meta hodos - familie- og psykoterapeut Svend O. Andersen

meta hodos
efteruddannelse meta hodos´ efteruddannelse i relationsorienteret
afhængighedsbehandling
2006

meta hodos´ efteruddannelse
INDLEDNING:
meta hodos´ efteruddannelse er udviklet på basis af mange års gode erfaringer med
struktureret, relationsorienteret afhængighedsbehandling.
meta hodos´ efteruddannelse kombinerer erfaringerne fra en struktureret afhængighedsbehandling
med et oplevelses- og relationsorienteret, familiedynamisk grundsyn.
meta hodos sigter bredt inden for det psykoterapeutiske behandlersystem og henvender
sig til ansatte og kommende ansatte med klientkontakt.
meta hodos uddanner og træner terapeuter til at arbejde sammen med familier, hvor
afhængighed er blevet et problem, der kræver professionel hjælp.
meta hodos er en efteruddannelse, hvor de studerende oplever at blive bedre til deres
daglige arbejde samtidig med at de udvikler sig personligt
MÅLGRUPPE:
Du er enten socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske, læge, psykolog eller har anden relevant
uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund.
Du arbejder i psykiatrien, på familieværksted, behandlingsinstitution, ambulatorium, pleje-
og omsorgshjem eller på en institution for mennesker med afhængighedsproblemer - det
være sig alkohol- eller blandingsmisbrug, spiseforstyrrelser og anden adfærd, hvor en afhængighed
er blevet et problem, der kræver professionel hjælp.
Du ønsker at kunne kombinere effektiv struktureret afhængighedsbehandling med familieterapeutisk
tilgang til dit arbejde.
MÅLSÆTNING:
meta hodos tager udgangspunkt i de studerendes personlige erfaringer og faglige beredskab.
Kursisterne på meta hodos´ efteruddannelse udvikler personlige kompetencer og professionelle
terapeutiske kvalifikationer, der gør det muligt for dem at arbejde med oplevelses-
og relationsorienteret struktureret afhængighedsbehandling.
Kursisterne lærer at lede både gruppe- og familieterapi og de lærer at udvikle egne behandlingskoncepter.
Der lægges særlig vægt på, at nye kompetencer skal kunne afprøves og inddrages
i kursisternes eksisterende praksis.
Uddannelsen afsluttes med individuel evaluering og studiebevis.

meta hodos´ efteruddannelse
GRUNDUDDANNELSENS INDHOLD:
19 DAGES TRÆNING I STRUKTURERET, OPLVELSESORIENTERET FAMILIEBEHANDLING
• De studerende tilegner sig de egenskaber og faglige færdigheder, der skal til for at
kunne fungere både som gruppe- og familieterapeut i strukturerede relationsorienterede
behandlingsforløb.
• Den terapeutiske træning består af et intensivt behandlingsforløb, hvor de studerende
under direkte og gensidig supervision fungerer som klienter og terapeuter for
hinanden.
Der fokuseres på egen afhængighed og med arten af relationerne i gruppen,
mens gruppen arbejder.
• Der trænes i at introducere, gennemføre og reflektere over forskellige gruppe- og
familieterapeutiske metoder, der har vist sig brugbare og effektive i gruppe- og
familie-terapeutisk afhængighedsbehandling.
• Der trænes i fokuseret tilstedeværelse og opmærksomhed, hvor såvel terapeut
som klienter arbejder på tre planer: Strukturplanet hvor der er en aftale om hvad
der skal tales om i hvor lang tid; Procesplanet, hvor opmærksomheden er på,
hvordan der tales og reageres på emnerne og Metaplanet, hvor alle, ved hjælp af
reflekterende teams, hæver sig op over det skete, for at reflektere over, hvad der
skete i mig selv, den anden og i samspillet.
• Undervisningen på meta hodos lægger sig dels i forlængelse af de faglige refleksioner
og dels som temaer i forlængelse af det strukturerede program.

meta hodos´ efteruddannelse
TRÆNINGSUDDANNELSE MED 12 DAGES TERAPEUTISK TRÆNING, FORMID-
LING AF NY VIDEN OG SUPERVISION MED HENBLIK PÅ OMSÆTNING AF
KOMPETENCER TIL EGEN PRAKSIS
• Der undervises i nyopdagede aspekter ved familiebehandling af alkoholafhængighed.
• Der lægges særlig vægt på at kompetencerne, de studerende har opnået på
grundmodulet, skal kunne afprøves og inddrages i de studerendes eksisterende
praksis. meta hodos arbejder målrettet med at supervisere de studerende, så der
er kontakt mellem uddannelsen og de uformelle læringsrum på arbejdspladserne.
• De studerende skal kunne vurdere mål og midler i en aktuel afhængighedsbehandling
og udvikle egne strukturerede behandlingskoncepter.
STUDIEFORHOLD
• De studerende indføres i moderne teori om bevidsthed, læring og kommunikation,
i det omfang det anses for anvendeligt på kursisternes egen problemorienterede
læreproces.
• De studerende tilegner sig indgående kendskab til afhængighedsproblematikken.
• Sammen med de faste lærere udgør kursisterne et lærende fællesskab.
• Alle involveredes forståelser og ”kort over landskabet” skal respekteres og medreflekteres
og kursisterne skal ikke kun lære noget bestemt af meta hodos uddannelsens
lærerstab.
• Alle involverede skal – via træning og fælles refleksioner – lære noget nyt.
• Via meta hodos hjemmeside får de lejlighed til sammen med lærerstaben at opbygge
et eget videns- og debatforum.
• De studerende opfordres til selvstændigt at inddrage relevante videnssystemer, og
via f.eks. internet og studiebesøg at opsøge ny viden.
• Kursisterne organiseres i basisgrupper, der arbejder 2 timer hver aften undervejs i
forløbet og danner kernen i kursisternes grupperefleksioner.
Der gives i uddannelsens forløb plads til selvstændig personligt og faglig refleksion

meta hodos´ efteruddannelse
GRUNDUDDANNELSEN
19 dages træning i struktureret behandlingsprogram
Modul 1: Mandag den 06.02.06 til fredag den 10.02.06
Underviser: Svend O. Andersen
Modul 2: Onsdag den 08.03.06. - fredag den 10.03.06.
Underviser: Merete Hansen
Modul 3: Onsdag den 19.04.06 til fredag den 21.04.06.
Underviser: Merete Hansen
Modul 4: Mandag den 22.05.06. til onsdag den 24.05.06.
Underviser: Merete Hansen
Modul 5: Mandag den 12.06.06. til fredag den 16.06.06.
Underviser: Svend O. Andersen
Alle moduler gennemføres på Ry Højskole, Klostervej 36, 8680 Ry.
TRÆNINGSUDDANNELSEN
12 dage med fortsat træning, formidling af ny viden om familiebehandling af alkoholafhængighed,
supervision, og omsætning af kompetencer til egen praksis
Optagelse på træningsuddannelsen kræver at grunduddannelsen er gennemgået. Nye
forløb planlægges efterhånden som der er nok studerende, så du kan tilmelde dig næste
forløb på info@metahodos.dk.
PRISER:
Prisen for GRUNDUDDANNELSEN er kr.: 26.750
Prisen for TRÆNINGSUDDANNELSEN er kr.: 16.000.
Betalingsbetingelser:
Tilmeldingsgebyret på kr. 5.000 betales ved tilmelding.
Restbeløbet betales enten samtidig eller i to rater henholdsvis 1 måned før kursusstart og 1
måned inden kursusafslutning.
Depositum og betaling indsættes på girokonto nr.: 640 1430 mærket "meta hodos uddannelsens
grundmodul 2006 (eller træningsmodul 2006)"
Afbudsgebyr: Ved afbud senere end 14 dage før kursusstart skal 50% af kursusafgiften betales.
Ved afbud senere end 48 timer før kursusstart skal 100% af kursusafgiften betales

meta hodos´ efteruddannelse
DE FASTE LÆRERKRÆFTER PÅ META HODOS
Cand. pæd. psyk. Annelise Dalsgaard
Har 18 års erfaring med supervision, terapi og andet konsulentarbejde
i eget firma. Har ud over uddannelsen som cand.pæd.
psych. en 3 -årig familieterapeutisk uddannelse fra The Kempler
Institute of Scandinavia A/S samt diplom-uddannelse i organisation
og projektledelse.
Har arbejdet som lærer i folkeskolen, assisterende psykolog og
ledende psykolog i en tværfaglig børn- og ungerådgivning. Hun
er en erfaren supervisor og voksenunderviser, der i dag arbejder
med tværfagligt og tværsektorialt samarbejde, supervision af fagfolk
og ledere, rådgivning og supervision af plejefamilier, familiebehandling,
ledelsesudvikling, kommunikation, gruppeprocesser
samt med terapi og rådgivning til familier (forældre og børn).
Annelise er delprojektleder for meta hodos’ behandling.
” Det jeg har været glad for ved meta hodos er, at alle - kursister
som lærere - er enige om, at meta hodos er noget vi udvikler,
mens vi er sammen.”
Cand. psyk. Merete Hansen.
Er virksomhedskonsulent og arbejder ned personaleudvikling fra
eget firma. Hun er erfaren supervisor og underviser. Hun har en
lang række efteruddannelser bl.a. kurser i systemisk struktureret
familieterapi fra universitetet i Bergen og omfattende klinisk erfaring
med både individuelle og gruppeorienterede forløb på både
børne- og voksenpsykiatriske afdelinger på hospitaler i Norge. Har
erfaring med projekt- og metodeudvikling med speciale i kommunalt
børne- og ungearbejde.
”En styrke ved uddannelsen er det klare fokus på relationerne i det
teoretiske og praktiske fundament. Det synes jeg giver en ligeværdig
måde at forholde sig på og en positiv oplevelse af at ”ting
kan ændres”. Et fokus som ikke gør enkelte familiemedlemmer
”syge”, men hvor der sættes fokus på samspilsmønstre.”
Familieterapeut, socialpædagog og diakon Svend O. Andersen
Har 11 års erfaring med supervision og gruppeterapeutisk behandling
af alkoholafhængige og pårørende fra diopollonbehandlingen på
behandlingshjemmet Egåhus. Han har været udviklingskonsulent i Blå
Kors Danmark og arbejder i dag som leder af Familiehuset i Ebeltoft.
Driver ud over dette egen familieterapeutisk praksis. Han har en 3-årig
familieterapeutisk efteruddannelse fra Kemplerinstititutet, hvorfra han
arbejder i konsulentteamet med supervision og undervisning.
Svend er projektleder for meta hodos.
”Det har været vigtigt for mig, at vi på meta hodos hele tiden bevæger
os og er opmærksomme på, at vi bevæger os på flere planer.
Somme tider bliver jeg helt rundtosset og mister overblikket. Til stor gene
for mig selv og nogle gange også for kursisterne, men vi har hele
tiden kunne uddrage læring af alt, hvad vi har lavet.”

meta hodos´ efteruddannelse
HVAD SIGER DE TIDLIGERE STUDERENDE OM meta hodos?
Rikke Lodberg, alkoholkonsulent
tlf.: 8726 2929, email: si2rl@vibamt.dk
”Man må nok erkende, at uddannelsens
tankegods og teoretiske baggrund
umiddelbart kan være svær at forstå,
fordi der er tale om et helt nyt fokus på
området. Mange bliver overraskede, for
eksempel de pårørende, for de er slet
ikke vant til, at de også skal forholde sig
til sig selv så direkte, som tankegangen
lægger op til.”
”Jeg har ikke desto mindre haft stor nytte
af meta hodos i mit nuværende arbejde.
For eksempel i pårørendegrupper,
hvor det har været en stor
hjælp også at fokusere på de pårørendes
egen afhængighed. Jeg er også
blevet mere bevidst om afhængigheden
og relationerne mellem mennesker
generelt og mere opmærksom på, at
man er nødt til at tage ansvar for sig selv
og sit eget liv.”
Frede Follmann, forstander
Tlf.: 9856 2555, email: frf@blaakors.dk
”Det gode ved meta hodos er, at uddannelsen
tager udgangspunkt i en
blanding af teori og praktisk træning.
Uddannelsesforløbet kører faktisk som et
behandlingsforløb, fordi man ved siden
af al teorien gennem øvelser og rollespil
mærker på egen krop, hvordan det er
at være afhængig af eksempelvis alkohol.
Det er en klar styrke ved uddannelsen.”
”Jeg kan klart mærke, at jeg er blevet
en dygtigere terapeut gennem uddannelsen.
Gennem træningen er jeg for
eksempel blevet meget mere bevidst
om, hvordan jeg selv virker på klienten,
og hvad mine stærke og svage sider er i
behandlingen.”

meta hodos´ efteruddannelse
Jette Georgi, sygeplejerske
Tlf.: 8687 9157
email: georgitom@hotmail.dk
”meta hodos har været en utroligt god
efteruddannelse, som jeg har haft megen
nytte af både professionelt og personligt.
Jeg har fået mere kendskab til
terapi og en stor forståelse for, hvor
smertefuld afhængighedsproblematikken
kan være for alle involverede, og
det har jeg brugt meget i praksis.”
”Jeg har også fået blik for, hvor vigtigt
det er, at afhængighed tackles og afsluttes
på en ordentlig måde. meta hodos
giver desuden en række konkrete
redskaber og metoder til at nå ind til
kernen i afhængighedsproblematikken:
Hvad er det, klienten vil, når han er afhængig?”
Inge Skrostrup, familieterapeut
Tlf.: 26 73 47 34, email: hi@city.dk
”Hele familien har brug for hjælp, hvis én
er afhængig af alkohol, og derfor er det
en god vinkel, meta hodos har. Gennem
uddannelsen har jeg fået et større indblik
i de problemer, en alkoholiker har,
og hvordan han påvirker og påvirkes af
familien.”
”Derfor er jeg blevet langt bedre til at
tale med de pårørende og deres afhængighed
– for det er vigtigt, at de står
ved den. Af samme grund er jeg blevet
langt bedre til at varetage mit nuværende
job. Samtidig er de gode lærerkræfter
og blandingen af praksis og teori
en stor styrke ved uddannelsen.”

meta hodos´ efteruddannelse
UDTALELSER FRA ERFARNE FAMILIETERAPEUTER OM meta hodos:
Pædagog og familieterapeut Jette
Knudsen, Gilleleje
Jette er pædagog og har i mange år været leder
af forskellige institutioner. Blev færdig som familieterapeut
ved Kempler Instituttet i 1992 og arbejdede
på det tidspunkt som konsulent for familier i
familiebehandling, - hvilket hun gjorde i 12 år.
Hun har været delvis selvstændig og delvis pædagogisk
konsulent i 3 år, og arbejder nu udelukkende
som selvstændig konsulent og familieterapeut.
”Det var på mange måder rigtig godt
og lærerigt at være deltager på meta
hodos uddannelsen.
Jeg oplevede på én gang en kendt
oplevelsesorienteret og på samme tid
ukendt struktureret tilgang til processer
og indhold. En inspirerende og velsmagende
cocktail.
Det bekendte bestod bl.a. familie og
helhedssynet
- på hvordan familiemedlemmer samarbejder
med hinandens mønstre -
konstruktivt eller destruktivt.
- på hvordan kvaliteten af samspillet er
afgørende for den enkeltes og helhedens
trivsel.
meta hodos har familiesyn og har fokus
på de behov der ligger bag afhængighedsadfærden
og dermed fratager
skyld, hvilket kan give nye udviklingsmuligheder.
Det var både personligt og fagligt lærerigt
at arbejde med afhængigheds adfærd
og mønstre i meta hodos’ klare
struktur.
Det blev tydeligt, hvordan deltagernes
mønstre samarbejdede på godt og
ondt. I processerne, hvor mønstrene blev
viklet ud, var det også her lærerigt at se,
hvordan der blev udviklingsmuligheder
frem for en hæmmende dynamik.
Dette fokus har jeg stor glæde af at bruge
i forskellige sammenhænge, f.eks. når
jeg arbejder med grupper af mennesker
eller blot i min tænkning om problemer
og udvikling, og for mig har det været
en berigelse, at de to uddannelser går
så godt hånd i hånd".
Familieterapeut Inge Skrostrup, Kbh.:
”Inge har arbejdet som sygeplejerske i godt 20 år,
heraf 8 år i psykiatrien. Arbejdet som pårørendekonsulent
ved alkoholbehandlingsinstitution i godt
2 år. I dag egen praksis som familieterapeut på
Frederiksberg i København.
Inge har siden 1998 taget 3 årig efterudd. ved
Kempler Instituttet som familieterapeut og efterfølgende
et- årig efteruddannelse ved meta hodos”
"Da jeg startede på meta hodos uddannelsen,
var jeg glædeligt overrasket
over, hvor velkendt meget var for mig
fra min familieterapeutiske efteruddannelse
fra Kempler Instituttet. Jeg oplevede
en oplevelsesorienteret tilgang i måden
vi var sammen på samt det personlige
sprogs betydning.
Desuden var det relationsorienterede
familiesyn meget velkendt for mig. "At
når en i familien har et problem, har hele
familien et problem", og den der kan
ændre relationen, er den, der oplever
problemet. Dette har jeg erfaret i mit
arbejde med pårørende til alkoholafhængige,
da det er dem der oplever
problemerne og ikke den alkoholafhængige.
meta hodos-uddannelsen er en struktureret
afhængighedsbehandling for hele
familien. For mig har det været fantastisk
lærerigt, at tænke det velkendte familiesyn
ind i en alkoholramt familie. Jeg

meta hodos´ efteruddannelse
har fået større forståelse for hvad afhængighed
er, - hvordan vi alle har afhængigheder,
- hvordan afhængigheden
præger måden vi er sammen på
samt fået redskaber til at adskille afhængigheden
fra mine egentlige behov.
Lærerigt såvel fagligt som personligt!
Det strukturerede forløb i Metahodos
uddannelsen gjorde det tydeligt for mig,
hvor vanskeligt det er, at fastholde
rammer vi sætter - også i familien."
Familieterapeut Else Bek Andersen, Odder:
Else har arbejdet med familier siden 1996 i Odder
Kommune, blev uddannet som familieterapeut fra
Kemplerinstituttet i 1999 og har nu egen praksis i
Odder.
”Jeg har i meta hodos uddannelsen
fuldt ud kunnet bruge mine kompetencer
fra efteruddannelsen i familieterapi
fra Kemplerinstituttet.
Mit øje for interventionsmuligheder i familiedynamikken
er med meta hodos
uddannelsen blevet skærpet betydeligt.
Samspilsmønstre og betydningen af relationen
er med meta hodos metoderne
blevet tydeligere at få øje på.
Uddannelsen har givet et særligt blik for
fastlåste samspil og relevante interventionsmuligheder.
Metoderne giver en god ramme at fokusere
og at arbejde oplevelsesorienteret
indenfor.
Med meta hodos oplever jeg at have
fået flere strenge at spille på i mit familieterapeutiske
arbejde – og flere konkrete
redskaber til udvikling af såvel relationerne
som gruppe- / familiedynamikken.
Jeg oplever at være blevet en dygtigere
familieterapeut og bedre samarbejdspartner
– også fordi meta hodos
har hjulpet til med at få øje på egne
forsvarsstrategier, eget ansvar i relationen
og egne behov. - Det personlige
arbejde under meta hodos uddannelsen
har matchet det faglige.
Jeg oplever fin overensstemmelse mellem
meta hodos og Kemplerinstituttet
hvad angår familiesyn og det terapeutiske
arbejde med familierne.
Man kan forstå sammenhængen mellem
meta hodos og Kemplerinstituttet
sådan: meta hodos leverer nogle frugtbare
rammer at lave oplevelses- og relationsorienteret
familieterapi på.”

meta hodos´ efteruddannelse
TEORETISK GRUNDLAG:
meta hodos behandlingen ser på hele familien og ikke kun på den, der drikker.
meta hodos er en afhængighedsbehandling, der sætter fokus på, hvordan afhængighed
eksisterer og udvikler sig i familiære relationer.
Vi mener, at afhængighed af eksempelvis alkohol, er den adfærd, en person vælger,
når han eller hun ikke er i stand til at håndtere det eksistentielle dilemma mellem integritet
og samarbejde.
Derfor mener vi også, at afhængighed opstår, udvikles, opretholdes i de relationer, den
enkelte indgår i, fortrinsvis i familien. Det betyder ikke, at vi tager afstand fra, at der kan
findes biologiske, sociale eller psykologiske risikofaktorer. Men om de udvikler sig til afhængighed,
kommer an på relationernes kvalitet og den enkeltes evne til at håndtere
det eksistentielle dilemma i samspillet med resten af familiens medlemmer.
Dermed kan man sige, at afhængigheden eksisterer mellem familiens medlemmer, samtidig
med, at den opleves af dem enkeltvis. Det er grundlæggende i meta hodos’s tankegang,
at det, der opleves problematisk for det enkelte medlem i familien, altid er hele
familiens problem.
Det er vores påstand, at i en familie, hvor én udvikler en afhængighed, er der altid flere
afhængige, som hver især kæmper med at håndtere det eksistentielle dilemma mellem
samhørighed og adskillelse. De enkelte familiemedlemmer kan udvikle meget forskellige,
mere eller mindre synlige, former for afhængighed. En udvikler en alkoholafhængighed
eller får problemer med andre stemningsændrende midler. En anden bliver afhængig af
at arbejde eller lære lektier til perfektion, mens en tredje måske bliver afhængig af at
spise eller at lade være. For hver person gælder det, at afhængigheden har en livsnødvendig
funktion for den enkeltes overlevelse i familien, på arbejdspladsen og i samfundet.
Vi tror, at vi som voksne ubevidst søger en kærlighedspartner, der matcher vores egen
måde at overleve på, men med en helt anden håndtering af det eksistentielle dilemma.
Ved dette ubevidste partnervalg øger vi risikoen for at udvikle afhængigheder, der fastlåser
familien. På samme tid indeholder det ubevidste partnervalg, det potentiale, der er
brug for til at håndtere det eksistentielle dilemma på en mere tilfredsstillende måde.
meta hodos behandlingen er et struktureret familiebehandlingskoncept, som arbejder
med relationerne i familien. Vi finder det ikke betydningsfuldt at lede efter årsagerne til
hvorfor afhængigheden er opstået. I stedet er vi optagede af, sammen med familien, at
undersøge og afdække deres individuelle afhængigheder, samt hvordan deres indbyrdes
samspil fastlåser familiens relationer.
meta hodos erkender, at der fortsat vil eksistere muligheder for at udvikle nye afhængigheder
hvis ikke familiens håndtering af det eksistentielle dilemma ændres og samspillet
får opmærksomhed og plads. meta hodos behandlingen er derfor baseret på, at der
sker et opgør med at udtrykke sig gennem afhængighed, og at der etableres et samarbejde
mellem familiens medlemmer om at finde indsigts- og meningsfulde måder at
håndtere det eksistentielle dilemma på i familien.
meta hodos uddanner og træner terapeuter til at arbejde sammen med familier, hvor
afhængighed er blevet et problem, der kræver professionel hjælp.

meta hodos´ efteruddannelse
UDVIKLINGSPROJEKTET meta hodos
www.metahodos.dk
meta hodos er et udviklingsprojekt,
som har til formål
• at udvikle, afprøve og evaluere en
struktureret, relationsorienteret og
familieterapeutisk afhængighedsbehandling.
• At videreudvikle efteruddannelsen,
og gennemføre endnu et uddannelsesforløb
med 20 studerende.
• At udvikle og udbyde kurser til frontpersonale
i kommuner, amter og private
virksomheder. Kurserne vil give
deltagerne en forståelse for at identificere
afhængighed i familien, og
medvirke til visitering til behandling.

meta hodos GENOGRAMMER modul 1
• Formål
- at det enkelte familiemedlem får indsigt og overblik over sin egen og
familiens historie og mønstre
- at familien får en fælles historie og fælles viden
- at visualisere familiens mønstre og historie
- at forandre generende og destruktive mønstre
• Indhold
- indsamling af familie informationer gennem et grafisk billede med
tegn og symboler
- afdækning af familiens mønstre gennem flere generationer
- kortlægning af familiens struktur, funktioner og relationer
- afdækning af problemstillinger i familiens historie
- synliggørelse af familiens styrkeområder
- give nye rammer til familiens forståelse af egen situation
- træffe nye valg
• Form
- familierne arbejder individuelt
- alle medlemmer i familien deltager og deltager på forskellig vis, alt
efter hvad der skal belyses
- familierne instrueres i og udarbejder et familie-genogram
• Tid
- ca. 2 timer
• Deltagere
- forældre og børn i familien
• Konsulenter/behandlere
- én terapeut og én familie
Side 1 af 5

meta hodos GENOGRAMMER modul 1
• Genogrammet er en måde at tegne et ”familietræ” på – en hurtig gestalt over
komplekse familiemønstre
• arbejdet med genogrammet er en del af en større proces med familien
• arbejdet med genogram er en hurtig måde at skaffe sig information om
familiens medlemmer og deres relationer over i hvert fald 3 generationer
• en rig kilde til hypoteser om, hvordan et givent problem (f.eks. alkohol) er
forbundet i familiens kontekst
• der findes ingen rigtig måde i søgningen efter specifik information
• symbolisering
• genogrammet kan løbende fornyes
• genogrammet forstås bedst i et systemperspektiv – familiedynamisk – som et
subjektivt redskab til intervention og hypotesedannelse
• genogrammet laves i første session – introducerer deltagerne til en relations- og
familieforståelse – og hjælper familie og terapeut til at ”se et større billede” på
kortere tid
Bredde i genogram
• levende og døde – tæt på og spredt
• sårbarheder og styrker
• relevante hændelser og problemer
Fokusperson må anskues ud fra
• søskende
• ”trekanter”
• komplementaritet - familiemedlemmernes gensidige konstruktioner og kontrol af
hinandens adfærd
Spørgsmål til aktuel situation
• temaer
• myter
• regler
• emotionelle problemstillinger
• genogrammet lader kalenderen tale ved at give mulighed for at tale om mulige
forbindelser til familiebegivenheder
Side 2 af 5

meta hodos GENOGRAMMER modul 1
Et familie(system)perspektiv:
• Familien som et system
• Problemer eksisterer ikke i et vakuum
• Familien er det mest magtfulde system en person befinder sig i (fysisk,
emotionelt, socialt)
• Grundlæggende behov: høre til, autonomi, magte, give
• Afhængig – uafhængig
Grundlæggende antagelse i genogram:
• Problemer og signaler/symptomer reflekterer familiesystemets tilpasning til dets
totale kontekst på et hvilket som helst tidspunkt
• socialt afstemt Personligt motiverede valg
• Tilpasningsforsøg fra det enkelte familiemedlem finder sted på flere niveauer –
biologisk, intrapsykisk og interpersonelt. Derfor må problemer forstås på mange
niveauer
• Personer er organiseret i familiesystemet i forhold til generation, alder, køn,
uddanelse m.m
• Familier gentager sig selv – multigenerations transmisssion af familiemønstre.
Genogrammet undersøger disse mønstre
• Funktionelt
• Relationelt
• Strukturelt
• Hvornår viser kritiske hændelser sig?
• Hvornår klumper signaler sig sammen?
• Hvornår bliver familien fastlåst?
Mønstre af betydning: der hvor familiemedlemmer er specielt udsatte
• relationel distance (konflikt)
• risiko for brud
• emotionel fusion – sammensmeltning
• jo mere lukket familien er, desto mere immun er familien over for omgivelsernes
påvirkning
• fusion kan have såvel negative som positive effekter
• to personers relation 1) ustabilitet 2)stress
søger mod stabilisering – koalition to personer finder en tredie
• genogrammet hjælper os med at pinpointe kontrasterne
Side 3 af 5

meta hodos GENOGRAMMER modul 1
Tegning af genogram
1. tegning af familietræ/struktur – biologisk og retsgyldigt (gift, separeret, eget
barn, plejebarn, adopteret).
2. indsamle og notere familieinformation:
• Demografisk: alder, fødsel, død, lokalitet, beskæftigelse, uddannelsesniveau
m.m.
• Funktionelt: helbred, psyke, adfærd, objektive signaler (alkohol)
• Kritiske hændelser: vigtige skift, tab, brud på relationer, successer
3. Historik med årstal
Symboler:
mand
kvinde
g samlevende (s), gift (g) sepereret (/), skilt (//)
35
hovedperson
afdød mand/kvinde
børn i forholdet
alder
Side 4 af 5

meta hodos GENOGRAMMER modul 1
Relationer:
A alkohol
adoption/pleje
N narkotika
Tæt
Særlig tæt (fusion)
Distance
// afbrydelse
/\/\/\/\/\/\/\/\/ konflikt
Diverse oplysninger som beskæftigelse, hændelse, særlige kendetegn m.v. skrives
ved hver enkelt person.
Side 5 af 5

LÆRINGSMÅL
Definer dit mål med meta hodos uddannelsen:
Hvad vil du gerne lære af nyt og hvad vil du gerne blive bedre til?
Hvordan vil du gerne kunne agere som terapeut?
Hvilke ydre forhold skal til for at du kan komme til det?
Hvad vil dit bidrag være til at nå målet?
Stokbrovej 98 | Elev| 8520 Lystrup| tlf.: 86 23 11 03| email: info@metahodos.dk

evalueringsproces
1. Den enkelte studerende udfylder sin egen evaluering og kopierer den til de
andre.
2. Alle gennemgår hinandens evaluering af sig selv og forbereder skriftlig
respons.
3. En efter en kommer de studerende ”på gulvet”, gennemgår sin egen
evaluering (gerne med korte kommentarer) og får respons fra alle de andre.
4. Den skriftlige respons lægges hos modtageren når den enkelte er færdig, så
modtageren kan tage den med hjem til fordøjelsesprocessen.
5. Modtageren af evalueringen får afsluttende lejlighed til at sige, hvilke indtryk
responsen gjorde på hende/ham.
Stokbrovej 98 | Elev| 8520 Lystrup| tlf.: 86 23 11 03| email: info@metahodos.dk

selvevaluering
Hvad var dine oprindelige mål med meta hodos uddannelsen?
Hvilke mål fastholdt du og hvilke ændringer har du lavet i dine mål
undervejs?
Hvad har du lært og hvad vil du (stadig) gerne blive bedre til?
Hvordan mener du nu du vil kunne agere som terapeut?
Hvilke ydre forhold er allerede i orden og hvad skal til for at du kan
komme til at agere som terapeut?
Hvad har dit bidrag været til at nå målet?
Hvem har ellers bidraget og med hvad?
Stokbrovej 98 | Elev| 8520 Lystrup| tlf.: 86 23 11 03| email: info@metahodos.dk

espons på selvevaluering
Til: _________________________________________
Fra: __________________________________________
1. På hvilke punkter er du enig i selvevalueringen?
Skriv uddybende og gerne med eksempler.
2. På hvilke punkter er du uenig?
Skriv uddybende og gerne med eksempler.
3. Hvad vil du fremhæve som din personlige respons, som ikke er
nævnt i selvevalueringen?
Du må gerne - men ikke nødvendigvis - lade dig inspirere af
spørgsmålene i selvevalueringsskemaet.
Stokbrovej 98 | Elev| 8520 Lystrup| tlf.: 86 23 11 03| email: info@metahodos.dk

AFHÆNGIGHEDS BIOGRAFI
Handler om din afhængigheds historie.
Du undersøger hvad eller hvem, du indgår i et afhængigt forhold til.
Du vurderer, om afhængigheden er utilsigtet og/eller uønsket
AFHÆNGIGHEDSADFÆRD
- Et stærkt begær af tvingende karakter efter at gøre eller undlade at gøre bestemte ting.
- En afsvækket kontrol med denne adfærd.
- Ubehag, rastløshed og humørtab, når man hindres i at fortsatte adfærden.
- Fortsættelse (af adfærden) trods negative konsekvenser
Din Adfærd:
Beskriv adfærden.
Er det at indtage stof (piller, alkohol, mad, chokolade, cola....)?
At foretage dig handlinger (Spille, se TV, Motionere, undgå konflikter, være hensynsfuld,
medicinere, rengøringsdille)?
At undlade at foretage dig bestemte handlinger.
Hvordan kommer din adfærd til udtryk og hvor længe har du haft den?
Beskriv omfang.
Hvor ofte og hvor meget kommer din adfærd til udtryk?
Er der et mønster og er det alene eller sammen med andre ?
Beskriv de positive virkninger:
Hvad får du ud af denne adfærd ?
Hvilke positive resultater er der for dig ved denne adfærd?
Hvordan virker det? (Forandringer i humør, temperament, relationer til andre mennesker)
Beskriv udviklingen af adfærden sammenholdt med din livssituation.
Beskriv hvordan og hvornår der er sket forandringer ved adfærden, og beskriv samtidig din
livssituation : Civilstand, arbejds-/ boforhold, børn, sygdom, dødsfald, eventuelle problemer i
relationer.
Hvornår begyndte adfærden fx at accelerere og hvad skete der samtidigt i dit liv?
Hvornår mistede du kontrol med adfærden ?
Har du oplevet, at adfærdsmønster/mængden/tid måtte øges for at opnå samme virkning?
Er der sket forandringer i din egen reaktion på adfærden - hvornår begyndte du f.eks. at opleve
adfærden som problematisk?
Beskriv de negative konsekvenser
Hvilke negative konsekvenser og personlige omkostninger har adfærden medført for dig
og dine relationer(familie, venner, arbejde og relationer i øvrigt, sex, arbejde og økonomi)
Har du oplevet at være blevet konfronteret/bremset ?
Hvordan og hvornår er det sket ? Hvordan reagerede du på det ?
Har du prøvet at holde op? Hvor længe og hvordan fik du det til at lykkes?
Hvad gjorde at du valgte at begynde igen?
Har du søgt hjælp hos venner, familie eller professionel?
Dr. Margrethes Vej 9, st.|8200 Århus N.| tlf.: 86 23 11 03| email: info@metahodos.dk

Eksternalisering, internalisering
og brobygning
En metode til at se på det jeg ikke kan
holde ud at se!
Det jeg eksternaliserer, er det jeg skammer mig over og ikke kan
forlige mig med at jeg gør! (Det er altså noget der egentlig ikke
er mig, men som jeg har benyttet som overlevelsesstrategi/afhængighedsadfærd)
1. Ved at tage det ud fra mig giver jeg mig selv en mulighed for at
se på det og tage det til mig på en ny måde, så jeg ser, hvilken
funktion det har haft i mit liv. Jeg kan nu være glad for det og
anerkende og værdsætte den funktion det har haft.
2. Når jeg har identificeret og gennemskuet min afhængighedsadfærd
– og overfor mig selv og andre - tør vedstå den, sådan
som den er, kan jeg gennemskue, hvornår jeg er i i afhængighedsadfærd
(det) og hvornår jeg er mig selv og får opfyldt
mine behov.

ksternalisering/internalisering er en
metode til:
• At arbejde direkte med skyld og skam – frigøre
energi og skabe overskud til mere konstruktiv
håndtering af problemet - ved at tænke
anderledes (det er problemet og ikke personen, der er problemet)
• At personerne og familien kan nå frem til at
vedkende sig, acceptere og anerkende de
(uopfyldte) behov de har.
• At personen og familien ser de muligheder for
ændring der allerede eksisterer (unique outcomes)
• At man bliver i stand til at se hvilke
handlemuligheder man også har – og hvad resten
af familien også kan byde på (hjælpe med)

Eksternalisering/internalisering
EKSTERNALISRING INTERNALISERING
1. Find en metafor for din afhængighedsadfærd.
Beskriv metaforens karakteristika.
2. Beskriv metaforens indflydelse på dit liv.
Eksempler fra: familie, venner, fritidsinteresser, arbejde, økonomi,
personlighed.
I træning; eksempler fra dit liv i erfa-gruppen, når metaforen har
magten. Erfa- gruppen fortæller hvordan det er og hvordan de
reagerer når metaforen har magten.
3. Find unikke undtagelser, hvor du gjorde noget andet!
(situationer eller perioder i dit liv hvor din adfærd var anderledes)
4. Find bagvedliggende behov.
Hvad gjorde denne situation anderledes - hvilke behov og følelser
var dækket i de unikke undtagelser?
5. Find nye handlemuligheder.
Hvordan kan jeg også handle/gøre for at dække disse behov, så
jeg ikke behøver min afhængighedsadfærd.

Eksempel fra punkt 1 og 2
Venner:
• har udelukkende drukvenner
Fritidsinteresser:
• dropper alle fritidsinteresser
Familie:
• min kone bliver angst og
vil skilles
• min datter får koncentrationsproblemer
og er alt
for stille
• mine forældre bliver meget
bekymrede
Muldvarpen
• Opererer i det skjulte
• Ødelægger fundamentet
• Er undergravende
• Er blind
Arbejde:
• bliver fyret og får
advarsler.
Fysik:
• dårlig kondition
• ryger for meget
• udvikler livsstilssygdomme
Åndelighed/spiritualitet:
• dropper al opmærksomhed
• bliver sentimental og
selvbebrejdende
Personlighed/psyke:
• svag
• ødelægger alt for min familie
• er løgnagtig
og ikke til at at stole på
Økonomi:
• stifter gæld

Den terapeutiske udfordring
• At give metaforen tilstrækkelig kraft, således
at den bliver ”levende” og derfor får
tilstrækkelig energi til at kunne opleves som
adskilt fra personen
• At få anerkendt og givet tilstrækkelig kraft til
de underliggende behov – så personen selv
kan ”gå over broen” og tage sig selv i
hånden (og f.eks. bede om relevant hjælp)
• At finde muligheder til nye handlinger
når man stadig er fastlåst
når følelserne er så store at man bliver ordløs

Fremtidsværksted
• hvor langt perspektiv?
• ”tryllestaven” – hvordan ser din
idealtilværelse ud til den tid?
• optimistskalaen:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
• tak til… for medspil og modspil.
• hvordan skal det fejres når målet
er nået?

meta hodos behandling
Beskrivelse af
meta hodos®
behandlingsforløb
1

meta hodos behandling
INDLEDNING:
meta hodos behandlingen kombinerer struktureret afhængighedsbehandling og oplevelsesorienteret
familieterapi. Behandlingen hjælper den enkelte ud af afhængigheden
og fører til varige ændringer i familiens samspil.
Behandlingen består af 6 ugers intensiv dag og døgnbehandling for de voksne i familien,
samt opfølgning over 12 måneder. Børnene er med i behandlingen i week-ender.
Behandlingen henvender sig til familier, hvor alkohol er et problem. Den udbydes i samarbejder
med eksisterende (amts-)kommunale familiebehandlende tilbud.
MÅLGRUPPE:
meta hodos henvender sig til familier hvor alkohol er et problem, dvs. at en i familien har
et identificeret alkoholproblem eller mindst en i familien oplever sig som fastlåst i familiedynamikken
meta hodos behandler ikke familier, hvis:
- et medlem i familien er psykisk udviklingshæmmet
- et medlem i familien har en primærdiagnose fra det psykiatriske system
- et eller flere medlemmer i familien ikke ønsker at deltage
Det er et krav, at der ikke indtages alkohol eller andre stemningsændrende midler under
behandlingsforløbet.
VISION FOR BEHANDLING:
meta hodos - der er mere end symptombehandling – tilbyder en relations- og helhedsorienteret
behandling, som
• hjælper den enkelte ud af afhængigheden
• fører til varige ændringer i familiens samspil
• forhøjer den enkeltes livskvalitet
2

meta hodos behandling
BEHANDLINGSFORLØB:
meta hodos behandlingen løber over 6 ugers intensiv dag- og døgnbehandling for de
voksne i familien, samt opfølgning af ca. 12 måneders varighed. Børnene er med i behandlingen
i week-ender.
Hver af de 6 uger opfattes som en selvstændig fase, hvor et nyt tema behandles. Dette
illustreres i nedenstående figur. Under figuren beskrives hver fase og tema i detaljer.
3

meta hodos behandling
Formål
Opgave
Metode
Indsigt
Fase 1a - introduktion Fase 1b – Erkendelse
• at præsentere meta hodos®’
forståelse af og tilgang til afhængighed
– herunder til terapi
• at flytte fra årsagstænkning (fra
hvem eller hvad der er problemet)
til relations- og samspilstænkning
(til hvilke problemer
skaber afhængigheden i familiens
dynamik og relationer)
• at udvide familiens kendskab til
sin egen og partnerens oplevelse
af afhængighed, d.v.s.
såvel de individuelle som familiens
forståelser
• at støtte familien i at afdække
og beskrive mønstre, som alle
kan genkende
• at etablere tillid, så familien tør
overgive sig til terapi
• at få familiens medlemmer til
at ”se på hinanden” og lytte til
de andres oplevelser og forståelser
uden at der bliver ”rettet”
i dem
- • morgenrunder med plads til
refleksion
• refleksion i erfa-grupper
• genogram, logbog
• undervisning i relationer og
afhængighed (meta hodos®’
teoretiske udgangspunkt) samt
symptomer herpå
• individuel terapi i gruppe
• afspænding
• at skabe og opleve kontakt • genkendelse af typiske familiemønstre
– evt. i generationer
• viden om afhængighed og
tillid
• accept af, at hvis man lever
sammen med en, der drikker,
så man sin egen afhængighed
• indblik i den udvidede families
afhængighedsmønstre
4

meta hodos behandling
Formål
Opgave
Metode
Indsigt
Fase 2 - Adskillelse
• at øge det enkelte familiemedlems personlige indsigt i egne afhængighedsmønstre
samt i konsekvensen for sig selv
• at give indblik i den enkeltes egen historie i forhold til samhørighed og
adskillelse
• at arbejde med egen afhængighed og signaler herpå
• at tydeliggøre hvor familiens medlemmer hver især – med deres integritet
– adskiller sig fra den anden
• at arbejde med den enkeltes ansvar for egne oplevelser, følelser og
handlinger
• morgenrunder med plads til refleksion
• refleksion i erfa-grupper
• afhængighedsbiografi, logbog
• undervisning i eksistentiel afhængighed og følelser i familier og angst
• individuel terapi i gruppe
• afspænding
• genkendelighed af egne afhængighedsmønstre og måder at klare
situationen på
• indblik i partnerens afhængighedsmønstre
• oplevelse af at turde være i angsten og utrygheden
5

meta hodos behandling
Formål
Opgave
Metode
Indsigt
Fase 3 - Samhørighed
• at give indblik i hvordan familiens mønstre spiller sammen, og hvilke
historier der er styrende i familien
• at familien ”ser på”/opdager, hvilken betydning/konsekvens det har
for relationen
• at hvert familiemedlem konfronterer/synliggør sine egne oplevelser,
følelser og behov for de andre uden at blive rettet
• at hvert familiemedlem fortæller, hvilke nye tanker og følelser, det
giver dem
• at tydeliggøre den enkeltes ansvar for egne oplevelser, følelser og
handlinger
• at vise begyndende nye samspilsmønstres effekt for den enkeltes livskvalitet
• morgenrunder med plads til refleksion
• refleksion i erfa-grupper
• familiemøder, akvariemodellen, logbog
• undervisning i familiedynamik, forældreansvar og personligt sprog
• individuel terapi i gruppe
• afspænding
• alle i familien har savn og behov, som kan udtrykkes og kommes i
møde, selv om de ikke altid kan opfyldes
• alle – men først og fremmest forældrene - er ansvarlige for at synliggøre
behovene og at tage hånd om dem
6

meta hodos behandling
7

meta hodos behandling
Formål
Opgave
Metode
Indsigt
Fase 4 - Forvandling
• at familien samlet bliver i stand til at identificere signaler på fastlåsthed
i samspilsmønstret
• at finde og afprøve nye handlinger til at bryde den fastlåste dynamik
• at afklare om der er en tro på en anden fremtid
• at arbejde med egen afhængighed og signaler herpå
• at tydeliggøre hvor familiens medlemmer hver især – med deres integritet
– adskiller sig fra de andre
• at arbejde med den enkeltes ansvar for egne oplevelser, følelser og
handlinger
• morgenrunder med plads til refleksion
• refleksion i erfa-grupper
• eksternalisering, familiemøder, logbog
• undervisning i personligt og socialt ansvar
• individuel terapi i gruppe
• afspænding
• familiens medlemmer er gode til at identificere egne og de andres
signaler og at tale om, hvor man er på vej hen
• den enkelte er bedre til at handle med integritet
8

meta hodos behandling
Formål
Opgave
Metode
Indsigt
Fase 5 - Fremtid
• at familien skaber (genskaber) og finder fælles mål for netop denne
families ”gode liv”
• at familien finder måder og løsningsmodeller til at nå målet
• at støtte familien i at arbejde med langsigtede og holdbare løsninger
gennem kortsigtede realistiske mål
• at hjælpe familien til at udarbejde en plan med konkrete aftaler om
handlinger, når gamle mønstre bliver synlige
• morgenrunder med plads til refleksion
• refleksion i erfa-grupper
• fremtidsværksted, målsætninger, logbog
• undervisning i fysiologiske konsekvenser af at drikke, tilbagefaldsforebyggelse
• individuel terapi i gruppe
• afspænding
• hvad magter det enkelte familiemedlem – og hvad magter familien til
sammen
• hvad har familien brug for støtte til, fra hvem og til hvad
9

meta hodos behandling
Formål
Opgave
Metode
Indsigt
TILMELDING
Fase 6 - Stabilisering
• at støtte familiens og erfa-gruppernes videre arbejde mod nye samspilsmønstre
• at sætte fokus på familiens behov for yderligere støtte til at nå målet
• at afklare eventuel fortsat terapeutisk støtte
• at medvirke til målopfyldelse gennem en realistisk handleplan for det
kommende år
• at henvise til relevant terapeutisk bistand
• at fastholde familien på målsætningen og nye konstruktive samspilsmønstre
• at gennemføre afsluttende samtale med hele familien
• opfølgning i erfa-grupper
• individuel terapi i gruppe
• afspænding
• samtaler med hele familien
• hvad gør familiens medlemmer anderledes – og hvilken betydning
har det for den enkelte og for den samlede familie.
meta hodos® behandlingen udbydes i samarbejde med eksisterende (amts-
)kommunale familiebehandlende tilbud.
Familier og familiebehandlende tilbud, der er interesserede i at deltage i behandlingen
kan kontakte behandlingsansvarlig:
Annelise Dalsgaard
ald@post6.tele.dk
tlf.: 46 35 75 40
10

meta hodos behandling
11

meta hodos behandling
UDVIKLINGSPROJEKTET meta hodos®
www.metahodos.dk
meta hodos® er et udviklingsprojekt,
som har til formål
• at udvikle, afprøve og evaluere en
struktureret, relationsorienteret og
familieterapeutisk afhængighedsbehandling.
• At videreudvikle efteruddannelsen,
og gennemføre endnu et uddannelsesforløb
med 20 studerende.
• At udvikle og udbyde kurser til frontpersonale
i kommuner, amter og private
virksomheder. Kurserne vil give
deltagerne en forståelse for at identificere
afhængighed i familien, og
medvirke til visitering til behandling.
Det samlede projekt løber til slutningen
af 2004, hvorefter det vil blive evalueret
om der er basis for at etablere en egentlig
familiebehandlingsinstitution med
udgående funktioner.
12

BEHANDLINGSFORLØBET I EBELTOFT
Ver. 3 - 060404
Fase 1: ”Erkendelse”:
Familien udvider kendskab til hinandens afhængigheds-historie via genogram og
afhængighedsbiografi.
Familien afdækker og beskriver mønstre som alle kan genkende.
1. WEEKEND
LØRDAG den 4. marts:
10:00 – 11:00 Velkomst og præsentation ”Tegn jeres din familie!”
11:00 – 12:00 Introduktion til meta hodos’ teori om afhængighed i relationer,
afhængighedens mange ansigter og børnenes roller.
12:00 – 13:00 Frokost
13:00 – 15:00 Introduktion til meta hodos forløbet
Herunder fælles grupperegler - tavshedspligten
Introduktion af logbog
Introduktion til genogrammer
15:00 – 15:30 Pause
15:30 – 17:30 Arbejde i de enkelte familier med genogrammer
SØNDAG den 5. marts:
09:00 – 09:30 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden i går.
09:30 – 12:00 Arbejde videre med genogrammer og en kollage om ”vores families
afhængighed”
12:00 – 13:00 Frokost
13:00 – 14:30 Præsentation af genogrammerne og deres kollager for de andre
familier.
15:00 – 15:30 Afslutningsrunde
15:30 Kaffe og juice på vej ud og slut.
1. ONSDAG den 8. marts:
09:15 – 09:45 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst
10:00 – 12:30 Egenterapi i gruppe hvor arbejdspunkter fra startrunden kan tages op
med en terapeut
Opsamling på genogrammer
12:30 – 13:00 Frokost
13:00 – 15:00 Forældregruppe med relevante temaer i undervisning og
gruppedrøftelse.
Opsamling på genogrammer
Målformulering
15:00 – 15:30 Afslutningsrunde og forberedelse til næste gang. Hvad
vil jeg arbejde med derhjemme?
Opgave med afhængighedsbiografi udleveres
Dr. Margrethes Vej 9, st.| 8200 Århus N.| tlf.: 86 23 11 03| email: info@metahodos.dk

Fase 2: ”Adskillelse”:
Det enkelte familiemedlem øger sin indsigt i egne afhængighedsmønstre og familien får indblik i
den enkeltes historie i forhold til samhørighed og adskillelse.
2. ONSDAG den 15. marts:
09:15 – 09:45 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst
10:00 – 12:30 Egenterapi i gruppe hvor arbejdspunkter fra startrunden kan tages op
med en terapeut
Afhængighedsbiografi
12:30 – 13:00 Frokost
13:00 – 15:00 Forældregruppe med relevante temaer i
undervisning og gruppedrøftelse.
Afhængighedens indflydelse på familielivet.
15:00 – 15:30 Afslutningsrunde og forberedelse til næste gang. Hvad vil jeg arbejde
med derhjemme?
3. ONSDAG den 22. marts:
09:15 – 09:45 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst
10:00 – 12:30 Egenterapi i gruppe hvor arbejdspunkter fra startrunden kan tages op
med en terapeut
Afhængighedsbiografi
12:30 – 13:00 Frokost
13:00 – 15:00 Forældregruppe med relevante temaer i undervisning og
gruppedrøftelse.
Hvad er realistisk for mig som forælder på nuværende tidspunkt med
den baggrund jeg har, og hvad vil jeg gerne kunne?
15:00 – 15:30 Afslutningsrunde og forberedelse til næste gang. Hvad vil jeg arbejde
med derhjemme?
Opgave til næste gang: ”Find en personlig metafor for din
afhængighed.”
15:30-17:30 Supervision med Annelise
Dr. Margrethes Vej 9, st.| 8200 Århus N.| tlf.: 86 23 11 03| email: info@metahodos.dk

Fase 3: ”Samhørighed”:
Familien får indblik i, hvordan dens mønster spiller sammen og oplever, hvilken betydning det har
for relationen.
2. WEEKEND
LØRDAG den 25. marts:
10:00 – 10:30 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst
10:30 – 12:00 Introduktion til ”Eksternalisering og internalisering”
12:00 – 13:00 Frokost
13:00 – 15:00 ”Eksternalisering og internalisering”
15:00 – 15:30 Pause
15:30 – 17:30 ”Eksternalisering og internalisering”
SØNDAG den 26. marts:
09:00 – 09:30 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden i går.
10:00 – 12:00 ”Eksternalisering og internalisering”
12:00 – 13:00 Frokost
13:00 – 15:00 ”Eksternalisering og internalisering”
15:00 Kaffe og slut.
4.-6. ONSDAG 29. marts, 5. april, 19. april:
- Jette er ikke med den 29.3.
09:15 – 09:45 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst
10:00 – 12:30 Egenterapi i gruppe hvor arbejdspunkter fra startrunden kan tages op
med en terapeut
Eksternalisering og internalisering
12:30 – 13:00 Frokost
13:00 – 15:00 Forældregruppe med relevante temaer i undervisning og
gruppedrøftelse.
Eksternalisering og internalisering
Den 19. april er børnene med og vi spiller spil med fokus på familiernes
målsætninger
− Forsamtale om målet for spillet (15-30 min.) (Husk børnenes
redningsplaner når afhængighedsmønstret tager over)
− Spil med fokusering på det aftalte (30 min.)
− Eftersamtale – evaluering og nye mål (15-30 min.)
Dr. Margrethes Vej 9, st.| 8200 Århus N.| tlf.: 86 23 11 03| email: info@metahodos.dk

Fase 4: ”Forvandling”:
Familien bliver i stand til at identificere signaler på fastlåsthed i samspillet og afprøver nye
handlinger til at afbryde den fastlåste dynamik.
7.-8. ONSDAG 26. april og 3. maj:
09:15 – 09:45 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst
09:45 – 12:30 Egenterapi i gruppe hvor arbejdspunkter fra startrunden kan tages op
med en terapeut
12:30 – 13:00 Frokost
13:00 – 15:00 Forældregruppe eller individuelt familiearbejde og flerfamiliegruppe
med relevante øvelser og aktiviteter.
Den 26. april – temaundervisning ”Anerkendelse ctr. ros og ris”
Den 3. maj er børnene med.
Dr. Margrethes Vej 9, st.| 8200 Århus N.| tlf.: 86 23 11 03| email: info@metahodos.dk

Fase 5: ”Fremtid”:
Familien (gen-)skaber fælles mål for netop deres ”gode” liv og finder løsningsmodeller til at nå
målet.
3. WEEKEND
LØRDAG den 6. maj:
09:00 – 10:30 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst
10:30 – 12:00 Introduktion til ”Fremtidsværksted”
12:00 – 13:00 Frokost
13:00 – 15:00 ”Fremtidsværksted”
SØNDAG den 7. maj:
09:00 – 09:30 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst
09:30 – 12:00 ”Fremtidsværksted”
12:00 – 13:00 Frokost
13:00 – 15:00 ”Fremtidsværksted”
15:00 Kaffe og slut.
9.-11. ONSDAG den 10., 17. og 24. maj :
09:15 – 09:45 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst
09:45 – 12:30 Egenterapi i gruppe hvor arbejdspunkter fra startrunden kan tages op
med en terapeut
12:30 – 13:00 Frokost
13:00 – 15:00 Individuelt familiearbejde og flerfamiliegruppe med relevante øvelser og
aktiviteter
17. maj er børnene med
24.5. 15:30-17:30 Supervision med Annelise
12. ONSDAG den 31. maj:
09:15 – 09:45 Morgenrunde med logbog og hvordan det er gået siden sidst
10:00 – 12:30 Feed back på forløbet til sig selv og hinanden
12:30 – 13:00 Frokost
13:00 – 16:00 Alle deltager i en fælles afslutningseftermiddag
− Familiecollager før og nu.
18:00 FESTMIDDAG
Dr. Margrethes Vej 9, st.| 8200 Århus N.| tlf.: 86 23 11 03| email: info@metahodos.dk

Metoder der benyttes:
Logbog:
Alle deltagere i projektet skal føre logbog hver dag. Hændelser og følelser noteres ned og kan
tages op i morgenrunden.
Egenterapi i gruppe:
Kører hver onsdag formiddag som en mulighed for de voksne der gerne vil arbejde terapeutisk
med personlige temaer der aktiveres i forløbet.
Alle voksne der har forpligtet sig på forløbet deltager i gruppeterapien, men det er et personligt
ansvar at ”gå på” med et arbejdspunkt. De andre deltagere kan selvsagt opfordre til at der
arbejdes med et ”blindt” punkt, men den enkelte deltager bestemmer selv.
Når én har været i terapi opfordres de andre til at deltage med reaktioner på det der har været
arbejdet med.
Børnegruppe:
Bruges som metode, hvor det er relevant at børn og voksne arbejder hver for sig for at tilgodese de
særlige behov børn og voksne kan have. F.eks. når ”Adskillelsen” er gennemført og der skal
arbejdes med ”Samhørighed” gennem eksternalisering og internalisering.
Forældregruppe:
Gruppeterapien giver nye indsigter som forældre skal gøre sig klart, hvilke konsekvenser det har for
familien som sådan (børnene)
Fastholdelse af forældrerollen ved at reflektere over, hvad de vender hjem til og hvordan de vil
gøre det.
Forældrene forholder sig til hinanden.
Forskellige relevante temaer tages op og undervises i og/eller drøftes.
• F.eks. børnenes reaktioner på afhængighed
• Respektfuld kommunikation
• M.m.
Individuel familiegruppe:
Denne metode bruges når der arbejdes med familiens ”indre anliggender”, og som forberedelse
på, hvordan de øvrige familier kan/skal delagtiggøres i det, der plejer at være privat og
hemmeligt. Bruges f.eks. når der arbejdes med ”Genogrammer” , ”Eksternalisering og
internalisering” samt ”Fremtidsværksted”.
Flerfamiliegruppe:
Her samles alle familier og deler det med hinanden de har fået indsigt i og mod til at vise de andre.
Der drøftes og undervises også i fælles temaer.
Dr. Margrethes Vej 9, st.| 8200 Århus N.| tlf.: 86 23 11 03| email: info@metahodos.dk

Terapeuternes træning:
21.-22. februar 2006 med Jette Knudsen og Svend O. Andersen:
Introduktion og fortræning i:
• Genogrammer
• Forældregruppemetodik
• Gruppemetodik
• Parallelprocesser
4.-5. marts 2006 med Jette Knudsen og Svend O. Andersen:
• Supervision
• Undervisning
• Træning
24. marts med Merete Hansen og Svend O. Andersen:
Introduktion og fortræning i:
• Eksternalisering og internalisering
25.-26. marts med Merete Hansen og Svend O. Andersen:
• Supervision
• Undervisning
• Træning
5. maj med Svend O. Andersen:
Introduktion og fortræning i:
• Fremtidsværksted
6.-7. maj med Svend O. Andersen:
• Supervision
• Undervisning
• Træning
Hver onsdag med Jette Knudsen og Svend O. Andersen som supervisorer/undervisere/trænere.
Vi benytter stort set samme træningsset-up som på uddannelsen. Fokus på feed back til
terapeuten vil dog være mere fokuseret og fylde mindre rent tidsmæssigt end på uddannelsen når
familierne eller gruppemedlemmerne er til stede under feed-back.
På modellen kan ses, at der i selve gruppeterapien er 1 terapeut under uddannelse (grøn) og 1
supervisor/lærer/træner (rød).
Udenfor gruppecirklen – men i terapilokalet – sidder de andre studerende og evt. en anden lærer.
Under terapien er deltager læreren i det omfang det er nødvendigt. Svingende fra helt at overlade
ansvaret til terapeuten, at supervisere direkte og til helt at overtage terapien og demonstrere
metoden der anvendes. (0-100 % )
Dr. Margrethes Vej 9, st.| 8200 Århus N.| tlf.: 86 23 11 03| email: info@metahodos.dk

Når terapisessionen er afrundet køres følgende evaluerings-/feedbackproces:
• De studerende og læreren udenfor gruppen giver en kort personlig respons til klienten om
hvad der specielt gjorde indtryk i terapien.
• Terapeuten siger hvad der lykkedes og hvad der var svært.
• De øvrige studerende og lærerne giver feedback med konkrete eksempler fra terapien på
hvor de synes den studerende lykkedes som terapeut og hvor han/hun så ud til at have det
svært.
0% 100%
Svend O. Andersen
projektleder
Dr. Margrethes Vej 9, st.| 8200 Århus N.| tlf.: 86 23 11 03| email: info@metahodos.dk

SAMARBEJDSAFTALE
mellem
Børne- og Kulturforvaltningen, Ebeltoft kommune,
og
Blå Kors Danmark (BKD), Suensonsvej 1, 8600 Silkeborg
vedrørende
Familieprojektet meta hodos
§1. Formål.
Formålet med nærværende aftale er at fastsætte de nærmere bestemmelser og betingelser for et
samarbejde mellem Blå Kors Danmark og Børne – og Kulturforvaltningen i Ebeltoft Kommune
vedrørende et pilotbehandlingsprojekt med 4 familier.
§2. Omfang og indhold
• Behandlingsforsøget består af at 4 familier indgår i et 3 måneders intensivt terapiforløb
med fokus på afhængighed i relationer
• Behandlingen består af 12 dages intensiv gruppe- og familieterapi i weekender og 12
dages intensiv gruppeterapi på hverdage.
• Behandlingen gennemføres med 4 familier, hvor der er, eller har været, en
alkoholafhængig person, og hvor samspillet stadig er præget af ”afhængighedsmønstre”.
Desuden får 3 terapeuter fra Familiehuset i Ebeltoft efteruddannelse og supervision i struktureret
relationsorienteret afhængighedsbehandling.
I vedlagte bilag 1 er efteruddannelsen beskrevet og hele uddannelsen vil blive integreret i
behandlingsforløbet med familierne (jf. bilag 2), så uddannelsen og behandlingen, så vidt muligt,
kommer til at foregå parallelt.
§ 3. Fysiske rammer
Familiehuset stiller lokaler til rådighed i hverdagene i hele forløbet.
Familieprojektet ”meta hodos” afholder udgifter til weekendophold.
§4. Personale
• Familiehuset stiller 3 familieterapeuter til rådighed i de i alt 24 arbejdsdage
gennemførelse af projektet kræver (se beskrivelsen)
• Familieprojektet ”meta hodos” leverer undervisere, supervisorer og terapeuter der enten
underviser på ”meta hodos” efteruddannelse eller har gennemgået uddannelsen i
familieterapi med fokus på afhængighed i relationer.
• ”meta hodos” delprojektleder for familiebehandlingen, cand. pæd. psyk. Annelise
Dalsgaard varetager ansvaret for behandlingsforløbet.
• ”meta hodos” projektleder og leder af Familiehuset i Ebeltoft, familie- og psykoterapeut
MPF Svend O. Andersen, har som Familiehusets leder personaleansvaret for de 3
familieterapeuter huset stiller til rådighed og for, at der er de nødvendige lokaler til
rådighed i hverdagene.
• Hvis Svend O. Andersen kommer til at indgå i behandlingsforsøget som underviser,
supervisor eller familieterapeut er det som projektmedarbejder med reference til Annelise
Dalsgaard.
§5: Økonomi
Behandlingsforløb, som beskrevet ovenfor, betales af satspuljemidler j.nr. 911261-0002 med
ændringer jf. j.nr. 648-287 som følger:
• meta hodos projektet afholder uddannelses- og supervisionsudgifter samt
opholdsudgifter i weekender .
Egen ref.: \ 13447 \ JHJ \ 13355 \ 6-09-2005\

• Klienters evt. frikøb fra arbejde aftales individuelt med familiens socialrådgiver.
§ 6. Øvrige aftaleforudsætninger:
• At Socialministeriet godkender ændring af målgruppen fra at være ”familier, hvor der er
en alkoholafhængig” til ”familier hvor der er, eller har været, en alkoholafhængig”.
• At familier i forløb og socialrådgivere i Børne- og Kulturforvaltningen, Ebeltoft Kommune,
accepterer at ændre på nuværende familiebehandlingsforløb i Familiehuset i en 3-mdr.s
periode.
• At mindst 4 ud af 9 familier i målgruppen som er i forløb i Familiehuset siger ja til at være
med.
§7. Aftaleperioden.
Aftalen begynder 01.10.2005 og løber frem til 31.12.2006, hvor behandlingsforløbet afsluttes og
aftalen gensidigt er opsagt uden yderligere varsel. Aftalen kan gensidigt opsiges med 3 måneders
varsel til den 1. i en måned.
Nærværende samarbejdsaftale suppleres af vedhæftede bilag 1 og 2, som er en del af
samarbejdsaftalen.
Ebeltoft, den Silkeborg, den
Børne- og Kulturforvaltningen John Højgaard Jensen
Ebeltoft Kommune Økonomi- og adm. chef
Lundbergsvej 2 Blå Kors Danmark
8400 Ebeltoft
Egen ref.: \ 13447 \ JHJ \ 13355 \ 6-09-2005\

Bilag 10
meta hodos
Relationsspørgsmål
23. februar 2006
Nedenstående spørgsmål er det vi ønsker, at få svar på for at kunne vurdere en families samlede
relationskompetence. Først opstilles de spørgsmål vi gerne vil have svar på. Umiddelbart derefter
eksempler på konkrete spørgsmål, der kan stilles til den, der interviewes.
Alle disse spørgsmål (både rettet mod voksne og børn) stilles til de voksne. Vi kan altså få en
vurdering af børnenes trivsel i familien uden at skulle interviewe dem.
Vores formål er at skabe en samlet profil af relationerne familien. Forandringer i profilen kan så
måles over tid. Vi forestiller os, at de voksne interviews individuelt. Dermed fremkommer deres
oplevelse af hvordan de selv samt børnene i familien håndterer samspillet. Ved at sammenligne de
individuelle oplevelser få et samlet billede af hvordan familien samlet håndtere samspillet. Herfra
udledes en profil.
Profilen består af fire kategorier:
- Hvordan bruger familien deres eksterne netværk?
- Hvordan fordyber familien sig i individuelle aktiviteter?
- Hvordan håndterer familien de dagligdags rutiner?
- Hvordan håndterer familien konflikter?
Først spørges den voksne om sin egen oplevelse indenfor disse kategorier. Derefter spørges den
voksne om familiens børn, et efter et. Vi forestiller os, at en sådan profil kan være med til at give os
et billede af relationerne i familien.
1

Bilag 10
Om de voksne:
1. Vi ønsker at få svar på: ”Hvordan bruger de voksne deres netværk udenfor familien?”
ved at spørge ind til:
- Hvilke aktiviteter deltager de voksne i uden for familien?
Eks. Besøg hos venner / familie, fodbold, teater, mødregruppe, mor-barn gymnastik, osv.
- Hvor ofte deltager de voksne i disse aktiviteter?
- Hvor længe ad gangen deltager de voksne i disse aktiviteter
- Hvem er de andre deltagere i disse aktiviteter?
Eks. Alder, køn, variation, osv.
- Hvordan oplever de voksne deres deltagelse i disse aktiviteter?
Eks. Tilfredsstillende, stressende, ubehagelige, osv.
Ved at stille følgende spørgsmål:
1.1. deltager du i nogle fritidsaktiviteter, eksempelvis besøg hos venner / familie, fodbold,
teater, mødregruppe, mor-barn gymnastik, aktiviteter på børnenes skole, daginstitution,
eller lignende? (Tilpas eksempel til de udspurgtes alder og køn)
1.1.1. Hvis svaret er nej, prøv med nogle flere aktiviteter. Hvis svaret stadig er nej så
spørg: Kunne du godt tænke dig at deltage i nogle aktiviteter?
1.1.1.1.Hvis nej – stop her.
1.1.1.2.Hvis ja – spørg: Hvilke, og hvad forhindrer dig i at deltage i aktiviteter,
eksempelvis tid, penge, overskud, osv?
1.1.2. Hvis svaret er ja, spørg til hvilke aktiviteter og gå videre til spørgsmål 2.
1.2. Hvor tit deltager du i disse aktiviteter (brug de aktiviteter den udspurgte har nævnt),
eksempelvis en gang om ugen, en gang om måneden, 3-4 gange årligt, osv?
1.3. Hvor lang tid bruger du typisk på aktiviteten (brug de aktiviteter den udspurgte har nævnt),
eksempelvis 1-2 timer, osv.?
1.4. Hvem er de andre deltagere i aktiviteterne (brug de aktiviteter den udspurgte har nævnt),
eksempelvis kvinder på din egen alder, de andre børns mødre, kender dem ikke, osv.?
1.5. Hvordan oplever du disse aktiviteter, eksempelvis dejligt at komme ud af huset,
anstrengende fordi de spørger så meget til det derhjemme, osv.?
2. Vi ønsker at få svar på: ”Hvordan fordyber de voksne sig?” ved at spørge ind til:
- Hvilke aktiviteter laver de voksne alene og for sig selv?
Eks. Læser, løber, spiller computer, osv.
- Hvor ofte laver de voksne disse egenaktiviteter?
- Hvor længe ad gangen laver de voksne disse egenaktiviteter?
- Hvordan oplever de voksne disse egenaktiviteter?
Eks. Tilfredsstillende, stressende, ubehagelige, osv.
Ved at stille følgende spørgsmål:
2

Bilag 10
2.1. Laver du nogen gange ting alene og for din egen skyld, eksempelvis læser, løber, spiller
computer, osv?
2.2. Hvis svaret er nej, prøv med nogle flere aktiviteter. Hvis svaret stadig er nej så spørg:
Kunne du godt tænke dig at lave nogle ting alene?
2.2.1. Hvis nej – stop her.
2.2.2. Hvis ja – spørg: hvilke og hvad forhindrer dig i at lave disse ting, eksempelvis tid,
penge, overskud, osv?
2.3. Hvor tit laver du disse ting (brug de aktiviteter den udspurgte har nævnt), eksempelvis en
gang om ugen, en gang om måneden, 3-4 gange årligt, osv?
2.4. Hvor lang tid bruger du typisk på aktiviteten (brug de aktiviteter den udspurgte har nævnt),
eksempelvis 1-2 timer, osv.?
2.5. Hvordan oplever du disse aktiviteter, eksempelvis dejligt at komme ud af huset, en kamp at
få lov til at bruge tiden på mig selv, osv.?
3. Vi ønsker at få svar på: ”Hvordan håndterer de voksne familiens dagligdags rutiner?” ved at
spørge ind til:
- Hvilke dagligdags rutiner har familien?
Eks. Stå op, rengøring, alle hjemme til middag, lektielæsning, osv, dvs. aktiviteter som
gentages dagligt
- Hvordan planlægger familien udførelsen af rutinerne?
Eks. Som diskussion med alle, mor gør det bare, far bestemmer, osv.
- Hvem er ansvarlig for at rutinerne udføres?
- Hvordan håndterer de voksne udførelsen af rutinerne?
Eks. ’kvalitet’, glemmer hver anden gang, gør det ikke, osv.
Ved at stille følgende spørgsmål:
Nu vil jeg spørge dig om nogle af de rutiner I har derhjemme. Rutiner er vaner som I har når I for
eksempel står op om morgen, dvs. hvem vågner først, hvem vækker børnene, hvem laver
morgenmad, hvem pakker skoletaske, osv. En rutine er også hvordan I får lavet mad og vasket tøj,
eller kommer på arbejde osv.
3. Kan du nævne nogle af de rutiner I har derhjemme?
3.1. Hvis nej – prøv at spørge ind til hvordan de klarer daglige ting som ovennævnte eksempler.
Det bliver en vurderingssag, hvorvidt der er nok gentagelse hver dag til at det er en rutine.
Hvis den udspurgte ikke kan nævne nogle rutiner spørges til:
3.1.1. Som et eksempel, prøv at fortæl mig hvordan I kom op og i skole / på arbejde i går?
Hvem gjorde hvad? Hvordan aftalte I hvem der skulle gøre hvad? Var det en typisk
dag?
3.1.2. Som et eksempel, prøv at fortæl mig hvordan I fik lavet aftensmad i går? Hvem
gjorde hvad? Hvordan aftalte I hvem der skulle gøre hvad? Var det en typisk dag?
3.1.3. Som et eksempel, prøv at fortæl mig hvordan I sidst fik købt ind? Hvem gjorde
hvad? Hvordan aftalte I hvem der skulle gøre hvad? Var det en typisk dag?
4. Hvordan finder I ud af hvem der skal gør hvad om morgenen (eller aftenen, eller når der gøres
rent, osv.), eksempelvis moren som diskussion med alle, mor gør det bare, far bestemmer, osv.
5. Er der nogen der holder øje med, om det I aftaler rent faktisk sker? Hvis ja, hvem?
3

Bilag 10
6. Går det nemt med at få alle op og ud af døren om morgenen (eller lavet aftensmad, eller gjort
rent, osv.), eksempelvis: nej, børnene kommer tit for sent i skole, ja jeg køber altid selv ind, så
er det gjort, osv.
4

Bilag 10
4. Vi ønsker at få svar på: ”Hvordan håndterer de voksne konflikter?” ved at spørge ind til:
- Hvilke situationer skaber konflikter for de voksne?
- Hvor ofte opstår konflikterne?
- Hvem kommer de voksne i konflikt med?
- Hvad gør de voksne i konfliktsituationerne?
- Eks. Følelser og adfærd - Bliver bange og går sin vej, bliver vred og råber, osv.
Ved at stille følgende spørgsmål:
Nu vil jeg spørge dig om nogle af de konflikter I har derhjemme. Med konflikter mener jeg ikke
nødvendigvis store skænderier, men der hvor du bliver uenig med andre om hvordan en situation
skal klares. Det kan eksempelvis være derhjemme når en af jer ikke har nået at købe ind, eller
børnene kommer for sent hjem. Eller på arbejdet, eller i fodboldklubben.
4.1. Kan du nævne nogle situationer, hvor du bliver uenig eller uvenner med andre?
4.2. Hvor tit sker det, at du kommer i disse konflikter?
4.3. Hvem er det oftest, at du bliver uenig eller uvenner med?
4.4. Når disse konflikter opstår, hvad gør du så, eksempelvis: jeg lader som ingenting og gør
som de siger, jeg råber af dem, jeg går min vej, osv.?
Om børnene
------------------------
5. Vi ønsker at få svar på: ”Hvordan indgår barnet i leg med andre?” ved at spørge ind til:
- Hvad leger barnet med andre?
- Hvem leger barnet med?
Eks. alder, køn, antal, variation fra dag til dag, osv.
- Hvordan leger barnet?
Eks. variation fra dag til dag, roller, magtfordeling, osv.
- Hvor længe leger barnet med andre?
Ved at stille følgende spørgsmål:
Jeg vil gerne spørge dig om hvad du oplever, når dit barn er sammen med andre børn, både dets
søskende, og dets legekammerater. (Alt efter barnets alder skiftes ordet ’leger’ ud med et mere
passende).
5.1. Når dit barn leger med andre børn, hvad leger de så, eksempelvis de er mest nede i skoven,
de spiller mest computer, de leger inden på værelset, men jeg ved ikke hvad.
5.2. Hvem leger dit barn mest med, eksempelvis sin bror, naboens pige, tre drenge fra skolen,
ingen udenfor skolen?
5.3. Når du har set dit barn lege med andre børn, har du så lagt mærke til hvordan de leger,
eksempelvis det er næsten altid den samme leg, det er oftest dit barn der bestemmer hvad
der skal leges, dit barn kigger ofte på eller har en mere stille rolle?
5

Bilag 10
5.4. Når dit barn leger med andre børn, hvor lang tid bruger de så, eksempelvis om sommeren er
de ude næsten hele dagen, jeg ved det ikke for de er altid over hos naboen, drengene fra
skolen er her nok 2 timer om eftermiddagen.
6. Vi ønsker at få svar på: ”Hvordan indgår barnet i egenaktiviteter?” ved at spørge ind til:
- Hvad laver barnet?
- Hvordan leger barnet alene?
Eks. hvem har valgt aktiviteten, variation, osv.
- Hvor ofte leger barnet alene?
- Hvor længe leger barnet alene?
Ved at stille følgende spørgsmål:
Jeg vil gerne spørge dig om hvad du oplever, når dit barn leger alene. (Alt efter barnets alder skiftes
ordet ’leger’ ud med et mere passende).
6.1. Når dit barn skal underholde sig selv og leger alene, hvad laver det så, eksempelvis tegner,
ser fjernsyn, spiller computerspil, sidder inde på værelset, osv.?
6.2. Er det næsten altid det samme dit barn laver når det skal underholde sig selv?
6.3. Hvordan finder dit barn ud af hvad det skal lave, når det er alene, eksempelvis det er oftest
dig der foreslår noget, det spørge dig om et forslag, det finder selv på noget, osv.
6.4. Hvor ofte laver dit barn disse ting alene, eksempelvis hver dag, 1 gang om uge, næsten
aldrig, osv.?
6.5. Når dit barn leger alene, hvor længe bliver det så ved, eksempelvis kun 15 minutter så
keder det sig, flere timer ad gangen, osv.?
7. Vi ønsker at få svar på: ”Hvordan håndterer i de dagligdags rutiner?” ved at spørge ind til:
- Hvilke dagligdags rutiner indgår barnet i?
- Hvilke pligter har barnet?
Eks. Tømme opvaskemaskine, gøre rent på værelse, vaske bil, osv.
- Hvem udfører barnet rutinerne med?
- Hvordan indgår barnet i rutinerne?
Eks. husker det selv, eller skal det mindes om rutiner, kan barnet alene eller kun sammen
med voksen, med hvilken ’kvalitet’ udføres rutinen
Ved at stille følgende spørgsmål:
Nu vil jeg spørge dig om nogle af de rutiner I har derhjemme og som dit barn er en del af. Rutiner
er vaner som I har når I for eksempel står op om morgen, dvs. hvem vågner først, hvem vækker
børnene, hvem laver morgenmad, hvem pakker skoletaske, osv. En rutine er også hvordan hvis det
er barnet der skal rydde op efter aftensmaden, eller slå græs, eller passe lillesøster osv.
7.1. Kan du nævne nogle af de rutiner I har derhjemme og som dit barn deltager i? (for detaljer
se ovenfor)
7.2. Kan du nævne nogle pligter som dit barn har, eksempelvis ingen, slå græs, tømme
opvaskemaskine, osv.
7.3. Disse rutiner og pligter, er det noget som dit barn klarer alene?
7.4. hvis nej, hvem hjælper så barnet, eksempelvis mor, far, søster, osv.
6

Bilag 10
7.5. Hvordan klarer dit barn disse rutiner og pligter, eksempelvis gør det næsten aldrig, skal
altid huskes på dig, gør det kun halvt, kan kun finde ud af det, hvis det får hjælp, osv.?
8. Vi ønsker at få svar på: ”Hvordan håndterer barnet konflikter?” ved at spørge ind til:
- Hvad kommer barnet i konflikt omkring?
- Hvem kommer barnet i konflikt med?
- Hvor ofte kommer barnet i konflikt?
- Hvad gør barnet i konflikt situationer?
- Hvordan kan barnet hjælpes gennem af konflikten?
Eks. Vreden kan dæmpes, kan fortælle hvorfor vred, kan fortælle hvad gerne vil, osv.
- Hvem kan hjælpe barnet gennem konflikten?
Ved at stille følgende spørgsmål:
Nu vil jeg spørge dig om nogle af de konflikter, som du ser dit barn har. En konflikt er ikke
nødvendigvis et stort skænderi, men opstår dit barn vil noget andet en dem omkring det. Det kan
være hvis barnet ikke vil have tøj på eller i skole, eller hvis det ikke laver sine pligter. Eller når det
kommer op at skændes med legekammeraterne over hvis tur det er til at spille på computeren.
8.1. Kan du nævne nogle situationer, hvor du har lagt mærke til, at dit barn ofte bliver uenig
med eller uvenner med andre?
8.2. Når det sker, hvem er det oftest at dit barn kommer i konflikt med, eksempelvis andre børn,
far, bror, i skolen, osv.
8.3. Hvor ofte oplever du, at dit barn kommer i disse situationer?
8.4. Hvad gør dit barn når det bliver uenig eller uvenner med andre, eksempelvis løber væk,
slås, råber, osv.?
8.5. Har du lagt mærke til, hvordan man kan hjælpe dit barn når det bliver uvenner med andre,
eksempelvis at hvis du går ind og bestemmer hvis tur det er til at spille computer, så bliver
det glad igen, eller hvis storebror går ind og snakker med ham om hvorfor han blev sur, går
det over?
8.6. Er det kun den samme person, der kan hjælpe dit barn i disse situationer, eller er der flere?
Hvem, eksempelvis kun mor, kun bror, ingen.
7

Bilag 11
FAMILIERNES SYN PÅ META HODOS BEHANDLINGEN.
Evalueringsprocessen:
• det enkelte gruppemedlem besvarer spørgsmålene skriftligt for sig selv (til aflevering til
projektledelsen)
• gruppen mødes og den enkeltes besvarelser fremlægges til drøftelse
Spørgsmål til besvarelse:
1. Hvad har været det vigtigste for dig i meta hodos forløbet?
1.1. I de første 5 faser (den intensive træningsdel i foråret)
1.2. I fase 6 (efter sommerferien)
2. Hvad tror du har været det vigtigste for dine børn? (Svaret skal være med fokus på hvert barn
for sig)
3. Om meta hodos’ fokus på afhængighed i relationer:
3.1. Hvordan oplevede du at definere dig selv som ”afhængig”
3.2. Ændrer det noget for dig, at vi har kaldt det sådan?
4. meta hodos introducerer en række metoder til at lære afhængigheder i relationer at kende.
4.1. Har du været opmærksom på det?
4.2. Hvis du har været opmærksom på metoderne, hvilke metoder har du så haft mest
udbytte af?
4.3. Var der metoder du gerne ville have undværet? Hvis ja – hvorfor?
4.4. Har du forslag til ændringer i metoder eller vægtningen af tiden der bliver brugt på de
forskellige faser? (De 5 første faser – se modellen)
4.5. Har du oplevet behandlingen som en sammenhængende behandling?
4.6. Folkene der har udviklet meta hodos påstår at familierne vil kunne mærke en
grundlæggende anderledes måde at være sammen på i familien efter at have
gennemgået alle 6 faser (incl. 12. måneders stabilisering) – hvad siger du til det?
5. Har meta hodos forløbet givet dig og din familie noget, som du tænker ikke har været muligt i
den behandling du ellers har modtaget/kan få Familiehuset?
6. Behandlingen var også en træning af de tre familieterapeuter i Familiehuset til at lave meta
hodos behandling.
6.1. Hvad synes du om måden træningen foregik på?
6.2. Har du eksempler på, at vi sagde ét og gjorde noget andet?
6.3. Er der områder i terapeuternes træning du gerne ville havde haft mere indsigt i?
6.4. Er der noget du synes vi skulle have ladet være at gøre sammen med dig/gruppen
7. Er der andet du vil gøre opmærksom på, som vi ikke har interesseret os for i vore spørgsmål?
Dr. Margrethes Vej 9, st. | 8200 Århus N.| tlf.: 86 23 11 03| email: info@metahodos.dk

BILAG 12
TERAPEUTERNES OPLEVELSE AF META HODOS TRÆNINGEN.
Evalueringsprocessen:
• den enkelte terapeut besvarer spørgsmålene skriftligt for sig selv (til aflevering til
projektledelsen)
• gruppen mødes og den enkeltes besvarelser fremlægges til drøftelse
Spørgsmål til besvarelse:
1. Hvad har været det vigtigste for dig i meta hodos forløbet?
1.1. I de første 5 faser (den intensive træningsdel i foråret)
1.2. I fase 6 (efter sommerferien)
2. Hvad tror du har været det vigtigste for klienterne? (Svaret kan være med fokus på børnene og
de voksne hver for sig eller på de enkelte familier hver for sig)
3. Om meta hodos’ fokus på afhængighed i relationer:
3.1. Hvordan oplevede du at definere dig selv som ”afhængig”
3.2. Ændrer det din opfattelse af dig selv som terapeut at definere dig selv som ”afhængig”
i visse relationer og/eller visse sitationer?
4. meta hodos introducerer en række metoder til at lære afhængigheder i relationer at kende.
4.1. Hvilke metoder har du haft mest udbytte af selv?
4.2. Var der metoder du for dit eget vedkommende gerne ville have undværet? Hvis ja –
hvorfor?
4.3. Hvilke metoder synes du virkede bedst for dig som terapeut?
4.4. Var der metoder du som terapeut gerne ville have undværet? Hvis ja – hvorfor?
4.5. Har du forslag til ændringer i metoder eller vægtningen af tiden der bliver brugt på de
forskellige faser? (De 5 første faser – se modellen)
4.6. Har du oplevet behandlingen som en sammenhængende behandling?
4.7. Folkene der har udviklet meta hodos påstår at såvel familieterapeuterne som familierne
vil kunne mærke en grundlæggende anderledes måde at være sammen på i familien
efter at have gennemgået alle 6 faser (incl. 12. måneders stabilisering)
4.7.1. Har du bemærket om dit arbejde med dette fokus i denne periode har gjort, at
dette gælder for dig i din egen familie?
4.7.2. Tror du det gælder for familierne der har gennemgået behandlingen?
5. Har meta hodos forløbet givet familierne noget, som du tænker ikke har været muligt i den
behandling du ellers har givet/giver Familiehuset?
6. Om selve trænings-setup’et:
6.1. Hvad synes du om måden træningen foregik på?
6.2. Har du eksempler på, at vi sagde ét og gjorde noget andet?
6.3. Er der områder i træningen du gerne ville havde haft mere indsigt i?
6.4. Er der noget du synes vi skulle have ladet være at gøre sammen med gruppen eller
noget du synes vi gjorde for os selv, som gruppen skulle have været med til?
7. Er der andet du vil gøre opmærksom på, som vi ikke har interesseret os for i vore
spørgsmål?
Dr. Margrethes Vej 9, st. | 8200 Århus N.| tlf.: 86 23 11 03| email: info@metahodos.dk