Huseftersynsnyt nr. 1

Indhold
Bygningssagkyndiges deltagelse i syn og
skøn ved Ankenævnet for Huseftersyn
Ny bekendtgørelse om
huseftersynsordningen
Levetider i tilstandsrapporten
Indberetning af krav
En halv million tilstandsrapporter
Temadage afholdt med stor succes
Liste over artikler i Huseftersyn Nyt
2
3
3
4
5
6
8
H U S E F T E R S Y N N Y T
Aftale om Huseftersynsordningen og
Energimærkningsordningen
Pr. 1. maj 2004 sker der væsentlige
ændringer af Huseftersyns- og
Energimærkningsordningen.
Ændringerne har til formål at sikre de
bygningssagkyndiges uvildighed og
forbrugernes tillid til tilstandsrapporterne.
Danmarks Radio pegede i TV udsendelsen
”Pengemagasinet” den 27. november 2003
på, at mange bygningssagkyndige føler sig
presset af ejendomsmæglerne til at udarbejde
”lyserøde” rapporter. På et møde den
17. december 2003 med ejendomsmæglerne
og de bygningssagkyndiges organisationer
spillede økonomi- og erhvervsminister
Bendt Bendtsen derfor ud med et forslag til
en revision af Huseftersyns- og Energimærkningsordningen.
Ministerens udspil er senere udmøntet i en
aftale med Dansk Ejendomsmæglerforening
(DE) om den fremtidige administration af
ordningen. Aftalens fulde ordlyd er gengivet
på www.hesyn.dk.
Aftalen med DE følger ministerens udspil om
at afbryde relationerne mellem de bygningssagkyndige
og ejendomsmæglere og ejendomsformidlere.
Men det er nu præciseret,
at der er frit valg for sælgeren til:
Enten at gå direkte til den
bygningssagkyndige og bestille samt afregne
tilstandsrapporten.
Eller bede mægleren om at kontakte et
forsikringsselskab, der så på sælgers
vegne kan bestille en bygningssagkyndig.
Samtidig forpligtes ejendomsmægler til at
informere sælger om betydningen af rapporten
og ejerskifteforsikring. Til gengæld sætter
ministeren bred information om de nye
regler i gang.
Fortsættes side 2
1/04
I relation til de bygningsagkyndige vil der –
parallelt med aftalen med Dansk Ejendomsmæglerforening
– blive gennemført
ændringer i bekendtgørelsen om huseftersynsordningen,
som indebærer, at de
bygningssagkyndige ikke må modtage
bestillinger på huseftersyn fra ejendomsmæglere-
og formidlere. Når bekendtgørelsen
er udstedt – formentlig medio april – vil
de bygningssagkyndige modtage nærmere
oplysninger herom.
Det har været afgørende for økonomi og
erhvervsminister Bendt Bendtsen, at de
bygningssagkyndiges uvildighed ikke kan
drages i tvivl, og at tilliden til tilstandsrapporterne
kan opretholdes.
Ønsker man at læse hele aftalen i sin fulde
ordlyd, er den gengivet på næste side med
tilladelse fra Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Vigtig meddelelse til brugere af Huseftersynsprogrammet version 5
Sekretariatet er blevet bekendt med, at
Huseftersynsprogrammets version 5
kan give problemer med udskrift af
tekstfelter, hvis man ikke starter
programmet op via det autoriserede
opstart-ikon.
For altid at sikre fuld udskrift, skal det derfor
anbefales, at man starter programmet
op via den autoriserede opstartikon,
og ikke via en programhenvisning fra
en HS5-fil i “Stifinder“ eller “Denne computer“.
Det autoriserede opstart-ikon finder du
efter en normal installation under menupunktet
Start\programmer\
Huseftersynsordningen\Hussyn50
og/eller på computerens “Skrivebord“, hvis
du under installationen har valgt at få lagt
en genvej derud.
HUSEFTERSYN NYT 1/04 1

AKTUELT
Fortsat fra forsiden
2
Aftale om administration af Huseftersynsordningen og Energimærkningsordningen
Med henblik på at sikre, at bygningssagkyndige,
der udfører huseftersyn i henhold til lov om
forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast
ejendom m.v. og energikonsulenter, der udfører
energimærkning i henhold til lov om fremme af
energi- og vandbesparelser i bygninger, er uvildige
og uafhængige af interesser, der kan påvirke
arbejdet som bygningssagkyndig eller
energikonsulent, er der mellem nedenstående
parter indgået følgende aftale:
1. Erhvervs- og Boligstyrelsen udarbejder i
samarbejde med Energistyrelsen et informationsmateriale,
der oplyser sælger om huseftersynsordningen,
ejerskifteforsikring, energimærkning
af bygninger og valg af bygningssagkyndig
og energikonsulent til brug for
ejendomsmæglerens rådgivning af sælger.
2. Ejendomsmægleren udleverer som led i sin
rådgivning det under punkt 1 omtalte informationsmateriale
til sælger. Ejendomsmægleren
Af Lene Holten Petersen, Ankenævn for Huseftersyn
Den bygningssagkyndige bør være til
stede, når der afholdes syn og skøn i
Ankenævnet.
Ankenævnet har noteret en stigende
tendens til, at det ikke er de bygningssagkyndige
personligt, der deltager i
skønsforretningen, men i stedet en
repræsentant fra den bygningssagkyndiges
firma.
Ankenævnet finder denne tendens uheldig.
Der er nemlig flere formål med den
bygningssagkyndiges personlige tilstedeværelse.
HUSEFTERSYN NYT 1/04
oplyser i den forbindelse om sælgers mulighed
for selv at rekvirere en bygningssagkyndig og
en energikonsulent. Ejendomsmægleren afstår
fra at bringe konkrete bygningssagkyndige og
energikonsulenter eller firmaer, der beskæftiger
disse bygningssagkyndige/konsulenter, i
forslag over for sælger og afstår fra på
sælgers vegne at indgå aftale med konkrete
bygningssagkyndige og energikonsulenter eller
disses arbejdsgivere om udførelse af huseftersyn
eller energimærkning samt fra at afregne
udgifter hertil med disse, jf. dog pkt. 3.
3. Ejendomsmægleren kan efter aftale med
sælger rekvirere huseftersyn/energimærkning
på vegne af sælger gennem et forsikringsselskab,
der udbyder ejerskifteforsikringer,
forudsat, at ejendomsmægleren ikke har
nogen indflydelse på hvilken bygningssagkyndig/energikonsulent/firmaforsikringsselskabet
vælger til at udføre huseftersynet/
udarbejde energimærkningen. Afregning skal
ske direkte fra sælger til den bygningssagkyndige/energikonsulenten/dennesarbejdsgiver
eller forsikringsselskabet.
4. Ejendomsmægleren sikrer, at tilstandsrapporten
og et eventuelt tillæg hertil holdes
fuldstændigt adskilt fra hinanden, når materialet
præsenteres for køber. Det påhviler endvidere
ejendomsmægleren at sikre, at det af
eventuelle tillæg som præsenteres for køber
klart fremgår, at der ikke er tale om et tillæg
omfattet af huseftersynsordningen.
Aftalen træder i kraft 1. maj 2004. Aftalen kan
opsiges af parterne med seks måneders varsel.
Dansk Ejendomsmæglerforening tilvejebringer
fornødne kontrolforanstaltninger med aftalens
overholdelse og iværksætter sanktioner – herunder
eventuelt i form af eksklusion – overfor
medlemmer/medlemsvirksomheder, der ikke måtte
efterleve aftalen eller forsøger at omgå denne.
Bygningssagkyndiges deltagelse i syn og skøn ved
Ankenævnet for Huseftersyn
For det første får han mulighed for at
præcisere sin holdning til klagepunkterne
direkte overfor skønsmanden og sagens
øvrige parter, samt evt. udpege konkrete
fysiske forhold, han mener skønsmanden
skal være særlig opmærksom på.
Den bygningssagkyndige selv har, i modsætning
til en repræsentant fra hans firma,
førstehåndskendskab til ejendommen samt,
hvorledes forholdene var da han besigtigede
denne i forbindelse med udarbejdelsen
af tilstandsrapporten.
Som bekendt er det ved syn og skøn i
Ankenævnets regi muligt, evt. med
skønsmandens assistance, at forhandle forlig
i sagen. Syn- og skønsforretningen er et
oplagt forum for dette, da alle sagens par-
ter som udgangspunkt deltager sammen
med en uvildig bygningssagkyndig (skønsmanden).
Deltager den bygningssagkyndige imidlertid
ikke personligt i skønsforretningen vil
denne oplagte mulighed for at indgå forlig i
sagen som udgangspunkt være udelukket.
Ankenævnet skal derfor henstille til alle
bygningssagkyndige, at man deltager i
syns- og skønsforretningen.
Det skal bemærkes, at der intet er til
hinder for, at man medbringer en eventuel
repræsentant fra sit firma eller en anden
bisidder (evt. en repræsentant fra ansvarsforsikringen)
til skønsforretningen.

OBLIGATORISK
Ny bekendtgørelse om huseftersynsordningen
Økonomi- og Erhvervsministeriet,
Erhvervs- og Boligstyrelsen har udgivet
en ny bekendtgørelse om huseftersyn,
Bekendtgørelse nr. 1120 af 12.
december 2003.
Der er foretaget ændringer i følgende afsnit
i forhold til bekendtgørelse nr. 52 af 23.
januar 2003:
§ 4 litra 4 vedrørende ”følordningen”
§ 5 vedrørende genbeskikkelsesprøver
justering af satserne for det maksimale
vederlag (bilaget til bekendtgørelsen).
Ændringerne vedrørende genbeskikkelsesprøver
indebærer:
at de bygningssagkyndige skal ansøge
om genbeskikkelse senest 4 måneder
inden udløbet af deres beskikkelse,
at genbeskikkelsesprøverne afvikles
inden den bygningssagkyndiges beskikkelse
udløber,
at målingen af periode og antallet af
rapporter, som er afgørende for, om den
bygningssagkyndige skal op til genbeskikkelsesprøve,
afstemmes efter ansøgningsfristen,
samt
at ansøgningerne, der er kommet frem
til Sekretariatet for Huseftersyn efter
udløbet af ansøgningsfristen, betragtes
som ansøgninger om nybeskikkelse – dog
uden krav om deltagelse i optagelseskursus,
hvis ansøgningen er kommet
Levetider i tilstandsrapporten
Der bør ikke angives levetider på
bygningsdele i en tilstandsrapport,
medmindre bygningsdelen har udlevet
sin levetid og restlevetiden er 0 år.
Som tidligere nævnt i HE nyt 2/02 anbefales
det, at man kun skriver om levetider, hvis
dette er en “gardering“, der tages i
tilstandsrapporten.
Hvis det fremgår i tilstandsrapporten, at en
bygningsdels restlevetid for eksempel er 5
år, påtager den beskikkede bygningssagkyndige
sig et unødvendigt stort og selv-
Rettelse
Det fremgik fejlagtigt i HE nyt 3/2003
under punktet Obligatorisk i en
”faktaboks”, at ”huse både af ringe
stand og ringe værdi kan undtages”.
bestaltet ansvar. Hvis det bagefter viser sig,
at bygningsdelen ikke kunne holde 5 år,
kan den bygningssagkyndige risikere at
blive pålagt et ansvar for fejlen i tilstandsrapporten.
Dette fremgår både af domme
og af afgørelser i Ankenævnet for Huseftersyn.
Der må heller ikke fremgå sætninger i en
tilstandsrapport, der ligner denne: ”Iflg.
Skafors regler om restlevetider vurderes
det at tagdækningen har max. 20 % restlevetid”.
Denne oplysning har ikke noget
med en tilstandsrapport at gøre, idet
Dette er ikke korrekt. Kun bygninger af
ringe stand kan undtages, og det er
ikke tilladt at undtage bygninger af
andre årsager.
frem til Sekretariatet inden udløbet af
beskikkelsesperioden.
Der vil i et senere nummer af Huseftersyn
Nyt blive orienteret om de nye retningslinier
for genbeskikkelsesprøver.
Den nye bekendtgørelse er vedlagt med
dette Huseftersyn Nyt. Bekendtgørelsens
bilag over vederlag og gebyrer for huseftersyn
er også fremsendt ved brev til de
bygningssagkyndige i december 2003.
Skafors oplysninger kun er vejledende og til
brug for forsikringsselskaberne. I det anførte
eksempel var ejendommen fra 1879,
og der blev givet K3 for taget på grund af
nedskredne tagplader og lapninger.
Normalt ville ejerskifteforsikringen afvise
dækningen på taget, som følge af en helt
udlevet levetid, men da den beskikkede
bygningssagkyndige havde givet en forventning
om ”20% restlevetid”, vil den sagkyndige
kunne blive draget til ansvar for
fejlen i rapporten, evt. også som regres fra
ejerskifteforsikringsselskabet.
HUSEFTERSYN NYT 1/04 3

OBLIGATORISK
Indberetning af krav
Husk: Alle krav, der rejses mod en
beskikket bygningssagkyndig, skal
indberettes til Sekretariatet for
Huseftersyn.
Ifølge Bekendtgørelsen om Huseftersynsordningen
nr.1120 af 12 december 2003;
Kapitel 4 § 6 stk. 10 og 11 skal den beskikkede
bygningssagkyndige:
stk.10: underrette Erhvervs- og Boligstyrelsen,
hvis der rejses krav mod den
bygningssagkyndige i medfør af lovens §3,
stk.1 og
stk.11: tilslutte sig de afgørelser, som Ankenævnet
for Huseftersyn træffer, med mindre
den pågældende bygningssagkyndige
inden 30 dage efter afgørelsens afsendelse
har meddelt Nævnet, at vedkommende
ikke ønsker at være bundet af kendelsen.
AKTUELT
4
HUSEFTERSYN NYT 1/04
I praksis betyder dette, at hvis der rejses
krav mod den beskikkede bygningssagkyndige
skal den beskikkede bygningssagkyndige
indberette dette til Sekretariatet
for Huseftersyn, senest 14 dage efter
kravet er modtaget. Dette gælder også,
selv om kravet ikke meldes til ansvarsforsikringsselskabet,
som der var krav om
tidligere. (Håndbog for beskikkede
bygningssagkyndige Kapitel 3 punkt. 5.12)
Kravene indberettes desværre ikke altid,
viser en sammenligning af de sager, som
Ankenævnet for Huseftersyn fremsender til
Sekretariatet for Huseftersyn, og de krav
der indberettes til Sekretariatet for Huseftersyn
fra de beskikkede bygningssagkyndige.
Hvis der er nogen, der mod forventning
skulle have glemt, hvordan man gør, kan vi
oplyse følgende:
Obligatoriske informationsmøder 2004
Årets obligatoriske møder afholdes i
februar, marts og april. Der afholdes i
alt 13 møder fordelt forskellige steder i
landet. Invitation er udsendt med post
til de bygningssagkyndige i december
2003.
Emnerne forventes i år at være
Det nye edb-system
Informationsaktiviteter
Aktuelle sager og konklusioner –
Forsikringer & Ret
ERFA-grupper
Endvidere forventes gennemført nogle
gruppedrøftelser, og der vil blive udleveret
en ny håndbog for bygningssagkyndige.
Håndbog for beskikkede
bygningssagkyndige
På sidste års obligatoriske informationsmøder
for bygningssagkyndige blev udleve-
ret nogle nye afsnit til Håndbogen. De nye
afsnit var delresultatet af et arbejde udført
af en bredt sammensat arbejdsgruppe.
Herudover havde arbejdsgruppen stillet en
række andre forslag, som Erhvervs- og
Boligstyrelsen/Justitsministeriet havde behov
for at drøfte lidt nærmere.
Denne proces er nu gennemført, og på de
kommende obligatoriske møder, udleveres
det færdige resultat. Men der er også gennemført
andre forbedringer omkring håndbogen:
Håndbogen er ajourført med det nyeste
lovmateriale.
Håndbogen er tilpasset Erhvervs- og
Boligstyrelsens nye design.
Der er udarbejdet et nyt eksempel på en
udfyldt tilstandsrapport.
Ståbiens tekst er tilrettet, illustrationerne
er udbygget og der er tilføjet en litteraturliste.
1. Den beskikkede bygningsagkyndige går
ind på www.hesekretariat.dk – og videre
ind på det lukkede område for beskikkede
bygningssagkyndige.
2. Her går man ind under punktet Indberet
krav til Sekretariatet, og henter skemaet
Kravskema.
3. Dette skal blot udskrives, udfyldes og
sendes til Sekretariatet for Huseftersyn.
Det er ikke muligt at indberette krav elektronisk
til Sekretariatet for Huseftersyn,
men med det nye EDB-program vil dette
igen kunne lade sig gøre.
Vær også opmærksom på 30-dages fristen
for at meddele Ankenævnet, at man ikke
ønsker at være bundet af kendelsen. Hvis
den bygningssagkyndige er uenig med
Ankenævnets afgørelse, skal han reagere
inden for 30 dage! Ellers skal han tilslutte
sig Ankenævntets afgørelse.
Håndbogen er forberedt for, at de
bygningssagkyndige selv kan indsætte
relevant materiale, f.eks. Huseftersyn Nyt.
HUSK: At det som noget nyt er
muligt at downloade tidligere
udgaver af håndbogen i pdf-form
fra sekretariatets hjemmeside.
HUSK: At der er mødepligt til
informationsmøderne, hvis man
vil fastholde sin beskikkelse som
bygningssagkyndig!

AKTUELT
En halv million tilstandsrapporter
I starten af 1996 var der ikke mange i
sekretariatet for huseftersyn, som
troede, at man efter bare 8 år havde
udarbejdet en halv million
tilstandsrapporter.
I december 2003 blev rapport nummer
500.000 udarbejdet. Den sagkyndige var
Morten Overgaard og huset var et ganske
nydeligt eksemplar i Sorø. Men forud for
det har Huseftersynsordningen ændret sig
meget.
Da ordningen gik i luften den 1. januar
1996 med 500 beskikkede bygningssagkyndige,
anslog Boligministeriet, at der
efter en indkøringsperiode på 3 år ville blive
lavet 4.000 rapporter om året. Men der gik
kun én måned, før det tal var nået. Og
efter en indkøringsperiode på 3 år var der
blevet udarbejdet 168.847 rapporter. Et
tal, som sekretariatet ikke i sin vildeste
fantasi troede var muligt.
Tænkes nye tanker
Men den store succes har også betydet,
flere ændringer i måden at arbejde på –
både for beskikkede bygningssagkyndige
og for sekretariatets medarbejdere på
Teknologisk Institut og i Byggecentrum.
Bo Rasmussen og Vibeke Leth Hansen har
været ansat på TI lige siden ordningens
start og har arbejdet med Huseftersyns-
Forsikringsankenævnet
Omgjorte sager i forsikringsankenævnet
bedømmes at være
resultatet af, at ejerskifteforsikringer
stadig er et relativt nyt produkt
I forbindelse med et seminar på forsikringsakademiet
den 28. august 2003 om
ejerskifteforsikringer blev det oplyst, at
ca.13,5 % af de sager, der er behandlet i
forsikringsankenævnet, bliver omgjort til
ordningen siden begyndelsen: ”Det var
andre tider dengang”.
Til at starte med kunne de sagkyndige udfylde
rapporterne i hånden, og der var ikke
krav om at rapporterne skulle indberettes i
elektronisk form bagefter.
”I begyndelsen, hvor der ikke var lavet et
indtastningsprogram til udfyldelse af
tilstandsrapporterne, blev alle rapporter
sendt ind i papirkopier, eller faxet, og det
arbejde blev meget hurtigt omfattende.
Ikke kun for de sagkyndige, men også for
os – bagefter har vi scannet 76.000 papirkopirapporter
ind på computere, så de kan
blive bevaret for eftertiden i elektronisk
form,” siger Bo Rasmussen.
Efter ”papirkopiperioden” fik de sagkyndige
mulighed for at indsende disketter, og
sågar indberette pr. mail. De fleste benyttede
denne mulighed og i dag er det
næsten alene e-mail som anvendes. ”Men
det sker nu stadig, at en sagkyndig sender
os en diskette”, indskyder Vibeke Leth.
Mange flere medarbejdere
Da Huseftersynsordningen blev etableret
regnede man med, at 2 personer ved siden
af deres arbejde i Energikonsulentordningen
kunne nå det hele. Men i dag er 10-12
personer beskæftiget med Huseftersynsordningen
hos TI og 7-9 hos Byggecentrum.
kundens fordel. Når det gælder anker i forbindelse
med ejerskifteforsikringer bliver
ca. 20,3 % af sagerne omgjort til kundens
fordel. Årsagerne bedømmes af ankenævnet
at være en følge af:
1. at det er et nyt produkt, der kræver erfaring,
hvilket enkelte selskaber ikke har
opnået endnu
“Jubilæet“ blev ikke fejret officielt, men
sekretariatet syntes alligvel dagen skulle adskille
sig fra andre. Og Bo Rasmussen bød på kage med
HE-logoet.
Bo Rasmussen slutter af: ”Hvis alting kommer
til at forløbe lige så godt som det kører
nu, så skal vi planlægge efter at tilstandsrapport
nummer én million ”kommer i hus”
i 2010”.
2. at selskaber søger at finde grænsen for
dækningen hos ankenævnet, for at få
ankenævnet til at ”kridte banen af” på
området
3. at usikkerheden i 95 % af sagerne var
”definitionen af skadebegrebet”
HUSEFTERSYN NYT 1/04 5

AKTUELT
Temadage afholdt med stor succes
Under overskrifterne ”Karaktergivning”
og ”Huseftersyn for assistenter” er en
række temadage blevet gennemført i
efteråret. Der er også afholdt et gåhjem-møde
om “Erstatningsansvar“.
Som et led i den øgede fokus på uddannelse
og information har der været afholdt
en række temadage vedrørende Huseftersyn.
Emnerne er blevet udvalgt på
Erfaringer fra temamøderne
Karakterer i de grå zoner
Omkring 100 bygningssagkyndige
deltog i temadagene om karaktergivning.
Mange synspunkter er blevet
diskuteret, og hovedessensen er, at
hver enkelt karakter bør bero på en
konkret vurdering af hver enkelt
tilfælde.
Af underviserne Michael Spove og Tommy Glindvad
Det er ikke altid let at vurdere en skades
omfang alene ved syn og skøn. Med det er
ikke desto mindre de almindelige vilkår for
bygningssagkyndige på huseftersyn. Dagkurset
med de tre hovedtemaer “Tage“,
“Revner“ og “VVS-installationer“, var derfor
en kærkommen lejlighed til at drøfte
generelle begreber, konkrete eksempler og
tvivlsspørgsmål samt ikke mindst – at opsummere
den aktuelle vejledning til de
bygningssagkyndige.
Undertag
Der viste sig generelt at være stor uenighed
om karaktergivningen blandt kursusdeltagerne.
Eksempelvis blev deltagerne
præsenteret for en konkret sag, hvor taget
var af beton-tagsten med et undertag af
Monafol. Dette var afsluttet i tagrender,
uden fodblik eller lignende og uden
afstandslister. Ved besigtigelsen var hele
undertaget generelt intakt både i tagrum
og ved tagrender. Der var ikke tegn på
opfugtede spær eller lægter m.m. Nogle af
deltagerne mente derfor ikke, at forholdet
overhovedet skulle nævnes i rapporten,
fordi der ikke var nærliggende risiko for
6
HUSEFTERSYN NYT 1/04
baggrund af indkomne ønsker til sekretariatet.
Det blev til to kurser og et gå-hjem-møde.
Begge kurser er holdt fire gange – og både
øst og vest for Storebælt. Alle 8 kurser har
været holdt med fortrinlige kursushold,
både hvad angår antal og engagement og
de, der ikke havde mulighed for at deltage,
kan orientere sig her.
skader, andre vurderede karakteren K1 og
andre igen K3. Efter en del diskussion, konkluderede
flertallet, at forholdet skulle
beskrives i rapporten, men noteres med
karakteren K1, da intet tydede på, at der
ville komme skader foreløbig.
Fugt gør forskellen
I en anden sag var huset oprindeligt bygget
som sommerhus med beton-tagsten og et
undertag af Haloten eller lign. Her var
undertaget også afsluttet i tagrende uden
brug af fodblik eller lignende. Ved besigtigelsen
var taget tæt, men ved tagrender
var der tydelig nedbrydning af undertaget,
ligesom den nederste lægte var kraftigt
opfugtet. Også her var der en god debat,
inden flertallet blev enige om, at forholdet
naturligvis skulle beskrives og afslutningen
af undertaget bedømmes som en K3skade,
fordi den nederste lægte var tydeligt
opfugtet.
En konkret vurdering
Konklusionen på forhold med undertag er,
helt i tråd med vejledningen, at hver enkelt
sag må vurderes konkret på stedet af den
sagkyndige, men at de nævnte eksempler
begge fortjener en god uddybende note,
udover selve skadesregistreringen.
Er en revne, en revne?
Der verserer sager om sætningsskader mod
bygningssagkyndige, hvor efterfølgende undersøgelser
(f.eks. geotekniske boringer) har
vist, at man har skønnet forkert i sin karaktergivning.
Derfor var det på temadagen
væsentligt at se på forskellige revnetyper og
forholde sig grundigere til hver enkelt.
Der var en livlig debat i grupperne.
Igen viste der sig som udgangspunkt at
være stor usikkerhed blandt de sagkyndige
om, hvilken karakter, man skulle give revner.
Vejledningen lægger op til, at revner
ikke altid er K3, men må vurderes ud fra
den betydning, den sagkyndige skønner, de
har for bygningen. Der var fortsat enighed
om, at man i skadesregistreringen bruger
det generelle ord “revner“, mens man i
noten uddyber nærmere om det eksempelvis
er sætningsrevner, diffusionsrevner m.m.
Viden om VVS
Som bekendt, har de bygningssagkyndige
en vifte af forskellige uddannelser bag sig.
Nogle er ingeniører, andre er tømrermestre
og andre igen er autoriserede VVS-installatører.
De faglige forudsætninger for at
vurdere VVS-installationer er altså vidt forskellige.
Derfor blev det blandt andet diskuteret,
om man kunne løse problemet ved
at give karakterer for de specifikke forhold
som afløb fra ekspansionsbeholder, fast påfyldning,
rust på rør, materialevalg m.m.
Det fremgår af vejledningen, at den sagkyndige
skal nævne synlige tegn på rust,
tæringer, utætheder m.v., risiko for galvaniske
tæringer m.v., risiko for personskade
Fortsættes næste side

AKTUELT
Fortsat fra forrige side
ved VVS-installationer samt en vurdering af
om installationen er udført af ikke autoriserede
personer.
40, men ikke færdig
Endnu et VVS-kerneproblem er, om – og i
så fald hvordan – man beskriver et næsten
40 år gammelt anlæg i rapporten. Her lægger
vejledningen vægt på, at et 40 år gammelt
anlæg kun skal nævnes, hvis der er
synlige tegn på skader.
Generelt var der uklarhed omkring både
VVS- og el-installationer, især i forhold til
hvad der er omfattet af ordningen, og
hvad der ligger udenfor. Dermed er der
stort behov for en fremtidig afklaring på
området.
Brugbare erfaringer og argumenter
Med temadagene er det ikke nødvendigvis
blevet lettere at være bygningssagkyndig,
men generelt er deltagerne udstyret med
en lang række erfaringer, værktøjer og argumenter
for valg af karakterer i de grå
zoner, og for hvordan man skal bruge de
supplerende noter i tilstandsrapporten.
Opdaterede assistenter
Temadage for assistenter sikrer den bedst
mulige håndtering af arbejdsopgaver.
Mange har opfordret til at holde temadage
for de sagkyndiges assistenter og over fire
Den ”upålidelige kilde” forklarer sig
Der er kommet en del bemærkninger
til den “upålidelige kildes“ artikel om
sammenlægningen af skader.
Bygn.: Bygningsdel: Karakter: Bemærkninger:.
Grundlaget for notitsen var eksemplet herunder.
Det skal nævnes, at der er set langt
værre eksempler end dette.
Hvad den ”upålidelige kilde” udtrykte sig
om var, at visse sagkyndige samler flere for-
hele dage, i henholdsvis Middelfart og
Ballerup, blev der diskuteret tilstandsrapporter,
bygninger uden for ordningen,
kvalitetssikring og markkontrol. Ambitionen
var, at holde de sagkyndiges assistenter
opdaterede og dermed sikre den bedst
mulige håndtering af de opgaver, assistenten
udfører for den sagkyndige.
Gavnligt for alle
Generelt har temadagene været meget
gavnlige for både deltagere og sekretariat.
Deltagerne har evalueret temadagene
yderst flot og opfordret til at føre ideen
videre, mens sekretariatet har fået interessante
input og gode drøftelser med de
daglige samarbejdspartnere.
5.2 Loftsbeklædninger K3 Der mangler lufttæt tillukning og isolering over to huller i gipsloftet i bryggerset efter
tidligere gasfyrs aftræk (K3)
Der mangler en lufttæt tilfugning og dækliste over en loftsamling mellem to stuer. (K1)
Der er en revne og defekter i det pudsede loft langs facaden i et lille kammer. (K2)
Den midlertidige afdækning af stigehul i stueloft er ikke brand, lyd-, eller fugttæt i henhold
til bygningsreglementet (K3)
En tidligere loftslem er stadig i bryggersloft. (K0)
skellige karakterer under én overordnet
karakter – og i nogle tilfælde også
inkluderer skader fra andre bygningsdele.
Ingen af delene er tilladte.
På resumeskemaet ville denne måde at udfylde skemaet på give én K3 skade, mens den korrekte måde at udfylde skemaet på ville give
1 K0 , 1 K1, 1 K2 samt 2 K3´ere fordelt over flere bygningsdele.
HUSEFTERSYN NYT 1/04 7

STATISTIK
Liste over artikler i Huseftersyn Nyt i 2003
Huseftersyn Nyt 1/03
Bedre information til køber og
sælger
Revision af håndbog
Revision af tilstandsrapporten
”No cure – No pay” –ordninger
Tilstandsrapporter på ejerlejligheder
Obligatorisk
Bagatelskader og selvrisiko
Obligatorisk
Tillæg til tilstandsrapporterne
Obligatorisk
Noter i tilstandsrapporter
Obligatorisk
Anvendelse af tilstandsrapport på
fællesejet
Udgiver
Sekretariatet for Huseftersyn,
Postboks 141,
2630 Taastrup
Telefon: 72 20 22 70
Telefax: 72 20 22 72
hesekretariat@teknologisk.dk
www.hesyn.dk
www.hesekretariat.dk
Layout
Byggecentrum
Gitte Pedersen
Repro og tryk
Quickly Tryk A/S
Oplag
2.000 8
HUSEFTERSYN NYT 1/03
Ny forsikringserklæring
Alger og anden biologisk vækst
Opmærksomhed på tagsten
Fælles køb/salg
Nyt ansigt i Sektretariatet
Redaktion
Rie Mayland Nielsen
(ansvarshavende)
Bjarne Leander Poulsen
Lars Tangaa-Andersen
Erik Tollstorff
Peter Troest Larsen
Redaktionen er sluttet 29. jan. 2004.
Udkommer 4 gange årligt.
Citation fra Nyhedsbrevet skal ske
med tydelig kildeangivelse.
Artikler udefra udtrykker ikke
nødvendigvis Sekretariatets eller
Erhvervs- og Boligstyrelsens
synspunkter og holdninger.
Huseftersyn Nyt 2/03
Nyt web-baseret indberetningssystem
Årsberetningen 2002
Skader på kviste beklædt med
zink
Forbehold. Obligatorisk
Præklusivt proklama –
hvad er det?
Fugtproblemer i træhuse med
letbetonbagvægge
ERFA-grupper og information
Tilstandsrapport eller Byggeteknisk
gennemgang?
Ankenævnsafgørelser
Fra vor ”upålidelige kilde”
Kan læses på og downloades fra
www.hesekretariat.dk
som også omfatter mange andre
praktiske værktøjer for bygningssagkyndige.
Adresser og telefonnumre
Henvendelser om rapportløbenumre
og kurser bedes rettet til
Byggecentrum, Lautrupvang 1B,
2750 Ballerup
Telefon 70 12 06 00
Telefax 70 12 08 00
HUSEFTERSYN 3/02
Huseftersyn Nyt 3/03
Kommunikation til forbrugerne
Utilstrækkelig ventilation under
gangbro
Præklusivt proklama
Ulovligt limtræ og et huseftersyn
Sekundære bygninger. Obligatorisk
Forbehold for gulve. Obligatorisk
Sælgeroplysninger. Obligatorisk
Tagkassetter
kondens på glasflader –
termoruder og energiruder
Ankenævnsafgørelser
Asbest i bygninger?
Fra vor ”upålidelige kilde”
Faglige spørgsmål bedes rettet til
Sekretariatet for Huseftersyn,
Postboks 141,
2630 Taastrup
Telefon 72 20 22 70
Telefax 72 20 22 72
mandag-torsdag klokken 8-16
fredag klokken 8-12
hesekretariat@teknologisk.dk
ISSN 1602-7922