bereTnInG 2008 - Danske Skov- og Landskabsingeniører

nr. • februar 2009 1 

Skov & Land 

danske skov- og landskabsingeniører 

Årsberetning 2008

Udgiver: 

danske skov- og landskabsingeniører 

emdrupvej 28a 

2100 København Ø 

Telefon 33 23 00 45 

Telefax 38 71 03 22 

email: skovogland@skovogland.dk 

Webside: www.skovogland.dk 

Giro 4 07 42 70 

redaktion: 

laurs Møller (ansv. redaktør) 

Marianne Tinggaard 

informationsgrUppe: 

rasmus bartholdy Jensen 

Pernille vous Jensen 

niclas scott bentsen 

Peder ryskov Madsen 

annonceekspedition: 

aC annoncer 

Kunneruphøj 34, Kolt 

8361 Hasselager 

Telefon 86 28 03 15 

e-mail: ac@ac-annoncer.dk 

www.ac-annoncer.dk 

abonnement: 

Skov&Land udkommer 10 gange 

om året omkring den 27. i hver måned 

(januar og juli undtaget). 

abonnementsprisen er 765 kr. pr. år 

inkl. moms. 

trykning: 

elbo grafisk a/s 

Telefon 75 92 11 99 

Kontrolleret oplag: 1.096 stk. 

i perioden 1. juli 2007 - til 30. juni 2008 

skovogland.dk 

indleveret til postbesørgelse 

mandag 16. februar 2009. 

fotos: 

Pia rindom, Mikael b. Hansen, 


bente nielsen og Marianne Tinggaard m.fl. 


virkelighed 

i vingsted 

vi udfordrer i år skæbnen ved at rykke kredsmødet 

fra odense til dGI-vingstedcentret 

Jeg håber, at mange af foreningens medlemmer vil benytte 

lejligheden til at udforske denne lille perle af danmark, og for 

første gang i min tid som foreningsaktiv vil der blive lejlighed 

til walk-and-talk på et kredsmøde. 

Hvad er mere naturligt for en skov- og landskabsingeniør 

end at tage afsæt i et virkeligt landskab, med en virkelig naturvejleder, 

og høre om hans brug af landskabet og de virkelige 

udfordringer, han står i med ejendomsret, skovdrift og publikum. 

det bliver der lejlighed til på en kort spadseretur i virkeligheden, 

hvor det ikke er fugle- eller træarter, der er i højsædet, 

men brugen af naturen som udgangspunkt for oplevelser, bevægelse 

og mental optankning. 

Turen med dgis naturvejleder, Per Høgsberg, er en del af et 

dobbeltarrangement, hvor den anden halvdel består af et indlæg 

fra vejle kommunes chef for skov & natur, klaus enevoldsen. 

Han vil bidrage med et indlæg om, hvordan man i vejle 

arbejder med skov- og naturindsatsen på en mere interessentbaseret 

model, hvor ejer- og brugerinteresser er en væsentlig 

beslutningsparameter, og hvor det handlingsorienterede 

er i højsædet. 

det er kun to gode grunde til at komme til kredsmødet. en 

tredje god grund er naturligvis medlemsdemokratiet. dsl er 

som altid i udvikling, og vi - der har fået overdraget tilliden til 

at varetage foreningens interesser - er interesserede i at få debatteret 

de udfordringer, vi står foran. 

derfor har vi i år valgt at sætte mere fokus på fremtiden i 

beretningen end fortiden, selv om det godt nok er nemmere 

at forholde sig til fortiden. 

Jeg vil gerne opfordre til, at så mange som muligt kommer 

og bidrager til denne diskussion i vingsted. 

vel mødt! 

Henrik Steffensen Bach 

Formand for DSL

kredSMøde 2009 

Alle medlemmer af DSL inviteres til at deltage i årets kredsmøde, der foregår 

torsdag den 12. marts kl. 9.00-16.00 

i Vingstedcentret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten 

MødeproGraM 

Kl. 9.00 Morgenkaffe 

Kl. 10.00 Velkomst og valg af dirigent v/ Henrik Steffensen Bach 

Kl. 10.10 forretningsudvalgets beretning v/ Henrik Steffensen Bach 

Kl. 10.30 foredrag og/eller ekskursion 

• »Kundeorienteret naturudvikling i Vejle Kommune« 

v/ afdelingschef Klaus Enevoldsen 

• »brugen af landskabet omkring DGI« 

v/ naturvejleder Per Høgsberg 

Kl. 11.15 foredrag og ekskursion gentages, og deltagerne skifter »hold« 

Kl. 12.00 frokost - med efterfølgende kaffe i kredsene 

Kl. 13.00 Møder i kredsene med følgende dagsorden: 

1. valg af dirigent 

2. Kredsudvalgets beretning 

3. oplæg til aktiviteter 

4. behandling af indkomne forslag 

5. Valg af kredsrepræsentanter 

6. Valg af suppleanter 

7. eventuelt 

Kl. 15.00 fælles afslutning: 

• Kommentarer og debat om foreningsarbejdet 

• Kommentarer til emner, der er drøftet i kredsene 

Kl. 15.55 Tak for i dag 

Kl. 16.00 busafgang 

fTf-a har en stand under hele kredsmødet med rådgivning om efterløn, pjecer og information. 

der vil også være mulighed for at opnå individuelle aftaler om personlig gennemgang i forhold til 

efterløn. 

Husk kredsmøde 2010: det finder sted den 17. marts - også i vingstedcentret.

aF MarIanne TInGGaard, redakTør 

vi har noget at tilbyde 

- Hvis jeg skal udvælge nogle klare indsatsområder 

i dsls arbejde - både når vi ser 

fremad og bagud - så er jeg slet ikke i tvivl. 

det handler om følgende fire punkter, fortæller 

dsls formand, Henrik Steffensen Bach, 

og remser op uden tøven: 

• Vi skal sikre medlemmerne, at sekretariatssamarbejdet 

fungerer. 

• Vi skal arbejde med de sociale elementer 

i foreningen. 

• Vi skal understøtte, at skov- og landskabsingeniører 

fortsat har lyst til at bevæge 

sig rundt på arbejdsmarkedet. 

• Vi skal have fokus på både rekruttering 

og fastholdelse. 

formanden lyser af engagement, og da han 

også er en travl mand, der skal have udnyttet 

dagens timer på en effektiv måde, går 

4 SKoV & LanD bereTnInG 2008 nr. 1 

han hurtigt videre med en mere detaljeret 

beskrivelse af indsatsområderne. 

ejerskab giver indflydelse 

- dsl har, som tidligere omtalt i skov & land, 

i nogen tid haft tanker om at ændre forholdene 

for vores sekretariatsbetjening. det er 

ikke fordi, vi er utilfredse med den nuværende 

konstellation, hvor vi køber os til ydelserne 

efter en nærmere specifikation. Men alt 

andet lige vil et medejerskab være mere 

hensigtsmæssigt, og jeg er sikker på, at vi vil 

få mere ud af det som forening, betoner 

Henrik steffensen bach og fortsætter: 

- det vil nemlig give dsl mulighed for at 

påvirke strukturen, og det er en vigtig opgave. 

vi mener, at der er en klar sammenhæng 

mellem sekretariatet som en interessant 

arbejdsplads og en god politisk betjening 

samt vellykkede medlemssager mv. Tingene

- Som gruppe er SLingerne eksponenter 

for det handlingsorienterede - i forhold 

til hele den grønne sektor, som også i 

fremtiden vil være kerneområdet. Jeg 

mener også, at vi både kan samle de 

gamle dyder og de nye strømninger, 

fortæller Henrik Steffensen Bach, 

formand for DSL. 

hænger sammen, og ved et ejerskab vil vi på 

en helt anden måde kunne være med til at 

sikre, at arbejdsprocesserne forløber, som de 

skal. 

- i dsl havde vi lagt op til en hurtig afklaring 

med den nuværende ejerkreds, Ja og 

den danske dyrlægeforening (ddd), i efteråret 

2008. De to foreninger ønskede dog 

først en møderække nu her i 2009, der kan 

afdække et samarbejdes styrker og svagheder, 

på baggrund af de erfaringer man hidtil 

har haft om driften af fællessekretariatet. vi 

var således til møde med det koordinerende 

formandskab for fællessekretariatet i slutningen 

af januar, og her udtrykte foreningerne 

bag fællessekretariatet, at man kunne 

se dsl som part i samarbejdet. 

- formandskabet og forretningsudvalget 

vil derfor arbejde videre med at finde en 

model for dsls eventuelle indtræden som 

ejer, der både kan tilfredsstille dsl og Ja/ 

ddd med udgangspunkt i den gældende 

samarbejdsaftale om fællessekretariatet. 

beslutning om den fremtidige sekretariats- 

betjening vil ske på dsls repræsentantskabsmøde 

den 13.-14. maj i Vildbjerg. 

- På nuværende tidspunkt kender vi ikke 

prisen for et sådant ejerskab, og vi skal derfor 

være skarpe til at læse i »krystalkuglen«. 

Jeg vil derfor opfordre til, at man på kredsmødet 

den 12. marts sørger for at vælge nogle 

medlemmer, der også har en holdning til 

dette emne. 

- det er klart, at der er andre muligheder 

end den her skitserede, og i udgangspunktet 

fortsætter den nuværende ordning. På 

baggrund af drøftelserne på sidste års kredsmøde 

i odense mener jeg, at det står klart, at 

vi ikke er til en fusion. vi er ikke parate til at 

opgive identiteten, da det er den, der holder 

os sammen i foreningen. Men et tættere 

samarbejde - som det kendes med Jid inden 

for kommuner og Hededanmark - med ikke 

mindst Ja er meget interessant. Mange af os 

er beskæftiget på samme område ude på arbejdsmarkedet, 

og der kan hele tiden komme 

flere til. eksempelvis turismeområdet, siger 

dsls formand. 

når SLingere mødes 

de nære berøringsflader med andre foreninger 

i den grønne sektor har allerede udmøntet 

sig i konkrete initiativer. der er åbnet for 

hinandens faglige og fagforeningsbetonede 

arrangementer i regi af fællessekretariatet, 

og der er nedsat en ny aktivitetsgruppe 

med repræsentanter for DSL og Ja/Dff om 

skov- og naturforvaltning. sidstnævnte endvidere 

i samarbejde med foreningen Prosilva, 

hvor det måtte være relevant. 

- Jeg forventer mig meget af dette nye 

samarbejde, og vi har da også sat en pæn 

sum af på budgettet til disse nye aktiviteter, 

oplyser Henrik steffensen bach, der ser Privatkredsen 

og dens ekskursioner som igangsætter. 

- før i tiden var det ekskursionerne, som 

dannede grundlag for en faglig debat på 

tværs af kredse, landsdele og alder, og det 

nr. 1 bereTnInG 2008 SKoV & LanD 5

Antal 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

har været gået lidt af mode i en del år. efter 

min mening er det endda meget vigtigt, at 

vi igen kan tilbyde medlemmerne sådanne 

debatfora om ikke mindst forvaltning inden 

for de forskellige dele af den grønne sektor. 


- faglige meningsudvekslinger er med til at 

styrke vores »sammenhængskraft« som 

slingere, og derfor er det også en god ide, 

når kredsene arrangerer åbne møder, mener 

Henrik steffensen bach. 

dSL medlemstal fordelt på ansættelsesform 

1. januar 

2005 2006 2007 2008 2009 

overenskomstansat, stat 86 83 89 86 86 

overenskomstansat, kommune/amt/region 146 152 150 163 195 

Tjenestemandsansat, stat 113 111 105 96 90 

Tjenestemandsansat, kommune/amt/region 7 6 6 7 6 

Privatansat 123 131 137 134 128 

skovdyrkerforeningerne 46 45 42 42 49 

udlandsansat 2 2 4 6 3 

selvstændig 67 64 74 72 73 

Hedeselskabet 77 79 88 101 92 

ledig 58 44 26 32 27 

Pensionist/efterløn 109 109 102 101 103 

studerende 121 118 120 106 103 

Passiv 38 43 40 39 42 

I alt 993 987 983 985 997 

1998 

jun 

nov 

apr 

sep 

feb 

jul 

dec 

maj 

okt 

mar 

aug 

Ledighed 1998-2008 

Ledighed 1998-2008 

2003 

jun 

År 

Fakta 

nov 

apr 

sep 

feb 

jul 

dec 

maj 

okt 

mar 

aug 

2008 

jun 

nov 

10 

5 

0 

ledighedsberørte 

dimittenter 

fuldtidsledige 

-29 30-34 35- 

Ledighedsberø 

Dimittenter 

Fuldtidsledige

at læse tidens behov 

dette emne fører uden videre formanden 

frem til andre af foreningens særkender - 

og fortrin. Han peger på, at skov- og landskabsingeniørerne 

er endda vældig gode til 

at bevæge sig rundt på arbejdsmarkedet, 

og her tænker han ikke så meget på geografisk 

mobilitet som på fleksibilitet i relation 

til ønskejobbet. 

- Jeg indrømmer, at vi i første omgang 

nok bredte jobpaletten ud af strategiske 

grunde, men siden er holdningen til vores 

faglige mobilitet blevet understøttet på 

selve uddannelsesinstitutionen, blandt 

medlemmerne og ude på selve arbejdsmarkedet. 

- som gruppe har vi noget at tilbyde, og 

vi er eksponenter for det handlingsorienterede 

- i forhold til hele den grønne sektor, 

som også i fremtiden vil være kerneområdet. 

Jeg mener også, at vi både kan samle 

de gamle dyder og de nye tiders trend. eksempelvis 

vil de kolleger, der arbejder på de 

gamle skovejendomme, forsat kunne udføre 

den basis-forvaltning, som ejerne ønsker, 

samtidig med, at de er i stand til at indgå 

partnerskaber med kommuner og andre 

interessenter. der vil sandsynligvis også blive 

genereret nye aktivitetsområder, som 

der netop nu er gang i inden for statsskovbruget, 

og som jeg ser det, kan man godt 

sammenligne nogle slingere med kaospiloterne. 

vi kigger ud i landskabet og afsøger, 

hvor dsl og dens medlemmer skal hen, 

siger dsls formand med et smil. 

Han er stolt af foreningens ekstremt lave 

ledighed, men anerkender, at der til stadighed 

skal arbejdes med profilering. det 

er efter hans mening ikke mindst nødvendigt 

i forhold til potentielle studerende, 

som har brug for rollemodeller. 

- og det skal ikke alene være skovfogeder. 

Hvem ved fx, at det kommunale byggemodningsområde 

er et rigtigt socialt arbejde, 

der både handler om mennesker og 

udearealer, udbryder han med henvisning 

til sin egen metier i Herning kommune. 

Gode kort på hånden 

Henrik steffensen bach har med denne bemærkning 

drejet samtalen hen mod dsls 

fjerde indsatsområde: rekruttering og fastholdelse 

- nøglen til enhver forenings liv. 

- det kan måske virke lidt gammeldags, 

men det handler stadigvæk om at bidrage 

til fællesskabet, om solidaritet. Hverken nye 

lønsystemer eller gode pensionsordninger 

kommer af sig selv. vi spiller som forening 

med på banen, og vi skal derfor have et godt 

bagland. det er den slags, vi er nødt til at 

fremhæve, når det gælder fastholdelse af 

medlemmer, betoner formanden og føjer 

til: 

- Men det er oplagt en stor udfordring at 

få folk til at se, at det nytter noget at være 

medlem af dsl. Man kan jo vælge at se foreningen 

som en forsikring, hvis noget går 

galt i arbejdslivet. Heldigvis er det de færreste, 

der får brug for det. Mere diffuse forhold 

som kendskab til slingere, adgang til 

faglige netværk, kendskab til og udvikling 

af løn- og ansættelsesforhold er imidlertid 

forhold, hvor foreningen har brug for et 

godt bagland. 

- det er derfor afgørende, at alle vore kolleger 

rundt omkring i landet fortsat finder 

anledning til at slutte op om foreningen. 

de studerende skal hele tiden have at vide, 

hvad vi kan tilbyde dem ud over den rent 

basale fagforeningsmæssige side af sagen. 

vi har mere fokus på rekrutteringsspørgsmålet 

end tidligere, og jeg mener, at fx netværksdannelse 

og fælles identitet er vigtige 

kort på hånden for en forening af vores 

størrelse. 

- dsl har desuden i mange år været med 

til at dreje uddannelsen den rigtige vej 

rundt samtidig med, at vi har adgang til erfaringerne 

fra DSL 60+. Vi dækker hele perioden, 

runder Henrik steffensen bach af. 


krISTIna B. pederSen, ForMand For de STUderendeS kredS 

dSL har en særlig styrke 

de studerendes kreds (dsk) udgør kun omkring 

ti pct. af foreningens medlemmer. 

det er ikke nogen overvældende andel, 

men det har absolut ikke den konsekvens, 

at vi bliver overhørt eller overset. Tværtimod 

giver dsl plads til sine studerende og 

lader deres stemme blive hørt. dét er indikator 

for en sund og stærk fagforening! 

vi har i dsk mulighed for at give vores 

mening til kende i alt lige fra budgettering 

over pensionsordninger til udformning af 

kredsmøder. derudover er der rig mulighed 

for, at dsk kan komme med forslag til og 

ønsker om både forbedringer og arrangementer. 

sidst, men absolut ikke mindst har 

dsk nøjagtig samme mulighed som de øvrige 

kredse for at arrangere faglige ekskursioner 

og på den måde få udvidet vores horisont. 

relevans og netværk 

Hvert år kommer der nye medlemmer til i 

dsk, mens andre forlader os. Heldigvis sker 

der som regel det, at man flytter fra dsk til 

en anden kreds alt afhængig af ens beskæftigelsessituation. 

Tæt ved 100 pct. af DSLs 

medlemmer møder fagforeningen via dsk, 

og det er derfor vigtigt, at de får en god oplevelse, 

der giver dem lyst til at blive i dsl. 

Men da der ikke er så mange politiske 

opgaver, som dsk kan være sine medlemmer 

behjælpelig med, skal der tilbydes noget 

andet. Her er det bl.a. bladpakken og de 

mange faglige arrangementer, der trækker 

medlemmer til. 

i det seneste år har dsl imidlertid mær- 


ket lidt konkurrence fra en rivaliserende 

fagforening, der kan tilbyde billige forsikringer 

og gratis medlemskab. det kan dsl 

som en lille forening på knap 1000 medlemmer 

slet ikke hamle økonomisk op med. 

Men hvorfor skulle den egentlig også det? 

dsl har nemlig en styrke, som ingen anden 

fagforening har: den har skov- og landskabsfaglig 

relevans, og den er et netværk, 

man ikke bør undervurdere betydningen af. 

Med et medlemskab i dsl - og som oftest i 

første omgang i dsk - får man mulighed 

for at komme langt omkring i både ind- og 

udland og møde inspirerende naturforvaltere, 

der sidder i forskellige job inden for 

den grønne sektor. 

det er dsks opgave at opsøge disse inspirerende 

fagfolk og sørge for, at deres viden 

bliver formidlet videre til dem, der har 

interessen, og som vil bruge den i fremtiden 

- og dem er der heldigvis mange af på 

skovskolen!

vores uddannelse følger med 

endnu en gang er skov- og landskabsingeniør-uddannelsen 

blevet taget op til revision 

og forandret. denne gang er der indført 

blokstruktur i undervisningen, og det betyder, 

at man har ét fag ni uger ad gangen, 

hvorefter det afsluttes med en prøve. samtidig 

har man fjernet den første adgangsgivende 

praktik - til manges store fortrydelse. 

i det sidste års tid har der derfor været 

megen debat om, hvordan de nye slingere 

nogensinde skal kunne klare sig igennem 

uddannelsen - og siden erhvervslivet - uden 

den praktiske erfaring? 

Til det kan dsk sige, at de nye slingere 

fungerer ganske udmærket! de er fornuftige 

unge mennesker, der er nysgerrige, åbne 

og ivrige for at lære. de er utrolig gode til at 

støtte de arrangementer, der bliver tilbudt 

dem, og de møder op med stor entusiasme. 

Det er dog sandt, at »en SLinger ikke er, 

Mange gode grunde 

til at være medlem af DSL 

• Karrierekanonen - en værktøjskasse 

• Profilmagasinet LandSkaberne 

• Adgang til ledelsesviden 

• Rabat med Forbrugsforeningen 

• Rabataftale med Friluftsland 

• Feriehuse med rabat 

• Mobilrabat for selvtændige 

• Rabataftale med Metax 

• Sundhedsforsikring til medlemspris 

• Ekstra fagblade for kontingentet 

(studerende) 

nr. 1 bereTnInG 2008 SKoV & LanD 9 

DSL har skov- og landskabsfaglig 

relevans, og den er et 

netværk, som man ikke bør 

undervurdere betydningen af. 

Fakta 

Sammen med Skov&Land nr. 2 vil du få et nyt og personligt 

medlemskort af DSL til at have med på farten. Læs meget 

mere om fordele og rabatter på www.skovogland.dk.

hvad en SLinger var engang«, men det er 

måske også meget godt …? 

Tiderne skifter, og vi bør bare være taknemmelige 

for, at vores uddannelse følger 

med! Hvis den ikke gjorde det, ville i derude 

på distrikterne og i kommunerne selv skulle 

lave jeres kort i Mapinfo, arc-view, Proteus 

o.lign. 

det er dsks holdning, at det ikke er en 

katastrofe, at uddannelsen er blevet ændret 

og det første års praktik fjernet. Ærgerligt 

er det da, fordi adgangspraktikken gav 

en god fornemmelse for faget, men heldigvis 

er der nogle meget kompetente folk på 

skovskolen, som gør en enorm indsats for 

at sætte en ny uddannelse sammen, der 

passer til dét, der efterspørges på arbejdsmarkedet. 

desuden vil en nystartet slinger stadig 

blive sendt ud med en motorsav for at få 

skidt under neglene og olie på fingrene - 

det vil bare ikke være i så lang tid, at skidtet 

sidder permanent fast. den praktiske undervisning 

foregår i to måneder, og det er 

nok til at give de studerende en fornemmelse 

af det fysiske arbejde. vi må imidlertid 

se i øjnene, at vores uddannelse og vore 

jobmuligheder bliver mere og mere kontorbaserede. 

erhvervskontakt er vigtig 

det er snarere kontakten til erhvervet frem 

for den praktiske erfaring, som de nye studerende 

på skovskolen mangler i forbindelse 

med den nye struktur. og det er her, dsl i 

fremtiden kan være behjælpelig med at være 

bindeleddet mellem SLingeren og »den 

virkelige verden«. 

generelt møder dsk stor velvilje og imødekommenhed, 

når vi spørger folk fra erhvervet, 

om de vil dele deres viden med os. 


det er blevet til rigtig mange gode og lærerige 

ekskursioner for dsks medlemmer. 

den seneste temadag gik til esben Møller 

Madsen på Trolleholm gods i skåne. det 

var en rigtig god dag, hvor det gik op for 

mange, at skovøkonomi egentlig er et ganske 

nyttigt værktøj til at beregne, hvornår 

hugst er rentabel. Temadagen til foråret 

kommer formentlig til at gå ned til Henrik 

staun på langeland. staun, der er en af de 

mest erfarne skovdyrkere, har tilbudt at tage 

os studerende med på en tur i skoven, 

hvor vi kan snakke værdiændringer, og som 

følge af det også en ændring af skovdyrkningsprincipperne. 

inden da arrangerer dsk et møde med 

professor J. bo larsen på skovskolen, hvor 

han vil præsentere sin meget omdiskuterede 

bog »naturnær skovdrift«, hvis principper 

der undervises en del efter på skovskolen. 

vi forsøger i dsk at brede emnerne på 

temadage og foredragsaftener så meget 

ud som muligt, så medlemmerne stifter 

bekendtskab med hele paletten inden for 

det grønne område. 

arrangementerne har været gode, fordi 

der findes så mange inspirerende folk på 

området, der brænder for det, de er beskæftiget 

med, og som godt kan lide at formidle 

det videre til os studerende. vi er endnu kun 

nået rundt til en lille brøkdel af dem, og derfor 

er det vigtigt, at vi fortsat må trække på 

den erfaring og viden, der bl.a. ligger ude i 

de andre kredse. 

det er især vigtigt at være i tæt samarbejde 

med det pulserende erhvervsliv nu, 

hvor den nye ordning betyder, at den nystartede 

slinger ikke længere får sin (næsten) 

daglige gang sammen med den ekstremt 

entusiastiske skovfoged, der øser af

sin erfaring - ligesom de studerende på den 

gamle ordning gjorde det. 

Tag godt imod os 

kontakten til dsl-medlemmerne i de andre 

kredse er nyttig, både hvad angår ekskursionsmål, 

og så sandelig også i forbindelse 

med hjælp til opgaver. det kunne derfor 

være smart, hvis der bliver oprettet en 

database på dsls nye hjemmeside med al- 

le medlemmernes navne og deres kompetenceområder. 

På den måde kan en studerende 

altid finde den rette kompetenceperson 

i forbindelse med opgaveskrivningen 

eller blot af interesse for området. 

dsk vil derfor gerne opfordre jer alle til 

at tage godt imod de studerende, der opsøger 

jer for at få del i jeres ekspertise - og lad 

være med at dømme dem på forhånd, fordi 

de ikke har været i adgangspraktik! 

I DSK mener vi, at det ikke er en katastrofe, 

at uddannelsen er blevet ændret 

og det første års praktik fjernet. 

Det er snarere kontakten til erhvervet, 

som de studerende på Skovskolen 

mangler i den nye struktur. 



vores uddannelse er 

skræddersyet 

som ansat på det offentlige område i henholdsvis 

skov- og naturstyrelsens centrale 

bastion i Haraldsgade og i aalborg kommune 

er det uundgåeligt, at en snak om 

årets gang mellem Henrik Jørgensen, formand 

for Co ii-kredsen, og Lars Delfs Mortensen, 

formand for kommune-kredsen, tager 

udgangspunkt i overenskomstforliget 

fra sidste vinter. 

ok-08 var 12,8 

- når jeg tænker tilbage, er jeg egentlig lidt 

desillusioneret over oK-08. Der var mange 

gode sager, som kun kostede lidt eller ingenting, 

men de blev pure afvist. forhandlingerne 

blev styret af de store grupper, indleder 

Henrik Jørgensen og konstaterer i en 

bisætning, at forhandlingsprotokollen i øvrigt 

endnu ikke er underskrevet. 

- der kom jo et valg ind over, og vi havde 

også 3-parts-forhandlingerne, hvor to af fokusområderne 

- nemlig kompetenceudvikling 

og seniorordninger - allerede blev dæk- 


ket ind. Jeg tror, at det var dét, der lidt tog 

luften ud af overenskomstforhandlingerne. 

fokus flyttede, og løndelen i oK-08 var 

ganske rigtigt styret med finansministeren 

for bordenden. så jeg er heller ikke imponeret 

over processen. vi brugte meget tid på 

et forholdsvist lille fingeraftryk, medgiver 

lars delfs Mortensen. 

når det så er sagt, må de to kredsformænd 

trods alt indrømme, at selv om det 

kniber med de markante individuelle fingeraftryk, 

så opnåede parterne resultater, 

der sikrer en positiv reallønsudvikling for 

de offentligt ansatte. 

oK-08 kom til at handle om en ramme 

på 12,8 pct., hvor størstedelen anvendes til 

generelle lønstigninger hen over overenskomstperiodens 

tre år. ud over løndelen var 

der elementer som bl.a. tillidsrepræsentanttillæg, 

fleksibilitet vedrørende arbejdstid 

og ferieafholdelse, barns anden sygedag 

og barsel. 

- og på statsområdet var det en god

SLing-uddannelsen er noget specielt: Ikke blot indholdet 

i undervisningen, men også miljøet på 

Skovskolen har givet SLingerne nogle kompetencer 

med i rygsækken, som der til stadighed vil være 

brug for - og som netop adskiller uddannelsen fra 

øvrige uddannelser. Dét er en afgørende og vigtig 

forskel, mener kredsformændene Henrik Jørgensen 

(tv.) og Lars Delfs Mortensen. 

ting, at det blev erkendt af finansministeriet, 

at der er noget, der hedder »fryns«. Vi har 

ikke haft samme adgang til den slags som 

privatansatte, og vi fik en kompensation på 

0,2 pct. for at rette op på denne ubalance, 

fortæller Henrik Jørgensen og konkluderer: 

- resultatet er fornuftigt rent lønmæssigt, 

og alle får del i det, og jeg vil også godt 

fremhæve, at jeg havde et godt bagland i 

både Co ii og sekretariatet, hvor alle delresultater 

blev koordineret undervejs. 

På det kommunale område fik alle grupper 

et løft, Jiderne blev omfattet af en overenskomst, 

og lars delfs Mortensen er enig 

med Henrik Jørgensen i, at reallønnen blev 

sikret med nuværende viden, som han udtrykker 

det. 

- forventningerne til denne overenskomst 

var himmelhøje alle vegne, og fordi 

løn var afgørende i fokus, blev det vanskeligt 

at pege på andre ting. Jeg havde imidlertid 

god føling med baglandets ønsker og 

er taknemlig for opbakning både derfra og 

fra forhandlingspartnerne i forhandlingskartellet. 

På den baggrund var det under de 

afgørende natteforhandlinger muligt at få 

indflydelse og bl.a. rykke fra aTP-sats C til a i 

ét hug, siger den kommunale forhandler 

med et skævt smil. 

Temaer i næste ok 

de to kredsformænd er ikke blege for at spå 

om den næste overenskomst i 2011. De tror 

begge på, at fokus vil rette sig mod fastholdelse 

af medarbejderne, på pension og på 

bløde områder i øvrigt. de mener desuden, 

at offentligt ansatte slingere ikke hører til 

dem, som rammes hårdest i den nuværende 

lavkonjunktur. statsministeren er jo gået 

hen og blevet grøn, og de er helt enige 

om, at det sagtens kan give flere job på 

skov- og landskabsingeniørernes områder. 

de er heller ikke uenige om, at fremtiden 

vil kræve, at man bliver længere tid på 

arbejdsmarkedet, og det betyder, at både 

frivillighed og fleksibilitet bør og vil være 


temaer ved de kommende overenskomstforhandlinger. 

- der er brug for individuel tilpasning 

hen over en livslang karriere, hvor man - fx 

mens børnene er små - har brug for kortere 

arbejdsdage end i andre faser af livet. Men 

faktisk er jeg da meget overrasket over, hvor 

stor en indsats folk generelt lægger i deres 

arbejde. for SLingere er arbejdet så integreret 

en del af livet, så også den gode arbejdsplads 

- og hvad den skal indeholde - bør blive 

et tema ved de næste forhandlinger, siger 

Henrik Jørgensen. 

optimisme på beskæftigelsesområdet 

når det handler om beskæftigelse, er der 

absolut ingen falsk beskedenhed at spore 

På både det statslige og det kommunale område er evnen til at kunne 

kommunikere med borgere, interesseorganisationer og erhvervsliv blevet 

stadig vigtigere. 


hos de to kredsformænd for henholdsvis 

stat og kommune. 

- indtil nu har der generelt været mange 

job i kommunerne, og vore kompetencer 

passer da også lige præcis til det kommunale 

område, som det ser ud i 2009. og oppe 

hos os i Ålborg har vi ikke altid kunnet få 

en skov- og landskabsingeniør, når de blev 

efterspurgt, betoner lars delfs Mortensen. 

- i øjeblikket er vi nede i en bølgedal i 

skov- og naturstyrelsen og er nok lidt usikre 

på beskæftigelsen. Men jeg tror, at vi sådan 

set kommer til at skulle løse de samme 

opgaver som ude i kommunerne. og det er 

en af vore forcer, at vi også kan tale med fx 

en landmand. vi bliver netop ikke opfattet 

som bureaukrater i dialogen med borgere 

og erhvervsfolk, hvilket fx natura 2000 er 

et godt eksempel på, bemærker Henrik Jørgensen. 

de er begge opmærksomme på, at uddannelsen 

- med en i øvrigt tiltrængt nedskæring 

af praktikperioder, mener de to 

kredsformænd - kan være i fare for at miste 

sin jordkontakt så at sige. de understreger, 

at slingerne skal flytte sig med verden, 

men den akademiske tilgang må ikke tage 

overhånd! 

- vi har nogle fortrin i og med, at vi både 

er gode til økonomi og er handlingsorienterede. 

det betyder naturligvis ikke, at vi ikke 

kan lære noget af andre uddannelsesretninger. 

Tværtimod oplever man i hverdagen 

på jobbet, at vi på tværs af faggrupper 

kan få tingene til at ske, forklarer lars delfs 

Mortensen og fortsætter: 

- i kommunerne opfatter mange af os 

sig selv som værende i proces hele tiden. vi 

vil hele tiden tilegne os ny viden, og der er 

accept af og lyst til kompetenceudvikling. 

Men det vigtigste er stadig, at vi har en 

praktisk tilgang til sagerne, et basalt kendskab 

til fx geologi og økologi - at vi kan koble 

viden og handling!


Hvert minut fødes 

der en ny kunde 

To kredsformænd, 

der er er enige om at 

fokusere på lyspunkterne 

- på trods af 

finanskrisen: 

Martin Sejersgaard- 

Jacobsen (tv.) og 

Jørgen Olesen. 

Martin Sejersgaard-Jacobsen, formand for 

Hededanmark-kredsen, har inviteret formanden 

for skovdyrker-kredsen, Jørgen Olesen, 

til frokost på Hededanmarks adresse i 

kolding. anledningen er den aktuelle situation 

på arbejdsmarkedet for en skovdyrker 

henholdsvis en hedemand, der nok kan have 

behov for nogle udlægninger. 

det er en grå og tåget januardag, som 

umiddelbart danner en passende baggrund 

for et internationalt marked på vej ned i en 

lavkonjunktur. Men oven over alting stråler 

solen som bekendt, og det skal snart vise 

sig, at finanskrisen også kan tales ned. det 

handler i høj grad om indstilling. 

på standby 

- det er lidt op ad bakke lige nu, lyder det 

samstemmende fra de to kredsformænd, 

inden vi overhovedet er kommet ind i mødelokalet. 

Men tilføjelsen falder prompte: 

- omvendt kan man sige, at fremtiden er 

temmelig spændende, fordi det hele er gået 

meget hurtigt. 

- i løbet af to en halv måned har vi halveret 

vores salg af råtræ, siger Jørgen olesen, 

og Martin sejersgaard-Jacobsen fortæller, 

at han har udarbejdet nye prislister flere 

gange: i slutningen af november blev prisen 

sat ned for første gang, og i begyndelsen 

af januar skulle den sættes ned igen. 

- lige nu er rigtig mange virksomheder 

usikre, og der bliver trådt vande. dét skyldes 

ikke mindst, at det netop i de seneste år 

har været rigtig svært at finde de rigtige 

medarbejdere. Jeg vil mene, at der er en hel 

del arbejdspladser på vores område, der har 

forskellige tiltag i skuffen, som man kan beskæftige 

sig med i den allernærmeste tid. 

andre projekter er til gengæld nødt til at 

blive dernede, betoner Martin sejersgaard- 

Jacobsen, og Jørgen olesen falder ind: 


- i min hverdag i Midtjylland er foreningen, 

savværkerne og entreprenørerne i en slags 

venteposition lige nu, og mange regner da 

også med, at tingene bliver endnu billigere 

i morgen. og undtaget dem, der måtte være 

så uheldige at miste jobbet i disse måneder, 

så forventes befolkningen generelt at 

opleve, at rådighedsbeløbet er minimum 

det samme - og investeringerne vil forventelig 

gå i gang igen hen over sommeren. 

- Jeg tror, at vi som slingere først vil se 

krisen udmøntet på annoncemarkedet. 

Mange stillinger vil ikke blive genbesat, og 

vi kan nok også risikere, at det blive sværere 

at komme ind på arbejdsmarkedet som nyuddannet. 

det er dog ikke alene et krise- 

prIvaTanSaTTe 

Lønninger pr. oktober 2008, opdelt efter gennemsnit og fraktiler. 

privat - 

skovbrug 

mv. 

Hededanmark 

Skovdyrkerforeninger 


alle privatansatte 

antal 74 83 31 188 

Gennemsnit 479.432 497.040 465.023 484.830 

25 pct. fraktil 411.470 422.159 419.628 437.525 

50 pct. fraktil 475.363 488.451 476.277 483.181 

75 pct. fraktil 516.359 531.541 521.993 527.836 

90 pct. fraktil 589.084 593.117 548.671 584.809 

Staten kommuner 

alle offentligt 

ansatte 

antal 164 119 283 

Gennemsnit 454.737 458.063 456.136 

25 pct. fraktil 426.319 399.457 422.713 

50 pct. fraktil 448.241 446.498 446.498 

75 pct. fraktil 480.711 486.144 482.578 

90 pct. fraktil 512.419 534.893 522.779 

Fakta 

oFFenTLIGT anSaTTe 

Lønninger pr. oktober 2008, opdelt efter gennemsnit og fraktiler. 

tegn og generel afmatning. det skyldes også 

den nye finanslov, hvor skovbrugets konsulentmidler 

er skåret væk. vi mister rigtig 

mange penge på den konto, og det vil give 

en række omstruktureringer i vore systemer, 

forklarer skovdyrkeren fra Hold 1984, 

hvor ledighed ikke var et helt ukendt begreb 

i de første år. 

nyt tankegods giver nye muligheder 

samtalen fortsætter ufortrødent, og de to 

slingere, hvis arbejdsområder er afhængige 

af byggebranchen, er alligevel helt enige 

om, at der skal fokuseres på lyspunkterne. 

de peger dels på den næsten utroligt lave 

arbejdsløshed blandt skov- og landskabsingeniører, 

dels på at der er meget psykologi i 

situationen, og at de forskellige arbejdspladser 

sandsynligvis vil holde kortene tæt 

ind til kroppen i første halvdel af 2009. 

det gælder eksempelvis godserne, hvor 

man til gengæld er vant til økonomiske udsving, 

det gælder savværkerne, hvor man 

formodentlig vil bruge vinteren til at rydde 

op og tømme lagrene, og det gælder endelig 

det offentlige område, hvor den førte 

politik efter al stor sandsynlighed vil give fx 

nye anlæg, nye skolefaciliteter og nye veje 

på længere sigt. 

selv om det er svært at spå om fremtiden, 

og selv om samtaleemnet nu baserer 

sig på lige dele erfaringer og fornemmelser, 

så er de begge overbeviste om, at finanskrisen 

ikke vil komme til at ramme slingerne i 

nævneværdig grad. det fremgår uden det 

store analyseværk, at både hedemanden 

og skovdyrkeren i virkeligheden er af den 

overbevisning, at positive pejlemærker og 

lyspunkter skal være en leveregel. 

- nøgleordene er forandring og tilpasning, 

og vi har da også lyspunkter i branchen 

i form af skovrejsning. der er også området 

med energi- og biomassetræ, som er 

uberørt af situationen i øjeblikket. det er 

hængt op på noget politisk såvel som på

Tidens nøgleord er forandring og tilpasning med blik for mulighederne, fremgår det af samtalen mellem skovdyrkeren og hedemanden. 

tidsånden, og det afspejler det kommende 

klimatopmøde i danmark. Her kan der 

imidlertid også komme udenlandske påvirkninger, 

og der kan opstå nye konkurrenceparametre. 

det er således vigtigt at holde 

øje med, hvad der sker i udlandet på området, 

understreger Martin sejergaard-Jacobsen 

og uddyber: 

- vi skal alle sammen se på, hvordan tingene 

gøres. der kan godt rationaliseres både 

her og der, og man kan også nemt blive 

skarpere på bundlinjen. det globale fokus 

vil nok flytte sig mod asien og sydamerika, 

og jeg er overbevist om, at de økonomiske 

styrkeforhold vil vende i disse år. i øjeblikket 

er det danske finansielle system ramt, og 

det indvirker så også på den måde, vi har 

opbygget forretning på her i landet. som 

det er nu, kan folk ikke låne penge, selv om 

de har en rigtig god ide, og det er ikke holdbart 

i længden. 

kredsformændene tilkendegiver, at populære 

sentenser fra diverse virksomhedskonsulenter 

og erhvervsledere a la »kaos 

giver muligheder« og »hvert minut fødes 

der en ny kunde« ikke er tom snak. og er der 

ikke også noget med, at ordet »krise« betyder 

afgørende vendepunkt på græsk? det 

er ganske vist! 

- virksomhederne bør bruge den nuværende 

økonomiske situation til at begynde 

at reflektere over, om det ikke også gik lige 

vel godt? Jeg mener, at hovedparten af arbejdstagerne 

vil komme styrkede ud af det 

her, siger Martin sejersgaard-Jacobsen. 

kom til kredsmøde 

samtalen nærmer sig sin afslutning, arbejdet 

kalder, men inden kredsformændene 

går hver til sit, lyder der en stor opfordring til 

medlemmerne om at komme til kredsmøde 

2009 i Vingstedcentret den 12. marts. 

- som verden ser ud i dag, bliver der 

mange ting at snakke om, og det er vigtigt 

at fremhæve, at dsl står klar med et beredskab 

for medlemmerne, uanset hvilken vej 

arbejdsmarkedet bevæger sig. Men vi har 

brug for at høre mere om, hvordan medlemmerne 

ude på de forskellige arbejdspladser 

oplever hverdagen nu for tiden - 

både de arbejdspladser, hvor vi efterhånden 

er blevet mange slingere, og de stadigt 

færre steder, hvor slingeren fortsat er alene, 

fastslår Martin sejersgaard-Jacobsen, 

der nu taler som næstformand i dsl. 

som det fremgår af programmet for 

kredsmødet, er der i år ikke blot tale om en 

ny lokalitet. der er også planlagt en ekskursion 

ud i landskabet omkring vingsted, og 

kredsformændene peger på, at tværgående 

arrangementer er vejen frem for dsls 

medlemmer. 


aF rUBen MarTInSen, ForMand For prIvaTkredSen 

vi er fælles 

om interessen for naturen 

der har været talt meget frem og tilbage 

om, hvad der er vores fælles identitet som 

skov- og landskabsingeniører. vi er en faggruppe, 

der er spredt for alle vinde - hvad 

angår geografi såvel som ansvarsområder. 

beskæftigelse finder vi inden for næsten alle 

områder - det kan være som sælgere og 

kontrollanter, naturvejledere og traditionelle 

skovfogeder, i forskellige lederjob og 

meget andet. 

det er selvsagt meget positivt, at vi med 

vores løsningsorienterede indgangsvinkel 

til opgaverne er en efterspurgt vare i mange 

fag, som også ligger langt fra de traditionelle 

ansættelsesområder. dét kan imidlertid 

gøre det meget svært at fastholde 

kontakten kollegaer imellem og dermed til 

nyeste viden og erfaringer inden for de meget 

forskelligartede områder. 

Hvordan kan vi bruge fagforeningen til 

at skabe faglige og sociale netværk på tværs 

af faggrupper og geografiske afstande? På 

en sådan måde at vi kan få bragt nærheden 

til kollegaer og gamle holdkammerater ind 

i vores oftest travle hverdag? 

ny palet af medlemstilbud 

Én ting binder os dog sammen - på trods af 

de meget forskelligartede ansvarsområder 

- og dét er vores store interesse for naturen 

og dens mange værdier. det er således også 

en vigtig del af vores fælles identitet. 

dsl har i de sidste par år afholdt flere 

ekskursioner, hvor trækplastret har været 

dét, som efter vores mening er fælles for 

mange af os: interessen for naturen. 


I 2008 blev det i maj måned til en tur til Århus 

kommunes skove, hvor Helge daus fortalte 

om skovenes historie og pleje gennem 

30 år. I september gik turen til Tåsinge, 

hvor leif laursen og H. staun afholdt temadag 

om ær. arrangementerne blev planlagt 

af henholdsvis af steen Hougaard Jensen 

og anders grube. 

vores arbejde med ekskursioner og temadage 

har nu udviklet sig til et samarbejde 

med Ja/forstkandidatforeningen og 

Pro silva under ét, så vi fremover vil annoncere 

diverse tilbud til alle medlemmerne. vi 

mener, at vi i kraft af et sådant fælles udvalg 

vil kunne styrke tilbuddene til medlemmerne 

og også undgå dobbelt- eller 

konkurrerende arrangementer.

dsl er repræsenteret i den fælles arrangementsgruppe 

ved Jens rasmussen fra skovdyrkerforeningen 

øst og Mads bank-Mikkelsen 

fra skov- og naturstyrelsen. 

derudover har vi aftalt med Ja og dyrlægeforeningen, 

at der også etableres en fælles 

arrangementsoversigt, så vi hver især 

får mulighed for at deltage i hinandens arrangementer. 

for vores vedkommende kan 

det fx være et spændende fyraftensmøde 

om ansættelseskontrakter, kompetenceudvikling 

og lignende, som vi nu også har 

adgang til. 

vi mødes i Lille vildmose 

det er vores opfattelse, at vi fortsat - gennem 

disse tilbud - vil kunne opretholde en 

høj faglig standard samtidig med, at de sociale 

kontakter vil kunne udvikles og udvides 

på tværs af faggrupper og geografiske 

afstande. 

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige 

tak til ekskursionsværterne og arrangørerne 

ved vore ekskursioner. uden villige, 

veloplagte og passionerede værter ville udbyttet 

af disse arrangementer ikke være så 

stort, som det har været hidtil. 

Husk vores forårsekskursion ved lille 

vildmose i Høstemark og Tofte skove, hvor 

ekskursionsværten vil være Jacob Pals gaard 

andersen og arrangøren Jes lund Christensen. 

nærmere annoncering vil følge snarest. 

vel mødt! 


Hvordan kan vi bruge 

fagforeningen til at skabe 

faglige og sociale netværk 

på tværs af faggrupper 

og geografiske 

afstande? DSLs privatkreds 

har løsningen!

aF HeLGe daUS, TovHoLder I dSL60+ 

Sommertræffet på Jensgaard førte til en debat om, hvor den nye trend er ved at føre de danske skove og det danske forstvæsen hen …? 

Hvis den gamle eg kunne tale 

DSL60+ har haft et fint år med god fremgang, 

og vi er nu 32 medlemmer. Vi har organiseret 

os med en styregruppe på fire 

personer, der består af Jens Peter ladegaard, 

Per lyngbak, o.a.k. nielsen samt 

»overtegnede«. 

Årets store begivenhed var vores sommertræf 

på Jensgaard den 2. juni. Vi var tyve 

fremmødte i alt, og deraf var ti stykker nytilkomne 

60+ere. 

det var en god idé, at vi valgte Jens gaard. 

der var flere, som havde været skovfoged 

på stedet - dér begyndte deres karriere, og 

de var nu spændte på et gensyn. 

udsigten til Palsgård Skovene vakte 

min der hos nogle. endelave gav anledning 

til en snak om kaninjagt. svenskekrigene 

blev opdateret fra en kanonstilling over 

for Hjarnø. Men allerstørst var nok oplevelsen 

af at stå ved den store gamle eg. 

den er flot og imponerende. Måske er den 

fra 1600-årene, bare seks løvtrægenerationer 

fra vikingetiden? Det var i 1600-årene, 

alle vildsvin blev skudt bort i danmark. 

enevælden blev indført, og danske lov ud- 


kom. Ja, der kan gisnes om alt, og det er bare 

tre en halv løvtrægenerationer siden. 

besøget ved denne eg kunne føre tankerne 

hen på, hvor den nye trend fører de 

danske skove og det danske forstvæsen. 

Hvis egen kunne tale, hvad mon den så ville 

fortælle os om den forstlige arvefølge i det 

danske skovbrug? 

en forsømt overlapning fra den ene arealansvarlige 

forstmand til den anden er altid 

grunden til (vækst)tab af værdier. samfundet 

har altid været afhængigt af skovrigdommene, 

og det vil også være tilfældet 

i fremtiden. Men det ved vi mere om ca. 

2080, når den tiende løvtrægeneration efter 

vikingetiden begynder. 

en opfordring 

vi håber, at mange flere vil melde sig til vores 

gruppe, og de kan bl.a. få inspiration ved 

at læse vore indlæg og referater. der sker 

heller ikke noget ved at tage telefonen for 

at få en snak om vores DSL60+, og en henvendelse 

til os kræver ikke medlemskab af 

foreningen.

20 

15 

10 

20 

5 

15 

10 

0 

dSL medlemstal -29 30-34 fordelt 35-39 40-44 på kredse 45-49 (aktive 50-54 og 55-59 passive) 60-64 

1. januar 

65- 

2005 2006 2007 2008 2009 

Coii 251 241 240 234 222 

kommune 185 191 186 200 229 

Privat 298 298 295 287 288 

skovdyrker 48 47 44 45 52 

Hedeselskabet 90 92 98 113 103 

studerende 121 118 120 106 103 

I alt 993 987 983 985 997 

det bedste, der kan ske, er, at de yngre generationer, 

som kender potentielle dsl 

60+ere, giver disse et lille venligt puf om at 

være med. allerbedst vil det være, hvis gamle 

elever og læremestre kunne finde sammen. 

aktiviteter 

vi er enige om, at endagsarrangementer er 

at foretrække, og vi vil derfor forsøge at afholde 

en ekskursion i første uge af juni 

hvert år. afstanden mellem landsdelene er 

ikke noget egentligt problem i dag, og sam- 

0 

5 

Aldersklassefordeling 

dSL medlemmer fordelt på aldersgrupper 

Slinger fordelt på aldersgrupper 

Aldersklassefordeling 

Slinger fordelt på aldersgrupper 

-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65- 

Fakta 

Andel i % 

Andel i % 

køring er desuden et incitament til sammenhold 

og kammeratskab. 

Mulighederne for at oprette en erfaringsvidenbank 

er ikke skrinlagt. det er 

synd, at den store portion erfaring og viden 

fra vores generation ikke bliver udnyttet. 

det skal være let for efterfølgende generationer 

at trække på den erfaring, som samfundet 

allerede én gang har indsamlet, og 

derved mindske risikoen for at gentage 

eventuelle fejltagelser. 

Tankerne om at fremstille en »grønbog« 

lever således i bedste velgående. 


aF raSMUS BarTHoLdY JenSen, TovHoLder I InFoGrUppen 

vi beholder 

egeløv og agern 

DSLs nye logo er her i 2009 en realitet. Man 

kan mene, at det er vovet at bryde med en 

forenings logo - eller »brand«, om man vil. 

Specielt når DSL har eksisteret siden 1912. 

det nye logo signalerer en mere frisk, 

åben og dynamisk forening samtidig med, 

at vi beholder de værdier, som egetræet 

står for med styrke, historie og et drys af naturromantik, 

der også er vigtige signaler. 

Det grønne »ovalslag« om logoet er en stili- 

DSL info 2008 i tal 

• Stafetten blev bragt 9 gange i 

Skov&Land. 

• SLinger i Profil optrådte 3 gange i 

Skov&Land. 

• Der var 4 artikler i serien Spørg din 

fagforening. 

• De studerende leverede 8 ekskursionseller 

rejseartikler til Skov&Land. 

• Bladet havde 13 eksterne annoncer. 

• Nyhedsbrevet Mellem Skov&Land har 

knap 500 abonnenter. 

• Jobbørsen har cirka 600 tilmeldte. 

HUSK, du kan tilmelde dig nyhedsbrevet 

via DSLs hjemmeside. 


Fakta 



sering af landskabet, der også er identisk 

med layoutet på skov&land. 

vi kan forestille os, at vi i nogle situationer 

vil bruge det rent grafiske agern/egeløv 

motiv og i andre hele logoet. 

vi ved imidlertid ikke med sikkerhed, om 

agern og egeløv optræder før i begyndelsen 

af 1940erne, hvor det er tilfældet i 

Skov&Lands forgænger »Skovbrugstidende«. 

Tiderne ændrer sig - og somme tider 

meget - se blot på skovdyrkningsprincipperne! 

skov&land ændrede format og layout 

for få år siden, vi har også fået det populære 

elektroniske nyhedsbrev Mellem 

Skov & Land, der udsendes hver 14. dag, og 

nu står vi over for den måske største ændring 

af vores mediepakke i foreningens historie 

- nemlig hjemmesiden. 

det er derfor naturligt, at dsls repræsentantskab 

og forretningsudvalg har besluttet, 

at vi skal have et nyt logo, der matcher 

en progressiv forening, og som skal 

være DSLs »våben« og varemærke i en tid 

fremover. Infogruppen og redaktionen har 

sammen arbejdet på en opdatering af logoet, 

der desuden indeholder en henvisning 

til hjemmesiden. 

www.skovogland.dk - den nye hjemmeside 

vil blive lanceret i slutningen af foråret 

2009. Den vil fokuseret langt mere på det 

enkelte medlems behov, og i disse tider 

skovogland.dk



med facebook, Myspace, LinkedIn osv. vil vi 

få en hjemmeside, som kan håndtere disse 

såkaldte Web 2.0 tjenester. 

Web 2.0 handler om at skabe relationer 

mellem mennesker i cyberspace, og i foreningsregi 

vil vi lægge blødt ud for så sidenhen 

at kunne skabe udvidelser, alt efter 

hvilke behov du har som medlem. 

under alle omstændigheder vil den nye 

hjemmeside præsentere en bred palet af 

virtuelle samarbejdsværktøjer samt ad- 


gang til egne data. vi bevæger os fra en ensidig, 

forholdsvis statisk måde at få information 

ud af en hjemmeside på til en mere 

spændende kommunikationsstrøm, der 

går begge veje. 

Infogruppen har set nogle indledende 

prøver på hjemmesidens muligheder, og vi 

er meget begejstrede. allerede i løbet af februar 

vil de første testpersoner gå i gang 

med at bruge hjemmesiden. der er virkelig 

noget at se frem til i 2009. 



aF krISTIna B. pederSen, ForMand For de STUderendeS kredS 

dSL i kontakt med 

udlandet 

dsl er medlem af en nordisk, en europæisk 

og en international organisation, som alle 

giver mulighed for at møde kollegaer og 

fagfolk fra hele verden, få nye indtryk og 

bringe viden med hjem til danmark. 

International Forestry 

Students association 

de studerendes kreds har nu været medlem 

af den eneste internationale organisation 

for skovbrugsstuderende - IfSa (International 

forestry Students association) - i 

ca. to år. 

dette medlemskab har åbnet for deltagelse 

i en lang række arrangementer i europa 

såvel som i hele verden. Til mange af arrangementerne 

er der et begrænset antal 

pladser, som fordeles efter lodtrækning, 

men ofte vil det være muligt at komme af 

sted blot ved at melde sig til. Turene med Ifsa 

finansieres som regel af legater, som 

deltagerne selv søger. 

I efteråret 2008 drog tre SLing-studerende 

- medlemmer af dsl naturligvis - således 

med IfSa til Moskva, hvor de ud over 

faglig viden også fik international udveksling 

og gode kontakter med hjem. 

Der er løbende arrangementer i IfSa-regi, 

og de forskellige lande skiftes til at være 

værter. Til august i år er IfSa-DSL og IfSafn 

(foreningen af naturressourcestuderende 

på Ku LIfe) værter for et stort internationalt 

arrangement på skovskolen. Te- 


maet tager udgangspunkt i klimakonferencen, 

men med et tvist: »Skov og parks 

rolle i klimaforandringen - hvordan de urbane 

grønne områder påvirker klimaet«. 

Der forventes ca. 30 deltagere - seks lande 

med hver fem deltagere - og der vil være 

program fra mandag til fredag. 

følg med på www.ifsa.net 

DSLs IfSa kontaktperson er pt. Sigrid Lynæs 

Larsen fra hold 2011, og hun gør en god 

indsats! 

Union of european Foresters 

også DSLs medlemskab af uef (union of 

european foresters) kan give medlemmerne 

lejlighed til at netværke i international 

sammenhæng. det har de aktive kræfter i 

de studerendes kreds allerede benyttet sig 

af. 

fem studerende drog til uef-kongres i 

østrig i oktober. det var en god tur, hvor 

sammensætningen af 14 forskellige nationaliteter 

faktisk var den største oplevelse. 

indtil nu har det hovedsageligt været 

skovfolk i den ældre aldersgruppe, der har 

været repræsenteret til arrangementerne, 

men uef vil meget gerne have flere studerende 

med. og det er en fornøjelse som studerende 

at være blandt garvede skov- og 

landskabsfolk! det kan kun anbefales, at 

flere studerende tager med til uef-arrangementerne! 

Det er næste gang i juni 2009 

i Polen.

Danske studerende til UEFmøde 

2008 i Østrig med 

formanden for De Studerendes 

Kreds, Kristina B. 

Pedersen, som nr. tre fra højre. 

Fordelingen på køn i DSL 

pr. 1. januar 2009 er i øvrigt 

104 kvinder og 893 mænd.


Med IFSA i Rusland (øverst) 

og i Sverige med NF. 

dsl har i en årrække været flot repræsenteret 

i uef med niels Christiansen som vicepræsident. 

Han har nu valgt at takke af, og 

dsl vil søge at stille med en ny egnet kandidat 

til uefs præsidium. Vi mener, at vi fortsat 

har meget at bidrage med til præsidiet 

og omvendt ikke mindst at hente til foreningens 

fortsatte udvikling. 

Yderligere oplysninger findes på www. 

european-foresters.eu 

nordic Foresters 

DSL deltog i maj 2008 ved formanden Henrik 

steffensen bach, der er kontaktperson, i 

årsmødet med de nordiske søsterorganisationer 

nordic foresters. (nf). Mødet foregik 

i varberg, og man drøftede bl.a. muligheden 

for at skrive organisationens historie. 

Med udgangspunkt i den fælles historie 

vil søsterorganisationerne udvikle samarbejdet 

på tværs af landegrænserne, netop i 

en tid hvor skovbruget i særligt danmark 

og norge undergår store forandringer. vi 

har fortsat meget at tilbyde hinanden, og 

foreningen giver dsls medlemmer mulighed 

for at komme i kontakt med professionelle 

skov- og naturforvaltere i de nordiske 

lande. 

Årsmødet i år foregår i danmark i april 

måned, og emnet bliver det østdanske skovbrug 

i såvel offentligt som privat regi.


demokratiet i dSL 

- når man er aktiv i dsl, bliver kontakter, 

nye netværk og ny viden straks til nøgleord 

med mening i. den enkelte kommer både 

tættere på det almindelige medlem og opnår 

det nødvendige brede fundament udadtil, 

siger dsls formand, Henrik Steffensen 

Bach, med entusiasme i stemmen. 

- Jeg er naturligvis til stadighed optaget 

af, om dsls organisering er den optimale i 

forhold til tidens krav og medlemmernes 

behov, og jeg har derfor allerede sidste år 

stillet spørgsmålet: Har dsl i dag den rigtige 

kredssammensætning? 

- dét emne skal vi drøfte på kredsmødet 

den 12. marts, og som jeg ser det, skal omdrejningspunktet 

være »fordele og ulemper 

ved at samle kredsene i større klumper«. 

Såvel medlemmerne som arbejdsmarkedet 

bevæger sig, og jeg synes faktisk 

personligt, der kan være større berøringsflader 

mellem de privatansatte og de kommunalt 

ansatte end mellem medlemmerne 

af Co ii-kredsen og kommune-kredsen. 

- Man kunne måske også få et større udbytte 

rent aktivitetsmæssigt ved fx at samle 

alle de privatansatte i én kreds, eller hvad 

med at samle slingerne i tværgående, men 

geografisk afgrænsede grupper, spørger 

foreningsformanden, der dog mener, at de 

studerendes kreds skal fortsætte, som den 

fungerer i dag. 

kredsene skal skabe rammerne for arbejdet 

og løser traditionelt en række opgaver, 

der først og fremmest har med medlemmernes 

ansættelsesområde og -forhold 

at gøre. Henrik steffensen bach er 

derfor godt klar over, at ikke alle kredse er 

enige med ham i, at der kan være behov for 


DSLs formand 

spørger: Har DSL 

den rigtige kredssammensætning, 

der matcher 

tidens krav og 

medlemmernes 

behov?

aktiv i dSL 

repræsentantskabet 


Medlem på valg Suppleant 

formand Henrik steffensen bach 2009 

næstformand Martin sejersgaard-Jacobsen 2009 

Co II-kredsen 

kredsformand Henrik Jørgensen 2009 karsten romme 

kommunekredsen 

Jim schou larsen 2010 Thorbjørn nørgaard 

niclas scott bentsen 2010 Per lorenzen 

Mads bank-Mikkelsen 2009 bo Teglhus andersen 

Torsten b. Christiansen 2009 sven n. Christiansen 

kredsformand lars delfs Mortensen 2010 Mick Højgaard Have 

privatkredsen 

sille Marcussen 2010 Claus Winther 

rasmus bartholdy Jensen 2009 lars k. sønderby 

rebecca Molders 2009 lena Jensen 

kredsformand ruben Martinsen 2009 svend klitgaard lassen 

bo schjødt andersen 2009 rasmus Munch Marcher 

steen Hougaard Jensen 2010 Jacob skriver 

Jes lund Christensen 2010 

søren løth 2009 

anders grube 2009 

Skovdyrkerkredsen 

kredsformand Jørgen langdahl olesen 2009 rasmus larsen 

Hededanmarkkredsen 

frans Sunesen 2010 kristian a. larsen 

kredsformand Martin sejersgaard-Jacobsen 2009 Claus lorenzen 

Mads lundhøj 2010 Peter H. Holm 

de Studerendes kreds 

Jesper kirkegaard 2010 niels-Hello andersen 

kredsformand Kristina brochmann Pedersen (09) 2010 Mikkel eeg (10) 

Mathias Jensen (11) 2010 Peder r. Madsen (11) 

erik Kjær (10) 2010 elise s. andersen (11) 

DSLs forretningsudvalg består af formanden, næstformanden samt kredsformændene. 

proJekTGrUpper 

karrieregruppen 

Martin sejersgaard-Jacobsen, erik dalsgaard, Mikael k. 

grejsen, rasmus Munch Marcher, niels søndergaard, 

bertel r. Meilvang og simon russell. 

Infogruppen 

rasmus bartholdy Jensen, Pernille vous Jensen, niclas 

scott bentsen og Peder r. Madsen. 

dSL60+ 

Helge daus, Jens Peter ladegaard, Per lyngbak og 

o.a.k. nielsen. 

aktivitetsgruppen 

Jens rasmussen og Mads bank-Mikkelsen. 

kontaktperson peFC 

anders grube. 

kontaktperson Friluftsrådet 

Henrik steffensen bach. 

Fakta

forandring af strukturen. Han ved også, at 

der er fortalere for, at selve foreningsidentiteten 

er rodfæstet i den enkelte kreds, men 

alligevel holder han fast i, at tiden er moden 

til en debat om, hvem der har noget til 

fælles om hvad. 

- vi kan også aktivitetssætte vores ting 

geografisk og bevare den nuværende struktur, 

men det er vigtigt at få reaktioner på 

disse tanker. vi skal hele tiden sikre, at de 

folkevalgte får noget ud af deres arbejde og 

medlemmerne endnu mere. diskussionen 

åbnes på kredsmødet og fortsætter til maj i 

repræsentantskabet mhp. eventuelle vedtægtsændringer, 

konstaterer Henrik steffensen 

bach. 

Fuldmagtsblanket 

undertegnede medlem af DSL: 

Medlemsnummer: 

(se bladets adressefelt): 

navn: 

Medlemskreds: 

Meddeler hermed fuldmagt i henhold til DSLs vedtægter (§ 12 stk. 2.6) til nedenstående medlem af 

DSL til på mine vegne at afgive stemme ved valg og afstemninger på kredsmødet den 12. marts 2009. 

navn: 

 

sted: dato: 

underskrift: 

Fuldmagtsformularen kan kopieres efter behov, men højst fem fuldmagter pr. mødedeltager. 


Foto: Rasmus Bartholdy

Årsregnskab 2008 for dSL 

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2008 


reGnSkaB 


kr. 

revIdereT 

BUdGeT 


kr. 

reGnSkaB 

2007 

Tkr. 

IndTÆGTer 

kontingenter 3.505.283 3.455.000 3.366 

Tidsskrift skov & land 175.473 180.000 215 

Tilskud m.m. 81.112 65.000 76 

IndTÆGTer I aLT 3.761.868 3.700.000 3.657 

UdGIFTer 

gager, pensioner mv. 141.994 172.737 134 

administrationsomkostninger 2.397.719 2.435.250 2.360 

kontingenter 203.373 197.500 191 

Tidsskrift skov & land 295.624 271.700 276 

aktivitetsudgifter 571.965 768.000 570 

UdGIFTer I aLT 3.610.675 3.845.187 3.531 

reSULTaT aF ordInÆr drIFT 151.193 -145.187 126 

FInanSIerInGSpoSTer 

finansielle indtægter 31.954 6.500 17 

FInanSIerInGSpoSTer I aLT 31.954 6.500 17 

ÅreTS reSULTaT dSL 183.147 -138.687 143 

Årets resultat, reservefond 167.669 164.900 39 

ÅreTS reSULTaT 350.816 26.213 182

Balance 31. december 2008 

akTIver 2008 2007 

kr. Tkr. 

indestående i pengeinstitutter 1.180.280 946 

Tilgodehavende 66.144 63 

Kontingent 1. kvartal 2009 903.266 0 

Mellemregning Ja 0 29 

Mellemregning reservefonden 939.825 940 

akTIver I dSL 3.089.515 1.978 

likvide midler fonden 129.862 127 

værdipapirer reservefond (PJd) 3.524.828 3.729 

akTIver I aLT reServeFond 3.654.690 3.856 

akTIver I aLT 6.744.205 5.834 

paSSIver 

egenkapital 1.505.498 1.362 

overført overskud 183.147 143 

eGenkapITaL 1.688.645 1.505 

skyldige omkostninger 86.914 110 

forudbetalt kontingent 2009 903.266 0 

Mellemregning Ja 50.293 0 

korTFrISTede GÆLdSForpLIGTeLSer 1.040.473 110 

paSSIver I aLT dSL 2.729.118 1.615 

Mellemregning dsl 939.825 940 

reservefond 3.075.262 3.279 

paSSIver I aLT reServeFond 4.015.087 4.219 

paSSIver I aLT 6.744.205 5.834 


Afsender: Danske Skov- og Landskabsingeniører, Emdrupvej 28A, 2100 København Ø 

kør med bus til vingsted 

dsl arrangerer igen i år buskørsel 

med forskellige opsamlingsste der 

undervejs til kredsmøde. det afholdes 

torsdag den 12. marts 2009 kl. 

9.00-16.00 i vingstedcentret, vingsted 

Skovvej 2, 7182 bredsten. 

bemærk, at der denne gang kun 

er én Jyllandsbus og én sjællandsbus. 

som i de foregående år vil vi 

gerne have en pejling på antallet af 

passage rer i de to busser såvel som 

på an tallet af deltagere til selve 

kredsmødet. alle in teresserede opfordres 

derfor til en uforplig tende 

tilmelding til kredsmøde og eventuel 

buskørsel via hjemmesiden 

www.skovogland.dk 

samme sted kan du derfor også 

følge med i til meldingerne og 

finde ud af, om du kan køre sammen 

med nogen til bussernes opsamlingssteder 

eller direkte til 

vingsted. 

der er ingen tilmeldingspligt. 

alle er velkom ne - pejling eller ej! 

afgangstider for bus 1 - aalborg 

Motorvejsafkørsel 

26 aalborg Kl. 05.50 

33 Haverslev v/shell Kl. 06.20 

40 randers v/vej a16 Kl. 07.05 

44 Ødum pendlerplads Kl. 07.25 

51 Stilling pendlerplads Kl. 07.55 

- vejle v/borgvolden over for busterminal Kl. 08.40 

forventet ankomst til Vingstedcentret Kl. 09.00 

afgang vingsted Kl. 16.00 

samme stoppesteder som på udturen 

afgangstider for bus 2 - nødebo 

Motorvejsafkørsel 

- Skovskolen, nødebovej 77 Kl. 05.20 

22 Islev v/ Toysr us Kl. 06.05 

35 ringsted Ø pendlerplads Kl. 06.55 

43 Halskov v/Q8 Kl. 07.30 

53 rasteplads Spedsbjerg Kl. 08.00 

forventet ankomst til Vingstedcenteret Kl. 09.15 

afgang vingsted 

samme stoppesteder som på udturen 

 

Kl. 16.00 

B

bereTnInG 2008 - Danske Skov- og Landskabsingeniører

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?