Multimediehuset – borgerinddragelse 6. Multimediehuset skal være sanseligt, oplevelsesorienteret og stemningsskabende. 4 Bilag 5: Etniske minoriteter For at tiltrække brugere blandt etniske minoriteter, foreslår deltagerne, at der fokuseres på kulturelle aktiviteter i MMH, f.eks. foredrag m.m. kombineret med fællesspisning. Samtidig er det vigtigt for udvalgte grupper blandt de etniske minoriteter, at der er separate rum til mænd og kvinder, for at sikre kvindernes deltagelse. Deltagerne foreslår, at der indrettes en afdeling ”der er udenlandsk inspireret” i MMH – både hvad angår indhold og udseende. Dvs. bøger inden for bestemte temaer, storskærm med nyheder, en særlig indretning m.m. Afdelingen skal ikke være adskilt fra de øvrige faciliteter, men være en del af det omgivende rum. Det er vigtigt, at brugerne følger sig trygge, ikke mindst flygtninge, der ”har mistet meget og ofte føler sig utrygge,” som en deltager formulerer det. Indretning med kulturelle symboler, kan derfor være med til at skabe en tryggere atmosfære. Det er ikke kun symboler fra deres hjemland, der har den effekt, men både danske og udenlandske; det kan være duge, tørklæder, flag, billeder m.m. Generelt foreslår deltagerne, at der bliver plads til udsmykning, f.eks. billedkunst m.m. Konkret sammenligner en af deltagerne med biblioteker i Iran, hvor der f.eks. hænger et billede af en nationalforfatter ved indgangen til biblioteket, ligesom glasmosaikken på Hovedbiblioteket fremhæves som et element, der signalerer kultur. MMH skal tilbyde ting, der ikke findes andre steder – allerede når man kommer ind i bygningen, er det vigtigt, at man får en oplevelse af, at ”her er noget, jeg ikke har set før.” Det handler om værdifulde aktiviteter, der kan tiltrække brugere fra mange områder i byen. Bygningen må også gerne rumme cafeteria eller lign. der kan være med til at skabe stemning og liv. Udearealerne må gerne være grønne områder, hvor der er plads til leg og plads til at man kan sidde og drikke kaffe, spise is m.m. Områderne kunne også bruges til
Multimediehuset – borgerinddragelse 5 Bilag 5: Etniske minoriteter arrangementer, fester, hoppeborge m.m. Der kunne også være plads til musikanter fra forskellige lande, ”det giver en global stemning,” som en af deltagerne udtrykker det.