Michael Soja Høxbroe, Arkitekt, MMA & MDD -Tjørnegade 9 st. 2 ...

Portfolio
<strong>Michael</strong> <strong>Soja</strong> <strong>Høxbroe</strong>, <strong>Arkitekt</strong>, <strong>MMA</strong> & <strong>MDD</strong> -<strong>Tjørnegade</strong> 9 st. 2, 2200 København N, Danmark
3539 3666 / 5116 1791 - ms.hoxbroe@gmail.com

En Ladcykel
<strong>Michael</strong> <strong>Soja</strong> <strong>Høxbroe</strong>
Studienummer 2758
Kunstakademiets <strong>Arkitekt</strong>skole
Afdeling 11, Forår 2010
Vejleder Anders Brix
stand til ved egen kraft at komme meget længere omkring på meget kortere tid. Cyklen er
sko vi vælger at gå i.
Mit udgangspunkt for designet af denne ladcykel udsprang af den lykkelige omstændighed
vi kunne købe til at transportere poden. Jeg prøvede alle de ladcykler jeg kunne opstøve i
København, men fandt ikke nogen, som jeg syntes kørte tilstrækkeligt godt. Derfor har jeg
gram,
har jeg selvfølgelig også taget udgangspunkt i andre forældres meninger om, hvordan
en ladcykel der skal transportere deres børn skal være. Desuden har jeg også undersøgt og
taget hensyn til hvad cyklister generelt forventer af en cykel, samt de lovgivningsmæssige
krav der stilles til en cykel Jeg har sparret med cykelsmede, ingeniører og rammecykelsmede,
som har givet mig stor indsigt i cykler og deres mekanik.
Jeg har designet en ladcykel, som er moderne og nytænkende og som udtrykker både fart og
funktionalitet. Cyklen har køreegenskaber der stort set svarer til en almindelig cykels og alle
de funktioner man har brug for er integreret i designet. Cyklen er en brugervenlig bycykel til
hverdagsbrug og kan rumme et eller to børn samt bagage.
Form og funktion
Det mest grundlæggende princip for ladcyklens design knytter sig til min ambition om at integrere
cyklens kasse fuldstændig i cyklens stel. Herudover har også de funktioner som jeg har
valgt at cyklen skal have og det materiale cyklen skal produceres i, fået betydning for cyklens
formsprog.
Som følge af princippet om integration af kasse og stel (en monocoque-konstruktion), udgør
cyklen én plastisk form og består ikke som andre ladcykler af et stel af metalrør, der bærer en
Front og snit BB, skala 1:1
Langs hele cyklens forløb løber linjer, der igen forstærker indtrykket af at ladcyklen er én afsluttet
struktur. Linjerne på cyklen løber på langs af cyklen, for at udtrykke cyklens retning og
for ikke at gå på tværs af bevægelsesretningen.
I mit ønske om at lave en cykel i en monocoque-konstruktion, har jeg afsøgt muligheden for at
cyklen kan produceres i andre materialer end de gængse i cykelindustrien. Mit valg af materi-
af det valgte materiale. Således er konstruktionen blevet bredere hvor jeg har valgt at der skal
indstøbes kork i stellet, for at forstærke konstruktionen. Disse korkbjælker i konstruktionen har
jeg ladet afspejle i de linjer, der bevæger sig langs ladcyklens forløb.
Selvom cyklen er en monocoque-konstruktion må rammen produceres i to dele, nemlig base
og kasse. Kasse og base må produceres hver for sig og derefter limes sammen med epoxy,
da dette produktionsmæssigt og transportmæssigt er mere rentabelt. Kassen skal produceres
er.
Epoxyen består af 50% bio-epoxy og 50% almindelig epoxy. Kassen vil på særligt udsatte
der kan betragtes som to bjælker i konstruktionen. Dette afstiver kassen og er med til at gøre
konstruktionen stærkere. Desuden er der også en skumkerne i bunden af kassen: 50 mm
skumkerne på bagsiden af forhjulet og 15 mm på forsiden af forhjulet. Basen er fremstillet
Cyklen har mange funktioner som jeg har ladet afspejle i cyklens design og som alle er integrerede
i cyklen. Et af de tydeligste eksempler er, at cyklen har et 20 tommers forhjul for
at give mere plads i kassen. Et andet eksempel er formen på cyklens bagende, der ikke er
sidde skævt i cirklen, hvilket ville forekomme uæstetisk. Funktion og form spiller ind på hinanden
i designet. Passagerer i cyklen træder ud af kassen fortil, fordi konstruktionen ville blive
mindre stabil hvis der var en dør eller fordybning i siden af kassen, men også fordi cyklen
er symmetrisk og formen derfor bliver mere harmonisk med et lavere forløb fortil på cyklen.
Desuden er kassen designet så den udgør en helhed, selvom den har ud- og indstigning.
Kassens kant udgør et langt, blødt forløb, der ikke brydes.
Ladcyklen er tilpasset de standardkomponenter man får hos sin cykelsmed. Stellets møde
med standardkomponenterne har også haft betydning for formen. Jeg har valgt at cyklen skal
udstyres med standardkomponenter, da de er utrolig veludviklede og billigere end specielfremstillede
komponenter. Desuden er dette medvirkende til at ladcyklen i sit helhedsudtryk
fremstår genkendeligt som en cykel.
650
A
A
596
Køreregenskaber
I designet af ladcyklen har en af mine prioriteter været at give cyklen køreegenskaber, der er
lige så gode som almindelige, moderne bycyklers køreegenskaber.
Den mest markante forskel på denne ladcykel og mange andre på det danske marked er, at
denne cykel er tohjulet og ikke trehjulet. Det gør en stor forskel i forhold til cyklens køreegenskaber,
fordi man på en tohjulet cykel kan opnå en bedre kraftoverførsel til cyklen. Siddepositionen
bliver ikke skrå selvom terrænet hælder, da man selv balancerer cyklen og dermed kan
kompensere for skrånende terræn.
Jeg har prioriteret at designe cyklen så kort som muligt, for at sikre cyklisten bedre kontrol
med cyklen og for at det bliver nemmere at dreje cyklen. Af denne grund er cyklens kasse
med børnesædet placeret over forhjulet og ikke mellem hjulene som på ladcykler af long johntypen.
Jeg har desuden valgt at hjulene på cyklen er mindre end på almindelige cykler og jeg
har forkortet stellet i det omfang det ikke har påvirket cyklens funktioner.
I designet har jeg gjort meget ud af at sikre at konstruktionen er meget stiv. Dette er opnået
ved valget af materialer. Cyklens stel er desuden større end et rørstel, hvilket igen gør det
sorberer
den noget af den kraft, der skal bruges på at komme frem ad og cyklisten skal derfor
for køreoplevelsen. Hvis cyklens vægt bevæger sig uafhængigt af cyklisten, har cyklisten dårligere
kontrol med cyklen og den føles usikker at køre på.
Ladcyklen er let i forhold til konstruktionen. De valgte materialer er lettere end stål og aluminium,
som anvendes til almindelige cykler. Da kassen er en del af konstruktionen, kan man
desuden bruge mindre materiale på at afstive cyklen, hvilket igen gør den lettere. Jeg regner
med at cyklen kommer til at veje 18-19 kg. Til sammenligning vejer en Christianiacykel ca. 35
kg og en almindelig cykel ca. 14 kg.
Ladcyklens last er placeret så lavt på cyklen som muligt og den tungeste last er placeret
bag kronrøret. Kun passagerernes fødder stikker ud over kronrøret. Dette gør det nemmere
at balancere på cyklen, selvom der er meget vægt på. Desuden er selerne til børnene placeret
så børnene altid kommer til at sidde så centreret på sædet som muligt. Af samme gr-
sidder på udgør bunden af kassen, da man herved undgår ekstra vægt i form af et separat
sæde og samtidig undgår at sædet vil ryste under kørslen til gene for cyklisten. Sædets
ryglæn fylder hele kassens bredde og skaber således en bænk i kassen. Ryglænet sidder
derfor bedre fast end et ryglæn til et enkelt barn ville, og er dermed rarere at køre med.
Cyklens baghjul er ikke som forhjulet 20 tommer, men en del større, da større hjul ruller
bedre og bumper mindre. Forhjulet har tykkere dæk end baghjulet, da det udsættes for
større belastning.
Brugervenlighed og funktionalitet
Ladcyklen er brugervenlig og nem at håndtere, selvom den er længere end almindelige
cykler. Desuden er der nogle ekstra funktioner integreret i designet, som andre ladcykler
ikke har. Forskellige designmæssige greb har betydning for brugervenligheden og funktionaliteten.
Da man sidder på ladcyklen som på en touringscykel bliver man ikke træt selvom man kører
langt, fordi man har en god siddeposition i forhold til at overføre kraft til cyklen. Desuden
giver denne siddeposition en fornemmelse af at køre på en almindelig, moderne bycykel,
hvorved at skiftet fra brugerens gamle cykel måske ikke bliver så stort.
Når man ser cyklen oppefra og fra siden, kan man se at cyklen er slankere på midten.
Denne form giver plads til det menneske der skal køre på den og giver cyklen et organisk
udtryk. Desuden gør formen påstigning nemmere, da man ikke behøver at løfte benene
særlig højt for at stige på cyklen. Dette er vigtigere på en ladcykel, hvor man balancerer
med mere vægt end på en almindelig cykel.
Cyklen har en støttefod lige bag forhjulet, der kan slås ned med foden og som slås op ved
at køre cyklen frem. Støttefoden har små hjul på, der gør at cyklen nemt kan vendes når
man har parkeret. Man behøver dermed ikke at lave et stort sving med ladcyklen eller foretage
en 3-punktsvending for at vende cyklen på stedet.
A A
E n L a d c y k e l
1164
Rammegeometri
Designet af cyklens rammegeometri er baseret på en touringscykel med
26 tommer hjul. Tegningen er en teknisk tegning, der viser cyklens rammegeometri,
så man kan forstå hvilke egenskaber cyklen har. Cyklens hjul
er henholdsvis 26 tommer (559 mm) og 20 tommer (405 mm), forhjulet har
et 1 3/8 (47 mm) dæk og baghjulet har et 1 3/4 (35 mm) dæk.
Cyklen har mindre hjul end almindelige cykler, der har 28 tommer hjul.
Dette skyldes at små hjul gør en del for cyklens længde. Hjulstørrelsen
er også vigtig for akseafstanden (afstanden mellem hjul-akserne), da den
betyder meget for cyklens køreegenskaber. Forhjulet er lidt mindre end
baghjulet, da der skal være plads til kassen over forhjulet. Baghjulet er
det mindste, almindelige, standard-hjul man kan få og den almindelige
størrelse til mountainbike-cykler. Dette er praktisk, da cyklen er tænkt
monteret med mountainbike-gear, der kan gå meget lavt ned i gear, hvilket
er nødvendigt, hvis cyklen er lastet tungt.
Cyklen er designet så standardkomponenter til både indvendige og udv-
og tilbage, så baghjulet nemmere kan tages af og på og kæden nemt kan
strammes op.
Side og snit AA, skala 1:1
Jeg har valgt at selerne på ladets sæde skal være 5-punktsseler, da denne type seler giver
støtte i siderne til de mindste børn, der ikke selv kan rette sig op hvis de glider ud til siden.
Desuden er disse seler sikrere end 3-punktsseler eller 2-punktsseler. Der er to typer af
beslag til seler på cyklen. Det ene er selebeslagene der er et krogbeslag, der sidder på
selerne. Det andet er kassebeslagene, hvor krogbeslagene fastgøres til sæder eller kasse.
Kassebeslagene er påmonteret i kassen og kan afmonteres og skiftes, hvis de skulle gå i
stykker. Kassebeslagene har hul i bunden til afvanding, så der ikke kommer vand i beslagene
eller i bunden af kassen. Sele- og kassebeslag er støbt i POM-plast. De udgør en
geometrisk lås (se model), der sikrer at selen ikke falder af. Selerne kan også bruges til
fastspænding af ting. På ryglænet sidder ikke beslag til selerne, men ryglænet er støbt så
selebeslagene kan hægtes fast direkte på ryglænet.
Ved at placere sædet til børnene over forhjulet, bliver de løftet op i højde med forældrene,
der bedre kan holde øje med børnene og sågar kan nå at røre og for eksempel trøste
børnene mens cyklen kører.
sidde op ad det, kan det slås helt frem, så man har bedre adgang til bagagerummet lige
foran styret. Desuden kan ryglænet slås så langt tilbage, at det kan låses fast som låg til
bagagerummet, der således kan tyverisikres. Endelig kan det løftes helt op og placeres
vandret, så bunden i kassen bliver helt plan og for eksempel kan bruges til transport af en
barnevognslift. På ryglæn og sæde er der fastgjort siddepude og rygpude i skumplast med
lukkede celler. Puderne sidder fast med velcro.
Kassens kaleche beskytter børnene mod vind og regn når den er slået op, men den kan
også bruges som regnslag til kassen, når den er slået ned og lynet. Opslået og som reg-
løbe af. Den dobbeltkrumme form sikrer også at vinden bøjer af når cyklen er i fart. Cyklens
frontareal er derudover så småt som muligt, for ligeledes at undgå vindmodstand.
Kalechens sider folder ind i kassen, når kalechen slås ned, hvilket beskytter kalechen imod
slid. Kalechens materiale er yderemere beskyttet ved at kalechen er haspet fast til kanten
af kassen, lidt tilbagetrukket fra kassens yderkant.
Begge hjul har 36 eger, fordi de skal kunne tage ekstra vægt i forhold til en
almindelig cykel. Forhjulets dæk er større end baghjulets, for at give øget
kørerkomfort for fører og passagerer, samt for at mindske belastningen på
selve hjulet og dermed også på resten af cyklens konstruktion.
Sadelrørets vinkel er 72 grader, hvilket svarer til vinklen på en touringscykel.
En touringscykel er bygget så man kan sidde på den længe, i modsætning
til en racercykel eller ”bedstemorcykel”.
Kronrørsvinklen er 73 grader, hvilket er en stejl vinkel i forhold til almindelige
cykler. Den stejle vinkel bevirker at cyklen reagerer hurtigt og aggres-
hurtigt kan rette cyklen op.
Kronrør og styrestamme er forbundet med et lænkeled, der er monteret
med to kugleled for at undgå skæv slitage i styretøjet, hvilket kan medføre
slør i styret. Styreleddet er desuden udstyret med stop, så man ikke drejer
styr og forhjul ud i yderpositioner og derved skader styretøjet.
Bagagebærer
Bag gearskifter
Kasse til wire cykellås
Kabelføring indlagt i stel
Bag gaffel og gear drop
Kasette
Målgruppe og pris
Ladcyklen kommer til at ligge i et prisleje omkring 20-24.000 kr., hvilket er i den dyre ende
for ladcykler, men ikke meget dyrere end nogle 2-hjulede ladcykler, der ikke har løsninger
til børnetransport. Jeg har søgt at minimere prisen blandt andet ved at lade cyklen være
tilpasset standardkomponenter. Valget af standardkomponenter giver desuden en almindelig
cykelsmed mulighed for at reparere cyklen, hvilket gør det nemmere for cyklens ejer at
få cyklen serviceret. Ved at investere i denne ladcykel får forældrene en cykel med komplet
løsning til børnetransport, som kører næsten lige så godt som almindelige cykler.
Cyklen er designet til de bevidste forældre i byen, der ikke vil gå på kompromis med
køreglæden, selvom de transporterer deres børn. Forældrene sætter pris på at designet
integrerer funktioner som lås og lygter i cyklen. Samtidig er cyklens købere typer der godt
kan lide et lækkert og nytænkende design og som ikke er bange for at prøve et anderledes
produkt.
Skivebremser
Højde-justerbar sadel
Kæde
Side Skala 1:1
26 tommer baghjul, 1 3/8 dæk
Sadelpind
Sadelrør
Pedalarm
Pedal
Tegning af rammestørrelser, skala 1:10
Sædets positioner
Krank
Sædets ryglæn er ligesom kassen en sandwichkonstruktion
tionen
forskellige andre positioner. Sædets ryglæn kan lægges
frem for at underlette adgang til bagage bagved sædet.
Ryglænet kan desuden lægges helt tilbage og bruges som
låsbart låg over bagagerummet, så bagage kan låses nede
i cyklen. Der er lavet hul i ryglæn og stoppet som ryglænet
ligger på, så man kan fastgøre en hængelås eller lignende.
kassens bund bliver plan, hvorved man kan køre med en
Sædet låses i siddepositionen ved hjælp af en drejelås, der
sidder på kassens inderside.
Klinger
Børn på sædet
Der kan sidde et eller to børn på sædet. Hvis man cykler med
ét barn bør det sidde i midten, så vægten er centralt placeret.
skifter mellem et og to børn. Kører man med et større barn kan
man evt. bruge en 2- eller 3-punkt sele i stedet for en 5-punkt
sele.
Børn der skal af og på cyklen går ud og ind af kassens
forende, der derfor har en lavere kant. Påstigning sker i
forenden og ikke i siden, da kassen ville have mistet en del af
sin styrke, hvis der havde været hul eller lavere kant til ind- 2172
stigning i siden.
Rammestørrelse
Rammen passer til både store og små personer: Da vinklen på
styrestammen er 90 grader og ikke den samme som kronrørsvinklen,
hvad der normalt er tilfældet, bliver afstanden mellem
styr og sadel større, når man hæver styr og sadelrør. Afstandene
på cyklen forlænges således, som om at rammen blev
større, ved justering af sadel og styr.
Tegningen viser en touringscykel med 26 tommer hjul i størrelserne
50 (mørk grå), 54 (lys grå) og 60(grå), sammenlignet
med ladcyklen (rød) og en klassisk herrecykel med 28 tommer
hjul (stiplet sort).
En touringscykel med 26 tommer hjul er en kort cykel i forhold
til en almindelige cykel med 28 tommer hjul. Derfor er der taget
udgangspunkt i sådan en cykel i designet af ladcyklen.
Plads på cykelstien
25 cm
En af fordelene ved en tohjulet ladcykel i stedet for en trehjulet,
er den mindre plads cyklen optager på cykelstien. Den sikkerhedsafstand
en cyklist har til kantstenen er ca. 25 cm fra det
yderste hjul. Derfor fylder en tohjulet ladcykel meget mindre på
cykelstien end en trehjulet, selvom kassen er samme bredde.
På ladcyklen er kassen ikke bredere end styret, hvilket gør at
den ikke er bredere end en almindelig cykel og dermed ikke
optager mere plads på cykelstien. Til gengæld er ladcyklen
lidt længere end en almindelig cykel, hvilket dog ikke har den
store betydning i forhold til pladsen på cykelstien.
Plan, skala 1:1
kugleled
Kalechens konstruktion
Højde-justerbart styr
Styrestamme
Nedslået kaleche-dug
Kalechens konstruktion består af en formstøbt bøjle af et
kevlar-rør med en diameter på16 mm. Røret har form som
en bøjet ellipse. Bøjlen har omdrejningspunkt i forenden af
cyklens kasse. Bøjlen fungerer som en fjeder og holdes fast
i omdrejningspunktet, da den er støbt med en cylindertap på
hver side, der sidder i spænd i et hul i kassens sider.
Når kalechen er oppe, fastgøres den i bunden af forenden af
kassen med et beslag, der åbnes og lukkes med en quick release–lås
(samme type låsebeslag der bruges ved saddelpinde
og cykelhjul).
Gearskifter
Bremsegreb
Kalechens funktioner
Hul til lås af bagagerum
Lænkeled
375
Bagagerum
274
Lukket kaleche bøjle
B
Fastgørelse af seler og afvanding
Kalechens sejl består af en silikone-elastomer-dug og er
dobbeltkrum for at sikre at vinden bøjer af, når cyklen er i
fart. Kalechen har derudover så lille frontareal som muligt, for
ligeledes at undgå vindmodstand.
Siden af kalechen er fastgjort til kalechekonstruktionen og til
kassens kant. Fastgørelsen til kassens kant er tilbagetrukket
fra kassens yderside, for at sikre kalechen mod slid når kassens
sider rammer noget eller cyklen stilles op ad en væg eller
lignende. Desuden er dugen afstivet og dermed forstærket
langs kanten af kassen, hvor dugen er haspet fast.
Oversiden eller fronten af kalechen er som nævnt også dobbeltkrum.
Den er haspet fast til siden af kassens kant i
cyklens forende. Langs resten af bøjlen kan kalechen lynes
op og tages helt af eller rulles op og fastgøres med hasper.
Hele kalechen med bøjle og sejl kan ligeledes tages af cyklen.
Der er vinduer i siden, fortil og bagtil på kalechen, som kan
åbnes med lynlås, rulles op/ned og fastgøres med hasper.
Oversiden af kalechen er lukket i toppen for at skærme for
solen.
B
Drejelås til fastgørelse af plan bund
Kalechen kan slås ned
Sele fastgørelse
382
Kaleche
Når kalechekonstruktionen lægges ned, holdes den fast på indersiden
af kassens kant. Her udnyttes også bøjlens fjedring.
Fjedringen bidrager ydermere til at kalechen altid holdes
Fjeder udspændt. vendepunkt
Siderne af kalechen lægger sig på indersiden af kassen når
den slås ned, da dugen er formsyet og lidt kortere på midten
så den buer let indad. Den er med andre ord dobbeltkrum.
Når kalechen er slået ned, kan oversiden af denne fungere
som regnslag for kassen. Da den udspændte dug er dobbeltkrum,
løber vandet af.
652
Drejelås til fastgørelese af ryglæn i siddeposition
Fjeder
Støttefod
Vindue
Selebeslag til barnesele og afvanding
Haspe til åbent vindue
Haspe til fastgørelse af kaleche til kassen
Kronrør
Cyklens lås
Som en ledning på en støvsuger kan en wirelås trækkes ud
fra bagenden af stellet og bruges til at låse cyklen fast til en
lygtepæl eller lignende. Der kan åbnes ind til den lille teknikkasse
med wire-udtræk og fjeder-indtræk fra undersiden af
stellets bagende. I stellet er indsat en GPS-chip, så cyklen
988
612
Forgaffel
Lynlås
Kaleche bøjle
Cyklen kan nemt vendes
baglæns med læs på ved at trække i bagenden af cyklen.
Cyklen kan derfor også nemt vendes 180 grader på stedet ved
at baghjulet løftes og cyklen vendes. På denne måde slipper
cyklisten for at skulle foretage en 3-punktsvending, når cyklen
skal vendes på stedet.
Lås til fastgørelse af kaleche
i oprejst position
Skivebremser 203 mm
20 tommer forhjul, 1 3/4 dæk
Cyklens støttefod
Støttefoden sidder lige bag forhjulet og hviler på to små hjul.
Når cyklen skal parkeres, træder cyklisten på støttefoden til
den rammer jorden og trækker derpå cyklen baglæns. Støttefoden
slås op ved at cyklen skubbes frem, da de små hjul ikke
kan køre frem, men kun baglæns. En fjeder hiver støttefoden
op, når den slipper jorden. Når støttefoden slås ned, løftes
forhjulet lidt op og cyklen hviler på tre punkter og kan stå selv,
så cyklisten ikke behøver at holde cyklen med last.
Balance og køreegenskaber
En fordel ved en tohjulet ladcykel i forhold til en trehjulet
cykel er, at siddepositionen ikke bliver skrå på hældende terræn.
Som på en almindelig cykel kan man kompensere for
hældende terræn, da man selv balancerer cyklen. I sving kan
man dreje ved at lægge sig ind mod svinget, så cyklen hælder
lidt. Dette medfører at cyklisten ikke behøver at dreje så
meget på styret, da man kan styre cyklen med kroppen, hvilket
ikke kan lade sig gøre på en cykel med tre hjul. Selv når man
drejer ekstremt skarpt på ladcyklens styr mens man kører, vil
man aldrig dreje styret mere end 30 grader.
530
Indstigningshøjde

En ladcykel
Jeg har designet en ladcykel, som er et
nytænkende og kompromisløst bud på
ladcyklen til fremtidens byer. Cyklen er
designet til forældre i byen, der ønsker
et alternativ til bilen, og ikke vil gå på
kompromis med design, fart og funktionalitet,
selvom de transporterer deres
børn.
Det mest grundlæggende princip for
ladcyklens design knytter sig til min
ambition om at integrere cyklens kasse
fuldstændig i cyklens stel. Cyklen er en
monocoque-konstruktion og udgør én
plastisk form. Dette giver mulighed for et
helt nyt formsprog.
Cyklen skulle desuden have køreegenskaber
der stort set svarer til en almindelig
cykels. Eksempelvis gør det en
stor forskel at cyklen er tohjulet og ikke
trehjulet, fordi man på en tohjulet cykel
kan opnå en bedre kraftoverførsel til
cyklen.
Et sidste grundlæggende princip var at
funktioner til børnetransport som sæde,
bagagerum og kaleche skulle være integreret
i cyklens design.
I processen har jeg undersøgt og taget
hensyn til hvad cyklister forventer af en
cykel, samt de lovgivningsmæssige krav
der stilles til en cykel. Desuden har jeg
interviewet forældre og ladet dem og
deres børn teste ladcyklen på en 1:1
mock-up. Jeg har herudover sparret
med cykelsmede, ingeniører, materialespecialister
og rammecykelsmede,
som har givet mig stor indsigt i cykler og
deres mekanik.
Projektet er mit afgangsprojekt, som jeg
fik karakteren 12 for.
Vejleder: Professor Anders Brix, afd. 11

Oversejl og hjørne/sidesejl behøver ikke at være
samlede, men kan stå åbent til udluftning.
De 4 hjørnesejl (samt sidesejl for det store telt) mon-
På oversejlet er påsvejst monteringssejl (grå på illustration),
som bruges til samlingen af oversejl og
hjørne/sidesejl.
De 4 hjørnesejl (samt sidesejl for det store telt) monteres
i toppen og fastmonteres derefter til pløkker.
Oversejlet lægges ud og fastgøres til pløkker. Stolperne
rejses, placeres i fødderne, og sejlet strammes
op hjælp af gjorde med skralder.
Først afmærkes hjørnestolpernes placering ved
hjælp af kvadratisk afmærkningssnor. Derefter
afmærkes pløkkernes placering ved hjælp af farvekodede
pløkkesnore, der sidder i hjørnerne på
afmærkningskvadraten. Når snorene krydses ved
farvemærker, placeres en pløk. Et lille telt har 24
pløkker (men kan opsættes med 16 pløkker, dvs.
uden ekstrabarduner på hjørner) og et stort har
30 pløkker. Fødderne til stængerne fastgøres med
gjorde til nærmeste hjørnepløk.
2300
2100
2000
Hver dag dør ca. 26.000 børn under 5 år i verden
- det tal vil jeg gerne være med til at nedsætte. Jeg
vil arbejde med design, der gør en forskel socialt og
samfundsmæssigt.
Jeg har valgt at designe et telt i samarbejde med
UNICEF. Dette samarbejde er foregået ved at jeg
har haft flere sparringsrunder med medarbejdere i
UNICEF, en teltproducent, samt erfarne nødhjælpsarbejdere
udsendt til bl.a. UNHCR og UNICEF gennem
Dansk Flygtningehjælp. Teltet er hovedsageligt
designet som skole-, hospitals-, eller lægetelt, men i
praksis kan teltet benyttes til det der måtte være behov
for i en krisesituation. Teltet vil typisk blive brugt
i forbindelse med naturkatastrofer, fordrivelsessituationer
og flygtningelejre, samt krige og konflikter.
UNICEF benytter i øjeblikket ikke telte der er designede
til deres behov, men gør brug konventionelle
telte fra det kommercielle marked. Idéen er derfor, at
designe et telt på baggrund af UNICEFs behov.
Skole- og lægetelte vil normalt blive placeret centralt
i en lejr og fungere som socialt samlingssted for de
mennesker der opholder sig der. Derfor benyttes sådanne
telte ofte til møder, fritidsaktiviteter, sammenkomster
og særlige arrangementer alt efter behov.
Teltet kan således skabe rammerne for at børn kan
få såvel livsvigtig lægehjælp, som en vis normalitet
i form af skolegang og sociale aktiviteter i deres
hverdag. Teltet er derfor multifunktionelt og har et
designmæssigt udtryk, der klart adskiller det fra eksempelvis
beboelsestelte.
Der er to telttyper: et lille telt på 48 m2 og et stort på
86 m2. Teltene er bygget over samme princip med
dobbeltkrumt sejl, der sikrer stabilitet og holdbarhed.
Der er ingen rammekonstruktioner, men udelukkende
stolper, for at minimere konstruktionen og holde
vægten nede. Til forskel fra konventionelle telttyper
med rammekonstruktioner, kan disse telte holde
væsentligt længere selv i udsatte miljøer med ekstreme
vind- og vejrforhold. Stort slid forekommer nor-
malt når teltdugen ikke er dobbeltkrumt udspændt og
derfor blafrer. Ydermere kan teltet opsætte på ujævnt
terrænet, da der ikke er nogen rammekonstruktion.
Teltet der designet så det også kan benyttes kolde
egne, men er i udgangspunkt tænkt til varmere områder.
Teltet er enkelt og billigt at producere, let og
praktisk at transportere, og i betjeningen af teltet er
der fokuseret på simple, holdbare løsninger.
Det dobbeltkrumme sejl giver teltet et let og elegant
udtryk. Inspirationen er en kombination af traditionelle
beduintelte og tipier og moderne store teltkonstruktioner
fra arenaer, lufthavne og lignende. Ideen
er at gå bort fra eksisterende teltes udtryk fra det
klassiske vestlige hus med saddeltag. Teltet vil med
dets unikke form være et vartegn i sig selv såvel lokalt
i en lejr som internationalt, hvor teltet signalerer
UNICEFs tilstedeværelse på kort og lang afstand og
i billedmedier.
Sejldugen er lavet af 725 gram/m2 PVC, der er UVcoatet
på oversiden. Sejlet er svejset sammen af
flere mindre stykker, så det danner en dobbeltkrum
form. I randen er gjordene syede på et stykke påsvejst
PVC. Stængerne samt fødder til stænger er af
aluminium og pløkkerne er af stål. Teltet indeholder
hverken splitter, skuer eller andre smådele der kan
blive væk.
Teltets totalvægt er hhv. 250 kg og 350 kg. Teltet er
pakket i kasser med håndtag og en vægt på maks.
120 kg og kan tages med en gaffeltruck og palleløfter.
Kasserne kan genbruges som eksempelvis
siddemøbler, stiger eller tavler. Ingen del er længere
end 2300mm, således at teltet kan pakkes på tværs i
en container.
Det lille telt bruges oftest som lægetelt, men også
som skoletelt. Det store telt bruges hovedsageligt
som skoletelt med midteropdeling nedhængt fra
topsejlet. Både de store og små telte bruges som
hospitalstelte.
1700
Der er mulighed for at forbinde flere
telte med hinanden via tunneller. Tunnellerne
er ligeledes konstrueret med
dobbeltkrumme sejl. Tunnellerne er
tænkt som moduler og kan danne ortogonale
forgreninger. Tunneller vil
især være brugbare når teltene anvendes
som hospital.
Den røde dobbeltpil indikerer flow af
mennesker og den blå flow af vand.
De stiplede zoner på diagrammet over
menneskeflow indikerer sengezone
ved hospitalsbrug. På diagrammet
over vandflow indikerer de stiplede
linier teltets højderygge.
De lyseblå pile indikerer udluftning
ved oprullede monteringssejl. Der er
myggenet bag monteringssejlene.
Monteringssejl og myggenet er permanent
fastsvejsede i oversejlet.
Telt til UNICEF
<strong>Michael</strong> <strong>Soja</strong> <strong>Høxbroe</strong>, 9. semester, stud 2758, Kunstakademiets <strong>Arkitekt</strong>skole Afd. 11, Januar 2010
Specifikationer for telt på 86 m2:
Grundplan: 110 m2
Frirum i terræn til opsætning: ca. 155 m2
Vægt: ca. 350 kg
Højde: 4000 mm
Frihøjde: min. 1700 mm.
2 døre 12 vinduer
Et komplet telt på 86 m2 indeholder følgende dele:
30 pløkker
1 oversejl med gjorde og 12 skralder fastgjort
4 hjørnesejl med gjorde og 3 skralder fastgjort
2 sidesejl med gjorde og 3 skralder fastgjort
1 lofthængt midteropdeling
6 stolper
6 fødder
10 gjorde med topstykke og skralder fastgjort
1 rør til iskruning af pløkker
1 stige
1 skovl
Afmærkningssnor til opmåling af grundplan
Opsætningsvejledning
A
9000
6800
6000
Specifikationer for telt på 48 m2:
Grundplan: 62 m2
Frirum i terræn til opsætning: ca. 100 m2
Vægt: ca. 350 kg
Højde: 4000 mm
Frihøjde: min. 1700 mm.
2 døre 8 vinduer
Et komplet telt på 48 m2 indeholder følgende dele:
24 pløkker
1 oversejl med gjorde og 10 skralder fastgjort
4 hjørnesejl med gjorde og 3 skralder fastgjort
4 stolper
4 fødder
8 gjorde med topstykke og skralder fastgjort
1 rør til iskruning af pløkker
1 stige
1 skovl
Afmærkningssnor til opmåling af grundplan
Opsætningsvejledning
2000 PLAN 1:50
7300
8400 300
9000
10250
OPSTAL INDGANG 1:50
SNIT AA 1:50
Dørsluse. Der er to døre modsat hinanden.
I dårligt vejr lukkes yderdelen
af slusen. Ved godt vejr kan den rulles
op og efterlader den inderste del, der
A
B
745
40
100
8 30
30
OPSTAL SIDE 1:50
SNIT BB 1:50
B
TAGPLAN 1:50
Overlæg på hjørnesejl (og sidesejl ved
stort telt) er 600 mm lange og bliver
hvis muligt nedgravede.
Pløkkerne er i stål og skrues i med
medfølgende stålrør. Pløkkerne skrues
i modsat trækretningen for større stabilitet
end ved vinkelret iskruning.
Detaljetegning 1:5
C
6000 6000
15000
OPSTAL SIDE 1:50
SNIT CC 1:50
C
PLAN 1:50
Vinduer er placeret i hjørnesejl (og
sidesejl ved stort telt). Vinduerne er
runde huller og der er fastmonteret
myggenet, der ikke kan åbnes. Næste
lag indefra er en vinduesmembran,
der overlapper myggenettet og bindes
i siderne eller haspes ved let lukning.
Yderst er en PVC-membran, der
ligeledes bindes eller haspes. Vinduesmembran
og PVC-membran rulles op
og haspes ved åbning.
Princip snit 1:50 af telt med dobbelmembran
til brug i koldt klima.
Diagram viser samlingsprincip for sejl.
Principet sikre en tæt samling som er
let at stramme.
70
207
500
150
10
106
30
5
130
100
60
113
30
Fødderne fordeler trykket fra stolperne.
Fødderne er standset og præget i
5mm aluminium med bukkede hjørner.
Detaljetegning 1:5
Detalje af topstykke til gjorde. For at
undgå bøjning af stolperne og topstykke,
er trækket i center af stolpen
og topstykket. Detaljetegning 1:5
Stolperne er i aluminium og i 2 dele,
så længden ikke overskrider 2300mm,
der er bredden på en container.
Detaljetegning 1:5
2250
2250
Tak til følgende personer:
Jens Grimm
Logistic Specialist
UNICEF Supply Division
Claudia Melani
Contracts Specialist
UNICEF Supply Division
Diana Velasco
Innovation officer
UNICEF Supply Division
Peter Rasmussen
UNHCR Emergency Response Team
Susanne Brokmose
Coordinator, Stand-by Roster
Dansk Flygtningehjælp
Palle Crone
Udsendt i Sydsudan
Dansk Flygtningehjælp
August Olsens Eftf.
Teltproducent
2000
1910
40
60
80
70
80

Telt til Unicef
Jeg har som følge af et ønske om at arbejde med
noget der gav mening socialt og samfundsmæssigt
designet telte til UNICEF. Teltene er hovedsageligt
designet som skole-, hospitals-, eller lægetelte, men i
praksis kan de benyttes til det der måtte være behov
for i en krise-situation. Teltene vil typisk blive brugt i
forbindelse med naturkatastrofer, fordrivelsessituationer
og flygtningelejre, samt krige og konflikter. Teltene
kan således skabe rammerne for at børn i lejrene kan
få såvel livsvigtig lægehjælp, som en vis normalitet i
form af skolegang og sociale aktiviteter i deres hverdag.
Teltene er multifunktionelle og deres designmæssige
udtryk, adskiller sig klart fra eksempelvis beboelsestelte.
Ideen er at gå bort fra eksisterende teltes udtryk
som det klassiske vestlige hus med saddeltag. Teltene
vil med deres unikke form være et vartegn i sig selv
såvel lokalt i en lejr som internationalt, hvor teltene
signalerer UNICEFs tilstedeværelse på kort og lang
afstand og i billedmedier.
Teltene er enkle og billige at producere, har en lang
levetid, er lette og praktiske at transportere, og i
betjeningen af teltene er der fokuseret på simple, holdbare
løsninger.
UNICEF benytter ikke telte, der er designede til deres
behov, men gør brug af konventionelle telte fra det
kommercielle marked. Idéen var derfor, at designe et
telt på baggrund af UNICEFs behov.
I processen med designet har jeg flere gange sparret
med med-arbejdere fra UNICEF og jeg har desuden
præsenteret det færdige design for dem. UNICEF er i
skrivende stund så begejstrede for designet, at de
undersøger hvor meget det vil koste at producere og
om en af deres samarbejdspartnere vil lave en prototype.
Vejleder: Karina Mose, afd. 11

Indskolingen opstalt vest 1:100 Indskolingen opstalt syd 1:100 Indskolingen opstalt øst 1:100 Indskolingen opstalt nord 1:100
Skovskole i Byen
Skolen er en tosporet folkeskole/heldagsskole, der er
placeret på Arsenaløen på Holmen. Skolens ankomstområde
er markeret af de gamle militærvagthuse, der ligger
ved ankomsten over broen til øen. Volden der forbandt
Christsianshavn med øen er omdannet til en bro, så der er
åbnet op for vandgennemstrømning og småsejlads under
den. Øen afgrænser naturligt området, hvilket skaber tryghed
idet grænsen tillader visuel kontakt til de omkringliggende
landområder. Der er for at opnå et bedre flow for
fodgængere og cyklister anlagt en bro, der forbinder Christiania
og Arsenaløen.
Pædagogik
I projektet har jeg undersøgt hvilke rum og forløb, der kan
understøtte en forsøgsskole med nye undervisningsformer
og nye pædagogiske tiltag. Jeg har sat fokus på brugerne,
det vil sige hvordan arkitekturen kan understøtte børns
læring, udvikling og trivsel. Jeg synes, det er interessant at
arbejde med rum på denne måde, dermed får rummene en
merværdi i forhold til blot at være rum hvor i undervisning
foregår. Rummenes funktion skal være en del af det pædagogiske
redskab og ikke kun fungere som traditionelle
klasseværelser.
Bevægelsesdiagram 1:3000
Hele området er åbent for fodgængere
og de røde linjer viser cykelruter
<strong>Michael</strong> <strong>Soja</strong> <strong>Høxbroe</strong>
Stud nummer: 2758
Afd. 7
Dato 19. januar 2009
Håndstrøgne rødbrune mursten
Patineret træ-schinkels
Fleksibilitet
Jeg har lagt vægt på den åbenhed og fleksibilitet i bygningerne
som både Hellerup skole og Ørestadsgymnasiet er
kendt for sammenlignet med mere traditionelle skoler.
Bevægelse og udeundervisning
Jeg har herudover ladet mig inspirere af naturskoler og af
undersøgelser, der tyder på at børn lærer bedre, hvis de
har plads at bevæge sig på. Jeg er gået op i, at man bevæger
sig ude, når man flytter sig fra et sted på skolen til
et andet, f.eks. til et faglokale. De store grønne områder
lægger desuden også op til udendørs leg, bevægelse og
udeundervisning. I udeområdet er der køkkenhave, husdyr,
sø, bådebro ved kanalen, som alt sammen lægger op til
aktiv udeundervisning.
Bæredygtighed
I den pædagogiske tilgang i skolen er der et fokus på
bæredygtighed, så skolens børn får et forhold til lokal
og global bæredygtighed. Skolen er et bæredygtigt og
miljøvenligt kompleks.
Borgerinddragelse
Et af målene med projektet har været at fokusere på et
samspil med området og lokalmiljøet. Skolen skal indgå i
et samspil med havnen, grønne områder, sportsfaciliteter,
Christiania og de gamle militærbygninger. Jeg har arbejdet
meget med en åbenhed, så der på skolen og omkring skolen
er et udemiljø/byrum, som er livfuldt og udadvendt.
Skolens uderum udgør således et rekreativt område for
alle Christianshavns, Christianias og Holmens beboere,
hvor de kan gå tur og nyde de grønne områder, søen, skoven
og kanalen.
Herudover vil jeg gerne have, at også bygningerne er fleksible,
så de ikke kun bruges af skolebørnene men også
af andre borgere uden for skolens åbningstider. Udover at
skolen omdannes til SFO om eftermiddagen, er der uden
for skolens åbningstid åbent bibliotek og folkekøkken/
cafe. Disse bygninger er placeret i ankomstområdet så tæt
på resten af byen som muligt. Desuden er der sportsfaciliteter
med klublokaler til lokale sportshold. Disse er lagt
nær ved Basecamp, hvor der i forvejen er et fitnesscenter
og parkeringspladser. Faghusene og hjemhusene kan også
bruges til aftenskoler og foreningsliv.
Skolen skal passe ind i den sociale kontekst, der er i området.
På Christianshavn er der en stor diversitet i befolkningens
sammensætning, hvilket skolen skal kunne rumme.
Skolen skal være socialt inkluderende og ikke ekskluderende.
Organisering af skolen
Skolen er organiseret som længehuse, der er fordelt i området.
Husene er 1-2 etagers bebyggelse med saddeltag.
Bygningerne er monolitter, der passer ind i den tilstødende
bys skala ved ankomstområdet og bliver mindre, mere
private og skovskoleagtige, når man bevæger sig ind i
området. Ved ankomstområdet er husene rene teglbygninger
og derpå ændrer de sig gradvist til rene træbygninger
længere inde i området. Ankomstområdet og overgangsområdet
mellem by og skov er belagt med tegl og teglhusene
vokser op af denne belægning. I overgangsområdet
ændrer husene karakter og deres øvre dele og tagene
består af træ. Længere inde i området er der en overgang
fra teglbelægning til træbelægning og herefter er husene
rene træhuse.
I hele området er der 11 huse, der hver har deres funktioner.
Husene er placeret i området i forhold til deres
funktioner og i forhold til udeområderne som græsplæner,
skovområder, søen og vandkanten langs kanalen. Spejderhusene
er stadig beliggende i den sydlige ende af øen og
er tænkt ind i skolebygningernes organisering. 4 huse rum-
mer skolelevernes daglige opholds- og undervisningslokaler,
de såkaldte hjemhuse, 3 skolehuse danner rammer
om skolens bibliotek, kantine og administrationslokaler
og 4 faghuse indeholder skolens faglokaler. Skolehuse og
faghuse er alle 2-etagers og har flere steder dobbelthøje
rum.
Hjemhuse
Skolen er delt i tre dele, indskoling, mellemskole og udskoling.
Hjemhusene er børnenes baser i hverdagen på
skolen. Der er 2 indskolingshuse, et mellemskolehus og
et udskolingshus. Hvert hjemhus har et lille lærerværelse.
Alle husene er indrettet med undervisningslokaler mod
nord, fælles- og opholdsarealer mod syd og så lidt gangareal
som muligt. Der er store vinduer mod nord og nordvendte
ovenlysvinduer, for at give eleverne godt arbejdslys
og medvirke til at spare på det elektriske lys.
Indskoling
Indskolingshusene er 1-etages huse med hems og et udeinderum,
der fungerer som en overgangszone mellem
ude og indearealer. Her har hver klasse deres eget lokale,
der kan lukkes op ud til fællesarealerne, så to klasser kan
undervises sammen eller børnene kan arbejde i grupper.
Hvert lokale har en hems med reol og trappemøbel i et.
Hemsen er tænkt som et uformelt og hyggeligt område
med lavt til loftet, hvor eleverne kan sidde og arbejde i
grupper eller kan lege i frikvarterer og pauser.
Mellemskolen
Mellemskolehuset er et 1- og 2-etagers hus. Centralt placeret
i huset er der en stor samlingstrappe, hvor eleverne
kan sidde til morgensamling etc. Mellemskolen afviger
fra indskolingen ved at børnene i stedet for lokaler har
hjemområder til deres klasser, der udgør et samlingssted
for klassen. Hver klasses hjemområde består af et stort
møbel, med siddepladser i midten og skabe til hver elev på
ydersiden. I huset er der grupperum og delelokaler. Grupperummene
er mindre rum, som eleverne kan bruge, hvis
de ikke vil forstyrres og delelokalerne er lokaler, som hele
klasser kan bruge, hvis de for eksempel skal have diktat
eller lignende.
Udskoling
Udskolingen er et 2-etagers hus og det har stort set
samme indretning som mellemskolebygningen. Strukturen
er den samme, men der er en større åbenhed og fleksibilitet
i udskolingshuset.
Skolehuse
Administrationshuset har ledelseskontorer og lærerværelse,
tandlæge, sundhedsplejerske og pedellokale.
Videnshuset består af skolebiblioteket, pædagogisk center,
computerrum, grupperum og auditorium, desuden kan
biblioteket udvides til folkebibliotek udenfor skoletiden.
Madhuset indeholder en skolekantine med stort køkken,
der kan anvendes til folkekøkken og cafe uden for skoletiden.
Faghuse
Kulturhuset indeholder musiklokale, multimedieværksted,
teater-/skolesal med badefaciliteter og tumlesal til de
mindre elever.
Idrætshuset består af en sportshal med depoter og omklædningsrum
med badefaciliteter og klublokaler.
Naturvidenskabshuset har geografilokale, fysiklokale,
kemilokale, biologilokale og natur/tekniklokale.
Kreahuset indeholder sløjdlokale, håndarbejde, hjemkundskab,
billedkunst, søsportslokaler med badefaciliteter og
et bådehus med en bådebro.
Indskolingen plan 1:100
Indskolingen snit AA 1:100 Indskolingen snit BB 1:100
B
Mur med beplantning
Toilet
Siddeplatform
Udeundervisning
Hjemområde
Lærerværelse
Opbevaringsmøbel med
indbygget trappe til hems
Arbejdsniche
Mur med beplantning
Foldevæg
Siddeplatform
Toiletter
Opbevaringsmøbel med
indbygget trappe til hems
Køkken
Fællesområde
Skydedøre
A
Siddeplatform
Udeundervisning Udeundervisning
Grupperum
Ude-inde rum
Hovedindgang
Siddeplatform
Foldevæg
Hjemområde
A
Legeplads
Opbevaringsmøbel med
indbygget trappe til hems
Arbejdsniche
Opbevaringsmøbel med
indbygget trappe til hems
Siddeplatform
Udeundervisning
Hjemområde
Boldspil
Foldevæg
Legeplads
Opbevaringsmøbel med
indbygget trappe til hems
Faglokale
Siddeplatform
Udeundervisning
Boldspil
Mur med planter
N
B
Tagplan over hele området 1:1000
Visualisering af indskolingens bygninger set fra øst Situationsplan 1:500
Bilbro
Vagthuse
Danneskiold-Samsøes Allé
Ankomst og parkering
Videnshuset
Bibliotek
Auditorium
Pædagogisk
center
Madhuset
Kantine/Cafe
Køkken
Skoletorv
Admin.
huset
Arsenaløen
Skolesal
Legeplads
Lærerværelse
Tandlæge
Sundhedpleje
Pedel
Basecamp
Siddetrappe
Multibane
Musik og multimedie
Tumlesal
Kulturhuset
Vandlege område
Bakkelandskab
Cykel- og gangsti
Spejder
Multibane
Teglbelægning
Boldspil
Kanal
Refshalevej
Legeplads
Multibane
Terrænbane
Parkeringsplads
Cykelbane
Omklædning
Klublokaler
Skaterbane
Udskoling
Sportshal
Fodboldbane
Amfibieteater
Idræts huset
Vold
Mellemskole
Indskoling
Legeområde
Skov
Indskoling
Legeplads
Legeplads
Boldspil
Terrænbane
Boldspil
Skov
Cykel- og gangbro
Fysik
Kemi
Biologi
Sø
Skov
Sløjd
Håndarbejde
Udeværksted
Naturvidenskabshuset
Geografi
Natur/teknik
Husdyr
Udeværksted
Kreahuset
Christiania
Køkkenhave
Urtehave
Træbelægning
Billedkunst
Hjemkundskab
Bådehus
Klublokale
Bådebro
Volden

Skovskole i Byen
I projektet Skovskole i Byen valgte jeg at tegne en folkeskole
placeret på Arsenaløen på Holmen. Skolen er en
tosporet folkeskole/heldagsskole.
I projektet har jeg undersøgt hvilke rum og forløb, der kan
understøtte en forsøgsskole med nye undervisningsformer
og nye pædagogiske tiltag. Jeg har sat fokus på brugerne,
det vil sige hvordan arkitekturen kan understøtte børns
læring, udvikling og trivsel. Rummenes funktion skal være
en del af det pædagogiske redskab og ikke kun fungere
som traditionelle klasseværelser.
Jeg har ladet mig inspirere af naturskoler og af undersøgelser,
der tyder på at børn lærer bedre, hvis de har plads at
bevæge sig på. Jeg er gået op i, at man bevæger sig ude,
når man flytter sig fra et sted på skolen til et andet, f.eks. til
et faglokale. De store grønne områder lægger op til
udendørs leg, bevægelse og udeundervisning.
I udeområdet er der køkkenhave, husdyr, sø, bådebro ved
kanalen, som alt sammen lægger op til aktiv udeundervisning.
Jeg har i denne opgave desuden arbejdet meget med konteksten
ved at integrere skolen i den omkringliggende by
både socialt og fysisk.
Vejledere: Thomas Ryborg Jørgensen og Erik Brandt Dam,
afd. 7

Utas Franklin Institute
<strong>Michael</strong> <strong>Soja</strong> <strong>Høxbroe</strong>
stud 09539
26 maj 2008
DS7
Plan Groundfloor 1:200 Plan 1. floor 1:200 Plan 2. floor 1:200
Plan 3. floor 1:200
1 5 10 15
20 m
Section AA 1:200
N
Section BB/Elevation 1:200
Principle of Construction columns

Franklin Institute
I mit 7. semester var jeg udvekslet til
UTAS. Jeg tegnede her en masterplan til
et universitetsområde samt et bygningskompleks
med blandt andet laboratorier,
kontorer og kantine kaldet Franklin Institute.
En af de vigtigste elementer i opgaven
var at samle den øvre og den nedre del af
campus-området, der var gennemskåret
af en hovedvej. Hovedgrebet i min opgave
var en bygning der gik ind over vejen og
dannede en central akse gennem campusområdet
og forbandt den øvre og nedre
del af området med en stor, åben trappe.
Opgaven udgjorde hvad der svarer til 6
ugers arbejde af semestret.

skøjteløberen - en scene på vandet
<strong>Michael</strong> soja <strong>Høxbroe</strong>, bacheloropgave 2007, kunstakademiets arkitektskole
skøjteløberen –en scene på vandet
vandet var blikstille. de normalt larmende kraner og maskiner på havnen
stod stille. kajen var stuvende fuld af mennesker, der alle sammen holdt
vejret. koncerten var lige gået i gang. en guitarsolo hang i luften over vandet
og manden der spillede den stod på en svævende platform et stykke
ude på vandet. Over ham knejsede hvad der på afstand lignede benene på
et kæmpestort insekt, der skøjtede hen over vandoverfladen. Væsenets
mave udgjordes af en svævende halvkugle af lyd og lys, der spejlede sig i
vandet. langsomt skøjtede insektet nærmere sit publikum, og stemningen
steg et par grader inde på land. efterhånden som kuglen kom nærmere
publikum kunne man skelne musikerne der stod på en scene midt i lys-kuglen
og var klar til at spille. de nærmeste insektben skubbedes ud til siden
og scenen sejlede langsomt helt ind over land, så de forreste kun kunne
skimte hovedpersonerne ved koncerten højt oppe over deres hoveder. Guitaren
skreg gennem luften igen og scenen begyndte langsomt at sænke
sig. nu var publikum begyndt at røre på sig og da trommerne satte i truede
publikums vilde jubel med at overdøve musikken. Under vild jubel stoppede
scenen helt nede ved jorden og guitaristen gik frem mod mikrofonen for at
byde publikum velkommen til den første koncert på københavns nye havnescene.
Inspiration
I udarbejdelsen af konceptet til min ”scene på vandet” har jeg fundet inspiration
forskellige steder.
Skøjteløberen har inspireret til lethed og til scenens konstruktion
Først og fremmest er scenen inspireret af skøjteløberen, et lille insekt med
lange ben, der bruger vandets overfladespænding for at løbe eller skøjte
henover vandoverfladen. Som alle insekter har skøjteløberen et hårdt skjold
udenpå og en blød krop inden i, den bærer sine knogler eller konstruktion
udenpå. skøjteløberens krop har en lethed over sig, fordi den nærmest
svæver over vandet, den lethed har i høj grad inspireret mig.
Shipping branchen og specielt flydekraner har inspireret scenen.
de mere tekniske løsninger på skøjteløber-konstruktionen er inspireret af
de konstruktioner der i forvejen opererer på havne rundt om i verden. det
gælder princippet om at lade vandets opdrift bære de varer man skal transportere
og princippet om at alle dele i konstruktionen skal være så fleksible
som muligt.
Det anderledes lys ved vandet har inspireret til scenens lethed
konceptet er også inspireret af det særlige lys og dermed den særlige
stemning store vandflader giver til byrummet. Jeg har forsøgt at indfange
den åbenhed og lethed det giver at se ud over vandet.
Scenen skal kunne komme tæt på publikum
Mere konkret har jeg ladet mig inspirere af produceren for dr’s underholdningsorkester,
som pointerede at det var en fordel hvis scenen kunne
komme tættere på publikum end man normalt kan ved en koncert hvor
musikerne spiller ude på vandet.
Scenens konstruktion skal passe ind i bybilledet
Med i mine indledende overvejelser har jeg også taget samspillet mellem
scene-konstruktionen og resten af bybilledet. scenen skal passe ind i
havnerummet og scenerummet skal have byrummet som bagtæppe.
Ide og koncept
skøjteløberen danner rammen om scenens koncept overordnet, men parallelt
med dette har scenen nogle andre kvaliteter der indgår i konceptet.
scenekonstruktionen består i mere praktiske termer af en kran. kranen er
dannet af tre store ben, der samlet i et stort led for oven, hvor fra scenen
hænger ned. scenen er et stort rundt gulv med en sammenklappelig sejldug
oven over, der udspændt danner en halvkugle med scenen som gulv.
Benene er ca. 30 meter lange og består af store stålprofiler, der er boltet
på hver deres runde beton-ponton, der flyder på vandet. Selve det område
kranen dækker er ca. 1000 kvadratmeter.
Scenens højde kan reguleres og giver fleksibilitet
som beskrevet i den indledende historie kan denne scene ved hjælp af
benenes placering både bruges ude på vandet og sejles ind over land.
desuden kan scenen justeres op og ned, således at både et publikum langt
fra og et publikum tæt på scenen kan få glæde af de optrædende. scenens
højde kan således også reguleres i forhold til kajhøjde og vandstand. disse
muligheder giver en høj grad af fleksibilitet når man skal tilrettelægge et
arrangement.
snit
højtaler og lystårn
garderobe
18 m 2
Sekskanten er den grundlæggende figur i scenekonstruktionen
da jeg fandt ud af at cirklen var den form der passede bedst til variationer
over placeringen af de tre ben, hvorunder scenen hænger, besluttede jeg at
lade scenen være rund, men at introducere et grit af ligesidede sekskanter
i scenens udformning. sekskanterne skal bryde cirklen og ved hjælp af sekskanterne
lader jeg vinklen på 120 grader gå igen i hele udformningen. de
tre ben har i grundpositionen en vinkel på 120 grader imellem sig set oppefra.
det øverste grit af sekskanter kan bruges til at skabe rum og reposer
på scenen. langs siderne i grittet kan der placeres afskærmningsplader og
de øverste sekskanted plader i gulvet kan placeres ovenpå afskærmningspladerne.
Udover at man kan lave afskærmning i backstage-området kan
scenografen således også indrette scenen, som de lyster. arbejdet med
forholdet mellem sekskanter og cirkelform blev en stor del af processen.
scenens elementer
Scenen flyder ved hjælp af store beton-potoner som på flydekraner
beton-pontonerne har en diameter på 10 meter og deres vandspejl er ca.
70 kvadratmeter. Hver beton-ponton har en rumfylde på 523 kubikmeter
og kranen kan derfor bære 1500 tons fratrukket kranens egen vægt. I hver
af beton-pontonerne er der motorer der driver wirespillene til kranen og
scenen. I hver ponton er der derudover nivelleringstanke, der kan tømmes
og fyldes for at justere kranens hældning. Generatoren der laver strøm til
motorer og lys er også placeret i pontonerne.
Kranen er justerbar og kan skilles ad
Man kan justere kranens højde op og ned ca. 4 meter, så scenen kommer
nærmere eller fjernere vandoverfladen. Leddet i kranen er et tre-aksel kadangled.
leddet kan afmonteres så hele kranen kan skilles ad og transporteres
på land. scenen hænger fra centeraksen i stålwirer og den er afstivet
så den ikke kan svinge, hvis det blæser. kranen kan åbne op og lukke i. de
tre ben har set oppefra i grundpositionen 120 grader mellem sig og en
højde på ca. 18 meter. de to af benene kan bevæge sig så vinklen imellem
dem er fra 95 grader til 170 grader. kranens bevægelse er styret af tre
wirer, der er spændt ud imellem dem under vandet. disse wirer skal kunne
styres af en mand med en mobil konsol. kranen slæbes rundt på vandet
ved hjælp af en slæbebåd eller skilles ad og transporteres på land.
Scenegulvet består af to grit af sekskanter
scenens gulv er i alt 450 kvadratmeter og består af en stor skive med
en diameter på 24 meter. rumhøjden er ca. 9 meter. skiven består af en
stålkonstruktion af I-profiler med sekskantede honeycom-plader øverst
som gulvplader, med en sidelængde på 80 cm, en vinkel på 120 grader og
en tykkelse på 3 cm. selve gulvkonstruktionen består af en nedre og en
øvre del. den er dannet af et sekskantet grit-system, med to størrelser sekskanter.
de store sekskanter er den bærende konstruktionen og de udgør
det nederste system og de små sekskanter udgør det øverste system. de
store sekskanter har en højde på 80 cm og en modullængde på 240 cm
og de små sekskanter har en højde på 17 cm og en modullængde på 80
cm. de små sekskanter ligger oven på de store og øverst ligger honeycompladerne,
der passer størrelsesmæssigt til de mindste sekskanter. Gulvkon
struktionen er ophængt i tre stålprofils-arme, der spejler den bærende konstruktion.
armene har som den store konstruktion en vinkel imellem sig på
120 grader, en vangehøjde på 1 meter og en længde på ca. 19 meter.
backstage
72 m 2
rampe
scene
275 m 2
tekøkken
9 m 2
garderobe
20 m 2
PA-anlæg
depot
14 m 2
Scenerummet er skabt af en sammenklappelig sejlkonstruktion
scenerummet er skabt af en sammenklappelig sejlkonstruktion der danner
en halvkugle. sejlkonstruktionen er inddelt i 9 fag, som en halv appelsin i 9
halve både. konstruktionen består af ekstruderet og valset aluminiumsprofiler
med en diameter på 50 cm og en længde på 18 meter med spor til
montering af lamper, sejl og andet teknisk udstyr. sejlene kan foldes som
foldegardiner ved hjælp af et wiretræk. sejlene er spændt op så hver danner
et saddelpunkt. det vil sige, at sejlene er dobbeltkrumme og ikke blafrer
i blæsevejr, da det kan være meget larmende.
Grittet i scenegulvet udgør basis for rumopdelingen
scenegulvets grit gentages i rum-opdelende skærme på scenen. disse
skærme kan bruges til at opdele scenen i backstage-område og scene-område
og til alle andre nødvendige rum backstage som garderobe, launchområde
med videre. skærmende placeres i den mindste gritkonstruktion
under Honeycom-pladerne, der derefter kan hæves og monteres på skærmende
så en forhøjning opstår. disse forhøjninger kan også anvendes ude
på scenen, som scenografisk element eller som reposer til f.eks. tilskuerpladser.
skærmende behøver ikke at monteres i gritsystemet medmindre
at man vil lave reposer. dette skærmsystem hindrer ikke andre former for
skærmopdeling og scenografiske elementer på scenen.
Rampen til land kan skydes ud når scenen er over land
rampen til land hænger på undersiden af gulvkonstruktionen på en skinne,
så den kan køres ud når scenen er over land eller nær kajen..
Der følger mobilt sminkerum, toiletter og depot med scenen
Med scenen følger to kerner med en sidelængde på 240 cm og en højde på
260 cm, der ligeledes er opbygget efter gritsystemet. den ene indeholder
2 toiletter og et lille tekøkken med spejle og sminkeborde. den anden er
et depot-rum, hvori skærmene til rumopdeling og evt. stole kan placeres.
begge kerner er monteret på hjul, så de er mobile og også kan køres på
land.
snit 1:50
snit
plan 1:50
højtaler og lystårn
Alle frie moduler på scenen er på hjul og med scenen følger en lift
på scenen er et overdækket pa-anlæg der køres ind på land ved koncerter og andre
arrangementer med lyd. på land køres også to tårne der er ca. 4 meter høje til højtaler
og lys ved tilskuerpladserne. desuden kan der også ophænges højtalere og lamper i
kran og sejlkonstruktion.på scenen er der en lille lift, der kan bruges til at sætte lys op
og tage ned og flytte tunge ting rundt på scenen. Desuden skal der være en mindre
båd der kan servicere teknikken i kranen og transportere skuespillere med flere af og
på og lignende.
Scenen kan bruges til transport eller klappes sammen og tages på land
på scenen er der plads til at man kan pakke stole sammen til tilskuerrækker. desuden
kan alle de mobile enheder også pakkes sammen på scenen. således kan scenen
rumme alt hvad der skal bruges til næste forestilling og den kan slæbes mod den
næste havn. Hvis det bliver stormvejr eller vinteren er hård kan scenen også pakkes
ned på land, da alle dele kan skilles ad.
Diagram 1:500
Kranens ben kan åbne sig og derved gøre det muligt, at sejle scenen ind
over land.
Rendering af scenen over land Modelfoto af scenen i Københavns Havn
Scenens sejl kan udspændes over scenen for at skærme for vind og regn
eller for at danne baggrund til en given forestilling. Sejlet kan være helt
lukket eller helt åbent. Diagrammet viser overdækningen mere og mindre
åbent.
situationsplan 1:500
Diagram 1:500
Scenens højde over vandet kan justeres op og ned, så det passer de optrædendes
ønsker, kajhøjden og vandstanden.
24000
55000
Diagram 1:500
Scenen kan flyde på vandet. Den kan justeres ned på vandet og kobles af kranen, for at kunne løftes på land til opmagasinering
eller transport. Kranen kan åbnes så meget at kranleddet kommer helt ned på vandet, hvor en ponton skal ligge klar. Når
kranleddet hviler på pontonen kan benene skilles ad og løftes over på land.
Et wiretræk under vandet sørger for at scenen kan justeres op og ned, ved at wirerne samtidigt
strammes eller slappes. Dette træk kan også strammes alene på to sider af gangen og den tredje
side slappes så kranen åbnes.
200
2400
200
1240
1240
760
2300
425
150
425
620
760
B
26000
1140
25
62000
100
75
75
100
100
100
75
75
100
350
800
tagplan 1:50
1500
3000
stålprofil
ledhus i stålplade
stålrør
støb og fræset stålemne
drejet stålakse
340 3640
340 1140
opstalter 1:100
detalje af kranled snit A-A 1:50
A A
26000
5000
1200
600
8500
1000
2000
2600
2600
10600
2600
detalje af kranled snit B-B 1:50
B
18200
7400

Skøjteløberen
En scene på vandet
I mit bachelor projekt designede jeg en
havnescene til Københavns havn.
Først og fremmest er scenen inspireret af
skøjteløberen, et lille insekt med lange ben,
der bruger vandets overfladespænding for
at løbe eller skøjte henover vandoverfladen.
Skøjteløberen har inspireret til lethed og til
scenens konstruktion.
Scenekonstruktionen består i mere praktiske
termer af en kran. Kranen er dannet af
tre store ben, der er samlet i et stort led for
oven, hvorfra scenen hænger ned. Scenen
er et stort rundt gulv med en sammenklappelig
sejldug oven over, der udspændt danner
en halvkugle med scenen som bund.
Scenens konstruktion passer ind i byrummet
langs havnen og scenerummet har byrummet
som bagtæppe.
Vejledere: Tom Mose og Anne-Marie Kruse,
afd.11

Koncerthus til Suzuki Instituttet
I dette projekt tegnede jeg i en gruppe en koncertsal til Suzuki
instituttet, som er en skole for børn, der spiller violin.
I designet er der fokuseret på en lys og venlig bygning med fokus
på børn og suzuki instituttets behov.
Da koncerthuset skulle ligge i en villahave i Gentofte, valgte vi at
bevare det eksisterende haveareal og ikke rejse salen i højden.
Koncerthuset er opdelt i 3 zoner, hvor hver zone repræsenteres
af en skal. Den lille skal er indgangen, den mellemste opholdet
og den største salen. Vi valgte en åben plan, uden skærmende
døre, med vinduesbånd mellem skallerne, så skallernes form står
ubrudt og let.
Planen lukker af ved nordsiden, men åbner op og leder koncertgængeren
fra sydsiden. Planens bevægelse folder sig omkring villaen
og skaber derved det vigtigste rum, nemlig gårdrummet, som
udgør centrum i førnævnte bevægelse og er kobling mellem den
eksisterende villa og det nye koncerthus.
Koblingen består af glasfacader, der giver visuelle forbindingslinier
og lange kig gennem koncerthuset. De landskabelige trapper
er ligeledes med til at binde det nye koncerthus og villaen
sammen, desuden danner skiferbelægningen en overgang, idet
den trækkes indenfor i selve koncerthuset og danner en flydende
overgang mellem ude og inde.
Vejledere: Tom Mose og Anne-Marie Kruse, afd. 11

Opstalt vest 1:50 Opstalt syd 1:50 Opstalt øst 1:50 Opstalt nord 1:50
Taghøjde 1500 mm
6536
8560
Værelse 7m 2
Værelse 11m 2
Bryggers 13m2
Køkken 18m 2
Stue 27m 2
Stue 19m 2
Toilet 5m 2
A
A
GA
Entre 10m 2
Toilet 8m 2 Skab 4m 2
Soveværelse 17m 2
Værelse 17m 2
Værelse 10m 2
B
Plan 1. sal 1:50
B
Stueplan 1:50
Bredde på tag ved højde 1500 mm
14020 8560
Stue
1500
Værelse
Værelse
2350 2825
9943
6536
6264
Soveværelse
Værelse
Toilet Stue
7655
Snit BB 1:50
Snit AA 1:50
Tagkonstruktion, hældning 45 o :
Decra Elegance sort
Taglægte
Afstandsliste
Viking undertag TP. 280
Spær, 250mm
Isolering, 300mm
Lægte
Dampspærre
Gips, 2 x 26mm
Gavl:
Halvstensmur
Isolering, 300mm
Dampspærre
Gips, 2 x 26mm
Gulv 1. sal:
Parket, 14mm
Gulvpap
Spånplader, 22mm
Isolering, 200mm
Arealberegning af 1. sal:
14,0 x 6,5 - 4,4 x 2,9 = 78,2m 2
Elgårdhuset
Bebyggelse på matrikel nummer 63 ap af Helsingør Købstads Markjorder
Plan, snit og opstalt i måleforhold 1:50
Dejan Jovanikić
Gurevej 30B
6. oktober 2009

Elgårdhuset
Dette projekt er et eksempel på eget arbejde, der er udført i løbet
af min studietid.
Projektet er en ombygning af underetage, samt nybygning af
overetage på et hus beliggende i Helsingør.
Projektet har været et samarbejde med ejerne af huset, hvor jeg
har lyttet til deres ønsker og lavet forslag, som de har valgt imellem.
Dette projekt har medvirket til, at jeg har fået en bedre forståelse
for mine kompetencer som arkitekt og hvad der skal til for at tegninger
bliver til virkelighed.
Det glædede mig meget at besøge ejerne, efter de var flyttet ind,
og se, at de var glade for at bo i huset, og at de tanker, jeg havde
gjort mig, fungerede i virkeligheden.

En foldestol
I projektet lavede jeg en fuldt funktionsdygtig prototype af en stol.
I designet arbejdede jeg med et enkelt formsprog, god sidekomfort
og at stolen skulle kunne foldes sammen. Stellet består af to
H’er der kan folde ind i hinanden og ikke har nogle
tværafstivninger i sædet.
Jeg har selv bygget prototypen på et smedeværksted. Den er
lavet af stål og industrikanvas. Den færdige stols stel er tænkt i
rustfrit stål og sædet i læder, kanvas eller snor.
Efter udstillingen på møbelmessen i Bellacentret indgik jeg aftale
med Eilersen furniture om at sætte stolen i produktion. Projektet
er dog ikke blevet realiseret.
Vejledere: Nicolai De Gier og Niels Hvass, afd. 11