene har overvejende reparations- og vedligeholdelseskemikalier, fældnings- og flokkule- 

ringskemikalier og analysekemikalier: 

1. Smøreolier kan indeholde mineralsk olie og klorerede paraffiner 

2. Metalaffedtere og rensevæske kan indeholde mineralsk olie og klorerede opløsningsmidler 

3. Lim kan indeholde klorerede paraffiner og klorerede opløsningsmidler 

4. Maling kan indeholde PFOS og klorerede paraffiner. Maling til metal kan desuden indeholde klorerede 

opløsningsmidler 

5. Elektronisk udstyr til styring af processer kan indeholde bromerede flammehæmmere 

6. Analysekemikalier kan indeholde kviksølv 

7. Insektmiddel kan indeholde aktivstoffer i pesticider 

8. Flokkuleringsmiddel indeholder mineralsk olie 

Det anbefales at prioritere værkstedsolier og –kemikalier (1 og 2) samt 7 insektmiddel. Det kan være svært at 

udfase især den mineralske olie, men det er muligt for visse af produkterne (se afsnit om værkstedsolier under 

afsnit 4). 

Man kan spørge leverandørerne eller deres konkurrenter om mulige alternativer til produkterne. 

Brandstation og redningsberedskab: 

1. Autoplejeprodukter: polish og skyllevoks (mineralsk olie) 

2. Lim (phthalater) 

3. Alumetalrens (phenoler) 

4. Smøremidler, affedtere, silikonespray, værkstedsolier (mineralsk olie) 

5. Vulcaniseringsvæske (klorerede opløsningsmidler) 

6. Beredskabsdragter (bromerede flammehæmmere) 

Prioriteringen anbefales at omfatte gruppe 1-3, hvor man ved kontakt med konkurrerende leverandører med 

stor sandsynlighed kan få tilbudt alternative produkter uden de sundhedsskadelige kemikalier. For gruppe 4-6 

kan det være sværere at finde alternative produkter. Det anbefales som før omtalt at prioritere værksteds- 

olier- og kemikalier i et større projekt. 

Tandlægeklinikker: 

1. Tandbehandlingsmidler (bisphenol A) fundet i flere produkter på en skoles tandklinik 

2. Amalgam (kviksølv) 

3. Smøreolie til apparatur (mineralske olier) 

4. Elektronisk apparatur (bromerede flammehæmmere) 


page 7

Amalgam med kviksølv er i visse tilfælde nødvendigt (se afsnit 3) og kan ikke udfases pt. Det anbefales at 

undersøge nærmere, om der findes tandbehandlingsmidler uden Bisphenol A, som indgår i flere produkter, og 

erstatte mineralsk smøreolie med f.eks. vegetabilsk smøreolie. 

Varmeværk: 

1. Hydraulik og værkstedsolier (mineralske olier) 

2. Et ukendt rengøringsmiddel (phenol) 

3. Elektronisk apparatur (bromerede flammehæmmere) 

Der anbefales også her at prioritere olierne og specialrensemidlerne. 

3.2 KEMIKALIEGRUPPERNE 

Kviksølv 

Vi har fundet kviksølv i meget begrænset omfang og i få produkter. Men vi ved, at det også kan findes i små 

mænger i sparepærer og lysstofrør. Disse produkter har vi ikke haft fokus på under kortlægningen, men vi 

forventer, at de bliver benyttet mange steder. 

Vi fandt kviksølv dels i amalgamplomber hos tandlægerne, dels i analyse kit i det ene rensningsanlægs labora- 

torium. Derudover er kviksølv muligvis i forsøgskemikalier i skolernes fysiklokaler, men kemikalierne blev ikke 

gennemgået under kortlægningen. 

Bromerede flammehæmmere 

Mange steder stødte vi på tre produktgrupper, som kan indeholde bromerede flammehæmmere. Det drejer sig 

om ældre elektronisk udstyr, tekstiler og opskummet plastmaterialer. 

Ældre elektronisk udstyr omfatter f.eks. it-udstyr, symaskiner og elskabe. 

Tekstiler, som er brandhæmmet, er f.eks. beredskabsdragter, beklædning til materialegårds folk samt tekstiler 

brugt i institutioner og plejehjem til gardiner, møbelbetræk, gulvtæpper og -måtter mm. 

Stoflegetøj kan også være brandhæmmet. Hvis svømmeredskaber og legemåtter er lavet af opskummede 

plastmaterialer, kan de indeholde bromerede flammehæmmere fra produktionsprocessen. 

PFOS 

Vi fandt en del forskellige produkter, som kan indeholde PFOS. Det drejer sig om meget forskellige produkt- 

grupper, hvor nogle bruges mange steder. 

F.eks. kan maling og lak til bygninger indeholde PFOS, og tekstiler til indretningsbrug er sandsynligvis overfla- 

debehandlet med PFOS. Desuden kan selvrensende ovne indeholde PFOS. 

Andre produkter, som vi har set i mindre omfang, og som kan indeholde kemikaliegruppen er hobbylak, trykfar- 

ver samt smøremidler med teflon. 

Klorerede paraffiner 

På tilsynene fandt vi fire produktgrupper, der kan indeholde klorerede paraffiner. Produktgrupperne kan op- 

træde mange steder. Det drejer sig om lim, smøreolier og malinger. Desuden kan de forekomme i plast af PVC. 

Klorerede opløsningsmidler 

Klorerede opløsningsmidler fandt vi i et produkt i autoværksted (beredskab) og i en maling- og lakfjerner. 

Derudover kan der forekomme klorerede opløsningsmidler i metalaffedtere og lim samt i maling til metal. Det 

er kun noteret i forbindelse med et af tilsynene, men de nævnte produktgrupper vil blive brugt andre steder. 


page 8

Mineralsk olie 

Der optræder mineralsk olie i mange produkter og de er fundet på mange af stederne, vi har besøgt. Det er den 

kemikaliegruppe vi har fundet mest af på vores tilsyn. 

Anvendelsen spænder meget bredt fra drift af maskiner, rensemidler, autopleje produkter, asfalt til maling 

og lak. Desuden har vi fundet det i et flokkuleringsmiddel i renseanlæggene. Det indgår også i teatersminke, 

enkelte rengøringsmidler og som hjælpestof i et insektmiddel. 

PAH 

PAH findes naturligt i mineralsk olie, men hvilken type olieprodukter de ender i, afhænger af bearbejdningen 

af råolien. Produkter som er udvundet fra råolie som benzin, petroleum, mineralsk terpentin, smøreolie samt 

dieselolie og fyringsolie vil indeholde PAH. Forskellige oliebaserede opløsningsmidler kan også indeholde PAH. 

På tilsynene er det forskelligt, hvor meget fokus vi har haft på PAH. Men da der er fundet mineralsk olie de 

fleste steder, vil der også være PAH i mange af produkterne. 

På tilsynene fandt vi PAH i smøreolie, benzin og dieselolie samt et enkelt rustfjerner. PAH blev også fundet 

under kortlægningen af materiale-/entreprenørgårdene og 1 af 2 plejehjem, men det er ikke oplyst i hvilke 

produkter. 

Derudover kan der være PAH i en smøreolie benyttet på varmeværket, i reparationsasfalt samt i en stålplast. 

Desuden kan det optræde i produkter hos 1 af de 2 beredskab. 

Creosot 

Vi har ikke fundet creosot på tilsynene 

Aktivstoffer i pesticider 

En del steder fandt vi aktivstoffer i pesticider, især på materielgårdene og i gartneriet, men også enkelte 

skoler, daginstitutioner og plejehjem. 

Aktivstoffer i pesticider benyttes ikke kun i ukrudtsmidler, insektmidler og rottegift, men kan også indgå i 

f.eks. algefjerne, specialrengøringsmidler, desinfektionsmidler samt i maling til vådrum og udendørsmaling. De 

sidste produktgrupper benyttes mange steder. 

Vi fandt aktivstoffer i pesticider i form af rottegift på materialegårdene og i gartneriet. Desuden fandt vi 

dem i insekt- og ukrudtsmidler samme steder, men også på en skole, et plejehjem og et rensningsanlæg. 

Derudover var de også i algefjernere og desinfektionsmidler i en daginstitution, en skole, gartneriet og de to 

materielgårde. 

Desuden vurderer vi, at enkelte vaske- og rengøringsmidler i to af daginstitutionerne kan indeholde aktivstof- 

fer i pesticider. 

Nonylfenoler og alkylfenoler 

Vi fandt kun fire produkter, som indeholder nonylfenoler og alkylfenoler. De bliver brugt i meget begrænset 

omfang. Derudover har vi vurderet, at kemikaliegruppen kan forekomme i vaskemidler og rengøringsmidler til 

speciel brug. 

Vi fandt kemikaliegruppen på materiale/entreprenørgårdene, hvor den bl.a. var i en bremsevæske. Derudover 

optrådte den i 3 specifikke produkter i et beredskab, et rensningsanlæg og en tandklinik. 

Derudover har vi vurderet, at det kan forekomme i vaske- og rengøringsmidler i daginstitutioner samt 

varmeværket. 


page 9

Aktivstoffer i lægemidler 

På tilsynene fandt vi lægemidler på plejehjemmene og i meget begrænset omfang i daginstitutionerne og 

materiale/entreprenørgårde. 

Men vi har ikke haft fokus på aktivstoffer i lægemidler, kun på om der var lægemidler tilstede. Fremover an- 

befaler vi at begrænse spredningen af lægemidler gennem håndtering af spildevand og affald, og derfor vil vi 

ikke fokusere på bestemte aktivstoffer. 

Phthalater 

Vi fandt phthalater i to produkter af blød plast, men vi vurderer, at der kan optræde phthalater i mange forskel- 

lige produkter lavet af bløde plastmaterialer, og at de vil findes mange forskellige steder. Vi fandt desuden 

phthalater i en kontaktlim og en akrylfugemasse. 

Vi har fundet phthalater i et begrænset antal produkter som vinyl/pvc-handsker, en kontaktlim, en akrylfuge- 

masse samt i svømmeredskaber af plast. Men vi vurderer, at phthalater kan indgå i mange forskellige produkter 

lavet af bløde plastmaterialer. 


page 10

4. Teoretisk kortlægning af indhold i produktgrupper 

De teoretiske kortlægninger ligger som bilag 2 til denne rapport. 

Ud over vores egne kortlægninger af kemikaliegrupperne, kan man læse mere info på Miljøstyrelsens hjemme- 

side med kemiske fakta-ark og på Forbrugerkemi’s hjemmeside. 

København Kommune har også lavet kemiske fakta-ark. 

Amalgam 

Indholdet af kviksølv i amalgam er et politisk diskussionsemne, som har varet i årtier. Se en kort gennemgang 

af problematikken. Sundhedsstyrelsens vejledning om anvendelse af tandfyldningsmaterialer er udarbejdet 

med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens udredning: udfasning af amalgam i tandplejen, og anbefaler, at 

der ikke anvendes amalgam i mælketænder eller førstegangsfyldninger. Amalgam skal kun bruges, når det 

er åbenbart, at en fyldning i dette materiale vil have den bedste holdbarhed. Disse tilfælde er afgrænset til 

tandbehandlinger med: 

• manglende mulighed for tørlægning 

• vanskelig tilgængelighed af kavitet (hulrum, fordybning) bagtil i tandrækken 

• speciel stor kavitet eller stor afstand til nabotand 

Amalgam kan derfor ikke erstattes fuldstændigt på nuværende tidspunkt. 

Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 808 fra 2003: Massestrømsanalyse for kviksølv 2001 beskriver hvilke produkt- 

grupper og affaldsstoffer, der indeholder kviksølv. 

Maling, olie og lak til bygninger 

Der er tale om maling, olie og lak til lofter, vægge samt indendørs og udendørs træværk. 

Maling, olie og lak kan indeholde en stor del af de 12 kemikaliegrupper, dog undtaget kviksølv, klorerede paraf- 

finer, klorerede opløsningsmidler, phthalater og aktive stoffer til lægemidler. 

Vandbaseret maling og lak indeholder heller ikke alkylphenoler. 

Indendørs maling, lak og olie indeholder ikke aktivstoffer til pesticider med mindre de er til vådrum. 

Yderlig oplysning om produkttyperne fremgår af den teoretiske kortlægning af maling, olie og lak til bygninger 

i bilag 2. 


page 11

Fugemasser 

Der findes en lang række forskellige fugemasser, som bruges til forskellige tætningsformål. De er som regel 

faremærkede med faresymboler eller MAL-koder. 

Fugemasse kan indeholde de fleste af de 12 kemikaliegrupper, dog undtaget kviksølv og aktive stoffer til 

lægemidler. 

Der findes vandbaseret fugemasse uden alkylphenoler. 

Det er muligt at substituere phthalater og bromerede flammehæmmere i fugemasser. Rene silikonefugemas- 

ser indeholder ikke phthalater, de er blødgjorte med silikoneolier. 

Yderlig oplysning om produkttyperne fremgår af den teoretiske kortlægning af fugemasse til bygninger, se i 

bilag 2. 

Lim 

Den teoretiske kortlægning af lim omfatter lim til alle typer materialer. Der er tale om produkter, som kan 

købes af forbrugerne i detailhandlen. 

Lim kan indeholde alkylphenoler, phthalater, mineralsk olie og aktivstoffer i pesticider. Dog forekommer aktiv- 

stoffer i pesticider kun i animalske og vegetabilske limprodukter som tapetklister, stivelseslim, hudlim, benlim 

og fiskelim. 

Der findes vandbaseret lim uden mineralsk olie og alkylphenoler. 

Yderlig oplysning om produkttyperne fremgår af den teoretiske kortlægning af lim til bygninger i bilag 2. 

Legetøj 

Legetøjet kan blandt andet indeholde: PVC (phthalater), bromerede flammehæmmere og kviksølv. Der findes 

endnu ret få svanemærkede produkter på markedet, men man kan i udbud anvende de krav der findes i krite- 

riedokumentet for legetøjet, som omfatter krav til plast, træ, parfumer, tekstil, gummi, metal, elektrisk legetøj, 

pap og papir. Problemet med legetøj er, at det ofte fremstilles uden for Danmark f.eks. i Kina, hvor der ikke er 

kemikrav til produkterne. 

Miljøstyrelsen har i 2010 sendt en vejledning til alle børneinstitutioner med 10 gode råd 

om køb og brug af legetøj: 

1. Sig NEJ TAK til at modtage brugt blødt plastlegetøj købt før 2007 

2. Køb kun CE-mærket legetøj 

3. Tag anbefalinger om alder og advarsler alvorligt 

– især ved legetøj til børn under 3 år – bedøm ikke selv! 

4. Brug kommunens indkøbsaftaler 

5. Hold altid ekstra opsyn, når I bruger hobbyprodukter (brug A-mærkede produkter) 

6. Gå ikke ud fra, at naturmaterialer er sundere end plast 

7. Følg fabrikantens anvisninger ved rengøring af legetøj 

8. Pas på produkter, der appellerer til børn, men som ikke er legetøj 

9. Hold batterier langt væk fra børn 

10. Fjern legetøjets emballage før det gives til børn 

Forbrugerkemi.dk har også oplistet en række råd i forbindelse med legetøj: 

Når du køber nyt legetøj, skal du: 

• pakke legetøjet ud af emballagen og lad det lufte ud en tid, inden barnet leger med det. Noget legetøj 

kan også vaskes, før det bruges første gang 

• vælge hård frem for blød plast. Blød plast afgiver flere stoffer 

• undgå skumplast med phthalater. De er fundet i skumplast af typen PUR og EVA 


page 12

• efterspørge legetøj uden PVC-plast (Totalforbuddet mod phthalater i legetøj til børn under tre år, som 

kan kommes i munden, er nemlig en dansk særregel) 

• købe legetøj af ubehandlet træ, eller lave det selv 

• vælge legetøj uden parfume. Parfume er unødvendigt og kan give allergi 

• vælge svanemærkede, genopladelige batterier til det elektroniske legetøj 

• undlade at puste i balloner, og undgå at børn sutter på dem. Balloner kan indeholde kræftfremkalden- 

de nitrosaminer 

Hobbymaterialer til børn 

Hobbymaterialer til børn kan være: perler, modellervoks, lim, farver, maling, ansigtsmaling. 

Miljøstyrelsen har lavet en folder, som giver gode råd til hobbyprodukter og legesager. 

Produkterne kan indeholde hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer. Derfor er der samlet en række 

gode råd på Forbrugerkemi’s hjemmeside om indkøb og brug af forskellige hobbyprodukter. 

Bl.a. kan man sikre børnene ved at købe A-mærkede produkter. Det er FFFH 2 , som mærker hobbyprodukter 

med A-mærkning. Eksempelvis må produkterne ikke tilsættes parfume og duftstoffer eller hormonforstyr- 

rende stoffer, ligesom grænseværdierne er skærpet i forhold til gældende lovgivning indenfor blandt andet 

sensibiliserende stoffer, opløsningsmidler og konserveringsmidler. 

Man bør som hovedregel anvende vandbaserede limtyper. Der findes svanemærkede lime, men det er ikke 

hobbylime. 

Modellervoks, der kan sættes i ovnen for at hærde, bør undgås. Det indeholder en række problematiske stof- 

fer, blandt andet phthalater. Test fra miljøstyrelsen viser, at de kan indeholde 16-24 % Phthalater. Erstat evt. 

modellervoks med trylledej eller lav hjemmelavet modellervoks. 

På tilsynene så vi, at hobbymaterialerne ofte ikke har datablade. De købes ikke altid gennem indkøbsaftaler. 

Det bør prioriteres at sikre, at der i denne produktgruppe købes gennem indkøbsaftaler, hvor der er stillet krav 

til indholdsstofferne. 

Phtalater i legetøj 

Phthalater (udtales ftalater) er en betegnelse for stoffer, som bruges som blødgørere i pvc-plast, i farve- og 

lakprodukter samt kosmetikprodukter. 

Phthalaterne er under alvorlig mistanke for at have østrogenlignende virkninger på mennesker og dyr. De med- 

virker til at fremkalde hormonelle forstyrrelser hos dyr, samt at nedsætte sædkvaliteten hos mennesker, og 

kan medvirke til et stigende antal nyfødte med misdannelser. 

2 Fællesrådet for Formnings- & Hobbymaterialer er en forening af producenter, importører og forhandlere af 

hobby- og beskæftigelsesmaterialer i Danmark 


page 13

Derfor er der forbud mod at fremstille, importere og sælge legetøj og småbørnsartikler til børn mellem 0 og 3 

år, hvis produkterne indeholder phthalater. Det gælder f.eks. dukker, rangler, ammepuder, bæreseler, narresut- 

ter, badeudstyr og smykker. 

Derudover er det forbudt at fremstille, importere og sælge legetøj og småbørnsartikler til børn mellem 0 og 14 

år, hvis produkterne indeholder phthalaterne: DEHP, DBP og BBP, og hvis produkterne kan puttes i munden må 

de ikke indeholde phthalaterne: DINP, DIDP og DNOP. 

Forbuddet er et dansk forbud (se bekendtgørelse) og gælder ikke generelt i EU. Så indkøbere skal stadig være 

særligt opmærksomme ved import og køb af disse produkter fra andre EU-lande, hvor kravene ikke findes. 

Yderligere oplysninger om produkttyperne fremgår af den teoretiske kortlægning af phthalater i legetøj, se i 

bilag 2. 

Beklædning og tekstiler 

Produkttyper: Beklædning (regntøj, uniformer og arbejdstøj) samt boligtekstiler (gardiner, sengelinned, viske- 

stykker, møbelbetræk, håndklæder, gulvtæpper). 

Følgende stoffer ønskes udfaset: 

• Phthalater i PVC-tryk på tøj (plastisoltryk): PVC, som i sig selv er stift, blødgøres ved tilsætning af 

phthalater. PVC findes bl.a. i tryk på tøj og i regntøj. I miljøstyrelsens projekt: „Reduktion af anvendelse 

af phthalater i textil- og beklædningsindustrien” er der beskrevet, at af de testede phthalater, var der 3 

blødgørere, som alle kunne anvendes som erstatning for den gængse phthalatblødgører. Et af produk- 

terne (Mesamoll) var fuldt på højde med den gængse phthalatblødgører, men prisen på Mesamoll var det 

dobbelte af prisen på den gængse blødgører, men dog lavere end de to andre alternativer. 

På Forbrugerkemi.dk findes en guide til at undgå phthalater i børnetøj. 

• Bromerede flammehæmmere findes i boligtekstiler, f.eks. gulvtæpper, møbelpolstring og gardiner, og 

i specielt arbejdstøj. Se Miljøstyrelsens info om bromerede flammehæmmere. I projektet: „Bromerede 

flammehæmmere - massestrømsanalyse og vurdering af alternativer” fra Miljø- og Energiministeriet er 

beskrevet substitutionsmuligheder uden brug af klorerede flammehæmmere, for forskellige plast og 

tekstiltyper. 

• PFOS kan forekomme i imprægneringsmidler, men det er blevet forbudt i tekstiler, hvis mængden udgør 

mere end 1 µg/m 2 af det coatede materiale. Siden forbudet er der sket en udfasning af stoffet. MST har 

i forbindelse med en undersøgelse kontaktet producenter af produkter med PFOS, og det viste, at nogle 

producenter tidligere har anvendt PFOS-forbindelser i deres produkter, men efter at virksomheden 3M 

offentliggjorde udfasningen af PFOS-forbindelser, er også disse virksomheder gået over til andre forbin- 

delser. Derfor anbefaler kemigruppen, at Green Cities kommunerne ikke prioriterer, at udfase stoffet, da 

det vil ske af sig selv. 

I forbindelse med beredskabets arbejdstøj, er det ikke kortlagt, om de indeholder stofferne, og om de kan 

substitueres. Ved indkøb bør alternativer efterspørges. 

• Formaldehyd findes især i importerede tekstiler, som er stryge- eller krølfri, samt i farver og konserve- 

ring. Der kan findes mange andre skadelige stoffer, som stammer fra f.eks. farvning, imprægnering og 

efterbehandling af tekstiler. 

Rengøringsmidler 

Gruppen af rengøringsmidler som omfatter: sanitets-, grund- og universalrengøring, opvaske-, tøjvaske- og 

gulvvaskemidler indeholder ikke vores 12 udvalgte kemikaliegrupper eller andre problematiske stoffer. 

De indeholder overfladeaktive tensider (sæber), som affedter huden og derfor får mærkningen Xn (sundheds- 

skadeligt). De kan indeholde allergene stoffer i form af parfume og/eller konserveringsmidler. 


page 14

Der findes mange miljømærkede produkter i denne kategori, som ligger i samme prisleje som ikke mærkede 

produkter og med samme kvalitetsmæssige egenskaber. 

Fokus bør i stedet rettes imod oliebaserede affedtningsmidler, polishprodukter, metalrens og lignende special- 

produkter, som kan indeholde flere af de 12 kemikaliegrupper og andre problematiske stoffer. 

På det lille værksted er der ofte problemer med at finde datablade på disse produkter, og derfor kendes de 

sundhedsskadelige effekter ikke. Der er ofte et større sortiment af disse produkter, som kan være købt mange 

år tilbage. Produkterne anvendes sandsynligvis uden sikkerhedsudstyr: Briller og handsker. 

Det anbefales, at der ryddes op i disse produkter, så man ikke har noget stående uden datablade. I databla- 

dene kan man se, om man bruger den rette personbeskyttelse af hud, øjne og åndedræt i sit daglige arbejde. 

Derefter bør man arbejde hen mod substitution af produkterne, evt. ved kontakt med leverandører. 

Autoplejemidler 

Produkterne kan omfatte kemikalierne: PFOS, mineralske olier og nonylphenoler, så det vil være relevant at 

stille krav til disse. 

Autovaskemidler: Almindelige autovaskemidler er ikke problematiske, men vaskemidler, der skal bruges til at 

fjerne forseglingsvoks på nye biler, kan være mere koncentrerede og indeholde problematiske stoffer. 

Autopolishprodukter: Produkterne kan indeholde mineralsk olie og terpentin, som bør erstattes af et produkt 

uden disse kemikalier. Der findes produkter, som kan erstatte dem. 

De fleste affedtningsmidler er tensidbaserede alkaliske produkter, som kun er problematiske mht. til pH i spil- 

devandet og ikke mht. vores 13 kemikaliegrupper. Men der er enkelte affedtningsprodukter, som kan indeholde 

mineralsk olie og opløsningsmidler. 

Fælgerensemidler: Er overvejende sure eller neutrale produkter, som heller ikke indeholder problematiske stof- 

fer, men overvejende tensider, glycoler, og evt. konserveringsmidler. 

Auwa-Chemie er den eneste, som har et større sortiment af svanemærkede bilplejeprodukter. Men der er 

andre firmaer, som kan opfylde svanekravene til indholdsstofferne, men som ikke vil betale licenspengene til 

Miljømærkning Danmark. Se også autobranchens: Keminøglen til at identificere autoprodukter uden problema- 

tiske stoffer. 

Creosot 

Produktgruppen omfatter kemiske stoffer og produkter, som indeholder creosot, samt varer, der er behandlet 

med creosotholdige produkter. Ved creosot forstås creosot, creosotolie, stenkulstjære, naphtalenolie, ace- 

naphtenolie, anthracenolie og tjæresyrer. 

Creosot bruges bl.a. i træbeskyttelsesmidler samt jernbanesveller, træmaster, hegnsstolper og andre trævarer. 


page 15

Det er forbudt at importere, sælge og bruge kemiske stoffer og produkter, som indeholder creosot. Det samme 

gælder varer, der er behandlet med creosot. 

Træ som er behandlet før 30. juni 2003 er generelt tilladt at anvende, når træet tidligere har været i anven- 

delse og markedsføres som brugt træ. 

Det er dog forbudt at bruge dette træ: 

• inde i bygninger, uanset formål, 

• i legetøj og på legepladser, 

• i parker, haver og udendørs faciliteter til rekreative formål, hvis der er risiko for hyppig hudkontakt, 

• til havemøbler, 

• til beholdere til dyrkning eller til emballage eller andet der kan komme i kontakt med råvarer eller 

færdigprodukter til fødevarer eller foder. 

Det betyder, at gamle jernbanesveller kun kan bruges i private haver, hvis de er helt tildækkede af jord. Sveller 

til bede, stier, trapper i private haver er således ikke tilladt. 

Creosotbehandlede (brune) elmaster vil heller ikke kunne bruges i fritidshavne som f.eks. fortøjningspæle. 

Se i øvrigt miljøstyrelsens faktaark om creosot samt tips om udskiftning af jernbanesveller til sandkasser. 

Pesticider 

Produktgruppen omfatter: 

• Baktericid (bakteriegift) 

• Fungicid (svampegift) 

• Herbicid (ukrudtsgift) 

• Insekticid (insektgift) 

• Mulluskicid (sneglegift) 

• Nematicid og vermicider (ormegift) 

• Rodenticid (gnavergift, „rottegift”) 

Egentlige pesticider anvendes i landbrug og lignende, mens biocider anvendes som f.eks. desinfektionsmidler 

og konserveringsmidler i f.eks. kosmetik og maling. 

Brug af pesticider kan stort set undgås ved økologisk drift, hvor kun få bekæmpelsesmidler er tilladt under 

specielle betingelser. 

Brug af biocider kan begrænses, men formentlig ikke pt. undgås. Det anbefales, at anvende miljømærkede 

produkter, hvor det er muligt. Biocider er tilladt i miljømærkede produkter, men kun under specielle betingelser. 

Kosmetik 

I kosmetikprodukter, som også omfatter f.eks. shampoo og sæbe, kan indgå både mineralsk olie, biocid og 

pthtalater. 

Mineralsk olie kan indgå som paraffin, vaseline og petrolatum i kosmetikprodukter. 

Biocid indgår i kosmetik som konserveringsmiddel. Biocider er tilladt i miljømærkede produkter, men kun under 

specielle betingelser. 

Ifølge Miljøstyrelsen er de phthalater, der forkommer i kosmetiske produkter ikke den type phthalater, som har 

vist skadelige effekter på forplantningsevnen i dyreforsøg, og de bør med den nuværende viden derfor ikke 

give anledning til bekymring. 


page 16

Af de produkter der anvendes i offentlige institutioner, findes der en lang række miljømærkede produkter, 

og det anbefales derfor at anvende disse. Det vurderes ikke, at der er behov for supplerende krav til allerede 

miljømærkede produkter. 

For specialprodukter som ikke findes miljømærket, f.eks. teatersminke, henvises til produkter anbefalet af 

Forbrugerkemi.dk. 

Lægemidler 

Da lægemidler er et kæmpe område med masser af stoffer og kemikalier, er kun tre aktive stoffer nævnt her. 

De blev fundet i 3 kilder i LIFE-projektet: clotrimazol (mod svampeinfektion), antibiotika generelt (f.eks. peni- 

cilin) og veterinære midler (medicin til dyr). 

Et hvert medicin-præparat er nødvendigt og gives ud fra en lægelig vurdering, og derfor kan stofferne 

ikke udfases. 

Men der bør være fokus på udledning til miljøet – spildevand og affald: 

• Mennesker og dyr indtager den angivne mængde medicindosering, men det er måske kun halvdelen som 

optages i kroppen, og den anden halvdel ledes ud med spildevandet. 

• Hvis medicinen eller de aktive stoffer i medicinen kommer ud i vandmiljøet, kan det forårsage stor skade, 

f.eks. på vandløb, hvis stofferne optages i fiskene, som efterfølgende spises af mennesker. 

• På rensningsanlæg kan driftsfolkene blive syge af påvirkningen, der kan udvikles immunitet over for anti- 

biotika i bakteriekulturerne på rensningsanlægget, og fisk og dyr i vandmiljøet kan også påvirkes i negativ 

retning, hvis stofferne ikke fanges i rensningsanlægget. 

• Især på hospitaler, plejehjem, hospice og lignende, hvor man kan forvente et højt medicinforbrug, kunne 

man stille krav til udledningen i spildevandstilladelser. Det er et emne, som Lynette-fællesskabet har 

arbejdet med, man kan se flere rapporter om emnet på deres vidensbank: spildevandsinfo.dk. 

• Det er vigtigt, at hvis der er medicin tilbage efter et sygdomsforløb, så må medicinresterne ikke bare 

smides ud til forbrænding. De skal sorteres korrekt, så de kan håndteres korrekt i de kommunale 

affaldsselskaber. 

Bromerede flammehæmmere i elektronik 

Bromerede flammehæmmere findes ofte i den plastik, der udgør kabinetter, printplader og kontakter i bl.a. 

radio- og tv-udstyr, computerudstyr og elektriske husholdningsapparater. Men de findes også i tøj, møbler, 

tæpper, byggematerialer og i biler. De bromerede flammehæmmere kan udgøre fra få procent og op til 25 % af 

materialet. 

Elektronik indeholder også bromerede flammehæmmere eller organiske fosfater. I printplader og andre elektro- 

niske komponenter anvendes der typisk TBBP-A. Elektronik indeholder desuden også tungmetaller. Elektronik 

anvendes overalt, både af virksomheder, borgere og kommunale institutioner. 


page 17

Bromerede flammehæmmere indgår enten som en kemisk forbindelse med det materiale, det skal beskytte 

mod brand, eller det indgår i materialet som et additiv. Sidstnævnte frigøres lettere fra produktet under brug 

og bortskaffelse end det kemisk bundne stof. 

Visse af de bromerede flammehæmmere er tungt nedbrydelige. Det betyder, de har stor risiko for at kunne 

ophobes i fødekæden. Indtil videre er visse af stofgrupperne fundet i mennesker (bl.a. i modermælk), og nogle 

har vist en vis effekt på f.eks. skjoldbruskkirtlen, og er således mistænkt for at være kræftfremkaldende. 

Bromerede flammehæmmere og andre skadelige stoffer kan fordampe under brug, når elektronik er tændt og 

udvikler varme. Sørg for jævnlig udluftning på din arbejdsplads eller i hjemmet. Sluk efter brug. Støvsug jævn- 

ligt, da skadelige stoffer også bindes i støv. 

Der er endnu kun miljømærket elektronik i et begrænset omfang. Mange produkter lever op til Svanen, men in- 

deholder bromerede flammehæmmere i printpladerne. Se evt. efter TCO mærket, som stiller krav om reduceret 

indhold af halogenerede (chlor og brom) flammehæmmere. Ingen produkter kan endnu leve op til kravene efter 

Blomsten. 

I et vist omfang kan bromerede flammehæmmere erstattes af organiske fosfatestre, der imidlertid kan være 

lige så problematiske. Til tekstiler og træ m.v. kan der med fordel anvendes ufarlige flammehæmmere, f.eks. 

Safire eller Burnblock. 

I en kommune er det ofte IT-afdelingen, som indkøber elektronik, så de skal sørge for at stilles krav til, at der 

ikke må være bromerede eller chlorerede flammehæmmere i. 

Det er ofte IT-afdelingen, som sørger for at bortskaffe elektronikskrot. Her skal man være opmærksom på, at 

affaldet skal håndteres særskilt pga. indholdet af mange skadelige stoffer. Man kan se info om elektronikskrot 

og lovgivningsgrundlaget på Miljøstyrelsens hjemmeside. 

Yderligere information: eller Forbrugerkemi.dk for at følge udviklingen af miljøvenlig elektronik. 

Yderligere info om bromerede flammehæmmere: miljøstyrelsens faktaside og rapport. 

El-pærer 

De fleste glødepærer er efterhånden ved at blive erstattede af el-sparepærer. Problemet med el-sparepærerne 

er, at de indeholder 2-5 gram kviksølv. 

Når der produceres el fra kul, frigives der også kviksølv til miljøet, da kviksølv findes som urenhed i kul. 

Sparepærers 75 % lavere elforbrug er med til at spare på kullet og dermed på mængden af kviksølv i miljøet, 

selvom de selv indeholder kviksølv. 

Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning til affald (afleveres som elektronikaffald) og en vejledning i, hvad man 

gør, hvis sparepæren knuses, så man undgår de giftige dampe. 


page 18

Alternativt findes der nu lysdioder. Diodebaseret lys er 75-90 % mere effektivt end glødelampen. Lysdioder 

indeholder ikke giftige tungmetaller. De bruger mindre elektricitet, har en væsentligt længere levetid og læn- 

gere serviceintervaller. 

Lavere forbrug af elektricitet betyder både mindre belastning af klimaet og renere luft i form af mindre udled- 

ning af NOx samt mindre affald fra luftrensning på kraftværker. 

Indtil for nylig har lysdioderne ikke været så udbredte, blandt andet fordi de ikke har været tilstrækkelig ener- 

gieffektive, og farvegengivelsen ikke var god nok. Men nu er der lys forude, og teknologien udvikler sig fra 

måned til måned. Samtidig er prisen faldet. Lysdioderne findes både til almindelige lamper og som erstatning 

for lysstofrør. 

Værkstedsolier 

I denne kortlægning har vi fokus på værkstedsolierne, som omfatter: smøreolier, hydraulikolier, motorolier, 

maskinolier og affedtere. 

Eksempler på mineralske olier med sundhedsskadelige effekter: 

• Rensebenzin/lavtkogende nafta, CAS 8006-61-9: Giftig (kræftfremkaldende) 

• Mineralsk terpentin, CAS 8052-41-3: Giftig og kræftfremkaldende, forbudt på spray 

• Petroleum (let hydrogeneret nafta), CAS 64742-47-8: Sundhedsskadelig 

• Lavtkogende hydrogeneret nafta, CAS 64742-49-0: Giftig (kræftfremkaldende) 

• Tung hydrogeneret nafta, CAS 64742-48-9: Giftig (kræftfremkaldende) 

• Isoparaffin (affedtningsmiddel), CAS 90622-53-0: Sundhedsskadelig 

• Solventnaphtha – middeltung alifatisk råolie (cas. nr 64742-88-7): Sundhedsskadelig – forbudt på spray. 

Flydende brændsler er dog efter gældende regler ikke faremærkede, men må også anses for sundheds- 

skadelige. 

Der er muligheder for substitution af mineralske olier i visse tilfælde. Men der kan være praktiske problemer 

med substitution, fordi olierne har andre egenskaber. F.eks. kan vegetabilske olier iltes og blive seje. De alter- 

native olier kan også være dyrere, fordi de er raffinerede så meget, at de farlige stoffer ikke længere findes i 

produktet, og det hæver naturligvis prisen. 

Hvis det ikke er muligt helt at undgå mineralske olier, så efterspørg produkter, som er fortyndede med f.eks. 

vegetabilske olier, ligesom i svanekravene. I racersport anvendes blandingsprodukter til motorolier f.eks.: A747 

fra Castrol. 

Som substitution for mineralske olier kan man også tænke alternativt, og i stedet bruge sæbe til afrensning af 

metal, tensider i autoplejeprodukter, sprit som opløsningsmiddel tensider (vegetabilske sæber og fedtalkoho- 

ler) og silicone som glide- og smøremidler. 

I stedet for smøre- og formolier kan man anvende vegetabilske olier. 

Statoil har i visse produkter erstattet mineralske hydraulikolier med vegetabilske olier og estre. 

På det lille værksted er der ofte problemer med at finde datablade på disse produkter, og derfor kendes de 

sundhedsskadelige effekter ikke. Der er ofte et større sortiment af disse produkter, som kan være købt mange 

år tilbage. 

Produkterne anvendes sandsynligvis uden sikkerhedsudstyr: Briller og handsker. Det anbefales, at der ryddes 

op i disse produkter, så man ikke har noget stående uden datablade, og så man bruger den rette personbe- 

skyttelse af hud, øjne og åndedræt i sit daglige arbejde. Derefter bør man arbejde hen mod substitution af 

produkterne, evt. ved kontakt med leverandører. 

Man bør undgå spraydåse-produkter, som er mærkede med: „Farlig ved indånding” og „Kan give lungeskade”. 


page 19

5. Udfasning af de 13 udvalgte kemikaliegrupper 

Green Cities kommunerne har som målsætning, at alle 13 udvalgte kemikaliegrupper (nu 12) skal udfases. 

Hvordan det skal ske, har ikke været en del af opgaven i denne kortlægning, men fremover vil man hvert år i 

forbindelse med revisionen spørge til en kemikalieplan for hver kommune, hvoraf det skal fremgå, hvilke tiltag 

man har igangsat for at reducere brugen af stofferne, og hvor stor andel af stofferne som er udfasede. 

Det er derfor vigtigt, at ledelsen i hver kommune tænker igennem, hvilke tiltag der kan gennemføres, og hvor- 

dan styringen af tiltagene skal foregå. 

I de følgende underafsnit er der gennemgået nogle forslag til, hvilke kemi-mål man kan sætte i kommunen 

f.eks. i forbindelse med områderne: indkøb, byggeri, arbejdsmiljø og miljø. 

Det er meget forskelligt, hvordan Green Cities kommunerne fungerer inden for de nævnte områder: om man 

har styringssystemer eller ej, indkøbsaftaler eller ej, kemimål eller ej. Derfor bør målene afpasses den enkelte 

kommune og ikke styres via en kemigruppe. 

Styregruppen og/eller Embedsmandsgruppe bør sætte tidshorisont på, hvornår kemikaliehandlingsplanerne 

skal være på plads i hver kommune. 

Baggrundsdokumentet (bilag 4) foreskriver, at der hvert år skal være en opgørelse over, hvor stor procentdel 

af kemikalierne, som er udfasede. Det er ikke praktisk muligt, da en stor andel af kemikalierne, er indbyggede i 

produkterne, og man ikke reelt kan vide, hvad de indeholder og i hvilke mængder. 

Derfor har vi ikke i denne kortlægning kunne finde en mængde af en stof eller et nøjagtigt antal af stoffer. Det 

er heller ikke meningen, at vi om 5 år igen vil lave en kortlægning, for at undersøge, hvor mange stoffer der er 

udfasede. Det har ikke været muligt at ændre baggrundsdokumentet, selvom kemigruppen har gjort opmærk- 

som på problemstillingen. 

I stedet forestiller vi os, at man kunne have et mål for, i hvor mange procent af indkøbsaftalerne, der er stil- 

let krav til kemikalierne, og hvor mange procent af produkterne, der er fri for de 12 kemikaliegrupper. I sin 

kemikaliehandlingsplan kunne man have delmål, som revisionen i stedet kan følge op på. Det vil dog kræve en 

ændring af baggrundsdokumentet. 

Visse af kemikaliegrupperne er meget svære at substituere, f.eks. olieprodukter, mens andre f.eks. creosot ud- 

fases automatisk, uden at man behøver sætte mål for det. Derfor anbefales det, at man prioriterer sin indsats i 

kommunen ud fra denne kortlægning. 

5.1 KEMIKRAV I INDKØBSAFTALER 

Kemigruppen har overvejende arbejdet med idéen om, at udfasningen af kemikalierne skal ske via kemikrav i 

indkøbsaftaler og indkøbsvejledninger ved håndkøb. Derfor er der i kortlægningen også lagt vægt på, at vi har 

udpeget produktgrupper og deres mulige indholdsstoffer, så det kunne bruges i indkøbsøjemed. Se afsnit 4. 

Der er dog stor forskel på, hvor mange obligatoriske indkøbsaftaler, der findes i Green Cities kommunerne, og 

om der er stillet kemikaliekrav til produkterne. 

Styregruppe og/eller embedsmandsgruppe bør overveje, om der er mulighed og vilje til at lave fælles indkøbs- 

aftaler i Green Cities, som har fælles kemikaliekrav. 

Manglen på opdaterede datablade kunne man også arbejde med i fælles regi, så der blev stillet krav til leveran- 

dører om at have opdaterede datablade på deres hjemmesider, som kommunenerne kan koble sig op på. 


page 20

Problemet med kortlægninger som denne er, at viden om kemikalierne hele tiden ændrer sig, og produkterne 

ændrer sig også hele tiden. REACH-lovgivningens strenge dokumentationskrav til kemiske produkter kan også 

medføre, at problematiske stoffer substitueres uden vores indsats. 

Denne viden burde opsamles i en fælles Green Cities vidensbank. Vi gemmer indtil videre vores nuvæ- 

rende viden på vores docs-internetside, som indkøbsgruppen også har adgang til. 

Ligeledes bruges der meget store ressourcer i hver enkelt kommune på at skrive kemikaliekrav ind i udbud til 

indkøbsaftaler, som med fordel kunne genbruges i andre kommuner. 

Styregruppe, embedsmandsgruppe og grønne indkøbsgruppe bør overveje, om der er mulighed og vilje til at 

lave fælles vidensopsamling om kemiske produkter og kemikaliekrav i indkøbsaftaler. 

5.2 REGLER FOR INDKØB I KOMMUNEN UDEN OM INDKØBSAFTALER 

For visse produkter kan der være forhindringer i at lave obligatoriske indkøbsaftaler, og selv om der er lavet en 

obligatorisk indkøbsaftale med en forhandler på én produktgruppe, så er der også mulighed for at købe andre 

produkter, end de undersøgte. Man bør derfor have en kemivejledning til hjælp ved disse håndkøb. 

I vejledningen bør der være klare regler for håndkøb af produktgrupper, som kan indeholde sundheds- og 

miljøskadelige stoffer. 

Her bør der især prioriteres at lave indkøbsvejledninger for legetøj og hobbymaterialer, specialrengøringsmid- 

ler, værkstedsolier og –kemikalier (materiale- og entreprenørgårdenes produkter kunne bruges som udgangs- 

punkt) samt bygningsmaterialer. 

5.3 KEMIKRAV TIL BYGGEMATERIALER 

Byggematerialer er et andet område, som ikke er en del af de almindelige indkøbsaftaler. Det anbefales derfor 

at lave et standard byggeprogram med kemikaliekrav til de forskellige produkter, som er beskrevet under pkt. 4. 

Kravene meldes ud til entreprenørerne, som derefter bør melde tilbage til kommunen med informationsmate- 

riale om indholdsstofferne i de anvendte materialer. 

Som det er nu, er det ikke muligt at finde ud af hvilke produkter, der er anvendt i en institution (f.eks. et gulv, 

maling, tæppe) eller hvilke indholdsstoffer, der er i produkterne. Derfor har vi i vores kortlægning kun kunnet 

skrive, at visse kemikalier kan forekomme. 


page 21

5.4 ARBEJDSMILJØMÅL 

For medarbejdere og borgere (f.eks. børn på institutioner og beboere på plejehjem) i kommunens institutioner 

bør der opstilles mål mht. brug af kemikalier. 

På hjemmesiderne: Forbrugerkemi.dk og Miljøstyrelsens temaside om kemi findes mange oplysninger om 

kemiske produkter og gode råd om brug eller substitution. Her kan der hentes inspiration til arbejdsmiljø- og 

miljømål. 

Eksempler på arbejdsmiljømål: 

• Børn fra 3-6 år må kun benytte: 

· A-mærkede hobbyartikler 

· maling, og lak med MAL-kode: 00-1 

· vandbaseret lim 

• Køb maling, olie og lak med så lav MAL-kode (se forklaring i bilag 5), som det er kvalitetsmæssigt muligt 

• Der må ikke anvendes kemiske produkter i spraydåser 

• Der skal udluftes 3 x 5 minutter dagligt 

• Vi vil ikke have produkter med parfume 

• Der skal forefindes opdaterede sikkerhedsdatablade på alle kemiske produkter, resten bortskaffes 

• Der skal opstilles kemikrav til byggematerialer 

• Farligt affald skal sorteres, håndteres og bortskaffes korrekt 

5.5 INDEKLIMA 

Før vi kan sige at alle sundhedsskadelige kemikalier er udfasede, bør sikre et sundt indeklima. 

Udluftning: Da vi ved, at der findes en stor mængde af farlige stoffer og fugt i luften, bør derfor være stor 

fokus på udluftning 3 gange dagligt i 5 minutter. Det er anbefalet af Miljøstyrelsen. 

Rengøring: Da størstedelen af de sundhedsfarlige stoffer ender i støvet på gulvet og på andre overflader, er en 

grundig rengøring vigtig. 

Det gælder i særlig grad i børneinstitutioner, hvor børnene tit kravler rundt på gulvene. Børnene påvirkes i det 

hele taget i højere grad af kemikalierne end voksne, da de indtager/indånder mere pr. kropsvægt. 

Vedligehold af ventilationssystemer: For alle arbejdspladser med ventilationsanlæg, bør de vedligeholdes 

mindst 1 gang om året, da de ellers udsender flere kemiske stoffer, end de frafiltrerer. Der er lavet forsøg, der 

viser, at hvis filtrene ikke udskiftes jævnligt, dannes der nye kemiske stoffer, som måske er mere sundhedsfar- 

lige end dem der blev suges op. 

5.6 OPRYDNING I KEMIKALIESKABET – GEM KUN PRODUKTER MED SIKKERHEDSDATABLAD 

Kemitilsynene viste, at der findes ofte oplag af gamle kemikalierester, som man ikke får ryddet op i. Det er 

typisk gamle rengørings- og rensemidler, maling, lim, lak, der ikke findes sikkerhedsdatablade på, og hvor man 

derfor ikke kan vide, hvad det indeholder. 

Det anbefales, at alle produkter, som kan indeholde problematiske stoffer, og hvor der ikke kan fremskaffes et 

datablad, bortskaffes (korrekt). 

Meget få af databladene er opdaterede, da de oftest kun sendes til kunden første gang produktet modtages. 

Der er ingen af databladene, som nævner noget om REACH-lovgivning og risikoscenarier. 

Der mangler generelt en meget bedre styring af databladene, hvis man skal kunne styre en udfasning af kemi- 

kaliegrupperne og et valg af mindre farlige produkter. 

En af kommunerne benyttede Kemiguiden, hvor alle produkterne bliver indtastede i en database og deres 

sundheds- og miljøfarlige egenskaber derefter vurderes i programmet. Det har den fordel, at medarbejderne 


page 22

ikke selv behøver at have kemisk viden, for at sammenligne 2 produkter og vælge det mest miljøvenlige og 

mindst sundhedsskadelige produkt. 

Kemiguiden er gratis, hvis man er medlem af et miljønetværk, hvor virksomheder og myndigheder har et di- 

rekte samarbejde (store netværk: kr. 30.900,-/årligt), under Key To Green. Man kan dog også deltage enkeltvis 

som kommune (kr. 15.450,-/årligt pr. kommune). 

5.7 REACH-LOVGIVNING 

For at overholde REACH lovgivningen, skal kommunen overholde kravene til downstream brugere (almindelige 

forbrugere), som ikke producerer kemiske stoffer eller produkter. 

Kommunen bør ikke indkøbe kemiske produkter fra andre lande end EU-lande, da man ellers har ansvaret for 

tests og dokumentation for produktets farlige egenskaber. Hvis man køber fra forhandlerne, som importerer 

fra ikke EU-lande, skal man sikre sig, at de er klar over deres dokumentationsansvar. 

Kravene til downstream brugere kan læses i vejledningen fra EU og de vigtigste punkter er: 

• Man skal have sikkerhedsdatablade på kemiske produkter. Sikkerhedsdatabladene skal være opdaterede 

i henhold til REACH, og indeholde risikoscenarier, hvis produktet indeholder stoffer, som påkræver det. 

• Man skal anvende produkterne, som brugsanvisningen/risikoscenariet foreskriver, og med eventuelle 

sikkerhedsforanstaltninger (handsker, briller, åndedrætsværn). Hvis produktet anvendes til andet, er der 

krav om at man orienterer leverandøren. Leverandøren har dog ikke pligt til at medtage en downstream 

brugers anvendelse, selvom brugeren har leveret information om denne. Hvis leverandøren ikke vil med- 

tage brugerens anvendelse i eksponeringsscenariet, må brugeren enten finde en anden leverandør, der 

medtager anvendelsen, eller selv lave en kemikaliesikkerhedsvurdering. 

• Man skal sikre, at leverandørerne er klar over deres dokumentationsansvar. Det kan f.eks. ske ved at 

sende et spørgeskema til leverandøren, som skal udfyldes, underskrives og sendes tilbage til kommunen. 

Disse REACH-krav bør indskrives i kommunens mål for kemiske stoffer og produkter. 

5.8 KEMIKALIER OG ANDRE PRODUKTER MED MILJØ- OG SUNDHEDSFARLIGE STOFFER 

For flere af kommunens institutioner viste det sig ved kemitilsynene, at der ofte ikke findes en løsning med 

afhentning af det farlige affald af en godkendt affaldsmodtager. 

Derfor køres rengøringsmidler, spraydåser, malingsrester, medicinrester mm. af f.eks. en pedel i en privat bil ud 

på genbrugspladsen. 

Det giver risiko for: 

• risiko for påvirkning af lunger, hud og øjne af medarbejderen, der håndterer kemikalieaffaldet (når det 

hældes om og flyttes) 

• sammenblanding af reaktive kemikalierester (f.eks. klorholdige produkter), så der opstår nye sundheds- og 

miljøskadelige stoffer, som emitteres. Visse kemikaliegrupper kan ved sammenblanding reagere eksplo- 

sivt, f.eks. syre og base. 

• spild til ydre miljø, når det håndteres 


page 23

Derudover er der andre ikke-kemiske produkter, som ender i almindeligt brandbart affald, enten fordi man ikke 

har viden om, at det skal sorteres fra, eller fordi det er nemmere. Blinkende sko skal afleveres som elektroniks- 

krot, og gammelt blødt plast skal sorteres fra og afleveres på genbrugspladsen på grund af dets indhold af 

phthalater (se pjece fra MST). 

Det anbefales at lave affaldssorteringsvejledninger for de enkelte institutionstypers affald. Typiske affalds- 

fraktioner ses på miljøstyrelsens hjemmeside. 

Det er derfor vigtigt, at: 

• der er en viden om farligt affald på institutionen, så det sorteres korrekt. 

• der findes korrekte affaldsemballager til affaldsfraktionerne, så man håndterer kemikaliet mindst muligt, 

og så det ikke let kan spildes eller fordampe 

• affaldsemballagerne er mærkede, så man undgår farlige og forkerte sammenblandinger 

• at der findes en løsning for en fælles afhentningsordning, så ansatte ikke skal køre farligt affald i egen bil, 

men samtidig så det ikke bliver for dyrt for den enkelte institution at bortskaffe affaldet 

Det nævnte affaldsmæssige problemstillinger bør tages op i den enkelte kommune og kunne evt. styres via 

arbejdsmiljøledelse eller miljøledelse. 

6. Udfasning hos borgere og virksomheder 

Ifølge baggrundsdokumentet (bilag 4), dækker visionen for udfasning af kemikalierne kommunen som et geo- 

grafisk område og dermed også borgere og virksomheder. 

Der er i Life-projektet gennemgået forskellige værktøjer til at udbrede viden om kemikaliernes sundhedsmæs- 

sige effekter til borgere, virksomheder og kommunen. Der blev bl.a. afprøvet effekterne af at sende pjecer ud 

og have info på hjemmesider. 

Styregruppen og/eller Embedsmandsgruppen bør tage stilling til, om det er en opgave, som den enkelte Green 

Cities kommune skal lave mål for, eller om det er en opgave, som kan løftes i fællesskab samt hvordan. 


page 24

7. Konklusion 

Rapporten giver et overblik over, hvordan der er arbejdet med kortlægningen af udvalgte kemiske stoffer og 

produktgrupper, for at arbejde hen imod målet om kortlægning af 13 kemikaliegrupper i 2010 og herefter 

udfasningen af stofferne i henhold til Green Cities vision. 

Den ene af grupperne: C9-C12 (alkaner og isoalkaner) er i 2009 udgået fra „Listen over uønskede stof- 

fer”, da den ikke længere er under mistanke for PBT/vPvB 3 effekter. Kortlægningen omfatter derfor kun 12 

kemikaliegrupper. 

Tilsyn: 

Kemigruppen har udført 22 kemitilsyn på forskellige typer af kommunale institutioner og virksomheder: bør- 

nehave, skole, SFO, tandplejeklinik, materialegårde, plejehjem, svømmehal, gartneri, renseanlæg, varmeværk, 

vandværk, redningsberedskab. 

Følgende stoffer blev fundet på tilsynene: Kviksølv, Klorerede opløsningsmidler, mineralsk olie, aktivstof- 

fer i pesticider, nonylfenoler og andre alkylfenoler, aktivstoffer til lægemidler, phthalater 

Følgende kemikalier kan forekomme i produkterne, selv om vi ikke kan påvise det ud fra datablade: Bromerede 

flammehæmmere, PAH (findes i en del mineralsk olie produkter), klorerede paraffiner og PFOS 

Følgende er ikke fundet på tilsynene og stærkt på vej til udfasning på grund af forbud: Creosot 

Da materiale- og entreprenørgårde er virksomheder, som kommunen fører tilsyn med, anbefales det, at lave 

kemitilsyn med jævne mellemrum. 

Teoretiske kortlægninger: 

For visse typer af produkter har det ikke på tilsynene være muligt at opklare, om de indeholdt problematiske 

kemikalier. Det drejer sig om bl.a.: byggematerialer, beklædning, værkstedsolier, elektronik, legetøj. Gruppen 

har derfor i stedet søgt oplysninger om, hvad disse produktgrupper typisk indeholder, og ud fra disse oplys- 

ninger lavet infoark til Green Cities grupperne: Grønne Indkøb og Bæredygtigt byggeri, som kan anvendes i 

indkøbsøjemed. Derudover kan disse infoark danne grundlag for fremtidige mål om udfasning af kemikalier. 

Den kemikaliegruppe, vi er stødt oftest på ved kemitilsynene, er mineralske olier. Det anbefales, at der sættes 

mål i forbindelse med især værkstedsolier og specialkemikalier. 

Der bør også fokuseres på: maling, lim og lak, som kan indeholde flere af de 12 kemikaliegrupper. Dette gælder 

både for produkter til hobby, hvor børn er brugere, samt professionelle produkter, hvor vedligeholdelsesperso- 

nale er brugerne. 

I børneinstitutioner bør der være fokus på alle typer produkter (eks. legetøj, gulve, måtter, hobbymaterialer) 

med blødt plast, som kan indeholder phthalater. 

Der er ingen problematiske indholdsstoffer i de almindelige rengøringsmidler, som ofte er svanemærkede. 

Derimod bør der holdes øje med andre specialrengøringsmidler, hvor der ofte mangler datablade og hvor der er 

større risiko for, at de kan indeholde miljø- og sundhedsfarlige stoffer. 

For produkterne: elektroniske apparater, analysekemikalier, lægemidler og amalgam bør fokus overvejende 

være på affalds- og spildevandsdelen, så de ikke bortskaffes på en miljømæssig ukorrekt måde. De indeholder 

stoffer, som er svære at udfase pt. 

3 PBT: Persistente (ikke nedbrydelige) – Bioakkumulerbare (ophobes i levende væv) – Toksiske (giftige) 

vPvB: meget svært nedbrydelige og meget bioakkumulerbare 


page 25

Det anbefales, at der undersøges nærmere, om det vil være relevant at undersøge lægemidler i spildevand fra 

plejehjem og evt. stille krav til udledningen. Desuden skal lægemiddelaffaldet håndteres korrekt. 

Kemimål: 

Der skal ifølge baggrundsdokumentet udarbejdes en handlingsplan med mål og aktiviteter for at reducere 

kemikalietrykket. 

Selvom kemigruppen kun har arbejdet med kortlægningen af kemikalierne og ikke udfasningen, har vi i 

denne rapport tilføjet forslag til udfasning af stofferne og produkterne, som man kan arbejde videre med i 

kommunerne. 

Den enkelte kommune bør beslutte hvilke af nedenstående forslag, de har mulighed for at gennemføre, og 

hvilke projektdeltagere det kræver. Kemigruppen fortsætter ikke i nuværende regi. 

Der er foreslået forskellige metoder til udfasningen. Styringen af målene kan ske gennem miljøstyring (herun- 

der kemikrav i indkøbsaftaler og til bygningsprojekter) eller arbejdsmiljøstyring. 

Det er op til styregruppen og embedsmandsgruppen, om aktiviteterne med udfasningen skal styres i den 

enkelte kommune, eller om det kan ske ved fælles målsætninger. 

Det er vigtigt, at der er stor fokus på indkøbsdelen af produkter med kemiske stoffer. Der foreslås kemiind- 

købsvejledninger, især for værkstedsolier, specialkemikalier, hobbymaterialer, legetøj, maling, lim og lak samt 

bygningsmaterialer. 

Der bør opstilles arbejdsmiljømål for kemiske produkter. 

Der bør i målene være fokus på produkter, som børn kommer i kontakt med, fordi de påvirkes i højere grad af 

kemikalier end voksne, da de indtager/indånder mere pr. kropsvægt. 

Da vi ved, at der findes en stor mængde af farlige stoffer i luften og støvet, er indeklimaet af stor betydning, 

og der bør derfor være fokus på udluftning 3 gange dagligt og grundig rengøring. For arbejdspladser med 

ventilationsanlæg, bør de vedligeholdes 1 gang om året. 

Oprydning i gamle malingsprodukter og værkstedskemikalier er generelt tiltrængt. Alt uden datablade, bør 

bortskaffes. 

Det farlige affald med kemikalierester skal afskaffes korrekt. Der bør udfærdiges affalds- og sorteringsvejled- 

ninger for de enkelte institutionstyper. Sorteringen skal opdeles i de fraktioner, som den enkelte kommune 

kan håndtere. 

Borgere og virksomheder: 

En del af visionen er, ifølge baggrundsdokumentet, at kemikalierne også skal udfases hos borgere og virksom- 

heder i kommunen. 

Det skal der også laves en handlingsplan for, og det kunne ske som et fælles Green Cities projekt, da man med 

fordel kunne lave fælles oplysningskampagner. 

Styregruppen og Embedsmandsgruppen skal tage beslutning om følgende problemstillinger: 

• Fastsætte en tidshorisont for, hvornår kemikaliehandlingsplanerne skal være på plads i hver kommune. 

• Undersøge om der er mulighed for og vilje til at indgå fælles indkøbsaftaler, som har fælles 

kemikaliekrav. 

• Undersøge om der er mulighed for og vilje til at oprette en fælles vidensbank for kemiske produkter og 

kemikrav i indkøbsaftaler samt bygningsprojekter. Der skal afsættes ressourcer til sikring af opdatering 

af kemisk viden. 


page 26

• Overveje om Green Cities kommunerne skal tilmeldes Kemiguiden, så de kemiske produkter kan indta- 

stes i en fælles database, og det derved bliver nemmere at vurdere og sammenligne kemiske produkter. 

• Tage stilling til, om opgaven med at udfase kemikalierne hos borgere og virksomheder ligger hos den 

enkelte Green Cities kommune, eller om det er en opgave, som kan løftes i fællesskab samt hvordan. 

I baggrundsdokumentet for kemi bør følgende ændres: 

• Visse alkaner (C9-12 alkaner og isoalkaner) fjernes fra målet. Kemikaliegruppen er ikke længere under 

mistanke for at være meget persistent og meget bioakkumulerbar. 

• Det bør det præciseres, at målet om udfasning af mineralske olier kun gælder for de olier, som er mær- 

kede med kræftfremkaldende, giftig og sundhedsskadelig. Flydende brændsler er også anses for at være 

sundhedsskadelige, men vi mener ikke, de skal være en del af målet. 

• Det bør præciseres, om alle aktivstoffer i pesticider skal udfases, eller der skal være undtagelser for 

visse aktivstoffer (f.eks. dem som bruges i økologisk drift). Desuden mangler der en klar definition på 

hvilke stoffer, vi regner som aktivstoffer i pesticider. 

• Målet om substitution af aktivstoffer i lægemidler gælder lige nu: clotrimazol (mod svampeinfektion), 

antibiotika generelt (bl.a. penicilin) og veterinære midler (medicin til dyr). Det foreslås ændret til, at 

målet ikke er udfasning af aktivstoffer i lægemidler, men i stedet begrænsning af spredningen gen- 

nem håndtering af spildevand og affald, der indeholder lægemidler. Det bør undersøges nærmere, 

hvilke muligheder kommunerne har i forhold til håndtering af kemikaliegruppen i spildevandet via f.eks. 

spildevandstilladelser. 

• Ændre revisionsmålepunkterne. De nuværende krav (0%, 25 %, 50 %, 75 %, 100 %) er ikke målbare, da 

mængderne af kemikalierne ikke kan opgøres. Det bør tages ud. 

• Kravet om en kemihandlingsplan bør være det eneste mål. I kemiplanen kan der f.eks. indgå mål for 

indkøb, arbejdsmiljø og miljø, som revisionen kan følge fremdriften på. 

For kemikaliegruppen aktivstoffer i lægemidler 

Følgende deltagere har været en del af kemigruppen i projektperioden 2008 – 2010: 

Albertslund Kommune: Lars Bertholdt 

Allerød: Susanne Svenné, Hanne Reiff, Amanda Tu 

Ballerup Kommune: Anne Tholstrup Steffensen, Lill Dueholm 

Fredericia Kommune: Dorte Lindbjerg, Suzanne Vinther, Birgit Jensen, Susan Bennetzen 

Herning Kommune: Monica Klitgaard Hansen 

Kolding Kommune: Lisbeth Corvinius Kjærsgaard, Gitte Just Pedersen, Henrik Kiel Jensen 

Københavns Kommune: Hasse Højmark Andersen 

Malmö Kommune: Anna Bengtsson 

21. marts 2011 


page 27


BILAG 

page 28

Stikprøvetilsyn 

– kortlægning af de 13 Green Cities kemikalier 

INDHOLD 

Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Formål og baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Udfordringer og anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Resultatet for hvert af de 12 kemikalier . . . . . . . . . . . . . . . 31 

Bilag 1 Oversigt over resultaterne af de enkelte tilsyn . . 36 

KONKLUSION 

Green Cities har som mål at udfase 13 kemikalier/kemikaliegrupper: kviksølv, bromerede flammehæmmere, 

PFOS (perfluorooktansulfonater), klorerede paraffiner, klorerede opløsningsmidler, mineraloliebaserede 

produkter, PAH (polyaromatiske kulbrinter), kreosot, C9-12 alkaner og isoalkaner, pesticider (aktivstoffer), 

nonylphenoler og andre alkylphenoler, lægemidler (udvalgte aktivstoffer) og fthalater. 

Kemiarbejdsgruppe har haft som opgave at kortlægge forbruget af de 13 kemikalier i Green Cities kommu- 

nerne. Kemigruppen har valgt at gennemføre kortlægningen dels som teoretisk kortlægning dvs. søgning i 

tilgængelig viden på området, dels ved stikprøvetilsyn på tværs af kommunerne inkl. Fredericia. Dette er afrap- 

porteringen af stikprøvetilsynene. 

Ved tilsynene fandt vi ingen steder kreosot. De andre kemikaliegrupper fandt vi alle i større eller mindre 

omfang. 

I begrænset omfang fandt vi: 

• Nonylfenoler og alkylfenoler i fire produkter (bremsevæske, alumetalrens, Eugenol hos tandlægen og 

spraydåse på rensningsanlæg). De kan også forekomme i vaske- og rengøringsmidler til specielle formål 

som f.eks. stål- og kogepladerens samt ovnrens. 

• Klorerede opløsningsmidler i meget få produkter (autoplejeprodukt samt maling- og lakfjerner). Men de 

kan forekomme i produktgrupper, der benyttes flere steder, f.eks. metalaffedtere, lim og maling til metal. 

• Kviksølv i meget få produkter (amalgamplomber og analysekit). Men på tilsynene havde vi ikke fokus 

på sparepærer og lysstofrør, som vi ved kan indeholde kviksølv, men vi forventer, at de benyttes mange 

steder. 

• Typen af aktivstoffer i lægemidler havde vi ikke fokus på ved tilsynene, vi koncentrerede os om der var 

lægemidler tilstede. Vi fandt kun lægemidler på plejehjemmene og i meget mindre omfang i daginstitutio- 

nerne og på materialegårdene. 

Nogle produktgrupper kan indeholde flere af kemikalierne, som det også fremgår af den teoretiske 

kortlægning: 

• Maling kan indeholde PFOS, klorerede paraffiner og mineralsk olie. Maling til metal kan desuden indeholde 

klorerede opløsningsmidler 

• Lak kan indeholde PFOS og mineralsk olie 

• Lim kan indeholde klorerede paraffiner og klorerede opløsningsmidler 

• Udover mineralsk olie og PAH kan smøreolier indeholde klorerede paraffiner 

Kendetegnende for disse produkttyper er, at de benyttes mange forskellige steder. For disse produkttyper er 

det en god ide at se på litteraturkortlægningerne 1 af forskellige produkttyper, som giver flere informationer 

om indholdsstoffer og måder at undgå dem på. 

1 Kemigruppens teoretiske kortlægning 

1 Kemigruppens teoretisk kortlægning. 

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen I Green Cities I BILAG 1 

page 29

Derudover er den mange produkttyper, som indeholder et af kemikalierne. Her nævnes kun eksempler på dem, 

der benyttes flest steder eller i store mængder: 

• Ældre elektronikprodukter kan indeholde bromerede flammehæmmere 

• Bløde plastprodukter og opskummet plast kan indeholde ftalater 

• Benzin og dieselolie kan indeholde PAH 

Kemigruppen anbefaler, at: 

• visse alkaner (C9-12 alkaner og isoalkaner) fjernes fra målet om udfasning af kemikalier. Kemikalie- 

gruppen er ikke længere er under mistanke for at være meget persistent og meget bioakkumulerbar 2 . 

• det afklares, hvad der menes med mineralsk olie i forhold til udfasning af kemikaliegruppen. Hvis den 

brede definition benyttes vil der gå mange år inden Green Cities målet kan opfyldes i de enkelte kommu- 

ner. Vores forslag er, at der skal sættes fokus på mineralske olieprodukter som har en speciel farlig klas- 

sificering mht. sundhed (giftig, kræftfremkaldende og sundhedsskadelig). F.eks. via oversigt med navne 

og CAS nr. på de stoffer, det drejer sig om. Samtidig bør det også afgøres om flydende brændsler skal være 

omfattet, da de kan være sundhedsskadelige, selv om de ikke er mærkningspligtige. 

• det afklares, om alle aktivstoffer i pesticider skal udfases fra Green Cities undtagen dem, der må benyt- 

tes til økologisk drift. Eller skal der være en undtagelse om visse andre aktivstoffer, som så skal defineres 

nærmere. Der mangler en klar definition af hvilke stoffer, Green Cities regner som aktivstoffer i pesticider. 

• for kemikaliegruppen aktivstoffer i lægemidler er målet ikke udfasning af aktivstoffer i lægemidler 

men i stedet begrænsning af spredningen gennem håndtering af spildevand og affald, der indeholder 

kemikaliegruppen. 

FORMÅL OG BAGGRUND 

Green Cities har som mål at udfase 13 kemikalier/kemikaliegrupper: kviksølv, bromerede flammehæmmere, 

PFOS (perfluorooktansulfonater), klorerede paraffiner, klorerede opløsningsmidler, mineraloliebaserede 

produkter, PAH (polyaromatiske kulbrinter), kreosot, C9-12 alkaner og isoalkaner, pesticider (aktivstoffer), 

nonylphenoler og andre alkylphenoler, lægemidler (udvalgte aktivstoffer) og fthalater. 

Kemiarbejdsgruppe har haft som opgave at kortlægge forbruget af de 13 kemikalier i Green Cities kommu- 

nerne. Kemigruppen har valgt at gennemføre kortlægningen som stikprøvetilsyn på tværs af kommunerne inkl. 

Fredericia. 

Kemigruppen har alt i alt udført 22 kemitilsyn fordelt på 4 daginstitutioner, 3 skoler (inkl. SFO’er), 2 svømme- 

haller, 2 materialegårde, 1 gartneri, 2 plejehjem, 2 rensningsanlæg, 1 vandværk, 2 beredskaber, 2 skoletandlæ- 

ger og 1 varmeværk. Der findes tilsynsrapporter til hvert tilsyn. 

Fokus på tilsynene har dels været på kemiske produkter f.eks. rengøringsmidler og affedtningsmidler dels 

på produkter f.eks. tekstiler, legetøj og elektronik. I forhold til de kemiske produkter har vi for en stor dels 

vedkommende kunne se af sikkerhedsdatabladene om de indeholdt de 13 kemikalier. Dog har det for nogle 

kemiske produkter ikke været muligt at finde sikkerhedsdatabladene. 

Det har ikke været så lige til med de andre produkter, så her er kortlægning af indhold mere baseret på vores 

skøn og erfaring. Derfor har vi for en række produkter vurderet, om det er sandsynligt, at de indeholder en eller 

flere af de 13 kemikalier. 

Tilsynene er udført af forskellige personer i forskellige kommuner og over to år. 

Under vores bearbejdning af resultaterne af kortlægningerne er vi blevet opmærksomme på, at vi ikke altid har 

vurderet ens for de samme produktgrupper. Desuden er der enkelte produktgrupper vi ikke haft øje for i kort- 

2 Det fremgår af Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, hvor gruppen er fjernet i den nyeste version (2009). 


page 30

lægningerne. F.eks. ved vi godt, at der er kviksølv i de fleste sparepærer og lysstofrør, men ingen af kortlæg- 

ningerne indeholder oplysninger om dette. 

UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER 

I forhold til de 13 kemikalier har visse af kemikaliegrupperne voldt os forskellige udfordringer. Mht. kemika- 

liegruppen mineralsk olie har vi ikke fået afklaret inden kortlægningen, hvad vi betragter som mineralsk olie. 

Er det kun enkelte produkter eller er det alle kemiske produkter, hvor mineralsk olie er udgangspunktet for 

det endelige kemiske produkt? Nogle af kortlægningerne er baseret på den første tankegang mens andre har 

taget udgangspunkt i den sidste. Det giver et meget forskelligt billede af, hvor vi finder kemikaliegruppen. 

På den baggrund anbefaler vi, at det afklares, hvad der menes med mineralsk olie i forhold til udfasning af 

kemikaliegruppen. Hvis den brede definition benyttes vil der gå mange år inden Green Cities målet kan opfyl- 

des i de enkelte kommuner. Vores forslag er, at der skal sættes fokus på mineralske olieprodukter som har en 

speciel farlig klassificering mht. sundhed (giftig, kræftfremkaldende og sundhedsskadelig). F.eks. via oversigt 

med navne og CAS nr. på de stoffer, det drejer sig om. Samtidig bør det også afgøres om flydende brændsler 

skal være omfattet, da de kan være sundhedsskadelige, selv om de ikke er mærkningspligtige. 

Ved kortlægningen af aktivstoffer i pesticider har vi i gruppen ikke haft samme fokus. Vi har alle noteret, når 

det drejer sig om bekæmpelsesmidler til ukrudt, insekter og rotter. Men når der er tale om fungicider i f.eks. 

maling eller biocider i algefjerner, har det i gruppen været lidt uklart om aktivstofferne i disse produkter også 

er aktivstoffer i pesticider. I forhold til de to andre mål i Green Cities3, hvor der er fokus på pesticider, har 

målet med udfasning af kemikalier en bredere fokus. F.eks. er der intet krav om at undgå fungicider i maling i 

de to andre mål. 

På den baggrund anbefaler vi at det afklares, om alle aktivstoffer i pesticider skal udfases fra Green Cities 

undtagen dem, der må benyttes til økologisk drift. Eller skal der være en undtagelse om visse andre aktivstof- 

fer, som så skal defineres nærmere. Der mangler en klar definition af hvilke stoffer, Green Cities regner som 

aktivstoffer i pesticider. 

Ved tilsynene har vi ikke fokuseret på specifikke aktivstoffer i lægemidler, men kun på om der var lægemidler 

tilstede. Vi mener i kemigruppen, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at få substitueret aktivstoffer 

i lægemidler. I stedet vurderer vi, at fokus skal være på håndtering af spildevand, der kan indeholde aktivstof- 

ferne, og korrekt håndtering af affald i form af medicinrester eller affald fra virksomheder, sygehuslaboratorier 

mm. Samtidig foreslår kemigruppen, at det bliver præciseret hvilke aktivstoffer i lægemidler, der skal være 

fokus på. 

Vores anbefaling er, at i forhold til aktivstoffer i lægemidler er det første delmål er at undgå spredning, dvs. 

sikre håndteringen af spildevand og affald. 

Kemigruppen besluttede i august 2010, at kemikaliegruppen visse alkaner (C9-12 alkaner og isoalkaner) udgår 

af kortlægningerne. Kemikaliegruppen er fjernet, fordi den ikke længere er under mistanke for at være meget 

persistent og meget bioakkumulerbar. Det fremgår af Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, hvor gruppen 

er fjernet i den nyeste version (2009). 

På den baggrund anbefaler kemigruppe, at visse alkaner (C9-12 alkaner og isoalkaner) fjernes fra målet om 

udfasning af kemikalier. 

3 De to Green Cities mål er: 

• Vi vil dyrke og drive alle kommunale landbrugsarealer efter økologiske principper. 

• Vi vil ikke anvende pesticider på kommunale arealer og vi vil gøre en målrettet indsats for, at borgere og virksomheder og 

landbrug ikke bruger pesticider. 


page 31

RESULTATET FOR HVERT AF DE 12 KEMIKALIER 

Her er en sammenfatning af resultaterne for alle tilsynene for hvert af de 12 kemikalier/kemikaliergrupper. 

Fokus er på om vi har fundet kemikalierne eller om vi vurderer, at de kan forekomme i produkterne. Oversigt 

over resultaterne af de enkelte tilsyn fremgår af bilag 1. 

Kviksølv 

Vi har fundet kviksølv i meget begrænset omfang og i få produkter. Men vi ved, at det også kan findes i små 

mænger i sparepærer og lysstofrør. Disse produkter har vi ikke haft fokus på under kortlægningen, men vi 

forventer, at de bliver benyttet mange steder. 

Vi fandt kviksølv dels i amalgamplomber hos tandlægerne, dels i analysekit i det ene rensningsanlægs labora- 

torium. Derudover er kviksølv muligvis i forsøgskemikalier i skolernes fysiklokaler, men kemikalierne blev ikke 

gennemgået under kortlægningen. 

Opsummering af bilag 1 

Vi fandt kviksølv: 

• I analyse kit på rensningsanlæg (1 ud af 2) 

• I amalgamplomber hos tandlægerne (2 ud af 2) 

Vi vurderer, at kviksølv kan forekomme: 

• I fysiklokale til forsøg på skoler (3 ud af 3) 


Mange steder stødte vi på tre produktgrupper, som kan indeholde bromerede flammehæmmere. Det drejer sig 

om ældre elektronisk udstyr, tekstiler og opskummet plastmaterialer. 

Ældre elektronisk udstyr er f.eks. it-udstyr, symaskiner og elskabe. Tekstiler, som er brandhæmmet, er f.eks. 

beredskabsdragter, beklædning til materialegårds folk samt tekstiler brugt i institutioner og plejehjem til gar- 

diner, møbelbetræk, gulvtæpper og -måtter mm. Stoflegetøj kan også være brandhæmmet. Hvis svømmered- 

skaber og legemåtter er lavet af opskummet plastmaterialer, kan de indeholde bromerede flammehæmmere 

fra produktionsprocessen. 


PFOS 

Vi fandt bromerede flammehæmmere: 

• I elektronisk udstyr på varmeværk (1 ud af 1) 

Vi vurderer, at bromerede flammehæmmere kan forekomme: 

• I elektrisk udstyr, elskab, symaskine (alle daginstitutioner, alle skoler, begge materiale/entreprenørgårde, 

begge plejehjem, 1 rensningsanlæg ud af 2 og vandværket) 

• I beredskabsdragter (2 ud af 2 beredskaber) 

• I beklædning (begge materiale/entreprenørgårde) 

• I tekstiler f.eks. gardiner, tæpper, gulvmåtter, møbelbetræk og stoflegetøj (alle daginstitutioner, alle 

skoler, begge plejehjem) 

• I plastmaterialer (alle daginstitutioner, alle skoler, 1 ud af 2 svømmehaller) 

Vi fandt en del forskellige produkter, som sandsynligvis indeholder PFOS. Det drejer sig om meget forskellige 

produktgrupper, hvor nogle bruges mange steder. F.eks. kan maling og lak til bygninger indeholde PFOS, og 

tekstiler til indretningsbrug er sandsynligvis overfladebehandlet med PFOS. Desuden kan selvrensende ovne 

indeholde PFOS. 

Andre produkter, som vi har set i mindre omfang, og som kan indeholde kemikaliegruppen er hobbylak, trykfar- 

ver samt smøremidler med teflon. 


page 32


Vi vurderer, at PFOS kan forekomme: 

• I maling, lak og trykfarver (alle daginstitutioner, alle skoler, begge rensningsanlæg og vandværket) 

• I hobbylak (alle daginstitutioner, alle skoler) 

• I smøremiddel (i teflon) (begge beredskab) 

• I måtter, tekstiler (alle daginstitutioner, alle skoler) 

• I polish (1 af 2 plejehjem) 

• I selvrensende ovn (1 af 2 plejehjem) 

Klorerede paraffiner 

På tilsynene fandt vi fire produktgrupper, der kan indeholde klorerede paraffiner. Produktgrupperne kan op- 

træde mange steder. Det drejer sig om lim, smøreolier og malinger. Desuden kan de forekomme i plast af PVC. 


Vi vurderer, at klorerede paraffiner kan forekomme: 

• I lim, smøreolier og maling (begge rensningsanlæg og vandværket) 

• I plast (begge rensningsanlæg, vandværket og 1 af 2 plejehjem). 


Vi fandt kun to produkter, der indeholder klorerede opløsningsmidler. De bliver brugt i begrænset omfang. 

Derudover kan der forekomme klorerede opløsningsmidler i metalaffedtere og lim samt i maling til metal. Det 

er kun noteret i forbindelse med et af tilsynene, men produktgrupperne vil blive brugt flere steder. 

Klorerede opløsningsmidler fandt vi i et produkt i autoværksted (beredskab) og i en maling og lakfjerner. 


Vi fandt klorerede opløsningsmidler: 

• I et autoplejeprodukt (liquid vulvaniser art no. 505) (1 af 2 beredskab) 

• I en maling og lakfjerner (1 af 2 plejehjem) 

Vi vurderer, at klorerede opløsningsmidler kan forekomme: 

• I metalaffedtning, lim og maling til metal (1 af 2 rensningsanlæg) 

Mineralsk olie 

Der optræder mineralsk olie i rigtig mange produkt og mange af stederne, vi har undersøgt. 

Anvendelsen spænder meget bredt fra drift af maskiner over rensemidler, autopleje produkter, asfalt til maling 

og lak. Desuden har vi fundet det i flokkuleringsmiddel i renseanlæggene. Det indgår også i teatersminke, 

enkelte rengøringsmidler og som hjælpestof i et insektmiddel. 


Vi fandt mineralsk olie: 

• I gulvlak, olie, maling (3 af 4 daginstitutioner) 

• terpentin, rensevæske (3 af 4 daginstitutioner) 

• teatersminke (1 af 4 daginstitutioner) 

• I hydraulikolie, smøreolie, motorolie (begge materiel/entreprenørgårde, gartneri, begge plejehjem, begge 

rensningsanlæg, begge beredskab, 1 af 2 tandlæger, varmeværket) 

• I flokkuleringsmidler (begge rensningsanlæg) 

• I autopleje produkter (begge beredskab) 

• I insektmiddel (1 af 2 plejehjem) 

• I rengøringsmidler (1 af 2 plejehjem) 

• I reparationsasfalt (1 af 2 plejehjem) 

Vi vurderer, at mineralsk olie kan forekomme: 

• I gulvolie og graffitifjerner (1 af 4 daginstitutioner og 1 af 3 skoler) 


page 33

PAH 

PAH findes naturligt i mineralsk olie, men hvilken type olieprodukter de ender i afhænger af bearbejdningen 

af råolien 4 . Produkter udvundet fra råolie som benzin, petroleum, mineralsk terpentin, smøreolie samt diesel- 

olie og fyringsolie vil indeholde PAH. Forskellige oliebaserede opløsningsmidler kan også indeholde PAH. På 

tilsynene er det forskelligt, hvor meget fokus vi har haft på PAH. Men da der er fundet mineralsk olie de fleste 

steder, vil der også være PAH i mange af produkterne. 

På tilsynene fandt vi PAH i smøreolie, benzin og dieselolie samt et enkelt rustfjerner. PAH blev også fundet 

under kortlægningen af materiale-/entreprenørgårdene og 1 af 2 plejehjem, men det er ikke oplyst i hvilke 

produkter. 

Derudover kan der være PAH i en smøreolie benyttet på varmeværket, i reparationsasfalt samt i en stålplast. 

Desuden kan det optræder i produkter hos 1 af de to beredskab. 


Kreosot 

Vi fandt PAH: 

• I smøreolie, benzin, dieselolie (2 af 4 daginstitutioner, vandværket) 

• I rustfjerner (1 af 3 skoler) 

• Fundet på begge materiale/entreprenørgårde og 1 af 2 plejehjem 

Vi vurderer, at PAH kan forekomme: 

• I stålplast MicroKomA (umættet polyester harpiks) (1 af 2 beredskab) 

• I smøreolieprodukt (varmeværket) 

• I reparationsasfalt (1 af 2 plejehjem) 

• 1 af 2 beredskab 

Vi har ikke fundet kreosot på tilsynene. 

Aktivstoffer i pesticider 

En del steder fandt vi aktivstoffer i pesticider, især på materielgårdene og i gartneriet, men også enkelte 

skoler, daginstitutioner og plejehjem. Aktivstoffer i pesticider benyttes ikke kun i ukrudtsmidler, insektmidler 

og rottegift, men kan også indgå i f.eks. algefjerne, specialrengøringsmidler, desinfektionsmidler samt i maling 

til vådrum og udendørsmaling. De sidste produktgrupper benyttes mange steder. 

Vi fandt aktivstoffer i pesticider i form af rottegift på materialegårdene og i gartneriet. Desuden fandt vi 

dem i insekt- og ukrudtsmidler samme steder, men også på en skole, et plejehjem og et rensningsanlæg. 

Derudover var de også i algefjernere og desinfektionsmidler i en daginstitution, en skole, gartneriet og de to 

materielgårde. 

Desuden vurderer vi, at enkelte vaske- og rengøringsmidler i to af daginstitutionerne kan indeholde aktivstof- 

fer i pesticider. 


Vi fandt aktivstoffer i pesticider 

• I rottegift (begge matriale/entreprenørgårde, gartneriet) 

• I insektspray, ukrudtsmiddel til bekæmpelse af bjørneklo og ukrudtmiddel (1 skole af 3, begge matriale/ 

entreprenørgårde, gartneriet, 1 af 2 plejehjem, 1 af 2 rensningsanlæg) 

• I algefjerner, desinfektionsmidler (1 af 4 daginstitutioner, 1 skole af 3, begge materiale/entreprenør- 

gårde, gartneriet) 

Vi vurderer, at aktivstoffer i pesticider kan forekomme: 

• I vaske-/rengøringsmiddel (2 af 4 daginstitutioner) 

4 Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 728, 2002. 


page 34

Nonylfenoler og alkylfenoler 

Vi fandt kun fire produkter, som indeholder nonylfenoler og alkylfenoler. De bliver brugt i meget begrænset 

omfang. Derudover har vi vurderet, at kemikaliegruppen kan forekomme i vaskemidler og rengøringsmidler til 

speciel brug. 

Vi fandt kemikaliegruppen på materiale/entreprenørgårdene, hvor den bl.a. var i en bremsevæske. Derudover 

optrådte den i 3 specifikke produkter i et beredskab, et rensningsanlæg og en tandklinik. 

Derudover har vi vurderet, at det kan forekomme i vaske- og rengøringsmidler i daginstitutioner samt 

varmeværket. 


Vi fandt nonylfenoler og alkylfenoler: 

• I alumetalrens (1 af 2 beredskab) 

• I spraydåse (1 af 2 rensningsanlæg) 

• I Eugenol (1 af 2 tandlæger) 

• I bremsevæske (1 af 2 materiale/entreprenørgårde) 

• Fundet i begge materiale/entreprenørgårde 

Vi vurderer, at nonylfenoler og alkylfenoler kan forekomme: 

• I vask- og rengøringsmiddel, bl.a stål- og kogepladerens samt ovnrens (alle daginstitutionerne, 

varmeværket) 

Aktivstoffer i lægemidler 

På tilsynene fandt vi lægemidler på plejehjemmene og i meget begrænset omfang i daginstitutionerne og 

materiale/entreprenørgårde. Men vi har ikke haft fokus på hvilke aktivstoffer der indgik i lægemidlerne, kun på 

om der var lægemidler tilstede. 


Ftalater 

Vi fandt lægemidler: 

• På begge plejehjem 

• I dagsinstitutioner (2 af 4 daginstitutioner) 

• På begge materiale/entreprenørgårde 

Vi vurderer, at lægemidler kan forekomme: 

• I 1 af 4 daginstitutioner 

Vi fandt ftalater i to produkter af blød plast, men vi vurderer, at der kan optræde ftalater i mange forskellige 

produkter lavet af bløde plastmaterialer, og at de vil findes mange forskellige steder. Vi fandt desuden ftalater 

i en kontaktlim og en akrylfugemasse. 

Vi har fundet ftalater i et begrænset antal produkter som vinyl/pvc-handsker, en kontaktlim, en akrylfugemas- 

se samt i svømmeredskaber af plast. Men vi vurderer, at ftalater kan indgå i mange forskellige produkter lavet 

af bløde plastmaterialer. 


Vi fandt ftalater 

• I svømmeredskaber af plast (1 af 2 svømmehaller) 

• I vinyl/PVC handsker (1 af 4 daginstitution, 1 af 2 materiale/entreprenørgårde, gartneriet) 

• I akrylfugemasse (1 af 2 materiale/entreprenørgårde) 

• I kontaktlim (1 af 2 beredskab) 


page 35

Vi vurderer, at ftalater kan forekomme: 

• I legetøj lavet af bløde plast, forskellige plasttyper, og legemåtter (3 af 4 daginstitutioner, 2 af 3 skoler, 

1 af 2 plejehjem) 

• I urinbakker, stomiposer, hjælpemidler (1 af 2 plejehjem) 

• I PVC-rør/slanger (1 af 2 plejehjem) 

• I tryk på tøj (1 af 2 plejehjem, 1 af 2 beredskab) 

Andre kemikalier, som kan være problematiske 

Vi har fundet andre kemikalier, som kan være problematiske i 17 ud af 22 tilsynene. De fremgår af tabellerne i 

bilag 1. 


page 36

Bilag 1: Oversigt over resultaterne 

af de enkelte tilsyn 

Dette bilag viser resultatet af kemigruppens kortlægning af om de 125 Green Cities kemikalier bliver brugt i 

kommunale virksomheder. De 22 kommunale virksomheder, vi var på tilsyn hos, er her inddelt i 8 grupper. For 

hver gruppe er vist en tabel, der opsummer, om vi fandt de 12 kemikalier på de kommunale virksomheder. 

• Tabel 1 viser kortlægningen af daginstitutioner og skoler 

• Tabel 2 svømmehaller 

• Tabel 3 materialegårde og gartneri 

• Tabel 4 plejehjem 

• Tabel 5 rensningsanlæg og vandværk 

• Tabel 6 beredskab 

• Tabel 7 skoletandlæger 

• Tabel 8 varmeværk 

Oplysningerne i tabellerne er trukket ud af de 22 tilsynsrapporter. 

Tabellerne viser om vi har fundet kemikalierne ved tilsynene. Hvis vi fandt dem, er det skrevet med et rødt ja. 

Hvis vi har vurderet, at de kan forekomme i produkterne står der et blåt måske. Hvis vi ikke fandt dem står der 

et grønt nej. Sandsynligvis er med, da vi både har set på kemiske produkter, som rengøringsmidler, metalaffed- 

tere og lignende, og på produkter, som tekstiler, elektronisk udstyr mm. 

For størstedelen af de kemiske produkter har vi via sikkerhedsdatabladene kunnet afklare om de indeholdt 

de 13 kemikalier. Men for mange af produkterne er disse oplysninger ikke tilgængelige, og derfor er det vores 

skøn, som fremgår af tabellerne. 

Hvis vi har fundet andre kemikalier, som er problematiske, står de sidst i tabellerne. Da vi ikke i gruppen har 

aftalt, hvilke andre kemikalier vi vurderer til at være problematiske, er oplysningerne meget forskellige. 

5 Målet er udfasning af 13 kemikalier, men kemigruppen har besluttet at kemikaliegruppen visse alkaner (C9-12 alkaner 

og isoalkaner) udgår af kortlægningerne, da den ikke længere er under mistanke for at være meget persistent og meget 

bioakkumulerbar. 


page 37

Tabel 1: Opsummering af kemitilsyn på skoler og dagsinstitutioner. 

TABEL 1 

Kirsebærgårdens 

børnehave 

Vuggestuen 

ved Åen 

Engstien 

børnehave 

Engblommen 

børnehave Alléskolen 

Kviksølv Stoffet blev ikke set på tilsyn, men findes måske i fysiklokale til forsøg. 

Bromerede 

Flamme- 

Hæmmere 


Lynge 

skole 

Skole med 

SFO 

Stofgruppen blev ikke set på tilsyn, men indgår måske i ældre elektroniske udstyrer, måtter, møbler, tekstile og 

plastmaterialer. 

PFOS Stofgruppen blev ikke set på tilsyn, men indgår måske i måtter, tekstile, maling, hobbylak og trykfarver. 

Klorerede 

Paraffiner 

Klorerede 


Olie Ja, indgik 

i farver 

til teatersminke. 

Nej Stofgruppen indgår måske i 

rengøringsartikler og vaskemidler 

1 . 

Nej Stofgruppen indgår måske i 

rengøringsartikler og vaskemidler 

1 . 

Ja, stofgruppen indgik i gulvlak, 

olie, maling, terpentin. 

PAH Nej Ja, stofgruppen indgik i smøreolie 

og Benzin 2T&4T 

Kreosot Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsynet. 

Aktivstoffer 

i pesticider 

Nonylfenol 

Alkylfenoler 

Aktivstoffer 

i lægemidler 

Nej Stoffer indgår måske i 

vaske/rengøringsmidler. 

Stoffer 

indgår måske 

i vaske-/rengøringsmidler, 

maling. 2 

Stoffer indgår måske i vaskemidler, 

ovnrens, stål- og 

kogepladerens. 

Nej, blev ikke fundet på tilsyn. 


Måske indgår i gulvolie og i 

graffitifjerner. 

Nej Ja, indgik i 

rustfjerner 

Ja, desinfektionsmiddel. 

Stoffer indgår 

måske i 

vaskemidler. 

Nej Ja, i medicin til børn Måske i 

medicin til 

børn 

Ftalater Stoffer indgår måske i mange plasttyper, plastmaling 

3 og måtter 

Andre 

kemikalier 

Ja, fandtes i 

vinyl handsker 

Ja, der blev fundet andre kemikalier, der kan være problematiske såsom: 

• BHT (butylhydroxytoluen) i salve 

• EDTA (etylen diamin tetra eddikesyre) i vådservietter 

• Pigmentstoffer, chlorinated copper, naphtol carbamide i akrylfarver 

• Konserveringsmiddel, bronopol i farver til teatersminke 

• Parfume i opvaskemiddel og skyllemiddel 

• NaOCl (natriumhypoclorit) i rengøringsmiddel. 

Ja, stoffer 

fandtes i 

algefjerner 

ukrudtsmiddel, 

fluespray 

Nej, blev ikke fundet på tilstyn. 





Måske indgår i plastlegetøj. Nej 

1 

Kemigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt, at der er klorerede paraffiner og klorerede opløsningsmidler i rengøringsartikler 

og vaskemidler. Så det er ikke med i konklusionerne. 

2 

Kemigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt, at der er nonylfenoler og alkylfenoler i maling. Så det er ikke med i 

konklusionerne. 

3 

Kemigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt, at der er ftalater i maling og lak til bygninger. Så det er ikke med i 


page 38

Tabel 2: Opsummering af kemitilsyn i svømmehaller. 

TABEL 2 Skole med SFO & svømmehal 

i Kolding 

Svømmehal 

i Ballerup 

Kviksølv Nej, stoffet blev ikke set på tilsyn Ja, stoffet blev set i svømmeredskaber lavet af 

plast 1 


flammehæmmere 

Stofgruppe indgår måske i plastmaterialer Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn 

PFOS Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn. 

Klorerede paraffiner Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn. 

Klorerede 


Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn. 

Olie Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn. 

PAH Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn. 

Kreosot Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn. 

Aktivstoffer 

i pesticider 

Nonylfenoler og 

alkylfenoler 

Aktivstoffer 

i lægemidler 




Ftalater Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsynet. Ja, svømmeredskabet lavet af plastprodukter. 

Andre kemikalier, som kan 

være problematiske 

Nej Ja, der blev fundet tungmetallerne cadmium (Cd) 

og bly (Pb). 

1 Kemigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt, at der er kviksølv i svømmeredskaber i plast. Så det er ikke med i 



page 39

Tabel 3: Opsummering af kemitilsyn på gartneri, materiale- og entreprenørgård 

TABEL 3 Materialegården 

i Kolding 

Kviksølv Nej, stoffet blev ikke set på tilsyn. 



Entreprenørgården 

i Fredericia 

Stofgruppen blev ikke set på tilsyn, men kan måske indgå i beklædning, 

elektronik og elskab 

PFOS Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn. 

Klorerede paraffiner Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn. 

Klorerede 


Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn 

Olie Ja, stofgruppen blev set i bl.a. smøremidler og multispray. 

PAH Ja Nej 

Kreosot Ja, stofgruppen blev fundet i 

restolier/spildolier 1 

Aktivstoffer 

i pesticider 


alkylfenoler 

Aktivstoffer 

i lægemidler 

Måske, stofgruppen blev fundet 

i restolier/spildolier 1 


Gartneri 

i Fredericia 

Nej, blev ikke set på tilsyn. 

Nej, blev ikke set på tilsyn 

Ja, stofgruppen blev fundet i rottegift, algefjerner, desinfektionsmidler, insektspray og i ukrudtsmiddel 

til bekæmpelse af bjørneklo. 

Ja, stofgruppen blev fundet i en 

bremsevæske. 

Ftalater Ja, stofgruppen blev fundet i 

akrylfugemasse. 



Ja Nej 

Ja Nej 

Ja, stofgruppen blev fundet i PVC-handsker. 

Ja, der blev fundet: 

• 1,2-benzisothiazol-3(2H)-on 

• 4,4’- Methylendiphenyldiisocyanat (MDI) 

• 2- butanonoxim 

• Coboltforbindelser 

• Tolylfluanid 

• Orange terpener 

• Alkylarylpolyglycolether 

• Aluminiumpulver 

• Zink støv 

• Dodecylethyldimethylammoniumethylsulfat 

• Bronopol 

• Isothiazolinon 

• N-phenylaminnomethyl-methyldimethoxoxysilan 

• Parfume, D-limonen 

• Parabener 

• Zinkalkyldithiophosphat 

• Oleyaminethoxylat 

• Norfluran (1,1,1,2-tetrafluorethan) 

• Butylphenyl methylpropional 

• Tensider, parfume, borsyre, MnSO 4 , CuSO 4 , ZnSO 4 , Svovl 

1 Kemigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt, at der er kreosot i rest- og spildolier. Så det er ikke med i konklusionerne. 

page 40

Tabel 4: Opsummering af kemitilsyn på plejehjem 

TABEL 4 Plejehjemmet Lindegården 

i Herning 

Kviksølv Nej, stoffet blev ikke set på tilsyn 


Plejecenter Engholm 

i Allerød 

Måske, stofgruppen blev fundet i ældre elektronisk udstyr, symaskiner, i tæpper, møbler og gardiner 

PFOS Stofgruppen kan måske forekomme i selvrensende 

ovne. 

Nej, blev ikke fundet på tilsyn 

Klorerede paraffiner Nej, blev ikke fundet på tilsyn. Stofgruppen kan måske forekomme i plast 


Nej, blev ikke fundet på tilsyn. Ja, stofgruppen blev fundet i produkt til malings- 

og lakfjerner. 

Olie Ja, der bruges motorolie, smøreolie o.lign. til driften af maskiner. Derudover blev stofgruppen fundet i 

et insektmiddel, i to rengøringsmidler (Top rens og Rustfri stålrens servietter) samt i reparationsasfalt 

og i en lang række andre produktgrupper, men i en mere raffineret form. 

PAH Ja, stofgruppen blev fundet på tilsyn. Stofgruppen kan måske forekomme i reparationsasfalt. 

Kreosot Nej, stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn. 

Aktivstoffer 

i pesticider 


alkylfenoler 

Aktivstoffer 

i lægemidler 

Nej, blev ikke fundet på til syn Ja, der blev fundet ukrudtsmidler og insektmidler. 

Stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn, men kan måske indgå i maling og lak. 1 

Ja, der blev fundet mediciner til beboer i bredt udvalg. 

Ftalater Stofgruppen kan måske indgå i urinbakker, stomiposer, 

hjælpemidler, beklædning, træningsmåtter 

og træningsbolde. 




Stofgruppen kan måske indgå i maling og lak 2 , 

PVC-rør og slanger. 


• NaOCl (natriumhypoklorit) i desinfektionsmiddel til rengøring. 

• Parfume i rengøringsmidler og personlige plejemidler. 

• Metanol i produkt til malings- og lakfjerner.. 

• Kobolt (Co), fungicid og organiske opløsningsmidler i udenddørs maling. 

• Zink (Zn) og Krom (Cr) kan måske forekomme i både indendørs og udendørs maling som pigment. 

1 

Kemigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt, at der er nonylfenoler og alkylfenoler i maling og lak. Så det er ikke med 

i konklusionerne. 

2 



page 41

Tabel 5: Opsummering af kemitilsyn på rensningsanlæg & vandværk 

TABEL 5 Rensningsanlæg 

i Herning 

Vandværk 

i Ballerup 


Fredericia 

Centralrensningsanlæg 

Kviksølv Nej, stoffet blev ikke fundet på tilsyn. Ja, stoffet blev fundet i 

analysekit. 



Stofgruppen kan måske forekomme i elektroniske udstyr 

til styring af processer 

PFOS Stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn, men kan måske forekomme i maling/lak/trykfarve. 

Klorerede paraffiner Stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn, men kan måske forekomme i lim/smøreolier/maling/plast 

Klorerede 


Måske, fordi der bruges forskellige, 

mindre mængder opløsningsmidler 

til metalaffedtning. 

Stofgruppen kan måske også 

indgå i lim/maling 2 . 

Olie Ja, der bruges masser af hydraulikolie, 

smøreolie o.lign. 

til driften af alle anlæggets 

maskiner. Derudover bruges der 

en flydende polymer til efterklaring 

af spildevandet, som er 

baserede på olieprodukter 

Nej 

Nej, stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn. 

PAH Nej Ja, kan indgå i Dieselolie til 

generator 

Kreosot Nej, stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn 

Aktivstoffer 

i pesticider 


alkylfenoler 

Aktivstoffer 

i lægemidler 

Nej Ja, der bruges smøreolie, motorolie, 

rensevæske, flokkuleringsmidler. 

Nej, stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn Ja, der blev fundet insektgift 

Nej, stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn, men kan måske indgå 

i maling/lak 

Nej, stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn 

Ftalater Stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn, men kan måske indgå i maling og lak. 1 



Nej 

Ja, stofgruppen blev fundet i 

spraydåser. 

Nej, der ikke blev fundet andre kemikalier. Ja, der blev fundet: 

• Natriumhypoklorit 

• Metanol 

• Parfumer 

• Parabener 

• Flussyrer 

• Troclosennatrium dihydrat 

1 


konklusionen. 

2 

Kemigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt, at der er klorerede opløsningsmidler i bygningsmaling, men det kan 

forekomme i maling til metal. 

page 42

Tabel 6: Opsummering af kemitilsyn på brandstation og redningsberedskab 

TABEL 6 Fredericia 

Brandstation 

Kviksølv Nej, stoffet blev ikke fundet på tilsyn. 



Redningsberedskabet 

i Kolding 

Stofgruppen kan måske forekomme i beredskabsdragter, men det er nødvendigt 

PFOS Stofgruppen blev ikke fundet, men kan måske indgå i smøremiddel (i teflon). 

Klorerede paraffiner Nej, stofgruppen blev ikke fundet. 

Klorerede 


Ja, stofgruppen blev fundet i liquid vulvaniser art 

no 505 

Nej, blev ikke fundet. 

Olie Ja, stofgruppen kunne forekomme i smøremidler og forskellige autoplejeprodukter. 

PAH Stofgruppen kan måske forekomme i stålplast Micro komA ( umættet polyester harpiks). 

Kreosot Nej, stofgruppen blev ikke fundet på tilsynet. 

Aktivstoffer 

i pesticider 


alkylfenoler 

Aktivstoffer 

i lægemidler 

Nej, stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn 

Ja, der blev fundet alkylphenolethoxylat i Alumetalrens 

( Care Repair) 

Nej, stofgruppen blev ikke fundet. 

Ftalater Ja, der blev fundet stofgruppen i kontaktlim 

1782. 




Styren i stålplast Micro KomA. 

Xylen i cellulosefortynder. 

1,2,4-trimethylbenzen i Bleiersstanung. 

Heptan i innerliner/Bead sealer. 


Nej, blev ikke fundet, men kan måske forekomme 

i tryk på tøj 1 

Stofgruppen blev ikke fundet, men kan måske 

indgå i tryk på tøj. 


1 Kemigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt at der forekommer nonylfenoler og alkylfenoler i tryk på tøj. Så det er 

ikke med i konklusionerne. 

page 43

Tabel 7: Opsummering af kemitilsyn på skoletandpleje. 

TABEL 7 Tandklinikken på Bakkeskolen 

i Kolding 

Kviksølv Ja, stoffet blev fundet i amalgamplomber. 




PFOS Nej, stofgruppen blev ikke fundet. 

Klorerede paraffiner Nej, stofgruppen blev ikke fundet. 

Klorerede 



Skoletandpleje 

i Ballerup 

Olie Ja, stofgruppen blev fundet i Servisol. Nej, blev ikke fundet. 

PAH Nej, stofgruppen blev ikke fundet. 

Kreosot Nej, stofgruppen blev ikke fundet. 

Aktivstoffer 

i pesticider 


alkylfenoler 

Aktivstoffer 

i lægemidler 


Ja, der blev fundet stofgruppen i Eugenol. Nej, blev ikke fundet. 


Ftalater Nej, stofgruppen blev ikke fundet. 




Natriumhypoklorit. 

Epoxy indgår i flere produkter, der anvendes af 

både tandlæger og tandregulering. 

Bisphenol A. 



Toluen, acetone, akrylater og xylen. 

page 44

Tabel 8: Kortlægning af Albertslund Varmeværk. 

TABEL 8 Set på tilsyn Indgår måske i et produkt Hvem er bruger? 

Kviksølv Nej 



PFOS Nej 

Klorerede paraffiner Nej 

Klorerede 


Mineraloliebaserede 

produkter 

PAH 

(polyaromatiske kulbrinter) 

Ja Ældre elektroniske udstyrer Medarbejdere 

Nej 

Kreosot Nej 

C9-12 alkaner og 

isoalkaner 

Pesticider 

(aktivstoffer) 

Nonylphenoler og andre 

alkylphenoler 

Lægemidler 

(udvalgte aktivstoffer) 

Ja Diverse olier fx hydraulikolie Medarbejdere 

(ja) Måske i et smøreolieprodukt Medarbejdere 

Nej 

Nej 

(ja) Et enkelt ukendt rengøringsmiddel 

Nej 

Phtalater Nej 

Andre kemikalier Nej 


Medarbejdere 

page 45

Bilag 2: Teoretiske kemikortlægninger 

af udvalgte produktgrupper 

Bilag 2 ligger i egne filer for produktgrupperne: 

• Amalgam 

• Maling, olie og lak til bygninger 

• Fugemasser 

• Lim 

• Legetøj 

• Hobbymaterialer til børn 

• Beklædning og tekstiler 

• Rengøringsmidler 

• Autoplejeprodukter 

• Creosot 

• Pesticider 

• Kosmetik 

• Lægemidler 

• Elektronik 

• El-pærer 

• Værkstedsolier 


page 46

Bilag 3: Visionen og målsætningen for 

miljø- og sundhedsskadelige stoffer 

VISIONEN FOR GREEN CITIES: 

Vores vision er et miljømæssigt bæredygtigt samfund. Vi vil derfor gøre en ekstraordinær indsats for miljøet 

gennem forpligtende samarbejde og politisk lederskab. 

Vi har opstillet 10 bæredygtighedsområder. 

Visionen for kemikalier: 

Brug og udslip af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og produkter er stoppet. 

FÆLLES MÅL FOR GREEN CITIES: 

De fælles mål er besluttet i enighed og vi har forpligtet os til at søge dem opfyldt. Til hvert bæredygtigheds- 

område er der knyttet fælles mål. 

Målet for kemikalier er: 

Vi vil i kommunalt regi udfase de 13 miljøbelastende kemikalier udpeget af Green Cities-kommunerne. 

Kortlægningen af kommunernes forbrug skal være afsluttet i 2010. 

Se hele samarbejdsaftalen. 


I BILAG 3 

page 47

Bilag 4: Baggrundsdokumentet for 

visionen og målet for kemikalier 

Kemikalier: brug og udslip af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og produkter er stoppet. 

VISIONEN: 

Det er visionen, at al brug og udslip af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og produkter skal stoppes. Af prak- 

tiske grunde er miljø- og sundhedsskadelige stoffer og produkter i denne sammenhæng de stoffer, som optræ- 

der på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (LOUS) samt er udpeget af samarbejdets kemikaliegruppe. 

De 13 kemikalier/kemikaliegrupper er udpeget af kommunerne i et tidligere projekt. Der er tale om følgende: 

Kviksølv, bromerede flammehæmmere, PFOS (perfluorooktansulfonater), klorerede paraffiner, klorede opløs- 

ningsmidler, mineraloliebaserede produkter, PAH (polyaromatiske kulbrinter), kreosot, visse alkaner, pesticider 

(aktivstoffer), nonylfenoler og andre alkylfenoler, lægemidler (udvalgte aktivstoffer) og phthalater. 

Visionen omfatter kommunen som geografisk område, hvilket vil sige både virksomheder, private husholdnin- 

ger og den kommunale virksomhed. 

» MÅL: Vi vil i kommunalt regi udfase de 13 miljøbelastende kemikalier udpeget 

af dogme-kommunerne. Kortlægningen af kommunernes forbrug skal være 

afsluttet i 2010. 

BEGREBSDEFINITION: 

Ved udfasning forstås, at brugen af kemikalierne skal være stoppet, enten ved at de er substituerede eller 

kemikaliet ikke anvendes. Kommunalt regi omfatter alle kommunens forvaltninger og institutioner, også de 

selvejende med driftsoverenskomst. 

REVISIONSEMNER: 

Indikator: 

• Anvendes nogen af de 13 kemikalier fortsat i kommunalt regi? 

Aktiviteter gennemført: 

• Har kommunen udarbejdet en kemikalieplan? 

• Er kommunens forbrug af de 13 kemikalier kortlagt? 

• Indeholder planen beskrivelse af vision, mål og aktiviteter for arbejdet med at reducere 

kemikalietrykket? 

• Er der igangsat nye aktiviteter (indsatser) i det forgangne år? 

VURDERINGSMETODE: 

Der er fuld opfyldelse når de 13 stoffer er udfaset. Ved udgangen af 2010 er det desuden en forudsætning, at 

der er udarbejdet en kortlægning af kommunens forbrug af de 13 kemikalier. 

Har kommunen ikke udfaset samtlige 13 kemikalier, følger indplaceringen følgende skala: 

ANTAL UDFASEDE KEMIKALIER HVOR LANGT ER VI? 

Ingen tiltag Ikke sat igang 

Kortlægningen er gennemført Startfasen 

25 % af det kortlagte forbrug er udfaset Opfyldt i mindre grad 

50 % af det kortlagte forbrug er udfaset Opfyldt i middel grad 

75 % af det kortlagte forbrug er udfaset Opfyldt i større grad 

Alle 13 kemikalier er udfaset Fuld opfyldelse 


I BILAG 4 

page 48

Bilag 5: MAL-kode forklaring 

MAL-kode står for 

• Måleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov. 

MAL-koden består af to tal forbundet med en bindestreg. Jo højere tal desto større sundhedsfare. 

Tallet før bindestregen er et udtryk for sundhedsfaren ved indånding af dampe, som stammer fra produktets 

indhold af flygtige stoffer, herunder organiske opløsningsmidler. Før stregen går skalaen fra 00 til 5. 

Tallet efter bindestregen i MAL-koden angiver de sikkerhedsforanstaltninger, man skal træffe, når der blandt 

andet er risiko for, at hud og øjne kommer i direkte kontakt med produktet. Jo højere tallet er, jo farligere er de 

indeholdte stoffer. Efter stregen går skalaen fra 0-6. 

Koden er oprindeligt indført af hensyn til malernes arbejdsmiljø, men kan også bruges som vejledning af 

private brugere. 

På grund af sundhedsfaren er der regler for, hvilke produkter private må brug indendørs: 

• Produkter med MAL-koderne 00-, 0-, 1- og 2- må bruges indendørs. 

• Produkter med MAL-kode 3- må indendørs kun bruges til gulve og vægge i badeværelse. 

• Produkterne med koderne 4- og 5- må kun bruges udendørs. 

Og der er retningslinier for, hvordan du skal beskytte dig: 

• Kode -1 er vandbaseret, og du behøver ikke særlig beskyttelse. 

• Kode -2 kræver handsker. 

• Kode -3 og -4 indeholder allergifremkaldende og ætsende stoffer, og du skal huske at bruge syreresi- 

stente handsker og beskyttelsesbriller. 

• Kode -5 og -6 kræver yderligere beskyttelse og må kun bruges af professionelle. 


page 49

Afsluttende rapport om KORTLÆGNING AF ... - Green Cities

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?