- Vandelkursus - Farlige hunde!? - DcH's Ungdomslejr - Dr-animalia

- Vandelkursus 

- Farlige hunde!? 

- DcH’s Ungdomslejr 

DH C 

BLADET 

Danmarks civile Hundeførerforening • August 2009 • 71. årgang 

NR 

4

2 

DcH-bladets 

redaktion 

Hovedbestyrelsens ansvarshavende 

John Bermann 

Mail: Bermann@dch-danmark.dk 

Redaktør 

Maja Hansen 

Klostervej 53, Tvis, 7500 Holstebro 

Telefon 9743 5026 

Mail: dch-bladet@dch-danmark.dk 

Redaktion 

Jeanette Møller Jørgensen 

Jeppe Aakjærs Allé 44, 5210 Odense NV 

Telefon 6619 1138 

Mail: jmjorgensen@pc.dk 

Gitte Albæk Bielefeldt 

Bøgeparken 70, 6230 Rødekro 

Telefon 7447 0747 

Mail: gitte.bielefeldt@dch-danmark.dk 

Jesper Bønnelykke 

Hestehaven 26, 4291 Ruds Vedby 

Telefon 3079 1823 

Mail: mail@askely.dk 

Freelance: 

Lea Thomsen, DcH-Svendborg 

Ekspedition og oplysning 

om medlemskab 

Danmarks civile 

Hundeførerforenings sekretariat 

Banevej 9, Hansted, 8700 Horsens 

Tlf. 7565 6537 

Mail: sekretariatet@dch-danmark.dk 

Kontortid 

Se på hjemmesiden: 

www.dch-danmark.dk 

Abonnement 

Ikke-medlemmer, kan abonnere på 

DcH-bladet ved indbetaling af 

kr. 125,- på gironummer 705-8802, 

mærket Abonnement 

Annoncer 

Kontakt DcHs sekretariat 

Telefon 75 65 65 37 


Layout og produktion 

Elbo Grafisk ApS 

Strevelinsvej 28-32, 7000 Fredericia 

Telefon 75 92 11 99 

DcH-bladet er medlemsblad for 

Danmarks civile Hundeførerforening. 

Bladet udkommer medio februar, april, 

juni, august, oktober og december. 

Kontrolleret af FMK DF 

Kontrolleret oplag 13.291 i perioden 

1. juli 2007 – 30. juni 2008 

Deadline for stof til blad 

nr. 5/2009 er 5. september 2009 

ISSN-nummer 0907 6727 

NR. 4 • 2009 

Indhold 

8-11 

12-13 

14-15 

16-18 

23-25 

Vandelkursus 2009 

– nogle af deltagerne fortæller om en helt igennem 

vellykket uge på Van-del. (Flere indlæg bringes senere, 

og allersenest i forbindelse med næste års indbydelse til 

Vandelkursus). 

Dansk IPO-træner på udveksling i 

Polen 

– der er en kæmpeforskel på, hvordan man træner 

hund i Danmark og i Polen… 

Farlige hunde!? 

– Er kamp- og muskelhunde blevet hundeverdenens 

syndebukke? – Læs hvad adfærdsbehandlerne 

Irene Jarnved og Hanne Maria Friborg samt 

hundepsykolog Anders Hallgren har at sige om 

den sag. 

DcH Ungdom 

– De unge deltagere fra DcH’s Ungdomslejr har 

skrevet dagbog om deres op-levelser. Der er 

også et indlæg fra en ung leder. 

Kvalificering af 

eftersøgningshunde i kreds 5 

– Deltagerne er begejstrede for den meget 

alsidige uddannelse. 

Læs også: 

…side 4-7: DcH Stafetten 

…side 20-21: Indbydelse til DcH’s DM 2009 i Vejen 

…side 26: Boganmeldelser 

…side 27: Medlemmernes side 

…side 28: Indbydelse til foredrag af Irene Jarnved 

…side 28-30: Info-siderne 

…side 32: ”Prøvekørsel” af GPS-tracker til hunde 

Forsidebilledet 

Liselotte Nielsen, som har skrevet DcH Stafetten denne 

gang, træner ivrigt og flittigt med sin nye hund, Thilde – 

en dejlig schæfertæve fra februar 2009. 

Her foregår træningen på stranden, og der er vist ingen 

tvivl om, at Thilde er en dygtig og opmærksom elev. (Fotoet 

er fra maj/juni måned og leveret af Liselotte Nielsen).

"Side 3" 

AF HANS TONSBORG, fORReTNiNGSføReR 

Ekstra hovedbestyrelsesmøde: Der sker meget i denne tid i 

DcH, heldigvis – ja, faktisk er der lige nu så mange tiltag, nye 

ideer og spændende arrangementer, at det var nødvendigt for 

hovedbestyrelsen på mødet den 28. juni at finde en dato for afholdelse 

af et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde. Dette for at 

sikre at alle sager bliver grundigt behandlet, og at der bliver brugt 

den fornødne tid til hvert enkelt punkt. Det var absolut ikke 

nemt at finde en dato, men det lykkedes bl.a. via stor fleksibilitet 

blandt hovedbestyrelsesmedlemmerne, der som alle andre, 

gerne ville afholde deres planlagte ferie. Der blev ændret arbejdsplaner, 

mens andre accepterede at bruge en feriedag på mødet, 

og til sidst lykkedes det at få arrangeret det ekstraordinære hovedbestyrelsesmøde 

til afholdelse den 9. august. Mødet bliver 

afholdt med deltagelse af alle hovedbestyrelsesmedlemmer, og 

når du læser dette DcH Blad, er der allerede et referat på vej ud 

til din lokalforeningsformand. 

Muskel/kamphunde: Debatten raser stadig. På det område har 

sommeren ikke været agurketid, desværre kan man vel sige, da 

det er en konsekvens af stadig flere uheldige episoder. I Udvalget 

om hunde (nedsat af Justitsministeriet) afholdt vi lige før 

sommerferien vores andet møde, et møde hvor vi havde indkaldt 

ekspertviden til at forsøge en belysning af muligheden for en 

helt præcis kategorisering af de racer, der kan være problemer 

med. Det er efter dette møde helt tydeligt, at en sådan racebestemmelse 

kan være endog meget besværlig, måske umulig, hvilket 

kan gøre det svært at opretholde et eventuelt forbud mod 

bestemte racer, eller blandinger deraf. 

Det er klart, at det vil være et godt signal for politikerne at 

kunne sige, at de nu har gjort noget, bl.a. med et forbud mod 

visse racer, men hvad hjælper det, hvis forbuddet rent praktisk 

er umuligt at håndhæve? 

Det kan godt være, at vi ender med et sådan forbud, men jeg 

kan ikke acceptere, at det skal stå alene. Der skal klart foranstaltninger 

til, der gør, at de hundeejere, der anskaffer sig hunde som 

en form for et våben eller et statussymbol, uden respekt for hundene, 

den danske lovgivning og de øvrige borgere i landet, helt 

klart opfører sig således, at alle andre kan være i nærheden uden 

at være bange. Der skal være nul tolerance, bl.a. med væsentlig 

højere bøder, som klart tilkendegiver, at vi ikke vil acceptere 

ulovlige hunde, eller ulovlige forhold, involverende hunde i Danmark. 

Det nytter simpelthen ikke, at politiet ikke har de beføjelser, 

der skal til for at opretholde loven, lige som det ikke er 

acceptabelt, at det kan betale sig at handle med hunde under 

lyssky forhold. 

Lige inden sidste møde fik udvalget af Justitsminister Brian 

Mikkelsen tillige den opgave, bl.a. pga. den ophedede debat, at 

der inden årets udgang skal være en delbetænkning klar. En delbetænkning, 

der skal bruges af politikerne, så der hurtigere kan 

Forretningsfører Hans Tonsborg 

behandles eventuelle lovforslag på dette specifikke område. Denne 

opgave påtager vi os selvfølgelig, med overholdelse af den stillede 

deadline. 

Nye hundeejere/DcH medlemmer: Sommeren er nu på held, 

og træningen er i fuld gang landet rundt. Det betyder også, at 

der helt aktuelt er kommet nye hundeejere i din klub. Det kan 

være, det er deres første hund, eller at det er første gang de stifter 

bekendtskab med DcH. Tag godt imod dem, to- som firbenede; 

det er ikke altid lige nemt at komme i en ny klub, under 

nye forhold, med masser af mennesker, der ved hvordan det hele 

fungerer i klubben, når man samtidig vil gøre det allerbedste for 

ens nye hvalp. Lad dem mærke, at de er velkomne, at de har 

valgt helt rigtigt i valget af DcH som den klub, der skal gøre 

dem dygtigere i det at være hundeejer. Føler de den varme, og 

føler de at de er velkomne, er der stor mulighed for at de får lyst 

til at fortsætte i klubben efter hvalpeholdene - og måske endda 

foruden at træne egen hund, også tør prøve kræfter som trænerføl, 

hjælper i klubhuset eller lign. 

DcH Besøgshunde: er noget der ”pusler i krogene”. Der skrives 

og tales meget om besøgshunde, der skal besøge ældre på 

plejehjem, alderdomshjem o. lign., og som en helt naturlig konsekvens 

af dette, har hovedbestyrelsen besluttet, at det skal undersøges 

om også det kan være en spændende DcH aktivitet, et 

tilbud til de ældre borgere, deres pårørende samt selvfølgelig personalet 

i de nævnte bosteder, hvor hundene kommer på besøg 

til de ældres store fornøjelse og glæde. 

Hovedbestyrelsen har derfor besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, 

der nu er i fuld gang (første møde blev afholdt den 2. 

august) med at undersøge muligheden for DcH i denne forbindelse. 

Et arbejde vi helt sikkert kommer til at høre mere til i 

fremtiden. 

Bygge & Anlægsfond i DcH: Det blev på landsmødet i marts 

besluttet, med stort flertal, at der skal etableres en Bygge- og Anlægsfond 

i DcH. En fond der skal gøre det mere tilgængeligt for 

alle lokalforeninger at søge midler til forbedringer o. lign. Rammerne 

for fondens virke er nu bearbejdet i hovedbestyrelsen, og 

også her er der nedsat en arbejdsgruppe til bearbejdning af det 

videre forløb. Første møde i denne arbejdsgruppe afholdes den 

29. august. 

NR. 4 • 2009 

3

4 

DcH Stafetten 

AF LiSeLOTTe NieLSeN 

Mit navn er Liselotte Nielsen og jeg bruger det meste af min fritid 

i DCH Hjørring. Jeg vil sige Claus tak fordi han mener, jeg 

har noget at ”fortælle” og derfor videregav DcH Stafetten til 

mig. 

Vi har deltaget i mange sporhundeprøver sammen. Det er en 

helt speciel sport at gå sporhundeprøver. Man kører langt og der 

er kun én øvelse, der skal gennemføres. Så det meste af dagen 

går med hyggesnak og følgen med i de andres spor og så naturligvis 

få styr på nerverne, inden man skal op. Og går hunden af 

sporet, så er det ”Stop” og mange km hjem igen. Der er kun én 

chance. 

Schjila og Dusty – mine ”øve”-hunde 

Jeg fik min første hund Schjila i 1983, en dejlig blanding af 

schæfer og collie. Vi hørte, at der var hundetræning, så vi startede 

på hvalpehold i Nivå sammen med min veninde Kirsten, 

der havde fået en kuldbror. Så var interessen vakt, for man kunne 

jo lære sådan et dyr noget. 

Et par år efter blev jeg tilbudt endnu en hund, schæfer/hønsehund, 

med samme far som Schjila, så hende tog jeg også. Schjila 

havde et utroligt godt væsen, var meget driftig, selvstændig 

og samtidig en meget social hund overfor alt og alle. Dusty derimod 

var nervøs og udfarende og 100 % afhængig af mig. Så der 

var masser af udfordringer i de to. De har været udsat for mangt 

og meget træningsmæssigt, både på den hårde og på den gode 

måde. 

Dengang blev hundene ikke spurgt om de havde lyst, og en 

dækøvelse lærte man hurtigst, hvis man trådte på snoren samtidig 

med kommandoen osv. Men jeg lærte enormt meget af det. 

DcH Nivå var en lille klub og der kom ikke så meget nyt udefra, 

for det var ”gamle” hundefolk der styrede slagets gang, og 

nye træningsmetoder var ikke altid velkomne. Men så var der et 

par gamle damer, der kom hjem fra et ”Vandelkursus” og gik og 

kastede bold lidt i det skjulte. Hundene var vilde med det, men 

styrbare blev de ikke. Så året efter drog Kirsten og jeg af sted 

med vores ”langhårede” schæfere. Og her åbnede sig en helt ny 

verden for os. 

Her var en masse dygtige instruktører fra Hjørring: Ole Moselund, 

Jan Birk, Finn Jørgensen og Allan Iversen, der var nogle 

af de første på landsplan, der arbejdede ud fra de nye ”principper”. 

Det gik ud på, at man arbejdede mere ud fra hver enkelt 

hund og mere på hundens præmisser og man ”læste” hundene. 

Man belønnede med bold eller bidepølle og ikke blot med 

en tør kiks eller et ”dygtig”. Man gik DAP-spor med pølser i 

Dapperne, og hundene elskede de nye udfordringer. Det blev 

også lige pludseligt meget sjovere at gå med hund. 

NR. 4 • 2009 

En uge var dog ikke nok til at ”lære” færdigt, så bolden blev 

nok ikke helt brugt rigtigt. Vi fik nogle dejlige glade hunde, men 

kom i den grad til at mangle lydigheden. Vi var ikke helt klar 

over, at når driften blev fordoblet, ja så skulle lydigheden jo gerne 

følge med. 

I 1988 flyttede jeg til Hirtshals til Finn Jørgensen, som også 

havde et par schæfere. Det gik ikke med Dusty, så hende måtte 

jeg af med efter at hun umotiveret begyndte at angribe de andre 

hunde. Sammen med Finn, der var ivrig IPO-mand, blev 

der trænet igennem. Vi fik sat skik på Schjilas eftersøgning med 

en masse lydighed. Hvor hun før kunne gennemføre en eftersøgning 

i tre udslag begyndte hun nu at se og lytte efter, hvad 

jeg sagde til hende Og hendes spor, hvor hun før var fløjet igennem 

på få sekunder, blev nu helt fornuftigt. Men hvor skulle 

man vide fra, at man godt måtte forlange noget på sporet, når 

alle altid havde sagt, at dette var en lyst-øvelse! 

Schjila nåede at blive nordjysk mester i A-klassen og klubmester 

i E. Der var mange ting, der skulle pudses af, men med 

dygtig vejledning og en driftig hund lod det sig gøre. 

Jassi – en ”rigtig” hund med stamtavle 

Da Schjila ikke kunne træne mere i 1993, skulle der en ny til. 

Det blev så Jassi, en schæfertæve (med papirer) efter en brugshundelinje. 

Jeg havde erfaret, at hvis man ville videre end DcH 

(SPH/IPO/Nordisk), ja så skulle der være papirer på hunden. 

Og det var jo dumt at starte med at lukke nogle døre. 

Jassi var en lærenem, arbejdsivrig og stabil tæve. Da gamle 

Schjila begyndte at have svært ved at gå, tog jeg samtidig Jassi 

med for at få begge røntgenundersøgt hos dyrlægen. Schjila havde 

elendige hofter og var slidt op, men Jassi havde jeg overhovedet 

ingen mistanke til. Jeg ville bare gerne have en HD status 

på hende. Desværre havde hun D-hofter og dårlig ryg. Men med 

hjælp fra guld- og rygoperation, holdt hun alligevel til hun blev 

14 år gammel. 

Jeg startede med DcH-programmet, hvor hun vandt alt i Bklassen, 

lavede max point til en konkurrence og vandt DM i B. 

Hun var en utrolig stabil hund, der arbejdede villigt, på trods af 

en meget temperamentsfuld hundefører! Jeg kunne være fuldstændig 

urimelig og alligevel bar hun ikke nag. Når hun blev korrigeret 

huskede hun det. Så en nem hund at arbejde med. Til 

DM i A-klassen faldt hun fysisk fra hinanden. Hun ville ikke sidde 

i nogen øvelser, ikke over springet og løb uvilligt. Så det blev 

kun til en 6. plads. Og E magtede hun ikke fysisk. Derimod blev 

hun kredsmester i både B og A, hvilket viser noget om hendes 

stabilitet i konkurrencerne. Hun kunne tåle at drage af sted til 

konkurrencer to dage i træk og alligevel opnå top-resultater.

Nå, men så måtte vi finde på noget andet, for bruges skulle 

hun. Så vi begyndte at gå til Sporhundeprøver og Nordisk spor. 

Hun vandt DM i spor i de Nordiske discipliner i 1998 og 1999 

og var deltager på det danske landshold i Finland i 1998, hvor 

hun blev nr. 5 og i Sverige i 1999, hvor hun blev nr. 4. En noget 

træls placering, da hun lå som vinder indtil hun skulle i feltsøg. 

Her skulle hun blot have bestået med et 5-tal. Hun løb 

rundt i feltet, men fandt ingenting, så der røg det mesterskab. I 

1999 blev hun også nr. 3 til DKK’s FCI sporhunde DM (de to 

første kom med til VM – øv). 

Aki – min første hanhund – og meget 

selvstændig 

Det var ikke meningen, jeg skulle have ny hund før Jassi var væk. 

Men ak. Finn havde slæbt en dejlig driftig schæferhan til huse. 

Købt af en fyr på Fyn, der ikke kunne styre ham. Lige en udfordring 

for Finn. To år gammel. Vi fik tjekket hofter og albuer på 

ham, og de var fine, men vi tænkte ikke på ryggen. Så han holdt 

ikke længe i IPO, og da han var en del af hjemmet, så overtog 

jeg ham til DcH, som han da nok skulle kunne klare. 

Det er nok den største udfordring, jeg har haft med hund. 

Han accepterede ikke andre hunde, hylede og gøede i bilen, og 

tog ikke et nej for et nej. Hjemme var han fin, han elskede alle 

mennesker og kunne ikke drømme om at gø, når nogen gik ind 

i huset. Men han var typen, der hellere tog en ordentlig ”røv”fuld 

og oplevelsen, frem for at høre efter, hvad der blev sagt første 

gang. En hund med mange udfordringer, men en dejlig arbejdsivrig 

hund, der var stabil i sine øvelser. Han krævede en 

konstant konsekvent hånd og tålte ikke, at man slækkede på noget. 

Efter to konkurrencer i B var han i A-klassen og her kvalificerede 

han sig til DM. Men noget gik helt galt og vi blev stoppet 

efter en ellers meget flot udført eftersøgning. Aki tog fejl af 

figurantens arm og en bidepølle. Figuranten lå i en oil-skindsjakke 

gemt under noget kvas, og da jeg kom ud for at hente Aki, 

holdt han stadig et fuldt fast greb og prøvede at rykke armen af 

figuranten. Han var ikke i tvivl om, at det han gjorde var rigtigt 

og slap først, da jeg nåede ud til ham. Herefter var der en masse 

godkendelser han skulle igennem for at få lov til at stille op 

igen, så efter meget og lang træning valgte vi at opgive. 

Vi slog så over på Nordisk spor (same presidure as last year/ 

time). Han vandt DM i Nordisk spor i 2002, så jeg var sikker 

på, at her lå hans fremtid. Men efter at vi havde gået vild i 

Holstebro storskov (Klosterheden, red.) i mange lange og 

kolde timer (gik af på et blodspor) og Tversted Plantage 

(der var et stort orienteringsløb samme dag) havde 

jeg ikke lyst mere. Han manglede den stabilitet 

på sporet, som Jassi havde haft. 

Så blev det Sporhundespor (SPH) og det var 

hans stærke side. Han vandt DcH’s sporhunde 

DM tre år i træk fra 2004 og sluttede 

med DKK’s sporhunde DM 

i oktober 2008 med et meget 

flot spor den ene dag og 95 

Thilde og Liselotte Nielsen bruger også stranden til leg 

og træning. Fotoet er taget i juni måned. 

NR. 4 • 2009 

5

6 

 

Fotoet er fra 2004, hvor Liselotte Nielsen og Aki vandt DcH’s sporhunde DM. 

point. I julen blev han pludselig meget dårlig og en røntgenundersøgelse 

viste en meget gigtplaget skulder, så han fik lov til at 

sove ind. 

Thilde 

Så var gode råd dyre. Da jeg i 2004 flyttede til Hjørring havde 

jeg to hunde med mig, og nu stod jeg pludselig tilbage med to 

katte og ingen hunde. Det kom mig for øre, at der skulle ligge 

et godt kuld på Kennel Hedegård. Jeg havde gjort op med mig 

selv, at jeg ikke skulle have hanhund igen – aldrig mere. De der 

magtkampe og evigt prøven kræfter har jeg ikke energi til. 

Jeg var heldig at få en dejlig tæve, Thilde, så nu er her liv i 

huset igen. Thilde er fra februar, så endnu bare en hvalp, og hun 

har meget at lære endnu. Hun er meget lærenem hvad træning 

angår, så det er spændende, hvad jeg kan få ud af hende. Det 

kniber mere på hjemmefronten, hvor hun bader i havedammen, 

graver huller, jagter kattene, spiser alt og terroriserer gæsterne 

med at bide i bukser, hænder og næser. 

Mit ”hverv” i DcH 

Jeg er af den overbevisning at vil man nyde i en klub, må man 

også yde. Klubberne består kun, fordi der er en masse dejlige frivillige 

mennesker, der yder et stykke arbejde for at få det hele til 

at fungere. Så for mig er det en selvfølge, at man giver en hjælpende 

hånd med. Man skal blot huske, at så længe man ikke hører 

noget, er det OK arbejde man laver. Vi er alle for dårlige til 

at rose. Men hvis der er nogen, der er utilfredse med noget, ja 

så kommer det hurtigt frem. Kan man ikke tåle dette, så er 

klubarbejde ikke sagen. 

NR. 4 • 2009 

I Nivå blev jeg hurtigt træner. Uddannet på en weekend, hvor 

vi var en flok, der skulle dirigere rundt med gamle trænere og så 

lidt teori. Herudover kom jeg i bestyrelsen og var med til at arrangere 

fester og fidus-konkurrencer, hvor vi sejlede på tømmerflåde 

og andet ”pjat” med hundene. 

Da jeg kom til Hjørring, var jeg jo træner og fik hurtigt et 

hold. Jeg har haft alle klasser og må nok erkende, at jeg fungerer 

bedst sammen med konkurrencehundeførere (nok fordi jeg 

selv er konkurrencemenneske). Jeg har haft hvalpehold, men det 

går for langsomt syntes jeg. Og tænk – jeg kunne ikke engang 

få det sidste hold med ind i klubhuset til kaffe, hundene frøs og 

kunne ikke sidde alene i bilerne (det var vinter og s… koldt). Så 

hatten af for alle de trænere, der har tålmodighed til de nye hunde 

og hundeførere. 

Jeg har som gammel træner stadig de dage, hvor man syntes 

ingenting fungerer på holdet, men det opvejes helt af alle de 

ting, man får til at fungere. Jeg har haft mange hold med DM 

deltagere og det er da bare fedt, når ens hundeførere kommer så 

langt eller kommer hjem med præmier eller oprykninger, eller 

man bare får noget, der er gået i hårknude, til at fungere. 

Udover at være træner har jeg holdt en masse kurser på lands-, 

kreds- og lokalplan. Og her er spor nok det, jeg bedst kan lide 

at undervise i. Jeg elsker at finde problemer og prøve at løse dem. 

Og lytter gerne til andres forslag. (At lytte og rose er en force, 

når man har med mennesker at gøre. Så kan man efterfølgende 

forlange lidt mere). Og så nyder jeg samværet med andre mennesker, 

uanset alder og titler. For når vi går med hund er alle 

sammen for det samme. 

Jeg har været med i bestyrelsen ad flere omgange, og det er

spændende at være med til at have indflydelse på, hvad der sker 

i klubben. 

Det gamle Vandelkursus, der kørte i mange, mange år, har 

jeg også deltaget i. Først som hundefører, siden som instruktør 

og sidst som medlem af ledergruppen sammen med Egon og 

Nete Jensen samt Allan Iversen. En genial opfindelse. Her har 

jeg lært hundeførere fra hele landet at kende, og der bliver udvekslet 

træningsmåder. Utroligt inspirerende. Og så en hel uge, 

hvor man arbejder med hunde hver dag, der ses virkelig resultater. 

I mine 25 år i DcH har jeg haft utrolig mange oplevelser med 

de firbenede. Jeg har været med som ledsager til mange DM’er 

i Schæferhundeklubben med Finns hunde, og VM i Schæferhundeklubben 

i Belgien og i Østrig med vores hanhund Gallus. 

Udover mine egne konkurrencemæssige oplevelser har vi også 

været på mange private eftersøgningsopgaver. Lige fra søgning 

efter høreapparat til søgning efter mennesker. Her var den største 

oplevelse nok, da vi eftersøgte en senil mand. Der blev arrangeret 

privat eftersøgning ned over markerne og vi har nok 

været omkring 100 hundefolk fra forskellige foreninger, og vi 

fandt ham! Han lå ligeså pænt i et sprøjtespor og så ud som om 

han sov. Det var desværre for sent, men for familien var det en 

lettelse, at han blev fundet. 

Træningsprincipper 

Der er ikke nogen tvivl om, at der i årenes løb er sket en enorm 

ændring i det at træne hund. Vi er blevet bedre til at læse hundene 

og arbejde ud fra det materiale vi står med. Træneruddannelsen 

er blevet bedre, lagt ud på kredsplan, så også de små klubber 

får glæde af den megen nye viden. Jeg kan dog blive lidt bekymret 

over den lidt for pædagogiske linje, der efter min mening 

er lagt: Tror nogen gange det er sværere at opdrage hund 

end børn. 

Jeg mener stadig, at når en hund har indlært en øvelse og den 

sidder fast, så må og skal den gøre det, der bliver forlangt, ellers 

falder der brænde ned. Jeg har aldrig set en hund, der har mistet 

hovedet og jeg mener, at et ryk i linen kan være nødvendigt 

en gang imellem. Jeg arbejder meget med nøjagtighed og træner 

meget gerne de forskellige momenter hver for sig. Det giver 

en stærk hund. Jeg er aldrig tilfreds, der er altid noget, der kan 

blive bedre. Det skærper også hundens koncentration, at der 

hele tiden forlanges noget mere. Mange hunde falder i søvn i 

øvelserne, fordi hundeføreren stiller sig tilfreds. 

For mig er hunden et medlem af familien, og jeg arbejder ud 

fra det, jeg har. Men samtidig må jeg indrømme, at jeg har hund 

for at træne med den (arbejdsredskab), og køber også hund derefter. 

Jeg har de sidste år nægtet at bruge klikker eller hjælpe med 

det, idet jeg mente, at et ”dygtig” var lige så godt, og derfor ikke 

har gjort en masse for at lære noget om det. En veninde forærede 

mig en bog om klikkertræning, da jeg fik min nye hvalp og 

jeg må indrømme, at den fungerer over al forventning. Så den 

kamel må jeg sluge. Sådan en hundehvalp fatter lynhurtigt meningen 

med en øvelse ved hjælp af klikkeren, og det er sjovt. Det 

giver ikke hurtighed, men nøjagtighed og en enorm kontakt 

mellem hund og fører. Hurtigheden skal nok komme, når øvelserne 

sidder der, og så kan klikkeren gemmes væk. Man har et 

standpunkt til man tager et nyt. (Den kan altid komme frem 

igen). 

Thilde kunne allerede apportere som tre måneders hvalp, ingen 

tyg, og sidde pænt foran og aflevere. Bare indlært i køkkenet 

med klikker - fem min. træning hver morgen. Og hun elsker 

det. Fantastisk! Jeg kan allerede nu se, at tempoet kommer 

op eftersom hun bliver mere sikker på det, der forlanges. Men 

hun er ikke ældre, end at bare en fugl eller en duft kan forstyrre 

og hun ”glemmer”, hvad hun ved. Så er det bare om igen, når 

kontakten er der igen. Men jeg er sikker på, jeg går nogle spændende 

år i møde med Thilde, hvor vi sikkert vil tage vores slåskampe, 

både herhjemme, men ikke mindst på træningspladsen. 

Men for det meste nyde træningen og samværet med andre hunde 

og mennesker. 

Stafetten videre 

Jeg giver stafetten videre til Annette Lunau. Jeg har kendt Annette 

i mange år og synes hun er en fantastisk hundefører. Hun 

har temperament ligesom jeg har, men forstår at have/lave arbejdsivrige 

glade og driftige hunde. Hun har opnået mange store 

resultater med sine hunde og hun ved, at man ikke kommer 

sovende til det. 

Liselotte Nielsen er i fuld gang med at træne Thilde op til en ny 

super sporhund! 

NR. 4 • 2009 7

8 

VAnDel 

KUrSUS 

igen i år har der været afholdt Vandelkursus. Kurset er tænkt som et tilbud til DcH-hundeførere, 

som ønsker at komme endnu længere i træningen af deres hund. Kurset foregår 

med udgangspunkt i Vandel efterskole og den dejlige natur omkring Vandel. Kurset blev 

første gang afholdt i 1964, og har i grove træk været gennemført lige siden. DcH Bladet 

har modtaget et par postkort fra kurset, som Jesper Bønnelykke har sammenskrevet: 

Klikkerholdet 

AF LONe B. KRiSTeNSeN, ODDeR DcH 

NR. 4 • 2009 

Endelig oprandt uge 28 og mange uger i spændt forventning 

om en hel lang uge med fokus på egen træning og ny 

viden om arbejdet med klikkeren blev udløst. Det skulle vise 

sig at blive en helt fantastisk uge! 

Alle 10 ekvipager kom selvfølgelig med forskellige udgangspunkter 

og forventninger. Allerede på førstedagen viste 

vores træner tegn på, at hun havde tænkt sig at rumme 

os alle. Super. Ugen var tilrettelagt med indlæring af ’mekaniske 

færdigheder’ og teori til en begyndelse, for at gå videre 

med stuedressuren og samarbejdsøvelser efterfulgt af de 

resterende konkurrenceøvelser sidst i forløbet. 

En stor cadeaus skal gå til Helle Kristensen. Nogle af os 

har til daglig problemer med at rumme 12-16 ekvipager i 

1½ time. Helle magtede en hel uge at veksle naturligt mellem 

teori, pauser, træning, gode historier, personlig hunderådgivning 

og small-talk. Jeg tror ikke, at én af os gik fra 

kurset uden at have fået professionel hjælp til netop vores 

specifikke hundeudfordringer. Det er altså sejt gået. 

Et billede på Helles ufatteligt store skuffe med ideer og 

forslag opleves tydeligst, når et problem opstår og Helle udbryder: 

”Og hvad vil I så foreslå…?”. I rundkreds står10 rimeligt 

kompetente hundemennesker og svarer: ”Øh ja, bob 

– øh, hvad med ...?” Et knips – og Helle kommer lynhurtigt 

op med 6-7 supergode og effektive ideer. Så føler man 

sig lidt dum-agtig-altså! 

En ting er sikkert: Hvis man ikke lærte noget, så kan pilen 

kun pege én vej! 

Som et lille kuriosum skal Helles helt private trailer have 

et ord med på vejen… Den er fyldt med alt fra duftdåser, til 

Helle Kristensen 

(Foto: Lone B. 

Kristensen) 

markeringspinde, spande, punge, kasser, targetplader, mobiltelefoner, 

sammenklappelige springbrætter og mange andre 

træningsgodter. You name it, she has got it! 

At hundene kunne blive klikker-trætte og skulle have 

pauser, blev vi advaret om, men at en hyggelig omgang Banko 

skulle blive til et uoverstigeligt Mount Everest for en sædvanligvis 

yderst aktiv deltager i 3. halvleg, kom som en overraskelse. 

”Sorry Skat”, som Helle ville sige, - ”Mor var 

træt”. 

Jeg tør godt, på hele holdets vegne, sige 1.000 tak til ledelse, 

arrangører, trænere og alle andre frivillige hjælpere for 

en forunderlig, vidunderlig, fantastisk uge. Knus til alle holddeltagere, 

- det var en fornøjelse at arbejde og være sammen 

med jer. 

Vi er et par stykker, der ikke bare håber, men ligefrem 

forventer, at der bliver oprettet et Øvet Klikkerhold til næste 

år! Vi skal arbejde videre og have korrigeret alle de fejl, 

vi har gået og lavet i årets løb. På gensyn i 2010!

IPO-holdet 

AF PiA ANDeRSeN 

Endnu en skøn uge på Vandel er forbi og som altid er det 

en uge med oplevelser, nye bekendtskaber, og ikke mindst 

en lærerig hundetræning. Min mand og jeg har deltaget på 

Vandelkurset en del gange og hver gang har det været en 

spændende oplevelse, som man gerne vender tilbage til. I 

år deltog vi på IPO-holdet, og her mødte vi syv andre veloplagte 

deltagere med hunde i alderen fra fem måneder til 

seks år og en suveræn instruktør, Allan Maindal, med en 

figurant ”lærling”, som også var en af deltagerne på holdet. 

Det er altid spændende, hvordan holdene er ”skruet” 

sammen og hvordan kemien passer, og her kan jeg roligt 

sige, at vi svingede bare sammen og fra første dag var der 

stemning, jokes og humør mellem os, og det gør træningen 

suveræn. 

Vi var et blandet hold med hensyn til erfaring og dybere 

kendskab til IPO, så her fik vi megen hjælp af hinanden, 

idet mange spørgsmål blev stillet og svarene havde vi 

alle glæde af. 

I IPO har man ofte én hund på banen ad gangen, og 

der havde vores instruktør besluttet, at vi kom på banen i 

den rækkefølge, vi stod i programmet og det gjorde, at vi 

hele tiden var parate og ikke brugte tid på at finde ud af, 

hvem der skulle være på. En rigtig god ide. 

Dagene forløb med en blanding af sporarbejde, lydighed 

og gruppe C arbejde 

(bidearbejde). Samt kaffedrikning og fortæring af Risen 

chokoladekarameller. 

I sporarbejdet lægges der stor vægt på, at hundene går 

ROLIGT- MED DYB NÆSE OG KONCENTRERET, 

hvilket alle fik lært til sidst. (Instruktøren skulle jo kunne 

følge med i bare tæer og slippers)… 

I lydighed bliver der lagt vægt på, at hunden følger sin 

fører opmærksomt, viser glæde og ivrighed og ikke lader 

sig forstyrre af noget som helst. Og så skal der være tempo 

på i alle øvelser, både ud og hjem. (Sådan – hvor svært kan 

det være?). Det krævede godt nok noget arbejde for nogen 

af os. 

Gruppe C bidearbejdet 

Der skal være ro og opmærksomhed fra hunden, inden den 

skal bide og biddet skal være fast og dybt og så skal hunden 

slippe, når der bliver sagt ”slip”. Det lyder måske nemt, 

men det kræver godt nok nogen disciplin og lydighed, hvil- 

Axon har et fast greb i ærmet. (Foto: Pia Andersen) 

ket der blev arbejdet med, og vi så hvordan det ser ud, når 

det virker og hvordan der arbejdes med at få det til at virke. 

– Spændende! 

Vi fik også en oplevelse, som var lidt af en præstation, 

idet vores instruktør svingede holdets ”hest”, en mega stor 

schæfer-han på 16 måneder, rundt i luften, så alle fire ben 

lettede fra jorden. - Puh ha, det var tungt arbejde. 

I gruppe C kom vores meget kvikke og aktive figurant 

”lærling”, Thomas, i arbejde og han klarede træning af bidearbejde 

flot. I øvrigt løb han fra vores og en anden instruktør 

på en morgentur, hvilket ophøjede ham til figurant 

”assistent” - godt løbet! 

Ud over megen seriøs træning var der også tid til hyggeligt 

samvær, sjove aktiviteter, foredrag og meget andet, 

så - ja en skøn uge, der varmt kan anbefales til alle hundeførere, 

og vejret! - ”skide godt” til hundetræning. 

En hjertelig tak til alle på IPO holdet for et dejligt bekendtskab 

og et skønt sammenhold. 

Og sidst men ikke mindst, en STOR tak til arrangørerne 

af Vandelkurset, som laver et kæmpe stykke arbejde. 

NR. 4 • 2009 

9

10 

NR. 4 • 2009 

Hold A1 

AF BeRiT HAmmeR 

Hvem er ny på Vandel i år?... Tænkte, at nu skulle jeg være 

den første til en øvelse, den dag vi stod ude i skoven og Brian 

kastede sit spørgsmål ud. Det skulle jeg så ikke, men i 

stedet fik jeg fornøjelsen af at skrive dette indlæg. 

Hold A1 blev hurtigt rystet sammen. Vi var ”de små”. 

”De store” hed A2 og var mere erfarne. 

Vi opdagede, at vi besad store evner til at lade andre 

komme til. Fx da vi lod Elite-holdet vinde over os i den 

store konkurrence. Ja, vi lod faktisk alle de andre vinde 

også... Gummistøvle-kast var ellers en skøn oplevelse. Tænk 

at få lov til at stå og skabe sig sådan i min alder! Er nu glad 

for, at der ikke var andre end hundefolkene, der så på. 

Vores hold var meget homogent i forhold til hvad hundene 

kunne. Godt sat sammen! 

Fra første dag oplyste Brian os om, at vi skulle give ”kvaje-bajer” 

hvis vi kvajede os. Vi var vist meget dygtige til at 

opføre os ordentligt, for vi fik aldrig en eneste. ØV! 

Vi kørte hjemmefra præcis kl. 08.15 i en lang række af 

biler ud til arealerne. 

Vejret var med os…ja, måske ikke lige den dag, hvor 

regnen stod ned i stænger og sporene nærmest regnede væk. 

Men ellers var vejret OK. 

I dagene der gik, brugte vi vores energi på at træne eftersøgning, 

eftersøgning og eftersøgning. 

Det var en fornøjelse at have mulighed for gennem ugen 

at få hundene opbygget til at kunne ræse gennem skoven i 

snorlige linjer, vende på fløjt for så at komme hjem til en 

lille belønning og derefter igen ud. En meget vellykket øvelse, 

som Brian lærte os ved hjælp af trækkere. 

ny på Vandel 

AF JeSPeR BøNNeLyKKe 

Da jeg i år lod mig overtale af min frue til at deltage i Vandelkurset, spurgte 

jeg mig selv: ”Hvad er det egentligt der er så særligt ved Vandel?”. Efter nu at 

have deltaget er jeg i stand til at give et bud på det. 

Straks man lander i Vandel møder man en særlig stemning. Hvis du tænker 

tilbage på din skoletid, og hvordan du havde det i kroppen op til en lejrskole, 

så er det den følelse jeg oplevede. Altså en flok ”unge” mennesker som 

er lidt overstadige, spændte, men mest af alt fyldt med godt humør. 

Lad det med det samme være slået fast, at kvaliteten på Vandel er i top hele 

vejen rundt. Arealer, mad, indkvartering og logistikken i det hele taget, er meget 

god. Lægger man til dette, et hold meget kvalificerede og engagerede instruktører, 

har man grundlaget for et rigtigt godt kursus. 

Der er en hel del på Vandel, der er ”som det plejer”. Den slags kan til tider 

være trættende, men på Vandel virker det som en naturlig forlængelse af mange 

års kurser. Der er faste rammer, som gør at dagligdagen kommer til at virke, 

og muntre stunder, som står brændt fast på nethinden efterfølgende. 

Det har bestemt været en god oplevelse både for sjæl og legeme. Jeg er blevet 

noget klogere på andre måder at træne hund og hundefører på, og er blevet 

beriget med nye venskaber på tværs af Danmark. 

Der arbejdes med hundens drift på hold A. (Foto: Berit 

Hammer) 

Ja, der blev også plads til ”Den døde”, felt, spor og lydighed. 

Når vi ikke trænede hunde, var der mulighed for at 

handle i ”Biksen”. Jeg fik købt en masse jeg havde brug for 

og måske også lidt, jeg ikke havde så meget brug for. Det 

var skønt. 

Det har været en fornøjelse at have en uge til rådig til 

at dyrke sig selv og sin hobby. Masser af hundesnak, hyggelige 

mennesker, socialt samvær og tænk engang, at få maden 

serveret i en hel uge. Bare det, at kunne tage for sig af 

retterne for derefter at lade opvasken gå ud i køkkenet. Jo, 

livet var skønt i den uge. 

En stor tak til alle som har gjort det muligt at afholde 

Vandel kursus. Det har været en fornøjelse. Tænk en gang 

for ½ år siden anede jeg ikke, hvad Vandel var. Nu ved jeg, 

at Vandel gerne skal blive en tradition for mig. Jeg vil glæde 

mig til igen at være sammen med jer alle sammen. 

Vivi Gilsager som figurant - her uden 

morgenkaffe (Foto: Jesper Bønnelykke)

Fra no nordisk til Go nordisk 

AF eRiKA STeiNBecK, DcH ODDeR, OG JyTTe Bie fABiANSSON, DcH KALø ViG 

Endnu et vandelkursus er vel overstået, og endnu engang 

har der været gode nye tiltag, bl.a. et temahold ”Nordisk”. 

Nordisk er hundearbejde på hundens præmisser: Store opgaver 

og selvstændigt arbejde; hundene vokser med opgaven, 

og det gør hundeførerne også. 

Vi var ni heldige hundeførere, som havde valgt og blev 

optaget på temaholdet Nordisk - med alle disciplinerne, såsom 

rundering, spor og i mindre omfang lydighed og feltsøg. 

Der var to trænere på holdet, Birgitte og Thomas Bendtsen, 

og tak til dem for deres entusiasme, store viden, positive 

indstilling og fantastiske humør! Alligevel var vi aldrig 

i tvivl, når de mente, vi kunne gøre tingene bedre! Begge 

har stor erfaring med det nordiske program og lagde stor 

vægt på motivation, lydighed, ros og selvstændighed. 

Vi var en del af ugen delt op i to hold, nemlig spor og 

rundering. At have en træner til kun 4-5 hundeførere er ren 

luksus, og vi fik lært en masse. Vi hundeførere befandt os 

på vidt forskellige niveauer, men med kun 4-5 hundeførere 

pr. træner var der god tid til at tage udgangspunkt i hver 

enkelt ekvipage og arbejde individuelt ud fra deres kunnen. 

På den måde kunne alle spore fremskridt efter bare et par 

dage, og alle fik ét eller mange flere guldkorn med hjem fra 

træningen. ”Bivirkninger” af de anvendte træningsmetoder 

var bl.a. mindre stress, hunden får større glæde af at arbejde, 

og vi blev lidt ”høje”. 

På sporholdet havde vi fokus på netop de elementer, som 

hver især havde brug for hjælp til. Bl.a. blev der arbejdet 

med: Opsøg, lægge (fremmed) spor, lære at orientere sig i 

terrænet uden markeringer, lære at ”læse” sin hund, undgå 

at styre, lade hunden arbejde selvstændigt, genstandsmotivation, 

gode afslutninger. Terrænet vi gik i var udfordrende 

og helt i top; løvskov, granskov, mos og lyng, krat og græs 

- alt mere eller mindre fremkommeligt – vi fik kravlet over 

og under træstammer, gennem brombærkrat, langs grævlingebo 

og med afledning fra efterladenskaberne fra Mikkels 

festmåltid. 

Også på runderingsholdet var der fokus på opgavens enkelte 

elementer: Instruktion af figurant, sende hunden af 

sted, belønning, gø og mere gø, afslutning mm. Citat fra en 

Arrangørerne 

AF HeiDi fRöLicH (PeNNeN føRT Af JeSPeR BøNNeLyKKe) 

Fra holdet bag Vandelkursus skal der lyde en stor tak til såvel 

deltagere som instruktører. Jeres opbakning om kurset 

har været stor og den positive stemning fantastisk dejlig. 

Vi vil se tilbage på Vandelkursus 2009 med glæde. 

I 2010 påtænker vi blandt andet at oprette et temahold 

for uddannede trænere og instruktører. Tanken er at relativt 

unge trænere, med et par års erfaring, gives mulighed 

Vandel 2009 regnvejr ingen hindring. (Foto: Erika Steinbeck) 

af deltagerne – og hun taler nok for hele holdet: ” Vi rykkede 

virkeligt fra start til slut! Det er ikke lydighed, vi skal 

træne, men derimod opgaver med udfordringer – det er lige 

sagen! Jeg fik hunden op i drift, og det var en stor fornøjelse 

at se, hvordan hun løste opgaverne. Flere af hundene havde 

i begyndelsen ikke mod til at arbejde selvstændigt, men 

de blev ”løftet”, og trænerne fik virkelig sat gang i hunde 

med svag halsgivning.” 

Feltsøg blev øvet et par gange, og stort set alle fik efter 

ganske få forsøg deres hund ud og hente genstande på 50 

m afstand. En enkelt formiddag med lydighed blev det også 

til – og 2 kg apporten, som nogle hunde blev lidt overraskede 

over, da de samlede den op første gang. 

Vore hunde var trætte, da vi kom hjem, men der gik ikke 

mange dage, før de var klar igen. En stor opfordring til arrangørerne: 

Lad ”Nordisk” vil være fast punkt på vandelkursets 

dagsorden fremover. 

Og hvis ikke det er sagt før … så et kæmpe tak til de 

mennesker, som bruger en masse tid på at arrangere en skøn, 

skøn, skøn uge for os hundeførere! Det er jo ikke kun uge 

28, der er tale om; kurset kræver et ganske omfattende forarbejde! 

for at dygtiggøre sig på Vandelkursus. Vi vil fokusere på 

den praktiske del, og hvorledes forskellige træningsmetoder 

og -principper tilpasses den enkelte hund, samt forsøge 

at inspirere temaholdet, ved at lade dem se forskellige 

træneres tilgang til træning. 

På gensyn i 2010. 

NR. 4 • 2009 

11

12 

Dansk iPO-træner på 

AF GiTTe ALBÆK BieLefeLDT 

IPO træner og figurant Allan Maindal fra DcH Nivå var i november 

2008 i Polen og holdt IPO kursus i den polske hovawart 

klub. Turen var kommet i stand takket være Katharina Gaca 

fra DcH Aabenraa, som selv har hovawart og er i tæt kontakt 

med den polske klub og kender mange af medlemmerne. Det 

var meningen, at Vivi Gilsager også skulle have været med som 

træner, men da der ikke meldte sig så mange deltagere som forventet, 

kunne Allan godt klare det selv. En lignende tur til Polen 

fandt i øvrigt sted for et par år siden. Dengang var det Morten 

Andersen fra Aabenraa, der var med som figurant og træner. 

Katharina spurgte mig om jeg havde lyst til at komme med 

og eventuelt skrive lidt om det i DcH Bladet. Og selvfølgelig 

havde jeg det! 

NR. 4 • 2009 

udveksling i Polen 

Katharina Gaca fra DcH Aabenraa oversætter Allan Maindals 

gode råd. (Foto: Gitte Bielefeldt) 

Vi var indkvarteret på et moderne hotel. Resten af deltagerne 

boede på Hotel ODR (en slags vandrehjem). Torsdag og fredag 

aften spiste vi også på Hotel ODR. Hotellet er bygget i den 

kommunistiske periode og mindede mest af alt om et sygehus i 

60’erne. Hygge var der ikke meget af. Ingen billeder på væggen, 

heller ikke i undervisningslokalet. Spisesalen var gammeldags, 

kold og kantineagtig med neonlys og personalet iklædt hvide 

kitler, men maden var rigtig god og meget billig. 

Kursus på polsk gods 

Kurset bestod af tre dele: Motivation / samarbejde, figurantarbejde 

(gruppe C) og sporarbejde. Allan tog sig af de to første 

emner og på sporet underviste Maria Kuncewicz fra Frankrig. 

Kurset varede fra torsdag den 5. november – lørdag den 7. 

november 2008. Nogle af deltagerne havde været i gang med 

sportræning hos Maria allerede fra om mandagen. 

Kurset fandt sted i Kalsk ikke langt fra Zielona Gora i det 

nordvestlige Polen. Vi trænede på en ridebane ved et kæmpestort 

gods med 900 malkekøer og et stort hestestutteri. Vi havde 

også mulighed for at benytte en ridehal til indendørs træning, 

men den brugte vi kun den første aften. 

Da Allan jo ikke kan tale Polsk og ikke alle deltagerne kunne 

forventes at tale engelsk, fungerede Katharina som tolk alle 

tre dage. 

Alle forberedelser såsom annoncer, tilmeldinger og kontakt 

foregik i samarbejde mellem Monika Marczyszyn, som står 

for uddannelsen i klubben, men halvvejs igennem forberedelserne 

måtte formanden for den polske Hovawart klub, Dorota 

Mucha, overtage. Starten på kurset blev lidt kaotisk, fordi Dorota 

måtte overtage styringen på så sent et tidspunkt. 

Det var nogle lange, intensive dage. Undervisningen varede 

fra kl. 8.00 morgen til ca. 21.00 aften, kun afbrudt af spisepauser. 

Hovawarter 

Vi ser ikke så mange hovawarter på træningspladserne herhjemme. 

De er mere almindelige i Polen – også som brugshunde. 

Hovawarten bliver brugt både som familiehund og som en alsidig 

brugshund (der er specielle brugslinjer). Af natur er den ligevægtig 

og godmodig, men besidder også forsvars- og kampdrift og en 

tilpas hårdhed. Desuden er de gode sporhunde. Det er en selvsikker

Det var hårdt arbejde for Allan Maindal fra DcH Nivå at få nogle af 

hundene i byttedrift. (Foto: Gitte Albæk Bielefeldt) 

og robust hund med et godt temperament. Hovawarten er også en 

god vagthund. 

Forskelle i træningsmuligheder 

Langt de fleste hundetræningsmuligheder i Polen er hos private 

trænere og på private pladser. Kun kennelklubben i Polen er 

landsdækkende med træning, og de har trods landets størrelse 

heller ikke særlig mange træningssteder. Træningen foregår derfor 

som oftest på private lånte eller lejede træningspladser. Den 

polske kennelklub arrangerer dog landsdækkende konkurrencer 

i FCI programmer. Foreninger som DcH kender man slet ikke. 

Træner man IPO programmet i Polen, er det ganske almindeligt, 

at man lejer en mere eller mindre god privat figurant. 

Der deltog 15 hovawarter, tre schæfere og en schæferblanding. 

Hundene var fra syv måneder og opefter. Et par af hundene 

var toptrænede, andre var begyndere eller havde ikke trænet 

i længere tid. Niveauet var altså meget forskelligt. Alle deltagerne 

mente dog, at de trænede efter moderne og positive metoder. 

Store forskelle i danske og polske 

træningsmetoder 

Det mest overraskende var faktisk, at næsten ingen af deltagerne 

havde lært at arbejde med kontakt og motivation. Et par af 

hundene kunne end ikke finde ud af at lege med deres menneske! 

Nogle af hundene ville ikke have noget i munden og to var 

bange for figuranten. 

Den mest driftsforladte hund af dem alle hed endda Vlad 

Dracula… 

Den ene schæfer havde, foruden hundeføreren, også egen 

træner og figurant med. De var kommet for at lære noget! De 

spurgte meget og var meget motiverede for at lære nyt. 

Ordentlig belønning havde hundeførerne heller ikke med 

den første dag. De fleste havde nogle tørre, kedelige gnallinger 

med i lommen. Så Allan gav dem derfor besked på at købe kylling 

og pølser, så hundene kunne få en fornuftig løn for deres 

arbejde. 

Hundeførerne lærte at lege med deres hunde. (Foto: Gitte Albæk 

Bielefeldt) 

Det allerførste Allan tog fat på, var at få hundeførerne til at 

belønne deres hund for at tage øjenkontakt. Allan går ind for 

variabel belønning i træningen og hundene, der aldrig havde fået 

mere end én godbid i belønning, blev helt overvældede af pludselig 

at få mange for en god arbejdsindsats. 

En anden stor opgave var at lære hundeførerne at bruge ord 

korrekt (målbilledtræning). Mange af hundene kunne tydeligvis 

ikke ordrerne og prøvede desperat at aflæse hundeførerens 

kropssprog for at gætte, hvad de egentlig mente. 

På grund af niveauforskellen på holdet blev træningen meget 

individuel. En enkelt hundefører lærte sågar at klikke helt 

fra bunden. Allan arbejder med en beundringsværdig ro og det 

smittede af på hundeførerne. Mange af dem var meget nervøse 

og stressede den første dag, men Allan formåede at få dem til at 

arbejde roligt og fornuftigt med deres hunde. 

Den anden aften blev der holdt teoriaften. Spørgelysten var 

stor. Der blev især fokuseret på godbidder og brugen af disse, 

men også byttedrift og figurantarbejde blev diskuteret livligt. 

Nogle af deltagerne kunne godt tænke sig at komme til Danmark 

og se IPO arbejde. Det bliver måske arrangeret ved lejlighed. 

De vil også gerne have danske trænere til Polen igen. 

NR. 4 • 2009 

13

14 

Farlige hunde!? 

AF mAJA HANSeN FOTO eRiK HANSeN 

Debatten går vældigt i medierne for tiden – og bestemt ikke uden 

grund. I den seneste tid (inden for en periode på 1-2 uger) har aviserne 

endnu engang bragt hændelser om muskelhundes overfald på 

såvel mennesker som dyr: ”Dreng skambidt af hunde” – ”Gravhund 

bidt ihjel af muskelhund” – ”Kamphund brækkede armen på pige” 

- ”Bailey (golden retriever) angrebet af kamphund” – ”Muskelhunde 

aflivet”… 

Disse angreb af muskel-/kamphunde giver ikke så mærkeligt 

dønninger i hele landet, og man ser nu også indlæg om, at ”Kamphunde 

har ingen adgang i boligselskaber” og ”Rottweilere skræmmer 

helt boligkvarter”. Og alt imens arbejder Justitsministeriets 

Hundeudvalg, hvor også DcH er repræsenteret, med en delbetænkning, 

der skal være klar inden udgangen af året, så politikerne kan 

bruge den i lovgivningsarbejdet omkring en ny hundelov. 

Derfor var der også stor søgning til et seminar om farlige hunde, 

som Forlaget Tro-fast havde arrangeret søndag den 17. maj, hvor 

ca. 100 tilhørere fra hundeverdenen var mødt op for at høre foredragene 

af to adfærdsbehandlere og hundeinstruktører, Hanne Maria 

Friborg og Irene Jarnved samt hundepsykolog Anders Hallgren. 

Foredragene blev krydret med nogle indlæg af adfærdsbehandlerne 

Isabella Andersen og Nina Amdi Carlsen, som fortalte om erfaringer 

med deres egne hunde, henholdsvis af racen staffordshire bull 

terrier og dogo argentino. 

Kamphunde og muskelhunde, 

hundeverdenens syndebukke? 

Adfærdsbehandler og indehaver en hundeskolen Trofast, Hanne 

Marie Friborg, fortalte, at hendes holdning til muskelhunde havde 

rykket sig meget, og hun har nu fået et meget mere nuanceret syn 

på dem. Især efter at hun selv er begyndt at træne hold kun med 

muskelhunde, hvor det især er muskelhundeejerne, der egentlig har 

behov for at få at vide, hvad der er, de har anskaffet sig, og hvordan 

de skal arbejde med dem. 

Anders Hallgren, Irene Jarnved og Hanne Maria Friborg 

NR. 4 • 2009 

Forskellen på kamp- og muskelhunde er, at en kamphund er avlet 

til kamp med hunde eller andre dyr, hvor en muskelhund er blevet 

brugt som vogter-, beskytter og vagthund. Kamphunden er ikke 

avlet på egenskaber, men på evner. Kamphunde er meget, meget 

modige hunde, som bliver ved med at kæmpe til de har vundet, for 

at give op er lig med at dø. 

Der er ingen tvivl om, at muskel- og kamphunde er meget dygtige 

til det, de er lavet til. Problemet ligger også mere i den person, 

der står i den anden ende af snoren. Ofte er det de forkerte personer, 

der køber disse hunde, og de er ikke altid så dygtige til at håndtere 

dem. Ejerne kan vi ikke ændre på, men vi kan give dem OP- 

LYSNING. 

Noget af det, Hanne Maria Friborg giver hundeførerne på sine 

specielle muskelhold er: Viden om og forståelse for, hvad det er de 

har mellem hænderne – at tage ansvar – og IKKE LUKKE DEM 

UD I HUNDESKOVEN!! For selv om mange ejere af disse hunde 

typisk siger, at ”den gør ikke noget”, så ved vi jo, at de laver små 

hunde om til hakkekød, og de fleste hunde er som vi mennesker. 

Der er nogen vi kan lide, og der er nogen vi ikke bryder os særlig 

meget om… 

Hundeførerne på Hanne Maria Friborgs muskelhundehold tager 

træningen alvorligt. De arbejder godt, og de lærer hunden et 

NEJ, når de passerer andre hunde. Grundstenen i træningen er kontakt/øjenkontakt, 

så det trænes der rigtig meget på. Hun lærer sine 

elever, at deres hunde nærmest skal syltes i kærlighed og respekt. 

Der skal hverken ruskes, hænges eller trækkes i noget, og det duer 

ikke at blive sur, gal og/eller ophidset. 

Hanne Maria Friborg synes det er et stort problem, at disse hunde 

ikke må komme på mange træningspladser. Det er jo netop disse 

hunde og hundeførere, der har brug for at lære spillereglerne. Det 

bedste for disse hunde ville være, at de kom på hold med alle mulige 

andre hunde, for ellers lærer de jo ikke gensidigt at læse hinandens 

hundesprog. Hvis en muskelhund efter seks måneders alderen 

ikke har nogle at lege med, så kan de heller ikke fortsat udvikle 

deres hundesprog; det er en livslang proces.

Hanne Maria Friborg mener ikke, at problemet med kamp- og muskelhunde 

kan løses ved et forbud. Forbud gør det forbudte mere spændende 

– og der vil i givet fald være andre hunde, der tager over, hvis vi 

forbyder visse racer. 

nye farlige hunderacer. Hvordan takler vi 

det? 

Det var temaet for det efterfølgende indlæg, som adfærdsbehandler 

Irene Jarnved stod for. Irene forudså, at der kunne være nye hunderacer, 

de vogtende hyrdehunde, på vej til Danmark. Hunde, som 

kan give langt større problemer og skader, end det vi hidtil har set. 

Der er endnu kun få registrerede eksemplarer af de vogtende hyrdehunde 

i Danmark, man Irene har set en tendens på nettet, hvor 

en pige ved navn Gitte eksempelvis stillede spørgsmål til, hvordan 

man får fat i en kangal (en tyrkisk hyrdehund). Svaret fra Peter til 

Gitte var: ”Jeg kunne også enormt godt tænke mig en kampvogn, 

men de danske veje er bare ikke bygget til det”. – Det stiller unægtelig 

tingene i perspektiv, for de danske hundeejere er heller ikke 

klar til en kangal. 

En kangal er en selvstændig arbejdende hyrdehund, der bruges 

til at beskytte fåre- eller gedeflokke mod rovdyr eller tyveknægte. 

Den kan blive op til 100 cm og veje op til 90 kg. Allerede som lille 

hvalp sættes de vogtende hyrdehunde sammen med den flok, de 

skal vogte. Når den er parat til at arbejde for alvor, bliver den vogter 

for en flok får eller geder – og vel at bemærke går hunden og 

flokken alene i et ofte svært tilgængeligt terræn. Den er avlet til at 

passe på flokken og til at dræbe alle indtrængere, og den skelner 

ikke mellem ven eller fjende, dyr eller menneske. Det uhyggelige 

er, at den gør det uden en kommando – den gør bare det, den er 

avlet til. 

Foruden kangalen, består de vogtende hyrderacer af anatolsk 

hyrdehund, maremma, ovtcharka, tornjak, pyreneerhund og tibetansk 

mastiff. De har typisk en grå/hvid eller hvid pels og en del af 

racerne har en ”uigennemtrængelig” pels, som beskytter dem mod 

fx ulvebid. De går typisk midt i flokken, hvor de både har en bedre 

oversigt og ikke så godt kan ses udefra, så de kan lade ulvene komme 

tættere på. Og det er bestemt ikke deres hensigt at skræmme 

ulve eller andre indtrængende væk, nej, de indtrængende skal uskadeliggøres/tilintetgøres. 

Hvor de muskel- og kamphunde, vi kender herhjemme, er venlige 

overfor mennesker, så er de vogtende hyrdehunde ikke venlige 

overfor fremmede mennesker. 

Irene Jarnved afsluttede sit indlæg således: ”Vi kan ikke forvente, 

at hunden ændrer en nedarvet og selekteret personlighed, blot fordi vi 

ændrer dens leveforhold. Lad dem blive i deres oprindelige miljø – for 

deres egen og for vores skyld!” 

Hvornår er en hund farlig, og hvem kan 

vurdere det? 

Det var overskriften på den svenske hundepsykolog Anders Hallgrens 

indlæg. Han serverede som sædvanligt sit indlæg meget levende 

og spækket med eksempler. Anders Hallgren sagde bl.a., at 

hunde kan bedømmes uretfærdigt som farlige hunde. Han har f. 

eks. behandlet tusindvis af hunde, men er aldrig blevet bidt af en 

problemhund. Det er os/mennesket, som er den mest aggressive art 

på jorden! 

Anders Hallgren fulgte op på diskussionen om et forbud mod 

specielle racer ved at spørge, hvem der skulle afgøre, hvilke hunde, 

der er farlige. Skal det være Politiet, et Dyrepoliti, eller skal det være 

en adfærdsbehandler? Alle har forskellige indgangsvinkler. 

Det vigtige er, at finde årsagen til aggressionen, siger Anders 

Hallgren, der krydrer udtalelsen med et eksempel, hvor en schæferhund 

gør udfald mod et barn på to år. Det viste sig, at barnet kom 

løbende i træsko og trådte på hunden, mens den lå og sov. – I den 

tilfælde skal man træne barnet i at omgås hunden. 

Også Anders Hallgren er enig i at straf af uønsket adfærd ikke 

giver noget godt resultat. Han kender mange tilfælde, hvor hunde 

er blevet testet som ”dårlig mentalitet”, men hvor hundene har levet 

i 10-12 år bagefter ved målrettet positiv træning. 

De hyppigste årsager til aggression er: Hård behandling og/eller nedsat 

funktion af sanserne. Det har vist sig, at nedsat syn, hørelse, smerte 

og sygdom udgør 90% af alle tilfældene. 

Anders Hallgrens bud på moderne adfærdsændring er: Analyse 

af bagvedliggende årsager, udbedring/ændring af årsagerne og etisk 

træning. 

Debat 

Efter indlæggene var der en paneldebat, om hvordan vi i det offentlige 

rum kan håndtere dette problem, og hvad kan vi gøre for at vi 

alle er trygge ved at færdes i vores samfund. Deltagerne havde her 

rig mulighed for at stille spørgsmål, komme med kommentarer og 

dele erfaringer og gode råd om kamp- og muskelhunde med andre. 

Der var en meget livlig debat, hvoraf jeg blot vil uddrage enkelte 

spørgsmål og svar/kommentarer. 

Spørgsmål: ”Jeg har svært ved at læse hundene, hvordan kan jeg 

undgå konflikter – hvad er deres sprog?” – Svar: ”Hvis deres intentioner 

ikke er gode, så holder de op med at vise signaler. Det kan 

være det første tegn på, at de vil overfalde. Venlige kamphunde har 

nøjagtigt de samme signaler som andre hunde.” 

Spørgsmål: ”Skal vi med ”almindelige” hunde holde os fra offentlige 

steder (parker/hundeskove)?” – Svar: ”Gå ind i politik for 

at påvirke! Der kunne måske komme et oplæg fra muskelhundeejere, 

så det ikke altid er dem, der skal stå for skud.” 

Kommentarer: ”Bøger om hunderacer lyver – de (muskelhundene) 

er alle søde og rare. Der står ikke: ”Vær klar over, at du aldrig 

vil kunne gå uden snor med den efter kønsmodningen”.” - ”Det 

er dyrt af gå på kursus. Det er ofte unge mennesker, der køber disse 

hunde (og ofte på rastepladser), hvordan når vi disse hundeejere?” 

– ”Hvorfor anskaffe sig en hund, der er avlet til vildsvinejagt, 

hvis man ikke er vildsvineavler. Hvorfor en kvægvogterhund, når 

man ikke er kvægavler? Jeg forstår det ikke!” – ”Hvorfor sælger en 

etableret hundekennel/opdrætter en amstaff til en 17-18-årig, der 

ikke kan se konsekvenserne?” 

Irene Jarnvig sagde, at det er forkert at kræve, at trænerne skal 

tage disse hunde (muskelhunde), når de ikke er trygge ved dem. De 

bør trænes, men hvorfor lavet man ikke et netværk mellem disse 

hundeejere, når der er ca. 20.000 muskelhunde i Danmark. Dette 

budskab blev tilsyneladende opfattet positivt, for der var i hvert fald 

nogle, som fik hinandens mailadresse. 

Strategisk formand i DcH og medlem af Justitsministeriets hundeudvalg, 

John Bermann, tilbød på vegne af Danmarks civile Hundeførerforening, 

et åbent samarbejde med muskelhundeejere/opdrættere for 

at få løst problemet med uddannelse og træning bedst muligt. 

Resultatet af dagens veltilrettelagte og vellykkede seminar var 

mange konstruktive forslag, mange gode kontakter og så var en del 

forhåbentligt blevet lidt klogere på området ”farlige hunde”… 

NR. 4 • 2009 

15

DcH ungdom 

DcH’s Ungdomslejr 2009 

med fortællinger fra de unge deltagere og en ung leder 

charlotte Rønnest, medlem af DcH’s ungdomsudvalg og instruktør på ungdomslejren, 

havde på DcH Bladets opfordring bedt de unge deltagere fortælle om deres oplevelser 

på dette års ungdomslejr, som fandt sted i perioden 28. juni – 3. juli i Skallebøllecentret 

på fyn. På ungdomslejren er de unge mennesker opdelt i grupper efter alder, og sammen 

bor de i små teltlejre (en deltager og en hund i hvert telt) i en lille uges tid. 

16 NR. 4 • 2009 

Rød gruppe – 16-17 år 

(søndag) 

At være på hundelejr med DcH er bare en af de 

fedeste ting, man kan foretage sig i sommerferien. 

Man får både lov til at have en masse kvalitetstid 

med sin hund og hænge ud med nye, 

såvel som gamle venner. Der er bl.a. derfor vi er 

en del, som kommer igen år efter år. 

Det er en super tid og man får lov at nyde 

samværet, der skabes mellem unge glade mennesker. 

Nogle af de mange ting, som vi kommer 

igennem i løbet af ugen er: Et stjerneløb, som 

ryster gruppen sammen på en rigtig god måde. 

Netop derfor er det en aktivitet, vi laver den første 

aften på lejren. Ellers får vi lov til at tage en 

tur på agilitybanen, samt hive vores leder med 

i skoven. 

Alt i alt får man bare nogle super fede oplevelser, 

og så er det jo bare helt vidunderligt, at 

man på samme tid kan have sin bedste ven ved 

sin side. 

Tak for endnu et fedt år! 

Grøn gruppe – 15-16 år (mandag) 

Hej! – Vi er grøn gruppe på DcH’s ungdomslejr 2009. Vi 

er ni personer med hver vores hund. Der er hele fire drenge 

i vores gruppe, og det er specielt, der er nemlig ikke er 

ret mange drenge med på lejren. 

Det er mandag, så vi kender ikke hinanden ret godt endnu, 

men vi er nogle stykker, der kender hinanden fra de andre 

år. De nye synes der er blevet taget godt imod dem. 

Indtil videre har vi været på stjerneløb, leget med forskellige 

former for legetøj, klikkertrænet, trænet tricks og ba- 

Formanden for 

ungdomsudvalget, Olav 

Møller, byder de unge 

velkommen. (Foto: Erik 

Hansen) 

De unge deltagere, som her endnu virker lidt betuttede, ses her ved 

åbningsceremonien sammen med deres hunde og familier. (Foto: 

Erik Hansen) 

lance og gåture i slap line sammen med vores hund. Vi har 

også bare ligget i lejren og hyggesnakket og vi har fået noget 

rigtig dejlig mad. 

Vi glæder os til i aften, der skal vi på agilitybanen, så vi 

har nok nogle rigtig trætte hunde, når vi går i seng i aften. 

Når vi tager hjem på fredag håber vi at vi har lært nogle 

dygtige mennesker endnu bedre at kende, - og selvfølgelig 

også haft en fantastisk uge sammen med vores hunde!

Blå gruppe – 14-15 år (tirsdag) 

Hej! – Dagen startede med at vi hørte Charlottes stemme. 

Hun gik rundt fra telt til telt og sagde: ”Godmorgen er du 

vågen, godmorgen er du vågen, godmorgen er du vågen…”. 

Vi spiste morgenmad og gik i skoven. Her lavede vi godbidstræer, 

fik hunden til at gå balance på træstammer, og vi 

gemte os, så hunden skulle finde os. Så gik vi hjem og spi- 

Orange gruppe – 13-14 år (onsdag) 

Det er onsdag aften og vi skal op og have lagkage med turkis 

glasur! Vi kan lige nå at fortælle, hvad vi har lavet i dag. 

Vi sætter kurs mod morgenmaden, mens hundene laver deres 

nødvendigheder og vi med suk og utålmodighed ”gør rent” 

efter dem. Midt i morgenmaden dukker, i hvert fald i hundenes 

øjne, en fremmed op. I vores øjne er det hundefotografen 

fra ”Vi med hund”. Vi liver lidt op fra vores ”dagdrømmeri”, 

da alle 56 børn skal stilles op til fotografering. Så fortsætter vi 

til skoven, hvor vi brænder hundenes energi af ved at gemme 

os. Vi kalder på vores hunde, hvor de derefter med næsen i vejret 

og raketfart finder os. 

Turkis gruppe – 12-13 år (torsdag) 

Morgenen startede med dejlig morgenmad, som kokkene 

på lejren havde lavet. Da vi kom op i vores lejr, skulle vi 

morgenhyle. Bagefter øvede vi os på opvisningsprogrammet, 

som vi skulle vise for alle de andre på lejren om aftenen, og 

for forældrene om fredagen. 

Da vi skulle øve, ville hundene næsten ikke lave noget, 

da det var så brændende varmt, så man kunne blive helt dårlig, 

hvilket der også var en i gruppen, der blev. 

Til frokost fik vi en masse lækker mad, bagefter kom vi 

en tur i hyggekrogen, hvor man kan lave halsbånd, liner og 

meget mere. 

Lyserød gruppe – 13-14 år (fredag) 

Vi blev vækket kl. 7. Nogle gik ned til morgenmad, andre 

begyndte så småt at pakke. Klokken 9 lavede vi morgenhyl 

med hundene, det var det sidste for i år. 

Bagefter tog vi hundene med i indhegningen, hvor de legede 

sammen to og to. Efter det øvede vi tricks, som vi skulle 

bruge til opvisning i aften. Alle hundene skulle lære at 

bukke, og nogle individuelle tricks. Vi fik pålægsbord til 

ste frokost. Da vi var færdige med at spise, lavede vi forskellige 

lege og aktiviteter med vores hunde. Så var der kage, og 

derefter tid til at øve revy. Herefter skulle vi spise, og så gik 

vi i hyggekrogen. Heldigvis var der blevet købt is til hele lejren, 

så en is blev det også til efter en varm dag. 

Da vi kommer tilbage, er der saftevandspause. Så er der frokost 

og efter det, får vi besøg af en tolder, som fortæller os om 

sit arbejde som hundefører med sin sorte labradorhund Fie. 

Hun er trænet til at finde stoffer ved hjælp af sin næse. Han 

(Red.: Svend-Erik Vedel Olsen, narkohundefører hos SKAT, Region 

Midt- og Sydsjælland, Køge) har været hundefører ved toldvæsnet 

i over 18 år, og i den periode har han haft tre hunde. 

Desværre skal vi tage det sure med det søde, og rense toiletterne… 

Men BANG, snavset er væk! 

Så er der pause, og nogle timer senere sidder vi og skriver 

ved spisebordet og venter på vores lagkage, mums! 

Før aftensmaden var vi nede og lege i vand sammen med 

hundene, fordi det var så varmt. Vandet var stillet op på en 

græsmark tæt på vores lejr, de fleste hunde synes det var SÅ 

dejligt at blive kølet ned. 

Efter aftensmanden skulle vi lave vores opvisning og det 

gik fint. De andre grupper lavede forskellige sjove tricks og 

hundeskuespil, de var også rigtig gode. En hund havde lært 

at gø til en speciel sang, som en af lederne spillede guitar til. 

Til slut fik vi jordbær med fløde, det var rigtig lækkert. Vi 

fik lov til at være oppe til kl. 23, men det blev vist nok lidt 

senere. 

middag og nogle ris. Nu har vi pause og skal snart lave hundemassage. 

Kl. 16 kommer forældrene og de skal se vores 

opvisning. Derefter siger vi farvel til hinanden og tager hjem. 

Vi får også trøjer, dem vil vi skrive ”autografer” på. 

Det har været nogle gode og spændende dage, som vi vil 

kunne tænke tilbage på som et godt minde. 

 

NR. 4 • 2009 

DcH ungdom 17

DcH ungdom 

18 NR. 4 • 2009 

Fra lederbarn til leder 

Mit navn er Malene Møller, jeg er 18 år og har, i år, for 

første gang deltaget på DcH’s ungdomslejr, vel og mærke 

som leder. De tre foregående år har jeg deltaget på lejren 

som ”lederbarn”, det vil altså sige, at min far, Olav 

Møller, samtidig har været med som leder. Jeg har i disse 

tre år nydt at være med på lejren, og det har min hund 

uden tvivl også. I år havde jeg mod på mere, og da ungdomslejrens 

lederstab spurgte, om jeg kunne tænke mig 

at deltage som leder, meddelte jeg at det ville jeg meget 

gerne. 

Tiden gik og pludselig oprandt dagen, hvor vi skulle 

på lejr, så lørdag i uge 26 drog vi af sted mod Fyn, nærmere 

bestemt til Skallebøllecentret ved Vissenbjerg. Alle 

børnene og deres hunde ankommer søndag eftermiddag, 

men lederne mødes altid lørdag aften for at snakke nogle 

forskellige ting igennem. Eftersom jeg før har deltaget 

som lederbarn, har jeg altid været vant til at ankomme 

lørdag, så det var ikke her forandringen lå, den lå derimod 

i det møde, lederne altid holder lørdag aften. Jeg 

har de tidligere år været til stede, men jeg har aldrig før 

rent faktisk været nødt til at høre efter! 

Jeg stod, sammen med mine to fantastiske medledere, 

Trine og Rebekka, i spidsen for lyserød gruppe. Til 

trods for at jeg som leder er uerfaren, fik jeg lov til at have 

stor indflydelse og få del i det ansvar, som hviler på en 

leders skuldre, på lige fod med mine to medledere. Det 

er jeg meget taknemmelig for. Hele lejren igennem har 

det både været lidt underligt, men samtidig meget spændende 

at stå på den anden side og være leder på lejren i 

år, i stedet for deltager med egen hund. 

En af de største forandringer og udfordringer har været, 

at jeg nu selv skulle give træningstips, gode fif og råd 

til deltagerne, i stedet for kun at modtage disse fra lederne. 

Jeg har også fået øjnene op for, hvor stor en indsats, 

det kræver fra ledernes side, for at få en ungdomslejr som 

denne til at fungere optimalt. Her tænker jeg eksempelvis 

på godbidder. Som deltager på lejren har man nok en 

fornemmelse af, at lejren kræver mange godbidder, da de 

er mange hunde med. Men hvor mange godbidder, det 

rent faktisk drejer sig om, det har man intet begreb om, 

før man selv har siddet og været med til at skære dem! 

Noget der til gengæld ikke har forandret sig er det sammenhold 

der, i løbet af lejrens seks dage, opstår i en gruppe, 

dette involverer nemlig såvel deltagerne med deres 

hunde, som lederne. Dette specielle sammenhold og følelsen 

af at være en gruppe er med til at udvikle venskaber, 

ikke blot deltagerne imellem og lederne imellem, 

men på kryds og tværs af alle på lejren. 

DcH’s Ungdomslejr er en fantastisk oplevelse, hvad 

enten man som barn deltager med sin hund, eller man 

deltager som leder. Man får lyst til at være med igen. Uanset 

hvad, så kommer jeg i hvert fald igen til næste år. 

Sponsorgaver til DcH’s ungdomslejr 

Ved åbningen af DcH’s ungdomslejr uddelte landsforeningens hovedbestyrelse deres gave til 

samtlige deltagere og frivillige ledere. Dette års gave bestod af en DcH mulepose, som indeholdt 

alt muligt godt til hund og hundefører, så som 1,5 kg Arion hundefoder, to poser godbidder, 

fire pakker snacks, et Arion håndklæde, en Arion cap, to foderskåle, to liner, et refleks 

halsbånd, bladet ”Vi med Hund”, to apporter og en Arion gufpose. Alt sammen til en værdi af 

mere end 500 kr. 

Charlotte Rønnest, medlem af ungdomsudvalget og instruktør på ungdomslejren, i den flotte 

dragt, som alle lederne/instruktørerne fik sponsoreret af Arion. (Foto: Erik Hansen) 

Nogle af de unge mennesker viser, hvad de og deres hunde har 

lært ved den afsluttende opvisning for forældre og søskende. 

(Foto: Jeanette Møller Jørgensen)

netdyredoktoren

20 

DcH’s DM i Vejen 

den 26.-27. september 2009 

DcH-Vejen byder i samarbejde med DcH-Rødding velkommen 

til DcH´s DM 2009. 

Klubbernes medlemmer arbejder i øjeblikket på højtryk for 

at sikre, at dette DM vil blive en rigtig god oplevelse for alle de 

hundeførere, der er dygtige nok til at kvalificere sig, samt sikre 

en positiv oplevelse for alle de tilskuere, som vi naturligvis håber, 

vil komme og heppe og blive inspireret. 

Vi har været så heldige at få lov at låne Vejen Idrætscenter 

med deres omkringliggende arealer. På den måde kan samtlige 

aktiviteter afvikles inden for samme lille område, hvilket giver 

mulighed for, at alle deltagere og tilskuere får et indblik i samtlige 

discipliner ved danmarksmesterskaberne. 

For alle de hundeførere, som kvalificerer sig og for alle de interesserede 

tilskuere, vil der være flere vigtige informationer at 

hente i nedenstående. 

Vi vil også gerne gøre opmærksom på at der er lavet en DM 

hjemmeside, hvor du kan følge med i planlægningen. Kik forbi 

på www.dchdm.dk 

Information 

Adressen for dette års DM er: Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 

1, 6600 Vejen. 

Parkeringsområderne ligger umiddelbart op af konkurrenceområdet, 

og det vil være muligt at køre næsten op til banerne 

og læsse telte og udstyr af. Bilerne skal dog flyttes i samme øjeblik, 

som de er læsset af, for ikke at skabe flaskehalse i området. 

Alle vil blive tildelt en parkeringsplads, som man skal benytte 

hele weekenden. Dette er for at undgå unødig leden efter parkeringspladser, 

for at skabe bedre overblik for holdlederne samt 

lette afgang til spor-, runderings- og feltarealerne samt hjemkomst 

fra disse. 

Parkeringsoversigt kan ses på hjemmesiden. 

Indskrivning vil foregå ved Vejen Idrætscenter. Ved forsinkelse: 

Kontakt Berit Ehlers, tlf. nr. 2382 1733. 

Bestilling af forplejning 

NR. 4 • 2009 

Antal Pris pr. kuvert Total 

Kammeratskabsaften 160,00 

Morgenmad lørdag 60,00 

Morgenmad søndag 60,00 

I alt 

Bestilt af deltager nr.: Klasse: 

Navn: 

Der er sørget for, at der både lørdag og søndag er rigeligt med 

mad og drikke at købe på området, og der vil være flere boder 

med salg af alt tænkeligt hundeudstyr. 

Tidsplan 

Lørdag: 

09.00-10.30 Morgenmad 

09.00-10.15 Registrering af deltagere 

10.15-10.30 Opstilling til indmarch (hundefører uden 

hund) kredsvis 

11.00-11.30 Åbning af DM ved DcH´s strategiske formand 

og borgmesteren 

11.30-12.00 Orientering af hundeførere ved klasselederne 

12.00-17.00 Konkurrencen afvikles 

12.00-13.00 VIP frokost 

19.00-22.30 Kammeratskabsaften 

Søndag: 

06.30-08.30 Morgenmad 

07.30-12.00 Konkurrencen afvikles 

12.00-13.00 Frokost dommere m.fl. 

13.15-13.45 Opvisning ved DcH-Koldings ungdomshold 

13.45-14.15 Opstilling, klargøring til indmarch 

14.15-15.30 Indmarch og afslutning af DM 2009 

Kørselsvejledning 

Hvis du kommer fra motorvej E20: Drej af ved afkørsel 68 Vejen, 

drej ind mod Vejen og følg Asbovej igennem to rundkørsler. 

Tag 2. afkørsel og fortsæt af Boulevarden og drej til højre ad 

Petersmindevej. Herfra vil der være skilte til de forskellige parkeringsarealer.

Fotoet er taget af Erik Hansen ved et tidligere DM. 

Kammeratskabsaften og forplejning 

Kammeratskabsaftenen foregår i Vejen Idrætscenter. 

I år består menuen af: 

- Dampet laks med dildcreme og asparges, brød og smør. 

- Hakkebøf med rodfrugtpande, stegte kartofler, bønnesalat og 

tomatsauce. 

- Æbletærte med creme 

Prisen for hele denne herlighed er holdt nede på 160 kr. – Der 

kan købes øl, vin og vand til maden. 

Der vil være mulighed for at bestille morgenmad lørdag til 

en pris af 60 kr. og søndag til en pris af 60 kr. 

Tilmelding sendes pr. mail til: Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 

1, 6600 Vejen, mail: post@vejenic.dk 

Bestillingen skal være modtaget senest den 20. september. 

Betaling senest 20. september til bank: Reg. nr. 3737 – konto 

nr. 3737053075. Tilmelding er først bindende ved betaling. 

Øvrig forplejning vil blive solgt rundt på konkurrencepladsen 

hele weekenden. 

Madbilletter udleveres i forbindelse med indskrivning. 

Overnatning 

Konkurrencen afvikles sædvanen tro over to dage, og der vil derfor 

i langt de flestes tilfælde være behov for overnatning. 

Vi har sørget for en lokal løsning, der byder på primitiv camping 

ved Vejen Idrætscenter, som er tæt på konkurrencearealerne. 

- Pris 65 kr. pr. person + strøm 25 kr. pr. enhed (campingvogn, 

autocamper eller telt). 

Campingpladsen bookes ved Vejen Idrætscenter, pr. mail: 

post@vejenic.dk eller pr. tlf. nr. 7536 0500. - Der kan ikke bruges 

online booking til denne weekend. 

Der er også overnatningsmuligheder for deltagere på: 

· Vejen Idrætscenter, Sportellet, Petersmindevej 1, 6600 

Vejen, mail: post@vejenic.dk, tlf. 7536 0500, www.vejenic.dk 

· Hotel Vejen Gæstgivergård, Fr. d. 7’ Gade 15, 6600 Vejen, 

tlf. 7536 0045, www.vejengaestgivergaard.dk 

· Hotel Skibelund Krat, Skibelund Krat 4, 6600 Vejen, tlf. 

7536 0721, www.skibelundkrat.dk 

Derudover er der mulighed for overnatning på følgende campingpladser, 

der ligger inden for en radius af 35 km: 

· Foldingbro Camping, Kongeåvej 1, 6650 Brørup, tlf. 

7538 1078, www.foldingbro.dk 

· Kongeå Camping, Bækvej 39, Villebøl, 6760 Ribe, tlf. 

7543 7104, www.kongeaacamping.dk 

· Riberhøj Familiepark, Ribevej 34, Bobøl, 6683 Føvling, 

tlf. 7539 8532, www.ribehoej.dk 

· Ribe Camping, Farupvej 2, 6760 Ribe, tlf. 7541 0777, 

www.ribecamping.dk 

· Jels Sø Camping, Søvej 32, Jels, 6630 Rødding, tlf. 7455 

2238, www.jelscamping.dk 

· Jels Motel og Sportscenter, Ørstedvej 10, Jels, 6630 Rødding, 

tlf. 7455 2869, www.jels-ms.dk 

Yderligere oplysninger og informationer finder I på www. 

dchdm.dk. Information til alle hundeførere, der har kvalificeret 

sig, vil blive sendt ud, når de sidste kvalifikationsstævner/konkurrencer 

er afviklet. Vi glæder os til at se jer i september. 

Med venlig hilsen 

DM-arrangørerne 

NR. 4 • 2009 

21

ARION 

Hundefoder 

Et komplet kostprogram tilpasset hver 

fase i din hunds liv. 

• Minimum optagelighed på 83%. 

• Indeholder mindst 

30% lam eller kylling. 

• Ingen anvendelse af sojaprotein. 

• Omega 3 & 6 fedtsyrer. 

• Altid fuld smags- og 

tilfredshedsgaranti 

• Ingen tilsætningsstoffer 

Få altid hver 7. sæk gratis. 

Premiumfoder fra 

392,- 

Hver 7. sæk gratis 

Find nærmeste forhandler på www.arion-premium.dk 

175x267 mm DCH 22 september 2008.indd 1 22/09/08 8:14:11

Foto: Jeanette Møller Jørgensen 

KvaLiFiceRinG aF 

eftersøgningshunde 

i KReDS 5 

AF JeANeTTe møLLeR JøRGeNSeN 

”Det skal være sjovt!” Det var udgangspunktet da fire personer 

fra kreds 5, Fyn gik i gang med at udvikle et forløb til kvalificering 

af hunde og ikke mindst deres førere til det nye eftersøgningskorps 

i DcH. 

I de mørke vintermåneder satte Leif Strøh-Larsen og Arne 

Honore fra kredsens uddannelsesudvalg sig sammen med dommerne 

Flemming Aalund og Johnny Voss, der skulle være instruktører 

på kvalificeringsforløbet. Resultatet blev et forløb bestående 

af otte obligatoriske moduler foruden et tilbudsmodul 

i Odense Brandvæsens Ruinby. 

Modulerne blev tilrettelagt ud fra aspekter som positiv indlæring, 

succesoplevelser, samarbejde flere hunde imellem, stigende 

sværhedsgrader mht. både underlag og genstande etc. Der 

er ikke noget krav til formen, da det vigtigste er, at genstandene 

findes, således er det f.eks. tilladt at hunden markerer ved 

halsgivning. 

Grethe Pedersen med Jenna, DcH 

Svendborg: 

”Da DcH søgte efter eftersøgningshunde var jeg ikke med, da 

jeg ikke følte, at min schæferhund og jeg var gode nok til dette. 

Så oprettede Kreds Fyn en uddannelse af eftersøgningshunde, 

som jeg syntes lød rigtigt spændende, så vi tilmeldte os denne. 

Det har vi så i hvert fald ikke fortrudt. Det har været utroligt 

spændende og inspirerende at arbejde med sin hund på en 

helt anden måde end i DcH programmet. Først skulle vi lære 

vores hunde at bære leddelte metalgenstande eller markere disse. 

Det krævede da nok noget træning med gamle ure, mobiltelefoner, 

smykker og helt ned til mønter. Så skulle vi finde genstande 

i skov og på strand, og det var da helt utroligt hvad vores 

hunde kunne blot med lidt træning. 

Vi fik også et meget inspirerende kursus af en erfaren politimand, 

også dette var meget spændende og lærerigt. 

Vi er nu registreret som eftersøgningshund takket være et inspirerende 

og lærerigt kursus i, hvordan man bedst muligt takler 

en opgave, så alle bliver tilfredse og vi løser opgaven bedst 

muligt.” 

lennart Hummel med eycky, DcH ringe: 

”Vi mødtes ved Marienlyst-skoven kl. 9, her havde vores instruktører 

allerede lavet nogle felter med forskellige genstande. Vi 

blev delt op i fire hold og fik hver ti minutter til at finde de udlagte 

genstande. Derefter fik vi nogle mønter som vi lagde ud 

på en stor græsplæne, og så skulle vores hunde finde dem ved at 

NR. 4 • 2009 

 

23

24 

 

Fra en træningssituation. (Foto: Jeanette Møller Jørgensen) 

samle dem op eller påvise dem. Der var også en stor beachvolleybane, 

hvor vi gemte mønterne i sandet – dette var en stor udfordring 

for både hundene og deres ejere. 

Vi holdt en lille pause, hvor vi fik en kop kaffe og hundene 

fik samlet energi. Nu lagde vi mønterne i skovkanten, hvor hundene 

så skulle finde dem, imens instruktørerne udlagde nogle 

nye genstande i felter i selve skoven. I disse felter havde de lagt 

meget små genstande så som øreringe, armbånd, ure, høreapparat 

og nøgler. Men det gik faktisk meget godt for alle hundene 

på trods af, at de fleste var ved at være tappet for energi. Så var 

dette træningsmodul færdigt og vi glædede os allerede til næste 

modul, hvor hundene bl.a. skulle prøve at søge i felter, hvor der 

også var andre hunde, der arbejdede. 

Efter et modul med eftersøgning på stranden ved Kerteminde 

var vi atter tilbage i Marienlyst-skoven, hvor der igen var lagt 

mange genstande ud i et stort felt. Vi blev delt op i hold med to 

på hver og så skulle to hunde arbejde i feltet på samme tid og 

hver finde fire genstande. Når genstandene var fundet, blev to 

nye hunde sat i gang. Jeg tror vi alle var spændte på, hvordan 

NR. 4 • 2009 

hundene reagerede/arbejdede, når der var en anden hund lige 

ved siden af, men det viste sig faktisk slet ikke at være noget problem! 

Selvom hundene flere gange var meget tæt på hinanden 

(1-2 meter) arbejdede de intenst videre uden at tage notits af 

hunden ved siden af. Det var rigtig interessant at se hundene arbejdede 

så godt sammen med deres fører. 

Så blev vi igen delt op i hold af tre til fire hunde, hvor vi på 

skift skulle afsøge flere felter, hvor der var lagt smykker, ure, 

mønter og andre små genstande. Nogle af genstandene lå på 

skovbunden, andre lå på/ved træstubbe og grene, mens nogle 

genstande var hængt op på en gren. Hundene arbejdede intenst 

med opgaven og næsen kom hurtigt op i vejret, når de fik fært 

af de genstande, der var hængt op i grenene. Det var tydeligvis 

noget der trættede hundene meget, min egen hund var i hvert 

fald træt, når den havde været med på eftersøgningstræning. 

Begge disse moduler var rigtig spændende og meget lærerige 

for os alle. 

lillian nielsen med Sidse, DcH 

Kerteminde: 

”Vi mødtes lørdag den 18. april, en dejlig forårsmorgen på Nordstranden 

i Kerteminde. Da jeg kom, var vores energiske instruktører 

allerede i gang med at lave felter og lægge genstande ud. 

Felterne var ca. 35 x 50 skridt og bredte sig over både sand og 

sivgræs. Genstandene var meget forskellige fra golfkugler, mobiltelefoner, 

ure, lightere og nøgler. Det var helt sikkert sværest 

for hundene at søge i sandet. 

Min hund fandt hurtigt en golfkugle i sandet, men tabte den 

og da hun ville samle op igen, var den væk. Jeg stod lige ved siden 

af og hunden begyndte at grave i sandet – til sidst hjalp både 

jeg og en instruktør med at grave, men væk var den. Vi stoppede 

lidt med det og Sidse fandt de andre ting, men blev ved med 

at vise, at der lå noget i sandet, men vi fandt golfkuglen aldrig 

igen. Der SKAL man som eftersøgningshundefører glemme regler 

for frit søg og bare skynde sig at samle en genstand op, hvis 

hunden taber den og ikke blot vente på, at hunden samler den 

op igen. 

Efter dette feltsøg blev vi delt op i tre hold og fik et stykke 

strand på ca. 60 x 200 skridt, hvor alle tre hold skulle arbejde 

sammen om at finde 15 genstande. Vores instruktører ville ikke 

se os, før vi var tilbage med alle genstandene. Vi måtte selv snakke 

om, hvordan vi ville løse opgaven. Vores hold blev enige om 

at dele de 60 skridt op i tre dele – vi satte pinde og så måtte hvert 

hold selv finde ud af at rykke fremad, når vi mente stykket var 

afsøgt. Vi startede med at sætte pinde ca. 40 skridt fremme, så 

én startede i et felt på ca. 20 x 40 skridt. Efter noget tid fandt vi 

ud af, at to af vores hunde godt kunne arbejde sammen i feltet 

og så gik det jo lidt stærkere. Vi kommunikerede hele tiden med 

de andre hold, så vi vidste hvor mange genstande, der var fundet. 

Efter ca. 20 minutter havde vi tilsammen fundet 15 genstande 

og vi gik stolte tilbage, men ak og ve! To af genstande var 

ikke udlagt af vores instruktører, så vi måtte på den igen og finde 

de to sidste, hvilket heldigvis også lykkedes. 

Det var rigtigt spændende at være sammen om at løse en opgave 

og se hvor godt vores hunde arbejdede, selvom der var andre 

hunde lige ved siden af. Et rigtig spændende og lærerigt modul 

– god opfindsomhed hos vores dygtige instruktører. Vi sluttede 

af med en velfortjent kold øl på terrassen i klubhuset i Kerteminde.”

Torben Bak Pedersen med Cille, DcH 

Brenderup: 

”Her er hvordan jeg oplevede modul 3. Vi skulle mødes lørdag 

morgen i Nyborg, nærmere bestemt Grønhave strand. Efter en 

kop af den medbragte kaffe, blev vi alle orienteret om dagens 

program, som til vores overraskelse lød på, at der dagen forinden 

var udlagt en masse forskellige genstande. Jeg så rundt på 

de andre kursister for at se, hvordan de modtog den nyhed. Vores 

instruktører fortalte, at de var udlagt i et højt græsbevokset 

område og samtidig har de nok også stået og aflæst vore ansigter. 

”Rolig, det skal nok gå”, sagde Jonny Voss - vi VAR blevet 

aflæst. Vi gik alle sammen ned til stedet med de gemte genstande, 

som vores hunde skulle lede efter enkeltvis. Personligt var 

jeg noget overrasket over at det gik så godt, der var ikke den 

hund som ikke fandt en genstand, som var alt lige fra en lille 

kniv, nøgler, til et par briller osv. Det var spændene at stå og se 

på, når de andre var inde, man kunne endda høre hundens næser 

arbejde, når de var i gang. 

Så var turen kommet til stranden, der var ikke en decideret 

badestrand, da der var massevis af sten, nogen på størrelse med 

en knytnæve. Også her havde instruktørerne gjort det en del 

sværere, da de bl.a. havde gemt golfkugler mellem stenene. Genstandene 

var lagt ud af hundeførere fra DcH Østfyn, der var på 

besøg for at se, hvad vi lavede. Da hver især var færdig, gik vi op 

på strandstien for at søge efter øreringe, hørerapparater, fingerring 

og en mønt. 

Endnu en spændende kursusdag var nået sin ende og vi kunne 

tage hjem med en masse ny viden, vi kunne arbejde videre 

med og ikke mindst nogen godt trætte hunde. 

Fra mig af skal der lyde en stor tak til Arne, Johnny, Flemming 

og Leif for et inspirerende kursusforløb.” 

Ulla Melchior med Santos, DcH Odense: 

”Vores sidste modul foregik på arealerne ved DcH Odense. Her 

blev vi bedt om at lægge vores bilnøgler i en plasticpose og aflevere 

dem! Da var det så lige man tænkte: ”Hm… heldigvis stoler 

jeg på min hund!” 

En tæt bevokset lille skov blev delt i to, hvert på et område 

bestående af 40 x 100 skridt. I hvert felt blev der udlagt fem genstande 

– her iblandt egne bilnøgler selvfølgelig. Desuden genstande 

som kamera, mobil, briller og andre mindre genstande. 

Ja, så var det ”bare” at finde de fem genstande. Og ret hurtigt 

gik der jo lidt sport i at gøre dette på kortest mulig tid – det kom 

dog til at stå hundeføreren dyrt. 

Ud af de 12 kursister, var der kun én der måtte tage bussen 

hjem! Han skylder stadig en ”kvaje-bajer”… 

Eftersom det var det sidste modul, blev vi hurtigt enige om 

at mødes et par gange om året til fællestræning. Det bliver nemlig 

svært at undvære undervisningen og fællesskabet. 

Deltagelsen i dette kursus har været en hunde-oplevelse af de 

bedre! Et meget veltilrettelagt kursus, så stor ros til arrangørerne 

og instruktørerne for deres entusiasme, kompetencer og planlægning!” 

Stemningsbillede fra sidste modul – ”eksamen” – på 

kvalifikationsforløbet, hvor hundene skulle genfinde 

ejernes bilnøgler for at de kunne køre hjem igen. 

(Foto: Jeanette Møller Jørgensen) 

Jenny Aalund med rikke, DcH Vestfyn: 

”Jeg føler, der er gjort et stort stykke arbejde af gode instruktører 

for at gøre det så godt som muligt for hunde og hundeførere. 

Det har været kompetente kredsinstruktører samt rigtig gode 

hjælpere. 

Eftersøgningen er sket med forskellige genstande både store 

og små, som har ligget i både én og to dage, foruden forskellige 

lokaliteter, så som skov, strand og endda en tur i Ruinbyen. Vi 

har også haft en instruktør fra politiet, som fortalte om hundens 

egenskaber og vigtigheden af arbejdsglæde - ikke mindst hundeførerens! 

Vi har i alt gennemgået otte moduler af ca. fire timers varighed. 

Så jeg håber at komme på nogle spændende opgaver, da jeg 

føler, vi er blevet godt rustet til at udføre eftersøgningsopgaver.” 

resultatet 

Resultatet af de fire herrers vinterarbejde er således, at kredsen 

ikke længere er en hvid plet på Danmarkskortet mht. DcH’s Eftersøgningstjeneste. 

Alle de 12 tilmeldte til kvalificeringsforløbet 

bestod nemlig. Så nu kan fynske borgere, der taber genstande 

i terrænet, også få hurtig og lokal hjælp fra kvalificerede DcHhundeførere. 

Hvis du har lyst til at vide mere om kvalificeringsforløbet kan 

du kontakte Arne Honore, der sidder i Uddannelsesudvalget for 

Kreds 5, via mail: arne.honore@gmail.com. 

Sidder du allerede nu og har tabt noget af værdi, kan du ringe 

på tlf. 75 65 65 37 eller 25 38 51 98. DcH vil så forsøge at 

finde den eftersøger, der geografisk bor tættest på. Yderligere oplysninger 

om DcH’s eftersøgningskorps kan også findes på hjemmesiden: 

http://www.dch-danmark.dk/ under ”Eftersøgning”. 

eXTrA InFO 

Torben Bak Pedersen havde ikke engang gennemført kvalificeringsforløbet, 

inden Cille uopfordret fandt en mobiltelefon under 

en luftetur. Undervejs på den videre luftetur ringer telefonen 

- det er en mand, der ringer på sin kones vegne i et forsøg 

på at lokalisere den tabte telefon. Han er selvfølgelig meget glad 

for at telefonen er fundet og som en ekstra kuriositet på historien, 

kunne Torben og manden genopfriske gamle minder, idet 

de faktisk kendte hinanden! 

NR. 4 • 2009 

25

Bog anmeldelse 

26 

Angst og separationsproblemer hos hunde 

Angst er noget, vi alle føler fra tid til anden. Vi kan have forskellige 

definitioner på, hvad angst er, og det kan forekomme i forskellige 

grader fra let uro til panikangst eller dyb rædsel. 

Angst og uro er heller ikke ualmindeligt hos hunde og kan 

gøre tilværelsen meget ubehagelig for hunden og besværlig for 

ejeren. Hunde kan være bange for alt lige fra høje eller bestemte 

lyde til forskellige ting eller sociale situationer, når de træffer 

mennesker elle hunde. 

En undersøgelse har vist, at angst tilsyneladende er mere almindelig 

hos tæver end hos hanhunde, at angst er mere almindelig 

hos problemhunde, og at det er meget almindeligt, at hunde 

viser det, vi ser som overdreven angst. 

Det er også almindeligt, at hunde er bange for visse mennesker 

eller andre hunde, og disse problemer kunne man i de fleste 

tilfælde have undgået ved hjælp af bedre social træning og 

ved at forebygge dårlige erfaringer. 

I bogen ”Angst og separationsproblemer hos hunde” giver 

forfatteren, Kerstin Malm, en række autentiske eksempler på 

angst hos hunde og beskrivelser af, hvordan problemerne blev 

løst eller delvist løst i samarbejde med hundeejerne. Her er mange 

gode løsningsforslag at hente for alle hundeejere, der har en 

hund, der er angst i visse situationer. 

Kerstin Malm giver i bogen mange almene råd til træning og 

behandling af problemerne, og hun tager også fat i hundeejerne, 

hvis adfærd under træningen og i dagligdagen har stor be- 

ludvigs aktiveringsbog 

Ludvig er en charmerende lille dværgschnauzer, der bor med sin 

familie i Nordjylland. Han er en klog hund, der elsker at løse 

forskellige opgaver. 

Ludvig er tilmed en heldig hund, for hans familie elsker at 

lære ham nye ting og stille ham over for nye udfordringer. Det 

er der faktisk rigtig mange hunde, der gør, men det kan være 

svært at finde på nye aktiviteter. Derfor har Ludvig og hans familie 

taget imod opfordringen til at lave denne lille aktiveringsbog, 

som måske kan give dig nogle gode og enkle idéer til ting, 

du kan gøre med din hund – og uden at det koster særlig mange 

penge. 

NR. 4 • 2009 

tydning for hundens udvikling. 

Mange problemer mellem hund og 

ejer, ikke mindst aggressivitet fra 

hundens side, skyldes ofte et dårligt 

opbygget eller ødelagt tillidsforhold 

fra hund til ejer, så det er 

vigtigt at opbygge og bevare et godt 

forhold til sin hund. 

Har du brug for at hjælpe en 

hund med angst og alene hjemme 

problemer, så er dette bogen, hvor du kan få råd og vejledning 

i at forebygge og løse problemet. 

Bogen er et godt redskab til nuværende og kommende hundeejere, 

instruktører og adfærdsbehandlere. Den giver en god 

indsigt i problematikken omkring angst og separationsproblemer 

hos hunde samt mange løsningsforslag via forskellige eksempler. 

Bogen er den anden i en serie på tre: "Hunden, mennesket 

og relationen", "Angst og separationsproblemer hos hunde" 

og "Aggressivitet hos hunde". 

Forfatteren Kerstin Malm er filosofidoktor i etologi med speciale 

i hunde. Hun har en lang, praktisk erfaring i arbejde med 

problemhunde og holder foredrag, kurser og seminarer om emnet. 

Bogen er på 112 sider, i hardcover og rigt illustreret med farvefotos. 

Pris 250 kr. Kan bestilles hos www.tro-fast.dk 

Bogens forfatter er Marianne 

Haller Vesterholt, og bogen – eller 

hæftet – viser med tekst og fotos, 

hvordan du kan lære din hund mange 

forskellige ting, som både hund 

og ejer kan have rigtig meget fornøjelse 

med. 

Hæftet er på 24 sider og illustreret 

med mange farvefotos. Pris: 50 kr. Kan 

bestilles hos www.tro-fast.dk

Overdragelse af DcH bordvimpel 

Hovedbestyrelsen har fået lavet en flot DcH bordvimpel, som kan 

gives ved ganske specielle lejligheder som f.eks. afholdelse af et 

DM eller et Nordisk Mesterskab, dog altid efter ansøgning. 

Kredsformand Frede Pedersen, kreds 4, kunne med en smule 

forsinkelse overrække DcH-Ribe, ved formand Ejnar Vigsø, den 

første DcH bordvimpel som hovedbestyrelsens tak for et veloverstået 

DM i de nordiske discipliner. 

Ejnar Vigsø sagde bl.a.: ”Vimplen vil komme til at stå i vores dejlige 

klubhus til minde om vores værtskab ved DM i NoM 2009. 

Vi er stadig lidt høje efter den veloverståede weekend, hvor vi 

fik hjælp fra Toftlund og Esbjerg, som stod for alle sporene. Vores 

egne medlemmer stod for rundering, feltsøg, lydighed og ikke 

mindst for forplejningen samt beregnercentralen, kørsel og flytning 

af hundeførerne ude fra skovarealerne, som venligst var udlånt 

af Lindet Statsskovdistrikt. 

DcH bordvimplen vil være et godt minde, som klubben kan 

være stolt over.” 

Kredsformand Frede Pedersen (til venstre) overrækker DcH 

bordvimplen til formanden for DcH-Ribe, Ejnar Vigsø. (Foto: 

E.V. DcH Ribe) 

Korrektion til Faktaboksen – FelTSØG i DM i nordisk 

Nu er jeg jo så begejstret for de nordiske discipliner og den glæde, 

som hundene viser – og som hundeførerne også må vise… 

Det kan derfor godt være, at jeg er blevet lige lovlig euforisk, 

for jeg er i hvert fald blevet gjort opmærksom på, at jeg ikke har 

refereret reglerne for FELTSØG helt korrekt. 

Jeg skrev bl.a. i Faktaboksen: ”Det er tilladt at give en tilkendegivelse 

af hundens arbejde, når den har opsamlet en genstand. 

(Ingen godbidder, men gerne ros og/eller klap).” 

Det bliver jeg desværre nødt til at trække i mig igen, for selv 

40 års jubilæum – men endnu ikke i DcH 

”Man kommer stadig ud for folk, som siger: ”Nej, det går da ikke 

at fodre hundene med kød, så bliver de jo bidske”. Til dette må man 

kun sige, at det er gammel overtro, idet bidskhed intet har med fodringen 

at gøre, det er et spørgsmål om opdragelse og medfødte anlæg.” 

Sådan lyder en af sætningerne i en bog, som jeg fik af mine 

kolleger i Boafdelingen (arbejder med konkurser, betalingsstandsninger 

osv.) i Horsens i anledning af mit 40 års jubilæum i SKAT, 

tidligere ToldSkat. 

Mine kolleger ved jo godt, at jeg bruger meget tid på DcH, 

både som træner og hundefører, men ikke mindst som redaktør 

på DcH Bladet. De har måske set DcH-logoet, for i hvert fald 

var det en bog om schæferen, jeg fik – og ikke én om golden retrievere, 

som vi ellers har her i familien. 

Bogen er fra august 1961, og meget er selvfølgelig passé. Men 

der står bestemt også en del, som stadig gælder i dag, bl.a.: ”De 

må heller ikke lade Deres eventuelle vrede eller ærgrelse gå ud 

over hunden, hvis den ikke vil stille sig op, eller den ikke slutter 

som første vinder. De og hunden bør stadig være lige gode 

venner, den kan nu engang ikke gøre for, at der er en, der er bedre.” 

– Se dét er der stadig nogle, der ville have godt af at læse en 

gang eller to i dag… 

om de nordiske discipliner giver hundeførerne flere muligheder 

for at rose deres hunde, så MÅ man altså endnu IKKE KLAP- 

PE hunden, når den afleverer genstandene. Men det er stadig 

”tilladt at give en tilkendegivelse af hundens arbejde, når den har 

opsamlet en genstand”… 

Tak til den opmærksomme læser fra DcH Hjørring, og i øvrigt 

deltager i sporgruppen ved DM i de nordiske discipliner i 

Ribe. 

Med venlig hilsen Maja Hansen - redaktør 

Jeg havde en dejlig dag, hvor jeg – foruden en masse andre 

gaver – fik Dronningens Fortjenstmedalje i sølv for 40 år i statens 

tjeneste. – Så nu skal jeg ellers på jagt efter et par hvide 

handsker, når jeg møder op til audiens for at takke 

Dronningen 

Redaktør Maja Hansen. (Foto: Erik Hansen) 

NR. 4 • 2009 

medlemmernes side 

27

Nyt i Noter 

DcH info 

28 

”Jagthunden skal bare lystre”! 

Hør Irene Jarnved´s inspirerende foredrag om træning af jagthunde, 

hvor hun tager fat om nogle af de udtalelser som er meget 

almindelige indenfor jagtverdenen: ”Jagthunden skal bare 

lystre”! Eller: ”Sørg for, at din jagthund aldrig er i tvivl om, hvem 

der er leder i flokken”. 

Torsdag d. 10. september kl.19.00 vil instruktør og adfærdsbehandler 

Irene Jarnved med sit foredrag inspirere til den daglige 

omgang med hunde, samt den generelle træning, der skal 

anvendes ved markprøver og praktisk jagt. 

Udgangspunkt for foredraget vil blandt andet være Irene 

Jarnved´s træning af hendes to FT Cocker Spaniels, Tracy på to 

år og den nye hvalp Ella på fire måneder. 

Irene Jarnved har trænet og adfærdsbehandlet hunde siden 

midten af 1980’erne og har desuden været hundefører på jagter 

igennem 10 år. 

Irene Jarnved udtaler selv: ”Når vi går på jagt, er vi som hundeførere 

ekstremt afhængig af at skabe motivation og lyst hos 

hunden til at arbejde med og for os! Ellers vil hunden med tiden 

udvikle uvaner og blive selvstændigt jagende - og med tiden 

ikke længere blive inviteret med på jagt”, og hun fortsætter: 

”Hvis træningen bygger på venlig træning, konsekvente budskaber 

og tillid, vil vi opleve, at hunden kvitterer med at være samarbejdende 

og velfungerende som en færdigtrænet jagthund.” 

Irene Jarnved ved af erfaring, at ”kvalitet tager tid”, hvilket 

bør være i alle hundeføreres baghoved. Det betyder, at der skal 

KAlenDeren 2009 

16. august IPO – udtagelseskonkurrence til DcH’s DM 

30. august Eliteturnering, kreds 6 

6. september IPO – udtagelseskonkurrence til DcH’s DM 

12. september HB-møde 

18.-20. sept. Nordisk Mesterskab, Finland 

26.-27. sept. DcH’s DM, DcH-Vejen 

3. oktober Eliteturnering, DcH-Silkeborg 

4. oktober Sjællandsmesterskab, Nykøbing-Rørvig 

24.-25. okt. DcH’s spor DM, DcH-Dronninglund 

7. november HB-møde med udvalgsformænd 

14.-15.nov. DKK’s IPO DM 

21.-22. nov. Dommerseminar, lydighed 


April DM i Nordisk, kreds 1 

16.-17. maj Figurantkursus IPO 

17.-19. sept. De nordiske mesterskaber, DcH-Skanderborg 

25.-26.09 DcH’s DM, DcH-Frederikssund 

30.-31. okt. DcHs spor DM, kreds 2 


16.-17. april DM i Nordisk, kreds 2 

29.-30. okt. DcHs spor DM, kreds 3 


21.-22. april DM i Nordisk, kreds 3 

NR. 4 • 2009 

trænes i det rigtige tempo, 

der giver hunden 

tid til at indlære i de 

steps, som den kan kapere. 

Hvis man ikke respekterer 

dens mentale 

udvikling i de unge år, 

risikerer man at true 

hunden til at udføre arbejdet, 

frem for at træne 

den til det. 

Foredraget er arrangeret 

af Betina Bæk og 

Sanne Pedersen fra 

Hund & Træning, som 

er en af Danmarks største 

udbydere af klikkertræning, 

undervisning 

og adfærdsbehandling 

af hunde. Foredraget 

Irene Jarnved, instruktør og adfærdsbehandler, 

går selv på jagt med sine 

FT Cocker Spaniels. 

(Foto: Fyns Stiftstidende) 

finder sted torsdag den 10. september i Bygningen i Vejle. Foredraget 

varer 2½ time. Billetter koster 195 kr. og kan købes på 

http://www.hundogtraening.dk/shop 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst Betina Bæk på 

61 65 32 38 eller Sanne Pedersen på 21 24 29 86. 

nYT FrA HOVeDBeSTYrelSen 

DcH’s Besøgstjeneste 

Hovedbestyrelsen arbejder videre med tankerne om etablering 

af en besøgshundetjeneste. Der er nedsat en intern gruppe med 

politisk formand John Bermann som gruppeformand. 

Hundens Dag 

Manglende opbakning på indkaldelse/indbydelse til møde omkring 

Hundens Dag har gjort, at det overvejes om arbejdet med 

projektet, og Hundens Dag i det hele taget, skal nedlægges. 

Nyt fra landskassereren 

Der er stadig en lille tilbagegang af medlemmer, ca. 500 i forhold 

til sidste år. Økonomien, herunder annonceindtægter, skal 

nedjusteres pga. krisen og markedet generelt. Der er søgt om tilskud 

til et kursus til Eftersøgningstjenesten. 

År 2009, som var budgetteret med et minus på 106.000 kr. bliver 

worst case på minus 300.000 kr. 

DcH medlemsdatabase 

Den justerede/udbyggede medlemsdatabase forventes kørende 

inden udgangen af 2009. 

DcH’s Eftersøgningstjeneste 

Der arbejdes videre med promovering af Eftersøgningstjenesten 

på flere forskellige måder. Se eventuelt mere i referatet fra hovedbestyrelsens 

møde den 28. juni 2009 på hjemmesiden. – Eftersøgerne 

vil modtage de lovede veste sidst i juli måned. 

Justitsministeriets udvalg om hunde 

Det andet møde i udvalget med deltagelse af bl.a. forretningsfører 

Hans Tonsborg og strategisk formand John Bermann har 

været afholdt den 26. juni.

På grund af den seneste ophedede og meget følelsesladede debat 

i pressen, har Justitsministeren bedt udvalget komme med 

en delbetænkning ultimo 2009. På mødet gennemgik Irene Jarnved 

de forskellige typer af hunde, der findes i Danmark og gav 

sin vurdering af muligheden for at definere hvilke racer det er, 

der giver problemer og dermed utrygge borgere i Danmark. 

Næste møde er fastsat til den 11. september 2009. 

www.dchshop.nu 

Indstillingen fra SKAT er nu modtaget. Hovedbestyrelsen vedtog 

at stifte et selskab som selvstændigt ApS og det sættes nu i 

gang. 

Bygge- og anlægsfonden 

Det første møde i gruppen afholdes den 29. august med kredsformanden 

i kreds 2, Hans Jørgen Jepsen, som gruppeleder. 

Vi med Hund 

Har oplyst, at der i 2010 ikke afholdes ”Danmarks sødeste hund” 

og heller ikke en hundemesse, som i 2008 i Brøndbyhallen. 

Ekstra hovedbestyrelsesmøde 

På grund af det store aktivitetsniveau i hele DcH, er der mange 

punkter, som skal behandles rettidigt. Derfor afholdes der et ekstra 

hovedbestyrelsesmøde i august måned. 

nYT FrA AGIlITYUDVAlGeT 

Intet nyt ved redaktionens slutning. 

nYT FrA BrUGSHUnDeUDVAlGeT 

DcH’s repræsentant i DKK’s BHU (Brugshundeudvalg) 

Det er DKK selv, der sammensætter udvalget, herunder hvem 

der er repræsenteret fra DcH. 

nYT FrA DcH-BlADeT/reDAKTIOnen 

Faldende annoncering 

På grund af en generel faldende interesse fra annoncørerne vil 

redaktionen ikke nødvendigvis udnytte det sideantal på 36 sider, 

som vi har fået godkendt af hovedbestyrelsen, idet DcH Bladet 

naturligvis – i lighed med de øvrige udvalg i DcH – medvirke 

til at spare på udgifterne. De manglende indtægter skyldes 

ikke kun den manglende annoncering, men også et faldende 

medlemstal. 

nYT FrA DOMMerUDVAlGeT 

Færre protester 

Med indførelsen af tilbagemelding af både dommerkommentarer 

og karakterer er antallet af større protester faldet. Eventuelle 

småfejl fra dommere afklares mellem de to parter i forbindelse 

med tilbagemeldingen. 

Det sker dog stadig, at hundeførere er uenige med dommerafgørelsen 

og i nogle tilfælde med rette. Dommerudvalget har aftalt 

med alle dommerne, at fremover ”tjekkes” en uoverensstemmelse 

i dommervejledningen, inden hundeføreren forlader pågældende 

dommerhold. Er der fortsat uenighed, må der indgives 

en protest, hvilket hundefører gerne må tilkendegive overfor 

dommerholdet, inden de skilles. 

Protestprocedure 

Nærmere oplysninger om den nye protestprocedure kan ses på 

landsforeningens hjemmeside: www.dch-danmark.dk – under 

”Dommere” – ”Dommer nyt” – ”Protest over dommerafgørelser”. 

nYT FrA FrIlUFTSrÅDeT 


nYT FrA KOnKUrrenCeUDVAlGeT 


nYT FrA KOnSUlenTUDVAlGeT 

Ny kontaktperson fra Hovedbestyrelsen 

Ny kontaktperson er Frede Pedersen, kreds 4. Konsulentudvalget 

takker Orla Kristensen for samarbejdet i den forløbne tid. 

Nyhedsbrev til konsulenterne 

Som noget nyt sendes der fremover et Nyhedsbrev til konsulenterne 

hver tredje måned. Udvalget håber, at konsulenterne vil 

bidrage med input, f.eks. positive oplevelser og/eller ting, man 

vil advare andre konsulenter om. 

nYT FrA nOrDISK UDVAlG 

De nordiske Mesterskaber i Finland 

Indbydelse er modtaget fra arrangøren i Finland. 

nYT FrA OrDenSUDVAlGeT 


nYT FrA UDDDAnnelSeSUDVAlGeT 

Kurser 

Udvalget har planlagt et kursus den 13.-14. november med Jytte 

Meier med titlen ”Vil du stå øverst”. Det handler om selvhypnose 

til brug ved konkurrencer. 

Nye kredsinstruktører 

Uddannelsen starter den 12.-13. september med instruktørteknik 

med Teddy Westh som instruktør. De nye kredsinstruktøraspiranter 

kommer også på et kursus i racekendskab. 

Kurserne for de nye kredsinstruktøraspiranter bliver også tilbudt 

de nuværende kredsinstruktører, hvis de har lyst/behov for at 

deltage. 

Den 24.-25. april 2010 kommer et kursus i indlæringsprincipper 

med Runar Næss. 

Specialuddannelse af kredsinstruktører 

I stedet for at starte en nyt hold kredsinstruktører op i 2011, er 

der talt om at lade nogle kredsinstruktører specialuddanne sig 

på et kursusforløb i Norge. 

nYT FrA UnGDOMSUDVAlGeT 

Intet nyt ved redaktionens slutning. – Se dog artiklen om DcH’s 

Ungdomslejr i bladet. 

nYT FrA WeBMASTeren 


nYT FrA KreDSene 

KreDS 1 

Eftersøgningstjenesten 

Inspirationsdag for medlemmerne af kredsens Eftersøgningstjeneste 

afholdt 31. juni med 20 deltagere, heraf en fra kreds 2. 

Vil du vide mere... 

www.oejendyrlaegen.dk 

DcH info 29 

29 

NR. 4 • 2009 29

DcH info 

Fane fra Danmarks-Samfundet 

Kredsen har fået sin egen fane, bevilget af Danmarks-Samfundet. 

Værdsættelse af den frivillige indsats 

Kredsen har afholdt en VIP aften med 126 deltagere. Dette for 

at værdsætte den frivillige indsats, der ydes i både kreds- og i lokalforeningsregi. 

Forlaget Tro-fast havde været behjælpelig med 

at få Anders Hallgren som taler, og havde et sponsorat i den forbindelse. 

Dommere ved konkurrencer 

Flere lokalforeninger har anmodet om, at kredsens dommere 

bør anstrenge sig for at optræde mere imødekommende overfor 

specielt hundeførere i C-klassen. Sidstnævnte beretter om ubehagelige 

oplevelser i situationer, hvor de i forvejen er meget usikre 

og nervøse. 

Kredsbestyrelsen har opfordret dommerne til at undgå at virke 

bryske overfor debutanter. 

Dommeraspiranter 

Der efterlyses et par nye dommeraspiranter. 

Flere A- og E-hunde 

Hvordan får kredsen flere hunde i A- og E-klassen og det i flere 

lokalforeninger? Der er koncentration omkring de store klubber 

af A- og E-hunde. Dette mønster skal brydes. Lokalforeningsformændene 

opfordret til at tænke meget seriøst på en løsning 

af dette problem. 

Uddannelse 

Kursus i figuranttræning netop afholdt og der er aftalt et kursus 

for konkurrencefiguranter i oktober. 

I oktober/november vil der blive afholdt handlingskursus for 

små hunde (agility) og i februar 2010 afholdes ”klar-parat-start” 

kursus fire steder i kredsen, målrettet mod nye og urutinerede 

konkurrencehundeførere i C-klassen. 

DM i Nordisk 2010 

Kredsens konkurrenceudvalg arbejder på at finde en arrangør til 

arrangementet, der finder sted den 16.-18. april. 

Ungdomslejren 2009 

Kredsen har bevilget 1 kr. pr. medlem pr. 31.12.08, ca. 3.000 

kr., til ungdomslejren. 

KreDS 2 

Ungdomslejren 2009 

Kredsen har sædvanen tro bevilget 1. kr. pr. medlem pr. 31.12.08, 

ca. 2.500 kr., til ungdomslejren. 

For få C-hunde i konkurrence 

På et formandsmøde har man med beklagelse konstateret, at der 

har været for få C-hundeførere i konkurrence her i foråret. 

Kurser 

Klikkerkursus (intro) har været afholdt med succes. 

Sporkursus for sporlæggercentralen i at lægge konkurrencespor 

har ligeledes været en succes. 

Informationsaften / kredsinstruktører 

Der har været et uforpligtende møde for interesserede, som kunne 

have interesse i at uddanne sig til kredsinstruktør. 

KreDS 3 


KreDS 4 

Kurser 

30 NR. 4 • 2009 

Der arbejdes på et kursus for lokalforeningernes bestyrelser. 

Møder med lokalforeningsbestyrelser 

Kredsbestyrelsen får af og til spørgsmål til, hvad landsforeningens 

penge bliver brugt til. Frede Pedersen og Laurids Christoffersen 

vil gerne komme på besøg hos lokalforeningsbestyrelserne 

for at få en snak med dem og få afklaret alle spørgsmål. Det 

er tanken fremover at samle alle nye bestyrelsesmedlemmer i 

kredsen og på en aften fortælle dem om, hvad DcH er og hvordan 

DcH fungerer. 

Skift af formand/kasserer 

Lokalforeningerne skal være opmærksomme på at udfylde formularer 

om skift af formand/kasserer korrekt og sende den til 

sekretariatet. 

Fællestræning i IPO 

Instruktøren er desværre sprunget fra en aftale. Der er nu arrangeret 

fællestræning den 12. september 2009 med instruktør Brian 

Jacobsen fra Schæferhundeklubben. 

Kredskonsulent 

Kredskonsulenten vil fremover blive inviteret med til kredsrådsmøderne 

med taleret. 

Dommerudvalget står gerne til rådighed 

Der har desværre været nogle konkurrencer, hvor tingene ikke 

har været i orden. Kredsens dommerudvalg står gerne til lokalforeningernes 

rådighed, hvis man ønsker hjælp og/eller assistance. 

Dommerne vil i så fald ikke være fra egen lokalforening, men 

udgiften til kørsel dækkes af kredsen. 

Aspiranter til kredsinstruktører i agility 

Kredsen efterlyser mindst én og helst to aspiranter til uddannelsen 

som kredsinstruktør i agility. Det er meget svært at få trænergrunduddannelsen 

i agility til at hænge sammen uden egne 

instruktører. 

KreDS 5 

Udvidelse af kredsbestyrelsen 

Kredsbestyrelsen er udvidet med Susan Aino Kjær. 

Aktivitetsgruppe etableret 

For at få mere træning på tvært samt få lavet flere arrangementer 

for dem, der yder en ekstraordinær indsats. 

KreDS 6 

Roskilde Dyrskue 

DcH’s deltagelse her var en stor succes. 

Hundeførerweekend 

Har været afholdt med stor succes. 

Konkurrencer fra 2010 

Kredsbestyrelsen har vedtaget, at der fra 2010 ikke udsendes invitationer 

til konkurrencer. Invitationerne vil kun kunne ses på 

online tilmeldingen. Alle lokalforeninger skal derfor sørge for at 

få sig registreret på databasen. 

Agility 

Der er ni tilmeldte til ny grunduddannelse. Kursusforløbet er 

under planlægning. 

Dommeraspiranter 

En aspirant er stoppet pga. manglende fremmøde. Der er to nye 

aspiranter på tegnebrættet. 

Kredsen mangler imidlertid stadig dommeraspiranter! 

Du kan se de forskellige udvalgsmedlemmer på hjemmesiden: www. 

dch-danmark.dk

Om foreningen 

DcHs hovedbestyrelse 

Forretningsfører 

Hans Tonsborg 

Banevej 9, Hansted 

8700 Horsens 

Telefon: 7565 6537 


Strategisk formand 

Torben Kjærbo Ibsen 

Tårupvej 26 

8963 Auning 

Telefon: 9825 8383 

Mail: torben@dch-danmark.dk 

Politisk formand 

John Bermann 

Gaardboevej 5, st. 

9800 Hjørring 

Telefon: 2057 6888 

Mail: Bermann@dch-danmark.dk 

Landskasserer 

Erik Hansen 

Klostervej 53, Tvis 

7500 Holstebro 

Telefon: 5853 3610 

Mail: Landskasserer@dch-danmark.dk 

Giro 7 05 88 02 

Bankkonto: 7590 - 1776478 

Kredsformand i kreds 1 

Peder Søndergaard 

Henrik Stampes Vej 7 

9310 Vodskov 

Telefon: 9829 4069 

HB-mail: kreds1@dch-danmark.dk 

Kreds-mail: formand@dchkreds1.dk 


Hans Jørgen Jepsen 

Elme Allé 15 

8600 Silkeborg 

Telefon: 8680 3581 

Mail: kreds2@dch-danmark.dk 


Orla Kristensen 

Østergade 19, Ørum 

8830 Tjele 

Telefon: 8645 1022 



Frede Pedersen 

Gramlandevej 2 

6630 Rødding 

Telefon: 7484 2126 



Conni Staal 

Ravnholtvej 23 

5853 Ørbæk 

Telefon: 5116 6131 



Bodil Walmod-Larsen 

Strandvejen 4, Skuldelev 

4050 Skibby 

Telefon: 2120 2443 


DcHs sekretariat og materialeservice 

Telefon: 7565 6537 


DcHs udvalgsformænd 

Agilityudvalget 

Jim Hempel 

Jørgensøvej 31 

5450 Otterup 

Telefon: 4072 7150 

Mail: agilityudvalg@dch-danmark.dk 

Brugshundeudvalget 

Vivi Gilsager 

Olaf Ryesvej 14, Borup 

8420 Knebel 

Telefon: 8635 6099 

Mail: vivi@gilsager.dk 

DcH-bladet 

Maja Hansen 

Klostervej 53, Tvis 

7500 Holstebro 

Telefon: 9743 5026 

Mail: dch-bladet@dch-danmark.dk 

Dommerudvalget 

Jytte Kristensen 

Himmerlandsgade 38 M 

9600 Aars 

Telefon: 9862 3331 

Mail: formand-du@dch-danmark.dk 

Konkurrenceudvalget 

Allan Iversen 

Øster Tverstedvej 2A, Tvedsted 

9881 Bindslev 

Telefon: 9893 1413 

Mail: formand-ku@dch-danmark.dk 

Konsulentudvalget 

Arne Andersen 

Ho Bugtvej 32 

6852 Billum 

Telefon: 7525 8840 

Mail: konsulentudvalget@bbsyd.dk 

4 

Nordisk udvalg 

Knud Lykke Rasmussen 

Birkesvinget 18 

8462 Harlev 

Telefon: 8694 1231 

Mail: nordisk@dch-danmark.dk 

Ordensudvalget 

Formand Steen Larsen 

Johan Rantzaus Vej 17 

5610 Assens 

Telefon: 4817 7126 

Uddannelsesudvalget 

Ulla Vest 

Kohavevej 109 

4760 Vordingborg 

Telefon: 5537 4787 

Mail: Ullavest@mail.dk 

Ungdomsudvalget 

Olav Møller 

Nytoft 8 

6000 Kolding 

Telefon: 7556 9980 

Mail: olavmoeller@mail.dk 

DcH’s hjemmeside 

Webmaster Erik Hansen 

www.dch-danmark.dk 

DcH’s Eftersøgningstjeneste 

Telefon: 2538 5198 / 7565 6537 

DcH’s konsulenttjeneste 

Telefon: 4632 7474 

Mail: konsulentudvalget@bbsyd.dk 

Materialeservice 

Sekretariatet 

2 3 

1 

5 

6 

NR. 4 • 2009 

31

”PrØVeKØrSel” 

af GPS-tracker til hunde 

AF mAJA HANSeN 

Jeg har fået æren af at ”prøvekøre” denne interessante 

nyskabelse fra firmaet Orbiloc, som 

vi annoncerede med i DcH Blad nr. 

02/2009. 

GPS-trackeren blev straks pakket ud og 

skulle stå sin prøve på min golden retriever, 

Cille på 2½ år, som blev sendt på luftetur 

sammen med min mand og hans hund. 

Naturligvis havde jeg først læst det medfølgende 

brev om, at Petlink enheden var aktiveret 

med kaldenavnet cille og på en måde, 

så både min og min mands mobilnumre kunne 

anvende den. 

Jeg vidste således, at jeg - for at søge min 

hund - skulle sende en SMS til 1234 med en 

speciel kommando, og jeg kunne så enten 

vælge at få en SMS med min hunds position 

(adresse) eller en MMS med et kort over Cille’s 

position. 

Altså gik jeg i krig straks ved køkkenbordet 

og sendte en SMS til petlink pos cille. 

Der gik ikke ret lang tid, så fik jeg følgende 

SMS’er: 

29.04.2009, kl.15:48: ”Der er nu sendt en 

forespørgsel til cille og du vil modtage en position 

så snart enheden svarer. Mvh Petlink”. 

Kl. 15:58: ”Vi har fortsat ikke modtaget 

positionsinfo fra cille. Du vil få mere information 

i løbet af 10 minutter. Venligst afvent 

inden du sender nye kommandoer. Mvh Petlink”. 

Kl. 16:09: ”Det var ikke muligt at etablere 

mobilkontakt til cille. Det skyldes at enheden 

er slukket eller befinder sig i et område 

uden mobildækning. Når enheden svarer, 

vil du modtage opdateret information. 

Du kan også sende en ny 

forespørgsel. Se mere på www.petlink.dk/support. 

Mvh Petlink”. 

29.04.2009, kl. 17:18:31: ”cille 

befinder sig på: Klostervej 53, 

7500 Holstebro, Danmark 

(56,324667/8, 702657) / (N 56 19’ 

28,81”/E 8 42’ 9,56”). 

Batteriniveau: Meget god. Mvh 

Petlink”. 

Den sidste besked fik jeg, da min mand kom 

hjem (på ovennævnte adresse) med hundene 

og opdagede, at han vist ikke havde fået tændt 

for GPS’en. Han havde ikke fået læst brugervejledningen 

– sådan noget gør rigtige mænd 

jo ikke. 

GPS-trackeren kan i øvrigt bruges på andre 

måder også. Man kan f.eks. få den til at 

overvåge hunden, hvis den kun må bevæge 

sig frit inden for et angivet område. Hvis hunden 

bevæger sig udenfor det angivne område, 

får du i løbet af nogle sekunder en SMS 

alarm. 

Vind en Petlink GPS-tracker 

En virkelig smart lille ting, som firmaet Orbiloc 

vil sponsorere som hovedgevinst i vores 

lille konkurrence, som bringes i det næste 

DcH Blad. 

Al henvendelse til: dAnmArks civile hundeførerforenings sekretAriAt, BAnevej 9, hAnsted, 8700 horsens, sekretAriAtet@dch-dAnmArk.dk, tlf. 7565 6537. 

mAgAsinpost-umm

- Vandelkursus - Farlige hunde!? - DcH's Ungdomslejr - Dr-animalia

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?