Hjerte - Svend Aage Nielsen

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:
Af Svend Aage Nielsen.
Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104--
forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse.
Solo: ”Der skinner et lys fra en stjerne… Kor og kirkesanger: Ave
Maria – Fællessalme:103 vers 2. Kor: ”Blandt alle de drømme…”
119-kollekt-salutation-velsignelse-120-udgangsbøn-postludium.
Ræk os, o Jesus, din frelserhånd
i dag og i alle stunde
Udløs os alle af mørkets bånd
at ret vi dig tjene kunne.
Gud give os lykke og gode råd
sin nådes lys os tilsende. Amen
Dette hellige juleevangelium skriver evangelisten Lukas 2,1-14
Hjerte, løft din glædes vinger… med den opfordring begynder en
af vore bedste julesalmer. Hjertet har været et tydeligt tegn op til
denne jul både ude og inde her i Toreby. Både, når vi er kørt ind i
og ud af byen, når vi er gået ind i, og når vi går ud af kirken.
To gange skriver evangelisten Lukas i sit juleevangeliums kapitel,
at Jesu mor, Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede
over dem. 2. gang han skriver det, er det efter at hun har sagt til
Jesus. ”Din far og jeg har ledt efter dig med smerte…” Din far, det
er Josef siger mor Maria, så er også det på plads!
Hjertet - både i Vedersø kirke og her på prædikestolen - er det
tegn, Maria Magdalene griber efter og trykker ind til sit bryst.. Det
er tegnet på, at Jesus er kommet og selv er til stede ”iblandt os i al
sin kærligheds rigdom.” Derfor hedder det i kirkens nadverritual:
1

”Opløft jeres hjerter til Herren, lad os prise hans navn.”
Som sådan er hjertet både julens, påskens og pinsens tegn. Som
tegn i julen og i vort sprog bruges hjertet på mange måder.
”Sig, hvad du har på hjerte,” sagde en præst, da han efter en
gudstjeneste, så en kirkegænger, der gik og græd. Noget i min
prædiken må have rørt hende, tænkte han. - Selv præster kan godt
være overtroiske. - Men den gik ikke. ”Da præsten prædikede,”
sagde hun, ”kom jeg til at tænke på, at vor søn er begyndt at læse
til præst, men kommer han ikke til at prædike bedre, end jeg lige
har hørt, så er de penge da givet skidt ud.”
Tilsvarende med en anden præst, der sagde til en grædende i
kirken: Sig, hvad du har på hjerte? ”Noget i min prædiken må
have rørt hende, tænkte også han, men hun svarede: ”Da præsten
messede, kom jeg til at tænke på vor ged, og den er lige død.”
Sådan kan der altid være noget, der gør os grædefærdige.
Smerter i legeme, sjæl og sind kan være ubeskrivelige.
Men lad os her og nu holde fast på salmens opfordring: ”Hjerte,
løft din glædes vinger…” og lad os give den en chance.
De ord betyder helt enkelt: Lad glæden få lov til at løfte dig.
Vinger er jo dem, der giver både fugle og fly et løft.
Salme er skrevet af Paul Gerhardt, der fødtes for 400 år siden. Den
er skrevet som en prædiken over juleevangeliet, der også bringer
budskabet: Se jeg forkynder jer en stor glæde.
År efter år er det en stor glæde og befrielse, at vi kan opgive at
frelse julen for os selv og for hinanden.
Frelsen og frelseren kommer til os udefra. Han kommer i det
afmægtige barn i krybben. Han kommer trods alt det mørke og alt
det kolde. Vi skal ikke gøre os fortjent til Guds kærlighed, den
kommer til os, som vi er. Nogen gange på trods af, som vi er, hver
gang vi beder Fadervors bøn: ”Forlad os vor skyld, som også vi
forlader vore skyldnere.” Den bøn lærte Jesus os, og han er Guds
kærlighed til os. Hans liv må vi lade os gribe af, som det siden
2

lev sagt af Ham som voksen i hans nye bud: ”I skal elske
hverandre, ligesom jeg har elsket jer.” Det bud har vi stående
foran vore øjne her i midterskibet. Vi har hovedtegnene på Guds
kærlighed her ved randen af prædikestolen omgivet af en
himmelsk hærskare af engle.
Jamen, skal vi da ikke holde fast på, måske ligefrem insistere på,
at hjerte og smerte er som to sider af samme sag, er der måske en
og anden, der lige nu tænker? ”Salige er de, som sørger, for de
skal trøstes.” Det e r Jesu ord for, at vore hjerter ikke må blive
”tvivlende kolde.” Så frygt ikke, lad os ikke være for bange for, at
hjerte og smerte er uløseligt forbundne.
Juleevangeliet anviser os tilmed en stilfærdig måde at komme
videre på: Det vil, at vi gør som hyrderne på marken. De giver
glædens budskab en chance. ”Lad os gå ind til Betlehem…” siger
de til hinanden.
Det kan vi også gøre i vore tanker, nogle af os kan gøre det hånd i
hånd. Selvom vi også i julen må kæmpe for alt, hvad vi har kært,
gælder det også om, at vi får en jul, hvor glæden vokser i at
hengive sig i, at hjælpes ad med at få – lad os lægge mærke til
ordet f å – en glædelig jul med hverandre.
Lad os give glæden en chance, og lad os give freden en chance,
sådan som mine konfirmander også i år har fået chance for at
udtrykke sig om den i deres fristile om ”Fred på jorden”.
Hvor én skriver: ”En af de ting, man selv kan gøre for freden, er at
være sødere over for andre, så er de nok også søde over for dig”
Ja, det er da en god måde at give andre glædens chance på. Det
kan jeg sige af erfaring, for på grund af det gode samarbejde, jeg i
år har haft med 3. klasse på Toreby skole om at tegne og fortælle
om deres tegninger af kirkens kalkmalerier, så har de alle tegnet
og skrevet en julehilsen til mig, og en af dem skriver til mig ”du er
sødere end en hund” og en anden ”du er sødere end en nisse.”
Tak, 3. klasse for disse roser.
3

Men nu til det, en anden konfirmand skriver:
”Stop krig og terror.
Svindel, nej tak,
mobning, nej tak,
tyveri, nej tak,
venlighed, ja tak,
respekt, ja tak,
ærlighed, ja tak.”
Det er syv gode ord at gå efter.
En tredje skriver: ”I stedet for at kritisere og nedgøre hinanden, så
burde man vende det om, så man ser mere positivt på hinanden og
siger gode ting om og til hinanden.”
Ja, lad os dog gå efter den gode fremgangsmåde og lægge mærke
til, om det ikke giver os mere glæde og mere kærlighed i vort liv.
Den fjerde og sidste her, skriver: ”Jeg vil have fred på jorden og i
kirken, fred i skolen og i verden.” Så er det sagt!
Alle fristilene viser, at børn, unge som vi ældre længes efter
freden. Det gør vi alle i fredens dybe betydninger, som ”fred til at
stride vor strid med mod…” og videre, som vi synger i en anden af
vore gode julesalmer:
Det har vi også sunget her i dag: ”Så lad os gå med stille sind,
som hyrderne til barnet ind…” Lad os tage det så bogstaveligt,
som vi kan det og gå efter det, søge efter barnet, barn Jesus, barnet
i vort medmenneske og i os selv. Prøv det, gå efter det - på vej ud
ad kirken, på livsrejsen ind i den kommende tid. Det tror jeg på, at
således gives vor glæde vinger?.
Lad denne salme være udgangspunktet og holdepunktet for os i
julen. Den salme, der også har verset:
I som tunge stier træde, stands og hør: Her er dør
til den sande glæde; og i huset inden døre trøstes ved
slig en fred, ingen sorg tør røre!
4

Det er det julens budskab om barn Jesus: I dag er der født jer en
frelser… Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det. Amen
Tillysninger:
Først vil jeg sige mange tak for al den opmærksomhed, som er vist
os op til denne jul.
Min kone, Bodil og jeg har ikke tal på, hvor mange, der har nævnt,
at I har tænkt på os, fordi det er sidste gang.
Til dem, der måske har en tåre eller to på vej over det, - ja, jeg kan
også være overtroisk, - vil jeg lige give jer den gode nyhed:
Det er kun 4./3. sidste gang, jeg forestår julegudstjeneste her i
kirken.
I morgen kl. 10.30 og 2. juledag kl. 10.30 er jeg på den igen.
Der er tillige gudstjeneste i morgen kl. 11 og 2. juledag 10 i
Sundkirken, begge ved sognepræst Dan K. Månsson.
….
Lad os med apostlen tilønske hverandre, at vor Herres Jesu Kristi
nåde, Guds kærlighed og Helligåndens samfund må være med os
alle. Amen
5