GEJSTLIGE s1C.1LLER - Genstandskundskab

VI
graverede Signeterne i Middelalderen, og de kirkelige Segl afgive alene ved deres Mængde Vidnesbyrd
om, at vi i Seglene have Minder om hjemlig Kunst og Haandværk; i Roskilde og i Lund er der fundet
Plader med Øvelsesgraveringer til Sigiller fra den ældre Middelalder. Bispen af Linköping kunde 1319
faa sit Signet graveret i Skeninge; saameget mindre kan det undre os, at der her i Landet i en By som
Roskilde er fundet et ufuldendt større Signet med en biskoppelig Figur _ efter Palliet en Ærkebiskop _
med højre Haand oprakt til Velsignelse og med Stav i venstre Haand.
Enkelte Segl kunne tænkes udførte i Udlandet under Rejser eller længere Ophold, ligesom man
kunde formode, at en eller anden Bisp eller et Klosterconvent, der stillede særlige Krav til Seglets kunstneriske
Udførelse, har sendt sin Bestilling til en af Mestrene i Nordtydsklands, i Henseende til Kunst og Haandværk
blomstrende Byer. Mellem det Segl, som den slesvigske Biskop ]ohan Bockholt fører (Fig. 965) og det.
der benyttes af den samtidige Biskop Herman af Schwerin (afbildet i Meklenburgisches Urkundenbuch VI.
Nr. 3878), er Ligheden saa stor, at man _ navnlig da det gjælder et Stift, der var i saa høj Grad under
tydsk Indfiydelse _ tor forudsætte en og samme tydske Mester for begge. Men at den hjemlige Forarbejdelse
i Almindelighed maa hævdes selv for de rigere udstyrede Segl, fremgaar, foruden af de
ovenberorte Omstændigheder, tillige deraf, at der f. Ex. for Bispeseglene allerede i den ældre Tid viser sig
en vis gjennemgaaende _ om end paa ingen Maade original _ F orskjel fra Nabolandenes Bispesegl. Bispeseglene
fra Stifterne Bremen, Hamborg, Lübeck og Schwerin og sydligere fra Stifteme Münster, Paderborn,
Osnabrück og Minden*) vise i 12“°= og 13