Bilag til håndbog i sundhedsberedskab - Nordhels

2007 

BILAG TIL 

HÅNDBOG OM 

SUNDHEDSBEREDSKAB 

- en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning 

2. udgave

Bilag til 

Håndbog om sundhedsberedskab 

- en vejledning om sundhedsberedskabsplanlægning 

Sundhedsstyrelsen 

Islands Brygge 67 

2300 København S 

URL: http://www.sst.dk 

Emneord: Sundhedsberedskab, CBRN, sundhedsplanlægning 

Kategori: Vejledning 

Sprog: Dansk 

Version: 2.0 

Versionsdato: 31. juli 2007 

Format: pdf 

Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse 

ISBN trykt version: 978-87-7676-537-8 

ISBN elektronisk version: 978-87-7676-506-4 

Udgivet af Sundhedsstyrelsen, august 2007 

Bilag til håndbog i sundhedsberedskab – v. 2.0 

2

Indhold 

Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdsparter 6 

1.1 Sundhedsstyrelsen 6 

1.1.1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 6 

1.1.2 Embedslægeinstitutionen 7 

1.2 Lægemiddelstyrelsen 8 

1.3 Statens Serum Institut 8 

1.3.1 Center for Biologisk Beredskab 8 

1.3.2 Epidemiologisk afdeling 10 

1.3.3 Centrale afsnit for sygehushygiejne 10 

1.4 Giftlinjen 10 

1.5 Beredskabsstyrelsen 11 

1.5.1 Kemisk beredskab 11 

1.5.2 Nukleart Beredskab 12 

1.5.3 Redningsberedskabet 13 

1.6 Politiet 13 

1.6.1 Politiets Efterretningstjeneste 15 

1.7 Forsvaret 15 

1.7.1 Forsvarets Sundhedstjeneste 15 

1.7.2 Flyvertaktisk Kommando 16 

1.7.3 Søværnets Operative Kommando 16 

1.7.4 Ammunitionsrydningstjenesten 17 

1.7.5 Hjemmeværnet 17 

1.8 Fødevarestyrelsen 17 

Bilag 2 Kvalitetssikring 18 

2.1 Genstandsfelt og datagrundlag 18 

2.2 Fremgangsmåde 18 

Bilag 3 Forslag til evaluering efter hændelser, der har krævet iværksættelse af 

sygehusets beredskabsplan 20 

Bilag 4 Opgaver for Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) 21 

Bilag 5 Koordinerende læge (KOOL) 22 

Bilag 6 Præhospital indsats 24 

6.1 Indsatsområdet 24 

6.1.1 Alarmering og kommunikation 24 

6.1.2 Transport til skadestedet 24 

6.1.3 Venteplads 24 

6.1.4 Behandlingsprincipper i indsatsområdet 26 

6.1.5 Transport fra skadestedet 26 

6.1.6 Opsamlingssted 26 

6.2 Dokumentation og registrering 27 

6.2.1 Dokumentation af den enkelte patients behandling 27 

6.2.2 Registrering i indsatsområdet 27 

Bilag 7 Principper for pakning af ventepladstrailer/container og pakning af 

Beredskabskorpsets ventepladscontainer 29 

Bilag 8 Eksempel på plan for ekstraordinær udskrivning 32 


3

Bilag 9 Spredning af lægemiddellagre og medicinsk udstyr 34 

Bilag 10 Rationering af lægemidler og medicinsk udstyr 35 

Bilag 11 CBRN risiko- og trusselsvurderinger 36 

11.1 Risikovurdering vedrørende kemiske hændelser i dagligdagen 36 

11.2 Risikovurdering vedrørende biologiske hændelser i dagligdagen 38 

11.3 Risikovurdering vedrørende radiologiske hændelser i dagligdagen 40 

11.4 Risikovurdering vedrørende nukleare hændelser i dagligdagen 42 

11.5 CBRN trusselsvurdering, tilsigtede hændelser 48 

11.5.1 Politiets Efterretningstjeneste 48 

11.6 Center for Biologisk Beredskab, Statens Serum Institut 49 

11.7 Sundhedsvæsenets overvågning 52 

Bilag 12 Samfundsmedicinske aspekter ved CBRN-hændelser 53 

12.1 C – kemiske hændelser 53 

12.2 B - biologi: Smitsom eller anden overførbar sygdom 53 

12.3 R - radiologiske hændelser 54 

12.4 N - nukleare hændelser 55 

Bilag 13 Personlige værnemidler på sygehuse ved CBRN-hændelser 58 

Bilag 14 Udstyr til beskyttelse af personale og medpatienter i forbindelse med 

risiko for eller forekomst af smitsom eller overførbar sygdom 59 

Bilag 15 Forslag til iværksættelse af sygehusberedskabsplan vedrørende 

kemiske hændelser og håndtering af kemisk forurenede patienter 60 

Bilag 16 Renseprocedurer for forurenede personer og patienter 62 

Bilag 17 12 håndteringskort om håndtering af kemikalieforurenende personer 

64 

Bilag 18 Karantæne 89 

18.1 Karantænecentre 89 

18.1.1 Lovgivning og ansvar 89 

18.1.2 Planlægning, organisation og iværksættelse 89 

18.1.3 Karantænecentrets funktion 90 

18.2 Karantænecentrets indretning og bemanding – anbefalinger, krav og 

dimensionering 90 

Bilag 19 Indretning af ad hoc isolationsfaciliteter 94 

Bilag 20 Indretning af isolationsenhed 96 

Bilag 21 Flow-chart for rensning af forurenede personer på skadested 102 

Bilag 22 Smitteregimer ved biologiske hændelser 103 

Bilag 23 R/N-modtagefaciliteter 104 

Bilag 24 Skabelon for aktivering af RN-beredskabet 105 


4

Bilag 25 Modtagelse af RN-forurenet person på sygehus 106 

Bilag 26 Procedure for modtagelse af stråleskadet person på sygehus 107 

Bilag 27 Lægers indberetning i forbindelse med terrormistanke 112 

Bilag 28 Identifikation af døde: Identifikationsberedskabet (ID-beredskabet) 

113 

Bilag 29 Vejledning i håndtering af pandemisk influenza 115 

29.1 Vejledning til sygehuspersonale 116 

29.2 Vejledning til akut medicinsk koordinationscenter (AMK) 135 

29.3 Vejledning til embedslæger 138 

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 142 

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 149 

29.6 Vejledning til apoteker 156 

29.7 Vejledning til ambulancetjenesten 161 

Bilag 30 Håndtering af døde i en beredskabssituation 168 

30.1 Dødsfald på skadested 168 

30.2 Begravelsespladser 169 

Bilag 31 Eksempel på informationsmateriale om kriseterapi 170 

Bilag 32 Kurser i sundhedsberedskab – kursusbeskrivelser 171 

32.1 Centraliserede traumeorienterede og akut medicinske kurser 171 

32.1.1 ALS (Advanced Life Support) 171 

32.1.2 EPLS (European Pediatric Life Support) 171 

32.1.3 ETC - European Trauma Course 172 

32.1.4 ATLS - Advanced Trauma Life Support 172 

32.1.5 ATCN - Advanced Trauma Care for Nurses 173 

32.1.6 PHTLS – Prehospital Trauma Life Support 173 

32.1.7 Sundhedsstyrelsens CBRN-kursus for AMK/KOOL-læger og 

embedslæger 174 

32.1.8 Tværfaglig ledelse 175 

32.1.9 Kursus for lokale og regionale beredskabsmyndigheder (regionalt 

totalforsvarskursus) 176 

32.1.10 Præhospitalt kursus (tidligere lægeholdskursus) 176 

32.1.11 AMK/KOOL–kursus 178 

32.1.12 Kursus i kriseterapeutisk beredskab 178 

32.1.13 Introduktionskursus for al sygehuspersonale 179 

32.1.14 Kursus i modtagelse af mange patienter efter ekstraordinære 

hændelser 180 

32.1.15 Kursus i modtagelse af mange patienter efter CBRN- 180 

hændelser 180 

32.1.16 Lokalt traumeteam kursus 182 

32.1.17 Grundkursus i sundhedsberedskab for al personale i den primære 

sundhedssektor 182 

32.2 Uddannelsesmatrix, sekundærsektoren 185 

32.3 Øvelsesformer – indhold og formål 187 

Bilag 33 Regler og vejledninger 189 


5

Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdsparter 

I sundhedsberedskabet indgår en lang række forskellige myndigheder og organisationer, 

som beskrives særskilt nedenfor: Sundhedsstyrelsen herunder embedslægeinstitutionen, 

Statens Institut for Strålebeskyttelse, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut inkl. 

Center for Biologisk Beredskab, Epidemiologisk afdeling samt Centrale afdeling for sygehushygiejne. 

Hertil Giftlinjen, Beredskabsstyrelsen, Kemisk beredskab, Nukleart Beredskab, 

Redningsberedskabet, Politiet inkl. Politiets Efterretningstjeneste. Endeligt Forsvaret 

med Forsvarets Sundhedstjeneste, Flyvertaktisk Kommando, Søværnets Operative 

Kommando, Ammunitionsrydningstjenesten og Hjemmeværnet samt Fødevarestyrelsen: 

1.1 Sundhedsstyrelsen 

Opgaver 

Sundhedsstyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sundhedsstyrelsens 

opgaver inden for sundhedsberedskabet vedrører først og fremmest styrelsesmæssige 

opgaver i forhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets opgaver på området samt 

sundhedsfaglig rådgivning og vejledning til andre myndigheder m.v. Grundlaget for 

Sundhedsstyrelsens virksomhed er centralstyrelsesloven og i medfør af denne lov, er 

Sundhedsstyrelsens centrale opgaver overvågning, rådgivning og tilsyn. 

Derudover varetager Sundhedsstyrelsen med de lokalt placerede embedslægeinstitutioner 

en række tilsyns-, overvågnings- og rådgivningsopgaver på sundhedsområdet. Endelig 

behandler Sundhedsstyrelsen opgaver vedr. planlægning af sundhedsberedskabet, er involveret 

i konkrete beredskabssammenhænge samt har opgaver relateret til krise- og 

krigssituationer. Fx har styrelsen i tilfælde af større epidemier eller miljømæssige uheld, 

som kan have betydning for befolkningens sundhed, et overordnet ansvar på området og 

kan herunder tage initiativ til udarbejdelse af faglige retningslinier eller anbefalinger m.v. 

Styrelsen er endvidere fast repræsenteret i National Operativ Stab og International Operativ 

Stab. 

Døgnvagt og internetside 

Der kan opnås adgang til Sundhedsstyrelsen døgnet rundt via embedslægernes døgnvagtsfunktion. 

Der henvises i øvrigt til internetsiderne www.sst.dk og www.eli.dk hvor 

relevante telefonnumre er anført. 

1.1.1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 

Opgaver 

Statens Institut for Strålebeskyttelse er et institut i Sundhedsstyrelsen. Instituttets opgaver 

er overvejende af konkret faglig og administrativ karakter inden for lovgivningen om 

røntgenanlæg, radioaktive stoffer og atomanlæg. Instituttet er den eneste offentlige institution 

med overordnet ansvar for strålebeskyttelse og med faglig viden og kompetence på 

hele området. Instituttet refererer fagligt og ressortmæssigt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

Det er instituttets opgave at sikre, at det for brugere af strålekilder, andre myndigheder og 

institutioner m.fl. altid er muligt at få korrekte oplysninger og vejledning om egenskaber 

og skadelige effekter ved ioniserende stråling, herunder tilsigtede anvendelse af radioak- 


6

tive stoffer så som eksempelvis ”dirty bombs” og om mulige beskyttelsesforanstaltninger. 

I tilfælde af uheld med nukleare materialer har instituttet veldefinerede opgaver i atomberedskabsorganisationen, 

der ledes af Beredskabsstyrelsen, jævnfør ”Plan for det landsdækkende 

atomberedskab”, Beredskabsstyrelsen, oktober 2001. 


Statens Institut for Strålebeskyttelse har en vagtordning, således at det hele døgnet er muligt 

at komme i forbindelse med sagkyndige, der blandt andet har adgang til oplysninger 

om alle strålekilder i Danmark. Sådanne oplysninger kan være vigtige for en akut indsats 

over for personer, der er radioaktivt forurenede og/eller har været udsat for ekstern bestråling. 

Der henvises til internetsiden www.sis.dk 

1.1.2 Embedslægeinstitutionen 

Opgaver 

Embedslægeinstitutionen er en del af Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne er placeret decentralt 

med en embedslægeinstitution i hvert region. 

Embedslægernes opgave er at: 

• Varetage decentrale, statslige overvågnings-, tilsyns-, og beredskabsfunktioner, 

samt rådgive lokale myndigheder om sundhedsmæssige forhold. 

• Rådgive lokale myndigheder vedrørende lægelige, hygiejniske, miljømæssige og 

socialmedicinske forhold, ligesom embedslægeinstitutionerne inddrages i den lokale 

sundhedsplanlægning. 

• Løse opgaver inden for områderne smitte- og kontaktopsporing samt forebyggelse 

af smitsomme sygdomme, miljømedicin og sundhedsplanlægning i relation til 

beredskabet. 

• Yde sundhedsfaglig rådgivning og bistand til lokale myndigheder bl.a. om smitsomme 

og andre overførbare sygdomme, samt kemiske stoffer . 

• Rådgive indsatsmyndighederne i en beredskabssituation, herunder særligt om de 

sundhedsmæssige konsekvenser af den hændelse, der udløste beredskabet. 

Sundhedsstyrelsens døgnvagtsfunktion varetages af den vagthavende embedslæge i Østdanmark. 


Vagtberedskabet omfatter et døgn- og landsdækkende vagtberedskab. 

Embedslægerne er til rådighed for telefoniske henvendelser og skal kunne afholde møder 

med et efter omstændighederne passende varsel. Opkald til Sundhedsstyrelsen uden for 

almindelig arbejdstid håndteres af de vagthavende embedslæger. Der henvises til internetsiden 

www.eli.dk 


7

1.2 Lægemiddelstyrelsen 

Opgaver 

Lægemiddelstyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Grundlaget 

for Lægemiddelstyrelsens virksomhed er lægemiddelloven, og i medfør af denne lov er 

det Lægemiddelstyrelsens centrale opgaver at sikre at lægemidler, der anvendes i Danmark, 

er af tilfredsstillende kvalitet; hertil at disse er sikre at bruge og har den tilsigtede 

virkning. 

Lægemiddelstyrelsen varetager de styrelsesmæssige opgaver i forhold til lægemiddelberedskabet, 

som er beredskabet af lægemidler, der kan imødekomme de ændrede krav til 

forbrug, forsyning og distribution, som må forudses at ville opstå i en katastrofesituation. 


Lægemiddelstyrelsen har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiden 

www.laegemiddelstyrelsen.dk 

1.3 Statens Serum Institut 

Opgaver 

Statens Serum Institut er i henhold til Centralstyrelsesloven landets nationale kliniskmikrobiologiske 

laboratorium, og er referencelaboratorium for de øvrige mikrobiologiske 

laboratorier. Som en del af det biologiske sundhedsberedskab varetager Statens Serum 

Institut et diagnostisk beredskab (døgnberedskab, udrykningstjeneste mv.), ligesom instituttet 

har ansvaret for landets vaccineberedskab. Instituttet varetager Sundhedsstyrelsens 

meldesystem for smitsomme sygdomme og rådgiver sundhedsvæsenet i forbindelse med 

udbrud af smitsomme sygdomme. Ved større generelle udbrud af smitsomme sygdomme 

bistår instituttet operationelt i opklaring og kontrol af udbruddet. Epidemiologisk afdeling 

på Statens Serum Institut fungere endvidere som kontaktpunkt (focal point) i relation til 

International Health Regulations (IHR). 

Af særlig relevans for sundhedsberedskabet er følgende afdelinger på Statens Serum Institut: 

Center for Biologisk Beredskab, Epidemiologisk afdeling og den Centrale afdeling 

for Sygehushygiejne, der gennemgås nedenfor. 


Statens Serum Institut har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiden www.ssi.dk 

1.3.1 Center for Biologisk Beredskab 

Opgaver 

Center for Biologisk Beredskab (CBB) koordinerer alle aktiviteter vedrørende biologiske 

kampstoffer og bioterrorisme på Statens Serum Institut (SSI) både i beredskabsopbygningen 

og i krisesituationer og er kontaktpunktet for inden og udenlandske alarmeringer, 

forespørgsler, prøvemodtagelse og svarafgivelse. 


8

For så vidt angår den daglige aktivitet kan nævnes: 

• Lægefaglig specialkompetence: Hovedopgaverne er at varetage udarbejdelsen af 

kliniske vejledninger, gennemføre undervisning og foretage medicinsk-tekniske 

efterretningsanalyser i samarbejde med Politiets og Forsvarets efterretningstjenester 

mhp. løbende trusselsovervågning og styrkelse af den biologiske sikkerhed. 

• Forskning: Opgaven er dels at koordinere de beredskabsrelevante forsknings- og 

udviklingsaktiviteter, der udføres i Statens Serum Instituts øvrige afdelinger, dels 

at udføre den kampstofrelaterede forskning og udvikling, der ikke dækkes af andre 

afdelinger (våbenførelse, våbenvirkning, inaktivering m.v.). 

• Operationer: Den overordnede opgave er at sikre døgnberedskabets funktionalitet, 

gennemføre øvelse og uddannelse såvel internt som med andre aktører (politi, 

redningsberedskab, forsvar), udvikle og vedligeholde doktriner for civil og militær 

indsats under forskellige omstændigheder, samt at vedligeholde det nødvendige 

materiel. 

Med hensyn til den operative indsats foretager Centeret ved mistænkt biologisk terrorhændelse, 

hvad enten der er tale om Type 1 (primær udlægning) eller Type 2 (sygdomsforekomst), 

en efterretningsbaseret trusselsvurdering, som lægges til grund for udredningsindsatsen, 

og der etableres en udredningsgruppe i Centeret ledet af en koordinator. 

Centeret samler alle svar og afrapporterer til opgavestiller, dvs. Forsvarskommandoen i 

militær sammenhæng og Politiet (evt. embedslægen) i civil sammenhæng, med en samlet 

konklusion på udredningen og afgiver relevante handlingsrettede anbefalinger. Som led i 

iværksættelsen af modforanstaltninger råder Centeret over SSI’s beredskabsvacciner og 

andre lægemidler. Derudover foretager CBB i den operative indsats: 

• Medicinske efterretninger: CBB samler relevant information til belysning af 

hændelsen dels fra Centrets egne kilder dels fra Politiet og Forsvarets efterretningstjeneste. 

• Klinisk billede: CBB indhenter oplysninger om evt. sygdom i forbindelse med 

hændelsen - symptompræsentation, sygdomsforløb og parakliniske fund. 

• Epidemiologisk billede: I forbindelse med et evt. sygdomsudbrud samler CBB 

oplysninger om det epidemiologiske billede fx fra lokal embedslæge eller evt. 

gennem epidemiologisk feltudredning ved udsendt ekspert fra SSI, Epidemiologisk 

afdeling. 

• Prøvetagning: Indhentning af prøver fra miljøet eller evt. klinisk materiale fra 

dyr og mennesker sker nationalt ved udsendelse af SIBA-hold fra Centret. Der 

sikres prøver til efterfølgende analyse for biologiske stoffer efter Centrets operationelle 

procedurebeskrivelse i overensstemmelse med NATO AEP-10. 

• Laboratorieanalyse: Ud fra de foreliggende oplysninger prioriterer Centret den 

laboratoriemæssige udredning og sender relevant prøvemateriale til danske eller 

udenlandske laboratorier. 

• Spredningsvurdering: Centeret afgrænser det kontaminerede område (’Area of 

Attack’) og identificerer potentielt eksponerede personer (’Persons at Risk’) bl.a. 

gennem en spredningsvurdering baseret på beslutningsstøttesystemet HPAC. 


9

• Diagnose: Centret samler alle oplysninger og analyseresultater i en samlet afrapportering, 

der søger at identificere årsagen til hændelsen og afgiver en prognose 

for den videre udvikling (konsekvenser, farlighed m.v.). 

• Modforanstaltninger: Afrapporteringen skal om nødvendigt indeholde anbefalinger 

til modforanstaltninger, såvel medicinske (fx lægebehandling eller forebyggende 

vaccination) som fysiske (fx værnemidler, afspærring, dekontaminering). 

Iværksættelse heraf sker under koordination af Politiet. 

• Informationsmateriale: Afrapporteringen fra Centeret skal om nødvendigt indeholde 

udkast til informationsmateriale for pressen, evt. eksponerede personer eller 

andre, og i nødvendigt omfang bistår Centeret ved information af andre myndigheder. 


CBB har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiderne www.bioberedskab.dk og 

www.ssi.dk 

1.3.2 Epidemiologisk afdeling 

Opgaver 

Epidemiologisk afdeling har til formål at forebygge smitsomme sygdomme via overvågning 

af forekomsten af disse. Afdelingen er også udpeget som national kontaktpunkt (focal 

point) i relation til International Health Regulations (IHR) Endvidere rådgiver afdelingen 

landets læger og sundhedsmyndigheder. 


Der henvises til www.ssi.dk 

1.3.3 Centrale afsnit for sygehushygiejne 

Opgaver 

Afsnittets hovedindsatser er antibiotikaresistens og sygehushygiejne. Vedrørende sygehushygiejne 

har afdelingen til opgave at koordinere sygehushygiejnen i Danmark, og 

herunder opretholde et beredskab. 


Der henvises til internetsiden www.ssi.dk 

1.4 Giftlinjen 

Opgaver 

Giftlinjen på Bispebjerg Hospital rådgiver om behandling af forgiftninger. Rådgivningen 

omfatter alle former for giftstoffer, herunder industri- og husholdningskemikalier, røg, 

lægemidler, misbrugsstoffer og planter. Giftlinjen er landsdækkende. Henvendelser besvares 

af læger med uddannelse i klinisk toksikologi. Funktionen er primært en hjælp til 

læger og andet sundhedspersonale i forbindelse med behandling af forgiftninger, men 

forespørgsler fra myndigheder og borgere besvares også. 

Giftlinjen samarbejder med danske institutioner indenfor klinisk toksikologi og beslægtede 

områder og har i mange år samarbejdet med forgiftningsrådgivninger i andre lande. 

Specielt har der været et tæt samarbejde mellem de nordiske giftlinier. 


10

I rådgivningen indgår: 

Vurdering af risiko for forgiftning ved udsættelse for kemiske stoffer. 

Behandling af forgiftninger. 

Brug af antidoter. 

Klinisk biokemiske analyser i forbindelse med forgiftninger. 

Opfølgning af forgiftninger med henblik på langtidseffekter og forebyggelse. 

Der rådgives ikke om biologiske toksiner, identifikation af kemikalier eller brug af sikkerhedsudstyr. 


Giftinlinjen har døgnvagt. Der henvises til internetsiden www.giftlinjen.dk 

1.5 Beredskabsstyrelsen 

Opgaver 

Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Forsvarsministeriet. Beredskabsstyrelsen leder 

det statslige redningsberedskab og forestår koordineringen af planlægningen af den civile 

sektors beredskab. Endvidere varetager Beredskabsstyrelsen bl.a. opgaver i relation til 

Forsvarsministeriets departement, tilsyns- og rådgivningsopgaver i relation til de kommunale 

redningsberedskaber og andre myndigheder m.fl., generel udvikling på det beredskabsfaglige 

område og en række operative opgaver. 

Beredskabsloven er det lovmæssige grundlag for Beredskabsstyrelsens virke. Ifølge beredskabslovens 

§ 1 er redningsberedskabets hovedopgave at forebygge, begrænse og afhjælpe 

skader på personer, ejendom og miljø såvel ved ulykker og katastrofer i hverdagen 

som ved eventuelle krigshandlinger. Af relevans for sundhedsberedskabet er bl.a. kemisk 

beredskab, nukleart beredskab og redningsberedskabet, som behandles nedenfor. 


Beredskabsstyrelsen har døgnvagt, der henvises til internetsiden www.brs.dk 

1.5.1 Kemisk beredskab 

Opgaver 

Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen er både myndighed og ekspertfunktion på det 

kemiske område. Som en integreret del af det danske redningsberedskab og dermed en 

del af det danske fredstidsberedskab består Kemisk Beredskabs arbejdsopgaver af: 

• Rådgivning om de farlige stoffer. De farlige stoffer dækker over både de toksiske 

industrikemikalier, de kemiske kampstoffer, eksplosivstofferne og de i situationen 

farlige stoffer. 

• Prøvetagning af farlige stoffer. 

• Assistance på skadested/gerningssted efter behov. 

• Kemiske analyser og karakteriseringer, specielt af ukendte stoffer. 

• Formidling, erfaringsudveksling og undervisning om farlige stoffer. 


11

• Vurderinger vedrørende farlige stoffer og indsats samt håndtering af kemikalieforurenede 

de personer. 

• Udvikling og forskning vedrørende farlige stoffer. 

• Varetagelse af ”Informationssystemet om farlige stoffer”. 

Kemisk Beredskab kan levere data på det kemiske område til brug for information af bor- 

gere via Sundhedsmyndighederne, ganske som Kemisk Beredskab gør i andre sammenhænge 

i det daglige beredskab. Den kemiske rådgivning i forbindelse med kemikalieberedskabet 

består i daglig formidling af faglig, kemisk viden og kemisk, toksikologisk viden 

til brug for beskrivelse af de kemiske stoffers farlige egenskaber. Indsatsen på skadestedet 

og håndteringen af kemikalieforurenede og kemikalieskadede personer kræver 

kendskab til de kemiske stoffers farlige egenskaber, eksempelvis oplysninger om brandfare 

og eksplosionsfare, om indåndings- og sundhedsfare, om stoffets forhold over for 

vand og om miljøfaren. 

Kemisk beredskab er ansvarlig for ”informationssystemet om farlige stoffer” og arbejdet 

omfatter alle informationssystemets tre trin: 

”Førsteindsats ved kemikalieuheld”, som er en håndbog til brug ved redningsberedskabets 

førsteindsats ved akutte uheld med farlige stoffer. 

”Indsatskort for kemikalieuheld”, som er en samling af indsatskort, som giver detaljerede 

oplysninger om de enkelte kemiske stoffer. 

Kemikalieberedskabsvagten, som er en rådgivningsordning, som kan kontaktes eksempelvis 

i forbindelse med udslip af farlige stoffer, brand, transportuheld, prøvetagning og 

kemiske analyser. 


Kemisk Beredskab har døgnvagt via Kemikalieberedskabsvagten, se internetsiderne 

www.brs.dk og www.kemikalieberedskab.dk 

1.5.2 Nukleart Beredskab 

Opgaver 

Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen, er både myndighed og ekspertfunktion på det 

nukleare område. Atomberedskabet er et landsdækkende beredskab mod virkningen af 

ulykker på nukleare anlæg og under transport af nukleart materiale. Atomberedskabet kan 

endvidere håndtere situationer udløst af terroristhandlinger mod nukleare anlæg, uanset 

om disse handlinger omfatter nedstyrtende fly, udløsning af sprængladninger på anlægget 

eller anden form for terror. 

Atomberedskabet kan yde assistance ved andre former for frigørelse af radioaktivt materiale, 

fx som følge af udløsning af radioaktivt forurenende bomber, benævnt dirty bombs. 

Rigspolitichefen har døgnbemanding og fungerer som internationalt kontaktpunkt for det 

danske atomberedskab og videregiver modtagne meddelelser til Beredskabsstyrelsens 

vagthavende beredskabsleder 


Beredskabsstyrelsen opretholder et døgnberedskab, der henvises til internetsiden 

www.brs.dk 


12

1.5.3 Redningsberedskabet 

Opgaver 

Redningsberedskabet har til opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, 

ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. Redningsberedskabet omfatter det 

kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab, herunder det statslige, 

regionale beredskab. 

Indsatslederen fra det kommunale redningsberedskab varetager den tekniske ledelse på 

skadestedet. Det vil sige, at indsatsleder redningsberedskab har ansvaret for de direkte 

skadeafhjælpende funktioner på skadestedet og har således kommandoen over samtlige 

indsatsenheder inden for den indre afspærring. 

Redningsberedskabet bygger på et princip om et enstrenget og fleksibelt beredskab, der i 

tilfælde af varslede og uvarslede katastrofetilfælde kan udbygges gradvist efter behov. 

Redningsberedskabet er opdelt i tre niveauer som beskrevet i den politiske aftale om beredskabet 

1998-2001 fra juni 1997: 

Niveau 1: På niveau 1 yder det kommunale redningsberedskab indsatsen, eventuelt suppleret 

med assistance fra nabokommuner. 

Niveau 2: Der er visse ulykker og katastrofer, som det kommunale redningsberedskab 

ikke kan forventes at klare alene, og hvor det statslige, regionale beredskab i form af Beredskabsstyrelsens 

fem beredskabscentre med udrykningsvagt og ni kommunale støttepunktsberedskaber 

skal yde assistance. Der skal på niveau 2 ydes assistance inden for ca. 

1 time. Ved miljøindsatser er der herudover ca. 50 beredskaber med en udrykningstid på 

ca. ½ time placeret på beredskabscentrene og visse kommunale beredskabsstationer. 

Niveau 3: Niveau 3 udgøres af Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre med udrykningsvagt, 

som skal assistere ved mandskabskrævende og langvarige redningsindsatser 

eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. 


Redningsberedskaberne har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiden www.brs.dk, 

hvor der tillige er link til de kommunale beredskaber etc. 

1.6 Politiet 

Opgaver 

Det grundlæggende regelsæt for politiets opgaver ved ulykker og katastrofer findes dels i 

lov om politiets virksomhed § 2, dels i beredskabsloven § 17, hvorefter politiet bl.a. skal 

koordinere den samlede indsats ved større ulykker og katastrofer. 

Politiet har en generel forpligtelse til at koordinere indsatsen, samt at foretage den fornødne 

varsling og eventuel evakuering af personer, samt sikring af værdier, der måtte 

være truet i forbindelse med en større skade, herunder også ved hændelser der vedrører 

fødevaresikkerhed. På en række lovgivningsområder, fx inden for veterinær- og epidemilovgivningen, 

er politiets opgaver fastsat ved særlige bestemmelser. 

Politiets beredskab på sundhedsområdet er en del af politiets generelle beredskab, der 

bygger på politiets daglige beredskab, der er opbygget fleksibelt med mulighed for individuel 

iværksættelse af forskellige foranstaltninger, afhængig af den konkrete situation. 


13

Formålet med politiets plan sæt er også at skabe et ensartet planlægningsgrundlag til 

iværksættelse af afpassede og koordinerende landsdækkende eller regionale/lokale indsatser 

i tilfælde af alvorlig kriminalitet, alvorlige ulykker og katastrofer, herunder forhold, 

der vedrører sundhedsberedskabet. Embedslægen er politiets indgang til sundhedssystemet. 

Danmark har otte 1-1-2-alarmcentraler hvoraf politiet varetager de syv, mens alarmcentralen 

for Storkøbenhavn varetages af Københavns Brandvæsen. 

Det fælles nummer 1-1-2 anvendes ved telefonisk alarmering af politi, brand- og redningstjenesterne, 

ambulancevæsenet samt andre særlige myndigheder. Centralerne er 

døgnet rundt bemandet med minimum to alarmoperatører. 

Alarmoperatørens opgave består i at betjene alarmcentralerne, hvorfor de skal kunne 

modtage og forstå opkaldene, vurdere indsats muligheder, prioritere indsats samt videregive 

disponeringen til politiets vagthavende og/eller den myndighed eller entreprenør, 

der skal stå for indsatsen. Hertil rådgive anmeldere og eventuelt formidle kontakt til 

andre instanser. 

Politiet varetager på skadestedet den koordinerende ledelse, og politiets leder på skadestedet 

kaldes koordinerende indsatsleder eller indsatsleder politi. 

Politiets koordinerende opgaver på skadestedet vil typisk være: 

• Oprettelse og drift af en klart synlig kommandopost (KST), hvor ledere, eksperter 

og rådgivere mødes, informeres, afgiver rapport og træffer aftaler med politiet. 

• Direkte ledelse af politimæssige opgaver, fx afspærring, varsling og trafikregulering. 

• Samarbejde med indsatslederen fra redningsberedskabet og lederen af ambulancetjenesten 

om bl.a. med etablering af venteplads og ambulanceveje til sygehusene. 

• Etablering af opsamlingssted for uskadte og let tilskadekomne. 

• Samarbejde med ledelsen af en evt. skaderamt virksomhed eller et skaderamt trafikselskab 

(jernbane, luftfart eller rederi). 

• Formidling af særlig assistance, herunder indsættelse af udryknings- og lægehold. 

• Koordinerer information til presse. 

• Information til og pårørende. 

Døgnvagt og internetside: 

Politiet kontaktes via den lokale politikreds. De enkelte politikredses hjemmeside findes 

via www.politi.dk. 


14

1.6.1 Politiets Efterretningstjeneste 

Opgaver 

Som Danmarks nationale sikkerheds- og efterretningstjeneste skal Politiets Efterretningstjeneste 

(PET) forebygge, efterforske og modvirke foretagender og handlinger, der udgør 

eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark som et frit, demokratisk og sikkert 

samfund. Tjenesten har således som hovedopgave at modvirke og bekæmpe trusler 

mod den indre sikkerhed og befolkningens tryghed. 


PET har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til www.pet.dk. 

1.7 Forsvaret 

Opgaver 

Forsvaret kan af offentlige myndigheder og evt. andre anmodes om at yde hjælp til løsning 

af opgaver, hvor anvendelse af forsvarets materiel og/eller personel er påkrævet for 

opgavens løsning, samt at det ikke strider unødigt mod konkurrence med civil næring. 

Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., udgør det overordnede grundlag 

for forsvarets opgaveløsning (LOV nr. 122 af 27. februar 2001). 

I relation til sundhedsberedskabet kan som eksempler på militær hjælp til civile, nævnes 

patienttransport, transport af livsbevarende organer eller snerydning i en for samfærdselens 

opretholdelse af akut funktioner eller deltagelse i sundhedsberedskabet fx ved konventionelle 

eller ved CBRN-hændelser. 

Blandt forsvarets relevante aktører kan nævnes forsvarets sundhedstjeneste (FSU), Flyvertaktisk 

Kommando (FTK), Søværnets Operative Kommando (SOK), Ammunitionsrydningstjenesten 

(AMMRYD)og Hjemmeværnet (HJV), hvis opgaver er anført nedenfor: 

1.7.1 Forsvarets Sundhedstjeneste 

Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) er forsvarets videns-, kompetence- og uddannelsescenter 

inden for det sundheds- og idrætsfaglige område og yder støtte til Forsvarets enheder 

og personel inden for disse områder, såvel i national som international sammenhæng. 

FSU er en myndighed under Forsvarskommandoen (FKO), og grundlaget for FSUs virksomhed 

er givet af FKO ved ”Instruks for Chefen for Forsvarets Sundhedstjeneste”. Chefen 

for FSU er generallæge. 

FSUs opgaver: 

• Yder sundhedsfaglig støtte til Forsvarets internationale missioner i forbindelse 

med planlægning, rekognoscering og organisationsudvikling samt forebyggelse 

af helbredsskader i form af uddannelse, helbredsundersøgelser, vaccinationsprogrammer, 

hygiejniske og arbejdsmedicinske tiltag. 

• Yder sundhedsfaglig støtte i missionsområderne, herunder behandling, rådgivning, 

undervisning og inspektionsvirksomhed samt i forbindelse med evakuering 

af syge og sårede indenfor og ud af missionsområderne. 

• Planlægger for, koordinerer og støtter i forbindelse med opfølgende behandling i 

Danmark af syge og sårede. 


15

• Yder sundhedsfaglig støtte til Forsvarets personel i national sammenhæng og 

samarbejder i denne forbindelse med andre allierede sundhedsfaglige kapaciteter 

med henblik på konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af NATO’s område. 

• Yder støtte til øvrige samfundsopgaver, såsom: 

o Eftersøgnings- og redningstjeneste. 

o Dykkerberedskab. 

o Præhospitalt beredskab. 

o Bistand til sundheds- og sygehusvæsenet i form af traumebehandling, uddannelse, 

hyperbart beredskab og patienttransport. 

o Støtte ved katastrofer. 

o Bistand til redningsberedskabet. 

o Støtte til og samarbejde med Center for Biologisk Beredskab, Rigshospitalets 

Traumecenter og Hærens Ingeniør- og ABC skole. 

1.7.2 Flyvertaktisk Kommando 

Anmodning om luftbåren assistance eksempelvis patienttransport, skal rettes til Flyvertaktisk 

Kommando (FTK), der yder hjælp med luftfartøjer og flyekspertise samt koordinerer 

gennem Statens Luftfartsvæsen, at luftrum kan friholdes for lufttrafik, der kan genere 

de civile myndigheders opgaveløsning. Flyveredningstjenestens daglige ledelse udøves 

fra luftfartens redningscentral/Air Rescue Coordination Centre (ARCC) etableret og integreret 

i Flyvertaktisk Kommandos hovedkvarter i Karup. Flyveredningscentralen benævnes 

RCC KARUP og er således ansvarlig myndighed for koordinering af eftersøgnings- 

og redningsoperationer for luftfarten. 

Flyvevåbenets Eftersøgnings- og Redningsberedskab, benævnt SAR-beredskabet (Search 

and Rescue) er et led i den samlede danske redningstjeneste, der også omfatter søredningstjeneste, 

politi, redningskorps m.fl. SAR-tjenesten yder flyvemæssig assistance til fx 

redningstjenestens øvrige ansvarlige myndigheder, samt til redningskorps, sygehusvæsen 

m.fl. Indsættelse af luftfartøjer ledes og koordineres af Flyvevåbnets Redningscentral 

(Rescue Coordination Centre (RCC) Karup) ved FTK. Alle henvendelser om helikopterassistance 

fra myndigheder, enkeltpersoner eller andre, henvises til RCC. 

Der opretholdes et kontinuerligt SAR-beredskab med en SAR-udrustet S-61A helikopter 

på hver af Flyvestationerne Aalborg, Skrydstrup og Skalstrup. Såfremt eftersøgnings- og 

redningsberedskabet af tekniske eller operative årsager ikke kan opretholdes med S-61A 

helikopter, etableres beredskabet med LYNX helikopter. Herudover kan FLV transportfly 

Hercules, C-130 eller Challenger, CL-604 indsættes. 

Ved beredskab med helikoptere, indgår vagthavende læge i helikopterens besætning og 

medfølger på alle operative SAR-flyvninger. Helikopteren er udstyret til at yde præhospital 

behandling af tilskadekomne og syge og i samarbejde med luftfartøjschefen, tager 

SAR-lægen desuden nødvendige forholdsregler til imødegåelse af smittefare, forgiftningsrisiko 

m.v. for besætning og luftfartøj, under og efter udførelsen af flyvningen. 

1.7.3 Søværnets Operative Kommando 

Såfremt transport med helikopter ikke er mulig kan anmodning om søbåren assistance 

rettes til Søværnets Operative Kommando (SOK), der forestår og koordinerer forsvarets 

hjælpeydelser på havet. Søredningstjenestens daglige ledelse udøves fra skibsfartens redningscentral/Maritime 

Rescue Coordination Center (MRCC) etableret og integreret i Søværnets 

Operative Kommandos hovedkvarter i Århus. Søredningscentralen benævnes 


16

MRCC ÅRHUS og er således ansvarlig myndighed for koordinering af eftersøgnings- og 

redningsoperationer for skibsfarten. 

1.7.4 Ammunitionsrydningstjenesten 

Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (AMMRYD) kontaktes typisk af politiets kriminaltekniske 

afdeling ved mistanke om eller konstateret hændelse med formodet konventionel 

ammunition, bombe herunder formodet CBRN bomber. Ammunitionsrydningstjenesten 

assisterer på skadestedet med et hold, der kan neutralisere eller fjerne en formodet 

bombe eller lignende. 

Holdet består af en holdleder og fem ammunitionsryddere som er markeret med ”Explosive 

Ordnance Disposal” (EOD) på CBRN-indsatsdragten. Holdet kan arbejde indenfor 

den indre afspærring og spore for kemiske- og radionukleare stoffer. 

1.7.5 Hjemmeværnet 

Hjemmeværnet (HJV) er en frivillig folkelig bevægelse der selvstændigt og i samarbejde 

med hæren, søværnet og flyvevåbnet løser militære opgaver samt i øvrigt yder støtte til 

det civile samfund også i relation til sundhedsberedskabet. 


Forsvaret herunder FSU, FTK, SOK, AMMRYD og HJV kan kontaktes døgnet rundt. 

Relevante telefonnumre m.v. er anført på internetsiden www.forsvaret.dk. 

1.8 Fødevarestyrelsen 

Opgaver 

Fødevarestyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 

og varetager beredskabet inden for veterinær- og fødevareområdet. Dele af beredskabsopgaven 

er lagt ud til de regionale fødevareregioner. 

Fødevarestyrelsen har på veterinær- og fødevareområdet, ud over det daglige beredskab, 

et beredskab til håndtering af krigs- og krisesituationer, bl.a. vedr. fødevareforgiftninger, 

terror mod fødevarer samt anmeldelsespligtige husdyrsygdomme. 

Det strategiske beredskab omkring fødevaresikkerhed bygger på videnskabelige risikovurderinger 

af alle spørgsmål omkring fødevaresikkerhed foretaget af Danmarks Fødevareforskning. 

Opfølgning på disse vurderinger det vil sige risikohåndteringen, sker fra styrelsens 

fødevareafdeling og fra fødevareregionerne. 


Fødevarestyrelsen har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiden 

www.foedevarestyrelsen.dk. 


17

1. Sundhedsberedskabsplanlægning 

Bilag 2 Kvalitetssikring 

2.1 Genstandsfelt og datagrundlag 

Genstandsfeltet for evalueringen er sundhedsberedskabsplanerne i regionerne, kommunerne 

og på sygehusene. 

I sundhedsberedskabsmæssig sammenhæng kan datagrundlaget eksempelvis være sundhedsberedskabshændelser 

eller erfaringer fra øvelser inden for eget system. Der opfordres 

ligeledes til at evaluere situationer, hvor sundhedsberedskabet har været aktiveret, også 

selv om der ikke var en egentlig hændelse, men blot en forventning om en hændelse. 

2.2 Fremgangsmåde 

Nedenfor er illustreret processer, der omfatter alle led i en udviklingscyklus i en selvevaluering 

med henblik på kvalitetssikring. Udviklingscyklusen gennemløbes principielt 

igen og igen. 

Cirklen illustrerer en idealmodel hvor sundhedsberedskabsplanlægningen kontinuerligt 

gennemløber en evalueringsproces. 

4. Opfølgning og ændring 

2. Udførelse i praksis – decentralt 

og centralt 

3. Analyse og selvevaluering 

1. Sundhedsberedskabsplanlægning: 

Planlægning af sundhedsberedskabet i regionen, kommunen og på sygehuset på 

baggrund af Håndbog om sundhedsberedskab. 

2. Udførelse i praksis: 

Afprøvning eller aktivering af sundhedsberedskabsplanerne, eller dele heraf, i 

praksis fx gennem en sundhedsberedskabshændelse eller ved øvelser. 

3. Analyse og selvevaluering: 


18

Analyse og selvevaluering på baggrund af beredskabshændelsen eller øvelsen. 

Kriterierne for analysen/selvevalueringen skal findes i den givne institutions egen 

sundhedsberedskabsplan. 

Der kan eksempelvis stilles følgende spørgsmål i selvevalueringen: 

• Blev sundhedsberedskabsplanen anvendt? 

• Blev kun noget af planen anvendt? Hvis ja, hvilke dele og hvorfor blev 

ikke alle dele anvendt? 

• Var der dele i planen, der ikke kunne gennemføres i praksis? 

• Virkede planen, eksempelvis i relation til den planlagte ansvarsfordeling, 

ledelse og koordinering? 

• Hvad var styrkerne og svaghederne ved planen? 

4. Opfølgning og eventuel ændring: 

• Hvordan kan sundhedsberedskabsplanen forbedres på hhv. kort sigt og længere 

sigt? 

• Blev der illustreret et særligt behov for uddannelse? Hvis ja, hvilken form 

for uddannelse? 

• Andet? 

På baggrund af selvevalueringen foretages eventuelle nødvendige ændringer i sundhedsberedskabsplanerne. 

Sundhedsplanændring fremsendes til Sundhedsstyrelsens med henblik 

på rådgivning, såfremt der er tale om større ændringer. 

Sundhedsstyrelsen bedes derudover informeret om generelt relevante resultater af selvevalueringen, 

herunder de relevante erfaringer, som kan have en bredere interesse. Evalueringerne 

bør sendes til Sundhedsstyrelsen med henblik på national opfølgning og videndeling. 

Selvevalueringsrapporten bør ikke overstige 10 sider. Evt. bilag indgår ikke i 

selvevalueringens omfang. 

Sundhedsstyrelsen vil på baggrund af de indsendte rapporter i samråd med styregruppen 

bag Håndbog om sundhedsberedskab vurdere, hvorvidt der er behov for en revision af 

planlægningsvejledningerne – herunder Håndbog om sundhedsberedskab. 

Gennemføres selvevalueringerne løbende, kan det sikres, at kvalitetssikring og – udvikling 

af sundhedsberedskabsplanlægningen bliver en kontinuerlig proces i hele landet både 

lokalt, regionalt og nationalt. 

Erfaringerne bør deles med de øvrige aktører i det samlede beredskab, hvorfor det kan 

anbefales, at resultaterne drøftes i regionens præhospitale udvalg eller alternativt andet 

relevant formelt udvalg på sundhedsberedskabsområdet. 

Som inspiration henvises til Bilag 3 med forslag til evaluering efter hændelser, der har 

krævet iværksættelse af sygehusets beredskabsplan. 


19

Bilag 3 Forslag til evaluering efter hændelser, 

der har krævet iværksættelse 

af sygehusets beredskabsplan 

Alarmeringen 

Hvordan foregik alarmeringen af sygehusvæsenet? 

Hvem alarmerede, hvem modtog alarmen, hvad var meldingen? 

Gør rede for konsekvenser af udsendelse af sundhedspersonale til skadested. 

Beskriv konkret på hvilket trin beredskabsplanen blev iværksat. 

Kommunikation 

Beskriv den medicinske koordinationsfunktion i relation til hændelsen, 

både internt på sygehuset og kontakten til øvrige samarbejdspartnere. 

Beskriv kommunikationen fra sygehus til Akut medicinsk Koordinationscenter 

(AMK) og internt på sygehuset. 

Ledelse 

Hvem varetog ledelsen af beredskabet, og hvilke opgaver blev løst i forbindelse 

med hændelsen? 

Hændelsens omfang 

Hvor mange patienter blev indbragt? 

Kort beskrivelse af skadetyper, patienternes tilstand, behandling. 

Koodinerende læge (KOOL) 

Hvem var koordinerende læge? 

Hvilke opgaver skulle løses? 

Hvordan var samarbejdet med øvrige indsatsmyndigheder i indsatsområdet? 

Udsendt sundhedspersonale 

Hvilke opgaver skulle løses i indsatsområdet? 

Hvordan fungerede lægeholdet internt? 

Blev der oprettet venteplads? 

Ressourcer 

Hvor meget personale blev inddraget? 

Hvor mange sengeafsnit, operationsafsnit, ambulatorier eller andet blev 

inddraget? 

Kunne de inddragne personalegrupper, faciliteter og kunne de honorere 

behovet? 

Kriseterapeutisk beredskab 

Blev kriseterapeutisk beredskab aktiveret? 

Hvem forestod beredskabet? 

Sammenfatning og konklusion 

En sammenfatning af hændelsens forløb. 


20

Bilag 4 Opgaver for Akut Medicinsk Koordinationscenter 

(AMK) 

Opgaverne for Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) er at: 

• Alarmere det nødvendige antal sygehuse. 

• Fastlægge retningslinjer for fordeling af patienter. 

• Videreformidler vigtig information fra eksterne samarbejdspartnere – fx Sundhedsstyrelsen 

herunder embedslægeinstitutionen – til sygehusvæsenet internt, ligesom 

AMK på sygehusvæsenets vegne kommunikerer med eksterne samarbejdspartnere. 

• Koordinere indlæggelse af patienter fra et skadested, således at disse fordeles 

hensigtsmæssigt, afhængig af sygehusenes kapacitet og kompetence. 

• Have løbende overblik over sygehusenes modtagekapacitet. 

• Iværksætte ekstraordinær udskrivning fra sygehuse. 

• Udsende koordinerende læge/udrykningshold/lægehold i den udstrækning, der er 

behov for det. 

• Formidle information fra eksterne samarbejdspartnere til sygehusvæsenets internt 

inkl. involverede naboregioners AMK. 

• Vurdere behov for medicinsk assistance fra naboregioner og yderligere medicinsk 

fjernassistance. 

• Fungere som sygehusvæsenets kontaktpunkt for den koordinerende læge 

(KOOL). 

• Udsende lægehold efter anmodning fra KSN eller KOOL, etablere kriseterapeutisk 

assistance m.v. 

• Samarbejde med ambulancetjenestens vagtcentral, bl.a. om rekvirering af kørsel 

med lægehold til indsatsområdet. 

• Vurdere behovet for medicinsk assistance fra den primære sundhedstjeneste og 

eventuelt alarmering af denne. 

• Være i løbende kontakt med Politiets kommandostation (KSN) og KOOL i indsatsområder. 

• Etablere kriseterapeutisk assistance. 

• Etablere kontakt til embedslægeinstitutionen i forbindelse med CBRN-hændelser. 

• Sikre indberetning til embedslægeinstitutionen om symptomer hos indbragte og 

selvhenvendere, der kunne tyde på en epidemisk sygdom, samt videregive oplysninger 

herom til andre berettigede. 

• Overveje, om der skal udsendes en kontaktperson til KSN i den berørte politikreds 

med henblik på at indgå som forbindelsesofficer i en koordinerende stab 

ved større hændelser. 

• at koordinere sygehusvæsenets kontakt til pressen med politiet. 

• at sikre beredskabets afvarsling og erfaringsopsamling. 


21

Bilag 5 Koordinerende læge (KOOL) 

De sundhedsfaglige ressourcer, der skal finde anvendelse i en beredskabsmæssig situation 

vil ideelt være personale, som har erfaring i at yde akut sundhedsfaglig assistance i det præhospitale 

miljø. 

Det er nødvendigt, at der er en entydig operationel sundhedsfaglig ansvarsfordeling i en beredskabsmæssige 

præhospitale situation, og at denne er kendt af alle. 

Den koordinerende læge (KOOL) er øverste sundhedsfaglige kompetence i indsatsområdet. 

Referencen til KOOL sker via egen leder for både behandlende læger, sygeplejersker og 

ambulancemandskab i indsatsområdet. KOOL varetager principielt kun den koordinerende 

opgave. 

Ved tilskadekomst, hvor skaden har en helt speciel karakter eksempelvis et stort antal brandsårsofre, 

kan det overvejes, om man skal bringe særligt kyndige til skadestedet med henblik 

på triage og langdistancetransport i den primære fase. 

KOOL skal udsendes hurtigst muligt efter erkendelsen af, at der er tale om en beredskabsmæssig 

situation. De steder, hvor der er lægebiler, er det naturligt, at KOOLfunktionen 

varetages af ambulancelægen. Indtil KOOL ankommer, er det ambulancelederen, 

der tager den indledende kontakt til Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), se 

Bilag 4. 

KOOL holder sig orienteret om situationen i indsatsområdet ved at kommunikere med indsatsleder 

politi og indsatsleder redningsberedskab. KOOL har løbende kontakt med AMK, - 

der har overblik over regionens ressourcer og derfor overblik over, hvor patienterne kan køres 

hen. 

KOOL skal have et indgående kendskab til kompetencer hos personale og ressourcer i det 

lokale område samt ledelse og koordination i indsatsområdet. Som udgangspunkt skal 

KOOL ikke behandle patienter, men koordinerer den medicinske indsats. Kun hvis den 

koordinerende opgave er løst, må KOOL behandle patienter. 

KOOL har således en række opgaver: 

• Aktivering af Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). 

• Vurdering af behovet for supplerende medicinsk indsats, herunder mandskab og 

udstyr fra Beredskabsstyrelsen, i indsatsområdet og alarmering af AMK. 

• Løbende have et medicinsk overblik over situationen i indsatsområdet herunder 

tidligt skøn over hvor mange hårdt, moderat og let tilskadekomne. 

• Rådgive indsatsleder politi og indsatsleder redningsberedskab om og hvor, der 

skal oprettes en venteplads og opsamlingssted. 

• Skal efter aftale med AMK, fordele de enkelte patienter til relevante sygehuse inklusiv 

relevante data jf. minimum datastandard. 

• Varetage løbende kontakt med AMK, således at dette kan informeres om situation 

og udvikling i indsatsområdet. 

• Viderebringe AMK’s koordinerende beslutninger til Indsatsledelsen. 

• Samarbejde med indsatslederne fra redningsberedskabet og politiet. 

• Samarbejde med ambulanceleder. 

• Lede den medicinske indsats i indsatsområdet herunder evt. omplacering af det 

medicinske personale. 


22

• Vurdere behovet for krisestøtte/-terapi og iværksætte dette via AMK evt. i samråd 

med KOOL-Psyk, se afsnit 4.5.2 i håndbog om sundhedsberedskab. 

• Samarbejde med embedslægen ved CBRN-hændelser. 

• Træffe beslutninger om evt. ophør af den medicinske indsats i indsatsområdet. 

KOOLs arbejde foregår indenfor rammerne af de indsatstaktiske retningslinier, i samarbejde 

med øvrige samarbejdsparter og under politiets ledelse. 

KOOL bør have erfaring med daglig praktisk præhospitalt arbejde og koordinering i indsatsområdet. 

Det anbefales, at KOOL har gennemgået ATLS-kursus, kursus i rensning og et egentligt 

KOOL kursus, evt. Chief Emergency Physician course, eller kursus i medicinsk ledelse, 

koordinering og kommunikation. 


23

Bilag 6 Præhospital indsats 

6.1 Indsatsområdet 

6.1.1 Alarmering og kommunikation 

Ved ulykker og større hændelser alarmerer 1-1-2 foruden vagtcentralen også Akut medicinsk 

Koordinationscenter (AMK). 

AMK alarmerer regionens øvrige sygehuse, og AMK er herefter indgangen til regionens 

sygehuse. Udvekslingen af information fra indsatsområdet til sundhedsvæsenet foregår i 

disse situationer kun mellem AMK og KOOL. 

Det er nødvendigt at kunne koordinere 

indsatsen på skadestedet. Der er derfor 

behov for et radiosystem, der virker i 

indsatsområdet. I indsatsområdet anvendes 

en fast kanaltildeling på de skadestedsradioer, 

som medbringes af de 

forskellige aktører. Kanalerne er nationalt 

definerede. 

Kommunikation i en beredskabsmæssig 

situation, set fra et sundhedsfagligt 

synspunkt kompliceret, idet der ikke 

Faktaboks 6.1. a 

Kanaltildelingen i indsatsområdet 

• Kanal 1 Indsatsleder redning 

• Kanal 2 Indsatsleder politi 

• Kanal 3 Røgdykkere 

• Kanal 4 Specialtjeneste 

• Kanal 5 KOOL og ambulancer 

aktuelt eksisterer en fælles sundhedsfaglig minimumsstandard for hvilke informationer, 

der skal flyde fra skadestedet til AMK og derfra til den behandlende institution. Det bør 

derfor indgå i den regionale planlægning, at det præciseres hvilke informationer, der som 

minimum skal indberettes fra indsatsområdet til AMK og videre til de enkelte sygehuse. 

6.1.2 Transport til skadestedet 

Transport til skadestedet af den udsendte sundhedsfaglige ressource sker med passende udrykningstransportmiddel, 

der også kan rumme det medbragte udstyr efter konkrete lokale 

aftaler. 

6.1.3 Venteplads 

Ved ulykker med mange tilskadekomne, hvor det umiddelbare behandlingsbehov overstiger 

behandling og/eller transportkapaciteten, er det nødvendigt at oprette en venteplads. 

Venteplads defineres som det sted i nærheden af et skadested, hvortil de ”liggende”, ikke 

selv-mobile tilskadekomne bringes, der har behov for indlæggelse på sygehus eller behandling 

på stedet. 

Ventepladsen er beliggende, så der er sikkerhed for, at de tilskadekomne ikke udsættes 

for yderligere fysisk tilskadekomst og placeringen aftales i samarbejde med berørte beredskabsaktører 

og henhører under politiets koordinerende ledelse. 

Ventepladsens areal markeres som et markeret afgrænset område, som efter behov og 

muligheder kan udbygges med diverse faciliteter, herunder det foruddefinerede ”Ventepladsudstyr 

”, se bilag 7. Afgrænsningen af ventepladsen og evakueringsvejene til denne 

bør ske med minestrimler meget tidligt i forløbet. Ved oprettelsen af ventepladsen er det 

nødvendigt, at indsatsledelsen i samråd med den koordinerende læge (KOOL) definerer 

en entydig evakueringsvej, ad hvilken sårede og uskadte ledes til et første visitations- 


24

punkt ved indgangen til ventepladsen og i rimelig afstand af opsamlingsstedet for uskadte. 

Triage og behandling kan foretages på ventepladsen, hvor KOOL og den præhospitale 

lægestøtte virker. 

Efter etablering af ventepladsen bæres eller støttes de tilskadekomne til ventepladsen af 

redningsberedskabet. 

Redningsberedskabet transporterer de tilskadekomne til ventepladsen, der skaber rammerne 

for: 

1. En primær triage. 

2. Liv- eller førlighedsreddende nødbehandling. 

3. Visitation og transporttriage til sygehus. 

Prioriteringen anføres med farvemarkerede prioriteringsmærker 

a. Rød – ”Straks” 

b. Gul – ”Snarest” 

c. Grøn – ”Kan vente” 

d. Hvid – ” Skal vente – død” 

4. Dokumentation. 

5. Afsendelse til sygehus. 

Fysisk kan ventepladsen udformes på flere måder eksempelvis: 

• Et område i det fri, der er afmærket med ”minestrimmel.” 

• Et til formålet inddraget rum. 

• En af redningsberedskabet medbragt ventepladscontainer/telt. 

• En af en række ambulancer. 

Fælles for disse lokaliteter er, at man, afhængig af muligheder og ressourcer kan tilgodese 

alle fem ovennævnte punkter. 

Der henvises til de Indsatstaktiske retningslinjer for beskrivelse af standardiseret venteplads. 

Medicin der ikke forefindes i ambulancerne, frembringes dels af den præhospitale sundhedsfaglige 

støtte, dels af ambulancebehandlere med henblik på anvendelse af alle sundhedsfaglige 

enheder ved meget store ulykker. 


25

6.1.4 Behandlingsprincipper i indsatsområdet 

Det er vigtigt, at de tilskadekomne vurderes ud fra velkendte og let erkendelige parametre 

som puls, blodtryk og bevidsthedsniveau, se faktaboks 6.1.b 

De tilstedeværende læger eller ambulancepersonale nødbehandler patienter med tegn på 

akut behandlingskrævende skader (prioritet 1). Denne patientgruppe transporteres hurtigst 

muligt til relevant sygehus. 

Da invasive behandlinger (fx intubation og 

anlæggelse af dræn til lungehulen) kun vanskeligt 

kan foretages under kørsel eller 

flyvning, skal disse behandlinger foretages 

før transport på liberal indikation, men med 

hensyntagen til de ressourcer handlingen 

binder i forbindelse med transporten. 

Faktaboks 6.1. b Tegn på tidskritisk 

læsion (En eller flere) 

• Respirations Frekvens < 9 eller > 35 

• Puls > 140 

• BT< 90 systolisk ell. 

• GCS < 9 

Som hovedregel transporteres de tilskadekomne 

til ventepladsen af redningspersonalet. 

Undertiden vil hårdt kvæstede, eksempelvis 

fastklemte ikke kunne transporteres til ventepladsen. Behandling af fastklemte 

på skadested, kan efter samråd med indsatsleder redningsberedskab være en mulighed. 

KOOL må i samråd med indsatsleder redningsberedskab afgøre om ressourcerne kan være 

velanvendt ved at sende en læge ind i på selve skadestedet. Skadestedet skal i givet 

fald være passende sikret, og personalet trænet til at arbejde under disse forhold. 

Sundhedsfagligt vil en af de væsentligste forskelle i forhold til hverdagen med én eller få 

tilskadekomne være den medicinske ambition. Ved en meget stor ulykke vil de sundhedsfaglige 

ressourcer skulle prioriteres anderledes. Det kan derfor blive nødvendigt efter prioritering 

at afstå fra at behandle meget svært kvæstede patienter. Erfaringer fra den præhospitale 

hverdag viser, at en person med hjertestop efter voldsomme stumpe traumer har 

meget ringe overlevelseschancer, selvom der ydes maksimal indsats. Dette stiller derfor 

store krav til den lægelige triage ved en beredskabsmæssig situation med mange svært 

tilskadekomne. Indstilling af eller afholdelse fra at påbegynde en behandling er en lægefaglig 

beslutning. 

6.1.5 Transport fra skadestedet 

Efter endt nødbehandling bør patienten transporteres til det behandlingssted, som mest hensigtsmæssigt 

kan færdigbehandle patienten - også selv om det ikke er nærmeste sygehus. 

Transporten vil for hovedparten ske med ambulance. 

Samtidigt er det vigtigt, at indsatsledelsen herunder KOOL tidligt overvejer behovet for særlig 

transport med helikopter eller andet for transport til et højt specialiseret sygehus, som har 

særlig kompetence til behandling af svært traumatiserede patienter. 

6.1.6 Opsamlingssted 

Her samles uskadte og lettere skadede, som kan gå ved egen hjælp. Fysisk kan et hvilket 

som helst sted, som yder ly anvendes. I praksis er busser, som hurtigt kan komme tilstede, 

en hensigtsmæssig løsning, men cafeterier, sportshaller eller blot et stort lyst rum med 

lette adgangsveje anvendeligt som opsamlingssted. Busser har den fordel, at man eventuelt 

kan transportere personerne til et relevant samlingssted, eller til behandling for småskader 

på en behandlingsinstitution, som AMK udpeger. 

Samlingen af disse grupper sker af flere grunde: 


26

• Man forbedrer overblikket på skadestedet, mindsker risikoen for gruppen på stedet 

og kan fokusere de medicinske ressourcer på de mest trængende. 

• Det er vigtigt at sundhedsvæsenet visiterer tilskadekomne inden de sendes videre. 

• Gruppen af uskadte er ideelle til indbyrdes at afklare den første psykologiske bearbejdning. 

De få, som måtte have behov for professionel omsorg kan således 

identificeres. 

• Det er vigtigt, at de uskadte holdes samlet. Især i forbindelse med CBRNhændelser 

vil der ofte være behov for at disse udsatte, men primært uskadte personer 

modtager særlig information om forholdsregler de næste timer/døgn, såfremt 

de skulle opleve sygdomstegn. Derudover er det af betydning for politiets 

registrering i indsatsområdet, samt i visse tilfælde tillige af en vis efterforskningsmæssig 

interesse, at disse personer holdes samlet. 

Visitationen til opsamlingspladsen gennemføres af mandskab på selve skadestedet eller af 

personale, der arbejder i eller uden for den indre afspærring. Visitationen sker ud fra kriteriet 

om ”evne til at gå selv”. 

6.2 Dokumentation og registrering 

6.2.1 Dokumentation af den enkelte patients behandling 

Dokumentationen ved større skader er erfaringsmæssigt vanskelig. Dokumentationen skal 

derfor begrænses til det absolut nødvendige og tilstrækkelige: 

• Identitet på patienten 

o Navn og CPR-nummer, eller hvis dette ikke kan fremskaffes. 

o Et entydigt nummer samt køn og estimeret alder, der følger patienten til 

navn og CPR-nummer med sikkerhed er fremskaffet. 

• Den eller de vigtigste skader, der betinger visitationen til sygehuset. 

• De få fysiologiske parametre, som afgør om patienten er tidskritisk skadet eller 

ikke. 

• Behandlingen - herunder om, der er foretaget en for sygehuset ressourcekrævende 

indgreb fx intubation. 

• Det sygehus, som patienten er visiteret til. 

• Et estimat af hvornår patienten ankommer. 

Dokumentation i forbindelse med en beredskabsmæssig situation kan ske gennem anvendelse 

af skadestedskort. Skadestedskortene bliver dog sjældent brugt. Den daglige registrering 

foregår i praksis i de fleste tilfælde ved anvendelse af ambulancejournaler og 

ventepladslog. Der pågår i skrivende stund et arbejde med henblik på at udarbejde et fornødent 

dokumentationssystem, der skal gælde for hele behandlingskæden. Indtil dette 

system er udviklet, bør der i regionen være en fælles forståelse for, hvilken form for dokumentationsmiddel 

der skal anvendes. Dvs. enten skadestedskort og skadestedslog eller 

ambulancejournaler på skadestedslog. 

6.2.2 Registrering i indsatsområdet 

I dag foregår registreringen af patienterne ved, at ambulancelederen registrerer, hvor ambulancerne 

kører patienten hen. Denne registrering foregår på ventepladsloggen/skadestedslog. 

Loggen tjener til løbende at sikre status over patienternes forløb. 


27

Ved flere skadesteder i forbindelse med samme ulykke må det tilstræbes, at registreringen 

af patienterne, som køres fra skadestedet, samles på én ventepladslog/skadestedslog, 

Ikke mindst i denne situation er entydige numre; CPR med navn eller (ambulance-) journalnummer 

vigtige. For at dette skal fungere, skal ambulancelederen være i umiddelbar 

nærhed af KOOL, for at bevare overblikket. 

Minutrapporten på AMK fungerer derfor som en identisk opdateret sikkerhedskopi af 

ventepladsloggen. 


28

Bilag 7 Principper for pakning af ventepladstrailer/container 

og pakning af 

Beredskabskorpsets ventepladscontainer 

Dette pakningsforslag dateret 2005, revideres løbende af Beredskabsstyrelsen 

Principper for pakning af ventepladstrailer/-container 

Formålet med en ventepladstrailer/-container er, at der hurtigt ved hjælp af ventepladsassistenter 

kan placeres en "nødskadestue" tæt ved et skadested, og at der kan medbringes 

udstyr, der supplerer det udstyr, lægeholdet har med. Ventepladsen skal etableres et praktisk 

sted, hvor lægeholdet kan udføre triage, visitation og behandling i lys, varme og uden 

udsættelse for regn og vejrlig, og kan fx indrettes i en bygning, et hurtigt opsætteligt telt, 

eller i en container. 

En behandlingsdel 

Der indeholder, infusionsvæsker i termopakning, folietæpper, forbindinger, liggeunderlag, 

bårer, skinner, halskraver, førstehjælpstasker, udstyr til rensning og afvaskning, iltfordelings- 

udstyr, iltbomber til iltbehandling af et større antal tilskadekomne, sprayflasker til 

brandsår, ligposer, loftshængte dropstativer, tæpper og bækkener. 

En administrativ enhed 

Der indeholder en skriveplads, markeringstavle, spritmarkere, manilla-mærker, blyanter, 

skadestedskort, prioriteringsmærker og ventepladslog. 

En sanitær enhed 

Der indeholder vanddunke, affaldsposer, engangshandsker, fade, engangsdrikkekrus og kaffe/temaskine, 

mikrobølgeovn samt papirhåndklæder, vaske- og desinfektionsudstyr. 

En praktisk enhed 

Der indeholder værktøjskasse, sejlgarnsruller, kabeltromler med fordelingsstik, halogenlygter, 

håndlygter, engangspresenninger, bårebukke, forlængerledninger, ekstra batterier, 

kost, megafon, strømkilde, bæreseler, skilte, minestrimmel, skadestedsradioer og mobiltelefoner. 

Telt/container 

Der bør kunne klargøres i løbet af få minutter. Bør kunne opvarmes og have godt lys til 

eventuelle behandlinger. Skal kunne stå fast, trods evt. påvirkning af blæst eller lavtgående 

helikopter. 

Hvis kernen i ventepladsenheden er en container, kan den udbygges med telte til en egentlig 

venteplads. Udfoldning af markiser kan give god arbejdsplads for visiterende læge. 

Forslag til pakning af Beredskabskorpsets ventepladscontainer: 

Ventepladsenhed 

• 2 stk. telte, inkl. varmluftaggregat. 

• 1 stk. 8 kW generator. 

• 2 stk. kabeltromler med store stikdåser (fordeler). 


29

• 2 x 500 W lygter på trefod til fleksibel belysning af bl.a. området omkring ventepladsenheden. 

• drivmidler i dunke. 

• førstehjælpskasse (til ventepladsens personel). 

Behandlingsudstyr 

• 20 stk. bårer. 

• 10 hovedpuder. 

• 10 stk. bårebukke, sammenklappelige. 

• 4 borde, sammenklappelige og med arbejdsvenlig højde, solide og nemme at rengøre. 

• 40 stk. stropper til fastholdelse på båre. 

• 20 stk. bærestykker. 

• 4 stk. rygbårer. 

• 4 stk. halskraver. 

• 40 stk. tæpper. 

• 30 stk. aluminiums-folietæpper. 

• 2 stk. bæreseler til brug ved flytning af patienter. 

• 4 stk. oppustelige benskinner. 

• 10 stk. A-tasker. 

• 10 stk. B-tasker. 

• Supplerende sterile forbindinger; bl.a.: 

• 450 stk. 15 x 15 gazekompres. 



• Hæfteplaster. 

• Plaster på rulle. 

• 150 stk. trekantede tørklæder. 

• Sikkerhedsnåle. 

• 2 sakse. 

• 40 injektionskanyler. 

• 25 stk. 2 ml sprøjter. 



• 20 stk. venflon. 

• Venflonplaster. 

• 3 stk. kanylebokse. 

• 2 stk. lave trådrulleborde til placering af lægeholdstasker, forbindinger m.m. 

• 10 stk. dropstativer. 

• 20 infusionsvæsker, saltvandsposer til drop, evt. i termopakning. 

• 10 stk. sprayflasker til brandsår. 

• 25 stk. ligposer. 

• 5 stk. bækkener. 

• Engangshandsker. 

Administrativt udstyr 

• 2 stk. skriveunderlag med beskyttelsesplast. 

• 2 stk. skrivepulte med regulerbare ben. 

• 1 stk. kasse med bl.a.: 

• Ventepladslog. 

• 20 stk. spritpenne i forskellige farver. 


30

• 150 stk. manilla-mærker med snor. 

• Blyanter. 

• 150 stk. skadestedskort. 

• 25 sæt prioriteringsmærker. 

Sanitært udstyr 

• 20 stk. affaldsække, plastik. 

• 4 stk. affaldsstativer, sammenklappelige. 

• Udstyr til rensning og afvaskning: 

• 5 stk. vanddunke à 5 l til vand til sårrensning m.m. 

• 5 stk. fade/skåle. 

• 1 beholder med sæbe på væg til albueudtag ved håndvask . 

• Papirhåndklæder. 

Praktisk udstyr 

• 1 stk. kasse med: 

• Skilte beregnet til såvel jordspyd som ophængning: "venteplads", "registrering", "triage", 

"behandling", "straks", "snarest", "kan vente", "døde", "ambulanceopmarch", og 

"opsamlingsplads." 

• 2 blanke skilte til såvel jordspyd som ophængning. 

• 20 henvisningspile . 

• min. 100 meter afspærringsbånd. 

• 20 jordspyd med plade til skilte. 

• Værktøjskasse; bl.a. med hammer, søm, stifter, skruer, isolerbånd, skruetrækker, skiftenøgle, 

bidetang, sejlgarn, saks m.m. 

• 10 stk. håndlygter i kasse + ekstra batterier. 

• 4 stk. engangspresenninger. 

• Rengøringsudstyr, herunder 2 koste og 2 fejebakker, 2 gummiskrabere, 2 spande samt 

gulvklude. 

• 150 stk. plastposer til personlige ejendele. 

En del af pakningsudstyret vil skulle fornyes i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes 

anbefalinger; det gælder fx kanyler, sprøjter og venflon. Iltfordelingsudstyr 

og iltbomber til behandling af et større antal tilskadekomne vil kunne indgå i pakningen. 


31

Bilag 8 Eksempel på plan for ekstraordinær 

udskrivning 

Fra Søllerød Kommune, august 2005. 

Indledning 

I en given situation kan der være behov for hurtigt at skaffe et øget antal sengepladser på 

sygehuse i regionen. Dette vil foregå efter de kriterier, som er beskrevet i tidligere afsnit. 

For at kriterierne kan opfyldes, er det nødvendigt, at alle muligt involverede på forhånd 

har kendskab til planen. Planen bør derfor være sat på lederteamets agenda ved halvårlige 

møder for at sikre at planen er ajourført. 

Planen 

Forudsætninger: 

• Det forventes udskrevet max. 20 borgere med 1 times varsel. (jf. Københavns 

Amt). 

• Det forventes, at udskrivningen foregår inden for normal arbejdstid. 

• Sker udskrivningen uden for normal arbejdstid, henvises til nødplan. 

Meldingen kommer fra amtet (KAS) til den koordinerende beredskabsledelse (KBL). 

Mellem Ældreområdet og de sygehuse, som har patienter indlagt fra Søllerød kommune, 

er det aftalt, at der med patienten ved ekstraordinær udskrivning medsendes følgende materiale: 

Kopi af journal, samt medicin, forbindinger og lignende til 48 timers forbrug. 

Iværksættelse 

KAS alarmerer vagtcentralen, som videregiver melding til den Koordinerende Beredskabsledelse 

i kommunen (KBL) samt foranlediger ”den visiterende sygeplejersker” indkaldt 

til vagtcentralen hurtigst muligt. Såfremt den visiterende sygeplejerske har behov 

for transport, sørger vagtcentralen for, at dette arrangeres. Er det ikke muligt at få kontakt 

med en af de visiterende sygeplejersker, tages der straks kontakt til en af ældreområdet 

kontorchefer, der foranlediger en udpeget en midlertidig visiterende sygeplejerske. 

Vagtcentralen meddeler lederen eller dennes stedfortræder på Plejehjemmet Hegnsgården, 

at planen for ekstraordinær udskrivning fra sygehus er iværksat. Plejehjemmet 

Hegnsgården foranlediger lokal beredskabsplan iværksat. 

Den visiterende sygeplejerske foranlediger indkaldt vagtfri personale, bestående af fire 

sygeplejersker og seks med anden sundhedsfaglig uddannelse. Personalet skal møde på 

Hegnsgården inden for en time. 

Såfremt der er behov for transport for det indkaldte personale, sørger vagtcentralen for, at 

dette arrangeres, evt. med taxa. 

Såfremt det ikke er muligt at indkalde fornødent personale, må det suppleres op af tilstedeværende 

personale i hjemmeplejen. 

Vagtcentralen indkalder eget mandskab til at assistere Ældreområdet efter aftale med 

vagthavende indsatsleder. 


32

På vagtcentral koordineres iværksættelsen af overflytning fra sygehuse til Plejehjemmet 

Hegnsgården. Koordinationen foretages af den visiterende sygeplejerske eller efter instruks 

fra denne. 

Når de udskrevne patienter ankommer til Plejehjemmet Hegnsgården modtages de af den 

visiterende sygeplejerske, der tager stilling til det videre forløb, herunder indlæggelse på 

Hegnsgården eller et andet plejehjem i kommunen eller om patienten kan klare sig i eget 

hjem med assistance fra hjemmeplejen. 

Eventuel videre transport af de udskrevne borgere, såvel liggende som siddende, udføres 

af brandvæsenet efter anmodning til vagtcentralen. Den visiterende sygeplejerske eller 

dennes stedfortræder holder løbende Ældreområdet og KBL orienteret om situationen 

samt behov for yderligere assistance. 


33

Bilag 9 Spredning af lægemiddellagre og 

medicinsk udstyr 

De lagre af lægemidler der findes hos fremstillere af lægemidler, lægemiddelimportører 

og lægemiddelgrossister samt på apoteker og sygehusapoteker, udgør sammen med den 

relativt store indenlandske kapacitet til fremstilling af lægemidler et væsentligt element i 

lægemiddelberedskabet. 

I tilfælde af forsyningsmæssige nødsituationer er det derfor væsentligt, at større lagre af 

lægemidler hurtigt fordeles i distributionsnettet. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 

113 af 24. februar 1999, se Bilag 33, fastsætter bestemmelser om virksomhedernes pligt 

til at gennemføre denne spredning af lægemiddellagre i forsyningsmæssige nødsituationer. 

Bekendtgørelsen træder i kraft, når Lægemiddelstyrelsen har modtaget meddelelse 

fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at der er indtrådt en krise. Bestemmelserne kan 

først bringes i anvendelse, når apotekerne har modtaget meddelelse herom fra Lægemiddelstyrelsen. 

Hensigten er, at de større lagre reduceres med/til, hvad der svarer til 45 dages 

normal forbrug (lægemiddelfremstillere) og til et minimum (lægemiddelimportører 

og grossister). Endvidere skal nedbringelse af lagrene ske ved, at lægemidlerne leveres til 

virksomhedernes sædvanlige aftager i forhold til virksomhedens leverancer til aftagerne i 

det forudgående kvartal. 

I konkrete tilfælde kan der være behov for at fravige den forholdsmæssige distribution til 

de sædvanlige aftagere, eksempelvis ved en ændret fordeling af befolkningen som følge 

af evakuering, eller hvis et apotek ikke har den fornødne plads til oplagring af lægemidlerne 

under de rette betingelser. Lægemiddelstyrelsen er derfor bemyndiget til at meddele 

den enkelte virksomhed pålæg om at gennemføre spredningen, på én af styrelsen nærmere 

anvist måde. Hvis der lokalt i Danmark er indtruffet en hændelse der kræver behandling 

af mange mennesker på et geografisk begrænset område, kan Lægemiddelstyrelsen 

bruge bestemmelsen til at omfordele lægemidler fra hele landet til området. 

For at sikre en hensigtsmæssig omfordeling af de lægemidler, der befinder sig på apoteker 

og sygehusapoteker, har sygehusapotekerne endvidere mulighed for at levere lægemidler 

til andre sygehusapoteker samt til apoteker i de specielle situationer, der omfattes 

af bekendtgørelsen. En udlægning af lægemidler til apoteker og sygehusapoteker vil medføre 

behov for øgede lagerfaciliteter disse steder, men da hovedparten af lægemidler ikke 

stiller særlige opbevaringskrav i form af kølekapacitet m.v., anses behovet for lagerkapacitet 

ikke at udgøre et væsentligt problem. For så vidt angår sygehuse, der får lægemidler 

leveret gennem et privat apotek, bør det lokalt overvejes at indgå særlige aftaler 

om leverancer i de situationer, hvor bekendtgørelsens bestemmelser finder anvendelse. 

Lagre af medicinsk udstyr er ikke omfattet af ministeriets bekendtgørelse om spredning, 

men sygehusvæsenet og regioner bør i forbindelse med planlægningen af lægemiddelberedskabet, 

inkludere dette, specielt medicinsk udstyr som er nødvendig ved brug af lægemidlerne. 


34

Bilag 10 Rationering af lægemidler og medicinsk 

udstyr 

Lægemiddelstyrelsen har i bekendtgørelse nr. 818 af 30. august 2000, se Bilag 33, fastsat 

regler om udlevering af lægemidler i forsyningsmæssige nødsituationer samt under krise 

eller krig. Bekendtgørelsen træder i kraft når Lægemiddelstyrelsen har modtaget meddelelse 

fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at der er indtrådt en krise. Bestemmelserne 

kan først bringes i anvendelse, når apotekerne har modtaget meddelelse herom fra Lægemiddelstyrelsen. 

Rationeringsordningen har til formål at modvirke hamstring og derigennem medvirke til 

at sikre befolkningens forsyning med lægemidler, såfremt en af de omhandlede situationer 

opstår. Rationeringsordningen vedrører apotekerne, idet det må forventes, at lægerne 

det vil sige de alment praktiserende læger og privat praktiserende speciallæger, vil blive 

udsat for stor belastning som følge af deres udvidede opgaver inden for den primære 

sundhedstjeneste. Ordningen begrænser den mængde, som kan udleveres ved håndkøb og 

muliggør, at håndkøbsmedicin gøres receptpligtig. 

Det er fastsat, at apotekerne ved ekspedition af recepter højst må udlevere til 14 dages 

forbrug uanset den ordinerede mængde. Hvis et lægemiddel på grund af lægemiddelform, 

varierende indhold af aktive stoffer i de enkelte doser eller lign. ikke hensigtsmæssigt kan 

udleveres til 14 dages forbrug, skal apoteket i stedet udlevere den mindst mulige mængde 

svarende til mere end 14 dages forbrug. Apotekerne kan nægte overhovedet at udlevere et 

håndkøbslægemiddel, hvis den, der ønsker lægemidlet udleveret, ikke skønnes at have et 

aktuelt behov for lægemidlet. 

Bekendtgørelsen fastsætter receptpligt for visse håndkøbslægemidler, som det er skønnet 

nødvendigt at inddrage under den egentlige rationeringsordning for receptpligtige lægemidler 

i de af bekendtgørelsen omfattede situationer. Der er tale om mavesårsmedicin og 

lægemidler mod angina pectoris. 

Rationering medicinsk udstyr er ikke omfattet af bekendtgørelsen om rationering, men 

sygehusvæsenet og regioner bør i forbindelse med planlægningen af lægemiddelberedskabet, 

inkludere dette, specielt medicinsk udstyr som er nødvendig ved brug af lægemidlerne. 


35

Bilag 11 CBRN risiko- og trussels- 

vurderinger 

11.1 Risikovurdering vedrørende kemiske hændelser i dagligdagen 

Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (BEK nr. 765 af 3. 

august 2005) fokuserer bl.a. på en lokal gennemførelse af en risikostyringsproces og dokumentation 

heraf. 

Bekendtgørelsen tager udgangspunkt i, at det kommunale redningsberedskab skal kunne 

yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende 

indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder 

krigshandlinger. 

Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal 

lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). I forlængelse heraf 

skal Kommunalbestyrelsen: 

• Fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse 

(serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. 

• Fastlægge redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og 

materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet. 

Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og 

materiel skal beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i 

den samlede plan for kommunens beredskab. Planen for det kommunale redningsberedskab 

skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i 

hver kommunal valgperiode. 

Ifølge bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale 

beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (BEK nr. 977 af 26. september 

2006), skal såvel regioner som kommuner foretage lokale risiko- og sårbarhedsvurderinger 

med henblik på dimensionering af sundhedsberedskabet. I den forbindelse 

skal der tages hensyn til tilstedeværende industri i området, herunder omfanget af lokal 

håndtering og transport af farlige kemikalier. Den lokale risiko- og sårbarhedsprofil har 

således også betydning for planlægningen i sundhedsberedskabet. 

I en vurdering af lokale risici må indgå både viden om tilstedeværelsen lokalt af virksomheder 

med større mængder af farlige stoffer (de såkaldte Seveso-virksomheder) og forurenende 

virksomheder som kan påvirke omgivelsernes miljø- og sundhedsforhold, de såkaldte 

”kapitel 5 – virksomheder”, der skal miljøgodkendes efter Miljøbeskyttelseslovens 

kapitel 5. Seveso er navnet på en by i Italien, hvor der i 1976 skete et betydeligt udslip af 

det farlige stof dioxin. Denne ulykke har lagt navn til EU’s regler om virksomheder, der 

på grund af tilstedeværelsen af større mængder farlige stoffer kan give anledning til væsentlige 

skadevirkninger. For de ”tungeste” Seveso-virksomheder, hvoraf der er cirka 

femogtyve i Danmark, skal der foreligge en sikkerhedsrapport, et sikkerhedsledelsessystem 

og en intern beredskabsplan. For de ”mindre tunge” (mindre stofmængder) Sevesovirksomheder, 

hvoraf der er cirka halvtreds i Danmark, skal der foreligge en plan for 

uheldforebyggelse. 


36

Flere myndigheder er involveret: Arbejdstilsyn, Redningsberedskabet (Beredskabsstyrelsen 

og det kommunale beredskab), Miljøstyrelsen (regioner og kommuner) og Justitsministeriet 

(Politiet). Hver myndighed udøver deres egne beføjelser overfor virksomhederne, 

men samarbejder i et Risikokoordinationsudvalg. Endvidere foretager myndighederne 

inspektioner på virksomhederne i fællesskab. Konkret fungerer miljømyndigheden som 

kontaktled mellem virksomheden og myndighederne. 

Ikke alle oplysninger om de pågældende virksomheder (Seveso- og kapitel 5-) er offentligt 

tilgængelige, men til brug for sundhedsberedskabets planlægning kan oplysninger 

søges hos de involverede myndigheder, primært hos regionens miljøforvaltning. 

I Beredskabsstyrelsens Statistiske Beregninger om Redningsberedskabet, kan der løbende 

hentes information om redningsberedskabets aktiviteter i Danmark. Beregningen viser 

bl.a. antallet af henvendelser til Kemikalieberedskabsvagten om farlige stoffer. 

Beregningen kan findes på følgende adresse: 

http://www.brs.dk/folder/statistik/beretning_04/index.htm 

Ud over selve de akutte uheldseffekter har en række andre faktorer indvirkning på det 

medicinske skadebillede på det enkelte sygehus: 

• Typen af kemikalie, som indgår i uheldet. 

• Mængden af kemikalie, som indgår i uheldet. 

• Tiden, som eventuelle personer har været udsat for kemikaliet. 

• Personers individuelle irritationsgrænse for kemikalier. 

• Uheldsomstændighederne. 

• Forhåndskendskab til lokale virksomheders brug af kemikalier. 

• Hyppighed af uheld med kemikaliet. 

• Transport af kemikalier i lokalområdet. 

Selv om de enkelte sygehuse tager udgangspunkt i det samme medicinske skadebillede, 

vil der derfor ofte være forskelle i deres organisation af kemikalieberedskabet. Desuden 

vil virksomheder, typen af kemikalier og den transporterede mængde af kemikalier til 

stadighed ændre sig. 

Transport af kemikalier skal forstås bredt og dækker således over transport af kemikalier 

både ad vej, ad jernbane og til søs. Det vil sige, at der i lokalområdet bør fokuseres på til- 

og frakørsel til virksomheder samt gennemkørende trafik, på jernbanestationer og rangerterræner 

samt gennemkørende tog og på havne og containerpladser samt til- og frakørsel 

til havne. Der ud over findes andre knudepunkter for opbevaring og håndtering af kemikalier, 

eksempelvis ”containerhoteller” og transportcentre.” 

Alle disse forhold må indgå i vurderingen af patienter i forbindelse med C-hændelser. 


37

Nogle af det 20. århundredes største hændelser forårsaget af kemiske udslip. 

År og sted Årsag Døde/skadede 

1926, St. Auban, Frankrig Klorudslip fra tryktank 19/ 

1929, Cleveland, USA Brand i lager med røntgenfilm med dannelse 

af bl.a. nitrøse gasser. 

1956 Minamata, Japan Methylkviksølv i fisk pga. lokal miljøforurening 

1969 Crete, USA Ammoniakudslip fra tryktank ved togulykke. 

1971 – 72 Irak Kviksølvforgiftning forårsaget af mel fremstillet 

af bejdset såsæd. 

125/ 

>25/700 

8/35 

500/6.000 

1976 Seveso, Italien Dioxinudslip ved løbsk kemisk proces. 0/193 * 

1978 Chicago, USA Svovlbrintedannelse ved blanding af natriumsulfid 

og syre i kemisk fabrik. 

1978 Cerritos Mexico Klorudslip fra tryktank ved togulykke. 28/1000 

1981 Spanien Forfalsket spiseolie (rapsolie denatureret 

med anilinforbindelse) 

7/ 

400/20.000 

1984 Bhopal, Indien Methylisocyanatudslip ved løbsk proces 2.500/>10.000 

1986 Lake Nyos, Camoroun 

1990 Scandinavian Star, 

DK 

Kuldioxid udslip ved bundvending i kratersø 

Brand med dannelse af cyanid, kulilte, kuldioxid 

m.v. 

>1.000/ 

158/30-40 

1995 Tokyo, Japan Sarin ved terrorangreb i undergrundsbane. 12/500 ** 

*) Eneste veldokumenterede akutte eller subakutte effekt var kloracne 

**) Døde og hospitalsbehandlede 

11.2 Risikovurdering vedrørende biologiske hændelser i dagligdagen 

Når en læge behandler en patient i Danmark, som kan mistænkes for at have pådraget sig 

en anmeldelsespligtig infektion, skal tilfældet anmeldes til Epidemiologisk afdeling ved 

Statens Serum Institut samt embedslægeinstitutionen i den region hvor patienten har bopæl. 

Anmeldelserne fungerer i princippet som et ”early warning” system for erkendelse 

af udbrud med videre samt ændringer i forekomst over tid (trend). 

Epidemiologisk afdeling er, sammen med Sundhedsstyrelsen, kontaktpunkt for EU’s Early 

Warning and Response System (EWRS). Gennem dette system modtages oplysninger 

vedrørende sygdomsudbrud og andre hændelser, der kan have relevans for de andre europæiske 

lande. Systemet varetages af det europæiske center for sygdomsforebyggelse og 

kontrol, ECDC i Stockholm. 


38

Statens Serum Institut er også kontaktorgan for EU’s sygdomsspecifikke overvågningsnet 

(DSN – Disease Surveillance Network) jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 

2119/98/EF. Gennem e-mail alerts og forespørgsler indhentes og udveksles oplysninger 

om fx ophobede tilfælde med de infektioner, der overvåges af DSN’s, jf. Kommissionens 

beslutning af 22. december 1999 om hvilke overførbare sygdomme overvågningsnetværket 

skal dække i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2219/98/EF. 

I forbindelse med etablering af ECDC er der udarbejdet en strategi for den fælleseuropæiske 

sygdomsovervågning og udbrudsrespons. 

Statens Serum Institut, Epidemiologisk Afdeling er endvidere kontaktpunkt i relation til 

International Health Regulations (IHR). 

Udvalgte, alvorlige udbrud med smitsomme sygdomme 

År og sted Årsag Døde/smittede 

1918-19 

Verden over 

Pandemisk influenzavirus muligvis opstået fra svin 

eller fugle 

>20 mill/ ~½ af jordens 

befolkning 

1941, Danmark Streptokokker i mælk Ukendt/~2500 

1941-42, Danmark Difteri Ukendt/4000 per år 

1952, Danmark Polio 262/2450 

1953, Sverige Salmonella i svinekød 90/~9000 

1985, USA Salmonella i mælk ukendt/~16000 

1993, USA Cryptosporidium i vandforsyning Ukendt/~403000 

1993, USA Colibakterier i burgere 4/732 

1994 USA Salmonella, købeis (dessert) Ukendt/204000 

1998, Danmark Salmonella i svinekød 2/25 

1999, Holland Mæslinger 3/>3000 

1999/2000, Frankrig Listeria monocytogenes i madvare 7/26 

2000/2001, Uganda Ebola virus 173/425 

2002, USA Vestnilvirus 214/3737 

2003, seks kontinenter SARS, et nyt coronavirus muligvis opstået fra 

desmerdyr 

774/8096 

2004/2005 Asien Fugleinfluenza H5N1 53/ukendt 

2005, Angola Marburg virus 311/337 


39

11.3 Risikovurdering vedrørende radiologiske hændelser i 

dagligdagen 

Anvendelsen af radioaktive stoffer spænder fra medicinsk diagnostik og terapi over et 

bredt spektrum af industrielle anvendelser til brug i forskning og undervisning. Aktivitetsmængden 

af de anvendte radioaktive stoffer varierer fra meget små aktivitetsmængder 

i fx røgdetektorer og laboratoriekits over moderate mængder ved de mest almindelige 

medicinske, forskningsmæssige industrielle anvendelser til meget store aktivitetsmængder 

ved nogle få medicinske, industrielle og forskningsmæssige anlæg. 

Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) er den centrale strålebeskyttelsesmyndighed. 

SIS opretholder et 24-timers ekspertberedskab, der er etableret for at det døgnet rundt 

skal være muligt at komme i forbindelse med sagkyndige eksperter inden for strålebeskyttelse. 

Det danske regelsæt på strålebeskyttelsesområdet bygger på de grundlæggende 

internationale principper om høj grad af myndighedskontrol, der skal forebygge utilsigtede 

hændelser med radioaktive stoffer. 

Til SIS’ ekspertberedskab har der været elleve henvendelser i 2000, fire henvendelser i 

2001, ni henvendelser i 2002, otte henvendelser i 2003 og syv henvendelser i 2004. Samtlige 

henvendelser har været direkte henvendelser fra brugere eller transportører af radioaktive 

stoffer. Enkelte af disse hændelser har givet anledning til eksponering af personer, 

dog maksimalt op til tiendedele af dosisgrænsen for arbejdstagere. Det har derfor for ingen 

af disse hændelser været nødvendigt med medicinsk opfølgning. 

Radioaktive stoffer transporteres dagligt til brugere i hele Danmark. SIS fungerer som 

dansk kompetent myndighed i henhold til gældende bestemmelser for transport af radioaktive 

stoffer. En beskrivelse af transporter med radioaktive stoffer i og igennem Danmark 

gives i de årlige orienteringer SIS har udarbejdet til folketinget siden 1993. Orienteringer 

fra 1999 og frem kan hentes på www.sis.dk. 

Der er aldrig i Danmark sket ulykker eller uheld, som har givet anledning til spredning af 

større mængder radioaktive stoffer eller til alvorlig stråleeksponering af personer. Der er 

heller ikke i Danmark sket egentlige trafikulykker med transportmidler, hvor forsendelser 

med radioaktive stoffer har været involveret. Hændelser og/eller uregelmæssigheder er 

indtruffet eller er blevet erkendt i forbindelse med håndtering og omladning af sådanne 

forsendelser. Antallet af denne type hændelser varierer fra år til år og optræder, som man 

kunne forvente især på steder, hvor det største antal radioaktive forsendelser håndteres og 

omlades fx i Københavns Lufthavn. 

Der er ikke i Danmark konstateret tyveri af radioaktive stoffer eller forsøg på indsmugling 

af radioaktive stoffer med henblik på at udføre kriminelle handlinger. I forbindelse 

med det almindelige tilsynsarbejde konstaterer SIS enkelte gange hvert år, at der indføres 

radioaktive stoffer til Danmark uden de nødvendige tilladelser på grund af manglende 

kendskab til dansk lovgivning. 

SIS har ingen grund til at antage at det nuværende niveau i Danmark for antallet af uheld 

med radioaktive stoffer i forbindelse med brug og transport vil stige fremover. Som en 

følge af det almindelige myndighedsarbejde samt den yderligere fokus på sikring af radioaktive 

kilder m.v. forventes snarere et fald i antallet af hændelser. 


40

Alvorlige hændelser med radioaktive stoffer 

År Land Anvendelse Dødsfald Bemærkninger 

1961 Schweiz Tritieret maling 1 3 signifikant overeksponerede 1 

som følge af intern forurening 

1962 Mexico Radiografikilde 4 5 signifikant overeksponerede 1 

1963 Kina Kilde til bestråling 

af korn 

2 6 signifikant overeksponerede 1 

1964 Vesttyskland Tritieret maling 1 4 signifikant overeksponerede 1 

1975 Italien Bestrålingsanlæg 1 

som følge af intern forurening 

1978 Marokko Radiografikilde 8 11 personer signifikant overeksponerede 

1978 Algeriet Radiografikilde 1 7 signifikant overeksponerede 1 

1982 Norge Bestrålingsanlæg 1 Eneulykke 

1986 Danmark Radioterapikilde 0 Venstre hånd akut stråleskadet 

1987 Brasilien Radioterapikilde, 

cæsiumklorsalt 

4 20 personer indlagt med akut 

strålesyge, 249 personer eksternt 

og/eller internt forurenede, 

112.000 kontrolleret for 

forurening. 

1989 El Salvador Bestrålingsanlæg 1 3 personer indlagt med akut 

strålesyge 

1990 Israel Bestrålingsanlæg 1 1 person indlagt med akut strålesyge 

1990 Kina Bestrålingsanlæg 2 7 personer signigikant overeks- 

ponerede 

1991 Hviderusland Bestrålingsanlæg 1 1 signifikant overeksponeret 1 

1992 Kina Bestrålingsanlæg 3 11 personer signifikant overeksponerede 

1994 Estland Militært affald 1 4 personer indlagt med akut 

strålesyge 

1996 Costa Rica Radioterapikilde 13 115 personer overeksponerede 


41

1996 Georgien Radioterapikilde 1 11 personer indlagt med akut 

strålesyge 

1998 Tyrkiet To radioterapikilder 


strålesyge 

2000 Thailand Radioterapikilde 3 10 personer indlagt med akut 

strålesyge 

2001 Georgien Termoelektriske 

generatorer 


strålesyge 

1 Det er ikke specifikt rapporteret, hvor mange personer der blev hospitalsindlagt. 

11.4 Risikovurdering vedrørende nukleare hændelser i dagligdagen 

En ulykke på et atomkraftværk i drift kan medføre, at den danske befolkning bliver udsat 

for stråling fra radioaktive stoffer, der slipper ud til omgivelserne. Danmark har ikke selv 

atom-kraftværker. Det svenske atomkraftværk Barsebäck med en afstand fra Sjælland på 

20 km ligger tættest på Danmark, men er nu lukket ned og ikke i drift. Den nærmeste 

kreds af atomkraftværker omkring Danmark omfatter også Ringhalsværket på Sveriges 

Kattegatkyst, cirka 60 kilometer fra Læsø, og de fem nordtyske værker Brunsbüttel, 

Brokdorf, Stade, Krümmel og Unterweser med en afstand til Danmark på mellem 105 og 

160 kilometer. 

I Europa er der knap hundrede atomkraftværker med i alt cirka tohundrede reaktorer i 

drift. 

Uanset hvor høj sikkerheden på et atomkraftværk er, kan risikoen for en ulykke ikke udelukkes. 

I princippet kan et havari på ethvert europæisk atomkraftværk ved uheldige vejrforhold 

resultere i radioaktiv forurening af dansk område. Men generelt gælder det, at jo 

længere afstand til et uheldsramt atomkraftværk, jo mindre risiko. 

Ud over atomkraftværker kan ulykker eller manglende omhu i forbindelse med andre nukleare 

aktiviteter resultere i en lokal forurening med radioaktive stoffer. Blandt sådanne 

anlæg og aktiviteter kan nævnes: Atomdrevne skibe og satellitter, forsøgsreaktorer, transporter 

af radioaktive stoffer - herunder brugt reaktorbrændsel, anlæg for opbevaring og 

deponering af brugt reaktorbrændsel og atomaffald, samt anlæg for uranudvinding og 

fremstilling af reaktorbrændsel. 

Atomkraftværkerne er den største potentielle risiko for spredning af store mængder radioaktivt 

materiale over et stort område. Det skyldes for det første, at de indeholder meget 

radioaktivt materiale, og for det andet kan en atomkraftulykke frigive så meget energi, 

at de radioaktive materiale kan komme højt op i atmosfæren og derved spredes over 

store områder. Spredningen af det radioaktive materiale vil typisk ske gennem luft eller 

via vandløb. Spredning gennem luft er den hurtigste over store afstande. 

Atomkraftværkernes konstruktion og drift kendetegnes ved omfattende sikkerhedsforanstaltninger 

og en række tekniske barrierer, der skal forhindre udslip. For eksempel er 

brændslet indkapslet, der er indbygget trykaflastning og endelig er reaktoren indesluttet. 

Den værst tænkelige situation opstår, hvis både reaktor og reaktorindeslutningen ødelægges 

på et af de nærmeste atomkraftværker. Sandsynligheden for en sådan situation er meget 

lille. 


42

Alvorlige uheld i nukleare anlæg før 2005 

År Land anlæg, uheldsbeskrivelse, årsag dødsfald bemærkninger i øvrigt 

1945 USA Los Alamos, Pu/Wolframkarbid 

opstilling blev overkritisk ved 

tilføjelse af Wolframkarbidblok, 

operatøren tabte blokken ned i 

opstillingen 

1946 USA Los Alamos, Pu/Be opstilling 

blev overkritisk 

1953 Rusland Mayak, kritikalitetsuheld (uheldig 

geometri med 7 tanke à 40 l) 

1957 Rusland Mayak, kritikalitetsuheld pga. 

bundfældelse af uranylnitrat i 

filtreringsanlæg 

1957 Rusland Kyshtym, overophedet lagertank 

bevirkede et stort udslip 

1957 U.K. Windscale grafitmodereret piletype 

reaktor brød i brand pga. 

operatørfejl 

1958 Jugoslavien 

Boris Kidrich Instituttet, en Urantungtvandsopstilling 

blev overkritisk 

1958 Rusland Mayak, kritikalitetsuheld i testtank; 

4 personer gik så tæt på tanken, 

at opstillingen blev kritisk 

pga. neutronrefleksion fra deres 

kroppe 

1958 USA Oak Ridge Y-12, kritikalitetsuheld 

pga. en utæt ventil 

1958 USA Los Alamos, kritikalitetsuheld i 

plutonium-udvindingsanlæg, ved 

et uheld blev indholdet af 2 tanke 

samlet i én 


1 1 person ved 5,1 Sv døde; 

intet udslip 

1 1 person døde med 21 Sv, 

7 andre fik signifikante 

doser på mellem 0,37 og 

3,6 Sv; intet udslip 

1 en person 10 Gy og døde, 

en anden 0,1 Gy uden 

akutte skader; intet udslip 

1 1 person 7½-10 Gy døde, 

5 personer >3 Gy fik akut 

strålesyge; intet udslip 

? 10.730 personer blev 

evakueret, heraf ca. 1400 

med en dosis på over 400 

mSv 

stort udslip til omgivelserne 

1 6 personer fik mellem 2 

og 4,3 Sv, én døde, resten 

fik svær strålesyge; intet 

udslip 

3 3 personer med 10-20 Gy 

døde, én med ca. 6 Gy fik 

strålesyge og andre helbredsproblemer; 

intet 

udslip 

? 8 personer med 0,3-5 Sv 

(heraf 5 mere end 3 Sv) 

fik forskellige grader af 

strålesyge; én døde efter 

14 år, én efter 17 år; intet 

udslip 

1 1 person med 120 Sv 

overkropsdosis døde, 2 

personer med 1,34 og 

0,53 fik ingen akutte skader; 

intet udslip 

43

1961 Rusland Siberian Chemical Combine, kritikalitetsuheld 

under omladning af 

metallisk Pu i handskeboks 

1961 Rusland 

(nordvestligeAtlanterhav) 

atomubåd K-19 i det nordvestlige 

Atlanterhav, reaktorlækage bevirkede 

overophedning af kernen; 

besætningsmedlemmer blev udsat 

for store doser under forsøg på 

reparation; reaktorkernen efterfølgende 

dumpet ved Novaya 

Zemlya 

1961 USA National Reactor Testing Station, 

3 MW forskningsreaktor blev 

overkritisk under vedligeholdelse 

(udskiftning af kontrolstav) 

1962 USA 

(Johnston 

Island i 

Stillehavet) 

1962 USA 

(Johnston 

Island i 

Stillehavet) 

under afprøvning af Thor-raket 

med atombombe mistede man 

styringen af raketten og valgte at 

destruere den uden at det forårsagede 

en atomeksplosion 

under afprøvning af Thor-raket 

med atombombe svigtede motoren 

og man valgte at destruere 

den inden den kom ud af atmosfæren 

uden at det forårsagede en 

atomeksplosion 

1963 Rusland Arzamas 16 i Sarov, kritikalitetsuheld 

i forsøgsopstilling med Pu 

og Li 

1963 USA (ud 

for østkysten) 

atomubåd SSN-593 "Thresher" 

sunket ud for USA's østkyst 

1964 USA Rhode Island, fejlagtig sammenblanding 

af lav- og højkoncentreret 

uranylnitrat-opløsning 

1964 USA (ved 

Madagaskar) 


Satellit "Transit 5BN-3" med 

SNAP-9A Pu-238 radioisotopisk 

generator kom ikke i kredsløb og 

faldt ind i atmosfæren og brændte 

op 

1 person akut strålesyg, 

0,25 Gy helkropsdosis, 2 

Gy på hænderne; fik amputeret 

begge hænder; 

intet udslip 

? flere besætningsmedlemmer 

behandlet for 

strålesyge på specialhospital; 

skadesomfang 

ukendt 

3, ikke 

ved stråling 

3 dræbt på grund af 

dampeksplosionen, kraftig 

forurening af bygningen; 

intet udslip 

det er ukendt, om der 

skete nogen forurening, 

bomben blev pulveriseret 

250 dele indsamlet på 

Johnston Island, en del 

var forurenet med plutonium 

2 personer fik strålesyge 

ved hhv. 0,37 og 0,55 Sv; 

intet udslip 

0 kun minimalt og næsten 

umåleligt udslip til omgivelserne 

1 1 person døde med ca. 

100 Gy, 2 andre fik 0,6 

og 1 Gy under oprydningen 

ved en nyt, mindre 

kritikalitetsuheld; intet 

udslip 

PU-238 fuldt forstøvet - 

og dermed spredt over 

hele jorden 

44

1965 Belgien Mol, kritikalitetsopstilling blev 

overkritisk ved operatørfejl 

1965 USA (Japan) 

1966 USA (Palomares, 

Spanien) 

et Skyhawk-fly med et atomvåben 

rullede af hangarskibet Ticonderoga 

ved Okinawa 

B-52 fly med 4 brintbomber styrtet, 

bomberne blev kastet med 

faldskærm, en landede intakt på 

land, én i havet, 2 brød i brand, da 

faldskærmene ikke bremsede 

bomberne nok 

1968 Rusland Mayak, kritikalitetsuheld i plutonium-udvindingsanlægget;uheldig 

geometri under omhældning 

og senere da operatøren forsøgte 

at standse kritikaliteten ved at 

hælde opløsningen i afløbet 

1968 Rusland Chelyabinsk, teknikere glemte at 

anbringe et beskyttelsesskjold før 

forsøg 

1968 Rusland 

(Stillehavet) 

1968 USA 

(Grønland) 

1968 USA 

(Midtatlanten) 

1968 USA (ved 

Californien) 

1970 Rusland 

(Biscayen) 

dieselubåd K-129 med atomvåben 

sank i stillehavet; atomvåbnene 

hævet for CIA i 19 74 af Glomar 

Challenger 

B-52 med 4 atomvåben om bord 

knust under landingsforsøg på 

havisen ved Thule, alle våbnene 

blev knust herved 

atomubåd SSN-583 "Scorpion" 

sunket i midt-atlanten 

rumskibet "Nimbus B-1" styrtet i 

havet med to SNAP-19 Pu-238 

radioisotopiske generatorer om 

bord styrtet i havet, men begge 

samlet op igen 

atomubåd K-8 sunket på grund af 

brand i Biscayen; reaktorerne 

nedlukket automatisk 


0 1 person fik 3-4 Sv (fødderne 

40 Sv, hovedet 5 

Sv, brystet 17½ Sv); 

overlevede på grund af 

medicinsk behandling, 

men fik amputeret den 

ene fod; intet udslip 

1, ikke 

ved stråling 

våbnet endte på 4880 m 

dybde og kunne ikke hæves; 

ingen forurening 

målt 

kraftig forurening med 

plutoniumoxid; på 2,26 

km 2 blev 10 cm jord fjernet, 

ubetydelige doser til 

befolkningen 

1 person akut strålesyg, 

fik efterfølgende begge 

ben amputeret; intet udslip 

2 2 personer døde efter hhv. 

10-20 Sv og 5-10 Sv; 

intet udslip 

0 ingen forurening 

det meste af forureningen 

0 kun minimalt og intet 

måleligt udslip til omgivelserne, 

heller ikke fra to 

atom-sprængladninger i 

skibet 

0 


45

1970 USA (syd 

for Fiji, 

ca. 6000 m 

dybde) 

Apollo-13 månelanderen med en 

SNAP-27 radioisotopisk generator 

om bord brændte op i atmosfæren, 

men selve generatoren 

overlevede styrtet og ligger nu på 

6000 m dybde, placering ukendt 

1971 Rusland Kurchatov, en forsøgsopstilling 

væltede og udløste et kritikalitetsuheld 

1978 Rusland 

(Canada) 

satellit "Cosmos 954" med lille 

reaktor styrtet ned over Canada, 

over 4000 stumper af forskellig 

størrelse indsamlet 

1979 USA Three Mile Island-2 kernen 75 % 

smeltet, men uden gennemsmeltning 

af reaktorbeholderen. Årsag: 

fejlagtig instrumentvisning 

1982 Rusland 

(atlanterhavetudforBrazilien) 

satellit "Cosmos 1402" med lille 

reaktor styrtet ned øst for Brasilien 

1983 Argentina RA-2 kritikalitetsopstilling blev 

fejlbetjent 

1985 Rusland atomubåd K-431; eksplosivt kritikalitetsuheld 

under brændselsskift 

1986 Rusland 

(nordøst 

for Bermuda) 

atomubåd K-219 sunket på 6000 

m dybde på grund af brand; reaktorerne 

nedlukket, den ene manuelt 

1986 Ukraine Tjernobyl-4 ved operatørfejl under 

afprøvning 

1989 Rusland udslip af flydende radioaktivt 

affald fra atomubåd under vedligeholdelse 

i Ara bugten 

1989 Rusland 

(Norske- 

atomubåd K-278 "Komsomolets" 

sunket efter brand 


ingen forurening, derfor 

ved man, at den radioisotopiske 

generator overlevede 

styrtet 

1 1 person 20 Gy døde, 2 

personer med 7-8 Gy akut 

strålesyge og andre helbredsproblemer; 

intet 

udslip 

samlet befolkningsdosis 

skønnes til cirka 16 Sv, 

hvilket giver meget 

lidt/person 

0 ubetydeligt udslip 

det er ukendt, om reaktoren 

fordampedes under 

styrtet eller landede i Atlanterhavet 

i ét eller flere 

stykker 

1 1 person døde ved 19 Gy; 

intet udslip 

? kraftig lokal forurening 

med mest kortlivede isotoper 

0 ingen målinger eller forsøg 

på bjærgning 

31 31 døde med helkropsdoser 

mellem 1-16 Gy, 207 

overlevede pga. intens 

medicinsk behandling; 

massiv forurening af omgivelserne; 

indtil videre 

har cirka 2000 fået kræft i 

skjoldbruskkirtlen 

0 1 km 2 havbund forurenet 

forureningen ikke større 

end baggrundsstrålingen 

46

havet) 

1993 Rusland Tomsk-7 genudvindingsanlæg; 

utilstrækkelig opblanding i reaktionsbeholder 

bevirkede, at man 

mistede kontrollen over de kemiske 

processer; reaktionsbeholder 

revnede, hvorefter de frigivne 

gasser eksploderede; 

1996 Rusland 

(Stillehavet 

ud for 

Chile) 

"Mars 96" satellit med 18 Pu-238 

radioisotopiske generatorer styrtet 

i Stillehavet efter fejl i raketten 

1997 Rusland Arzamas 16 i Sarov, kritikalitetsuheld 

i forsøgsopstilling med Pu, 

et reflektorelement faldt ned på 

Pu 

1999 Japan Tokaimura brændselsanlæg, 

overkritikalitet ved for store 

mængder uran i beholder 

2000 Rusland atomubåd K-141 "Kursk" sunket 

på grund af eksplosion af torpedo 

2000 U.K. 

(Middelhavet) 

2003 USA 

(Middelhavet) 

atomubåd "Tireless" slap ved et 

uheld noget kølevand ud i havet 

atomubåd SSN-768 grundstødt i 

middelhavet 


0 mindre udslip; ulykken 

synes i høj grad at være 

benyttet til at få afprøvet 

forskellige rensningsteknikker 

og andre metoder 

til reduktion af doser – og 

til at demonstrere myndighedernes 

handlekraft. 

De største doser ramte de 

mennesker, der var involverede 

i oprydningen inde 

på anlægget, men kun 

mindre overskridelser af 

de maksimalt tilladte doser. 

lokal forurening kan ikke 

udelukkes 

1 en person 10 Gy og døde; 

intet udslip 

2 2 personer døde efter hhv. 

10-20 Gy og 6-10 Gy, en 

med 1,2-5,5 Gy fik strålesyge; 

der var et udslip til 

naboerne, 20 fik mellem 

5 og 25 mSv og 180 under 

5 mSv 

118 - 

men ikke 

af stråling 




47

2004 Japan Mihama-3 (trykvandsreaktor), 

rørbrud i sekundærkredsen bevirkede 

et voldsomt dampudslip 

5, men 

ikke af 

stråling 

11.5 CBRN trusselsvurdering, tilsigtede hændelser 

Ikke-radioaktiv del af 

systemet, derfor intet 

udslip; yderligere 7 tilskadekomne 

11.5.1 Politiets Efterretningstjeneste 

Man har i Danmark til dato ikke observeret hverken forsøg på eller egentlig brug af 

CBRN i terrorsammenhæng. Dette, samt Politiets Efterretningstjenestes (PET) løbende 

observation og efterforskninger generelt bevirker, at risikoen for, at terror-grupper vil 

foretage CBRN-angreb i Danmark vurderes til at være lav. Dog kan man på længere sigt 

naturligvis ikke udelukke, at et CBRN-angreb i Danmark kan finde sted. Overordnet er 

det PET’s vurdering, at risikoen for terroristers brug af CBRN globalt vil være svagt stigende. 

Brugen af CBRN i terrorsammenhæng har man derimod set i udlandet. Af nyere tilfælde 

kan nævnes de såkaldte ”anthrax-breve” (”miltbrand-breve”) i USA, der i oktober 2001 

dræbte fem personer og spredte frygt, utryghed samt påvirkede og belastede infrastrukturen. 

Siden har man i Danmark set adskillige falske alarmer om ”pulverbreve”, hvor afsenderne 

tilsyneladende er blevet inspireret af brevene i USA. 

Brevene i Danmark indeholdt forskellige former for pulver, der for det blotte øje umiddelbart 

kunne ligne farligt pulver. Brevene spillede således bevidst på frygten for en 

dansk gentagelse af anthrax-brevene i USA. Herved resulterede brevene som oftest i stor 

ængstelse for de berørte personer samt et stort ressourceforbrug. 

Det er dog vigtigt at slå fast, at CBRN-våben ikke per definition er det samme som et 

masseødelæggelsesvåben. Et eventuelt CBRN-angreb vil således ikke nødvendigvis resultere 

i mange dræbte og sårede, men den psykologiske virkning af en hændelse, hvor få 

personer dræbes af CBRN-våben vil sandsynligvis være langt større end en hændelse, 

hvor flere personer dræbes af konventionelle bomber. Man kan derfor med en vis ret 

hævde, at CBRN-våben i en terrorsammenhæng snarere kan virke som ”masseforstyrrelsesvåben” 

end egentlige masseødelæggelsesvåben. 

I forbindelse med vurdering af truslen for en CBRN terror hændelse i Danmark er det 

værd at nævne, at en af PET’s helt centrale opgaver er løbende at udarbejde risikoanalyser. 

Disse risikoanalyser bruges bl.a. af regeringen og det øvrige politi. De kan dog også 

rette sig mod andre områder af den kritiske nationale infrastruktur, dvs. de systemer, som 

er væsentlige for at samfundet kan fungere. 

Risikoanalyser anvendes dels som en midtvejsevaluering af en igangværende efterforskning 

og dels til at skabe et systematisk grundlag for at vurdere en konkret risiko. Fælles 

for begge anvendelsesmuligheder er, at man på baggrund af det indhentede materiale forsøger 

at vurdere, hvorvidt der eksisterer en trussel samt opstiller scenarier for at imødegå 

truslen. 


48

Som værktøj anvendes blandt andet nedenstående opdeling i: Trussel, mål og modstand 

til brug for risikoanalyse. Opdelingen er i øvrigt meget lig modeller fra erhvervslivets 

”risk assesments,” hvor man systematisk gennemarbejder forholdet mellem trussel, mål 

og modstanden mod truslen: 

Truslen – herunder mål personernes motiv, vilje, evne og mulighed for at kunne realisere 

truslen. 

Målet for truslen – er der et mål, hvad er det og hvor? 

Modstanden mod truslen – herunder bl.a. effekten af den politimæssige indsats. 

Sandsynlighed versus sårbarhed. 

Ovenstående model tage udgangspunkt i betragtninger om sandsynlighed snarere end i 

betragtninger omkring sårbarhed. Det skyldes blandt andet det forhold, at en risikovurdering, 

som er baseret på sandsynlighedsbetragtninger, i langt højere grad giver grundlag 

for at træffe passende og proportionale foranstaltninger end vurderinger, som alene tager 

afsæt i betragtninger om sårbarhed. Anlægger man alene en sårbarhedsbetragtning, risikerer 

man, at antallet af mulige mål i princippet vil være uendeligt i et moderne vestligt 

samfund. 

Aktiv modstand 

Som et eksempel på tiltag, der sigter mod at øge robustheden i samfundet, har PET oprettet 

såkaldte kontaktgrupper. Disse kontaktgrupper blev oprettet med henblik på at tilbyde 

et tæt samarbejde med relevante myndigheder og private brancheorganisationer, som har 

betydning for terrorbekæmpelsen og kan bidrage til robustheden i den kritiske nationale 

infrastruktur. Kontaktgrupperne udgør et fortroligt forum, hvori deltagerne kan udveksle 

informationer om trusler og risici mod den nationale sikkerhed. 

Kontaktgrupperne indgår herved som et led i det samlede danske terrorberedskab, hvor 

det er PET’s opgave at modvirke, forebygge og efterforske eventuelle foretagender eller 

handlinger, der udgør, eller vil kunne udgøre, en fare for bevarelsen af Danmark som et 

frit demokratisk og sikkert samfund. 

PET har derfor en tæt samarbejdsrelation med aktører inden for beredskabet, herunder 

også sundhedsområdet. Dette samarbejde går på procedurer i forbindelse med konkrete 

hændelser, hvor biologiske eller kemiske midler anvendes eller tænkes anvendt, og på det 

vidensmæssige, hvor PET udveksler oplysninger vedrørende forskellige farlige stoffer og 

deres anvendelse. 

Opgaver for kontaktgrupperne er at udarbejde produkter til gavn for koordinationen og 

kommunikationen mellem de deltagende myndigheder og at udarbejde skriftlige produkter 

af oplysende karakter til gavn for en bredere offentlighed, herunder det politiske niveau, 

vedrørende truslen og beredskabet for så vidt angår terrorisme i Danmark. 

11.6 Center for Biologisk Beredskab, Statens Serum Institut 

Center for Biologisk Beredskab (CBB) ved Statens Serum Institut foretager løbende risiko- 

og trusselsvurderinger hovedsagelig af teknisk, biomedicinsk karakter vedrørende 

biologiske sikkerhedstrusler. 


49

Risikovurderingerne er strategiske, bagvedliggende analyser af primært biologiske sikkerhedstrusler 

mod danske enheder eller territorium, herunder trusler under udvikling. 

Risikovurderingerne sigter mod at kunne fokusere egne beredskabsforanstaltninger (beskyttelsesprocedurer, 

overvågnings- og analysemetoder, vaccineudvikling) og afgive tilsvarende 

anbefalinger til andre aktører, hvor sandsynligheden skal forstås som fremadrettet 

og ikke bagudrettet, historisk. 

Trusselvurdering sker ved en konkret fare eller hændelse, hvor mistanke om biologisk 

anslag vurderes ud fra foreliggende efterretninger, egne informationer samt objektive 

omstændigheder. Trusselsvurderinger gennemføres efter fast procedure internt i Centeret 

og indeholder blandt andet vurdering af muligt agens, gerningssted (”area of attack” - 

AOA), befolkningsgruppe i risiko ((PAR persons at risk). Trusselsvurderingen lægges til 

grund for beslutning om indsats, udredningsprocedurer og anbefalinger til andre aktører. 

Overvågning og alarmering: 

- RAS-BICHAT (rapid alert system for biological and chemical attacks and 

threats). I tilfælde af biologiske og kemiske hændelser eller trusler herom, 

fungerer RAS-BICHAT som et europæisk melde-/modtage system. Statens 

Serum Institut er den nationale modtager, og videresender, betinget af den 

konkrete situation, disse meldinger til relevante myndigheder. 

- Døgnberedskab. 

I nationale sammenhænge har CBB udredningsopgaven ved mistanke om biologisk 

terrorangreb. I internationale sammenhænge ved Forsvarets udsendte 

enheder, har centret desuden udredningsforpligtelse også ved kemiske hændelser. 

Data og informationer: 

- Medicinske efterretninger 

CBB samler relevant information fra åbne og lukkede kilder og foretager en 

analyse af disse. For eksempel danner analyse af egne oplysninger samt informationer 

fra efterretningstjenesterne baggrund for trusselsvurderingen ved 

en hændelse. Tilsvarende datamateriale lægges til grund for løbende risikovurderinger. 

Dette gør CBB i besiddelse af specifikke data vedrørende biologisk 

våben og terroranslag. 


50

Hændelser med biologiske kampstoffer - historiske hændelser til illustration af 

spændvidden 

Årstal Geografi 

590 f.Kr. Kirrha Grækere Helleborus 

toksin 

Udøver Agens Mål/anvendelse Effekt 

Forurening af 

drikkevand 

1346 Kaffa Tartarerne Pest Pestbefængte kadaverekatapulteret 

ind i belejret 

by 

1767 Fort Pitt 

1. verdenskrig 



USA 

Jeffrey 

Amherst 

USA Tyskland Anthrax, 

malleus 

Rusland Baron 

Otto von 

Rosen 

Kina Enhed 731 

Japan 

1943-49 USA Ikke 

anvendt 

1926-? Sovjet Ikke 

1981-1993 Sydafrika 

anvendt 

Project 

Coast 

Kopper Angreb med kontaminerede 

tæpper 

Uskadeliggørelse 

af belejret by 

Formentlig adskillige 

syge og døde. 

Mulig årsag til europæisk 

epidemi 

Formnetlig adskillig 

tusind syge og 

døde 

Angreb på heste Tusindsvis af syge 

og døde heste 

Anthrax Heste inficeret 

med anthrax skjult 

i sukkerknalder 

Pest, anthrax, 

kolera, tyfus 

Anthrax, Qfeber, 

VEE, 

harepest 

Anthrax, 

Kopper, 

marburg, 

pest, tyfus 

Anthrax, 

pest, kolera, 

botulinum, 

ricin 

1985-1991 Irak Anthrax, 

botulinum 

toxin, aflatoxin,perfringens 

toxin 

1984 Dallas, 

USA 

Religiøs 

sekt 


Luftangreb på 

byer. 

Kontaminering af 

vand 

Offensivt biologiskvåbenprogram 

Offensivt 

biologisk 

våbenprogram 

Landbefolkning i 

det tidl. Rhodesia, 

Townships i 

Sydafrika 

Offensivt våbenprogram 

Salmonella Forurening af mad 

(salat) 

Ukendt skæbne af 

både baron og heste 

Flere tusind syge 

og døde 

Flere uheld, bl.a.: 

Aralsk 1971, 

Sverdlovsk 1979 

Ukendt antal syge 

og døde mennesker 

og kvæg 

751 syge med madforgiftning 

51

1993 Tokyo Aum 

Shinrikyo 

1996 Dallas, 

USA 

Anthrax*, 

botulinum 

Aerosol udlagt i 

storby 

Shigella Forurening af mad 

(Donuts) 

2001 USA Anthrax Angreb med pulverbreve 

* ikke patogen stamme 

11.7 Sundhedsvæsenets overvågning 

Ingen døde og formentlig 

ingen syge 

12 syge med madforgiftning 

22 syge, 5 døde 

Hvis læger i forbindelse med håndtering af patienter fra en CBRN-hændelse, får mistanke 

om, at denne er terrorudløst, skal anmeldelse umiddelbart ske til politiet gerne efter drøftelse 

med embedslægen. Hvis det drejer sig om en mulig smitsom sygdom, skal henvises 

til reglerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme, herunder at mistanke om, at 

et ukendt biologisk agens kan være sygdomsårsag, skal anmeldes, se bilag 27. 


52

Bilag 12 Samfundsmedicinske aspekter 

ved CBRN-hændelser 

12.1 C – kemiske hændelser 

Der kan her være tale om en hændelse med en større ulykke eller en terrorsituation med 

spredning af kemiske stoffer. Det vil sige at der kan være et skadested, hvor personer kan 

have været udsat for kemiske stoffer. I en sådan situation vil skadebilledet kunne variere. 

Nogle personer kan være blevet akut syge og have behov for livsreddende eller anden 

akut hjælp. Andre udsatte personer har på alarmeringstidspunktet måske ingen sygdomstegn, 

men der kan være risiko, for at sygdom opstår efterfølgende. Der vil derfor være 

behov for information til de berørte personer på skadestedet, samt eventuelt behov for 

information til befolkningsgrupper, som har opholdt sig i nærheden af skadestedet. 

Der kan også være tale om fx en drikkevandsforurening, som pludseligt opdages, eventuelt 

ved at vandet i hanerne har en afvigende smag eller farve, - eller ved at personer er 

blevet syge efter at have indtaget drikkevand. I et sådant tilfælde er der ikke et veldefineret 

skadested. 

Sundhedsvæsenets indsats vil bestå af behandling og pleje af de syge og tilskadekomne. 

Embedslægens indsats vil bestå af akut, foreløbig sundhedsmæssig risikovurdering på 

grundlag af de tilgængelige oplysninger (herunder bl.a. fareidentifikation, eksponeringsvurdering, 

sygelighedsvurdering), formidling af resultatet af vurderingen til relevante 

myndigheder (indsatsledelsen) samt information til de udsatte i befolkningen, foruden 

samarbejde med relevante lokale og centrale myndigheder om det videre forløb. 

12.2 B - biologi: Smitsom eller anden overførbar sygdom 

En biologisk hændelse kan være et større eller mindre udbrud af smitsom eller overførbar 

sygdom. Der kan være tale om alvorlig farlig smitsom sygdom, om biologisk terrorisme, 

større udbrud af smitsom sygdom i et område, eller en naturlig epidemi, fx influenza. 

Patienter med smitsomme sygdomme behandles enten på sygehus eller hos praktiserende 

læge. Ved forekomst af bestemte smitsomme sygdomme har den behandlende læge pligt 

til at indberette sygdomstilfældet til embedslægeinstitutionen og Statens Serum Instituts 

epidemiologisk afdeling. I bekendtgørelse og vejledning om lægers anmeldelse af smitsomme 

sygdomme er anført hvilke sygdomme der skal anmeldes henholdsvis telefonisk 

og skriftligt. Ophobninger af de nævnte sygdomme skal altid telefonisk anmeldes til embedslægeinstitutionen, 

hvilket også gælder ophobninger af uforklarlige sygdomstilfælde, 

der kan være forårsaget af et biologisk agens. 

Hvis en behandlende læge mistænker, at et sygdomsudbrud kan være forårsaget af terror, 

skal lægen straks kontakte vagthavende embedslæge med henblik på at forelægge og 

drøfte situationen. Ved fortsat mistanke om terror, skal der ske henvendelse til politiet og 

Center for Biologisk Beredskab (CBB) ved Statens Serum Institut. CBB vil kunne foretage 

trusselsvurdering, samt vejlede og rådgive om eventuelle forholdsregler. 


53

Embedslægens opgave er smitteopsporing og forebyggelse af yderligere smitte i befolkningen. 

Forebyggelse kan fx være iværksættelse af hygiejniske foranstaltninger, vaccination 

eller udlevering af forebyggende medicin til personer, der har været i kontakt med 

den syge. 

Ved konkret udbrud af smitsom sygdom er det væsentligt at afgrænse risikogrupperne. 

Der kan være tale om kontakter til personer, der allerede er syge, eller personer som på 

anden vis har været udsat for smitte. Personkredsen der er i risiko udpeges af embedslægeinstitutionen. 

Der foregår et tæt samarbejde mellem embedslægeinstitutionen og det behandlende sundhedsvæsen, 

samt mellem Sundhedsstyrelsen herunder embedslægeinstitutionen og Statens 

Serum Institut. 

Sundhedsstyrelsen kan i en konkret situation beslutte, at bestemte grupper af raske skal 

vaccineres eller behandles forebyggende, hvis der er mulighed for det. Såfremt det besluttes, 

at meget store persongrupper skal have forebyggende medicin og/eller vaccination, er 

embedslægen ansvarlig for koordinationen. 

Embedslægeinstitutionen underretter de institutioner, personer eller myndigheder, der i 

den konkrete situation skal eller bør underrettes. Det kan dreje sig om Akut Medicinsk 

Koordinationscenter (AMK), sygehuse, praktiserende læger, vagtlæger, ambulancetjenesten, 

kommuner, børneinstitutioner, skoler, arbejdspladser. 

12.3 R - radiologiske hændelser 

En radiologisk beredskabshændelse kan fx være et større uheld på en virksomhed, der 

arbejder med radioaktive stoffer, eller en terrorsituation med en såkaldt ”dirty bomb”, 

dvs. en bombe, der kombinerer et eksplosiv stof (eksempelvis dynamit) med et radioaktivt 

materiale. Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) er både retningsliniegivende og 

rådgivende myndighed på R-området, og vil således altid blive inddraget i disse situationer. 

Radiologiske hændelser med radioaktive stoffer kan spænde fra enkeltmandsulykker i 

forbindelse med udøvelse af en jobfunktion over brande på produktionsvirksomheder, 

forskningsinstitutioner eller sygehuse til terrorhændelser med fx ”beskidte bomber” 

(RDD, Radiological Dispersal Divice, ”dirty bombs”) eller ved skjult bestråling med en 

kraftig radioaktiv kilde (RED, Radiation Emitting Device). Skadebilledet varierer væsentligt 

fra situation til situation. 

Enkeltmandsulykken kan i sjældne situationer kræve medicinsk opfølgning. Ved brand 

på en produktionsvirksomhed, forskningsinstitution eller et sygehus kan der opstå et behov 

for information til de berørte personer på skadestedet, idet der ofte opstår myter omkring 

selv mindre mængder radioaktive stoffer. Der vil normalt ikke være behov for medicinsk 

opfølgning som følge af eksponering fra radioaktive stoffer på sådanne skadesteder. 

Hovedprincipperne for indsats ved et uheld med radioaktive stoffer er på linie med 

uheld med andre farlige stoffer. 

Før 11. september 2001 blev muligheden for et radiologisk terrorangreb med en ”beskidt 

bombe” (RDD) ikke diskuteret og ikke anset for realistisk, idet en konstruktion af en sådan 

bombe blev anset for at indebære en væsentlig trussel mod terroristen/terroristerne 

selv. En ”beskidt bombe” består af konventionelle sprængstoffer blandet med radioaktive 


54

stoffer. Det konventionelle sprængstof bruges til at sprede de radioaktive stoffer. Dette er 

ikke en atombombe og vil ikke skabe en kædereaktion. Det vurderes, at i de fleste tilfælde 

vil de umiddelbare dødsfald og alvorligt skadede personer være et resultat af selve 

eksplosionen og ikke skyldes bestrålingen fra de radioaktive stoffer. Det mest sandsynlige 

scenario vil resultere i at de radioaktive stoffer spredes og derved fortyndes til lave 

koncentrationer med en tilsvarende reduceret strålebelastning til de eksponerede. Et typisk 

område forventes at være på nogle tusinde kvadratmeter. Dette betyder, at det berørte 

areal formodentlig vil omfatte et område med flere boligblokke, et trafikknudepunkt 

eller lignende. På sigt kan detoneringen af en ”beskidt bombe” resultere i en forhøjet risiko 

for udvikling af cancer blandt de eksponerede. 

Detoneringen af en ”beskidt bombe” vurderes at ville få en betydelig psykologisk effekt 

og vil kunne give anledning til frygt, panikreaktioner og kaos. Det vil kræve en betydelig 

indsats at informere befolkningen for at forhindre panikreaktioner og dermed også et større 

antal selvhenvendere på sygehusene. Detonationen kan betyde evakuering af det berørte 

område. Omfanget af ødelæggelserne og omfanget af den efterfølgende oprydning vil i 

høj grad afhænge af størrelsen og typen af det konventionelle sprængstof, aktivitetsmængden 

og typen af det radioaktive stof samt de aktuelle meteorologiske forhold. 

Skjult bestråling (RED) opnås ved at fjerne afskærmningen fra en kraftig radioaktiv kilde 

og derefter efterlade denne på fx ofte benyttede offentlige steder. Enkelte radioaktive kilder 

til industrielt brug, hvis fysiske udstrækning er på størrelse med det yderste led på et 

barns lillefinger, kan give anledning til livstruende strålingsniveauer, hvis personer eksponeres 

i flere timer. Internationale erfaringer med kilder, der uden forsæt er efterladt 

udenfor kontrol viser, at personer, der har været udsat for stråling fra sådanne henvender 

sig til sundhedsvæsenet med symptomer, der ved første henvendelse diagnosticeres fejlagtigt. 

Akutte skader som følge af livstruende helkropsbestråling diagnosticeres ofte fejlagtigt 

som maveproblemer efter en madforgiftning og lokale forbrændinger diagnosticeres 

ofte fejlagtigt som svære reaktioner efter insektstik. Flere henvendelser efterfølgende 

fra personer med tilsvarende symptomer leder ofte til den rette diagnose, men en sen erkendelse 

og/eller reaktion kan have fatale konsekvenser for de berørte personer. 

En forsætlig forurening af større mængder drikkevand og en større mængder udvalgte 

fødevarer vurderes ikke at have en umiddelbar effekt på de personer, der vil blive eksponerede. 

Derimod vurderes den psykologiske effekt at kunne være betydelig, som angivet 

ovenfor. 

R-ekspertberedskabet ved Statens Institut for Strålebeskyttelse, der er rådgivende myndighed 

med døgnvagt, vil i tilfælde af R-hændelser yde rådgivning og bistand til centrale 

og lokale myndigheder samt sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenets indsats vil bestå af 

behandling og pleje af de syge og tilskadekomne. 

12.4 N - nukleare hændelser 

En nuklear hændelse kan fx være uheld på et atomkraftværk, ulykker med atomdrevne 

skibe, ulykker i forbindelse med transport af reaktorbrændsel og atomaffald samt terror. 

Atomberedskabet i Danmark har til formål at begrænse følgerne af ulykker, der kan medføre 

udsættelse for stråling fra radioaktive stoffer. Atomberedskabet skal kunne reagere 

hensigtsmæssigt på mange forskellige situationer, uanset om disse skyldes ulykker eller 

terrorhandlinger. 


55

Menneskets sanser kan ikke registrere radioaktive stoffer eller den stråling, som disse 

udsender. Men radioaktivitet kan måles og i Danmark er et døgnberedskab, der konstant 

måler radioaktiviteten landet over. Endvidere har Danmark aftaler med alle nabolande om 

varsling ved atomulykker. 

Beredskabsstyrelsen er ansvarlig for, at befolkningen modtager information om, hvordan 

de skal forholde sig, hvis atomberedskabet bliver aktiveret. 

På baggrund af erfaringerne fra Tjernobyl-ulykken er der i atomberedskabsplanen indbygget 

spørge/svarcentraler, hvortil offentligheden kan henvende sig. Telefonnummeret 

offentliggøres i den givne situation. Der kan med timers varsel bemandes otte svartelefoner 

i Jylland og otte på Sjælland med specielt uddannede befalingsmænd fra Beredskabskorpset. 

Beredskabsstyrelsen har endvidere udviklet et informationssystem på det nukleare 

område til understøtning af spørge/svarcentralerne. 

I tilfælde af en nuklear ulykke kan den strålingsdosis, der modtages gennem føden være 

et væsentligt element. I påkommende tilfælde fører Fødevarestyrelsen derfor i samarbejde 

med Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) og Forskningscenter Risø kontrol med, 

at der ikke markedsføres levnedsmidler, som indeholder mere radioaktivitet end tilladt i 

henhold til grænser, der i givet fald fastsættes i henhold til EU-forordning. 

Gennemførelse af beskyttelsesforanstaltninger kan betyde, at strålingsdoser for enkeltpersoner 

holdes under tærskelværdierne for akutte skader, således at disse undgås. Samtidig 

nedsættes antallet af senskader i det omfang, strålingsdoserne til befolkningen nedsættes. 

Mod ydre bestråling kan beskyttelse principielt opnås ved: 

• Afskærmning. 

• Afstand til de radioaktive stoffer, som udsender strålingen. 

• Begrænsning af den tid, personerne udsættes for stråling. 

I Danmark er der planlagt følgende beskyttelsesmuligheder: 

• Ophold inden døre. 

• Evakuering og fraflytning. 

• Information. 

Man kan generelt beskytte sig mod intern bestråling ved at undgå, at radioaktive stoffer 

optages i legemet. Stofferne kan optages enten ved indånding, gennem huden, eller ved at 

indtage forurenede levnedsmidler. 

I forbindelse med iværksættelse af beskyttelsesforanstaltninger vil det være nødvendigt 

med grundig og gentagen information til befolkningen. Sundhedsvæsenets personale bør 

informeres omhyggeligt, så de – når personer og/eller patienter opsøger dem, kan have en 

viden der gør, at de bakker op om den generelle information til befolkningen. 

Eksempler på information kan være forventet opholdstid inden døre, forhold vedrørende 

afhentning af børn i skoler og institutioner, praktiske forhold vedrørende evakuering 

og/eller fraflytning og vejledning vedrørende brug af jodtabletter. 

Jodtabletter beskytter ikke mod anden stråling end den, der kan komme fra radioaktivt 

jod og de nedsætter ikke strålingsdosis fra den radioaktive jod, som allerede er optaget i 

skjoldbruskkirtelen eller som allerede findes i organismen. 


56

Det er i Danmark besluttet, at der ikke udleveres jodtabletter til befolkningen, idet ingen 

atomkraftværker ligger inden for en radius på ti kilometer, hvilket er den grænse IAEA 

anbefaler for udlevering af jodtabletter, se også kapitel 4 om lægemiddelberedskabet. 

Fødevarestyrelsen, Fødevareregionerne og Miljøstyrelsen 

Ved en CBRN hændelser kan drikkevand og levnedsmidler være direkte forurenede og 

dermed uanvendelige for mennesker. Drikkevand og levnedsmidler kan også blive uanvendelige 

på grund af sammenbrud af samfundets infrastruktur (svigtende elektricitets- 

og vandforsyning) samt ved luftbåren forurening med kemiske, biologiske eller radioaktive 

stoffer. Fødevaredirektoratet centralt og Fødevareregionerne regionalt er ansvarlige 

for fødevarekontrollen. 

Miljøstyrelsen er centralt ansvarlig for miljøbeskyttelsen herunder af drikkevandet, mens 

kommunalbestyrelsen lokalt er ansvarlig for vandforsyning og for kvaliteten af drikkevandet. 


57

Bilag 13 Personlige værnemidler på sygehuse 

ved CBRN-hændelser 

Nedenfor er der listet en række eksempler på personlige værnemidler for modtagepersonalet 

på sygehusene ved CBRN-hændelser. Det skal understreges, at listen ikke er udtømmende. 

Der bør under alle omstændigheder tages kontakt til den relevante ekspertfunktion 

i den aktuelle situation. 

Eksempler: 

Heldragten skal være en ”stænktæt overtræksdragt”. Dette begreb er defineret i Dimensioneringsbekendtgørelsen 

fra Indenrigsministeriet, jf. bilag 33. Dragten bør lukkes med 

kraftig tape omkring håndled og ankler, ligesom overgangen mellem gasmaske og dragt 

(halsen) kan tapes. Der anvendes i dag i en stor del af landet laminerede engangsdragter, 

der er nemme at få på og arbejde i, og som yder den nødvendige beskyttelse. 

Gasmasken skal være af typen helmaske og være forsynet med et kombineret gas- og 

partikelfilter af typen A2B2E2K2-P3. Denne type yder kortvarig (timer) beskyttelse mod 

kemiske stoffer. 

Handsker og gummistøvler: Der er ingen gældende standarder på dette område og der 

anbefales således en ”almindelig gummistøvle” og et par handsker af kraftigere kvalitet 

end engangshandsker. Handskerne bør dog ikke være kraftigere end at det stadig er muligt 

at udføre kliniske procedurer. 


58

Bilag 14 Udstyr til beskyttelse af personale 

og medpatienter i forbindelse 

med risiko for eller forekomst af 

smitsom eller overførbar sygdom 

Følgende udstyr kan finde anvendelse til beskyttelse af personalet (se Råd og Anvisninger 

om forholdsregler ved isolation og pleje, revideret udgave 2005): 

• Filtrerende åndedrætssystem. 

• Kirurgiske mundbind. 

• Beskyttelsesbriller/visir. 

• Hue/hætte. 

• Medicinske engangshandsker. 

• Overtrækskitler med lange ærmer/overtræksdragter. 

Derudover skal der være almindelige utensilier og udstyr i tilstrækkelige mængder: 

• Til direkte patientpleje, -undersøgelse og -behandling (såsom bækkener, fade, 

udstyr til sugning og manuel ventilation, forbindingsskift, engangsservice, intravenøse 

katetre og lignende). 

• Til rengøring, desinfektion og sterilisering af udstyr, der ikke er engangs- (udstyr 

til varmedesinfektion og sterilisation, kemiske desinfektionsmidler og rengøringsudstyr). 

• Emballage til bortskaffelse af affald. 

Andet særligt udstyr, som bør være tilgængeligt, eventuelt på depot i nærheden, til udlån, 

og som efter desinfektion kan tages tilbage til depot: 

• Røntgen-, ultralydsudstyr, overvågningsudstyr, respiratorer, dialysemaskiner. 

• Laboratoriefaciliteter, eventuelt ABL maskine til simple blodanalyser (hæmoglobin, 

elektrolytter, blodgasser). 

• Desinfektionsrobot H2O2 til desinfektion af udstyr og lokaler. 

Særligt: 

• Kommunikation (telefon, IT-netværk og computere). 

• Madforsyning. 

• Adspredelse (underholdning) af patienter og det personale, der er bundet til stedet 

fx TV, musik, telefonkommunikation, computere med internetforbindelse. 

Der henvises der i øvrig til bilag 29 og kapitel 6 i Håndbog om sundhedsberedskab samt 

Sundhedsstyrelsens vejledningen ’Beredskab for pandemisk influenza - national strategi 

og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet’ fra 2006 (også kaldet Pandemiplanen). 


59

Bilag 15 Forslag til iværksættelse af sygehusberedskabsplan 

vedrørende 

kemiske hændelser og håndtering 

af kemisk forurenede patienter 

Alarmering 

Melding om en større ulykke indgår til skadestuen fra politiet eller AMK. Meldingen 

modtages af ansvarshavende sygeplejerske, som indhenter oplysninger om: 

• Ulykkens art. 

• Hvor det er sket. 

• Antal tilskadekomne, og et muligt skøn over hvor mange svært, moderat og lettere 

tilskadekomne, der er, samt om der er kemisk forurenede. 

Klokkeslettet noteres, og meldingen videregives til sygehusets ledende læge, der, ud fra 

de givne oplysninger, beslutter hvilket trin i beredskabsplanen, der skal iværksættes. Ansvarshavende 

sygeplejerske kontakter omstillingen og meddeler hvilket trin, der skal 

iværksættes. Ud fra denne melding kontaktes de relevante afdelinger efter en liste. Hvis 

der er melding om kemisk forurenede, alarmeres vagthavende på medicinsk afdeling. 

Medicinsk beredskab trin 0 (Dagligt beredskab): 

Der handles i overensstemmelse med hjertestopinstruks og generelle medicinske instrukser. 

Medicinsk beredskab trin 1 (Uklar melding om et større kemikalieudslip): 

Omstillingen orienterer: 

• Anæstesiafdelingen. 

• Portørorganisationen. 

• Røntgenafdelingen. 

• Klinisk kemisk afdeling. 

Ved afmelding orienteres de ovennævnte af sygehusets ledelse. 

Medicinsk beredskab trin 2 (op til 10 gas-, røg- eller kemikaliepåvirkede personer): 

Omstillingen alarmerer: 





• Centralapoteket. 


60

Der indkaldes ekstra personale til skadestuen i vagttiden. Der sendes et anæstesihold, 2 

portører, og 2 radiografer til skadestuen. 

Hvis patienterne er forurenede, opstilles renseteltet, således at patienterne kan skylles, 

inden de kommer ind på selve sygehuset. Skadestuesygeplejerske og eventuelt anæstesipersonale 

iklæder sig beskyttelsesudstyr og instruerer patienterne i at udføre afklædning 

og rensning eller renser selv immobile patienter. Patienterne vurderes af mediciner og 

anæstesiolog i fællesskab, inden de visiteres til en afdeling. 

Medicinsk beredskab trin 3 (over 10 gas-, røg- eller kemikaliepåvirkede personer): 

Omstillingen alarmerer: 





• Centralapoteket. 

• Et antal medicinske afdelinger. 

• Patienthotellet (eventuelt). 

Afhængig af antallet kan det være nødvendigt at alarmere køkken, vaskeri, centraldepot, 

teknisk afdeling, sygehusledelse m.fl. 

Sygehusets indgange aflåses, og der opstilles vagter, der henviser til skadestueindgangen. 

Sygehusets ledelse kontakter AMK og orienterer om antallet af selvhenvendere, og ved 

behov også om assistance til håndtering af de forurenede patienter. 

Der indkaldes ekstra personale til skadestuen i vagttiden. Der sendes 3 anæstesihold, 4 

radiografer og 6 portører til skadestuen. 

Hvis patienterne er forurenede, opstilles renseteltet, således at patienterne kan skylles, 

inden de kommer ind på selve sygehuset. Skadestuesygeplejerske og eventuelt anæstesipersonale 

iklæder sig beskyttelsesudstyr og instruerer patienterne i at udføre afklædning 

og rensning eller renser selv immobile patienter. Patienterne vurderes af mediciner og 

anæstesiolog i fællesskab, inden de visiteres til en afdeling. Upåvirkede patienter indlægges 

til observation på afdelingerne X, Y, Z m.v. eventuelt på patienthotellet eller i auditoriet. 

Påvirkede patienter indlægges på intensivafdelingen, opvågningsafdelingen, akut medicinsk 

afdeling m.v. 

Sygehusets ledelse skal hele tiden holde AMK underrettet om situationen. 


61

Bilag 16 Renseprocedurer for forurenede 

personer og patienter 

De anførte renseprocedurer gælder for modtagelse p sygehus. Der skelnes mellem følgende 

fire kategorier: 

Kategori 0. Personer, der er renset på skadestedet: 

• Personerne udgør ingen fare for andre. 

• Personerne kan modtages direkte i normale behandlingsrum. 

• Personalet træffer ingen særskilte beskyttelsesforanstaltninger. 

• Personernes eventuelle symptomer behandles efter gældende retningslinier. 

Kategori 1. Forurenede patienter, der ankommer i ambulance: 

• Personen skal forblive i ambulancen, indtil der er etableret rensemulighed. 

• Hvis personen allerede er kommet ind på sygehuset,,føres patienten tilbage ad 

den kortest mulige vej og ind i ambulancen, indtil der er etableret rensemulighed. 

• Der rekvireres eventuelt hjælp til rensning via AMK. 

• Personale fra sygehuset klæder om til beskyttelsesdragt og hjælper den mobile 

patient til selvrensning ifølge separat lokal instruks. Den immobile patient afventer 

hjælp fra lokalt beredskab. Hvis patienten får brug for livreddende behandling, 

udføres dette kun af personale iklædt personligt beskyttelsesudstyr. 

Når patienten er renset, følges proceduren under kategori 0. 

• Ambulancepersonale, der har været i kontakt med den eksponerede, gennemgår 

renseprocedurer i lighed med ovenstående. 

• Ambulance og udstyr i øvrigt dekontamineres og rengøres. 

Kategori 2. Forurenede selvhenvender: 

• Så snart det erkendes, at der er tale om en eksponeret/forurenet selvhenvender, 

ledes personen straks ud af sygehuset ad den kortest mulige vej. 

• Personalet holder afstand til personen. 

• Personale fra sygehuset klæder om til beskyttelsesdragt og hjælper personen til 

selvrensning ifølge lokal instruks. Der rekvireres eventuelt hjælp til rensning via 

AMK og politiet underrettes. 

• Hvis patienten får brug for livreddende behandling, udføres behandlingen kun af 

personale i beskyttelsesdragt. 

Når patienten er renset, følges proceduren under kategori 0. 

Personer, herunder personale, der har været i kontakt med den eksponerede, identificeres 

og gennemgår renseprocedurer i lighed med ovenstående. 

Kategori 3. Mange forurenede personer samtidig: 

• Berolig personerne og fortæl, at de kan få adgang til sygehuset, når de er renset 

og at redningsberedskabet er på vej med henblik herpå. 


62

• Der rekvireres hjælp til rensning via AMK. 

• Aflås om muligt alle indgange til sygehuset og underret politiet. 

• Adgangskontrol og afspærring aftales med politiet. 

• Overvej om personale skal iklædes beskyttelsesudstyr og foretage livreddende 

procedurer uden for sygehuset. 

• Personerne renses med redningsberedskabets assistance uden for sygehuset. 

Når personerne er renset, følges proceduren under kategori 0. 


63

Bilag 17 12 håndteringskort om håndtering af 

kemikalieforurenende personer 

Bilaget indeholder 12 håndteringskort til brug for de første, der skal tage sig af 

de kemikalieforurenende personer. Kortene indeholder konkrete forslag til 

rensning af kemikalieforurenede personer samt forslag til primær behandling af 

kemikalieskadede patienter. 

De 12 håndteringskort består af hver to sider. Kortene er udarbejdet af Kemisk 

Beredskab i Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Giftlinjen på Arbejds- og 

Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital. 

Bilaget omfatter følgende 12 håndteringskort, som er placeret i alfabetisk rækkefølge: 

Kort 1 Alkylerende stoffer. 

Kort 2 Andre giftige stoffer. 

Kort 3 Brandrøg. 

Kort 4 Cyanider. 

Kort 5 Fluorider. 

Kort 6 Gasser med virkning på de nedre luftveje. 

Kort 7 Gasser med virkning på de øvre luftveje. 

Kort 8 Gasser som fortrænger luftens oxygen. 

Kort 9 Nervegifte. 

Kort 10 Sulfider. 

Kort 11 Tårefremkaldende stoffer. 

Kort 12 Ætsende stoffer. 


64

Kort 1: Alkylerende stoffer 

Stofferne er gasser, væsker eller faste stoffer 

Reaktive stoffer (fx acrylonitril, methylbromid og sennepsgas) 

Kemiske egen- 

skaber 

Brandfare Flere af stofferne er brandfarlige. Ved brand i stofferne kan dannes giftige og ætsende 

brandrøgsgasser. 

Eksplosionsfare Flere af stofferne danner eksplosive blandinger med luft. 

Indåndingsfare Stofferne indåndes som gas eller aerosol. 

Sundhedsfare Stofferne påvirker luftvejene og stoffernes alkylerende virkning medfører blæredannelse 

og celleødelæggelse. Stofferne er ætsende og giftige. 

Forhold over for vand Stoffernes opløselighed i vand er afhængig af det specifikke stof. 

Miljøfare Nogle af stofferne er meget giftige for vandmiljøet. 

Specielle risici Der er tale om stoffer med meget forskellige kemiske egenskaber, men alle stoffer virker 

ætsende på hud og slimhinder. 

Toksiske egenskaber 

Farlige koncentrationer De farlige koncentrationer afhænger af stoffet. Det umiddelbare farlige niveau i luft for 

liv og helbred er: 

- 85 ppm for acrylonitril 

- 250 ppm for methylbromid. 

Udsættelse for 0,1 ppm sennepsgas i 10-15 minutter giver irritation af øjne og hud. 

Udsættelse for 1 ppm sennepsgas i 1 time giver alvorlig lungebeskadigelse. 

Udsættelse for 2 ppm sennepsgas i 30 minutter er dødeligt. 

Indånding Lokal skade. Efter optagelse af stofferne ses skader på organer, specielt centralnervesystem, 

hjerte, mave-tarm og knoglemarv. Symptomerne kan være forsinkede. 

Symptomer: Svie i næse, mund og svælg. Næseflåd. Hoste, hæshed og synkebesvær. 

Hovedpine. Kvalme, opkastning og diarré. Svimmelhed, eventuelt efterfulgt af åndenød, 

bevidstløshed og kramper. 

Hud Ætsningsskader på kontaktstedet. Nogle stoffer kan optages gennem huden og giver 

symptomer som ved indånding. Symptomerne kan være flere timer forsinkede. 

Symptomer: Svie, smerte og rødme, senere eventuelt blæredannelse. 

Øjne Lokal skade. Symptomerne kan være forsinkede. 

Symptomer: Svie, smerte og tåreflåd. Kramper i øjenlågene og sløret syn. Specielt ved 

stænk er der risiko for alvorlige, varige øjenskader, sammenklæbning af øjet og synstab. 

Indtagelse Lokal skade. Symptomerne kan være flere timer forsinkede. 

Symptomer: Smerte i mund, svælg og mave. Synkebesvær og opkastning, eventuelt blodig. 

I øvrigt ses de samme symptomer som efter indånding af stofferne. 

Udarbejdet af Kemisk Beredskab og Giftlinjen til »Håndbog om sundhedsberedskab 2005« 


65

Alkylerende stoffer (fortsat) 

Førstehjælp 

Personlig beskyttelse Ved modtagelse af kemikalieforurenede personer bør personale som minimum 

anvende beskyttelseshandsker. 

Ved højere koncentrationer af stofferne, fx indendørs, bør personale tillige anvende 

gasmaske med filter under eventuel afklædning og rensning af personer. 

Ved modtagelse af væskeforurenede personer bør personale desuden anvende 

heldragt og gummistøvler under eventuel afklædning og rensning af personer. 

Rensning Den tilskadekomne fjernes fra forureningen. Hurtig rensning er afgørende. 

Indånding: Rensning er ikke mulig. 

Hud: Forurenet tøj, sko, ur og smykker fjernes og placeres i dobbelte plast-poser. 

Synligt stof fjernes med pincet eller spartel, hvorefter forurenet hud skylles længe 

og grundigt med vand, efterfulgt af sæbevask. 

Øjne: Kontaktlinser fjernes. Synlige partikler fjernes. Der skylles med blød stråle 

med lunkent vand. 

Indtagelse: Synlige partikler i og omkring munden fjernes. Skyl munden med 

vand. 

Generelt Der gives oxygen ved vejrtrækningsproblemer eller påvirkning af bevidsthed. 

Ikke bevidstløse lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Bevidstløse med bevaret 

vejrtrækning lejres i aflåst sideleje og holdes varme. Ved svigt af vejrtrækning 

gives kunstigt åndedræt med ballon – ikke mund til næse-metoden. 

Den tilskadekomne tilses hurtigst muligt af læge. 

Indånding Der gives oxygen ved vejrtrækningsproblemer. 

Hud Rensning som anført ovenfor. 

Øjne Rensning som anført ovenfor. 

Indtagelse Rensning som anført ovenfor. 

Forslag til læge 

Generelt Symptomatisk behandling. Eventuelt forekommer ætsningsskader. Påvirkning af 

CNS, hjerte, mave-tarm og knoglemarv efter optagelse. 

Antidoter Acrylonitril: Til shockerede, bevidsthedspåvirkede tilskadekomne kan gives antidoter 

- Hydroxocobalamin, som binder cytochrombundet og frit cyanid under 

dannelse af cyanocobalamin, henholdsvis thiosulfat, som ved enzymatisk proces 

omdanner frit cyanid til mindre giftigt thiocyanat. Hydroxocobalamin administreres 

som i.v. infusion, eventuelt gentaget. Efter hver hydroxocobalamininfusion 

injiceres natriumthiosulfat. 

Indånding Stofferne kan give glottis- og lungeødem samt anledning til inflammation af luftvejene. 

Ved udtalte symptomer fra luftvejene kan glukokorticoid og bronkodilatator 

gives ved inhalation. Der er risiko for senfølger på CNS og luftveje. 

Hud Fortsat skylning med vand kan være nødvendig grundet eventuel irritation efter 

påvirkning af stofferne. Videre behandling sker som for brandsår. Der er risiko 

for senfølger på CNS og luftveje. 

Øjne Ved øjenpåvirkning fortsættes skylning af øjnene med isotonisk natrium-chloridopløsning 

eller vand. Øjenlægetilsyn. 

Indtagelse Ventrikeltømning ved aspiration indtil 1 time efter indtagelse. Ellers gives aktivt 

kul: 50-100 g opslæmmet i vand til voksne / 1 g/kg opslæmmet i vand til børn. 

Der er risiko for ætsning og esophagus-stenose. Tilsyn af øre-næse-halslæge. Der 

er risiko for senfølger på CNS og luftveje. 



66

Kort 2: Andre giftige stoffer 


Chlorater (metalsalte af chlorsyre fx kalium- og natriumchlorat) 

Feberfremkaldende stoffer (chlorphenoler fx pentachlorphenol og visse nitrophenoler fx dinitro-o-cresol og dinoseb) 

Giftige alkoholer (fx ethylenglycol og methanol) 

Hemiglobindannede stoffer (aminer fx aminophenoler, anilin og toulendiamin samt nitroforbindelser fx nitrobenzen og nitrotoluener) 

Metaller (opløselige metalsalte indeholdende arsen, barium, beryllium, bly, cadmium, jern, kobber, kviksølv, sølv, thallium, uran 

og wolfram). 

Coumarinderivat-pesticider (fx bromadiolon, coumatetralyl, difenacoum og warfarin). 

Kemiske egenskaber 

Brandfare Stofferne kan være brandfarlige. Ved brand i stofferne kan dannes giftige og ætsende 


Eksplosionsfare Nogle af stofferne danner eksplosive blandinger med luft. 


Sundhedsfare Stofferne er giftige. Nogle af stofferne er desuden ætsende. Forgiftninger kommer oftest på 

tale efter peroral indtagelse. 


Miljøfare Flere af stofferne er meget giftige for vandmiljøet. 

Specielle risici Der er tale om stoffer med meget forskellige kemiske egenskaber. 


Farlige koncentrationer De farlige koncentrationer afhænger af stoffet. Det umiddelbare farlige niveau i luft for liv og 

helbred er: 

- 2,5 mg/m 3 for pentachlorphenol 

- 5 mg/m 3 for dinitro-o-cresol 

- 6.000 ppm for methanol 

- 100 ppm for anilin 

- 200 ppm for nitrobenzen og nitrotoluener 

- 100 mg/m 3 for warfarin. 

Indtagelse af 5-30 g kaliumchlorat er dødeligt. 

Indtagelse af ca. 100 ml ethylenglycol er dødeligt. 

Indånding Lokal skade. Stofferne kan optages gennem slimhinderne. Eventuelt påvirk-ning af luftvejene. 

Symptomer: Svie i næse, mund og svælg. Andre symptomer kan forekomme afhængig af det 

specifikke stof. 

Hud Lokal skade. Nogle stoffer kan optages gennem huden. 

Symptomer: Svie og rødme. Eventuelt smerte, blærer og ætsningssår. Andre symptomer kan 

forekomme afhængig af det specifikke stof. 

Øjne Lokal skade. Nogle stoffer kan optages gennem øjenslimhinden. 

Symptomer: Svie, rødme og smerte. Andre symptomer kan forekomme afhængig af det specifikke 

stof. 

Indtagelse Lokal skade. Symptomerne kan være nogle timer forsinkede. 

Symptomer: Kvalme, opkastning. Eventuelt blålig misfarvning af hud og slimhinder samt åndedrætsbesvær. 

Andre symptomer kan forekomme afhængig af det specifikke stof. 

Førstehjælp 

Personlig beskyttelse Ved modtagelse af kemikalieforurenede personer bør personale som minimum anvende beskyttelseshandsker. 

Ved højere koncentrationer af stofferne, fx indendørs, bør personale tillige 

anvende gasmaske med filter under eventuel afklædning og rensning af personer. Ved modtagelse 

af væskeforurenede personer bør personale desuden anvende heldragt og gummistøvler 

under eventuel afklædning og rensning af personer. 


67

Rensning 

(Rensning fortsat) Andre giftige stoffer (fortsat) 

Den tilskadekomne fjernes fra forureningen. 


Hud: Forurenet tøj, sko, ur og smykker fjernes og placeres i dobbelte plast-poser. Synligt stof 

fjernes med pincet eller spartel, hvorefter forurenet hud skylles længe og grundigt med vand, 

efterfulgt af sæbevask. 

Øjne: Kontaktlinser fjernes. Synlige partikler fjernes. Der skylles med blød stråle med lunkent 

vand. 

Indtagelse: Synlige partikler i og omkring munden fjernes. Skyl munden med vand. 

Generelt Der gives oxygen ved vejrtrækningsproblemer eller påvirkning af bevidsthed. Ikke bevidstløse 

lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i aflåst 

sideleje og holdes varme. Ved svigt af vejrtrækning gives kunstigt åndedræt med ballon – ikke 

mund til næse-metoden. Den tilskadekomne tilses hurtigst muligt af læge. 






Generelt Symptomatisk behandling. Forgiftningssymptomerne vil variere afhængig af det speci-fikke 

stof, idet stofferne har forskellige toksiske egenskaber. Eventuelt forekommer æts-ningsskader. 

Chlorater virker hæmolytisk samt hemiglobindannende. 

Feberfremkaldende stoffer inhiberer den oxidative phosphorylering. 

Giftige alkoholer medfører metabolisk acidose og blandt andet skader på øjne, nyrer og centralnervesystemet. 

Hemiglobindannende stoffer påvirker blodets oxygenbærende evne. 

Metaller påvirker fx cellemetabolismen ved at hæmme forskellige enzymer. 

Coumarinderivat-pesticider hæmmer prothrombindannelsen i leveren og giver øget blødningstendens. 

Antidoter Mulighed for anvendelse af antidoter er afhængig af det specifikke stof. 

Chlorater: Efter indtagelse af store mængder kan gives natriumthiosulfat i.v., der reducerer 

chlorat. Methylthionin er uden virkning. 

Giftige alkoholer: Fomepizol, der virker som alkohol-dehydrogenasehæmmer. Ved udvikling 

af acidose gives natriumhydrogencarbonat i.v.. Ved methanolforgiftning kan gives folininsyre 

i.v., der fremskynder nedbrydningen af myresyre. 

Hemiglobindannende stoffer: Ved forgiftning gives methylthionin i.v., der reducerer hemiglobin 

til hæmoglobin. 

Metaller: Ved forgiftning kan gives 

enten dimercaptoravsyre (DMSA) p.o., der kompleksbinder arsen, bly og kviksølv 

eller dimercaptopropansulfonat (DMPS) i.v., der kompleksbinder arsen, bly, kobber og kviksølv 

eller penicillamin p.o., som chelatbinder kobber, 

eller deferoxamin-mesilat i.v., der binder jern 

eller natriumsulfat p.o., der binder barium i mave-tarm kanalen 

eller natriumcalciumedetat i.v., der kompleksbinder beryllium, bly, cadmium og uran 

eller berlinerblåt p.o., der binder thallium i mave-tarm kanalen. 

Coumarinderivat-pesticider: Ved betydende fald i koagulationsfaktorer gives phytomenadion 

i.v., der aktiverer syntesen af prothrombin. 

Indånding Behandlingen er symptomatisk med ilt, broncholytika og steroid som inhalation. 

Hud Fortsat skylning med vand kan være nødvendig grundet eventuel irritation efter påvirkning af 

stofferne. 

Øjne Ved øjenpåvirkning fortsættes skylning af øjnene med isotonisk natriumchlorid-opløsning eller 

vand. Øjenlægetilsyn efter behov. 

Indtagelse Eventuelt ventrikeltømning ved aspiration indtil 1 time efter indtagelse. Ellers kan gives aktivt 

kul: 50-100 g opslæmmet i vand til voksne / 1 g/kg opslæmmet i vand til børn. Tilsyn af ørenæse-halslæge 

efter behov. Hæmodialyse bør overvejes. 



68

Kort 3: Brandrøg 

Stofferne er gasser 

Blanding af giftige og ætsende gasser eventuelt indeholdende partikler udviklet ved brand 

(fx carbonmonoxid, carbonylchlorid, hydrogenchlorid, hydrogencyanid, svovldioxid og nitrøse gasser) 


Brandfare - 

Eksplosionsfare - 

Indåndingsfare Brandrøg indåndes som gas. 

Sundhedsfare Brandrøg påvirker luftvejene og fortrænger luftens oxygen. Carbonmonoxid påvirker 

blodets oxygenbærende evne. Hydrogencyanid påvirker kroppens udnyttelse af oxygen. 

Nogle af gasserne er ætsende. 

Forhold over for vand Brandrøgs opløselighed i vand er afhængig af det specifikke stof. 

Miljøfare - 

Specielle risici - 


Farlige koncentrationer De farlige koncentrationer afhænger af brandrøgens sammensætning. Det umiddelbare 

farlige niveau i luft for liv og helbred er: 

- 1.200 ppm for carbonmonoxid 

- 2 ppm for carbonylchlorid 

- 50 ppm for hydrogenchlorid 

- 50 ppm for hydrogencyanid 

- 100 ppm for svovldioxid 

- 20 ppm for nitrogendioxid. 

Indånding Oxygenmangel. Påvirkning af luftvejene kan desuden medføre inflammation og lungeødem. 

Symptomer: Svie i næse, mund og svælg. Hoste, åndenød, eventuelt blodigt opspyt, 

kvalme og opkastning. Svimmelhed, hovedpine, uro og brystsmerter. Mathed, besvimelse 

og bevidstløshed. 

Hud Ætsningsskader på kontaktstedet. Nogle stoffer i brandrøgen kan optages gennem 

huden. 

Symptomer: Svie, rødme og smerte. Eventuelt ætsningssår. 

Øjne Lokal skade. 

Symptomer: Svie, tåreflåd og sløret syn. Eventuelt brændende smerte og øget lysfølsomhed. 

Indtagelse - 



69

Brandrøg (fortsat) 

Førstehjælp 

Personlig beskyttelse Ved modtagelse af kemikalieforurenede personer bør personale som minimum anvende 

beskyttelseshandsker. 

Ved modtagelse af personer som alene har indåndet gasserne er anden personlig beskyttelse 

normalt ikke nødvendig. 

Rensning Den tilskadekomne fjernes fra forureningen. 


Hud: Forurenet tøj, sko, ur og smykker fjernes og placeres i dobbelte plastposer. 

Forurenet hud skylles længe og grundigt med vand, efterfulgt af sæbevask. 



Indtagelse: - 

Generelt Der gives oxygen ved vejrtrækningsproblemer eller påvirkning af bevidsthed. Ikke 

bevidstløse lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning 

lejres i aflåst sideleje og holdes varme. Ved svigt af vejrtrækning gives 

kunstigt åndedræt med ballon – ikke mund til næse-metoden. 

Den tilskadekomne tilses af læge. 






Generelt Symptomatisk behandling. Eventuelt forekommer ætsningsskader. Risiko for påvirkning 

af CNS, hjerte og kredsløb. 

Obstruktion af luftvejene med partikler fra brandrøgen medfører asfyksi. 

Varmeskade efter indånding af brandrøg rammer især de øvre luftveje. 

Antidoter Behandling af cyanidforgiftning – se håndteringskortet for Cyanider. 

Indånding Brandrøg kan give anledning til inflammation af luftvejene. Behandlingen er symptomatisk 

med oxygen, broncholytika og steroid som inhalation. 

Carbonmonoxid kan give neurologiske symptomer ud over let hovedpine. Ved carbonmonoxid-forgiftning 

bør hyperbar oxygenbehandling (HBO) overvejes. Kontakt 

trykkammerenheden på Rigshospitalet eller Århus Sygehus. 

Hud Fortsat skylning med vand kan være nødvendig grundet eventuel irritation efter påvirkning 

af sure og basiske stoffer i brandrøgen. 

Øjne Ved øjenpåvirkning fortsættes skylning af øjnene med isotonisk natriumchloridopløsning 

eller vand. Øjenlægetilsyn efter behov. 

Indtagelse - 



70

Kort 4: Cyanider 


Uorganiske cyanider (fx hydrogencyanid, kalium- og natriumcyanid), 

organiske cyanider (fx benzylcyanid og dicyan) samt 

stoffer, som metaboliseres til hydrogencyanid (fx acrylonitril og acetonecyanhydrin) 


Brandfare Ved opvarmning af og brand i cyanider dannes meget giftig hydrogencyanid 

(gas) og meget giftige nitrøse gasser. 

Cyanider kan være brandfarlige. 


Indåndingsfare Cyanider indåndes som gas eller aerosol. 

Sundhedsfare Cyanider påvirker kroppens udnyttelse af oxygen. 

Sure cyanider er desuden ætsende. 

Forhold over for vand Cyaniders opløselighed i vand er afhængig af det specifikke stof. 

Miljøfare De fleste cyanider er meget giftige for vandmiljøet. 

Specielle risici Cyanider reagerer med syrer, herunder mavesyre, hvorved der dannes hydrogencyanid. 


Farlige koncentrationer Farlige koncentrationer for hydrogencyanid: 

Det umiddelbare farlige niveau i luft for liv og helbred er 50 ppm. 

Indtagelse af 1-3 mg per kg legemsvægt er dødeligt. 

Udsættelse for 300 ppm i få minutter er dødeligt. 

Udsættelse for 100 ppm i 30-60 minutter er livsfarligt. 

Indånding Cyanider hæmmer cytochrom c oxidasekomplekset ved at blokere 

cytochrom a-a3. 

Symptomer: Hovedpine, svimmelhed, kradsen i halsen, åndedrætsbesvær 

og angstfølelse. Ved alvorlig forgiftning: Mavesmerter, 

opkastning, hjertebanken, kvælningsfornemmelse og 

bevidsthedstab ofte forudgået af krampe. Shock. Symptomerne 

kan indtræde efter få sekunder. 

Hud Nogle cyanider kan optages gennem huden og giver symptomer 

som ved indånding. 

Symptomer: Svie, rødme, smerte og eventuelt ætsningssår. 

Øjne Lokal skade. Cyanider kan desuden optages gennem øjenslimhinden 

og give symptomer som ved indånding. 

Symptomer: Svie og tåreflåd. 

Indtagelse Lokal skade. Efter optagelse ses symptomer som ved indånding. 

Symptomer: Mavesmerter, kvalme og opkastning. 



71

Cyanider (fortsat) 

Førstehjælp 


beskyttelseshandsker. Cyanider optages gennem hud og slimhinder, hvorfor 

personale tillige bør anvende gasmaske med filter samt heldragt og gummistøvler 





Synligt stof fjernes med pincet eller spartel, hvorefter forurenet hud skylles længe og 

grundigt med vand, efterfulgt af sæbevask. 







kunstigt åndedræt med ballon – ikke mund til næse-metoden. Ved kredsløbssvigt 

indledes genoplivning. 







Generelt Basisbehandlingen er ren oxygen. Eventuelt forekommer ætsningsskader. 

Antidoter Antidotbehandling kan være livsreddende. Til shockerede, bevidsthedspåvirkede 

tilskadekomne gives derfor antidoter: Hydroxocobalamin, som binder cytochrombundet 

og frit cyanid under dannelse af cyanocobalamin, henholdsvis thiosulfat, som 

ved enzymatisk proces omdanner frit cyanid til mindre giftigt thiocyanat. Hydroxocobalamin 

administreres som i.v. infusion, eventuelt gentaget. Efter hver hydroxocobalamininfusion 

injiceres natriumthiosulfat. 

Indånding Cyanider kan give anledning til inflammation af luftvejene. Behandlingen er symptomatisk 


Hud Antidotbehandling som angivet ovenfor. 


eller vand efterfulgt af antidotbehandling som angivet ovenfor. Øjenlægetilsyn 

efter behov. 

Indtagelse Eventuelt ventrikeltømning ved aspiration indtil 1 time efter indtagelse. Der er risiko 

for ætsning. Tilsyn af øre-næse-halslæge efter behov. 



72

Kort 5: Fluorider 


Sure fluorider (fx hydrogenfluorid, ammoniumhydrogenfluorid og kaliumhydrogenfluorid) samt 

stoffer, som fraspalter hydrogenfluorid (fx ammoniumfluorid, bortrifluorid og bortrifluoriddiethylether) 


Brandfare Ved opvarmning af fluorider dannes meget giftig og ætsende hydrogenfluorid. 

Kun enkelte fluorider er brandbare. 


Indåndingsfare Fluorider indåndes som gas eller aerosol. 

Sundhedsfare Fluorider er en cellegift og påvirker de nedre luftveje. De sure fluorider er desuden 

ætsende. 

Forhold over for vand Fluorider er opløselige i vand. 

Miljøfare - 

Specielle risici Fluorider reagerer med syrer, herunder mavesyre, hvorved der dannes hydrogenfluorid. 


Farlige koncentrationer Farlige koncentrationer for hydrogenfluorid: 


5 ppm – Irritation af øjne. 

Indtagelse af 1,5 g er dødeligt. 

Indånding Inflammation af luftveje, eventuelt forsinket lungeødem. 

Fluorider påvirker calciummetabolismen ved at binde calcium og magnesium. 

Symptomer: Svie i næse, mund og svælg. Hoste, eventuelt med blodigt opspyt. Åndedrætsbesvær 

og smerte i luftvejene. Blålig misfarvning af hud og slimhinder. Hovedpine 

og svimmelhed. Shock. 

Hud Ætsningsskader på kontaktstedet. Fluorider optages gennem huden og giver symptomer 

som ved indånding. Symptomerne kan være forsinkede i op til 24 timer. 

Symptomer: Rødme, smerte og ætsningssår. 

Øjne Lokal ætsningsskade. 

Symptomer: Rødme, smerte og tåreflåd. Ved stænk er der risiko for svære øjenskader, 

eventuelt med synstab. 

Indtagelse Lokal ætsningsskade. Efter optagelse ses symptomer som ved indånding. 

Symptomer: Brændende smerte, blodigt opkast, diarré, koldsved og krampe. 



73

Fluorider (fortsat) 

Førstehjælp 


beskyttelseshandsker. Fluorider optages gennem hud og slimhinder, hvorfor 







grundigt med vand, om muligt efterfulgt af påføring af calciumholdig gel eller lignende, 

som masseres ind i huden. Ellers fortsat skylning med vand. 



Indtagelse: Synlige partikler i og omkring munden fjernes. Skyl munden med mælk 

eller vand. Giv personen noget at drikke, helst calciumholdig drikkelse eksempelvis 

mælk. 











Generelt Risiko for dybtgående, smertefuld ætsning samt systemisk hypocalcæmi og hypomagnesiæmi. 

Risiko for hjertearytmier, ventrikulær takykardi og tetani. 

Antidoter Ved forgiftning gives opløselige calciumsalte, der virker som antidot ved at binde 

fluorid. Calciumglubionat eller –chlorid i.v. i store doser kan være nødvendig ved 

svære forgiftninger. Calciumgluconat-gel kan appliceres på berørte hudområder, også 

ved symptomer som rødme og smerte. Gelen indgnides grundigt og efterlades på 

huden i mindst 24 timer. I øjnene kan dryppes med 3-4 dråber calciumgluconatøjendråber 

(3,33 %). 

Indånding Fluorider kan give anledning til inflammation af luftvejene og dermed fare for forsinket 

lungeødem. Typisk observationstid er 24 timer. 

Hud Antidotbehandling som angivet ovenfor. Infiltration af subcutis med calciumholdig 

antidot ved mindre lokaliseret skade, eventuelt intraarteriel injektion. Fjernelse af 

forurenede negle kan være nødvendig. 


eller vand efterfulgt af antidotbehandling som angivet ovenfor. Efterfølgende 

øjenlægetilsyn. 

Indtagelse Ventrikeltømning med tynd sonde og ventrikelskylning med mælk og derefter 

indhældning af vandig calcium-opslæmning. Der er risiko for ætsning. Tilsyn af kirurg 

og øre-næse-halslæge efter behov. 



74

Kort 6: Gasser med virkning på de nedre 

luftveje 


Giftige og ætsende gasser, som er mindre reaktive og mindre blandbare med vand 

(fx carbonylchlorid, nitrøse gasser og ozon) 


Brandfare - 


Indåndingsfare Stofferne indåndes som gas. 

Sundhedsfare Gasserne påvirker de nedre luftveje og fortrænger luftens oxygen. Nogle af gasserne 

er ætsende. 

Forhold over for vand Gassernes opløselighed i vand er afhængig af det specifikke stof. 

Miljøfare - 

Specielle risici Flere af gasserne transporteres i fordråbet tilstand, og der er fare for forfrysninger 

ved kontakt med flydende stof. 


Farlige koncentrationer De farlige koncentrationer afhænger af gassen. Det umiddelbare farlige niveau i luft 

for liv og helbred er: 

- 2 ppm for carbonylchlorid 

- 5 ppm for ozon 

- 20 ppm for nitrogendioxid. 

Selv lave koncentrationer, som kan udholdes, er farlige. 

Indånding Oxygenmangel. Påvirkning af de nedre luftveje kan medføre forsinket lungeødem 

uden væsentlige symptomer i forbindelse med udsættelsen. Oxygenmangel ved fortrængning 

af lugtens oxygen. 

Symptomer: Svie i næse, mund og svælg med hoste og åndenød. Senere blodigt opspyt, 

kvalme og opkastning. Svimmelhed, hovedpine, uro og brystsmerter. Mathed, 

besvimelse og bevidstløshed ved stor udsættelse. 

Hud Ætsningsskader på kontaktstedet. Nogle gasser kan i en vis grad optages gennem 

huden. 

Symptomer: Svie, rødme og smerte. Eventuelt ætsningssår. Forfrysninger kan give 

smerte, blærer og eventuelt ætsningssår. 


Symptomer: Svie, tåreflåd og sløret syn. Eventuelt brændende smerte og øget lysfølsomhed. 

Forfrysninger kan give rødme, smerte og sløret syn. 

Indtagelse - 



75

Gasser med virkning på de nedre luftveje 

(fortsat) 

Førstehjælp 




normalt ikke nødvendig. Men er personerne væskeforurenede bør personale 

anvende gasmaske med filter samt heldragt og gummistøvler under eventuel afklædning 

og rensning af personer. 




Forurenet hud skylles grundigt med vand. Fastfrosset beklædning samt fastfrosne 

smykker og ure fjernes efter optøning med vand. 

Øjne: Kontaktlinser fjernes. Der skylles med blød stråle med lunkent vand. 

Indtagelse: - 











Generelt Luftvejsskader, herunder forsinket lungeødem. Symptomatisk behandling med oxygen, 

glukokorticoid og bronkodilatator ved inhalation. Eventuelt respirator. Ætsningsskader 

kan forekomme. Risiko for shock. 

Antidoter Ikke aktuelt. 

Indånding Gasserne kan give forsinket lungeødem. Selv om patienten er fri for symptomer fra 

luftvejene, kan der være risiko for udvikling af lungeødem. Typisk observationstid er 

24 timer. 


af sure og basiske gasser. 



Indtagelse - 



76

Kort 7: Gasser med virkning på de øvre 

luftveje 


Giftige og ætsende gasser, som er reaktive og oftest opløselige med vand 

(aldehyder (fx dampe fra acetaldehyd og formaldehyd), ammoniak, chlor og sure stoffer 

(fx hydrogenchlorid og svovldioxid)) 


Brandfare Flere af gasserne er brandfarlige. Ved brand i gasserne kan dannes giftige og ætsende 


Eksplosionsfare Flere af gasserne danner eksplosive blandinger med luft. 


Sundhedsfare Gasserne er ætsende og påvirker de øvre luftveje. Gasserne fortrænger luftens oxygen. 

Forhold over for vand Gasserne er opløselige i vand. 

Miljøfare - 






- 2.000 ppm for acetaldehyd 

- 20 ppm for formaldehyd 

- 300 ppm for ammoniak 

- 10 ppm for chlor 

- 50 ppm for hydrogenchlorid 

- 100 ppm for svovldioxid. 

Indånding Irritation og inflammation af især de øvre luftveje, risiko for larynksspasme og - 

ødem. Ved kraftig udsættelse eventuelt lungeødem. 

Symptomer: Udtalt svie i næse, mund og svælg. Hoste, åndenød, eventuelt blodigt 

opspyt, kvalme og opkastning. Svimmelhed, hovedpine, uro og brystsmerter. Feber i 

forbindelse med kemisk lungebetændelse. Mathed, besvimelse og bevidstløshed ved 

stor udsættelse. 

Hud Ætsningsskader på kontaktstedet. Nogle gasser kan optages gennem huden. 

Symptomer: Svie, rødme, smerte og blærer. Eventuelt ætsningssår. Forfrysninger 

kan give smerte, blærer og eventuelt ætsningssår. 


Symptomer: Svie, smerter, tåreflåd og sløret syn samt øget lysfølsomhed. Forfrysninger 

kan give rødme, smerte og sløret syn. 

Indtagelse - 



77

Gasser med virkning på de øvre luftveje 

(fortsat) 

Førstehjælp 










Forurenet hud skylles længe og grundigt med vand, eventuelt efterfulgt af sæbevask. 

Fastfrosset beklædning samt fastfrosne smykker og ure fjernes efter optøning med 

vand. 


Indtagelse: - 











Generelt Symptomatisk behandling. Eventuelt forekommer ætsningsskader. Risiko for shock. 

Antidoter Ikke aktuel. 

Indånding Gasserne giver irritation og inflammation af især de øvre luftveje og øjne, larynksspasme 

og -ødem ved massiv udsættelse. Sjældent og kun ved kraftig udsættelse 

lungeødem. Ved behov kan gives glukokorticoid og bronkodilatator ved inhalation. 

Når patienten er uden symptomer fra luftvejene, anses der ikke at være risiko for udvikling 

af lungeødem. 





Indtagelse - 



78

Kort 8: Gasser som fortrænger luftens 

oxygen 


Gasser, som er mindre reaktive (carbonhydrider (fx naturgas og F-gas), 

halogenerede carbonhydrider (fx CFC, Freon ® og Halon) og carbondioxid) 


Brandfare Flere af gasserne er brandfarlige. Ved brand i gasserne kan dannes giftige og ætsende 


Eksplosionsfare Flere af gasserne danner eksplosive blandinger med luft. 


Sundhedsfare Gasserne fortrænger luftens oxygen. Nogle af gasserne er irriterende. 

Forhold over for vand Gassernes opløselighed i vand er afhængig af det specifikke stof. 

Miljøfare - 






- 2.100 ppm for propan 

- 15.000 ppm for dichlordifluormethan 

- 40.000 ppm for carbondioxid. 

Indånding Oxygenmangel. 

Symptomer: Hjertebanken og åndenød. Eventuelt kvalme og opkastninger. Svimmelhed, 

hovedpine, uro og brystsmerter. Mathed, besvimelse og bevidstløshed ved 

stor udsættelse. 

Hud Ved kontakt med fordråbet gas ses forfrysningsskader på kontaktstedet. 

Symptomer: Svie og rødme. Forfrysninger kan give smerte, blærer og eventuelt 

ætsningssår. 


Symptomer: Eventuelt svie, tåreflåd og sløret syn. Forfrysninger kan give rødme, 

smerte og sløret syn. 

Indtagelse - 



79

Gasser som fortrænger luftens oxygen 

(fortsat) 

Førstehjælp 










Forurenet hud skylles grundigt med vand. Fastfrosset beklædning samt fastfrosne 



Indtagelse: - 











Generelt Forgiftningstilfælde forekommer sjældent. Symptomatisk behandling. Eventuelt forekommer 

forfrysningsskader. Afhængig af det specifikke stof er der fare for hjerterytmeforstyrrelser. 

Antidoter Ikke aktuel. 

Indånding Behandlingen er symptomatisk, herunder behandling med oxygen og eventuelt assisteret 

ventilation. 





Indtagelse - 



80

Kort 9: Nervegifte 

Stofferne er væsker eller faste stoffer 

Carbamat-pesticider (fx aldicarb, carbaryl, carbofuran og pirimicarb) 

Nervegasser (fx sarin, soman, tabun og VX) 

Organophosphor-pesticider (fx dichlorvos, malathion og parathion) 


Brandfare Ved brand i stofferne kan dannes giftige og ætsende brandrøgsgasser. 



Sundhedsfare Stofferne er giftige og blokerer nervesystemet. 


Miljøfare Stofferne er meget giftige for vandmiljøet. 

Specielle risici Der er tale om stoffer med meget forskellige kemiske egenskaber, men på trods af 

benævnelser er der tale om væsker eller faste stoffer. 


Farlige koncentrationer De farlige koncentrationer afhænger af stoffet. Det umiddelbare farlige niveau i luft 


- 100 mg/m 3 for carbaryl 

- 100 mg/m 3 for dichlorvos 

- 250 mg/m 3 for malathion 

- 10 mg/m 3 for parathion. 

Indtagelse af 0,1 mg aldicarb/kg legemsvægt giver lette forbigående forgiftningssymptomer. 

Indånding af 10 mg VX/ m 3 i 1 minut er dødeligt. 

Indånding Lokal skade. Stofferne kan optages gennem slimhinderne. 

Symptomer som angivet under indtagelse. 

Hud Lokal skade. Stofferne kan optages gennem huden. 

Symptomer som angivet under indtagelse. 

Øjne Lokal skade. Stofferne kan optages gennem øjenslimhinden. 

Symptomer: Svie. Øjeblikkelig pupilsammentrækning. Eventuelt smerte og synsforstyrrelser. 

Indtagelse Stofferne er acetylcholinesterasehæmmere. 

Symptomer: Mavekrampe. Tåre- og spytflåd. Øget svedsekretion. Hovedpine og 

svimmelhed. Pupilsammentrækning. Opkastning og diarré. Hoste og åndedrætsbesvær. 

Sekretophobning i luftvejene og åndenød. Muskeltrækninger og svækkelse, 

kramper, mathed og bevidstløshed. Symptomerne kan for nogle af stofferne være 

forsinkede. 



81

Nervegifte (fortsat) 

Førstehjælp 









Hud: Forurenet tøj, sko, ur og smykker fjernes og placeres i dobbelte plast-poser. 


grundigt med vand, efterfulgt af sæbevask flere gange. 














Generelt Carbamat-pesticider: Stofferne er acetylcholinesterasehæmmere, men reaktionen er 

reversibel og fortager sig inden for 6-8 timer. 

Nervegasser og Organophosphor-pesticider: Stofferne er acetylcholinesterasehæmmere. 

Antidoter Carbamat- pesticider: Ved forgiftning kan gives atropin i.v., der virker som antidot 

ved at blokere acetylcholinreceptorerne. Obidoxim er uden virkning. 

Nervegasser og Organophosphor-pesticider: Ved forgiftning gives atropin og en 

oxim, eksempelvis obidoxim i.v. De virker som antidoter ved at blokere acetylcholinesterasereceptorerne 

henholdsvis ved at reaktivere acetylcholinesterase. Diazepam 

bruges mod kramper og uro. 

Indånding Ud over antidot er behandlingen symptomatisk med oxygen, sugning af sekret og 

ved behov assisteret ventilation. 

Hud Det kan være nødvendigt med yderligere skylning med vand og sæbevask for at få 

renset huden ordentligt. 

Øjne Ved øjenpåvirkning skylning af øjnene med isotonisk natriumchlorid-opløsning eller 

vand. Ved øjensmerter gives lokalanalgetikum. Øjenlægetilsyn efter behov. 

Indtagelse Ventrikeltømning ved aspiration indtil 1 time efter indtagelse. Ellers gives aktivt kul: 

50-100 g opslæmmet i vand til voksne / 1 g/kg opslæmmet i vand til børn. 



82

Kort 10: Sulfider 


Flygtige sulfider (fx hydrogensulfid) samt stoffer, som fraspalter hydrogensulfid 

(fx alkali-hydrogensulfid-opløsninger og smeltet svovl) 


Brandfare Ved brand i sulfider dannes blandt andet meget giftig hydrogensulfid samt giftig og 

ætsende svovldioxid. Hydrogensulfid er yderst brandfarlig. 

Eksplosionsfare Dampe af hydrogensulfid danner eksplosive blandinger med luft. 

Indåndingsfare Sulfider indåndes som gas eller aerosol. 

Sundhedsfare Sulfider påvirker kroppens udnyttelse af oxygen og påvirker luftvejene. Nogle sulfider 

er ætsende. 

Forhold over for vand Sulfider er opløselige i vand. 

Miljøfare Hydrogensulfid er meget giftigt for vandmiljøet. 

Specielle risici Sulfider reagerer med syrer, herunder mavesyre, hvorved der dannes hydrogensulfid. 

Hydrogensulfid transporteres i fordråbet tilstand, og der er fare for forfrysninger ved 

kontakt med flydende stof. 


Farlige koncentrationer Farlige koncentrationer for hydrogensulfid: 


20-30 ppm – lugt af rådne æg. 

100 ppm – irritation af øjne og svælg – lugtesansen bedøves. 

200-300 ppm – risiko for livstruende lungepåvirkning. 

600 – 700 ppm – hurtig kollaps. 

Indånding Sulfider hæmmer cytochrom c oxidasekomplekset ved at blokere cytochrom a3. Påvirkning 

af luftvejene kan medføre lungeødem. 

Symptomer: Hovedpine og kvalme. Opkastning, svimmelhed, hoste, åndedrætsbesvær 

samt blålig misfarvning af hud og slimhinder. Kramper og pludselig bevidstløshed. 

Hud Ætsningsskader på kontaktstedet. 

Symptomer: Svie, rødme og smerte. Eventuelt ætsningssår. Forfrysninger kan give 

smerte, blærer og eventuelt ætsningssår. 


Symptomer: Irritation, lysskyhed og tåreflåd. Forfrysninger kan give rødme, smerte 

og sløret syn. 

Indtagelse Lokal skade. Efter optagelse påvirkning af kroppens udnyttelse af oxygen. 

Symptomer: Som ved indånding. 



83

Sulfider (fortsat) 

Førstehjælp 


beskyttelseshandsker. Sulfider optages gennem hud og slimhinder, hvorfor 







grundigt med vand, efterfulgt af sæbevask. Fastfrosset beklædning samt fastfrosne 















Generelt Generelt er der fare for CNS- og kredsløbspåvirkning. Oxygenbehandling, eventuelt 

assisteret ventilation. Ætsningsskader kan forekomme. 


Indånding Sulfider kan give anledning til inflammation af luftvejene. Behandlingen er symptomatisk 



af sure og basiske sulfider. 







84

Kort 11: Tårefremkaldende stoffer 


Flygtige, irriterende stoffer (fx benzylbromid, bromacetone, chloracetophenon og CS-gas) 



brandrøg. 

Eksplosionsfare Nogle af stofferne afgiver dampe, som danner eksplosive blandinger med luft. 

Indåndingsfare Dampe fra stofferne indåndes som gas eller aerosol. 

Sundhedsfare Stofferne virker stærkt irriterende på slimhinder og på fugtig hud. Flere af stofferne 

er giftige. 

Forhold over for vand Stofferne er uopløselige i vand. 

Miljøfare - 

Specielle risici Stofferne er tårefremkaldende. 




- 15 mg/m 3 for chloracetophenon 

- 2 mg/m 3 for CS-gas. 

Indånding Påvirkning af luftvejene kan medføre inflammation. 

Symptomer: Udtalt svie i næse, mund og svælg. Hoste og nysen. Spytflod og næseflod. 

Ofte hovedpine, kvalme og opkastning. Eventuelt åndenød. Feber i forbindelse 

med kemisk lungebetændelse. 

Hud Ætsningsskader på kontaktstedet. Nogle stoffer kan optages gennem huden. 

Symptomer: Svie. Affedter huden og giver rødme og revnedannelse. Ved omfattende 

hudkontakt eller ved kontakt med fugtig hud ses blærer og ætsningssår. 


Indtagelse Lokal skade. 

Symptomer: Svie, rødme og smerte. Tåreflåd og sløret syn. Eventuelt øjenlågskramper. 

Omfattende øjenkontakt kan give øjenskader. 

Symptomer: Svie i mund og svælg samt mavesmerter. 



85

Tårefremkaldende stoffer (fortsat) 

Førstehjælp 











grundigt med vand, efterfulgt af sæbevask. 














Generelt Stofferne er ekstremt irriterende, men alvorlige forgiftninger med tårefremkaldende 

stoffer er yderst sjældne. Symptomatisk behandling. Afbrydelse af udsættelsen, 

blandt andet fra forurenet tøj og hår er i reglen tilstrækkelig behandling. 


Indånding Stofferne kan give lungeødem og anledning til inflammation af luftvejene. Ved udtalte 

symptomer fra luftvejene kan glukokorticoid og bronkodilatator gives ved inhalation. 


af stofferne. 







86

Kort 12: Ætsende stoffer 


Surt reagerende stoffer som stærke syrer (fx salpetersyre, saltsyre og svovlsyre), organiske syrer (fx eddikesyre, myresyre 

og oxalsyre), chlorsulfonsyre og syrechlorider (fx acetylchlorid og thionylchlorid) 

Basisk reagerende stoffer som aminer (fx dimethylamin og pyridin), stærke baser (fx kalium- og natriumhydroxid), 

metaller der danner base med vand (fx kalium og natrium) samt hydraziner og hypochloriter 

Oxiderende stoffer som peroxider, ferrichlorid og sølvnitrat. 




Eksplosionsfare Nogle af stofferne danner eksplosive blandinger med luft. 


Sundhedsfare Stofferne påvirker luftvejene. Stofferne er ætsende. Nogle af stofferne er desuden 

giftige. 

Forhold over for vand Stofferne er opløselige i vand. 

Miljøfare Nogle af stofferne er meget giftige for vandmiljøet. 

Specielle risici Der er tale om stoffer med meget forskellige kemiske egenskaber, men alle stoffer 

virker ætsende på hud og slimhinder. 




- 25 ppm for salpetersyre, 50 ppm for saltsyre og 15 mg/m 3 for svovlsyre 

- 50 ppm for eddikesyre, 30 ppm for myresyre og 500 mg/m 3 for oxalsyre 

- 500 ppm for dimethylamin og 1.000 ppm for pyridin 

- 10 mg/m 3 for natriumhydroxid 

- 50 ppm for hydrazin. 

Indånding Syrer forårsager koagulation af vævsproteiner. Baser nedbryder vævsproteiner. Oxiderende 

stoffer giver en kemisk ætsning. Inhalation medfører inflammation og eventuelt 

ætsning i de øvre luftveje, larynksspasme og -ødem samt lungeødem. 

Symptomer: Svie i næse, mund og svælg. Hoste, eventuelt med blodigt opspyt. Åndedrætsbesvær 

og brystsmerter. Eventuelt hovedpine, svimmelhed, opkastning og 

diarré. 

Hud Ætsningsskader på kontaktstedet. Nogle stoffer kan optages gennem huden. 

Symptomer: Svie, rødme og brændende smerte, senere eventuelt blærer og ætsningssår. 

Symptomerne kan være forsinkede. 

Øjne Lokal ætsningsskade. 

Symptomer: Svie, smerte, tåreflåd, reflektorisk blinken og eventuelt kramper i øjenlågene. 

Ved stænk er der risiko for alvorlige øjenskader og synstab. 

Indtagelse Lokal ætsningsskade. 

Symptomer: Smerter i mund, svælg og mave. Synkebesvær og opkastning, eventuelt 

blodig. I og omkring munden kan ses rødme, hævelse og ætsningssår. Ætsning af 

spiserør og mavesæk. 



87

Ætsende stoffer (fortsat) 

Førstehjælp 











grundigt med vand. Skylningen fortsættes til læge overtager behandlingen. 














Generelt Ætsningsskader kræver langvarig skylning med vand, specielt efter baseætsninger. 

Symptomatisk behandling af ætsningsskader. Risiko for shock. 


Indånding Stofferne kan give glottis- og lungeødem samt anledning til inflammation af luftvejene. 

Ved symptomer fra luftvejene kan glukokorticoid og bronkodilatator gives ved 

inhalation. 

Hud Fortsat skylning med vand kan være nødvendig grundet irritation efter påvirkning af 

stofferne. Baseætsninger kan kræve op til 24 timers skylning med vand. 



Indtagelse Fortynding med væske. Ved indtagelse af stoffer med systemisk virkning kan ventrikeltømning 

med tynd sonde overvejes tidligt i forløbet. Der er risiko for ætsning og 

esophagusstenose. Tilsyn af øre-næse-halslæge efter behov. 



88

Bilag 18 Karantæne 

18.1 Karantænecentre 

18.1.1 Lovgivning og ansvar 

Hvis der er risiko for, at personer udsat for smitte (eksponerede) kan blive syge efter nogle 

dage og måske smittefarlige, skal de udsatte personer holdes samlet og i karantæne, 

indtil situationen er afklaret. 

Formålet med karantæne er at hindre smittespredning fra personer, der muligvis er blevet 

smittet, men som endnu ikke har fået symptomer. Formen for karantæne (omfanget af 

restriktioner) afhænger af infektionens smittemåde og smitsomhed. Iværksættelse af karantæne 

afhænger af, hvor tidligt efter den mulige smitteudsættelse videresmitte kan forekomme. 

Karantænen vil som regel kunne ophæves, når den maksimale inkubationstid 

er forløbet, uden at der har været sygdomstegn. Får personen sygdomstegn overgår personen 

til isolationsregime. 

Epidemilovens §§ 5 og 6 omtaler tvangsforanstaltninger, hvor man ved magt kan påbyde 

personer at tage ophold på et sygehus med henblik på undersøgelse, observation og/eller 

isolation. ”Sygehus” kan i denne forbindelse være et ”nødsygehus” eller et særligt oprettet 

”karantænecenter”. 

Epidemiloven placerer kompetencen til at beslutte, at karantæneforanstaltninger og 

tvangsforanstaltninger skal iværksættes, hos epidemikommissionen. 

Beslutning om iværksættelse af karantæne over for personer eller grupper af befolkningen 

kan således træffes lokalt af regionens epidemikommission eller af indenrigs- og 

sundhedsministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen. 

18.1.2 Planlægning, organisation og iværksættelse 

Der er behov for, at hver region konkret planlægger for eventuel etablering af karantænefaciliteter. 

Hver region bør udpege karantænecentre i samarbejde med embedslægeinstitutionen, 

politidirektøren og den kommune, hvori lokaliteten befinder sig. Som minimum 

bør der være karantænecentre ved naturlige grænseovergange. 

Det kan være hensigtsmæssigt at inddrage forsvaret i planlægningen, idet forsvarets kaserner 

på grund af bevogtningsmuligheder og beliggenhed umiddelbart synes at være velegnede 

som karantænecentre. Det er også vurderingen, at kasernerne giver gode muligheder 

for at opfylde de øvrige opstillede krav til karantænecentre. Regionerne bør derfor 

overveje at tage initiativ til, at der indgås aftaler om benyttelse af konkrete kasernefaciliteter. 

Indgåelse af en aftale bør koordineres i et samarbejde mellem Danske Regioner, 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Forsvarsministeriet. 

Valget af forsvarets kaserner understøttes endvidere af, at andre faciliteter som fx skoler 

og idrætshaller i forvejen må antages at skulle anvendes til genhusning af de patienter, 

som tvangsudskrives fra sygehusene, men som ikke kan udskrives til eget hjem. 

Regionen og epidemikommissionen (ved politidirektør og embedslæge) bør i samarbejde 

planlægge for håndtering af en situation, hvor der skal foretages isolation af mistænkt 

smittede personer. Planlægningen skal være operationel og bør udover de almindelige 

politimæssige opgaver blandt andet indeholde aftaler om pressestrategi, information til 

borgerne samt kommunikation mellem myndighederne, internt og eksternt. 


89

Det indgår i sygehusenes nuværende beredskabsplaner, at der skal kunne etableres isolationsstuer 

eller lignende til et større antal patienter, som enten har eller er under mistanke 

for at have alment farlige, smitsomme sygdomme. Der bør derfor også på dette område 

træffes aftale med politiet om, hvordan man sikrer en effektiv bevogtning af det enkelte 

sygehus. 

Alarmering af epidemikommissionen skal på forhånd være aftalt og kan fx foregå ved 

henvendelse til vagthavende ved ordenspolitiet eller henvendelse til et af kommissionens 

medlemmer. 

Der henvises i øvrigt til epidemikommissionernes forretningsorden, hvoraf det fremgår, 

hvorledes kompetencen vedrørende visse beslutninger er. 

18.1.3 Karantænecentrets funktion 

I tilfælde af mistanke om smitsom sygdom med behov for karantæne kan epidemikommissionen 

eller ministeren træffe beslutning om, at de mistænkt smittede personer skal 

samles og isoleres i dertil udpegede og indrettede karantænefaciliteter. 

Overordnet kan det anføres, at observation, behandling og pleje er sygehusenes opgave, 

dvs. regionens. Dertil kommer forsyning med fødevarer, bortskaffelse af affald etc. Bevogtning 

er politiets opgave. 

Personer, som antages at være smittet, transporteres omgående til karantænecentret. 

Transporten kan eventuelt foregå ved egen foranstaltning eller ved regionens (frivillig 

anbringelse). Såfremt en mistænkt smittet ikke vil lade sig frivilligt anbringe i karantæne, 

træffer epidemikommissionen beslutning om, hvorvidt tvang skal anvendes, og anbringelse 

sker da ved politiets foranstaltning efter gældende lovgivning. 

Politiet kan bistå ved eftersøgning af mistænkt smittede personer. 

I relation til den konkret smitsomme sygdom, som fordrer karantæne af mistænkt smittede 

må det fastlægges, hvorledes karantænecenterets personale beskyttes mod smitte (fx 

vaccination, beskyttelsesudstyr). 

Såfremt personer i karantæne undervejs udvikler sygdomstegn, skal de hurtigst muligt 

tilses af den tilsynsførende læge med henblik på evt. indlæggelse. Transportpersonalet 

skal anvende beskyttelsesudstyr under transporten af syge fra karantæne til behandlingscenter. 

Den tilsynsførende læge træffer for den enkelte internerede – i henhold til centrale 

retningslinjer - beslutning om, hvornår karantæneperioden kan ophøre. 

18.2 Karantænecentrets indretning og bemanding 

– anbefalinger, krav og dimensionering 

Som rettesnor anslås, at der kan blive behov for at skulle internere 5.000 personer i op til 

17 dage. Det er dog væsentligt, at planlægningen omfatter mulighed for graduering af 

indsatsen og oprettelsen af centre efter det aktuelle behov. Planen må således kunne aktiveres 

trinvist. 

Regionen forestår planlægning af indretning, drift, administration og bemanding af karantænecentrene 

efter retningslinjer som nedenfor nævnt. Der udpeges en faglig leder (fx en 

læge eller sygeplejerske) samt en driftsansvarlig leder for hvert karantænecenter. Der skal 


90

endvidere være en læge tilknyttet (infektionsmediciner, dermatolog), som dagligt tilser de 

internerede. 

Der kan hentes inspiration i Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i Asylcentre, se 

Bilag 33. Derudover bør nedennævnte forhold opfyldes ved etablering af karantænecentre: 

Karantænecentre bør oprettes relativt tæt på grænseovergange, internationale lufthavne, 

fiskerihavne og trafikhavne. 

Der skal ved udpegningen tages højde for bevogtningsmuligheder (politiet). 

Bygninger 

• Antal toiletter m/k, minimum 1 per 15 personer 

• Eventuelt handicaptoilet 

• Håndvask, minimum 1 per 10 personer 

Håndvaske i aflåste toiletrum medregnes ikke 

Engangshåndklæder og sæbe 

Hånddesinfektion med sprit 

• Antal badefaciliteter, minimum 5 per 100 personer 

• Eventuelt separate rum til forældre med småbørn eller handicappede. Adskillelse 

m/k ved sovefaciliteter 

• Små adskilte enheder, fx 8–15 personer 

Skaber mulighed for forskellige karantænetider 

Mulighed for tidsmæssig adskillelse, hvis der er flere ”hold” 

• Sikre faciliteter til modtagelse af varer og bortskaffelse af affald mv. 

• Personalefaciliteter 

Forplejning 

• 3 daglige måltider + mellemmåltider 

• Ingen madlavning på stedet, men mulighed for kogning af fx vand, mikrobølgeovn 

Andet 

• Mulighed for frisk luft og daglig motion 

• Tøj/tøjvask og tørrefaciliteter. Der skal ikke påregnes, at de karantæneramte personer 

selv medbringer tøj 

• Orientering, TV/radio i opholdsstue, min. 1 per 50 personer 

• Mulighed for adgang til telefon, fax, PC med Internet, e-mail 

• Senge og linned til alle (eventuelt madrasser + lagener + tæpper) 

• Aflåselige skabe 

Som hovedregel skal bygningen overholde de eksisterende regler i bygningsreglementet. 

Kommunen kan dispensere herfra, eventuelt efter rådgivning om de sundhedsfaglige 

spørgsmål fra embedslægeinstitutionen. 

Ved indretning af centret skal der være mulighed for at segmentere de isolerede i mindre 

grupper af hensyn til begrænsning af eventuelle sygdomsudbrud. Det bør derfor overvejes 

at bruge telte eller lignende for derved at sikre en opdeling i mindre grupper. Der skal 

være faciliteter på stedet til at isolere personer med usikker diagnose og/eller vaccinerede 

febrile personer uden udslæt. 


91

Der skal være rum til lægekonsultation med udstyr som i almen praksis. Der skal indrettes 

udslusningsfaciliteter med relevant beskyttelsesudstyr til personalet, især med henblik 

på muligt syge personer, som skal indlægges fra karantænecentret. 

Der skal være faciliteter til og instrukser vedrørende bortskaffelse af smittefarligt affald. 

Der arbejdes i almindelig 3-holdsskift gennem døgnet, og personalet kan tage hjem efter 

arbejdstids ophør. 

Der skal være separate faciliteter til personalet på stedet, herunder faciliteter til kontor, 

spisning, pauser, hvile, omklædning, bad mv. 

Der skal tages initiativ til at sikre personalets sikkerhed under arbejdet i karantænecentrene. 

Personale 

• Bevogtning 24 timer/døgn ved i forvejen vaccineret politi eller personel fra forsvaret, 

hvis kaserne/flyvestation benyttes. 

• Dagligt lægetilsyn. 

• Døgnvagt ved sygeplejerske eller social- og sundhedsassistenter 

• Mulighed for psykologassistance. 

• Teknisk personale til almindelig vedligeholdelse. 

• Rengøring udføres af de karantæneramte med assistance fra og tilsyn af rengøringspersonale. 

Vejledende personaleplanlægning og model for dimensionering 

Der er tale om tre kategorier af personale: 

• Sundhedsfagligt personale med behandlings- og plejefunktioner. 

• Servicepersonale med opgaver vedrørende drift, transport og forsyning. 

• Bevogtningspersonale med myndighed til at internere og tilbageholde personer/patienter 

i karantænecentret. 

Sundhedsfagligt personale 

Personalet, der skal bemande karantænecentrene, bør udvælges blandt sygehuspersonale, 

som i forvejen er bekendt med de sundhedsfaglige procedurer vedrørende behandling, 

pleje og omsorg, som skal anvendes i centrene. Desuden skal personalet være orienteret 

om de særlige rettigheder og pligter, som gælder for personer, der interneres. Endvidere 

skal personalet være orienteret om de særlige psykologiske aspekter, som gælder i forholdet 

mellem patient og behandler i situationer, hvor personer er interneret under tvang. 

Personalet skal som led i sygehusenes almindelige beredskabsplanlægning være orienteret 

om, at de vil kunne pålægges at gøre tjeneste i de oprettede karantænecentre, og at 

dette sker som led i deres almindelige ansættelsesforhold. Det bør derfor også indgå i sygehusenes 

beredskabsplanlægning, at der jævnligt holdes øvelser for dette personale, 

hvor de sundhedsmæssige og andre rutiner, som skal anvendes i karantænecentrene, indøves. 

Arbejdet i centrene bør i øvrigt tilrettelægges så tæt på det normale som muligt. 

Der skal til brug for regionernes planlægning af personaledimensioneringen udarbejdes 

en model, som indeholder en oversigt med angivelse af, hvilke typer af sundhedsfagligt 

og andet personale der skal bemande karantænecentrene. Modellen bør derudover indeholde 

en angivelse af, hvilke vagtforhold der skal planlægges for de forskellige typer af 

personale (vagtlag, tilstedeværelse, døgndækning, etc.). Mængden/antallet af det nødvendige 

personale skal sættes i forhold til antallet af internerede. 


92

Estimeret behov for personale per antal internerede 

Internerede Læger/syge- Forplejning Sekretærer Transport 

plejersker 

m.v. 

500 5 30 10 5 

1000 10 60 20 10 

1500 15 100 25 15 

Tallene er, hvad angår det sundhedsfaglige personale, estimerede bl.a. ud fra erfaringer 

fra det sidste koppetilfælde i Danmark. 

Servicepersonale 

Servicepersonale til varetagelse af karantænecentrenes drift udvælges af regionerne i et 

samarbejde med de myndigheder, som råder over egnede ressourcer til at varetage denne 

slags opgaver. Det drejer sig om forsvaret, Hjemmeværnet, de regionale statslige beredskabsmyndigheder, 

offentlige trafikselskaber og kommunerne. 

Der udarbejdes i lighed med, hvad der er beskrevet for sundhedspersonalet, en model for 

dimensioneringen, som angiver typer og mængder af relevante personalekategorier. 

Bevogtningspersonale 

Personalet udvælges og dimensioneres af politiet og forsvaret. 

Faktaboks 18.2.a Aftaler om etablering af karantænecentre i regionerne 

Sundhedsberedskabet i Region Syddanmark har indgået aftale med forsvaret på dette 

område. Endvidere udarbejdes oversigter over lokaliteter og personale, der kan aktiveres 

til isolation af eksponerede, men endnu ikke syge personer. 

Det anbefales, at lignende aftaler etableres i landets øvrige regioner. 


93

Bilag 19 Indretning af ad hoc isolationsfaciliteter 

Isolationskapaciteten kan ad hoc øges ved at tage i forvejen udpegede egnede bygninger 

uden for sygehusets område i brug. Dette er dels skitseret i ”Operationel plan ved trussel 

om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark”, Sundhedsstyrelsen 2004, 

dels kan følgende faktorer inddrages i planlægningen: 

Ved behov for ekstra kapacitet kan eksisterende afdelinger, afsnit og bygninger benyttes 

efter følgende principper, der afhænger af, hvilket agens og smittemåde det drejer sig om. 

Ved planlægning af beredskabet tages hensyn til nedenstående scenarier, således at forskellige 

bygningskomplekser på forhånd er udpeget som egnede til kapacitetsudvidelse 

ved forskellige behov (tabel: Eksempler på scenarier). 

Ud fra bygningernes oprindelige formål vil sygehuse ofte være direkte anvendelige, men 

andre bygninger kan være velegnede: fx kasernebygninger, hoteller, feriecentre, institutioner 

o.l. 

• Hvis den mikrobiologiske årsag (agens) kendes: 

Her kan der være tale om primær smitte til en større personkreds (fx kontamineret 

fødemiddel), og i det tilfælde at der efterfølgende er væsentlig person-tilperson 

smitte, vil denne typisk være fæko-oral (smitte via afføring). 

• Hvis agens ikke identificeret, må det vurderes, om der er et sandsynligt agens, og 

hermed en sandsynlig smittemåde, eller om man skal tage højde for maksimal 

smitterisiko. 

Ud over tilstedeværelsen af enestuer, eventuelt særlig ventilation m.v. er det vigtigt at 

personale (og patienter) har mulighed for at vaske hænder (helst håndvask på stuen - som 

supplement kan opsættes/udleveres hånddesinfektionsmiddel). Der er derudover behov 

for depoter og arbejdsrum adskilt i rene (fx linned, medicin, udstyr) og urene rum (fx 

skyllerum, snavsetøj, affald), samt køkken- og personalerum. 

Tabel: Eksempler på scenarier 

Sandsynligt eller 

verificeret agens 

og smittemåde 

Luftbåren smitte 

(dråbekerner) 

Optimal bygning Indretning 

Isoleret bygning 

Evt. afstand til andenbebyggelse/beboelse 

Ventilation, helst 

aktiv, så forurenet 

luft ikke kommer 

ind i andre rum, 


Væsentlige 

elemen- 

ter 

Enestue 

Sluse 

(dobbeltdør) 

Toilet- 

og badefacili- 

teter 

Plads 

og installatio- 

ner 

(el, vand, kom- 

munikationskabler 

Værnemidler til personale 

Åndedrætsværn skal 

indgå som værnemiddel 

Øvrige værnemidler: 

som ved dråbe- og kontaktsmitte 

94


(dråbesmitte) 

Kontaktsmitte 

(og fæko-oral 

smitte) 


(støvsmitte) 

Vehikelbåren 

smitte (vand, fødemiddel, 

m.fl.) 

med efterfølgen 

de person-til 

person smitte fæko-oralt 

men ud af patientrummet 

til det fri, 

evt. via tilkoblet 

hepafilter. Undgå 

recirkulation af luf- 

ten. 

Luftindtag og - 

udførsel 

tager hensyn 

til sædvanlig 

vindretning 

Gerne ind/udgang 

til terræn. Hvis dette 

ikke er muligt 

planlægges og markeres 

transport- og 

adgangsveje. 

Afsnit/afdeling i 

bygning tilstrækkelig 

Afsnit/afdeling i 

bygning tilstrækkelig 

Primærsmitte afbrydes 

ved at smittekilde 

identificeres 

og fjernes. Hvis der 

efterfølgende er 

risiko for person-til 

personsmitte er det 

oftest via 

kontaktsmitte 

(og 

fæko-oral smitte) - 

se ovenfor. 


m.v.) 

så apparatur 

k an tilkobles – m.h.p. 

r øntgenundersøgelse, 

dialyse, 

overvågning, 

dekontaminering af 

udstyr 

(bækkener, 

instrumenter 

m.v.) 

Gerne 

enestue, alter- Se kontaktsmitte. 

nativt min. 1 meter 

mellem sengene Suppleres med 

maske, 

beskyttelsesbriller/visir 

og evt. hue 

Gerne 

enestue, alter- 

nativt min. 1 meter 

mellem 

sengene 

Gerne eget toilet til 

hver stue 

Handsker og overtrækskittel 

95

Bilag 20 Indretning af isolationsenhed 

Isolationsenheden består af en sluse, sengestue og kombineret bade-, toilet- og skyllerum, 

evt. særskilt skyllerum. Der skal være kontrolleret undertryksventilation i sengestuen, 

slusen og bade-, toilet- og skyllerummet i forhold til omgivelserne udenfor enheden. Se 

figur 1. 

Isolationsenhederne kan placeres i separate afdelinger, som er specielt indrettet til formålet. 

Det er vigtigt at personalet er oplært i håndtering af smitsomme sygdomme. Isolationsenhederne 

bør placeres med direkte adgang fra terræn ellers bør der være specielle 

adgangsveje. 

Figur 1. Isolationsenhed med kontrolleret undertryksventilation: 

Sengestuen: 

Sengestuen kan indrettes, som angivet på figur 2. 

Sengestuen har adgang gennem dør til slusen og desuden findes dør til bade-, toilet- og 

skyllerummet. Er der dør til det fri, benyttes denne ved indlæggelsen af patienten. Herved 

mindskes risikoen for smittespredning ved transport af patienter gennem afdelingskorridoren. 

Når stuen er i brug til isolationsformål holdes døre og vinduer lukket, da ventilationsanlægget 

kun kan fungere optimalt på disse betingelser. 

Patienterne bør ikke forlade sengestuen. Derfor 

bør det være muligt at udføre undersøgel- 

se og behandling på sengestuen, ex: røntgen, dialyse, respiratorbehandling og udføre enk- 

le operative indgreb fx CVK-anlæggelse. Dette forudsætter, at sengestuen er stor nok til 

pladskrævende medicinsk teknisk udstyr og at der 

er dobbelt udtag til ilt, atmosfærisk luft 

og sug, sufficient elforsyning, samt mulighed for overvågningsudstyr og tilkobling af 

røntgenapparatur. 


96

Færdsel ud og ind af isolationsenheden skal begrænses, så derfor bør sengestuen være 

udstyret med samtaleanlæg og videoovervågning af patienten. Det kan være en psykisk 

belastning for en patient at være isoleret, da der er sat begrænsninger på patientens bevægelsesfrihed, 

på besøg og fordi de personer patienten kommer i kontakt med er skjult bag 

værnemidler. Derfor bør der være adspredelse for patienten med telefon, radio, TV, video, 

ur med dato, PC med netadgang, samt ”smukt” udsyn fra vinduet og udkig til korridoren. 

Af hensyn til rengøringen bør sengestuen kun indeholde de nødvendige møbler og udstyr. 

Alt udstyr og materialer der monteres og anvendes i sengestuen skal være rengøringsvenligt 

og kunne desinficeres, se ”Råd og anvisninger om desinfektion”, 7. udgave 2004, jf. 

Bilag 33. 

Figur 2. Sengestuen i isolationsenheden. 

Forslag til indretning. (skal ligne ”Råd og anvisninger om desinfektion” fra 1996, jf. 

Bilag 33, men suppleret med håndvask) 

Håndvask 

Sengebord 

Seng 

Lænestol 

Affaldsspand 

til masker og 

handsker 

Kombineret bade-, toilet- og skyllerum 

Til toilet/skyllerum Til sluse 

Bord til 

instrumenter, 

papirer til brug 

Bade-, 

toilet- og skyllerummet kan indrettes, som angivet på figur 3. Dette rum har kun 

adgang fra sengestuen og indeholder det udstyr, der er nødvendigt for patientens person- 

lige 

toilette, dvs. håndvask, bruser og toilet. Desuden skal der installeres en dekontamina- 

tor, evt. i særskilt 

skyllerum. 

Rummet 

skal være forsynet med skabe til de nødvendige utensilier, herunder rengørings- 

remedier, 

affald, snavsetøj og udstyr, som personalet har brug for, samt arbejdsbord. 

Af 

hensyn til rengøringen bør rummet kun indeholde det nødvendige udstyr. Alt udstyr 

og 

materialer der monteres og anvendes i rummet skal være rengøringsvenligt og kunne 

desinficeres, 

se R&A om desinfektion. 


97

Hvis der er adgang fra terræn, kan rummet udstyres med gennemstiksskabe til det fri til 

afhentning af affald, snavsetøj og utensilier udefra. Disse gennemstiksskabe skal have 

samme 

trykforhold som slusen. 

Figur 3. Kombineret 

bade-, toilet- og skyllerum. 

Forslag til indretning. (skal ligne R&A fra 1996) 

Slusen 

Skab til 

Bruser 

rengørings- 

WC 

Slusen kan indrettes, som angivet på figur 4. 

Dør til sengestue 

Håndvask 

Dekontaminator 

Arbejdsbord 

Affaldspose 

Vasketøjspose 

Slusen fungerer som barriere mellem sengestuen og den øvrige sengeafdeling (korridoren). 

Døre fører fra slusen til henholdsvis korridoren og sengestuen. Dørene i slusen må 

ikke kunne åbnes samtidig. Dørene bør være forsynet med en advarsel, der markerer en 

åben dør, fx en lampe der lyser rødt og som først slukker, når trykforholdene er genopret- 

tet. 

Ved transport af patienten i seng ind og ud af slusen, skal dørene dog kunne åbnes samtidig, 

alternativt kan transporten ske via aflåselig separat 

dør mellem korridor og senge- 

stue. Slusen skal have en ren og en uren zone, der er tydeligt markeret. 

Funktionelt anvendes slusen således, at man fra korridoren kan gå ind i den rene zone i 

slusen og tilbage igen, ligesom man fra sengestuen kan gå ind i den urene zone i slusen 

og tilbage til sengestuen uden at foretage omklædning. 

Slusen skal være så stor, at to personer kan aftage og/eller påtage værnemidler samtidig 

og rumme de nødvendige materialer og udstyr, samt plads til affald og snavsetøj. Personale 

og besøgende kan således i slusen aftage og/eller påtage sig de beskyttelsesmidler, 

som anvendes i det regime, der gælder for plejen af den isolerede patient (overtrækskittel, 

handsker, maske eller hvad der er brug for) og foretage den altid fornødne håndvask, desinfektion. 

Snavsetøj, affald og brugte utensilier der ikke kan dekontamineres i isolationsenheden 

anbringes i transportemballage i den urene del af slusen og viderebringes. Det vil være en 

fordel med gennemstiksskabe til korridoren, så snavsetøj, affald og utensilier kan hentes 


98

derfra og ikke står og fylder i slusen. Disse gennemstiksskabe skal have samme trykforhold 

som slusen. 

Alt udstyr og materialer der monteres og anvendes i slusen skal være rengøringsvenligt 

og kunne desinficeres, se R&A om desinfektion. 

Figur 4. Slusen. Forslag til indretning. (skal ligne R&A fra 1996, men markeret med ren 

og uren zone og gennemstiksskabe) 

Skab til 

handsker, 

masker, 

kitler o.l. 

Håndvask 

Skab til rent 

linned 

Knager til afdelingskittel 

Bordplade 

Ventilation af isolationsenhed 

Dør til korridor 

Dør til sengestue 

Ventilationen skal reducere risikoen for smittespredning på to måder: 

Affaldssæk 

Vasketøjssæk 

Knager til 

overtrækskitler 

• Ved at forhindre spredning af luftbårne mikroorganismer til tilstødende rum og 

omgivelser. 

• Ved at reducere mængden af luftbårne mikroorganismer på sengestuen. 

Isolationsenheden skal være forsynet med kontrolleret undertryksventilation i sengestuen, 

slusen og bade-, toilet- og skyllerummet i forhold til omgivelserne uden for enheden, således 

at de ønskede trykforskelle og dermed luftstrømmen retning opretholdes. Se figur 1. 

Ventilationen indrettes således, at luftstrømmen bevæger sig fra slusen til sengestuen, 

men der er udsug både i slusen og på sengestuen. I slusen vil mikroorganismer, der frigø- 

res fra tøjet under omklædning blive fjernet i slusen ved hjælp af undertryk og udsugningen 

her. 

Luftindtag- og udsug i sengestuen placeres sådan, at luften dirigeres fra mindre kontami- 

nerede 

områder til mere kontaminerede områder og at luftstrømmen cirkulerer uden døde 

zoner. Se figur 5. 

Dette kan kun lade sig gøre, såfremt vinduerne på stuen ikke åbnes, mens stuen er i brug, 

og såfremt dørene til sluse og korridor ikke åbnes samtidig (teknisk burde dørene ikke 

kunne 

åbnes samtidig). Dørene bør i øvrigt åbnes mindst muligt: 


99

• Trykgradienten i isolationsenheden skal være: Undertryk i slusen på min. –5 Pa i forhold 

til korridoren. Undertryk i sengestuen og bade-, toilet- og skyllerum på min. –15 

Pa i forhold til korridoren. Se figur 1. 

• Lufthastigheden ind i sengestuen fra slusen skal være mindst 0,5 m/s målt under døren 

med døren lukket. 

• Luftskiftefrekvensen 

skal være mindst 12 luftskift/time, evt. højere i slusen uden at 

det influerer på trykgradienten mellem slusen og sengestuen. 

• Luften tilføres som 100 % ren luft. 

• Luften må ikke recirkulere, hverken via et centralt ventilationsanlæg 

eller via ventilationsanlæg 

på sengestuen. 

• Ventilationskanaler for indtag og udsug skal være adskilte og hver isolationsenhed 

skal have separate kanaler for indtag og udsug. 

• Udsug fra hver isolationsenhed skal være HEPA filtreret og have en 

separat ventilationskanal. 

• Ventilationskanalerne fra isolationsenhederne må ikke have forbindelse med kanaler 

til andre af sygehusets ventilationskanaler. 

• Udsug ved gulv bør placeres mindst 15 cm over gulvet. 

• Der skal være nem adgang til ventilationskanaler, og det skal være muligt at skifte 

filtre og foretage anden vedligeholdelse og reparation af blæser, spjæld og ventilationskanaler 

uden smitterisiko for dem, der udfører arbejdet. 

• I hver isolationsenhed skal luften være regulerbar for temperatur. 

• Det skal være muligt at koble et reservesystem ind ved driftsstop og nødvendig vedligeholdelse, 

så man til enhver tid har fuld kontrol over den kontaminerede 

luft, som 

er i isolationsenheden eller i ventilationskanalerne. Dette kan løses ved at ventilationskanalerne 

fra to isolationsenheder kobles sammen 

to og to med spjæld i tværkanalerne 

og med tilstrækkelig kapacitet på de to blæsere til, at den ene kan overtage den 

andens funktion i sådanne situationer. Ved normal drift vil de fungere hver for sig. 

• Hvis udsuget stopper, skal luftindtaget også stoppe automatisk, ellers er der risiko for 

spredning af kontamineret luft til omgivelserne eller tilstødende rum. 

• Der skal være 

nødforsyning af strømmen til isolationsenheden, så ventilationsanlægget 

og medicinsk teknisk udstyr ikke svigter ved strømsvigt. 

• Udsugningskanalerne skal være udstyret med spjæld, som forhindrer tilbagestrømning 

af 

luft ved driftsstop i ventilationssystemet. 

• Ventilationsanlægget og alarmanlægget skal kunne tåle at blive slået til og fra, når 

det bruges til patienter uden behov for smittekildeisolation. Ved patienter uden behov 

for smittekildeisolation er der stadig behov for en vis ventilation. Ventilationsanlæg- 

get bør derfor normalt ikke standses, men derimod være i drift på reduceret luftmængde. 

• Ventilationsanlægget skal være støjsvagt. Vejledende grænser er 30 dBA i sengestu- 

en og 40 dBA i slusen og bade-, toilet- og skyllerummet, når andre støjkilder er stoppet. 

• Anlægget skal være udstyret med let synlige måleinstrumenter for tryk, luftfugtighed 

og temperatur, samt have et alarmsystem som udløses hvis trykforholdene forskydes. 

Måleinstrumenterne skal let kunne aflæses uden for isolationsenheden, og alarmen 

skal være synlig for personalet inde i isolationsenheden. 

• Trykgradienterne monitoreres løbende og skal give alarm, såfremt trykforholdene i 

isolationsenheden forskydes, men uden at normal passage gennem dørene udløser 

alarm. 

• Det skal dokumenteres, at ventilationsanlægget fungerer med hensyn til trykforhold, 

lufthastighed og luftskiftefrekvens. Luftstrømninger dokumenteres både i forhold til 

patienten og i forhold til døde zoner. Testen udføres med personer i rummet. 


100

• Sygehusets interne kontrolsystem skal fastsætte intervaller for, hvor ofte ventilationssystemet 

kontrolleres, både når isolationsenheden fungerer og når isolationsenheden 

står tom eller bruges til ikke isolationskrævende patienter. Kontrollen skal indeholde 

test af ventilationsanlægget funktion med hensyn til trykforhold, lufthastighed, luftskiftefrekvens 

og luftstrømninger, se ovenstående. Derudover kontrolleres for ventilationskanalernes 

tæthed, HEPA filtres tæthed og reservefunktionernes duelighed. 

Figur 5. Luftstrøm på sengestuen (ref: Guideline for TB fra CDC, 1994) 


101

Bilag 21 Flow-chart for rensning af forurenede 

personer på skadested 

Flow-chartet nedenfor beskriver principperne for rensning af forurenede personer på skadestedet. 

Indsatsområde 

Skadested 


Isolering 

Afbrydelse af eksponering 

↓ 

Fjernelse af t ø j mv. 

↓ 

Rensning med vand 

↓ 

Eventuel venteplads 

↓ 

Transport 

↓ 

Modtagelse 

102

Bilag 22 Smitteregimer ved biologiske 

hændelser 

Smitteregimer 

Sygdom Smittevej Regime 

Anthrax (miltbrand) Ikke person - person 

Standard/slusestue 

Kopper Luftbåren + kontakt Slusestue med 

Undertryksventilation 

Pest Dråbeinfektion Slusestue med undertryksventilation 

Tularemi (harepest) Ikke person – person Standard 

Hæmorhagisk feber Inokulation 

Dråbeinfektion? 

Botulisme Ikke smitsom Standard 

Fugleinfluenza Ikke eller sjældent 

person – til – person 

Pandemisk influenza Person – til – person 

Undgå stik- og skæreuheld 

Slusestue med undertryksventilation 

Standard 

Enestue, evt. kohorte 

Luftbåren smitte kan inddeles i dråbesmitte, dråbekernesmitte, støvbåren smitte . 


103

Bilag 23 R/N-modtagefaciliteter 

Rensningsområde 

Kraftigt forhæng 

Brusere 

Varme 

Telefon 


Sluse 

Markering af 

rent/urent 

Modtagerum med 

udstyr til rensning 

Senge 

Tæpper 

Skadestue/Modtagelse 

104

Bilag 24 Skabelon for aktivering af RNberedskabet 

Aktivering af det nukleare beredskab på 

Y-Sygehus 

RADIOAKTIVITET? 

Kontakt Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling (KFNA) 

Hverdage (kl. 8 – 15.30) på telefon nummer: _______ 

Uden for KFNA’s åbningstid på telefon nummer: ____________ 

Kontakt døgnberedskabet på: 

Statens Institut for Strålebeskyttelse, telefon nummer: 

Ring til en af nedenstående på følgende telefonnumre: 

Læge NN ? 

Bioanalytiker NN ? 

Ingeniør NN ? 

Bioanalytiker NN ? 


105

Bilag 25 Modtagelse af RN-forurenet person 

på sygehus 

− interview af patient og evt. ledsager 

− måle på afstand af patient 

− tøj i mærket pose 

− begynde urinopsamling 

Nej 


Aktivitet over 

baggrundsniveau? 

måleinstrument 

Ja 

− notér 

− afklæd + markér 

− rens 

Aktivitet over 

baggrundsniveau? 

måleinstrument 

− observation 

Assistance: Dragt mm. 

Nej 

Ja 

Lokalisér 

− symptomatisk behandling 

− overvej evt. bestråling 

Skadestue 

Intern/ekstern bestråling? 

+/- bevidsthed? 

+/- selvhjulpen? 

106

Bilag 26 Procedure for modtagelse af stråleskadet 

person på sygehus 

Evt. samtidig medicinsk el. kirurgisk skade behandles først. 

Herefter udføres kontrolmåling med henblik på vurdering af skadetype. 

Skadetyper: 

o Ikke målbart kontamineret 

a. Ikke bestrålet 

o Målbart kontamineret 

a. Internt kontamineret 

b. Internt + eksternt kontamineret 

c. Eksternt kontamineret 

Hvis intet kan måles, undlades rensning og pt. behandles indtil videre som bestrålet. 

Hvis der registreres radioaktivitet på patienten, fjernes beklædning og områder med maksimal 

radioaktivitet optegnes, såvel forfra, som bagfra, med angivelse af måleenhed på de 

tilhørende måleskemaer. Herefter renses patienten. 

Hvis radioaktiviteten reduceres ved rensning, kan rensningen gentages, med fokus på områder 

med højest restaktivitet. 

Hvis aktivitetsfordelingen er uforandret efter rensning, behandles pt. som internt kontamineret. 

Procedure: 

1. Kontakt SIS på telefonisk (døgnvagt). 

2. Mål og noter baggrund med måleinstrument. Resultater indføres i måleskema. 

3. Udspørg patient og. evt. ledsagere om hændelsesforløbet. 

4. Foretag urinopsamling ved vandladning. Mærk flaske med cpr.nr., dato, tidspunkt 

og initialer. 

5. Mål dosishastighed med måleinstrument i 1 meters afstand fra patienten. 

Resultater indføres i måleskema. 

a. Hvis dosishastighed > baggrund: Rens patienten. med bruser*, kontrolmål 

dosishastighed 

6. Dosishastighed som baggrund: Fortsæt med at lokalisere evt. kontamination, indtegn 

tællehastighed over målested på figur i måleskema. 

7. Rens*, hvis tællehastigheden > 2 gange baggrundstællehastigheden. 

Kontrollér tællehastighed. 

8. Hvis gentagen rensning ikke reducerer tællehastigheden, behandles patienten 

som internt kontamineret. 

9. Udfyld rapportskema 

* Undgå at evt. aktivitet løber i øjne eller mund. 


107

Sideløbende søges radioaktiviteten identificeret, såvel fra urinprøve, som målt fra pt.. 

Ved intern kontamination og / eller ekstern bestråling: 

Patienten undersøges af intern medicinsk speciallæge, med henblik på videre behandling. 

Eksempler på kilder til kontamination: 

Forurening fra reaktoruheld, indledningsvist fra luftbåret forurening. 

Uheld ved arbejde med og transport af radioaktive stoffer (atomaffald, radioaktive stoffer 

fra industrielle og medicinske anvendelser). 

Eksempler på intern kontamination: 

Indånding af forurenet luft, indtagelse af forurenede fødevarer. 


108

Måleskema for stråleskadet person 

Lokaliseringsmåling 1 Lokaliseringsmåling 2 

Aflæsning: Aflæsning: 

Måletidspunkt: Måletidspunkt: 

Lokaliseringsmåling 3 Lokaliseringsmåling 4 

Aflæsning: Aflæsning: 

Måletidspunkt: Måletidspunkt: 

Notater: 


109

MÅLESKEMA VEDR. R/N BEREDSKAB 

Dato og tidspunkt: 

Pt. navn: 

Pt. cpr.nr. - 

Skema udfyldt af: Navn: Persondosimeter s.n.: 

Øvrige involv. 

Klinisk Fysiologisk 

Nuklearmedicins 

Afdeling (KFNA) 


Navn: Persondosimeter s.n. 





Baggrunddsmåling: Enhed 

Anvendt måleinstrument µSv/h 

Anvendt måleinstrument cps 

Urinopsamling udført mærket med cpr.nr. data 

, tidspunkt og us. pers. initialer 

Måling 1 meter fra pt. Enhed 

110 

Rev. aug. 04 

Check ν 

1. måleinstrument µSv/h Måletidspunkt 



Notater: 

Øvrige involverede Antal 

Falck 

Portører 

Læger 

Politi 

Pårørende

RAPPORTSKEMA VEDR. RN-BEREDSKAB 

Dato og tidspunkt: 

Pt. navn: Pt. cpr. - 

Patienten eller ledsageres oplysninger: 

Involverede fra Involverede 

'udefra' 

Måleresultater urinprøve: 

Beskrivelse og konklusion: 

Orienterede parter Check 

SIS (tlf.) 

AMK (tlf.) 

Ledelse (tlf.) 


111

Bilag 27 Lægers indberetning i forbindelse 

med terrormistanke 

Hvis læger i forbindelse med håndtering af patienter fra en CBRN-hændelse, får mistanke 

om at denne er terrorudløst, skal anmeldelse umiddelbart ske til politiet gerne efter drøftelse 

med embedslægen. Hvis det drejer sig om en mulig smitsom sygdom, skal henvises 

til reglerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme, herunder at mistanke om, at 

et ukendt biologisk agens kan være sygdomsårsag, skal anmeldes. Forpligtelsen til indberetning 

er fastsat i bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v., 

jf. bilag 33.. 

Hvis lægen observerer forhold i forbindelse med udredning og behandling af sygdom, 

som ud fra lægens faglige viden er ukendt, kan nedenstående forhold inddrages i lægens 

vurdering, og lede til mistanke om, at der i en given situation er tale om terror: 

• Hvis der har været fremsat trusler om brug af fx biologiske våben eller kemiske 

stoffer. 

• Hvis der inden for et begrænset geografisk område optræder en epidemi med et 

stor antal syge og eventuelt døde inden for kort tid, det vil sige 24 timer. 

• Hvis der observeres en meget høj sygdomsrate, hvor mere end halvtreds procent 

af de udsatte personer udvikler sygdom. 

• Hvis der er udbrud af sygdom på en for sygdommen usædvanlig årstid. 

• Hvis der er uforklarlige sygdomstilfælde blandt dyr i et geografisk område – også 

hvis det er smådyr som fugle eller insekter. 

• Hvis hovedparten af de syge har opholdt sig samme sted fx i et bygningskompleks 

med mekanisk ventilation. 

• Hvis der er tydelig forskel på antal syge, der har opholdt sig indendørs og udendørs. 

• Hvis der er tale om usædvanlig epidemiologi, det vil sige forekomst af sygdom 

der normalt ikke findes i landet. 

• Hvis sygdomstilfældene forekommer geografisk placeret i vindretningen. 


112

Bilag 28 Identifikation af døde: 

Identifikationsberedskabet (IDberedskabet) 

I henhold til Justitsministeriets bemyndigelse er der under Rigspolitiet, Politiafdelingen, 

Ordenspoliticentret oprettet et beredskab med henblik på at yde bistand til identifikation 

af omkomne m.v. 

ID-beredskabet er oprettet med henblik på, at en ekspertgruppe (ID-gruppe) kan yde 

bistand til politikredsene og andre myndigheder med henblik på identifikation af omkomne, 

navnlig i tilfælde hvor flere er omkommet, og ofrene ikke umiddelbart kan identificeres, 

f.eks. ved ulykke med fly, tog eller skib. 

Begæring om assistance til opgaver i Danmark, herunder Færøerne og Grønland, fremsættes 

af den relevante politikreds overfor Ordenspoliticentret. 

Rigspolitiet træffer afgørelse om ID-gruppens sammensætning i henhold til den konkrete 

opgave, træffer bestemmelse om udsendelse af ID-gruppen og udpeger lederen af gruppen. 

ID-beredskabets ledelse, der er udpeget af Rigspolitet består af: 

1 polititjenestemand fra Ordenspoliticentret (OPC), 1 polititjenestemand fra Kriminalteknisk 

Center (KTC), 1 retsmediciner og 1 retsodontolog samt evt. 1 jurist fra Politiafdelingen. 

Ordenspoliticentret fungerer som sekretariat for ID-beredskabet. 

Rigspolitiet udarbejder en instruks for ID-beredskabet. 

Ved tilkald til en konkret opgave samles ID-beredskabets ledelse der vurderer opgaven 

og Rigspolitiet træffer derefter afgørelse om ID-gruppens sammensætning og om hvor 

meget personale, DVI-teams, der skal indsættes på opgaven. 

DVI-teams sammensættes normalt således: 

1 polititjenestemand (operativ leder der udpeges af Rigspolitiet). 

1 polititjenestemand (stedfortræder for den operative leder). 

4 kriminalteknikere fra KTC, heraf 2 fingeraftryksspecialister. 

1 retsmediciner og 1 retsmedicinsk tekniker. 

2 retsodontologer. 

Identifikation af døde er politiets ansvar. 

Identifikation (ID) af døde defineres som sammenligning af oplysninger om den savnede 

person (AnteMortem- oplysninger) og den uidentificerede døde person (Post Mortenoplysninger). 

Identifikation af en afdød vil i første instans være det retslægelige ligsyn, hvor politiet og 

retslægen vil forsøge at identificere den afdøde ud fra de oplysninger der foreligger på 

undersøgelsestidspunktet. 


113

Det er politiets opgave at indhente AM-oplysninger, der er en fuldstændig signalementsbeskrivelse 

af den savnede person, herunder oplysninger fra tandlæger og læger / sygehuse 

m.fl. Politiet kan herunder anmode om assistance fra retsodontologer og retsmedicinere 

med henblik på at finde relevante oplysninger og at disse oplysninger sammen med de 

øvrige indhentede registreres som AM-oplysninger i det af politiet benyttede EDBbaserede 

program: Disaster Victim Identification (DVI-System International®). 

ID-gruppens opgaver i morguen 

Det er ID-gruppens opgave at fastslå identiteten på uidentificerede ofre, herunder om muligt 

at fastlægge dødsårsag og dødsmåde, samt at sikre spor fra lig og ejendele til hjælp 

for at klarlægge hændelsesforløb og ulykkesårsag. 

En tilfredsstillende løsning af en opgave vil sædvanligvis kræve obduktion, hvorfor der 

straks med politidirektøren optages forhandling om dette, således at beslutning herom kan 

træffes ud fra en konkret vurdering. 

Arbejdsgangen for et DVI-team i morguen i forbindelse med en uidentificeret død kan 

beskrives som: 

1. Besigtigelse, beskrivelse og fotoregistrering af liget, beklædning og ejendele (fore- 

tages af polititjenestemand i samarbejde med retsmediciner) 

2. Retsmedicinsk undersøgelse, herunder udtagelse af materiale til DNAtypebestemmelse 

eventuel obduktion, til belysning af dødsårsag og identifikationsmuligheder 

(foretages af retsmediciner i samarbejde med polititjenestemand). 

3. Retsodontologisk undersøgelse og beskrivelse af tænder, eventuelt røntgenoptagelse 

(foretages af retsodontolog og til dels polititjenestemand (foto) 

4. Optagelse af finger- og håndaftryk (foretages af polititjenestemand) 

PM-oplysningerne opdateres i DVI-System International. 

Identifikationer 

ID-gruppen etablerer en ID-central, der på grundlag af sammenligninger mellem AMoplysninger 

og PM-oplysninger udfinder mulige identifikationer og udfærdiger en sammenligningsrapport 

der forelægges ID-kommissionen 

ID-kommissionen er sammensat af den ansvarlige fra hver faggruppe (politi, retsmedicin 

og retsodontolog), lederen af identifikationsarbejdet og den stedlige politidirektør eller 

dennes repræsentant. 

På baggrund af sammenligningsrapporten foretager ID-kommissionen den endelige identifikation 

og udfærdiger identifikationscertifikatet, der danner grundlag for den endelige 

identifikation. 

Dødsattest kan herefter udstedes. 

De pårørende kan underrettes. Underretning er politiets opgave. 

Bilaget er udarbejdet af: Kriminalkommissær Lauge Pedersen, Rigspolitiet, Politiafdelingen, 

Ordenspoliticentret, Eftersøgnings- og DVI-gruppen. 


114

Bilag 29 Vejledning i håndtering af pandemisk 

influenza 

Bilaget består af 7 separate vejledninger, målrettet mod forskellige personalegrupper, 

som vil skulle løse opgaver i forbindelse med udbrud af pandemisk influenza. Det gælder 

sygehuspersonale, akut medicinske koordinationscentre (AMK), embedslæger, praktiserende 

læger og vagtlæger, kommunalt sundhedspersonale, apoteker og ambulancetjenesten. 

Flere af vejledningerne indeholder egentlige action cards. 

Vejledningerne tager udgangspunkt i en faseinddelt pandemi i overensstemmelse med 

WHO’s definitioner. 

• Fase 1 og 2: Interpandemisk periode. Fase 1: Ingen nye influenzavirus-subtyper 

konstateret blandt mennesker. En influenzavirus-subtype, som har afstedkommet 

human sygdom, kan være til stede blandt dyr. Hvis sygdommen er til stede blandt 

dyr, betragtes risikoen for human infektion eller sygdom som lav. Fase 2: Ingen 

nye influenzavirus konstateret blandt mennesker, men en cirkulerende dyreinfluenzavirus-subtype 

udgør en betydelig risiko for human sygdom. Danske forhold: 

Ingen konkret trussel om influenzapandemi. Sædvanlig influenzaepidemier 

med kendte influenzavirustyper hver vinter. Ingen særlige forholdsregler. 

• Fase 3: Præpandemisk periode. Human infektion(er) med en ny virussubtype, 

men ingen smitte fra person til person, eller højest sjældne tilfælde af smitte til en 

nær kontakt. På verdensplan trussel om pandemi, fx ved højpatogent H5N1fugleinfluenza 

cirkulerende blandt dyr og fugle, enkelte mennesker smittede, 

men ingen sikker transmission fra person til person. Menneskelige tilfælde i 

Danmark vil være personer fra områder med fugleinfluenza, som har rørt ved syge/smittede 

dyr/fugle. 

• Fase 4 og 5: Præpandemisk periode. Fase 4: Små klynger med begrænset smitte 

fra person til person, men spredning er stærkt lokaliseret, tydende på at en virus 

ikke er veltilpasset til mennesker. Verificeret smitte med nyt virus fra person til 

person, men stærkt begrænset i omfang. Fase 5: Større klynger, men smitte fra 

person til person er stadigt lokaliseret, tydende på at virus er under tilpasning til 

menneskelig infektion, men endnu ikke er fuldt overførbar (betydelig pandemisk 

risiko). Mere udbredt smitte fra person til person, men smitte er fortsat begrænset, 

fx indenfor familier eller blandt personer med tæt kontakt. 

• Fase 6: Pandemisk periode. Forøget og vedvarende overførsel i den generelle befolkning. 

Pandemisk influenza forekommer udbredt i befolkningen, og der er ikke 

i alle tilfælde oplagte smittekilder. 

Den gældende pandemifase bestemmes af WHO og vil i Danmark i en konkret situation 

blive udmeldt af Sundhedsstyrelsen. 

Der henvises i øvrigt til kapitel 6 i Håndbog om sundhedsberedskab og Sundhedsstyrelsens 

vejledning ’Beredskab for pandemisk influenza – national strategi og rammer for 

planlægning i sundhedsberedskabet’ fra 2006 (også kaldet Pandemiplanen). 


115

29.1 Vejledning til sygehuspersonale 

Håndtering af pandemisk influenza 

Formål 

Vejledningen skal bruges i tilfælde af, at en særlig smitsom sygdom eller pandemi kræver 

en ekstraordinær indsats fra det danske sundhedsvæsen. Nedenstående information og 

tilhørende action cards har til formål at vejlede personalet i at håndtere en situation med 

udbrud af pandemisk influenza. Vejledningen henvender sig især til sygehusafdelinger, 

der skal fungere som ad hoc isolationsafsnit evt. for kohorteisolation, i fase 5-6 (se næste 

side). Vejledningen indeholder en række action cards. Action cards bør til enhver tid tilpasses 

de enkelte sygehusafdelingers eksisterende beredskabsplaner. 

Planlægning 

Planlægningen omfatter udpegning af hvilke medicinske afdelinger i regionen, der skal 

kunne modtage influenzapatienter til kohorteisolering jf. beregningerne af behovet for 

sengepladser i forbindelse med pandemisk influenza, se kapitel 6 i Håndbogen om sundhedsberedskab. 

Planlægningen omfatter også identifikation og uddannelse af det personale, som skal bemande 

de udpegede afdelinger. Der bør kalkuleres med en normering på ca. 25 % mere 

end vanligt på de pågældende afdelinger. Der bør udarbejdes et endags træningsmodul 

for alt personale, der vil blive involveret. Træningsmodulet bør gentages årligt. 

Det bør endvidere sikres, at der er et lager af: 

a. Oseltamivir (Tamiflu®) til patienter og personale. 

b. Antibiotika, se Sundhedsstyrelsens vejledning ’Beredskab for pandemisk influenza 

- national strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet’ fra 

2006 (også kaldet Pandemiplanen), bilag 9A. 

c. Kirurgiske masker til patienter. 

d. Éngangshandsker. 

e. FFP3-masker til personalet. 

f. Sugekatetre og specielle transportrør til næse og svælg sekret til virusdiagnostik. 

g. Diagnostiske kits til hurtig-tests og andet laboratorieudstyr. 

h. Beskyttelsesbriller eller – visir (alt efter hvad der besluttes lokalt). 

Ledelse, ansvar og kompetence 

I en ekstraordinær situation vil regionens AMK varetage den operative ledelse og koordination 

af sygehusvæsenet i regionen. Der skal på forhånd være planlagt for, hvilke sygehuse 

og afsnit der kan modtage og håndtere et større antal patienter med smitsomme sygdomme. 

Sygehusene sender i henhold til den lokale planlægning situationsmeldinger om kapacitet 

mv. til AMK dagligt. 

Sygehusets hygiejneorganisation vejleder og rådgiver de relevante afdelinger om isolationshåndtering 

og -regimer, beskyttelsesudstyr mv., se i øvrigt action card 13. 


116

Aktivering/alarmering 

Case definitions, dvs. symptomer på influenza og retningslinier for lægehenvendelse, 

udmeldes direkte til AMK og embedslægerne centralt fra Sundhedsstyrelsen. AMK videreformidler 

informationen til regionens sygehusvæsen. 

Praktiserende læger og vagtlæger, som vurderer, at en mistænkt influenzasyg patient bør 

indlægges, kontakter regionens AMK, og foranstalter indlæggelse på relevant afdeling i 

henhold til de aftaler, der er indgået lokalt. 

Se action card 9, 10 og 11 for modtagende læge og sygeplejerske, fase 6. 

Faser og opgaver 

Retningslinerne for den umiddelbare håndtering af smittede patienter fremgår af vedlagte 

action cards. 

Gældende pandemifase bestemmes af WHO og udmeldes i Danmark af Sundhedsstyrelsen. 

Der skelnes mellem følgende faser: 

• Interpandemisk periode, fase 1-2: Sæsoninfluenza og almindelig influenza forekommer 

hos mennesker, men der cirkulerer ingen pandemisk virus eller virus 

med pandemisk potentiale. En ny dyreinfluenzavirus kan cirkulere blandt dyr. 

• Præpandemisk alarmperiode, fase 3: En ny influenzatype forekommer (fx fugle 

eller dyreinfluenza hos mennesker). Således er en ny virustype konstateret hos 

mennesker, men der er ikke veltilpasset spredning fra menneske til menneske. 

• Præpandemisk alarmperiode, fase 4: En ny, mulig smitsom influenzatype forekommer 

hos mennesker. Således er en ny virustype med pandemisk potentiale 

konstateret hos mennesker. 

• Præpandemisk alarmperiode, fase 5: Der er tale om en ny smitsom influenzatype. 

Der forekommer større klynger af smitte, men smitten fra person til person er 

stadig lokaliseret, tydende på at virus er under tilpasning til menneskelig infektion. 

• Pandemifasen, fase 6: Der er tale om pandemisk influenza, dvs. forøget og vedvarende 

overførsel af ny virussubtype i den generelle befolkning. 

Fase 1-5 

I faserne 1-5 skal patienter fortrinsvis indlægges på infektionsmedicinsk afdeling. Dog 

kan man i fase 1-3, hvor der ikke vurderes at ske smitte fra person til person, indlægge 

patienten på almindelig medicinsk afdeling, men på enestue. 

Fase 4-5 

I fase 4-5, hvor der er konstateret smitte fra person til person - men hvor der stadig forventes 

et begrænset antal indlæggelseskrævende patienter - sker indlæggelsen på infektionsmedicinsk 

afdeling. 

Fase 6 

I fase 6, den pandemiske periode, må der forventes et betydeligt større patientantal end de 

infektionsmedicinske afdelinger kan rumme, og indlæggelseskrævende patienter isoleres, 


117

enten på enestue eller sammen med andre influenzapatienter (kohorteisolation) på almindelige 

medicinske afdelinger. 

• Der bør indrettes speciel modtagelse med rummeligt, velventileret venteområde 

og modtagelsesrum med separat adgangsvej for folk henvist grundet eller mistænkt 

for influenza, således at muligt smittefarlige influenzapatienter ikke opholder 

sig sammen med andre typer af patienter. Det vil være hensigtsmæssigt, at 

der er adgang til almindeligt thorax røntgen, men at denne facilitet forefindes adskilt 

fra sygehusets normale røntgen afdeling. 

• Der bør opsættes tydelig skiltning på sygehusområdet, som dirigerer patienter 

med mulig influenza hen til den relevante modtagelse. 

• Alle ventende patienter, og patienter som skal sluses ind med henblik på indlæggelse, 

bør forsynes med kirurgisk maske. 

• Det må sikres, at alle patienter, som opfylder case definitions og skønnes at have 

behov for stationær behandling, overføres til en af de afdelinger, som er reserveret 

til kohorteisolation og kan lægges på fællesstue med andre influenzapatienter. 

• Patienter, som er under stærk mistanke for at have influenza og har behov for 

indlæggelse, men hvor der stadig er tvivl om diagnosen, kan indlægges på afdeling 

reserveret til kohorteisolation. Dog på enestue indtil tilfældet er klinisk afklaret, 

og der evt. er påvist virusantigen ved hurtig-test. 

• Der tages næse-svælg-sekret prøver fra alle, der indlægges under et billede af influenza. 

Prøverne opbevares i køleskab. Prøverne skal kun analyseres ved tvivlstilfælde, 

eller i det omfang Statens Serum Institut (Epidemiologisk Afdeling) finder 

det vigtigt at følge udviklingen af (under-)typer af influenzavirus. 

• Røntgen af thorax og øvrige biokemiske prøver ordineres alt efter den enkelte patients 

behov. 

• Der skal også tages højde for isolation af patienter, som evt. skal i intensivbehandling. 

• Patienter, som opfylder case definitions, vil som oftest allerede have smittet andre 

i husstanden. Hvis den pågældende patient sendes hjem direkte fra modtagelsen 

og ikke tilhører en risikogruppe - og derfor ikke skal have ordineret oseltamivir 

(Tamiflu®) - foretages der ikke yderligere. Den behandlende læge skal dog 

være opmærksom på, at patienter, som deler husstand med risikogrupper, skal 

sættes i behandling med oseltamivir (Tamiflu®). I sådanne tilfælde opfordres pågældende 

ligeledes til at sørge for, at samboende i risikogruppen kontakter egen 

læge med henblik på ordinering af oseltamivir (Tamiflu®) i overensstemmelser 

med de retningslinier der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning ’Beredskab 

for pandemisk influenza – national strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet’ 

fra 2006 (også kaldet Pandemiplanen). 

• Patienter med influenzasymptomer, som indlægges grundet dårlig almen tilstand 

og har en feberanamnese på under to døgn, tilbydes oseltamivir (Tamiflu®). Øvrige 

indlagte influenzapatienter, hvis feber har varet over 2 døgn, skal ikke have 

oseltamivir (Tamiflu®). 

Der henvises i øvrigt til figur 1 og action cards, som er placeret sidst i vejledningen. 

Koordination og kommunikation med samarbejdspartnere 

Praktiserende læge eller vagtlæge: Sygehusene skal sikre, at den praktiserende læge modtager 

information om eventuelle patienter med influenzasygdom, der udskrives til ophold 

i eget hjem. De vanlige kommunikationsveje bør i videst muligt omfang anvendes. Det 

skal i forbindelse med regionens planlægning sikres, at de praktiserende læger og vagtlæger 

er bekendt med regionens planer vedrørende indlæggelser af influenzapatienter i pandemifasen. 


118

Kommuner, primært hjemmepleje: Sygehusene skal sikre, at kommunens hjemmepleje 

modtager information om eventuelle influenzapatienter, der hjemsendes fra sygehus med 

henblik på pleje i eget hjem. 

Embedslæge: De behandlende læger på sygehuset skal være bekendt med reglerne for 

indberetning af sygdomstilfælde og kontakter til embedslægeinstitutionen. 

AMK: Der skal være løbende tæt kontakt mellem de behandlende sygehusafdelinger og 

regionens AMK, som leder den overordnede sundhedsmæssige indsats. 


119

Flow-chart og action cards for sygehuspersonale 

Til brug for personalet på sygehusafdelinger er der udarbejdet et flow-chart og 13 action 

cards, som konkret gennemgår, hvorledes sygehuspersonale skal forholde sig til patienter 

med - eller mistænkt for at have - pandemisk influenza. De enkelte action cards er målrettet 

én eller flere personalegrupper og/eller er gældende i forskellige pandemifaser. 

Flow-chart: 

Figur 1: Patienter mistænkt for pandemisk influenza som henvender sig eller sendes til 

sygehus med henblik på vurdering og indlæggelse. 

Action cards: 

Præpandemisk alarmperiode, fase 3: 

Action card 1: Læge i modtagelsen/skadestuen/medicinsk-/infektionsmedicinsk-/børne- 

/intensiv afdeling. 

Action card 2: Ansvarshavende sygeplejerske i modtagelsen. 

Action card 3: Ansvarshavende sygeplejerske i skadestuen, ambulanceindbragte. 

Action card 4: Ansvarshavende sygeplejerske, selvhenvendere. 

Præpandemisk alarmperiode, fase 4 og 5: 

Action card 5: Læge i modtagelsen/skadestuen. 


Action card 7: Ansvarshavende sygeplejerske i skadestuen, ambulanceindbragte. 

Action card 8: Ansvarshavende sygeplejerske i skadestuen, selvhenvendere. 

Pandemisk periode, fase 6: 

Action card 9: Læge i modtagelsen/skadestuen. 


Action card 11: Ansvarshavende sygeplejerske i skadestuen, selvhenvendere og ambulanceindbragte. 

Action card 12: Klinisk mikrobiologisk afdeling (ved fase 3-6). 

Action card 13: Sygehusets hygiejneorganisation (ved fase 4-6). 


120

Figur 1: Flow-chart 

Patienter mistænkt for pandemisk influenza som henvender sig eller sendes til sygehus 

med henblik på vurdering og indlæggelse 

se 

Personer med: 

Pludselig opstået sygdom med 

• Feber > 38ºc 

• Luftvejssymptomer 

• Muskelsmerter 

og med mistanke om influenza 

Henvises / transporteres til sygehus med afdeling(er) 

designeret til kohorteisolation af influenzapatienter 

og med intensivfaciliteter 

Vurdering af klinisk tilstand i 

”Influenza Modtagelsen” 

Klinisk tilstand dårlig 

Skal indlægges 

Klinisk tilstand god og kan hjemsendes 

Stillingtagen til om patient el. pårørende 

opfylder kriterier for start af oseltamivir 

(Tamiflu®) behandling eller profylakse 

Influenzadiagnoses synes sikker Influenzadiagnosen ikke sikker 

Kohorteisolation på flersengsstue 

Stillingtagen til om patienten opfylder 

kriterier for oseltamivir (Tamiflu®) behandling 


Anbringes på enestue på afd. for kohorteisolation 

+ Influenza hurtig-test. Ved positiv test kan patienten 

umiddelbart flyttes på flersengsstue 

Stillingtagen til om kriterier for oseltamivir (Tamiflu®) 

er opfyldt 

121

Action card 1: 


Læge i Modtagelsen/Skadestuen/Medicinsk 

afd./Infektionsmedicinsk afd./Børneafd./Intensiv afd. 

Vagtbærende læge modtager besked af ansvarshavende sygeplejerske/visitator/vagtlæge 

eller AMK om modtagelse/vurdering af patient med mulig pandemisk influenza. 

Før patientens ankomst 

• Informerer ansvarshavende sygeplejerske. 

• Kontrollerer at enestue/isolationsstuen er klargjort: Monitoreringsudstyr, maske til at 

administrere ilt, sug, udstyr til at anlægge iv-adgang, tage arterie punktur og blodprøver 

inkl. bloddyrkning, infusionsvæsker (fx iv.NaCl) og disinfektionsmiddel. 

• Informerer sin ”senior” vagthavende læge. 

• Kontakter nærmeste vagthavende infektionsmediciner (som informerer AMK). 

Ved patientens ankomst 

Kontaktsygeplejersken og den behandlingsansvarlige læge vurderer patienten sammen. 

Begge anvender beskyttelsesudstyr – se nederst på siden. 

Næse/svælgsekret og tracheal-sekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk 

afdeling og Virologisk Afdeling på Statens Serum Institut efter aftale med vagthavende 

mikrobiolog på SSI. 

Andre blodprøver håndteres på vanligvis og yderligere behov for diagnostik vurderes i 

forhold til patientens tilstand. 

Patient indlægges på eller overflyttes til infektionsmedicinsk afdeling, behandles og 

isoleres, dette gælder også børn og gravide kvinder. 

Anden symptomatisk behandling efter behov. 

Hjemsendes eller udskrives patienten til opfølgning ved egen læge, foregår dette som 

vanligt. Patient skal medgives fulde behandling med oseltamivir (Tamiflu®) 

Behandlingsansvarlige læge indberetter til embedslæge institutionen. til embedslægen 

på telefon nr.__________. 

Personlige værnemidler: 1. Overtrækskittel, 2. Kirurgisk maske, 3. Handsker, 4. Briller/visir 

Ved transport af patienten iføres denne kirurgisk maske 


122



Ansvarshavende sygeplejerske i Modtagelsen 

Ansvarshavende sygeplejerske modtager besked fra enten skadestuen, visitationen eller 

vagthavende læge. 


Tilkalder læge på personsøger_______ eller telefon nr______. 

Tjekker at enestue/isolationsstue er klargjort: Monitoreringsudstyr, maske til at administrere 

ilt, sug, udstyr til at anlægge iv-adgang, tage arterie punktur og blodprøver 


Informerer hele personalet i modtagelsen og tildeler en kontaktsygeplejerske til patienten. 

Informerer afdelingsledelsen i modtagelsen. 

Sørger for at der er beskyttelsesmidler: Kirurgisk maske, kittel, handsker og øjenværn i 

umiddelbart tilknytning til isolationsstuen; samt speciel affaldssæk til destruering af 

biologisk materiale. 

Sørger for at kit til sekretprøver er på stuen (trachealsekret og næse/svælg-sekret). 

Tjekker for oseltamivir (Tamiflu®) i medicinrum. 


Anbringer kirurgisk maske på patient. 

Patient følges til isolationsstuen. 

Påsætter ID-bånd på patienten. 

Kontaktsygeplejersken og den medicinske læge vurderer patienten sammen. Begge 

anvender beskyttelsesudstyr – se nederst på siden. 

Næse/svælg-sekret og tracheal-sekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk 





Patient indlægges på infektionsmedicinsk afdeling, dette gælder også børn og gravide 

kvinder. 

I fase 5 kan indlæggelse på anden medicinsk afdeling være aktuel – dette vil være 

meldt ud på regionsniveau. 




123



Ansvarshavende sygeplejerske i Skadestuen 

Ambulanceindbragte 

Ansvarshavende sygeplejerske modtager besked fra enten AMK overlægen, ambulancefolk 

eller indlæggende læge om modtagelse af patient med mulig pandemisk influenza. 

Meldes patientens ankomst via ambulanceredder, og der er mistanke om pandemisk tilstand, 

kan patienten omvisiteres til modtagelsen. Er dette ikke muligt modtages patienten i 

skadestuen. 


Tilkalder læge på personsøger_______ eller telefon nr.______ . 




Informerer hele personalet i skadestuen og tildeler en kontaktsygeplejerske til patienten. 

Informerer afdelingsledelsen i skadestuen. 




Sørger for at kit til sekretprøver er på stuen (tracheal-sekret og næse/svælg-sekret). 


Ved patientens ankomst. Dvs. en patient der klager over symptomer foreneligt med pandemisk 

tilstand 

Anbring kirurgisk maske på patient, hvis ikke allerede gjort af ambulancereddere. 

Patient bringes til isolationsstuen. 








Patient indlægges på infektionsmedicinsk afdeling. 


Hjemsendes patient til opfølgning ved egen læge, foregår dette som vanligt. Patient 

skal medgives fulde behandling med oseltamivir (Tamiflu®). 




124




Selvhenvendere 

Mistænkes mulig pandemisk influenza anbringes patienten på isolationsstue/enestue og 

iføres kirurgisk mundbind. 

Tilkalder læge på personsøger_______ eller telefon nr.______ og informerer om mulighed 

for at selvhenvendere møder op. 






Sørger for at der findes kirurgiske masker i receptionen. 












Næse/svælg-sekret og trachealsekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk 





Patient indlægges på infektionsmedicinsk afdeling. 


Hjemsendes patient til opfølgning ved egen læge, foregår dette som vanligt. Patient 

skal medgives fulde behandling med oseltamivir (Tamiflu®). 




125




eller AMK om modtagelse/vurdering af patient med mulig pandemisk influenza. 


• Informerer ansvarshavende sygeplejerske 




• Informerer sin ”senior” vagthavende læge. 

• Kontakter nærmeste vagthavende infektionsmediciner (som informerer AMK). 


Læge i Modtagelsen/Skadestuen 



Næse/svælgsekret og trachealsekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk 





Patient indlægges på eller overflyttes til infektionsmedicinsk afdeling, behandles og 

isoleres, dette gælder også børn og gravide kvinder. 




Hjemsendes eller udskrives patient til opfølgning ved egen læge, foregår dette som 

vanligt. Patient skal medgives fulde behandling med oseltamivir (Tamiflu®). 

Behandlingsansvarlige læge indberetter til embedslægeinstitutionen på telefon 

nr.__________Embedslægen sørger for opsporing af kontaktpersoner. 

Oseltamivir (Tamiflu®) til profylaktisk behandling af nærmeste pårørende kan eventuelt 

medgives. 

Personlige værnemidler: 1. Overtrækskittel, 2. FFP3-maske, 3. Handsker, 4. Briller/visir 



126




Ansvarshavende sygeplejerske modtager besked fra enten Skadestuen, Visitationen eller 



Tilkalder læge på personsøger_______ eller telefon nr______. 





Informerer afdelingsledelsen i modtagelsen 

Sørger for at der er beskyttelsesmidler: FFP3-maske, kirurgisk maske, kittel, handsker 

og øjenværn i umiddelbart tilknytning til isolationsstuen; samt speciel affaldssæk til 

destruering af biologisk materiale. 









Næse-svælgsekret og trachealsekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk 






kvinder. 






127




Ambulanceindbragte 

Ansvarshavende sygeplejerske modtager besked fra enten AMK overlægen, ambulancefolk 

eller indlæggende læge om modtagelse af patient med mulig pandemisk influenza. 

Meldes patientens ankomst via ambulanceredder, og der er mistanke om pandemisk tilstand, 

kan patienten omvisiteres til modtagelsen. Er dette ikke muligt, modtages patienten 

i skadestuen. 


Tilkalder læge på personsøger_______ eller telefon nr.______ . 




Informerer hele personalet i skadestuen og tildeler en kontaktsygeplejerske til patienten 





Sørger for at kit til sekretprøver er på stuen(trachealsekret og næse/svælg-sekret.) 




Anbring kirurgisk maske på patient , hvis ikke allerede gjort af ambulancereddere. 

Patient bringes til isolationsstuen. 



Næse/Svælg-sekret og trachealsekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk 






kvinder. 






128




Selvhenvendere 

Mistænkes mulig pandemisk influenza anbringes patienten på isolationsstue/enestue og 

iføres kirurgisk mundbind. 

Tilkalder læge på personsøger_______ eller telefon nr.______ og informere om mulighed 

for at selvhenvendere møder op. 






Sørger for at der findes kirurgiske masker i receptionen. 


















kvinder. 






129




eller AMK om modtagelse/vurdering af patient med mulig pandemisk influenza. Patienterne, 

der meldes via egen læge og/eller ambulance, bør omdirigeres til modtagelse i hospitalets 

designerede afsnit til kohorteisolation. Det vil fortrinsvist være patienter, der tilhører 

en risikogruppe, der indbringes. Patienter, der kan være diagnostisk uafklarede præhospitalt, 

vil forsat skulle vurderes i modtagelsen/skadestuen. 


• Informerer ansvarshavende sygeplejerske. 




• Informerer ”senior” vagthavende læge. 


Læge i Modtagelsen/Skadestuen 



Næse/svælgsekret og trachealsekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk 



Andre blodprøver håndteres på vanlig vis, og yderligere behov for diagnostik vurderes 

i forhold til patientens tilstand. 

Patient indlægges på eller overflyttes til infektionsmedicinsk afdeling eller på anden 

medicinsk afdeling udpeget til denne funktion, på regionsniveau, behandles og isoleres, 

dette gælder også børn og gravide kvinder. 

Stillingtagen til oseltamivir behandling (Tamiflu®). 



vanligt. 

Behandlingsansvarlige læge indberetter til embedslægeinstitutionen på telefon 

nr.__________Embedslægen sørger for opsporing af kontaktpersoner. 




130




Ansvarshavende sygeplejerske modtager besked fra enten skadestuen, visitationen eller 



Tilkalder læge på personsøger_______ eller telefon nr.______. 





Informerer afdelingsledelsen i modtagelsen. 




Sørger for at kit til sekretprøver er på stuen (sekret prøver fra næse/svælg). 








Næse/svælg-sekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk afdeling og Virologisk 

Afdeling på Statens Serum Institut efter aftale med vagthavende mikrobiolog 

på SSI. 








vanligt. 




131




Selvhenvendere og ambulanceindbragte 

Mistænkes mulig pandemisk influenza, anbringes patienten på isolationsstue/enestue og 

iføres kirurgisk mundbind 

• Tilkalder læge på personsøger_______ eller telefon nr.______. 

• Tjekker at enestue/isolationsstue er klargjort: Monitoreringsudstyr, maske til at administrere 



• Informerer hele personalet i modtagelsen og tildeler en kontaktsygeplejerske til patienten. 

• Informerer afdelingsledelsen i modtagelsen. 

• Sørger for at der er beskyttelsesmidler: FFP3-maske, kirurgisk maske, kittel, handsker 



• Sørger for at kit til sekretprøver er på stuen (sekret prøver fra næse/svælg). 

• Tjekker for oseltamivir (Tamiflu®) i medicinrum. 







Næse/svælg-sekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk afdeling og Virologisk 

Afdeling på Statens Serum Institut efter aftale med vagthavende mikrobiolog på 

på SSI. 








vanligt. 




132

Action card 12: Klinisk mikrobiologisk afdeling 

(KMA) 

Håndtering af pandemisk influenza, fase 3-6 

Vagthavende læge modtager besked fra praktiserende læge, vagtlæge, modtagelsen, skadestuen, 

eller klinisk afdeling om, at en patient er mistænkt for fugleinfluenza/pandemisk 

influenza, og at prøvemateriale vil blive sendt til Statens Serum Institut (SSI) til undersøgelse 

for fugleinfluenza/pandemisk influenza, og at prøvemateriale også vil blive sent til 

KMA til differentialdiagnostisk undersøgelse for andre relevante mikroorganismer. 

Før prøvematerialets ankomst 

• Indhenter oplysninger om patientens kliniske symptomer og geografiske anamnese, 

andre smitteeksponerede, patientens nuværende lokalisation og indlæggelsesplan, 

aftaler prøvematerialets art og akutte forsendelse til KMA, assisterer om 

nødvendigt med forsendelse til SSI. 

• Informer KMA’s chef, de øvrige læger og personalet på KMA. 

• Sørger for, at prøvematerialet modtages og behandles akut som andet inficeret 

prøvemateriale i Laminar airflow arbejdsskabe. Ved mistanke om alvorlig fugleinfluenza 

med høj dødelighed iføres bioanalytikerne beskyttelsesdragter, handsker 

og FFP3-maske. 

• Sørger for at de relevante undersøgelser er forberedt til akut udførelse, når prøvematerialet 

ankommer. På tidspunkter i døgnet, hvor nogle analyser ikke kan 

udføres, planlægges disse udført, så snart det er muligt. 

• Kontakter og informerer den hygiejneansvarlige overlæge og hygiejnesygeplejerske. 

• Informerer om nødvendigt SSI. 

Ved prøvematerialets ankomst 

• KMA’s læger og bioanalytikere vurderer prøvematerialet og iværksætter akut de 

aftalte undersøgelser, som kan omfatte påvisning af en række respiratoriske virus 

og bakterier ved pcr-analyser, antigenpåvisning, mikroskopi og dyrkning. 

• De indløbende positive og negative resultater meddeles telefonisk og elektronisk 

til de behandlende kliniske læger og hygiejneorganisationen, så resultaterne inddrages 

i terapi, isolationsregimer og profylakse. 

• SSI informeres løbende, hvis resultaterne skønnes af betydning for instituttets 

vurdering af patienten, og i alle tilfælde når KMAs endelige resultater foreligger. 

• Ved uheld i KMA under arbejdet med prøvematerialet tager KMA’s chef stilling 

til evt. profylaktiske forholdsregler inkl. oseltamivir (Tamiflu®) profylakse. 

• KMA’s almindelige procedurer for personlig hygiejne, desinfektion, sterilisation, 

rengøring, opbevaring og destruktion af utensilier og prøvemateriale m.v. overholdes. 


133

Action card 13: Sygehusets hygiejneorganisation 

Håndtering af pandemisk influenza, fase 4-6 

Hygiejneorganisationens opgaver i forbindelse med udbrud af pandemisk influenza eller 

lignende situationer. 

Når det smitsomme agens er kendt, skal institutionens rekommandationer gennemgås: 

• Isolationsprocedurer. 

• Håndhygiejnemetoder og –faciliteter. 

• Færdsel i sygehuset. 

• Håndtering af affald. 

• Generelle hygiejniske forholdsregler inklusiv brug af værnemidler. 

• Prøvetagning. 

• Rengøring. 

• Desinfektion. 

I henhold til gældende lovgivning og retningslinier nedsættes en udbrudsgruppe, hvori 

hygiejneorganisationen deltager. Gruppen skal koordinere tiltag i sygehuset og eksternt 

med regionens øvrige sygehuse, Sundhedsstyrelsen herunder embedslægeinstitutionen, 

Statens Serum Institut og andre relevante samarbejdspartnere. Alt efter udbruddets størrelse, 

kan der nedsættes ad hoc grupper til løsning af specielle opgaver. 


134

29.2 Vejledning til akut medicinsk koordinationscenter (AMK) 


Formål 

Denne vejledning er målrettet regionernes AMK-funktioner. Formålet er at vejlede personalet 

i regionernes AMK’er i håndtering af beredskabssituationer med influenzapandemi 

eller større udbrud af smitsom sygdom. AMK’s opgaver i relation til influenzapandemi 

beskrives i det følgende. 

Ledelse, ansvar kompetence 

Overordnet har AMK til opgave at stå for den operative ledelse og koordination af sygehusvæsnets 

- eller evt. det samlede sundhedsberedskabs - indsats i regionen i ekstraordinære 

situationer. 

AMK refererer til regionens forvaltningsmæssige og politiske ledelse. 


I en situation med udbrud af influenzapandemi kan AMK forventes alarmeret af infektionsmediciner, 

Sundhedsstyrelsen (evt. via embedslægeinstitutionen) eller via én af landets 

øvrige AMK’er. 









• Præpandemisk alarmperiode, fase 4: En ny, mulig smitsom influenzatype fore 

kommer hos mennesker. Således er en ny virustype med pandemisk potentiale 







AMK’s overordnede opgaver er som følger: 

• Alarmering – dvs. at modtage alarm og alarmere de relevante sygehuse i regionen. 

• Sikre iværksættelse af relevante sundhedsberedskabsplaner. 

• Lede den konkrete indsats i sygehusberedskabet - og i overensstemmelse med lokale 

samarbejdsaftaler - indsatsen i hele det lokale sundhedsberedskab. 


135

• Formidle informationer fra eksterne samarbejdspartnere til sygehusvæsenet internt 

samt til regionens sundhedsforvaltning og andre interessenter. 

• Samarbejde med ambulancetjenestens vagtcentral, øvrige regioner, embedslægeinstitutionen 

og andre eksterne samarbejdspartnere. 

Præpandemisk alarmperiode, fase 3 (med smitte i eget område) 

• AMK varsles af vagthavende infektionsmediciner og embedslægeinstitutionen, og 

sikrer løbende kontakt med disse. 

• AMK-sekretæren starter minutrapport. 

• AMK-sekretæren kalder AMK-lægen. 

• AMK-lægen orienterer regionens sundhedsforvaltning, og øvrige sygehuse i ansvarsområdet 

samt AMK’er i de tilgrænsende regioner. 

• AMK-lægen sikrer, at Statens Serum Institut er orienteret. 

• AMK-lægen sikrer, at ambulancetjenesten er orienteret. 

• AMK sikrer relevant og løbende information til sygehuse og forvaltning i regionen. 

• AMK overvejer pressestrategi i samarbejde med forvaltningen. 

• AMK overvejer, hvilke opgaver der kan forventes i det videre mulige forløb. 

• AMK sikrer, at regionens planer for hvor og hvordan, patienter skal indlægges i tilfælde 

af overgang til fase 4-5-6, kan udmøntes i praksis. 

• AMK overvejer og sikrer orientering af regionens beredskabsledelse, såfremt den er 

nedsat. 

• AMK afprøver plan for kontakt til kommunerne i regionen. 

• AMK overvejer kontakt til politiets lokale beredskabsstab (tidligere ”regional koordinerende 

stab”). 

Præpandemisk alarmperiode, fase 4 

• Indlæggelse af patienter sker fortsat via vagthavende infektionsmediciner. 

• Infektionsmedicineren informerer løbende AMK. 

• AMK sikrer i samarbejde med forvaltningen og sygehusene, at de afdelinger og sygehuse, 

der i planlægningen er udpeget til primært at modtage muligt smittede patienter, 

er parate til at løse opgaven. 

• Information herom gives til alle sygehuse i regionen og til naboregionernes AMK’er. 

• Der tages konkret stilling til udmøntning af planer for omlægning af modtagelse af 

andre akutte patienter. 

• Der tages konkret stilling til evt. omvisitering eller ekstraordinær udskrivning af allerede 

indlagte patienter. 

• AMK kontakter politiets lokale beredskabsstab med henblik på videre fælles koordination. 

• AMK overvejer pressestrategi i samarbejde med forvaltningen. 

• AMK bekræfter konkret, hvor og hvordan patienter skal indlægges i tilfælde af overgang 

til fase 5-6. 

• AMK orienterer regionens beredskabsledelse, såfremt den er nedsat. 

• AMK afprøver plan for kontakt til kommunerne i regionen med henblik på videre 

planlægning og evt. ekstraordinær udskrivning af patienter til kommunerne. 


• AMK sikrer i samarbejde med forvaltningen og sygehusene, at de afdelinger og sygehuse, 

der i planlægningen er udpeget til primært at modtage muligt smittede patienter, 

er parate til at løse opgaven. 

• Det besluttes, hvordan der i givet fald kan ske afslutning af behandling af patienter, 

evt. ved iværksættelse af ekstraordinær udskrivning af flest mulige patienter, ligesom 


136

muligheden for overflytning af de resterende patienter til andre sygehuse i regionen 

overvejes. 

• Information herom gives til alle relevante instanser i regionen, herunder de praktiserende 

læger og vagtlæger, ambulancetjenesten samt embedslægeinstitutionen. 

• Videre fælles koordination kan evt. ske via politiets lokale beredskabsstab. 

• Regionens beredskabsledelse bør være etableret i døgnvagt. 

• AMK sikrer, at planerne for hvordan patienter skal indlægges i tilfælde af overgang 

til fase 6, kan udmøntes i praksis. 

• AMK overvejer, til hvem og hvordan der løbende skal orienteres om udviklingen i 

antallet af indbragte. 

• AMK iværksætter plan for ekstraordinær udskrivning af patienter. 

Pandemisk periode, fase 6 

• Beredskabet på modtagesygehuse alarmeres af AMK. 

• Information herom gives til alle relevante instanser i regionen, herunder de praktiserende 

læger og vagtlæger, ambulancetjenesten samt embedslægeinstitutionen. 

• Der sikres løbende tilbagemeldinger fra sygehusene til AMK vedrørende kapacitet og 

personalebehov. 

• Der sikres relevant information fra AMK til sygehuse og befolkning i regionen om 

udviklingen i situationen i samarbejde med Sundhedsstyrelsens krisestab. 

• Regionens krisestab bør være etableret i døgnvagt. 

• Når situationen er stabiliseret, lægges der bl.a. strategier for sygehusenes og befolkningens 

tilbagevenden til normaltilstand. 


• Sundhedsstyrelsen vil sende information, meddelelser og eventuelle vejledninger til 

regionen via AMK som: 

• Videreformidler internt i sygehusvæsenet. 

• Har det samlede overblik over kapaciteten i sundhedsvæsenet i regionen og samarbejder 

med naboregionernes AMK’er og ambulancetjenesten. 

• Løbende holder kontakt til infektionsmedicinsk afdeling og embedslægeinstitutionen, 

samt politiets lokale beredskabsstab hvis denne involveres. 

• Hurtigt formidler information til regionens praktiserende læger/vagtlæger og ambulancetjenesten, 

fx vedrørende hvilke sygehuse patienterne skal indlægges på. 


137

29.3 Vejledning til embedslæger 


Formål 

Denne vejledning er målrettet embedslæger og vagthavende embedslæger. 

Overordnet er opgaverne for embedslæger i en situation med større udbrud af smitsomme 

sygdomme herunder (risiko for) influenzapandemi at varetage smitte- og kontaktopsporing, 

samt yde rådgivning og vejledning til sundhedsvæsenet lokalt. 

Konkret er embedslægernes opgaver i forbindelse med udbrud af influenzapandemi at: 

• Samarbejde med praktiserende læger og sygehuse om rapportering/registrering af 

patienter og disses kontakter i de præpandemiske faser. 

• Sikre aftaler med det lokale sundhedsberedskab om overholdelse af vedtagne retningslinier 

for ordination/anvendelse af antiviral medicin. 

• Samarbejde med og formidle informationer til og fra de centrale sundhedsmyndigheder 

(Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen m.fl.) og Statens Serum Institut 

(SSI), til og fra regionen. 

• Deltage i en eventuel indsats i epidemikommissionen, herunder underrette denne. 

• Indgå i politiets lokale beredskabsstab (tidligere ”regional koordinerende stab”), 

hvis denne aktiveres. 


Embedslægeinstitutionen hører under Sundhedsstyrelsen og varetager sundhedsfaglig 

rådgivning og bistand til de regionale og kommunale myndigheder i lokalområdet. I forbindelse 

med bekæmpelse af smitsomme sygdomme har embedslægeinstitutionen ansvar 

for smitte og kontaktopsporing. 

Embedslægeinstitutionen medvirker til at sikre, at sundhedsberedskabsplanen efter planen 

implementeres i kommuner og regionen. 


Alarmering af embedslægeinstitutionen vil kunne ske enten fra de centrale sundhedsmyndigheder, 

SSI eller ved henvendelse fra samarbejdspartnere i sundhedsberedskabet i 

en kommune eller region. Indenfor almindelig arbejdstid sker henvendelse til Embedslægeinstitutionen 

i regionen. Udenfor almindelig arbejdstid skal henvendelse ske til den 

vagthavende embedslæge (Østdanmark tlf. 7022 0268; Vestdanmark tlf. 7022 0269). 










138









Interpandemisk periode, fase 1 og 2 

Overvågning 

Embedslægerne holder sig løbende orienteret om influenzasituationen regionalt og nationalt 

gennem det daglige samarbejde med de centrale sundhedsmyndigheder og ekspertfunktioner. 

Embedslægen rapporterer formodede ændringer i den regionale epidemistatus til de centrale 

sundhedsmyndigheder. 

Sygdomsdefinition 

Overgang til præpandemisk alarmperiode, fase 3, udmeldes af Sundhedsstyrelsen centralt 

til landets embedslægeinstitutioner, og via AMK’erne til det regionale sundhedsberedskabet. 


Embedslægen medvirker til at sikre, at Sundhedsstyrelsens udmelding om en evt. overgang 

til fase 3 er modtaget, både i sundhedsberedskabet i den primære sundhedstjeneste, 

herunder praktiserende læger og vagtlæger og i regionens sundhedsberedskabet, herunder 

AMK og på sygehusene. 

1. Embedslægen/vagthavende embedslæge modtager indberetning om mistænkt tilfælde 

af pandemisk influenza fra praktiserende læge/vagtlæge eller fra infektionsmedicinsk 

sygehusafdeling. Patienten skal som udgangspunkt indlægges. 

2. Embedslægen videregiver indberetningen til: 

• Statens Serum Institut (Epidemiologisk Afdeling). 

• Sundhedsstyrelsen (Center for Forebyggelse). 

3. Embedslægen er ansvarlig for registrering af alle tilfælde af mistænkt og verificeret 

pandemisk influenza og for registrering af kontaktpersoner. 

4. Embedslægen registrerer kontaktpersoner til patienten (nære kontakter indenfor 1 

dag før sygdomsdebuten). Hvad angår flypassagerer, registreres sædenummer, og 

for udlændinge desuden pasnummer). Der iværksættes ikke forebyggende behandling 

men informeres om symptomer. Embedslægen orienterer kontakterne 

om relevante forholdsregler, herunder at kontaktpersoner skal henvende sig til 

praktiserende læge/infektionsmedicinsk afdeling, såfremt de udvikler influenzasymptomer 

inden for de følgende 4 døgn. 

5. Embedslægen kontakter og informerer AMK, og sikrer løbende kontakt hertil. 

6. Embedslægen sørger for løbende at modtage information om det kliniske forløb 

og om resultater af laboratorieundersøgelser hos mistænkte influenzapatienter. 


139

7. Embedslæge videregiver løbende situationsmeldinger til de relevante centrale instanser, 

herunder Sundhedsstyrelsen (Center for Forebyggelse) og Statens Serum 

Institut (Epidemiologisk Afdeling) og epidemikommissionen. 

8. Såfremt mistanken om pandemisk influenza bekræftes, opretholdes isolation af 

patienten i hjemmet eller på sygehus i mindst 7 dage, børn i 10 dage. 

Præpandemisk alarmperiode, fase 4 og 5 

1. Praktiserende læge/vagtlæge træffer i samråd med infektionsmediciner beslutning 

om, hvorvidt patienten skal behandles i hjemmet eller på sygehus. 

2. Infektionsmediciner foranstalter ambulancetransport, og informerer den regionale 

AMK om sygehusindlæggelse på infektionsmedicinsk afdeling. 

3. Embedslægen modtager indberetning fra den behandlende læge om patienten og 

dennes kontakter. 

4. Embedslægen modtager dagligt information fra behandlende læge om sygdomstilfældets 

forløb, resultater af laboratorietests fra praktiserende læge/vagtlæge eller 

fra infektionsmedicinsk sygehusafdeling. 

5. Embedslægen videregiver dagligt informationerne/situationsmelding til: 

• Statens Serum Institut (Epidemiologisk Afdeling). 

• Sundhedsstyrelsen (Center for Forebyggelse). 

6. Embedslægen registrerer nære kontakter til patienten indenfor 1 dag før sygdomsdebuten 

og kontakter disse med henblik på information om forholdsregler. 

7. Embedslægen sikrer, at der iværksættes postexposure profylaktisk behandling 

med oseltamivir (Tamiflu®) af de registrerede kontakter, enten ved ordination fra 

læge på det sygehus, hvor patienten er indlagt, eller via den pågældendes praktiserende 

læge eller vagtlæge. 

8. Embedslægen orienterer epidemikommissionen, hvis det er relevant. 

9. Embedslægen medvirker til at sikre, at der træffes beslutning om karantæne af de 

eksponerede, indtil det er afklaret, om de pågældende er smittet med pandemisk 

influenza. 


• Embedslægen sikrer, at Sundhedsstyrelsens udmelding om overgang til fase 6 og 

implikationerne heraf formidles til sundhedsberedskabet lokalt, herunder til 

AMK og primærsektoren, herunder praktiserende læger og kommunerne. 

• Embedslægen sikrer, at der fra behandlende læger i regionen sker indberetning 

om kontakter til syge, der tilhører de udmeldte risikogrupper. Disse tilbydes 

postexposure profylakse. 


Der skal på forhånd planlægges for kontakt til og kommunikation med samarbejdsparter 

under en influenzapandemi. Det gælder kontakten til AMK, infektionsmedicinsk afdeling, 

sygehuse som vil blive inddraget, vagtlæger og praktiserende læger i den pågældende 

region, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen centralt. 

Andre mulige opgaver for embedslægerne 

• Rådgiver og bistår i regionens sundhedsberedskabsplanlægning. 

• Deltager ad hoc i Sundhedsstyrelsens arbejde med at udforme planlægningsgrundlaget 

for sundhedsberedskabet på kommunal, regional og national niveau. 

• Sikrer, at centrale udmeldinger på sundhedsområdet formidles til region og kommuner, 

herunder primærsektoren. 


140

Særligt vedrørende vaccination 

Såfremt Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en konkret situation efter indstilling fra 

Sundhedsstyrelsen træffer beslutning om at gennemføre vaccination af befolkningsgrupper 

eller af hele befolkningen, skal der handles hurtigt. Regioner og kommuner bør derfor 

have planlagt en organisation herunder afklaret spørgsmål om ledelse, personale, lokaliteter, 

forsyningslinier og transport. Dette med henblik på hurtigt at kunne iværksætte og 

gennemføre massevaccination. Embedslægerne har til opgave at rådgive og bistå regionerne 

i planlægningsfasen. Der henvises i øvrigt til Håndbog om sundhedsberedskab. afsnit 

5.14. I hver region bør der ligeledes nedsættes en operativ vaccinationsledelsesgruppe, 

som kan forestå organisering, oprettelse og drift af regionens vaccinationscentre. 


141

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 


Formål 

Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede 

praktiserende læger og vagtlæger i håndtering af ekstraordinære situationer med smitsomme 

sygdomme, dvs. situationer, som rækker ud over dagligdagens normale beredskab, 

hvad angår diagnostik, patientantal, ressourcebehov og opgavevaretagelse. Det være 

sig situationer med alvorlige og/eller større udbrud af smitsomme sygdomme, eksempelvis 

forekomst af pandemisk influenza. 

Overordnet er opgaverne for praktiserende læger og vagtlæger i en situation med større 

udbrud af smitsomme sygdomme, herunder risiko for influenzapandemi, at foretage diagnostik 

og visitation, samt tilsyn og behandling af patienter, der ikke indlægges. 


Landsoverenskomsten mellem Danske Regioner og PLO definerer aftalegrundlaget for 

praktiserende lægers og vagtlægers ydelser og honorarer. I ekstraordinære situationer bevares 

de normale ledelses- og kommandoforhold. Det er således regionen, der efter aftale 

med de praktiserende læger/vagtlæger afgør, hvorledes ressourcerne skal anvendes i beredskabet. 

Praktiserende læger og vagtlæger har samarbejdsflader til både region og kommune. 

Lovgivningen stiller krav om koordination af sundhedsberedskabsplanlægningen i kommuner 

og regionen, og koordinationsforpligtigelsen påhviler begge niveauer. 

Regionen skal i samarbejde med praksissektoren udarbejde en operationel beredskabsplan 

for praktiserende læger og vagtlægesystemet. Af denne skal det bl.a. fremgå, hvordan 

og af hvem de praktiserende lægers beredskab ledes og organiseres. Planen skal bl.a. 

koordineres med kommunernes sundhedsberedskabsplaner. 


Sundhedsberedskabsplanen for regionen skal indeholde oplysninger om, hvordan de 

praktiserende lægers beredskab aktiveres, og skal sikre at dette kan ske døgnet rundt. 













142






Afhængigt af hvilken sygdom der er tale om, kan lægens opgaver variere. 

Der kan være tale om flere smitsomme sygdomme eksempelvis: 

• Influenza A (pandemisk). 

• SARS. 

• Kopper. 

• Lungepest. 

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet vejledninger for håndtering af såvel pandemisk influenza 

som kopper og SARS, se hjemmesiden www.sst.dk. 

Hvad angår sygdommene SARS, kopper og lungepest, vil den praktiserende læge/vagtlæge 

skulle visitere direkte til en sygehusafdeling efter telefonisk aftale med 

AMK eller bagvagten på nærmeste infektionsmedicinsk afdeling. Disse patienter skal 

indlægges på en isolationsstue med undertryk og sluse. Den praktiserende læge eller 

vagtlæge skal ved visitationen oplyse begrundelsen for mistanken, herunder opgive mulige 

anamnestiske oplysninger om patientens opholdssted op til sygdom, eksposition samt 

mulige øvrige eksponerede. Lægen skal sikre, at tilfældet straks anmeldes telefonisk til 

embedslægen. Herudover forventes de praktiserende læger/vagtlæger alene inddraget, 

hvis der er tale om så store udbrud, at de aktiveres som en del af sundhedsberedskabet. 

Som det fremgår af denne vejledning, gælder dette ikke influenzapandemi, hvor de praktiserende 

læger/vagtlæger vil skulle løse flere opgaver. De praktiserende læger/vagtlægers 

opgaver i relation til de forskellige pandemifaser beskrives i det følgende. 


Målsætning 

At planlægge og opruste beredskabet. 

Overvågning 

Sentinelovervågningen af influenza via de praktiserende læger er fleksibel og kan hurtigt 

omstilles efter behov. Som et supplement til sentinelovervågningen har Statens Serum 

Institut (SSI), PLO og Danske Regioner i fællesskab etableret et landsdækkende elektronisk 

influenza-varslingssystem. Systemet etableres i første halvår af 2007 og forventes at 

være operationelt i 4. kvartal 2007. Overvågningssystemet fungerer ved, at vagtlægerne 

kan markere i den elektroniske patientjournal, hvis en patient har influenzalignende 

symptomer. Oplysningerne anonymiseres og sendes dagligt fra vagtlægernes journalsystem 

til SSI for videre analyse. Hermed vil der blive mulighed for dagligt at holde øje 

med influenzaforekomsten og opdage en influenzaepidemi på et tidligt tidspunkt. Systemet 

forventes at blive et vigtigt redskab ved varsling af en influenzapandemi og kan 

medvirke til at mobilisere et effektivt sundhedsberedskab indenfor kort tid. 


143


Målsætning 

At begrænse smittespredning og karakterisere det nye virus. 

Strategi 

Det vigtigste er her at afklare, om diagnosen er korrekt, behandle patienten, beskytte 

sundhedspersonalet og informere kontakter om evt. sygdomstegn og inkubationstid. 

Overvågning 

Overvågningen intensiveres, og influenzaprøver indsendes til diagnostik. De centrale 

sundhedsmyndigheder vil vurdere anmeldepligt for individuelle tilfælde af influenza med 

ny virussubtype. 


Vil blive endeligt udmeldt af Sundhedsstyrelsen i en konkret situation, men indtil andet er 

meldt ud, skal følgende kriterier være opfyldt i fase 3, før det giver anledning til mistanke: 

• Pludselig opstået sygdom med feber > 38 0 C, luftvejssymptomer, muskelsmerter 

• ELLER 

o OG inden for 7 dage have opholdt sig i et område med virus af ny subtype 

ELLER rørt ved dyr eller fugle, der sandsynligvis er inficeret med dette virus. 

• Typiske symptomer foreneligt med nyt virus af pandemisk potentiale (udmeldes i en 

konkret situation af Sundhedsstyrelsen). 


ELLER rørt ved dyr eller fugle, der sandsynligvis er inficeret med dette virus. 

Vurdering af diagnose 

Ved telefonisk eller klinisk kontakt med et muligt tilfælde af sygdommen svarende til den 

udmeldte sygdomsdefinition, kontakter den praktiserende læge/vagtlæge bagvagten på 

infektionsmedicinsk afdeling. Lægen bør så vidt muligt have indhentet anamnestiske oplysninger 

om patientens opholdssted op til sygdom, mulig eksposition og kontakter. 

Beskyttelsesforanstaltninger 

Ved kontakt med patienten tager lægen de fornødne forholdsregler mod dråbesmitte og 

kontaktsmitte. Forholdsregler svarer i denne fase til de almindeligt gældende forholdsregler 

ved influenzasygdom eller meningitis. 

Prøvetagning 

Hvorvidt der er behov for prøvetagning ved praktiserende læge/vagtlæge vurderes i samråd 

med infektionsmedicinsk bagvagt. Som udgangspunkt skal patienter, der opfylder 

kriterierne i case definition, indlægges, og der vil derfor ikke være behov for prøvetagning 

ved praktiserende læge. 

Indlæggelse 

Om der er behov for indlæggelse af patienten vurderes i samråd med infektionsmedicinsk 

bagvagt. Ved indlæggelse er det infektionsmedicineren, der bestiller ambulancen, og 


144

samtidig formidler information til ambulancetjenesten om mistanken om nyt virus, så de 

kan iværksætte forholdsregler med henblik på smittebeskyttelse. 


Målsætning 

Forsinke og begrænse smittespredning, inddæmme virus. 

Strategi 

At stoppe virus/pandemien i at udbredes yderligere ved at isolere patienterne, så de ikke 

smitter andre, samt beskytte personalet mod smitte og sætte muligt smittede kontakter i 

karantæne, indtil man ved, om de er smittede. 

Overvågning 

Intensivering af overvågningen og indsendelse af influenzaprøver til diagnostik. De centrale 

sundhedsmyndigheder vil overveje anmeldepligt for individuelle tilfælde af influenza 

med ny virussubtype. 



meldt ud, skal følgende kriterier være opfyldt i fase 4 og 5, før det giver anledning til 

mistanke: 

• Pludselig opstået sygdom med feber > 38 0 C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. 

• ELLER 


ELLER rørt ved dyr eller fugle, der sandsynligvis er inficeret med dette virus 

ELLER have haft tæt kontakt til andre humane tilfælde af influenza med ny 

subtype eller alvorlig luftvejsinfektion/uforklaret død. 

• Typiske symptomer foreneligt med nyt virus af pandemisk potentiale (udmeldes i en 

konkret situation af Sundhedsstyrelsen). 


ELLER rørt ved dyr eller fugle, der sandsynligvis er inficeret med dette virus 

ELLER have haft tæt kontakt til andre humane tilfælde af influenza med ny 

subtype eller alvorlig luftvejsinfektion/uforklaret død. 


I denne fase tilses patienterne af læge for at sikre diagnose og evt. følgende isolation. Patienten 

vil i denne fase normalt blive indlagt og isoleret på infektionsmedicinsk afdeling. 

Vurdering af mulige tilfælde bør primært ske ved den praktiserende læge, alternativt lægevagt 

eller skadestue i samråd med infektionsmedicinsk bagvagt. Lægen bør så vidt muligt 

have indhentet anamnestiske oplysninger om patientens opholdssted op til sygdommen, 

mulig eksposition og kontakter. Patienten tilses så vidt muligt i eget hjem. Såfremt 

dette ikke kan lade sig gøre, kan patienten ses i konsultationen, hvor kontakt med andre 

patienter i venteværelse og lignende så vidt muligt bør undgås af hensyn til smittefare. 

Tilses patienten i skadestuen, bør det foregå i et separat rum med egen indgang, således at 

patienten ikke eksponerer andre patienter. 


Ved mistanke om pandemisk influenzasygdom anvendes forholdsregler mod dråbesmitte 

og kontaktsmitte. Ved direkte kontakt med patienten skal patienten iføres kirurgisk maske 

og læge/behandler iføres kittel, handsker og øjenbeskyttelse samt en FFP3-maske. 


145

Indlæggelse 

Behov for indlæggelse vurderes i samråd med infektionsmedicinsk bagvagt, herunder 

vurderes patientens kliniske symptomer og om indlæggelse bør ske for at begrænse smitte 

til andre. Ved indlæggelse er der infektionsmedicineren, der bestiller ambulancen og informerer 

ambulancetjenesten med henblik på smittebeskyttelse. 

Behandling i hjemmet 

1. Tag næse-svælgpodning og sekretprøve. Hvis mistanke om fugleinfluenza, da 

søges taget ekspektorat. 

2. Hasteindsend materialet til den lokale mikrobiologiske afdeling. Der skal træffes 

telefonisk aftale med den lokale mikrobiologiske afdeling. 

3. Behandling - herunder evt. oseltamivir (Tamiflu®) ved influenza – gives efter 

samråd med infektionsmediciner. 

4. Informer patienten om at holde sig i hjemmet, indtil vedkommende er rask. Der 

aftales daglig telefonisk kontakt. 

5. Informer patienten om at kontakte praktiserende læge, vagtlæge eller infektionsmedicinsk 

afdeling ved forværring i tilstanden. 

6. Informer patienten om, at tilfældet bliver indberettet til embedslægen, som efterfølgende 

kontakter patienten for at få oplysninger om mulige kontaktpersoner, 

der har været udsat for smitte. Embedslægen tager stilling til, om kontaktpersonerne 

skal have behandling. 

7. Indberet tilfældet til den regionale embedslægeinstitution indenfor almindelig arbejdstid 

(telefonnumre findes på www.sst.dk) og udenfor almindelig arbejdstid til 

embedslægevagten (Østdanmark tlf. 7022 0268; Vestdanmark tlf. 7022 0269). 

8. Hold derefter løbende embedslægen orienteret om patientens kliniske tilstand og 

resultater af laboratorietest. 


Målsætning 

Minimere sygelighed og død ved behandling af risikogrupper samt forebyggelse af sygdom 

hos personer i nøglepositioner m.fl. 

Strategi 

Der er i denne fase forøget og vedvarende smitteoverførsel i den generelle befolkning, og 

det er ikke muligt at isolere sig ud af problemet. Kun personer, der tilhører risikogrupper 

indlægges. Retningslinier vedr. hvem, der tilhører risikogrupperne, udmeldes i en konkret 

situation af Sundhedsstyrelsen. For at undgå overbelastning på sygehuse og i lægekonsultationerne 

opfordres øvrige syge til at blive hjemme, indtil de er raske. Personale i nøglepositioner 

tilbydes så vidt muligt forebyggende behandling, så længe pandemien varer. 

Overvågning 

Intensiveret overvågning. 



meldt ud, skal følgende kriterier være opfyldt i fase 6, før det giver anledning til mistanke: 

• Pludselig opstået sygdom med feber > 38 0 C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. 

• ELLER 

• Typiske symptomer foreneligt med pandemisk virus (udmeldes i en konkret situation 

af Sundhedsstyrelsen). 


146

Symptomerne og rammer for lægehenvendelse og definition på personer tilhørende risikogrupper 

udmeldes direkte til sundhedsberedskabet, herunder sygehuse og praktiserende 

læger og via Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk, Statens Serum Instituts hjemmeside 

www.ssi.dk, den fælles offentlige hjemmeside www.sundhed.dk samt pressen. 

Med udgangspunkt beregningerne i den engelske pandemiplan kan der hos de praktiserende 

læger i Danmark totalt set forventes 1.000 kontakter pr. uge pr. 100.000 indbyggere 

under en pandemi, og i spidsbelastningen af 1-2 ugers varighed op til 5.000 kontakter pr. 

uge. For en praktiserende læge med et patientunderlag på 15.000 personer, svarer dette til 

15. kontakter pr. uge, og under spidsbelastningen 75 kontakter pr. uge. 10 % af influenzahenvendelserne 

må forventes at være komplicerede tilfælde, som skal håndteres/vurderes 

nærmere af den praktiserende læge. Dette antages at udgøre 100 personer pr. 

100.000 indbyggere på uge, og under spidsbelastningen 500 pr. uge. Dette svarer til 1,5 

personer pr. uge pr. læge og under spidsbelastningen 7,5 komplicerede tilfælde pr. uge. 

Beregningerne bygger på antagelser om en pandemi, som ikke er så alvorlig som den 

”spanske syge” i 1918-19, men i sygelighed overgår pandemierne i 1957 og 1968. I en 

konkret situation kan belastningen derfor vise sig større eller mindre, afhængigt af om 

denne forudsætning holder. 

Patienter som tilhører en risikogruppe 

Risikogrupper informeres via de centrale sundhedsmyndigheders hjemmesider og pressen, 

hvor de vil blive opfordret til at kontakte læge ved symptomer på influenza. Lægen 

skal for den enkelte patient vurdere, om der er behov for indlæggelse og iværksættelse af 

antiviral behandling. Selv hvis den enkelte patient ikke tilhører en risikogruppe, og derfor 

ikke sættes i antiviral behandling, skal lægen være opmærksom på, at der kan være kontaktpersoner, 

som tilhører risikogruppen. Disse tilbydes evt. post-eksposure behandling 

eller længerevarende profylaktisk behandling efter retningslinier fra Sundhedsstyrelsen. 


Patienten kontakter praktiserende læge/lægevagt telefonisk. Hvis kriterierne for sygdom 

er opfyldt, vurderes behovet for indlæggelse. Vurderingen afhænger af den konkrete situation 

og kan foregå telefonisk eller ved behov ved en klinisk vurdering i hjemmet, i konsultationen 

eller kontaktpunkt, se nedenfor. 


Ved mistanke om sygdom anvendes forholdsregler mod dråbesmitte og kontaktsmitte. 

Ved direkte kontakt med patienten, skal patienten iføres kirurgisk maske, og læge/behandler 

iføres kittel, handsker og øjenbeskyttelse samt FFP3-maske. 

Indlæggelse 

Lægen kontakter regionens AMK og foranstalter indlæggelse på medicinsk afdeling efter 

lokale aftaler. Ved indlæggelsen bibeholder patienten kirurgisk maske og den, der bestiller 

ambulancen, informerer ambulancetjenesten med henblik på smittebeskyttelse. 

Behandling i hjemmet 

Hvis det besluttes, at en patient med pandemisk influenza skal behandles i hjemmet, foretages 

følgende: 

• Patienten bliver i hjemmet til vedkommende er rask ved ukompliceret forløb. 

• Patienten instrueres i dagligt at ringe til egen læge, lægevagt eller et anvist centraliseret 

kontaktpunkt, afhængigt af den lokale planlægning. 

• Patienten behandles med oseltamivir (Tamiflu®) ordineret af den praktiserende læge 

og fremskaffet i henhold til aftalerne i den lokale i beredskabsplan. 


147

Patienter udenfor risikogruppe 

Patienter med influenzalignende symptomer, som ikke er alarmerende, bør i denne fase 

som udgangspunkt ikke opsøge læge, men holde sig i hjemmet til sygdommen er overstået, 

minimum 5 dage efter de første symptomer, børn i 10 dage. Denne gruppe skal som 

udgangspunkt ikke sættes i antiviral behandling. 

I den pandemiske fase vil Sundhedsstyrelsen informere befolkningen om, at der er tale 

om en ekstraordinær situation med mange syge, hvorfor prioritering af opgaverne er nødvendig. 

Patienter med svær klinisk sygdom kontakter telefonisk egen læge, lægevagt eller 

centraliseret kontaktpunkt, afhængigt af den lokale organisering. 


Ved behov for lægekonsultation tilses patienten så vidt muligt i eget hjem og af egen læge 

eller lægevagt. 


Ved kontakt med patienten skal patienten iføres kirurgisk maske, og læge/behandler iføres 

kittel, handsker og øjenbeskyttelse, samt FFP3-maske. 

Indlæggelse 

Lægen kontakter regionens AMK og foranstalter indlæggelse på medicinsk afdeling. Den 

læge, der bestiller ambulance, informerer ambulancetjenesten med henblik på smittebeskyttelse. 

Andre mulige opgaver for praktiserende læger 

Praktiserende læger kan blive inddraget i gennemførelse af massevaccination afhængigt 

af planlægningen lokalt. 

De praktiserende læger kan endvidere være med til at bemande karantænecentre, afhængigt 

af organiseringen lokalt. 


Det er nødvendigt, at der i regionens beredskabsplanlægning er taget højde for, at de 

praktiserende læger og lægevagten i et vist omfang fortsat vil skulle tage sig af øvrige 

opgaver, samtidig med at infektionspatienterne skal visiteres, tilses og evt. behandles. Det 

er ligeledes nødvendigt, at indsatsen er koordineret med kommunes hjemmepleje. Sygehusene 

skal sikre, at den praktiserende læger modtager relevant information i forbindelse 

med udskrivelse af patienter til opfølgende/videre behandling i hjemmet. 

Der bør i den regionale planlægning være aftalt retningslinier for kommunikation mellem 

følgende: 

• Praktiserende læge/vagtlæge – infektionsmedicinsk afdeling og medicinsk afdeling. 

• Praktiserende læge/vagtlæge – regionens AMK. 

• Praktiserende læge/vagtlæge – embedslæge. 

• Praktiserende læge/vagtlæge – kommunal hjemmepleje. 


148

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 


Formål 

Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede 

personalet i håndtering af ekstraordinære situationer med smitsomme sygdomme, dvs. 

situationer, som rækker ud over dagligdagens normale beredskab, hvad angår patientantal, 

ressourcebehov og opgavevaretagelse. Vejledningen er dels tænkt anvendt i forbindelse 

med udarbejdelse af kommunernes sundhedsberedskabsplan, dels i forbindelse med 

situationer med større udbrud af smitsomme sygdomme, herunder udbrud af pandemisk 

influenza, hvor hjemmeplejen eller det kommunale sundhedsberedskab vil blive involveret. 

De overordnede opgaver for hjemmeplejen i kommunerne i en situation med et større 

udbrud af smitsom sygdom, herunder influenzapandemi, vil dels være at videreføre de 

daglige opgaver, dels at modtage samt yde pleje og omsorg til ekstraordinært udskrevne 

patienter fra sygehusene, samt syge og smittede i eget hjem. Den kommunale sundhedstjeneste 

vil primært få til opgave at medvirke til hygiejniske foranstaltninger og forebyggelse 

af yderligere smitsom sygdom blandt børn og unge i skoler og institutioner. Både 

hjemmeplejen og den kommunale sundhedstjeneste vil efter nærmere aftale kunne blive 

inddraget i håndtering af hygiejniske foranstaltninger og forebyggende indsatser blandt 

befolkningen generelt. 


Kommunens sundhedsberedskabsplan bør indeholde en beskrivelse af ansvar og kompetence 

i en ekstraordinær situation, herunder information om, hvem der har kompetence til 

at udpege eventuelle karantænesteder, og hvilket personale som skal varetage speciel pleje 

af smittede. 

Såfremt kommunen anvender private leverandører i opgaveløsningen, bør det fremgå af 

kontrakterne med disse, at de indgår i sundhedsberedskabet på lige fod med kommunens 

eget personale. 

I forbindelse med den overordnede beredskabsplanlægning i kommunerne, bør der endvidere 

planlægges for etableringen af en beredskabsorganisation med en ledelse, som har 

kompetence til at iværksætte forskellige delforanstaltninger på tværs af den daglige organisationsplan. 

Der henvises til Beredskabsstyrelsens vejledning om beredskabsplanlægning 

i kommunerne. 

Kommunens beredskabsledelse skal kunne aktivere kommunens sundhedsberedskab, 

herunder ledelsen af dette. 

Ledelsen af sundhedsberedskabet bør bestå af ledende personale fra sundhedsområdet 

(kontorchef, koordinerende sygeplejerske, leder af den lokale hygiejneorganisation, evt. 

leder for skoleområdet og daginstitutionsområdet m.m.). 

Ledelsen af sundhedsberedskabet skal kunne varetage koordinationsrollen i relation til de 

forskellige parter, som vil blive involveret i forbindelse med udbrud af influenzapandemi. 

Det er vigtigt, at sundhedsberedskabsplanen tager højde for en situation med udbrud af 

pandemisk influenza, herunder at der er indgået aftaler med de relevante, og der ikke kan 

opstå tvivl om, hvem der gør hvad. 


149

Sundhedsberedskabsplanen bør endvidere integreres i kommunens samlede beredskabsplan 

på en sådan måde, at der opnås helhed i beredskabsplanlægningen. 


Det er op til den enkelte kommune at træffe beslutning om, hvornår kommunens beredskab 

evt. skal aktiveres. Samarbejdet med regionens AMK (akut medicinsk koordinationscenter) 

sker på frivillig basis. I forbindelse med udarbejdelse af kommunens sundhedsberedskab 

bør der planlægges for, hvordan kommunens sundhedsberedskab aktiveres, 

ligesom AMK’s rolle i forhold til kommunens sundhedsberedskab bør beskrives. 

















Interpandemisk periode, fase 1-2 

Målsætning/strategi 

I denne fase er strategien at styrke beredskabet og minimere risikoen for overførelse fra 

dyr til mennesker samt at opdage og rapportere, hvis det sker. 

Overvågning 

Hvis personer, som fx har været i kontakt med inficerede besætninger, skal i karantæne, 

kan hjemmeplejen via den behandlende læge eller embedslægen blive anmodet om at 

kontakte disse og vurdere, om der er behov for hjemmepleje. 


Vil blive udmeldt af Sundhedsstyrelsen i en konkret situation, og vil endvidere kunne 

oplyses ved henvendelse til den lokale embedslægeinstitution. 

Behandling i eget hjem 

Egen læge kontakter dagligt de karantæneramte og orientere sig om eventuelle sygdomsudbrud. 


150


Almindelig gældende anbefaling om brug af arbejdsuniform samt håndhygiejne (herunder 

anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg). 

Personale, som har direkte kontakt med karantæneramte, skal bære kirurgisk maske, 

overtrækskittel, handsker og beskyttelsesbriller. 

Affald skal emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation. 

Indberetning 

Sygdomstilfældet skal indberettes til embedslægeinstitutionen, hvilket foretages af egen 

læge. Embedslægeinstitutionen vil foretage kontaktopsporing og registrere kontakter. I 

den forbindelse bør også hjemmeplejepersonalet hos patienten registreres. 

Det er i denne fase ikke relevant med behandling eller karantæne af kontaktpersoner, hvis 

det drejer sig om influenza. Ved udbrud af visse andre smitsomme sygdomme, kan det 

være relevant at tilbyde kontakter til den syge forebyggende medicin eller vaccination. 

Dette vil blive udmeldt af embedslægeinstitutionen. I tvivlstilfælde kontaktes embedslægeinstitutionen 

for nærmere information. 



I denne fase eller udbrudssituation er strategien at inddæmme sygdommen og forhindre, 

at en eventuel spredning kan ske. 

Overvågning 

Hvis kommunens sundhedspersonale får mistanke om, at der kan være tale om et sådant 

sygdomstilfælde (eksempelvis fugleinfluenza hos et menneske hvis en person udviser 

symptomerne og samtidig har været i tæt kontakt med syge eller døde dyr, der antages at 

være inficeret), bør de sikre, at vedkommende kontakter egen læge med henblik på videre 

visitation og eventuel anmeldelse. 




Indlæggelse 

Patientens praktiserende læge vil i samråd med infektionsmediciner vurdere, om der er 

behov for at indlægge patienten. Som udgangspunkt skal patienter, der opfylder de case 

definitions, som i en konkret situation er udmeldt af Sundhedsstyrelsen, indlægges i denne 

fase. 


Hvis egen læge i samråd med infektionsmediciner helt undtagelsesvist vurderer, at patienten 

kan opholde sig i eget hjem, aftales det at egen læge kontaktes ved forværring og 

behov for indlæggelse. 

Såfremt patienten har behov for hjemmeplejeindsats som forudsætning for ophold i 

hjemmet, skal det sikres, at personalet beskyttes mod dråbesmitte og kontaktsmitte, se 

nedenfor. Hjemmeplejen observerer og plejer patienten efter lægens anvisninger. 


151



anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg) 

Personale, som har direkte kontakt med karantæneramte, skal bære kirurgisk maske, 

overtrækskittel, handsker og beskyttelsesbriller. 

Affald skal emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation. 

Vasketøj fra patienten håndteres efter gældende retningslinier afhængigt af sygdommens 

art. Der bør på forhånd indgås aftaler med kommunens leverandør af tøjvask om håndtering 

af vasketøj i tilfælde med større udbrud af smitsomme sygdomme, herunder influenzapandemi. 

Indberetning og kontakter 

Sygdomstilfældet skal indberettes til embedslægeinstitutionen, hvilket påhviler egen læge. 

Embedslægeinstitutionen vil foretage kontaktopsporing og registrere kontakter. I den 

sammenhæng bør også hjemmeplejepersonalet hos patienten registreres. 

Det er i denne fase ikke relevant med behandling eller karantæne af kontaktpersoner, hvis 

det drejer sig om influenza. Ved udbrud af visse andre smitsomme sygdomme, kan der 

være tale om, at kontakter til den syge tilbydes forebyggende medicin eller vaccination. 

Dette vil blive udmeldt af embedslægeinstitutionen. I tvivlstilfælde kontaktes embedslægeinstitutionen 

for nærmere information. 



I denne fase eller udbrudssituation er strategien at inddæmme sygdommen og forhindre, 

at en eventuel spredning kan ske. 

Overvågning 

Hvis hjemmeplejen eller andre fra den kommunale sundhedstjeneste møder en borger 

med symptomer på sygdommen (herunder influenza), bør hjemmeplejen medvirke til, at 

personen telefonisk kontakter egen læge med henblik på videre visitation og eventuel 

anmeldelse. 





Hvis egen læge i samråd med infektionsmediciner vurderer, at patienten kan opholde sig i 

hjemmet, aftales det, at egen læge kontaktes ved forværring og behov for indlæggelse. 

Såfremt hjemmepleje er en forudsætning for ophold i hjemmet, skal det sikres, at personalet 

beskyttes mod dråbesmitte, dråbekernesmitte samt kontaktsmitte, se nedenfor. 

Hjemmeplejen observerer og plejer patienten efter lægens anvisninger. 

Det vil i denne fase være hensigtsmæssigt, at et antal hjemmesygeplejersker varetager 

opgaven. Både af hensyn til borgeren, men også af hensyn til ikke at skabe frygt blandt 

personalet. Ligeledes vil det være oplagt, at det også blandt visitatorer er en afgrænset 

personkreds, som tager sig af visitering af borgere med sygdommen/influenza. 


152



anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg). Personalet skal desuden anvende 

FFP3-maske, overtrækskittel, handsker og øjenbeskyttelse. Rengøringspersonalet skal 

ligeledes bære ovennævnte beskyttelsesudstyr. Personalet skal undervises i brug af værnemidlerne. 

Affald emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation. 

Vasketøj fra patienten håndteres efter gældende retningslinier afhængigt af sygdommens 


af vasketøj i tilfælde med større udbrud af smitsomme sygdomme, herunder influenzapandemi. 

Indberetning og kontakter 

Sygdomstilfældet skal indberettes til embedslægeinstitutionen, hvilket påhviler egen læge. 

Embedslægeinstitutionen vil foretage kontaktopsporing og registrere kontakter. I den 

sammenhæng bør også hjemmeplejepersonalet hos patienten registreres. 

Det kan i denne fase være relevant med behandling og karantæne (evt. i eget hjem) af 

kontaktpersoner, hvis det drejer sig om influenza. Ved udbrud af visse andre smitsomme 

sygdomme, kan det være relevant at tilbyde kontakter til den syge tilbydes forebyggende 

medicin eller vaccination. Dette vil blive udmeldt af embedslægeinstitutionen. I tvivlstilfælde 

kontaktes embedslægeinstitutionen for nærmere information. 

Anbefalingerne i forhold til pårørende og besøg i hjemmet afhænger af sygdommen og 

dens smitsomhed. Sundhedsstyrelsen vil vejlede om dette via hjemmesiden www.sst.dk.. 



I denne fase er strategien at minimere sygdommen eller pandemiens effekter (sygelighed 

og død), særligt i forhold til de grupper, der vil være mest sårbare overfor følgerne af 

sygdommen (risikogrupper) gennem forebyggende behandling (profylakse) og medicinsk 

behandling af sygdommen og dens komplikationer. Det forventes, at smitten nu vil være 

så udbredt i samfundet, at det ikke vil være muligt at begrænse smitten gennem isolation 

af smittede. 





Hvis egen læge vurderer, at patienten kan opholde sig i eget hjem, aftales det, at egen 

læge kontaktes ved forværring og muligt behov for indlæggelse. 

Såfremt hjemmeplejeindsats er en forudsætning for ophold i eget hjem, skal det sikres, at 

personalet beskyttes mod dråbesmitte, dråbekernesmitte samt kontaktsmitte, se afsnittet 

nedenfor. Hjemmeplejen observerer og plejer patienten efter lægens anvisninger. 

Det vil i denne fase være hensigtsmæssigt, at et antal hjemmesygeplejersker varetager 

opgaven. Både af hensyn til borgeren og af hensyn til, at situationen ikke skaber frygt 

blandt personalet. Ligeledes vil det være oplagt, at det også blandt visitatorer er en afgrænset 

personkreds, som tager sig af visitering af borgere med sygdommen/influenza. 


153



anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg). Personalet skal desuden anvende 

FFP3-maske, overtrækskittel, handsker og øjenbeskyttelse. Rengøringspersonalet skal 

ligeledes bære ovennævnte beskyttelsesudstyr. Personalet skal undervises i brug af værnemidlerne. 

Affald emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation. 

Vasketøj fra patienten håndteres efter gældende retningslinier, afhængigt af sygdommens 


af vasketøj i tilfælde med større udbrud af smitsomme sygdomme herunder influenzapandemi. 

Anbefalinger hvad angår pårørende og besøg i hjemmet afhænger af sygdommens og 

dens smitsomhed. Sundhedsstyrelsen vil vejlede om dette via hjemmesiden www.sst.dk. 

Andre mulige opgaver for sundhedspersonale i kommunerne 

Oprettelse og bemanding af vaccinationscentre 

Såfremt de centrale sundhedsmyndigheder beslutter at iværksætte vaccination af den 

samlede befolkning eller af befolkningen i et afgrænset område, bør der ved behov oprettes 

vaccinationscentre. 

Det er regionens ansvar - i samarbejde med kommunerne og embedslægeinstitutionen - at 

planlægge for etablering af vaccinationscentre. Oprettelse af vaccinationscentre bør således 

indgå i såvel regioners som kommuners planlægning af sundhedsberedskabet. 

Antallet af vaccinationscentre afhænger af den konkrete situation. 

Regionen udpeger i samarbejde med Lægekredsforeningen, de praktiserende læger (både 

fra almen praksis og fra speciallægepraksis) der skal bemande de vaccinationscentre, der 

planlægges oprettet. Navnene meddeles kommunerne med henblik på, at det kan indgå 

i.den kommunale sundhedsberedskabsplan. 

Kommunerne udpeger en ledelse for hvert vaccinationscenter, der oprettes i kommunen. 

Ledelsen sammensættes af en administrativ medarbejder fra kommunen, en sygeplejerske 

fra den primære sundhedstjeneste og én af de udpegede læger. 

Placering og ledelse af vaccinationscentrene bør fremgå af kommunens sundhedsberedskabsplan. 

Kommuner og region bør i samarbejde udarbejde plan for bemanding af vaccinationscentrene. 

De medicinske utensilier, som er nødvendige for gennemførelse af vaccinationerne, tilvejebringes 

af regionen. 

Oprettelse af karantænefaciliteter 

For at forhindre mulig smittespredning fra personer, som har været udsat for smitte – men 

endnu ikke er blevet syge – kan det afhængigt af den konkrete sygdom besluttes, at de 


154

udsatte personer skal holdes samlet og afsondret fra den øvrige befolkning (dvs. sættes i 

karantæne). 

Beslutning om iværksættelse af karantæne overfor enkeltpersoner eller dele af befolkningen 

kan enten træffes lokalt af regionens epidemikommission eller centralt af indenrigs- 

og Sundhedsministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen. 

Etablering af karantænefaciliteter er en regional opgave og en væsentlig del af den regionale 

sundhedsberedskabsplan for den sekundære sundhedssektor ved biologiske hændelser 

og større udbrud af smitsom sygdom. 

Sundhedspersonale til bemanding af karantænecenter/-centre skal være udpeget af regionen 

og fremgå af den regionale sundhedsberedskabsplan. 

De kommunale sundhedsberedskabsplaner skal indeholde en henvisning hertil. 


Jf. bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab 

samt uddannelse af ambulancepersonale mv. (BEK nr. 977 af 26. september 2006), 

skal planlægningen af sundhedsberedskabet koordineres med nabokommunerne og regionen. 

En række af de opgaver, som skal løses af den primære sundhedstjeneste, vil blive overdraget 

fra regionen (fx ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene). Det er derfor 

nødvendigt, at der er en god kontakt både til AMK (akut medicinsk koordinationscenter), 

embedslæger og sundhedsmyndighederne i øvrigt. 

Planlægning 

Følgende elementer er afgørende for kommunernes evne til at håndtere en influenzapandemi: 

• Etablering af en overordnet beredskabsledelse for kommunen samt aktivering af 

denne. 

• Etablering af en sundhedsfaglig beredskabsledelse for kommunen samt aktivering 

af denne. 

• Indgåelse af aftaler om aktivering af kommunens sundhedsberedskab via AMK. 

• Indgåelse af aftaler med praktiserende læger i området. 

• Retningslinier for kommunikationen med sygehuse og embedslæger. 

• Retningslinier for entydig kommunikation med AMK. 

• Procedurer for hvordan eksterne samarbejdsparter kan kontakte og formidle information 

til kommunens sundhedspersonale også udenfor almindelig kontortid. 

Hvad angår koordinationsforpligtigelsen mellem kommuner og regionen, bør det 

overvejes, om der er behov for særlige kommunikationskanaler i hjemmeplejen 

til brug i en situation med influenzapandemi eller andre større udbrud af alvorlig 

smitsom sygdom. 

• Uddannelses- og øvelsesaktivitet som inddrager håndtering af pandemi. 

Der henvises til Håndbog om sundhedsberedskab, afsnit 1.7 for yderligere oplysninger 

om, hvad kommunernes sundhedsberedskabsplaner bør indeholde. 


155

29.6 Vejledning til apoteker 


Formål 

Denne vejledning er målrettet regioner og apoteker. Formålet er at vejlede i håndtering af 

ekstraordinære situationer med smitsom sygdom, dvs. situationer, som rækker ud over 

dagligdagens normale beredskab, hvad angår patientantal, ressourcebehov og opgavevaretagelse. 

Der er tale om situationer med større udbrud af smitsomme sygdomme, herunder 

forekomst af influenzapandemi. 
















Beredskabslager af oseltamivir til brug ved influenzapandemi 

Staten har indkøbt 30.000 pakker oseltamivir kapsler (á 10 stk.), der primært skal bruges 

til behandling og inddæmning af smitte i de præpandemiske faser (fase,3, 4 og 5). Til 

brug for massebehandling og profylakse under selve pandemien, dvs. fase 6, er der indkøbt 

et lager af oseltamivir råstof (API). Forarbejdning af råstof til oralvæske og påfyldning 

af flasker til individuel behandling vil ske dels på en medicinalfabrik, dels på Region 

Hovedstadens sygehusapotek. 

Lægemiddelstyrelsen vil sikre, at der dels distribueres indlægssedler til private apoteker 

og sygehusapoteker. Logistik og aftaler er dog i skrivende stund (maj 2007) endnu ikke 

på plads. 

Lægemiddelstyrelsen undersøger i skrivende stund også, i hvilket omfang Beredskabsstyrelsen 

kan medvirke til udbringning af oseltamivir oralvæske til patienter i eget hjem. 

Spørgsmålet er endnu uafklaret. 


156

Oseltamivir i fri handel 

Ud over det nationale beredskabslager kan der være en varierende mængde af oseltamivir 

kapsler og mikstur til børn samt andre antivirale midler i fri handel - medicin som også 

distribueres fra apotekerne. 


Regionerne har det overordnede ansvar for lægemiddelberedskabet. I en situation med 

større udbrud af smitsomme sygdomme, herunder influenzapandemi, er det regionernes 

ansvar at lægemidler bliver distribueret både til patienter, der er indlagt på sygehus, og til 

patienter der opholder sig i eget hjem. 

Lægemiddelstyrelsen har ansvaret for at sikre at oseltamivir oralvæske fra beredskabslageret 

distribueres til apotekerne. 

Bekendtgørelse om udlevering af lægemidler i forsyningsmæssige nødsituationer samt 

under krise og krig (BEK nr. 818 af 30. august 2000) giver Lægemiddelstyrelsen mulighed 

for at rationere udleveringen af lægemidler, herunder oseltamivir oralvæske og oseltamivir 

kapsler og andre lægemidler, i tilfælde af at der opstår en forsyningsmæssig krise. 

Regionerne har ansvaret for at sikre, at patienter indlagt på sygehuse og patienter der opholder 

sig i eget hjem, kan blive behandlet med lægemidler. 

Apoteker har ifølge apotekerloven pligt til at distribuerer lægemidler, og vil derfor også 

være forpligtiget til at distribuere lægemidler i en ekstraordinær situation. 

Apotekerne har ingen pligt til at sende lægemidler til patienterne, men de fleste apoteker 

tilbyder en sådan service. 

Apoteker er privatejede virksomheder, og regionen har dermed ingen myndighed over 

apotekerne. 


Sundhedsstyrelsen vil i en konkret situation, efter rådgivning fra den permanent nedsatte 

pandemigruppe, stå for udmeldinger om karakteristika for det nye pandemivirus. Disse 

kendes ikke på forhånd, dvs. at der er usikkerhed om hvor alvorligt virus vil være, hvilke 

grupper af befolkningen der vil være i størst risiko for alvorlig sygdom og død, og hvilke 

lægemidler der vil være mest effektive i behandlingen. 

Sundhedsstyrelsen vil i en konkret situation i samråd med Lægemiddelstyrelsen udmelde 

indikationer for anvendelse af antivirale midler til landets læger, dvs. hvilke patientgrupper 

der bør prioriteres i forhold behandling med oseltamivir/antivirale midler, dosering 

samt i hvilket omfang profylaktisk behandling af nøglepersoner herunder sundhedspersonale 

er relevant. Udlevering fra apoteker sker som vanligt på recept fra læge. 

Distribution af oseltamivir fra nationale lagre til private apoteker og 

sygehusapoteker til behandling og inddæmning af smitte i de præpandemiske 

faser (fase 3, 4 og 5) 

Staten har indkøbt 30.000 pakker oseltamivir kapsler, der primært skal bruges til behandling 

og inddæmning af smitte i de præpandemiske faser (fase 3, 4 og 5). I tilfælde af at få 

personer skal behandles, rekvirerer den lokale embedslæge oseltamivir kapsler gennem 


157

Statens Serum Institut. Hvis et større antal personer skal behandles, sker distributionen 

som beskrevet for oseltamivir oralvæske. 

Distribution af oseltamivir fra nationale lagre til private apoteker og 

sygehusapoteker til brug for massebehandling og profylakse under selve 

pandemien (fase 6) 

Oseltamivir oralvæske er fremstillet som en mikstur med en holdbarhed på 3 uger ved 

stuetemperatur og 6 uger i køleskab. Behandlingen med oseltamivir skal påbegyndes inden 

for 48 timer efter symptomdebut. Dette stiller store krav til logistikken. 

Lægemiddelstyrelsen vil tilstræbe at tilpasse fremstillingen af oseltamivir oralvæske til 

behovet, således at lægemidlet fremstilles og leveres i takt med at det skal bruges. 

Det forventes, at oseltamivir (både lagerholdte kapsler og færdigfremstillet oralvæske) vil 

blive distribueret fra de centrale lagre til apoteker og sygehusapoteker over hele landet af 

grossisterne. 

Lægemiddelstyrelsen vil, når Sundhedsstyrelsen har givet meddelelse om aktivering af 

det nationale lager, sørge for, at der bliver sendt en initial mængde ud til samtlige apoteker 

og sygehusapoteker. Dette vil ske ud fra en særlig fordelingsnøgle, der er udarbejdet 

ud fra apotekernes kunde- og patientgrundlag. Der vil endvidere blive udsendt særlige 

anvisninger fra Sundhedsstyrelsen vedr. prioritering af midler til profylaktisk behandling 

af personale til brug for de regionale og kommunale retningslinier for, hvordan oseltamivir 

håndteres lokalt. 

Efterfølgende vil apoteker og sygehusapoteker skulle bestille yderligere oseltamivir oralvæske 

via grossisten. 

Sygehuslæger og praktiserende læger ordinerer oseltamivir efter Sundhedsstyrelsens og 

Lægemiddelstyrelsens behandlingsvejledning. 

Sygehusapoteker vil levere lægemidler til relevante afdelinger via sædvanlige kanaler. 

Distribution fra apoteker til patienter i eget hjem – lokale aftaler 

Af hensyn til smittespredning skal lægemidlet til patienter, der opholder sig i eget hjem, 

leveres på patientens bopæl. 

Det anbefales, at der i regionerne indgås aftaler om distribution af lægemidler. Lægemiddelstyrelsen 

undersøger i skrivende stund (maj 2007) om Beredskabsstyrelsen vil kunne 

kan bidrage. Det anbefales at apoteker og sygehusapoteker beskriver distributionen af 

oseltamivir oralvæske i en instruktion. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mad og andre fornødenheder, herunder lægemidler, der 

bringes ud til patienter med pandemisk influenza, afleveres ved døren, så budet ikke udsættes 

for direkte kontakt. 

Det må forventes, at der vil ske hamstring af antivirale lægemidler blandt hele befolkningen. 

Apotekets bud bør sikre, at en vare afleveret ved døren rent faktisk bliver modtaget 

af patienten. Dette kan ske ved, at budet ringer på dørklokken eller kontakter patienten 

telefonisk, når varen er leveret (patientens tlf. nr. kan med fordel noteres på recept). 


158

Det er vigtigt, at de anvendte bude er pålidelige. 

Det er politiets ansvar at foretage risikovurdering og håndtere en evt. risiko for overfald 

af medicintransporter. 


Apotekerne kommunikerer med grossister foregår via de sædvanlige kanaler. 

Apoteksgrossisterne kommunikerer med Lægemiddelstyrelsen angående behovet for 

oseltamivir. 

Budkapacitet 

Sundhedsstyrelsens vejledning ’Beredskab for pandemisk influenza – national strategi og 

rammer for planlægningen af beredskabet’ fra 2006 (også kaldet Pandemiplanen) indeholderet 

groft skøn over belastningen ved en influenzapandemi jf. et ’worst case scenario’. 

Der kan forventes 5.388 influenzatilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. uge når pandemien 

topper. På national plan svarer dette til 292.568 influenzatilfælde på en uge. Hertil 

kommer et ukendt antal posteksponerede kontaktpersoner i profylaktisk behandling, 

der dog i mange tilfælde vil dele adresse med en patient. 

Ca. 300.000 leveringer på én uge kræver en distributør med en betydelig kapacitet. 

Kan et bud levere til mellem 20 og 50 adresser på én dag, skal der bruges 15-38 bude pr. 

100.000 indbyggere svarende til mellem 815-2063 bude med en arbejdsuge på 7 dage. Da 

dette overstiger apotekernes vanlige budkapacitet, bør der i de enkelte regioner planlægges 

for at udvide budkapaciteten, så de nødvendige lægemidler kan blive bragt ud til patienternes 

bopæl. 

Lægemiddelstyrelsen undersøger i skrivende stund (maj 2007) muligheden for at etablere 

en aftale med Beredskabsstyrelsen vedrørende udbringning af lægemidler i en situation 

med pandemisk influenza. 

Økonomi 

Apoteker er privatejede virksomheder og har derfor krav på at få dækket de omkostninger, 

som måtte være forbundet med distributionen af oseltamivir oralvæske. 

Patienterne vil blive tilbudt oseltamivir oralvæske uden beregning. Apotekerne vil derfor 

få leveret oseltamivir oralvæske uden beregning. Apoteket beregner avancen efter prisberegningsbekendtgørelsen, 

som sendes til regionen. I det omfang apoteket skal bringe lægemidler 

ud, vil yderligere kræve et udbringningsgebyr. Iflg. prisberegningsbekendtgørelsens 

§ 26 stk. 2 skal apoteket forlange et udbringningsgebyr, der skal dække de faktiske 

omkostninger, dog mindst 12,00 ekskl. moms. Der er stor forskel på apotekernes omkostninger 

i forbindelse med forsendelse. Udbringningsgebyrets størrelse må aftales mellem 

regionen og de lokale apoteker (evt. apotekerforeningens lokalkredse). 

Hygiejnevejledning for apotekspersonalet på private apoteker 

Princippet for håndteringen af en situation med udbrud af pandemisk influenza er, at lægemidler 

til patienter, der bor i eget hjem, afleveres på bopælen eller afhentes af raske 

pårørende for at mindske smittespredningen. I de indledende faser vil mange mennesker, 

som kan være smittet, uden dette er erkendt, komme på apoteket. Apotekspersonalet vurderes 

dog ikke at være i større risiko for smitte end eksempelvis buschauffører, buspassagerer 

eller kassepersonalet i et supermarked. 


159

Af hensyn til at forebygge, at apotekspersonale smittes og videregiver smitte, er det vigtigt 

med en god hygiejne blandt personalet. 

Optimal håndhygiejne skal prioriteres højt, og oplysninger herom bør intensiveres under 

alle pandemiens faser. God håndhygiejne bør udføres alle steder, hvor der er risiko for 

overførsel af influenzavirus. 

Anvendelse af masker vil næppe være relevant. Der henvises i øvrigt til hygiejneafsnittet 

i kapitel 6 i Håndbog om Sundhedsberedskab. 

Profylaktisk behandling af nøglepersoner 

Afhængigt af personalesituationen kan det blive relevant at give profylaktisk behandling 

til nøglepersoner på visse apoteker. Dette af hensyn til, apoteker ikke bliver nødt til at 

lukke grundet sygdom blandt personalet. 

Sygehusapotekeren kan efter aftale med én af sygehusets læger få udskrevet recepter til 

personalet på sygehusapoteket efter nærmere vejledning fra Sundhedsstyrelsen. 

Apotekerne på privat apotekerne kan indgå en tilsvarende aftale med en lokal praktiserende 

læge. 


160

29.7 Vejledning til ambulancetjenesten 


Formål 

Denne vejledning er målrettet mod de ambulancetjenester, som udfører opgaver for regionerne 

og vedrører håndtering af en ekstraordinær situation med udbrud af pandemisk 

influenza. 

Overordnet set har ambulancetjenesten til opgave at kunne optage, observere og behandle 

patienter, der er ramt af pandemisk influenza eller andre smitsomme sygdomme på en 

sådan måde, at de gældende retningslinier overholdes. Den samlede proces skal gennemføres 

med den fornødne sikkerhed for det involverede mandskab. Aktiviteten skal endvidere 

finde sted efter vejledning af - og i tæt samarbejde med - de regionale AMKfunktioner. 

Det er ambulancetjenestens opgave at søge at tilvejebringe størst mulig kapacitet 

i disse særlige situationer og opretholde en høj hygiejnestandard. 

Ambulancetjenestens daglige håndtering af patienter med smitsomme sygdomme baserer 

sig på de generelle regler om ambulancehygiejne, som er udarbejdet i samarbejde med 

Afdelingen for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne på Statens Serum Institut (tidligere 

”CAS”) og løbende revideres. Ambulancemandskabet er i mange år undervist i disse 

principper, som i flere tilfælde har vist deres værdi fx i forbindelse med udbrud af SARS. 

De personlige værnemidler, der anvendes i den daglige håndtering af patienter med formodede 

smitsomme sygdomme indenfor ambulancetjenesten, vil også være ”rygraden” i 

håndteringen af en situation, hvor der er udbrudt pandemisk influenza. I det omfang de 

centrale sundhedsmyndigheder udmelder andre forholdsregler i en konkret situation, følges 

disse. 

Det vil derfor i videst mulig udstrækning være de fra dagligdagen kendte procedurer og 

værnemidler, der skal anvendes af ambulancemandskabet. 

Det er imidlertid vigtigt, at ambulancetjenesternes medicinske organisation, vagtcentralfunktioner, 

operative ledelsesfunktioner og det egentlige ambulancemandskab har forståelse 

for, at samfundets behov for styring af patientvisitationen ændrer sig markant ved 

overgang fra interpandemisk periode, fase 2 til præpandemisk alarmperiode, fase 3. AMK 

funktionerne vil i den situation have til opgave at sikre sig, at muligt smittede patienter 

kun indbringes til særligt forberedte og aftalte faciliteter ad særligt aftalte 

veje og på særlig måde 

Det er derfor afgørende, at kommunikationslinien mellem AMK og vagtcentralen styrkes 

i forbindelse med overgangen fra fase 2 til fase 3. Dette kan fx ske ved, at et særligt - og 

på forhånd aftalt - forum med repræsentanter for begge parter mødes og sikrer, at planerne 

også konkret finder anvendelse. 

Formålet er at give ambulancetjenestens vagtcentraler, ambulancetjenestens operative 

ledere og ambulancetjenestens mandskab en praktisk og operationel vejledning i håndtering 

af beredskabssituationer i smitsomme sygdomme, dvs. situationer der rækker ud 

over dagligdagens normale beredskab hvad angår patientantal, ressourcebehov og opgaveantal. 

Der er tale om situationer med større udbrud af smitsomme sygdomme herunder 

influenzapandemi. 


161


Ambulancetjenesten udføres for de enkelte regioner. Opgavevaretagelsen sker på baggrund 

af et kontraktforhold mellem den enkelte region og ambulanceoperatør. De almindeligt 

gældende operative ledelses- og kommandoforhold mellem regionen (typisk AMK) 

og ambulancetjenesten bevares under en influenzapandemi. Der aftales på forhånd særlige 

forholdsregler ved iværksættelse af Pandemiplanen, men afvigelse fra denne og særlige 

instruktioner for AMK skal aftales med ambulancetjenesten og derefter følges. 

AMK-funktionerne vil i en konkret situation modtage vejledning fra Sundhedsstyrelsen. 

Det er vigtigt, at udmelding til ambulancetjenesterne i de forskellige regioner er ensartet 

og i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledninger. Informationerne bør ligeledes 

være i overensstemmelse med den vejledning der gives til sygehuspersonale. 

Det er centralt, at den regionale planlægning af sundhedsberedskabet specifikt tager højde 

for håndteringen af pandemisk influenza. Sundhedsberedskabsplanerne bør i den forbindelse 

beskrive snitfladen til praktiserende læger og særlige modtageforhold, herunder 

udpegning af særlige sygehuse eller modtagefaciliteter, så tankegangen er kendt af relevante 

personalegrupper i ambulancetjenesten forud for en eventuel iværksættelse af beredskabsforanstaltningerne. 

De relevante planer bør derfor også udbredes til ambulancemandskabet via opslagstavler, 

instrukser, vedligeholdelsesuddannelse, øvelser m.v. 


AMK meddeler ambulancetjenestens vagtcentral (”vagthavende funktion”), at Pandemiplanen 

er trådt i kraft ved overgang fra fase 2 til 3. Det samme sker ved overgang til fase 

4+5 og 6. Det er herefter vagthavendefunktionens opgave at sikre aktivering af ambulancetjenestens 

forud aftalte planer. 


















162

De konkrete, direkte patientrettede opgaver for ambulancetjenesten i relation til de forskellige 

faser af smitsomme sygdomme er anført nedenfor. Der skal i alle faser ske registrering 

af mandskab og patienter, så disse senere kan identificeres og rapporteres til embedslægeinstitutionerne 

m.v. 


Målsætning 

Målet i ambulancetjenesten er her at sikre, at de aftalte daglige hygiejneprincipper anvendes 

og overholdes, at værnemidler m.v. er tidssvarende, og at ambulancemandskabet 

er oplært i - og forstår at anvende - disse. Endeligt er det vigtigt, at der er et relevant 

kendskab til planerne for epidemihåndtering blandt vagtcentralpersonale, relevante operative 

ledere og blandt ambulancemandskabet. 

Det er desuden vigtigt, at de informationskanaler og informationer, der gives til ambulancemandskabet, 

har en sådan karakter, at de øger ambulancemandskabets tillid til det samlede 

beredskab. 


Der henvises til Statens Serum Instituts publikationer om ambulancehygiejne på hjemmesiden 

www.ssi.dk. Der anvendes generelt en pakke af værnemidler med en engangsdragt, 

der er stænktæt og med indbygget hætte. Der anvendes øjenbeskyttelse. Der anvendes 

engangshandsker. Ambulancemandskabet anvender masker af typen FFP3, mens patienter 

udstyres med kirurgiske masker af typen IIR. 

Såfremt der ikke tilgår ambulancemandskabet andre instrukser fra embedslæge/AMK/ 

korpslæge, anvendes de normalt gældende ambulancehygiejne principper for håndhygiejne, 

rengøring og desinfektion. Det betyder, at man ved influenzapandemi efter endt 

transport normalt aftørrer bårerummet med sæbevand og kun desinficerer områder, hvor 

der er sekretspild. 


Målsætning 

Formålet er at søge at inddæmme virus, ved at smittede personer indlægges på særligt 

udpegede medicinske afdelinger eller på infektionsmedicinske afdelinger. 

Indlæggelses/beskyttelsesforanstaltninger 

Det vil typisk være en praktiserende læge, der indlægger patienten og rekvirerer transporter 

via de normale kanaler til ambulancetjenesterne. De praktiserende læger skal oplyse 

om, at der er mistanke om influenza, og at fornødne værnemidler skal anvendes jf. instrukser. 

Det er vigtigt, at ambulancemandskabet er helt sikre på, hvilken modtageafdeling 

patienten skal indlægges på, og at man før ankomst til sygehuset er orienteret om, 

hvilket kontaktpunkt og hvilke veje der skal anvendes for at bringe patienten til afdelingen. 


Der anvendes de fra det daglige beredskab kendte værnemidler. 

Såfremt der ikke tilgår ambulancemandskabet andre instrukser fra Sundhedsstyrelsen/AMK/ 

korpslæge, anvendes de normalt gældende ambulancehygiejne principper for 

håndhygiejne, rengøring og desinfektion. Det betyder, at man ved pandemisk influenza, 

efter endt transport, normalt aftørrer bårerummet med sæbevand og kun desinficerer om- 


163

åder, hvor der er sekretspild. Principper for håndhygiejne og rengøring indskærpes, og 

der fokuseres på den daglige rengøring. 

Indbringning 

Indlæggelse sker typisk på almindelige medicinske afdelinger på enmandsstue eller på 

infektionsmedicinsk afdeling. 

Vagtcentralen registrerer opgaven som en infektionspatient, således at man senere kan 

finde det mandskab, der har været indsat i denne type opgave, og således at patienter kan 

genfindes. 


Målsætning 

Formålet er at søge at inddæmme virus ved at smittede personer indlægges på særligt udpegede 

medicinske afdelinger eller infektionsmedicinske afdelinger. 

Indlæggelse 

Såfremt der ikke er udmeldt specifikke visitationsretningslinier og meldeveje fra AMK, 

skal den praktiserende læge kontakte regionens AMK for at sikre denne et overblik over 

situationen. AMK foranstalter en rekvisition til ambulancetjenestens vagtcentral med anmodning 

om overflytning til infektionsmedicinsk afdeling. Det er vigtigt, at mandskabet 

informeres herom før ankomst til patienten. Såfremt patienten har fået kirurgisk maske af 

praktiserende læge, beholdes denne på. Ellers udstyres patienten med kirurgisk maske fra 

ambulancen. Ambulancepersonalet iføres værnemidler, som omtalt under interpandemisk 

periode, fase 1-2 svarende til dagligt beredskab og anvender udstyret som beskrevet der. 

Før ankomst til sygehuset er det vigtigt, at mandskabet kender beliggenheden af den infektionsmedicinske 

afdeling, og at de er bekendt med de særlige regler, der gælder transport 

til kontaktpunktet eller til afdelingen. 

Indbringning 

Patienterne vil normalt blive indlagt og isoleret på infektionsmedicinske afdelinger eller 

på særligt forberedte medicinske afdelinger. 


finde det mandskab, der har været indsat i denne type opgave og patienter. 


Der anvendes de fra det daglige beredskab kendte værnemidler. Såfremt der ikke tilgår 

ambulancemandskabet andre instrukser fra Sundhedsstyrelsen/AMK/korpslæge, anvendes 

de normalt gældende ambulancehygiejneprincipper for håndhygiejne, rengøring og 

desinfektion. Det betyder, at man efter endt transport normalt aftørrer bårerummet med 

sæbevand og kun desinficerer områder, hvor der er sekretspild. Principper for håndhygiejne 

og rengøring indskærpes, og der fokuseres på den daglige rengøring. 


Målsætning 

Behandlingen vil i vid udstrækning foregå i hjemmet, og hvis indlæggelse er nødvendig, 

sker dette på medicinske afdelinger på særlige sygehusafsnit, afhængig af lokal planlægning. 

Ved indlæggelse anvender den praktiserende læge de visitationsretningslinier og meldeveje, 

som er udmeldt af regionens AMK. Rekvisition af ambulance til indlæggelsen rettes 


164

normalt til ambulancetjenestens vagtcentral. Dette kan dog være ændret i den omtalte 

AMK-udmelding. Det er vigtigt, at ambulancemandskabet informeres om, at der er tale 

om en patient med pandemisk influenza. Ambulancemandskabet anvender de fra det daglige 

beredskabs kendte værnemidler og hygiejneprincipper. 

De dele af ambulancen, hvor der eventuelt er sket overførsel af patientsekret, afvaskes 

med vand og sæbe. 

Vagtcentralen registrere disse opgaver, så man kan genfinde patienter og personale. 

Indbringning 

Hvis indlæggelse er nødvendig, sker dette på medicinske afdelinger på særlige sygehusafsnit 

eller fx på kaserner i overensstemmelse med den lokale planlægning. 


finde det mandskab, der har været indsat i denne type opgave, og således at patienter kan 

genfindes. 


Der anvendes de fra det daglige beredskab kendte værnemidler samt principper for håndhygiejne. 

Såfremt der ikke tilgår ambulancemandskabet andre instrukser fra embedslæge/AMK/ 

korpslæge, anvendes de normalt gældende ambulancehygiejne principper for håndhygiejne, 

rengøring og desinfektion. Det betyder, at man efter endt transport normalt aftørrer 

bårerummet med sæbevand og kun desinficerer områder, hvor der er sekretspild. Principper 

for håndhygiejne og rengøring indskærpes, og der fokuseres på den daglige rengøring. 

Andre mulige opgaver for ambulancetjenesten 

Siddende patienttransport gennemføres af mange organisationer, herunder ambulancetjenesten, 

vognmænd m.v. Det må forventes, at der i en pandemisituation vil være ekstra 

belastningen af den almindelige siddende patienttransport. Mandskabet er udfører disse 

opgaver vil have behov for særlig instruktion, dels fordi uddannelsesniveauet er et andet 

end ambulancemandskabets, dels grundet vanskeligheder ved at overholde hygiejneprincipperne 

med betrukne sæder m.v. Det vil sandsynligvis være lettere at sikre stabilitet i 

logikken, hvis man anvender udvalgte og på forhånd udpegede organisationer til transport 

af siddende men syge patienter. 


Det er afgørende, at kommunikationslinjerne til og koordinationen med AMK, de akutte 

modtagelser og de infektionsmedicinske afdelinger er velfungerende. 

Det er vigtigt, at der sikres ensartet information til al ambulancemandskab fraset lokale 

forhold. 

Det er også vigtigt, at den information der tilgår ambulancemandskabet stemmer overens 

med de oplysninger der tilgår sygehuspersonale i modtagefunktioner samt vagtlæger. 

AMK er ansvarlig for at sikre ensartet information til ambulancemandskab og sygehuspersonale 

i modtagefunktioner. 


165

Følgende kommunikationslinier skal være på plads: 

• Praktiserende læge/vagtlæge - vagtcentralen (dagligt beredskabs rekvisition af 

ambulancetransport). 

• Praktiserende læge - regionens AMK. 

• AMK - ambulancetjenestens vagtcentral med særlig rekvisition af infektionsmedicinske 

transporter. 

Action card for vagtcentral ambulancetjeneste (eksempel) 

Fase 3 

- Pandemiplanen iværksættes af AMK ved melding til vagtcentralen (VC) på særlig 

tlf. linie. Modtageren af meldingen underretter ”vagthavende”, der ringer retur 

til AMK på særlig tlf. linie og bekræfter planens aktivering ved at gentage meldingen 

. 

- ”Vagthavende” indleder dokumentation på log. 

- ”Vagthavende” informerer alt vagtgørende og tiltrædende VC-personale om planens 

aktivering og gennemgår afvigelser fra hverdagsprocedurer, herunder meldeveje 

for rekvisitioner for fase 3. Pågældende uddeler action cards til VC personalet. 

- ”Vagthavende” sikrer, at alt vagtgørende og tiltrædende ambulancemandskab informeres 

om planens aktivering og beder dem fremtage action card for pandemi. 

- ”Vagthavende” sikrer, at særlig registrering af kørsel med pandemisk influenza 

patienter eller formodede influenzapandemipatienter, således at man senere kan 

finde mandskab og patient. 

Fase 4+5 

- Overgang til fase 4+5 meldes på samme måde fra AMK til VC og informationen 

spredes på samme måde til VC personalet. 

- Overgang til fase 4+5 meldes på samme måde til ambulancemandskabet. 

Fase 6 

- Overgang til fase 6 meldes på samme måde fra AMK til VC og informationen 

spredes på samme måde til VC personalet. 

- Overgang til fase 6 meldes på samme måde til ambulancemandskabet. 

Alle faser 

- AMK afmelder beredskabet til ”vagthavende” på ambulancetjenestens VC på 

særlig tlf. linie og ”vagthavende” bekræfter ved opringning til AMK på samme 

linie. 

- ”Vagthavende” afmelder beredskab internt i organisationen. 


166

Action card for ambulancemandskab (eksempel) 

Fase 3+4+5+6 

- Pandemiplanen iværksættes ved melding fra VC, opslag eller særlige ambulancemeddelelser. 

- Oppakningen med værnemidler kontrolleres efter pakningsliste (4 sæt + 2 kirurgiske 

masker (NB! særlig type IIR som udleveres fra egen organisation). Husk at 

ét sæt skal opbevares i førerrummet. 

- Ambulancehygiejne principper gennemgås i hovedprincipper. Vær opmærksom 

på om der er sket skærpelse fra Sundhedsstyrelsens side, hvilket vil være meldt 

ud enten via ambulancemeddelelser eller via AMK/VC. 

- Symptomer på influenzapandemipatienter vil være udmeldt fra de centrale sundhedsmyndigheder 

og disse repeteres. 

- Procedurer med iklædning og afklædning af værnemidler, både på optagested og 

på modtageafdeling, gennemgås. 

- Eventuelle regionale planer for indbringelsesveje, særlig indgang på sygehuse 

m.v. fremfindes. Ved tvivl spørges VC. 

- Ved alle opgaver til medicinske patienter, der allerede på rekvitionsoplysningerne 

kunne være influenzapandemipatienter, spørges VC, om der er særlige forholdsregler 

- såfremt disse ikke allerede er omtalt i meldingen. 

- Pandemiplanen afmeldes af VC, ved opslag eller i særlige ambulancemeddelelser. 


167

Bilag 30 Håndtering af døde i en beredskabssituation 

Det er nødvendigt, at døde kan håndteres fagligt, lovgivningsmæssigt og etisk forsvarligt, 

indtil identifikation og evt. obduktion samt efterfølgende begravelse eller ligbrænding 

kan finde sted. Det gælder også i en situation med et større antal døde. 

30.1 Dødsfald på skadested 

Identifikation og opbevaring af døde er politiets ansvar, og opgaven løses i samarbejde 

med sundhedsvæsenet, herunder de retsmedicinske institutter som er tilknyttet universiteterne. 

De retsmedicinske institutter inddrages i politiets efterforskning og deltager som i 

dagligdagen i finde- og gerningsstedsundersøgelser. 

Primært ved skadestedet skal der således ske en forsvarlig opsamling og opbevaring af de 

afdøde. Politiet vil sørge for, at der oprettes en opsamlingsplads for døde. 

Sundhedslovens bestemmelser vedrørende ligsyn og obduktion mv. er grundlaget for 

håndteringen af afdøde. 

Personer, der er konstateret døde i henhold til ovennævnte bestemmelser, kan anbringes 

på opsamlingsplads for døde og markeres med skadejournal eller lig-blanket. Det skal 

fremgå heraf, om der alene er foretaget en dødsformodning, eller om en læge har konstateret 

sikre dødstegn. Opsamlingsplads for døde skal være under jævnligt tilsyn, da det 

typisk må antages, at sikre dødstegn ikke straks kan konstateres på skadestedet, dvs. at 

der i mange tilfælde vil være tale om dødsformodning. 

Den koordinerende læge på skadestedet skal sikre, at politiet er bekendt med alle dødsfald 

i forbindelse med en skadestedsindsats (indberetning til politiet) med henblik på senere 

retslægeligt ligsyn og eventuel obduktion. 

De enkelte politikredse planlægger for midlertidige steder til opbevaring af døde (1-24 

timer). Såfremt politi og den koordinerende læge på skadestedet i situationen vurderer, at 

det er nødvendigt, at afdøde opbevares køligt (fx af hensyn til tidsperspektivet), er det 

politiets opgave at stille opbevaringsmulighed til rådighed i form af køle-/frysehuse eller 

containerne. 

Beredskabsstyrelsen råder over 170 såkaldte ”kassebårer” (Mass Disaster Victim Identification 

Coffins), som er specialkonstrueret med henblik på hensigtsmæssig og etisk forsvarlig 

opbevaring af døde, indtil endelig identifikation kan finde sted. 

Bårerne findes ved Beredskabsstyrelsen Sjælland (90 stk.) og Beredskabsstyrelsen Midtjylland 

(80 stk.) og kan rekvireres af politiet, redningsberedskabet, sygehusmyndigheder, 

ambulancetjenesten eller forsvaret. Transporten af bårerne fra Beredskabsstyrelsens depoter 

vil foregå med lastbiler bemandet med mandskab fra udrykningsvagten. Udrykningen 

forventes at ville kunne foregå med få timers varsel 


168

Kapaciteten for opbevaring af afdøde på landets retsmedicinske institutter er som følger: 

Retsmedicinsk institut, København: 

Morgue med plads til 177. 

Retsmedicinsk Institut, Odense: 

Morgue med plads til 100, (fælles med Odense Universitetshospital). 

Fryserum med plads til 2 (under minus 20 o ) . 

Retsmedicinsk Institut, Århus: 

Status pr. november 2006: 

Morgue med plads til 24 (samme som sygehuset) 

Fryserum med plads til 3 

Kisterum uden rumkøling med plads til 16 (fælles med sygehuset) 

Fra 1. december 2007: 

Kølerum med 16 pladser 

Kisterum hvor rumkøling kan etableres med 12 pladser 

30.2 Begravelsespladser 

Ved hændelser med et større antal døde kan kapaciteten på eksisterende kirkegårde og 

begravelsespladser vise sig utilstrækkelig. 

Regler om begravelse og ligbrænding samt kirkegårde og begravelsespladser hører under 

Kirkeministeriets ansvarsområde, og findes i lov om begravelse og ligbrænding (begravelsesloven) 

og i bekendtgørelse af lov om folkekirkens bygninger og kirkegårde. 

Det fremgår heraf, at begravelse og askenedsættelse skal ske på Folkekirkens kirkegårde 

eller andre af kirkeministeren godkendte gravpladser. Kirkeministeren kan tillade anlæg 

af kommunale begravelsespladser og begravelsespladser til andre trossamfund, samt under 

særlige omstændigheder tillade anlæggelse af andre gravpladser end de nævnte. 

Ekspropriation af jord til begravelsesplads kan foretages af kommunen eller kirkeministeren, 

hvis der ikke er disponibel plads på kirkegårdene. 

I henhold til § 47 i lov om folkekirkens bygninger og kirkegårde kan det nødvendig areal 

til begravelsespladser for krigsdøde tilvejebringes ved ekspropriation. Beslutning herom 

træffes af kommunalbestyrelsen efter indhentet erklæring fra embedslægen. 

Der er ikke på forhånd reserveret arealer til eventuelle nødbegravelsespladser i Danmark. 


169

Bilag 31 Eksempel på informationsmateriale 

om kriseterapi 


170

Bilag 32 Kurser i sundhedsberedskab – 

kursusbeskrivelser 

32.1 Centraliserede traumeorienterede og akut medicinske kurser 

32.1.1 ALS (Advanced Life Support) 

Arrangør: Hhv. European Resuscitation Council og American Heart Association 

Målgruppe: Læger og sygeplejersker. 

Formål: Undervise læger og sygeplejersker i genoplivning og tilhørende akutte 

medicinsk tilstande. 

Mål: Træning af færdigheder og træning af teams. Kursus afsluttes med en 

teoretisk og praktisk eksamen. 

Indhold: Kurset fokuserer på genoplivning og tilhørende akutte medicinske tilstande 

og bygger direkte på de internationale evidensbaserede guidelines. 

Undervisere: Certificerede instruktører (læger og sygeplejersker). 

Varighed: 2 dage (20 timer), afholdes i Danmark. 

Kursusform: Eksternat, interaktiv undervisning. 

Bemærkninger: Pris 4.500 kr. (2006). Tilmelding kan ske via www.genoplivning.dk 

Kurset er et certificeringskursus, og der kræves recertificering hvert 5. år. 

Link www.erc.edu 

32.1.2 EPLS (European Pediatric Life Support) 

Arrangør: Hhv. European Resuscitation Council og American Heart Association. 

Målgruppe: Læger og sygeplejersker. 

Formål: Undervise læger og sygeplejersker i genoplivning af børn og tilhørende 

akutte medicinsk tilstande. 

Mål: Træning af færdigheder og træning af teams. Kursus afsluttes med en 

teoretisk og praktisk eksamen. 

Indhold: Kurset fokusere på genoplivning af børn og tilhørende akutte medicinske 

tilstande og bygger direkte på de internationale evidensbaserede guide- 

lines. 

Undervisere: Certificerede instruktører (læger og sygeplejersker. 


171

Varighed: 2 dage (20 timer), afholdes i Danmark. 



32.1.3 ETC - European Trauma Course 

Arrangør: European Resuscitation Council. 

Målgruppe: Læger der modtager og behandler svært tilskadekomne patienter. 

Formål: Et europæisk alternativ til det amerikanske ATLS. 

Mål: Give indlæring i systematisk og prioriteret diagnostik og behandling efter 

skadernes sværhedsgrad. 

Indhold: Vægt på tværfaglig samarbejde og teamtræning, opbygges med interaktive 

workshops og færdighedstræning. 


Varighed: 2 dage. 


Bemærkninger: Kurset er i opbygningsfase (2006). 



32.1.4 ATLS - Advanced Trauma Life Support 

Arrangør: Selvstændig fond med repræsentation af videnskabelig selskaber i bestyrelsen. 

Målgruppe: Læger der modtager og behandler svært tilskadekomne patienter. 

Formål: At give læger, der modtager og behandler svært tilskadekomne patienter 

konkrete praktiske forudsætninger for systematisk og prioriteret diagnostik 

og behandling. 



Indhold: S.o. Der tilstræbes praktisk kunnen frem for detaljeret viden om patofysiologiske 

detaljer. Forelæsninger og færdighedsstationer. Kurset afsluttes 

med en teoretisk og praktisk eksamen. 



172

Varighed: 2 ½ dag, pris 6.500 kr. (2006). 



Link: www.atls.dk 

32.1.5 ATCN - Advanced Trauma Care for Nurses 

Arrangør: Society of Trauma Nurses (kurset afholdes i Danmark sammen med 

ATLS for læger). 

Målgruppe: Sygeplejersker der deltager i modtagelse og behandling af svært tilskadekomne 

patienter. 

Formål: At give sygeplejersker, der modtager og behandler svært tilskadekomne 

patienter konkrete praktiske forudsætninger for systematisk og prioriteret 

diagnostik og behandling. 



Indhold. S.o. Der tilstræbes praktisk kunnen frem for detaljeret viden om patofysiologiske 

detaljer. Forelæsninger og færdighedsstationer. Kurset afsluttes 

med en teoretisk og praktisk eksamen. 

Undervisere : Certificerede instruktører (læger og sygeplejersker). 

Varighed: 2 ½ dag, pris 6.500 kr. (2006). 



Link: www.atcn.dk 

32.1.6 PHTLS – Prehospital Trauma Life Support 

Arrangør: Selvstændig fond med repræsentation af videnskabelig selskaber i bestyrelsen. 

Målgruppe: Ambulancebehandlere og ambulancelæger. 

Formål: Traumakursus med fokus på præhospital behandling, herunder sikkerhed 

på skadestedet og frigørelsesteknik. 

Mål: At give ambulancelæger og ambulancebehandlere forudsætninger for at 

arbejde på skadesteder, herunder forudsætninger vedr. sikkerhed, opgaver 

og gensidigt kendskab. 


173

Indhold: Bygger på de samme principper som ATLS. 

Undervisere: Certificerede instruktører. 




Link www.phtls.dk 

32.1.7 Sundhedsstyrelsens CBRN-kursus for AMK/KOOL-læger og embedslæger 

Arrangør: Sundhedsstyrelsen. 

Målgruppe: AMK-læger, KOOL, embedslæger. 

Formål: At give AMK/KOOL-læger og embedslæger viden om CBRNområderne. 

Dette med henblik på at AMK/KOOL-lægerne skal kunne 

varetage den praktiske ledelse af sundhedsvæsenets indsats,,og embedslægerne 

den folkesundhedsmæssige indsats, i CBRN-situationer . 

Mål: At formidle viden om CBRN-områderne, kendskab til samarbejdspartnernes 

opgaver og ansvar, samt give samarbejdsmæssige færdigheder 

med henblik på at CBRN-forhold kan håndteres hensigtsmæssigt præhospitalt, 

intrahospitalt og blandt befolkningen. 

Indhold: Kende samarbejdspartnerne ansvar og opgaver. 

Kende og være i stand til at anvende gældende regelsæt. 

Kende ekspertfunktionernes opgaver og ansvar. 

Kende egen opgave i relation til CBRN-forhold. 

Kunne klarlægge behandlingskapacitet. 

Kunne forstå og anvende isolation af smitsomme patienter. 

Kunne forstå og iværksætte karantæne, herunder kende krav, vilkår, mv. 

Planspil med udgangspunkt i CBRN-scenarier. 

Undervisere: Sundhedsstyrelsen, CBRN-ekspertfunktioner, Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, 

Repræsentant for det kommunale redningsberedskab, repræsentant 

for AMK/KOOL-læger og læger med CBRN-erfaring. 


Kursusform: Internat. Kurset anbefales genopfrisket ca. hvert 5. år. 

Kontakt: Sundhedsstyrelsen. Kurset afholdes max. 1 gang årligt. 


174

32.1.8 Tværfaglig ledelse 

Arrangør: Beredskabsstyrelsen. 

Målgruppe: Personer fra kommune, region og stat samt organisationer, der forventes at 

skulle indgå som beslutningstagere, rådgivere eller ledere i forbindelse 

med større, længerevarende, komplekse og/eller mandskabskrævende opgaver 

som følge af varslede eller uvarslede hændelser. Der tilstræbes en 

sammensætning, som afspejler bredden i målgruppen. 

Formål: At give kursisten kendskab til tværfaglig ledelse på operativt niveau af 

større, længerevarende, mandskabskrævende og/eller komplekse opgaver 

som følge af varslede eller uvarslede hændelser. 

Mål: At give deltagerne: 

Forståelse for større, længerevarende mandskabskrævende og/eller komplekse 

opgavers karakteristika. 

Forståelse for forudsætninger for samarbejde. 

Kendskab til principper og praksis for stabes opgaver, ledelse, organisation, 

bemanding og procedurer med henblik på at kunne anvende disse principper 

ved etablering og anvendelse af tværfaglig ledelse. 

Kendskab til principperne for niveaudelt ledelse af større, længerevarende, 

mandskabskrævende og/eller komplekse opgaver. 

Øvelse i at oprette og anvende tværfaglig ledelse i forbindelse med større, 

længerevarende, mandskabskrævende og/eller komplekse opgaver. 

Indhold: Uddannelsen indeholder følgende delemner: 

Forudsætning for samarbejde. 

Definitioner af tværfaglig ledelse, niveaudelt ledelse og stabsprincippet. 

Indsatstaktiske retningslinjer, herunder koordinerende og teknisk ledelse 

samt niveaudelt ledelse. 

Større, længerevarende, mandskabskrævende og/eller komplekse opgavers 

karakteristika. 

Stabsopgaver, -ledelse, -organisering, -bemanding og procedurer. 

Problembehandling. 

Indhentning, samt intern og ekstern formidling, af information. 

Krisekommunikation og mediehåndtering. 

Placering og indretning af stabe. 

Kommunikationsmidler og deres anvendelse. 


175

Logistik og andre støttefunktioner. 

Dokumentation og evaluering af stabens arbejde. 

Andre organisationers anvendelse af stabsarbejde. 

Undervisere: Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Søværnets Operative Kommando, Forsvarsakademiet, 

Sundhedsstyrelsen, Journalister m.v. 

Varighed: 5 dage. Der mulighed for at deltage i hele kurset eller alene de først 3 dage. 

Kursusform: Internat. 

Bemærkninger: Kurset er tværgående, interaktivt og samarbejdsaktivt. Der undervises 

overvejende vha. planspil. Kurset vil især være relevant for AMK-læger, 

embedslæger og rådgivere. 

Kontakt: Beredskabsstyrelsen. Kurset afholdes 3-4 gange årligt. 

32.1.9 Kursus for lokale og regionale beredskabsmyndigheder (regionalt 

totalforsvarskursus) 

Arrangør: Beredskabsstyrelsen, Forsvarskommandoen, Forsvarsakademiet og Rigspolitiet 

Målgruppe: Medarbejdere på det regionale niveau fra civile myndigheder, forsvaret, 

politiet og redningsberedskabet samt personer med samarbejdsrelationer 

hertil, fx ambulancetjenesten. 

Formål: At studere og udbygge kendskabet til de lokale og regionale beredskabsmyndigheders 

virke og samarbejde. 

Mål: At bibringe deltagerne viden om det lokale og regionale beredskabs virke 

og samarbejde. 

Indhold: Beredskabsplanlægning, samarbejdsrelationer og politiets lokale beredskabsstab 

(tidligere ”regional koordinerende stab”), situationsspil, lokale 

og regionale beredskabsmyndigheders organisation og opgaver. 

Undervisere: Nøglepersoner på områderne. 


Kursusform: Internat. 

Kontakt: Beredskabsstyrelsen. Kurset afholdes 1 gang årligt. 

32.1.10 Præhospitalt kursus (tidligere lægeholdskursus) 

Arrangør: Regionen. 


176

Målgruppe: Læger og sygeplejersker der skal fungere på udrykningshold og lægehold. 

Formål: Kurset skal give deltagerne viden og færdigheder, som gør dem i stand til 

at fungere i et indsatsområde, primært ifht. behandling af tilskadekomne. 

Mål: At give kursisten viden om organisering af indsatsen i et indsatsområde, 

herunder kendskab de øvrige samarbejdsparters roller og ressourcer. 

At give kursisten viden om beredskabsplanlægning og sundhedsberedskabets 

organisering, herunder kendskab til KOOL og AMK-funktionen. 

At give kursisten viden om og færdigheder til at håndtere mange tilskadekomne. 

Indhold: Kurset indeholder følgende delemner: 

Alarmcentralfunktionen. 

Indsatsledelse. 

Samarbejdsparter (redningsberedskab, politi og ambulancetjeneste). 

Kommunikation og organisation i indsatsområdet. 

Sikkerhed i et indsatsområde. 

Læge-/udrykningsholds rolle. 

AMK- og KOOL-funktionen. 

Triage. 

Venteplads. 

Registrering og dokumentation. 

CBRN. 

Traumemekanismer og håndtering af tidskritiske læsioner (ABCprincippet). 

Krisereaktioner. 

Undervisere: Læger, sygeplejersker, politi, ambulancetjenesten, redningsberedskabet 

m.fl. 


Kursusform: Eksternat. Kurset anbefales som obligatorisk for relevante medarbejdere. 


177

32.1.11 AMK/KOOL–kursus 


Målgruppe: Ledende læger med AMK-læge eller KOOL-funktion. 

Formål: Kurset skal give deltagerne den viden, som er nødvendig for 

varetagelsen af AMK/KOOL-funktionen, herunder viden om nationale 

og regionale forhold. 

Mål: At give kursisten indgående viden om AMK’s funktion, indplacering i og 

samarbejde med det samlede regionale beredskab. 

At give kursisten indgående viden om KOOL-funktionen i et indsatsområde, 

herunder samarbejdet med indsatsleder politi og indsatsleder redningsberedskab. 

Indhold: AMK’s organisering, opgaver og aktivering. 


Øvrige samarbejdsparters organisation og opgaver (fx KST,KSN). 

Sundhedsfaglige indsats i et indsatsområde: 

- KOOL. 

- Ambulancelederen. 

- Indsatsleder politi. 

- Indsatsleder redningsberedskab. 

- Kommunikation i indsatsområdet. 

- Kommunikation med AMK. 

- Triage. 

- Ventepladsledelse. 

- Registrering og dokumentation. 

- Forholdsregler i forbindelse med CBRN-hændelser. 

- Håndtering af pressen. 

Undervisere: Regionale specialister samt undervisere fra øvrige myndigheder. 

Kursusform: Internatkursus med høj grad af kursistinddragelse samt øvelsesaktivitet 

herunder planspil, dilemmaspil og kommunikationsøvelser. Kurset anbefales 

som obligatorisk for relevante medarbejdere. 

32.1.12 Kursus i kriseterapeutisk beredskab 


Målgrupper: Psykiatrisk læge og pleje- samt støttepersonale, psykologer, evt. præster. 

Formål: At give deltagerne viden om kriseberedskabets organisation og forudsætninger 

for at kunne deltager i beredskabet. 


178

Mål: At give deltagerne viden om hvordan det psykiske kriseberedskab i regionen 

organiseres ved ekstraordinære og særligt chokerende hændelser, 

der involverer mange mennesker. Deltagerne skal opnå indsigt i, hvordan 

krisemodtagelse af mange personer tilrettelægges og koordineres i samarbejde 

med AMK, ambulanceberedskab, redningsberedskab og politi. 

Indhold: Undervisning i posttraumatiske stressreaktioner, kriseberedskabets opgaver 

ved ekstraordinære hændelser – herunder alarmering, ledelse, indsatsområder, 

samarbejdspartnere, dilemmaspil og øvelser. 

Undervisere: Lokale tilrettelæggere af beredskabet, evt. suppleret med eksperter 

udefra. 

Varighed: 1 dag/døgn. 

Kursusform: Katedrale oplæg samt øvelser. 

Bemærkninger: Kurset kan med fordel afholdes parallelt med regionens præhospitale 

kursus, så skadestedsøvelsen kan være fælles. Kurset anbefales som obligatorisk 

for relevante medarbejdere. 

32.1.13 Introduktionskursus for al sygehuspersonale 

Arrangør: Sygehuset. 

Målgruppe: Al personale på sygehuset (med tiden kun nyansatte). 

Formål: At give kursisten den viden og de færdigheder som er nødvendig at have, 

når sygehusets beredskabsplan bliver aktiveret. 

Mål: At give kursisten kendskab til sygehusets beredskabsplan, herunder viden 

af relevans for vedkommendes egen og egen afdelings rolle. 

At give kursisten kendskab til sygehusets rolle i regionens samlede beredskab. 

Indhold: Sygehusets beredskabsorganisation. 

Alarmeringsproceduren for sygehuset, herunder AMK’s rolle. 

Alarmering af egen afdeling og egen afdelings rolle i en beredskabs – 

situation. 

Proceduren for indkaldelse af personale til egen afdeling. 

Undervisere: Beredskabsansvarlige på sygehuset. 

Varighed: Minimum én time. 

Kursusform: Indgår i den generelle introduktion for nyansatte på sygehuset. Kurset 

anbefales som obligatorisk for al sygehuspersonale. 


179

32.1.14 Kursus i modtagelse af mange patienter efter ekstraordinære 

hændelser 


Målgruppe: Personale der arbejder i eller med tilknytning til akutmodtagelser/skadestuer. 

Formål: At orientere om de overordnede principper for modtagelse af mange 

patienter ved ekstraordinære hændelser. 

Mål: At sikre personalet viden om egen funktion og opgaver i forbindelse 

med beredskabsmæssige hændelser. 


- Aktivering af beredskabet, herunder automatikfase og styret fase. 

- Beredskabsledelse. 

- Kommunikation med AMK. 

- Intern alarmering og alarmeringsprocedurer. 

- Procedurer for indkaldelse af ekstra personale. 

Organisation og indretning af modtageområdet, herunder: 

- Lokalefordeling. 

- Personalefordeling. 

- Logistik (intern transport, transportveje, adgangskontrol, forsyninger). 

- Kommunikationsforhold. 

- Visitation, patientidentifikation og registrering. 

- Journalføring, papirgange. 

- Samarbejde med politi. 

- Håndtering af pressen. 

- Håndtering af pårørende og henvendelser udefra. 

Undervisere: Lokale undervisere, evt. suppleret med sagkyndige udefra. 

Varighed: 1 dag. 

Kursusform: Kurset består af en teoretisk del, herunder gennemgang af beredskabsplan 

samt en praktisk del med on-site demonstration og papirøvelser. 

Kurset afsluttes med en kort skriftlig prøve med baggrund i den lokale 

beredskabsplan. 

Bemærkninger: Kurset er anbefalet som obligatorisk. Afholdes afholdt minimum 2 gange 

årligt. 

32.1.15 Kursus i modtagelse af mange patienter efter CBRNhændelser 


Målgruppe: Personale der arbejder i eller med tilknytning til akutmodtagelser/skadestuer. 


180

Formål: At orientere om de overordnede principper og specielle forholdsregler 

for modtagelsen og behandling af mange patienter efter CBRNhændelser. 

Mål: At sikre kendskab til egen funktion og opgaver i forbindelse med CBRNhændelser. 

At kunne opstille og anvende rensefaciliteter, herunder personligt sikkerhedsudstyr. 


Trusselsbilleder. 

AMK og embedslægeinstitutionens rolle ved CBRN-hændelser. 

Orientering om beredskabsplanens CBRN-afsnit. 

Specielle forhold vedrørende kemiske hændelser, herunder: 

- Former for kemisk forurening. 

- Principperne ved rensning (dekontaminering). 

- Personlig beskyttelse og udstyr. 

- Adgangskontrol, transportveje, lukning af sygehuset. 

- Visitation og lægelig førstehjælp under og efter rensning. 

Specielle forhold vedrørende biologiske hændelser, herunder: 

- Epidemi-/infektionsmedicinsk beredskab. 

- Isolationsforhold, intern transportveje. 

- Personlig beskyttelse. 

Specielle forhold vedrørende radioaktive og nukleare hændelser, herunder: 

- Stråleteori. 

- Modtagelse af patienter der udelukkende er bestrålet (uden forurening). 

- Modtagelse af patienter der også er forurenede (intern eller ekstern 

forurening). 

- Dekontamineringsprincipper, dekontamineringshold. 

- Personlig beskyttelse og sikring af omgivelser mod forurening. 

Antidotberedskab. 

Demonstration af rensefaciliteter og beskyttelsesudstyr. Afprøvning af 

udstyr. 

Undervisere: Lokale undervisere suppleret med sagkyndige udefra. 


Kursusform: Kurset består af en teoretisk samt en praktisk del med demonstration af 

faciliteter og afprøvning af udstyr. Kurset afsluttes med en kort skriftlig 

prøve med baggrund i den lokale beredskabsplan. 

Bemærkninger: Kurset er anbefalet som obligatorisk kursus. Afholdes minimum 2 gange 

årligt. 


181

32.1.16 Lokalt traumeteam kursus 


Målgruppe: Skadestuesygeplejersker, radiografer, bioanalytiker og serviceassistenter, 

der medvirker som holdmedlemmer ved modtagelse af traumepatienter. 

Formål: At bibringe målgruppen den nødvendige teoretiske baggrundsviden for at 

kunne indgå som en integreret del af et traume team. 

Mål: At sikre kendskab til og forståelse for egen og andres rolle ved modtagelse 

af traumepatienter. 

Indhold: Prioriteret diagnostik og behandling: 

- Gennemgang af skader efter organsystem. 

- Skademekanismer og visitation. 

- ABCDE konceptet. 

- Primær gennemgang. 

- Sekundær gennemgang. 

- Tertiær gennemgang. 


Team Leder rollen, koordinering af indsatsen. 

Øvrige team medlemmers roller. 

Kommunikation og samarbejde. 

Debriefing. 

Traume Team Training. 

Interne transporter. 

Undervisere: Lokale undervisere, evt. suppleret med specielt sagkyndigt personale 

udefra. 

Kursusform: Kurset er teoretisk, case-baseret klasseundervisning med aktiv deltagelse 

fra kursisterne. 

Bemærkninger: Kurset bør følges op af praktisk færdighedstræning (Traume Team 

Træning). Anbefales afholdt minimum 2 gange årligt. 

32.1.17 Grundkursus i sundhedsberedskab for al personale i den primære 

sundhedssektor 

Arrangør: Regionen i samarbejde med det kommunale sundhedsberedskab. 

Målgruppe: Alle personalegrupper i den primære sundhedssektor, herunder det 

kommunale sundhedsberedskab. 


182

Formål: At give kursisterne en grundlæggende viden og færdigheder til at indgå i 

beredskabet i kommunens sundhedsberedskab. 

Mål: Ved kursus afslutning skal kursisten have et sådant kendskab til det samlede 

sundhedsberedskab, at de med egne ord kan forklare deres egne opgaver 

i et etableret beredskab. 

Indhold: Kendskab til kommunens beredskabsplan, herunder lovgrundlag, terminologi 

og sammenhæng med andre sektorer og deres planer. 

Have forståelse for kommunens sundhedsberedskabsplan, herunder 

kommando- og kommunikationsveje til regionens AMK (sygehusberedskabet). 

Give forudsætningerne for at kunne varetage sin faglige funktion i sundhedsberedskabet. 

Undervisere: Beredskabskyndige på kommunalt niveau. 

Varighed: 3 – 4 timer. 

32.1.17.1 Kursus i sundhedsberedskab for praktiserende læger og kommunalt 

sundhedspersonale 

Arrangør: Regionen i samarbejde med det kommunale sundhedsberedskab. 

Målgruppe: Alt personale i den primære sundhedssektor, herunder praktiserende læger 

og det kommunale sundhedsberedskab. 

Formål: At give kursister, som har gennemgået et grundlæggende kursus eller har 

tilsvarende uddannelsesforudsætninger viden og færdigheder, der sætter 

dem i stand til at anvende deres faglige kompetence i beredskabssituationer. 

Mål: Ved kursus afslutning skal kursisten ved en øvelse kunne løse pålagte beredskabsopgaver. 

Resultatet er tilfredsstillende såfremt kursusledelsen vurderer, at kursisten 

har gennemført de stillede opgaver med et tilfredsstillende resultat. 

Indhold: Aktivering af beredskabet. 

Beredskabsledelse og alarmerings procedurer. 

Procedure for indkaldelse af ekstra personale. 

Kendskab til kommando- og kommunikationsveje, herunder ifht. regionens 

AMK. 

Kontakt til og kommunikation med praktiserende læger. 

Den praktiserende læges opgaver og ansvar. 


183

Organisation og indretning af modtageområde. 

Modtagelse og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene, 

herunder journaler, lægemidler, forbindsstoffer m.m. 

Orientering om CBRN-hændelser. 

Kendskab til håndtering og behandling af patienter ved epidemi/pandemi, 

herunder evt. modtagelse. 

Kendskab til Sundhedsstyrelsens vejledning, Beredskab for pandemisk 

influenza – national strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet. 

Øvelser. 

Undervisere: Beredskabskyndige i sundhedssektoren på regionalt og kommunalt 

niveau. 

Varighed: 7 timers teori samt 6 timers øvelse (2 dage). 


184

32.2 Uddannelsesmatrix, sekundærsektoren 

Kursus Amb. Læge 

1.1 ATLS /tilsvar. 

1.1 CBRN-kursus 

AMK/KOOL 

1.3 Tværfaglig led. 

1.5 Reg. totalfsv. 

2.1 Præhosp/læho. 

2.2 AMK/KOOL 

2.3 Kriseterapi 

3.1 Introkursus 

3.2 Modtagelse 

3.3 Modtage-CBRN 

3.4 Traumeteam 

læge anæst 

Sypl. 

anæst 

Læge 

ort kir 

Læge 

blød kir 

Sypl. 

Skst/modt 

Bilag til håndbog i sundhedsberedskab – v. 2.0 185 

Sypl. 

ort kir 

Sypl. 

blød kir 

Læge 

Med 

Sypl. 

Med 

Service- 

Ass. 

SSA/ 

SSH 

skadest. 

Rød (mørk): Anbefales som obligatorisk kursus for relevante medarbejdere. Grøn (lys): Anbefales som frivilligt kursus for relevante medarbejdere. 

AMK/ 

KOOL 

læge 

Psyk. 

prs.

32.3 Uddannelsesmatrix, primærsektoren og andre 

Regionalt totalforsvarskursus 

Kriseterapeutisk beredskab 

Grundkursus 

primær sektor 

Sundhedsberedskab 

primær sektor 

CBRN-kursus 

AMK,KOOL, embedslæger 

Tværfaglig ledelse 

Prakt. læger 

Anbefales som obligatorisk kursus: Rød (mørk) 

Anbefales som frivilligt kursus: Grøn (lys) 

Hjemme- Hjemmepl. Hjemmepl. 

Sypl. 

SSA SSH 

Bilag 

til håndbog i sundhedsberedskab – v. 2.0 186 

Komm. 

Sundhedstj. 

Psykologer Præster Embedslæger

32.3 Øvelsesformer – indhold og formål 

Seminar 

Et seminar kan afholdes i et klasse- eller mødelokale og består typisk af katedrale oplæg 

med efterfølgende diskussion. Seminaret er anvendelig til formidling af ny viden eller 

lovgivning og etablering af en fælles forståelsesramme og kan være kan være rettet mod 

en enkelt eller flere sektorer. Seminaret udfordrer ikke den enkelte deltager i samme grad 

som de øvrige øvelsesformer, da deltagerne kan vælge at være mere eller mindre passive. 

Eksempler: Internationale øvelser, EU-øvelser. 

Workshop 

En workshop indeholder typisk en kombination af katedrale oplæg og/ gennemgange i 

plenum samt intensive diskussioner af opgaver eller oplæg, hvor deltagerne opdeles i 

mindre grupper. Workshoppen lægger således op til større deltageraktivitet end seminarformen 

og kan eventuelt anvendes til problemløsning og/eller være medvirkende til at 

skabe en fælles forståelsesramme deltagerne imellem. Workshoppen kan involvere én 

eller flere sektorer og er velegnet som tværsektoriel øvelse. 

Eksempler: Internationale øvelser, EU-øvelser. 

Plan- og dilemmaspil 

Deltagerne inddeles i grupper, som får tildelt en bestemt rolle. Alternativt tildeles deltagerne 

roller individuelt, afhængigt af hvilken arbejdsfunktion de varetager i deres daglige 

arbejde. Grupperne eller deltagerne præsenteres derefter for én eller flere konkrete scenarier 

og/eller problemstillinger, som de skal forholde sig til. Grupperne/deltagerne rapporter 

typisk i plenum. Scenariet kan være mere eller mindre avanceret. Deltagerne placeres 

i samme rum, hvor problemerne/scenarierne præsenteres ved hjælp af power point, alternativt 

placeres deltagerne i særskilte rum med telefon og/eller radiokontakt samt evt. med 

videokonferencekontakt til øvelsesleder og plenum. Et formål med øvelsen kan være at 

øge deltagernes kendskab til andre sektorer herunder træne tværsektorielt samarbejde, 

koordination og informationsudveksling. 

Eksempler: National krisestyringsøvelse. Øvelsesformen indgår også i mange kurser. 

Simulationsøvelse 

Simulationsøvelsen tester deltagernes evne til at håndtere vanskelige problemstillinger. 

Deltagerne oplever, hvordan deres handlinger får konsekvenser, da situationen udvikler 

sig derefter. Der kan være tale om computerbaseret simulation, simulationsøvelser på 

fantomer eller anvendelse af figuranter og/eller patientjournaler. Simulationsøvelser er 

velegnede til at træne håndteringen af patienter i forskellige sammenhænge. Øvelsen vil 

ofte være rettet mod en specifik sektor men kan også foregå tværsektoriel. 

Eksempler: Øvelser vedr. modtagelse af patienter, forceret udskrivning eller ventepladsøvelser. 

Alarmeringsøvelse 

Formålet er at afprøve en alarmeringsplan – typisk telefonisk. En alarmeringsøvelse kan 

således gennemføres uden større planlægningsarbejde og udgifter. Ofte er der tale om en 

test af, om planen er tilstrækkeligt opdateret, om de relevante personer træffes på det angivne 

tidspunkt, samt om planen i øvrigt sikrer kontakt med alle relevante. Alarmeringsøvelsen 

finder typisk sted indenfor en enkelt sektor. 


187

Kommunikationsøvelse 

Formålet er at træne og teste kommunikation mellem relevante parter eksempelvis telefonisk, 

per radio eller e-mail enten indenfor en enkelt sektor eller tværsektorielt. 

Fuldskalaøvelse 

En øvelse med alle de elementer som er relevante i beredskabssammenhænge herunder 

bemanding og udstyr. Der fordres modspil fra figuranter og omhyggelig planlægning i 

form af en drejebog. Fuldskalaøvelsen er tværsektoriel og er den ultimative test af det 

samlede beredskabsaspekter herunder alarmering, samarbejde, koordination og kommunikation 

samt håndtering af forskellige specifikke situationer. Fuldskalaøvelsen er en ressource- 

og planlægningskrævende øvelsesform. 


188

Bilag 33 Regler og vejledninger 

• Sundhedsloven, LOV nr. 546 af 24. juni 2005. 

• Beredskabsloven, bekendtgørelse af beredskabsloven, LBK nr. 137 af 1. marts 

2004. 

• Epidemiloven, lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, LOV nr. 114 

af 21. marts 1979. 

• Lægemiddelloven, LOV nr. 1180 af 12. december 2005. 

• Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab 

samt uddannelse af ambulancepersonale m.v., BEK nr. 977 af 26. september 

2006 

• Lægeloven, bekendtgørelse af lov om udøvelse af lægegerning, LBK nr. 272 af 

19. april 2001. 

• Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, 

BEK nr. 106 af 1. februar 2000. 

• "Akutte drikkevandsforureninger - en praktisk guide". Beredskabsstyrelsen 2000. 

• Beredskab for vandforsyning: ”Vejledning om planlægning af beredskab for 

vandforsyningen”. VEJ. nr. 9558, Miljøstyrelsen, 2002. 

• ”Pligter ved risikobetonede aktiviteter”. VEJ. nr. 14004 af 1. februar 1990, Miljøstyrelsen. 

• ”Indsatskort for kemikalieuheld”. Beredskabsstyrelsen (opdateres årligt). 

• Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling (BEK nr. 823 af 31. oktober 

1997). 

• Atomanlægsloven, lov om sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved 

atomanlæg mv., LOV nr. 244 af 12. maj 1976. 

• Lov om nukleare anlæg, LOV nr. 170 af 16. maj 1962. 

• Bekendtgørelse om beskyttelsesforanstaltninger mod uheld i nukleare anlæg, 

BEK nr. 278 af 27. juni 1963. 

• Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, 

BEK nr. 106 af 1. februar 2000. 

• Lov om medicinsk udstyr, LOV nr. 1046 af 17. december 2002, bekendtgørelse 

om medicinsk udstyr, BEK nr. 1268 af 12. december 2005. 

• Bekendtgørelse om udlevering af lægemidler i forsyningsmæssige nødsituationer 

samt under krise og krig, BEK nr. 818 af 30. august 2000. 

• Bekendtgørelse om spredning af lægemiddellagre i forsyningsmæssige nødsituationer 

samt under krise og krig, BEK nr. 113 af 24. februar 1999. 

• Apotekerloven, lov om apoteksvirksomhed, LBK nr. 657 af 28. juli 1995. 

• Vejledning om behandling med blod, blodkomponenter og visse blodderivater 

samt forholdsregler mod komplikationer herved, VEJ nr. 60370 af 01. december 

1998. 

• Sundhedsstyrelsens meddelelse 187-1-1999/kka ;19. april 1999 vedr. udtagelse 

og opbevaring af materiale til retskemisk undersøgelse i forbindelse med forgiftningstilfælde. 

• Indsatstaktiske retningslinier og samarbejdsprincipper, Beredskabsstyrelsen, september 

1999. 

• Indsatstaktisk vejledning og samarbejdsprincipper ved (C) kemiske, (B) biologiske 

og (R) radiologiske hændelser, Rigspolitiet, august 2003. 

• Vejledning for indsats ved terrorangreb med biologiske (B) eller kemiske (C) 

stoffer, Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen, juni 2002. 


189

• Bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til psykologbehandling for 

særligt udsatte grupper. BEK nr. 187 af 18. marts 2005. 

• Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, BEK nr. 765 af 

3. august 2005. 

• Bekendtgørelse om det kommunale redningsberedskabs dimensionering m.v., 

BEK nr. 1010, december 2002. 

• Vejledning om hygiejne i asylcentre, Sundhedsstyrelsen, 1998. 

• Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren, 6. udgave, København, 

Statens Serum Institut, 1996. 

• Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren, 7. udgave, København, 

Statens Serum Institut, 2004. 

• Bekendtgørelse om lægers anmeldelser af smitsomme sygdomme m.v., BEK nr. 

277 af 14. april 2000. 

• Koppeplanen, Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i 

eller udenfor Danmark, 2004. 

• Pandemiplanen, Beredskab for pandemisk influenza – national strategi og rammer 

for planlægning i sundhedsberedskabet, Sundhedsstyrelsen, 2006. 


190

Bilag til håndbog i sundhedsberedskab - Nordhels

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?