Danskernes Særpræg

Danskernes Særpræg
Hans Reitzels Forlag 2004 / ISBN 87-412-2378-0
Forfattere: Lektor Peter B. Andersen, profosser emeritus Ole Borre, seniorkonsulent Geert Laier
Christensen, seniorforsker Patrizia Venturelli Christensen, stud. scient. soc. Jakob Dalsgaard
Clausen, seniorforsker Torben Fridberg, professor Peter Gundelach, ph.d.-stipendiat Sara Binzer
Hobolt, lektor Søren Juul, cand.mag. Peter Lüchau.
Danskernes placering
Analyserne i bogen viser danskernes placering på en lang række samfundsmæssige værdier.
På nogle områder ligger danskerne meget ekstremt sammenlignet med de øvrige lande, andre
steder ligger danskerne i midten af feltet.
Både når det gælder oplevelsen af lykke og tilfredshed ligger danskerne i toppen blandt
europæerne (kapitel 2). Tilfredshed er noget mere konkret end lykke, og selvom de to fænomener
hænger tæt sammen, er de forskellige. Begge variabler afhænger af om man lever i parforhold
eller ej. Personer i parforhold er mere lykkelige og tilfredse end andre. Tilfredsheden er desuden
størst for personer der oplever at have herredømme over deres tilværelse. Lykke derimod hænger
sammen med hvilket land man bor i. Analysen viser at især tætte sociale netværk har betydning for
oplevelsen af lykke. I Danmark har mange tætte sociale relationer og det er den væsentligste
forklaring på at danskernes har det høje niveau af oplevet lykke.
Også hvad angår demokratiske værdier (kapitel 3) ligger Danmark i toppen. Danskerne tilslutter sig
i højere grad principperne for demokrati og er i højere grad tilfredse med demokratiet og dets
udvikling. Blandt forklaringerne er at Danmark tilhører gruppen af rige lande. Øget velstand øger
tilslutningen til demokrati, men når man når et vist niveau har økonomiske forhold ikke længere
afgørende betydning. Danmarks politiske kultur spiller en væsentlig rolle. Børn og unge
socialiseres i demokrati, og de demokratiske værdier fastholdes gennem et omfattende
foreningsvæsen og andre muligheder for deltagelse i samfundet.
Også myndighedernes grad af åbenhed må antages at spille en rolle.
Man kan ligeledes se at Danmark hører til blandt de lande hvor befolkningen har størst tillid til
samfundets institutioner (kapitel 4). Også her tyder alt på at det aktive foreningsliv spiller en central
rolle, men det har også betydning om borgerne oplever at de samfundsmæssige institutioner rent
faktisk løser de opgaver de er sat til at løse, og at der er et nært samarbejde mellem de stats- lige
systemer og foreningerne.
En analyse af de politiske værdier mere generelt viser at Danmark ligger midt i gruppen af
vesteuropæiske lande (kapitel 14). Det gælder fx når man ser på liberale og socialistiske politiske
værdier. Men der er også områder hvor danskerne skiller sig ud. Som det eneste land er der i
Danmark en sammenhæng mellem liberalisme og nationalisme, og i det hele taget står
nationalismen ret stærkt i Danmark. Ser man på relationerne mellem de politiske værdier ligger
Danmark også i midtergruppen, men det er interessant at politiske værdier slår stærkere igennem i
partivalget end i andre lande.
En af de ting danskerne er tilfredse med og formentlig stolte over, er velfærdsstaten.
Velfærdsstaten har bl.a. til formål at omfordele indkomster og at sørge for at alle får dækket deres
basale behov. Interessant nok kan vi se at danskerne lægger meget lidt vægt på disse faktorer
(kapitel 5). Forklaringen kan være at man mener at velfærdssystemet har løst sine opgaver, at der
1

ikke er påtrængende sociale problemer, og at spørgsmålet om den sociale lighed også er løst -
eller måske endda at man er gået for langt mht. skabelsen af lighed.
Velfærdsstaten spiller med andre ord en rolle for værdierne. Kapitel 6 om solidaritet viser at
solidaritet og social retfærdighed ikke først og fremmest forbindes med tryghed for alle. Niveauet
for solidaritet er højt i Danmark, men man kan godt sætte spørgsmålstegn ved hvor åben
solidariteten er i praksis. I hvert fald er danskerne ikke tilhængere af et multikulturelt samfund.
Mange modstiller staten og det frivillige. Man skulle derfor forvente at udbyggede velfærdsstater
som den danske er præget af ret ringe grad af frivilligt arbejde inden for foreningerne. Kapitel 7
viser at der er stor variation i danskernes deltagelse i frivilligt arbejde. Inden for det sociale og
politiske område ligger Danmark midt i gruppen af lande, men på det sportslige og kulturelle
område ligger Danmark blandt de højest placerede. Derimod ser det ud til at politiske værdier
spiller en mindre rolle for frivilligt arbejde i Danmark end i andre lande.
I forhold til arbejde viser bogen at Danmark på den ene side adskiller sig fra mange andre lande,
på den anden side er nogenlunde identisk med de andre. Kapitel 8 undersøger kvinders
erhvervsdeltagelse og værdierne knyttet til den. Forfatterne opfatter erhvervs deltagelsen som et
valg - en problemstilling der kan forekomme danske kvinder mærkværdig - men som opleves som
noget reelt i andre lande. Danske kvinder deltager oftere end andre på arbejdsmarkedet, og i
modsætning til de øvrige lande er der i Danmark et pres i retning af fuldtidsarbejde i stedet for at
kvinderne skal passe familien.
Når man alene ser på personer i arbejde (kapitel 9) er der derimod ikke den store forskel på hvilke
værdier der knytter sig til arbejdet i Danmark og i andre lande. For det første tillægger man overalt i
Europa arbejdet stor betydning, og for det andet er det nogenlunde de samme faktorer der opleves
som bidragende til et godt arbejde: det skal være stabilt, interessant og give en gode sociale
kontakter. Som kapitel 2 viser, betyder stor indflydelse også stor tilfredshed med jobbet - også en
sammenhæng man genfinder i alle de undersøgte lande.
Når det gælder religiøse spørgsmål ligner Danmark og Sverige hinanden. Til gengæld ligner de
ikke ret mange andre lande. Både i Danmark og Sverige er der en høj medlemsfrekvens og høj
tilslutning til kirkelige ritualer, men tilslutningen til centrale kristne trosforestillinger er lav (kapitel
10). Som de to forfattere skriver, er forklaringen ikke at kun et trossamfund dominerer (for så ville
de to lande ligne Grækenland hvilket ikke er tilfældet), ej heller at landene er protestantiske (for det
gælder mange lande). Forklaringen må ligge i en speciel kultur knyttet til tro og religion i de to
lande.
Man kunne forestille sig at det samme gælder for morals vedkommende, men her er billedet lidt
mere kompliceret. Man kan opdele moral på to dimensioner (kapitel 11): aftalemoral og frisind.
Aftalemoral handler om at man skal overholde regler i forhold til andre. Man må ikke snyde i skat
og ikke lyve. Frisind handler om accept af at folk gør som de har lyst til i deres private liv. Her viser
undersøgelsen at Danmark udmærker sig ved en meget høj aftalemoral, mens danskerne ligger
længere nede i rækken af lande når det handler om frisind. Frisindet er højt også i andre
traditionelt protestantiske lande.
Det kan være vanskeligt at forklare den særligt høje danske aftalemoral. Opbygningen af
velfærdsstaten kan være en forklaring, men denne historiske proces med en nedefra-op-dannelse
deler danskerne med svenskerne, så det kan ikke være en tilstrækkelig forklaring, og i det hele
taget viser moralspørgsmålene en høj grad af kompleksitet.
Bogen slutter med tre kapitler der handler om relationer til indvandrere og til andre lande generelt.
Navnlig det første emne har været meget omdiskuteret i de seneste år. Kapitel 12 demonstrerer at
2

danskerne ligger midt i gruppen af europæiske lande med hensyn til holdningerne til indvandrere.
Det mest interessante ved danskernes holdninger er at de er så varierede. Der er store forskelle alt
efter hvilket område vedrørende indvandring, man interesserer sig for. Det kan meget vel hænge
sammen med forskellige holdninger til det nationale. Den nationale stolthed er betydelig i Danmark
(kapitel 13). Tilknytningen til overnationale fællesskaber er derimod svag, og det kan skyldes at
danskerne oplever en stor styrke i det nationale fællesskab. Måske kan denne styrke have to sider:
For nogle dele af befolkningen betyder det en afvisning af såkaldt fremmede. For andre giver
styrken overskud til mere positive holdninger til de grupper af mennesker der er uden for det
nationale fællesskab.
I Kapitel 14 analyseres de politiske værdier ud fra to hypoteser: en normalitetshypotese og en
afvigerhypotese. I det første tilfælde antages at Danmark er normalt i den forstand at det ligner alle
andre lande. I det andet tilfælde er Danmark noget særligt på grund af specielle danske forhold
såsom den danske historie. Kapitlet viser at der er støtte til begge hypoteser. På mange områder
minder danskernes værdier om værdierne hos befolkningen i andre lande. Der er imidlertid også
områder hvor danskernes adskiller sig fra andre. Det gælder eksempelvis for religion, og der er
også noget der tyder på at danskernes værdier varierer mere end det er tilfældet for værdierne
blandt andre landes befolkninger. Konklusionerne i kapitel 14 kan generaliseres for bogen som
helhed: På mange områder er danskernes værdier identiske med værdierne hos andre landes
befolkninger, men der er også et dansk særpræg. For at forstå den danske placering i det
europæiske billede må man se nærmere på landenes strukturelle og kulturelle forhold.
Værdiundersøgelserne er enestående i deres muligheder for at kunne dokumentere forskelle og
ligheder.
Det teoretiske spørgsmål drejer sig især om at forstå forskellene. Værdiforskere vil knytte værdier
sammen med henholdsvis mulighedsstrukturen i form af kendetegn ved et lands økonomi og politik
og med kulturen i de forskellige lande. Der er tale om sociale institutioner der er vokset langsomt
frem i samklang med værdierne. Derfor må man forvente en vis overensstemmelse med de
strukturelle faktorer og befolkningens værdier. Det finder vi da også i en række tilfælde, men det er
langtfra i alle tilfælde forklaringerne er så indlysende. Mere bekymrende er det at forklaringerne
kan vende begge veje. I nogle kapitler i denne bog forklares værdierne med styrken af
institutionerne: tillid til det offentlige og de demokratiske holdninger forklares med danske
traditioner og samfundsmæssige institutioner, og det giver god mening at se sådanne positive
sammenhænge. I andre kapitler ser vi fx at der ikke en nogen sammenhæng mellem institution og
værdier. Fx er danskerne tilsyneladende ret ligeglade med velfærdsstatslige værdier. Forklaringen
bliver at det er fordi velfærdsstaten har opfyldt sine mål. Altså at institutionen velfærdsstaten ikke
bekræfter, men snarere hæmmer værdierne. Set hen over bogens kapitler anvendes institutionelle
forklaringer altså både til at be- eller afkræfte værdier der er knyttet til institutionen.
Selvom det kan lyde paradoksalt, kan begge forklaringsformer være korrekte, og bogens kapitler
leverer gode argumenter for den teoretiske anvendelse. Når de demokratiske værdier er så
udbredte, skyldes det en stærk socialiseringsproces og stærke demokratiske institutioner.
Demokrati anfægtes ikke i Danmark, og derfor er der en positiv en-til-en-sammenhæng mellem
værdier og struktur. Sammenhængen mellem velfærdsstat og velfærds- værdier er til gengæld
negativ. Danmark har en stærk velfærdsstat hvor man prioriterer lighed, men danskerne lægger
ikke vægt herpå. Det kan skyldes at lighed er et politisk omdiskuteret emne og at politiske
uenigheder betyder at man ikke i Danmark socialiseres til det velfærdsregime som kendetegner
Danmark. For at forstå relationer mellem systemer og kultur på den ene side og værdier på den
anden, må man derfor specificere de mekanismer der gør at system og kultur påvirker værdier.
Eksemplerne demonstrerer derfor at der er behov for yderligere teoridannelse i forhold til
komparativ forskning. Eksemplerne viser også at man skal være forsigtig med et for højt
ambitionsniveau mht. forklaringer på landeforskelle. Der kan være mange fakt9rer - som gensidigt
påvirker hinanden - der skaber forskelle.
3

Desuden kan der, som kapitel 14 viser, være eksempler på at forskelle inden for et land, er større
end forskelle mellem lande. Der er derfor stadig et stort teoretisk arbejde at udføre for komparativ
sociologi, men undersøgelser som den europæiske værdiundersøgelse gør det teoretiske arbejde
mere kvalificeret fordi undersøgelserne leverer så mange systematiske data der påpeger forskelle
og ligheder mellem landene.
Er danskerne specielle i forhold til andre nationer? Som gennemgangen har vist, er der områder
hvor danskerne er noget særligt og andre hvor der ikke er de store forskelle. De områder hvor
danskerne skiller sig ud - måske ikke som et enestående folk, men hvor man ligger i yderpunkterne
i forhold til de øvrige lande - kan beskrives som følger: Danskerne har stærke demokratiske
værdier, de er meget lykkelige, stolte af deres land og har stor tillid til institutionerne. Mange
danskere vil måske være glade for en sådan karakteristik, men der er også områder hvor
undersøgelsen kan afkræfte almindelige opfattelser og hvor resultatet måske i større grad strider
mod den danske selvopfattelse: Der er mange lande hvor frisindet er større end i Danmark, og
holdningerne til velfærdsstaten er blandt de mest negative.
Den slags resultater er tankevækkende, og det er netop styrken ved de komparative
undersøgelser at de gør det muligt at se danskernes værdier i perspektiv. Undersøgelsen kan give
en faktuel baggrund som kan indgå i de mange diskussioner om hvad der karakteriserer
danskerne, og om der er et dansk særpræg.
4