Genreoversigt 1 samlet

15 – Baggrundsartikel
Kendetegn: Eksempel:
Alt for mange nyheder bringes uden forklaringer og sammenhæng. Derfor
kan de være svære at forstå for de mennesker, som ikke er inde i sagen i
forvejen.
Baggrundshistorien skal forklare og klæde læserne på, så de kan forstå
nyheden og tage stilling til den. Det vigtige er at forklare den sammenhæng,
nyheden indgår i, dens årsager og dens konsekvenser.
En baggrundshistorie er ikke en nyhed i sig selv, men har altid sit
udgangspunkt i døgnets nyhedsdækning. Baggrunden skal give læseren de
oplysninger, som er nødvendige, for at han kan forstå, hvad
nyhedshistorierne, også dem i TV, går ud på.
Journalistens egen mening er her fuldstændig uvedkommende og skal holdes
langt væk fra historien.
Baggrundshistorien tager altid afsæt i det konkrete og det aktuelle. For at
vække læserens interesse begynder baggrundshistorien ofte med et konkret
eksempel, som viser problemstillingen.
Baggrundshistorien bygger på interviews med forskellige eksperter og på
skriftligt materiale om emnet. Den forklarer generelle problemer eller
historiske, økonomiske eller politiske forhold. Ofte bringer aviserne en
baggrundshistorie og en nyhedshistorie om samme emne ved siden af
hinanden på siden.
Egne noter til genren:
Nonfiktion
Sagprosa – henviser til virkeligheden
Sidste skoleår: ” Tag hellere på efterskole efter 9. klasse”
9. klasse 2011 - 2012
Hele skoleverdenen holder vejret, mens den venter på regeringens udspil, der skal skubbe flere unge
hurtigere over i en uddannelse
Politiken 21. juni 2005, 1. sektion, side 2 Af: Gitte Svanholm
BAGGRUND: 10. klasse har 30-års-krise og er i behandling for at få en ny identitet. Og sikkert også et
andet navn. Også vennerne skal skiftes ud - de skal udvælges med større omhu.
Det mener regeringen. Den har varslet, at det skal være hovedreglen, at unge fortsætter direkte i en
ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
I regeringsgrundlaget fra februar 2005 annonceres således »en grundlæggende reform af undervisningen
efter 9. klasse, så den alene målrettes de svageste elevers overgang til ungdomsuddannelse - primært
erhvervsuddannelse«.
Den omdiskuterede 10. klasse kom til for tre årtier siden i 1975, da folkeskolen holdt op med at dele
eleverne i en faglig linje og en boglig linje med realeksamen.
I kraft om tre år
Søgningen til 10. klasse er af sig selv faldet støt gennem de seneste mange år:
Godt halvdelen af de unge - 54 procent i en årgang - vælger i dag 10. klasse. For seks år siden var det to ud
af tre - 63 procent . Efterskolerne har den skoleform, der lokker den største andel af disse elever. Seks ud af
ti har i år valgt 10. klasse på efterskole frem for i folkeskolen.
Hele skoleverdenen venter spændt - og anspændt - på det lovforslag, som et embedsmandsudvalg er ved at
lægge sidste hånd på......
Side 25 JV