Geologi A: Geologi for Geografistuderende, 1996-97.

Geologi A: Geologi for Geografistuderende, 2000-2001.
Pensum (version 13. juni 2001)
I det følgende angives pensum for Geologi A. Det skal bruges som orientering for studerende og censor.
Indholdet og forskellige andre vilkår er blevet til efter aftale med Undervisningsministeriets Gymnasieafdeling (Jørgart
1994). Kursusbeskrivelsen fremgår af semesterplanen for efteråret 2000.
Den nærmere beskrivelse af pensum fordelt på delområder findes herunder. Der i forhold til det, der er aftalt med
Gymnasieafdelingen er der kun få og små ændringer, trimninger og præciseringer. Der er ingen nyopfundne
pensumkrav, ej heller egentlige reduktioner i pensum, kun nyskrevne kompendier og andre noter. Lidt andre vægte
indenfor aftalens rammer er dog anlagt indenfor nogle af deldisciplinerne. Der er af og til nævnt fagstof som læses som
orientering. Når udtrykket orientering på selvvalgt niveau bruges, er der ikke tale om pensum, men om forslag til
læsning, der virker som en perspektivering af pensum, der måske kan bidrage til sikrere forståelse end endnu en
repetition indenfor pensums rammer. Det må beklages, at enkelte nødløsninger endnu ikke er erstattet af endelige
løsninger.
Indholdet i stikordsform
(U efterfulgt af tal henviser til Understanding the Earth (Brown et al. 1992). K91 og K92 er kompendier (Jørgart1999,
1997a))
• Jorden som Planet: U2-4 + K91, p.6-22. Der forlanges et overblikspræget forhold til kapitlerne i U, men centrale
emner må kunne diskuteres i generelle vendinger og med det rette ordforråd. Med udgangspunkt i figurer og
tabeller skal en semi-instrumentel behandling kunne leveres. Særlig opmærksomhed omkring fig. 4.3 og 4.4.
• Repræsentation af bjergarter og mineraler, herunder krystalkemi: K92, p. 6-43.
• Dannelse og udvikling af magma: K91, flere steder + K92, p. 44-50 + U5-6.
• Geologisk tidsbestemmelse, isotopgeologi og kontinenternes geokemiske udvikling: U7-8 + K91, p.29-31, opgaver
fra Jørgart 2000c.
• Jordskorpens udvikling og dynamik, specielt pladetektonik: K91, p. 23-29 + U9-10.
• Dannelse af metalliske og andre økonomisk/geologiske råstoffer: K92, p. 18-19 + U11 (orientering) +
malmdannelsens grundproblem baseret på Krauskopf et al 1995, p. 46 "Some metals" p.49 midt.
• Metamorfose: U12 + K92, p.51-63 + U14, p.297-300.
• Tektoniske processer i jordskorpen med vægt på seismiske metoder, orogen deformation og bassindannelse: U13-
15, dog skal p. 314-21 og box 15.1 kun læses som løs orientering. Strukturel geologi er endvidere emne for diverse
noter med øvelser. Noten om isostasi er pensum (Jørgart 2000b). Strukturelle metoder i geologisk kortlægning
læses efter Dixon (1993, p. 122-133).
• Sedimentære processer og sedimenter (klastiske sedimenter, kalksten, evaporiter, residuale bjergarter): U16-17
+introducerende noter (=Sedimentologi, de første skridt).
• Olie og Gas: U18.
• Stratigrafi og bassindannelse: U20 + U21 (løs orientering).
• Palæontologi og historisk geologi: U22 (orientering) + Svend Stouges noter om fossiler omfattende Brachiopoder,
Hemichordater, Arthropoder, Cephalopoder (orientering) + Fossilliste med fossiler, der skal kunnes. Til orientering
på selvvalgt niveau læses rubrikkerne om de geologiske tider Kambrium, Ordovicium, etc. frem til Tertiær og
Kvartær (Den Store Danske Encyklopædi 1994 og følgende år).
• Miljøgeologi: U24-25 + Andersen (1994) + Drury (1972) (orientering på selvvalgt niveau).
• Regional geologi: Rubrikker om Afrika, Alperne, Asien, Australien, Europa, Nordamerika og Sydamerika (Den
Store Danske Encyklopædi 1994 og følgende år), (orientering på selvvalgt niveau).
• Danmarks geologi: Bornholms palæozoikum, mesozoikum og kvartær læses efter Bornholms Geologi I (Bornholms
Geologi 1988). Bornholms Geologi II og IV (Bornholms Geologi 1989a og b) læses til orientering. Bornholms
grundfjeldsgeologi læses efter Jørgart (2000a). Kridt og tertiær læses efter VARVs Geologi på øerne, SØ-Sjælland
og Møn, p. 3-60. Møns Klint efter Jørgart (2001b). Udvalgte dele af Skånes geologi efter Jørgart (1997b). Materiale
til ekskursioner læses til orientering: Bornholms-ekskursion, Vestsjællands-ekskursion, Nordjyllands-ekskursion,
Sydsjællands-ekskursion er afholdt. Skåne-Blekinge-Ølands-ekskursion ikke afholdt.
P:\TOMMYJ\Geologi A 2001-02\tekster\PENSUM2001.DOC

2
• Kvartærgeologi: Houmark-Nielsen & Sjørring (1991). Til orientering læses Houmark-Nielsen (1999). Se endvidere
under Danmarks geologi.
• Hydrogeologi og teknisk geologi: Dinesen (1983). Til orientering på selvvalgt niveau læses Geologisk Nyt 1998(2),
p. 6-8, p 13-19, p. 23-25, p. 28-30 (Tema om grundvand).
• Geokemi: Jørgart (2000d). Til orientering på selvvalgt niveau læses Nielsen (1995) + Thorling (1998).
Referencer
Forkortelser:
BGSD = Bulletin of the geological Society of Denmark.
PIGSD = Publikationer fra Institut for Geografi, Samfundsanalyse og Datalogi.
Andersen. S.T. 1994: History of the terrestrial environment in the quaternary of Denmark. BGSD 41(2), 219-228.
Bornholms geologi (1988,1989): Varv ekskursions fører. I,II og-IV.
Brown, G., Hawkesworth, C. & Wilson, C. (eds.) 1992: Understanding the Earth, a new synthesis. The Open University.
Cambridge University Press.
Den Store Danske Encyklopædi (1994 og følgende år):. Danmarks Nationalleksikon A/S.
Dinesen, B. 1983: Hydrogeologi. Instituttet for Teknisk Geologi. Danmarks Tekniske Højskole. Genoptrykt ved
Geologisk Institut, K.U. 1995.
Dixon, D. 1993: Feltgeologi. Høst & søn.
Drury, S. 1972: Ressources and environment. Kapitel 27 i Understanding the Earth (ed. Gass, Smith & Wilson). 2nd
edition. The Open University Press. Artemis Press.
Houmark-Nielsen, M. & Sjørring, S. 1991: Om istiden i Danmark. Geologisk Centralinstitut. KU.
Houmark-Nielsen, M. 1999: A lithostratigraphy of Weichselian glacial and interstadial deposits in Denmark. BGSD 46,
101-114.
Jørgart, T. 1994: Forslag til indhold og struktur. Geologi for Geografer. A-kursus. Efterårssemestret 1995.
Jørgart, T. 1997a: Den geologiske naturs udvikling og dynamik. PIGSD. Kompendium nr. 91. RUC
Jørgart, T. 1997b: Skånes Geologi. Noter til Geologi A.
Jørgart, T. 1999:. Den geologiske naturs processer og materialer. PIGSD. Kompendium nr. 92. 2. udgave. RUC
Jørgart, T. 2000a: Bornholms grundfjelds geologi. En ekskursionsfører. PIGSD. Kompendium nr. 111. RUC
Jørgart, T. 2000b: Note om isostasi. Noter til Geologi A.
Jørgart, T. 2000c: En introduktion til isotopgeologisk aldersbestemmelse og isotopgeologi. Noter til Geologi A.
Jørgart, T. 2000d: Geokemi i hydrosfæren, en introduktion til geokemiske beregninger. PIGSD. Kompendium nr. 95. 3.
udgave i elektronisk form. RUC.
Jørgart, T: 2001a: Ekskursion til Stevns Klint, Faxe kalkbrud og Møns Klint, tirsdag d. 8. maj 2001
Jørgart, T: 2001b: Feltstudier på Møns Klint, Noter til Geologi A.
Krauskopf, K.B. & Bird, D.K. 1995: Introduction to geochemistry. McGraw-Hill. New York.
Nielsen, B.L. 1995: Nitratreduktion i moræneler. Geologisk Nyt 1995(2), p. 12-14.
Sedimentologi, de første skridt. Noter til Geologi A.
Thorling, L. 1998: Kemi i grundvandsmagasiner. Geologisk Nyt 1998(2), p. 9-12.
T. Jørgart

Pensumlisten er slut. Det følgende har tidligere været brugt eller er til senere overvejelse:
Doyle, P, 1996: Understanding Fossils: an introduktion to invertebrate paleontology. John Wiley & Sons Ltd.
Chichester, England.
Jensen, E.S. 1994: Hvad er jordskælv og kan de forudsiges. Geologisk Nyt 1994(1), 3-5.
Jørgart, T. 1980: Mineraldannelse i vandigt miljø. PIGSD. Kompendium nr. 22. RUC.
Jørgart, T. 1985: Mellemøstens olie. Geografisk Orientering 15(6), 198-202.
Noe-Nygaard, A. 1955: Geologi. Processer og materialer. Gyldendalske boghandel, Nordisk forlag.
Sharma, P.V. 1986: Geophysical methods in geology. Second edition. Elsevier. New York, Amsterdam, London.
Korstgård-noter: Seismik, Stereonettet, Salt, Rheologi, Bassindannelse (isostasi) og Fældetyper (traps).
3