Bilag til håndbog i sundhedsberedskab - Nordhels

2007

BILAG TIL

HÅNDBOG OM

SUNDHEDSBEREDSKAB

- en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning

2. udgave

Bilag til

Håndbog om sundhedsberedskab

- en vejledning om sundhedsberedskabsplanlægning

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

URL: http://www.sst.dk

Emneord: Sundhedsberedskab, CBRN, sundhedsplanlægning

Kategori: Vejledning

Sprog: Dansk

Version: 2.0

Versionsdato: 31. juli 2007

Format: pdf

Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

ISBN trykt version: 978-87-7676-537-8

ISBN elektronisk version: 978-87-7676-506-4

Udgivet af Sundhedsstyrelsen, august 2007

Bilag til håndbog i sundhedsberedskab – v. 2.0

2

Indhold

Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdsparter 6

1.1 Sundhedsstyrelsen 6

1.1.1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 6

1.1.2 Embedslægeinstitutionen 7

1.2 Lægemiddelstyrelsen 8

1.3 Statens Serum Institut 8

1.3.1 Center for Biologisk Beredskab 8

1.3.2 Epidemiologisk afdeling 10

1.3.3 Centrale afsnit for sygehushygiejne 10

1.4 Giftlinjen 10

1.5 Beredskabsstyrelsen 11

1.5.1 Kemisk beredskab 11

1.5.2 Nukleart Beredskab 12

1.5.3 Redningsberedskabet 13

1.6 Politiet 13

1.6.1 Politiets Efterretningstjeneste 15

1.7 Forsvaret 15

1.7.1 Forsvarets Sundhedstjeneste 15

1.7.2 Flyvertaktisk Kommando 16

1.7.3 Søværnets Operative Kommando 16

1.7.4 Ammunitionsrydningstjenesten 17

1.7.5 Hjemmeværnet 17

1.8 Fødevarestyrelsen 17

Bilag 2 Kvalitetssikring 18

2.1 Genstandsfelt og datagrundlag 18

2.2 Fremgangsmåde 18

Bilag 3 Forslag til evaluering efter hændelser, der har krævet iværksættelse af

sygehusets beredskabsplan 20

Bilag 4 Opgaver for Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) 21

Bilag 5 Koordinerende læge (KOOL) 22

Bilag 6 Præhospital indsats 24

6.1 Indsatsområdet 24

6.1.1 Alarmering og kommunikation 24

6.1.2 Transport til skadestedet 24

6.1.3 Venteplads 24

6.1.4 Behandlingsprincipper i indsatsområdet 26

6.1.5 Transport fra skadestedet 26

6.1.6 Opsamlingssted 26

6.2 Dokumentation og registrering 27

6.2.1 Dokumentation af den enkelte patients behandling 27

6.2.2 Registrering i indsatsområdet 27

Bilag 7 Principper for pakning af ventepladstrailer/container og pakning af

Beredskabskorpsets ventepladscontainer 29

Bilag 8 Eksempel på plan for ekstraordinær udskrivning 32


3

Bilag 9 Spredning af lægemiddellagre og medicinsk udstyr 34

Bilag 10 Rationering af lægemidler og medicinsk udstyr 35

Bilag 11 CBRN risiko- og trusselsvurderinger 36

11.1 Risikovurdering vedrørende kemiske hændelser i dagligdagen 36

11.2 Risikovurdering vedrørende biologiske hændelser i dagligdagen 38

11.3 Risikovurdering vedrørende radiologiske hændelser i dagligdagen 40

11.4 Risikovurdering vedrørende nukleare hændelser i dagligdagen 42

11.5 CBRN trusselsvurdering, tilsigtede hændelser 48

11.5.1 Politiets Efterretningstjeneste 48

11.6 Center for Biologisk Beredskab, Statens Serum Institut 49

11.7 Sundhedsvæsenets overvågning 52

Bilag 12 Samfundsmedicinske aspekter ved CBRN-hændelser 53

12.1 C – kemiske hændelser 53

12.2 B - biologi: Smitsom eller anden overførbar sygdom 53

12.3 R - radiologiske hændelser 54

12.4 N - nukleare hændelser 55

Bilag 13 Personlige værnemidler på sygehuse ved CBRN-hændelser 58

Bilag 14 Udstyr til beskyttelse af personale og medpatienter i forbindelse med

risiko for eller forekomst af smitsom eller overførbar sygdom 59

Bilag 15 Forslag til iværksættelse af sygehusberedskabsplan vedrørende

kemiske hændelser og håndtering af kemisk forurenede patienter 60

Bilag 16 Renseprocedurer for forurenede personer og patienter 62

Bilag 17 12 håndteringskort om håndtering af kemikalieforurenende personer

64

Bilag 18 Karantæne 89

18.1 Karantænecentre 89

18.1.1 Lovgivning og ansvar 89

18.1.2 Planlægning, organisation og iværksættelse 89

18.1.3 Karantænecentrets funktion 90

18.2 Karantænecentrets indretning og bemanding – anbefalinger, krav og

dimensionering 90

Bilag 19 Indretning af ad hoc isolationsfaciliteter 94

Bilag 20 Indretning af isolationsenhed 96

Bilag 21 Flow-chart for rensning af forurenede personer på skadested 102

Bilag 22 Smitteregimer ved biologiske hændelser 103

Bilag 23 R/N-modtagefaciliteter 104

Bilag 24 Skabelon for aktivering af RN-beredskabet 105


4

Bilag 25 Modtagelse af RN-forurenet person på sygehus 106

Bilag 26 Procedure for modtagelse af stråleskadet person på sygehus 107

Bilag 27 Lægers indberetning i forbindelse med terrormistanke 112

Bilag 28 Identifikation af døde: Identifikationsberedskabet (ID-beredskabet)

113

Bilag 29 Vejledning i håndtering af pandemisk influenza 115

29.1 Vejledning til sygehuspersonale 116

29.2 Vejledning til akut medicinsk koordinationscenter (AMK) 135

29.3 Vejledning til embedslæger 138

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 142

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 149

29.6 Vejledning til apoteker 156

29.7 Vejledning til ambulancetjenesten 161

Bilag 30 Håndtering af døde i en beredskabssituation 168

30.1 Dødsfald på skadested 168

30.2 Begravelsespladser 169

Bilag 31 Eksempel på informationsmateriale om kriseterapi 170

Bilag 32 Kurser i sundhedsberedskab – kursusbeskrivelser 171

32.1 Centraliserede traumeorienterede og akut medicinske kurser 171

32.1.1 ALS (Advanced Life Support) 171

32.1.2 EPLS (European Pediatric Life Support) 171

32.1.3 ETC - European Trauma Course 172

32.1.4 ATLS - Advanced Trauma Life Support 172

32.1.5 ATCN - Advanced Trauma Care for Nurses 173

32.1.6 PHTLS – Prehospital Trauma Life Support 173

32.1.7 Sundhedsstyrelsens CBRN-kursus for AMK/KOOL-læger og

embedslæger 174

32.1.8 Tværfaglig ledelse 175

32.1.9 Kursus for lokale og regionale beredskabsmyndigheder (regionalt

totalforsvarskursus) 176

32.1.10 Præhospitalt kursus (tidligere lægeholdskursus) 176

32.1.11 AMK/KOOL–kursus 178

32.1.12 Kursus i kriseterapeutisk beredskab 178

32.1.13 Introduktionskursus for al sygehuspersonale 179

32.1.14 Kursus i modtagelse af mange patienter efter ekstraordinære

hændelser 180

32.1.15 Kursus i modtagelse af mange patienter efter CBRN- 180

hændelser 180

32.1.16 Lokalt traumeteam kursus 182

32.1.17 Grundkursus i sundhedsberedskab for al personale i den primære

sundhedssektor 182

32.2 Uddannelsesmatrix, sekundærsektoren 185

32.3 Øvelsesformer – indhold og formål 187

Bilag 33 Regler og vejledninger 189


5

Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdsparter

I sundhedsberedskabet indgår en lang række forskellige myndigheder og organisationer,

som beskrives særskilt nedenfor: Sundhedsstyrelsen herunder embedslægeinstitutionen,

Statens Institut for Strålebeskyttelse, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut inkl.

Center for Biologisk Beredskab, Epidemiologisk afdeling samt Centrale afdeling for sygehushygiejne.

Hertil Giftlinjen, Beredskabsstyrelsen, Kemisk beredskab, Nukleart Beredskab,

Redningsberedskabet, Politiet inkl. Politiets Efterretningstjeneste. Endeligt Forsvaret

med Forsvarets Sundhedstjeneste, Flyvertaktisk Kommando, Søværnets Operative

Kommando, Ammunitionsrydningstjenesten og Hjemmeværnet samt Fødevarestyrelsen:

1.1 Sundhedsstyrelsen

Opgaver

Sundhedsstyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sundhedsstyrelsens

opgaver inden for sundhedsberedskabet vedrører først og fremmest styrelsesmæssige

opgaver i forhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets opgaver på området samt

sundhedsfaglig rådgivning og vejledning til andre myndigheder m.v. Grundlaget for

Sundhedsstyrelsens virksomhed er centralstyrelsesloven og i medfør af denne lov, er

Sundhedsstyrelsens centrale opgaver overvågning, rådgivning og tilsyn.

Derudover varetager Sundhedsstyrelsen med de lokalt placerede embedslægeinstitutioner

en række tilsyns-, overvågnings- og rådgivningsopgaver på sundhedsområdet. Endelig

behandler Sundhedsstyrelsen opgaver vedr. planlægning af sundhedsberedskabet, er involveret

i konkrete beredskabssammenhænge samt har opgaver relateret til krise- og

krigssituationer. Fx har styrelsen i tilfælde af større epidemier eller miljømæssige uheld,

som kan have betydning for befolkningens sundhed, et overordnet ansvar på området og

kan herunder tage initiativ til udarbejdelse af faglige retningslinier eller anbefalinger m.v.

Styrelsen er endvidere fast repræsenteret i National Operativ Stab og International Operativ

Stab.

Døgnvagt og internetside

Der kan opnås adgang til Sundhedsstyrelsen døgnet rundt via embedslægernes døgnvagtsfunktion.

Der henvises i øvrigt til internetsiderne www.sst.dk og www.eli.dk hvor

relevante telefonnumre er anført.

1.1.1 Statens Institut for Strålebeskyttelse

Opgaver

Statens Institut for Strålebeskyttelse er et institut i Sundhedsstyrelsen. Instituttets opgaver

er overvejende af konkret faglig og administrativ karakter inden for lovgivningen om

røntgenanlæg, radioaktive stoffer og atomanlæg. Instituttet er den eneste offentlige institution

med overordnet ansvar for strålebeskyttelse og med faglig viden og kompetence på

hele området. Instituttet refererer fagligt og ressortmæssigt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det er instituttets opgave at sikre, at det for brugere af strålekilder, andre myndigheder og

institutioner m.fl. altid er muligt at få korrekte oplysninger og vejledning om egenskaber

og skadelige effekter ved ioniserende stråling, herunder tilsigtede anvendelse af radioak-


6

tive stoffer så som eksempelvis ”dirty bombs” og om mulige beskyttelsesforanstaltninger.

I tilfælde af uheld med nukleare materialer har instituttet veldefinerede opgaver i atomberedskabsorganisationen,

der ledes af Beredskabsstyrelsen, jævnfør ”Plan for det landsdækkende

atomberedskab”, Beredskabsstyrelsen, oktober 2001.


Statens Institut for Strålebeskyttelse har en vagtordning, således at det hele døgnet er muligt

at komme i forbindelse med sagkyndige, der blandt andet har adgang til oplysninger

om alle strålekilder i Danmark. Sådanne oplysninger kan være vigtige for en akut indsats

over for personer, der er radioaktivt forurenede og/eller har været udsat for ekstern bestråling.

Der henvises til internetsiden www.sis.dk

1.1.2 Embedslægeinstitutionen

Opgaver

Embedslægeinstitutionen er en del af Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne er placeret decentralt

med en embedslægeinstitution i hvert region.

Embedslægernes opgave er at:

• Varetage decentrale, statslige overvågnings-, tilsyns-, og beredskabsfunktioner,

samt rådgive lokale myndigheder om sundhedsmæssige forhold.

• Rådgive lokale myndigheder vedrørende lægelige, hygiejniske, miljømæssige og

socialmedicinske forhold, ligesom embedslægeinstitutionerne inddrages i den lokale

sundhedsplanlægning.

• Løse opgaver inden for områderne smitte- og kontaktopsporing samt forebyggelse

af smitsomme sygdomme, miljømedicin og sundhedsplanlægning i relation til

beredskabet.

• Yde sundhedsfaglig rådgivning og bistand til lokale myndigheder bl.a. om smitsomme

og andre overførbare sygdomme, samt kemiske stoffer .

• Rådgive indsatsmyndighederne i en beredskabssituation, herunder særligt om de

sundhedsmæssige konsekvenser af den hændelse, der udløste beredskabet.

Sundhedsstyrelsens døgnvagtsfunktion varetages af den vagthavende embedslæge i Østdanmark.


Vagtberedskabet omfatter et døgn- og landsdækkende vagtberedskab.

Embedslægerne er til rådighed for telefoniske henvendelser og skal kunne afholde møder

med et efter omstændighederne passende varsel. Opkald til Sundhedsstyrelsen uden for

almindelig arbejdstid håndteres af de vagthavende embedslæger. Der henvises til internetsiden

www.eli.dk


7

1.2 Lægemiddelstyrelsen

Opgaver

Lægemiddelstyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Grundlaget

for Lægemiddelstyrelsens virksomhed er lægemiddelloven, og i medfør af denne lov er

det Lægemiddelstyrelsens centrale opgaver at sikre at lægemidler, der anvendes i Danmark,

er af tilfredsstillende kvalitet; hertil at disse er sikre at bruge og har den tilsigtede

virkning.

Lægemiddelstyrelsen varetager de styrelsesmæssige opgaver i forhold til lægemiddelberedskabet,

som er beredskabet af lægemidler, der kan imødekomme de ændrede krav til

forbrug, forsyning og distribution, som må forudses at ville opstå i en katastrofesituation.


Lægemiddelstyrelsen har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiden

www.laegemiddelstyrelsen.dk

1.3 Statens Serum Institut

Opgaver

Statens Serum Institut er i henhold til Centralstyrelsesloven landets nationale kliniskmikrobiologiske

laboratorium, og er referencelaboratorium for de øvrige mikrobiologiske

laboratorier. Som en del af det biologiske sundhedsberedskab varetager Statens Serum

Institut et diagnostisk beredskab (døgnberedskab, udrykningstjeneste mv.), ligesom instituttet

har ansvaret for landets vaccineberedskab. Instituttet varetager Sundhedsstyrelsens

meldesystem for smitsomme sygdomme og rådgiver sundhedsvæsenet i forbindelse med

udbrud af smitsomme sygdomme. Ved større generelle udbrud af smitsomme sygdomme

bistår instituttet operationelt i opklaring og kontrol af udbruddet. Epidemiologisk afdeling

på Statens Serum Institut fungere endvidere som kontaktpunkt (focal point) i relation til

International Health Regulations (IHR).

Af særlig relevans for sundhedsberedskabet er følgende afdelinger på Statens Serum Institut:

Center for Biologisk Beredskab, Epidemiologisk afdeling og den Centrale afdeling

for Sygehushygiejne, der gennemgås nedenfor.


Statens Serum Institut har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiden www.ssi.dk

1.3.1 Center for Biologisk Beredskab

Opgaver

Center for Biologisk Beredskab (CBB) koordinerer alle aktiviteter vedrørende biologiske

kampstoffer og bioterrorisme på Statens Serum Institut (SSI) både i beredskabsopbygningen

og i krisesituationer og er kontaktpunktet for inden og udenlandske alarmeringer,

forespørgsler, prøvemodtagelse og svarafgivelse.


8

For så vidt angår den daglige aktivitet kan nævnes:

• Lægefaglig specialkompetence: Hovedopgaverne er at varetage udarbejdelsen af

kliniske vejledninger, gennemføre undervisning og foretage medicinsk-tekniske

efterretningsanalyser i samarbejde med Politiets og Forsvarets efterretningstjenester

mhp. løbende trusselsovervågning og styrkelse af den biologiske sikkerhed.

• Forskning: Opgaven er dels at koordinere de beredskabsrelevante forsknings- og

udviklingsaktiviteter, der udføres i Statens Serum Instituts øvrige afdelinger, dels

at udføre den kampstofrelaterede forskning og udvikling, der ikke dækkes af andre

afdelinger (våbenførelse, våbenvirkning, inaktivering m.v.).

• Operationer: Den overordnede opgave er at sikre døgnberedskabets funktionalitet,

gennemføre øvelse og uddannelse såvel internt som med andre aktører (politi,

redningsberedskab, forsvar), udvikle og vedligeholde doktriner for civil og militær

indsats under forskellige omstændigheder, samt at vedligeholde det nødvendige

materiel.

Med hensyn til den operative indsats foretager Centeret ved mistænkt biologisk terrorhændelse,

hvad enten der er tale om Type 1 (primær udlægning) eller Type 2 (sygdomsforekomst),

en efterretningsbaseret trusselsvurdering, som lægges til grund for udredningsindsatsen,

og der etableres en udredningsgruppe i Centeret ledet af en koordinator.

Centeret samler alle svar og afrapporterer til opgavestiller, dvs. Forsvarskommandoen i

militær sammenhæng og Politiet (evt. embedslægen) i civil sammenhæng, med en samlet

konklusion på udredningen og afgiver relevante handlingsrettede anbefalinger. Som led i

iværksættelsen af modforanstaltninger råder Centeret over SSI’s beredskabsvacciner og

andre lægemidler. Derudover foretager CBB i den operative indsats:

• Medicinske efterretninger: CBB samler relevant information til belysning af

hændelsen dels fra Centrets egne kilder dels fra Politiet og Forsvarets efterretningstjeneste.

• Klinisk billede: CBB indhenter oplysninger om evt. sygdom i forbindelse med

hændelsen - symptompræsentation, sygdomsforløb og parakliniske fund.

• Epidemiologisk billede: I forbindelse med et evt. sygdomsudbrud samler CBB

oplysninger om det epidemiologiske billede fx fra lokal embedslæge eller evt.

gennem epidemiologisk feltudredning ved udsendt ekspert fra SSI, Epidemiologisk

afdeling.

• Prøvetagning: Indhentning af prøver fra miljøet eller evt. klinisk materiale fra

dyr og mennesker sker nationalt ved udsendelse af SIBA-hold fra Centret. Der

sikres prøver til efterfølgende analyse for biologiske stoffer efter Centrets operationelle

procedurebeskrivelse i overensstemmelse med NATO AEP-10.

• Laboratorieanalyse: Ud fra de foreliggende oplysninger prioriterer Centret den

laboratoriemæssige udredning og sender relevant prøvemateriale til danske eller

udenlandske laboratorier.

• Spredningsvurdering: Centeret afgrænser det kontaminerede område (’Area of

Attack’) og identificerer potentielt eksponerede personer (’Persons at Risk’) bl.a.

gennem en spredningsvurdering baseret på beslutningsstøttesystemet HPAC.


9

• Diagnose: Centret samler alle oplysninger og analyseresultater i en samlet afrapportering,

der søger at identificere årsagen til hændelsen og afgiver en prognose

for den videre udvikling (konsekvenser, farlighed m.v.).

• Modforanstaltninger: Afrapporteringen skal om nødvendigt indeholde anbefalinger

til modforanstaltninger, såvel medicinske (fx lægebehandling eller forebyggende

vaccination) som fysiske (fx værnemidler, afspærring, dekontaminering).

Iværksættelse heraf sker under koordination af Politiet.

• Informationsmateriale: Afrapporteringen fra Centeret skal om nødvendigt indeholde

udkast til informationsmateriale for pressen, evt. eksponerede personer eller

andre, og i nødvendigt omfang bistår Centeret ved information af andre myndigheder.


CBB har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiderne www.bioberedskab.dk og

www.ssi.dk

1.3.2 Epidemiologisk afdeling

Opgaver

Epidemiologisk afdeling har til formål at forebygge smitsomme sygdomme via overvågning

af forekomsten af disse. Afdelingen er også udpeget som national kontaktpunkt (focal

point) i relation til International Health Regulations (IHR) Endvidere rådgiver afdelingen

landets læger og sundhedsmyndigheder.


Der henvises til www.ssi.dk

1.3.3 Centrale afsnit for sygehushygiejne

Opgaver

Afsnittets hovedindsatser er antibiotikaresistens og sygehushygiejne. Vedrørende sygehushygiejne

har afdelingen til opgave at koordinere sygehushygiejnen i Danmark, og

herunder opretholde et beredskab.


Der henvises til internetsiden www.ssi.dk

1.4 Giftlinjen

Opgaver

Giftlinjen på Bispebjerg Hospital rådgiver om behandling af forgiftninger. Rådgivningen

omfatter alle former for giftstoffer, herunder industri- og husholdningskemikalier, røg,

lægemidler, misbrugsstoffer og planter. Giftlinjen er landsdækkende. Henvendelser besvares

af læger med uddannelse i klinisk toksikologi. Funktionen er primært en hjælp til

læger og andet sundhedspersonale i forbindelse med behandling af forgiftninger, men

forespørgsler fra myndigheder og borgere besvares også.

Giftlinjen samarbejder med danske institutioner indenfor klinisk toksikologi og beslægtede

områder og har i mange år samarbejdet med forgiftningsrådgivninger i andre lande.

Specielt har der været et tæt samarbejde mellem de nordiske giftlinier.


10

I rådgivningen indgår:

Vurdering af risiko for forgiftning ved udsættelse for kemiske stoffer.

Behandling af forgiftninger.

Brug af antidoter.

Klinisk biokemiske analyser i forbindelse med forgiftninger.

Opfølgning af forgiftninger med henblik på langtidseffekter og forebyggelse.

Der rådgives ikke om biologiske toksiner, identifikation af kemikalier eller brug af sikkerhedsudstyr.


Giftinlinjen har døgnvagt. Der henvises til internetsiden www.giftlinjen.dk

1.5 Beredskabsstyrelsen

Opgaver

Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Forsvarsministeriet. Beredskabsstyrelsen leder

det statslige redningsberedskab og forestår koordineringen af planlægningen af den civile

sektors beredskab. Endvidere varetager Beredskabsstyrelsen bl.a. opgaver i relation til

Forsvarsministeriets departement, tilsyns- og rådgivningsopgaver i relation til de kommunale

redningsberedskaber og andre myndigheder m.fl., generel udvikling på det beredskabsfaglige

område og en række operative opgaver.

Beredskabsloven er det lovmæssige grundlag for Beredskabsstyrelsens virke. Ifølge beredskabslovens

§ 1 er redningsberedskabets hovedopgave at forebygge, begrænse og afhjælpe

skader på personer, ejendom og miljø såvel ved ulykker og katastrofer i hverdagen

som ved eventuelle krigshandlinger. Af relevans for sundhedsberedskabet er bl.a. kemisk

beredskab, nukleart beredskab og redningsberedskabet, som behandles nedenfor.


Beredskabsstyrelsen har døgnvagt, der henvises til internetsiden www.brs.dk

1.5.1 Kemisk beredskab

Opgaver

Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen er både myndighed og ekspertfunktion på det

kemiske område. Som en integreret del af det danske redningsberedskab og dermed en

del af det danske fredstidsberedskab består Kemisk Beredskabs arbejdsopgaver af:

• Rådgivning om de farlige stoffer. De farlige stoffer dækker over både de toksiske

industrikemikalier, de kemiske kampstoffer, eksplosivstofferne og de i situationen

farlige stoffer.

• Prøvetagning af farlige stoffer.

• Assistance på skadested/gerningssted efter behov.

• Kemiske analyser og karakteriseringer, specielt af ukendte stoffer.

• Formidling, erfaringsudveksling og undervisning om farlige stoffer.


11

• Vurderinger vedrørende farlige stoffer og indsats samt håndtering af kemikalieforurenede

de personer.

• Udvikling og forskning vedrørende farlige stoffer.

• Varetagelse af ”Informationssystemet om farlige stoffer”.

Kemisk Beredskab kan levere data på det kemiske område til brug for information af bor-

gere via Sundhedsmyndighederne, ganske som Kemisk Beredskab gør i andre sammenhænge

i det daglige beredskab. Den kemiske rådgivning i forbindelse med kemikalieberedskabet

består i daglig formidling af faglig, kemisk viden og kemisk, toksikologisk viden

til brug for beskrivelse af de kemiske stoffers farlige egenskaber. Indsatsen på skadestedet

og håndteringen af kemikalieforurenede og kemikalieskadede personer kræver

kendskab til de kemiske stoffers farlige egenskaber, eksempelvis oplysninger om brandfare

og eksplosionsfare, om indåndings- og sundhedsfare, om stoffets forhold over for

vand og om miljøfaren.

Kemisk beredskab er ansvarlig for ”informationssystemet om farlige stoffer” og arbejdet

omfatter alle informationssystemets tre trin:

”Førsteindsats ved kemikalieuheld”, som er en håndbog til brug ved redningsberedskabets

førsteindsats ved akutte uheld med farlige stoffer.

”Indsatskort for kemikalieuheld”, som er en samling af indsatskort, som giver detaljerede

oplysninger om de enkelte kemiske stoffer.

Kemikalieberedskabsvagten, som er en rådgivningsordning, som kan kontaktes eksempelvis

i forbindelse med udslip af farlige stoffer, brand, transportuheld, prøvetagning og

kemiske analyser.


Kemisk Beredskab har døgnvagt via Kemikalieberedskabsvagten, se internetsiderne

www.brs.dk og www.kemikalieberedskab.dk

1.5.2 Nukleart Beredskab

Opgaver

Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen, er både myndighed og ekspertfunktion på det

nukleare område. Atomberedskabet er et landsdækkende beredskab mod virkningen af

ulykker på nukleare anlæg og under transport af nukleart materiale. Atomberedskabet kan

endvidere håndtere situationer udløst af terroristhandlinger mod nukleare anlæg, uanset

om disse handlinger omfatter nedstyrtende fly, udløsning af sprængladninger på anlægget

eller anden form for terror.

Atomberedskabet kan yde assistance ved andre former for frigørelse af radioaktivt materiale,

fx som følge af udløsning af radioaktivt forurenende bomber, benævnt dirty bombs.

Rigspolitichefen har døgnbemanding og fungerer som internationalt kontaktpunkt for det

danske atomberedskab og videregiver modtagne meddelelser til Beredskabsstyrelsens

vagthavende beredskabsleder


Beredskabsstyrelsen opretholder et døgnberedskab, der henvises til internetsiden

www.brs.dk


12

1.5.3 Redningsberedskabet

Opgaver

Redningsberedskabet har til opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer,

ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. Redningsberedskabet omfatter det

kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab, herunder det statslige,

regionale beredskab.

Indsatslederen fra det kommunale redningsberedskab varetager den tekniske ledelse på

skadestedet. Det vil sige, at indsatsleder redningsberedskab har ansvaret for de direkte

skadeafhjælpende funktioner på skadestedet og har således kommandoen over samtlige

indsatsenheder inden for den indre afspærring.

Redningsberedskabet bygger på et princip om et enstrenget og fleksibelt beredskab, der i

tilfælde af varslede og uvarslede katastrofetilfælde kan udbygges gradvist efter behov.

Redningsberedskabet er opdelt i tre niveauer som beskrevet i den politiske aftale om beredskabet

1998-2001 fra juni 1997:

Niveau 1: På niveau 1 yder det kommunale redningsberedskab indsatsen, eventuelt suppleret

med assistance fra nabokommuner.

Niveau 2: Der er visse ulykker og katastrofer, som det kommunale redningsberedskab

ikke kan forventes at klare alene, og hvor det statslige, regionale beredskab i form af Beredskabsstyrelsens

fem beredskabscentre med udrykningsvagt og ni kommunale støttepunktsberedskaber

skal yde assistance. Der skal på niveau 2 ydes assistance inden for ca.

1 time. Ved miljøindsatser er der herudover ca. 50 beredskaber med en udrykningstid på

ca. ½ time placeret på beredskabscentrene og visse kommunale beredskabsstationer.

Niveau 3: Niveau 3 udgøres af Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre med udrykningsvagt,

som skal assistere ved mandskabskrævende og langvarige redningsindsatser

eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab.


Redningsberedskaberne har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiden www.brs.dk,

hvor der tillige er link til de kommunale beredskaber etc.

1.6 Politiet

Opgaver

Det grundlæggende regelsæt for politiets opgaver ved ulykker og katastrofer findes dels i

lov om politiets virksomhed § 2, dels i beredskabsloven § 17, hvorefter politiet bl.a. skal

koordinere den samlede indsats ved større ulykker og katastrofer.

Politiet har en generel forpligtelse til at koordinere indsatsen, samt at foretage den fornødne

varsling og eventuel evakuering af personer, samt sikring af værdier, der måtte

være truet i forbindelse med en større skade, herunder også ved hændelser der vedrører

fødevaresikkerhed. På en række lovgivningsområder, fx inden for veterinær- og epidemilovgivningen,

er politiets opgaver fastsat ved særlige bestemmelser.

Politiets beredskab på sundhedsområdet er en del af politiets generelle beredskab, der

bygger på politiets daglige beredskab, der er opbygget fleksibelt med mulighed for individuel

iværksættelse af forskellige foranstaltninger, afhængig af den konkrete situation.


13

Formålet med politiets plan sæt er også at skabe et ensartet planlægningsgrundlag til

iværksættelse af afpassede og koordinerende landsdækkende eller regionale/lokale indsatser

i tilfælde af alvorlig kriminalitet, alvorlige ulykker og katastrofer, herunder forhold,

der vedrører sundhedsberedskabet. Embedslægen er politiets indgang til sundhedssystemet.

Danmark har otte 1-1-2-alarmcentraler hvoraf politiet varetager de syv, mens alarmcentralen

for Storkøbenhavn varetages af Københavns Brandvæsen.

Det fælles nummer 1-1-2 anvendes ved telefonisk alarmering af politi, brand- og redningstjenesterne,

ambulancevæsenet samt andre særlige myndigheder. Centralerne er

døgnet rundt bemandet med minimum to alarmoperatører.

Alarmoperatørens opgave består i at betjene alarmcentralerne, hvorfor de skal kunne

modtage og forstå opkaldene, vurdere indsats muligheder, prioritere indsats samt videregive

disponeringen til politiets vagthavende og/eller den myndighed eller entreprenør,

der skal stå for indsatsen. Hertil rådgive anmeldere og eventuelt formidle kontakt til

andre instanser.

Politiet varetager på skadestedet den koordinerende ledelse, og politiets leder på skadestedet

kaldes koordinerende indsatsleder eller indsatsleder politi.

Politiets koordinerende opgaver på skadestedet vil typisk være:

• Oprettelse og drift af en klart synlig kommandopost (KST), hvor ledere, eksperter

og rådgivere mødes, informeres, afgiver rapport og træffer aftaler med politiet.

• Direkte ledelse af politimæssige opgaver, fx afspærring, varsling og trafikregulering.

• Samarbejde med indsatslederen fra redningsberedskabet og lederen af ambulancetjenesten

om bl.a. med etablering af venteplads og ambulanceveje til sygehusene.

• Etablering af opsamlingssted for uskadte og let tilskadekomne.

• Samarbejde med ledelsen af en evt. skaderamt virksomhed eller et skaderamt trafikselskab

(jernbane, luftfart eller rederi).

• Formidling af særlig assistance, herunder indsættelse af udryknings- og lægehold.

• Koordinerer information til presse.

• Information til og pårørende.

Døgnvagt og internetside:

Politiet kontaktes via den lokale politikreds. De enkelte politikredses hjemmeside findes

via www.politi.dk.


14

1.6.1 Politiets Efterretningstjeneste

Opgaver

Som Danmarks nationale sikkerheds- og efterretningstjeneste skal Politiets Efterretningstjeneste

(PET) forebygge, efterforske og modvirke foretagender og handlinger, der udgør

eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark som et frit, demokratisk og sikkert

samfund. Tjenesten har således som hovedopgave at modvirke og bekæmpe trusler

mod den indre sikkerhed og befolkningens tryghed.


PET har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til www.pet.dk.

1.7 Forsvaret

Opgaver

Forsvaret kan af offentlige myndigheder og evt. andre anmodes om at yde hjælp til løsning

af opgaver, hvor anvendelse af forsvarets materiel og/eller personel er påkrævet for

opgavens løsning, samt at det ikke strider unødigt mod konkurrence med civil næring.

Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., udgør det overordnede grundlag

for forsvarets opgaveløsning (LOV nr. 122 af 27. februar 2001).

I relation til sundhedsberedskabet kan som eksempler på militær hjælp til civile, nævnes

patienttransport, transport af livsbevarende organer eller snerydning i en for samfærdselens

opretholdelse af akut funktioner eller deltagelse i sundhedsberedskabet fx ved konventionelle

eller ved CBRN-hændelser.

Blandt forsvarets relevante aktører kan nævnes forsvarets sundhedstjeneste (FSU), Flyvertaktisk

Kommando (FTK), Søværnets Operative Kommando (SOK), Ammunitionsrydningstjenesten

(AMMRYD)og Hjemmeværnet (HJV), hvis opgaver er anført nedenfor:

1.7.1 Forsvarets Sundhedstjeneste

Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) er forsvarets videns-, kompetence- og uddannelsescenter

inden for det sundheds- og idrætsfaglige område og yder støtte til Forsvarets enheder

og personel inden for disse områder, såvel i national som international sammenhæng.

FSU er en myndighed under Forsvarskommandoen (FKO), og grundlaget for FSUs virksomhed

er givet af FKO ved ”Instruks for Chefen for Forsvarets Sundhedstjeneste”. Chefen

for FSU er generallæge.

FSUs opgaver:

• Yder sundhedsfaglig støtte til Forsvarets internationale missioner i forbindelse

med planlægning, rekognoscering og organisationsudvikling samt forebyggelse

af helbredsskader i form af uddannelse, helbredsundersøgelser, vaccinationsprogrammer,

hygiejniske og arbejdsmedicinske tiltag.

• Yder sundhedsfaglig støtte i missionsområderne, herunder behandling, rådgivning,

undervisning og inspektionsvirksomhed samt i forbindelse med evakuering

af syge og sårede indenfor og ud af missionsområderne.

• Planlægger for, koordinerer og støtter i forbindelse med opfølgende behandling i

Danmark af syge og sårede.


15

• Yder sundhedsfaglig støtte til Forsvarets personel i national sammenhæng og

samarbejder i denne forbindelse med andre allierede sundhedsfaglige kapaciteter

med henblik på konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af NATO’s område.

• Yder støtte til øvrige samfundsopgaver, såsom:

o Eftersøgnings- og redningstjeneste.

o Dykkerberedskab.

o Præhospitalt beredskab.

o Bistand til sundheds- og sygehusvæsenet i form af traumebehandling, uddannelse,

hyperbart beredskab og patienttransport.

o Støtte ved katastrofer.

o Bistand til redningsberedskabet.

o Støtte til og samarbejde med Center for Biologisk Beredskab, Rigshospitalets

Traumecenter og Hærens Ingeniør- og ABC skole.

1.7.2 Flyvertaktisk Kommando

Anmodning om luftbåren assistance eksempelvis patienttransport, skal rettes til Flyvertaktisk

Kommando (FTK), der yder hjælp med luftfartøjer og flyekspertise samt koordinerer

gennem Statens Luftfartsvæsen, at luftrum kan friholdes for lufttrafik, der kan genere

de civile myndigheders opgaveløsning. Flyveredningstjenestens daglige ledelse udøves

fra luftfartens redningscentral/Air Rescue Coordination Centre (ARCC) etableret og integreret

i Flyvertaktisk Kommandos hovedkvarter i Karup. Flyveredningscentralen benævnes

RCC KARUP og er således ansvarlig myndighed for koordinering af eftersøgnings-

og redningsoperationer for luftfarten.

Flyvevåbenets Eftersøgnings- og Redningsberedskab, benævnt SAR-beredskabet (Search

and Rescue) er et led i den samlede danske redningstjeneste, der også omfatter søredningstjeneste,

politi, redningskorps m.fl. SAR-tjenesten yder flyvemæssig assistance til fx

redningstjenestens øvrige ansvarlige myndigheder, samt til redningskorps, sygehusvæsen

m.fl. Indsættelse af luftfartøjer ledes og koordineres af Flyvevåbnets Redningscentral

(Rescue Coordination Centre (RCC) Karup) ved FTK. Alle henvendelser om helikopterassistance

fra myndigheder, enkeltpersoner eller andre, henvises til RCC.

Der opretholdes et kontinuerligt SAR-beredskab med en SAR-udrustet S-61A helikopter

på hver af Flyvestationerne Aalborg, Skrydstrup og Skalstrup. Såfremt eftersøgnings- og

redningsberedskabet af tekniske eller operative årsager ikke kan opretholdes med S-61A

helikopter, etableres beredskabet med LYNX helikopter. Herudover kan FLV transportfly

Hercules, C-130 eller Challenger, CL-604 indsættes.

Ved beredskab med helikoptere, indgår vagthavende læge i helikopterens besætning og

medfølger på alle operative SAR-flyvninger. Helikopteren er udstyret til at yde præhospital

behandling af tilskadekomne og syge og i samarbejde med luftfartøjschefen, tager

SAR-lægen desuden nødvendige forholdsregler til imødegåelse af smittefare, forgiftningsrisiko

m.v. for besætning og luftfartøj, under og efter udførelsen af flyvningen.

1.7.3 Søværnets Operative Kommando

Såfremt transport med helikopter ikke er mulig kan anmodning om søbåren assistance

rettes til Søværnets Operative Kommando (SOK), der forestår og koordinerer forsvarets

hjælpeydelser på havet. Søredningstjenestens daglige ledelse udøves fra skibsfartens redningscentral/Maritime

Rescue Coordination Center (MRCC) etableret og integreret i Søværnets

Operative Kommandos hovedkvarter i Århus. Søredningscentralen benævnes


16

MRCC ÅRHUS og er således ansvarlig myndighed for koordinering af eftersøgnings- og

redningsoperationer for skibsfarten.

1.7.4 Ammunitionsrydningstjenesten

Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (AMMRYD) kontaktes typisk af politiets kriminaltekniske

afdeling ved mistanke om eller konstateret hændelse med formodet konventionel

ammunition, bombe herunder formodet CBRN bomber. Ammunitionsrydningstjenesten

assisterer på skadestedet med et hold, der kan neutralisere eller fjerne en formodet

bombe eller lignende.

Holdet består af en holdleder og fem ammunitionsryddere som er markeret med ”Explosive

Ordnance Disposal” (EOD) på CBRN-indsatsdragten. Holdet kan arbejde indenfor

den indre afspærring og spore for kemiske- og radionukleare stoffer.

1.7.5 Hjemmeværnet

Hjemmeværnet (HJV) er en frivillig folkelig bevægelse der selvstændigt og i samarbejde

med hæren, søværnet og flyvevåbnet løser militære opgaver samt i øvrigt yder støtte til

det civile samfund også i relation til sundhedsberedskabet.


Forsvaret herunder FSU, FTK, SOK, AMMRYD og HJV kan kontaktes døgnet rundt.

Relevante telefonnumre m.v. er anført på internetsiden www.forsvaret.dk.

1.8 Fødevarestyrelsen

Opgaver

Fødevarestyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

og varetager beredskabet inden for veterinær- og fødevareområdet. Dele af beredskabsopgaven

er lagt ud til de regionale fødevareregioner.

Fødevarestyrelsen har på veterinær- og fødevareområdet, ud over det daglige beredskab,

et beredskab til håndtering af krigs- og krisesituationer, bl.a. vedr. fødevareforgiftninger,

terror mod fødevarer samt anmeldelsespligtige husdyrsygdomme.

Det strategiske beredskab omkring fødevaresikkerhed bygger på videnskabelige risikovurderinger

af alle spørgsmål omkring fødevaresikkerhed foretaget af Danmarks Fødevareforskning.

Opfølgning på disse vurderinger det vil sige risikohåndteringen, sker fra styrelsens

fødevareafdeling og fra fødevareregionerne.


Fødevarestyrelsen har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til internetsiden

www.foedevarestyrelsen.dk.


17

1. Sundhedsberedskabsplanlægning

Bilag 2 Kvalitetssikring

2.1 Genstandsfelt og datagrundlag

Genstandsfeltet for evalueringen er sundhedsberedskabsplanerne i regionerne, kommunerne

og på sygehusene.

I sundhedsberedskabsmæssig sammenhæng kan datagrundlaget eksempelvis være sundhedsberedskabshændelser

eller erfaringer fra øvelser inden for eget system. Der opfordres

ligeledes til at evaluere situationer, hvor sundhedsberedskabet har været aktiveret, også

selv om der ikke var en egentlig hændelse, men blot en forventning om en hændelse.

2.2 Fremgangsmåde

Nedenfor er illustreret processer, der omfatter alle led i en udviklingscyklus i en selvevaluering

med henblik på kvalitetssikring. Udviklingscyklusen gennemløbes principielt

igen og igen.

Cirklen illustrerer en idealmodel hvor sundhedsberedskabsplanlægningen kontinuerligt

gennemløber en evalueringsproces.

4. Opfølgning og ændring

2. Udførelse i praksis – decentralt

og centralt

3. Analyse og selvevaluering

1. Sundhedsberedskabsplanlægning:

Planlægning af sundhedsberedskabet i regionen, kommunen og på sygehuset på

baggrund af Håndbog om sundhedsberedskab.

2. Udførelse i praksis:

Afprøvning eller aktivering af sundhedsberedskabsplanerne, eller dele heraf, i

praksis fx gennem en sundhedsberedskabshændelse eller ved øvelser.

3. Analyse og selvevaluering:


18

Analyse og selvevaluering på baggrund af beredskabshændelsen eller øvelsen.

Kriterierne for analysen/selvevalueringen skal findes i den givne institutions egen

sundhedsberedskabsplan.

Der kan eksempelvis stilles følgende spørgsmål i selvevalueringen:

• Blev sundhedsberedskabsplanen anvendt?

• Blev kun noget af planen anvendt? Hvis ja, hvilke dele og hvorfor blev

ikke alle dele anvendt?

• Var der dele i planen, der ikke kunne gennemføres i praksis?

• Virkede planen, eksempelvis i relation til den planlagte ansvarsfordeling,

ledelse og koordinering?

• Hvad var styrkerne og svaghederne ved planen?

4. Opfølgning og eventuel ændring:

• Hvordan kan sundhedsberedskabsplanen forbedres på hhv. kort sigt og længere

sigt?

• Blev der illustreret et særligt behov for uddannelse? Hvis ja, hvilken form

for uddannelse?

• Andet?

På baggrund af selvevalueringen foretages eventuelle nødvendige ændringer i sundhedsberedskabsplanerne.

Sundhedsplanændring fremsendes til Sundhedsstyrelsens med henblik

på rådgivning, såfremt der er tale om større ændringer.

Sundhedsstyrelsen bedes derudover informeret om generelt relevante resultater af selvevalueringen,

herunder de relevante erfaringer, som kan have en bredere interesse. Evalueringerne

bør sendes til Sundhedsstyrelsen med henblik på national opfølgning og videndeling.

Selvevalueringsrapporten bør ikke overstige 10 sider. Evt. bilag indgår ikke i

selvevalueringens omfang.

Sundhedsstyrelsen vil på baggrund af de indsendte rapporter i samråd med styregruppen

bag Håndbog om sundhedsberedskab vurdere, hvorvidt der er behov for en revision af

planlægningsvejledningerne – herunder Håndbog om sundhedsberedskab.

Gennemføres selvevalueringerne løbende, kan det sikres, at kvalitetssikring og – udvikling

af sundhedsberedskabsplanlægningen bliver en kontinuerlig proces i hele landet både

lokalt, regionalt og nationalt.

Erfaringerne bør deles med de øvrige aktører i det samlede beredskab, hvorfor det kan

anbefales, at resultaterne drøftes i regionens præhospitale udvalg eller alternativt andet

relevant formelt udvalg på sundhedsberedskabsområdet.

Som inspiration henvises til Bilag 3 med forslag til evaluering efter hændelser, der har

krævet iværksættelse af sygehusets beredskabsplan.


19

Bilag 3 Forslag til evaluering efter hændelser,

der har krævet iværksættelse

af sygehusets beredskabsplan

Alarmeringen

Hvordan foregik alarmeringen af sygehusvæsenet?

Hvem alarmerede, hvem modtog alarmen, hvad var meldingen?

Gør rede for konsekvenser af udsendelse af sundhedspersonale til skadested.

Beskriv konkret på hvilket trin beredskabsplanen blev iværksat.

Kommunikation

Beskriv den medicinske koordinationsfunktion i relation til hændelsen,

både internt på sygehuset og kontakten til øvrige samarbejdspartnere.

Beskriv kommunikationen fra sygehus til Akut medicinsk Koordinationscenter

(AMK) og internt på sygehuset.

Ledelse

Hvem varetog ledelsen af beredskabet, og hvilke opgaver blev løst i forbindelse

med hændelsen?

Hændelsens omfang

Hvor mange patienter blev indbragt?

Kort beskrivelse af skadetyper, patienternes tilstand, behandling.

Koodinerende læge (KOOL)

Hvem var koordinerende læge?

Hvilke opgaver skulle løses?

Hvordan var samarbejdet med øvrige indsatsmyndigheder i indsatsområdet?

Udsendt sundhedspersonale

Hvilke opgaver skulle løses i indsatsområdet?

Hvordan fungerede lægeholdet internt?

Blev der oprettet venteplads?

Ressourcer

Hvor meget personale blev inddraget?

Hvor mange sengeafsnit, operationsafsnit, ambulatorier eller andet blev

inddraget?

Kunne de inddragne personalegrupper, faciliteter og kunne de honorere

behovet?

Kriseterapeutisk beredskab

Blev kriseterapeutisk beredskab aktiveret?

Hvem forestod beredskabet?

Sammenfatning og konklusion

En sammenfatning af hændelsens forløb.


20

Bilag 4 Opgaver for Akut Medicinsk Koordinationscenter

(AMK)

Opgaverne for Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) er at:

• Alarmere det nødvendige antal sygehuse.

• Fastlægge retningslinjer for fordeling af patienter.

• Videreformidler vigtig information fra eksterne samarbejdspartnere – fx Sundhedsstyrelsen

herunder embedslægeinstitutionen – til sygehusvæsenet internt, ligesom

AMK på sygehusvæsenets vegne kommunikerer med eksterne samarbejdspartnere.

• Koordinere indlæggelse af patienter fra et skadested, således at disse fordeles

hensigtsmæssigt, afhængig af sygehusenes kapacitet og kompetence.

• Have løbende overblik over sygehusenes modtagekapacitet.

• Iværksætte ekstraordinær udskrivning fra sygehuse.

• Udsende koordinerende læge/udrykningshold/lægehold i den udstrækning, der er

behov for det.

• Formidle information fra eksterne samarbejdspartnere til sygehusvæsenets internt

inkl. involverede naboregioners AMK.

• Vurdere behov for medicinsk assistance fra naboregioner og yderligere medicinsk

fjernassistance.

• Fungere som sygehusvæsenets kontaktpunkt for den koordinerende læge

(KOOL).

• Udsende lægehold efter anmodning fra KSN eller KOOL, etablere kriseterapeutisk

assistance m.v.

• Samarbejde med ambulancetjenestens vagtcentral, bl.a. om rekvirering af kørsel

med lægehold til indsatsområdet.

• Vurdere behovet for medicinsk assistance fra den primære sundhedstjeneste og

eventuelt alarmering af denne.

• Være i løbende kontakt med Politiets kommandostation (KSN) og KOOL i indsatsområder.

• Etablere kriseterapeutisk assistance.

• Etablere kontakt til embedslægeinstitutionen i forbindelse med CBRN-hændelser.

• Sikre indberetning til embedslægeinstitutionen om symptomer hos indbragte og

selvhenvendere, der kunne tyde på en epidemisk sygdom, samt videregive oplysninger

herom til andre berettigede.

• Overveje, om der skal udsendes en kontaktperson til KSN i den berørte politikreds

med henblik på at indgå som forbindelsesofficer i en koordinerende stab

ved større hændelser.

• at koordinere sygehusvæsenets kontakt til pressen med politiet.

• at sikre beredskabets afvarsling og erfaringsopsamling.


21

Bilag 5 Koordinerende læge (KOOL)

De sundhedsfaglige ressourcer, der skal finde anvendelse i en beredskabsmæssig situation

vil ideelt være personale, som har erfaring i at yde akut sundhedsfaglig assistance i det præhospitale

miljø.

Det er nødvendigt, at der er en entydig operationel sundhedsfaglig ansvarsfordeling i en beredskabsmæssige

præhospitale situation, og at denne er kendt af alle.

Den koordinerende læge (KOOL) er øverste sundhedsfaglige kompetence i indsatsområdet.

Referencen til KOOL sker via egen leder for både behandlende læger, sygeplejersker og

ambulancemandskab i indsatsområdet. KOOL varetager principielt kun den koordinerende

opgave.

Ved tilskadekomst, hvor skaden har en helt speciel karakter eksempelvis et stort antal brandsårsofre,

kan det overvejes, om man skal bringe særligt kyndige til skadestedet med henblik

på triage og langdistancetransport i den primære fase.

KOOL skal udsendes hurtigst muligt efter erkendelsen af, at der er tale om en beredskabsmæssig

situation. De steder, hvor der er lægebiler, er det naturligt, at KOOLfunktionen

varetages af ambulancelægen. Indtil KOOL ankommer, er det ambulancelederen,

der tager den indledende kontakt til Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), se

Bilag 4.

KOOL holder sig orienteret om situationen i indsatsområdet ved at kommunikere med indsatsleder

politi og indsatsleder redningsberedskab. KOOL har løbende kontakt med AMK, -

der har overblik over regionens ressourcer og derfor overblik over, hvor patienterne kan køres

hen.

KOOL skal have et indgående kendskab til kompetencer hos personale og ressourcer i det

lokale område samt ledelse og koordination i indsatsområdet. Som udgangspunkt skal

KOOL ikke behandle patienter, men koordinerer den medicinske indsats. Kun hvis den

koordinerende opgave er løst, må KOOL behandle patienter.

KOOL har således en række opgaver:

• Aktivering af Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK).

• Vurdering af behovet for supplerende medicinsk indsats, herunder mandskab og

udstyr fra Beredskabsstyrelsen, i indsatsområdet og alarmering af AMK.

• Løbende have et medicinsk overblik over situationen i indsatsområdet herunder

tidligt skøn over hvor mange hårdt, moderat og let tilskadekomne.

• Rådgive indsatsleder politi og indsatsleder redningsberedskab om og hvor, der

skal oprettes en venteplads og opsamlingssted.

• Skal efter aftale med AMK, fordele de enkelte patienter til relevante sygehuse inklusiv

relevante data jf. minimum datastandard.

• Varetage løbende kontakt med AMK, således at dette kan informeres om situation

og udvikling i indsatsområdet.

• Viderebringe AMK’s koordinerende beslutninger til Indsatsledelsen.

• Samarbejde med indsatslederne fra redningsberedskabet og politiet.

• Samarbejde med ambulanceleder.

• Lede den medicinske indsats i indsatsområdet herunder evt. omplacering af det

medicinske personale.


22

• Vurdere behovet for krisestøtte/-terapi og iværksætte dette via AMK evt. i samråd

med KOOL-Psyk, se afsnit 4.5.2 i håndbog om sundhedsberedskab.

• Samarbejde med embedslægen ved CBRN-hændelser.

• Træffe beslutninger om evt. ophør af den medicinske indsats i indsatsområdet.

KOOLs arbejde foregår indenfor rammerne af de indsatstaktiske retningslinier, i samarbejde

med øvrige samarbejdsparter og under politiets ledelse.

KOOL bør have erfaring med daglig praktisk præhospitalt arbejde og koordinering i indsatsområdet.

Det anbefales, at KOOL har gennemgået ATLS-kursus, kursus i rensning og et egentligt

KOOL kursus, evt. Chief Emergency Physician course, eller kursus i medicinsk ledelse,

koordinering og kommunikation.


23

Bilag 6 Præhospital indsats

6.1 Indsatsområdet

6.1.1 Alarmering og kommunikation

Ved ulykker og større hændelser alarmerer 1-1-2 foruden vagtcentralen også Akut medicinsk

Koordinationscenter (AMK).

AMK alarmerer regionens øvrige sygehuse, og AMK er herefter indgangen til regionens

sygehuse. Udvekslingen af information fra indsatsområdet til sundhedsvæsenet foregår i

disse situationer kun mellem AMK og KOOL.

Det er nødvendigt at kunne koordinere

indsatsen på skadestedet. Der er derfor

behov for et radiosystem, der virker i

indsatsområdet. I indsatsområdet anvendes

en fast kanaltildeling på de skadestedsradioer,

som medbringes af de

forskellige aktører. Kanalerne er nationalt

definerede.

Kommunikation i en beredskabsmæssig

situation, set fra et sundhedsfagligt

synspunkt kompliceret, idet der ikke

Faktaboks 6.1. a

Kanaltildelingen i indsatsområdet

• Kanal 1 Indsatsleder redning

• Kanal 2 Indsatsleder politi

• Kanal 3 Røgdykkere

• Kanal 4 Specialtjeneste

• Kanal 5 KOOL og ambulancer

aktuelt eksisterer en fælles sundhedsfaglig minimumsstandard for hvilke informationer,

der skal flyde fra skadestedet til AMK og derfra til den behandlende institution. Det bør

derfor indgå i den regionale planlægning, at det præciseres hvilke informationer, der som

minimum skal indberettes fra indsatsområdet til AMK og videre til de enkelte sygehuse.

6.1.2 Transport til skadestedet

Transport til skadestedet af den udsendte sundhedsfaglige ressource sker med passende udrykningstransportmiddel,

der også kan rumme det medbragte udstyr efter konkrete lokale

aftaler.

6.1.3 Venteplads

Ved ulykker med mange tilskadekomne, hvor det umiddelbare behandlingsbehov overstiger

behandling og/eller transportkapaciteten, er det nødvendigt at oprette en venteplads.

Venteplads defineres som det sted i nærheden af et skadested, hvortil de ”liggende”, ikke

selv-mobile tilskadekomne bringes, der har behov for indlæggelse på sygehus eller behandling

på stedet.

Ventepladsen er beliggende, så der er sikkerhed for, at de tilskadekomne ikke udsættes

for yderligere fysisk tilskadekomst og placeringen aftales i samarbejde med berørte beredskabsaktører

og henhører under politiets koordinerende ledelse.

Ventepladsens areal markeres som et markeret afgrænset område, som efter behov og

muligheder kan udbygges med diverse faciliteter, herunder det foruddefinerede ”Ventepladsudstyr

”, se bilag 7. Afgrænsningen af ventepladsen og evakueringsvejene til denne

bør ske med minestrimler meget tidligt i forløbet. Ved oprettelsen af ventepladsen er det

nødvendigt, at indsatsledelsen i samråd med den koordinerende læge (KOOL) definerer

en entydig evakueringsvej, ad hvilken sårede og uskadte ledes til et første visitations-


24

punkt ved indgangen til ventepladsen og i rimelig afstand af opsamlingsstedet for uskadte.

Triage og behandling kan foretages på ventepladsen, hvor KOOL og den præhospitale

lægestøtte virker.

Efter etablering af ventepladsen bæres eller støttes de tilskadekomne til ventepladsen af

redningsberedskabet.

Redningsberedskabet transporterer de tilskadekomne til ventepladsen, der skaber rammerne

for:

1. En primær triage.

2. Liv- eller førlighedsreddende nødbehandling.

3. Visitation og transporttriage til sygehus.

Prioriteringen anføres med farvemarkerede prioriteringsmærker

a. Rød – ”Straks”

b. Gul – ”Snarest”

c. Grøn – ”Kan vente”

d. Hvid – ” Skal vente – død”

4. Dokumentation.

5. Afsendelse til sygehus.

Fysisk kan ventepladsen udformes på flere måder eksempelvis:

• Et område i det fri, der er afmærket med ”minestrimmel.”

• Et til formålet inddraget rum.

• En af redningsberedskabet medbragt ventepladscontainer/telt.

• En af en række ambulancer.

Fælles for disse lokaliteter er, at man, afhængig af muligheder og ressourcer kan tilgodese

alle fem ovennævnte punkter.

Der henvises til de Indsatstaktiske retningslinjer for beskrivelse af standardiseret venteplads.

Medicin der ikke forefindes i ambulancerne, frembringes dels af den præhospitale sundhedsfaglige

støtte, dels af ambulancebehandlere med henblik på anvendelse af alle sundhedsfaglige

enheder ved meget store ulykker.


25

6.1.4 Behandlingsprincipper i indsatsområdet

Det er vigtigt, at de tilskadekomne vurderes ud fra velkendte og let erkendelige parametre

som puls, blodtryk og bevidsthedsniveau, se faktaboks 6.1.b

De tilstedeværende læger eller ambulancepersonale nødbehandler patienter med tegn på

akut behandlingskrævende skader (prioritet 1). Denne patientgruppe transporteres hurtigst

muligt til relevant sygehus.

Da invasive behandlinger (fx intubation og

anlæggelse af dræn til lungehulen) kun vanskeligt

kan foretages under kørsel eller

flyvning, skal disse behandlinger foretages

før transport på liberal indikation, men med

hensyntagen til de ressourcer handlingen

binder i forbindelse med transporten.

Faktaboks 6.1. b Tegn på tidskritisk

læsion (En eller flere)

• Respirations Frekvens < 9 eller > 35

• Puls > 140

• BT< 90 systolisk ell.

• GCS < 9

Som hovedregel transporteres de tilskadekomne

til ventepladsen af redningspersonalet.

Undertiden vil hårdt kvæstede, eksempelvis

fastklemte ikke kunne transporteres til ventepladsen. Behandling af fastklemte

på skadested, kan efter samråd med indsatsleder redningsberedskab være en mulighed.

KOOL må i samråd med indsatsleder redningsberedskab afgøre om ressourcerne kan være

velanvendt ved at sende en læge ind i på selve skadestedet. Skadestedet skal i givet

fald være passende sikret, og personalet trænet til at arbejde under disse forhold.

Sundhedsfagligt vil en af de væsentligste forskelle i forhold til hverdagen med én eller få

tilskadekomne være den medicinske ambition. Ved en meget stor ulykke vil de sundhedsfaglige

ressourcer skulle prioriteres anderledes. Det kan derfor blive nødvendigt efter prioritering

at afstå fra at behandle meget svært kvæstede patienter. Erfaringer fra den præhospitale

hverdag viser, at en person med hjertestop efter voldsomme stumpe traumer har

meget ringe overlevelseschancer, selvom der ydes maksimal indsats. Dette stiller derfor

store krav til den lægelige triage ved en beredskabsmæssig situation med mange svært

tilskadekomne. Indstilling af eller afholdelse fra at påbegynde en behandling er en lægefaglig

beslutning.

6.1.5 Transport fra skadestedet

Efter endt nødbehandling bør patienten transporteres til det behandlingssted, som mest hensigtsmæssigt

kan færdigbehandle patienten - også selv om det ikke er nærmeste sygehus.

Transporten vil for hovedparten ske med ambulance.

Samtidigt er det vigtigt, at indsatsledelsen herunder KOOL tidligt overvejer behovet for særlig

transport med helikopter eller andet for transport til et højt specialiseret sygehus, som har

særlig kompetence til behandling af svært traumatiserede patienter.

6.1.6 Opsamlingssted

Her samles uskadte og lettere skadede, som kan gå ved egen hjælp. Fysisk kan et hvilket

som helst sted, som yder ly anvendes. I praksis er busser, som hurtigt kan komme tilstede,

en hensigtsmæssig løsning, men cafeterier, sportshaller eller blot et stort lyst rum med

lette adgangsveje anvendeligt som opsamlingssted. Busser har den fordel, at man eventuelt

kan transportere personerne til et relevant samlingssted, eller til behandling for småskader

på en behandlingsinstitution, som AMK udpeger.

Samlingen af disse grupper sker af flere grunde:


26

• Man forbedrer overblikket på skadestedet, mindsker risikoen for gruppen på stedet

og kan fokusere de medicinske ressourcer på de mest trængende.

• Det er vigtigt at sundhedsvæsenet visiterer tilskadekomne inden de sendes videre.

• Gruppen af uskadte er ideelle til indbyrdes at afklare den første psykologiske bearbejdning.

De få, som måtte have behov for professionel omsorg kan således

identificeres.

• Det er vigtigt, at de uskadte holdes samlet. Især i forbindelse med CBRNhændelser

vil der ofte være behov for at disse udsatte, men primært uskadte personer

modtager særlig information om forholdsregler de næste timer/døgn, såfremt

de skulle opleve sygdomstegn. Derudover er det af betydning for politiets

registrering i indsatsområdet, samt i visse tilfælde tillige af en vis efterforskningsmæssig

interesse, at disse personer holdes samlet.

Visitationen til opsamlingspladsen gennemføres af mandskab på selve skadestedet eller af

personale, der arbejder i eller uden for den indre afspærring. Visitationen sker ud fra kriteriet

om ”evne til at gå selv”.

6.2 Dokumentation og registrering

6.2.1 Dokumentation af den enkelte patients behandling

Dokumentationen ved større skader er erfaringsmæssigt vanskelig. Dokumentationen skal

derfor begrænses til det absolut nødvendige og tilstrækkelige:

• Identitet på patienten

o Navn og CPR-nummer, eller hvis dette ikke kan fremskaffes.

o Et entydigt nummer samt køn og estimeret alder, der følger patienten til

navn og CPR-nummer med sikkerhed er fremskaffet.

• Den eller de vigtigste skader, der betinger visitationen til sygehuset.

• De få fysiologiske parametre, som afgør om patienten er tidskritisk skadet eller

ikke.

• Behandlingen - herunder om, der er foretaget en for sygehuset ressourcekrævende

indgreb fx intubation.

• Det sygehus, som patienten er visiteret til.

• Et estimat af hvornår patienten ankommer.

Dokumentation i forbindelse med en beredskabsmæssig situation kan ske gennem anvendelse

af skadestedskort. Skadestedskortene bliver dog sjældent brugt. Den daglige registrering

foregår i praksis i de fleste tilfælde ved anvendelse af ambulancejournaler og

ventepladslog. Der pågår i skrivende stund et arbejde med henblik på at udarbejde et fornødent

dokumentationssystem, der skal gælde for hele behandlingskæden. Indtil dette

system er udviklet, bør der i regionen være en fælles forståelse for, hvilken form for dokumentationsmiddel

der skal anvendes. Dvs. enten skadestedskort og skadestedslog eller

ambulancejournaler på skadestedslog.

6.2.2 Registrering i indsatsområdet

I dag foregår registreringen af patienterne ved, at ambulancelederen registrerer, hvor ambulancerne

kører patienten hen. Denne registrering foregår på ventepladsloggen/skadestedslog.

Loggen tjener til løbende at sikre status over patienternes forløb.


27

Ved flere skadesteder i forbindelse med samme ulykke må det tilstræbes, at registreringen

af patienterne, som køres fra skadestedet, samles på én ventepladslog/skadestedslog,

Ikke mindst i denne situation er entydige numre; CPR med navn eller (ambulance-) journalnummer

vigtige. For at dette skal fungere, skal ambulancelederen være i umiddelbar

nærhed af KOOL, for at bevare overblikket.

Minutrapporten på AMK fungerer derfor som en identisk opdateret sikkerhedskopi af

ventepladsloggen.


28

Bilag 7 Principper for pakning af ventepladstrailer/container

og pakning af

Beredskabskorpsets ventepladscontainer

Dette pakningsforslag dateret 2005, revideres løbende af Beredskabsstyrelsen

Principper for pakning af ventepladstrailer/-container

Formålet med en ventepladstrailer/-container er, at der hurtigt ved hjælp af ventepladsassistenter

kan placeres en "nødskadestue" tæt ved et skadested, og at der kan medbringes

udstyr, der supplerer det udstyr, lægeholdet har med. Ventepladsen skal etableres et praktisk

sted, hvor lægeholdet kan udføre triage, visitation og behandling i lys, varme og uden

udsættelse for regn og vejrlig, og kan fx indrettes i en bygning, et hurtigt opsætteligt telt,

eller i en container.

En behandlingsdel

Der indeholder, infusionsvæsker i termopakning, folietæpper, forbindinger, liggeunderlag,

bårer, skinner, halskraver, førstehjælpstasker, udstyr til rensning og afvaskning, iltfordelings-

udstyr, iltbomber til iltbehandling af et større antal tilskadekomne, sprayflasker til

brandsår, ligposer, loftshængte dropstativer, tæpper og bækkener.

En administrativ enhed

Der indeholder en skriveplads, markeringstavle, spritmarkere, manilla-mærker, blyanter,

skadestedskort, prioriteringsmærker og ventepladslog.

En sanitær enhed

Der indeholder vanddunke, affaldsposer, engangshandsker, fade, engangsdrikkekrus og kaffe/temaskine,

mikrobølgeovn samt papirhåndklæder, vaske- og desinfektionsudstyr.

En praktisk enhed

Der indeholder værktøjskasse, sejlgarnsruller, kabeltromler med fordelingsstik, halogenlygter,

håndlygter, engangspresenninger, bårebukke, forlængerledninger, ekstra batterier,

kost, megafon, strømkilde, bæreseler, skilte, minestrimmel, skadestedsradioer og mobiltelefoner.

Telt/container

Der bør kunne klargøres i løbet af få minutter. Bør kunne opvarmes og have godt lys til

eventuelle behandlinger. Skal kunne stå fast, trods evt. påvirkning af blæst eller lavtgående

helikopter.

Hvis kernen i ventepladsenheden er en container, kan den udbygges med telte til en egentlig

venteplads. Udfoldning af markiser kan give god arbejdsplads for visiterende læge.

Forslag til pakning af Beredskabskorpsets ventepladscontainer:

Ventepladsenhed

• 2 stk. telte, inkl. varmluftaggregat.

• 1 stk. 8 kW generator.

• 2 stk. kabeltromler med store stikdåser (fordeler).


29

• 2 x 500 W lygter på trefod til fleksibel belysning af bl.a. området omkring ventepladsenheden.

• drivmidler i dunke.

• førstehjælpskasse (til ventepladsens personel).

Behandlingsudstyr

• 20 stk. bårer.

• 10 hovedpuder.

• 10 stk. bårebukke, sammenklappelige.

• 4 borde, sammenklappelige og med arbejdsvenlig højde, solide og nemme at rengøre.

• 40 stk. stropper til fastholdelse på båre.

• 20 stk. bærestykker.

• 4 stk. rygbårer.

• 4 stk. halskraver.

• 40 stk. tæpper.

• 30 stk. aluminiums-folietæpper.

• 2 stk. bæreseler til brug ved flytning af patienter.

• 4 stk. oppustelige benskinner.

• 10 stk. A-tasker.

• 10 stk. B-tasker.

• Supplerende sterile forbindinger; bl.a.:

• 450 stk. 15 x 15 gazekompres.



• Hæfteplaster.

• Plaster på rulle.

• 150 stk. trekantede tørklæder.

• Sikkerhedsnåle.

• 2 sakse.

• 40 injektionskanyler.

• 25 stk. 2 ml sprøjter.



• 20 stk. venflon.

• Venflonplaster.

• 3 stk. kanylebokse.

• 2 stk. lave trådrulleborde til placering af lægeholdstasker, forbindinger m.m.

• 10 stk. dropstativer.

• 20 infusionsvæsker, saltvandsposer til drop, evt. i termopakning.

• 10 stk. sprayflasker til brandsår.

• 25 stk. ligposer.

• 5 stk. bækkener.

• Engangshandsker.

Administrativt udstyr

• 2 stk. skriveunderlag med beskyttelsesplast.

• 2 stk. skrivepulte med regulerbare ben.

• 1 stk. kasse med bl.a.:

• Ventepladslog.

• 20 stk. spritpenne i forskellige farver.


30

• 150 stk. manilla-mærker med snor.

• Blyanter.

• 150 stk. skadestedskort.

• 25 sæt prioriteringsmærker.

Sanitært udstyr

• 20 stk. affaldsække, plastik.

• 4 stk. affaldsstativer, sammenklappelige.

• Udstyr til rensning og afvaskning:

• 5 stk. vanddunke à 5 l til vand til sårrensning m.m.

• 5 stk. fade/skåle.

• 1 beholder med sæbe på væg til albueudtag ved håndvask .

• Papirhåndklæder.

Praktisk udstyr

• 1 stk. kasse med:

• Skilte beregnet til såvel jordspyd som ophængning: "venteplads", "registrering", "triage",

"behandling", "straks", "snarest", "kan vente", "døde", "ambulanceopmarch", og

"opsamlingsplads."

• 2 blanke skilte til såvel jordspyd som ophængning.

• 20 henvisningspile .

• min. 100 meter afspærringsbånd.

• 20 jordspyd med plade til skilte.

• Værktøjskasse; bl.a. med hammer, søm, stifter, skruer, isolerbånd, skruetrækker, skiftenøgle,

bidetang, sejlgarn, saks m.m.

• 10 stk. håndlygter i kasse + ekstra batterier.

• 4 stk. engangspresenninger.

• Rengøringsudstyr, herunder 2 koste og 2 fejebakker, 2 gummiskrabere, 2 spande samt

gulvklude.

• 150 stk. plastposer til personlige ejendele.

En del af pakningsudstyret vil skulle fornyes i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes

anbefalinger; det gælder fx kanyler, sprøjter og venflon. Iltfordelingsudstyr

og iltbomber til behandling af et større antal tilskadekomne vil kunne indgå i pakningen.


31

Bilag 8 Eksempel på plan for ekstraordinær

udskrivning

Fra Søllerød Kommune, august 2005.

Indledning

I en given situation kan der være behov for hurtigt at skaffe et øget antal sengepladser på

sygehuse i regionen. Dette vil foregå efter de kriterier, som er beskrevet i tidligere afsnit.

For at kriterierne kan opfyldes, er det nødvendigt, at alle muligt involverede på forhånd

har kendskab til planen. Planen bør derfor være sat på lederteamets agenda ved halvårlige

møder for at sikre at planen er ajourført.

Planen

Forudsætninger:

• Det forventes udskrevet max. 20 borgere med 1 times varsel. (jf. Københavns

Amt).

• Det forventes, at udskrivningen foregår inden for normal arbejdstid.

• Sker udskrivningen uden for normal arbejdstid, henvises til nødplan.

Meldingen kommer fra amtet (KAS) til den koordinerende beredskabsledelse (KBL).

Mellem Ældreområdet og de sygehuse, som har patienter indlagt fra Søllerød kommune,

er det aftalt, at der med patienten ved ekstraordinær udskrivning medsendes følgende materiale:

Kopi af journal, samt medicin, forbindinger og lignende til 48 timers forbrug.

Iværksættelse

KAS alarmerer vagtcentralen, som videregiver melding til den Koordinerende Beredskabsledelse

i kommunen (KBL) samt foranlediger ”den visiterende sygeplejersker” indkaldt

til vagtcentralen hurtigst muligt. Såfremt den visiterende sygeplejerske har behov

for transport, sørger vagtcentralen for, at dette arrangeres. Er det ikke muligt at få kontakt

med en af de visiterende sygeplejersker, tages der straks kontakt til en af ældreområdet

kontorchefer, der foranlediger en udpeget en midlertidig visiterende sygeplejerske.

Vagtcentralen meddeler lederen eller dennes stedfortræder på Plejehjemmet Hegnsgården,

at planen for ekstraordinær udskrivning fra sygehus er iværksat. Plejehjemmet

Hegnsgården foranlediger lokal beredskabsplan iværksat.

Den visiterende sygeplejerske foranlediger indkaldt vagtfri personale, bestående af fire

sygeplejersker og seks med anden sundhedsfaglig uddannelse. Personalet skal møde på

Hegnsgården inden for en time.

Såfremt der er behov for transport for det indkaldte personale, sørger vagtcentralen for, at

dette arrangeres, evt. med taxa.

Såfremt det ikke er muligt at indkalde fornødent personale, må det suppleres op af tilstedeværende

personale i hjemmeplejen.

Vagtcentralen indkalder eget mandskab til at assistere Ældreområdet efter aftale med

vagthavende indsatsleder.


32

På vagtcentral koordineres iværksættelsen af overflytning fra sygehuse til Plejehjemmet

Hegnsgården. Koordinationen foretages af den visiterende sygeplejerske eller efter instruks

fra denne.

Når de udskrevne patienter ankommer til Plejehjemmet Hegnsgården modtages de af den

visiterende sygeplejerske, der tager stilling til det videre forløb, herunder indlæggelse på

Hegnsgården eller et andet plejehjem i kommunen eller om patienten kan klare sig i eget

hjem med assistance fra hjemmeplejen.

Eventuel videre transport af de udskrevne borgere, såvel liggende som siddende, udføres

af brandvæsenet efter anmodning til vagtcentralen. Den visiterende sygeplejerske eller

dennes stedfortræder holder løbende Ældreområdet og KBL orienteret om situationen

samt behov for yderligere assistance.


33

Bilag 9 Spredning af lægemiddellagre og

medicinsk udstyr

De lagre af lægemidler der findes hos fremstillere af lægemidler, lægemiddelimportører

og lægemiddelgrossister samt på apoteker og sygehusapoteker, udgør sammen med den

relativt store indenlandske kapacitet til fremstilling af lægemidler et væsentligt element i

lægemiddelberedskabet.

I tilfælde af forsyningsmæssige nødsituationer er det derfor væsentligt, at større lagre af

lægemidler hurtigt fordeles i distributionsnettet. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr.

113 af 24. februar 1999, se Bilag 33, fastsætter bestemmelser om virksomhedernes pligt

til at gennemføre denne spredning af lægemiddellagre i forsyningsmæssige nødsituationer.

Bekendtgørelsen træder i kraft, når Lægemiddelstyrelsen har modtaget meddelelse

fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at der er indtrådt en krise. Bestemmelserne kan

først bringes i anvendelse, når apotekerne har modtaget meddelelse herom fra Lægemiddelstyrelsen.

Hensigten er, at de større lagre reduceres med/til, hvad der svarer til 45 dages

normal forbrug (lægemiddelfremstillere) og til et minimum (lægemiddelimportører

og grossister). Endvidere skal nedbringelse af lagrene ske ved, at lægemidlerne leveres til

virksomhedernes sædvanlige aftager i forhold til virksomhedens leverancer til aftagerne i

det forudgående kvartal.

I konkrete tilfælde kan der være behov for at fravige den forholdsmæssige distribution til

de sædvanlige aftagere, eksempelvis ved en ændret fordeling af befolkningen som følge

af evakuering, eller hvis et apotek ikke har den fornødne plads til oplagring af lægemidlerne

under de rette betingelser. Lægemiddelstyrelsen er derfor bemyndiget til at meddele

den enkelte virksomhed pålæg om at gennemføre spredningen, på én af styrelsen nærmere

anvist måde. Hvis der lokalt i Danmark er indtruffet en hændelse der kræver behandling

af mange mennesker på et geografisk begrænset område, kan Lægemiddelstyrelsen

bruge bestemmelsen til at omfordele lægemidler fra hele landet til området.

For at sikre en hensigtsmæssig omfordeling af de lægemidler, der befinder sig på apoteker

og sygehusapoteker, har sygehusapotekerne endvidere mulighed for at levere lægemidler

til andre sygehusapoteker samt til apoteker i de specielle situationer, der omfattes

af bekendtgørelsen. En udlægning af lægemidler til apoteker og sygehusapoteker vil medføre

behov for øgede lagerfaciliteter disse steder, men da hovedparten af lægemidler ikke

stiller særlige opbevaringskrav i form af kølekapacitet m.v., anses behovet for lagerkapacitet

ikke at udgøre et væsentligt problem. For så vidt angår sygehuse, der får lægemidler

leveret gennem et privat apotek, bør det lokalt overvejes at indgå særlige aftaler

om leverancer i de situationer, hvor bekendtgørelsens bestemmelser finder anvendelse.

Lagre af medicinsk udstyr er ikke omfattet af ministeriets bekendtgørelse om spredning,

men sygehusvæsenet og regioner bør i forbindelse med planlægningen af lægemiddelberedskabet,

inkludere dette, specielt medicinsk udstyr som er nødvendig ved brug af lægemidlerne.


34

Bilag 10 Rationering af lægemidler og medicinsk

udstyr

Lægemiddelstyrelsen har i bekendtgørelse nr. 818 af 30. august 2000, se Bilag 33, fastsat

regler om udlevering af lægemidler i forsyningsmæssige nødsituationer samt under krise

eller krig. Bekendtgørelsen træder i kraft når Lægemiddelstyrelsen har modtaget meddelelse

fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at der er indtrådt en krise. Bestemmelserne

kan først bringes i anvendelse, når apotekerne har modtaget meddelelse herom fra Lægemiddelstyrelsen.

Rationeringsordningen har til formål at modvirke hamstring og derigennem medvirke til

at sikre befolkningens forsyning med lægemidler, såfremt en af de omhandlede situationer

opstår. Rationeringsordningen vedrører apotekerne, idet det må forventes, at lægerne

det vil sige de alment praktiserende læger og privat praktiserende speciallæger, vil blive

udsat for stor belastning som følge af deres udvidede opgaver inden for den primære

sundhedstjeneste. Ordningen begrænser den mængde, som kan udleveres ved håndkøb og

muliggør, at håndkøbsmedicin gøres receptpligtig.

Det er fastsat, at apotekerne ved ekspedition af recepter højst må udlevere til 14 dages

forbrug uanset den ordinerede mængde. Hvis et lægemiddel på grund af lægemiddelform,

varierende indhold af aktive stoffer i de enkelte doser eller lign. ikke hensigtsmæssigt kan

udleveres til 14 dages forbrug, skal apoteket i stedet udlevere den mindst mulige mængde

svarende til mere end 14 dages forbrug. Apotekerne kan nægte overhovedet at udlevere et

håndkøbslægemiddel, hvis den, der ønsker lægemidlet udleveret, ikke skønnes at have et

aktuelt behov for lægemidlet.

Bekendtgørelsen fastsætter receptpligt for visse håndkøbslægemidler, som det er skønnet

nødvendigt at inddrage under den egentlige rationeringsordning for receptpligtige lægemidler

i de af bekendtgørelsen omfattede situationer. Der er tale om mavesårsmedicin og

lægemidler mod angina pectoris.

Rationering medicinsk udstyr er ikke omfattet af bekendtgørelsen om rationering, men

sygehusvæsenet og regioner bør i forbindelse med planlægningen af lægemiddelberedskabet,

inkludere dette, specielt medicinsk udstyr som er nødvendig ved brug af lægemidlerne.


35

Bilag 11 CBRN risiko- og trussels-

vurderinger

11.1 Risikovurdering vedrørende kemiske hændelser i dagligdagen

Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (BEK nr. 765 af 3.

august 2005) fokuserer bl.a. på en lokal gennemførelse af en risikostyringsproces og dokumentation

heraf.

Bekendtgørelsen tager udgangspunkt i, at det kommunale redningsberedskab skal kunne

yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende

indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder

krigshandlinger.

Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal

lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). I forlængelse heraf

skal Kommunalbestyrelsen:

• Fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse

(serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen.

• Fastlægge redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og

materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet.

Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og

materiel skal beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i

den samlede plan for kommunens beredskab. Planen for det kommunale redningsberedskab

skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i

hver kommunal valgperiode.

Ifølge bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale

beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (BEK nr. 977 af 26. september

2006), skal såvel regioner som kommuner foretage lokale risiko- og sårbarhedsvurderinger

med henblik på dimensionering af sundhedsberedskabet. I den forbindelse

skal der tages hensyn til tilstedeværende industri i området, herunder omfanget af lokal

håndtering og transport af farlige kemikalier. Den lokale risiko- og sårbarhedsprofil har

således også betydning for planlægningen i sundhedsberedskabet.

I en vurdering af lokale risici må indgå både viden om tilstedeværelsen lokalt af virksomheder

med større mængder af farlige stoffer (de såkaldte Seveso-virksomheder) og forurenende

virksomheder som kan påvirke omgivelsernes miljø- og sundhedsforhold, de såkaldte

”kapitel 5 – virksomheder”, der skal miljøgodkendes efter Miljøbeskyttelseslovens

kapitel 5. Seveso er navnet på en by i Italien, hvor der i 1976 skete et betydeligt udslip af

det farlige stof dioxin. Denne ulykke har lagt navn til EU’s regler om virksomheder, der

på grund af tilstedeværelsen af større mængder farlige stoffer kan give anledning til væsentlige

skadevirkninger. For de ”tungeste” Seveso-virksomheder, hvoraf der er cirka

femogtyve i Danmark, skal der foreligge en sikkerhedsrapport, et sikkerhedsledelsessystem

og en intern beredskabsplan. For de ”mindre tunge” (mindre stofmængder) Sevesovirksomheder,

hvoraf der er cirka halvtreds i Danmark, skal der foreligge en plan for

uheldforebyggelse.


36

Flere myndigheder er involveret: Arbejdstilsyn, Redningsberedskabet (Beredskabsstyrelsen

og det kommunale beredskab), Miljøstyrelsen (regioner og kommuner) og Justitsministeriet

(Politiet). Hver myndighed udøver deres egne beføjelser overfor virksomhederne,

men samarbejder i et Risikokoordinationsudvalg. Endvidere foretager myndighederne

inspektioner på virksomhederne i fællesskab. Konkret fungerer miljømyndigheden som

kontaktled mellem virksomheden og myndighederne.

Ikke alle oplysninger om de pågældende virksomheder (Seveso- og kapitel 5-) er offentligt

tilgængelige, men til brug for sundhedsberedskabets planlægning kan oplysninger

søges hos de involverede myndigheder, primært hos regionens miljøforvaltning.

I Beredskabsstyrelsens Statistiske Beregninger om Redningsberedskabet, kan der løbende

hentes information om redningsberedskabets aktiviteter i Danmark. Beregningen viser

bl.a. antallet af henvendelser til Kemikalieberedskabsvagten om farlige stoffer.

Beregningen kan findes på følgende adresse:

http://www.brs.dk/folder/statistik/beretning_04/index.htm

Ud over selve de akutte uheldseffekter har en række andre faktorer indvirkning på det

medicinske skadebillede på det enkelte sygehus:

• Typen af kemikalie, som indgår i uheldet.

• Mængden af kemikalie, som indgår i uheldet.

• Tiden, som eventuelle personer har været udsat for kemikaliet.

• Personers individuelle irritationsgrænse for kemikalier.

• Uheldsomstændighederne.

• Forhåndskendskab til lokale virksomheders brug af kemikalier.

• Hyppighed af uheld med kemikaliet.

• Transport af kemikalier i lokalområdet.

Selv om de enkelte sygehuse tager udgangspunkt i det samme medicinske skadebillede,

vil der derfor ofte være forskelle i deres organisation af kemikalieberedskabet. Desuden

vil virksomheder, typen af kemikalier og den transporterede mængde af kemikalier til

stadighed ændre sig.

Transport af kemikalier skal forstås bredt og dækker således over transport af kemikalier

både ad vej, ad jernbane og til søs. Det vil sige, at der i lokalområdet bør fokuseres på til-

og frakørsel til virksomheder samt gennemkørende trafik, på jernbanestationer og rangerterræner

samt gennemkørende tog og på havne og containerpladser samt til- og frakørsel

til havne. Der ud over findes andre knudepunkter for opbevaring og håndtering af kemikalier,

eksempelvis ”containerhoteller” og transportcentre.”

Alle disse forhold må indgå i vurderingen af patienter i forbindelse med C-hændelser.


37

Nogle af det 20. århundredes største hændelser forårsaget af kemiske udslip.

År og sted Årsag Døde/skadede

1926, St. Auban, Frankrig Klorudslip fra tryktank 19/

1929, Cleveland, USA Brand i lager med røntgenfilm med dannelse

af bl.a. nitrøse gasser.

1956 Minamata, Japan Methylkviksølv i fisk pga. lokal miljøforurening

1969 Crete, USA Ammoniakudslip fra tryktank ved togulykke.

1971 – 72 Irak Kviksølvforgiftning forårsaget af mel fremstillet

af bejdset såsæd.

125/

>25/700

8/35

500/6.000

1976 Seveso, Italien Dioxinudslip ved løbsk kemisk proces. 0/193 *

1978 Chicago, USA Svovlbrintedannelse ved blanding af natriumsulfid

og syre i kemisk fabrik.

1978 Cerritos Mexico Klorudslip fra tryktank ved togulykke. 28/1000

1981 Spanien Forfalsket spiseolie (rapsolie denatureret

med anilinforbindelse)

7/

400/20.000

1984 Bhopal, Indien Methylisocyanatudslip ved løbsk proces 2.500/>10.000

1986 Lake Nyos, Camoroun

1990 Scandinavian Star,

DK

Kuldioxid udslip ved bundvending i kratersø

Brand med dannelse af cyanid, kulilte, kuldioxid

m.v.

>1.000/

158/30-40

1995 Tokyo, Japan Sarin ved terrorangreb i undergrundsbane. 12/500 **

*) Eneste veldokumenterede akutte eller subakutte effekt var kloracne

**) Døde og hospitalsbehandlede

11.2 Risikovurdering vedrørende biologiske hændelser i dagligdagen

Når en læge behandler en patient i Danmark, som kan mistænkes for at have pådraget sig

en anmeldelsespligtig infektion, skal tilfældet anmeldes til Epidemiologisk afdeling ved

Statens Serum Institut samt embedslægeinstitutionen i den region hvor patienten har bopæl.

Anmeldelserne fungerer i princippet som et ”early warning” system for erkendelse

af udbrud med videre samt ændringer i forekomst over tid (trend).

Epidemiologisk afdeling er, sammen med Sundhedsstyrelsen, kontaktpunkt for EU’s Early

Warning and Response System (EWRS). Gennem dette system modtages oplysninger

vedrørende sygdomsudbrud og andre hændelser, der kan have relevans for de andre europæiske

lande. Systemet varetages af det europæiske center for sygdomsforebyggelse og

kontrol, ECDC i Stockholm.


38

Statens Serum Institut er også kontaktorgan for EU’s sygdomsspecifikke overvågningsnet

(DSN – Disease Surveillance Network) jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning

2119/98/EF. Gennem e-mail alerts og forespørgsler indhentes og udveksles oplysninger

om fx ophobede tilfælde med de infektioner, der overvåges af DSN’s, jf. Kommissionens

beslutning af 22. december 1999 om hvilke overførbare sygdomme overvågningsnetværket

skal dække i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2219/98/EF.

I forbindelse med etablering af ECDC er der udarbejdet en strategi for den fælleseuropæiske

sygdomsovervågning og udbrudsrespons.

Statens Serum Institut, Epidemiologisk Afdeling er endvidere kontaktpunkt i relation til

International Health Regulations (IHR).

Udvalgte, alvorlige udbrud med smitsomme sygdomme

År og sted Årsag Døde/smittede

1918-19

Verden over

Pandemisk influenzavirus muligvis opstået fra svin

eller fugle

>20 mill/ ~½ af jordens

befolkning

1941, Danmark Streptokokker i mælk Ukendt/~2500

1941-42, Danmark Difteri Ukendt/4000 per år

1952, Danmark Polio 262/2450

1953, Sverige Salmonella i svinekød 90/~9000

1985, USA Salmonella i mælk ukendt/~16000

1993, USA Cryptosporidium i vandforsyning Ukendt/~403000

1993, USA Colibakterier i burgere 4/732

1994 USA Salmonella, købeis (dessert) Ukendt/204000

1998, Danmark Salmonella i svinekød 2/25

1999, Holland Mæslinger 3/>3000

1999/2000, Frankrig Listeria monocytogenes i madvare 7/26

2000/2001, Uganda Ebola virus 173/425

2002, USA Vestnilvirus 214/3737

2003, seks kontinenter SARS, et nyt coronavirus muligvis opstået fra

desmerdyr

774/8096

2004/2005 Asien Fugleinfluenza H5N1 53/ukendt

2005, Angola Marburg virus 311/337


39

11.3 Risikovurdering vedrørende radiologiske hændelser i

dagligdagen

Anvendelsen af radioaktive stoffer spænder fra medicinsk diagnostik og terapi over et

bredt spektrum af industrielle anvendelser til brug i forskning og undervisning. Aktivitetsmængden

af de anvendte radioaktive stoffer varierer fra meget små aktivitetsmængder

i fx røgdetektorer og laboratoriekits over moderate mængder ved de mest almindelige

medicinske, forskningsmæssige industrielle anvendelser til meget store aktivitetsmængder

ved nogle få medicinske, industrielle og forskningsmæssige anlæg.

Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) er den centrale strålebeskyttelsesmyndighed.

SIS opretholder et 24-timers ekspertberedskab, der er etableret for at det døgnet rundt

skal være muligt at komme i forbindelse med sagkyndige eksperter inden for strålebeskyttelse.

Det danske regelsæt på strålebeskyttelsesområdet bygger på de grundlæggende

internationale principper om høj grad af myndighedskontrol, der skal forebygge utilsigtede

hændelser med radioaktive stoffer.

Til SIS’ ekspertberedskab har der været elleve henvendelser i 2000, fire henvendelser i

2001, ni henvendelser i 2002, otte henvendelser i 2003 og syv henvendelser i 2004. Samtlige

henvendelser har været direkte henvendelser fra brugere eller transportører af radioaktive

stoffer. Enkelte af disse hændelser har givet anledning til eksponering af personer,

dog maksimalt op til tiendedele af dosisgrænsen for arbejdstagere. Det har derfor for ingen

af disse hændelser været nødvendigt med medicinsk opfølgning.

Radioaktive stoffer transporteres dagligt til brugere i hele Danmark. SIS fungerer som

dansk kompetent myndighed i henhold til gældende bestemmelser for transport af radioaktive

stoffer. En beskrivelse af transporter med radioaktive stoffer i og igennem Danmark

gives i de årlige orienteringer SIS har udarbejdet til folketinget siden 1993. Orienteringer

fra 1999 og frem kan hentes på www.sis.dk.

Der er aldrig i Danmark sket ulykker eller uheld, som har givet anledning til spredning af

større mængder radioaktive stoffer eller til alvorlig stråleeksponering af personer. Der er

heller ikke i Danmark sket egentlige trafikulykker med transportmidler, hvor forsendelser

med radioaktive stoffer har været involveret. Hændelser og/eller uregelmæssigheder er

indtruffet eller er blevet erkendt i forbindelse med håndtering og omladning af sådanne

forsendelser. Antallet af denne type hændelser varierer fra år til år og optræder, som man

kunne forvente især på steder, hvor det største antal radioaktive forsendelser håndteres og

omlades fx i Københavns Lufthavn.

Der er ikke i Danmark konstateret tyveri af radioaktive stoffer eller forsøg på indsmugling

af radioaktive stoffer med henblik på at udføre kriminelle handlinger. I forbindelse

med det almindelige tilsynsarbejde konstaterer SIS enkelte gange hvert år, at der indføres

radioaktive stoffer til Danmark uden de nødvendige tilladelser på grund af manglende

kendskab til dansk lovgivning.

SIS har ingen grund til at antage at det nuværende niveau i Danmark for antallet af uheld

med radioaktive stoffer i forbindelse med brug og transport vil stige fremover. Som en

følge af det almindelige myndighedsarbejde samt den yderligere fokus på sikring af radioaktive

kilder m.v. forventes snarere et fald i antallet af hændelser.


40

Alvorlige hændelser med radioaktive stoffer

År Land Anvendelse Dødsfald Bemærkninger

1961 Schweiz Tritieret maling 1 3 signifikant overeksponerede 1

som følge af intern forurening

1962 Mexico Radiografikilde 4 5 signifikant overeksponerede 1

1963 Kina Kilde til bestråling

af korn

2 6 signifikant overeksponerede 1

1964 Vesttyskland Tritieret maling 1 4 signifikant overeksponerede 1

1975 Italien Bestrålingsanlæg 1

som følge af intern forurening

1978 Marokko Radiografikilde 8 11 personer signifikant overeksponerede

1978 Algeriet Radiografikilde 1 7 signifikant overeksponerede 1

1982 Norge Bestrålingsanlæg 1 Eneulykke

1986 Danmark Radioterapikilde 0 Venstre hånd akut stråleskadet

1987 Brasilien Radioterapikilde,

cæsiumklorsalt

4 20 personer indlagt med akut

strålesyge, 249 personer eksternt

og/eller internt forurenede,

112.000 kontrolleret for

forurening.

1989 El Salvador Bestrålingsanlæg 1 3 personer indlagt med akut

strålesyge

1990 Israel Bestrålingsanlæg 1 1 person indlagt med akut strålesyge

1990 Kina Bestrålingsanlæg 2 7 personer signigikant overeks-

ponerede

1991 Hviderusland Bestrålingsanlæg 1 1 signifikant overeksponeret 1

1992 Kina Bestrålingsanlæg 3 11 personer signifikant overeksponerede

1994 Estland Militært affald 1 4 personer indlagt med akut

strålesyge

1996 Costa Rica Radioterapikilde 13 115 personer overeksponerede


41

1996 Georgien Radioterapikilde 1 11 personer indlagt med akut

strålesyge

1998 Tyrkiet To radioterapikilder


strålesyge

2000 Thailand Radioterapikilde 3 10 personer indlagt med akut

strålesyge

2001 Georgien Termoelektriske

generatorer


strålesyge

1 Det er ikke specifikt rapporteret, hvor mange personer der blev hospitalsindlagt.

11.4 Risikovurdering vedrørende nukleare hændelser i dagligdagen

En ulykke på et atomkraftværk i drift kan medføre, at den danske befolkning bliver udsat

for stråling fra radioaktive stoffer, der slipper ud til omgivelserne. Danmark har ikke selv

atom-kraftværker. Det svenske atomkraftværk Barsebäck med en afstand fra Sjælland på

20 km ligger tættest på Danmark, men er nu lukket ned og ikke i drift. Den nærmeste

kreds af atomkraftværker omkring Danmark omfatter også Ringhalsværket på Sveriges

Kattegatkyst, cirka 60 kilometer fra Læsø, og de fem nordtyske værker Brunsbüttel,

Brokdorf, Stade, Krümmel og Unterweser med en afstand til Danmark på mellem 105 og

160 kilometer.

I Europa er der knap hundrede atomkraftværker med i alt cirka tohundrede reaktorer i

drift.

Uanset hvor høj sikkerheden på et atomkraftværk er, kan risikoen for en ulykke ikke udelukkes.

I princippet kan et havari på ethvert europæisk atomkraftværk ved uheldige vejrforhold

resultere i radioaktiv forurening af dansk område. Men generelt gælder det, at jo

længere afstand til et uheldsramt atomkraftværk, jo mindre risiko.

Ud over atomkraftværker kan ulykker eller manglende omhu i forbindelse med andre nukleare

aktiviteter resultere i en lokal forurening med radioaktive stoffer. Blandt sådanne

anlæg og aktiviteter kan nævnes: Atomdrevne skibe og satellitter, forsøgsreaktorer, transporter

af radioaktive stoffer - herunder brugt reaktorbrændsel, anlæg for opbevaring og

deponering af brugt reaktorbrændsel og atomaffald, samt anlæg for uranudvinding og

fremstilling af reaktorbrændsel.

Atomkraftværkerne er den største potentielle risiko for spredning af store mængder radioaktivt

materiale over et stort område. Det skyldes for det første, at de indeholder meget

radioaktivt materiale, og for det andet kan en atomkraftulykke frigive så meget energi,

at de radioaktive materiale kan komme højt op i atmosfæren og derved spredes over

store områder. Spredningen af det radioaktive materiale vil typisk ske gennem luft eller

via vandløb. Spredning gennem luft er den hurtigste over store afstande.

Atomkraftværkernes konstruktion og drift kendetegnes ved omfattende sikkerhedsforanstaltninger

og en række tekniske barrierer, der skal forhindre udslip. For eksempel er

brændslet indkapslet, der er indbygget trykaflastning og endelig er reaktoren indesluttet.

Den værst tænkelige situation opstår, hvis både reaktor og reaktorindeslutningen ødelægges

på et af de nærmeste atomkraftværker. Sandsynligheden for en sådan situation er meget

lille.


42

Alvorlige uheld i nukleare anlæg før 2005

År Land anlæg, uheldsbeskrivelse, årsag dødsfald bemærkninger i øvrigt

1945 USA Los Alamos, Pu/Wolframkarbid

opstilling blev overkritisk ved

tilføjelse af Wolframkarbidblok,

operatøren tabte blokken ned i

opstillingen

1946 USA Los Alamos, Pu/Be opstilling

blev overkritisk

1953 Rusland Mayak, kritikalitetsuheld (uheldig

geometri med 7 tanke à 40 l)

1957 Rusland Mayak, kritikalitetsuheld pga.

bundfældelse af uranylnitrat i

filtreringsanlæg

1957 Rusland Kyshtym, overophedet lagertank

bevirkede et stort udslip

1957 U.K. Windscale grafitmodereret piletype

reaktor brød i brand pga.

operatørfejl

1958 Jugoslavien

Boris Kidrich Instituttet, en Urantungtvandsopstilling

blev overkritisk

1958 Rusland Mayak, kritikalitetsuheld i testtank;

4 personer gik så tæt på tanken,

at opstillingen blev kritisk

pga. neutronrefleksion fra deres

kroppe

1958 USA Oak Ridge Y-12, kritikalitetsuheld

pga. en utæt ventil

1958 USA Los Alamos, kritikalitetsuheld i

plutonium-udvindingsanlæg, ved

et uheld blev indholdet af 2 tanke

samlet i én


1 1 person ved 5,1 Sv døde;

intet udslip

1 1 person døde med 21 Sv,

7 andre fik signifikante

doser på mellem 0,37 og

3,6 Sv; intet udslip

1 en person 10 Gy og døde,

en anden 0,1 Gy uden

akutte skader; intet udslip

1 1 person 7½-10 Gy døde,

5 personer >3 Gy fik akut

strålesyge; intet udslip

? 10.730 personer blev

evakueret, heraf ca. 1400

med en dosis på over 400

mSv

stort udslip til omgivelserne

1 6 personer fik mellem 2

og 4,3 Sv, én døde, resten

fik svær strålesyge; intet

udslip

3 3 personer med 10-20 Gy

døde, én med ca. 6 Gy fik

strålesyge og andre helbredsproblemer;

intet

udslip

? 8 personer med 0,3-5 Sv

(heraf 5 mere end 3 Sv)

fik forskellige grader af

strålesyge; én døde efter

14 år, én efter 17 år; intet

udslip

1 1 person med 120 Sv

overkropsdosis døde, 2

personer med 1,34 og

0,53 fik ingen akutte skader;

intet udslip

43

1961 Rusland Siberian Chemical Combine, kritikalitetsuheld

under omladning af

metallisk Pu i handskeboks

1961 Rusland

(nordvestligeAtlanterhav)

atomubåd K-19 i det nordvestlige

Atlanterhav, reaktorlækage bevirkede

overophedning af kernen;

besætningsmedlemmer blev udsat

for store doser under forsøg på

reparation; reaktorkernen efterfølgende

dumpet ved Novaya

Zemlya

1961 USA National Reactor Testing Station,

3 MW forskningsreaktor blev

overkritisk under vedligeholdelse

(udskiftning af kontrolstav)

1962 USA

(Johnston

Island i

Stillehavet)

1962 USA

(Johnston

Island i

Stillehavet)

under afprøvning af Thor-raket

med atombombe mistede man

styringen af raketten og valgte at

destruere den uden at det forårsagede

en atomeksplosion

under afprøvning af Thor-raket

med atombombe svigtede motoren

og man valgte at destruere

den inden den kom ud af atmosfæren

uden at det forårsagede en

atomeksplosion

1963 Rusland Arzamas 16 i Sarov, kritikalitetsuheld

i forsøgsopstilling med Pu

og Li

1963 USA (ud

for østkysten)

atomubåd SSN-593 "Thresher"

sunket ud for USA's østkyst

1964 USA Rhode Island, fejlagtig sammenblanding

af lav- og højkoncentreret

uranylnitrat-opløsning

1964 USA (ved

Madagaskar)


Satellit "Transit 5BN-3" med

SNAP-9A Pu-238 radioisotopisk

generator kom ikke i kredsløb og

faldt ind i atmosfæren og brændte

op

1 person akut strålesyg,

0,25 Gy helkropsdosis, 2

Gy på hænderne; fik amputeret

begge hænder;

intet udslip

? flere besætningsmedlemmer

behandlet for

strålesyge på specialhospital;

skadesomfang

ukendt

3, ikke

ved stråling

3 dræbt på grund af

dampeksplosionen, kraftig

forurening af bygningen;

intet udslip

det er ukendt, om der

skete nogen forurening,

bomben blev pulveriseret

250 dele indsamlet på

Johnston Island, en del

var forurenet med plutonium

2 personer fik strålesyge

ved hhv. 0,37 og 0,55 Sv;

intet udslip

0 kun minimalt og næsten

umåleligt udslip til omgivelserne

1 1 person døde med ca.

100 Gy, 2 andre fik 0,6

og 1 Gy under oprydningen

ved en nyt, mindre

kritikalitetsuheld; intet

udslip

PU-238 fuldt forstøvet -

og dermed spredt over

hele jorden

44

1965 Belgien Mol, kritikalitetsopstilling blev

overkritisk ved operatørfejl

1965 USA (Japan)

1966 USA (Palomares,

Spanien)

et Skyhawk-fly med et atomvåben

rullede af hangarskibet Ticonderoga

ved Okinawa

B-52 fly med 4 brintbomber styrtet,

bomberne blev kastet med

faldskærm, en landede intakt på

land, én i havet, 2 brød i brand, da

faldskærmene ikke bremsede

bomberne nok

1968 Rusland Mayak, kritikalitetsuheld i plutonium-udvindingsanlægget;uheldig

geometri under omhældning

og senere da operatøren forsøgte

at standse kritikaliteten ved at

hælde opløsningen i afløbet

1968 Rusland Chelyabinsk, teknikere glemte at

anbringe et beskyttelsesskjold før

forsøg

1968 Rusland

(Stillehavet)

1968 USA

(Grønland)

1968 USA

(Midtatlanten)

1968 USA (ved

Californien)

1970 Rusland

(Biscayen)

dieselubåd K-129 med atomvåben

sank i stillehavet; atomvåbnene

hævet for CIA i 19 74 af Glomar

Challenger

B-52 med 4 atomvåben om bord

knust under landingsforsøg på

havisen ved Thule, alle våbnene

blev knust herved

atomubåd SSN-583 "Scorpion"

sunket i midt-atlanten

rumskibet "Nimbus B-1" styrtet i

havet med to SNAP-19 Pu-238

radioisotopiske generatorer om

bord styrtet i havet, men begge

samlet op igen

atomubåd K-8 sunket på grund af

brand i Biscayen; reaktorerne

nedlukket automatisk


0 1 person fik 3-4 Sv (fødderne

40 Sv, hovedet 5

Sv, brystet 17½ Sv);

overlevede på grund af

medicinsk behandling,

men fik amputeret den

ene fod; intet udslip

1, ikke

ved stråling

våbnet endte på 4880 m

dybde og kunne ikke hæves;

ingen forurening

målt

kraftig forurening med

plutoniumoxid; på 2,26

km 2 blev 10 cm jord fjernet,

ubetydelige doser til

befolkningen

1 person akut strålesyg,

fik efterfølgende begge

ben amputeret; intet udslip

2 2 personer døde efter hhv.

10-20 Sv og 5-10 Sv;

intet udslip

0 ingen forurening

det meste af forureningen

0 kun minimalt og intet

måleligt udslip til omgivelserne,

heller ikke fra to

atom-sprængladninger i

skibet

0

ingen forurening

45

1970 USA (syd

for Fiji,

ca. 6000 m

dybde)

Apollo-13 månelanderen med en

SNAP-27 radioisotopisk generator

om bord brændte op i atmosfæren,

men selve generatoren

overlevede styrtet og ligger nu på

6000 m dybde, placering ukendt

1971 Rusland Kurchatov, en forsøgsopstilling

væltede og udløste et kritikalitetsuheld

1978 Rusland

(Canada)

satellit "Cosmos 954" med lille

reaktor styrtet ned over Canada,

over 4000 stumper af forskellig

størrelse indsamlet

1979 USA Three Mile Island-2 kernen 75 %

smeltet, men uden gennemsmeltning

af reaktorbeholderen. Årsag:

fejlagtig instrumentvisning

1982 Rusland

(atlanterhavetudforBrazilien)

satellit "Cosmos 1402" med lille

reaktor styrtet ned øst for Brasilien

1983 Argentina RA-2 kritikalitetsopstilling blev

fejlbetjent

1985 Rusland atomubåd K-431; eksplosivt kritikalitetsuheld

under brændselsskift

1986 Rusland

(nordøst

for Bermuda)

atomubåd K-219 sunket på 6000

m dybde på grund af brand; reaktorerne

nedlukket, den ene manuelt

1986 Ukraine Tjernobyl-4 ved operatørfejl under

afprøvning

1989 Rusland udslip af flydende radioaktivt

affald fra atomubåd under vedligeholdelse

i Ara bugten

1989 Rusland

(Norske-

atomubåd K-278 "Komsomolets"

sunket efter brand


ingen forurening, derfor

ved man, at den radioisotopiske

generator overlevede

styrtet

1 1 person 20 Gy døde, 2

personer med 7-8 Gy akut

strålesyge og andre helbredsproblemer;

intet

udslip

samlet befolkningsdosis

skønnes til cirka 16 Sv,

hvilket giver meget

lidt/person

0 ubetydeligt udslip

det er ukendt, om reaktoren

fordampedes under

styrtet eller landede i Atlanterhavet

i ét eller flere

stykker

1 1 person døde ved 19 Gy;

intet udslip

? kraftig lokal forurening

med mest kortlivede isotoper

0 ingen målinger eller forsøg

på bjærgning

31 31 døde med helkropsdoser

mellem 1-16 Gy, 207

overlevede pga. intens

medicinsk behandling;

massiv forurening af omgivelserne;

indtil videre

har cirka 2000 fået kræft i

skjoldbruskkirtlen

0 1 km 2 havbund forurenet

forureningen ikke større

end baggrundsstrålingen

46

havet)

1993 Rusland Tomsk-7 genudvindingsanlæg;

utilstrækkelig opblanding i reaktionsbeholder

bevirkede, at man

mistede kontrollen over de kemiske

processer; reaktionsbeholder

revnede, hvorefter de frigivne

gasser eksploderede;

1996 Rusland

(Stillehavet

ud for

Chile)

"Mars 96" satellit med 18 Pu-238

radioisotopiske generatorer styrtet

i Stillehavet efter fejl i raketten

1997 Rusland Arzamas 16 i Sarov, kritikalitetsuheld

i forsøgsopstilling med Pu,

et reflektorelement faldt ned på

Pu

1999 Japan Tokaimura brændselsanlæg,

overkritikalitet ved for store

mængder uran i beholder

2000 Rusland atomubåd K-141 "Kursk" sunket

på grund af eksplosion af torpedo

2000 U.K.

(Middelhavet)

2003 USA

(Middelhavet)

atomubåd "Tireless" slap ved et

uheld noget kølevand ud i havet

atomubåd SSN-768 grundstødt i

middelhavet


0 mindre udslip; ulykken

synes i høj grad at være

benyttet til at få afprøvet

forskellige rensningsteknikker

og andre metoder

til reduktion af doser – og

til at demonstrere myndighedernes

handlekraft.

De største doser ramte de

mennesker, der var involverede

i oprydningen inde

på anlægget, men kun

mindre overskridelser af

de maksimalt tilladte doser.

lokal forurening kan ikke

udelukkes

1 en person 10 Gy og døde;

intet udslip

2 2 personer døde efter hhv.

10-20 Gy og 6-10 Gy, en

med 1,2-5,5 Gy fik strålesyge;

der var et udslip til

naboerne, 20 fik mellem

5 og 25 mSv og 180 under

5 mSv

118 -

men ikke

af stråling

ingen forurening

0 ingen forurening

0 ingen forurening

47

2004 Japan Mihama-3 (trykvandsreaktor),

rørbrud i sekundærkredsen bevirkede

et voldsomt dampudslip

5, men

ikke af

stråling

11.5 CBRN trusselsvurdering, tilsigtede hændelser

Ikke-radioaktiv del af

systemet, derfor intet

udslip; yderligere 7 tilskadekomne

11.5.1 Politiets Efterretningstjeneste

Man har i Danmark til dato ikke observeret hverken forsøg på eller egentlig brug af

CBRN i terrorsammenhæng. Dette, samt Politiets Efterretningstjenestes (PET) løbende

observation og efterforskninger generelt bevirker, at risikoen for, at terror-grupper vil

foretage CBRN-angreb i Danmark vurderes til at være lav. Dog kan man på længere sigt

naturligvis ikke udelukke, at et CBRN-angreb i Danmark kan finde sted. Overordnet er

det PET’s vurdering, at risikoen for terroristers brug af CBRN globalt vil være svagt stigende.

Brugen af CBRN i terrorsammenhæng har man derimod set i udlandet. Af nyere tilfælde

kan nævnes de såkaldte ”anthrax-breve” (”miltbrand-breve”) i USA, der i oktober 2001

dræbte fem personer og spredte frygt, utryghed samt påvirkede og belastede infrastrukturen.

Siden har man i Danmark set adskillige falske alarmer om ”pulverbreve”, hvor afsenderne

tilsyneladende er blevet inspireret af brevene i USA.

Brevene i Danmark indeholdt forskellige former for pulver, der for det blotte øje umiddelbart

kunne ligne farligt pulver. Brevene spillede således bevidst på frygten for en

dansk gentagelse af anthrax-brevene i USA. Herved resulterede brevene som oftest i stor

ængstelse for de berørte personer samt et stort ressourceforbrug.

Det er dog vigtigt at slå fast, at CBRN-våben ikke per definition er det samme som et

masseødelæggelsesvåben. Et eventuelt CBRN-angreb vil således ikke nødvendigvis resultere

i mange dræbte og sårede, men den psykologiske virkning af en hændelse, hvor få

personer dræbes af CBRN-våben vil sandsynligvis være langt større end en hændelse,

hvor flere personer dræbes af konventionelle bomber. Man kan derfor med en vis ret

hævde, at CBRN-våben i en terrorsammenhæng snarere kan virke som ”masseforstyrrelsesvåben”

end egentlige masseødelæggelsesvåben.

I forbindelse med vurdering af truslen for en CBRN terror hændelse i Danmark er det

værd at nævne, at en af PET’s helt centrale opgaver er løbende at udarbejde risikoanalyser.

Disse risikoanalyser bruges bl.a. af regeringen og det øvrige politi. De kan dog også

rette sig mod andre områder af den kritiske nationale infrastruktur, dvs. de systemer, som

er væsentlige for at samfundet kan fungere.

Risikoanalyser anvendes dels som en midtvejsevaluering af en igangværende efterforskning

og dels til at skabe et systematisk grundlag for at vurdere en konkret risiko. Fælles

for begge anvendelsesmuligheder er, at man på baggrund af det indhentede materiale forsøger

at vurdere, hvorvidt der eksisterer en trussel samt opstiller scenarier for at imødegå

truslen.


48

Som værktøj anvendes blandt andet nedenstående opdeling i: Trussel, mål og modstand

til brug for risikoanalyse. Opdelingen er i øvrigt meget lig modeller fra erhvervslivets

”risk assesments,” hvor man systematisk gennemarbejder forholdet mellem trussel, mål

og modstanden mod truslen:

Truslen – herunder mål personernes motiv, vilje, evne og mulighed for at kunne realisere

truslen.

Målet for truslen – er der et mål, hvad er det og hvor?

Modstanden mod truslen – herunder bl.a. effekten af den politimæssige indsats.

Sandsynlighed versus sårbarhed.

Ovenstående model tage udgangspunkt i betragtninger om sandsynlighed snarere end i

betragtninger omkring sårbarhed. Det skyldes blandt andet det forhold, at en risikovurdering,

som er baseret på sandsynlighedsbetragtninger, i langt højere grad giver grundlag

for at træffe passende og proportionale foranstaltninger end vurderinger, som alene tager

afsæt i betragtninger om sårbarhed. Anlægger man alene en sårbarhedsbetragtning, risikerer

man, at antallet af mulige mål i princippet vil være uendeligt i et moderne vestligt

samfund.

Aktiv modstand

Som et eksempel på tiltag, der sigter mod at øge robustheden i samfundet, har PET oprettet

såkaldte kontaktgrupper. Disse kontaktgrupper blev oprettet med henblik på at tilbyde

et tæt samarbejde med relevante myndigheder og private brancheorganisationer, som har

betydning for terrorbekæmpelsen og kan bidrage til robustheden i den kritiske nationale

infrastruktur. Kontaktgrupperne udgør et fortroligt forum, hvori deltagerne kan udveksle

informationer om trusler og risici mod den nationale sikkerhed.

Kontaktgrupperne indgår herved som et led i det samlede danske terrorberedskab, hvor

det er PET’s opgave at modvirke, forebygge og efterforske eventuelle foretagender eller

handlinger, der udgør, eller vil kunne udgøre, en fare for bevarelsen af Danmark som et

frit demokratisk og sikkert samfund.

PET har derfor en tæt samarbejdsrelation med aktører inden for beredskabet, herunder

også sundhedsområdet. Dette samarbejde går på procedurer i forbindelse med konkrete

hændelser, hvor biologiske eller kemiske midler anvendes eller tænkes anvendt, og på det

vidensmæssige, hvor PET udveksler oplysninger vedrørende forskellige farlige stoffer og

deres anvendelse.

Opgaver for kontaktgrupperne er at udarbejde produkter til gavn for koordinationen og

kommunikationen mellem de deltagende myndigheder og at udarbejde skriftlige produkter

af oplysende karakter til gavn for en bredere offentlighed, herunder det politiske niveau,

vedrørende truslen og beredskabet for så vidt angår terrorisme i Danmark.

11.6 Center for Biologisk Beredskab, Statens Serum Institut

Center for Biologisk Beredskab (CBB) ved Statens Serum Institut foretager løbende risiko-

og trusselsvurderinger hovedsagelig af teknisk, biomedicinsk karakter vedrørende

biologiske sikkerhedstrusler.


49

Risikovurderingerne er strategiske, bagvedliggende analyser af primært biologiske sikkerhedstrusler

mod danske enheder eller territorium, herunder trusler under udvikling.

Risikovurderingerne sigter mod at kunne fokusere egne beredskabsforanstaltninger (beskyttelsesprocedurer,

overvågnings- og analysemetoder, vaccineudvikling) og afgive tilsvarende

anbefalinger til andre aktører, hvor sandsynligheden skal forstås som fremadrettet

og ikke bagudrettet, historisk.

Trusselvurdering sker ved en konkret fare eller hændelse, hvor mistanke om biologisk

anslag vurderes ud fra foreliggende efterretninger, egne informationer samt objektive

omstændigheder. Trusselsvurderinger gennemføres efter fast procedure internt i Centeret

og indeholder blandt andet vurdering af muligt agens, gerningssted (”area of attack” -

AOA), befolkningsgruppe i risiko ((PAR persons at risk). Trusselsvurderingen lægges til

grund for beslutning om indsats, udredningsprocedurer og anbefalinger til andre aktører.

Overvågning og alarmering:

- RAS-BICHAT (rapid alert system for biological and chemical attacks and

threats). I tilfælde af biologiske og kemiske hændelser eller trusler herom,

fungerer RAS-BICHAT som et europæisk melde-/modtage system. Statens

Serum Institut er den nationale modtager, og videresender, betinget af den

konkrete situation, disse meldinger til relevante myndigheder.

- Døgnberedskab.

I nationale sammenhænge har CBB udredningsopgaven ved mistanke om biologisk

terrorangreb. I internationale sammenhænge ved Forsvarets udsendte

enheder, har centret desuden udredningsforpligtelse også ved kemiske hændelser.

Data og informationer:

- Medicinske efterretninger

CBB samler relevant information fra åbne og lukkede kilder og foretager en

analyse af disse. For eksempel danner analyse af egne oplysninger samt informationer

fra efterretningstjenesterne baggrund for trusselsvurderingen ved

en hændelse. Tilsvarende datamateriale lægges til grund for løbende risikovurderinger.

Dette gør CBB i besiddelse af specifikke data vedrørende biologisk

våben og terroranslag.


50

Hændelser med biologiske kampstoffer - historiske hændelser til illustration af

spændvidden

Årstal Geografi

590 f.Kr. Kirrha Grækere Helleborus

toksin

Udøver Agens Mål/anvendelse Effekt

Forurening af

drikkevand

1346 Kaffa Tartarerne Pest Pestbefængte kadaverekatapulteret

ind i belejret

by

1767 Fort Pitt

1. verdenskrig

1. verdenskrig

2. verdenskrig

USA

Jeffrey

Amherst

USA Tyskland Anthrax,

malleus

Rusland Baron

Otto von

Rosen

Kina Enhed 731

Japan

1943-49 USA Ikke

anvendt

1926-? Sovjet Ikke

1981-1993 Sydafrika

anvendt

Project

Coast

Kopper Angreb med kontaminerede

tæpper

Uskadeliggørelse

af belejret by

Formentlig adskillige

syge og døde.

Mulig årsag til europæisk

epidemi

Formnetlig adskillig

tusind syge og

døde

Angreb på heste Tusindsvis af syge

og døde heste

Anthrax Heste inficeret

med anthrax skjult

i sukkerknalder

Pest, anthrax,

kolera, tyfus

Anthrax, Qfeber,

VEE,

harepest

Anthrax,

Kopper,

marburg,

pest, tyfus

Anthrax,

pest, kolera,

botulinum,

ricin

1985-1991 Irak Anthrax,

botulinum

toxin, aflatoxin,perfringens

toxin

1984 Dallas,

USA

Religiøs

sekt


Luftangreb på

byer.

Kontaminering af

vand

Offensivt biologiskvåbenprogram

Offensivt

biologisk

våbenprogram

Landbefolkning i

det tidl. Rhodesia,

Townships i

Sydafrika

Offensivt våbenprogram

Salmonella Forurening af mad

(salat)

Ukendt skæbne af

både baron og heste

Flere tusind syge

og døde

Flere uheld, bl.a.:

Aralsk 1971,

Sverdlovsk 1979

Ukendt antal syge

og døde mennesker

og kvæg

751 syge med madforgiftning

51

1993 Tokyo Aum

Shinrikyo

1996 Dallas,

USA

Anthrax*,

botulinum

Aerosol udlagt i

storby

Shigella Forurening af mad

(Donuts)

2001 USA Anthrax Angreb med pulverbreve

* ikke patogen stamme

11.7 Sundhedsvæsenets overvågning

Ingen døde og formentlig

ingen syge

12 syge med madforgiftning

22 syge, 5 døde

Hvis læger i forbindelse med håndtering af patienter fra en CBRN-hændelse, får mistanke

om, at denne er terrorudløst, skal anmeldelse umiddelbart ske til politiet gerne efter drøftelse

med embedslægen. Hvis det drejer sig om en mulig smitsom sygdom, skal henvises

til reglerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme, herunder at mistanke om, at

et ukendt biologisk agens kan være sygdomsårsag, skal anmeldes, se bilag 27.


52

Bilag 12 Samfundsmedicinske aspekter

ved CBRN-hændelser

12.1 C – kemiske hændelser

Der kan her være tale om en hændelse med en større ulykke eller en terrorsituation med

spredning af kemiske stoffer. Det vil sige at der kan være et skadested, hvor personer kan

have været udsat for kemiske stoffer. I en sådan situation vil skadebilledet kunne variere.

Nogle personer kan være blevet akut syge og have behov for livsreddende eller anden

akut hjælp. Andre udsatte personer har på alarmeringstidspunktet måske ingen sygdomstegn,

men der kan være risiko, for at sygdom opstår efterfølgende. Der vil derfor være

behov for information til de berørte personer på skadestedet, samt eventuelt behov for

information til befolkningsgrupper, som har opholdt sig i nærheden af skadestedet.

Der kan også være tale om fx en drikkevandsforurening, som pludseligt opdages, eventuelt

ved at vandet i hanerne har en afvigende smag eller farve, - eller ved at personer er

blevet syge efter at have indtaget drikkevand. I et sådant tilfælde er der ikke et veldefineret

skadested.

Sundhedsvæsenets indsats vil bestå af behandling og pleje af de syge og tilskadekomne.

Embedslægens indsats vil bestå af akut, foreløbig sundhedsmæssig risikovurdering på

grundlag af de tilgængelige oplysninger (herunder bl.a. fareidentifikation, eksponeringsvurdering,

sygelighedsvurdering), formidling af resultatet af vurderingen til relevante

myndigheder (indsatsledelsen) samt information til de udsatte i befolkningen, foruden

samarbejde med relevante lokale og centrale myndigheder om det videre forløb.

12.2 B - biologi: Smitsom eller anden overførbar sygdom

En biologisk hændelse kan være et større eller mindre udbrud af smitsom eller overførbar

sygdom. Der kan være tale om alvorlig farlig smitsom sygdom, om biologisk terrorisme,

større udbrud af smitsom sygdom i et område, eller en naturlig epidemi, fx influenza.

Patienter med smitsomme sygdomme behandles enten på sygehus eller hos praktiserende

læge. Ved forekomst af bestemte smitsomme sygdomme har den behandlende læge pligt

til at indberette sygdomstilfældet til embedslægeinstitutionen og Statens Serum Instituts

epidemiologisk afdeling. I bekendtgørelse og vejledning om lægers anmeldelse af smitsomme

sygdomme er anført hvilke sygdomme der skal anmeldes henholdsvis telefonisk

og skriftligt. Ophobninger af de nævnte sygdomme skal altid telefonisk anmeldes til embedslægeinstitutionen,

hvilket også gælder ophobninger af uforklarlige sygdomstilfælde,

der kan være forårsaget af et biologisk agens.

Hvis en behandlende læge mistænker, at et sygdomsudbrud kan være forårsaget af terror,

skal lægen straks kontakte vagthavende embedslæge med henblik på at forelægge og

drøfte situationen. Ved fortsat mistanke om terror, skal der ske henvendelse til politiet og

Center for Biologisk Beredskab (CBB) ved Statens Serum Institut. CBB vil kunne foretage

trusselsvurdering, samt vejlede og rådgive om eventuelle forholdsregler.


53

Embedslægens opgave er smitteopsporing og forebyggelse af yderligere smitte i befolkningen.

Forebyggelse kan fx være iværksættelse af hygiejniske foranstaltninger, vaccination

eller udlevering af forebyggende medicin til personer, der har været i kontakt med

den syge.

Ved konkret udbrud af smitsom sygdom er det væsentligt at afgrænse risikogrupperne.

Der kan være tale om kontakter til personer, der allerede er syge, eller personer som på

anden vis har været udsat for smitte. Personkredsen der er i risiko udpeges af embedslægeinstitutionen.

Der foregår et tæt samarbejde mellem embedslægeinstitutionen og det behandlende sundhedsvæsen,

samt mellem Sundhedsstyrelsen herunder embedslægeinstitutionen og Statens

Serum Institut.

Sundhedsstyrelsen kan i en konkret situation beslutte, at bestemte grupper af raske skal

vaccineres eller behandles forebyggende, hvis der er mulighed for det. Såfremt det besluttes,

at meget store persongrupper skal have forebyggende medicin og/eller vaccination, er

embedslægen ansvarlig for koordinationen.

Embedslægeinstitutionen underretter de institutioner, personer eller myndigheder, der i

den konkrete situation skal eller bør underrettes. Det kan dreje sig om Akut Medicinsk

Koordinationscenter (AMK), sygehuse, praktiserende læger, vagtlæger, ambulancetjenesten,

kommuner, børneinstitutioner, skoler, arbejdspladser.

12.3 R - radiologiske hændelser

En radiologisk beredskabshændelse kan fx være et større uheld på en virksomhed, der

arbejder med radioaktive stoffer, eller en terrorsituation med en såkaldt ”dirty bomb”,

dvs. en bombe, der kombinerer et eksplosiv stof (eksempelvis dynamit) med et radioaktivt

materiale. Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) er både retningsliniegivende og

rådgivende myndighed på R-området, og vil således altid blive inddraget i disse situationer.

Radiologiske hændelser med radioaktive stoffer kan spænde fra enkeltmandsulykker i

forbindelse med udøvelse af en jobfunktion over brande på produktionsvirksomheder,

forskningsinstitutioner eller sygehuse til terrorhændelser med fx ”beskidte bomber”

(RDD, Radiological Dispersal Divice, ”dirty bombs”) eller ved skjult bestråling med en

kraftig radioaktiv kilde (RED, Radiation Emitting Device). Skadebilledet varierer væsentligt

fra situation til situation.

Enkeltmandsulykken kan i sjældne situationer kræve medicinsk opfølgning. Ved brand

på en produktionsvirksomhed, forskningsinstitution eller et sygehus kan der opstå et behov

for information til de berørte personer på skadestedet, idet der ofte opstår myter omkring

selv mindre mængder radioaktive stoffer. Der vil normalt ikke være behov for medicinsk

opfølgning som følge af eksponering fra radioaktive stoffer på sådanne skadesteder.

Hovedprincipperne for indsats ved et uheld med radioaktive stoffer er på linie med

uheld med andre farlige stoffer.

Før 11. september 2001 blev muligheden for et radiologisk terrorangreb med en ”beskidt

bombe” (RDD) ikke diskuteret og ikke anset for realistisk, idet en konstruktion af en sådan

bombe blev anset for at indebære en væsentlig trussel mod terroristen/terroristerne

selv. En ”beskidt bombe” består af konventionelle sprængstoffer blandet med radioaktive


54

stoffer. Det konventionelle sprængstof bruges til at sprede de radioaktive stoffer. Dette er

ikke en atombombe og vil ikke skabe en kædereaktion. Det vurderes, at i de fleste tilfælde

vil de umiddelbare dødsfald og alvorligt skadede personer være et resultat af selve

eksplosionen og ikke skyldes bestrålingen fra de radioaktive stoffer. Det mest sandsynlige

scenario vil resultere i at de radioaktive stoffer spredes og derved fortyndes til lave

koncentrationer med en tilsvarende reduceret strålebelastning til de eksponerede. Et typisk

område forventes at være på nogle tusinde kvadratmeter. Dette betyder, at det berørte

areal formodentlig vil omfatte et område med flere boligblokke, et trafikknudepunkt

eller lignende. På sigt kan detoneringen af en ”beskidt bombe” resultere i en forhøjet risiko

for udvikling af cancer blandt de eksponerede.

Detoneringen af en ”beskidt bombe” vurderes at ville få en betydelig psykologisk effekt

og vil kunne give anledning til frygt, panikreaktioner og kaos. Det vil kræve en betydelig

indsats at informere befolkningen for at forhindre panikreaktioner og dermed også et større

antal selvhenvendere på sygehusene. Detonationen kan betyde evakuering af det berørte

område. Omfanget af ødelæggelserne og omfanget af den efterfølgende oprydning vil i

høj grad afhænge af størrelsen og typen af det konventionelle sprængstof, aktivitetsmængden

og typen af det radioaktive stof samt de aktuelle meteorologiske forhold.

Skjult bestråling (RED) opnås ved at fjerne afskærmningen fra en kraftig radioaktiv kilde

og derefter efterlade denne på fx ofte benyttede offentlige steder. Enkelte radioaktive kilder

til industrielt brug, hvis fysiske udstrækning er på størrelse med det yderste led på et

barns lillefinger, kan give anledning til livstruende strålingsniveauer, hvis personer eksponeres

i flere timer. Internationale erfaringer med kilder, der uden forsæt er efterladt

udenfor kontrol viser, at personer, der har været udsat for stråling fra sådanne henvender

sig til sundhedsvæsenet med symptomer, der ved første henvendelse diagnosticeres fejlagtigt.

Akutte skader som følge af livstruende helkropsbestråling diagnosticeres ofte fejlagtigt

som maveproblemer efter en madforgiftning og lokale forbrændinger diagnosticeres

ofte fejlagtigt som svære reaktioner efter insektstik. Flere henvendelser efterfølgende

fra personer med tilsvarende symptomer leder ofte til den rette diagnose, men en sen erkendelse

og/eller reaktion kan have fatale konsekvenser for de berørte personer.

En forsætlig forurening af større mængder drikkevand og en større mængder udvalgte

fødevarer vurderes ikke at have en umiddelbar effekt på de personer, der vil blive eksponerede.

Derimod vurderes den psykologiske effekt at kunne være betydelig, som angivet

ovenfor.

R-ekspertberedskabet ved Statens Institut for Strålebeskyttelse, der er rådgivende myndighed

med døgnvagt, vil i tilfælde af R-hændelser yde rådgivning og bistand til centrale

og lokale myndigheder samt sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenets indsats vil bestå af

behandling og pleje af de syge og tilskadekomne.

12.4 N - nukleare hændelser

En nuklear hændelse kan fx være uheld på et atomkraftværk, ulykker med atomdrevne

skibe, ulykker i forbindelse med transport af reaktorbrændsel og atomaffald samt terror.

Atomberedskabet i Danmark har til formål at begrænse følgerne af ulykker, der kan medføre

udsættelse for stråling fra radioaktive stoffer. Atomberedskabet skal kunne reagere

hensigtsmæssigt på mange forskellige situationer, uanset om disse skyldes ulykker eller

terrorhandlinger.


55

Menneskets sanser kan ikke registrere radioaktive stoffer eller den stråling, som disse

udsender. Men radioaktivitet kan måles og i Danmark er et døgnberedskab, der konstant

måler radioaktiviteten landet over. Endvidere har Danmark aftaler med alle nabolande om

varsling ved atomulykker.

Beredskabsstyrelsen er ansvarlig for, at befolkningen modtager information om, hvordan

de skal forholde sig, hvis atomberedskabet bliver aktiveret.

På baggrund af erfaringerne fra Tjernobyl-ulykken er der i atomberedskabsplanen indbygget

spørge/svarcentraler, hvortil offentligheden kan henvende sig. Telefonnummeret

offentliggøres i den givne situation. Der kan med timers varsel bemandes otte svartelefoner

i Jylland og otte på Sjælland med specielt uddannede befalingsmænd fra Beredskabskorpset.

Beredskabsstyrelsen har endvidere udviklet et informationssystem på det nukleare

område til understøtning af spørge/svarcentralerne.

I tilfælde af en nuklear ulykke kan den strålingsdosis, der modtages gennem føden være

et væsentligt element. I påkommende tilfælde fører Fødevarestyrelsen derfor i samarbejde

med Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) og Forskningscenter Risø kontrol med,

at der ikke markedsføres levnedsmidler, som indeholder mere radioaktivitet end tilladt i

henhold til grænser, der i givet fald fastsættes i henhold til EU-forordning.

Gennemførelse af beskyttelsesforanstaltninger kan betyde, at strålingsdoser for enkeltpersoner

holdes under tærskelværdierne for akutte skader, således at disse undgås. Samtidig

nedsættes antallet af senskader i det omfang, strålingsdoserne til befolkningen nedsættes.

Mod ydre bestråling kan beskyttelse principielt opnås ved:

• Afskærmning.

• Afstand til de radioaktive stoffer, som udsender strålingen.

• Begrænsning af den tid, personerne udsættes for stråling.

I Danmark er der planlagt følgende beskyttelsesmuligheder:

• Ophold inden døre.

• Evakuering og fraflytning.

• Information.

Man kan generelt beskytte sig mod intern bestråling ved at undgå, at radioaktive stoffer

optages i legemet. Stofferne kan optages enten ved indånding, gennem huden, eller ved at

indtage forurenede levnedsmidler.

I forbindelse med iværksættelse af beskyttelsesforanstaltninger vil det være nødvendigt

med grundig og gentagen information til befolkningen. Sundhedsvæsenets personale bør

informeres omhyggeligt, så de – når personer og/eller patienter opsøger dem, kan have en

viden der gør, at de bakker op om den generelle information til befolkningen.

Eksempler på information kan være forventet opholdstid inden døre, forhold vedrørende

afhentning af børn i skoler og institutioner, praktiske forhold vedrørende evakuering

og/eller fraflytning og vejledning vedrørende brug af jodtabletter.

Jodtabletter beskytter ikke mod anden stråling end den, der kan komme fra radioaktivt

jod og de nedsætter ikke strålingsdosis fra den radioaktive jod, som allerede er optaget i

skjoldbruskkirtelen eller som allerede findes i organismen.


56

Det er i Danmark besluttet, at der ikke udleveres jodtabletter til befolkningen, idet ingen

atomkraftværker ligger inden for en radius på ti kilometer, hvilket er den grænse IAEA

anbefaler for udlevering af jodtabletter, se også kapitel 4 om lægemiddelberedskabet.

Fødevarestyrelsen, Fødevareregionerne og Miljøstyrelsen

Ved en CBRN hændelser kan drikkevand og levnedsmidler være direkte forurenede og

dermed uanvendelige for mennesker. Drikkevand og levnedsmidler kan også blive uanvendelige

på grund af sammenbrud af samfundets infrastruktur (svigtende elektricitets-

og vandforsyning) samt ved luftbåren forurening med kemiske, biologiske eller radioaktive

stoffer. Fødevaredirektoratet centralt og Fødevareregionerne regionalt er ansvarlige

for fødevarekontrollen.

Miljøstyrelsen er centralt ansvarlig for miljøbeskyttelsen herunder af drikkevandet, mens

kommunalbestyrelsen lokalt er ansvarlig for vandforsyning og for kvaliteten af drikkevandet.


57

Bilag 13 Personlige værnemidler på sygehuse

ved CBRN-hændelser

Nedenfor er der listet en række eksempler på personlige værnemidler for modtagepersonalet

på sygehusene ved CBRN-hændelser. Det skal understreges, at listen ikke er udtømmende.

Der bør under alle omstændigheder tages kontakt til den relevante ekspertfunktion

i den aktuelle situation.

Eksempler:

Heldragten skal være en ”stænktæt overtræksdragt”. Dette begreb er defineret i Dimensioneringsbekendtgørelsen

fra Indenrigsministeriet, jf. bilag 33. Dragten bør lukkes med

kraftig tape omkring håndled og ankler, ligesom overgangen mellem gasmaske og dragt

(halsen) kan tapes. Der anvendes i dag i en stor del af landet laminerede engangsdragter,

der er nemme at få på og arbejde i, og som yder den nødvendige beskyttelse.

Gasmasken skal være af typen helmaske og være forsynet med et kombineret gas- og

partikelfilter af typen A2B2E2K2-P3. Denne type yder kortvarig (timer) beskyttelse mod

kemiske stoffer.

Handsker og gummistøvler: Der er ingen gældende standarder på dette område og der

anbefales således en ”almindelig gummistøvle” og et par handsker af kraftigere kvalitet

end engangshandsker. Handskerne bør dog ikke være kraftigere end at det stadig er muligt

at udføre kliniske procedurer.


58

Bilag 14 Udstyr til beskyttelse af personale

og medpatienter i forbindelse

med risiko for eller forekomst af

smitsom eller overførbar sygdom

Følgende udstyr kan finde anvendelse til beskyttelse af personalet (se Råd og Anvisninger

om forholdsregler ved isolation og pleje, revideret udgave 2005):

• Filtrerende åndedrætssystem.

• Kirurgiske mundbind.

• Beskyttelsesbriller/visir.

• Hue/hætte.

• Medicinske engangshandsker.

• Overtrækskitler med lange ærmer/overtræksdragter.

Derudover skal der være almindelige utensilier og udstyr i tilstrækkelige mængder:

• Til direkte patientpleje, -undersøgelse og -behandling (såsom bækkener, fade,

udstyr til sugning og manuel ventilation, forbindingsskift, engangsservice, intravenøse

katetre og lignende).

• Til rengøring, desinfektion og sterilisering af udstyr, der ikke er engangs- (udstyr

til varmedesinfektion og sterilisation, kemiske desinfektionsmidler og rengøringsudstyr).

• Emballage til bortskaffelse af affald.

Andet særligt udstyr, som bør være tilgængeligt, eventuelt på depot i nærheden, til udlån,

og som efter desinfektion kan tages tilbage til depot:

• Røntgen-, ultralydsudstyr, overvågningsudstyr, respiratorer, dialysemaskiner.

• Laboratoriefaciliteter, eventuelt ABL maskine til simple blodanalyser (hæmoglobin,

elektrolytter, blodgasser).

• Desinfektionsrobot H2O2 til desinfektion af udstyr og lokaler.

Særligt:

• Kommunikation (telefon, IT-netværk og computere).

• Madforsyning.

• Adspredelse (underholdning) af patienter og det personale, der er bundet til stedet

fx TV, musik, telefonkommunikation, computere med internetforbindelse.

Der henvises der i øvrig til bilag 29 og kapitel 6 i Håndbog om sundhedsberedskab samt

Sundhedsstyrelsens vejledningen ’Beredskab for pandemisk influenza - national strategi

og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet’ fra 2006 (også kaldet Pandemiplanen).


59

Bilag 15 Forslag til iværksættelse af sygehusberedskabsplan

vedrørende

kemiske hændelser og håndtering

af kemisk forurenede patienter

Alarmering

Melding om en større ulykke indgår til skadestuen fra politiet eller AMK. Meldingen

modtages af ansvarshavende sygeplejerske, som indhenter oplysninger om:

• Ulykkens art.

• Hvor det er sket.

• Antal tilskadekomne, og et muligt skøn over hvor mange svært, moderat og lettere

tilskadekomne, der er, samt om der er kemisk forurenede.

Klokkeslettet noteres, og meldingen videregives til sygehusets ledende læge, der, ud fra

de givne oplysninger, beslutter hvilket trin i beredskabsplanen, der skal iværksættes. Ansvarshavende

sygeplejerske kontakter omstillingen og meddeler hvilket trin, der skal

iværksættes. Ud fra denne melding kontaktes de relevante afdelinger efter en liste. Hvis

der er melding om kemisk forurenede, alarmeres vagthavende på medicinsk afdeling.

Medicinsk beredskab trin 0 (Dagligt beredskab):

Der handles i overensstemmelse med hjertestopinstruks og generelle medicinske instrukser.

Medicinsk beredskab trin 1 (Uklar melding om et større kemikalieudslip):

Omstillingen orienterer:

• Anæstesiafdelingen.

• Portørorganisationen.

• Røntgenafdelingen.

• Klinisk kemisk afdeling.

Ved afmelding orienteres de ovennævnte af sygehusets ledelse.

Medicinsk beredskab trin 2 (op til 10 gas-, røg- eller kemikaliepåvirkede personer):

Omstillingen alarmerer:





• Centralapoteket.


60

Der indkaldes ekstra personale til skadestuen i vagttiden. Der sendes et anæstesihold, 2

portører, og 2 radiografer til skadestuen.

Hvis patienterne er forurenede, opstilles renseteltet, således at patienterne kan skylles,

inden de kommer ind på selve sygehuset. Skadestuesygeplejerske og eventuelt anæstesipersonale

iklæder sig beskyttelsesudstyr og instruerer patienterne i at udføre afklædning

og rensning eller renser selv immobile patienter. Patienterne vurderes af mediciner og

anæstesiolog i fællesskab, inden de visiteres til en afdeling.

Medicinsk beredskab trin 3 (over 10 gas-, røg- eller kemikaliepåvirkede personer):

Omstillingen alarmerer:





• Centralapoteket.

• Et antal medicinske afdelinger.

• Patienthotellet (eventuelt).

Afhængig af antallet kan det være nødvendigt at alarmere køkken, vaskeri, centraldepot,

teknisk afdeling, sygehusledelse m.fl.

Sygehusets indgange aflåses, og der opstilles vagter, der henviser til skadestueindgangen.

Sygehusets ledelse kontakter AMK og orienterer om antallet af selvhenvendere, og ved

behov også om assistance til håndtering af de forurenede patienter.

Der indkaldes ekstra personale til skadestuen i vagttiden. Der sendes 3 anæstesihold, 4

radiografer og 6 portører til skadestuen.

Hvis patienterne er forurenede, opstilles renseteltet, således at patienterne kan skylles,

inden de kommer ind på selve sygehuset. Skadestuesygeplejerske og eventuelt anæstesipersonale

iklæder sig beskyttelsesudstyr og instruerer patienterne i at udføre afklædning

og rensning eller renser selv immobile patienter. Patienterne vurderes af mediciner og

anæstesiolog i fællesskab, inden de visiteres til en afdeling. Upåvirkede patienter indlægges

til observation på afdelingerne X, Y, Z m.v. eventuelt på patienthotellet eller i auditoriet.

Påvirkede patienter indlægges på intensivafdelingen, opvågningsafdelingen, akut medicinsk

afdeling m.v.

Sygehusets ledelse skal hele tiden holde AMK underrettet om situationen.


61

Bilag 16 Renseprocedurer for forurenede

personer og patienter

De anførte renseprocedurer gælder for modtagelse p sygehus. Der skelnes mellem følgende

fire kategorier:

Kategori 0. Personer, der er renset på skadestedet:

• Personerne udgør ingen fare for andre.

• Personerne kan modtages direkte i normale behandlingsrum.

• Personalet træffer ingen særskilte beskyttelsesforanstaltninger.

• Personernes eventuelle symptomer behandles efter gældende retningslinier.

Kategori 1. Forurenede patienter, der ankommer i ambulance:

• Personen skal forblive i ambulancen, indtil der er etableret rensemulighed.

• Hvis personen allerede er kommet ind på sygehuset,,føres patienten tilbage ad

den kortest mulige vej og ind i ambulancen, indtil der er etableret rensemulighed.

• Der rekvireres eventuelt hjælp til rensning via AMK.

• Personale fra sygehuset klæder om til beskyttelsesdragt og hjælper den mobile

patient til selvrensning ifølge separat lokal instruks. Den immobile patient afventer

hjælp fra lokalt beredskab. Hvis patienten får brug for livreddende behandling,

udføres dette kun af personale iklædt personligt beskyttelsesudstyr.

Når patienten er renset, følges proceduren under kategori 0.

• Ambulancepersonale, der har været i kontakt med den eksponerede, gennemgår

renseprocedurer i lighed med ovenstående.

• Ambulance og udstyr i øvrigt dekontamineres og rengøres.

Kategori 2. Forurenede selvhenvender:

• Så snart det erkendes, at der er tale om en eksponeret/forurenet selvhenvender,

ledes personen straks ud af sygehuset ad den kortest mulige vej.

• Personalet holder afstand til personen.

• Personale fra sygehuset klæder om til beskyttelsesdragt og hjælper personen til

selvrensning ifølge lokal instruks. Der rekvireres eventuelt hjælp til rensning via

AMK og politiet underrettes.

• Hvis patienten får brug for livreddende behandling, udføres behandlingen kun af

personale i beskyttelsesdragt.

Når patienten er renset, følges proceduren under kategori 0.

Personer, herunder personale, der har været i kontakt med den eksponerede, identificeres

og gennemgår renseprocedurer i lighed med ovenstående.

Kategori 3. Mange forurenede personer samtidig:

• Berolig personerne og fortæl, at de kan få adgang til sygehuset, når de er renset

og at redningsberedskabet er på vej med henblik herpå.


62

• Der rekvireres hjælp til rensning via AMK.

• Aflås om muligt alle indgange til sygehuset og underret politiet.

• Adgangskontrol og afspærring aftales med politiet.

• Overvej om personale skal iklædes beskyttelsesudstyr og foretage livreddende

procedurer uden for sygehuset.

• Personerne renses med redningsberedskabets assistance uden for sygehuset.

Når personerne er renset, følges proceduren under kategori 0.


63

Bilag 17 12 håndteringskort om håndtering af

kemikalieforurenende personer

Bilaget indeholder 12 håndteringskort til brug for de første, der skal tage sig af

de kemikalieforurenende personer. Kortene indeholder konkrete forslag til

rensning af kemikalieforurenede personer samt forslag til primær behandling af

kemikalieskadede patienter.

De 12 håndteringskort består af hver to sider. Kortene er udarbejdet af Kemisk

Beredskab i Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Giftlinjen på Arbejds- og

Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital.

Bilaget omfatter følgende 12 håndteringskort, som er placeret i alfabetisk rækkefølge:

Kort 1 Alkylerende stoffer.

Kort 2 Andre giftige stoffer.

Kort 3 Brandrøg.

Kort 4 Cyanider.

Kort 5 Fluorider.

Kort 6 Gasser med virkning på de nedre luftveje.

Kort 7 Gasser med virkning på de øvre luftveje.

Kort 8 Gasser som fortrænger luftens oxygen.

Kort 9 Nervegifte.

Kort 10 Sulfider.

Kort 11 Tårefremkaldende stoffer.

Kort 12 Ætsende stoffer.


64

Kort 1: Alkylerende stoffer

Stofferne er gasser, væsker eller faste stoffer

Reaktive stoffer (fx acrylonitril, methylbromid og sennepsgas)

Kemiske egen-

skaber

Brandfare Flere af stofferne er brandfarlige. Ved brand i stofferne kan dannes giftige og ætsende

brandrøgsgasser.

Eksplosionsfare Flere af stofferne danner eksplosive blandinger med luft.

Indåndingsfare Stofferne indåndes som gas eller aerosol.

Sundhedsfare Stofferne påvirker luftvejene og stoffernes alkylerende virkning medfører blæredannelse

og celleødelæggelse. Stofferne er ætsende og giftige.

Forhold over for vand Stoffernes opløselighed i vand er afhængig af det specifikke stof.

Miljøfare Nogle af stofferne er meget giftige for vandmiljøet.

Specielle risici Der er tale om stoffer med meget forskellige kemiske egenskaber, men alle stoffer virker

ætsende på hud og slimhinder.

Toksiske egenskaber

Farlige koncentrationer De farlige koncentrationer afhænger af stoffet. Det umiddelbare farlige niveau i luft for

liv og helbred er:

- 85 ppm for acrylonitril

- 250 ppm for methylbromid.

Udsættelse for 0,1 ppm sennepsgas i 10-15 minutter giver irritation af øjne og hud.

Udsættelse for 1 ppm sennepsgas i 1 time giver alvorlig lungebeskadigelse.

Udsættelse for 2 ppm sennepsgas i 30 minutter er dødeligt.

Indånding Lokal skade. Efter optagelse af stofferne ses skader på organer, specielt centralnervesystem,

hjerte, mave-tarm og knoglemarv. Symptomerne kan være forsinkede.

Symptomer: Svie i næse, mund og svælg. Næseflåd. Hoste, hæshed og synkebesvær.

Hovedpine. Kvalme, opkastning og diarré. Svimmelhed, eventuelt efterfulgt af åndenød,

bevidstløshed og kramper.

Hud Ætsningsskader på kontaktstedet. Nogle stoffer kan optages gennem huden og giver

symptomer som ved indånding. Symptomerne kan være flere timer forsinkede.

Symptomer: Svie, smerte og rødme, senere eventuelt blæredannelse.

Øjne Lokal skade. Symptomerne kan være forsinkede.

Symptomer: Svie, smerte og tåreflåd. Kramper i øjenlågene og sløret syn. Specielt ved

stænk er der risiko for alvorlige, varige øjenskader, sammenklæbning af øjet og synstab.

Indtagelse Lokal skade. Symptomerne kan være flere timer forsinkede.

Symptomer: Smerte i mund, svælg og mave. Synkebesvær og opkastning, eventuelt blodig.

I øvrigt ses de samme symptomer som efter indånding af stofferne.

Udarbejdet af Kemisk Beredskab og Giftlinjen til »Håndbog om sundhedsberedskab 2005«


65

Alkylerende stoffer (fortsat)

Førstehjælp

Personlig beskyttelse Ved modtagelse af kemikalieforurenede personer bør personale som minimum

anvende beskyttelseshandsker.

Ved højere koncentrationer af stofferne, fx indendørs, bør personale tillige anvende

gasmaske med filter under eventuel afklædning og rensning af personer.

Ved modtagelse af væskeforurenede personer bør personale desuden anvende

heldragt og gummistøvler under eventuel afklædning og rensning af personer.

Rensning Den tilskadekomne fjernes fra forureningen. Hurtig rensning er afgørende.

Indånding: Rensning er ikke mulig.

Hud: Forurenet tøj, sko, ur og smykker fjernes og placeres i dobbelte plast-poser.

Synligt stof fjernes med pincet eller spartel, hvorefter forurenet hud skylles længe

og grundigt med vand, efterfulgt af sæbevask.

Øjne: Kontaktlinser fjernes. Synlige partikler fjernes. Der skylles med blød stråle

med lunkent vand.

Indtagelse: Synlige partikler i og omkring munden fjernes. Skyl munden med

vand.

Generelt Der gives oxygen ved vejrtrækningsproblemer eller påvirkning af bevidsthed.

Ikke bevidstløse lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Bevidstløse med bevaret

vejrtrækning lejres i aflåst sideleje og holdes varme. Ved svigt af vejrtrækning

gives kunstigt åndedræt med ballon – ikke mund til næse-metoden.

Den tilskadekomne tilses hurtigst muligt af læge.

Indånding Der gives oxygen ved vejrtrækningsproblemer.

Hud Rensning som anført ovenfor.

Øjne Rensning som anført ovenfor.

Indtagelse Rensning som anført ovenfor.

Forslag til læge

Generelt Symptomatisk behandling. Eventuelt forekommer ætsningsskader. Påvirkning af

CNS, hjerte, mave-tarm og knoglemarv efter optagelse.

Antidoter Acrylonitril: Til shockerede, bevidsthedspåvirkede tilskadekomne kan gives antidoter

- Hydroxocobalamin, som binder cytochrombundet og frit cyanid under

dannelse af cyanocobalamin, henholdsvis thiosulfat, som ved enzymatisk proces

omdanner frit cyanid til mindre giftigt thiocyanat. Hydroxocobalamin administreres

som i.v. infusion, eventuelt gentaget. Efter hver hydroxocobalamininfusion

injiceres natriumthiosulfat.

Indånding Stofferne kan give glottis- og lungeødem samt anledning til inflammation af luftvejene.

Ved udtalte symptomer fra luftvejene kan glukokorticoid og bronkodilatator

gives ved inhalation. Der er risiko for senfølger på CNS og luftveje.

Hud Fortsat skylning med vand kan være nødvendig grundet eventuel irritation efter

påvirkning af stofferne. Videre behandling sker som for brandsår. Der er risiko

for senfølger på CNS og luftveje.

Øjne Ved øjenpåvirkning fortsættes skylning af øjnene med isotonisk natrium-chloridopløsning

eller vand. Øjenlægetilsyn.

Indtagelse Ventrikeltømning ved aspiration indtil 1 time efter indtagelse. Ellers gives aktivt

kul: 50-100 g opslæmmet i vand til voksne / 1 g/kg opslæmmet i vand til børn.

Der er risiko for ætsning og esophagus-stenose. Tilsyn af øre-næse-halslæge. Der

er risiko for senfølger på CNS og luftveje.



66

Kort 2: Andre giftige stoffer


Chlorater (metalsalte af chlorsyre fx kalium- og natriumchlorat)

Feberfremkaldende stoffer (chlorphenoler fx pentachlorphenol og visse nitrophenoler fx dinitro-o-cresol og dinoseb)

Giftige alkoholer (fx ethylenglycol og methanol)

Hemiglobindannede stoffer (aminer fx aminophenoler, anilin og toulendiamin samt nitroforbindelser fx nitrobenzen og nitrotoluener)

Metaller (opløselige metalsalte indeholdende arsen, barium, beryllium, bly, cadmium, jern, kobber, kviksølv, sølv, thallium, uran

og wolfram).

Coumarinderivat-pesticider (fx bromadiolon, coumatetralyl, difenacoum og warfarin).

Kemiske egenskaber

Brandfare Stofferne kan være brandfarlige. Ved brand i stofferne kan dannes giftige og ætsende

brandrøgsgasser.

Eksplosionsfare Nogle af stofferne danner eksplosive blandinger med luft.


Sundhedsfare Stofferne er giftige. Nogle af stofferne er desuden ætsende. Forgiftninger kommer oftest på

tale efter peroral indtagelse.


Miljøfare Flere af stofferne er meget giftige for vandmiljøet.

Specielle risici Der er tale om stoffer med meget forskellige kemiske egenskaber.

Toksiske egenskaber

Farlige koncentrationer De farlige koncentrationer afhænger af stoffet. Det umiddelbare farlige niveau i luft for liv og

helbred er:

- 2,5 mg/m 3 for pentachlorphenol

- 5 mg/m 3 for dinitro-o-cresol

- 6.000 ppm for methanol

- 100 ppm for anilin

- 200 ppm for nitrobenzen og nitrotoluener

- 100 mg/m 3 for warfarin.

Indtagelse af 5-30 g kaliumchlorat er dødeligt.

Indtagelse af ca. 100 ml ethylenglycol er dødeligt.

Indånding Lokal skade. Stofferne kan optages gennem slimhinderne. Eventuelt påvirk-ning af luftvejene.

Symptomer: Svie i næse, mund og svælg. Andre symptomer kan forekomme afhængig af det

specifikke stof.

Hud Lokal skade. Nogle stoffer kan optages gennem huden.

Symptomer: Svie og rødme. Eventuelt smerte, blærer og ætsningssår. Andre symptomer kan

forekomme afhængig af det specifikke stof.

Øjne Lokal skade. Nogle stoffer kan optages gennem øjenslimhinden.

Symptomer: Svie, rødme og smerte. Andre symptomer kan forekomme afhængig af det specifikke

stof.

Indtagelse Lokal skade. Symptomerne kan være nogle timer forsinkede.

Symptomer: Kvalme, opkastning. Eventuelt blålig misfarvning af hud og slimhinder samt åndedrætsbesvær.

Andre symptomer kan forekomme afhængig af det specifikke stof.

Førstehjælp

Personlig beskyttelse Ved modtagelse af kemikalieforurenede personer bør personale som minimum anvende beskyttelseshandsker.

Ved højere koncentrationer af stofferne, fx indendørs, bør personale tillige

anvende gasmaske med filter under eventuel afklædning og rensning af personer. Ved modtagelse

af væskeforurenede personer bør personale desuden anvende heldragt og gummistøvler

under eventuel afklædning og rensning af personer.


67

Rensning

(Rensning fortsat) Andre giftige stoffer (fortsat)

Den tilskadekomne fjernes fra forureningen.


Hud: Forurenet tøj, sko, ur og smykker fjernes og placeres i dobbelte plast-poser. Synligt stof

fjernes med pincet eller spartel, hvorefter forurenet hud skylles længe og grundigt med vand,

efterfulgt af sæbevask.

Øjne: Kontaktlinser fjernes. Synlige partikler fjernes. Der skylles med blød stråle med lunkent

vand.

Indtagelse: Synlige partikler i og omkring munden fjernes. Skyl munden med vand.

Generelt Der gives oxygen ved vejrtrækningsproblemer eller påvirkning af bevidsthed. Ikke bevidstløse

lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i aflåst

sideleje og holdes varme. Ved svigt af vejrtrækning gives kunstigt åndedræt med ballon – ikke

mund til næse-metoden. Den tilskadekomne tilses hurtigst muligt af læge.






Generelt Symptomatisk behandling. Forgiftningssymptomerne vil variere afhængig af det speci-fikke

stof, idet stofferne har forskellige toksiske egenskaber. Eventuelt forekommer æts-ningsskader.

Chlorater virker hæmolytisk samt hemiglobindannende.

Feberfremkaldende stoffer inhiberer den oxidative phosphorylering.

Giftige alkoholer medfører metabolisk acidose og blandt andet skader på øjne, nyrer og centralnervesystemet.

Hemiglobindannende stoffer påvirker blodets oxygenbærende evne.

Metaller påvirker fx cellemetabolismen ved at hæmme forskellige enzymer.

Coumarinderivat-pesticider hæmmer prothrombindannelsen i leveren og giver øget blødningstendens.

Antidoter Mulighed for anvendelse af antidoter er afhængig af det specifikke stof.

Chlorater: Efter indtagelse af store mængder kan gives natriumthiosulfat i.v., der reducerer

chlorat. Methylthionin er uden virkning.

Giftige alkoholer: Fomepizol, der virker som alkohol-dehydrogenasehæmmer. Ved udvikling

af acidose gives natriumhydrogencarbonat i.v.. Ved methanolforgiftning kan gives folininsyre

i.v., der fremskynder nedbrydningen af myresyre.

Hemiglobindannende stoffer: Ved forgiftning gives methylthionin i.v., der reducerer hemiglobin

til hæmoglobin.

Metaller: Ved forgiftning kan gives

enten dimercaptoravsyre (DMSA) p.o., der kompleksbinder arsen, bly og kviksølv

eller dimercaptopropansulfonat (DMPS) i.v., der kompleksbinder arsen, bly, kobber og kviksølv

eller penicillamin p.o., som chelatbinder kobber,

eller deferoxamin-mesilat i.v., der binder jern

eller natriumsulfat p.o., der binder barium i mave-tarm kanalen

eller natriumcalciumedetat i.v., der kompleksbinder beryllium, bly, cadmium og uran

eller berlinerblåt p.o., der binder thallium i mave-tarm kanalen.

Coumarinderivat-pesticider: Ved betydende fald i koagulationsfaktorer gives phytomenadion

i.v., der aktiverer syntesen af prothrombin.

Indånding Behandlingen er symptomatisk med ilt, broncholytika og steroid som inhalation.

Hud Fortsat skylning med vand kan være nødvendig grundet eventuel irritation efter påvirkning af

stofferne.

Øjne Ved øjenpåvirkning fortsættes skylning af øjnene med isotonisk natriumchlorid-opløsning eller

vand. Øjenlægetilsyn efter behov.

Indtagelse Eventuelt ventrikeltømning ved aspiration indtil 1 time efter indtagelse. Ellers kan gives aktivt

kul: 50-100 g opslæmmet i vand til voksne / 1 g/kg opslæmmet i vand til børn. Tilsyn af ørenæse-halslæge

efter behov. Hæmodialyse bør overvejes.



68

Kort 3: Brandrøg

Stofferne er gasser

Blanding af giftige og ætsende gasser eventuelt indeholdende partikler udviklet ved brand

(fx carbonmonoxid, carbonylchlorid, hydrogenchlorid, hydrogencyanid, svovldioxid og nitrøse gasser)

Kemiske egenskaber

Brandfare -

Eksplosionsfare -

Indåndingsfare Brandrøg indåndes som gas.

Sundhedsfare Brandrøg påvirker luftvejene og fortrænger luftens oxygen. Carbonmonoxid påvirker

blodets oxygenbærende evne. Hydrogencyanid påvirker kroppens udnyttelse af oxygen.

Nogle af gasserne er ætsende.

Forhold over for vand Brandrøgs opløselighed i vand er afhængig af det specifikke stof.

Miljøfare -

Specielle risici -

Toksiske egenskaber

Farlige koncentrationer De farlige koncentrationer afhænger af brandrøgens sammensætning. Det umiddelbare

farlige niveau i luft for liv og helbred er:

- 1.200 ppm for carbonmonoxid

- 2 ppm for carbonylchlorid

- 50 ppm for hydrogenchlorid

- 50 ppm for hydrogencyanid

- 100 ppm for svovldioxid

- 20 ppm for nitrogendioxid.

Indånding Oxygenmangel. Påvirkning af luftvejene kan desuden medføre inflammation og lungeødem.

Symptomer: Svie i næse, mund og svælg. Hoste, åndenød, eventuelt blodigt opspyt,

kvalme og opkastning. Svimmelhed, hovedpine, uro og brystsmerter. Mathed, besvimelse

og bevidstløshed.

Hud Ætsningsskader på kontaktstedet. Nogle stoffer i brandrøgen kan optages gennem

huden.

Symptomer: Svie, rødme og smerte. Eventuelt ætsningssår.

Øjne Lokal skade.

Symptomer: Svie, tåreflåd og sløret syn. Eventuelt brændende smerte og øget lysfølsomhed.

Indtagelse -



69

Brandrøg (fortsat)

Førstehjælp

Personlig beskyttelse Ved modtagelse af kemikalieforurenede personer bør personale som minimum anvende

beskyttelseshandsker.

Ved modtagelse af personer som alene har indåndet gasserne er anden personlig beskyttelse

normalt ikke nødvendig.

Rensning Den tilskadekomne fjernes fra forureningen.


Hud: Forurenet tøj, sko, ur og smykker fjernes og placeres i dobbelte plastposer.

Forurenet hud skylles længe og grundigt med vand, efterfulgt af sæbevask.


med lunkent vand.

Indtagelse: -

Generelt Der gives oxygen ved vejrtrækningsproblemer eller påvirkning af bevidsthed. Ikke

bevidstløse lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning

lejres i aflåst sideleje og holdes varme. Ved svigt af vejrtrækning gives

kunstigt åndedræt med ballon – ikke mund til næse-metoden.

Den tilskadekomne tilses af læge.






Generelt Symptomatisk behandling. Eventuelt forekommer ætsningsskader. Risiko for påvirkning

af CNS, hjerte og kredsløb.

Obstruktion af luftvejene med partikler fra brandrøgen medfører asfyksi.

Varmeskade efter indånding af brandrøg rammer især de øvre luftveje.

Antidoter Behandling af cyanidforgiftning – se håndteringskortet for Cyanider.

Indånding Brandrøg kan give anledning til inflammation af luftvejene. Behandlingen er symptomatisk

med oxygen, broncholytika og steroid som inhalation.

Carbonmonoxid kan give neurologiske symptomer ud over let hovedpine. Ved carbonmonoxid-forgiftning

bør hyperbar oxygenbehandling (HBO) overvejes. Kontakt

trykkammerenheden på Rigshospitalet eller Århus Sygehus.

Hud Fortsat skylning med vand kan være nødvendig grundet eventuel irritation efter påvirkning

af sure og basiske stoffer i brandrøgen.

Øjne Ved øjenpåvirkning fortsættes skylning af øjnene med isotonisk natriumchloridopløsning

eller vand. Øjenlægetilsyn efter behov.

Indtagelse -



70

Kort 4: Cyanider


Uorganiske cyanider (fx hydrogencyanid, kalium- og natriumcyanid),

organiske cyanider (fx benzylcyanid og dicyan) samt

stoffer, som metaboliseres til hydrogencyanid (fx acrylonitril og acetonecyanhydrin)

Kemiske egenskaber

Brandfare Ved opvarmning af og brand i cyanider dannes meget giftig hydrogencyanid

(gas) og meget giftige nitrøse gasser.

Cyanider kan være brandfarlige.

Eksplosionsfare -

Indåndingsfare Cyanider indåndes som gas eller aerosol.

Sundhedsfare Cyanider påvirker kroppens udnyttelse af oxygen.

Sure cyanider er desuden ætsende.

Forhold over for vand Cyaniders opløselighed i vand er afhængig af det specifikke stof.

Miljøfare De fleste cyanider er meget giftige for vandmiljøet.

Specielle risici Cyanider reagerer med syrer, herunder mavesyre, hvorved der dannes hydrogencyanid.

Toksiske egenskaber

Farlige koncentrationer Farlige koncentrationer for hydrogencyanid:

Det umiddelbare farlige niveau i luft for liv og helbred er 50 ppm.

Indtagelse af 1-3 mg per kg legemsvægt er dødeligt.

Udsættelse for 300 ppm i få minutter er dødeligt.

Udsættelse for 100 ppm i 30-60 minutter er livsfarligt.

Indånding Cyanider hæmmer cytochrom c oxidasekomplekset ved at blokere

cytochrom a-a3.

Symptomer: Hovedpine, svimmelhed, kradsen i halsen, åndedrætsbesvær

og angstfølelse. Ved alvorlig forgiftning: Mavesmerter,

opkastning, hjertebanken, kvælningsfornemmelse og

bevidsthedstab ofte forudgået af krampe. Shock. Symptomerne

kan indtræde efter få sekunder.

Hud Nogle cyanider kan optages gennem huden og giver symptomer

som ved indånding.

Symptomer: Svie, rødme, smerte og eventuelt ætsningssår.

Øjne Lokal skade. Cyanider kan desuden optages gennem øjenslimhinden

og give symptomer som ved indånding.

Symptomer: Svie og tåreflåd.

Indtagelse Lokal skade. Efter optagelse ses symptomer som ved indånding.

Symptomer: Mavesmerter, kvalme og opkastning.



71

Cyanider (fortsat)

Førstehjælp


beskyttelseshandsker. Cyanider optages gennem hud og slimhinder, hvorfor

personale tillige bør anvende gasmaske med filter samt heldragt og gummistøvler





Synligt stof fjernes med pincet eller spartel, hvorefter forurenet hud skylles længe og

grundigt med vand, efterfulgt af sæbevask.


med lunkent vand.





kunstigt åndedræt med ballon – ikke mund til næse-metoden. Ved kredsløbssvigt

indledes genoplivning.







Generelt Basisbehandlingen er ren oxygen. Eventuelt forekommer ætsningsskader.

Antidoter Antidotbehandling kan være livsreddende. Til shockerede, bevidsthedspåvirkede

tilskadekomne gives derfor antidoter: Hydroxocobalamin, som binder cytochrombundet

og frit cyanid under dannelse af cyanocobalamin, henholdsvis thiosulfat, som

ved enzymatisk proces omdanner frit cyanid til mindre giftigt thiocyanat. Hydroxocobalamin

administreres som i.v. infusion, eventuelt gentaget. Efter hver hydroxocobalamininfusion

injiceres natriumthiosulfat.

Indånding Cyanider kan give anledning til inflammation af luftvejene. Behandlingen er symptomatisk


Hud Antidotbehandling som angivet ovenfor.


eller vand efterfulgt af antidotbehandling som angivet ovenfor. Øjenlægetilsyn

efter behov.

Indtagelse Eventuelt ventrikeltømning ved aspiration indtil 1 time efter indtagelse. Der er risiko

for ætsning. Tilsyn af øre-næse-halslæge efter behov.



72

Kort 5: Fluorider


Sure fluorider (fx hydrogenfluorid, ammoniumhydrogenfluorid og kaliumhydrogenfluorid) samt

stoffer, som fraspalter hydrogenfluorid (fx ammoniumfluorid, bortrifluorid og bortrifluoriddiethylether)

Kemiske egenskaber

Brandfare Ved opvarmning af fluorider dannes meget giftig og ætsende hydrogenfluorid.

Kun enkelte fluorider er brandbare.

Eksplosionsfare -

Indåndingsfare Fluorider indåndes som gas eller aerosol.

Sundhedsfare Fluorider er en cellegift og påvirker de nedre luftveje. De sure fluorider er desuden

ætsende.

Forhold over for vand Fluorider er opløselige i vand.

Miljøfare -

Specielle risici Fluorider reagerer med syrer, herunder mavesyre, hvorved der dannes hydrogenfluorid.

Toksiske egenskaber

Farlige koncentrationer Farlige koncentrationer for hydrogenfluorid:


5 ppm – Irritation af øjne.

Indtagelse af 1,5 g er dødeligt.

Indånding Inflammation af luftveje, eventuelt forsinket lungeødem.

Fluorider påvirker calciummetabolismen ved at binde calcium og magnesium.

Symptomer: Svie i næse, mund og svælg. Hoste, eventuelt med blodigt opspyt. Åndedrætsbesvær

og smerte i luftvejene. Blålig misfarvning af hud og slimhinder. Hovedpine

og svimmelhed. Shock.

Hud Ætsningsskader på kontaktstedet. Fluorider optages gennem huden og giver symptomer

som ved indånding. Symptomerne kan være forsinkede i op til 24 timer.

Symptomer: Rødme, smerte og ætsningssår.

Øjne Lokal ætsningsskade.

Symptomer: Rødme, smerte og tåreflåd. Ved stænk er der risiko for svære øjenskader,

eventuelt med synstab.

Indtagelse Lokal ætsningsskade. Efter optagelse ses symptomer som ved indånding.

Symptomer: Brændende smerte, blodigt opkast, diarré, koldsved og krampe.



73

Fluorider (fortsat)

Førstehjælp


beskyttelseshandsker. Fluorider optages gennem hud og slimhinder, hvorfor







grundigt med vand, om muligt efterfulgt af påføring af calciumholdig gel eller lignende,

som masseres ind i huden. Ellers fortsat skylning med vand.


med lunkent vand.

Indtagelse: Synlige partikler i og omkring munden fjernes. Skyl munden med mælk

eller vand. Giv personen noget at drikke, helst calciumholdig drikkelse eksempelvis

mælk.











Generelt Risiko for dybtgående, smertefuld ætsning samt systemisk hypocalcæmi og hypomagnesiæmi.

Risiko for hjertearytmier, ventrikulær takykardi og tetani.

Antidoter Ved forgiftning gives opløselige calciumsalte, der virker som antidot ved at binde

fluorid. Calciumglubionat eller –chlorid i.v. i store doser kan være nødvendig ved

svære forgiftninger. Calciumgluconat-gel kan appliceres på berørte hudområder, også

ved symptomer som rødme og smerte. Gelen indgnides grundigt og efterlades på

huden i mindst 24 timer. I øjnene kan dryppes med 3-4 dråber calciumgluconatøjendråber

(3,33 %).

Indånding Fluorider kan give anledning til inflammation af luftvejene og dermed fare for forsinket

lungeødem. Typisk observationstid er 24 timer.

Hud Antidotbehandling som angivet ovenfor. Infiltration af subcutis med calciumholdig

antidot ved mindre lokaliseret skade, eventuelt intraarteriel injektion. Fjernelse af

forurenede negle kan være nødvendig.


eller vand efterfulgt af antidotbehandling som angivet ovenfor. Efterfølgende

øjenlægetilsyn.

Indtagelse Ventrikeltømning med tynd sonde og ventrikelskylning med mælk og derefter

indhældning af vandig calcium-opslæmning. Der er risiko for ætsning. Tilsyn af kirurg

og øre-næse-halslæge efter behov.



74

Kort 6: Gasser med virkning på de nedre

luftveje

Stofferne er gasser

Giftige og ætsende gasser, som er mindre reaktive og mindre blandbare med vand

(fx carbonylchlorid, nitrøse gasser og ozon)

Kemiske egenskaber

Brandfare -

Eksplosionsfare -

Indåndingsfare Stofferne indåndes som gas.

Sundhedsfare Gasserne påvirker de nedre luftveje og fortrænger luftens oxygen. Nogle af gasserne

er ætsende.

Forhold over for vand Gassernes opløselighed i vand er afhængig af det specifikke stof.

Miljøfare -

Specielle risici Flere af gasserne transporteres i fordråbet tilstand, og der er fare for forfrysninger

ved kontakt med flydende stof.

Toksiske egenskaber

Farlige koncentrationer De farlige koncentrationer afhænger af gassen. Det umiddelbare farlige niveau i luft

for liv og helbred er:

- 2 ppm for carbonylchlorid

- 5 ppm for ozon

- 20 ppm for nitrogendioxid.

Selv lave koncentrationer, som kan udholdes, er farlige.

Indånding Oxygenmangel. Påvirkning af de nedre luftveje kan medføre forsinket lungeødem

uden væsentlige symptomer i forbindelse med udsættelsen. Oxygenmangel ved fortrængning

af lugtens oxygen.

Symptomer: Svie i næse, mund og svælg med hoste og åndenød. Senere blodigt opspyt,

kvalme og opkastning. Svimmelhed, hovedpine, uro og brystsmerter. Mathed,

besvimelse og bevidstløshed ved stor udsættelse.

Hud Ætsningsskader på kontaktstedet. Nogle gasser kan i en vis grad optages gennem

huden.

Symptomer: Svie, rødme og smerte. Eventuelt ætsningssår. Forfrysninger kan give

smerte, blærer og eventuelt ætsningssår.

Øjne Lokal skade.

Symptomer: Svie, tåreflåd og sløret syn. Eventuelt brændende smerte og øget lysfølsomhed.

Forfrysninger kan give rødme, smerte og sløret syn.

Indtagelse -



75

Gasser med virkning på de nedre luftveje

(fortsat)

Førstehjælp




normalt ikke nødvendig. Men er personerne væskeforurenede bør personale

anvende gasmaske med filter samt heldragt og gummistøvler under eventuel afklædning

og rensning af personer.




Forurenet hud skylles grundigt med vand. Fastfrosset beklædning samt fastfrosne

smykker og ure fjernes efter optøning med vand.

Øjne: Kontaktlinser fjernes. Der skylles med blød stråle med lunkent vand.

Indtagelse: -











Generelt Luftvejsskader, herunder forsinket lungeødem. Symptomatisk behandling med oxygen,

glukokorticoid og bronkodilatator ved inhalation. Eventuelt respirator. Ætsningsskader

kan forekomme. Risiko for shock.

Antidoter Ikke aktuelt.

Indånding Gasserne kan give forsinket lungeødem. Selv om patienten er fri for symptomer fra

luftvejene, kan der være risiko for udvikling af lungeødem. Typisk observationstid er

24 timer.


af sure og basiske gasser.



Indtagelse -



76

Kort 7: Gasser med virkning på de øvre

luftveje

Stofferne er gasser

Giftige og ætsende gasser, som er reaktive og oftest opløselige med vand

(aldehyder (fx dampe fra acetaldehyd og formaldehyd), ammoniak, chlor og sure stoffer

(fx hydrogenchlorid og svovldioxid))

Kemiske egenskaber

Brandfare Flere af gasserne er brandfarlige. Ved brand i gasserne kan dannes giftige og ætsende

brandrøgsgasser.

Eksplosionsfare Flere af gasserne danner eksplosive blandinger med luft.


Sundhedsfare Gasserne er ætsende og påvirker de øvre luftveje. Gasserne fortrænger luftens oxygen.

Forhold over for vand Gasserne er opløselige i vand.

Miljøfare -



Toksiske egenskaber



- 2.000 ppm for acetaldehyd

- 20 ppm for formaldehyd

- 300 ppm for ammoniak

- 10 ppm for chlor

- 50 ppm for hydrogenchlorid

- 100 ppm for svovldioxid.

Indånding Irritation og inflammation af især de øvre luftveje, risiko for larynksspasme og -

ødem. Ved kraftig udsættelse eventuelt lungeødem.

Symptomer: Udtalt svie i næse, mund og svælg. Hoste, åndenød, eventuelt blodigt

opspyt, kvalme og opkastning. Svimmelhed, hovedpine, uro og brystsmerter. Feber i

forbindelse med kemisk lungebetændelse. Mathed, besvimelse og bevidstløshed ved

stor udsættelse.

Hud Ætsningsskader på kontaktstedet. Nogle gasser kan optages gennem huden.

Symptomer: Svie, rødme, smerte og blærer. Eventuelt ætsningssår. Forfrysninger

kan give smerte, blærer og eventuelt ætsningssår.

Øjne Lokal skade.

Symptomer: Svie, smerter, tåreflåd og sløret syn samt øget lysfølsomhed. Forfrysninger

kan give rødme, smerte og sløret syn.

Indtagelse -



77

Gasser med virkning på de øvre luftveje

(fortsat)

Førstehjælp










Forurenet hud skylles længe og grundigt med vand, eventuelt efterfulgt af sæbevask.

Fastfrosset beklædning samt fastfrosne smykker og ure fjernes efter optøning med

vand.


Indtagelse: -











Generelt Symptomatisk behandling. Eventuelt forekommer ætsningsskader. Risiko for shock.

Antidoter Ikke aktuel.

Indånding Gasserne giver irritation og inflammation af især de øvre luftveje og øjne, larynksspasme

og -ødem ved massiv udsættelse. Sjældent og kun ved kraftig udsættelse

lungeødem. Ved behov kan gives glukokorticoid og bronkodilatator ved inhalation.

Når patienten er uden symptomer fra luftvejene, anses der ikke at være risiko for udvikling

af lungeødem.





Indtagelse -



78

Kort 8: Gasser som fortrænger luftens

oxygen

Stofferne er gasser

Gasser, som er mindre reaktive (carbonhydrider (fx naturgas og F-gas),

halogenerede carbonhydrider (fx CFC, Freon ® og Halon) og carbondioxid)

Kemiske egenskaber

Brandfare Flere af gasserne er brandfarlige. Ved brand i gasserne kan dannes giftige og ætsende

brandrøgsgasser.

Eksplosionsfare Flere af gasserne danner eksplosive blandinger med luft.


Sundhedsfare Gasserne fortrænger luftens oxygen. Nogle af gasserne er irriterende.

Forhold over for vand Gassernes opløselighed i vand er afhængig af det specifikke stof.

Miljøfare -



Toksiske egenskaber



- 2.100 ppm for propan

- 15.000 ppm for dichlordifluormethan

- 40.000 ppm for carbondioxid.

Indånding Oxygenmangel.

Symptomer: Hjertebanken og åndenød. Eventuelt kvalme og opkastninger. Svimmelhed,

hovedpine, uro og brystsmerter. Mathed, besvimelse og bevidstløshed ved

stor udsættelse.

Hud Ved kontakt med fordråbet gas ses forfrysningsskader på kontaktstedet.

Symptomer: Svie og rødme. Forfrysninger kan give smerte, blærer og eventuelt

ætsningssår.

Øjne Lokal skade.

Symptomer: Eventuelt svie, tåreflåd og sløret syn. Forfrysninger kan give rødme,

smerte og sløret syn.

Indtagelse -



79

Gasser som fortrænger luftens oxygen

(fortsat)

Førstehjælp










Forurenet hud skylles grundigt med vand. Fastfrosset beklædning samt fastfrosne



Indtagelse: -











Generelt Forgiftningstilfælde forekommer sjældent. Symptomatisk behandling. Eventuelt forekommer

forfrysningsskader. Afhængig af det specifikke stof er der fare for hjerterytmeforstyrrelser.

Antidoter Ikke aktuel.

Indånding Behandlingen er symptomatisk, herunder behandling med oxygen og eventuelt assisteret

ventilation.





Indtagelse -



80

Kort 9: Nervegifte

Stofferne er væsker eller faste stoffer

Carbamat-pesticider (fx aldicarb, carbaryl, carbofuran og pirimicarb)

Nervegasser (fx sarin, soman, tabun og VX)

Organophosphor-pesticider (fx dichlorvos, malathion og parathion)

Kemiske egenskaber

Brandfare Ved brand i stofferne kan dannes giftige og ætsende brandrøgsgasser.

Eksplosionsfare -


Sundhedsfare Stofferne er giftige og blokerer nervesystemet.


Miljøfare Stofferne er meget giftige for vandmiljøet.

Specielle risici Der er tale om stoffer med meget forskellige kemiske egenskaber, men på trods af

benævnelser er der tale om væsker eller faste stoffer.

Toksiske egenskaber

Farlige koncentrationer De farlige koncentrationer afhænger af stoffet. Det umiddelbare farlige niveau i luft


- 100 mg/m 3 for carbaryl

- 100 mg/m 3 for dichlorvos

- 250 mg/m 3 for malathion

- 10 mg/m 3 for parathion.

Indtagelse af 0,1 mg aldicarb/kg legemsvægt giver lette forbigående forgiftningssymptomer.

Indånding af 10 mg VX/ m 3 i 1 minut er dødeligt.

Indånding Lokal skade. Stofferne kan optages gennem slimhinderne.

Symptomer som angivet under indtagelse.

Hud Lokal skade. Stofferne kan optages gennem huden.

Symptomer som angivet under indtagelse.

Øjne Lokal skade. Stofferne kan optages gennem øjenslimhinden.

Symptomer: Svie. Øjeblikkelig pupilsammentrækning. Eventuelt smerte og synsforstyrrelser.

Indtagelse Stofferne er acetylcholinesterasehæmmere.

Symptomer: Mavekrampe. Tåre- og spytflåd. Øget svedsekretion. Hovedpine og

svimmelhed. Pupilsammentrækning. Opkastning og diarré. Hoste og åndedrætsbesvær.

Sekretophobning i luftvejene og åndenød. Muskeltrækninger og svækkelse,

kramper, mathed og bevidstløshed. Symptomerne kan for nogle af stofferne være

forsinkede.



81

Nervegifte (fortsat)

Førstehjælp









Hud: Forurenet tøj, sko, ur og smykker fjernes og placeres i dobbelte plast-poser.


grundigt med vand, efterfulgt af sæbevask flere gange.


med lunkent vand.












Generelt Carbamat-pesticider: Stofferne er acetylcholinesterasehæmmere, men reaktionen er

reversibel og fortager sig inden for 6-8 timer.

Nervegasser og Organophosphor-pesticider: Stofferne er acetylcholinesterasehæmmere.

Antidoter Carbamat- pesticider: Ved forgiftning kan gives atropin i.v., der virker som antidot

ved at blokere acetylcholinreceptorerne. Obidoxim er uden virkning.

Nervegasser og Organophosphor-pesticider: Ved forgiftning gives atropin og en

oxim, eksempelvis obidoxim i.v. De virker som antidoter ved at blokere acetylcholinesterasereceptorerne

henholdsvis ved at reaktivere acetylcholinesterase. Diazepam

bruges mod kramper og uro.

Indånding Ud over antidot er behandlingen symptomatisk med oxygen, sugning af sekret og

ved behov assisteret ventilation.

Hud Det kan være nødvendigt med yderligere skylning med vand og sæbevask for at få

renset huden ordentligt.

Øjne Ved øjenpåvirkning skylning af øjnene med isotonisk natriumchlorid-opløsning eller

vand. Ved øjensmerter gives lokalanalgetikum. Øjenlægetilsyn efter behov.

Indtagelse Ventrikeltømning ved aspiration indtil 1 time efter indtagelse. Ellers gives aktivt kul:

50-100 g opslæmmet i vand til voksne / 1 g/kg opslæmmet i vand til børn.



82

Kort 10: Sulfider


Flygtige sulfider (fx hydrogensulfid) samt stoffer, som fraspalter hydrogensulfid

(fx alkali-hydrogensulfid-opløsninger og smeltet svovl)

Kemiske egenskaber

Brandfare Ved brand i sulfider dannes blandt andet meget giftig hydrogensulfid samt giftig og

ætsende svovldioxid. Hydrogensulfid er yderst brandfarlig.

Eksplosionsfare Dampe af hydrogensulfid danner eksplosive blandinger med luft.

Indåndingsfare Sulfider indåndes som gas eller aerosol.

Sundhedsfare Sulfider påvirker kroppens udnyttelse af oxygen og påvirker luftvejene. Nogle sulfider

er ætsende.

Forhold over for vand Sulfider er opløselige i vand.

Miljøfare Hydrogensulfid er meget giftigt for vandmiljøet.

Specielle risici Sulfider reagerer med syrer, herunder mavesyre, hvorved der dannes hydrogensulfid.

Hydrogensulfid transporteres i fordråbet tilstand, og der er fare for forfrysninger ved

kontakt med flydende stof.

Toksiske egenskaber

Farlige koncentrationer Farlige koncentrationer for hydrogensulfid:


20-30 ppm – lugt af rådne æg.

100 ppm – irritation af øjne og svælg – lugtesansen bedøves.

200-300 ppm – risiko for livstruende lungepåvirkning.

600 – 700 ppm – hurtig kollaps.

Indånding Sulfider hæmmer cytochrom c oxidasekomplekset ved at blokere cytochrom a3. Påvirkning

af luftvejene kan medføre lungeødem.

Symptomer: Hovedpine og kvalme. Opkastning, svimmelhed, hoste, åndedrætsbesvær

samt blålig misfarvning af hud og slimhinder. Kramper og pludselig bevidstløshed.

Hud Ætsningsskader på kontaktstedet.

Symptomer: Svie, rødme og smerte. Eventuelt ætsningssår. Forfrysninger kan give

smerte, blærer og eventuelt ætsningssår.

Øjne Lokal skade.

Symptomer: Irritation, lysskyhed og tåreflåd. Forfrysninger kan give rødme, smerte

og sløret syn.

Indtagelse Lokal skade. Efter optagelse påvirkning af kroppens udnyttelse af oxygen.

Symptomer: Som ved indånding.



83

Sulfider (fortsat)

Førstehjælp


beskyttelseshandsker. Sulfider optages gennem hud og slimhinder, hvorfor







grundigt med vand, efterfulgt af sæbevask. Fastfrosset beklædning samt fastfrosne



med lunkent vand.












Generelt Generelt er der fare for CNS- og kredsløbspåvirkning. Oxygenbehandling, eventuelt

assisteret ventilation. Ætsningsskader kan forekomme.


Indånding Sulfider kan give anledning til inflammation af luftvejene. Behandlingen er symptomatisk



af sure og basiske sulfider.







84

Kort 11: Tårefremkaldende stoffer


Flygtige, irriterende stoffer (fx benzylbromid, bromacetone, chloracetophenon og CS-gas)

Kemiske egenskaber


brandrøg.

Eksplosionsfare Nogle af stofferne afgiver dampe, som danner eksplosive blandinger med luft.

Indåndingsfare Dampe fra stofferne indåndes som gas eller aerosol.

Sundhedsfare Stofferne virker stærkt irriterende på slimhinder og på fugtig hud. Flere af stofferne

er giftige.

Forhold over for vand Stofferne er uopløselige i vand.

Miljøfare -

Specielle risici Stofferne er tårefremkaldende.

Toksiske egenskaber



- 15 mg/m 3 for chloracetophenon

- 2 mg/m 3 for CS-gas.

Indånding Påvirkning af luftvejene kan medføre inflammation.

Symptomer: Udtalt svie i næse, mund og svælg. Hoste og nysen. Spytflod og næseflod.

Ofte hovedpine, kvalme og opkastning. Eventuelt åndenød. Feber i forbindelse

med kemisk lungebetændelse.

Hud Ætsningsskader på kontaktstedet. Nogle stoffer kan optages gennem huden.

Symptomer: Svie. Affedter huden og giver rødme og revnedannelse. Ved omfattende

hudkontakt eller ved kontakt med fugtig hud ses blærer og ætsningssår.

Øjne Lokal skade.

Indtagelse Lokal skade.

Symptomer: Svie, rødme og smerte. Tåreflåd og sløret syn. Eventuelt øjenlågskramper.

Omfattende øjenkontakt kan give øjenskader.

Symptomer: Svie i mund og svælg samt mavesmerter.



85

Tårefremkaldende stoffer (fortsat)

Førstehjælp











grundigt med vand, efterfulgt af sæbevask.


med lunkent vand.












Generelt Stofferne er ekstremt irriterende, men alvorlige forgiftninger med tårefremkaldende

stoffer er yderst sjældne. Symptomatisk behandling. Afbrydelse af udsættelsen,

blandt andet fra forurenet tøj og hår er i reglen tilstrækkelig behandling.


Indånding Stofferne kan give lungeødem og anledning til inflammation af luftvejene. Ved udtalte

symptomer fra luftvejene kan glukokorticoid og bronkodilatator gives ved inhalation.


af stofferne.







86

Kort 12: Ætsende stoffer


Surt reagerende stoffer som stærke syrer (fx salpetersyre, saltsyre og svovlsyre), organiske syrer (fx eddikesyre, myresyre

og oxalsyre), chlorsulfonsyre og syrechlorider (fx acetylchlorid og thionylchlorid)

Basisk reagerende stoffer som aminer (fx dimethylamin og pyridin), stærke baser (fx kalium- og natriumhydroxid),

metaller der danner base med vand (fx kalium og natrium) samt hydraziner og hypochloriter

Oxiderende stoffer som peroxider, ferrichlorid og sølvnitrat.

Kemiske egenskaber


brandrøgsgasser.

Eksplosionsfare Nogle af stofferne danner eksplosive blandinger med luft.


Sundhedsfare Stofferne påvirker luftvejene. Stofferne er ætsende. Nogle af stofferne er desuden

giftige.

Forhold over for vand Stofferne er opløselige i vand.

Miljøfare Nogle af stofferne er meget giftige for vandmiljøet.

Specielle risici Der er tale om stoffer med meget forskellige kemiske egenskaber, men alle stoffer

virker ætsende på hud og slimhinder.

Toksiske egenskaber



- 25 ppm for salpetersyre, 50 ppm for saltsyre og 15 mg/m 3 for svovlsyre

- 50 ppm for eddikesyre, 30 ppm for myresyre og 500 mg/m 3 for oxalsyre

- 500 ppm for dimethylamin og 1.000 ppm for pyridin

- 10 mg/m 3 for natriumhydroxid

- 50 ppm for hydrazin.

Indånding Syrer forårsager koagulation af vævsproteiner. Baser nedbryder vævsproteiner. Oxiderende

stoffer giver en kemisk ætsning. Inhalation medfører inflammation og eventuelt

ætsning i de øvre luftveje, larynksspasme og -ødem samt lungeødem.

Symptomer: Svie i næse, mund og svælg. Hoste, eventuelt med blodigt opspyt. Åndedrætsbesvær

og brystsmerter. Eventuelt hovedpine, svimmelhed, opkastning og

diarré.

Hud Ætsningsskader på kontaktstedet. Nogle stoffer kan optages gennem huden.

Symptomer: Svie, rødme og brændende smerte, senere eventuelt blærer og ætsningssår.

Symptomerne kan være forsinkede.

Øjne Lokal ætsningsskade.

Symptomer: Svie, smerte, tåreflåd, reflektorisk blinken og eventuelt kramper i øjenlågene.

Ved stænk er der risiko for alvorlige øjenskader og synstab.

Indtagelse Lokal ætsningsskade.

Symptomer: Smerter i mund, svælg og mave. Synkebesvær og opkastning, eventuelt

blodig. I og omkring munden kan ses rødme, hævelse og ætsningssår. Ætsning af

spiserør og mavesæk.



87

Ætsende stoffer (fortsat)

Førstehjælp











grundigt med vand. Skylningen fortsættes til læge overtager behandlingen.


med lunkent vand.












Generelt Ætsningsskader kræver langvarig skylning med vand, specielt efter baseætsninger.

Symptomatisk behandling af ætsningsskader. Risiko for shock.


Indånding Stofferne kan give glottis- og lungeødem samt anledning til inflammation af luftvejene.

Ved symptomer fra luftvejene kan glukokorticoid og bronkodilatator gives ved

inhalation.

Hud Fortsat skylning med vand kan være nødvendig grundet irritation efter påvirkning af

stofferne. Baseætsninger kan kræve op til 24 timers skylning med vand.



Indtagelse Fortynding med væske. Ved indtagelse af stoffer med systemisk virkning kan ventrikeltømning

med tynd sonde overvejes tidligt i forløbet. Der er risiko for ætsning og

esophagusstenose. Tilsyn af øre-næse-halslæge efter behov.



88

Bilag 18 Karantæne

18.1 Karantænecentre

18.1.1 Lovgivning og ansvar

Hvis der er risiko for, at personer udsat for smitte (eksponerede) kan blive syge efter nogle

dage og måske smittefarlige, skal de udsatte personer holdes samlet og i karantæne,

indtil situationen er afklaret.

Formålet med karantæne er at hindre smittespredning fra personer, der muligvis er blevet

smittet, men som endnu ikke har fået symptomer. Formen for karantæne (omfanget af

restriktioner) afhænger af infektionens smittemåde og smitsomhed. Iværksættelse af karantæne

afhænger af, hvor tidligt efter den mulige smitteudsættelse videresmitte kan forekomme.

Karantænen vil som regel kunne ophæves, når den maksimale inkubationstid

er forløbet, uden at der har været sygdomstegn. Får personen sygdomstegn overgår personen

til isolationsregime.

Epidemilovens §§ 5 og 6 omtaler tvangsforanstaltninger, hvor man ved magt kan påbyde

personer at tage ophold på et sygehus med henblik på undersøgelse, observation og/eller

isolation. ”Sygehus” kan i denne forbindelse være et ”nødsygehus” eller et særligt oprettet

”karantænecenter”.

Epidemiloven placerer kompetencen til at beslutte, at karantæneforanstaltninger og

tvangsforanstaltninger skal iværksættes, hos epidemikommissionen.

Beslutning om iværksættelse af karantæne over for personer eller grupper af befolkningen

kan således træffes lokalt af regionens epidemikommission eller af indenrigs- og

sundhedsministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen.

18.1.2 Planlægning, organisation og iværksættelse

Der er behov for, at hver region konkret planlægger for eventuel etablering af karantænefaciliteter.

Hver region bør udpege karantænecentre i samarbejde med embedslægeinstitutionen,

politidirektøren og den kommune, hvori lokaliteten befinder sig. Som minimum

bør der være karantænecentre ved naturlige grænseovergange.

Det kan være hensigtsmæssigt at inddrage forsvaret i planlægningen, idet forsvarets kaserner

på grund af bevogtningsmuligheder og beliggenhed umiddelbart synes at være velegnede

som karantænecentre. Det er også vurderingen, at kasernerne giver gode muligheder

for at opfylde de øvrige opstillede krav til karantænecentre. Regionerne bør derfor

overveje at tage initiativ til, at der indgås aftaler om benyttelse af konkrete kasernefaciliteter.

Indgåelse af en aftale bør koordineres i et samarbejde mellem Danske Regioner,

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Forsvarsministeriet.

Valget af forsvarets kaserner understøttes endvidere af, at andre faciliteter som fx skoler

og idrætshaller i forvejen må antages at skulle anvendes til genhusning af de patienter,

som tvangsudskrives fra sygehusene, men som ikke kan udskrives til eget hjem.

Regionen og epidemikommissionen (ved politidirektør og embedslæge) bør i samarbejde

planlægge for håndtering af en situation, hvor der skal foretages isolation af mistænkt

smittede personer. Planlægningen skal være operationel og bør udover de almindelige

politimæssige opgaver blandt andet indeholde aftaler om pressestrategi, information til

borgerne samt kommunikation mellem myndighederne, internt og eksternt.


89

Det indgår i sygehusenes nuværende beredskabsplaner, at der skal kunne etableres isolationsstuer

eller lignende til et større antal patienter, som enten har eller er under mistanke

for at have alment farlige, smitsomme sygdomme. Der bør derfor også på dette område

træffes aftale med politiet om, hvordan man sikrer en effektiv bevogtning af det enkelte

sygehus.

Alarmering af epidemikommissionen skal på forhånd være aftalt og kan fx foregå ved

henvendelse til vagthavende ved ordenspolitiet eller henvendelse til et af kommissionens

medlemmer.

Der henvises i øvrigt til epidemikommissionernes forretningsorden, hvoraf det fremgår,

hvorledes kompetencen vedrørende visse beslutninger er.

18.1.3 Karantænecentrets funktion

I tilfælde af mistanke om smitsom sygdom med behov for karantæne kan epidemikommissionen

eller ministeren træffe beslutning om, at de mistænkt smittede personer skal

samles og isoleres i dertil udpegede og indrettede karantænefaciliteter.

Overordnet kan det anføres, at observation, behandling og pleje er sygehusenes opgave,

dvs. regionens. Dertil kommer forsyning med fødevarer, bortskaffelse af affald etc. Bevogtning

er politiets opgave.

Personer, som antages at være smittet, transporteres omgående til karantænecentret.

Transporten kan eventuelt foregå ved egen foranstaltning eller ved regionens (frivillig

anbringelse). Såfremt en mistænkt smittet ikke vil lade sig frivilligt anbringe i karantæne,

træffer epidemikommissionen beslutning om, hvorvidt tvang skal anvendes, og anbringelse

sker da ved politiets foranstaltning efter gældende lovgivning.

Politiet kan bistå ved eftersøgning af mistænkt smittede personer.

I relation til den konkret smitsomme sygdom, som fordrer karantæne af mistænkt smittede

må det fastlægges, hvorledes karantænecenterets personale beskyttes mod smitte (fx

vaccination, beskyttelsesudstyr).

Såfremt personer i karantæne undervejs udvikler sygdomstegn, skal de hurtigst muligt

tilses af den tilsynsførende læge med henblik på evt. indlæggelse. Transportpersonalet

skal anvende beskyttelsesudstyr under transporten af syge fra karantæne til behandlingscenter.

Den tilsynsførende læge træffer for den enkelte internerede – i henhold til centrale

retningslinjer - beslutning om, hvornår karantæneperioden kan ophøre.

18.2 Karantænecentrets indretning og bemanding

– anbefalinger, krav og dimensionering

Som rettesnor anslås, at der kan blive behov for at skulle internere 5.000 personer i op til

17 dage. Det er dog væsentligt, at planlægningen omfatter mulighed for graduering af

indsatsen og oprettelsen af centre efter det aktuelle behov. Planen må således kunne aktiveres

trinvist.

Regionen forestår planlægning af indretning, drift, administration og bemanding af karantænecentrene

efter retningslinjer som nedenfor nævnt. Der udpeges en faglig leder (fx en

læge eller sygeplejerske) samt en driftsansvarlig leder for hvert karantænecenter. Der skal


90

endvidere være en læge tilknyttet (infektionsmediciner, dermatolog), som dagligt tilser de

internerede.

Der kan hentes inspiration i Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i Asylcentre, se

Bilag 33. Derudover bør nedennævnte forhold opfyldes ved etablering af karantænecentre:

Karantænecentre bør oprettes relativt tæt på grænseovergange, internationale lufthavne,

fiskerihavne og trafikhavne.

Der skal ved udpegningen tages højde for bevogtningsmuligheder (politiet).

Bygninger

• Antal toiletter m/k, minimum 1 per 15 personer

• Eventuelt handicaptoilet

• Håndvask, minimum 1 per 10 personer

Håndvaske i aflåste toiletrum medregnes ikke

Engangshåndklæder og sæbe

Hånddesinfektion med sprit

• Antal badefaciliteter, minimum 5 per 100 personer

• Eventuelt separate rum til forældre med småbørn eller handicappede. Adskillelse

m/k ved sovefaciliteter

• Små adskilte enheder, fx 8–15 personer

Skaber mulighed for forskellige karantænetider

Mulighed for tidsmæssig adskillelse, hvis der er flere ”hold”

• Sikre faciliteter til modtagelse af varer og bortskaffelse af affald mv.

• Personalefaciliteter

Forplejning

• 3 daglige måltider + mellemmåltider

• Ingen madlavning på stedet, men mulighed for kogning af fx vand, mikrobølgeovn

Andet

• Mulighed for frisk luft og daglig motion

• Tøj/tøjvask og tørrefaciliteter. Der skal ikke påregnes, at de karantæneramte personer

selv medbringer tøj

• Orientering, TV/radio i opholdsstue, min. 1 per 50 personer

• Mulighed for adgang til telefon, fax, PC med Internet, e-mail

• Senge og linned til alle (eventuelt madrasser + lagener + tæpper)

• Aflåselige skabe

Som hovedregel skal bygningen overholde de eksisterende regler i bygningsreglementet.

Kommunen kan dispensere herfra, eventuelt efter rådgivning om de sundhedsfaglige

spørgsmål fra embedslægeinstitutionen.

Ved indretning af centret skal der være mulighed for at segmentere de isolerede i mindre

grupper af hensyn til begrænsning af eventuelle sygdomsudbrud. Det bør derfor overvejes

at bruge telte eller lignende for derved at sikre en opdeling i mindre grupper. Der skal

være faciliteter på stedet til at isolere personer med usikker diagnose og/eller vaccinerede

febrile personer uden udslæt.


91

Der skal være rum til lægekonsultation med udstyr som i almen praksis. Der skal indrettes

udslusningsfaciliteter med relevant beskyttelsesudstyr til personalet, især med henblik

på muligt syge personer, som skal indlægges fra karantænecentret.

Der skal være faciliteter til og instrukser vedrørende bortskaffelse af smittefarligt affald.

Der arbejdes i almindelig 3-holdsskift gennem døgnet, og personalet kan tage hjem efter

arbejdstids ophør.

Der skal være separate faciliteter til personalet på stedet, herunder faciliteter til kontor,

spisning, pauser, hvile, omklædning, bad mv.

Der skal tages initiativ til at sikre personalets sikkerhed under arbejdet i karantænecentrene.

Personale

• Bevogtning 24 timer/døgn ved i forvejen vaccineret politi eller personel fra forsvaret,

hvis kaserne/flyvestation benyttes.

• Dagligt lægetilsyn.

• Døgnvagt ved sygeplejerske eller social- og sundhedsassistenter

• Mulighed for psykologassistance.

• Teknisk personale til almindelig vedligeholdelse.

• Rengøring udføres af de karantæneramte med assistance fra og tilsyn af rengøringspersonale.

Vejledende personaleplanlægning og model for dimensionering

Der er tale om tre kategorier af personale:

• Sundhedsfagligt personale med behandlings- og plejefunktioner.

• Servicepersonale med opgaver vedrørende drift, transport og forsyning.

• Bevogtningspersonale med myndighed til at internere og tilbageholde personer/patienter

i karantænecentret.

Sundhedsfagligt personale

Personalet, der skal bemande karantænecentrene, bør udvælges blandt sygehuspersonale,

som i forvejen er bekendt med de sundhedsfaglige procedurer vedrørende behandling,

pleje og omsorg, som skal anvendes i centrene. Desuden skal personalet være orienteret

om de særlige rettigheder og pligter, som gælder for personer, der interneres. Endvidere

skal personalet være orienteret om de særlige psykologiske aspekter, som gælder i forholdet

mellem patient og behandler i situationer, hvor personer er interneret under tvang.

Personalet skal som led i sygehusenes almindelige beredskabsplanlægning være orienteret

om, at de vil kunne pålægges at gøre tjeneste i de oprettede karantænecentre, og at

dette sker som led i deres almindelige ansættelsesforhold. Det bør derfor også indgå i sygehusenes

beredskabsplanlægning, at der jævnligt holdes øvelser for dette personale,

hvor de sundhedsmæssige og andre rutiner, som skal anvendes i karantænecentrene, indøves.

Arbejdet i centrene bør i øvrigt tilrettelægges så tæt på det normale som muligt.

Der skal til brug for regionernes planlægning af personaledimensioneringen udarbejdes

en model, som indeholder en oversigt med angivelse af, hvilke typer af sundhedsfagligt

og andet personale der skal bemande karantænecentrene. Modellen bør derudover indeholde

en angivelse af, hvilke vagtforhold der skal planlægges for de forskellige typer af

personale (vagtlag, tilstedeværelse, døgndækning, etc.). Mængden/antallet af det nødvendige

personale skal sættes i forhold til antallet af internerede.


92

Estimeret behov for personale per antal internerede

Internerede Læger/syge- Forplejning Sekretærer Transport

plejersker

m.v.

500 5 30 10 5

1000 10 60 20 10

1500 15 100 25 15

Tallene er, hvad angår det sundhedsfaglige personale, estimerede bl.a. ud fra erfaringer

fra det sidste koppetilfælde i Danmark.

Servicepersonale

Servicepersonale til varetagelse af karantænecentrenes drift udvælges af regionerne i et

samarbejde med de myndigheder, som råder over egnede ressourcer til at varetage denne

slags opgaver. Det drejer sig om forsvaret, Hjemmeværnet, de regionale statslige beredskabsmyndigheder,

offentlige trafikselskaber og kommunerne.

Der udarbejdes i lighed med, hvad der er beskrevet for sundhedspersonalet, en model for

dimensioneringen, som angiver typer og mængder af relevante personalekategorier.

Bevogtningspersonale

Personalet udvælges og dimensioneres af politiet og forsvaret.

Faktaboks 18.2.a Aftaler om etablering af karantænecentre i regionerne

Sundhedsberedskabet i Region Syddanmark har indgået aftale med forsvaret på dette

område. Endvidere udarbejdes oversigter over lokaliteter og personale, der kan aktiveres

til isolation af eksponerede, men endnu ikke syge personer.

Det anbefales, at lignende aftaler etableres i landets øvrige regioner.


93

Bilag 19 Indretning af ad hoc isolationsfaciliteter

Isolationskapaciteten kan ad hoc øges ved at tage i forvejen udpegede egnede bygninger

uden for sygehusets område i brug. Dette er dels skitseret i ”Operationel plan ved trussel

om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark”, Sundhedsstyrelsen 2004,

dels kan følgende faktorer inddrages i planlægningen:

Ved behov for ekstra kapacitet kan eksisterende afdelinger, afsnit og bygninger benyttes

efter følgende principper, der afhænger af, hvilket agens og smittemåde det drejer sig om.

Ved planlægning af beredskabet tages hensyn til nedenstående scenarier, således at forskellige

bygningskomplekser på forhånd er udpeget som egnede til kapacitetsudvidelse

ved forskellige behov (tabel: Eksempler på scenarier).

Ud fra bygningernes oprindelige formål vil sygehuse ofte være direkte anvendelige, men

andre bygninger kan være velegnede: fx kasernebygninger, hoteller, feriecentre, institutioner

o.l.

• Hvis den mikrobiologiske årsag (agens) kendes:

Her kan der være tale om primær smitte til en større personkreds (fx kontamineret

fødemiddel), og i det tilfælde at der efterfølgende er væsentlig person-tilperson

smitte, vil denne typisk være fæko-oral (smitte via afføring).

• Hvis agens ikke identificeret, må det vurderes, om der er et sandsynligt agens, og

hermed en sandsynlig smittemåde, eller om man skal tage højde for maksimal

smitterisiko.

Ud over tilstedeværelsen af enestuer, eventuelt særlig ventilation m.v. er det vigtigt at

personale (og patienter) har mulighed for at vaske hænder (helst håndvask på stuen - som

supplement kan opsættes/udleveres hånddesinfektionsmiddel). Der er derudover behov

for depoter og arbejdsrum adskilt i rene (fx linned, medicin, udstyr) og urene rum (fx

skyllerum, snavsetøj, affald), samt køkken- og personalerum.

Tabel: Eksempler på scenarier

Sandsynligt eller

verificeret agens

og smittemåde

Luftbåren smitte

(dråbekerner)

Optimal bygning Indretning

Isoleret bygning

Evt. afstand til andenbebyggelse/beboelse

Ventilation, helst

aktiv, så forurenet

luft ikke kommer

ind i andre rum,


Væsentlige

elemen-

ter

Enestue

Sluse

(dobbeltdør)

Toilet-

og badefacili-

teter

Plads

og installatio-

ner

(el, vand, kom-

munikationskabler

Værnemidler til personale

Åndedrætsværn skal

indgå som værnemiddel

Øvrige værnemidler:

som ved dråbe- og kontaktsmitte

94

Luftbåren smitte

(dråbesmitte)

Kontaktsmitte

(og fæko-oral

smitte)

Luftbåren smitte

(støvsmitte)

Vehikelbåren

smitte (vand, fødemiddel,

m.fl.)

med efterfølgen

de person-til

person smitte fæko-oralt

men ud af patientrummet

til det fri,

evt. via tilkoblet

hepafilter. Undgå

recirkulation af luf-

ten.

Luftindtag og -

udførsel

tager hensyn

til sædvanlig

vindretning

Gerne ind/udgang

til terræn. Hvis dette

ikke er muligt

planlægges og markeres

transport- og

adgangsveje.

Afsnit/afdeling i

bygning tilstrækkelig

Afsnit/afdeling i

bygning tilstrækkelig

Primærsmitte afbrydes

ved at smittekilde

identificeres

og fjernes. Hvis der

efterfølgende er

risiko for person-til

personsmitte er det

oftest via

kontaktsmitte

(og

fæko-oral smitte) -

se ovenfor.


m.v.)

så apparatur

k an tilkobles – m.h.p.

r øntgenundersøgelse,

dialyse,

overvågning,

dekontaminering af

udstyr

(bækkener,

instrumenter

m.v.)

Gerne

enestue, alter- Se kontaktsmitte.

nativt min. 1 meter

mellem sengene Suppleres med

maske,

beskyttelsesbriller/visir

og evt. hue

Gerne

enestue, alter-

nativt min. 1 meter

mellem

sengene

Gerne eget toilet til

hver stue

Handsker og overtrækskittel

95

Bilag 20 Indretning af isolationsenhed

Isolationsenheden består af en sluse, sengestue og kombineret bade-, toilet- og skyllerum,

evt. særskilt skyllerum. Der skal være kontrolleret undertryksventilation i sengestuen,

slusen og bade-, toilet- og skyllerummet i forhold til omgivelserne udenfor enheden. Se

figur 1.

Isolationsenhederne kan placeres i separate afdelinger, som er specielt indrettet til formålet.

Det er vigtigt at personalet er oplært i håndtering af smitsomme sygdomme. Isolationsenhederne

bør placeres med direkte adgang fra terræn ellers bør der være specielle

adgangsveje.

Figur 1. Isolationsenhed med kontrolleret undertryksventilation:

Sengestuen:

Sengestuen kan indrettes, som angivet på figur 2.

Sengestuen har adgang gennem dør til slusen og desuden findes dør til bade-, toilet- og

skyllerummet. Er der dør til det fri, benyttes denne ved indlæggelsen af patienten. Herved

mindskes risikoen for smittespredning ved transport af patienter gennem afdelingskorridoren.

Når stuen er i brug til isolationsformål holdes døre og vinduer lukket, da ventilationsanlægget

kun kan fungere optimalt på disse betingelser.

Patienterne bør ikke forlade sengestuen. Derfor

bør det være muligt at udføre undersøgel-

se og behandling på sengestuen, ex: røntgen, dialyse, respiratorbehandling og udføre enk-

le operative indgreb fx CVK-anlæggelse. Dette forudsætter, at sengestuen er stor nok til

pladskrævende medicinsk teknisk udstyr og at der

er dobbelt udtag til ilt, atmosfærisk luft

og sug, sufficient elforsyning, samt mulighed for overvågningsudstyr og tilkobling af

røntgenapparatur.


96

Færdsel ud og ind af isolationsenheden skal begrænses, så derfor bør sengestuen være

udstyret med samtaleanlæg og videoovervågning af patienten. Det kan være en psykisk

belastning for en patient at være isoleret, da der er sat begrænsninger på patientens bevægelsesfrihed,

på besøg og fordi de personer patienten kommer i kontakt med er skjult bag

værnemidler. Derfor bør der være adspredelse for patienten med telefon, radio, TV, video,

ur med dato, PC med netadgang, samt ”smukt” udsyn fra vinduet og udkig til korridoren.

Af hensyn til rengøringen bør sengestuen kun indeholde de nødvendige møbler og udstyr.

Alt udstyr og materialer der monteres og anvendes i sengestuen skal være rengøringsvenligt

og kunne desinficeres, se ”Råd og anvisninger om desinfektion”, 7. udgave 2004, jf.

Bilag 33.

Figur 2. Sengestuen i isolationsenheden.

Forslag til indretning. (skal ligne ”Råd og anvisninger om desinfektion” fra 1996, jf.

Bilag 33, men suppleret med håndvask)

Håndvask

Sengebord

Seng

Lænestol

Affaldsspand

til masker og

handsker

Kombineret bade-, toilet- og skyllerum

Til toilet/skyllerum Til sluse

Bord til

instrumenter,

papirer til brug

Bade-,

toilet- og skyllerummet kan indrettes, som angivet på figur 3. Dette rum har kun

adgang fra sengestuen og indeholder det udstyr, der er nødvendigt for patientens person-

lige

toilette, dvs. håndvask, bruser og toilet. Desuden skal der installeres en dekontamina-

tor, evt. i særskilt

skyllerum.

Rummet

skal være forsynet med skabe til de nødvendige utensilier, herunder rengørings-

remedier,

affald, snavsetøj og udstyr, som personalet har brug for, samt arbejdsbord.

Af

hensyn til rengøringen bør rummet kun indeholde det nødvendige udstyr. Alt udstyr

og

materialer der monteres og anvendes i rummet skal være rengøringsvenligt og kunne

desinficeres,

se R&A om desinfektion.


97

Hvis der er adgang fra terræn, kan rummet udstyres med gennemstiksskabe til det fri til

afhentning af affald, snavsetøj og utensilier udefra. Disse gennemstiksskabe skal have

samme

trykforhold som slusen.

Figur 3. Kombineret

bade-, toilet- og skyllerum.

Forslag til indretning. (skal ligne R&A fra 1996)

Slusen

Skab til

Bruser

rengørings-

WC

Slusen kan indrettes, som angivet på figur 4.

Dør til sengestue

Håndvask

Dekontaminator

Arbejdsbord

Affaldspose

Vasketøjspose

Slusen fungerer som barriere mellem sengestuen og den øvrige sengeafdeling (korridoren).

Døre fører fra slusen til henholdsvis korridoren og sengestuen. Dørene i slusen må

ikke kunne åbnes samtidig. Dørene bør være forsynet med en advarsel, der markerer en

åben dør, fx en lampe der lyser rødt og som først slukker, når trykforholdene er genopret-

tet.

Ved transport af patienten i seng ind og ud af slusen, skal dørene dog kunne åbnes samtidig,

alternativt kan transporten ske via aflåselig separat

dør mellem korridor og senge-

stue. Slusen skal have en ren og en uren zone, der er tydeligt markeret.

Funktionelt anvendes slusen således, at man fra korridoren kan gå ind i den rene zone i

slusen og tilbage igen, ligesom man fra sengestuen kan gå ind i den urene zone i slusen

og tilbage til sengestuen uden at foretage omklædning.

Slusen skal være så stor, at to personer kan aftage og/eller påtage værnemidler samtidig

og rumme de nødvendige materialer og udstyr, samt plads til affald og snavsetøj. Personale

og besøgende kan således i slusen aftage og/eller påtage sig de beskyttelsesmidler,

som anvendes i det regime, der gælder for plejen af den isolerede patient (overtrækskittel,

handsker, maske eller hvad der er brug for) og foretage den altid fornødne håndvask, desinfektion.

Snavsetøj, affald og brugte utensilier der ikke kan dekontamineres i isolationsenheden

anbringes i transportemballage i den urene del af slusen og viderebringes. Det vil være en

fordel med gennemstiksskabe til korridoren, så snavsetøj, affald og utensilier kan hentes


98

derfra og ikke står og fylder i slusen. Disse gennemstiksskabe skal have samme trykforhold

som slusen.

Alt udstyr og materialer der monteres og anvendes i slusen skal være rengøringsvenligt

og kunne desinficeres, se R&A om desinfektion.

Figur 4. Slusen. Forslag til indretning. (skal ligne R&A fra 1996, men markeret med ren

og uren zone og gennemstiksskabe)

Skab til

handsker,

masker,

kitler o.l.

Håndvask

Skab til rent

linned

Knager til afdelingskittel

Bordplade

Ventilation af isolationsenhed

Dør til korridor

Dør til sengestue

Ventilationen skal reducere risikoen for smittespredning på to måder:

Affaldssæk

Vasketøjssæk

Knager til

overtrækskitler

• Ved at forhindre spredning af luftbårne mikroorganismer til tilstødende rum og

omgivelser.

• Ved at reducere mængden af luftbårne mikroorganismer på sengestuen.

Isolationsenheden skal være forsynet med kontrolleret undertryksventilation i sengestuen,

slusen og bade-, toilet- og skyllerummet i forhold til omgivelserne uden for enheden, således

at de ønskede trykforskelle og dermed luftstrømmen retning opretholdes. Se figur 1.

Ventilationen indrettes således, at luftstrømmen bevæger sig fra slusen til sengestuen,

men der er udsug både i slusen og på sengestuen. I slusen vil mikroorganismer, der frigø-

res fra tøjet under omklædning blive fjernet i slusen ved hjælp af undertryk og udsugningen

her.

Luftindtag- og udsug i sengestuen placeres sådan, at luften dirigeres fra mindre kontami-

nerede

områder til mere kontaminerede områder og at luftstrømmen cirkulerer uden døde

zoner. Se figur 5.

Dette kan kun lade sig gøre, såfremt vinduerne på stuen ikke åbnes, mens stuen er i brug,

og såfremt dørene til sluse og korridor ikke åbnes samtidig (teknisk burde dørene ikke

kunne

åbnes samtidig). Dørene bør i øvrigt åbnes mindst muligt:


99

• Trykgradienten i isolationsenheden skal være: Undertryk i slusen på min. –5 Pa i forhold

til korridoren. Undertryk i sengestuen og bade-, toilet- og skyllerum på min. –15

Pa i forhold til korridoren. Se figur 1.

• Lufthastigheden ind i sengestuen fra slusen skal være mindst 0,5 m/s målt under døren

med døren lukket.

• Luftskiftefrekvensen

skal være mindst 12 luftskift/time, evt. højere i slusen uden at

det influerer på trykgradienten mellem slusen og sengestuen.

• Luften tilføres som 100 % ren luft.

• Luften må ikke recirkulere, hverken via et centralt ventilationsanlæg

eller via ventilationsanlæg

på sengestuen.

• Ventilationskanaler for indtag og udsug skal være adskilte og hver isolationsenhed

skal have separate kanaler for indtag og udsug.

• Udsug fra hver isolationsenhed skal være HEPA filtreret og have en

separat ventilationskanal.

• Ventilationskanalerne fra isolationsenhederne må ikke have forbindelse med kanaler

til andre af sygehusets ventilationskanaler.

• Udsug ved gulv bør placeres mindst 15 cm over gulvet.

• Der skal være nem adgang til ventilationskanaler, og det skal være muligt at skifte

filtre og foretage anden vedligeholdelse og reparation af blæser, spjæld og ventilationskanaler

uden smitterisiko for dem, der udfører arbejdet.

• I hver isolationsenhed skal luften være regulerbar for temperatur.

• Det skal være muligt at koble et reservesystem ind ved driftsstop og nødvendig vedligeholdelse,

så man til enhver tid har fuld kontrol over den kontaminerede

luft, som

er i isolationsenheden eller i ventilationskanalerne. Dette kan løses ved at ventilationskanalerne

fra to isolationsenheder kobles sammen

to og to med spjæld i tværkanalerne

og med tilstrækkelig kapacitet på de to blæsere til, at den ene kan overtage den

andens funktion i sådanne situationer. Ved normal drift vil de fungere hver for sig.

• Hvis udsuget stopper, skal luftindtaget også stoppe automatisk, ellers er der risiko for

spredning af kontamineret luft til omgivelserne eller tilstødende rum.

• Der skal være

nødforsyning af strømmen til isolationsenheden, så ventilationsanlægget

og medicinsk teknisk udstyr ikke svigter ved strømsvigt.

• Udsugningskanalerne skal være udstyret med spjæld, som forhindrer tilbagestrømning

af

luft ved driftsstop i ventilationssystemet.

• Ventilationsanlægget og alarmanlægget skal kunne tåle at blive slået til og fra, når

det bruges til patienter uden behov for smittekildeisolation. Ved patienter uden behov

for smittekildeisolation er der stadig behov for en vis ventilation. Ventilationsanlæg-

get bør derfor normalt ikke standses, men derimod være i drift på reduceret luftmængde.

• Ventilationsanlægget skal være støjsvagt. Vejledende grænser er 30 dBA i sengestu-

en og 40 dBA i slusen og bade-, toilet- og skyllerummet, når andre støjkilder er stoppet.

• Anlægget skal være udstyret med let synlige måleinstrumenter for tryk, luftfugtighed

og temperatur, samt have et alarmsystem som udløses hvis trykforholdene forskydes.

Måleinstrumenterne skal let kunne aflæses uden for isolationsenheden, og alarmen

skal være synlig for personalet inde i isolationsenheden.

• Trykgradienterne monitoreres løbende og skal give alarm, såfremt trykforholdene i

isolationsenheden forskydes, men uden at normal passage gennem dørene udløser

alarm.

• Det skal dokumenteres, at ventilationsanlægget fungerer med hensyn til trykforhold,

lufthastighed og luftskiftefrekvens. Luftstrømninger dokumenteres både i forhold til

patienten og i forhold til døde zoner. Testen udføres med personer i rummet.


100

• Sygehusets interne kontrolsystem skal fastsætte intervaller for, hvor ofte ventilationssystemet

kontrolleres, både når isolationsenheden fungerer og når isolationsenheden

står tom eller bruges til ikke isolationskrævende patienter. Kontrollen skal indeholde

test af ventilationsanlægget funktion med hensyn til trykforhold, lufthastighed, luftskiftefrekvens

og luftstrømninger, se ovenstående. Derudover kontrolleres for ventilationskanalernes

tæthed, HEPA filtres tæthed og reservefunktionernes duelighed.

Figur 5. Luftstrøm på sengestuen (ref: Guideline for TB fra CDC, 1994)


101

Bilag 21 Flow-chart for rensning af forurenede

personer på skadested

Flow-chartet nedenfor beskriver principperne for rensning af forurenede personer på skadestedet.

Indsatsområde

Skadested


Isolering

Afbrydelse af eksponering

↓

Fjernelse af t ø j mv.

↓

Rensning med vand

↓

Eventuel venteplads

↓

Transport

↓

Modtagelse

102

Bilag 22 Smitteregimer ved biologiske

hændelser

Smitteregimer

Sygdom Smittevej Regime

Anthrax (miltbrand) Ikke person - person

Standard/slusestue

Kopper Luftbåren + kontakt Slusestue med

Undertryksventilation

Pest Dråbeinfektion Slusestue med undertryksventilation

Tularemi (harepest) Ikke person – person Standard

Hæmorhagisk feber Inokulation

Dråbeinfektion?

Botulisme Ikke smitsom Standard

Fugleinfluenza Ikke eller sjældent

person – til – person

Pandemisk influenza Person – til – person

Undgå stik- og skæreuheld

Slusestue med undertryksventilation

Standard

Enestue, evt. kohorte

Luftbåren smitte kan inddeles i dråbesmitte, dråbekernesmitte, støvbåren smitte .


103

Bilag 23 R/N-modtagefaciliteter

Rensningsområde

Kraftigt forhæng

Brusere

Varme

Telefon


Sluse

Markering af

rent/urent

Modtagerum med

udstyr til rensning

Senge

Tæpper

Skadestue/Modtagelse

104

Bilag 24 Skabelon for aktivering af RNberedskabet

Aktivering af det nukleare beredskab på

Y-Sygehus

RADIOAKTIVITET?

Kontakt Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling (KFNA)

Hverdage (kl. 8 – 15.30) på telefon nummer: _______

Uden for KFNA’s åbningstid på telefon nummer: ____________

Kontakt døgnberedskabet på:

Statens Institut for Strålebeskyttelse, telefon nummer:

Ring til en af nedenstående på følgende telefonnumre:

Læge NN ?

Bioanalytiker NN ?

Ingeniør NN ?

Bioanalytiker NN ?


105

Bilag 25 Modtagelse af RN-forurenet person

på sygehus

− interview af patient og evt. ledsager

− måle på afstand af patient

− tøj i mærket pose

− begynde urinopsamling

Nej


Aktivitet over

baggrundsniveau?

måleinstrument

Ja

− notér

− afklæd + markér

− rens

Aktivitet over

baggrundsniveau?

måleinstrument

− observation

Assistance: Dragt mm.

Nej

Ja

Lokalisér

− symptomatisk behandling

− overvej evt. bestråling

Skadestue

Intern/ekstern bestråling?

+/- bevidsthed?

+/- selvhjulpen?

106

Bilag 26 Procedure for modtagelse af stråleskadet

person på sygehus

Evt. samtidig medicinsk el. kirurgisk skade behandles først.

Herefter udføres kontrolmåling med henblik på vurdering af skadetype.

Skadetyper:

o Ikke målbart kontamineret

a. Ikke bestrålet

o Målbart kontamineret

a. Internt kontamineret

b. Internt + eksternt kontamineret

c. Eksternt kontamineret

Hvis intet kan måles, undlades rensning og pt. behandles indtil videre som bestrålet.

Hvis der registreres radioaktivitet på patienten, fjernes beklædning og områder med maksimal

radioaktivitet optegnes, såvel forfra, som bagfra, med angivelse af måleenhed på de

tilhørende måleskemaer. Herefter renses patienten.

Hvis radioaktiviteten reduceres ved rensning, kan rensningen gentages, med fokus på områder

med højest restaktivitet.

Hvis aktivitetsfordelingen er uforandret efter rensning, behandles pt. som internt kontamineret.

Procedure:

1. Kontakt SIS på telefonisk (døgnvagt).

2. Mål og noter baggrund med måleinstrument. Resultater indføres i måleskema.

3. Udspørg patient og. evt. ledsagere om hændelsesforløbet.

4. Foretag urinopsamling ved vandladning. Mærk flaske med cpr.nr., dato, tidspunkt

og initialer.

5. Mål dosishastighed med måleinstrument i 1 meters afstand fra patienten.

Resultater indføres i måleskema.

a. Hvis dosishastighed > baggrund: Rens patienten. med bruser*, kontrolmål

dosishastighed

6. Dosishastighed som baggrund: Fortsæt med at lokalisere evt. kontamination, indtegn

tællehastighed over målested på figur i måleskema.

7. Rens*, hvis tællehastigheden > 2 gange baggrundstællehastigheden.

Kontrollér tællehastighed.

8. Hvis gentagen rensning ikke reducerer tællehastigheden, behandles patienten

som internt kontamineret.

9. Udfyld rapportskema

* Undgå at evt. aktivitet løber i øjne eller mund.


107

Sideløbende søges radioaktiviteten identificeret, såvel fra urinprøve, som målt fra pt..

Ved intern kontamination og / eller ekstern bestråling:

Patienten undersøges af intern medicinsk speciallæge, med henblik på videre behandling.

Eksempler på kilder til kontamination:

Forurening fra reaktoruheld, indledningsvist fra luftbåret forurening.

Uheld ved arbejde med og transport af radioaktive stoffer (atomaffald, radioaktive stoffer

fra industrielle og medicinske anvendelser).

Eksempler på intern kontamination:

Indånding af forurenet luft, indtagelse af forurenede fødevarer.


108

Måleskema for stråleskadet person

Lokaliseringsmåling 1 Lokaliseringsmåling 2

Aflæsning: Aflæsning:

Måletidspunkt: Måletidspunkt:

Lokaliseringsmåling 3 Lokaliseringsmåling 4

Aflæsning: Aflæsning:

Måletidspunkt: Måletidspunkt:

Notater:


109

MÅLESKEMA VEDR. R/N BEREDSKAB

Dato og tidspunkt:

Pt. navn:

Pt. cpr.nr. -

Skema udfyldt af: Navn: Persondosimeter s.n.:

Øvrige involv.

Klinisk Fysiologisk

Nuklearmedicins

Afdeling (KFNA)


Navn: Persondosimeter s.n.





Baggrunddsmåling: Enhed

Anvendt måleinstrument µSv/h

Anvendt måleinstrument cps

Urinopsamling udført mærket med cpr.nr. data

, tidspunkt og us. pers. initialer

Måling 1 meter fra pt. Enhed

110

Rev. aug. 04

Check ν

1. måleinstrument µSv/h Måletidspunkt



Notater:

Øvrige involverede Antal

Falck

Portører

Læger

Politi

Pårørende

RAPPORTSKEMA VEDR. RN-BEREDSKAB

Dato og tidspunkt:

Pt. navn: Pt. cpr. -

Patienten eller ledsageres oplysninger:

Involverede fra Involverede

'udefra'

Måleresultater urinprøve:

Beskrivelse og konklusion:

Orienterede parter Check

SIS (tlf.)

AMK (tlf.)

Ledelse (tlf.)


111

Bilag 27 Lægers indberetning i forbindelse

med terrormistanke

Hvis læger i forbindelse med håndtering af patienter fra en CBRN-hændelse, får mistanke

om at denne er terrorudløst, skal anmeldelse umiddelbart ske til politiet gerne efter drøftelse

med embedslægen. Hvis det drejer sig om en mulig smitsom sygdom, skal henvises

til reglerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme, herunder at mistanke om, at

et ukendt biologisk agens kan være sygdomsårsag, skal anmeldes. Forpligtelsen til indberetning

er fastsat i bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.,

jf. bilag 33..

Hvis lægen observerer forhold i forbindelse med udredning og behandling af sygdom,

som ud fra lægens faglige viden er ukendt, kan nedenstående forhold inddrages i lægens

vurdering, og lede til mistanke om, at der i en given situation er tale om terror:

• Hvis der har været fremsat trusler om brug af fx biologiske våben eller kemiske

stoffer.

• Hvis der inden for et begrænset geografisk område optræder en epidemi med et

stor antal syge og eventuelt døde inden for kort tid, det vil sige 24 timer.

• Hvis der observeres en meget høj sygdomsrate, hvor mere end halvtreds procent

af de udsatte personer udvikler sygdom.

• Hvis der er udbrud af sygdom på en for sygdommen usædvanlig årstid.

• Hvis der er uforklarlige sygdomstilfælde blandt dyr i et geografisk område – også

hvis det er smådyr som fugle eller insekter.

• Hvis hovedparten af de syge har opholdt sig samme sted fx i et bygningskompleks

med mekanisk ventilation.

• Hvis der er tydelig forskel på antal syge, der har opholdt sig indendørs og udendørs.

• Hvis der er tale om usædvanlig epidemiologi, det vil sige forekomst af sygdom

der normalt ikke findes i landet.

• Hvis sygdomstilfældene forekommer geografisk placeret i vindretningen.


112

Bilag 28 Identifikation af døde:

Identifikationsberedskabet (IDberedskabet)

I henhold til Justitsministeriets bemyndigelse er der under Rigspolitiet, Politiafdelingen,

Ordenspoliticentret oprettet et beredskab med henblik på at yde bistand til identifikation

af omkomne m.v.

ID-beredskabet er oprettet med henblik på, at en ekspertgruppe (ID-gruppe) kan yde

bistand til politikredsene og andre myndigheder med henblik på identifikation af omkomne,

navnlig i tilfælde hvor flere er omkommet, og ofrene ikke umiddelbart kan identificeres,

f.eks. ved ulykke med fly, tog eller skib.

Begæring om assistance til opgaver i Danmark, herunder Færøerne og Grønland, fremsættes

af den relevante politikreds overfor Ordenspoliticentret.

Rigspolitiet træffer afgørelse om ID-gruppens sammensætning i henhold til den konkrete

opgave, træffer bestemmelse om udsendelse af ID-gruppen og udpeger lederen af gruppen.

ID-beredskabets ledelse, der er udpeget af Rigspolitet består af:

1 polititjenestemand fra Ordenspoliticentret (OPC), 1 polititjenestemand fra Kriminalteknisk

Center (KTC), 1 retsmediciner og 1 retsodontolog samt evt. 1 jurist fra Politiafdelingen.

Ordenspoliticentret fungerer som sekretariat for ID-beredskabet.

Rigspolitiet udarbejder en instruks for ID-beredskabet.

Ved tilkald til en konkret opgave samles ID-beredskabets ledelse der vurderer opgaven

og Rigspolitiet træffer derefter afgørelse om ID-gruppens sammensætning og om hvor

meget personale, DVI-teams, der skal indsættes på opgaven.

DVI-teams sammensættes normalt således:

1 polititjenestemand (operativ leder der udpeges af Rigspolitiet).

1 polititjenestemand (stedfortræder for den operative leder).

4 kriminalteknikere fra KTC, heraf 2 fingeraftryksspecialister.

1 retsmediciner og 1 retsmedicinsk tekniker.

2 retsodontologer.

Identifikation af døde er politiets ansvar.

Identifikation (ID) af døde defineres som sammenligning af oplysninger om den savnede

person (AnteMortem- oplysninger) og den uidentificerede døde person (Post Mortenoplysninger).

Identifikation af en afdød vil i første instans være det retslægelige ligsyn, hvor politiet og

retslægen vil forsøge at identificere den afdøde ud fra de oplysninger der foreligger på

undersøgelsestidspunktet.


113

Det er politiets opgave at indhente AM-oplysninger, der er en fuldstændig signalementsbeskrivelse

af den savnede person, herunder oplysninger fra tandlæger og læger / sygehuse

m.fl. Politiet kan herunder anmode om assistance fra retsodontologer og retsmedicinere

med henblik på at finde relevante oplysninger og at disse oplysninger sammen med de

øvrige indhentede registreres som AM-oplysninger i det af politiet benyttede EDBbaserede

program: Disaster Victim Identification (DVI-System International®).

ID-gruppens opgaver i morguen

Det er ID-gruppens opgave at fastslå identiteten på uidentificerede ofre, herunder om muligt

at fastlægge dødsårsag og dødsmåde, samt at sikre spor fra lig og ejendele til hjælp

for at klarlægge hændelsesforløb og ulykkesårsag.

En tilfredsstillende løsning af en opgave vil sædvanligvis kræve obduktion, hvorfor der

straks med politidirektøren optages forhandling om dette, således at beslutning herom kan

træffes ud fra en konkret vurdering.

Arbejdsgangen for et DVI-team i morguen i forbindelse med en uidentificeret død kan

beskrives som:

1. Besigtigelse, beskrivelse og fotoregistrering af liget, beklædning og ejendele (fore-

tages af polititjenestemand i samarbejde med retsmediciner)

2. Retsmedicinsk undersøgelse, herunder udtagelse af materiale til DNAtypebestemmelse

eventuel obduktion, til belysning af dødsårsag og identifikationsmuligheder

(foretages af retsmediciner i samarbejde med polititjenestemand).

3. Retsodontologisk undersøgelse og beskrivelse af tænder, eventuelt røntgenoptagelse

(foretages af retsodontolog og til dels polititjenestemand (foto)

4. Optagelse af finger- og håndaftryk (foretages af polititjenestemand)

PM-oplysningerne opdateres i DVI-System International.

Identifikationer

ID-gruppen etablerer en ID-central, der på grundlag af sammenligninger mellem AMoplysninger

og PM-oplysninger udfinder mulige identifikationer og udfærdiger en sammenligningsrapport

der forelægges ID-kommissionen

ID-kommissionen er sammensat af den ansvarlige fra hver faggruppe (politi, retsmedicin

og retsodontolog), lederen af identifikationsarbejdet og den stedlige politidirektør eller

dennes repræsentant.

På baggrund af sammenligningsrapporten foretager ID-kommissionen den endelige identifikation

og udfærdiger identifikationscertifikatet, der danner grundlag for den endelige

identifikation.

Dødsattest kan herefter udstedes.

De pårørende kan underrettes. Underretning er politiets opgave.

Bilaget er udarbejdet af: Kriminalkommissær Lauge Pedersen, Rigspolitiet, Politiafdelingen,

Ordenspoliticentret, Eftersøgnings- og DVI-gruppen.


114

Bilag 29 Vejledning i håndtering af pandemisk

influenza

Bilaget består af 7 separate vejledninger, målrettet mod forskellige personalegrupper,

som vil skulle løse opgaver i forbindelse med udbrud af pandemisk influenza. Det gælder

sygehuspersonale, akut medicinske koordinationscentre (AMK), embedslæger, praktiserende

læger og vagtlæger, kommunalt sundhedspersonale, apoteker og ambulancetjenesten.

Flere af vejledningerne indeholder egentlige action cards.

Vejledningerne tager udgangspunkt i en faseinddelt pandemi i overensstemmelse med

WHO’s definitioner.

• Fase 1 og 2: Interpandemisk periode. Fase 1: Ingen nye influenzavirus-subtyper

konstateret blandt mennesker. En influenzavirus-subtype, som har afstedkommet

human sygdom, kan være til stede blandt dyr. Hvis sygdommen er til stede blandt

dyr, betragtes risikoen for human infektion eller sygdom som lav. Fase 2: Ingen

nye influenzavirus konstateret blandt mennesker, men en cirkulerende dyreinfluenzavirus-subtype

udgør en betydelig risiko for human sygdom. Danske forhold:

Ingen konkret trussel om influenzapandemi. Sædvanlig influenzaepidemier

med kendte influenzavirustyper hver vinter. Ingen særlige forholdsregler.

• Fase 3: Præpandemisk periode. Human infektion(er) med en ny virussubtype,

men ingen smitte fra person til person, eller højest sjældne tilfælde af smitte til en

nær kontakt. På verdensplan trussel om pandemi, fx ved højpatogent H5N1fugleinfluenza

cirkulerende blandt dyr og fugle, enkelte mennesker smittede,

men ingen sikker transmission fra person til person. Menneskelige tilfælde i

Danmark vil være personer fra områder med fugleinfluenza, som har rørt ved syge/smittede

dyr/fugle.

• Fase 4 og 5: Præpandemisk periode. Fase 4: Små klynger med begrænset smitte

fra person til person, men spredning er stærkt lokaliseret, tydende på at en virus

ikke er veltilpasset til mennesker. Verificeret smitte med nyt virus fra person til

person, men stærkt begrænset i omfang. Fase 5: Større klynger, men smitte fra

person til person er stadigt lokaliseret, tydende på at virus er under tilpasning til

menneskelig infektion, men endnu ikke er fuldt overførbar (betydelig pandemisk

risiko). Mere udbredt smitte fra person til person, men smitte er fortsat begrænset,

fx indenfor familier eller blandt personer med tæt kontakt.

• Fase 6: Pandemisk periode. Forøget og vedvarende overførsel i den generelle befolkning.

Pandemisk influenza forekommer udbredt i befolkningen, og der er ikke

i alle tilfælde oplagte smittekilder.

Den gældende pandemifase bestemmes af WHO og vil i Danmark i en konkret situation

blive udmeldt af Sundhedsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til kapitel 6 i Håndbog om sundhedsberedskab og Sundhedsstyrelsens

vejledning ’Beredskab for pandemisk influenza – national strategi og rammer for

planlægning i sundhedsberedskabet’ fra 2006 (også kaldet Pandemiplanen).


115

29.1 Vejledning til sygehuspersonale

Håndtering af pandemisk influenza

Formål

Vejledningen skal bruges i tilfælde af, at en særlig smitsom sygdom eller pandemi kræver

en ekstraordinær indsats fra det danske sundhedsvæsen. Nedenstående information og

tilhørende action cards har til formål at vejlede personalet i at håndtere en situation med

udbrud af pandemisk influenza. Vejledningen henvender sig især til sygehusafdelinger,

der skal fungere som ad hoc isolationsafsnit evt. for kohorteisolation, i fase 5-6 (se næste

side). Vejledningen indeholder en række action cards. Action cards bør til enhver tid tilpasses

de enkelte sygehusafdelingers eksisterende beredskabsplaner.

Planlægning

Planlægningen omfatter udpegning af hvilke medicinske afdelinger i regionen, der skal

kunne modtage influenzapatienter til kohorteisolering jf. beregningerne af behovet for

sengepladser i forbindelse med pandemisk influenza, se kapitel 6 i Håndbogen om sundhedsberedskab.

Planlægningen omfatter også identifikation og uddannelse af det personale, som skal bemande

de udpegede afdelinger. Der bør kalkuleres med en normering på ca. 25 % mere

end vanligt på de pågældende afdelinger. Der bør udarbejdes et endags træningsmodul

for alt personale, der vil blive involveret. Træningsmodulet bør gentages årligt.

Det bør endvidere sikres, at der er et lager af:

a. Oseltamivir (Tamiflu®) til patienter og personale.

b. Antibiotika, se Sundhedsstyrelsens vejledning ’Beredskab for pandemisk influenza

- national strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet’ fra

2006 (også kaldet Pandemiplanen), bilag 9A.

c. Kirurgiske masker til patienter.

d. Éngangshandsker.

e. FFP3-masker til personalet.

f. Sugekatetre og specielle transportrør til næse og svælg sekret til virusdiagnostik.

g. Diagnostiske kits til hurtig-tests og andet laboratorieudstyr.

h. Beskyttelsesbriller eller – visir (alt efter hvad der besluttes lokalt).

Ledelse, ansvar og kompetence

I en ekstraordinær situation vil regionens AMK varetage den operative ledelse og koordination

af sygehusvæsenet i regionen. Der skal på forhånd være planlagt for, hvilke sygehuse

og afsnit der kan modtage og håndtere et større antal patienter med smitsomme sygdomme.

Sygehusene sender i henhold til den lokale planlægning situationsmeldinger om kapacitet

mv. til AMK dagligt.

Sygehusets hygiejneorganisation vejleder og rådgiver de relevante afdelinger om isolationshåndtering

og -regimer, beskyttelsesudstyr mv., se i øvrigt action card 13.


116

Aktivering/alarmering

Case definitions, dvs. symptomer på influenza og retningslinier for lægehenvendelse,

udmeldes direkte til AMK og embedslægerne centralt fra Sundhedsstyrelsen. AMK videreformidler

informationen til regionens sygehusvæsen.

Praktiserende læger og vagtlæger, som vurderer, at en mistænkt influenzasyg patient bør

indlægges, kontakter regionens AMK, og foranstalter indlæggelse på relevant afdeling i

henhold til de aftaler, der er indgået lokalt.

Se action card 9, 10 og 11 for modtagende læge og sygeplejerske, fase 6.

Faser og opgaver

Retningslinerne for den umiddelbare håndtering af smittede patienter fremgår af vedlagte

action cards.

Gældende pandemifase bestemmes af WHO og udmeldes i Danmark af Sundhedsstyrelsen.

Der skelnes mellem følgende faser:

• Interpandemisk periode, fase 1-2: Sæsoninfluenza og almindelig influenza forekommer

hos mennesker, men der cirkulerer ingen pandemisk virus eller virus

med pandemisk potentiale. En ny dyreinfluenzavirus kan cirkulere blandt dyr.

• Præpandemisk alarmperiode, fase 3: En ny influenzatype forekommer (fx fugle

eller dyreinfluenza hos mennesker). Således er en ny virustype konstateret hos

mennesker, men der er ikke veltilpasset spredning fra menneske til menneske.

• Præpandemisk alarmperiode, fase 4: En ny, mulig smitsom influenzatype forekommer

hos mennesker. Således er en ny virustype med pandemisk potentiale

konstateret hos mennesker.

• Præpandemisk alarmperiode, fase 5: Der er tale om en ny smitsom influenzatype.

Der forekommer større klynger af smitte, men smitten fra person til person er

stadig lokaliseret, tydende på at virus er under tilpasning til menneskelig infektion.

• Pandemifasen, fase 6: Der er tale om pandemisk influenza, dvs. forøget og vedvarende

overførsel af ny virussubtype i den generelle befolkning.

Fase 1-5

I faserne 1-5 skal patienter fortrinsvis indlægges på infektionsmedicinsk afdeling. Dog

kan man i fase 1-3, hvor der ikke vurderes at ske smitte fra person til person, indlægge

patienten på almindelig medicinsk afdeling, men på enestue.

Fase 4-5

I fase 4-5, hvor der er konstateret smitte fra person til person - men hvor der stadig forventes

et begrænset antal indlæggelseskrævende patienter - sker indlæggelsen på infektionsmedicinsk

afdeling.

Fase 6

I fase 6, den pandemiske periode, må der forventes et betydeligt større patientantal end de

infektionsmedicinske afdelinger kan rumme, og indlæggelseskrævende patienter isoleres,


117

enten på enestue eller sammen med andre influenzapatienter (kohorteisolation) på almindelige

medicinske afdelinger.

• Der bør indrettes speciel modtagelse med rummeligt, velventileret venteområde

og modtagelsesrum med separat adgangsvej for folk henvist grundet eller mistænkt

for influenza, således at muligt smittefarlige influenzapatienter ikke opholder

sig sammen med andre typer af patienter. Det vil være hensigtsmæssigt, at

der er adgang til almindeligt thorax røntgen, men at denne facilitet forefindes adskilt

fra sygehusets normale røntgen afdeling.

• Der bør opsættes tydelig skiltning på sygehusområdet, som dirigerer patienter

med mulig influenza hen til den relevante modtagelse.

• Alle ventende patienter, og patienter som skal sluses ind med henblik på indlæggelse,

bør forsynes med kirurgisk maske.

• Det må sikres, at alle patienter, som opfylder case definitions og skønnes at have

behov for stationær behandling, overføres til en af de afdelinger, som er reserveret

til kohorteisolation og kan lægges på fællesstue med andre influenzapatienter.

• Patienter, som er under stærk mistanke for at have influenza og har behov for

indlæggelse, men hvor der stadig er tvivl om diagnosen, kan indlægges på afdeling

reserveret til kohorteisolation. Dog på enestue indtil tilfældet er klinisk afklaret,

og der evt. er påvist virusantigen ved hurtig-test.

• Der tages næse-svælg-sekret prøver fra alle, der indlægges under et billede af influenza.

Prøverne opbevares i køleskab. Prøverne skal kun analyseres ved tvivlstilfælde,

eller i det omfang Statens Serum Institut (Epidemiologisk Afdeling) finder

det vigtigt at følge udviklingen af (under-)typer af influenzavirus.

• Røntgen af thorax og øvrige biokemiske prøver ordineres alt efter den enkelte patients

behov.

• Der skal også tages højde for isolation af patienter, som evt. skal i intensivbehandling.

• Patienter, som opfylder case definitions, vil som oftest allerede have smittet andre

i husstanden. Hvis den pågældende patient sendes hjem direkte fra modtagelsen

og ikke tilhører en risikogruppe - og derfor ikke skal have ordineret oseltamivir

(Tamiflu®) - foretages der ikke yderligere. Den behandlende læge skal dog

være opmærksom på, at patienter, som deler husstand med risikogrupper, skal

sættes i behandling med oseltamivir (Tamiflu®). I sådanne tilfælde opfordres pågældende

ligeledes til at sørge for, at samboende i risikogruppen kontakter egen

læge med henblik på ordinering af oseltamivir (Tamiflu®) i overensstemmelser

med de retningslinier der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning ’Beredskab

for pandemisk influenza – national strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet’

fra 2006 (også kaldet Pandemiplanen).

• Patienter med influenzasymptomer, som indlægges grundet dårlig almen tilstand

og har en feberanamnese på under to døgn, tilbydes oseltamivir (Tamiflu®). Øvrige

indlagte influenzapatienter, hvis feber har varet over 2 døgn, skal ikke have

oseltamivir (Tamiflu®).

Der henvises i øvrigt til figur 1 og action cards, som er placeret sidst i vejledningen.

Koordination og kommunikation med samarbejdspartnere

Praktiserende læge eller vagtlæge: Sygehusene skal sikre, at den praktiserende læge modtager

information om eventuelle patienter med influenzasygdom, der udskrives til ophold

i eget hjem. De vanlige kommunikationsveje bør i videst muligt omfang anvendes. Det

skal i forbindelse med regionens planlægning sikres, at de praktiserende læger og vagtlæger

er bekendt med regionens planer vedrørende indlæggelser af influenzapatienter i pandemifasen.


118

Kommuner, primært hjemmepleje: Sygehusene skal sikre, at kommunens hjemmepleje

modtager information om eventuelle influenzapatienter, der hjemsendes fra sygehus med

henblik på pleje i eget hjem.

Embedslæge: De behandlende læger på sygehuset skal være bekendt med reglerne for

indberetning af sygdomstilfælde og kontakter til embedslægeinstitutionen.

AMK: Der skal være løbende tæt kontakt mellem de behandlende sygehusafdelinger og

regionens AMK, som leder den overordnede sundhedsmæssige indsats.


119

Flow-chart og action cards for sygehuspersonale

Til brug for personalet på sygehusafdelinger er der udarbejdet et flow-chart og 13 action

cards, som konkret gennemgår, hvorledes sygehuspersonale skal forholde sig til patienter

med - eller mistænkt for at have - pandemisk influenza. De enkelte action cards er målrettet

én eller flere personalegrupper og/eller er gældende i forskellige pandemifaser.

Flow-chart:

Figur 1: Patienter mistænkt for pandemisk influenza som henvender sig eller sendes til

sygehus med henblik på vurdering og indlæggelse.

Action cards:

Præpandemisk alarmperiode, fase 3:

Action card 1: Læge i modtagelsen/skadestuen/medicinsk-/infektionsmedicinsk-/børne-

/intensiv afdeling.

Action card 2: Ansvarshavende sygeplejerske i modtagelsen.

Action card 3: Ansvarshavende sygeplejerske i skadestuen, ambulanceindbragte.

Action card 4: Ansvarshavende sygeplejerske, selvhenvendere.

Præpandemisk alarmperiode, fase 4 og 5:

Action card 5: Læge i modtagelsen/skadestuen.


Action card 7: Ansvarshavende sygeplejerske i skadestuen, ambulanceindbragte.

Action card 8: Ansvarshavende sygeplejerske i skadestuen, selvhenvendere.

Pandemisk periode, fase 6:

Action card 9: Læge i modtagelsen/skadestuen.


Action card 11: Ansvarshavende sygeplejerske i skadestuen, selvhenvendere og ambulanceindbragte.

Action card 12: Klinisk mikrobiologisk afdeling (ved fase 3-6).

Action card 13: Sygehusets hygiejneorganisation (ved fase 4-6).


120

Figur 1: Flow-chart

Patienter mistænkt for pandemisk influenza som henvender sig eller sendes til sygehus

med henblik på vurdering og indlæggelse

se

Personer med:

Pludselig opstået sygdom med

• Feber > 38ºc

• Luftvejssymptomer

• Muskelsmerter

og med mistanke om influenza

Henvises / transporteres til sygehus med afdeling(er)

designeret til kohorteisolation af influenzapatienter

og med intensivfaciliteter

Vurdering af klinisk tilstand i

”Influenza Modtagelsen”

Klinisk tilstand dårlig

Skal indlægges

Klinisk tilstand god og kan hjemsendes

Stillingtagen til om patient el. pårørende

opfylder kriterier for start af oseltamivir

(Tamiflu®) behandling eller profylakse

Influenzadiagnoses synes sikker Influenzadiagnosen ikke sikker

Kohorteisolation på flersengsstue

Stillingtagen til om patienten opfylder

kriterier for oseltamivir (Tamiflu®) behandling


Anbringes på enestue på afd. for kohorteisolation

+ Influenza hurtig-test. Ved positiv test kan patienten

umiddelbart flyttes på flersengsstue

Stillingtagen til om kriterier for oseltamivir (Tamiflu®)

er opfyldt

121

Action card 1:


Læge i Modtagelsen/Skadestuen/Medicinsk

afd./Infektionsmedicinsk afd./Børneafd./Intensiv afd.

Vagtbærende læge modtager besked af ansvarshavende sygeplejerske/visitator/vagtlæge

eller AMK om modtagelse/vurdering af patient med mulig pandemisk influenza.

Før patientens ankomst

• Informerer ansvarshavende sygeplejerske.

• Kontrollerer at enestue/isolationsstuen er klargjort: Monitoreringsudstyr, maske til at

administrere ilt, sug, udstyr til at anlægge iv-adgang, tage arterie punktur og blodprøver

inkl. bloddyrkning, infusionsvæsker (fx iv.NaCl) og disinfektionsmiddel.

• Informerer sin ”senior” vagthavende læge.

• Kontakter nærmeste vagthavende infektionsmediciner (som informerer AMK).

Ved patientens ankomst

Kontaktsygeplejersken og den behandlingsansvarlige læge vurderer patienten sammen.

Begge anvender beskyttelsesudstyr – se nederst på siden.

Næse/svælgsekret og tracheal-sekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk

afdeling og Virologisk Afdeling på Statens Serum Institut efter aftale med vagthavende

mikrobiolog på SSI.

Andre blodprøver håndteres på vanligvis og yderligere behov for diagnostik vurderes i

forhold til patientens tilstand.

Patient indlægges på eller overflyttes til infektionsmedicinsk afdeling, behandles og

isoleres, dette gælder også børn og gravide kvinder.

Anden symptomatisk behandling efter behov.

Hjemsendes eller udskrives patienten til opfølgning ved egen læge, foregår dette som

vanligt. Patient skal medgives fulde behandling med oseltamivir (Tamiflu®)

Behandlingsansvarlige læge indberetter til embedslæge institutionen. til embedslægen

på telefon nr.__________.

Personlige værnemidler: 1. Overtrækskittel, 2. Kirurgisk maske, 3. Handsker, 4. Briller/visir

Ved transport af patienten iføres denne kirurgisk maske


122

Action card 2:


Ansvarshavende sygeplejerske i Modtagelsen

Ansvarshavende sygeplejerske modtager besked fra enten skadestuen, visitationen eller

vagthavende læge.


Tilkalder læge på personsøger_______ eller telefon nr______.

Tjekker at enestue/isolationsstue er klargjort: Monitoreringsudstyr, maske til at administrere

ilt, sug, udstyr til at anlægge iv-adgang, tage arterie punktur og blodprøver


Informerer hele personalet i modtagelsen og tildeler en kontaktsygeplejerske til patienten.

Informerer afdelingsledelsen i modtagelsen.

Sørger for at der er beskyttelsesmidler: Kirurgisk maske, kittel, handsker og øjenværn i

umiddelbart tilknytning til isolationsstuen; samt speciel affaldssæk til destruering af

biologisk materiale.

Sørger for at kit til sekretprøver er på stuen (trachealsekret og næse/svælg-sekret).

Tjekker for oseltamivir (Tamiflu®) i medicinrum.


Anbringer kirurgisk maske på patient.

Patient følges til isolationsstuen.

Påsætter ID-bånd på patienten.

Kontaktsygeplejersken og den medicinske læge vurderer patienten sammen. Begge

anvender beskyttelsesudstyr – se nederst på siden.

Næse/svælg-sekret og tracheal-sekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk





Patient indlægges på infektionsmedicinsk afdeling, dette gælder også børn og gravide

kvinder.

I fase 5 kan indlæggelse på anden medicinsk afdeling være aktuel – dette vil være

meldt ud på regionsniveau.




123

Action card 3:


Ansvarshavende sygeplejerske i Skadestuen

Ambulanceindbragte

Ansvarshavende sygeplejerske modtager besked fra enten AMK overlægen, ambulancefolk

eller indlæggende læge om modtagelse af patient med mulig pandemisk influenza.

Meldes patientens ankomst via ambulanceredder, og der er mistanke om pandemisk tilstand,

kan patienten omvisiteres til modtagelsen. Er dette ikke muligt modtages patienten i

skadestuen.


Tilkalder læge på personsøger_______ eller telefon nr.______ .




Informerer hele personalet i skadestuen og tildeler en kontaktsygeplejerske til patienten.

Informerer afdelingsledelsen i skadestuen.




Sørger for at kit til sekretprøver er på stuen (tracheal-sekret og næse/svælg-sekret).


Ved patientens ankomst. Dvs. en patient der klager over symptomer foreneligt med pandemisk

tilstand

Anbring kirurgisk maske på patient, hvis ikke allerede gjort af ambulancereddere.

Patient bringes til isolationsstuen.








Patient indlægges på infektionsmedicinsk afdeling.


Hjemsendes patient til opfølgning ved egen læge, foregår dette som vanligt. Patient

skal medgives fulde behandling med oseltamivir (Tamiflu®).




124

Action card 4:



Selvhenvendere

Mistænkes mulig pandemisk influenza anbringes patienten på isolationsstue/enestue og

iføres kirurgisk mundbind.

Tilkalder læge på personsøger_______ eller telefon nr.______ og informerer om mulighed

for at selvhenvendere møder op.






Sørger for at der findes kirurgiske masker i receptionen.







tilstand





Næse/svælg-sekret og trachealsekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk





Patient indlægges på infektionsmedicinsk afdeling.


Hjemsendes patient til opfølgning ved egen læge, foregår dette som vanligt. Patient

skal medgives fulde behandling med oseltamivir (Tamiflu®).




125

Action card 5:



eller AMK om modtagelse/vurdering af patient med mulig pandemisk influenza.


• Informerer ansvarshavende sygeplejerske




• Informerer sin ”senior” vagthavende læge.

• Kontakter nærmeste vagthavende infektionsmediciner (som informerer AMK).


Læge i Modtagelsen/Skadestuen



Næse/svælgsekret og trachealsekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk





Patient indlægges på eller overflyttes til infektionsmedicinsk afdeling, behandles og

isoleres, dette gælder også børn og gravide kvinder.




Hjemsendes eller udskrives patient til opfølgning ved egen læge, foregår dette som

vanligt. Patient skal medgives fulde behandling med oseltamivir (Tamiflu®).

Behandlingsansvarlige læge indberetter til embedslægeinstitutionen på telefon

nr.__________Embedslægen sørger for opsporing af kontaktpersoner.

Oseltamivir (Tamiflu®) til profylaktisk behandling af nærmeste pårørende kan eventuelt

medgives.

Personlige værnemidler: 1. Overtrækskittel, 2. FFP3-maske, 3. Handsker, 4. Briller/visir



126

Action card 6:



Ansvarshavende sygeplejerske modtager besked fra enten Skadestuen, Visitationen eller

vagthavende læge.


Tilkalder læge på personsøger_______ eller telefon nr______.





Informerer afdelingsledelsen i modtagelsen

Sørger for at der er beskyttelsesmidler: FFP3-maske, kirurgisk maske, kittel, handsker

og øjenværn i umiddelbart tilknytning til isolationsstuen; samt speciel affaldssæk til

destruering af biologisk materiale.









Næse-svælgsekret og trachealsekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk






kvinder.






127

Action card 7:



Ambulanceindbragte

Ansvarshavende sygeplejerske modtager besked fra enten AMK overlægen, ambulancefolk

eller indlæggende læge om modtagelse af patient med mulig pandemisk influenza.

Meldes patientens ankomst via ambulanceredder, og der er mistanke om pandemisk tilstand,

kan patienten omvisiteres til modtagelsen. Er dette ikke muligt, modtages patienten

i skadestuen.


Tilkalder læge på personsøger_______ eller telefon nr.______ .




Informerer hele personalet i skadestuen og tildeler en kontaktsygeplejerske til patienten





Sørger for at kit til sekretprøver er på stuen(trachealsekret og næse/svælg-sekret.)



tilstand

Anbring kirurgisk maske på patient , hvis ikke allerede gjort af ambulancereddere.

Patient bringes til isolationsstuen.



Næse/Svælg-sekret og trachealsekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk






kvinder.






128

Action card 8:



Selvhenvendere

Mistænkes mulig pandemisk influenza anbringes patienten på isolationsstue/enestue og

iføres kirurgisk mundbind.

Tilkalder læge på personsøger_______ eller telefon nr.______ og informere om mulighed

for at selvhenvendere møder op.






Sørger for at der findes kirurgiske masker i receptionen.







tilstand











kvinder.






129

Action card 9:



eller AMK om modtagelse/vurdering af patient med mulig pandemisk influenza. Patienterne,

der meldes via egen læge og/eller ambulance, bør omdirigeres til modtagelse i hospitalets

designerede afsnit til kohorteisolation. Det vil fortrinsvist være patienter, der tilhører

en risikogruppe, der indbringes. Patienter, der kan være diagnostisk uafklarede præhospitalt,

vil forsat skulle vurderes i modtagelsen/skadestuen.


• Informerer ansvarshavende sygeplejerske.




• Informerer ”senior” vagthavende læge.


Læge i Modtagelsen/Skadestuen



Næse/svælgsekret og trachealsekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk



Andre blodprøver håndteres på vanlig vis, og yderligere behov for diagnostik vurderes

i forhold til patientens tilstand.

Patient indlægges på eller overflyttes til infektionsmedicinsk afdeling eller på anden

medicinsk afdeling udpeget til denne funktion, på regionsniveau, behandles og isoleres,

dette gælder også børn og gravide kvinder.

Stillingtagen til oseltamivir behandling (Tamiflu®).



vanligt.

Behandlingsansvarlige læge indberetter til embedslægeinstitutionen på telefon

nr.__________Embedslægen sørger for opsporing af kontaktpersoner.




130

Action card 10:



Ansvarshavende sygeplejerske modtager besked fra enten skadestuen, visitationen eller

vagthavende læge.


Tilkalder læge på personsøger_______ eller telefon nr.______.





Informerer afdelingsledelsen i modtagelsen.




Sørger for at kit til sekretprøver er på stuen (sekret prøver fra næse/svælg).








Næse/svælg-sekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk afdeling og Virologisk

Afdeling på Statens Serum Institut efter aftale med vagthavende mikrobiolog

på SSI.








vanligt.




131

Action card 11:



Selvhenvendere og ambulanceindbragte

Mistænkes mulig pandemisk influenza, anbringes patienten på isolationsstue/enestue og

iføres kirurgisk mundbind

• Tilkalder læge på personsøger_______ eller telefon nr.______.

• Tjekker at enestue/isolationsstue er klargjort: Monitoreringsudstyr, maske til at administrere



• Informerer hele personalet i modtagelsen og tildeler en kontaktsygeplejerske til patienten.

• Informerer afdelingsledelsen i modtagelsen.

• Sørger for at der er beskyttelsesmidler: FFP3-maske, kirurgisk maske, kittel, handsker



• Sørger for at kit til sekretprøver er på stuen (sekret prøver fra næse/svælg).

• Tjekker for oseltamivir (Tamiflu®) i medicinrum.







Næse/svælg-sekret sendes haste til den lokale klinisk mikrobiologisk afdeling og Virologisk

Afdeling på Statens Serum Institut efter aftale med vagthavende mikrobiolog på

på SSI.








vanligt.




132

Action card 12: Klinisk mikrobiologisk afdeling

(KMA)

Håndtering af pandemisk influenza, fase 3-6

Vagthavende læge modtager besked fra praktiserende læge, vagtlæge, modtagelsen, skadestuen,

eller klinisk afdeling om, at en patient er mistænkt for fugleinfluenza/pandemisk

influenza, og at prøvemateriale vil blive sendt til Statens Serum Institut (SSI) til undersøgelse

for fugleinfluenza/pandemisk influenza, og at prøvemateriale også vil blive sent til

KMA til differentialdiagnostisk undersøgelse for andre relevante mikroorganismer.

Før prøvematerialets ankomst

• Indhenter oplysninger om patientens kliniske symptomer og geografiske anamnese,

andre smitteeksponerede, patientens nuværende lokalisation og indlæggelsesplan,

aftaler prøvematerialets art og akutte forsendelse til KMA, assisterer om

nødvendigt med forsendelse til SSI.

• Informer KMA’s chef, de øvrige læger og personalet på KMA.

• Sørger for, at prøvematerialet modtages og behandles akut som andet inficeret

prøvemateriale i Laminar airflow arbejdsskabe. Ved mistanke om alvorlig fugleinfluenza

med høj dødelighed iføres bioanalytikerne beskyttelsesdragter, handsker

og FFP3-maske.

• Sørger for at de relevante undersøgelser er forberedt til akut udførelse, når prøvematerialet

ankommer. På tidspunkter i døgnet, hvor nogle analyser ikke kan

udføres, planlægges disse udført, så snart det er muligt.

• Kontakter og informerer den hygiejneansvarlige overlæge og hygiejnesygeplejerske.

• Informerer om nødvendigt SSI.

Ved prøvematerialets ankomst

• KMA’s læger og bioanalytikere vurderer prøvematerialet og iværksætter akut de

aftalte undersøgelser, som kan omfatte påvisning af en række respiratoriske virus

og bakterier ved pcr-analyser, antigenpåvisning, mikroskopi og dyrkning.

• De indløbende positive og negative resultater meddeles telefonisk og elektronisk

til de behandlende kliniske læger og hygiejneorganisationen, så resultaterne inddrages

i terapi, isolationsregimer og profylakse.

• SSI informeres løbende, hvis resultaterne skønnes af betydning for instituttets

vurdering af patienten, og i alle tilfælde når KMAs endelige resultater foreligger.

• Ved uheld i KMA under arbejdet med prøvematerialet tager KMA’s chef stilling

til evt. profylaktiske forholdsregler inkl. oseltamivir (Tamiflu®) profylakse.

• KMA’s almindelige procedurer for personlig hygiejne, desinfektion, sterilisation,

rengøring, opbevaring og destruktion af utensilier og prøvemateriale m.v. overholdes.


133

Action card 13: Sygehusets hygiejneorganisation

Håndtering af pandemisk influenza, fase 4-6

Hygiejneorganisationens opgaver i forbindelse med udbrud af pandemisk influenza eller

lignende situationer.

Når det smitsomme agens er kendt, skal institutionens rekommandationer gennemgås:

• Isolationsprocedurer.

• Håndhygiejnemetoder og –faciliteter.

• Færdsel i sygehuset.

• Håndtering af affald.

• Generelle hygiejniske forholdsregler inklusiv brug af værnemidler.

• Prøvetagning.

• Rengøring.

• Desinfektion.

I henhold til gældende lovgivning og retningslinier nedsættes en udbrudsgruppe, hvori

hygiejneorganisationen deltager. Gruppen skal koordinere tiltag i sygehuset og eksternt

med regionens øvrige sygehuse, Sundhedsstyrelsen herunder embedslægeinstitutionen,

Statens Serum Institut og andre relevante samarbejdspartnere. Alt efter udbruddets størrelse,

kan der nedsættes ad hoc grupper til løsning af specielle opgaver.


134

29.2 Vejledning til akut medicinsk koordinationscenter (AMK)


Formål

Denne vejledning er målrettet regionernes AMK-funktioner. Formålet er at vejlede personalet

i regionernes AMK’er i håndtering af beredskabssituationer med influenzapandemi

eller større udbrud af smitsom sygdom. AMK’s opgaver i relation til influenzapandemi

beskrives i det følgende.

Ledelse, ansvar kompetence

Overordnet har AMK til opgave at stå for den operative ledelse og koordination af sygehusvæsnets

- eller evt. det samlede sundhedsberedskabs - indsats i regionen i ekstraordinære

situationer.

AMK refererer til regionens forvaltningsmæssige og politiske ledelse.


I en situation med udbrud af influenzapandemi kan AMK forventes alarmeret af infektionsmediciner,

Sundhedsstyrelsen (evt. via embedslægeinstitutionen) eller via én af landets

øvrige AMK’er.

Faser og opgaver








• Præpandemisk alarmperiode, fase 4: En ny, mulig smitsom influenzatype fore

kommer hos mennesker. Således er en ny virustype med pandemisk potentiale







AMK’s overordnede opgaver er som følger:

• Alarmering – dvs. at modtage alarm og alarmere de relevante sygehuse i regionen.

• Sikre iværksættelse af relevante sundhedsberedskabsplaner.

• Lede den konkrete indsats i sygehusberedskabet - og i overensstemmelse med lokale

samarbejdsaftaler - indsatsen i hele det lokale sundhedsberedskab.


135

• Formidle informationer fra eksterne samarbejdspartnere til sygehusvæsenet internt

samt til regionens sundhedsforvaltning og andre interessenter.

• Samarbejde med ambulancetjenestens vagtcentral, øvrige regioner, embedslægeinstitutionen

og andre eksterne samarbejdspartnere.

Præpandemisk alarmperiode, fase 3 (med smitte i eget område)

• AMK varsles af vagthavende infektionsmediciner og embedslægeinstitutionen, og

sikrer løbende kontakt med disse.

• AMK-sekretæren starter minutrapport.

• AMK-sekretæren kalder AMK-lægen.

• AMK-lægen orienterer regionens sundhedsforvaltning, og øvrige sygehuse i ansvarsområdet

samt AMK’er i de tilgrænsende regioner.

• AMK-lægen sikrer, at Statens Serum Institut er orienteret.

• AMK-lægen sikrer, at ambulancetjenesten er orienteret.

• AMK sikrer relevant og løbende information til sygehuse og forvaltning i regionen.

• AMK overvejer pressestrategi i samarbejde med forvaltningen.

• AMK overvejer, hvilke opgaver der kan forventes i det videre mulige forløb.

• AMK sikrer, at regionens planer for hvor og hvordan, patienter skal indlægges i tilfælde

af overgang til fase 4-5-6, kan udmøntes i praksis.

• AMK overvejer og sikrer orientering af regionens beredskabsledelse, såfremt den er

nedsat.

• AMK afprøver plan for kontakt til kommunerne i regionen.

• AMK overvejer kontakt til politiets lokale beredskabsstab (tidligere ”regional koordinerende

stab”).

Præpandemisk alarmperiode, fase 4

• Indlæggelse af patienter sker fortsat via vagthavende infektionsmediciner.

• Infektionsmedicineren informerer løbende AMK.

• AMK sikrer i samarbejde med forvaltningen og sygehusene, at de afdelinger og sygehuse,

der i planlægningen er udpeget til primært at modtage muligt smittede patienter,

er parate til at løse opgaven.

• Information herom gives til alle sygehuse i regionen og til naboregionernes AMK’er.

• Der tages konkret stilling til udmøntning af planer for omlægning af modtagelse af

andre akutte patienter.

• Der tages konkret stilling til evt. omvisitering eller ekstraordinær udskrivning af allerede

indlagte patienter.

• AMK kontakter politiets lokale beredskabsstab med henblik på videre fælles koordination.

• AMK overvejer pressestrategi i samarbejde med forvaltningen.

• AMK bekræfter konkret, hvor og hvordan patienter skal indlægges i tilfælde af overgang

til fase 5-6.

• AMK orienterer regionens beredskabsledelse, såfremt den er nedsat.

• AMK afprøver plan for kontakt til kommunerne i regionen med henblik på videre

planlægning og evt. ekstraordinær udskrivning af patienter til kommunerne.


• AMK sikrer i samarbejde med forvaltningen og sygehusene, at de afdelinger og sygehuse,

der i planlægningen er udpeget til primært at modtage muligt smittede patienter,

er parate til at løse opgaven.

• Det besluttes, hvordan der i givet fald kan ske afslutning af behandling af patienter,

evt. ved iværksættelse af ekstraordinær udskrivning af flest mulige patienter, ligesom


136

muligheden for overflytning af de resterende patienter til andre sygehuse i regionen

overvejes.

• Information herom gives til alle relevante instanser i regionen, herunder de praktiserende

læger og vagtlæger, ambulancetjenesten samt embedslægeinstitutionen.

• Videre fælles koordination kan evt. ske via politiets lokale beredskabsstab.

• Regionens beredskabsledelse bør være etableret i døgnvagt.

• AMK sikrer, at planerne for hvordan patienter skal indlægges i tilfælde af overgang

til fase 6, kan udmøntes i praksis.

• AMK overvejer, til hvem og hvordan der løbende skal orienteres om udviklingen i

antallet af indbragte.

• AMK iværksætter plan for ekstraordinær udskrivning af patienter.

Pandemisk periode, fase 6

• Beredskabet på modtagesygehuse alarmeres af AMK.

• Information herom gives til alle relevante instanser i regionen, herunder de praktiserende

læger og vagtlæger, ambulancetjenesten samt embedslægeinstitutionen.

• Der sikres løbende tilbagemeldinger fra sygehusene til AMK vedrørende kapacitet og

personalebehov.

• Der sikres relevant information fra AMK til sygehuse og befolkning i regionen om

udviklingen i situationen i samarbejde med Sundhedsstyrelsens krisestab.

• Regionens krisestab bør være etableret i døgnvagt.

• Når situationen er stabiliseret, lægges der bl.a. strategier for sygehusenes og befolkningens

tilbagevenden til normaltilstand.


• Sundhedsstyrelsen vil sende information, meddelelser og eventuelle vejledninger til

regionen via AMK som:

• Videreformidler internt i sygehusvæsenet.

• Har det samlede overblik over kapaciteten i sundhedsvæsenet i regionen og samarbejder

med naboregionernes AMK’er og ambulancetjenesten.

• Løbende holder kontakt til infektionsmedicinsk afdeling og embedslægeinstitutionen,

samt politiets lokale beredskabsstab hvis denne involveres.

• Hurtigt formidler information til regionens praktiserende læger/vagtlæger og ambulancetjenesten,

fx vedrørende hvilke sygehuse patienterne skal indlægges på.


137

29.3 Vejledning til embedslæger


Formål

Denne vejledning er målrettet embedslæger og vagthavende embedslæger.

Overordnet er opgaverne for embedslæger i en situation med større udbrud af smitsomme

sygdomme herunder (risiko for) influenzapandemi at varetage smitte- og kontaktopsporing,

samt yde rådgivning og vejledning til sundhedsvæsenet lokalt.

Konkret er embedslægernes opgaver i forbindelse med udbrud af influenzapandemi at:

• Samarbejde med praktiserende læger og sygehuse om rapportering/registrering af

patienter og disses kontakter i de præpandemiske faser.

• Sikre aftaler med det lokale sundhedsberedskab om overholdelse af vedtagne retningslinier

for ordination/anvendelse af antiviral medicin.

• Samarbejde med og formidle informationer til og fra de centrale sundhedsmyndigheder

(Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen m.fl.) og Statens Serum Institut

(SSI), til og fra regionen.

• Deltage i en eventuel indsats i epidemikommissionen, herunder underrette denne.

• Indgå i politiets lokale beredskabsstab (tidligere ”regional koordinerende stab”),

hvis denne aktiveres.


Embedslægeinstitutionen hører under Sundhedsstyrelsen og varetager sundhedsfaglig

rådgivning og bistand til de regionale og kommunale myndigheder i lokalområdet. I forbindelse

med bekæmpelse af smitsomme sygdomme har embedslægeinstitutionen ansvar

for smitte og kontaktopsporing.

Embedslægeinstitutionen medvirker til at sikre, at sundhedsberedskabsplanen efter planen

implementeres i kommuner og regionen.


Alarmering af embedslægeinstitutionen vil kunne ske enten fra de centrale sundhedsmyndigheder,

SSI eller ved henvendelse fra samarbejdspartnere i sundhedsberedskabet i

en kommune eller region. Indenfor almindelig arbejdstid sker henvendelse til Embedslægeinstitutionen

i regionen. Udenfor almindelig arbejdstid skal henvendelse ske til den

vagthavende embedslæge (Østdanmark tlf. 7022 0268; Vestdanmark tlf. 7022 0269).

Faser og opgaver









138









Interpandemisk periode, fase 1 og 2

Overvågning

Embedslægerne holder sig løbende orienteret om influenzasituationen regionalt og nationalt

gennem det daglige samarbejde med de centrale sundhedsmyndigheder og ekspertfunktioner.

Embedslægen rapporterer formodede ændringer i den regionale epidemistatus til de centrale

sundhedsmyndigheder.

Sygdomsdefinition

Overgang til præpandemisk alarmperiode, fase 3, udmeldes af Sundhedsstyrelsen centralt

til landets embedslægeinstitutioner, og via AMK’erne til det regionale sundhedsberedskabet.


Embedslægen medvirker til at sikre, at Sundhedsstyrelsens udmelding om en evt. overgang

til fase 3 er modtaget, både i sundhedsberedskabet i den primære sundhedstjeneste,

herunder praktiserende læger og vagtlæger og i regionens sundhedsberedskabet, herunder

AMK og på sygehusene.

1. Embedslægen/vagthavende embedslæge modtager indberetning om mistænkt tilfælde

af pandemisk influenza fra praktiserende læge/vagtlæge eller fra infektionsmedicinsk

sygehusafdeling. Patienten skal som udgangspunkt indlægges.

2. Embedslægen videregiver indberetningen til:

• Statens Serum Institut (Epidemiologisk Afdeling).

• Sundhedsstyrelsen (Center for Forebyggelse).

3. Embedslægen er ansvarlig for registrering af alle tilfælde af mistænkt og verificeret

pandemisk influenza og for registrering af kontaktpersoner.

4. Embedslægen registrerer kontaktpersoner til patienten (nære kontakter indenfor 1

dag før sygdomsdebuten). Hvad angår flypassagerer, registreres sædenummer, og

for udlændinge desuden pasnummer). Der iværksættes ikke forebyggende behandling

men informeres om symptomer. Embedslægen orienterer kontakterne

om relevante forholdsregler, herunder at kontaktpersoner skal henvende sig til

praktiserende læge/infektionsmedicinsk afdeling, såfremt de udvikler influenzasymptomer

inden for de følgende 4 døgn.

5. Embedslægen kontakter og informerer AMK, og sikrer løbende kontakt hertil.

6. Embedslægen sørger for løbende at modtage information om det kliniske forløb

og om resultater af laboratorieundersøgelser hos mistænkte influenzapatienter.


139

7. Embedslæge videregiver løbende situationsmeldinger til de relevante centrale instanser,

herunder Sundhedsstyrelsen (Center for Forebyggelse) og Statens Serum

Institut (Epidemiologisk Afdeling) og epidemikommissionen.

8. Såfremt mistanken om pandemisk influenza bekræftes, opretholdes isolation af

patienten i hjemmet eller på sygehus i mindst 7 dage, børn i 10 dage.

Præpandemisk alarmperiode, fase 4 og 5

1. Praktiserende læge/vagtlæge træffer i samråd med infektionsmediciner beslutning

om, hvorvidt patienten skal behandles i hjemmet eller på sygehus.

2. Infektionsmediciner foranstalter ambulancetransport, og informerer den regionale

AMK om sygehusindlæggelse på infektionsmedicinsk afdeling.

3. Embedslægen modtager indberetning fra den behandlende læge om patienten og

dennes kontakter.

4. Embedslægen modtager dagligt information fra behandlende læge om sygdomstilfældets

forløb, resultater af laboratorietests fra praktiserende læge/vagtlæge eller

fra infektionsmedicinsk sygehusafdeling.

5. Embedslægen videregiver dagligt informationerne/situationsmelding til:

• Statens Serum Institut (Epidemiologisk Afdeling).

• Sundhedsstyrelsen (Center for Forebyggelse).

6. Embedslægen registrerer nære kontakter til patienten indenfor 1 dag før sygdomsdebuten

og kontakter disse med henblik på information om forholdsregler.

7. Embedslægen sikrer, at der iværksættes postexposure profylaktisk behandling

med oseltamivir (Tamiflu®) af de registrerede kontakter, enten ved ordination fra

læge på det sygehus, hvor patienten er indlagt, eller via den pågældendes praktiserende

læge eller vagtlæge.

8. Embedslægen orienterer epidemikommissionen, hvis det er relevant.

9. Embedslægen medvirker til at sikre, at der træffes beslutning om karantæne af de

eksponerede, indtil det er afklaret, om de pågældende er smittet med pandemisk

influenza.


• Embedslægen sikrer, at Sundhedsstyrelsens udmelding om overgang til fase 6 og

implikationerne heraf formidles til sundhedsberedskabet lokalt, herunder til

AMK og primærsektoren, herunder praktiserende læger og kommunerne.

• Embedslægen sikrer, at der fra behandlende læger i regionen sker indberetning

om kontakter til syge, der tilhører de udmeldte risikogrupper. Disse tilbydes

postexposure profylakse.


Der skal på forhånd planlægges for kontakt til og kommunikation med samarbejdsparter

under en influenzapandemi. Det gælder kontakten til AMK, infektionsmedicinsk afdeling,

sygehuse som vil blive inddraget, vagtlæger og praktiserende læger i den pågældende

region, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen centralt.

Andre mulige opgaver for embedslægerne

• Rådgiver og bistår i regionens sundhedsberedskabsplanlægning.

• Deltager ad hoc i Sundhedsstyrelsens arbejde med at udforme planlægningsgrundlaget

for sundhedsberedskabet på kommunal, regional og national niveau.

• Sikrer, at centrale udmeldinger på sundhedsområdet formidles til region og kommuner,

herunder primærsektoren.


140

Særligt vedrørende vaccination

Såfremt Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en konkret situation efter indstilling fra

Sundhedsstyrelsen træffer beslutning om at gennemføre vaccination af befolkningsgrupper

eller af hele befolkningen, skal der handles hurtigt. Regioner og kommuner bør derfor

have planlagt en organisation herunder afklaret spørgsmål om ledelse, personale, lokaliteter,

forsyningslinier og transport. Dette med henblik på hurtigt at kunne iværksætte og

gennemføre massevaccination. Embedslægerne har til opgave at rådgive og bistå regionerne

i planlægningsfasen. Der henvises i øvrigt til Håndbog om sundhedsberedskab. afsnit

5.14. I hver region bør der ligeledes nedsættes en operativ vaccinationsledelsesgruppe,

som kan forestå organisering, oprettelse og drift af regionens vaccinationscentre.


141

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger


Formål

Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede

praktiserende læger og vagtlæger i håndtering af ekstraordinære situationer med smitsomme

sygdomme, dvs. situationer, som rækker ud over dagligdagens normale beredskab,

hvad angår diagnostik, patientantal, ressourcebehov og opgavevaretagelse. Det være

sig situationer med alvorlige og/eller større udbrud af smitsomme sygdomme, eksempelvis

forekomst af pandemisk influenza.

Overordnet er opgaverne for praktiserende læger og vagtlæger i en situation med større

udbrud af smitsomme sygdomme, herunder risiko for influenzapandemi, at foretage diagnostik

og visitation, samt tilsyn og behandling af patienter, der ikke indlægges.


Landsoverenskomsten mellem Danske Regioner og PLO definerer aftalegrundlaget for

praktiserende lægers og vagtlægers ydelser og honorarer. I ekstraordinære situationer bevares

de normale ledelses- og kommandoforhold. Det er således regionen, der efter aftale

med de praktiserende læger/vagtlæger afgør, hvorledes ressourcerne skal anvendes i beredskabet.

Praktiserende læger og vagtlæger har samarbejdsflader til både region og kommune.

Lovgivningen stiller krav om koordination af sundhedsberedskabsplanlægningen i kommuner

og regionen, og koordinationsforpligtigelsen påhviler begge niveauer.

Regionen skal i samarbejde med praksissektoren udarbejde en operationel beredskabsplan

for praktiserende læger og vagtlægesystemet. Af denne skal det bl.a. fremgå, hvordan

og af hvem de praktiserende lægers beredskab ledes og organiseres. Planen skal bl.a.

koordineres med kommunernes sundhedsberedskabsplaner.


Sundhedsberedskabsplanen for regionen skal indeholde oplysninger om, hvordan de

praktiserende lægers beredskab aktiveres, og skal sikre at dette kan ske døgnet rundt.

Faser og opgaver












142






Afhængigt af hvilken sygdom der er tale om, kan lægens opgaver variere.

Der kan være tale om flere smitsomme sygdomme eksempelvis:

• Influenza A (pandemisk).

• SARS.

• Kopper.

• Lungepest.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet vejledninger for håndtering af såvel pandemisk influenza

som kopper og SARS, se hjemmesiden www.sst.dk.

Hvad angår sygdommene SARS, kopper og lungepest, vil den praktiserende læge/vagtlæge

skulle visitere direkte til en sygehusafdeling efter telefonisk aftale med

AMK eller bagvagten på nærmeste infektionsmedicinsk afdeling. Disse patienter skal

indlægges på en isolationsstue med undertryk og sluse. Den praktiserende læge eller

vagtlæge skal ved visitationen oplyse begrundelsen for mistanken, herunder opgive mulige

anamnestiske oplysninger om patientens opholdssted op til sygdom, eksposition samt

mulige øvrige eksponerede. Lægen skal sikre, at tilfældet straks anmeldes telefonisk til

embedslægen. Herudover forventes de praktiserende læger/vagtlæger alene inddraget,

hvis der er tale om så store udbrud, at de aktiveres som en del af sundhedsberedskabet.

Som det fremgår af denne vejledning, gælder dette ikke influenzapandemi, hvor de praktiserende

læger/vagtlæger vil skulle løse flere opgaver. De praktiserende læger/vagtlægers

opgaver i relation til de forskellige pandemifaser beskrives i det følgende.


Målsætning

At planlægge og opruste beredskabet.

Overvågning

Sentinelovervågningen af influenza via de praktiserende læger er fleksibel og kan hurtigt

omstilles efter behov. Som et supplement til sentinelovervågningen har Statens Serum

Institut (SSI), PLO og Danske Regioner i fællesskab etableret et landsdækkende elektronisk

influenza-varslingssystem. Systemet etableres i første halvår af 2007 og forventes at

være operationelt i 4. kvartal 2007. Overvågningssystemet fungerer ved, at vagtlægerne

kan markere i den elektroniske patientjournal, hvis en patient har influenzalignende

symptomer. Oplysningerne anonymiseres og sendes dagligt fra vagtlægernes journalsystem

til SSI for videre analyse. Hermed vil der blive mulighed for dagligt at holde øje

med influenzaforekomsten og opdage en influenzaepidemi på et tidligt tidspunkt. Systemet

forventes at blive et vigtigt redskab ved varsling af en influenzapandemi og kan

medvirke til at mobilisere et effektivt sundhedsberedskab indenfor kort tid.


143


Målsætning

At begrænse smittespredning og karakterisere det nye virus.

Strategi

Det vigtigste er her at afklare, om diagnosen er korrekt, behandle patienten, beskytte

sundhedspersonalet og informere kontakter om evt. sygdomstegn og inkubationstid.

Overvågning

Overvågningen intensiveres, og influenzaprøver indsendes til diagnostik. De centrale

sundhedsmyndigheder vil vurdere anmeldepligt for individuelle tilfælde af influenza med

ny virussubtype.

Sygdomsdefinition

Vil blive endeligt udmeldt af Sundhedsstyrelsen i en konkret situation, men indtil andet er

meldt ud, skal følgende kriterier være opfyldt i fase 3, før det giver anledning til mistanke:

• Pludselig opstået sygdom med feber > 38 0 C, luftvejssymptomer, muskelsmerter

• ELLER

o OG inden for 7 dage have opholdt sig i et område med virus af ny subtype

ELLER rørt ved dyr eller fugle, der sandsynligvis er inficeret med dette virus.

• Typiske symptomer foreneligt med nyt virus af pandemisk potentiale (udmeldes i en

konkret situation af Sundhedsstyrelsen).


ELLER rørt ved dyr eller fugle, der sandsynligvis er inficeret med dette virus.

Vurdering af diagnose

Ved telefonisk eller klinisk kontakt med et muligt tilfælde af sygdommen svarende til den

udmeldte sygdomsdefinition, kontakter den praktiserende læge/vagtlæge bagvagten på

infektionsmedicinsk afdeling. Lægen bør så vidt muligt have indhentet anamnestiske oplysninger

om patientens opholdssted op til sygdom, mulig eksposition og kontakter.

Beskyttelsesforanstaltninger

Ved kontakt med patienten tager lægen de fornødne forholdsregler mod dråbesmitte og

kontaktsmitte. Forholdsregler svarer i denne fase til de almindeligt gældende forholdsregler

ved influenzasygdom eller meningitis.

Prøvetagning

Hvorvidt der er behov for prøvetagning ved praktiserende læge/vagtlæge vurderes i samråd

med infektionsmedicinsk bagvagt. Som udgangspunkt skal patienter, der opfylder

kriterierne i case definition, indlægges, og der vil derfor ikke være behov for prøvetagning

ved praktiserende læge.

Indlæggelse

Om der er behov for indlæggelse af patienten vurderes i samråd med infektionsmedicinsk

bagvagt. Ved indlæggelse er det infektionsmedicineren, der bestiller ambulancen, og


144

samtidig formidler information til ambulancetjenesten om mistanken om nyt virus, så de

kan iværksætte forholdsregler med henblik på smittebeskyttelse.


Målsætning

Forsinke og begrænse smittespredning, inddæmme virus.

Strategi

At stoppe virus/pandemien i at udbredes yderligere ved at isolere patienterne, så de ikke

smitter andre, samt beskytte personalet mod smitte og sætte muligt smittede kontakter i

karantæne, indtil man ved, om de er smittede.

Overvågning

Intensivering af overvågningen og indsendelse af influenzaprøver til diagnostik. De centrale

sundhedsmyndigheder vil overveje anmeldepligt for individuelle tilfælde af influenza

med ny virussubtype.

Sygdomsdefinition


meldt ud, skal følgende kriterier være opfyldt i fase 4 og 5, før det giver anledning til

mistanke:

• Pludselig opstået sygdom med feber > 38 0 C, luftvejssymptomer, muskelsmerter.

• ELLER


ELLER rørt ved dyr eller fugle, der sandsynligvis er inficeret med dette virus

ELLER have haft tæt kontakt til andre humane tilfælde af influenza med ny

subtype eller alvorlig luftvejsinfektion/uforklaret død.

• Typiske symptomer foreneligt med nyt virus af pandemisk potentiale (udmeldes i en

konkret situation af Sundhedsstyrelsen).


ELLER rørt ved dyr eller fugle, der sandsynligvis er inficeret med dette virus

ELLER have haft tæt kontakt til andre humane tilfælde af influenza med ny

subtype eller alvorlig luftvejsinfektion/uforklaret død.


I denne fase tilses patienterne af læge for at sikre diagnose og evt. følgende isolation. Patienten

vil i denne fase normalt blive indlagt og isoleret på infektionsmedicinsk afdeling.

Vurdering af mulige tilfælde bør primært ske ved den praktiserende læge, alternativt lægevagt

eller skadestue i samråd med infektionsmedicinsk bagvagt. Lægen bør så vidt muligt

have indhentet anamnestiske oplysninger om patientens opholdssted op til sygdommen,

mulig eksposition og kontakter. Patienten tilses så vidt muligt i eget hjem. Såfremt

dette ikke kan lade sig gøre, kan patienten ses i konsultationen, hvor kontakt med andre

patienter i venteværelse og lignende så vidt muligt bør undgås af hensyn til smittefare.

Tilses patienten i skadestuen, bør det foregå i et separat rum med egen indgang, således at

patienten ikke eksponerer andre patienter.


Ved mistanke om pandemisk influenzasygdom anvendes forholdsregler mod dråbesmitte

og kontaktsmitte. Ved direkte kontakt med patienten skal patienten iføres kirurgisk maske

og læge/behandler iføres kittel, handsker og øjenbeskyttelse samt en FFP3-maske.


145

Indlæggelse

Behov for indlæggelse vurderes i samråd med infektionsmedicinsk bagvagt, herunder

vurderes patientens kliniske symptomer og om indlæggelse bør ske for at begrænse smitte

til andre. Ved indlæggelse er der infektionsmedicineren, der bestiller ambulancen og informerer

ambulancetjenesten med henblik på smittebeskyttelse.

Behandling i hjemmet

1. Tag næse-svælgpodning og sekretprøve. Hvis mistanke om fugleinfluenza, da

søges taget ekspektorat.

2. Hasteindsend materialet til den lokale mikrobiologiske afdeling. Der skal træffes

telefonisk aftale med den lokale mikrobiologiske afdeling.

3. Behandling - herunder evt. oseltamivir (Tamiflu®) ved influenza – gives efter

samråd med infektionsmediciner.

4. Informer patienten om at holde sig i hjemmet, indtil vedkommende er rask. Der

aftales daglig telefonisk kontakt.

5. Informer patienten om at kontakte praktiserende læge, vagtlæge eller infektionsmedicinsk

afdeling ved forværring i tilstanden.

6. Informer patienten om, at tilfældet bliver indberettet til embedslægen, som efterfølgende

kontakter patienten for at få oplysninger om mulige kontaktpersoner,

der har været udsat for smitte. Embedslægen tager stilling til, om kontaktpersonerne

skal have behandling.

7. Indberet tilfældet til den regionale embedslægeinstitution indenfor almindelig arbejdstid

(telefonnumre findes på www.sst.dk) og udenfor almindelig arbejdstid til

embedslægevagten (Østdanmark tlf. 7022 0268; Vestdanmark tlf. 7022 0269).

8. Hold derefter løbende embedslægen orienteret om patientens kliniske tilstand og

resultater af laboratorietest.


Målsætning

Minimere sygelighed og død ved behandling af risikogrupper samt forebyggelse af sygdom

hos personer i nøglepositioner m.fl.

Strategi

Der er i denne fase forøget og vedvarende smitteoverførsel i den generelle befolkning, og

det er ikke muligt at isolere sig ud af problemet. Kun personer, der tilhører risikogrupper

indlægges. Retningslinier vedr. hvem, der tilhører risikogrupperne, udmeldes i en konkret

situation af Sundhedsstyrelsen. For at undgå overbelastning på sygehuse og i lægekonsultationerne

opfordres øvrige syge til at blive hjemme, indtil de er raske. Personale i nøglepositioner

tilbydes så vidt muligt forebyggende behandling, så længe pandemien varer.

Overvågning

Intensiveret overvågning.

Sygdomsdefinition


meldt ud, skal følgende kriterier være opfyldt i fase 6, før det giver anledning til mistanke:

• Pludselig opstået sygdom med feber > 38 0 C, luftvejssymptomer, muskelsmerter.

• ELLER

• Typiske symptomer foreneligt med pandemisk virus (udmeldes i en konkret situation

af Sundhedsstyrelsen).


146

Symptomerne og rammer for lægehenvendelse og definition på personer tilhørende risikogrupper

udmeldes direkte til sundhedsberedskabet, herunder sygehuse og praktiserende

læger og via Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk, Statens Serum Instituts hjemmeside

www.ssi.dk, den fælles offentlige hjemmeside www.sundhed.dk samt pressen.

Med udgangspunkt beregningerne i den engelske pandemiplan kan der hos de praktiserende

læger i Danmark totalt set forventes 1.000 kontakter pr. uge pr. 100.000 indbyggere

under en pandemi, og i spidsbelastningen af 1-2 ugers varighed op til 5.000 kontakter pr.

uge. For en praktiserende læge med et patientunderlag på 15.000 personer, svarer dette til

15. kontakter pr. uge, og under spidsbelastningen 75 kontakter pr. uge. 10 % af influenzahenvendelserne

må forventes at være komplicerede tilfælde, som skal håndteres/vurderes

nærmere af den praktiserende læge. Dette antages at udgøre 100 personer pr.

100.000 indbyggere på uge, og under spidsbelastningen 500 pr. uge. Dette svarer til 1,5

personer pr. uge pr. læge og under spidsbelastningen 7,5 komplicerede tilfælde pr. uge.

Beregningerne bygger på antagelser om en pandemi, som ikke er så alvorlig som den

”spanske syge” i 1918-19, men i sygelighed overgår pandemierne i 1957 og 1968. I en

konkret situation kan belastningen derfor vise sig større eller mindre, afhængigt af om

denne forudsætning holder.

Patienter som tilhører en risikogruppe

Risikogrupper informeres via de centrale sundhedsmyndigheders hjemmesider og pressen,

hvor de vil blive opfordret til at kontakte læge ved symptomer på influenza. Lægen

skal for den enkelte patient vurdere, om der er behov for indlæggelse og iværksættelse af

antiviral behandling. Selv hvis den enkelte patient ikke tilhører en risikogruppe, og derfor

ikke sættes i antiviral behandling, skal lægen være opmærksom på, at der kan være kontaktpersoner,

som tilhører risikogruppen. Disse tilbydes evt. post-eksposure behandling

eller længerevarende profylaktisk behandling efter retningslinier fra Sundhedsstyrelsen.


Patienten kontakter praktiserende læge/lægevagt telefonisk. Hvis kriterierne for sygdom

er opfyldt, vurderes behovet for indlæggelse. Vurderingen afhænger af den konkrete situation

og kan foregå telefonisk eller ved behov ved en klinisk vurdering i hjemmet, i konsultationen

eller kontaktpunkt, se nedenfor.


Ved mistanke om sygdom anvendes forholdsregler mod dråbesmitte og kontaktsmitte.

Ved direkte kontakt med patienten, skal patienten iføres kirurgisk maske, og læge/behandler

iføres kittel, handsker og øjenbeskyttelse samt FFP3-maske.

Indlæggelse

Lægen kontakter regionens AMK og foranstalter indlæggelse på medicinsk afdeling efter

lokale aftaler. Ved indlæggelsen bibeholder patienten kirurgisk maske og den, der bestiller

ambulancen, informerer ambulancetjenesten med henblik på smittebeskyttelse.

Behandling i hjemmet

Hvis det besluttes, at en patient med pandemisk influenza skal behandles i hjemmet, foretages

følgende:

• Patienten bliver i hjemmet til vedkommende er rask ved ukompliceret forløb.

• Patienten instrueres i dagligt at ringe til egen læge, lægevagt eller et anvist centraliseret

kontaktpunkt, afhængigt af den lokale planlægning.

• Patienten behandles med oseltamivir (Tamiflu®) ordineret af den praktiserende læge

og fremskaffet i henhold til aftalerne i den lokale i beredskabsplan.


147

Patienter udenfor risikogruppe

Patienter med influenzalignende symptomer, som ikke er alarmerende, bør i denne fase

som udgangspunkt ikke opsøge læge, men holde sig i hjemmet til sygdommen er overstået,

minimum 5 dage efter de første symptomer, børn i 10 dage. Denne gruppe skal som

udgangspunkt ikke sættes i antiviral behandling.

I den pandemiske fase vil Sundhedsstyrelsen informere befolkningen om, at der er tale

om en ekstraordinær situation med mange syge, hvorfor prioritering af opgaverne er nødvendig.

Patienter med svær klinisk sygdom kontakter telefonisk egen læge, lægevagt eller

centraliseret kontaktpunkt, afhængigt af den lokale organisering.


Ved behov for lægekonsultation tilses patienten så vidt muligt i eget hjem og af egen læge

eller lægevagt.


Ved kontakt med patienten skal patienten iføres kirurgisk maske, og læge/behandler iføres

kittel, handsker og øjenbeskyttelse, samt FFP3-maske.

Indlæggelse

Lægen kontakter regionens AMK og foranstalter indlæggelse på medicinsk afdeling. Den

læge, der bestiller ambulance, informerer ambulancetjenesten med henblik på smittebeskyttelse.

Andre mulige opgaver for praktiserende læger

Praktiserende læger kan blive inddraget i gennemførelse af massevaccination afhængigt

af planlægningen lokalt.

De praktiserende læger kan endvidere være med til at bemande karantænecentre, afhængigt

af organiseringen lokalt.


Det er nødvendigt, at der i regionens beredskabsplanlægning er taget højde for, at de

praktiserende læger og lægevagten i et vist omfang fortsat vil skulle tage sig af øvrige

opgaver, samtidig med at infektionspatienterne skal visiteres, tilses og evt. behandles. Det

er ligeledes nødvendigt, at indsatsen er koordineret med kommunes hjemmepleje. Sygehusene

skal sikre, at den praktiserende læger modtager relevant information i forbindelse

med udskrivelse af patienter til opfølgende/videre behandling i hjemmet.

Der bør i den regionale planlægning være aftalt retningslinier for kommunikation mellem

følgende:

• Praktiserende læge/vagtlæge – infektionsmedicinsk afdeling og medicinsk afdeling.

• Praktiserende læge/vagtlæge – regionens AMK.

• Praktiserende læge/vagtlæge – embedslæge.

• Praktiserende læge/vagtlæge – kommunal hjemmepleje.


148

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale


Formål

Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede

personalet i håndtering af ekstraordinære situationer med smitsomme sygdomme, dvs.

situationer, som rækker ud over dagligdagens normale beredskab, hvad angår patientantal,

ressourcebehov og opgavevaretagelse. Vejledningen er dels tænkt anvendt i forbindelse

med udarbejdelse af kommunernes sundhedsberedskabsplan, dels i forbindelse med

situationer med større udbrud af smitsomme sygdomme, herunder udbrud af pandemisk

influenza, hvor hjemmeplejen eller det kommunale sundhedsberedskab vil blive involveret.

De overordnede opgaver for hjemmeplejen i kommunerne i en situation med et større

udbrud af smitsom sygdom, herunder influenzapandemi, vil dels være at videreføre de

daglige opgaver, dels at modtage samt yde pleje og omsorg til ekstraordinært udskrevne

patienter fra sygehusene, samt syge og smittede i eget hjem. Den kommunale sundhedstjeneste

vil primært få til opgave at medvirke til hygiejniske foranstaltninger og forebyggelse

af yderligere smitsom sygdom blandt børn og unge i skoler og institutioner. Både

hjemmeplejen og den kommunale sundhedstjeneste vil efter nærmere aftale kunne blive

inddraget i håndtering af hygiejniske foranstaltninger og forebyggende indsatser blandt

befolkningen generelt.


Kommunens sundhedsberedskabsplan bør indeholde en beskrivelse af ansvar og kompetence

i en ekstraordinær situation, herunder information om, hvem der har kompetence til

at udpege eventuelle karantænesteder, og hvilket personale som skal varetage speciel pleje

af smittede.

Såfremt kommunen anvender private leverandører i opgaveløsningen, bør det fremgå af

kontrakterne med disse, at de indgår i sundhedsberedskabet på lige fod med kommunens

eget personale.

I forbindelse med den overordnede beredskabsplanlægning i kommunerne, bør der endvidere

planlægges for etableringen af en beredskabsorganisation med en ledelse, som har

kompetence til at iværksætte forskellige delforanstaltninger på tværs af den daglige organisationsplan.

Der henvises til Beredskabsstyrelsens vejledning om beredskabsplanlægning

i kommunerne.

Kommunens beredskabsledelse skal kunne aktivere kommunens sundhedsberedskab,

herunder ledelsen af dette.

Ledelsen af sundhedsberedskabet bør bestå af ledende personale fra sundhedsområdet

(kontorchef, koordinerende sygeplejerske, leder af den lokale hygiejneorganisation, evt.

leder for skoleområdet og daginstitutionsområdet m.m.).

Ledelsen af sundhedsberedskabet skal kunne varetage koordinationsrollen i relation til de

forskellige parter, som vil blive involveret i forbindelse med udbrud af influenzapandemi.

Det er vigtigt, at sundhedsberedskabsplanen tager højde for en situation med udbrud af

pandemisk influenza, herunder at der er indgået aftaler med de relevante, og der ikke kan

opstå tvivl om, hvem der gør hvad.


149

Sundhedsberedskabsplanen bør endvidere integreres i kommunens samlede beredskabsplan

på en sådan måde, at der opnås helhed i beredskabsplanlægningen.


Det er op til den enkelte kommune at træffe beslutning om, hvornår kommunens beredskab

evt. skal aktiveres. Samarbejdet med regionens AMK (akut medicinsk koordinationscenter)

sker på frivillig basis. I forbindelse med udarbejdelse af kommunens sundhedsberedskab

bør der planlægges for, hvordan kommunens sundhedsberedskab aktiveres,

ligesom AMK’s rolle i forhold til kommunens sundhedsberedskab bør beskrives.

Faser og opgaver
















Interpandemisk periode, fase 1-2

Målsætning/strategi

I denne fase er strategien at styrke beredskabet og minimere risikoen for overførelse fra

dyr til mennesker samt at opdage og rapportere, hvis det sker.

Overvågning

Hvis personer, som fx har været i kontakt med inficerede besætninger, skal i karantæne,

kan hjemmeplejen via den behandlende læge eller embedslægen blive anmodet om at

kontakte disse og vurdere, om der er behov for hjemmepleje.

Sygdomsdefinition

Vil blive udmeldt af Sundhedsstyrelsen i en konkret situation, og vil endvidere kunne

oplyses ved henvendelse til den lokale embedslægeinstitution.

Behandling i eget hjem

Egen læge kontakter dagligt de karantæneramte og orientere sig om eventuelle sygdomsudbrud.


150


Almindelig gældende anbefaling om brug af arbejdsuniform samt håndhygiejne (herunder

anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg).

Personale, som har direkte kontakt med karantæneramte, skal bære kirurgisk maske,

overtrækskittel, handsker og beskyttelsesbriller.

Affald skal emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation.

Indberetning

Sygdomstilfældet skal indberettes til embedslægeinstitutionen, hvilket foretages af egen

læge. Embedslægeinstitutionen vil foretage kontaktopsporing og registrere kontakter. I

den forbindelse bør også hjemmeplejepersonalet hos patienten registreres.

Det er i denne fase ikke relevant med behandling eller karantæne af kontaktpersoner, hvis

det drejer sig om influenza. Ved udbrud af visse andre smitsomme sygdomme, kan det

være relevant at tilbyde kontakter til den syge forebyggende medicin eller vaccination.

Dette vil blive udmeldt af embedslægeinstitutionen. I tvivlstilfælde kontaktes embedslægeinstitutionen

for nærmere information.



I denne fase eller udbrudssituation er strategien at inddæmme sygdommen og forhindre,

at en eventuel spredning kan ske.

Overvågning

Hvis kommunens sundhedspersonale får mistanke om, at der kan være tale om et sådant

sygdomstilfælde (eksempelvis fugleinfluenza hos et menneske hvis en person udviser

symptomerne og samtidig har været i tæt kontakt med syge eller døde dyr, der antages at

være inficeret), bør de sikre, at vedkommende kontakter egen læge med henblik på videre

visitation og eventuel anmeldelse.

Sygdomsdefinition



Indlæggelse

Patientens praktiserende læge vil i samråd med infektionsmediciner vurdere, om der er

behov for at indlægge patienten. Som udgangspunkt skal patienter, der opfylder de case

definitions, som i en konkret situation er udmeldt af Sundhedsstyrelsen, indlægges i denne

fase.


Hvis egen læge i samråd med infektionsmediciner helt undtagelsesvist vurderer, at patienten

kan opholde sig i eget hjem, aftales det at egen læge kontaktes ved forværring og

behov for indlæggelse.

Såfremt patienten har behov for hjemmeplejeindsats som forudsætning for ophold i

hjemmet, skal det sikres, at personalet beskyttes mod dråbesmitte og kontaktsmitte, se

nedenfor. Hjemmeplejen observerer og plejer patienten efter lægens anvisninger.


151



anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg)

Personale, som har direkte kontakt med karantæneramte, skal bære kirurgisk maske,

overtrækskittel, handsker og beskyttelsesbriller.

Affald skal emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation.

Vasketøj fra patienten håndteres efter gældende retningslinier afhængigt af sygdommens

art. Der bør på forhånd indgås aftaler med kommunens leverandør af tøjvask om håndtering

af vasketøj i tilfælde med større udbrud af smitsomme sygdomme, herunder influenzapandemi.

Indberetning og kontakter

Sygdomstilfældet skal indberettes til embedslægeinstitutionen, hvilket påhviler egen læge.

Embedslægeinstitutionen vil foretage kontaktopsporing og registrere kontakter. I den

sammenhæng bør også hjemmeplejepersonalet hos patienten registreres.

Det er i denne fase ikke relevant med behandling eller karantæne af kontaktpersoner, hvis

det drejer sig om influenza. Ved udbrud af visse andre smitsomme sygdomme, kan der

være tale om, at kontakter til den syge tilbydes forebyggende medicin eller vaccination.

Dette vil blive udmeldt af embedslægeinstitutionen. I tvivlstilfælde kontaktes embedslægeinstitutionen

for nærmere information.



I denne fase eller udbrudssituation er strategien at inddæmme sygdommen og forhindre,

at en eventuel spredning kan ske.

Overvågning

Hvis hjemmeplejen eller andre fra den kommunale sundhedstjeneste møder en borger

med symptomer på sygdommen (herunder influenza), bør hjemmeplejen medvirke til, at

personen telefonisk kontakter egen læge med henblik på videre visitation og eventuel

anmeldelse.

Sygdomsdefinition




Hvis egen læge i samråd med infektionsmediciner vurderer, at patienten kan opholde sig i

hjemmet, aftales det, at egen læge kontaktes ved forværring og behov for indlæggelse.

Såfremt hjemmepleje er en forudsætning for ophold i hjemmet, skal det sikres, at personalet

beskyttes mod dråbesmitte, dråbekernesmitte samt kontaktsmitte, se nedenfor.

Hjemmeplejen observerer og plejer patienten efter lægens anvisninger.

Det vil i denne fase være hensigtsmæssigt, at et antal hjemmesygeplejersker varetager

opgaven. Både af hensyn til borgeren, men også af hensyn til ikke at skabe frygt blandt

personalet. Ligeledes vil det være oplagt, at det også blandt visitatorer er en afgrænset

personkreds, som tager sig af visitering af borgere med sygdommen/influenza.


152



anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg). Personalet skal desuden anvende

FFP3-maske, overtrækskittel, handsker og øjenbeskyttelse. Rengøringspersonalet skal

ligeledes bære ovennævnte beskyttelsesudstyr. Personalet skal undervises i brug af værnemidlerne.

Affald emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation.

Vasketøj fra patienten håndteres efter gældende retningslinier afhængigt af sygdommens


af vasketøj i tilfælde med større udbrud af smitsomme sygdomme, herunder influenzapandemi.

Indberetning og kontakter

Sygdomstilfældet skal indberettes til embedslægeinstitutionen, hvilket påhviler egen læge.

Embedslægeinstitutionen vil foretage kontaktopsporing og registrere kontakter. I den

sammenhæng bør også hjemmeplejepersonalet hos patienten registreres.

Det kan i denne fase være relevant med behandling og karantæne (evt. i eget hjem) af

kontaktpersoner, hvis det drejer sig om influenza. Ved udbrud af visse andre smitsomme

sygdomme, kan det være relevant at tilbyde kontakter til den syge tilbydes forebyggende

medicin eller vaccination. Dette vil blive udmeldt af embedslægeinstitutionen. I tvivlstilfælde

kontaktes embedslægeinstitutionen for nærmere information.

Anbefalingerne i forhold til pårørende og besøg i hjemmet afhænger af sygdommen og

dens smitsomhed. Sundhedsstyrelsen vil vejlede om dette via hjemmesiden www.sst.dk..



I denne fase er strategien at minimere sygdommen eller pandemiens effekter (sygelighed

og død), særligt i forhold til de grupper, der vil være mest sårbare overfor følgerne af

sygdommen (risikogrupper) gennem forebyggende behandling (profylakse) og medicinsk

behandling af sygdommen og dens komplikationer. Det forventes, at smitten nu vil være

så udbredt i samfundet, at det ikke vil være muligt at begrænse smitten gennem isolation

af smittede.

Sygdomsdefinition




Hvis egen læge vurderer, at patienten kan opholde sig i eget hjem, aftales det, at egen

læge kontaktes ved forværring og muligt behov for indlæggelse.

Såfremt hjemmeplejeindsats er en forudsætning for ophold i eget hjem, skal det sikres, at

personalet beskyttes mod dråbesmitte, dråbekernesmitte samt kontaktsmitte, se afsnittet

nedenfor. Hjemmeplejen observerer og plejer patienten efter lægens anvisninger.

Det vil i denne fase være hensigtsmæssigt, at et antal hjemmesygeplejersker varetager

opgaven. Både af hensyn til borgeren og af hensyn til, at situationen ikke skaber frygt

blandt personalet. Ligeledes vil det være oplagt, at det også blandt visitatorer er en afgrænset

personkreds, som tager sig af visitering af borgere med sygdommen/influenza.


153



anvendelse af hånddesinfektion som førstevalg). Personalet skal desuden anvende

FFP3-maske, overtrækskittel, handsker og øjenbeskyttelse. Rengøringspersonalet skal

ligeledes bære ovennævnte beskyttelsesudstyr. Personalet skal undervises i brug af værnemidlerne.

Affald emballeres og bortskaffes som almindelig dagrenovation.

Vasketøj fra patienten håndteres efter gældende retningslinier, afhængigt af sygdommens


af vasketøj i tilfælde med større udbrud af smitsomme sygdomme herunder influenzapandemi.

Anbefalinger hvad angår pårørende og besøg i hjemmet afhænger af sygdommens og

dens smitsomhed. Sundhedsstyrelsen vil vejlede om dette via hjemmesiden www.sst.dk.

Andre mulige opgaver for sundhedspersonale i kommunerne

Oprettelse og bemanding af vaccinationscentre

Såfremt de centrale sundhedsmyndigheder beslutter at iværksætte vaccination af den

samlede befolkning eller af befolkningen i et afgrænset område, bør der ved behov oprettes

vaccinationscentre.

Det er regionens ansvar - i samarbejde med kommunerne og embedslægeinstitutionen - at

planlægge for etablering af vaccinationscentre. Oprettelse af vaccinationscentre bør således

indgå i såvel regioners som kommuners planlægning af sundhedsberedskabet.

Antallet af vaccinationscentre afhænger af den konkrete situation.

Regionen udpeger i samarbejde med Lægekredsforeningen, de praktiserende læger (både

fra almen praksis og fra speciallægepraksis) der skal bemande de vaccinationscentre, der

planlægges oprettet. Navnene meddeles kommunerne med henblik på, at det kan indgå

i.den kommunale sundhedsberedskabsplan.

Kommunerne udpeger en ledelse for hvert vaccinationscenter, der oprettes i kommunen.

Ledelsen sammensættes af en administrativ medarbejder fra kommunen, en sygeplejerske

fra den primære sundhedstjeneste og én af de udpegede læger.

Placering og ledelse af vaccinationscentrene bør fremgå af kommunens sundhedsberedskabsplan.

Kommuner og region bør i samarbejde udarbejde plan for bemanding af vaccinationscentrene.

De medicinske utensilier, som er nødvendige for gennemførelse af vaccinationerne, tilvejebringes

af regionen.

Oprettelse af karantænefaciliteter

For at forhindre mulig smittespredning fra personer, som har været udsat for smitte – men

endnu ikke er blevet syge – kan det afhængigt af den konkrete sygdom besluttes, at de


154

udsatte personer skal holdes samlet og afsondret fra den øvrige befolkning (dvs. sættes i

karantæne).

Beslutning om iværksættelse af karantæne overfor enkeltpersoner eller dele af befolkningen

kan enten træffes lokalt af regionens epidemikommission eller centralt af indenrigs-

og Sundhedsministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen.

Etablering af karantænefaciliteter er en regional opgave og en væsentlig del af den regionale

sundhedsberedskabsplan for den sekundære sundhedssektor ved biologiske hændelser

og større udbrud af smitsom sygdom.

Sundhedspersonale til bemanding af karantænecenter/-centre skal være udpeget af regionen

og fremgå af den regionale sundhedsberedskabsplan.

De kommunale sundhedsberedskabsplaner skal indeholde en henvisning hertil.


Jf. bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab

samt uddannelse af ambulancepersonale mv. (BEK nr. 977 af 26. september 2006),

skal planlægningen af sundhedsberedskabet koordineres med nabokommunerne og regionen.

En række af de opgaver, som skal løses af den primære sundhedstjeneste, vil blive overdraget

fra regionen (fx ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene). Det er derfor

nødvendigt, at der er en god kontakt både til AMK (akut medicinsk koordinationscenter),

embedslæger og sundhedsmyndighederne i øvrigt.

Planlægning

Følgende elementer er afgørende for kommunernes evne til at håndtere en influenzapandemi:

• Etablering af en overordnet beredskabsledelse for kommunen samt aktivering af

denne.

• Etablering af en sundhedsfaglig beredskabsledelse for kommunen samt aktivering

af denne.

• Indgåelse af aftaler om aktivering af kommunens sundhedsberedskab via AMK.

• Indgåelse af aftaler med praktiserende læger i området.

• Retningslinier for kommunikationen med sygehuse og embedslæger.

• Retningslinier for entydig kommunikation med AMK.

• Procedurer for hvordan eksterne samarbejdsparter kan kontakte og formidle information

til kommunens sundhedspersonale også udenfor almindelig kontortid.

Hvad angår koordinationsforpligtigelsen mellem kommuner og regionen, bør det

overvejes, om der er behov for særlige kommunikationskanaler i hjemmeplejen

til brug i en situation med influenzapandemi eller andre større udbrud af alvorlig

smitsom sygdom.

• Uddannelses- og øvelsesaktivitet som inddrager håndtering af pandemi.

Der henvises til Håndbog om sundhedsberedskab, afsnit 1.7 for yderligere oplysninger

om, hvad kommunernes sundhedsberedskabsplaner bør indeholde.


155

29.6 Vejledning til apoteker


Formål

Denne vejledning er målrettet regioner og apoteker. Formålet er at vejlede i håndtering af

ekstraordinære situationer med smitsom sygdom, dvs. situationer, som rækker ud over

dagligdagens normale beredskab, hvad angår patientantal, ressourcebehov og opgavevaretagelse.

Der er tale om situationer med større udbrud af smitsomme sygdomme, herunder

forekomst af influenzapandemi.
















Beredskabslager af oseltamivir til brug ved influenzapandemi

Staten har indkøbt 30.000 pakker oseltamivir kapsler (á 10 stk.), der primært skal bruges

til behandling og inddæmning af smitte i de præpandemiske faser (fase,3, 4 og 5). Til

brug for massebehandling og profylakse under selve pandemien, dvs. fase 6, er der indkøbt

et lager af oseltamivir råstof (API). Forarbejdning af råstof til oralvæske og påfyldning

af flasker til individuel behandling vil ske dels på en medicinalfabrik, dels på Region

Hovedstadens sygehusapotek.

Lægemiddelstyrelsen vil sikre, at der dels distribueres indlægssedler til private apoteker

og sygehusapoteker. Logistik og aftaler er dog i skrivende stund (maj 2007) endnu ikke

på plads.

Lægemiddelstyrelsen undersøger i skrivende stund også, i hvilket omfang Beredskabsstyrelsen

kan medvirke til udbringning af oseltamivir oralvæske til patienter i eget hjem.

Spørgsmålet er endnu uafklaret.


156

Oseltamivir i fri handel

Ud over det nationale beredskabslager kan der være en varierende mængde af oseltamivir

kapsler og mikstur til børn samt andre antivirale midler i fri handel - medicin som også

distribueres fra apotekerne.


Regionerne har det overordnede ansvar for lægemiddelberedskabet. I en situation med

større udbrud af smitsomme sygdomme, herunder influenzapandemi, er det regionernes

ansvar at lægemidler bliver distribueret både til patienter, der er indlagt på sygehus, og til

patienter der opholder sig i eget hjem.

Lægemiddelstyrelsen har ansvaret for at sikre at oseltamivir oralvæske fra beredskabslageret

distribueres til apotekerne.

Bekendtgørelse om udlevering af lægemidler i forsyningsmæssige nødsituationer samt

under krise og krig (BEK nr. 818 af 30. august 2000) giver Lægemiddelstyrelsen mulighed

for at rationere udleveringen af lægemidler, herunder oseltamivir oralvæske og oseltamivir

kapsler og andre lægemidler, i tilfælde af at der opstår en forsyningsmæssig krise.

Regionerne har ansvaret for at sikre, at patienter indlagt på sygehuse og patienter der opholder

sig i eget hjem, kan blive behandlet med lægemidler.

Apoteker har ifølge apotekerloven pligt til at distribuerer lægemidler, og vil derfor også

være forpligtiget til at distribuere lægemidler i en ekstraordinær situation.

Apotekerne har ingen pligt til at sende lægemidler til patienterne, men de fleste apoteker

tilbyder en sådan service.

Apoteker er privatejede virksomheder, og regionen har dermed ingen myndighed over

apotekerne.


Sundhedsstyrelsen vil i en konkret situation, efter rådgivning fra den permanent nedsatte

pandemigruppe, stå for udmeldinger om karakteristika for det nye pandemivirus. Disse

kendes ikke på forhånd, dvs. at der er usikkerhed om hvor alvorligt virus vil være, hvilke

grupper af befolkningen der vil være i størst risiko for alvorlig sygdom og død, og hvilke

lægemidler der vil være mest effektive i behandlingen.

Sundhedsstyrelsen vil i en konkret situation i samråd med Lægemiddelstyrelsen udmelde

indikationer for anvendelse af antivirale midler til landets læger, dvs. hvilke patientgrupper

der bør prioriteres i forhold behandling med oseltamivir/antivirale midler, dosering

samt i hvilket omfang profylaktisk behandling af nøglepersoner herunder sundhedspersonale

er relevant. Udlevering fra apoteker sker som vanligt på recept fra læge.

Distribution af oseltamivir fra nationale lagre til private apoteker og

sygehusapoteker til behandling og inddæmning af smitte i de præpandemiske

faser (fase 3, 4 og 5)

Staten har indkøbt 30.000 pakker oseltamivir kapsler, der primært skal bruges til behandling

og inddæmning af smitte i de præpandemiske faser (fase 3, 4 og 5). I tilfælde af at få

personer skal behandles, rekvirerer den lokale embedslæge oseltamivir kapsler gennem


157

Statens Serum Institut. Hvis et større antal personer skal behandles, sker distributionen

som beskrevet for oseltamivir oralvæske.

Distribution af oseltamivir fra nationale lagre til private apoteker og

sygehusapoteker til brug for massebehandling og profylakse under selve

pandemien (fase 6)

Oseltamivir oralvæske er fremstillet som en mikstur med en holdbarhed på 3 uger ved

stuetemperatur og 6 uger i køleskab. Behandlingen med oseltamivir skal påbegyndes inden

for 48 timer efter symptomdebut. Dette stiller store krav til logistikken.

Lægemiddelstyrelsen vil tilstræbe at tilpasse fremstillingen af oseltamivir oralvæske til

behovet, således at lægemidlet fremstilles og leveres i takt med at det skal bruges.

Det forventes, at oseltamivir (både lagerholdte kapsler og færdigfremstillet oralvæske) vil

blive distribueret fra de centrale lagre til apoteker og sygehusapoteker over hele landet af

grossisterne.

Lægemiddelstyrelsen vil, når Sundhedsstyrelsen har givet meddelelse om aktivering af

det nationale lager, sørge for, at der bliver sendt en initial mængde ud til samtlige apoteker

og sygehusapoteker. Dette vil ske ud fra en særlig fordelingsnøgle, der er udarbejdet

ud fra apotekernes kunde- og patientgrundlag. Der vil endvidere blive udsendt særlige

anvisninger fra Sundhedsstyrelsen vedr. prioritering af midler til profylaktisk behandling

af personale til brug for de regionale og kommunale retningslinier for, hvordan oseltamivir

håndteres lokalt.

Efterfølgende vil apoteker og sygehusapoteker skulle bestille yderligere oseltamivir oralvæske

via grossisten.

Sygehuslæger og praktiserende læger ordinerer oseltamivir efter Sundhedsstyrelsens og

Lægemiddelstyrelsens behandlingsvejledning.

Sygehusapoteker vil levere lægemidler til relevante afdelinger via sædvanlige kanaler.

Distribution fra apoteker til patienter i eget hjem – lokale aftaler

Af hensyn til smittespredning skal lægemidlet til patienter, der opholder sig i eget hjem,

leveres på patientens bopæl.

Det anbefales, at der i regionerne indgås aftaler om distribution af lægemidler. Lægemiddelstyrelsen

undersøger i skrivende stund (maj 2007) om Beredskabsstyrelsen vil kunne

kan bidrage. Det anbefales at apoteker og sygehusapoteker beskriver distributionen af

oseltamivir oralvæske i en instruktion.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mad og andre fornødenheder, herunder lægemidler, der

bringes ud til patienter med pandemisk influenza, afleveres ved døren, så budet ikke udsættes

for direkte kontakt.

Det må forventes, at der vil ske hamstring af antivirale lægemidler blandt hele befolkningen.

Apotekets bud bør sikre, at en vare afleveret ved døren rent faktisk bliver modtaget

af patienten. Dette kan ske ved, at budet ringer på dørklokken eller kontakter patienten

telefonisk, når varen er leveret (patientens tlf. nr. kan med fordel noteres på recept).


158

Det er vigtigt, at de anvendte bude er pålidelige.

Det er politiets ansvar at foretage risikovurdering og håndtere en evt. risiko for overfald

af medicintransporter.


Apotekerne kommunikerer med grossister foregår via de sædvanlige kanaler.

Apoteksgrossisterne kommunikerer med Lægemiddelstyrelsen angående behovet for

oseltamivir.

Budkapacitet

Sundhedsstyrelsens vejledning ’Beredskab for pandemisk influenza – national strategi og

rammer for planlægningen af beredskabet’ fra 2006 (også kaldet Pandemiplanen) indeholderet

groft skøn over belastningen ved en influenzapandemi jf. et ’worst case scenario’.

Der kan forventes 5.388 influenzatilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. uge når pandemien

topper. På national plan svarer dette til 292.568 influenzatilfælde på en uge. Hertil

kommer et ukendt antal posteksponerede kontaktpersoner i profylaktisk behandling,

der dog i mange tilfælde vil dele adresse med en patient.

Ca. 300.000 leveringer på én uge kræver en distributør med en betydelig kapacitet.

Kan et bud levere til mellem 20 og 50 adresser på én dag, skal der bruges 15-38 bude pr.

100.000 indbyggere svarende til mellem 815-2063 bude med en arbejdsuge på 7 dage. Da

dette overstiger apotekernes vanlige budkapacitet, bør der i de enkelte regioner planlægges

for at udvide budkapaciteten, så de nødvendige lægemidler kan blive bragt ud til patienternes

bopæl.

Lægemiddelstyrelsen undersøger i skrivende stund (maj 2007) muligheden for at etablere

en aftale med Beredskabsstyrelsen vedrørende udbringning af lægemidler i en situation

med pandemisk influenza.

Økonomi

Apoteker er privatejede virksomheder og har derfor krav på at få dækket de omkostninger,

som måtte være forbundet med distributionen af oseltamivir oralvæske.

Patienterne vil blive tilbudt oseltamivir oralvæske uden beregning. Apotekerne vil derfor

få leveret oseltamivir oralvæske uden beregning. Apoteket beregner avancen efter prisberegningsbekendtgørelsen,

som sendes til regionen. I det omfang apoteket skal bringe lægemidler

ud, vil yderligere kræve et udbringningsgebyr. Iflg. prisberegningsbekendtgørelsens

§ 26 stk. 2 skal apoteket forlange et udbringningsgebyr, der skal dække de faktiske

omkostninger, dog mindst 12,00 ekskl. moms. Der er stor forskel på apotekernes omkostninger

i forbindelse med forsendelse. Udbringningsgebyrets størrelse må aftales mellem

regionen og de lokale apoteker (evt. apotekerforeningens lokalkredse).

Hygiejnevejledning for apotekspersonalet på private apoteker

Princippet for håndteringen af en situation med udbrud af pandemisk influenza er, at lægemidler

til patienter, der bor i eget hjem, afleveres på bopælen eller afhentes af raske

pårørende for at mindske smittespredningen. I de indledende faser vil mange mennesker,

som kan være smittet, uden dette er erkendt, komme på apoteket. Apotekspersonalet vurderes

dog ikke at være i større risiko for smitte end eksempelvis buschauffører, buspassagerer

eller kassepersonalet i et supermarked.


159

Af hensyn til at forebygge, at apotekspersonale smittes og videregiver smitte, er det vigtigt

med en god hygiejne blandt personalet.

Optimal håndhygiejne skal prioriteres højt, og oplysninger herom bør intensiveres under

alle pandemiens faser. God håndhygiejne bør udføres alle steder, hvor der er risiko for

overførsel af influenzavirus.

Anvendelse af masker vil næppe være relevant. Der henvises i øvrigt til hygiejneafsnittet

i kapitel 6 i Håndbog om Sundhedsberedskab.

Profylaktisk behandling af nøglepersoner

Afhængigt af personalesituationen kan det blive relevant at give profylaktisk behandling

til nøglepersoner på visse apoteker. Dette af hensyn til, apoteker ikke bliver nødt til at

lukke grundet sygdom blandt personalet.

Sygehusapotekeren kan efter aftale med én af sygehusets læger få udskrevet recepter til

personalet på sygehusapoteket efter nærmere vejledning fra Sundhedsstyrelsen.

Apotekerne på privat apotekerne kan indgå en tilsvarende aftale med en lokal praktiserende

læge.


160

29.7 Vejledning til ambulancetjenesten


Formål

Denne vejledning er målrettet mod de ambulancetjenester, som udfører opgaver for regionerne

og vedrører håndtering af en ekstraordinær situation med udbrud af pandemisk

influenza.

Overordnet set har ambulancetjenesten til opgave at kunne optage, observere og behandle

patienter, der er ramt af pandemisk influenza eller andre smitsomme sygdomme på en

sådan måde, at de gældende retningslinier overholdes. Den samlede proces skal gennemføres

med den fornødne sikkerhed for det involverede mandskab. Aktiviteten skal endvidere

finde sted efter vejledning af - og i tæt samarbejde med - de regionale AMKfunktioner.

Det er ambulancetjenestens opgave at søge at tilvejebringe størst mulig kapacitet

i disse særlige situationer og opretholde en høj hygiejnestandard.

Ambulancetjenestens daglige håndtering af patienter med smitsomme sygdomme baserer

sig på de generelle regler om ambulancehygiejne, som er udarbejdet i samarbejde med

Afdelingen for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne på Statens Serum Institut (tidligere

”CAS”) og løbende revideres. Ambulancemandskabet er i mange år undervist i disse

principper, som i flere tilfælde har vist deres værdi fx i forbindelse med udbrud af SARS.

De personlige værnemidler, der anvendes i den daglige håndtering af patienter med formodede

smitsomme sygdomme indenfor ambulancetjenesten, vil også være ”rygraden” i

håndteringen af en situation, hvor der er udbrudt pandemisk influenza. I det omfang de

centrale sundhedsmyndigheder udmelder andre forholdsregler i en konkret situation, følges

disse.

Det vil derfor i videst mulig udstrækning være de fra dagligdagen kendte procedurer og

værnemidler, der skal anvendes af ambulancemandskabet.

Det er imidlertid vigtigt, at ambulancetjenesternes medicinske organisation, vagtcentralfunktioner,

operative ledelsesfunktioner og det egentlige ambulancemandskab har forståelse

for, at samfundets behov for styring af patientvisitationen ændrer sig markant ved

overgang fra interpandemisk periode, fase 2 til præpandemisk alarmperiode, fase 3. AMK

funktionerne vil i den situation have til opgave at sikre sig, at muligt smittede patienter

kun indbringes til særligt forberedte og aftalte faciliteter ad særligt aftalte

veje og på særlig måde

Det er derfor afgørende, at kommunikationslinien mellem AMK og vagtcentralen styrkes

i forbindelse med overgangen fra fase 2 til fase 3. Dette kan fx ske ved, at et særligt - og

på forhånd aftalt - forum med repræsentanter for begge parter mødes og sikrer, at planerne

også konkret finder anvendelse.

Formålet er at give ambulancetjenestens vagtcentraler, ambulancetjenestens operative

ledere og ambulancetjenestens mandskab en praktisk og operationel vejledning i håndtering

af beredskabssituationer i smitsomme sygdomme, dvs. situationer der rækker ud

over dagligdagens normale beredskab hvad angår patientantal, ressourcebehov og opgaveantal.

Der er tale om situationer med større udbrud af smitsomme sygdomme herunder

influenzapandemi.


161


Ambulancetjenesten udføres for de enkelte regioner. Opgavevaretagelsen sker på baggrund

af et kontraktforhold mellem den enkelte region og ambulanceoperatør. De almindeligt

gældende operative ledelses- og kommandoforhold mellem regionen (typisk AMK)

og ambulancetjenesten bevares under en influenzapandemi. Der aftales på forhånd særlige

forholdsregler ved iværksættelse af Pandemiplanen, men afvigelse fra denne og særlige

instruktioner for AMK skal aftales med ambulancetjenesten og derefter følges.

AMK-funktionerne vil i en konkret situation modtage vejledning fra Sundhedsstyrelsen.

Det er vigtigt, at udmelding til ambulancetjenesterne i de forskellige regioner er ensartet

og i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledninger. Informationerne bør ligeledes

være i overensstemmelse med den vejledning der gives til sygehuspersonale.

Det er centralt, at den regionale planlægning af sundhedsberedskabet specifikt tager højde

for håndteringen af pandemisk influenza. Sundhedsberedskabsplanerne bør i den forbindelse

beskrive snitfladen til praktiserende læger og særlige modtageforhold, herunder

udpegning af særlige sygehuse eller modtagefaciliteter, så tankegangen er kendt af relevante

personalegrupper i ambulancetjenesten forud for en eventuel iværksættelse af beredskabsforanstaltningerne.

De relevante planer bør derfor også udbredes til ambulancemandskabet via opslagstavler,

instrukser, vedligeholdelsesuddannelse, øvelser m.v.


AMK meddeler ambulancetjenestens vagtcentral (”vagthavende funktion”), at Pandemiplanen

er trådt i kraft ved overgang fra fase 2 til 3. Det samme sker ved overgang til fase

4+5 og 6. Det er herefter vagthavendefunktionens opgave at sikre aktivering af ambulancetjenestens

forud aftalte planer.

Faser og opgaver

















162

De konkrete, direkte patientrettede opgaver for ambulancetjenesten i relation til de forskellige

faser af smitsomme sygdomme er anført nedenfor. Der skal i alle faser ske registrering

af mandskab og patienter, så disse senere kan identificeres og rapporteres til embedslægeinstitutionerne

m.v.


Målsætning

Målet i ambulancetjenesten er her at sikre, at de aftalte daglige hygiejneprincipper anvendes

og overholdes, at værnemidler m.v. er tidssvarende, og at ambulancemandskabet

er oplært i - og forstår at anvende - disse. Endeligt er det vigtigt, at der er et relevant

kendskab til planerne for epidemihåndtering blandt vagtcentralpersonale, relevante operative

ledere og blandt ambulancemandskabet.

Det er desuden vigtigt, at de informationskanaler og informationer, der gives til ambulancemandskabet,

har en sådan karakter, at de øger ambulancemandskabets tillid til det samlede

beredskab.


Der henvises til Statens Serum Instituts publikationer om ambulancehygiejne på hjemmesiden

www.ssi.dk. Der anvendes generelt en pakke af værnemidler med en engangsdragt,

der er stænktæt og med indbygget hætte. Der anvendes øjenbeskyttelse. Der anvendes

engangshandsker. Ambulancemandskabet anvender masker af typen FFP3, mens patienter

udstyres med kirurgiske masker af typen IIR.

Såfremt der ikke tilgår ambulancemandskabet andre instrukser fra embedslæge/AMK/

korpslæge, anvendes de normalt gældende ambulancehygiejne principper for håndhygiejne,

rengøring og desinfektion. Det betyder, at man ved influenzapandemi efter endt

transport normalt aftørrer bårerummet med sæbevand og kun desinficerer områder, hvor

der er sekretspild.


Målsætning

Formålet er at søge at inddæmme virus, ved at smittede personer indlægges på særligt

udpegede medicinske afdelinger eller på infektionsmedicinske afdelinger.

Indlæggelses/beskyttelsesforanstaltninger

Det vil typisk være en praktiserende læge, der indlægger patienten og rekvirerer transporter

via de normale kanaler til ambulancetjenesterne. De praktiserende læger skal oplyse

om, at der er mistanke om influenza, og at fornødne værnemidler skal anvendes jf. instrukser.

Det er vigtigt, at ambulancemandskabet er helt sikre på, hvilken modtageafdeling

patienten skal indlægges på, og at man før ankomst til sygehuset er orienteret om,

hvilket kontaktpunkt og hvilke veje der skal anvendes for at bringe patienten til afdelingen.


Der anvendes de fra det daglige beredskab kendte værnemidler.

Såfremt der ikke tilgår ambulancemandskabet andre instrukser fra Sundhedsstyrelsen/AMK/

korpslæge, anvendes de normalt gældende ambulancehygiejne principper for

håndhygiejne, rengøring og desinfektion. Det betyder, at man ved pandemisk influenza,

efter endt transport, normalt aftørrer bårerummet med sæbevand og kun desinficerer om-


163

åder, hvor der er sekretspild. Principper for håndhygiejne og rengøring indskærpes, og

der fokuseres på den daglige rengøring.

Indbringning

Indlæggelse sker typisk på almindelige medicinske afdelinger på enmandsstue eller på

infektionsmedicinsk afdeling.

Vagtcentralen registrerer opgaven som en infektionspatient, således at man senere kan

finde det mandskab, der har været indsat i denne type opgave, og således at patienter kan

genfindes.


Målsætning

Formålet er at søge at inddæmme virus ved at smittede personer indlægges på særligt udpegede

medicinske afdelinger eller infektionsmedicinske afdelinger.

Indlæggelse

Såfremt der ikke er udmeldt specifikke visitationsretningslinier og meldeveje fra AMK,

skal den praktiserende læge kontakte regionens AMK for at sikre denne et overblik over

situationen. AMK foranstalter en rekvisition til ambulancetjenestens vagtcentral med anmodning

om overflytning til infektionsmedicinsk afdeling. Det er vigtigt, at mandskabet

informeres herom før ankomst til patienten. Såfremt patienten har fået kirurgisk maske af

praktiserende læge, beholdes denne på. Ellers udstyres patienten med kirurgisk maske fra

ambulancen. Ambulancepersonalet iføres værnemidler, som omtalt under interpandemisk

periode, fase 1-2 svarende til dagligt beredskab og anvender udstyret som beskrevet der.

Før ankomst til sygehuset er det vigtigt, at mandskabet kender beliggenheden af den infektionsmedicinske

afdeling, og at de er bekendt med de særlige regler, der gælder transport

til kontaktpunktet eller til afdelingen.

Indbringning

Patienterne vil normalt blive indlagt og isoleret på infektionsmedicinske afdelinger eller

på særligt forberedte medicinske afdelinger.


finde det mandskab, der har været indsat i denne type opgave og patienter.


Der anvendes de fra det daglige beredskab kendte værnemidler. Såfremt der ikke tilgår

ambulancemandskabet andre instrukser fra Sundhedsstyrelsen/AMK/korpslæge, anvendes

de normalt gældende ambulancehygiejneprincipper for håndhygiejne, rengøring og

desinfektion. Det betyder, at man efter endt transport normalt aftørrer bårerummet med

sæbevand og kun desinficerer områder, hvor der er sekretspild. Principper for håndhygiejne

og rengøring indskærpes, og der fokuseres på den daglige rengøring.


Målsætning

Behandlingen vil i vid udstrækning foregå i hjemmet, og hvis indlæggelse er nødvendig,

sker dette på medicinske afdelinger på særlige sygehusafsnit, afhængig af lokal planlægning.

Ved indlæggelse anvender den praktiserende læge de visitationsretningslinier og meldeveje,

som er udmeldt af regionens AMK. Rekvisition af ambulance til indlæggelsen rettes


164

normalt til ambulancetjenestens vagtcentral. Dette kan dog være ændret i den omtalte

AMK-udmelding. Det er vigtigt, at ambulancemandskabet informeres om, at der er tale

om en patient med pandemisk influenza. Ambulancemandskabet anvender de fra det daglige

beredskabs kendte værnemidler og hygiejneprincipper.

De dele af ambulancen, hvor der eventuelt er sket overførsel af patientsekret, afvaskes

med vand og sæbe.

Vagtcentralen registrere disse opgaver, så man kan genfinde patienter og personale.

Indbringning

Hvis indlæggelse er nødvendig, sker dette på medicinske afdelinger på særlige sygehusafsnit

eller fx på kaserner i overensstemmelse med den lokale planlægning.


finde det mandskab, der har været indsat i denne type opgave, og således at patienter kan

genfindes.


Der anvendes de fra det daglige beredskab kendte værnemidler samt principper for håndhygiejne.

Såfremt der ikke tilgår ambulancemandskabet andre instrukser fra embedslæge/AMK/

korpslæge, anvendes de normalt gældende ambulancehygiejne principper for håndhygiejne,

rengøring og desinfektion. Det betyder, at man efter endt transport normalt aftørrer

bårerummet med sæbevand og kun desinficerer områder, hvor der er sekretspild. Principper

for håndhygiejne og rengøring indskærpes, og der fokuseres på den daglige rengøring.

Andre mulige opgaver for ambulancetjenesten

Siddende patienttransport gennemføres af mange organisationer, herunder ambulancetjenesten,

vognmænd m.v. Det må forventes, at der i en pandemisituation vil være ekstra

belastningen af den almindelige siddende patienttransport. Mandskabet er udfører disse

opgaver vil have behov for særlig instruktion, dels fordi uddannelsesniveauet er et andet

end ambulancemandskabets, dels grundet vanskeligheder ved at overholde hygiejneprincipperne

med betrukne sæder m.v. Det vil sandsynligvis være lettere at sikre stabilitet i

logikken, hvis man anvender udvalgte og på forhånd udpegede organisationer til transport

af siddende men syge patienter.


Det er afgørende, at kommunikationslinjerne til og koordinationen med AMK, de akutte

modtagelser og de infektionsmedicinske afdelinger er velfungerende.

Det er vigtigt, at der sikres ensartet information til al ambulancemandskab fraset lokale

forhold.

Det er også vigtigt, at den information der tilgår ambulancemandskabet stemmer overens

med de oplysninger der tilgår sygehuspersonale i modtagefunktioner samt vagtlæger.

AMK er ansvarlig for at sikre ensartet information til ambulancemandskab og sygehuspersonale

i modtagefunktioner.


165

Følgende kommunikationslinier skal være på plads:

• Praktiserende læge/vagtlæge - vagtcentralen (dagligt beredskabs rekvisition af

ambulancetransport).

• Praktiserende læge - regionens AMK.

• AMK - ambulancetjenestens vagtcentral med særlig rekvisition af infektionsmedicinske

transporter.

Action card for vagtcentral ambulancetjeneste (eksempel)

Fase 3

- Pandemiplanen iværksættes af AMK ved melding til vagtcentralen (VC) på særlig

tlf. linie. Modtageren af meldingen underretter ”vagthavende”, der ringer retur

til AMK på særlig tlf. linie og bekræfter planens aktivering ved at gentage meldingen

.

- ”Vagthavende” indleder dokumentation på log.

- ”Vagthavende” informerer alt vagtgørende og tiltrædende VC-personale om planens

aktivering og gennemgår afvigelser fra hverdagsprocedurer, herunder meldeveje

for rekvisitioner for fase 3. Pågældende uddeler action cards til VC personalet.

- ”Vagthavende” sikrer, at alt vagtgørende og tiltrædende ambulancemandskab informeres

om planens aktivering og beder dem fremtage action card for pandemi.

- ”Vagthavende” sikrer, at særlig registrering af kørsel med pandemisk influenza

patienter eller formodede influenzapandemipatienter, således at man senere kan

finde mandskab og patient.

Fase 4+5

- Overgang til fase 4+5 meldes på samme måde fra AMK til VC og informationen

spredes på samme måde til VC personalet.

- Overgang til fase 4+5 meldes på samme måde til ambulancemandskabet.

Fase 6

- Overgang til fase 6 meldes på samme måde fra AMK til VC og informationen

spredes på samme måde til VC personalet.

- Overgang til fase 6 meldes på samme måde til ambulancemandskabet.

Alle faser

- AMK afmelder beredskabet til ”vagthavende” på ambulancetjenestens VC på

særlig tlf. linie og ”vagthavende” bekræfter ved opringning til AMK på samme

linie.

- ”Vagthavende” afmelder beredskab internt i organisationen.


166

Action card for ambulancemandskab (eksempel)

Fase 3+4+5+6

- Pandemiplanen iværksættes ved melding fra VC, opslag eller særlige ambulancemeddelelser.

- Oppakningen med værnemidler kontrolleres efter pakningsliste (4 sæt + 2 kirurgiske

masker (NB! særlig type IIR som udleveres fra egen organisation). Husk at

ét sæt skal opbevares i førerrummet.

- Ambulancehygiejne principper gennemgås i hovedprincipper. Vær opmærksom

på om der er sket skærpelse fra Sundhedsstyrelsens side, hvilket vil være meldt

ud enten via ambulancemeddelelser eller via AMK/VC.

- Symptomer på influenzapandemipatienter vil være udmeldt fra de centrale sundhedsmyndigheder

og disse repeteres.

- Procedurer med iklædning og afklædning af værnemidler, både på optagested og

på modtageafdeling, gennemgås.

- Eventuelle regionale planer for indbringelsesveje, særlig indgang på sygehuse

m.v. fremfindes. Ved tvivl spørges VC.

- Ved alle opgaver til medicinske patienter, der allerede på rekvitionsoplysningerne

kunne være influenzapandemipatienter, spørges VC, om der er særlige forholdsregler

- såfremt disse ikke allerede er omtalt i meldingen.

- Pandemiplanen afmeldes af VC, ved opslag eller i særlige ambulancemeddelelser.


167

Bilag 30 Håndtering af døde i en beredskabssituation

Det er nødvendigt, at døde kan håndteres fagligt, lovgivningsmæssigt og etisk forsvarligt,

indtil identifikation og evt. obduktion samt efterfølgende begravelse eller ligbrænding

kan finde sted. Det gælder også i en situation med et større antal døde.

30.1 Dødsfald på skadested

Identifikation og opbevaring af døde er politiets ansvar, og opgaven løses i samarbejde

med sundhedsvæsenet, herunder de retsmedicinske institutter som er tilknyttet universiteterne.

De retsmedicinske institutter inddrages i politiets efterforskning og deltager som i

dagligdagen i finde- og gerningsstedsundersøgelser.

Primært ved skadestedet skal der således ske en forsvarlig opsamling og opbevaring af de

afdøde. Politiet vil sørge for, at der oprettes en opsamlingsplads for døde.

Sundhedslovens bestemmelser vedrørende ligsyn og obduktion mv. er grundlaget for

håndteringen af afdøde.

Personer, der er konstateret døde i henhold til ovennævnte bestemmelser, kan anbringes

på opsamlingsplads for døde og markeres med skadejournal eller lig-blanket. Det skal

fremgå heraf, om der alene er foretaget en dødsformodning, eller om en læge har konstateret

sikre dødstegn. Opsamlingsplads for døde skal være under jævnligt tilsyn, da det

typisk må antages, at sikre dødstegn ikke straks kan konstateres på skadestedet, dvs. at

der i mange tilfælde vil være tale om dødsformodning.

Den koordinerende læge på skadestedet skal sikre, at politiet er bekendt med alle dødsfald

i forbindelse med en skadestedsindsats (indberetning til politiet) med henblik på senere

retslægeligt ligsyn og eventuel obduktion.

De enkelte politikredse planlægger for midlertidige steder til opbevaring af døde (1-24

timer). Såfremt politi og den koordinerende læge på skadestedet i situationen vurderer, at

det er nødvendigt, at afdøde opbevares køligt (fx af hensyn til tidsperspektivet), er det

politiets opgave at stille opbevaringsmulighed til rådighed i form af køle-/frysehuse eller

containerne.

Beredskabsstyrelsen råder over 170 såkaldte ”kassebårer” (Mass Disaster Victim Identification

Coffins), som er specialkonstrueret med henblik på hensigtsmæssig og etisk forsvarlig

opbevaring af døde, indtil endelig identifikation kan finde sted.

Bårerne findes ved Beredskabsstyrelsen Sjælland (90 stk.) og Beredskabsstyrelsen Midtjylland

(80 stk.) og kan rekvireres af politiet, redningsberedskabet, sygehusmyndigheder,

ambulancetjenesten eller forsvaret. Transporten af bårerne fra Beredskabsstyrelsens depoter

vil foregå med lastbiler bemandet med mandskab fra udrykningsvagten. Udrykningen

forventes at ville kunne foregå med få timers varsel


168

Kapaciteten for opbevaring af afdøde på landets retsmedicinske institutter er som følger:

Retsmedicinsk institut, København:

Morgue med plads til 177.

Retsmedicinsk Institut, Odense:

Morgue med plads til 100, (fælles med Odense Universitetshospital).

Fryserum med plads til 2 (under minus 20 o ) .

Retsmedicinsk Institut, Århus:

Status pr. november 2006:

Morgue med plads til 24 (samme som sygehuset)

Fryserum med plads til 3

Kisterum uden rumkøling med plads til 16 (fælles med sygehuset)

Fra 1. december 2007:

Kølerum med 16 pladser

Kisterum hvor rumkøling kan etableres med 12 pladser

30.2 Begravelsespladser

Ved hændelser med et større antal døde kan kapaciteten på eksisterende kirkegårde og

begravelsespladser vise sig utilstrækkelig.

Regler om begravelse og ligbrænding samt kirkegårde og begravelsespladser hører under

Kirkeministeriets ansvarsområde, og findes i lov om begravelse og ligbrænding (begravelsesloven)

og i bekendtgørelse af lov om folkekirkens bygninger og kirkegårde.

Det fremgår heraf, at begravelse og askenedsættelse skal ske på Folkekirkens kirkegårde

eller andre af kirkeministeren godkendte gravpladser. Kirkeministeren kan tillade anlæg

af kommunale begravelsespladser og begravelsespladser til andre trossamfund, samt under

særlige omstændigheder tillade anlæggelse af andre gravpladser end de nævnte.

Ekspropriation af jord til begravelsesplads kan foretages af kommunen eller kirkeministeren,

hvis der ikke er disponibel plads på kirkegårdene.

I henhold til § 47 i lov om folkekirkens bygninger og kirkegårde kan det nødvendig areal

til begravelsespladser for krigsdøde tilvejebringes ved ekspropriation. Beslutning herom

træffes af kommunalbestyrelsen efter indhentet erklæring fra embedslægen.

Der er ikke på forhånd reserveret arealer til eventuelle nødbegravelsespladser i Danmark.


169

Bilag 31 Eksempel på informationsmateriale

om kriseterapi


170

Bilag 32 Kurser i sundhedsberedskab –

kursusbeskrivelser

32.1 Centraliserede traumeorienterede og akut medicinske kurser

32.1.1 ALS (Advanced Life Support)

Arrangør: Hhv. European Resuscitation Council og American Heart Association

Målgruppe: Læger og sygeplejersker.

Formål: Undervise læger og sygeplejersker i genoplivning og tilhørende akutte

medicinsk tilstande.

Mål: Træning af færdigheder og træning af teams. Kursus afsluttes med en

teoretisk og praktisk eksamen.

Indhold: Kurset fokuserer på genoplivning og tilhørende akutte medicinske tilstande

og bygger direkte på de internationale evidensbaserede guidelines.

Undervisere: Certificerede instruktører (læger og sygeplejersker).

Varighed: 2 dage (20 timer), afholdes i Danmark.

Kursusform: Eksternat, interaktiv undervisning.

Bemærkninger: Pris 4.500 kr. (2006). Tilmelding kan ske via www.genoplivning.dk

Kurset er et certificeringskursus, og der kræves recertificering hvert 5. år.

Link www.erc.edu

32.1.2 EPLS (European Pediatric Life Support)

Arrangør: Hhv. European Resuscitation Council og American Heart Association.

Målgruppe: Læger og sygeplejersker.

Formål: Undervise læger og sygeplejersker i genoplivning af børn og tilhørende

akutte medicinsk tilstande.

Mål: Træning af færdigheder og træning af teams. Kursus afsluttes med en

teoretisk og praktisk eksamen.

Indhold: Kurset fokusere på genoplivning af børn og tilhørende akutte medicinske

tilstande og bygger direkte på de internationale evidensbaserede guide-

lines.

Undervisere: Certificerede instruktører (læger og sygeplejersker.


171

Varighed: 2 dage (20 timer), afholdes i Danmark.


Link www.erc.edu

32.1.3 ETC - European Trauma Course

Arrangør: European Resuscitation Council.

Målgruppe: Læger der modtager og behandler svært tilskadekomne patienter.

Formål: Et europæisk alternativ til det amerikanske ATLS.

Mål: Give indlæring i systematisk og prioriteret diagnostik og behandling efter

skadernes sværhedsgrad.

Indhold: Vægt på tværfaglig samarbejde og teamtræning, opbygges med interaktive

workshops og færdighedstræning.


Varighed: 2 dage.


Bemærkninger: Kurset er i opbygningsfase (2006).


Link www.erc.edu

32.1.4 ATLS - Advanced Trauma Life Support

Arrangør: Selvstændig fond med repræsentation af videnskabelig selskaber i bestyrelsen.

Målgruppe: Læger der modtager og behandler svært tilskadekomne patienter.

Formål: At give læger, der modtager og behandler svært tilskadekomne patienter

konkrete praktiske forudsætninger for systematisk og prioriteret diagnostik

og behandling.



Indhold: S.o. Der tilstræbes praktisk kunnen frem for detaljeret viden om patofysiologiske

detaljer. Forelæsninger og færdighedsstationer. Kurset afsluttes

med en teoretisk og praktisk eksamen.



172

Varighed: 2 ½ dag, pris 6.500 kr. (2006).



Link: www.atls.dk

32.1.5 ATCN - Advanced Trauma Care for Nurses

Arrangør: Society of Trauma Nurses (kurset afholdes i Danmark sammen med

ATLS for læger).

Målgruppe: Sygeplejersker der deltager i modtagelse og behandling af svært tilskadekomne

patienter.

Formål: At give sygeplejersker, der modtager og behandler svært tilskadekomne

patienter konkrete praktiske forudsætninger for systematisk og prioriteret

diagnostik og behandling.



Indhold. S.o. Der tilstræbes praktisk kunnen frem for detaljeret viden om patofysiologiske

detaljer. Forelæsninger og færdighedsstationer. Kurset afsluttes

med en teoretisk og praktisk eksamen.

Undervisere : Certificerede instruktører (læger og sygeplejersker).

Varighed: 2 ½ dag, pris 6.500 kr. (2006).



Link: www.atcn.dk

32.1.6 PHTLS – Prehospital Trauma Life Support

Arrangør: Selvstændig fond med repræsentation af videnskabelig selskaber i bestyrelsen.

Målgruppe: Ambulancebehandlere og ambulancelæger.

Formål: Traumakursus med fokus på præhospital behandling, herunder sikkerhed

på skadestedet og frigørelsesteknik.

Mål: At give ambulancelæger og ambulancebehandlere forudsætninger for at

arbejde på skadesteder, herunder forudsætninger vedr. sikkerhed, opgaver

og gensidigt kendskab.


173

Indhold: Bygger på de samme principper som ATLS.

Undervisere: Certificerede instruktører.

Varighed: 2 dage.



Link www.phtls.dk

32.1.7 Sundhedsstyrelsens CBRN-kursus for AMK/KOOL-læger og embedslæger

Arrangør: Sundhedsstyrelsen.

Målgruppe: AMK-læger, KOOL, embedslæger.

Formål: At give AMK/KOOL-læger og embedslæger viden om CBRNområderne.

Dette med henblik på at AMK/KOOL-lægerne skal kunne

varetage den praktiske ledelse af sundhedsvæsenets indsats,,og embedslægerne

den folkesundhedsmæssige indsats, i CBRN-situationer .

Mål: At formidle viden om CBRN-områderne, kendskab til samarbejdspartnernes

opgaver og ansvar, samt give samarbejdsmæssige færdigheder

med henblik på at CBRN-forhold kan håndteres hensigtsmæssigt præhospitalt,

intrahospitalt og blandt befolkningen.

Indhold: Kende samarbejdspartnerne ansvar og opgaver.

Kende og være i stand til at anvende gældende regelsæt.

Kende ekspertfunktionernes opgaver og ansvar.

Kende egen opgave i relation til CBRN-forhold.

Kunne klarlægge behandlingskapacitet.

Kunne forstå og anvende isolation af smitsomme patienter.

Kunne forstå og iværksætte karantæne, herunder kende krav, vilkår, mv.

Planspil med udgangspunkt i CBRN-scenarier.

Undervisere: Sundhedsstyrelsen, CBRN-ekspertfunktioner, Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen,

Repræsentant for det kommunale redningsberedskab, repræsentant

for AMK/KOOL-læger og læger med CBRN-erfaring.

Varighed: 2 dage.

Kursusform: Internat. Kurset anbefales genopfrisket ca. hvert 5. år.

Kontakt: Sundhedsstyrelsen. Kurset afholdes max. 1 gang årligt.


174

32.1.8 Tværfaglig ledelse

Arrangør: Beredskabsstyrelsen.

Målgruppe: Personer fra kommune, region og stat samt organisationer, der forventes at

skulle indgå som beslutningstagere, rådgivere eller ledere i forbindelse

med større, længerevarende, komplekse og/eller mandskabskrævende opgaver

som følge af varslede eller uvarslede hændelser. Der tilstræbes en

sammensætning, som afspejler bredden i målgruppen.

Formål: At give kursisten kendskab til tværfaglig ledelse på operativt niveau af

større, længerevarende, mandskabskrævende og/eller komplekse opgaver

som følge af varslede eller uvarslede hændelser.

Mål: At give deltagerne:

Forståelse for større, længerevarende mandskabskrævende og/eller komplekse

opgavers karakteristika.

Forståelse for forudsætninger for samarbejde.

Kendskab til principper og praksis for stabes opgaver, ledelse, organisation,

bemanding og procedurer med henblik på at kunne anvende disse principper

ved etablering og anvendelse af tværfaglig ledelse.

Kendskab til principperne for niveaudelt ledelse af større, længerevarende,

mandskabskrævende og/eller komplekse opgaver.

Øvelse i at oprette og anvende tværfaglig ledelse i forbindelse med større,

længerevarende, mandskabskrævende og/eller komplekse opgaver.

Indhold: Uddannelsen indeholder følgende delemner:

Forudsætning for samarbejde.

Definitioner af tværfaglig ledelse, niveaudelt ledelse og stabsprincippet.

Indsatstaktiske retningslinjer, herunder koordinerende og teknisk ledelse

samt niveaudelt ledelse.

Større, længerevarende, mandskabskrævende og/eller komplekse opgavers

karakteristika.

Stabsopgaver, -ledelse, -organisering, -bemanding og procedurer.

Problembehandling.

Indhentning, samt intern og ekstern formidling, af information.

Krisekommunikation og mediehåndtering.

Placering og indretning af stabe.

Kommunikationsmidler og deres anvendelse.


175

Logistik og andre støttefunktioner.

Dokumentation og evaluering af stabens arbejde.

Andre organisationers anvendelse af stabsarbejde.

Undervisere: Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Søværnets Operative Kommando, Forsvarsakademiet,

Sundhedsstyrelsen, Journalister m.v.

Varighed: 5 dage. Der mulighed for at deltage i hele kurset eller alene de først 3 dage.

Kursusform: Internat.

Bemærkninger: Kurset er tværgående, interaktivt og samarbejdsaktivt. Der undervises

overvejende vha. planspil. Kurset vil især være relevant for AMK-læger,

embedslæger og rådgivere.

Kontakt: Beredskabsstyrelsen. Kurset afholdes 3-4 gange årligt.

32.1.9 Kursus for lokale og regionale beredskabsmyndigheder (regionalt

totalforsvarskursus)

Arrangør: Beredskabsstyrelsen, Forsvarskommandoen, Forsvarsakademiet og Rigspolitiet

Målgruppe: Medarbejdere på det regionale niveau fra civile myndigheder, forsvaret,

politiet og redningsberedskabet samt personer med samarbejdsrelationer

hertil, fx ambulancetjenesten.

Formål: At studere og udbygge kendskabet til de lokale og regionale beredskabsmyndigheders

virke og samarbejde.

Mål: At bibringe deltagerne viden om det lokale og regionale beredskabs virke

og samarbejde.

Indhold: Beredskabsplanlægning, samarbejdsrelationer og politiets lokale beredskabsstab

(tidligere ”regional koordinerende stab”), situationsspil, lokale

og regionale beredskabsmyndigheders organisation og opgaver.

Undervisere: Nøglepersoner på områderne.

Varighed: 4 dage.

Kursusform: Internat.

Kontakt: Beredskabsstyrelsen. Kurset afholdes 1 gang årligt.

32.1.10 Præhospitalt kursus (tidligere lægeholdskursus)

Arrangør: Regionen.


176

Målgruppe: Læger og sygeplejersker der skal fungere på udrykningshold og lægehold.

Formål: Kurset skal give deltagerne viden og færdigheder, som gør dem i stand til

at fungere i et indsatsområde, primært ifht. behandling af tilskadekomne.

Mål: At give kursisten viden om organisering af indsatsen i et indsatsområde,

herunder kendskab de øvrige samarbejdsparters roller og ressourcer.

At give kursisten viden om beredskabsplanlægning og sundhedsberedskabets

organisering, herunder kendskab til KOOL og AMK-funktionen.

At give kursisten viden om og færdigheder til at håndtere mange tilskadekomne.

Indhold: Kurset indeholder følgende delemner:

Alarmcentralfunktionen.

Indsatsledelse.

Samarbejdsparter (redningsberedskab, politi og ambulancetjeneste).

Kommunikation og organisation i indsatsområdet.

Sikkerhed i et indsatsområde.

Læge-/udrykningsholds rolle.

AMK- og KOOL-funktionen.

Triage.

Venteplads.

Registrering og dokumentation.

CBRN.

Traumemekanismer og håndtering af tidskritiske læsioner (ABCprincippet).

Krisereaktioner.

Undervisere: Læger, sygeplejersker, politi, ambulancetjenesten, redningsberedskabet

m.fl.

Varighed: 3 dage.

Kursusform: Eksternat. Kurset anbefales som obligatorisk for relevante medarbejdere.


177

32.1.11 AMK/KOOL–kursus


Målgruppe: Ledende læger med AMK-læge eller KOOL-funktion.

Formål: Kurset skal give deltagerne den viden, som er nødvendig for

varetagelsen af AMK/KOOL-funktionen, herunder viden om nationale

og regionale forhold.

Mål: At give kursisten indgående viden om AMK’s funktion, indplacering i og

samarbejde med det samlede regionale beredskab.

At give kursisten indgående viden om KOOL-funktionen i et indsatsområde,

herunder samarbejdet med indsatsleder politi og indsatsleder redningsberedskab.

Indhold: AMK’s organisering, opgaver og aktivering.

Varighed: 3 dage.

Øvrige samarbejdsparters organisation og opgaver (fx KST,KSN).

Sundhedsfaglige indsats i et indsatsområde:

- KOOL.

- Ambulancelederen.

- Indsatsleder politi.

- Indsatsleder redningsberedskab.

- Kommunikation i indsatsområdet.

- Kommunikation med AMK.

- Triage.

- Ventepladsledelse.

- Registrering og dokumentation.

- Forholdsregler i forbindelse med CBRN-hændelser.

- Håndtering af pressen.

Undervisere: Regionale specialister samt undervisere fra øvrige myndigheder.

Kursusform: Internatkursus med høj grad af kursistinddragelse samt øvelsesaktivitet

herunder planspil, dilemmaspil og kommunikationsøvelser. Kurset anbefales

som obligatorisk for relevante medarbejdere.

32.1.12 Kursus i kriseterapeutisk beredskab


Målgrupper: Psykiatrisk læge og pleje- samt støttepersonale, psykologer, evt. præster.

Formål: At give deltagerne viden om kriseberedskabets organisation og forudsætninger

for at kunne deltager i beredskabet.


178

Mål: At give deltagerne viden om hvordan det psykiske kriseberedskab i regionen

organiseres ved ekstraordinære og særligt chokerende hændelser,

der involverer mange mennesker. Deltagerne skal opnå indsigt i, hvordan

krisemodtagelse af mange personer tilrettelægges og koordineres i samarbejde

med AMK, ambulanceberedskab, redningsberedskab og politi.

Indhold: Undervisning i posttraumatiske stressreaktioner, kriseberedskabets opgaver

ved ekstraordinære hændelser – herunder alarmering, ledelse, indsatsområder,

samarbejdspartnere, dilemmaspil og øvelser.

Undervisere: Lokale tilrettelæggere af beredskabet, evt. suppleret med eksperter

udefra.

Varighed: 1 dag/døgn.

Kursusform: Katedrale oplæg samt øvelser.

Bemærkninger: Kurset kan med fordel afholdes parallelt med regionens præhospitale

kursus, så skadestedsøvelsen kan være fælles. Kurset anbefales som obligatorisk

for relevante medarbejdere.

32.1.13 Introduktionskursus for al sygehuspersonale

Arrangør: Sygehuset.

Målgruppe: Al personale på sygehuset (med tiden kun nyansatte).

Formål: At give kursisten den viden og de færdigheder som er nødvendig at have,

når sygehusets beredskabsplan bliver aktiveret.

Mål: At give kursisten kendskab til sygehusets beredskabsplan, herunder viden

af relevans for vedkommendes egen og egen afdelings rolle.

At give kursisten kendskab til sygehusets rolle i regionens samlede beredskab.

Indhold: Sygehusets beredskabsorganisation.

Alarmeringsproceduren for sygehuset, herunder AMK’s rolle.

Alarmering af egen afdeling og egen afdelings rolle i en beredskabs –

situation.

Proceduren for indkaldelse af personale til egen afdeling.

Undervisere: Beredskabsansvarlige på sygehuset.

Varighed: Minimum én time.

Kursusform: Indgår i den generelle introduktion for nyansatte på sygehuset. Kurset

anbefales som obligatorisk for al sygehuspersonale.


179

32.1.14 Kursus i modtagelse af mange patienter efter ekstraordinære

hændelser


Målgruppe: Personale der arbejder i eller med tilknytning til akutmodtagelser/skadestuer.

Formål: At orientere om de overordnede principper for modtagelse af mange

patienter ved ekstraordinære hændelser.

Mål: At sikre personalet viden om egen funktion og opgaver i forbindelse

med beredskabsmæssige hændelser.


- Aktivering af beredskabet, herunder automatikfase og styret fase.

- Beredskabsledelse.

- Kommunikation med AMK.

- Intern alarmering og alarmeringsprocedurer.

- Procedurer for indkaldelse af ekstra personale.

Organisation og indretning af modtageområdet, herunder:

- Lokalefordeling.

- Personalefordeling.

- Logistik (intern transport, transportveje, adgangskontrol, forsyninger).

- Kommunikationsforhold.

- Visitation, patientidentifikation og registrering.

- Journalføring, papirgange.

- Samarbejde med politi.

- Håndtering af pressen.

- Håndtering af pårørende og henvendelser udefra.

Undervisere: Lokale undervisere, evt. suppleret med sagkyndige udefra.

Varighed: 1 dag.

Kursusform: Kurset består af en teoretisk del, herunder gennemgang af beredskabsplan

samt en praktisk del med on-site demonstration og papirøvelser.

Kurset afsluttes med en kort skriftlig prøve med baggrund i den lokale

beredskabsplan.

Bemærkninger: Kurset er anbefalet som obligatorisk. Afholdes afholdt minimum 2 gange

årligt.

32.1.15 Kursus i modtagelse af mange patienter efter CBRNhændelser


Målgruppe: Personale der arbejder i eller med tilknytning til akutmodtagelser/skadestuer.


180

Formål: At orientere om de overordnede principper og specielle forholdsregler

for modtagelsen og behandling af mange patienter efter CBRNhændelser.

Mål: At sikre kendskab til egen funktion og opgaver i forbindelse med CBRNhændelser.

At kunne opstille og anvende rensefaciliteter, herunder personligt sikkerhedsudstyr.


Trusselsbilleder.

AMK og embedslægeinstitutionens rolle ved CBRN-hændelser.

Orientering om beredskabsplanens CBRN-afsnit.

Specielle forhold vedrørende kemiske hændelser, herunder:

- Former for kemisk forurening.

- Principperne ved rensning (dekontaminering).

- Personlig beskyttelse og udstyr.

- Adgangskontrol, transportveje, lukning af sygehuset.

- Visitation og lægelig førstehjælp under og efter rensning.

Specielle forhold vedrørende biologiske hændelser, herunder:

- Epidemi-/infektionsmedicinsk beredskab.

- Isolationsforhold, intern transportveje.

- Personlig beskyttelse.

Specielle forhold vedrørende radioaktive og nukleare hændelser, herunder:

- Stråleteori.

- Modtagelse af patienter der udelukkende er bestrålet (uden forurening).

- Modtagelse af patienter der også er forurenede (intern eller ekstern

forurening).

- Dekontamineringsprincipper, dekontamineringshold.

- Personlig beskyttelse og sikring af omgivelser mod forurening.

Antidotberedskab.

Demonstration af rensefaciliteter og beskyttelsesudstyr. Afprøvning af

udstyr.

Undervisere: Lokale undervisere suppleret med sagkyndige udefra.

Varighed: 1 dag.

Kursusform: Kurset består af en teoretisk samt en praktisk del med demonstration af

faciliteter og afprøvning af udstyr. Kurset afsluttes med en kort skriftlig

prøve med baggrund i den lokale beredskabsplan.

Bemærkninger: Kurset er anbefalet som obligatorisk kursus. Afholdes minimum 2 gange

årligt.


181

32.1.16 Lokalt traumeteam kursus


Målgruppe: Skadestuesygeplejersker, radiografer, bioanalytiker og serviceassistenter,

der medvirker som holdmedlemmer ved modtagelse af traumepatienter.

Formål: At bibringe målgruppen den nødvendige teoretiske baggrundsviden for at

kunne indgå som en integreret del af et traume team.

Mål: At sikre kendskab til og forståelse for egen og andres rolle ved modtagelse

af traumepatienter.

Indhold: Prioriteret diagnostik og behandling:

- Gennemgang af skader efter organsystem.

- Skademekanismer og visitation.

- ABCDE konceptet.

- Primær gennemgang.

- Sekundær gennemgang.

- Tertiær gennemgang.

Varighed: 1 dag.

Team Leder rollen, koordinering af indsatsen.

Øvrige team medlemmers roller.

Kommunikation og samarbejde.

Debriefing.

Traume Team Training.

Interne transporter.

Undervisere: Lokale undervisere, evt. suppleret med specielt sagkyndigt personale

udefra.

Kursusform: Kurset er teoretisk, case-baseret klasseundervisning med aktiv deltagelse

fra kursisterne.

Bemærkninger: Kurset bør følges op af praktisk færdighedstræning (Traume Team

Træning). Anbefales afholdt minimum 2 gange årligt.

32.1.17 Grundkursus i sundhedsberedskab for al personale i den primære

sundhedssektor

Arrangør: Regionen i samarbejde med det kommunale sundhedsberedskab.

Målgruppe: Alle personalegrupper i den primære sundhedssektor, herunder det

kommunale sundhedsberedskab.


182

Formål: At give kursisterne en grundlæggende viden og færdigheder til at indgå i

beredskabet i kommunens sundhedsberedskab.

Mål: Ved kursus afslutning skal kursisten have et sådant kendskab til det samlede

sundhedsberedskab, at de med egne ord kan forklare deres egne opgaver

i et etableret beredskab.

Indhold: Kendskab til kommunens beredskabsplan, herunder lovgrundlag, terminologi

og sammenhæng med andre sektorer og deres planer.

Have forståelse for kommunens sundhedsberedskabsplan, herunder

kommando- og kommunikationsveje til regionens AMK (sygehusberedskabet).

Give forudsætningerne for at kunne varetage sin faglige funktion i sundhedsberedskabet.

Undervisere: Beredskabskyndige på kommunalt niveau.

Varighed: 3 – 4 timer.

32.1.17.1 Kursus i sundhedsberedskab for praktiserende læger og kommunalt

sundhedspersonale

Arrangør: Regionen i samarbejde med det kommunale sundhedsberedskab.

Målgruppe: Alt personale i den primære sundhedssektor, herunder praktiserende læger

og det kommunale sundhedsberedskab.

Formål: At give kursister, som har gennemgået et grundlæggende kursus eller har

tilsvarende uddannelsesforudsætninger viden og færdigheder, der sætter

dem i stand til at anvende deres faglige kompetence i beredskabssituationer.

Mål: Ved kursus afslutning skal kursisten ved en øvelse kunne løse pålagte beredskabsopgaver.

Resultatet er tilfredsstillende såfremt kursusledelsen vurderer, at kursisten

har gennemført de stillede opgaver med et tilfredsstillende resultat.

Indhold: Aktivering af beredskabet.

Beredskabsledelse og alarmerings procedurer.

Procedure for indkaldelse af ekstra personale.

Kendskab til kommando- og kommunikationsveje, herunder ifht. regionens

AMK.

Kontakt til og kommunikation med praktiserende læger.

Den praktiserende læges opgaver og ansvar.


183

Organisation og indretning af modtageområde.

Modtagelse og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene,

herunder journaler, lægemidler, forbindsstoffer m.m.

Orientering om CBRN-hændelser.

Kendskab til håndtering og behandling af patienter ved epidemi/pandemi,

herunder evt. modtagelse.

Kendskab til Sundhedsstyrelsens vejledning, Beredskab for pandemisk

influenza – national strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet.

Øvelser.

Undervisere: Beredskabskyndige i sundhedssektoren på regionalt og kommunalt

niveau.

Varighed: 7 timers teori samt 6 timers øvelse (2 dage).


184

32.2 Uddannelsesmatrix, sekundærsektoren

Kursus Amb. Læge

1.1 ATLS /tilsvar.

1.1 CBRN-kursus

AMK/KOOL

1.3 Tværfaglig led.

1.5 Reg. totalfsv.

2.1 Præhosp/læho.

2.2 AMK/KOOL

2.3 Kriseterapi

3.1 Introkursus

3.2 Modtagelse

3.3 Modtage-CBRN

3.4 Traumeteam

læge anæst

Sypl.

anæst

Læge

ort kir

Læge

blød kir

Sypl.

Skst/modt

Bilag til håndbog i sundhedsberedskab – v. 2.0 185

Sypl.

ort kir

Sypl.

blød kir

Læge

Med

Sypl.

Med

Service-

Ass.

SSA/

SSH

skadest.

Rød (mørk): Anbefales som obligatorisk kursus for relevante medarbejdere. Grøn (lys): Anbefales som frivilligt kursus for relevante medarbejdere.

AMK/

KOOL

læge

Psyk.

prs.

32.3 Uddannelsesmatrix, primærsektoren og andre

Regionalt totalforsvarskursus

Kriseterapeutisk beredskab

Grundkursus

primær sektor

Sundhedsberedskab

primær sektor

CBRN-kursus

AMK,KOOL, embedslæger

Tværfaglig ledelse

Prakt. læger

Anbefales som obligatorisk kursus: Rød (mørk)

Anbefales som frivilligt kursus: Grøn (lys)

Hjemme- Hjemmepl. Hjemmepl.

Sypl.

SSA SSH

Bilag

til håndbog i sundhedsberedskab – v. 2.0 186

Komm.

Sundhedstj.

Psykologer Præster Embedslæger

32.3 Øvelsesformer – indhold og formål

Seminar

Et seminar kan afholdes i et klasse- eller mødelokale og består typisk af katedrale oplæg

med efterfølgende diskussion. Seminaret er anvendelig til formidling af ny viden eller

lovgivning og etablering af en fælles forståelsesramme og kan være kan være rettet mod

en enkelt eller flere sektorer. Seminaret udfordrer ikke den enkelte deltager i samme grad

som de øvrige øvelsesformer, da deltagerne kan vælge at være mere eller mindre passive.

Eksempler: Internationale øvelser, EU-øvelser.

Workshop

En workshop indeholder typisk en kombination af katedrale oplæg og/ gennemgange i

plenum samt intensive diskussioner af opgaver eller oplæg, hvor deltagerne opdeles i

mindre grupper. Workshoppen lægger således op til større deltageraktivitet end seminarformen

og kan eventuelt anvendes til problemløsning og/eller være medvirkende til at

skabe en fælles forståelsesramme deltagerne imellem. Workshoppen kan involvere én

eller flere sektorer og er velegnet som tværsektoriel øvelse.

Eksempler: Internationale øvelser, EU-øvelser.

Plan- og dilemmaspil

Deltagerne inddeles i grupper, som får tildelt en bestemt rolle. Alternativt tildeles deltagerne

roller individuelt, afhængigt af hvilken arbejdsfunktion de varetager i deres daglige

arbejde. Grupperne eller deltagerne præsenteres derefter for én eller flere konkrete scenarier

og/eller problemstillinger, som de skal forholde sig til. Grupperne/deltagerne rapporter

typisk i plenum. Scenariet kan være mere eller mindre avanceret. Deltagerne placeres

i samme rum, hvor problemerne/scenarierne præsenteres ved hjælp af power point, alternativt

placeres deltagerne i særskilte rum med telefon og/eller radiokontakt samt evt. med

videokonferencekontakt til øvelsesleder og plenum. Et formål med øvelsen kan være at

øge deltagernes kendskab til andre sektorer herunder træne tværsektorielt samarbejde,

koordination og informationsudveksling.

Eksempler: National krisestyringsøvelse. Øvelsesformen indgår også i mange kurser.

Simulationsøvelse

Simulationsøvelsen tester deltagernes evne til at håndtere vanskelige problemstillinger.

Deltagerne oplever, hvordan deres handlinger får konsekvenser, da situationen udvikler

sig derefter. Der kan være tale om computerbaseret simulation, simulationsøvelser på

fantomer eller anvendelse af figuranter og/eller patientjournaler. Simulationsøvelser er

velegnede til at træne håndteringen af patienter i forskellige sammenhænge. Øvelsen vil

ofte være rettet mod en specifik sektor men kan også foregå tværsektoriel.

Eksempler: Øvelser vedr. modtagelse af patienter, forceret udskrivning eller ventepladsøvelser.

Alarmeringsøvelse

Formålet er at afprøve en alarmeringsplan – typisk telefonisk. En alarmeringsøvelse kan

således gennemføres uden større planlægningsarbejde og udgifter. Ofte er der tale om en

test af, om planen er tilstrækkeligt opdateret, om de relevante personer træffes på det angivne

tidspunkt, samt om planen i øvrigt sikrer kontakt med alle relevante. Alarmeringsøvelsen

finder typisk sted indenfor en enkelt sektor.


187

Kommunikationsøvelse

Formålet er at træne og teste kommunikation mellem relevante parter eksempelvis telefonisk,

per radio eller e-mail enten indenfor en enkelt sektor eller tværsektorielt.

Fuldskalaøvelse

En øvelse med alle de elementer som er relevante i beredskabssammenhænge herunder

bemanding og udstyr. Der fordres modspil fra figuranter og omhyggelig planlægning i

form af en drejebog. Fuldskalaøvelsen er tværsektoriel og er den ultimative test af det

samlede beredskabsaspekter herunder alarmering, samarbejde, koordination og kommunikation

samt håndtering af forskellige specifikke situationer. Fuldskalaøvelsen er en ressource-

og planlægningskrævende øvelsesform.


188

Bilag 33 Regler og vejledninger

• Sundhedsloven, LOV nr. 546 af 24. juni 2005.

• Beredskabsloven, bekendtgørelse af beredskabsloven, LBK nr. 137 af 1. marts

2004.

• Epidemiloven, lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, LOV nr. 114

af 21. marts 1979.

• Lægemiddelloven, LOV nr. 1180 af 12. december 2005.

• Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab

samt uddannelse af ambulancepersonale m.v., BEK nr. 977 af 26. september

2006

• Lægeloven, bekendtgørelse af lov om udøvelse af lægegerning, LBK nr. 272 af

19. april 2001.

• Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer,

BEK nr. 106 af 1. februar 2000.

• "Akutte drikkevandsforureninger - en praktisk guide". Beredskabsstyrelsen 2000.

• Beredskab for vandforsyning: ”Vejledning om planlægning af beredskab for

vandforsyningen”. VEJ. nr. 9558, Miljøstyrelsen, 2002.

• ”Pligter ved risikobetonede aktiviteter”. VEJ. nr. 14004 af 1. februar 1990, Miljøstyrelsen.

• ”Indsatskort for kemikalieuheld”. Beredskabsstyrelsen (opdateres årligt).

• Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling (BEK nr. 823 af 31. oktober

1997).

• Atomanlægsloven, lov om sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved

atomanlæg mv., LOV nr. 244 af 12. maj 1976.

• Lov om nukleare anlæg, LOV nr. 170 af 16. maj 1962.

• Bekendtgørelse om beskyttelsesforanstaltninger mod uheld i nukleare anlæg,

BEK nr. 278 af 27. juni 1963.

• Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer,

BEK nr. 106 af 1. februar 2000.

• Lov om medicinsk udstyr, LOV nr. 1046 af 17. december 2002, bekendtgørelse

om medicinsk udstyr, BEK nr. 1268 af 12. december 2005.

• Bekendtgørelse om udlevering af lægemidler i forsyningsmæssige nødsituationer

samt under krise og krig, BEK nr. 818 af 30. august 2000.

• Bekendtgørelse om spredning af lægemiddellagre i forsyningsmæssige nødsituationer

samt under krise og krig, BEK nr. 113 af 24. februar 1999.

• Apotekerloven, lov om apoteksvirksomhed, LBK nr. 657 af 28. juli 1995.

• Vejledning om behandling med blod, blodkomponenter og visse blodderivater

samt forholdsregler mod komplikationer herved, VEJ nr. 60370 af 01. december

1998.

• Sundhedsstyrelsens meddelelse 187-1-1999/kka ;19. april 1999 vedr. udtagelse

og opbevaring af materiale til retskemisk undersøgelse i forbindelse med forgiftningstilfælde.

• Indsatstaktiske retningslinier og samarbejdsprincipper, Beredskabsstyrelsen, september

1999.

• Indsatstaktisk vejledning og samarbejdsprincipper ved (C) kemiske, (B) biologiske

og (R) radiologiske hændelser, Rigspolitiet, august 2003.

• Vejledning for indsats ved terrorangreb med biologiske (B) eller kemiske (C)

stoffer, Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen, juni 2002.


189

• Bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til psykologbehandling for

særligt udsatte grupper. BEK nr. 187 af 18. marts 2005.

• Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, BEK nr. 765 af

3. august 2005.

• Bekendtgørelse om det kommunale redningsberedskabs dimensionering m.v.,

BEK nr. 1010, december 2002.

• Vejledning om hygiejne i asylcentre, Sundhedsstyrelsen, 1998.

• Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren, 6. udgave, København,

Statens Serum Institut, 1996.

• Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren, 7. udgave, København,

Statens Serum Institut, 2004.

• Bekendtgørelse om lægers anmeldelser af smitsomme sygdomme m.v., BEK nr.

277 af 14. april 2000.

• Koppeplanen, Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i

eller udenfor Danmark, 2004.

• Pandemiplanen, Beredskab for pandemisk influenza – national strategi og rammer

for planlægning i sundhedsberedskabet, Sundhedsstyrelsen, 2006.


190

Bilag til håndbog i sundhedsberedskab - Nordhels

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles