01-12-2004

Skorstensfejer-
MESTEREN
Fagblad for Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778
Måling af oliefyr anno 1978.
INDE I BLADET
Partikelforurening fra
Brændeovne
Sikkerhed på
arbejdspladsen
En rigtig skorstensfejer
Eschfoe 2004
December
2004
11. årgang
5
7
8
10
4

SKORSTENSFEJER
MESTEREN
Ansv. redaktør:
Keld Lützhøft Jensen, Rugvænget 16,
4100 Ringsted.
Tlf: 57 67 01 48 . Fax: 57 67 01 48.
Redaktionelt stof:
Sendes til Keld Jensen.
Annoncer / adresseændring:
KHI DATA,
Gl. Færgevej 3, 7000 Fredericia..
Tlf: 76 24 01 70 . Fax: 75 94 42 04.
Copyright: Citater er tilladt med
angivelse af kilde. Brug af artikler af tales med
den ansvarshavende redaktør.
Tryk og repro:
KHI DATA,
Gl. Færgevej 3, Snoghøj
7000 Fredericia
Tlf: 76 24 01 70 . Fax: 75 94 42 04.
Email: KHI@post3.tele.dk
ISSN 1396-0091
Udgiver:
Skorstensfejerlauget af
11. februar 1778
Oldermand:
Theodor Kristensen, Berlingsbakke 18A,
2920 Charlottenlund,
Tlf: 39 63 07 37 . Fax: 39 63 80 24.
Vestre afdeling:
Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand
Kastanieallé 37, Nykøbing Mors,
Tlf: 97 72 46 56. Fax: 97 71 19 71.
Østre afdeling:
Formand: Teddy W. Nielsen
Mathildevej 10,
4200 Slagelse,
Tlf: 58 52 00 85. Fax: 58 53 11 50.
Hovedkasserer:
Orla Nielsen, Tingvej 5, 6070 Christiansfeld,
Tlf: 74 56 12 43.
Fagteknisk udvalg:
Formand: Benny Lassen, Vejlands Allé 45,
2300 Sundby.
Tlf: 32 52 66 20 . Fax: 32 52 66 21.
Bisidder:
Johan P. Nielsen, Hybenvej 5,
8850 Bjerringbro. Tlf:/Fax: 86 68 12 60.
Sekretær:
Kim Laue Christensen, Odensevej 3,
5600 Fåborg.
Tlf: 62 61 05 94 . Fax: 62 61 05 96.
Fagligt udvalg:
Formand: Lars Michelsen,
Grejsdalen 11, 5800 Nyborg,
Tlf: 65 31 33 65.
Skorstensfejerfagets
efteruddannelsesudvalg:
Formand: Bjørn Fridthjof,
Blik & Rørarbejderforbundet,
Immerkær 42, 2650 Hvidovre,
Tlf: 36 38 36 38 . Fax: 36 38 36 39.
Næstformand: Teddy W. Nielsen
Mathildevej 10, 4200 Slagelse,
Tlf: 53 52 00 85 . Fax: 53 53 11 50.
Lærlingekontoret:
Lars Michelsen, Grejsdalen 11,
5800 Nyborg . Tlf: 65 31 33 65.
Begravelseskassen:
Ib Kirkegaard, Blåmejsevej 8,
8660 Skanderborg. Tlf: 86 52 18 17.
Laugets fane:
"Palæet", Jomfrustien 6,
6270 Tønder. Tlf: 74 72 48 33.
Laugets hjælpefond:
Formand: Knud Dahl,
Bramdrupdamvej 5, 6000 Kolding.
Tlf: 75 56 81 57.
Skorstensfejerskolen:
EUC Syd Tønder,
Plantagevej 35 a,
6270 Tønder. Tlf: 74 12 42 42.
Faglærer Finn Hansen, Tlf. 74 12 46 27.
E-mail: fh@eucsyd.dk -
http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh.
OR-sekretariatet:
Postbox 141, 2630 Tåstrup.
Tlf: 72 20 25 90 . Fra kl. 9 - 12.
MTL Kalibrering:
Fabriksvej 15, 6270 Tønder.
Tlf: 74 72 12 02.
Feriepenge: Sydbank:
Storegade 28, 6270 Tønder.
Tlf: 73 92 53 00 v/ Edith Johannesen.
Træffes ikke onsdag.
2 Skorstensfejermesteren 4/2004
LEDER:
Fyringssæson
Keld L. Jensen
Redaktør
Det er blevet efterår og dermed fyringssæson.
De stadigt stigende energipriser medfører en
forsat stor aktivitet hvad angår opsætning af
bl.a. brændeovne og træpillefyr. Gamle
skorstene tages i brug, nye opsættes, ildsteder
udskiftes. Denne aktivitet sætter i høj grad sit
præg på skorstensfejerens arbejdsdag. Der er
dagligt utallige forespørgsler fra husejere, der
skal have råd og vejledning i opsætning af
skorstene og ildsteder, og mange nye
installationer skal godkendes.
Man kan ikke undgå at mindes starten af
halvfjerdserne, hvor oliekrisen resulterede i
store forandringer på opvarmningsområdet.
Skorstensfejeren som nøglefigur
OR-ordningen har jubilæum. Vi kan se tilbage
på 25 år med en ordning, der har været årsag til
store energibesparelser. Skorstensfejeren har
fra starten haft en nøglestilling i den ordning,
der, foruden at give oliefyrsejere store besparelser,
også er til gavn for samfundsøkonomien
og miljøet. Det miljømæssige
aspekt var ikke det, der havde første prioritet,
da man i sin tid udtænkte OR-ordningen.
Dengang var det energikrisen og olieprisernes
himmelflugt, der primært satte gang i
ordningen. Det miljømæssige er en sidegevinst,
som vi i dag prioriterer højere end
nogensinde.
Skorstensfejeren i miljøets tjeneste
En undersøgelse af forureningsniveauet for
brændeovne, iværksat af Miljøstyrelsen, har
afstedkommet en kampagne for bedre fyring
med brænde. Undersøgelsen er langt fra
afsluttet, og man har ikke noget klart overblik
over, i hvilken grad brændefyring påvirker
miljøet. I forbindelse med kampagnen skal
skorstensfejeren dele fyringsvejledninger ud
til brugere af brændeovne og -kedler. Endnu en
opgave for skorstensfejeren i miljøets tjeneste.
Husk lige at skrive.
Det kan ind imellem
være svært, at samle relevant
stof til fagbladet.
Bladets læsere er derfor
mere end velkomne til at
bidrage med store og
små historier, der kan
have interesse for faget.
Billeder af ældre dato er
lige så velkomne, men helst med
tidsfastsættelse og meget gerne
ledsaget af et par ord eller en lille
Stof til næste
fagblad
bedes sendt til
Keld Jensen
Rugvænget 16, 4100 Ringsted
Fax 57 67 01 48
Inden 15. januar
2005

Or-jubilæum
OR-ordningen har som bekendt 25
års jubilæum i år.
Nedenstående artikel blev bragt i
fagbladet lige inden ordningens
start.
Som det kan læses af teksten, var
starten præget af dramatik.
Om ordningen kunne have fungeret
bedre med et andet koncept er
tvivlsomt.
MÅLINGER PÅ OLIEFYRS-
ANLÆG?
Et meget stort antal af landets
skorstensfejere har nu gennemført
kursus i kontrolmåling på oliefyrsanlæg,
enten på fagskolen i Tønder eller
på Teknologisk Institut.
Faget står derfor nu rustet til at gå ind i
den hårdt tiltrængte rådgivningsvirksomhed
overfor landets brugere af
oliefyringsanlæg.
Man kan ikke just sige, at myndighederne
har behandlet faget hensynsfuldt.
Den ene dag forlød det, at nu var
målingerne hjemme. Vi kunne gå i
gang med at måle med det samme.
Næste dag blev der udsendt totalt stop
for målingerne, og få dage senere
forlød det, at der skulle måles, men at
målinger foretaget af oliefyrsmontører
skulle ligestilles med målinger udført
af skorstensfejere.
I skrivende stund ser det ud til, at
ordningen kommer til at indebære, at
kunderne enten skal have en serviceaftale
med et oliefyrsfirma, der så
skal foretage målingen, eller have
foretaget målingen af skorstensfejeren.
Uanset hvad den endelige ordning
bliver, må vi erkende, at skorstensfejerfaget
har været med til at påpege
nogle yderst uheldige forhold ved
driften af landets oliefyr. Forhold der
har bevirket, at vi har fyret for
gråspurvene for et beløb imellem en
halv og hel milliard kroner på årsbasis.
Får vi ikke andet ud af sagen, så opnår
vi dog det, at landets udgifter til
brændsel nu vil kunne nedsættes, fordi
der fremover til blive holdt øje med,
hvordan de enkelte anlæg kører.
Selvfølgelig ville vi helst se, at denne
kontrolordning blev varetaget af skorstensfejerfaget,
men nationaløkonomisk
er det skete dog i hvert tilfælde
en fremgang.
Den gennemførte uddannelse af
skorstensfejerne er heller ikke spildt,
idet vi som altid skal være den uafhængige
instans, som folk kan henven-
de sig til i spørgsmål vedrørende
fyringsproblemer. Denne rådgivningsvirksomhed
har altid været, og vil
fortsat være, et særdeles vigtigt virkefelt
for faget. Gennem en stadig
uddannelse skal skorstensfejeren
dygtiggøre sig til sin fornemmeste
opgave: At være den uvildige fyrings-
og varmetekniske rådgiver for landets
brugere af opvarmningsanlæg.
Med håbet om at kontrolmåleordningen
må blive til gavn for landet og
for faget ønskes alle læsere et godt
nytår.
- se annoncen på bladets bagside!
Skorstensfejermesteren 4/2004 3

Skorstens- og ildstedsregistrering
Af Keld. L. Jensen
En skorstensfejers arbejdsseddel er et
værktøj, der benyttes til mange ting.
Det primære formål er vel nok at holde
styr på, hvilke ejendomme der skal
besøges, og hvilke skorstene og
ildsteder der skal renses. Arbejdssedlen
er desuden et redskab, der kan
bruges i forbindelse med den lovpligtige
arbejdspladsvurdering. Her
kan man notere specielle forhold i
forbindelse med adgangsvejen til
skorstenen, advarsler og vejledninger,
som skorstensfejersvenden kan have
gavn af.
Det er nok generelt for arbejdssedler, at
det på den enkelte ejendom fremgår,
hvilken skorstensdimension der benyttes.
Selv noterer jeg i kartoteket ved
registrering af nye skorstene og
ildsteder, skorstenstype og ildstedets
art, type, navn og/eller nr. Det er således
muligt at se, hvilke skorstene og
ildsteder der er opsat på den enkelte
ejendom. Denne registrering, der
foregår i forbindelse med syn og udstedelse
af en skorstens- og ildstedsanmeldelse
føres i kartoteket under
bemærkninger. Ved en forespørgsel vil
det på den måde være muligt at hente
disse oplysninger frem. Jeg har ikke
tidligere anset det for nødvendigt, at
det fremgår af arbejdssedlerne,
nøjagtigt hvilken type brændeovn der
er tale om. En historie - som vores
kollega Erik Thomsen, Næstved
beretter - taler imidlertid for, at dette
også bør kunne læses på arbejdssedlerne.
Historien er som følger: Erik Thomsen
kontaktes af en kunde, der føler sig
utryg, fordi hun mener, at væggen bag
brændeovnen er uforholdsmæssig
varm. Erik Thomsen kan i sit kartotek
se, at der på den pågældende ejendom
er installeret en (rund) "Scan 22", der
må stå 10 cm fra en brændbar væg.
Dette forklarer han kunden. "Men min
ovn er ikke rund, den er firkantet",
svarer kunden.
Vores kollega kører derefter ud til
kunden, hvor han kan konstatere, at
den runde "Scan 22" er blevet udskiftet
4 Skorstensfejermesteren 4/2004
med en firkantet brændeovn, der ikke
er DS-godkendt. Ejendommen er
nemlig lige blevet solgt, og den
tidligere ejer har været så glad
for sin Scan-ovn, at han har
taget den med sig. I stedet
har har han sat en anden.
Enden på sagen bliver, at
sælgeren må levere sin
dyrebare brændeovn
tilbage, så installationen
igen bliver lovlig.
Af dette kan manlære,
at sådanne udskiftninger
i nogle tilfælde
vil kunne ske uden at
skorstensfejeren bemærker
dette.
I det konkrete tilfælde
blev ulykken afværget
på grund af en utryg
kunde, og fordi der
var styr på kartoteket.
Det vil utvivlsomt være en
hjælp for den, der skal udføre
det brandpræventive tilsyn, at man kan
se på arbejdssedlen, hvilken ovn der er
opstillet på den enkelte ejendom.
Tegning: Poul Breininge
Allike-riste
Afprøvet og omtalt i Dansk Gasteknisk Center´s
projektrapport, "Aftrækshætte og Fugleriste"
NYHEDER! Rund & oval til glaseret rør
Leveres i alle størrelser f. eks. 24x24, Ø15, oval 15x24
eller efter opgave.
KROVEJ 5, NR. FARUP.
DK-6760 RIBE
TLF./FAX: 75 41 06 59 . MOBILTLF.: 30 71 21 79

Partikelforurening fra brændeovne
Af Theodor Kristensen, oldermand
I forbindelse med undersøgelsen af
partikelforurening i Gundsømagle
omtalt i sidste fagblad, blev der den 27.
oktober afholdt et møde, hvor der blev
redegjort for de målinger af partikelforurening
fra brændeovne, der er
udført i Gundsømagle.
Der deltog repræsentanter fra ca. 30
kommuner, ligesom der var 6 skorstensfejere
tilstede.
Der blev redegjort for, hvordan målingerne
var udført.
Der var et indlæg om partiklernes
skadevirkninger på mennesker. Der er
udenlandske undersøgelser, der viser
forøget sygdomshyppighed ved
forøget partikelforurening.
Der var et indlæg om mulighederne for
filtrering af brændeovnsrøg også
katalysatorer, blev drøftet.
Ingen af de to muligheder har hidtil vist
gode resultater.
Også brændeovnsfabrikanterne var
repræsenteret. Vi fik en indføring i de
teknikker, der er taget i anvendelse for
at forbedre forbrændingen og dermed
reducere partikelforureningen.
Min konklusion var:
Der forekommer en målbar forurening
fra brændeovne, hvorvidt der er grund
til bekymring for menneskers helbred
er uvist.
Den samlede partikelforurening fra
fyring er formentlig faldende.
Vi har ikke hørt det sidste om
brændeovnsforurening.
Skorstensfejermesteren 4/2004 5
Tegning: Poul Breininge
Læserbreve og
debatindlæg
modtages med tak
og sendes til
redaktøren
Hytteferie i Norge
Skorstensfejerlaugets medlemmer
har igen i år mulighed for at leje en
idyllisk beliggende hytte i Norge.
Al henvendelse vedrørende leje af
hytten til:
Helmuth Asmussen
tlf. 74 61 42 74
SKORSTENS
FEJER
TØJ
Skorstensfejertøj
i den velkendte kvalitet
fra Grenaa Dampvæveri.
Produceret i Danmark.
Leveringstid 8 dage.
R
O
K
S
S
T
E
N
S
FEJ
BE
K
Ingrid Hansen
Hanekær 1 . 4660 St. Heddinge
TLF. 56 50 37 05 - 56 50 31 01
E
i
LÆDN
For yderligere oplysninger
kontakt:
R
F
G
N
A
G
E
T
S

Brændeovne og godkendelser
Af Theodor Kristensen, oldermand
DS-godkendelser er nu udskiftet
med en fælles europæisk godkendelse
EN.
Det betyder ikke væsentlige ændringer
i forhold til det vi kender.
Det er fortsat tilladt at reducere afstande
fra lodrette røgrør til 225 mm, også
til EN-godkendte ovne.
Den nye europæiske godkendelse har,
ligesom den danske, ikke nogen
6 Skorstensfejermesteren 4/2004
vurdering af, om ovnen kan betjenes
fornuftigt.
Vi har haft en udvikling hen imod at få
meget store låger. Dette eller modstande,
der reducerer røgtemperaturen, har
betydet, at vejledningen om fyring i
ovne med store låger eller stor
modstand må være, at man lægger et
bål tilrette, tænder det, og lukker lågen
og først åbner igen, når der er gløder
tilbage.
Dersom man vil fyre på, når der er
flammer, så får man røg i stuen. Har
man en sådan ovn, og det er der rigtig
mange der har, så får man en stue med
sværtede lofter og vægge.
Når lågen åbnes, er brændeovnen
blevet en åben pejs. Trækken, der med
lukket låge skal tvinge røgen gennem
ovnens modstand, er ikke tilstede med
åben låge.
Opgaven for brændeovnsdesignere er
at bygge en åben pejs, der når lågen
lukkes ændres til en brændeovn med
god forbrænding og lav røgtemperatur.
Det kan gøres, og det bliver gjort, men i
alt for mange tilfælde bliver resultatet
røglugt i stuen og tilsværtede lofter og
vægge.
Brændeovnsfabrikanterne bør se på
muligheder som at reducere modstanden
i røgvejene, når lågen åbnes. Denne
teknik er i forvejen kendt.
Der kan også være tale om at indstille
modstanden i røgvejene i forhold til
skorstenens trækkraft.
EFTER-
LYSNING
- Ældre og nyere
billeder til brug i
bladet.

Sikkerhed på arbejdspladsen
Af fhv. skorstensfejermester Erling Mogensen, Grenaa.
Med jævne mellemrum opstår der
diskussion om sikkerhed på arbejdspladsen,
men den er ikke ny.
Jeg er absolut tilhænger af størst mulig
sikkerhed og har i min tid kæmpet
meget for udbredelsen af tagtrin, men
jeg hører til dem, som ikke mener
montering af tagtrin og lign. Er en
garanti for øget sikkerhed.
Jeg er 74 år og taler derfor med en vis
erfaring. I 1953-54 var jeg på mesterskole,
som dengang foregik på Teknologisk
Institut inde i Københavns
centrum. Jeg var der i maj måned og
der har vi en helligdag, som de ikke har
i Sverige. Jeg er ikke så bibelstærk,
men mener det var Kristi himmelfartsdag.
Vi var en 10-12 stykker, der besluttede
at bruge fridagen til et besøg i
Malmø og tog færgen. De fleste havde
aldrig været i Sverige og som skorstensfejer
ser man altid opad og vi var
virkelig imponerede over den udbredte
sikkerhed ved adgang til skorstene.
Der var faste stiger på tagene og
rækværk på toppen af fritstående
skorstenspiber. Vi var enige om, at der
var brug for ny lovgivning I Danmark,
men en henvendelse til Retmedicinsk
Institut viste, at der faktisk procentvis
var flere tilfælde med nedstyrtning i
Sverige end I Danmark og så “faldt det
til jorden”.
Der er 2 årsager. Danske skorstensfejere
var nødt til at stole på sig selv og
deres egen vurdering af forholdene og
blev naturligvis skrappe til at bevæge
sig på taget. Svenskerne derimod
stolede på deres stiger og tagstiger og
her var manglende vedligeholdelse
årsag til ulykkerne. Ved montering af
lejder på en skorsten har jeg altid
krævet, at der skulle være mindst 3
fastgørelsespunkter og det skyldtes, at
jeg har læst om en svensk skorstensfejer,
som blev dræbt, fordi det øverste
beslag bristede og jeg selv har været
udsat for gennemtæring af de øverste
beslag.
Min erfaring, som både arbejdstager og
arbejdsgiver, er flere skader på grund
af fodbold end arbejde. En kontormand
kan godt passe sit arbejde med benet i
gips, men en skorstensfejer skal ikke
skades ret meget, før han er sat ud af
spillet. Jeg har mere end én gang sagt,
at jeg ville ønske, at jeg kunne forbyde
skorstensfejere at spille fodbold!
Vi kan ikke forbyde skorstensfejere
hverken at spille fodbold eller køre bil,
men vi kan forsøge at få dem til at
tænke sig om. Langt de fleste uheld
skyldes, at man har for travlt og tænker
“Det går nok”.
Forleden var Thomas fra Grenaa nær
kommet af med livet. Skorstenen er
foret med Iso-kern, skalmuret med en
10 cm gasbetonblok og står på siden af
baghuset. Thomas sætter stigen til og
tager det sidste stykke op ad de indmurede
stigetrin. Han står på toppen af
skorstenen og fejer den. Han har travlt,
men på vejen ned ad stigen fornemmer
han en skygge over sig og springer ud i
et træ. Han lander heldigt ved siden af
et par store kloakdæksler og så kommer
halvdelen af skorstensafdækningen
væltende ned og rammer et par stigetrin.
Thomas fejlede intet, men jeg tror
ikke, han havde overlevet at blive ramt
af den betonklods!
Det er mig der i sin tid har godkendt
skorstenen og jeg ved, man ikke bør
godkende trin I en 10 cm gasbetonblok,
så jeg kørte ud for at se den. Det viste
sig imidlertid, at trinene sad, som de
skulle. Der var, som det ofte ses hos
selvbyggere, rigelig med cement
ilecaen, så trinene sad urokkeligt fast,
men afdækningen havde været revnet!
Problemet var altså ikke manglende
sikkerhed for skorstensfejeren men
manglende vedligeholdelse. Hvem har
ansvaret for det? Det har ejeren, men
SKORSTENSFEJERENS
SKILTELEVERANDØR
* Bildekorationer
* Facadeløsninger
* Indkørselsskilte
* Reparationer
betingelsen er, at skorstensfejeren har
påtalt det.
Hvem har så ansvaret? Er det ikke ham
der fejede skorstenen sidste gang og
burde have påtalt at afdækningen var
revnet?
Den defekte skorsten.
Læserbreve og
debatindlæg
modtages med tak
og sendes til
redaktøren
skilte
DESIGN &
Produktion
Elmevej 1 * 4780 Stege * Tlf. 55 81 46 21
Skorstensfejermesteren 4/20047

En rigtig skorstensfejer
Af Jan Sørensen, København
Endelig lykkedes det at finde beskrivelserne
om en provinsskorstensfejers
oplevelser omkring år 1900.
I forbindelse med samarbejdet med
Jørgen og Steffen Duus om udarbejdelsen
af deres nyligt udkomne
bog, " HÅNDVÆRK " da det var
håndens værk, hvor jeg hjalp med
afsnittet om skorstensfejerfaget, viste
det sig, at de havde den manglende
beskrivelse som er en del af :
" HØJT PÅ STRÅ " I det gamle sogn.
Vi lader aktøren selv fortælle:
J.P.Hedegaard fortæller. Jeg er født
29. september 1891 i Lundskær, Tandrup
sogn ved Horsens. Min fader,
Laust Hedegaard, havde et husmandsbrug,
som han efter nogle års forløb
solgte, hvorefter vi flyttede til Horsens,
hvor jeg fik min skolegang. Efter min
konfirmation kom jeg i bagerlære, men
det gik ikke godt, og jeg kom så i lære
hos skorstensfejermester Jørgensen i
Horsens. Læretiden var 4 år med fri
station, et sæt pænt tøj hvert år, og
desforuden arbejdstøjet.
Vort arbejdsområde var Horsens by, og
i omegnen herregårdene. I landsbyerne
havde meget lidt skorstensfejning, det
besørgede bønderne selv. Når vi skulle
på "landarbejde", gik vi hjemmefra
mandag morgen, iført vort sorte tøj,
barbenede med tøfler på fødderne: Vi
blev ude hele ugen, og vandrede så
hjem lørdag aften.
Arbejdstyrken, der gik ud på "landarbejde",
var gerne en svend med en
lærling eller to.
På de store herregårde, Boller og
Christianminde, havde vi arbejde en
hel uge, der var først hovedbygningernes
skorstene, og så skorstenene i
de mange tilhørende ejendomme og
huse, skovfogeds, røgteres og arbejdsmænds
boliger.
Om natten sov vi enten i høet, eller, i
den kolde tid, i noget hø og halm i
fodergangen foran køerne. Denne sove
plads var ikke altid behagelig. Vi måtte
finde os i at rotter og mus løb op over
os: Det var mest ubehageligt når de
med deres kolde fødder trådte os i
8 Skorstensfejermesteren 4/2004
ansigtet. Undertiden vågnede vi og lå
på den bare cement. Køerne havde i
nattens løb fortæret både høet og
halmen. Det skete også, at en ko med
næsen gav os et sådan stød i siden, at
det smertede, og vi selvfølgelig blev
lysvågne.
Når vi arbejdede hjemme i Horsens,
begyndte vi om morgenen kl 6. og
sluttede kl 6 aften; men var der noget
særlig, der skulle være færdigt, fortsatte
vi noget længere.
Hver aften vaskede vi os i et dertil
indrettet rum i baggården til mesters
hus. I vaskerummet var der en gruekedel,
hvor fra vi kunne tage kogende
vand til renselsesprocessen. I den
varme sommertid måtte vi nøjes med
at hente vand fra et kar i gården. Vi var
meget utilfredse med vandet, der kun
blev varmet af solen, men mester var
meget sparsommelig, så det kunne
ikke ændres.
I den hårde vinter var vort vaskerum
uhyggeligt, ikke for selve vaskningens
skyld, men der skulle vort arbejdstøj
hænge til næste dags morgen, og det
var da frosset så stift, at det kunne stå
ene. Det kom af den megen damp fra
gruekedlen trængte ind i tøjet, og
gjorde det fugtigt sammen med den
fedtede sod. Det kolde, stivfrosne
arbejdstøj skulle nok få os vågne, når
vi om morgenen skulle iføre os en
skjorte og underbukser, der kunne stå
ene. Yderbeklædningen var af svær
molskind.
Læredrengene havde fuldt og helt
deres hjem hos mester, og måtte også
arbejde for ham om søndagen.
Det første, jeg blev sat til om søndagen,
var at pudse sko, og så svendenes
arbejdsredskaber efterses og
repareres, især hvis en kost var opslidt,
måtte jeg lave en ny. Søndag eftermiddag
samt alle ugens aftener måtte
jeg for det meste passe børnene.
Det var en særlig begunstigelse, hvis
en lærling fik en søndag fri og fik
søndagstøjet på, der altid var opbevaret
hos mester. Tøjet måtte atter
leveres til mester, så snart vi kom hjem,
eller senest mandag morgen.
Her slutter J.P Hedegaards beretning
om hans læretid i Horsens.
I næste nummer af fagbladet fortsætter
vi beretningen fra hans svendetid.
KELD JENSEN 50 ÅR
Den 17. september blev dette blads
redaktør Keld Jensen 50 år.
Keld er yderligere sekretær i forretningsudvalget.
Han er med disse opgaver
en af dem, der løfter meget i det
daglige arbejde i lauget.
Dette at få samlet stof til et nyt blad 4
gange årligt er et arbejde, som kræver
sin mand.
Jeg selv kan se tilbage på 11 års
samarbejde i forretningsudvalget med
Keld om alle emner indenfor vort
håndværk.
Alt skriftligt arbejde "censureres" af
Keld, det bliver det ikke dårligere af.
Tak for de mange års samarbejde og
kammeratskab.
Takken skal også siges på vegne af alle
laugets medlemmer og det øvrige
forretningsudvalg.
Tillykke med de 50 år.
Theodor

Min far og mig
Det har ikke skortet på opfordringer til
vore ældre kolleger om at bidrage til
bladet med lidt historisk stof til glæde
for nutidige og fremtidige kolleger.
Vores pensionerede kollega Erling
Mogensen, der, foruden i mange år at
have været redaktør af dette blad, også
har været viceoldermand og afdelingsformand
for laugets vestre afd., har tidligere
beskrevet sin svendeprøve i dette
blad. Han har nu tilmed skrevet en bog,
hvori livet som skorstensfejer gennem
80 år beskrives. Mugge har altid været
god til at fortælle om "gamle dage", og
de der kender ham, vil nærmest kunne
høre ham fortælle, når de læser bogen.
Skorstensfejerlauget har ment, at
denne bog er et stykke historie, der er
værd at "investere" i.
Lauget har derfor besluttet at finansiere
trykningen af bogen. Bogen udsendes
til alle laugets mestre samt til skorstensfejersvende
og lærlinge. (For
svendes og lærlinges vedkommende
udsendes bogen fra Blik- og Rørarbejderforbundet).
Yderligere eksemplarer af bogen kan
købes direkte hos
Erling Mogensen
Æblerosevej 11, 1. th.
8500 Grenaa.
86300464
Denne historiske indsprøjning skal
ikke afholde andre kolleger til at bibringe
med artikler af historisk
karakter.
KJ
Skorstensfejermesteren 4/2004
9

E schfoe 2004 Krakow Polen
Af Keld Jensen
Eshfoe i 50 år
Den europæiske sammenslutning af
skorstensfejermestre holder hvert år
møde forskellige steder i Europa. Der
afholdes på skift "Tekniske dage" og
kongres. Sidste år afholdtes som
bekendt Tekniske dage i Danmark, og i
år blev der så afholdt kongres i Polen.
Det er netop i år 50 år siden, at Eschfoe
blev stiftet. Danmark har været med fra
starten
Der var i år deltagere fra Polen,
Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Holland,
Tyskland, Østrig, Schweiz, Norge,
Sverige, Finland, USA og Danmark.
Polske “skorstensfejere” - mon de alle
har svendebrev?
10 Skorstensfejermesteren 4/2004
Kuliltedødsfald
Der blev fra polsk side gjort et stort
nummer ud af mødet. Ved åbningen af
mødet afholdtes pressekonference,
hvor en polske minister også deltog.
Der var et stort opbud af journalister,
og 2 radiostationer og polsk TV sendte
fra pressekonferencen. Skorstensfejning
og brandpræventivt tilsyn ligger i
Polen ikke i faste rammer som hos os,
og det kom frem, at man årligt har ca.
100-150 kuliltedødsfald, på grund af
stoppede aftræk og dårlig eller ingen
vedligeholdelse af ildsteder.
Uddannelse
Ved kongressen vælges den internationale
præsident, og ikke uventet gen-
valgtes Hans-Günter Beyerstedt fra
Tyskland.
I Eschfoe arbejdes der bl.a. på at
forbedre og harmonisere skorstensfejeruddannelsen
i Europa.
Det er en meget langsommelig proces,
men det er af stor betydning, at vi får
forbedret uddannelsen i mange af
medlemslandene. Man kan generelt
sige, at det er påkrævet i alle lande,
bortset fra de nordiske og tysktalende
lande. Ved disse møder er der desuden
mulighed for at knytte kontakter, og
ikke mindst at holde sig orienteret om,
hvad der rører sig i de øvrige lande.
Næste år står Finland for at arrangere
Tekniske dage.
Oldermanden sætter sin signatur, nøje overvåget af Jørgen Keis.

Jubilæum og fødselsdag
OR-sekretariatets daglige leder Torben
Richardt Hansen.
OR-ordningen fejrer 25 års jubilæum
og sekretariatsleder Torben Hansen
fejrer samme dag sin 60 års fødselsdag.
Det sker på Teknologisk Institut, den 7.
december 2004 kl. 15.00 - 17.00.
(indgang 3)
OR-ordningen har gennem 25 succesfulde
været "paraplyorganisationen"
for det årlige eftersyn af alle
oliefyrede danske anlæg. Med repræsentanter
for energistyrelse og brancheorganisationer
er der opbygget et
koncept, der sikrer at det årlige eftersyn
af oliefyret udføres på en kompetent og
betryggende måde. OR sørger for at
oliefyrsmontørerne og skorstensfejerne
har den nødvendige uddannelse,
ligesom ordningen sikrer, at det
anvendte måleudstyr er efterset og
kalibreret.
De nordiske lande har taget konceptet
til sig, både Sverige og især Norge har
haft stor hjælp af OR-sekretariatet til
etablering af deres "EO"-ordning.
Der har gennem årene været flere
undersøgelser af energisbesparelsen
ved det årlige servebesøg. Udover
trygheden ved at have et årligt eftersyn
af anlægget, viser undersøgelserne at
der med et årligt eftersyn kan spares
mellem 6-10% på varmeregningen.
Gennem de 25 år, som ordningen har
eksisteret, skønnes det at ORordningen
har sparet mere end 5
millioner kubikmeter olie i hele
perioden, og med dagens priser svarer
det til en besparelse på ca. 30 milliarder
danske kroner.
Og det er vel at mærke på en ordning,
som er selvfinansierende og uden offentlige
tilskud.
OR ledes af sekretariatsleder Torben
Hansen, der i en årrække, har været en
markant personlighed i opvarmningsbranchen.
Torben Hansen startede karrieren i
Dansk Shell, hvor han gennem 2
perioder fra 1970 - 1976 og fra 1980 -
1992 var ansvarlig for den overordnede
oliefyrsservice. Torben Hansen har
desuden været salgschef i et af Shells
datterselskaber, hvor også andre
energiformer end olie var i fokus.
Fra 1994 til 1999 var Torben Hansen
formand for OR, inden han i år 2001
blev ansat som daglig leder af
ordningen.
Reception den 7.december 2004 kl.
15.00 - 17.00 (indgang 3)
På Teknologisk Institut, Gregersensvej
2630 Tåstrup
Skorstensfejermesteren 4/2004
11

FØDSELSDAGE:
50 år
Skorstensfejermester Peter Liin I
Galten fyldte den 22. Oktober 50 år.
Peter kom I lære hos Jens Olesen I
Skanderborg I 1971 lige efter lockouten,
hvor faget skovlede lærlinge
ind. I 1974 døde Jens Olesen og Peter
fortsatte sin uddannelse hos undertegnede
og ligeledes som svend I en
årrække.
Efter at have været syg og fra faget I en
periode, begyndte Peter så hos John
Lindquist I Sabro, hvor han var I 20 år
indtil John gik på pension, hvor
distiktet blev delt I 2, og Peter blev
ansat I Galten og Hinnerup kommuner.
Peters store interesse er jagt, og nu
hvor han er blevet gårdejer skulle mulighederne
være uanede.
Peter har altid interesseret sig for sit
fag, og han er trofast deltager ved
fagets møder og sammenkomster.
Dine kolleger I Århus amtsklub ønsker
dig endnu engang tillykke.
IB
50 år
Den 1. September blev skorstensfejermester
Kurt Christiansen, Bramming
50 år.
Kurt blev den 1. Oktober 1991 ansat
som mester I kommunerne der omfatter
Ribe og Bramming.
Inden Kurt blev mester var han ansat
hos Albert Jensen, Esbjerg.
Kurt deltager så vidt muligt altid I vore
klubmøder.
Der skal på amtsklubbens og egne
vegne lyde et hjertelig tillykke.
Arne Karlsen
12 Skorstensfejermesteren 4/2004
75 år
Den 21/10 2004 kunne forhenværende
skorstensfejermester Robert Madsen,
Nykøbing Sj. fejre sin 75 års fødselsdag.
Robert kom i lære hos Wessmann i
Esbjerg og blev her udlært i 1947,
hvorefter han blev ansat som svend hos
Peter Dam i Grindsted.
I 1949 gik turen østover, hvor Robert
blev ansat hos Evald Frederiksen i Nykøbing
Sj. Da Evald blev mester i Holbæk
overtog Robert Nykøbing-distriktet
fra den 1. marts 1962.
I 1963 fik Robert sin første lærling, og
en cykel mere skulle bruges, men
indkøb af cykel skulle vente til politiet
afholdt sin næste auktion, så i den
mellemliggende tid måtte lærlingen
sidde på styret hos svenden. Lidt jyde
er man vel!
Robert har udført et godt og solidt
stykke arbejde. Han var og er stadig
yderst vellidt i området. Respekteret
for sin gode service og sit gode humør.
Kendt viden om for sin helt specielle
evne til at fortælle sjove historier.
Flere af os husker hans 25 års jubilæum
i 1987, hvor han efter de første
200 gæster, måtte bespise resten på den
nærmeste kro.
Da Robert valgte at lade sig pensionere
i 1994 overtog sønnen Svend Åge
Madsen distriktet.
Et stort tillykke til Robert med de 75 år
skal lyde fra os alle i Amtsklubben.
Peter Olsen, Jyderup
Skorstensfejersvend
Henvendelse:
SØGES
til alsidigt arbejde
Skorstensfejermester
Bendt Olesen ApS
Att. Bo Olesen
Slotsbakken 3
6300 Gråsten
Tlf. 7465 2464
Mobil 2129 1993
50 år
Den 11. august fyldte Peter Würtz 50
år. Peter afløste i 1996 Normann
Nielsen i Skive-distriktet,
hvor han har haft sit virke siden
læretiden. Kollegaerne i amtsklubben
ønsker hjerteligt tillykke, samt alt godt
i fremtiden.
Jens Chr.
25 års jubilæum
Skorstensfejermester Søren Christensen,
Dragør, kan den 1. januar 2005
fejre 25 års jubilæum.
Søren kom i lære hos sin far Knud
Christensen i Dragør den 1. januar
1967 og blev udlært 31. december
1970. Han arbejdede derefter som
svend hos sin far i 10 år, indtil han blev
mester i distriktet.
Søren har altid været aktiv til amtsklubbens
møder og arrangementer. Han
møder op med godt humør hver gang.
Søren kan også fejre sin 60 års
fødselsdag den 15. januar 2005. I den
anledning holder han reception kl.
16.00 på adressen SID, Kastrup,
Saltværksvej 68, 2770 Kastrup.
Dine kollegaer ønsker dig tillykke med
dagene og alt godt fremover.
Venligst Tonny Krantz

Skorstensfejersvend
SØGES
januar 2005
til varigt arbejde.
OR-bevis og kørekort nødvendig.
Skorstensfejermester
Carl B. Jørgensen
Nørregade 91
5450 Otterup
Tlf. 6482 3642
Nye svende
Skorstensfejersvend
SØGES
Til fast arbejde
I Helsinge
OR-bevis og kørekort nødvendigt.
Gode arbejdsforhold
Skorstensfejermester
Michael Bredgaard
Møllebakken 12
3200 Helsinge
Tlf. 4871 2386 eller 4095 6611
Ny mestre:
Michael Klein Rasmussen. er ny mester i Holstebro fra 1. januar 2005.
Jørgen Jepsen Simonsen er den 1. januar 2005 ansat som
skorstensfejermester i Hadsund efter Ivar Nielsen, som går på pension.
Årets sidste svendeprøve fandt sted i Tønder fra 10. til 12. november 2004. 13 nye
svende blev det denne gang til.
Bagerste række fra venstre: Jeppe Wandahl Pedersen (Lars Jørgensen, Nexø),
Christian Wolff (Per Kjær Jensen, Fredericia), Martin Brodersen Hansen (Jørn
Brodersen Hansen, Egtved), Nicolai Schertiger Bergqvist (Lars Larsson,
Frederiksværk), Torbjørn Riis Jensen (Bendt Olesen, Gråsten), Thomas Lupnaav
Jakobsen (Viggo Hansen, Næstved) Kim Sitskov (Steffen Christensen, Assens), Per
Gresell (Jens Hellmers, Aalborg), Nikolaj Grove (Sunds, Nibe), Esben Marius
Larsen (Torben Hviid, Kerteminde), Daniel Sebastian Hansen (Martin Nielsen,
Helsingør).
Forreste række fra venstre: Kaj Evan Rasmussen (Bent H.Jensen, Holbæk), Jan-
Michael Mortensen (Benny Juul Mortensen, Vejen).
Skorstensfejerlauget ønsker tillykke.
Hvad giver man manden der
har alt?
Hvad giver man manden der har alt?
En speciel ring, ja-da læs her.
Jeg var mestersvend på Christianshavn,
Københavns 2. distrikt dengang,
og fejede skorstene bl.a. på en guldsmedefabrik.
Der var en 6 7 guldsmede,
hvoraf én lavede fingerringe.
Jeg spurgte ham om han ville lave en
speciel ring til mig. Jeg forklarede hvad
jeg havde tænkt mig og afleverede
dagen efter en tegning.
Nu har jeg nået en alder hvor det hele
skrumper ind og ringen sidder ikke
rigtigt. Mine 2 drenge er ikke
skorstensfejere og er ikke interesseret i
ringen, derfor vil jeg gerne sælge den
til en fagmand.
Ringen er af 14 karats guld 585
massivt guld og vejer godt 35 gram, ømål
21 mm. Pris kr. 6.000,00
Ring 43 90 25 06.
Med venlig hilsen
Anker Hørlykke
Hvis bladet udebliver.
Skorstensfejermesteren sendes til
alle fagets udøvere.
Såfremt der er en kollega på
værkstedet, der ikke modtager
bladet, bedes man snarest rette
henvendelse til redaktøren eller til
KHI-Data for at få rettet fejlen.
Skorstensfejermesteren 4/2004
13

KHI Data tilbyder
Totalløsninger
til
skorstensfejermestre
Jan Sørensen, Valby.
Finn Petersen, Frederiksberg C.
Tom Høeg Andersen, Virum.
Peter Heilesen, Bagsværd.
Poul Arne Pedersen, Glostrup.
Niels Jørn Zepernick, Herlev.
Jimmy Mynster, Holte.
Rene Tausø Bak, Greve Strand.
Frank Kallehave, Hillerød.
Børge Salling Nielsen, Veksø.
Georg Gustavsen, Hørsholm.
Jens Sørensen, Jægerspris.
Lars Larsson, Frederiksværk.
Per Pallesen, Græsted.
Martin Nielsen, Helsingør.
Morten Bjørklund, Fredensborg.
Bredgård, Helsinge.
Preben Heitmann, Helsingør.
Søren Bryde, Jægerspris.
Leif Nielsen, Roskilde.
Ole Jeppesen, Roskilde.
Keld Torstensen, Lille Skensved.
Kim Sørensen, Køge.
Jørn Hansen, Hvalsø.
Ivan Johansen, Vallø.
Svend Aage Madsen, Nykøbing Sj.
Jørgen Gustavsen, Fårevejle.
Peter Olsen, Jyderup.
Bent H. Jensen, Holbæk.
Kurt Christensen, Gørlev.
Keld Jensen, Ringsted.
Per Jentoft, Høng.
Teddy W. Nielsen, Slagelse.
Gert Skov Hansen, Sorø.
Jens Brandt, Skælskør.
Viggo Hansen, Næstved.
Arne Pedersen, Vordingborg.
Freddy Kræsing, Stege.
M. & K. Murel, Nykøbing F.
Bo Behrensen, Præstø.
Henning Nørholm Nielsen, Nakskov
Kjær I/S, Nørre Alslev.
Paul Starzet, Sakskøbing.
Peter Pedersen, Maribo.
Lars Puurlund, Faxe
14 Skorstensfejermesteren 4/2004
Systemet er specielt udarbejdet
for skorstensfejermestre.
Systemet kan på en let og overskuelig
måde give oplysning og udkørsel af
bl.a. Ejendomskartotek, arbejdssedler,
girokort, restancelister,
debitoroversigt, månedsopgørelser,
statistikker o.m.a.
Ole Christiansen, Rønne.
Lars Henrik Jørgensen, Nexø.
Martin Holm Andersen, Årslev.
Torben Hviid, Kerteminde.
Carl Bendt Jørgensen, Otterup.
Niels Christiansen, Vissenbjerg.
Steffen Christensen, Assens.
Jacob Lund, Broby.
Ole Lautrup, Stenstrup.
Lars Michelsen, Nyborg.
Peder Pedersen, Marstal.
Peter Hansen, Rudkøbing.
Steffen Norgreen, Svendborg.
Kim Laue Christensen, Faaborg.
H. Asmussen, Åbenrå.
Finn Nielsen, Haderslev.
Orla Nielsen, Christiansfeld.
Svend Jensen, Rødding.
Arne Jørgensen, Skærbæk.
Karl Otto Pilgaard, Tønder.
Bendt Olesen, Gråsten.
Bent Kurth, Toftlund.
Arne Karlsen, Oksbøl.
John Clemmesen, Nordborg.
Anders Timmerby, Grindsted.
Bjarne Pedersen, Esbjerg Ø.
Benny Mortensen, Vejen.
Kurt Christiansen, Bramming.
Erling Hundebøl, Vamdrup.
Referenceliste
Kurt Bauer, Kolding.
Jørn Hansen, Egtved.
Palle Krag, Vejle.
Erik Christiansen, Give/Nr. Snede.
Per Kjær Jensen, Fredericia.
Egon Sørensen, Juelsminde.
Finn Jensen, Horsens.
Chr. Høgild Pedersen, Uldum.
Ole Kristensen, Ringkøbing.
Vagn Blæsbjerg, Lemvig.
Struer/Vinderup
Skorstensfejerfirma I/S.
Henry Lindstøm, Herning.
Hugo Stjernholm, Sørvad.
Keld Pletbjerg, Videbæk.
Vagn Andersen, Spentrup.
Søren Thomsen, Langå.
Erik Eskildsen, Randers.
Lars Knudsen, Randers.
Knud Erik Christensen, Trustrup.
Claus Hansen, Grenaa.
Frank Sørensen, Ebeltoft.
Poul-Otto Eriksen, Lystrup.
Peter Liin, Galten.
Jens Peter Sally Pedersen, Sabro.
Ole E. Asmussen, Hadsten.
Kurt Pedersen, Odder.
René Dahl Nielsen, Hammel.
Harry Wessby, Silkeborg.
Ønsker du yderligere oplysninger om skorstensfejersystemet, så ring til:
KHI DATA ApS
Gl. Færgevej 3, Snoghøj . 7000 Fredericia
Tlf. 7624 0170 . Fax. 7594 4204 . Email: post@khi-data.dk
Ib Kirkegaard, Skanderborg.
Jan Kristensen, Samsø.
Claus Christensen, Hadsten.
Karl Johan & Torben Johansen,
Roslev.
Peter Würtz, Skive.
Tommy Christensen, Viborg.
Johan P. Nielsen, Bjerringbro.
Helge Christiansen, Aars.
Jens Chr. Sø, Nykøbing M.
Haagen B. Sørensen, Nykøbing M.
Bøggild Thing, Hurup Thy.
Hans Gade, Thisted.
Ivar Nielsen, Hadsund.
Kai Møller Hansen, Skørping.
Søren Askgaard, Hobro.
Sunds I/S, Nibe.
Jens Hellmers, Ålborg.
Allan Østergaard, Ålborg.
Ricki Brønnum, Hals.
Kurt Sørensen, Åbybro.
John Lillelund, Ålbæk.
Walther Hansen, Frederikshavn.
Orla Hansen, Sæby.
Lars Li Nielsen, Læsø.
Harding K. Christensen,
Dronninglund.
Carøe Årestrup, Pandrup.
Vort primære arbejdsområde omfatter personlig EDB-rådgivning og EDB-totalløsninger
hos skorstensfejermestre i Danmark.

Fra øverst
til ...
Gennemført
arbejde
Vejlegårdsvej 45-47
2665 Vallensbæk
tlf. 4373 3800
Fax. 4373 9800
nederst!
Køb professionelt renseudstyr hos
SKORSTENSFEJERVÆRKTØJ
Jens Arne Frandsen . Moltkesallé 24 . DK.6840 Oksbøl
Tlf.: 75 27 13 96
Oksbøl
Skorstensfejermesteren 4/200415