4 ”Mählers har ramt rigtigt med den nye Flexiway” ”Takket være sideforskydningen og fuldt udlæg på sideploven klarer jeg at pløje hele parkeringslommen uden at skulle køre tilbage”.
Vi er i begyndelsen af april, termometret viser et par plusgrader, det sner kraftigt, og vi befinder os på vej 342 på højde med Lidsjöberg, 70 km nord for Strömsund i Jämtland. Roger Näsström pløjer på vejen i fuld fart med firmaets Volvo FH12, der er udstyret med Mählers nyeste plov, Flexiway. – Den følger vejen utroligt godt og skraber helt rent, siger Roger bag rattet, mens vi passerer Gubbhögen i fuld fart. – Vi har i og for sig ikke kørt så længe med ploven, men både far og jeg er enige om, at Mählers har ramt helt rigtigt med dette koncept, fortsætter Roger. Sammen med sin far Alf driver han Ringvattnets Gräv & Schakt AB, som i mange år har arbejdet med vedligeholdelse af veje og entreprenør arbejde. – Ja, far startede firmaet sammen med sin bror Bernt, lang tid før jeg blev født, fortæller 27-årige Roger, som er vokset op i familiefirmaet. I dag drives firmaet af far Alf samt sønnerne Roger og Mikael. På hjemmeplan i Ringvattnet, hvor firmaet ligger med garage og kontor, passer Alfs hustru Carina papirerne og firmaets regnskaber. God sideforskydning Maskinparken består af den nævnte lastbil, som anvendes både til pløjning og som entreprenørbil, en Volvo EC210CLgravemaskine samt en Volvo L70-hjullæsser. Firmaets ordregivere er for størstedelens vedkommende Peab, der også har driftsansvaret for Strömsunds vejsektor, som Näsströms pløjningsstrækning er en del af. Svevia, SCA og Holmen er nogle af de mange andre ordregivere, og oven i det kommer der en hel del andre, mindre opgaver i løbet af året. – Her ser du en anden funktion, som jeg virkelig godt kan lide, siger Roger, da han svinger ind på en parkeringsplads, samtidig med at han sideforskyder Flexiway-ploven. – Se nu, takket være sideforskydningen og fuldt udlæg på sideploven, klarer jeg at pløje hele parkeringslommen uden at skulle køre tilbage. Det kunne jeg ikke klare med den ”almindelige” plov, fortsætter Roger. Efter at der har været et ophold i snevejret under vores pløjetur, begynder det igen, og inden vi når afslutningen på pløjningsstrækningen, sner det kraftigt igen. Et helt almindeligt aprilvejr i den nordlige del af Sverige, og det kan medføre, at Roger kan blive nødt til at begynde forfra, så snart han har ryddet pløjningsstrækningen. Læs mere om den nye diagonalplov på www.mahlers.se/flexiway 5