Hjerte - Svend Aage Nielsen

”Opløft jeres hjerter til Herren, lad os prise hans navn.”
Som sådan er hjertet både julens, påskens og pinsens tegn. Som
tegn i julen og i vort sprog bruges hjertet på mange måder.
”Sig, hvad du har på hjerte,” sagde en præst, da han efter en
gudstjeneste, så en kirkegænger, der gik og græd. Noget i min
prædiken må have rørt hende, tænkte han. - Selv præster kan godt
være overtroiske. - Men den gik ikke. ”Da præsten prædikede,”
sagde hun, ”kom jeg til at tænke på, at vor søn er begyndt at læse
til præst, men kommer han ikke til at prædike bedre, end jeg lige
har hørt, så er de penge da givet skidt ud.”
Tilsvarende med en anden præst, der sagde til en grædende i
kirken: Sig, hvad du har på hjerte? ”Noget i min prædiken må
have rørt hende, tænkte også han, men hun svarede: ”Da præsten
messede, kom jeg til at tænke på vor ged, og den er lige død.”
Sådan kan der altid være noget, der gør os grædefærdige.
Smerter i legeme, sjæl og sind kan være ubeskrivelige.
Men lad os her og nu holde fast på salmens opfordring: ”Hjerte,
løft din glædes vinger…” og lad os give den en chance.
De ord betyder helt enkelt: Lad glæden få lov til at løfte dig.
Vinger er jo dem, der giver både fugle og fly et løft.
Salme er skrevet af Paul Gerhardt, der fødtes for 400 år siden. Den
er skrevet som en prædiken over juleevangeliet, der også bringer
budskabet: Se jeg forkynder jer en stor glæde.
År efter år er det en stor glæde og befrielse, at vi kan opgive at
frelse julen for os selv og for hinanden.
Frelsen og frelseren kommer til os udefra. Han kommer i det
afmægtige barn i krybben. Han kommer trods alt det mørke og alt
det kolde. Vi skal ikke gøre os fortjent til Guds kærlighed, den
kommer til os, som vi er. Nogen gange på trods af, som vi er, hver
gang vi beder Fadervors bøn: ”Forlad os vor skyld, som også vi
forlader vore skyldnere.” Den bøn lærte Jesus os, og han er Guds
kærlighed til os. Hans liv må vi lade os gribe af, som det siden
2