Grindsted Kost- og Realskole - Elevforeningen Grindsted Privatskole

liUe bjergvej for tæt til grænsen, da der sl bli.ver skudt efter en, og man
ri sikerer at blive taget til fange og kommer først tilbage efter langvarige
forhandlinger, der undertiden kan strække sig over 2-3 mdr., og det bli­
ver uden våben eHer køretøj.
Alt synes uberørt af krigen. Byerne er atle så godt som hele, kun hist
og her langs vejene ligger sønderskudte biler og tanks. der taler deres
tavse sprog om tyskernes forgæves forsøg på at hindre de allieredes f rem­
rykning gennem Tyskland.
Et par tyske soldaterkirkeglrde og allierede krigsflyvergrave fortæller
også deres om krigen, der engang rasede over Europa.
Flere store teglværker, cementfabrikker, kalkbrænderier og savværker
var et led i den tyske krigsindustr i, nu Jigger de fleste imidlertid stille.
Allerede i gammel tid var der ret stor bjergværksdrift i bjergene, idet
der fandtes bly, sølv, kobber, malm og end nu tidligere også lidt guld. Nu
er alle miner imidlertid udtømt og ligger døde hen. Bl. a. ved Altenau
fandtes således en ret stor sølvmine.
I dag er også det romantiske kuJsviererhverv næsten ophørt. Det er
yderst sjældent, at man ser røgen fra en kulsviermiJe hvirvl e op_ Jeg s1
det kun en enkelt gang.
Umiddelbart efter p[ske begyndte Harz-bønderne at forårsbehandle de­
res lerhold ige lord, og det fik jeg således også lejlighed til at Se på nært
hold.
Som trækdyr bruges overvejende stude eller køer, og markredska berne
var magen til dem, vi her i Danmark ku n kan få at se på vore landbrugs·
museer, altså forfærdelig primitive og fjernt fra VOr moderne tids hastværk
og mekanisering.
Det va r unægteligt også mere interessant at se en bondekone - det var
det som oftest - bag en træplov med studeforspand end at se en larmende
traktor, der vender tre furer bag sig.
I historien er Harzen først kommet til ret sent. [ de n tidligere middel­
alder, da befolkn ingen på højsletterne blev tættere, og de dyrkede marker
ikke længere va r tilstrækkelige, g reb ma n i nøden til at brænde den dystre
urskov af. De mange bynavne, der ender pi »rode« og »hagen« (ryd de
41