Landbruget forvandles CARITAS L æR TE MIg AT L AVE En STALd TIL gEdERnE Først skal man altså have styr på r<strong>en</strong>lighed<strong>en</strong> – det er det, man kalder hygiejne. Hvis man hele tid<strong>en</strong> er syg, kan man nemlig ikke arbejde og få mere ud af sin jord. Og det er projektets eg<strong>en</strong>tlige formål. Vi tager op <strong>til</strong> Boneface for at høre, hvordan det går <strong>til</strong>. Han bor for fod<strong>en</strong> af bjerg<strong>en</strong>e ud<strong>en</strong>for by<strong>en</strong> Tororo, tæt ved græns<strong>en</strong> <strong>til</strong> K<strong>en</strong>ya. “Før jeg kom med i <strong>Caritas</strong>-projektet, dyrkede jeg altid det samme på mit lille stykke jord: Bananer og kassava”, fortæller Boneface. “Jeg havde også nogle kyllinger og et par geder. De gik frit omkring, så jeg kom tit op og skændes med nabo<strong>en</strong>, når gederne gik ind <strong>til</strong> ham og åd hans græs. Og mine kyllinger blev ofte spist af vilde dyr. Alt i alt var der kun lige nok <strong>til</strong>, at vi kunne spise to gange om dag<strong>en</strong>. Jeg har nemlig 14 børn! Og vi fik altid det samme: bananer og kassava.” “Nu har jeg lært <strong>en</strong> masse nyt. Til at begynde med byggede jeg indhegninger <strong>til</strong> mine kyllinger. Så blev de ikke længere spist, og høns<strong>en</strong>e lagde ikke æg ude i busk<strong>en</strong>e, hvor jeg ikke kunne finde dem. Til sidst havde jeg så mange kyllinger, at jeg kunne bytte dem for et par ekstra geder. <strong>Caritas</strong> lærte mig at lave <strong>en</strong> stald <strong>til</strong> gederne. Når de ikke løber omkring, bliver de nemlig ikke syge. Og jeg bliver ikke uv<strong>en</strong>ner med nabo<strong>en</strong>”, siger Boneface med et grin. Nu har Boneface 10 geder. Nogle af dem giver godt med mælk. Andre sælger han, når de er otte måneder gamle. Boneface får 250 kroner for <strong>en</strong> ged, og det er mange p<strong>en</strong>ge hernede. M<strong>en</strong> der er også <strong>en</strong> and<strong>en</strong> fordel ved de mange husdyr: Deres afføring kan bruges som gødning i d<strong>en</strong> køkk<strong>en</strong>have, som Boneface har lært at anlægge takket være projektet. Her dyrker han nu <strong>en</strong> mængde grøntsager som tomater og <strong>en</strong> slags spinat. Det er sundt og smager godt. Og takket være gødning<strong>en</strong> fra dyr<strong>en</strong>e vokser grøntsagerne lynhurtigt i det varme klima. Nu spiser famili<strong>en</strong> tre gange om dag<strong>en</strong>. Og alle har det bedre takket være d<strong>en</strong> gode mad med æg, grøntsager og kød flere gange om ug<strong>en</strong>. boneface viser sin køkk<strong>en</strong>have frem. Hans landsby ligger ved fod<strong>en</strong> af bjerg<strong>en</strong>e tæt på græns<strong>en</strong> <strong>til</strong> K<strong>en</strong>ya. Elev<strong>en</strong> bliver lærer jEg HAR L æR T, AT MAn fAK TISK K An SK R æMME SK AdEdy REnE VæK udELuK K EndE MEd nATuRLIgE MIdL ER Der er mange tusinde bønder i området, der lever ligesom Gladys og Boneface. Det er umuligt at s<strong>en</strong>de dem alle samm<strong>en</strong> på kursus. M<strong>en</strong> de bønder, som har lært noget nyt, kan jo give deres vid<strong>en</strong> videre <strong>til</strong> deres naboer. På d<strong>en</strong> måde spredes de gode resultater som ringe i vandet. Boneface tager os med h<strong>en</strong> <strong>til</strong> <strong>en</strong> af sine “elever”. Han hedder Patrick og er <strong>en</strong> tyk mand med et stort smil. Boneface siger, at man kan se på Patricks mave, hvor godt det er gået ham, sid<strong>en</strong> han kom med i projektet! Det er mest for sjov, m<strong>en</strong> Patricks bananplantage er virkelig flot. Han fortæller selv om forandringerne. “Hvis du vil have mange og store bananer, så skal palmerne have godt med vand. Det er et problem i d<strong>en</strong> tørre tid, hvor der går flere uger mellem regnbygerne. Og der er flere kilometer <strong>til</strong> d<strong>en</strong> nærmeste brønd. M<strong>en</strong> nu har jeg lært at plante palmerne på lange rækker og grave små kanaler imellem dem. Regnvandet samles i kanalerne i stedet for bare at løbe væk. Og så har jeg plantet græs mellem palmerne, for græsset holder også på fugt<strong>en</strong>.” Et andet stort problem i bananplantag<strong>en</strong> er små skadedyr, som angriber palmerne. Andre steder i verd<strong>en</strong> bruger man sprøjtegifte mod skadedyr. Det er ikke nog<strong>en</strong> god løsning, for gift<strong>en</strong> er også farlig for m<strong>en</strong>nesker. Og så koster d<strong>en</strong> mange p<strong>en</strong>ge. “M<strong>en</strong> jeg har lært, at man faktisk kan skræmme skadedyr<strong>en</strong>e væk udelukk<strong>en</strong>de med naturlige midler”, fortæller Patrick. “Man blander simpelth<strong>en</strong> chili og tobak med køernes urin. Når jeg sprøjter blanding<strong>en</strong> på bananpalmerne, bliver de ikke angrebet af skadedyr. Det har <strong>en</strong> helt fantastisk virkning!” Patrick viser os også et træ, hvis blade kan bruges mod slangebid og insektstik. Patricks palmer får nu rigeligt vand. De bliver gødet med møg fra husdyr<strong>en</strong>e og beskyttet mod skadedyr med natur<strong>en</strong>s egne midler. På d<strong>en</strong> måde er Patricks økologiske bananhøst syvdoblet på de to år, han har været med i projektet. Man kan godt forstå, at han er blevet tyk! Patrick og boneface Patrick i sin banan- plantage CARITAS SPECIAL CARITAS SPECIAL boneface