NMK-10-00030 - Natur- og Miljøklagenævnet

Vilkår 7.3.1 og 7.3.2 Kravværdier
Kobber og zink
I vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2 2006 ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg”
anføres på s. 45:
For kobber og zink gælder ifølge reglerne om drikkevandskvalitet (Miljø- Energiministeriet, 2001 a) to sæt af
kvalitetskrav. Det ene sæt er gældende for drikkevandet ved fraløb fra pumpe eller vandværk. For kobber er
dette kvalitetskrav lig grænseværdien ved afledning til afløbssystem på 100 µg/l.
Det må derfor forventes, at der kan være situationer, hvor det kan være vanskeligt at opfylde grænseværdien
for kobber. Grænseværdien for kobber er derfor formuleret som en tilsigtet grænseværdi som udtryk for
det langsigtede mål for afledningen. Kommunen må konkret tage stilling til, om der er baggrund for at fastsætte
krav til afledning på et højere niveau end grænseværdien. Der er god grund til at have de 100 µg/l
som endelige mål for kobber, idet erfaringerne viser, at vandmiljøet er forholdsvis højt belastet med kobber i
forhold til gældende vandkvalitetskriterium.
Det andet sæt drikkevandskvalitetskrav for kobber og zink gælder efter 12 timers henstand i rørsystemet. 10
Dette sæt af kvalitetskrav har sin baggrund i, at der især ved nyere rørinstallationer kan forekomme forhøjede
værdier af kobber og zink i vandet ved længere tids henstand i rørene. Disse kvalitetskrav ligger på et
væsentligt niveau højere end grænseværdierne for afledning til afløbssystemet. Kun en lille del af et spildevandsflow
vil i praksis henstå i mindst 12 timer i rørsystemet, så efter en opblanding af vandet forventes dette
ikke at give anledning til problemer med overholdelse af grænseværdierne. Hvis der i praksis alligevel
skulle vise sig problemer med kravoverholdelsen pga. forhøjede koncentrationer i drikkevandet ved nyere
rør, bør myndigheden være opmærksom på dette ved fastsættelse af krav til virksomheden.
Grænseværdien for zink er 3,0 mg/l, hvilken erfaringsmæssigt kun overskrides ved nye eller korroderede
rørsystemer. Natur- og Miljøklagenævnet skal hertil bemærke, at flere og flere rørsystemer
bliver udført i plast (PEX og PEM), hvor der ikke ved afsmitning skulle fremkomme forhøjede værdier
for kobber og zink. Nævnet mener derfor, at den tilsigtede grænseværdi på 0,1 mg Cu/l bør overholdes
medmindre, der lokalt er særlige forhold, som gør sig gældende (f. eks. ældre/nye rørsystemer).
Natur- og Miljøklagenævnet skal derfor med hensyn til kobber ikke undlade at gøre opmærksom på,
at den tilsigtede grænseværdi på 100 µg/l er den grænseværdi, som bør tilstræbes overholdt ved
bilvask, ved etablering af foranstaltninger til reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere
teknologi. Af hensyn til slambelastningen på renseanlægget bør værdien for kobber dog ikke overskride
500 µg/l medmindre, der er særlige forhold på det lokale renseanlæg, som gør sig gældende.
Nævnet ændrer derfor den tilsigtede grænseværdi for kobber til den tidligere vejledende grænseværdi
på 500 µg/l.
Nævnet har i fortsættelse heraf noteret sig, at Brøndby Kommune ikke har foretaget en vurdering af
kobberindholdet i tilløbet til vaskehallen, hvilket tillægges at have sin årsag i det forhold, at den
oprindelige tilslutningstilladelse blev meddelt (2005) før udarbejdelse af Miljøstyrelsens vejledning
(2006).
10 For kobber = 2000 µg Cu/l og for zink 5000 µg Zn/l
13