slægtsbog jens kirk thomsen & niels kirk thomsen - International ...

SLÆGTSBOG 

F O R 

JENS KIRK THOMSEN 

& 

NIELS KIRK THOMSEN 

SKANDERBORG 1997

F O R O R D 1 

I gamle dage, i det forrige aarhundrede, var folk mere bofaste. Kun faa flyttede langt fra hjemmet. 

Slægtshistorie var for dem noget aldeles nærværende, noget der passede sig naturligt ind i 

dagligdagen. Nu i det 20. aarhundrede, hvor vi begynder at spredes og mister vor tilknytning 

til landsdele og gaardsteder, svinder kendskabet til slægten, og for nogle føles det som et savn. 

Filmen over Alex Haley's bog "Rødder" gaar netop i disse dage som TV-serie. Det er en 

slægtsroman om en amerikansk negerfamilies rødder tilbage i 1700-tallets Afrika. Det er blevet 

den største succes nogensinde og har rejst en bølge af slægtsinteresse, hvor den har været 

vist. Det forklares ved, at det ogsaa for moderne mennesker har betydning at kende noget til 

sin slægt. Vi, der ikke længere er bofaste og som lever en tilværelse, hvor mange ting stjæler af 

vor tid og interesse, maa gøre noget særligt for at bevare kendskab til vor slægt. Denne bog er 

een maade at fastholde et slægtskendskab, og ville hver generation blot føre a jour, det, de er 

blevet overbragt, vil slægtshistorie kunne leve og finde en rimelig plads i vor tilværelse og 

modvirke rodløshed hos nogen af os. 

Skanderborg, den 30. december 1978. 

FORORD TIL 2. UDGAVE 2 . 

Der er gaaet en snes aar siden materialet til 1. udgave blev indsamlet. Gensynet med de mange 

oplysninger om vor fortid sætter uvægerligt tanker i gang. Der hvor kendsgerningerne slipper 

op sætter fantasien ind i forsøget paa at skabe liv ud af de tørre tal. Resultatet er en erkendelsen 

af vore forfædre som værende som os i bund og grund. Det, der skiller, er omgivelserne. 

Det er teknologien, der har udviklet sig og ikke mennesket. Udviklingen betegnes normalt som 

et fremskridt, og det vil være svært at paastaa andet, men netop “gensynet” med vore 

forfædre paakalder en mere nuanceret bedømmelse. I indledningen paapeges nogle kvaliteter i 

fortidens samfund, som overses, naar vi kigger gennem nutidens briller, og der er tilføjet et 

kritisk signalement af vor egen tid. 

Skanderborg, den 30. december 1996. 

Lars Olav Thomsen 

1 Indsamling af slægtsoplysninger hos familie paabegyndtes i Julen 1970. Ved juletid de følgende aar blev de 

indkomne oplysninger suppleret. I 1976 kunne vi udsende indbydelse til en fætter- og kusinefest (i Lars & Saras 

efterslægt) i Rebild den 30. April 1977. Samme aar blev der fremstillet en halv snes hefter om “Peder og Sine” og 

“Lars og Sara”. 

Teksten til 1. udgave af slægtsbogen blev maskinskrevet 1978 og derefter fremstillet i eet eksemplar ved Xerox 

kopiering. Dette 1. eksemplar blev dog først helt færdiggjort og indbundet foraaret 1983 i den særlige anledning af 

vort sølvbryllup. Under udarbejdelsen blev der udøvet den kritik, det forhaandenværende materiale tillod, men der 

blev ikke ved indsamling af materiale udført nogen selvstændig efterforskning og ej heller øvet nogen egentlig 

kildekritik. 

2 2. udgave er fremstillet ved scanning af 1. udgave, og derefter omsat til tekst med tegngenkendelse (OCR) 

Teksten er ikke opdateret systematisk, men der er tilføjet nye afsnit og et større billedmateriale.

SLÆGTSBOG 

SLÆGTBOGENS OPBYGNING 

Dagmar Fink Pedersen 

* 1900 

Lundgaard 

Agnethe Fink Bach 

* 1934 

Hundborg 

INDLEDNING 

EMIL’s SLÆGT 

PETRA’s SLÆGT 

THORVALD’s SLÆGT 

DAGMAR’s SLÆGT 

LEJLIGHEDSSANGE 

FRA DET GAMLE FOTOALBUM 

Jens Kirk Thomsen 

*1960 

Skanderborg 

Thorvald Bach 

* 1897 

Thisted 

3 

Ahnetavler 

Niels Kirk Thomsen 

*1963 

Skanderborg 

Petra Christensen 

*1899 

Nørgaard 

INDLEDNING 

Lars Olav Thomsen 

* 1934 

Søndersiggaard 

Emil Thomsen 

*1882 

Søndersiggaard

Indledning 

Indledning 

Der kom og gik mange onkler og tanter i mit hjem. Min far, Emil Thomsen overtog fødehjemmet 

Søndersiggaard og dermed ogsaa samlingsstedet for familien. Jeg kan huske alle ansigterne 

og stemmerne, og alle vidste god besked om alle. Man glemte imidlertid at fortælle 

mig, der var den yngste. Da far og mor døde, forsvandt med dem ogsaa de store familiesammenkomster. 

Senere har jeg ofte spekuleret paa hvem, der var hvem. Selv om Nete var lidt 

bedre orienteret for sit vedkommende, sendte vi i fællesskab, i Julen 1970, et standardbrev og 

et spørgeskema til alle i vore familier med kendt postadresse. Langsomt kom svarene hjem, og 

langsomt formede tanken sig om at arrangere en, maaske sidste, stor familiefest. Slægten var 

blevet talrig og der maatte trækkes stramme grænser, men med støtte fra fætre og kusiner blev 

der sendt indbydelse ud til alle efterkommere efter Lars og Sara (Lars og Sara er min farfar og 

farmor, benævnt som 8/1 og 8/2 i nærværende ahnetavle). Det blev til en vellykket familiefest 

i Rebild 30. april 1977. Lidt over 200 deltog i denne fest, der varede en hel dag. 

Lars & Sara (Emil’s Slægt) 

Til familiefesten i Rebild var planlagt udgivelse af en slægtsfortegnelse bygget op paa de oplysninger, 

vi havde samlet, men en typografstrejke forsinkede trykningen og tidspunktet forpassedes. 

Af manuskriptet blev i stedet fremstillet nogle faa hefter i fotokopi. Dette hefte indeholder 

en ajourført fortegnelse over efterslægten efter Lars og Sara. Fra en slægtsbog, der 

befinder sig hos Else Berthelsen, kusine Martines datter, er desuden taget afskrift af ahnelisten 

over Lars’s forslægt paa Folden. 

Korrespondance i 1985 med Tage M. Sørensen, Tuenvej 29, Tuen 9881 Bindslev, der har opbygget 

et stort personaliearkiv “Vendelboarkivet”, gav supplerende oplysninger om Folden. 

Peder & Sine (Petra’s Slægt) 

Sideløbende blev udarbejdet et slægtshefte med en ajourført fortegnelse over efterslægten 

efter min mors forældre, Peder og Sine (betegnet 8/3 og 8/4 i nærværende ahnetavle). Under 

dette arbejde fremkom fra moster Agnes en række oplysninger om forslægten. Oplysningerne 

var indeholdt i 14 breve til Agnes fra fætter Einar (8/3d.a Jens Einar, søn af 8/3d Olga). Brevene 

er skrevet 1973-74 og bygger paa studier, han har foretaget i Viborg paa landsarkivet for 

Nørrejylland. Einar har haft støtte hos den slægtshistoriske forening paa Fyn til tydning af bl. 

a. gamle gotiske haandskrifter. Som et puslespil er et virvar af information i disse breve stykket 

sammen til de ahnetavler og beskrivelser, der er optaget i heftet om Peder og Sine. 

I sommeren 1988 besøgte jeg lokaliteter i Vendsyssel - herunder Korsholt - resulterende i 

supplerende oplysninger om Oluf Christensens familie og “stamtavle”. 1995 fik jeg tilsendt 

yderligere materiale fra Korsholt om “Slægten Olesen” udarbejdet for Johanne Kristiane Olesen 

som proband og hvis farfars far er 32/15 Ole Pallesen. 

Christian & Maren (Thorvald’s Slægt) 

Det er meget lidt, vi har kunnet faa oplyst om Christian og Marens og deres forældre hos 

Thorvalds børn - der blev aldrig talt om Thorvalds familie i hjemmet - kun om Dagmars 

(Christian og Maren er i ahnetavle betegnet 8/5 og 8/6). I Julen 1995 fik jeg imidlertid kontakt 

til Lars Kristian Bak, Odshøjvej 68 1. sal t.v.,Viborg - Thorvalds brorsøn. Han har samlet 

meget materiale om Thorvalds slægt, der ellers har været sparsom belyst. Vi har dog p.t. kun 

modtaget den ahnetavle, han har udarbejdet. 

4 

Ahnetavler

Indledning 

Niels Fink & Ane Kirk (Dagmar’s Slægt) 

Paa Lundgaard i Hundborg ligger en slægtsbog udarbejdet af J. V. Kirk, landsretssagfører i 

Vejle (16/15d.a Jens Viggo Christensen Kirk (1894-1945)). Vi har en kopi optaget paa 24x36 

mm film. Denne slægtsbog beskriver Ane Kirk’s forslægt samt hendes forældres efterslægt, og 

den blev skænket Ane og Niels paa deres guldbryllupsdag den 2. nov. 1933. (Niels og Ane er 

betegnet med 8/7 og 8/8 i ahnetavle). Det er et meget omhyggeligt arbejde, og det er især dette 

arbejde, der er lagt til grund for de beskrivelser af Anes slægt, som er optaget i denne bog 

under afsnittet om Niels Fink og Ane Kirk. Nogle af de kilder, J V Kirk har anvendt, er: 

Historisk Aarbog for Thisted Amt 1910 pag. 62 

samme 1918 pag. 53 

C Klitgaard: Hvetbo Herreds Beskrivelse II pag. 52 

Samlinger til Jyske Historie og Topografi 3. række II 4. hft. pag. 419 ff. 

Personalhistorisk Tidsskrift 6. række, 2. bind 1911 pag. 219 ff. 

samme 3. bind 1912 pag. 59 ff. 

samme 6. bind 1927 pag. 253 ff. 

Poul Bredo Grandjean: Stamtavle over Peder Jacobsen Deichmann’s efterkommere 1905. 

A. U. Isberg’s Bidrag til Malmö Stads Historie af Stadens Magistrat och Byfogeder pag. 32 - 44. 

Diverse kirkebøger, skifteprotokoller m.m. 

De ahnetavler og beskrivelser, der er lagt til grund for de øvrige slægter under afsnittet om 

Niels Fink og Ane Kirk, er uddrag af bogen "Gamle slægter fra Hundborg". Det er en meget 

omfattende slægtsbog, samlet af Martin Odgaard og udgivet af Yde Sørensens forlag i Thy 

1976. 

I 1994 modtog vi kopi af “Slægten Yde” udgivet 1980 af Slægtsarkivet, Viborg. Den bygger 

paa Jens Jensen Yde (1809-1886) som proband - identisk med 32/31 i vor ahnetavle. Den beskriver 

baade forslægt og efterslægt. Kapitlet om Dagmars slægt er suppleret med oplysninger 

herfra. 

Ahner Kontra Efterslægt 

Den efterslægt, der har den enkeltes interesse, rækker sjældent videre end til bedsteforældrenes 

efterslægt. Gaar vi længere ud og tager oldeforældrenes efterslægt med, og dermed ogsaa 

fætre og kusiner til vore forældre, saa svinder interessen. Efterslægtsfortegnelser mister derfor 

aktualitet med tiden. Anderledes forholder det sig med slægtsbøger beregnet paa offentliggørelse 

og salg for øje. Her er omfattende efterslægtstavler, der leder frem til mange nulevende, 

et godt aktiv. Ahnetavlerne derimod har almindeligvis blivende værdi, især naar de ajourføres i 

hver ny generation. 

Formaal Med Denne Bog 

Hensigten har været at registrere forhaandenværende viden i en privat slægtsbog. Til dette formaal 

er indholdet i de to hefter "Lars & Sara" og "Peder & Sine" let bearbejdet og indgaar 

sammen med det øvrige materiale, der er omtalt, i nærværende bog. For at lette læsning og 

overskuelighed er der fremstillet en samlet oversigt over hele slægten i form af en ahnetavle 

og der er anvendt et fælles nummersystem. 

5 

Ahnetavler

Indledning 

Ahner per generation 

600000 

500000 

400000 

300000 

200000 

100000 

0 

Proband 

Ahnegenerationer 

32768 

1 2 4 8 16 32 64 128 256 512 1024 2048 4096 8192 16384 

Forældre 

Bedsteforældre 

Oldeforældre 

Tipoldeforældre 

Tip2oldeforældre 





Efter en snes generationer er forslægten vokset til et teoretisk antal, der kan maale sig med hele landets befolkning. 

Ahnesammenfald sørger dog for, at det ikke sker i praksis. Grafen giver formodning om, at vi alle nedstammer 

fra Gorm Den Gamle, om vi blot kunne vise det. 

Ahnenummerering 

Efterhaanden som antallet af ahner vokser - ofte mange med enslydende navne - bliver det 

tvingende nødvendigt at indføre et nummersystem. Her er valgt den af Ottokar Lorenz udviklede 

nummerering med ahnebrøk. Tælleren angiver antallet af ahner i den paagældende ahnegeneration 

og nævneren angiver placeringen i ahnetavle talt fra venstre. Eksempelvis faar alle 

fire bedsteforældre tallet 4 i tælleren, alle otte oldeforældre faar tallet 8 i tælleren. Farfar faar 

nummer 1 i nævneren (4/1), farmor nummer 2 (4/2), morfar nummer 3 (4/3) og mormor nummer 

4 (4/4). Samme princip følges i de øvrige ahnegenerationer, hvorved alle mandlige ahner 

faar ulige tal i nævner og kvinderne faar lige tal. For hver generation vi rykker tilbage i tiden 

fordobles numrene. Numrene kan oversættes saaledes, naar vi kun ser paa tælleren: 


6 

Ahnetavler 






65536 


131072 


262144 

2/ forældre 256/ 5. tipoldeforældre 

4/ bedsteforældre 512/ 6. tipoldeforældre 

8/ oldeforældre 1024/ 7. tipoldeforældre 

16/ tipoldeforældre 2024/ 8. tipoldeforældre 

32/ tiptipoldeforældre 4048/ 9. tipoldeforældre 

64/ tiptiptipoldeforældre 8192/ 10. tipoldeforældre 

128/ tiptiptiptipoldeforældre 16384/ 11. tipoldeforældre 

Ahner i samme generation har i regelen højst deres samtidighed til fælles uden indbyrdes forbindelse. 

Derfor er det mere interessant at betragte ahnetavlen paa langs og følge de enkelte 

slægter fra generation til generation. Dette princip er fulgt i de særskilte beskrivelser, der er 

knyttet til ahnetavlen. Uanset valg af nummersystem maa det tage udgangspunkt i en person, 


524288 

Tip16oldeforældre

Indledning 

og denne betegnes probanden. I nærværende ahnetavle er Jens Kirk Thomsen respektive Niels 

Kirk Thomsen proband, d.v.s. den, hvis slægt man vil beskrive. Probanden faar altsaa nummeret 

1/1. 

Til efterslægtsnummerering tages udgangspunkt i nærmeste forfader i ahnetavlen. Dennes 

ahnenummer tilføjes for hver efterslægtsgeneration et bogstav, der saa vidt mulig udtages alfabetisk 

med a for den førstefødte. Det er dog upraktisk at ændre en engang paabegyndt 

nummerering, selv om nye oplysninger om fødselsrækkefølge skulle tilsige det. For at lette 

læsningen yderligere suppleres med en indrykning for hver generation. 

De beskrivelser, der supplerer ahnetavlerne, maa nødvendigvis holde sig strengt til kilderne, 

og hvor disse er sparsomme, bliver beskrivelserne tilsvarende tørre og ensformige med kirkelige 

data som det væsentligste. For bondeslægter er det meget vanskeligt at komme om bag 

1700-tallet, fordi det tynder stærkt ud i kirkebøgerne, og endnu længere tilbage svinder ogsaa 

skifteprotokoller og lignende hurtigt ind. I eet tilfælde er der fundet en gren, der rummer præster 

og politikere. Der kan i et saadant tilfælde spores særligt langt tilbage og den ellers knappe 

tekst kan krydres med en noget fyldigere beskrivelse. Dette er interessant, blot maa man ikke 

overvurdere betydningen af at kende nogle faa forfædre i 13. - 14. generation paa bekostning 

af de øvrige titusinder ukendte ahner. De gener, der eksempelvis nedarves fra en 

tip 12 oldeforældre fra 1500-tallet, er jo fortyndet 32.768 gange. 

Sæder og skikke nedarves imidlertid ogsaa, om end mindre regelret. Naar en slægtsgaard gaar i 

arv, følger mange skikke med og sikkert ogsaa holdninger og idealer i tilgift. Vi finder embeder 

og leveveje, der føres videre over flere generationer. Levevis og holdninger, der nyder 

anseelse, kan være dominerende og præge en slægt langt frem i eftertiden. I komplicerede 

problemstillinger “raadspørges” i tankerne levende og døde personer, man sætter højt, og en 

accept giver indædt styrke til at forfægte sin sag. Det er oftest i samvittighedsspørgsmaal, man 

trækker paa denne ballast. 

Hist og her har det været muligt at udvide teksten noget, og om ikke andet saa at gøre den 

noget bedre udfra et kulturhistorisk synspunkt. Hovedparten af slægten hører til i bondebefolkningen 

og først nutiden bryder dette mønster. Der er derfor for de allerseneste generationers 

vedkommende medtaget et par beretninger, dels fordi de repræsenterer en epoke, der 

uigenkaldelig er forbi, og dels for at vise et forløb i en omstilling og tilpasningproces, der fører 

frem til en generation, tilpasset en nutidig jysk provinsby, men udgaaet fra gamle rodfæstede 

bondeslægter i Vendsyssel og Thy. 

Denne omstilling har ændret tilværelsen mere drastisk end nogensinde tidligere. Vi har blandt 

andet faaet et velfærdssamfund, der maalt paa en lang række parametre saasom fri adgang til 

lægebehandling og skolegang, demokratiske rettigheder og indkomst, der placerer landet 

øverst i internationale sammenligninger. En saadan bedømmelse afhænger dog af øjet, der ser 

og maalt med en liberal alen er der grund til anmærkninger. 

Nogle Kvaliteter I Bondesamfundet 

Et par skælmske og perfekte lejlighedssange fra dette aarhundredes begyndelse, viser et glimt 

af intellektet i datidens bondesamfund. Forsamlingshuse i hvert et sogn blev opført og brugt af 

folket til opførelse af dilettantspil, oplæsninger og foredrag - længe inden et kultusministerium 

begyndte at belære os. I dag driver stat og kommune et kostbart professionelt kulturliv for de 

sagkyndige og uden interesse for eller nærkontakt med befolkningen. 

7 

Ahnetavler

Indledning 

Det offentlige driver ogsaa bekostelige professionelle sociale programmer. Fattighjælpen er nu 

ikke længere forbeholdt samfundets tabere, men er udstrakt til et flertal af borgere. Den er nu 

saa almindelig, at mennesker kan tilliste sig offentlig forsørgelse fra vugge til grav. Vi betegner 

det velfærdssamfundet. I dette samfund gaar familielivet i opløsning som aldrig før og aldrig 

har misnøje og selvmordstanker haft bedre kaar. Halvdelen af alle ægteskaber lider skibbrud, 

hver tredje barn stifter bekendtskab men psykolog allerede i folkeskolen og halvdelen af alle 

børn er forknytte og bekymrede. Dagen igennem overgives børn til pædagogisk overvaagning 

og paavirkning i vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger, mens begge forældre arbejder 

ude. Sygeligheden blandt disse børn er høj. Det er almindeligt at trommehinderne er perforerede 

inden skolealderen paa grund af udbredt mellemørebetændelse. Bekymringer om 

hjemmet i det lange daglige fravær gør børnene ekstra udsatte for den intense smitte under 

opbevaringen i institutionerne. Forældrene lider under presset. Efter endt arbejdsdag skal børnene 

hentes, der skal foretages indkøb, laves mad og utallige gøremaal klares. Den hektiske tid 

- ulvetimen - inden familien falder til ro bærer kimen til megen splid. Der er ingen traditioner 

at læne sig op ad i dette spil. 

I vore forældres generation var skilsmisse sjælden - ikke fordi den var umulig, hvilket min 

faster Laura er eksempel paa - men kimen dertil fandtes blot ikke. Mine forældre havde en 

perfekt arbejdsdeling og de var uddannede og opdragede til at klare arbejdet. Arbejdsmængden 

og forventningerne var nøje afpasset til det, et par hænder kunne naa, og jeg erindrer 

ingen hjem, hvor de daglige sysler skabte konflikter. Der blev heller ikke i samme grad 

som i dag gjort skel mellem arbejde og fritid, og selv børnerige hjem slap bedre fra opdragelsen 

end mange tobørns familier i dag. 

Til velfærdssamfundet hører ogsaa, at arbejdstiden er gaaet ned. Dette skal dog tages med et 

gran salt. Hvor en byhusstand før i tiden kunne forsørge sig ved 50 timers udearbejde leveret 

af een person, er normalen i dag 70 timer leveret af begge ægtefæller tilsammen. Mens vore 

forældre sendte bud efter maleren, naar der skulle males, slagteren, naar der skulle slagtes og 

gik til syerske og skrædder efter tøj, har vi skabt os et samfund, hvor borgerne undgaar at 

bruge haandværkere i deres hjem og i stedet udfører arbejdet selv i den nyvundne saakaldte 

fritid. 

Tidligere tids arbejde var af manuel karakter, og teknologien har medført en dramatisk nedgang 

i det haarde fysiske arbejde. Dette hilses velkommen af de fleste som et fremskridt. Visse 

vrangforestillinger spiller dog ind i denne vurdering. Min far forklarede mig ofte vigtigheden 

af, at arbejdet gik let fra haanden. Faldt arbejdet tungt, var der noget galt med haandelaget 

eller teknikken. Eksempelvis skulle en høle skærpes korrekt og føres, saa den holdt sig skarp 

længst mulig. Med en skarp le, kunne man gaa uanstrengt ager op og ager ned. Vi kunne 

opleve en medarbejder, som far ikke magtede at lære det rette haandelag. Saa maatte vedkommende 

slide des haardere. Karlen med det ringe haandelag mistede dog ikke sit arbejde 

eller sin selvrespekt, fordi det har alle dage være lettere at udvikle muskler end hjerneceller til 

kompensation for manglende snilde. Saadanne folk vil i dag føle et moderne arbejde stresset 

og have ondt ved at finde sig og beholde en beskæftigelse. Landbruget er forlængst blevet 

affolket og fabrikkerne automatiseret, saa det er svært at finde anvendelse for haandens arbejdere. 

En fjerdedel af befolkningen har saa svært ved at forstaa skriftlig information, at de ikke 

kan skoles til en moderne arbejdsplads. Elektroniske hjælpemidler og skriftlige meddelelser 

stiller større krav til indlæring. I fortidens samfund ville manglen paa disse specielle evner end 

ikke blive erkendt. 

8 

Ahnetavler

Indledning 

Det sociale sikkerhedsnet var heller ikke saa ringe endda. Ser vi paa Søndersighus i begyndelsen 

af aarhundredet, ser vi eksempler derpaa. Mine bedsteforældre kunne blive i deres hjem til 

deres død. Da faster Laura blev skilt, kom hun blot hjem at bo med alle hendes børn. Selv om 

der med en stor børneflok ikke manglede hænder til det daglige arbejde, blev der alligevel 

plads til et par børn fra Hallund by - børn som af een eller anden grund ikke havde det for godt 

derhjemme. Paa en ejendom med 28 tønder land kunne hver dag bespises fra en halv til en hel 

snes mennesker, der alle fik omsorg og børnene blev sat i vej. Dette ville være utænkeligt i 

dag, hvor vi over skatterne betaler for en kostbar ineffektiv offentlig og uvedkommende 

forsørgelse af de, der har behov - og dog falder flere gennem sikkerhedsnettet end nogen 

sinde. 

Vore ahner kunne godt lide smukke dragter, kunstfærdige haaropsætninger og smykker. Properhed 

var en anerkendt dyd, men den personlige hygiejne havde grænser, som vi i dag har 

svært ved at acceptere. Mange plager har rod i daarlig hygiejne. Det maa vi sande den dag i 

dag. Selv om vore hjem ser pæne ud, saa staar det mange steder skraldt til med renligheden. 

Den udbredte anvendelse af gulvtæpper fra væg til væg og støvsugning i stedet for gulvvask 

skaber levevilkaar for en fauna af smaaorganismer, hvis mængde aldrig tidligere er set. Sammen 

med øget ophold indendøre er denne brist i renlighed alene aarsag til væksten i allergi og 

anden sygelighed. 

Da andelsmejerierne vandt frem, fulgte en systematiske spredning af tuberkulose. I perioden 

1882-1895 registreredes her i landet 98 

mælkeepidemier med tuberkulose og 

kalvekastningsfeber. Blot én tuberkuløs ko i 

sognet kunne effektivt og sikkert sprede 

smitten. Den nye mejeriteknologi kostede 

halvdelen af min fars søskende livet, Laurits 

27 aar, Søren 23 aar, Christian 21 aar, Marie 

24 aar og Clara 13 aar. Først alt for sent 

bragte pasteurisering styr paa dette problem. 

I 1890 fandtes i København virulente tuberkelbakterier 

i 14 % af mælkeprøverne og 

endnu i 1927 var dette tal kun faldet til 5%. 3 

Nu 100 aar senere staar vi i en lignende 

situation. Vort fjerkræ produceres paa under 

en snes gaarde med en hidtil ukendt 

koncentration af dyr og smitterisiko til følge. 

De dyr, der maatte naa raske frem til 

slagteriet, bliver uvægerligt inficeret dér. 

Landmanden bekæmper sygeligheden med 

antibiotika. Det lykkes en tid, men 

behandlingen fremmer ogsaa bakteriernes 

modstandsevne, saa vi er i den situation, at 

Illustration fra Ravnen nr. 13, 1878 

den systematiske smittespredning nu 

omfatter resistente bakterier. De første livstruende infektioner er dukket op i 

bekendtskabskredsen, men vi staar blot overfor begyndelsen til en ukontrollabel smitte med 

3 

Hans Kloster, Mælkestrømmens historie og kvalitet, 1980, ISBN 87-980927-0-7. 

9 

Ahnetavler

Indledning 

antibiotikaresistente mikroorganismer. Problemet forstærkes af en samtidig daglig brug af 

antibiotikalignende stoffer som vækstfremmere i dyrenes foder. Ogsaa disse vækstfremmere 

fremkalder resistens, og resistent arvemateriale spredes i naturen og naar frem til os af mange 

veje. Den medicinske behandling af infektioner vil derfor svigte oftere og oftere, idet vi ikke 

vedblivende magter at finde nye lægemidler i samme takt. Vi kan nødes til at gribe ind over for 

den manglende agro-industrielle hygiejne og ansvarlighed. Vi er dog ikke længere herre i eget 

hus og skal søge accept for de nødvendige indgreb i den europæiske union, der domineres af 

traditionelt korrupte og uansvarlige sydeuropæiske politikere. 

Det er ikke kun i husdyrproduktionen landmændene tyer til kemien for at finde effektivitet og 

arbejdslettelse. Det er endnu mere udbredt i planteproduktionen. Stoffer, der kan hæmme 

væksten af skadedyr og ukrudt, spredes i tonsvis paa markerne. De biokemisk effektive midler 

er dog ikke uden virkning paa dyr og mennesker, og de naar os gennem maden og drikkevandet. 

Hormonale stoffer, der hæmmer væksten af straaet til fordel for kærnen, hæmmer 

ogsaa fertiliteten hos dyr. Ingen landmand ville drømme om at give sine avlsdyr korn behandlet 

med straaforkorter, mens kornet ukritisk anvendes til brød og gryn. Drikkevandet er 

mange steder saa forurenet af sprøjtemidler og deres nedbrydningsprodukter, at ingen kan 

overse virkningen af denne cocktail, og mange boringer maa lukkes. Nedsivning gennem de 

beskyttende lerlag skulle ellers være udelukket, men i efterkrigsaarene perforeredes jordskorpen 

af tusindvis af borehuller i jagten efter olie. Hullerne blev aldrig lukket ordentlig og vil 

lække bekæmpelsesmidler og gødningsstoffer til undergrunden til evig tid. 

Helt op til midten af det nittende aarhundrede maatte mennesket nøjes med at forbruge den 

energi, som solen afsatte i afgrøderne og loftet for befolkningstallet blev ubønhørligt sat derefter. 

Koloniseringen af Amerika løftede loftet, dels gav det emigration, men ogsaa import af 

korn til Europa gav et udefrakommende energitilskud, der direkte løftede det europæiske befolkningsloft. 

Industrialiseringen gik haand i haand med en tiltagende udnyttelse af kul og olie. 

Befolkningseksplosionen i kølvandet paa den intensive brug af fossilt brændstof har længst 

bragt os udover et stade, hvor vi kan brødføde os selv med solens energi. Vi er saa langt ude i 

et overforbrug, at vi kun kan sætte lid til, at atomare energikilder bliver bragt under kontrol, 

inden de fossile energilagre tømmes. Da enhver maatte grave tørv til egen ildning havde dette 

ingen nød. Selv om tørverøgen kunne blive stram i bymæssig bebyggelse, var luftforurening 

reelt ikke eksisterende. Den hastige afbrænding af fossile brændstoffer øger mængden af kultveilte 

betænkeligt og udstrømning af naturfremmede gasser og aerosoler til atmosfæren bekymrer 

os meget. Antikke statuer og udsmykninger kunne endnu paa Thovaldsens tid ses og 

nydes i samme stand som de var skabt, mens luften i dette aarhundrede eller rettere det sidste 

kvarte aarhundrede har korroderet dem uopretteligt. 

Paa Søndersigen fik vi det første vandskyllende kloset. Det ændrede ikke paa affaldsspredningen. 

Affald blev fremdeles omsat og recirkuleret lokalt. En ulyksalig trang til at lade det offentlige 

tage sig af alt førte ogsaa til centrale affaldsanlæg. Omfattende kloakering sørger i dag 

for at alt spildevand havner i aaer og søer mere eller mindre renset. Ved at fyre endnu kraftigere 

under vore kraftværker, skaffer vi strøm til rensningsanlæg. Her gennembobles spildevandet, 

og dets kvælstof og organiske indhold overføres til luften, hvor det blandes med kraftværksrøgen 

uden noget forsøg paa at drage nytte af vandet forinden. De næringsstoffer, vore 

marker derved unddrages, er uden interesse for nutidens landbrug. 

Vore forældres mekanisk renholdelse af afgrøderne og vekseldrift til bekæmpelse af ukrudt og 

utøj trak ingen uoverskuelige følgevirkninger. De eneste bekæmpelsesmidler vi indtil 1945 

10 

Ahnetavler

Indledning 

kendte til, var bordeauxvæske og svovlkalk. Kartoffelskimmel var den eneste plantesygdom, 

der blev forebygget ved sprøjtning. Kunstgødning blev anvendt særdeles sparsomt og vi havde 

endnu ikke faaet kornsorter, der kunne taale kraftig gødskning uden at gaa i leje. Landbruget 

kan indtil midten af dette aarhundrede reelt betegnes som økologisk. Vore nuværende landmænd 

opfører sig derimod som troldmandens lærling. Naturen vil imidlertid paa sin egen 

undertiden barske facon bringe mange glemte dyder til ære og værdighed igen. 

Et Glimt Af Vor Tid. 

Nu kan man ikke skære alle over een kam og haab knytter sig til de, der indser faren og gør 

noget derved. Økologiske principper breder sig i disse aar og der er stigende bevidsthed hos 

forbrugerne om husdyrenes velbefindende og om uønskede rester af landbrugskemikalier i 

maden. Der er i dag et pænt udbud af økologisk fremstillede madvarer. Vi har sat os som maal, 

at skaffe 10% af vor energi fra vindkraft inden aar 2000 og er godt paa vej 4 . De største serieproducerede 

møller yder nu 1½ MW til samme pris som strøm fra et kulfyret kraftværk. Staten 

omlægger skatter fra afgift paa indkomst til afgift paa miljøbelastende forbrug. Politikere indser 

nødvendigheden af at bremse udledning af kultveilte m.m. Ingen politikere tør dog paapege 

endsige gribe ind overfor det fundamentale problem, at kloden har en befolkning, der er 5 - 10 

gange større end den kan bære. 

Vi ser ogsaa i disse aar flere tilløb til direkte demokrati. Endnu er de ustrukturerede i form af 

forbrugerreaktioner, der gennem vareboykot gennemtrumfer løsninger paa tværs af politiske 

beslutninger og vi ser eksempler paa politikere, der søger nye veje at kommunikere med masserne 

paa. Det er paa een gang urovækkende og fortrøstende, at se disse nye former for 

gadens parlament, men vi bør benytte os deraf i vort nyvundne informationssamfund. 

Halvdelen af alle husstande har i dag en personlig computer og tilslutninger til internationale 

net mangedobles, saa vi paa kort sigt vil naa samme dækning som med telefoni. Der er 

saaledes ingen praktiske hindringer for et mere direkte demokrati. Informationsteknologien 

baner ogsaa vejen for familiernes tilbagevenden til hjemmene. Flere virksomheder forsøger sig 

med hjemmekontorer koblet til virksomhedens net via en telefonlinie. Endnu er den 

baandbredde, som teleselskaberne tilbyder, begrænsende, men bredbaandsnet vil kunne naa 

ud til alle i løbet af en halv snes aar. Det vil mindske transport og igen give forældre mulighed 

for at være sammen med deres børn. Det sidste er vigtigt, idet kun 4% af kvinderne i dag er 

hjemmegaaende husmødre, og hjemmegaaende mænd er en kuriositet. 

Drivkraften i den kommende udvikling er en revolution i de elektroniske hjælpemidler. IBM 

sendte i 1981 sin første personlige computer (PC) paa markedet. Hjertet var en Intel regneenhed 

med 10.000 transistorer. For hvert 1½ aar siden da, er det lykkedes at fordoble antallet af 

transistorer og dermed regnekraften. Den mest solgte PC i dag har en regneenhed med 5 millioner 

transistorer, der udfører 100 millioner operationer per sekund, et korttidslager (RAM) 

med plads til 8 millioner bytes (en byte svarer til et bogstav) samt et langtidslager (hard disk) 

med plads til 1 milliard bytes. Industrien er netop enedes om en standard for et langtidslager 

bestaaende af en 12 cm skive (CD-ROM) med plads til næsten tyve milliarder bytes. Den 

store kapacitet gør det muligt at benytte maskinerne til mere end behandling af tekst og automatik. 

Der er nu blevet plads til billeder og lyd. Hele teksten i denne bog tæller færre end 

250.000 bytes, medens blot et af billederne typisk fylder 1-2 millioner bytes. Vore almindelige 

telefonlinier kan maximalt transportere 2-3.000 bytes i sekundet. Overførsel af teksten i denne 

4 1988 er vi medstiftere af Ejer Baunehøj Vindmøllelaug I/S og tegner os for 31 andele svarende til en beregnet 

mindste produktion af 31.000 kWh aarligt. Vindmøllelauget er paa 587 andele og driver to 150 kW møller. De to 

møller har en god placering nær Ejer Bavnehøj og de naar i 1990 op paa en aarsproduktion af 735.000 kWh. 

11 

Ahnetavler

Indledning 

bog kan eksempelvis klares telefonisk paa 1½ minut. Det er netop taaleligt, men billeder og digital 

lyd kræver større hastighed. Eftersom de elektroniske hjælpemidler muliggør arbejde 

hjemme med baade tekst, billeder og lyd, saakaldt multimedia, er behovet for udbredelse af 

højhastighedsnet, allerede til stede og en udbygning kan forudses gennemført inden for en halv 

snes aar. Vi kan ogsaa forudse elektronisk post paa linie med brevpost og faksimile. 

Jyllandsposten har netop som den første danske avis lanceret en fuld version i abonnement 

paa Internet, hvilket giver læsere mulighed for en frisk avis selv i den fjerneste krog af verden. 

Danmarks første netbogklub er startet. Internet giver ogsaa adgang til elektroniske 

opslagstavler, hvor man kan fremsætte synspunkter og indgaa i en dialog med andre uden 

hensyn til afstande. Skrifter af enhver art kan offentliggøres paa nettet. 

Elektronik og informationsteknologi vil blive en væsentligt faktor i de kommende aars udvikling. 

En anden faktor er den banebrydende kortlægning af vore arveanlæg og vore kemiske 

bestanddele i øvrigt. De enorme ændringer af vor tilværelse de seneste aartier er langt fra ved 

at klinge af. Intet tyder paa at et teknologisk mætningpunkt venter forude. 5 

Lad os haabe, at teknologiens fortsatte udvikling vil gøre det overkommeligt for forældre, at 

være sammen med deres børn i deres opvækst. Vi behøver ikke at reformere den ganske verden 

- men blot starte med at tage haand om vor egen. 

Teknologisk Tidstavle 

Tiden fra opfindelse til kommerciel udnyttelse bliver stedse kortere og nyskabelser vinder 

hurtigere indpas i vor egen dagligdag. Men for den enkelte kan den langsommere takt tilbage i 

tiden meget vel have føltes revolutionerende. 

I 1912 forlod det første dieseldrevne skib B&W's værft i København og jeg prøver at forestille 

mig tankerne hos min bedstefar, da han sammen med Strandbyboere havde taget opstilling paa 

stranden og saa Selandia passere paa vej nord om Skagen uden røg og uden sejl. Min far har 

fortalt derom og den oplevelse det havde været. Bedstefar havde sejlet i sin unge dage og gjort 

tjeneste i marinen, men de skibe var sejldrevne og havde end ikke faaet dampmaskine. 

Bedstefar var blevet nødt til at opgive søen og flytte ind i landet for at imødekomme bedstemor. 

De købte gaard paa Søndersigen og der har næppe været maskiner i noget omfang dengang. 

Kornet er mejet med le, tærsket med plejl og gruttet paa nærmeste mølle. Den vindmølle, 

der er vist paa et billede af det gamle Søndersighus er en amerikansk type, der kom 

frem omkring 1900 og det er samme type, der afløser den og staar til helt frem til 1960'erne. 

Den har formentlig fra begyndelsen leveret energi til grutning af korn og senere til tærskning 

af korn og snitning af halm til hakkelse. Først i 1945 - 1950 bliver tærskning overtaget af et 

eldrevet tærskeværk. 

Samtlige maskiner paa Søndersiggaard er indført i min fars levetid. Den første høstmaskine af 

Mc. Cormick's fabrikat kom til Danmark i 1851, men jeg tvivler paa, at bedstefar nogen sinde 

fik een. Den udviklede sig til to typer - slaamaskinen og selvbinderen - og jeg tror begge har 

været i brug paa Søndersiggaard fra før 1920. De var hestetrukne ligesom alle de andre markredskaber 

og min far indførte aldrig traktordrift. Hestene lagde ogsaa kraft til al transport i 

mark og paa landevej og far faldt aldrig for fristelsen til at købe bil. 

5 

Bill Gates, The Road Ahead, 1995, ISBN 87-00-20478-1. 

12 

Ahnetavler

Indledning 

Elektricitet blev indlagt i begyndelsen af 1920'erne, men kun 220 Volt til belysning, malkemaskine 

og vandpumpe. En elektrisk drevet vaskemaskine og vaskecentrifuge blev ogsaa installeret, 

men gik af brug igen. Efter krigens afslutning i 1945 blev der indlagt kraft, d.v.s. 380 

Volt for ogsaa at kunne elektrificere tærskeværket og kværnen. 

Fryser og køleskab fik min forældre først, da de flyttede fra gaarden. I efterkrigsaarene kom 

der frysehus i Brønderslev og et andelsfrysehus i Hallund by, hvor man kunne leje en boks 

eller dele een med en nabo. 

Mine forældre havde radio paa gaarden og fik ogsaa fjernsyn, da de flyttede til Hallund by. 

Telefon havde de faaet indlagt meget tidligt, men krisen i trediverne fik dem til at opsige 

abonnement og det blev ikke reetableret før efter krigen. 

Pasteur naaede inden sin død i 1895 at lægge grunden til vor tids viden om mikroorgansimer 

og mikrobielt betingede sygdomme. I 1985 gennemførte han den første vaccination. Det var 

hans viden, der lagde grunden til en hygiejnisk revolution, der for vort private vedkommende 

dog først slog igennem omkring 1920. Forinden var flere af fars søskende døde af smitsom 

tuberkulose. Far byggede nyt stuehus, der lukkede masser af lys ind gennem høje vinduer, og 

mor indførte tallerkner og spisebestik. Før da havde stuerne været lavloftede og mørke og der 

blev spist af samme fad indtil far og mor blev gift. 

I 1928 opdager Alexander Flemming penicillinet. Det kommer først almenheden til gavn i 

50erne. Det suppleres de følgende aar af en række antibiotika, som for første gang sætter os i 

stand til at standse bakterielle sygdomme og forbløffende hurtigt mistedes respekten for de før 

livstruende infektioner. Ogsaa sulfonamiderne kommer til at spille en betydelig rolle i bekæmpelse 

af de bakterielle sygdomme. 

Den moderne kemi tog sin begyndelse før aarhundredskiftet og nød gavn af mange fysiske 

opdagelser. Uden Røntgens straaler og Niels Bohrs atomteori var de kemiske landvindinger 

dog ikke mulige. Kemien er den naturvidenskabelige disciplin, der synes at have ændret tilværelsen 

mest - maaske fordi vi har haft det tæt paa. Med kromatografiske metoder kan vi adskille 

og genkende selv de mindste stofmængder. Med krystallografi og kernemagnetisk resonans 

(NMR) kan opbygningen af meget komplicerede organiske stoffer afsløres. Det er blandt 

andet det Niels er i færd med nu, hvor han strukturbestemmer et protein fra nervebaner. 

Det er ogsaa molekylær kemi og biologi, der er værktøjet i kortlægning af vore arveanlæg og 

som sætter os i stand til at ændre disse specifikt efter ønske. I 1996 ser vi de første resultater 

af genteknologien i dagligvarehandlen. Myndigheder og forbrugere føler sig taget paa sengen, 

men den nye viden vil uafvendeligt frembringe nye afgrøder i et tempo som ikke før var tænkeligt 

med de Mendelske principper. 

Da vi var kommet os efter krigen, begyndte det at gaa rigtigt stærkt. Kunststoffer bruges nu 

bredt til klæder, emballage, bygge- og konstruktionsmaterialer. Landbruget er kommet i stor 

afhængighed af kemiske bekæmpelsesmidler. Kirurgi har gjort tigerspring fremad takket være 

den analytiske kemi, der tillader at se nuancerne i blod og væv og bestemme deres forligelighed. 

I 90'erne sættes tempoet af udviklingen indenfor kemi og halvlederteknik. Det er halvledere, 

der er kernen i de transistorer, der driver vores elektronik og dermed ogsaa staar bag den eks- 

13 

Ahnetavler

Indledning 

plosive udvikling indenfor kommunikation og informationsteknologi (IT), som vi føler at staa 

midt i. Det er ogsaa halvledere, der er kernen i fotoelektriske solceller, som ret forudsigeligt vil 

komme til at forsyne os med betydelige energimængder de kommende aar 

Fødselsaar 

2000 

1900 

1800 

1700 

1600 

1500 

1400 

Proband 

Forældre 

Bedsteforældre 

Oldeforældre 

Ahnetavlerne Omfatter: 

Tipoldeforældre 




Ahnegeneration 



Grafen viser det gennemsnitlige fødselsaar for hver generation tilbage i tiden. En generation viser sig at være 

ca. 31 aar i gennemsnit. Grafen bygger paa fødselsaar - kendt eller gisset - fra ahnetavlen. 

Ahnegeneration Af i alt Optaget % af Ahnegeneration Af i alt Op- % af 

mulige 

taget mulige 

Forældre 2 2 100% Tip 6 oldeforældre 512 46 19% 

Bedsteforældre 4 4 100% Tip 7 oldeforældre 1.024 31 3% 

Oldeforældre 8 8 100% Tip 8 oldeforældre 2.048 28 1% 

Tipoldeforældre 16 16 100% Tip 9 oldeforældre 4.096 19 1% 

Tip 2 oldeforældre 32 29 91% Tip 10 oldeforældre 8.192 18 



Tip 5 oldeforældre 256 82 32% 

Navne 

I ældre tid var det, vi forstaar ved et efternavn, af typen Andersdotter og Olufsøn, hvor faderens 

fornavn indgaar. For at faa mere sigende betegnelser blev ofte et stednavn knyttet til - det 

være sig en by eller en gaard. Ved fælleden laa ofte den gaard, hvor hyrden boede. Den blev 

typisk kaldt ledgaarden, fordi den laa ved leddet til fælleden og bonden fik navne som Led- 

14 

Ahnetavler 










Tip16oldeforældre

Indledning 

gaard eller Leed. Navne som Östergaard og Vestergaard er andre eksempler. En helgaard, der 

- eventuelt blot for en tid - er delt i to halvgaarde med samme navn kan give problemer, hvis 

gaardenes navn knyttes til begge familier. 

Kilder 

Anes Slægt af landsretssagfører J. V. Fink, Vejle. Guldbryllupsgave 1933 til Ane og 

Niels Fink, Lundgaard, Hundborg, Thy. 

Slægten Yde 1981. 

Olesenske Stamtavle. Slægtstavle fra Korsholt udarbejdet 1952. 

Gamle slægter fra Hundborg af Martin Odgaard 1975. 

Ahnetavle for Johan Bak udarbejdet af Kristian Bak 1996 

Peder og Sine, efterslægtstavle udarbejdet af Lars Olav Thomsen 1977 

Lars & Sara, efterslægtstavle udarbejdet af Lars Olav Thomsen 1977 

Einars breve. I 14 breve til Agnes fra fætter Einar 1973-74 refereres studier foretaget 

paa Landsarkivet i Viborg. 

Folden. Slægtsbog hos Else Berthelsen beskriver Lars’s forslægt paa Folden. 

Vendelboarkivet. Korrespondance 1985 rummer oplysninger om Folden. 

Internettet. Kilder er krydscheket og suppleret med oplysninger fundet på internettet. 

Kirkebøger, domsudskrifter m.m. er i stor udstrækning gjort tilgængelige og det samme bliver 

efterhånden kutyme for slægtsbøger. Søgning på DNA-profiler er i sin vorden. Det er derfor 

besluttet at udarbejde en Internet version af slægtsbogen og drage fordel af hyperlinks til egne 

og andres tekster. Ahnetavlen vil blive gjort til krumtappen for disse hyperlinks. 

15 

Ahnetavler

slægtsbog jens kirk thomsen & niels kirk thomsen - International ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?