GEJSTLIGE s1C.1LLER - Genstandskundskab

Vlll
som til decorative Detailler, skulle vi i det følgende søge at give Oversigt over ved særligt at
fremdrage den anseligste Afdeling af Seglene: Bispeseglene. I alle de Henseender, hvor Paralleler kunne
drages, slutte Kannike- og Præsteseglene sig nøje til dem.
Som Biskop i Roskilde skriver Absaloniet Diplom fra 1174 »inscriptam paginam a nobis imagine
propria sigillo cere impressa munivimus«, og i et Diplom af 7.September 1259 bruger Ærkebiskop jacob
Erlandsøn Udtrykket »paginam istam imaginis nostre impressione munivimusc. Det er i fuld Qverensstemmelse
med saadanne Udtryk, at Omskriften i Seglet særligt tager Sigte paa Billedet og ligefrem sætter
Bispens Navn i Nominativ. Men Qmskriftens Nominativ og Diplomets Vidnesbyrd for at Seglet viste
Bispens Portrait _ et Segl som Bisp Radulfs (Fig_ 797) turde vel antyde Muligheden af, at Portraiter
kunde tilstræbes - maa i alt Fald ii det 13d° Aarhundredes Midte forlængst have tabt sin Betydning:
den ene Biskop i Roskilde efter den anden (fra 1254) lader sin Formands Navn udskære af Seglstempelet
og sit eget indsætte. Bispefiguren var kun Embedsmærke.
Men samtidigt med at Bispens Sigillum antog Charakteren af Embedsmærke, gav det personlige
sig Udtryk paa anden l\Iaade ved Diplomets Forsegling. Bag paa samme Voxklump, som Sigillet, trykkedes
et andet Stempel, Contrasigillum, Secretum, hvis oprindelige Betydning er udtalt i Omskriften om en engelsk
Biskops Secret fra 1174: Sum cusíos et lestzlv Szgzl/z'. Som Exempler paa Contrasigiller, der svare til
disses oprindelige Bestemmelse og Charakter, kan henpeges paa dem, Biskopperne Gunner og Esger
af Ribe førte 1245 og 1260 (Fig. 799 og Sol), cfr. Fig. 202 (Contrasigil til Roskilde Officialatsegl), ligesom
vi endnu i .^Erkehiskop Esgers Secret fra 1324 med Antinous-Gemmen, paa hvis Indfatningsrand Omskriften
er graveret (Fig. 15), se Betydningen hævdet af Secretet som et mere privat Mærke end Sigillet. Men
paa denne Tid fremtraadte forøvrigt Contrasigillet mere som Supplement til Embedsseglet, idet det
efterhaanden benyttedes som et Sigillum majus underordnet Embedssegl, navnlig overfor løbende Sager;
Contrasigillerne for Roskilde og Aarhus Bisper indeholdt tidligt kun Mærker for Embedet. Omskriften
taber efterhaanden sin oprindelige Stil og Simpelhed, og ligesom i Sigillet indeholder den efter Navnet
hele Yærdigliedstitelen. Fremstillingen er Bispedømmets og Stiftets Skytspatron eller et Symbol, der
hentyder til ham. Man ser Bispen, der i Sigillet sidder paa sit Højsæde uddelende Velsignelsen, iSecretet
liggende paa Knæ foran Helgenen.
Der forekommer ikke nogen ældre Typ for de danske Bispesegl end den siddende Bispefigur.
Ogsaa Absalons Segl maa efter Diplomernes Antydning have vist ham som Bisp i Omat. Denne Typ
for låispernes Segl viser sig i de franske Segl fra 1o67*) og naaede i det følgende Aarhundrede til
lslamnark som den engang af Kirken vedtagne.
Hvad det biskoppelige Ornat angaar, se vi Messehagelen (Casula) over den bræmmede Dalmatica,
ligesom forneden den hvide Underkjortel (Alba) kommer tilsyne. Halsen omsluttes af den efterhaanden
mere og mere tydeligt fremtrædende brede Krave (I-Iumerale). Bispehuen er i de ældre Segl lav og
Had; den toppede Bispehue tilhører først den senere Middelalder, de fra den nedhængende Baand (Infulæ)
ses mærkeligt nok kun i Ribe Bispers Segl. Haandledsdugen (Manipulus) forekommer alene i nogle af
de ældre Bispesegl, senest i Biskop Tucos Segl af Børgluml' 1341 (Fig. 612); I-landskerne fattes derimod i
de ældre Segl (før 1273). Stolaen, Baandet der hængte om Halsen ned foran over Albaen, ses kun
tydeligt i jacob Erlandsøns Æirkebispesegl (Fig. 3). Ved de tre nedhængende Knudeender i Bisp Tyges
Segl af Ribe (Fig. 8o2) synes at være tænkt paa det Albaen omsluttende Livbaand (Cingulum), skjøndt
Stedet. hvor de komme tilsyne, ikke er det rette. Alle Ærkebisper have det korsprydede Pallium over
deres l\Iesseh;1gel; fra /Erkebisp Carls Tid (132 5134) føre de en Korsstav istedenfor Krumstaven.
Man kan selvfølgelig ikke ved Seglgraveringen lægge Vægt paa Udeladelsen af en eller anden
mindre væsenlig Del af den saa combinerede biskoppelige Dragt. Af Forandringer, der have Betydning
for Tidshestemmelsen bemærkes følgende:
Den simple, foroven som en Spirallinie bøjede Krumstav, der i Begyndelsen findes i alle Bispeseglene,
forekommer ikke i noget af dem, yngre end 1309. Ved Qvergangen fra det 13d° til det
.. " -n o .
'T G. Demay; Le Costume nu moyen âge