Lærermateriale - biohold-27-33 - home

Lærermateriale

fascinerende + ægte
Lærermateriale
BODIES REVEALED
INDHOLD:
• Oversigt over udstillingen
• Obligatorisk information, som hjælper dig med forberedelserne
• Når I ankommer til udstillingen
• Aktiviteter, du kan lave med eleverne før og efter besøget
• Måder til at opfordre eleverne til at skrive eller tegne om besøget
• Interessante hjemmesider og anden læsning

TRE TUSIND ÅRS ANATOMI
BODIES REVEALED SOM UNDERVISNINGSREDSKAB
Fra de gamle egyptere og romere over renæssancens største kunstnere og læger og frem til vores egen tid
– i alle tidsaldre har mennesket forsøgt at forstå sin egen krop. Denne fortsatte udforskning har ført til de
største opdagelser og skabelser inden for kunst og videnskab, som verden har set. Kun ved at kende
kroppen, dens systemer, styrker og svagheder kan vi fortsat blive bedre til at praktisere medicin og pleje
vores krop. Hvert år fører forskning og undervisning til nye og bedre metoder til bekæmpelse af dødelige
sygdomme og forbedring af livskvaliteten. Undervisningen begynder, som den altid har gjort, på anatomi-
og forskningslaboratorier, hvor lægestuderende og læger forsker og lærer ved at arbejde med donerede
menneskelegemer. De mennesker, som studerer disse legemer i detaljer, får stor respekt for livet, for at
drage omsorg for det og for at bevare det. Bodies Revealed bringer denne oplevelse ud til den almene
befolkning og indvier de besøgende i kroppens mysterier.
SÅDAN FORTÆLLER DU ELEVERNE OM UDSTILLINGEN
Kroppen har i årtusinder været genstand for forskning. Ved at studere menneskelegemer, både levende og
døde, finder lægevidenskaben hele tiden nye behandlingsmetoder for sygdomme. En sprængt blindtarm
medførte f.eks. talrige dødsfald, før lægerne lærte, at den kunne fjernes, når patienten udviste bestemte
symptomer. Det fandt de først ud af, da de havde studeret ligene af mennesker, som var døde af denne
lidelse. Det samme gælder udskiftning af hjerteklapper. Lægerne er nødt til at studere hjerter uden for
kroppen, når de skal udvikle nyt og bedre udstyr og teknikker. Det gælder for alle fremskridt inden for
lægevidenskaben. Endvidere starter alle lægestuderende deres studier med et kursus i makroanatomi,
hvor de lærer om kroppen ved at studere rigtige menneskelegemer. Bodies Revealed giver nu elever og
studerende på alle niveauer mulighed for at lære om kroppen på samme måde ved at skabe et miljø, som
efterligner et kursus i makroanatomi i en respektfuld atmosfære. Udstillingen vil muligvis inspirere dine
elever til at blive læger eller måske blot til at passe bedre på sig selv. Jo mere vi hver især ved om vores
egen krop, desto bedre bliver vi til at passe på den.
TABUER OG MYTER OM KROPPEN
Selv i vores moderne tidsalder er mange af vores forestillinger om kroppen omgivet af myter og tabuer og
forhindrer os i virkelig at kende vores krop og kunne passe på den. Bodies Revealed viser kroppens
systemer og deres funktioner på en videnskabelig måde, som øger både kendskabet til og respekten for
kroppen. Samtidig gives bolden op til diskussioner om kroppens systemer og deres processer samt livet og
døden. Ved at lægge disse emner ud til diskussion vil Bodies Revealed gøre det nemmere for eleverne at
tale om kroppen og samtidig gøre dem mere trygge ved at skulle lære om deres egen krop, den organisme,
som er tættest på dem.
Hovedemner og orientering
Bodies Revealed er en hyldest til menneskekroppen og dens mange indbyrdes forbundne systemer og
funktioner, men udstillingen viser samtidig, hvilke virkninger sygdom og usund livsstil har på kroppen.
Udstillingen giver en hidtil uset mulighed for undervisning i den menneskelige anatomi og fysiologi samt
biologi og kemi. Endvidere kan udstillingen bruges til at behandle bredere emner som det at kunne læse og
skrive samt kunsthistorie.
Udstillingen er bygget op omkring fire spørgsmål:
• Hvilke systemer er der i menneskekroppen?
• Hvordan fungerer hvert enkelt system i kroppen?
• Hvordan er kroppens systemer indbyrdes forbundet?
• Hvordan kan kroppens liv forbedres og forlænges?
Svarene på disse spørgsmål kan findes gennem hele udstillingen. Eleverne opfordres til at arbejde med
disse spørgsmål, før de ankommer, og at prøve at finde deres egne svar. Som en skriftlig øvelse kan
svarene skrives ned før besøget.

Hvordan er denne udstilling mulig?
Ikke alle udstillede præparater i Bodies Revealed er typiske anatomiske modeller. De er virkelige. De er
blevet præserveret ved hjælp af en proces, der kaldes plastination, hvor al vævsvæske er erstattet af
silikonegummi.
Processen
En menneskekrop præserveres først ifølge almindelige
præserveringsprocedurer. Derefter dissekeres præparatet på en måde, så
det kan være en hjælp i undervisningen. Når præparatet er blevet
dissekeret, nedsænkes det i acetone for at tømme det for kropsvand.
Derefter anbringes præparatet i et silikonepolymer-bad og anbringes i et
vakuumkammer. Under vakuum forsvinder acetonen ud af kroppen som en
luftart, og polymeren erstatter den og kommer dermed ind i cellerne i
kroppens væv. Så hærder silikonepolymeren for at fuldende processen.
Denne præserveringsmetode giver et præparat, der ikke rådner, og hvis
strukturer forbliver intakte. Det giver tusindvis af enestående
undervisningsmuligheder for undervisere på alle niveauer.
Oversigt over udstillingen
Bodies Revealed er inddelt i afsnit for på bedste måde at vise kroppens systemer. Den er indrettet således,
at der vises fra grundliggende til mere komplekse informationer. Se venligst oversigten nedenfor, når du på
de næste sider læser materialet, der mere detaljeret beskriver de præparater, der er udstillet i hvert afsnit.
Før besøget
Der vil være mange mennesker på Bodies Revealed, og støjniveauet kan være højt. Det kan være en stor
udfordring at introducere nye emner og viden for eleverne i et sådant miljø. Lad klassen sætte sig ind i
udstillingens indhold, og giv eleverne mulighed for at øve eventuelle nødvendige nye færdigheder før
besøget, f.eks. at lære at identificere kroppens største organer og systemer.
Udstillingen er opbygget som et uformelt undervisningsmiljø og giver derfor mange muligheder for
selvstudier. Under besøget vil eleverne se og blive inspireret af over 200 udstillede præparater, som
præsenteres i mere end 50 individuelle områder. Gør tidsplanen fleksibel, så eleverne kan følge deres
egne interesser. Giv dig tid til at observere deres adfærd.
Oversigt over udstillingen
Hvert afsnit i udstillingen viser ét eller to af kroppens systemer. Der anvendes helkropspræparater til at
informere om det eller de systemer, som afsnittet er opbygget omkring. Endvidere indeholder hvert afsnit
flere montrer med enkeltorganer og snit af kroppen, som vedrører disse systemer. Denne oversigt
indeholder en kort forklaring, som kan hjælpe dig med undervisningen. Se på oversigten på den foregående
side, når du gennemgår materialet. Oversigten viser placeringen af kroppene og præparaterne.
Skelet og muskulatur: Helkropspræparater
I afsnittet om skelet og muskulatur vises skelettets knogler og de muskler, som bevæger dem. Afsnittet
indeholder følgende fire fuldkropspræparater:
• Et skelet med led og ledbånd: Der sidder også noget brusk på skelettet, f.eks. menisken
(ledbåndsskiven) i knæene og de mørke skygger i ribbenene og skinnebenene, som angiver
knoglemarven.
• Et skelet med dybe muskler og brusk: Flere ledkapsler er intakte, f.eks. albuer og højre knæ. Der
sidder også nogle dybe muskler, bl.a. musklerne mellem ribbenene i højre side og lændemusklen i
både højre og venstre side. Endvidere ses en del brusk ved leddene, især på fingrene. Tænderne
er i fremragende stand.
• En krop med skeletmuskler: Kroppen er helt dækket af skeletmuskler, og senerne ses i underarme
og ben, samt hvor de krydser leddene.

• En krop, hvor musklerne er løsnet fra udspringet, men
fastgjort ved tilhæftningen.
“Jeg nærer dyb ærefrygt for min krop.” Henry David Thoreau
Skelettet og musklerne: Præparatmontrer
10 montrer i dette afsnit indeholder enkeltpræparater, som kan
bruges til en mere uddybende undervisning i skelettet og musklerne. De kaldes tilsammen det
muskuloskeletale system:
• Knoglestruktur, vækst og sygdom: Længdesnit af en rask lårbensknogle fra en voksen person, en
skævt sammenvokset skinnebensknogle, to kræftsyge knogler.
• Led: Flere præsentationer af et knæled, som viser muskulatur, brusk og ledbånd. Albue- og
hofteled i ledkapsler. Tværsnit af knæ- og albueled, som viser muskler, brusk og knoglernes
placering i forhold til hinanden.
• Knoglerne i hænder og fødder.
• Knogleskørhed (osteoporose) og leddegigt: To tværsnit, som viser henholdsvis nedbrydning af en
ryghvirvel og en underarm og en hånd med svær leddegigt i fingrene.
• Kraniets knogler.
• Et kranium med alle knogler adskilt.
• Et kranium med hovedvægt på knoglerne i tindingen og høreknoglerne.
• Muskulaturen i hænder og fødder: Fire præparater, som viser muskellagene i hænderne, og fire
præparater, som viser muskellagene i fødderne.
• Muskelnavne og -former: Individuelle muskelsegmenter, forklaring af deres position og navne samt
beskrivelse af synergien mellem musklerne.
• Motoriske enheder: Hvordan musklerne samarbejder indbyrdes om at udføre en handling, og
hvordan muskelfibrenes mønster i en enkelt muskel forsynes med nerver.
Nervesystemet
Høreknogler
I afsnittet om nervesystemet vises kroppens fantastiske netværk af nerver. To fuldkropspræparater i dette
afsnit viser:
• Grundplanen for det centrale og det perifere nervesystem.
• Hjernen og rygmarven og de nerver, der udgår herfra.
Seks montrer i dette afsnit giver mulighed for uddybende undervisning i visse områder af nervesystemet:
• Hjernen, dens dele og hulrum.
• Slagtilfælde.
• Mellemhjernen, hjernehalvdelene, hjernevindingerne, den grå og den hvide substans.

• Reflekserne og nerverne i overarmen, underarmen og hånden.
• Høre-, smags- og synssansen.
• Syv frontale snit af hovedet, som viser kraniehulerne.
Endvidere indeholder dette afsnit et mindre, lukket rum, hvor nervesystemet
hos et 5-årigt barn er udstillet. Det er naturligvis frivilligt, om man vil se denne
del af udstillingen.
Åndedrættet og fordøjelsen
I afsnittet om åndedrættet og fordøjelsen gives et detaljeret indblik i disse systemers strukturer. Området er
opbygget omkring tre fuldkropspræparater:
• Et præparat med sorte rygerlunger.
• Et præparat med forstørret hjerte samt specielle dissekeringer, der viser levergangene og
bugspytkirtelgangen. Nyrerne og milten ses også.
• Et udstrakt præparat, hvor kraniet, brysthulen og bughulen er åbnet, så de indre organer er synlige.
Overkrop med sorte lunger
Åndedrættet: Præparatmontrer
Montrer viser i detaljer åndedrætssystemets organer og funktioner:
• Lunger og luftrør samt den hestesko-formede brusk, som holder luftvejene åbne.
• Mellemgulvet, som vises på en overkrop, der er åbnet langs brysthulen, således at mellemgulvet er
synligt.
• Indre respiration, som illustreres ved hjælp af en særlig afstøbning, der viser blodårerne og
luftvejene i bronkietræet samt lungernes små luftsække, alveolerne.
• Eksempler på emfysem, kræft og lungebetændelse forårsaget af cigaretrygning og andre skadelige
stoffer, som indåndes, samt eksempler på rask lungevæv.
• Raske lunger og hjerte
• Lunge fra afdød med hjerteinfarkt, hvor vævet er beskadiget på grund af manglende blodforsyning.
Hvordan føles det at have emfysem? Prøv følgende: Tag en dyb indånding, og ånd så ud gennem et sugerør.
Træk vejret flere gange ind og ud gennem sugerøret. Mærker du trykken for brystet og svimmelhed?
Sådan er det at have emfysem.
Fire montrer giver mulighed for detaljeret undervisning i fordøjelsessystemet:
• En komplet fordøjelseskanal fra tunge til endetarm.
• Maver åbnet, så slimhindefolderne, mavesækken og spiserøret med åreknuder er synlige.
• Eksempler på en rask lever og en skrumpelever.
• Udsnit af tyktarm og tyndtarm, herunder tyndtarm åbnet, så tarmfolder og tarmkrøs er synlige.
Endvidere ses tyktarm med kræft og betændelse i divertikler, dvs. udposninger på tarmen.

Fordøjelseskanalen er en af verdens mest effektive fabrikker. Den bruger en kombination af mekaniske og
kemiske processer til at nedbryde den mad, vi spiser, og omdanne den til næringsstoffer, som kroppen kan
bruge som brændstof. Størstedelen af den mekaniske fordøjelse sker i munden, hvor tænderne bider
maden over, sønderdeler og maler den, mens spytkirtlerne påbegynder den kemiske fordøjelse. Den
kemiske fordøjelse fortsætter i mavesækken, tyndtarmen og tyktarmen. I mavesækken kværner tre
muskellag den delvist fordøjede mad sammen med stærke mavesyrer. Enzymer nedbryder maden i
tyndtarmen, mens næringsstofferne optages. Alle ufordøjede stoffer sendes videre til tyktarmen, hvor vand
og salte optages, og affaldsstoffer presses sammen med henblik på udskillelse.
Mavesæk
Forplantnings- og urinsystemet
Lever og galdeblære
Forplantnings- og urinsystemet beskrives samlet i et afsnit ved hjælp af et enkelt
helkropspræparat:
En kvindekrop åbnet gennem legemets lodrette midtlinje, således at de indre organer
fra hjernen til skeden er synlige. Organerne i bughulen er flyttet til side, så
forplantningsorganerne ses helt tydeligt.
Fire montrer viser disse systemer mere detaljeret:
• Nyrernes funktion: En hel nyre, en halv nyre og en nyreafstøbning, som viser blodårer,
nyrepyramider og urinrør.
• Hele det mandlige urinvejs- og kønsorganapparat fra nyrer til penis.
• Fokus på det kvindelige forplantningssystem, herunder moderkage og graviditet
uden for livmoderen.
• det mandlige og det kvindelige forplantningssystems organer og funktioner
Den samlede længde af nyrernes blodkar er mere end 170 kilometer.
Endnu et fuldkropspræparat i dette afsnit, Den blotlagte krop, er åbnet for at vise
de enkelte kropssystemer og deres indbyrdes forhold. På dette tidspunkt i
udstillingen er det måske en god ide at gennemgå de systemer, som eleverne har
lært indtil videre.
Kredsløbet
Afsnittet om kredsløbet viser kroppens blodårer i deres rette sammenhæng uden
andet væv. Dette afsnit indeholder afstøbninger af følgende af kroppens blodårer:
• Blodårerne i en hel krop.
• Blodårerne i de indre organer, herunder hjerte, lunger og nyrer.
• Blodårerne i hænder, fødder, overarm og underarm.

Ved indgangen til afsnittet står en montre, som indeholder:
To hjerter vist i halvdele. I det ene ses den raske muskel, i det andet ses et infarkt (dødt væv) i venstre
hjertekammer samt eksempler på åreforkalkning.
Hvordan laves afstøbningerne af blodårerne?
En farvet polymer sprøjtes ind i blodårerne i en krop eller en del af en krop. Når denne polymer er hærdet,
fjernes det resterende kropsvæv, hvorved der fremkommer en afstøbning af kroppens blodårer.
Vidste du?
Kroppen indeholder over 100.000 km blodårer.
Hver enkelt dråbe blod i kroppen løber gennem hjertet én gang i minuttet.
Den røde knoglemarv danner ca. 2,5 millioner nye røde blodlegemer i sekundet, hvilket er nogenlunde den
samme hastighed, som leveren og milten nedbryder de gamle blodlegemer med.
Fostrets udvikling
Afsnittet om fosterudviklingen i midten af udstillingen indeholder syv fostre fra sjette til tyvende
graviditetsuge.
Det er naturligvis frivilligt, om man vil besøge denne del af udstillingen.
Fostrene i dette afsnit er præserveret ved hjælp af en særlig proces, som fremhæver knoglevæksten i løbet
af fosterets udvikling. Fostrets knogler starter som en brusk- og fiberskabelon, der gradvist erstattes af
knogleceller. Et foster har flere knogler end en voksen, som gennemsnitligt har 206 knogler. Mange mindre
knogler vokser sammen til en enkelt større knogle kort før eller efter fødslen. Knoglerne i kraniet er ikke
helt sammenvokset, før barnet er omkring 2 år. De er forbundet af fibrøst væv, som gør, at de kan glide ind
over hinanden, så barnet kan passere igennem fødselskanalen. Hvis I ser nærmere på disse præparater,
vil I kunne se de steder, hvor knoglerne er udviklet, hvor de stadig er brusk, og hvor denne udvikling
fortsætter mellem uge 7 og uge 20.
Kirurgi og lægevidenskab
I afsnittet om kirurgi og lægevidenskab forklares, hvordan lægevidenskaben har bidraget til at forbedre
vores livskvalitet og forlænge vores levetid. Afsnittet indeholder tre fuldkropspræparater:
• Eksempel på huden og kroppen som beskyttende hylster for de indre organer.
• En krop behandlet med proteser, pacemaker samt plader og skruer.
• Snit anvendt af læger og deres forhold til de såkaldte Langerske linjer, dvs. lineære furer i huden,
som viser vævets fiberretning.
Dette afsnit indeholder også en 3 m lang montre, hvor forskellige tværsnit i et helkropspræparat af et enkelt
menneskelegeme vises i anatomisk position. Disse 83 snit, som er udvalgt blandt over 200 snit, viser, hvad
man i virkeligheden kan se med MR-scanning, når en menneskekrop scannes. Ved MR-scanning
anvendes et magnetfelt, der skabes af en kraftig elektromagnet, som påvirker kroppens brintatomer. Når
atomerne er i bevægelse, afgiver de radiosignaler, som opfanges af en særlig scanner. Signalerne aflæses
af en computer, som omdanner dem til et detaljeret billede af det pågældende snit af den krop, der
scannes. Denne scanningstype har gjort det muligt at diagnosticere en lang række sygdomme. Nu er det
f.eks. muligt at lokalisere svulster uden at operere, og det er muligt at se, om de små blodkar i hjertet er
blokeret af en blodprop. Med disse billeddiagnostiske teknikker er det også muligt hurtigt at lokalisere
problemer i fordøjelseskanalen og finde de nøjagtige steder, hvor der er sket skader på muskler, knogler
eller brusk. Anatomerne skal studere snit af menneskekroppen som disse for at lære, hvordan MRscanningsbillederne
skal fortolkes.

Klasseøvelser før besøget
Skelettet
Slut på udstillingen
Udstillingen slutter med et enkelt siddende menneskelegeme. På dette præparat
er rygmarven og rygmarvsnerverne blottet. Præparatets stilling giver stof til
eftertanke. Dette er en god mulighed til sammen med eleverne at gennemgå,
hvad de har lært på udstillingen, og til at give dem lidt tid til at notere deres
tanker, så de kan bruge dem senere til diskussion i klassen. Vi opfordrer også dig
og eleverne til at skrive jeres bemærkninger til udstillingen i de bøger, som er lagt
frem til formålet.
Knoglestruktur
Sammenlign opbygningen af en lang knogle med et cykelhjul: trykket
på egerne er fordelt over et stort areal i den ene ende, men i den
anden ende er det koncentreret på et lille areal, nemlig navet. På en
tilsvarende måde bliver trykket på det svampede knoglevæv i hver
ende af en rørknogle koncentreret, så det kommer til at hvile på det
kompakte væv i knogleskaftet.
Led
Bed eleverne prøve at udføre almindelige hverdagsaktiviteter som f.eks. at gå eller spise uden at bruge
deres albue- eller knæled.
Albue
Nævn de knogler, albueleddet består af.
Knæ
• Hvilke knogler består knæleddet af?
• Hvad betyder ordet korsbånd?
• Hvilken forbindelse er der mellem korsbåndet og knæleddets ledbånd?
• Er hoften eller knæet det mest stabile led? Hvorfor?
• Hvordan stabiliserer bruskskiverne knæleddet?
• Hvordan hjælper ledbrusken knoglerne ved leddene?

Klasseøvelser før besøget
Muskulatur
Muskler som vægtstænger (for elever, der er interesseret i fysik)
Bed eleverne tegne en person, der går på line. Dette er et eksempel på den første type vægtstang, hvor
omdrejningspunktet ligger direkte mellem kraften og byrden. Med denne type vægtstang er det let at holde
balancen. Kroppen bruger det samme princip, når vi nikker med hovedet. Hovedet flyttes ved hjælp af
muskelkraft, og ellers holdes det i vandret position.
Bed derefter eleverne tegne en trillebør og tænke på, hvor let det er at bruge en trillebør til at flytte ting,
som er for tunge til at bære. Dette er den anden type vægtstang, hvor byrden ligger mellem
omdrejningspunktet og kraften. Vi finder denne type vægtstang i kroppen, når vi står på tå, så hælene er
løftet op fra jorden.
Bed til sidst eleverne tegne en katapult og tænke på, hvor hurtigt den bliver affyret, når den først er udløst.
Dette er den tredje type vægtstang. Her ligger kraften mellem omdrejningspunktet og byrden, og den
bruges til hurtige bevægelser. Det er det, der sker, når vi bøjer vores underarm.
Muskler navngivet efter form:
Bed eleverne tegne en deltaformet, en trapezformet og en rombeformet muskel og
derefter finde dem.
Muskler navngivet efter placering:
Bed eleverne finde bøjemusklen for albuebenet (musculus brachioradialis) og
musklen, der bøjer og drejer hovedet (musculus sternocleidomastoideus).
Muskler navngivet efter funktion:
Bed eleverne finde den indadroterende underarmsmuskel (musculus pronator) og
den udadroterende underarmsmuskel (musculus supinator). Hvad gør disse
muskler?
Skeletmuskler kaldes også viljestyrede muskler, fordi vi kan bevæge dem bevidst. Men de kører også
deres eget løb. Mange skeletmuskler er altid til en vis grad stive. Dette kaldes muskelspænding, og det er
det, der får os til at stå oprejst og forhindrer hovedet i at dingle rundt. Skeletmusklerne fungerer også som
en varmekappe, der forsyner kroppen med meget af den varme, vi behøver for at holde en konstant
kropstemperatur. Hvis varmecentret i hjernen registrerer, at kropstemperaturen falder, sender den et signal
ud til musklerne om, at de skal begynde at ryste. Herved øges muskelaktiviteten, og kropsvarmen bliver
højere.
Sener ved leddene mindsker sliddet på musklerne. Senerne har ganske vist mere end 500 gange så stor
trækstyrke som musklerne, men de kan ikke trække sig sammen. Hvis vi kun bestod af sener, ville vi være
ligesom superstærke marionetdukker og kun kunne bevæge os, hvis vi fik hjælp af andre.
Klasseøvelser før besøget
Nervesystemet
Nerver og nervetråde
Find et gammelt printerkabel og klip det over. Vis eleverne de forskellige bundter af ledninger, der løber
igennem kablet, og isoleringen rundt om hver enkelt ledning. Fortæl, at nerver er lavet på en lignende
måde. Den synlige nerve er ligesom printerkablet, og de mange ledninger er ligesom de mange tusind
nervetråde. Kablet og isoleringen omkring den enkelte tråd er ligesom myelinskederne.

Rygmarvsnerver
• Hvad kaldes de fem inddelinger af rygmarvsnerverne, og hvori består
de enkelte grupper?
• Hvad er de motoriske nerver? Hvad er de sensoriske nerver?
• Hvad omfatter centralnervesystemet?
• Hvad omfatter det perifere nervesystem?
Reflekser
Signaler fra de sensoriske nerver i hele kroppen løber op gennem rygmarven til hjernen, hvor vi bliver
bevidste om dem. I nogle tilfælde reagerer kroppen, før en sensorisk impuls når de bevidste dele af
hjernen, som f.eks. når man trækker hånden væk fra noget varmt eller blinker for at beskytte øjnene.
Denne ufrivillige reaktion kaldes en refleks. Så snart rygmarven eller hjernestammen modtager sådan en
impuls, bliver den del af kroppen, der er i fare, sat i bevægelse.
Sanserne
Beskriv, hvad øjets linse gør, samt hvordan den fungerer.
• Hvad er den blinde plet?
• Hvad er næsemuslingerne (conchae nasales) inde i næsehulen?
• Hvad er deres formål? Hvor i næsen sidder lugtesansens receptorceller?
• Forskellige områder på tungen opfanger forskellige smagspåvirkninger. Nævn de forskellige typer
af smag og det område på tungen, hvor de opfanges.
• Hvordan arbejder trommehinden, høreknoglerne og membranen i det indre øre, så udefra
kommende lyde forstærkes i det indre øre?
• Hvor i kroppen sidder receptorerne for berøringssansen?
Fordøjelsen
Fordøjelse af fedt
Brug vand, olie og flydende opvaskemiddel. Bed eleverne blande vand og olie i to skåle, tilsæt
opvaskemiddel i den ene af skålene, og rør kraftigt rundt i begge skåle. Eleverne kan se, hvordan
opvaskemidlet reagerer med olien ved at bryde den op i små bobler, mens olie i vand uden opvaskemiddel
forbliver samlet i meget større grupper af dråber. Sæbemiddel reagerer med olie på samme måde som
galde nedbryder fedt i fordøjelsen, hvorved det bliver muligt for andre enzymer i tyndtarmen at fordøje
fedtet yderligere.
• Hvor længe er maden i de enkelte dele af fordøjelseskanalen?
• Hvad er den vigtigste kemiske forbindelse i den mavesaft, der er i mavesækken?
• Hvor mange forskellige typer celler bruges der til at udføre leverens mange stofskiftefunktioner?
• Hvorfor har tyndtarmen permanente folder på indersiden, mens tyktarmen ikke har nogen?
Denne specielle dissekering viser, hvad der er inden i leveren: blodets veje gennem leveren (røde og
hvide) samt steder, hvor galden opbevares (gule). Der løber to typer blod ind i leveren: det iltede blod fra
aorta (røde kanaler) og det næringsrige blod fra tarmene (hvide kanaler). Når blodet løber igennem
leveren, bliver det enten renset eller beriget. Galden, der er nødvendig for at fordøje fedt, løber fra leveren i
separate gange og opbevares i galdeblæren (den gule udposning), indtil den skal anvendes til fordøjelse.

Åndedrættet
Rygnings skadelige virkninger
Den skadelige tjære, der indåndes ved rygning, ophobes i lungerne og gør det
sværere at trække vejret og fordele ilt til alle dele af kroppen. Nogle rygere får
kræft på grund af denne vane, og mange andre beskadiger deres indre organer
som følge af iltmangel.
Diskussion i klassen
• Hvorfor ryger folk, når de ved, det er så skadeligt?
• Lav en kampagne for at få folk på din alder til at lade være med at ryge.
• Skal det offentlige sundhedssystem betale for behandling af dem, der bliver syge af at ryge?
Klasseøvelser før besøget
Systemernes indbyrdes sammenhænge
• Skriv navne på organer fra hvert af kroppens systemer ned på små kort. Brug ét kort pr. organ.
• Bed eleverne sætte sig i en rundkreds og tage et kort hver.
• Kast en rulle snor til en elev, som læser organnavnet på sit kort op. Eleven holder fast i enden af
snoren og kaster rullen med snor videre til en anden elev.
• Den næste elev læser organet på sit kort op og prøver at forklare, hvilken sammenhæng det har
med organet fra det foregående kort. Alle elever i rundkredsen kan komme med forslag og
diskutere sammenhængen.
• Den anden elev holder fast i snoren og kaster rullen med snor videre til en tredje elev, som
gentager processen og derefter sender rullen videre til en ny elev.
• Bliv ved, indtil der ikke er mere snor tilbage. Det net, som er lavet med snoren, illustrerer de
komplekse sammenhænge, der er, mellem alle kroppens organer. Bed eleverne beskrive, hvad der
vil ske med nettet, hvis nogle af organerne fjernes eller bliver syge. Hvordan kan sunde eller
usunde måder at leve på påvirke disse sammenhænge?
Billedkunst
Andreas Vesalius
Denne udstilling kan også bruges til undervisning i billedkunst i de ældste skoleklasser. Elever kan
medbringe tegneblokke og udvælge et af fuldkropspræparaterne som model for deres tegning. De kan
også tage deres tegning med til klasseundervisningen for at diskutere deres kreative metode med de andre
elever, samt hvordan præparaterne fungerede som inspiration til deres teknik, og hvad de følte ved at
tegne et rigtigt menneskeligt præparat.
Billederne i udstillingen stammer fra den store renæssance-anatom Andreas Vesalius' arbejder. Vesalius'
formål med at udgive sine illustrationer var at rette op på flere århundreders misforståelser om kroppen, og
han blotlagde kroppen, så de, der så hans arbejder, kunne forstå kroppens opbygning og senere også
kroppens indre funktioner.
Vesalius arbejdede tæt sammen med en gruppe læger og med kunstnerne i Tizians atelier for at skabe
dette mesterværk. I kraft heraf blev han en af de bærende kræfter for arbejdet med at lede datidens lægers
og kunstneres tanker om naturens verden i en ny retning. Han opfordrede dem til at se med egne øjne i
stedet for at stole på forældede teorier.
Med udgangspunkt i Vesalius kan I diskutere, hvordan opfattelsen af kroppen ændrede sig i løbet af
renæssancen, samt hvilke metoder kunstnerne anvendte. Eleverne kan tale om deres egne ambitioner om

at blive kunstnere, om på hvilken måde kunst og videnskab igen kan komme til at arbejde så tæt sammen
for at ændre vores måde at se verden på, samt om hvordan de selv kan blive en del af det samarbejde.
Tilbage i klassen
Følg op med en lærerstyret klassediskussion med udgangspunkt i udstillingens fire overordnede
spørgsmål.
Hvilke systemer er der i menneskekroppen?
• Hvordan fungerer hvert enkelt system i kroppen?
• Hvordan er kroppens systemer indbyrdes forbundet?
• Hvordan kan kroppens liv forbedres og forlænges?
• Bed hver enkelt elev formulere et spørgsmål med udgangspunkt i
besøget på udstillingen.
• Udarbejd definitioner til en ordliste med nye termer, som eleverne
har lært før og under besøget. Brug illustrationer til de yngste
klasser. De ældste klasser kan bruge yderligere baggrundsmateriale
til at finde mere detaljerede definitioner.
Kroppens systemer
Del klassen op i elleve grupper. Fordel kroppens systemer, så hver enkelt gruppe får ét system, som de
skal fremlægge.
Skelet
Muskulatur
Nervesystem
Åndedræt
Fordøjelse
Kredsløb
Forplantning
Urinveje
Hud
Lymfesystem
Det endokrine system
Læse- og skriveøvelser
• Bed eleverne skrive et brev til medicinsk fakultet ved et af universiteterne, hvor de forklarer, hvorfor
de ønsker eller ikke ønsker at donere deres krop til videnskaben efter deres død.
• Bed eleverne skrive, hvad de kan lide ved deres krop, hvad der bekymrer dem mest ved deres
krop, og hvilke følelser de har i forbindelse med døden.
• Bed eleverne skrive en artikel om udstillingen Bodies Revealed, som om de var journalister. De kan
interviewe klassekammerater og besøgende på udstillingen om deres oplevelser.
• Bed eleverne researche og udarbejde en rapport om anatomiens historie.
• Bed eleverne skrive en opgave om måder, hvorpå medicinsk videnskab har forbedret vores
livskvalitet i de seneste 25 år.
Relaterede hjemmesider til yderligere information:
Harvard University Vascular Anatomy and Whole Brain Atlas:
www.med.harvard.edu/AANLIB/vana.html
www.uni-mainz.de/FB/Medizin/Anatomie/
Johannes Gutenberg University Anatomy Project: workshop/englWelcome.html
Dream Anatomy Project: www.nlm.nih.gov/exhibition/dreamanatomy
Denne vejledning er udarbejdet til brug i forbindelse med undervisning af elever i folkeskolen og på
ungdomsuddannelserne.
Medicinsk direktør: Dr. Roy Glover
Forfatter og producent:
John Zaller

FORSØG I KLASSEN
0. - 3. KLASSE
SKELETTET
Hvis du ikke havde nogen knogler i kroppen, ville du være som en vandballon eller en klat på gulvet - du
ville ikke kunne bevæge dig eller gøre noget som helst. Heldigvis har du en samling af knogler, skelettet,
som giver kroppen facon og beskytter vigtige organer som f.eks. hjertet, hjernen og lungerne.
Knoglerne er levende!
Knoglerne i kroppen består af en kombination af hårde mineraler som f.eks. kalk, der giver knoglerne
styrke, og en masse levende celler, der danner nyt knoglevæv og reparerer beskadigede knogler. Som
andre celler i kroppen skal knoglecellerne tilføres blod for at kunne leve.
Forskellige knogler til forskellige opgaver
En voksen person har 206 knogler i sin krop. Alle disse knogler udfører opgaver, der er med til at holde
kroppen sund og i god behold. Knoglerne i kraniet beskytter hjernen som en hjelm. Rygsøjlen består af 26
knogler, der løber ned langs ryggens midterlinje, og som gør, at man kan dreje sig og bøje sig (og stå
oprejst).
Ingen “dovenkroppe” her
Der, hvor to knogler mødes, er der en ledflade. Det er i kroppens led, at der foregår bevægelser. Hvis der
ikke var nogen led, ville vi ikke kunne bevæge os! I skuldre, albuer og tommelfingre er der forskellige slags
led, som gør, at du kan bevæge armene i en cirkelbevægelse, bøje albuen eller dreje tommelfingeren
rundt.
VIDSTE VIDSTE DU DU DET? DET? Kroppens mindste knogle er stigbøjlen, der sidder ved trommehinden. Den er
mindre end et riskorn. Lårbensknoglen er kroppens længste og stærkeste knogle.
ØVELSE: Jordnødder og cykelhjelme
Eleverne vil få forståelse for kraniets funktioner.
PRÆSENTATION AF ØVELSEN om jordnødder og cykelhjelme
Del klassen op i fem grupper med ca. seks elever i hver. Skelettet er kroppens støttestruktur, som holder
alting sammen og giver kroppen dens facon. Knoglerne er udformet, så de er lette, men dog stærke nok til
at understøtte en vægt, der er flere gange større end kroppens egen vægt. Alene ved at tage sig godt af
sine knogler kan man få et længere, sundere og mere aktivt liv.
MATERIALER til jordnødder og cykelhjelme
• 30 ristede jordnødder med skal
• 5 cykelhjelme
13

FREMGANGSMÅDE
1. Undersøg jordnøddens skal. Hvordan føles den?
2. Knæk jordnødden. Hvad er der indeni? Hvori består ligheden med hjernen inden i kraniet? Hvilken del
af jordnødden minder om kraniet? Hvilken del af jordnødden minder om hjernen? Hvad gør kraniet?
3. Undersøg cykelhjelmen? Hvorfor er det vigtigt at have hjelm på?
FORKLARING
Kraniet er hårdt og beskytter hjernen mod skader ligesom jordnøddens skal. Hvis du falder på legepladsen,
eller mens du cykler, kan kraniet gå i stykker og ødelægge hjernen, der er blød.
ÅNDEDRÆTTET
Alle dyr skal ligesom mennesker have ilt for at kunne leve. Uden luftens ilt kan vi ikke overleve mere end et
par minutter. Hos mennesker sker vejrtrækningen automatisk, uden at vi behøver at tænke over den. Ved
hjælp af vores lunger trækker vi vejret og får derved ilt ind i kroppen, samtidig med at vi skiller os af med
kuldioxid. Ilten føres med blodet rundt til alle kroppens celler.
Vi trækker vejret gennem næsen og munden samt et rør, der kaldes luftrøret. Gennem luftrøret føres der
luft ned i lungerne. I lungerne fordeles luften ud i små forgreninger, der kaldes bronkier, hvorfra blodets
røde blodlegemer bringer ilt ud til alle kroppens celler.
VIDSTE VIDSTE DU DU DET? DET? Hjernen bruger mere en fjerdedel af al den ilt, kroppen har
behov for.
ØVELSE: Pustekonkurrence
Eleverne afprøver deres evne til at kontrollere åndedrættet.
PRÆSENTATION AF ØVELSEN
Alle vil gerne kunne trække vejret ubesværet, og det er lige, hvad lungerne er lavet til. Diskutér, hvad der er
nødvendigt for at holde lungerne rene og sunde. Lungerne er en af de sarteste, men vigtigste dele af
kroppen. De forsyner alle øvrige systemer, herunder særligt hjernen, med den ilt, de har brug for.
MATERIALER
• 30 stykker papir rullet sammen i kugler
• 30 rene sugerør
• 10 bordtennisbolde
• 1 rulle malertape
14

FREMGANGSMÅDE til pustekonkurrence
1. Find et frit areal i rummet, og brug tapen til at markere en startlinje og en mållinje på gulvet.
2. Tag et sugerør og en papirkugle, og læg dig på hænder og knæ bag startlinjen sammen med de
andre elever.
3. Når lærerne siger start, begynder du at puste på din papirkugle gennem sugerøret for at få den hen
til mållinjen. Du må kun flytte kuglen med den luft, du puster ud. Hvis du rører ved kuglen, skal du
gå tilbage til startlinjen. Den elev, der først får sin kugle hen over mållinjen, har vundet.
4. Hvad skal du gøre for at blæse papirkuglen hen over gulvet?
5. Prøv at gøre det samme med en bordtennisbold.
FORKLARING
Det er evnen til at kontrollere åndedrættet, der er nøglen til at vinde kapløbet. Musklerne kontrolleres bedre
med dybe, regelmæssige åndedrag end med korte, hurtige åndedrag.
SUPPLERENDE OPGAVER
1. Pust ned i en papirspose, og se, hvor meget du kan puste den op. Prøv flere gange, og se, om
mængden af luft ændrer sig.
2. Prøv at trække vejret igennem et sugerør. Er det lettere eller sværere end at trække vejret normalt?
Nogle mennesker har lungesygdomme, som gør det svært at trække vejret. De har det, som om de
hele tiden skal trække vejret igennem et sugerør.
URINVEJENE
Når vi tisser, fjerner vi overflødigt affald og vand fra kroppen. Det svarer til, at vi smider affaldsposer ud
derhjemme! At tisse er det sidste trin i en proces, der begynder med, at nyrerne filtrerer vand ud af blodet.
VIDSTE VIDSTE DU DU DET? DET? Urin indeholder ammoniak. Ammoniak findes også i mange
rengøringsmidler.
ØVELSE: Blodfiltrering
Eleverne vil få forståelse for, at urin fører forskellige stoffer og affald ud af kroppen.
PRÆSENTATION AF ØVELSEN
Nyrerne filtrerer affald fra blodet og danner urin. Urinen fører de opløste stoffer ud af kroppen. Disse stoffer
er så små, at de er usynlige, medmindre væsken fjernes ved inddampning.
15

MATERIALER (pr. elev)
• en kop
• 1,5 dl vand
• 2 teskefulde salt
• en ske
• kraftigt sort papir (A4)
FREMGANGSMÅDE
1. Fyld koppen halvt op med vand
2. Hæld en skefuld salt ned i vandet, og rør rundt. Hvis alt saltet forsvinder nede i vandet, hæld lidt
mere salt ned i koppen, indtil et par saltkorn er synlige efter omrøring.
3. Læg papiret i solen, og hæld noget af saltvandet på det. Brug kun saltvandet, men ikke noget af
det salt, der ligger i bunden af koppen.
4. Se på papiret efter 1 time. Hvad kan du se?
5. FORKLARING på blodfiltreringsøvelsen
Saltet blev opløst i vandet. Varmen fra solen fik vandet til at fordampe, og kun saltkrystaller blev tilbage på
papiret. Urinen fører de opløste stoffer ud af kroppen. Nyrerne fungerer som blodfiltre, der trækker
affaldsstoffer ud og lader blod og næringsstoffer fortsætte ud i blodbanen. I nyrerne dannes der flydende
urin, som fører affaldet ud af kroppen.
SUPPLERENDE OPGAVER
1. Opløs sukker i vand, og lad vandet fordampe i solen. Hvad kan du se?
4. - 5. KLASSE
SKELETTET
Hvis du ved, hvordan et røntgenbillede fra hospitalet ser ud, er du nok også klar over, at vi alle har et
skelet, der består af en masse knogler. Voksne mennesker har faktisk 206 knogler – og over halvdelen af
disse knogler er i hænderne og fødderne. Skelettet giver kroppen struktur ligesom de bjælker, der bærer
en bygning. Knoglerne i skelettet beskytter også de indre organer som f.eks. hjertet, hjernen og lungerne.
Der er mange, der tror, at kraniet består af en stor knogle, men i virkeligheden er det sammensat af 30
forskellige knogler.
Hvis du gerne vil have stærke og sunde knogler, kan du følge disse råd:
♦ Brug altid en cykelhjelm til at beskytte dine kranieknogler og hjernen indenunder, når du cykler eller
står på skateboard eller rulleskøjter. Brug også andet passende udstyr som f.eks. albue- og
knæbeskyttere, så du er bedre beskyttet, hvis du falder.
♦ Sørg for at styrke skelettet med masser af kalk ved at drikke mælk og spise mad med et højt
kalkindhold. Læs varefakta på madens indpakning, så du kan se, hvilke varer har det højeste
kalkindhold.
16

VIDSTE VIDSTE DU DU DET? DET? Når astronauter er ude i rummet, er de ca. 5 cm højere, end når de er på jorden. Dette
skyldes, at bruskskiverne mellem ryghvirvlerne udvides på grund af mikrotyngdekraften (tyngdekraften er
mindre i rummet end på jorden). Når de er tilbage på jorden, går der lidt tid, før bruskskiverne har fået
deres normale størrelse igen!
ØVELSE: Rygsøjlens knogler
Eleverne lærer om rygsøjlens struktur og bevægelser
PRÆSENTATION AF ØVELSEN
Forklar eleverne, at rygsøjlen også kaldes hvirvelsøjlen. Den beskytter rygmarven mod beskadigelse og
fungerer som et ankerpunkt for visse muskler og gør, at du kan stå, bøje dig, nikke, dreje og sidde på hug.
Rygsøjlen består af 24 bevægelige hvirvler samt et antal sammenvoksede hvirvler, som sætter os i stand til
at bevæge kroppen i forskellige retninger.
MATERIALER (pr. elev) til rygsøjlens knogler
• 10-15 hundegodbidder (de skal være runde og skiveformede og minde om en knogle)
• 2 store papirclips
• 1 lille papirclips
• et langt elastikbånd
• en svamp
• en saks
FREMGANGSMÅDE
1. Mærk på knoglerne på bagsiden af din hals. Kan du mærke flere knogler eller bare én? Prøv at
mærke på din rygsøjle hele vejen ned ad ryggen. Bøj dig forover / bagover / sidelæns. Er det
nemmere at føle hver enkelt ryghvirvel nu?
2. Lav en model af rygsøjlens lændeområde. Klip seks stykker svamp ud. Hvert stykke skal være ca.
0,5 cm tykt og have ca. samme diameter som hundegodbidderne. Svampestykkerne skal fungere
som bruskskiverne imellem ryghvirvlerne.
3. Fastgør elastikbåndet til den ene af de store papirclips. Ret den ene ende af den lille papirclips ud. I
den anden ende af clipsen er der nu et øje. Træk elastiktråden igennem øjet. Den store papirclips
fungerer som en knude på elastikken, og den lille papirclips fungerer som en nål.
4. Skub den ende af papirclipsen, der er rettet ud, igennem et stykke svamp og derefter igennem
midten af en hundegodbid. Fortsæt, indtil omkring 5 hvirvler er sat sammen. Husk at sætte svamp
og hundegodbid sammen skiftevis. Fastgør den anden store papirclips til enden af elastikbåndet, og
fjern den lille papirclips.
5. Bevæg modellen, og se, hvad der sker.
6. Lav en anden rygsøjlemodel, hvor du kun bruger hundegodbidder og ingen svampe. Sammenlign,
hvordan denne rygsøjle bevæges i forhold til den anden.
17

FORKLARING
Svampen fungerer som den brusk, der adskiller ryghvirvlerne fra hinanden – dvs. rygsøjlens bruskskiver.
Når du bevæger dig, bevæges hvirvlerne og kommer til at gnide mod hinanden. Brusken
(svampestykkerne) fungerer som en pude, der absorberer den vægt, der overføres gennem rygsøjlen.
Brusken gør også, at hvirvlerne kan bevæges individuelt, hvorved rygsøjlen bliver fleksibel, men stærk.
Din model forestiller en lille del af rygsøjlen, der består af 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler, 5 lændehvirvler
samt de sammenvoksede hvirvler, der udgør korsbenet og halebenet.
KREDSLØBET
Kredsløbet fungerer som et system af motorveje i flere niveauer inde i kroppen. Livsvigtige næringsstoffer
og ilt transporteres med blodet gennem arterierne. Det afiltede blod og affaldet transporteres gennem
venerne. Du har ca. 5 liter blod, der hele tiden cirkulerer i kroppen. Blodet består af en væske, der kaldes
plasma, og følgende tre typer celler:
♦ Røde blodlegemer, eller erytrocytter, fører ilt ud til alle kroppens celler.
♦ Hvide blodlegemer, eller leukocytter, fungerer som kroppens politi og bekæmper bakterier og vira.
♦ Blodplader, eller trombocytter, er små cellestykker, der tilstopper huller ved beskadigelse af blodkar
og sætter koagulationsprocessen i gang, når du får et sår.
Hjertet er en særlig muskel, der pumper blod ud gennem alle dele af kroppen. Hjertet slår ca. 70 slag i
minuttet og sikrer, at resten af kroppen får ilt og næringsstoffer.
VI VIDSTE VI DSTE DU DU DET? DET? Kroppen indeholder ca. 100.000 kilometer blodkar. Det er nok
til at nå næsten 2 1/2 gang rundt om jorden.
ØVELSE: Hjerteslaget
Eleverne vil kunne se, hvordan hjerteslaget ændres i forhold til aktivitetsniveauet.
PRÆSENTATION AF ØVELSEN
Hjertet, som er det vigtigste organ i kredsløbet, pumper iltet blod gennem arterierne og ud til alle kroppens
dele. Da hjertet er en dobbelt pumpe med fire kamre, pumper det afiltet blod ud til lungerne, hvor blodet
atter iltes. Man kan se mørkt, afiltet blod i venerne i håndleddet.
MATERIALER til hjerteslaget
• et stopur
• en blyant
• papir
18

FREMGANGSMÅDE
1. Find det sted på forsiden/siden af halsen, hvor du kan mærke dit hjerteslag eller puls.
2. Tæl, hvor mange gange hjertet slår på 10 sekunder. Hvis det er svært at tælle, så mærk bare efter
rytmen i hjerteslaget. Find ud af, om den er hurtigt, mellemhurtigt eller langsomt.
3. Skriv antallet af slag ned på et stykke papir, eller skriv, om slagene er langsomme, mellemhurtige
eller hurtige.
4. Jog på stedet i 30 sekunder.
5. Tæl hjertets slag igen. Skriv antallet af slag ned, eller skriv, om rytmen i hjertets slag har ændret
sig.
6. Løb på stedet i 30 sekunder så hurtigt, du kan.
7. Tæl hjertets slag, eller find ud af, om rytmen i slagene har ændret sig.
FORKLARING
Blodtrykket er et udtryk for den kraft, hvormed blodet presser på arterievæggene. Hvis blodtrykket er højt,
kan det på et tidspunkt medføre skader på arterierne. Højt blodtryk er skyld i alvorlige helbredsproblemer,
som f.eks. blodpropper eller blokerede arterier. Man kan forhindre disse helbredsproblemer ved at
motionere og at få taget blodtryk med jævne mellemrum.
SUPPLERENDE OPGAVER
1. Find på øvelser, der kan ændre hjertets slag. Hvordan kan du få hjertet til at slå langsommere?
2. Brug et stetoskop til at lytte til din makkers hjerteslag. Hvis du ikke har et stetoskop ved hånden, så
brug paprøret fra en køkkenrulle.
3. Brug slik til at lave din egen model af, hvad blodet indeholder. Hæld runde eller møntformede, røde
vingummier (røde blodlegemer), lagkagekrymmel (blodplader), hvide pebermyntepastiller (hvide
blodlegemer) og sirup (plasma) ned i et klart marmeladeglas. Tal om, at blodet er en væske, der
indeholder faste bestanddele, som er af afgørende betydning for kroppens vækst og udvikling.
FORDØJELSESSYSTEMET
VIDSTE DU DET? Rent kemisk ligner tyndtarmen hjernen med neurotransmittere og hormoner, der
sorterer og analyserer føden, når den fordøjes. Så kan man virkelig tale om at tænke med maven!
ØVELSE: Fordøjelse af protein
MATERIALER til fordøjelse af protein
• små stykker bomuldsstof
• tomatketchup uden kunstige farvestoffer
• 2 bægre med varmt vand
• vaskemiddel med enzymer
• vaskemiddel uden enzymer
• handsker
19

FREMGANGSMÅDE
1. Smør ketchup ud på 2 stykker stof, og læg dem til side for at lade dem tørre.
2. Tag handsker på for at beskytte hænderne. Mærk et af bægrene “enzymer”, og hæld vaskemidlet
med enzymer heri. Hæld samme mængde af det andet vaskemiddel i det andet bæger med vand.
Rør rundt i bægrene for at opløse vaskemidlet.
3. Anbring ét stykke stof med ketchup-pletter i hvert bæger. Hvad sker der med dem?
FORKLARING til fordøjelse af protein
Enzymerne i vaskemidlet nedbryder proteinerne i ketchuppen, og pletten på stoffet i bægret med
enzymvaskepulver skulle blive lysere end pletten i bægret med vaskemiddel uden enzymer. Enzymerne
starter fordøjelsen af proteinerne, der omdannes til aminosyrer. I maven dannes den saltsyre, som
fortsætter fordøjelsesprocessen.
6. - 8. KLASSETRIN
MUSKULATUR
Hvis alle kroppens 600 muskler trak i samme retning, kunne du løfte omkring 25 ton. Men løft er bare én af
de ting, musklerne hjælper os med. Musklerne pumper blod gennem kroppen, de får os til at smile eller
rynke panden og hjælper os med at løbe og hoppe. Der findes tre typer muskulatur:
Glat muskulatur. Muskler, der arbejder automatisk, uden at vi er bevidste om det, er muskler, der ikke er
viljestyret, eller glatte muskler. Glatte muskler består af glat muskelvæv. De styrer bevægelserne i de indre
organer (f.eks. blodkar, bronkier, fordøjelseskanal og livmoder). De glatte muskler i vores
fordøjelsessystem hjælper os med at fordøje ved at presse maden fra spiserøret til endetarmen ved hjælp
af en proces, der kaldes peristaltik. De glatte muskler kan være spændte i længere perioder.
Hjertemuskulatur. Hjertet består af hjertemuskulatur, eller myokardie, der er indrettet således, at det
presser blod ud til alle områder af kroppen gennem blodkarrene. Hjertemuskulaturen består af
hjertemuskelfibre, der ligger i spiralformede bundter. Hver celle kan trække sig sammen rytmisk. Hele
vævet trækker sig sammen på en koordineret måde, der skyldes et særligt anatomisk element, hvorfra
bølger af sammentrækninger udbredes. Disse bølger spredes til hele hjertet og regulerer dets slag.
Hjertemuskulaturen kan opretholde stærke og fortsatte sammentrækninger uden at blive træt.
Skeletmuskulatur. Skeletmuskulaturen, som er de muskler, de fleste kender, er muskler, der styres af
viljen. De udgør sammen med knoglerne det muskuloskeletale system. Skeletmuskler består af tværstribet
muskelvæv. De hæfter til knoglerne og kan trække sig sammen med stor kraft, men de trættes nemt.
Muskelsammentrækning. Det at løfte en ting er ikke nogen enkel proces. Når vi bruger vores muskler til
fysiske bevægelser, gør vi brug af vores skeletmuskler. Skeletmusklerne trækker sig sammen, når hjernen
sender signaler gennem nervesystemet i form af aktionspotentialer (elektrisk aktivitet).
Det sted, hvor nerven og musklen mødes, kaldes den neuromuskulære synapse. Et elektrisk signal krydser
denne synapse og udløser en strøm af calciumioner, der får myofilamenterne (fibre lavet af protein) til at
glide hen over hinanden. Når dette sker, forkortes sarkomeren (sarkomeren er en tyk enhed af filamenter,
der giver hjerte- og skeletmuskulaturen deres tværstribede udseende), og der dannes kraft.
20

Når milliarder af sarkomerer forkortes, sker der en sammentrækning af hele muskelfiberen. Energi tilføres i
form af ATP (adenosintriphosphat), som er kroppens primære energienhed, og sikrer derved fortsat
muskelsammentrækning.
VIDSTE VIDSTE DU DU DET? DET? Ikke alene er calcium nødvendigt for dine knogler, men
musklerne kan heller ikke trække sig sammen, hvis de ikke forsynes med calciumioner.
ØVELSE: Musklernes udholdenhed
Eleverne lærer her om musklernes udholdenhed, og om hvad der sker med muskler, når de bliver trætte.
MATERIALER (pr. par elever)
• 1 stopur
• 1 tøjklemme
• blok til at notere data
• 2 ark millimeterpapir (A4)
PRÆSENTATION AF ØVELSEN
Forklar eleverne, at musklerne får kroppen til at bevæge sig. Muskler kræver føde, vand og ilt for at udføre
dette arbejde. Vi bruger vores muskler hver dag til at trække vejret, gå, spise og fordøje maden. De
muskler, der bruges regelmæssigt, bliver stærkere og kan arbejde i længere tidsrum uden at blive trætte.
De udvikler større udholdenhed.
Disse muskler bliver større, og deres blodårer bliver også større. Når en muskel trænes hårdt over lang tid,
kan den miste sin evne til at trække sig sammen. Denne tilstand kaldes “fatigue”.
Muskelfibre trækker sig sammen mange gange i sekundet. Nogle gange kan kroppen ikke forsyne
musklerne med føde, vand og ilt hurtigt nok. Så begynder vi at trække vejret hurtigere, og hjertet slår
hurtigere for at opfylde behovet. Kroppen kan frembringe lidt muskelenergi uden ilt.
Når det sker, produceres der mælkesyre, der ophobes i musklerne. Efterhånden som mængden af
mælkesyre forøges, bliver det sværere for musklerne at trække sig sammen. Til sidst bliver musklerne
trætte og kan ikke arbejde mere, før de har fået lov til at hvile. Kroppen har brug for ilt til at komme af med
mælkesyren i musklerne. Hjertet fortsætter med at slå hurtigt, og vi fortsætter med at trække vejret dybt,
indtil dette behov er opfyldt.
FREMGANGSMÅDE til musklernes udholdenhed
1. Tag tøjklemmen, og tæl, hvor mange gange du hurtigt kan åbne og lukke tøjklemmen på 30
sekunder (det tæller for én gang, når klemmen åbnes og lukkes).
2. Notér resultaterne på blokken.
3. Testen gentages fire gange mere uden pause, og resultaterne for hvert forsøg noteres.
4. Tegn en graf over hvert forsøg.
21

FORKLARING
Muskler bruger føde, vand og ilt for at danne energi til at arbejde. Ved lang tids arbejde bliver det sværere
at opfylde musklernes behov for energi, og musklerne bliver trætte.
Efterhånden som antallet af forsøg stiger, begynder musklerne derfor at blive trætte, og det antal gange,
man kan åbne og lukke klemmen, falder.
SUPPLERENDE OPGAVER
1. Bed eleverne om at sammenligne resultater, og diskutér, hvad der skete, når forsøgene blev
gentaget.
2. Bed eleverne diskutere, om resultaterne ville have været anderledes, hvis nogle af betingelserne
blev ændret. Det kunne for eksempel være, at de åbnede og lukkede tøjklemmen i 1 minut i stedet
for 30 sekunder, eller at de havde en pause på 5 minutter mellem hvert forsøg.
FORDØJELSESSYSTEMET
Vores beslutning om, hvad vi spiser, er i høj grad baseret på smagspræferencer og madvaner. Lad os se,
hvad der sker med maden, fra det øjeblik vi putter den i munden, til den kommer ud i den anden ende.
1. Du putter maden i munden. Tænderne bearbejder maden ved at tygge større stykker til mindre
stykker, der er nemmere at sluge. Der tilsættes enzymer for at begynde den kemiske nedbrydning
af maden.
2. Når maden er blevet tygget, skubbes den ind i spiserøret og presses nedad ved hjælp af en
muskelbevægelse, der kaldes peristaltik.
3. Den mad, der kommer ned i mavesækken, blandes med meget sure mavesafter, der fordøjer
maden og dræber bakterier. Selvom mavesækken ælter og blander maden, fungerer den også som
et opbevaringsrum, der langsomt omdanner maden til en grå, havregrødsagtig masse, der kaldes
chymus, og sender denne chymus videre til tyndtarmen.
4. Når chymus kommer ind i tyndtarmen, blandes den med grøn galde og andre mavesafter, der
hjælper med at optage mineraler, vitaminer, kulhydrater, proteiner og fedt. Dette 3 meter lange rør
optager det meste af næringen fra den mad, vi spiser.
5. Når chymus er kommet gennem tyndtarmen, er næringsstofferne allerede blevet optaget og ført
videre til andre organer. Væsken i de flydende rester af maden absorberes af tyktarmen.
6. Det sidste trin. Næringsstofferne og de vandige rester af maden opbevares i endetarmen, indtil der
er nok til at blive udskilt som afføring (fæces).
VIDSTE VIDSTE DU DU DET? DET? Din appendix (i daglig tale kaldet blindtarmen), hvis du stadig har den, er
en rest eller et uudviklet ormeformet organ, der ikke har nogen kendt funktion. Af og til
finder chymus ved et tilfælde vej ind i appendix, og den bliver inficeret eller betændt, hvilket
medfører blindtarmsbetændelse. En appendektomi er den operation, hvorved den betændte
appendix fjernes, før den brister – en livstruende tilstand.
22

Fordøjelse: 1 gane, 2 spytkirtler, 3 tunge, 4 strubelåg (epiglottis), 5 spiserør (oesophagus), 6 mavesæk, 7
lever, 8 galdeblære, 9 bugspytkirtel (pancreas), 10 tolvfingertarm (duodenum), 11 hungertarm (jejunum),
12 krumtarm (ileum) (10, 11 og 12 udgør tyndtarmen), 13 blindtarm (caecum), 14 opadgående del af
tyktarm, 15 tværgående del af tyktarm, 16 nedadgående del af tyktarm, 17 S-formet del af tyktarm,
18 endetarm (rektum) (13-18 udgør tyktarmen), 19 endetarmsåbning (anus), 20 ormeformet vedhæng
(appendix vermiformis)
ØVELSE: Forsøg med fedt
Eleverne lærer, hvordan galde i tarmene emulgerer olie og fedt.
PRÆSENTATION AF ØVELSEN
Forklar eleverne, at kroppen har brug for at emulgere fedt for at skille det ad til mindre dele og udsætte det
for flere enzymer. I denne øvelse repræsenterer opvaskemidlet galden.
Fordøjelsessystemet arbejder på at nedbryde maden til fedt, proteiner og stivelsesmolekyler, der
efterfølgende kan optages i kroppen. Når disse molekyler er blevet optaget, føres de via blodbanen til alle
dele af kroppen, hvor de fungerer som brændstof.
Maden nedbrydes på de følgende to måder: (1) ved hydrolyse, som sker med vand, og (2) med enzymer,
hvor maden nedbrydes ved hjælp af enzymer. Fordøjelsessystemet udgøres tilsammen af disse to
23

processer og de fysiske handlinger, der består af tygning, æltning i mavesækken, optagelse i tarmen
gennem mikrovilli og transport af næringsstoffer via blodbanen.
MATERIALER (pr. gruppe)
• 2 gennemsigtige plasticbægre
• varmt vand
• opvaskemiddel
• madolie
• 1 spiseske
• 1 teske
FREMGANGSMÅDE
1. Fyld to bægre med varmt vand.
2. Tilsæt en spiseskefuld madolie til hvert bæger.
3. Tilsæt en teskefuld opvaskemiddel til det ene af bægrene.
4. Omrør indholdet i begge bægre omhyggeligt.
5. Skriv ned, hvad der sker.
FORKLARING til forsøg med fedt
Bægret med opvaskemidlet vil se mælkeagtigt ud. Der vil være bittesmå oliedråber i det. I det andet bæger
vil der være to adskilte lag – et lag olie øverst og et lag vand nederst.
Oliedråberne vil være meget store i bægret uden opvaskemiddel. Oliedråberne i bægret med
opvaskemiddel vil være mindre.
SUPPLERENDE OPGAVER
1. Bed eleverne sammenligne fedtindholdet i retter fra forskellige fastfood-restauranter.
2. Hvilken ret har det højeste fedtindhold? Hvilken ret har det laveste?
24

9. - 10. KLASSETRIN + UNGDOMSUDDANNELSER
HUD
Lad os se det i øjnene, det er en hård verden. Derfor er det er rart at have en bøjelig, selvreparerende,
multisensorisk rustning, der skærmer os mod omgivelserne og beskytter vores vitale organer fra
indtrængende mikroorganismer og fysisk skade. Mange mennesker bliver overrasket over, at huden er et
organ. Den er faktisk kroppens største organ.
Specialiserede celler, der kaldes melanocytter, danner melanin, der er det kemiske farvestof eller pigment,
der giver huden dens farve. Personer med lys hud og mørk hud har det samme antal melanocytter. Den
eneste forskel på dem er niveauet af melanindannelse. Melanin er med til at beskytte kroppen mod de
skadelige virkninger af solens ultraviolette stråler.
VIDSTE VIDSTE DU DU DET? DET? Selvom huden er med til at beskytte kroppen mod ultraviolette stråler, så er det
vigtigt at bruge solbeskyttelsesfaktor 45 eller mere på udsatte steder af kroppen for at forebygge
solskoldning, rynker og hudkræft.
ØVELSE: Bakterier overalt på huden
Eleverne skal sammenligne mængden af bakterier på vaskede og uvaskede hænder.
MATERIALER (pr. gruppe a 4 elever)
• 2 petriskåle med næringssubstrat
• spritpen
• varmeskab (kun ét pr. klasse)
• notesbog til at notere resultater
PRÆSENTATION AF ØVELSEN
Bakterier er de mest almindelige organismer på jordens overflade. De findes overalt, lige fra tarmenes
indre til den mudrede skovbund, og de påvirker næsten alle aspekter af vores liv. Nogle af dem fortærer
olie i vores ansigt (og danner af og til bumser som et resultat deraf), mens andre producerer den
yoghurt og ost, vi spiser. For at se hvor mange bakterier vi egentlig er omgivet af, så lad os prøve at
finde dem!
FREMGANGSMÅDE
1. Bed din lærer om to petriskåle med næringssubstrat. Mærk bunden af den ene skål “vasket” og
bunden af den anden skål “ikke vasket”.
2. Med spritpennen deles begge petriskåle i 4 kvadranter ved at tegne på låget. Giv kvadranterne
numrene 1-4. Giv hver elev et nummer på petriskålen. Hver elev har sin egen kvadrant til at teste
sine egne bakterier.
3. Begynd med den petriskål, der er mærket “ikke vasket”, og lad hver elev forsigtigt gnubbe sin højre
tommelfinger hen over sin kvadrant.
4. Lad eleverne vaske hænder omhyggeligt med sæbe i mindst 30 sekunder.
5. Gentag trin 3 med skålen mærket “vasket”. Eleverne skal beholde det samme kvadrantnummer.
6. Sæt låg på petriskålene, så nummeret passer til den rigtige elevs podning.
7. Stil begge petriskåle i et varmeskab ved 37°C natten over.
8. Næste dag noteres det, hvad der er vokset og hvor.
25

Vigtigt! Tag ikke lågene af petriskålene.
FORKLARING
Eleverne vil se en mindre bakterievækst på den skål, der er mærket “vasket”. Sæben vil dræbe mange af
bakterierne, men eleverne vil stadig kunne se nogen vækst. Der bliver også fjernet store mængder af
bakterier fra hænderne, når de vaskes.
SUPPLERENDE OPGAVER
1. Var der vækst i alle kvadranter?
2. Hvordan kunne I se, hvor der var vækst, og hvor der ikke var?
3. Hvilke kvadranter havde mest vækst? Hvorfor tror I, det forholder sig sådan?
4. Hvad fortæller erfaringerne fra dette forsøg jer om vores hygiejne?
5. Hvordan kan det være, at folk ikke er mere syge med alle disse bakterier, der vokser?
NERVESYSTEMET
Nervesystemet kan betragtes som kroppens internet. Det indsamler, gemmer og overfører informationer og
styrer systemer i hele kroppen. Nervesystemet er indrettet til at forberede og tilpasse kroppen til mange
forskellige situationer og omgivelser.
Vores nervesystem er delt i det centrale nervesystem, der består af hjernen og rygmarven, og det perifere
nervesystem, der består af alle de nerver, der sender informationer ud i armene og hænderne og ned til
benene og fødderne.
Det autonome system sender impulser til vores organer, noget vi ikke engang tænker over, som f.eks. til
hjertet, nyrerne og fordøjelsessystemet. Det somatiske system består af motoriske tråde og sensoriske
tråde. Hver af vores sanser har disse specialiserede receptorer.
Synssans. Det menneskelige syn er baseret på, at øjnene modtager lys. Pupillen, den mørke plet midt i
øjet, absorberer lyset. Iris, der er den farvede del af øjet, består af muskler, som styrer den mængde af lys,
pupillen modtager. Lyset passerer til nethinden bagest i øjeæblet gennem en klar, geléagtig substans, der
er kendt som glaslegemet.
Nethinden indeholder to typer fotoreceptorer til at afkode lyset – stave, der er følsomme over for
bevægelse og svagt oplyste omgivelser som f.eks. et afblændet rum, og tappe, der opfatter fine detaljer og
farve. Der bruges tre typer tappe til at opfatte de millioner af farver, vi ser hver dag. Der er tappe, der
reagerer på blå, rød og grøn. Når disse kombineres, kan vi se hele farveskalaen.
VIDSTE VIDSTE DU DU DET? DET? Folk, der er farveblinde, mangler tappe eller har defekte tappe.
26

Hørelse. Øret opfanger lydbølger, som til sidst sendes til ekstremt små hårceller, der kaldes cilier. Når
cilierne bevæges, danner de svingninger, der forplanter sig til høre-ligevægts-nerven, der er direkte
forbundet med hjernestammen.
Smagssans. Smagsløgene, der sidder i fordybningerne mellem ujævnhederne på tungen, indeholder
kemiske følere, eller kemoreceptorer, så vi kan smage sødt, surt, bittert og salt. Smagssansen fungerer
bedst, når vi også kan lugte. Det er derfor, at mad ikke smager os, når vi er forkølet.
Følesans. Hudens dermis, der er det lag i huden, der ligger lige under overfladen, indeholder
specialiserede nervereceptorer, der kan opfange temperatur (varme- og kuldereceptorer), tryk
(mekanoreceptorer) og smerte (nociceptorer). Huden sansereceptorer er så følsomme, at de kan opfange
små temperaturændringer i et rum eller ubetydelige forskelle i papirtykkelse.
Lugtesans. Når vi trækker vejret gennem næsen, analyserer lugteceller øverst i næsehulen kemisk mad-,
plante- eller alle mulige andre partikler ved hjælp af cilier, der er små fimrehår. Lugtecellerne sender
signaler direkte gennem lugtenerven til hjernen, hvor den fortolkes.
VIDSTE VIDSTE VIDSTE DU DU DET? DET? Lugtesansen er den eneste af menneskets sanser, der løber uden om
hjernebarken, der anvendes til at bearbejde det, vi føler, og sender lugteinformationer til
amygdalakomplekset, der er den ældste del af hjernen. Videnskabelige undersøgelser har vist,
at lugt er den bedste måde at fremkalde gamle minder på. Prøv det ved at lugte til samme
mærke babymad, som du spiste, da du var lille.
VIDSTE VIDSTE DU DU DET? DET? Nerveimpulser løber gennem kroppen med hastigheder
på op til 300-600 km/t og fremkalder en virkning inden for et millisekund.
ØVELSE: Hvor følsom er min hud?
Eleverne skal finde ud af det forholdsmæssige antal nerveender i huden ved at bruge to-punktsdiskrimination.
MATERIALER (pr. par elever)
• 2 ark millimeterpapir (A4) (1 pr. elev)
• tandstikker
• 1 lineal
PRÆSENTATION AF ØVELSEN
Mennesker lærer en del om deres umiddelbare omgivelser ved hjælp af følesansen. Hjernen er i stand til at
bestemme, om kroppen er blevet berørt, og kan ofte identificere den ting, der rører kroppen. Nogle
områder i huden har flere følereceptorer på et givet område end andre.
FREMGANGSMÅDE
1. Tag 2 tandstikker og lad den spidse ende af tandstikkerne berøre din makkers håndflade let, og find
ud af, om han/hun kan mærke ét eller to prik. Begynd med at sætte tandstikkerne med 5-6 cm's
afstand. Det er vigtigt, at spidsen af tandstikkerne rører huden samtidigt.
27

2. Spørg eleven, hvor mange prik han/hun mærker. Hvis personen mærker to prik, ryk da
tandstikkernes spidser tættere sammen – ca. 4 cm's afstand – og spørg igen. Følg
fremgangsmåden, indtil du finder den mindste afstand mellem spidserne, hvor personen kan føle to
prik i stedet for ét. Når personen siger “et prik” for første gang, ryk da de to spidser fra hinanden
nogle få millimeter ad gangen, og forsøg at lave så nøjagtig en måling som muligt.
3. Når den mindste afstand er fundet, måles og noteres afstanden.
4. Udfør dette forsøg på håndryggen samt på undersiden og oversiden af underarmen og på
fingerspidserne.
5. Notér resultaterne, og udfør samme forsøg på den anden makker. Udskift tandstikkerne med nye,
når I bytter rundt.
FORKLARING til hvor følsom er min hud?
Eleverne vil finde ud af, at evnen til at mærke, om de føler ét eller to prik på huden, afhænger af to ting: (1)
hvor tæt hudens receptorer ligger, og (2) de forbindelser, som de sensoriske nerveceller danner i hjernen.
SUPPLERENDE OPGAVER
1. Hvordan er jeres resultater sammenlignet med de andre gruppers?
2. Er to-punkts-afstanden på de forskellige områder af huden den samme – er målingen på
håndfladen for eksempel den samme som målingen på fingerspidserne?
3. Hvilke områder af huden tror I, har flest receptorer – områder med små to-punkts-afstande eller
store to-punkts-afstande? Hvorfor tror I det?
4. Hvordan når informationer fra sansereceptorerne i huden op til hjernen?
ÅNDEDRÆTTET
Du tænker ikke over, at du trækker vejret hele dagen lang, gør du? Du kan dog blive bevidst om din
vejrtrækning efter træning, eller når du spæner op af trapper! Lungerne, der spiller hovedrollen i
åndedrætssystemet, lader dig indånde luft fra omgivelserne og udskille den livsvigtige ilt, der føres til alle
celler i hele kroppen. Når luften er blevet brugt, udstøder mellemgulvet, som er den muskel, der arbejder
ved indånding og udånding, kuldioxid og andet affald til omgivelserne.
Lungerne er opbygget af grene af rør, der kaldes bronkioler. Hver bronkiole har omtrent samme tykkelse
som et hår. For enden af bronkiolerne sidder der mikroskopiske luftsække, der kaldes alveoler. Alveolerne
tager iltmolekylerne fra luften og fører dem over til de røde blodlegemer, der viderebringer ilten til resten af
kroppen.
Selvom lungerne har til opgave at lufte ud i kroppen, så er det op til dig at sørge for, at skadelige kemiske
dampe og cigaretrøg ikke beskadiger lungerne.
28

VIDSTE VIDSTE DU DU DET? DET? Hvert år dør omkring to hundrede mennesker, og tusindvis
indlægges på grund af kulilteforgiftning (CO). CO er en farveløs, lugtfri gasart, der
dannes ved ufuldstændig forbrænding af faste, flydende og gasformige brændstoffer.
Kuliltes molekylstruktur binder meget stærkt til hæmoglobinet i de røde blodlegemer.
Når vi indånder kulilte, fortrænger den ilten og reducerer de røde blodlegemers evne til
at transportere ilt rundt i kroppen. Derved gasforgiftes kroppen. Kulilteforgiftning, eller
røgforgiftning, kan forebygges ved at opsætte CO-detektorer og ved hjælp af offentlige
kampagner om brugen af husholdningsmaskiner, der bruger brændstof.
ØVELSE: Åndedrættets fysiologi – lungernes vitalkapacitet
Eleverne vil blive i stand til at forklare, hvad vitalkapacitet er, og hvilke faktorer der påvirker den.
MATERIALER
• 2 liters-sodavandsflaske til hver gruppe
• 1 stykke elastisk gummislange på 60 cm til hver gruppe
• Skål eller spand (med en volumen på over 2 liter)
• Malertape og spritpenne
• Lineal
PRÆSENTATION AF ØVELSEN
Denne øvelse giver eleverne en bedre forståelse af lungernes fysiologi. Lungernes vitalkapacitet er den
maksimale volumen luft, som lungerne kan indeholde. Vitalkapaciteten kan måles med et apparat, der
kaldes et spirometer. De fleste spirometre er store og dyre, men man kan lave et simpelt spirometer ved
hjælp af en 2 liters-flaske, et stykke slange og en vandskål.
FREMGANGSMÅDE
1. Først skal spirometret samles. Hæld 5-7 cm vand i skålen. Fyld 2 liters-flasken helt op, og vend
bunden i vejret på den i skålen. Vær omhyggelig med ikke at lade noget luft slippe ind i flasken (der
kan være brug for to personer til dette).
2. Anbring den ene ende af slangen i flasken. Træk vejret så dybt, som du kan, og udånd normalt ind i
flasken, mens en makker holder den. PUST IKKE al den resterende luft i lungerne ud, udånd bare
som normalt. Markér med spritpennen, hvor luften møder vandet i flasken. Mål mængden af luft i
beholderen ved hjælp af en lineal. Denne måling kaldes den inspiratoriske reserve.
3. Fyld flasken op igen. Tag en normal indånding. Blæs al den ekstra luft, du har i lungerne, ind i
slangen efter udånding. Markér, og mål mængden af luft i beholderen på samme måde som i trin 2.
Denne måling kaldes den eksspiratoriske reserve.
4. Læg de to tal sammen for at få din vitalkapacitet. Dette tal er den maksimale mængde luft, dine
lunger kan rumme.
FORKLARING til åndedrættets fysiologi – lungernes vitalkapacitet
Lungernes vitalkapacitet udregnes ved at lægge målingen af den inspiratoriske reserve sammen med
målingen af den eksspiratoriske reserve. Vitalkapaciteten er forskellig fra elev til elev alt efter elevens
størrelse og fysiske form.
29

ORDLISTE TIL BODIES REVEALED
Agonist: En muskel, som ved sin sammentrækning automatisk styres og kontrolleres af
en samtidig sammentrækning af en anden muskel.
Alveole: En lille hule eller fordybning, bruges om a: den fordybning, hvor tandroden er
forankret i kæben, b: en luftblære i lungerne, c: et kirtelendestykke, d: en fordybning i
mavesækkens væg, hvor kirtlerne udmunder.
Antagonist: En muskel, der sammentrækkes med og begrænser handlingen af en
agonist, som den er parret med.
Arterie, se Pulsåre
Appendix: Ormeformet vedhæng (7,6 - 10,2 cm) på blindtarmen, som findes nedadtil i
bughulens højre side. Kaldes ofte blindtarmen på dansk. Appendix indeholder lymfevæv
og står normalt i forbindelse med blindtarmen, men udgør en blindt endende del heraf.
Atrium, se Forkammer
Auricula, se Øremusling
Autonomt nervesystem: En del af nervesystemet hos hvirveldyr, som forsyner den
glatte muskulatur, hjertemuskulaturen og kirtelvævet med nerver, og som styrer de
ufrivillige handlinger (f.eks. væskeudskillelse, sammentrækning af blodårerne og
fordøjelsen). Det autonome nervesystem består af det sympatiske og det
parasympatiske nervesystem og kaldes også det vegetative nervesystem.
Bitestikel (epididymis): Et system af udførselsgange, som udgår fra testiklens bagside
og indeholder sædcellerne, mens de modner. Bitestiklen består af en snoet masse, som
samles i en slynget gang, der omfatter systemets snoede hoved og hale og slutter sig
sammen til sædlederen.
Blindtarm, se Appendix og Caecum
Blærehalskirtel (prostata): Et mandligt organ, som består af muskulatur og kirtelvæv,
og som hos pattedyr er beliggende under urinblæren omkring den første del af urinrøret.
Blærehalskirtlen udskiller et tyktflydende basisk sekret, som udgør den største del af
sædvæsken.
Bronkie: Luftrørsgren, en af de to første tvedelinger af luftrøret, som fører til
henholdsvis den højre og venstre lunge.
Bronkiole: Meget lille bronkiegren med meget tynd væg.
Bronkietræ: Det samlede forgreningssystem for luftrøret og bronkierne.
Brusk: En normalt gennemsigtig vævstype med forholdsvis elastisk konsistens, som
udgør det meste af skelettet hos hvirveldyrs fostre. Med undtagelse af nogle få strukturer
(f.eks. visse led, åndedrætssystemet og det ydre øre) erstattes brusken af knogler ved
knogledannelse hos de højerestående hvirveldyr.
30

Bugspytkirtel (pancreas): Stor lapdelt kirtel, som hos mennesker ligger foran de
øverste lændehvirvler og bag mavesækken. Den har form nogenlunde som en hammer
og er fastgjort foran til tolvfingertarmens krumning, som den er forbundet med via en
eller flere udførselsgange. Bugspytkirtlen består af (1) pancreasacini (celleklynger), som
udskiller fordøjelsesenzymer, der udtømmes i tarmen og nedbryder proteiner, fedt og
kulhydrater, (2) modificerede acinusceller, som udgør de Langerhanske øer mellem
udførselsgangene, og som udskiller hormonerne insulin og glukagon, og (3) en fast
bindevævskapsel, som sender støttende tråde ind i organet.
Caecum: ('sækum') Et hulrum, som er åbent i den ene ende (som den blinde ende i en
kanal), bruges især om blindtarmen, der er den første del af tyktarmen, hvori
krumtarmen (ileum) indmunder.
Centralnervesystem (CNS): Den del af nervesystemet, der hos hvirveldyr består af
hjernen og rygmarven. Hertil sendes sansesignaler, herfra udsendes motoriske signaler,
og herfra styres og koordineres alle nervesystemets aktiviteter.
Cervix: Halslignende del af et organ eller kropsdel, bruges om a: den nederste smalle
del af livmoderen, b: tandhalsen, dvs. den del af en tand, som omfatter overgangen
mellem krone og rod.
Colon, se Tyktarm
Concha auricularis, se Øremusling
Concha nasalis, se Næsemusling
CT-scanning: Computertomografi – afbildning af tynde tværsnit af kroppen ved hjælp af
elektronisk røntgensnitfotografering.
Diafragma, se Mellemgulv
Ductus deferens, se Sædleder
Duodenum, se Tolvfingertarm
Endetarm (rectum): det sidste afsnit af tyktarmen.
Epididymis, se Bitestikel
Flankeben, se Tarmben
Foramen (foramina i flertal): Lille hul, åbning eller munding.
31

Fordøjelse: 1 gane, 2 spytkirtler, 3 tunge, 4 strubelåg (epiglottis), 5 spiserør
(oesophagus), 6 mavesæk, 7 lever, 8 galdeblære, 9 bugspytkirtel (pancreas), 10
tolvfingertarm (duodenum), 11 hungertarm (jejunum), 12 krumtarm (ileum) (10, 11 og 12
udgør tyndtarmen), 13 blindtarm (caecum), 14 opadgående del af tyktarm, 15
tværgående del af tyktarm, 16 nedadgående del af tyktarm, 17 S-formet del af tyktarm,
18 endetarm (rektum) (13-18 udgør tyktarmen), 19 endetarmsåbning (anus), 20
ormeformet vedhæng (appendix vermiformis)
Forkammer (atrium): Et anatomisk hulrum eller passage, bruges især om et kammer i
hjertet, som samler blod fra venerne og tømmer det ud i et hjertekammer.
32

Forplantningssystemet: manden til venstre, kvinden til højre 1 blære, 2 sædblære, 3
sædleder, 4 symfyse, 5 prostata, 6 unrinør, 7 penis, 8 bitestikel, 9 penishoved, 10
forhud, 11 testikel, 12 pung, 13 Cowpers kirtel, 14 sædvæskens udførselsgang, 15
blære, 16 kønsbjerg, venusbjerg, 17 symfyse, 18 unrinør, 19 klitoris, 20 lille kønslæbe,
21 stor kønslæbe, 22 skede, 23 livmoderhals, 24 livmoder, 25 æggestok, 26
æggelederens frynser, 27 æggeleder
Fødselskanal: Den kanal, der udgøres af livmoderhalsen, skeden og skedeåbningen,
og hvorigennem fosteret hos pattedyr uddrives under fødslen.
Glat muskulatur: Muskelvæv, som er kendetegnet ved fravær af tværstribning, og som
består af aflange spindelformede celler med en central kerne. Glat muskulatur findes i
indre organer hos hvirveldyr (f.eks. mavesæk og blære) som tynde lag, der udfører
funktioner, som ikke er underlagt hjernens bevidste kontrol, og i al eller størstedelen af
muskulaturen hos hvirvelløse dyr, med undtagelse af leddyr.
Glia: Synonymt med neuroglia, der er en samlebetegnelse for centralnervesystemets
støttevæv og dets celler.
Grå substans: Nervevæv især i hjernen og rygmarven, som indeholder både
cellekroppe og nervetråde, som har en gråbrun farve, og som udgør det meste af
hjernebarken og basalganglierne, rygmarvshornene og ganglielegemerne.
Hjertemuskulatur: Muskelvæv i hjertet. Cellerne er forbundet af indskudsskiver, som
tillader synkronisering af hjerteslaget. Hjertemuskulaturen er forgrenet og tværstribet.
Hungertarm (jejunum): Den del af tyndtarmen, som omfatter de første to femtedele
efter tolvfingertarmen, og som er større og har en tykkere væg, større blodforsyning,
flere tarmfolder og færre peyerske plaques end krumtarmen (ileum).
Hvid substans: Nervevæv, som hovedsagelig består af nervetråde med myelinskede,
som har en hvid farve, og som ligger under den grå substans i hjernen og rygmarven
eller samles i nerver.
Ileum, se Krumtarm
Indre respiration: Udveksling af luftarter (som ilt og kuldioxid) mellem kroppens celler
og blodet via den væske, der omgiver cellerne.
33

Jejunum, se Hungertarm
Knogle: En af de hårde dele af skelettet hos et hvirveldyr.
Knoglemarv: Et blødt, blodrigt bindevæv, som udfylder hulrummene og den svampede
del af de fleste knogler. Knoglemarven findes i to former: a: den gule knoglemarv, som
hovedsagelig består af fedtceller, og som primært udfylder marvhulen i rørknoglerne, b:
den røde knoglemarv, der danner nye røde blodlegemer og blodplader.
Kompakt knoglevæv: Den kompakte, ikke-svampede del af knoglen, som hovedsagelig
består af osteoner, knoglens byggesten, der er opbygget af koncentriske knoglelag
kaldet lameller, og mellemliggende lameller.
Krumtarm (ileum): de nedre, stærkt slyngede 3/5 af tyndtarmen, dvs. tarmsegmentet
mellem hungertarmen (jejunum) og tyktarmen, colon.
Led: Forbindelsessted mellem knogler eller brusk i skelettet hos hvirveldyr. Et led har
ingen bevægelighed, hvis knoglerne er fast knyttet sammen, det har mindre
bevægelighed, hvis knoglerne er forbundet af en mellemliggende substans, og det har
mere eller mindre fri bevægelighed, hvis ledoverfladerne er dækket af glat brusk og
omgivet af en ledkapsel.
Ledbånd: Et stærkt bånd af væv, som forbinder knoglers ledender eller understøtter
eller holder et organ på plads, og som normalt består af et tæt bundt af hvidt fibrøst væv,
som ligger parallelt eller tæt sammenflettet, og som kan bøjes, men ikke udstrækkes.
Lever: Et stort og meget blodrigt kirtelorgan hos hvirveldyr, som udskiller galde og er
ansvarligt for væsentlige ændringer i mange stoffer i blodet, som passerer igennem den
(f.eks. ved at omdanne sukkerarter til glykogen, der oplagres i leveren, indtil det skal
bruges, og ved at danne urinstof). Leveren vejer 1.100-1.700 g og er
menneskekroppens største kirtel.
Livmoder (uterus): Et organ hos pattedyr af hunkøn, hvori fostret ligger og normalt
også udvikles inden fødslen. Livmoderen består af en kraftigt modificeret og forstørret
del af en æggeleder eller af to sammensmeltede æggeledere og har en tyk væg
bestående af et eksternt serøst lag, et meget tykt muskellag bestående af glat
muskulatur og et slimhindelag indeholdende talrige kirtler. Under graviditet gennemgår
livmoderen en kraftig udvidelse og ændring af væggen.
Livmoderhals, se Cervix
Luftrør (trachea): Hovedrøret i det system af rør, hvorigennem luften passerer til og fra
lungerne. Luftrøret er ca. 10 cm langt og ca. 2,5 cm i diameter. Det findes på forsiden af
halsen fra struben, hvor det deler sig i to og danner bronkierne. Luftrørets vægge består
af fibrøst muskelvæv, som er afstivet af ufuldstændige bruskringe, der forhindrer det i at
kollapse, og væggene er beklædt med en slimhinde bestående af søjleformede
slimudskillende celler med fimrehår.
Mellemgulv (diafragma): En skillevæg bestående af muskel og bindevæv, bruges især
om den muskelplade, som skiller brysthulen fra bughulen hos pattedyr.
34

Moderkage (placenta): Det blodrige organ, som udgør forbindelsen mellem fosteret og
livmoderen, og som muliggør stofskiftet via en mere eller mindre nær forbindelse mellem
livmoderslimhinden og fosterhinden og sædvanligvis navlestrengens væv. I moderkagen
foregår en stofudveksling via diffusion mellem moderens og fosterets kredsløb uden
direkte kontakt mellem moderens og fosterets blod. Udvekslingen sker gennem de
blodrige moderkagetotter (chorionvilli), der udgør fingerlignende udløbere ind i
livmoderslimhinden.
MR-scanning: Magnetisk resonansscanning – en ikke-operativ diagnostisk teknik,
hvorved der kan fremstilles computerbilleder af kroppens indre væv, og som er baseret
på kernemagnetisk resonans af atomerne i kroppen ved registrering af radiobølger.
Neuroglia: Støttevæv, som er blandet med essentielle elementer i nervevævet, især i
hjernen, rygmarven og ganglierne. Det er af ektodermal oprindelse, dvs. at det under
fosterudviklingen er dannet af det samme stof, som er ophav til hud, hår og negle, og
består af et netværk af fine tråde og flade stjerneformede celler med talrige udstrålende
fibrillære udløbere.
Neuron: En af de celler, som udgør nervevævet, og som kan sende og modtage
nervesignaler.
Næsemusling (concha nasalis): Et af de tre tynde knoglefremspring på næsehulens
sidevæg med eller uden slimhinde. En separat krummet knogleplade, som er den
største af de tre og adskiller næsegangene – kaldes også nedre muslingeben eller
concha nasalis inferior.
Os ilium, se Tarmben
Ovarium, se Æggestok
Pancreas, se Bugspytkirtel
Perifert nervesystem (PNS): Den del af nervesystemet, som findes uden for
centralnervesystemet, og som består af kranienerverne, med undtagelse af synsnerven,
rygmarvsnerverne og det autonome nervesystem.
Peristaltik: Muskelbølger bestående af ufrivillige sammentrækninger af muskulaturen i
rørformede organer (f.eks. spiserøret eller tarmen), som fører indholdet frem.
Placenta, se Moderkage
Prostata, se Blærehalskirtel
Protese: En kunstig erstatning for mistede eller sygdomsramte legemsdele.
Pulsåre (arterie): Blodåre med muskuløs og elastisk væg, der fører blodet fra hjertet ud
i kroppen.
Rectum, se Endetarm
Ruga: En anatomisk fold eller rynke, især i indvoldene – anvendes normalt i flertal,
rugae, f.eks. en tom mavesæks rugae.
35

Sammentrækning: Forkortelse og fortykkelse af en muskel eller muskelfiber, når den
arbejder.
Sene: Stærkt bånd af tæt, hvidt, fibrøst bindevæv, som forbinder en muskel med en
anden del, overfører den kraft, som musklen udøver, og er sammenhængende med alle
musklens bindevævshinder og med knoglens benhinde dér, hvor den hæfter på knoglen.
Skeletmuskulatur: Muskelvæv, som er fastgjort til knoglerne ved hjælp af sener og er
forbundet med kroppens frivillige bevægelser. Skeletmuskulaturen er tværstribet. I
modsætning til hjertemuskulaturen er cellerne ikke forgrenet.
Spongiøst knoglevæv, se Svampet knoglevæv
Svampet knoglevæv (spongiøst knoglevæv): Knoglevæv opbygget af bjælker, som
danner et netværk med mellemrum udfyldt med uudviklet bindevæv eller knoglemarv.
Synapse: Det sted, hvor en nerveimpuls går over fra et neuron til et andet.
Synergist: Et organ (f.eks. en muskel), der fungerer sammen med et andet med henblik
på at forstærke virkningen.
Sædblære (vesicula seminalis): To aflange kirtler, som er beliggende ved siden af den
mandlige forplantningskanal, og som hos mennesker afsondrer en sukker- og
proteinholdig væske til sædvæskens udførselsgang.
Sædleder (ductus deferens): Sædledende kanal, som især findes hos højerestående
hvirveldyr, og som hos mennesker er et lille rør med tyk væg med en længde på ca.
60 cm, som er dannet ved sammensmeltning af vasa efferentia. Sædlederen er meget
snoet i den del, der ligger nærmest udgangspunktet. Den begynder ved og er
sammenhængende med bitestiklens hale, forløber i sædstrengen ind gennem
lyskekanalen og ned i bækkenet, hvor den løber sammen med sædblærens
udførselsgang og danner sædvæskens udførselsgang.
Tandhals, se Cervix
Tarmben, flankeben (os ilium): Den øverste og største af de tre knogler, der indgår i
hoftebenet, og som hos mennesker er bred foroven og smal forneden, hvor den er
forbundet med sædebenet og kønsbenet og danner hofteledskålen.
Testikel (testis): Typisk parret mandlig forplantningskirtel, som normalt består af
sædkanaler, hvor sædcellerne udvikles. Testiklerne svarer til kvindens æggestokke, og
hos hvirveldyr med kranium udvikles de fra fostrets genitalkam. Hos de fleste pattedyr
falder testiklerne ned i pungen før den seksuelle modning og i mange tilfælde før
fødslen.
Testis, se Testikel
36

Tolvfingertarm (duodenum): Det første, korteste og bredeste stykke af tyndtarmen,
som hos mennesker er ca. 25 cm langt og går fra maveporten til undersiden af leveren,
hvor den går nedefter i variabel afstand og forbindes med galdegangen og
bugspytkirtelgangen og derefter bøjer til venstre, hvorefter den går opad og til sidst
støder til hungertarmen (jejunum) tæt ved den anden lændehvirvel.
Trabekler: En af et par langsgående, mere eller mindre krummede bruskplader i den
forreste del af kraniet hos hvirveldyr under hver side af hypofysen, som under
fosterudviklingen vokser sammen med hinanden og med den parachordale brusk og
danner basis for bruskkraniet.
Trachea, se Luftrør
Tuba uterina, se Æggeleder
Tyktarm (colon): Tyktarmen, som er tarmafsnittet mellem tyndtarmen og endetarmen.
Ureter, Urethra, se Unrinør
Unrinør, (ureter): Den kanal, som hos de fleste pattedyr leder urinen fra blæren, og
som hos det mandlige køn også fungerer som forplantningskanal.
Uterus, se Livmoder
Vene: En forgrenet blodåre, som fører blod fra de små blodkar til hjertet, og som har
tyndere væg end pulsårerne (arterierne). Venerne er ofte med bestemte mellemrum
forsynet med veneklapper, som forhindrer, at blodet kan løbe tilbage, men derimod kun
kan strømme i én retning. Blodet i venerne har ofte en mørk farve, fordi hæmoglobinet
ikke længere binder til ilt, og blodet dermed er iltfattigt.
Ventrikel: Hulrum i en kropsdel eller et organ, bruges om a: et hjertekammer, som
samler blod fra et forkammer, og hvorfra blodet tømmes ud i pulsårerne (arterierne), b:
et af de indbyrdes forbundne systemer af hulrum i hjernen, som fortsætter over i
rygmarvens centralkanal, og som ligesom denne er dannet fra fosterets rygmarvskanal,
og som er beklædt med hjerneventriklens cellelag og indeholder en serøs væske, c:
rummet på hver side af struben mellem de falske stemmelæber foroven og de ægte
stemmelæber forneden.
Vesicula seminalis, se Sædblære
Æggeleder (tuba uterina): Parret rørstruktur, som leder ægcellerne fra æggestokkene
til livmoderen.
Æggestok (ovarium): Et af de typisk parrede kvindelige forplantningsorganer, som
producerer æg og hos kvindelige hvirveldyr kønshormoner. Hos den voksne kvinde er
æggestokkene flade ovale organer med en længde på ca. 4 cm, som på bagsiden er
fastgjort ved hjælp af et bredt ledbånd. Æggestokkene dannes under fosterudviklingen
af mellemnyren og består af et blodrigt, fibrøst stroma (bindevæv), der omgiver de
modnende ægceller.
Øremusling (concha auricularis eller auricula): Det ydre øres største og dybeste
hulrum.
37