Blad 4 2006

Skorstensfejer-
MESTEREN
Fagblad for Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778
Skorstensfejerens kunderådgivning bliver værdsat
af samfundet. En vigtig del af skorstensfejerarbejdet,
- til gavn for miljøet og til glæde for
faget.
INDE I BLADET
Kommunesammenlægningen 2
Grønt ansvar, når du fyrer 3
Ny oldermand i funktion! 5
Om Barsel.dk 9
MK-godkendelse og 13
CE-godkendelse??
4
December
2006
13. årgang

Skorstenfejer-
MESTEREN
Ansv. redaktør:
Jørgen Keis, Flinthøj 2, 8520 Lystrup.
Tlf: 86 22 97 13 . Fax: 86 89 83 03.
Redaktionelt stof:
Sendes til Jørgen Keis.
Annoncer / adresseændring:
KHI DATA,
Gl. Færgevej 3, 7000 Fredericia..
Tlf: 76 24 01 70 . Fax: 75 94 42 04.
Copyright:
Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler aftales
med den ansvarshavende redaktør.
Tryk og repro:
ER Tryk,
Snaremosevej 194, Erritsø
7000 Fredericia
Tlf: 75 94 09 66 . Fax: 75 94 28 22.
Email: post@er-tryk.dk
ISSN 1396-0091
Udgiver:
Skorstensfejerlauget af
11. februar 1778
Oldermand:
Keld Lützhøft Jensen, Rugvænget 16,
4100 Ringsted,
Tlf: 57 67 01 48 . Fax: 57 67 01 48.
Vestre afdeling:
Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand
Kastanieallé 37, Nykøbing Mors,
Tlf: 97 72 46 56. Fax: 97 71 19 71.
Østre afdeling:
Formand: Teddy W. Nielsen
Mathildevej 10,
4200 Slagelse,
Tlf: 58 52 00 85. Fax: 58 53 11 50.
Hovedkasserer:
Orla Nielsen, Tingvej 5, 6070 Christiansfeld,
Tlf: 74 56 12 43.
Fagteknisk udvalg:
Formand: Benny Lassen, Vejlands Allé 45,
2300 Sundby.
Tlf: 32 52 66 20 . Fax: 32 52 66 21.
Sekretær:
René Dahl Nielsen, Sverigesvej 3,
8450 Hammel. Tlf: 86 96 12 39.
Bisidder:
Kim Laue Christensen, Odensevej 3,
5600 Fåborg.
Tlf: 62 61 05 94 . Fax: 62 61 05 96.
Fagligt udvalg:
Formand: Lars Michelsen,
Grejsdalen 11, 5800 Nyborg,
Tlf: 65 31 33 65.
Næstformand: John Clemmesen, Mellemvej 3, 6430 Nordborg,
Tlf: 73 49 00 03.
Skorstensfejerfagets efteruddannelsesudvalg:
Formand: Bjørn Fridthjof,
Blik & Rørarbejderforbundet,
Immerkær 42, 2650 Hvidovre,
Tlf: 36 38 36 38 . Fax: 36 38 36 39.
Næstformand: Lars Michelsen
Grejsdalen 11, 5800 Nyborg,
Tlf: 65 31 33 65.
Lærlingekontoret:
Lars Michelsen, Grejsdalen 11,
5800 Nyborg . Tlf: 65 31 33 65.
Begravelseskassen:
Ib Kirkegaard, Blåmejsevej 8,
8660 Skanderborg. Tlf: 86 52 18 17.
Laugets fane:
»Palæet«, Jomfrustien 6,
6270 Tønder. Tlf: 74 72 48 33.
Skorstensfejerskolen:
EUC Syd Tønder,
Plantagevej 35 a,
6270 Tønder. Tlf: 74 12 42 42.
Faglærer Finn Hansen, Tlf. 74 12 46 27.
E-mail: fh@eucsyd.dk
http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh.
OR-sekretariatet:
Postbox 141, 2630 Tåstrup.
Tlf: 72 20 25 90 . Fra kl. 9 - 12.
MTL Kalibrering:
Fabriksvej 15, 6270 Tønder.
Tlf: 74 72 12 02.
Feriepenge: Sydbank:
Storegade 28, 6270 Tønder.
Tlf: 73 92 53 00 v/ Edith Johansen.
Træffes ikke onsdag.
2 Skorstensfejermesteren 4/2006
LEDER:
KKommunesammenlægningen
Af Jørgen Keis, redaktør
Velkommen til et fagblad, redigeret af en
samlet redaktion på 5 personer som omtalt
i sidste fagblad. Samtidig med dette
premiereblad er det også et farvel til det
gamle layout, idet KHI trykkeri har meddelt,
at det bliver det sidste blad fra deres
hånd. En stor tak for et godt fagblad, både
til den gamle redaktør Keld Jensen og til
trykkeriet – især Flemming.
Skorstensfejning eller ej?
Faget er igen inde i en brydningstid. Nogle
kommuner har, i forbindelse med kommunesammenlægningen,
valgt at opsige
deres skorstensfejermester med virkning
fra 31. december 2007. Årsagen til opsigelserne
er angiveligt begrundet i ønsket
om at efterleve EU´s udbudsdirektiv. Skorstensfejerlauget
har haft løbende kontakt
med Kommunernes Landsforening. Man
har herfra beklageligvis vejledt kommunerne
netop til at udbyde skorstensfejning.
Dette er sket ud fra en vejledende udtalelse
fra Konkurrencestyrelsen. Der foreligger
ingen afgørelse på, om skorstensfejning er
udbudspligtig. Styrelsen har før taget fejl
i sin vurdering – her tænker jeg på sagen
om standardaftalen og KL´s vejledende
takster. Ved at vejlede kommunerne til
udbud lades de reelt i stikken. Der vil med
udbudene opstå en situation, hvor man vil
komme til at mangle skorstensfejere til
at udføre lovpligtig skorstensfejning og
brandpræventivt tilsyn. Skorstensfejerlauget
undersøger muligheden for at kunne
friholde ordningen fra EU-udbud. Det er
et meget kompliceret område.
Usikkerhed
At skabe en usikker fremtid for et fag, der
i forvejen bevæger sig på smertegrænsen
af mht. at tilføre og fastholde arbejdskraft
er ikke klogt. Der er allerede meldinger
fra Skorstensfejerskolen om, at der på nuværende
tidspunkt kun er tilmeldt halvt
så mange lærlinge som normalt. Fortsætter
KL´s udmelding om udbudspligt – vil
usikkerheden fortsat stige, og branchen vil
meget hurtigt mangle arbejdskraft. Dette
vil medføre, at kommunerne – udbud eller
ej – ikke vil kunne løfte opgaven med at
tilbyde deres borgere lovpligtig skorstens-
fejning. Hvis situationen får lov at udvikle
sig, vil den være uoprettelig.
Vi gamle husker, at der før har været nervøsitet,
bl.a. da skorstensfejning blev overført
fra amterne til kommunalt regi. At det
gik så godt da, skyldtes jo, at den nye bekendtgørelse
blev ledsaget af en standartkontrakt,
som de fl este kommuner valgte
at følge. Dermed tryghed i ansættelsen.
Skorstensfejerlaugets råd til kommunerne
er, at der fares med lempe, og opfordrer
til at regulere distriktsinddelingerne i takt
med naturlig afgang. Samtidig har vi fl ere
gange advaret mod, at distrikterne bliver
for store. Heldigvis er der mange kommuner,
der har indset, at distriktsgrænserne
ikke nødvendigvis behøver at følge kommunegrænserne.
Kommunerne får løst
deres skorstensforpligtigelse på en måde,
som alle kan være tilfredse med, og som
skorstensfejerne kan være stolte af.
Ny bekendtgørelse
Erhvervs- og boligstyrelsen varsler i
løbet af 2007 en ny bekendtgørelse om
brandværnsforanstaltninger for skorstene
og ildsteder. Spørgsmålet om udbud vil
indgå i de overvejelser, der skal gøres i
forbindelse med denne ny bekendtgørelse.
Det vil derfor være klogt at afvente indholdet
i en sådan.
Der er de sidste 13 år ikke ændret på udbudsreglerne
i forhold til skorstensfejning.
Der er mange ting, der taler for at afvente
udviklingen, frem for at tage forhastede
beslutninger.
Hensyntagen til udbudsregler må ikke ske
på bekostning af borgernes sikkerhed.
Stof til næste
fagblad
bedes sendt til:
Jørgen Keis
Flinthøj 2, 8520 Lystrup
Fax 86 89 83 03
engvej4@gmail.com
inden 28. feb. 2007

GAf
Lars Christensen
Grønt ansvar, når du fyrer
Vi er nu på foranledning af Miljøstyrelsens
kampagne »fyr fornuftigt«
kommet godt i gang med omdeling af
det udarbejdede brochuremateriale.
Målgruppen er som bekendt indehavere
af brændeovne. Det anslås, at der
er ca. 600.000 fyringsanlæg af denne
type i Danmark.
Den igangværende kampagne har haft
megen bevågenhed fra alle medierne,
det være sig TV, radio, men også den
skrevne presse. Dette har gjort, at vore
kunder har vist stor interesse for emnet
og har søgt at bruge ildstedet korrekt.
Spændingen er derfor ekstraordinær
stor, når skorstensfejeren kommer på
besøg og efter sit ordinære arbejde
fremkommer med en objektiv vurdering
af husstandens brændeovn.
Det er vor vurdering af de afl agte besøg,
at ca. 8 – 10 % er af mindre god
forbrændingskvalitet, svarende til en
mellemstor provinsby. Dette til trods
for, vi nu igennem fl ere år målrettet
har søgt at informere vore kunder om
korrekt fyring.
Så melder spørgsmålet sig: Hvad gør
vi så nu? Ja, efter den nye kommunalreform
er der 98 kommuner. Hvilket
betyder, at der i hver enkelt kommune
er ca. 500 - 600 husstande, der efter
objektiv vurdering ikke lever op til
forventningerne.
Bør et så alvorligt spørgsmål ikke
håndteres på anden måde end blot
ved omdeling af brochurer samt en
instruktion i korrekt fyring?
Kan vi og miljøet vedblive med at acceptere
dette forhold?
Branchen bør derfor stå sammen og
søge at tilvejebringe en klar strategi
for, hvordan et ildsted kan bruges,
uden at miljøet lider skade.
Skorstensfejernes bidrag kunne omfatte
det i punkt 1. og 2. nævnte samt
udføre punkt 3. som en skærpet kontrolinstans.
Ad. 1 Gennemgang af ildsted, skorstensforhold
og brændsel samt udlevering
af pjece om korrekt fyring.
Udføres i forbindelse med godkendelse
af ildstedet.
Ad.2 Opfølgning i brug af ildsted,
kontrol af forbrænding og kontrol af
brændsel.
Udføres i forbindelse med ordinært
skorstensfejerarbejde.
Ad. 3 Foretagelse af emissionsmåling
af anlægget, således at der
foreligger dokumentation af ildstedets
forbrænding.
Skorstene
– SE ANNONCEN PÅ BLADETS BAGSIDE!
Ny bekendtgørelse med producentens
dokumentation for brændeovnes forureningsniveau
er undervejs. (Red.)
Ovennævnte aktiviteter vil naturligvis
kræve ekstraordinær tid hos kunden,
men også forståelse.
Formålet med ovennævnte er at påvise
sammenhæng imellem typer af brændeovne
og forbrændingskvalitet. Dette
vil naturligvis betyde, at ovne, der ikke
kan opfylde de minimumskrav, der
stilles som norm for miljøbelastning,
skal erstattes med nye.
En sådan kontrolfunktion har med
succes fungeret i oliebranchen i mere
end 25.
Skorstensfejermesteren 4/2006
3

S
Skrotningsordning
for gamle brændeovne og
partikelforurening
Af skorstensfejermester John Clemmesen
Regeringen har lavet en aftale om en
indsats mod partikelforurening, hvor
en del af indsatsen rettes mod forurening
fra brændefyring i private hjem.
Den nye aftale betyder, at der ikke
bliver en skrotningsordning for gamle
brændeovne. Det skyldes, at en skrotningsordning
for brændekedler inden
for en given økonomisk ramme vil
have en langt større miljøeffekt end
en ordning for brændeovne.
Dette betyder ligeledes, at kampagnen
om korrekt fyring fortsættes og styrkes
i 2007.
Jeg tror, at de fl este skorstensfejere
næsten dagligt oplever kunder, der viser
interesse for kampagnen med den
glade og den sure fyrmester, som jo
primært henvender sig til kunder med
brændeovne.
En sådan kampagne åbner for en positiv
dialog med vores kunder om betydningen
af deres valg af brændsel
samt fyringsvaner.
Vi oplever vel også alle næsten dagligt
kunder, der spørger, om de får noget
ud af at skifte deres gamle brændeovn
ud med en ny godkendt, miljøvenlig
ovn.
Ja, naturligvis får de noget ud af at
skifte til en mere miljøvenlig ovn, dog
har det været svært for forbrugerne og
os, der færdes dagligt i faget, at give en
fornuftig vejledning i, hvilke ovne der
er miljøvenlige, lige udover de ovne,
der er svanemærket.
Jeg valgte på den baggrund at tage
kontakt til formanden for dapo for at
høre, hvilke miljøkrav de Danske producenter
stiller til deres ovne.
4 Skorstensfejermesteren 4/2006
Peter Jessen Hansen (fra Morsø Jernstøberi
A/S) formand for DAPO har
svaret med følgende brev.
DAPO kommer med miljømærke
DAPO er en brancheforening af de fem største brændeovnsproducenter
i Danmark og tæller følgende medlemmer: Hwam heat Design,
Lotus, Morsø Jernstøberi A/S, RAIS og Scan. Disse fem producenter
står for ca. 75 % af det samlede salg i Danmark.
Den store partikeldebat, som det seneste år har været omkring partikelforurening
med brændeovne har fået DAPO til at udvikle sit eget
miljømærke, DAPO-miljømærke.
DAPO har valgt ikke at optræde som producenter, der bliver skreget
ud som miljøforurenere, men derimod positivt møde de ønsker
og krav, som miljøstyrelsen fremkommer med. Dette til trods for, at
debatten af særligt Dansk Miljø Undersøgelse er ført på et mere end
spinkelt grundlag.
Miljøstyrelsen forsøgte i år at komme igennem med en ny bekendtgørelse
til partikelreduktion, men denne blev trukket tilbage, da den
stred mod EU-regler. Nu barsler man så igen med en bekendtgørelse,
som forventes at træde i kraft 2008.
DAPO´s miljømærke går i korte træk ud på at anvende den norske
standard, som sætter en max. partikelgrænse på 10 gr./kg. træ.
Derudover vil miljøovnene naturligvis være godkendt efter EN 13240.
Modsat andre frivillige miljømærkninger, vil denne mærkning være underlagt
produktionsovervågning fra en uafhængig prøveinstans.
Ordningen vil træde i kraft allerede 01. januar 2007 og alle ovne, der
er underlagt ordningen, vil være tydeligt mærket med et DAPO-miljømærke.
Miljømærkning generelt giver naturligvis ingen garanti for en renere
forbrænding, hvis brænde, skorsten og brugerens fyringsteknik ikke
er i orden. Fyrer man forkert, er trækket ikke i orden og træet vådt, så
vil selv den på papiret mest rentbrændende ovn svine. Derfor er oplysning
til forbrugeren om korrekt brug af brændeovnen utrolig vigtigt,
når vi taler om reduktion af partikler.

N
Ny oldermand i funktion!
Dejligt at se den nye oldermand, Keld
Lützhøft Jensen, i sit es til fagets festlige
svendeprøve, med hovedopgaven
som laugets øverste at overrække de
unge svende deres svendebrev, ledsaget
af erfarne og velmenende ord. Ganske
vist er det ikke første gang, Keld har
stået i spidsen for fagets møder. Dåben
var såmænd et forretningsudvalgsmøde,
afholdt i forbindelse med svende-
prøven. Også hovedbestyrelsesmødet,
hvor laugets ledelse og udvalg samles
i Palæet, har Keld mestret at styre, om
end det kan være svært at få ørenlyd,
når så mange medlemmer er samlet
– det kan dirigenten sikkert bevidne.
Kelds rolige gemyt har i vist sig at
være den nye oldermandsstil, som vi
alle støtter. Et stort tillykke fra laugets
ledelse.
Keld Lützhøft Jensen ved en af de sjældne lejligheder, hvor oldermandskæden bliver taget i
brug.
Citat: Miljøstyrelsen Industri
I forbindelse med kampagnen ’Tag
grønt ansvar, når du fyrer – Har du styr
på din brændeovn?’ har nogle af jer måske
oplevet at få spørgsmål fra brændeovnejerne
i forbindelse med mediernes
omtale af en skrotningsordning for private
brændeovne.
I får derfor her de seneste nyheder om
den kommende skrotningsordning,
så det forhåbentligt bliver nemmere
for jer, at besvare brændeovnsejernes
spørgsmål.
Den 3. november 2006 indgik Venstre,
Det konservative Folkeparti og Dansk
Folkeparti en aftale om en indsats mod
partikelforurening, hvor en del af indsatsen
rettes mod forurening fra brændefyring
i private hjem.
Indsatsen for at informere om korrekt fyring
fortsættes og styrkes. Hertil er der i
2007 afsat 1,5 mio. kr.
Derudover er der afsat 16 mio. kroner
årligt i 2008 og 2009 til andre initiativer
til at nedbringe forureningen fra brændefyring
i private hjem. Midlerne kan
blandt andet anvendes til at indføre en
skrotningsordning for gamle forurenende
brændekedler, så ejerne får en ekstra
økonomisk tilskyndelse til at ophøre
med at anvende dem. Derudover kan
midlerne bruges til at fremme udviklingen
af miljøteknologiske løsninger, som
Keld Lützhøft Jensen som rorgænger ved året
2006’s hovedbestyrelsesmøde.
kan medvirke til at nedbringe forureningen,
f.eks. til afprøvning af partikelfi ltre
til brændeovne og -kedler i praksis. Vi
forventer, at der tages politisk stilling til
den mere detaljerede tilrettelæggelse af
indsatsen i løbet af foråret 2007.
Den nye aftale betyder, at der ikke bliver
en skrotningsordning for gamle brændeovne.
Det skyldes, at en skrotningsordning
for brændekedler inden for den
givne økonomiske ramme vil have en
langt større miljøeffekt end en ordning
for brændeovne.
Hvis der er spørgsmål til ovenstående
eller kampagnen i øvrigt, er I velkomne til
at kontakte os på mst@kkonline.dk.
Skorstensfejermesteren 4/2006
5

T
Tid til forandring
Min lille virksomhed startede jeg i foråret
1989, og jeg husker, at jeg solgte
den første uniform til Bendt Olesen,
Gråsten. Siden er det gået støt og roligt.
Jeg har mange gode kunder og har
gennem årene fået megen god »snak«
med både mestre og svende.
Det er efter mange overvejelser, at jeg
har taget beslutningen om at gå på efterløn,
men er nået til, at for mig er det
den rigtige løsning.
Jeg stopper omkring maj-juni 2007 og
håber på, at en afl øser kan videreføre
salget af arbejdsuniformerne til skorstensfejerne.
Det er et godt lille bijob/supplement
ved siden af eventuelt andet arbejde.
Såfremt du er interesseret, ring blot og
få fl ere og mere detaljerede oplysninger.
Jeg træffes på tlf.: 56 50 37 05.
6 Skorstensfejermesteren 4/2006
Alting har en tid, således også min tid som
forhandler af skorstensfejernes arbejdsuniformer.
Nu har jeg valgt at gå på efterløn, og jeg håber,
jeg gennem fagbladet kan fi nde en afl øser til at
videreføre salget.
Hvis bladet udebliver.
Skorstensfejermesteren sendes til
alle fagets udøveere.
Såfremt der er en kollega på værkstedet,
der ikke modtager bladet,
bedes man snarest rette henvendelse
til redaktøren eller til KHI-Data
for at få rettet fejlen.

Skorstensfejermesteren 4/2006
7

E
E t dårligt projekteret byggeri kan ikke reddes
med tape og klæbematerialer
Citat: Eksempelsamling for energibestemmelser Erhvervs- og Byggestyrelsen
Ifølge de nye europæiske skorstensstandarder
kan stålskorstene udføres
med meget tynd isolering. Det giver
et særligt problem, fordi stålskorstene
i forbindelse med brændeovne kan
blive meget varme på den udvendige
side. Nogle af skorstenene er så varme,
at de skal placeres i en ventileret skakt.
Her bliver det umuligt at opnå den fornødne
tæthed af huset.
For skorstene med mere isolering og
dermed lav overfl adetemperatur kan
man benytte den løsning, som er vist
på skitsen nedenfor. Man skal dog altid
sikre sig producentens eller forhandlerens
accept af, at man bruger løsningen
til den pågældende skorsten.
Sædvanlige løsninger med tape og
klæbemanchetter egner sig ikke til
skorstene, fordi skorstenen bliver
varm.
Et dårligt projekteret byggeri kan ikke
reddes med tape og klæbematerialer.
Derfor er det vigtigt, at tætheden er
tænkt ind tidligt i byggeriet.
Generalforsamling østre afdeling 2007
2007 er året, hvor det er Frederiksborg
Amts klubs tur til at fi nde rammerne
om den årlige generalforsamling, som
fi nder sted fredag den 27. april 2007,
og vi har valgt Gilleleje Kursus- og
Feriecenter.
Gilleleje Kursus- og Feriecenter ligger
direkte til Kattegat på Nordsjællands
nord-ligste punkt.
Vi planlægger et arrangement med damer,
festmiddag om aftenen og derefter
hyggeligt samvær i baren m.v.
Indkvarteringen er i feriehuse, som fi ndes
i 2 kategorier med henholdsvis et
eller to badeværelser. Man kan således
8 Skorstensfejermesteren 4/2006
Det er ofte i selve udførelsesfasen, at
utæthederne opstår. Det kan fx ske
ved, at et nyt hold håndværkere gennembryder
en konstruktion, der skulle
have været tæt.
Den type fejl sker typisk i forbindelse
med:
• elkabler, der føres igennem en dampspærre/dampbremse
• installation af halogenspots.
• gennemføring af ventilationskanaler
have sit eget hus eller være to par, der
deler et hus, eller for dem, som har børn
der skal passes, kan man tage barnepigen
med – der er mange faciliteter på
stedet.
Fagets leverandører vil som sædvanligt
være indbudt til at udstille deres
produkter.
Yderligere information om stedet kan
hentes på www.folkeferie.dk
Vel mødt i Gilleleje.
Med venlig hilsen
Lars Larsson
Klubformand
• aftrækskanaler fra badeværelser og
køkken
• opsætning af skorsten i forbindelse
med gasfyr, oliefyr eller brændeovn.
Tegningen viser nedefra:
Loftsring, to lag gipsplader, 25 mm
forskalling, dampspærre/ dampbremse,
tape på plade med hul til skorsten,
bøsningsrør og tætning mellem bøsningsrør
og skorsten med brandsikkert
fugebånd.
gen & de kulinariske oplevelser nyde
den skønne natur: Vi har badestrand
nedenfor centerets stejle skrænter og
ligger kun 3 km fra Gillelejes hyggelige
fi skerleje.
Vi i Gilleleje Kursus- og Feriecenter
glæder os til at byde jer alle velkommen

OOm
Barsel.dk
I oktober 2006 trådte en lov om barselsudligning
på det private arbejdsmarked
i kraft.
Formålet med loven er at udligne arbejdsgivernes
udgifter til løn under
barselsorlov og dermed fremme ligestillingen
mellem kvinder og mænd på
det private arbejdsmarked.
Barsel.dk er en ny barselsordning på
det private arbejdsmarked. Målet med
ordningen er at mindske lønudgiften
for virksomheder, der har ansatte på
barsel.
Hvem er omfattet
Barsel.dk omfatter alle virksomheder
Røg og lugt i stuen?
Problemet løses med en røgsuger
på det private arbejdsmarked, medmindre
virksomheden har indgået
aftale med en anden godkendt barselsordning
for alle ansatte.
Betaling og indberetning
De virksomheder, der er omfattet af
Bar-sel.dk, skal betale et fast bidrag
for hver medarbejder, der hører under
ordningen. Det gælder både kvinder
og mænd.
Der skal ikke betales bidrag for lærlinge
og elever under 25 år, der er
registreret i AER.
Refusion
Arbejdsgiveren har ret til refusion,
Med en elektrisk røgsuger får dine kunder altid
det rigtige træk i skorstenen uanset skorstenens
størrelse, ildstedets placering, omkringliggende
forhold samt vind og vejr og al anden renovering
bliver unødvendig.
Røgsugerens hastighed reguleres fra stuen, så
der altid er nok træk – og så bruger den ikke
mere strøm end en almindelig el-pære.
Hjælp dine kunder med at få fuld kontrol
over optænding, skorstenstræk og genfyring
– på en hurtig let og komfortabel måde.
Ring og hør mere om en demo-model!
EXHAUSTO CDT A/S
Risingsvej 63
DK-5000 Odense C
Tel. +45 70 10 22 34
Fax +45 70 10 22 35
sales@exhausto-cdt.dk
www.exhausto-cdt.dk
hvis den ansatte får løn - dvs. mere
end dagpenge - under barsel. Refusionen
er lig med forskellen mellem
barselsdagpenge og løn på op til 142
kr. i timen.
Der skal ikke søges om refusion til
Barsel.dk. Udbetalingen sker automatisk
til arbejdsgiveren på baggrund af
ansøgning om barselsdagpenge hos
kommunen. Refusionen bliver indsat
på arbejdsgiverens NemKonto.
Kilde: www.barsel.dk
CHIMNEY DRAFT TECHNOLOGY
Skorstenfejeren_012007.indd 1 15-01-2007 10:36:55
Skorstensfejermesteren 4/2006
9

N
Nyt lovstof på vej
Af Martin B. Hansen
Der er kommet en afl øser for Arbejdstilsynets
forskrift nr. 42 »Fyrede
varmtvandsanlæg«. Ligeledes
vil år 2007 bringe os et nyt bygningsreglement
til afl øsning for BR
95 og BR-S 98.
Erhvervs- og byggestyrelsen (ebst) arbejder
på et nyt bygningsreglement.
Det var meningen, at reglementet
skulle have været på gaden i løbet af
2006, men det forventes først at træde
i kraft primo 2007. Reglementet bliver
en sammenskrivning af de to nuværende
bygningsreglementer BR 95 og
BR-S 98, og det kommer højst sandsynligt
til at hedde BR 07. Reglementet
offentliggøres på: www.ebst.dk/
bygningsreglementer
Arbejdstilsynets vejledning nr. 42:
»Arbejdstilsynets forskrifter for fyrede
varmtvandsanlæg«, bedre kendt
som »AT-42´eren«, er nu blevet revideret.
Den er højst sandsynligt offentlig
tilgængelig, når dette blad kommer på
N
10 Skorstensfejermesteren 4/2006
gaden.Den kan læses og downloades
på Arbejdstilsynets hjemmeside:
www.at.dk/sw22114.asp
Undertegnede har fået tilsendt en kopi
før udgivelsen. Der er ikke de helt store
ændringer i vejledningen, dog er der
nogle væsentlige punkter at bemærke.
Det vil være alt for omfattende at gå
i detaljer i denne artikel, men jeg vil
fremhæve et par stykker:
Den nye publikation giver mulighed
for, og beskriver reglerne omkring opstilling
af fastbrændselsfyrede anlæg
(både automatisk og manuelt fyrede)
som lukkede anlæg med trykekspansion,
MEN kun under ganske bestemte
forudsætninger!
En anden væsentlig forandring er, at
anlæg, der markedsføres som en enhed,
skal afprøves af et bemyndiget organ
og herefter CE-mærkes. Dog kan
man udlede, at der alternativt fi ndes
en mulighed for at opstille anlægget
på ejer/brugers ansvar!(?)
Det sidstnævnte forudser jeg vil give
mange problemer på sigt – problemer,
som vi uvægerligt vil blive en del af.
Hvad sker der eksempelvis, når et
anlæg er opstillet på ejers ansvar, og
huset så efterfølgende sælges?
Mon ikke vi også vil opleve, at nogle
montører fristes til at sammensætte et
anlæg af billigere dele, således at anlægget
sammenlagt ikke er CE mærket?
Efterfølgende kan man forestille
sig et slagsmål, om kunden nu også
har vedgået, at anlægget er opstillet
efter den ene eller anden regel. Midt
på slagmarken står så skorstensfejeren
og kan af gode grunde ikke fastslå, om
anlægget kan godkendes eller ej!
Jeg vil opfordre alle kolleger til grundigt
at sætte sig ind i begge de nye
publikationer og deltage i Skorstensfejerfagskolens
opfølgningskurser i
love og bestemmelser.
(Spørgsmål eller kommentarer til artiklen
kan sendes til: fejer@mail.dk)
Nye svende ved svendeprøven nov. 2006
Bagerst fra venstre:
Mikkel Jepsen (Tore Bott, Horslunde), Thomas
Stenkilde AndersEen (Bjarne T. Pedersen, Esbjerg),
Michael Sjørslev Johnsen (Anders Timmerby, Grindsted),
Jesper Schulz (Per Kjær Jensen, Fredericia),
Mads Emil Bott (Peter Pedersen, Maribo), David
Ringhejm Nielsen (Erik Didriksen, Sakskøbing),
Niki Ringhejm Nielsen (M. og K. Murel, Nykøbing
F), Jesper Hedam Larsen (Martin Holm Andersen,
Årslev), Anders Bruun Mynster (Tom Høegh, Virum),
Søren Bentzen (Kurt Blicher Pedersen, Odder),
Mikkel Justesen Møller (Skorstensfejerfi rmaet
Sunds, Nibe)
Forrest fra venstre:
Ask Fogh Nielsen (Steffen Christensen, Assens), Per
Ottesen (Henry Lindstrøm, Ikast), Martin Maidal
Hansen (Helge Christiansen, Aars), René Boserup
(Johan Peder Nielsen, Bjerringbro), Morten Kjær
Lindstrøm (Brian Dam Johansson, Gjerlev), Dennis
Lund Bojang (Frederiksberg Skorstensfejervæsen),
Hans Jørgen Mortensen (Jesper Jul Jensen, Brovst),
Mikkel Linding Steffensen (John Lillelund, Ålbæk)

DDefekt
gasfyr tæt på at CO-forgifte to familier
En familie på fi re har været indlagt
på Rigshospitalet med en alvorlig forgiftning,
der skyldtes en fejl på deres
gasfyr.
Ulykken er nummer to af sin art i år,
og gasselskaberne har valgt at advare
21.000 kunder. Familien var gennem
længere tid blevet mere og mere syg,
blandt andet med hovedpine og kvalme,
men vidste ikke hvorfor. Først alt
for sent viste det sig, at årsagen gemte
sig i kælderen, hvor familiens naturgasfyr
via et defekt T-stykke lækkede
den livsfarlige og lugtfri gasart kulilte.
Efter behandling i trykkammeret er de
nu udskrevet og uden for livsfare, men
det er uvist, om de får varige men.
Kvinden har blandt andet fortsat hukommelsesbesvær.
Synderen er et naturgasfyr af mærket
Vaillant, som er solgt i 3.000 eksemplarer
i Danmark. Ifølge landets største
naturgasselskab, HNG, er situationen
alvorlig: For et halvt år siden blev
en mor og to døtre ramt efter udslip fra
præcis samme defekt, og også dengang
måtte de akutindlægges med kulilteforgiftning.
DONG og NHG har sendt et brev ud
til over 21.000 gaskunder, der muligvis
har et farligt fyr. Ifølge HNG er de to
familier helt uden medskyld i ulykkerne.
Teknisk direktør Ole Nygaard
Olsen fortæller, at alt tyder på, at en
konstruktionsfejl i gasfyret betyder, at
en prop af sig selv kan falde af, selv om
det ikke burde kunne lade sig gøre!
Familien blev dårlig, fi k hovedpine og
kvalme, men fi k det bedre, da de tog
på ferie. Deres kælder var fugtig, og
de fi k nogen til at kigge på det. »Og så
blev vi heldigvis tilkaldt og opdagede
med det samme, at det var helt, helt
galt«, siger Ole Nygaard Olesen, der
slår fast, hvorfor der skulle handles
hurtigt:
Fugt i opstillingsrummet er et af faresignalerne
på røggas/kulilteudslip.
Det farligste ved gasulykkerne er deres
snigende karakter. Kulilte kan ikke ses
eller lugtes, men forhindrer kroppen i
at optage ilt, hvilket især rammer hjernen
og hjertet. I 1997 mistede fi re danskere
livet ved kulilteudslip. Risikoen
for varige hjerneskader vokser, når
forgiftningen får lov at stå på i længere
tid. Den anden familie, der blev syg
i foråret, er endnu ikke kommet over
ulykken. Ifølge HNG kæmper en af
familiens døtre fortsat med stærk hovedpine
og koncentrationsproblemer.
Defekten skyldes proppen på et hvidt
t-stykke, der kan sidde oven på gaskedler
af mærket Vaillant med typenummer
126, 136, 196 eller 276.
Skorstensfejermesteren 4/2006
11

MÆRKEDAGE:
70 År
Tidligere Skorstensfejermester Kenny
Andersen kan den 6. februar 2007 fejre
sin 70 års fødselsdag.
Kenny kom i lære 1952 hos Aage Mogensen
i Grenå. Herefter kom han til
Brædstrup hos Poul Gunni, hvor han
arbejdede som svend, indtil han i 1975
blev ansat som mester i den sydlige
del af Fredericia kommune – et job,
han bestred indtil han gik på efterløn
i 2003.
Kennys kone døde i en tidlig alder,
hvilket selvfølgelig gjorde livet svært,
men han har nu igen fundet en at dele
tilværelsen med, nemlig Lilly.
Kenny har altid passet sin forretning
til punkt og prikke, og man var aldrig
i tvivl om hans faglige dygtighed.
I amtsklubben har vi i mange år nydt
godt af Kennys altid kvikke bemærkninger,
og han har altid været god for
en vittighed eller fem, hvilket han forhåbentlig
vil være i mange år endnu.
Et stort tillykke på Vejle amtsklubs
vegne.
Per
12 Skorstensfejermesteren 4/2006
En af Laugets store trækker sig tilbage
En gammel tillidsmand har valgt at
stoppe med sit sidste hverv, nemlig
som skuemester for faget. Allerførst
vil jeg på vegne af Faglig udvalg sige
tak til Zep for godt og veludført arbejde.
Zep har gennem tiden været aktiv
for vores organisation helt fra lærlingekontoret,
det faglige udvalg, forretningsudvalget,
de sidste mange år som
skuemester, og han blev kaldt tilbage
til Faglig udvalg. Uddannelse har al-
tid været Zep`s store område, og han
har igennem tiden sat sine mange præg
på vores uddannelse. Som han altid har
fortalt mig, er uddannelse fundamentet
for vores fag. Vores norm for ventilationsrens
har mange fi ngeraftryk fra
Zep. Der skal til Zep – og Gina ikke at
forglemme, fra os alle, der kender jer,
lyder en tak for god og stabil indsats
for vores fag igennem mange år
Lars Michelsen
Skuekommissionen efter endt svendeprøve november 2006. Fra venstre: Morten Bjørklund, Jørn
Zepernick, Lars Michelsen, Freddy Nielsen, Lars Karlsen og Søren Buus
Citat: Beredskabsstyrelsen
Langt de fl este brande i enfamiliehuse opstår i forbindelse med forkert fyring,
som udvikler sig til skorstensbrande. 43 % af alle brandårsager for enfamiliehus
o. lign er i denne kategori.

M K-godkendelse og
CE-godkendelse??
Af skorstensfejermester John Clemmesen
MK-godkendte skorstene lever stadigvæk.
Jeg har et par gange mødt svende,
der mente, de ikke længere kunne godkende
en ny skorstensinstallation, fordi
skorstenen ikke var CE-godkendt.
MK-godkendelsen gælder stadigvæk
for en række af landets producenter.
Disse producenter kan stadigvæk sælge
og markedsføre deres skorstene i
Danmark, så længe godkendelsen er
gyldig. Når MK-godkendelsen udløber,
vil denne ikke blive fornyet. Derved
vil producenten være tvunget til at
lade skorstenen CE-godkende for fort-
Husk lige at skrive
Det kan indimellem være svært at
samle relevant stof til fagbladet. Bladets
læsere er derfor mere end velkommen
til at bidrage med store og små
historier, der kan have interesse for
faget. Billeder af ældre dato er lige så
velkomne, men helst med tidsfastsættelse,
og meget gerne ledsaget af et par
ord eller en lille historie.
sat at kunne sælge og markedsføre skorstenen
i Europa.
Dette betyder, at CE-godkendte skorstene
skal synes efter BR-S 98, afsnit
8.4.3, hvor mindsteafstanden til brandbart
materiale er angivet i CE-Mærkningsinformationen.
MK-godkendte skorstene skal således
stadig synes efter BR-S 98, afsnit
8.5.3
Jeg håber, det hjalp en smule på den
forvirring, der kan opstå, når nye bestemmelser
skal køre parallelt med de
gamle bestemmelser.
Hvis bladet udebliver.
Skorstensfejermesteren sendes til
alle fagets udøveere.
Såfremt der er en kollega på værkstedet,
der ikke modtager bladet,
bedes man snarest rette henvendelse
til redaktøren eller til KHI-Data
for at få rettet fejlen.
TRYKSAGER
af høj kvalitet - til tiden!
Snaremosevej 194 · 7000 Fredericia
Tlf: 75 94 09 66 ·Fax:75942822
· Fax: 75 94 28 2 2 · Mobil: 40 33 24 63
E-mail: post@er-tryk.dk ·www.er-tryk.dk
· www.er-tryk.dk
Skorstensfejermesteren 4/2006
13

14 Skorstensfejermesteren 4/2006

Efteruddannelse for skorstensfejere 2007
Kursus Termin
Ajourføring af regler for brandpræventivt tilsyn
Vi arbejder med love og bestemmelser der ligger til grund for det
brandpræventive tilsyn.
Meget teori og lidt praktik.
Indregulering og kontrol af biobrændselsanlæg
Vi arbejder med indregulering af stokerfyrede biobrændselsanlæg.
Vi foretager økonomimålinger på anlæggene.
Lidt teori og meget praktik.
Rensning og måling af oliefyrsanlæg
Vi arbejder med rensning, vedligeholdelse og kontrol af
oliefyrsanlæg.
Lige dele teori og praktik.
Antal
dage
23.04 – 27.04 5
13.08 – 17.08 5
10.09 – 14.09 5
15.01 – 17.01 3
24.09 – 26.09 3
11.06 – 15.06 5
18.06 – 22.06 5
05.11 – 09.11 5
Vejledning om forebyggende miljøforanstaltninger
Vi arbejder med metoder til begrænsning af skadelige stoffer og
partikler ved fyring med fast brændsel.
29.01 – 02.02
(optaget pilotkursus)
5
Lige dele teori og praktik 18.06 – 22.06 5
Vurdering af bygningsmaterialer
Vi arbejder med anvendelse og kendskab til brandadskillende
beklædninger og konstruktioner i byggeri.
22.01 – 24.01
(optaget pilotkursus)
3
Meget teori og lidt praktik 26.11 – 28.11 3
Skorstenes installering og reparation
Vi arbejder med opbygning af skorstene og montering af foringer
11.06 – 15.06 5
Lidt teori og meget praktik 15.10 – 19.10 5
Oliefyrsmontør < 120 kW
Lær at servicere oliefyrede anlæg i villaer mm.
Kurset for den nye eller lidt erfarende serviceteknikker på mindre
anlæg.
Undervisningen består af lige dele teori og praktik.
Tilmeldingsskemaer fås ved henvendelse til:
Dorte Mensel
Direkte telefon 74 12 46 01
Mail: dm@eucsyd.dk
Siden er sidst opdateret den 11. januar 2007
08.01 – 26.01 15
19.03 – 11.04 15
30.07 – 17.08 15
Ledige
pladser
Ring til Dorte for at få oplyst hvornår der er ledige pladser eller se det på
http://www.eucsyd.dk/kursus_fag.asp?FieldId=11
Faglige spørgsmål vedr. kursusindhold mm.
Finn Hansen
Direkte telefon 74 12 46 27
Mail: fh@eucsyd.dk
Skorstensfejermesteren 4/2006
15

Returadresse:
KHI-Data Aps
Gl. Færgevej 3, 7000 Fredericia
Skorstene
Det enkle valg
Schiedel Skorstene A/S
Industrivej 23
DK-7470 Karup J
Tlf. +45 70 10 20 11
Fax +45 70 10 20 88
e-mail: salg@schiedel.dk
www.schiedel.dk
DM Modulskorstene
EM Modulskorstene
Keramiske Modulskorstene
Stålskorstene
Nedsænkningsrør
Keramiske Nedsænkningsrør
Tætningsmasse
Modul Pejse
RONDO