Se projektbeskrivelsen for sorggrupper i folkekirken her
Se projektbeskrivelsen for sorggrupper i folkekirken her
Se projektbeskrivelsen for sorggrupper i folkekirken her
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Projekt<strong>for</strong>slag udarbejdet af<br />
sognepræst Line Bjørn Hansen, Husumvold sogn,<br />
Sorggrupper i <strong>folkekirken</strong><br />
hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet.<br />
Resume<br />
I den seneste tid har bl.a. Sundhedsstyrelsen fokuseret på vigtigheden af at sikre kvaliteten af omsorgen <strong>for</strong><br />
pårørendes møde med sundhedsvæsenet og <strong>her</strong>under både voksne og børn som efterladte. I den<br />
sammenhæng op<strong>for</strong>drer Sundhedsstyrelsen fagpersoner, der har at gøre med de efterladte, til at vurdere<br />
deres indsats.<br />
Folkekirken står <strong>for</strong> langt den største del af bisættelser/begravelser af dem, der dør i Danmark. Præster har<br />
i den <strong>for</strong>bindelse kontakt med de nærmeste pårørende. En sådan tidlig og ofte nær kontakt giver<br />
<strong>folkekirken</strong> et særligt ansvar <strong>for</strong> at være opmærksom på efterladtes behov <strong>for</strong> støtte. Sorggrupper udgør en<br />
god mulighed <strong>for</strong> sjælesørgerisk opfølgning, som tidsmæssigt er overkommelig <strong>for</strong> præsterne, og som<br />
samtidig udgør et netværk-skabende potentiale i den efterladtes lokalmiljø.<br />
Vi har der<strong>for</strong> defineret et projekt, der har til <strong>for</strong>mål at <strong>for</strong>berede iværksættelse af flere kirkeligt funderede<br />
<strong>sorggrupper</strong> på landsplan og beskrive og sikre kvaliteten af <strong>sorggrupper</strong> i kirkeligt regi, ved sideløbende at:<br />
A<br />
B<br />
kortlægge eksisterende folkekirkelig sorggruppepraksis og erfaringer<br />
afdække og dokumentere betydningen af sorggruppepraksis i kirkeligt regi gennem spørgeskemaer<br />
og interviews<br />
tilvejebringe generelle anbefalinger til brug <strong>for</strong> kommende sorggruppeledere<br />
oprette hjemmeside med in<strong>for</strong>mation om kirkelige <strong>sorggrupper</strong> og <strong>for</strong>midling og kommunikation<br />
til potentielle medlemmer af <strong>sorggrupper</strong> og til sorggruppeledere<br />
generere artikler og litteraturlister om sorg og støtte til efterladte, f.eks. opdelt efter alder, køn og<br />
livssituation<br />
tilbyde kurser i oprettelse af <strong>sorggrupper</strong><br />
tilbyde kurser i kvalificering af sorggruppeledere<br />
tilbyde <strong>for</strong>tløbende supervision af sorggruppeledere<br />
Hvad kan dette projekt skabe af nyt?<br />
På baggrund af en bred fundering og opbakning i <strong>folkekirken</strong> kan vi skabe betingelserne <strong>for</strong> at der kan<br />
oprettes et net af <strong>sorggrupper</strong> i folkekirkeligt regi spredt over hele landet til støtte og glæde <strong>for</strong> efterladte.
Vi har:<br />
et stærkt fagligt netværk og samarbejde med fagfolk som kan gennemføre projektet på et højt<br />
fagligt niveau og som kan undervise og supervisere sorggruppeledere<br />
evnen til at indsamle og gennemføre dokumentation af arbejdet i <strong>sorggrupper</strong>ne, som kan<br />
kvalificere og udvikle <strong>sorggrupper</strong>ne.<br />
en klar kommunikationsprofil, som kan bringe projektet ud til målgruppen og offentligheden.<br />
Baggrund<br />
Antallet af kirkelige begravelser/bisættelser svarede i 2010 til, at godt 88 % af alle, der døde i Danmark blev<br />
begravet/bisat under medvirken af en præst i <strong>folkekirken</strong> 1 . I 2010 døde 54.368 personer i Danmark, og<br />
<strong>her</strong>af blev 48.079 personer begravet/bisat under medvirken af en præst 2 . Der er således tale om et<br />
betragteligt antal personer, der er nærmeste pårørende, og som præster har mere eller mindre nær<br />
kontakt til. Alle præster, der har konfirmander, vil desuden uvægerligt møde børn, som har mistet en<br />
<strong>for</strong>ælder, eller som har en <strong>for</strong>ælder, der er alvorligt syg. Hvert år mister 2.500 børn i alderen 0-18 år deres<br />
mor eller far 3 .<br />
I kirkens tradition har det til alle tider været anset <strong>for</strong> en væsentlig pligt at drage omsorg <strong>for</strong> efterladte. I<br />
det omfang, det er muligt, yder præster sjælesørgerisk og diakonal hjælp <strong>for</strong> sognebørn, der sørger efter<br />
tabet af en nærtstående. Mange steder <strong>for</strong>etager præsten mere eller mindre systematiske hjemmebesøg<br />
efter bisættelser/begravelser, og i nogle sogne er der ligeledes oprettet <strong>sorggrupper</strong> <strong>for</strong> efterladte.<br />
Findes dette i <strong>for</strong>vejen?<br />
Der er på landsplan ingen samlet oversigt over <strong>sorggrupper</strong> i kirkeligt regi. Der er heller ingen systematiske<br />
tilbud, der kan kvalificere arbejdet i <strong>sorggrupper</strong>ne, ligesom der ikke findes noget tilbud om støtte til at<br />
oprette <strong>sorggrupper</strong> i et sogn. En lokal undtagelse, som yder støtte til oprettelse og kvalificering af<br />
<strong>sorggrupper</strong>, udgøres af Folkekirkesamvirket i Århus; et netværk mellem sogne i Aarhus Kommune, der<br />
arbejder med at løse sociale og diakonale opgaver ved frivilliges indsats. Her har man i løbet af 2011 – med<br />
støtte fra TrygFonden – igangsat et antal <strong>sorggrupper</strong> i medlemssognene, hvor frivillige er blevet/bliver<br />
kvalificeret til opgaven som gruppeledere via kurser, supervision og netværksmøder i samvirkets regi. Der<br />
er tilsagn fra Folkekirkesamvirket i Århus om at indgå og bidrage med erfaringer i nærværende projekt.<br />
PAVI, Palliativt Videnscenter, har siden 2010 udarbejdet et projekt "Når to bliver til én - omsorg i sorgen",<br />
der har til <strong>for</strong>mål at udvikle indsatsen <strong>for</strong> ældre mennesker, der har mistet deres ægtefælle/samlever. I<br />
<strong>for</strong>længelse af dette projekt har PAVI fået midler fra TrygFonden til at kortlægge <strong>sorggrupper</strong> i alle<br />
kommuner i landet, <strong>her</strong>under også <strong>sorggrupper</strong> i kirkeligt regi. Der er aftalt samarbejde om dette med PAVI<br />
<strong>for</strong> at undgå dobbeltarbejde og sikre, at vi understøtter hinandens projekter.<br />
I skrivende stund er PAVI’s undersøgelse netop afsluttet, og den tegner følgende billede:<br />
- mange præster er frustrerede over ikke at vide, hvor de kan henvise efterladte til en sorggruppe,<br />
hvis der ikke findes en i deres eget sogn<br />
- præster spørger om der er steder, de kan opsøge viden om og inspiration til sorggruppearbejde<br />
- præster <strong>for</strong>tæller, at de er interesserede i selv at oprette en sorggruppe, men at de ikke oplever sig<br />
kompetente til det. De efterspørger der<strong>for</strong> materiale om emnet eller kurser, der kan kvalificere<br />
1 http://www.km.dk/<strong>folkekirken</strong>/statistik-og-oekonomi/kirkestatistik/kirkelige-begravelser.html<br />
2 http://www.statistikbanken.dk<br />
3 Dencker, Annemarie. Sorggrupper i skoler: En evaluering af børnenes udbytte. Kræftens Bekæmpelse, Projekt OmSorg 2012.
dem til at blive sorggruppeledere.<br />
Det er således ikke andre organisationer eller projekter, det <strong>for</strong> tiden har samme sigte som dette projekt.<br />
Fokus på omsorg <strong>for</strong> efterladte<br />
I 2011 er der i Sundhedsstyrelsens regi som en del af Kræftpakke III udarbejdet Anbefalinger <strong>for</strong> den<br />
Palliative Indsats. Ligeledes er der udarbejdet <strong>for</strong>løbsprogram <strong>for</strong> rehabilitering og palliativ indsats <strong>for</strong><br />
kræftpatienter: Forløbsprogram <strong>for</strong> rehabilitering og palliation i <strong>for</strong>bindelse med kræft. Endelig er der i<br />
Sundhedsstyrelsens regi sat fokus på omsorgen <strong>for</strong> pårørende og <strong>her</strong>under ikke mindst omsorgen <strong>for</strong> børn<br />
som pårørende i Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. Disse tre<br />
rapporter er udkommet. Christian Busch har deltaget i de første to arbejdsgrupper og Line Bjørn Hansen<br />
har deltaget i den sidste som repræsentant <strong>for</strong> Præste<strong>for</strong>eningen. I disse rapporter lægges der vægt på at<br />
vurdere og <strong>for</strong>bedre omsorgen <strong>for</strong> pårørende og efterladte. I de Palliative anbefalinger op<strong>for</strong>dres<br />
Folkekirken, sammen med andre, der har kontakt med efterladte, til at medvirke til at identificere de<br />
efterladte, der har behov <strong>for</strong> en særlig indsats 4 .<br />
Krav til dokumentation<br />
I oven<strong>for</strong>nævnte arbejdsgrupper, er der et naturligt krav om at kunne dokumentere sin indsats. I den<br />
sammenhæng er præsters indsats i <strong>for</strong>hold til efterladte stort set udokumenteret, på trods af indsatsens<br />
væsentlighed både i udstrækning og betydning. Vi vil med vores projekt skabe et grundlag <strong>for</strong>, at<br />
<strong>folkekirken</strong>s arbejde i <strong>for</strong>hold til efterladte gennem <strong>sorggrupper</strong> kan dokumenteres og udvikles.<br />
Kan præster og andre kirkelige medarbejdere være leder af <strong>sorggrupper</strong>?<br />
Det er veldokumenteret, at kvaliteten af hjælpesamtaler ikke er afhængig af teoretisk, psykologfaglig viden<br />
eller metode. Ifølge effekt<strong>for</strong>skningen kan en meget stor del af hjælpesamtalers effekt tilskrives såkaldte<br />
nonspecifikke faktorer. Disse faktorer er hverken knyttet til erfaring, særlig uddannelse eller specifikke<br />
metoder, men handler i høj grad om personlige egenskaber hos den professionelle (i dette tilfælde<br />
sorggruppelederen); det kan være evne til at udvise empati og varme samt evne til at <strong>for</strong>midle <strong>for</strong>mål og<br />
metoder i samtalerne på en <strong>for</strong>ståelig facon 5 . Der er altså god grund til at antage, at der inden <strong>for</strong> kirkeligt<br />
regi er et stort potentiale <strong>for</strong> velkvalificeret varetagelse af sorggruppearbejde, både når <strong>sorggrupper</strong><br />
varetages af præster, og når de bliver varetaget af andre kirkelige medarbejdere, f.eks. sognemedhjælpere,<br />
frivillige eller andre. Når <strong>sorggrupper</strong>ne ligger i kirkeligt regi og varetages af kirkeligt engagerede<br />
sorggruppeledere, kan det give deltagerne rum til også at tale om trosmæssige aspekter af det at miste en<br />
nærtstående. I en privatiseret tros tid kan det være vanskeligt i andre sammenhænge end den kirkelige at<br />
tale om netop de aspekter ved død og sorg.<br />
Den tilsigtede effekt af <strong>sorggrupper</strong> i <strong>folkekirken</strong><br />
4 Anbefalinger <strong>for</strong> den Palliative Indsats. Sundhedsstyrelsen 2011, s.34: ”For at identificere de efterladte, der har behov <strong>for</strong> en<br />
indsats, vil det være hensigtsmæssigt, hvis de fagprofessionelle, der havde kontakt til patienten under dennes sygdoms<strong>for</strong>løb og<br />
livsafslutning, tager kontakt til den efterladte efter dødsfaldet. Det vil i mange tilfælde være almen praksis eller omsorgspersonale i<br />
kommunen, der har den tætteste kontakt til den efterladte, men det kan også være en kontaktperson fra sygehuset, et palliativt<br />
team eller hospice. Herudover vil det være hensigtsmæssigt, at den præst/repræsentant fra andet trossamfund, der har <strong>for</strong>estået<br />
begravelsen/bisættelsen er opmærksom på, at det kan være relevant at kontakte den efterladte <strong>for</strong> at vurdere, om der er behov <strong>for</strong><br />
en indsats fra fagprofessionelle.” http://www.sst.dk/publ/Publ2011/SYB/Palliation/PalliativeIndsats_anbef.pdf<br />
5 Hougaard, Espen: Psykoterapi – Teori og <strong>for</strong>skning, Dansk Psykologisk Forlag, 1996
Der er en gryende diskussion om effekten af sorgintervention. Den nyeste <strong>for</strong>skning viser, at der ikke kan<br />
dokumenteres megen effekt af psykologisk sorgintervention, når der måles på gængse parametre som<br />
angst og depression 6 .<br />
I <strong>sorggrupper</strong> i <strong>folkekirken</strong> vil man ikke være optaget af at måle effekt på parametre som depression og<br />
angst. Derimod skal effekten bl.a. måles på, om deltagerne finder glæde ved at deltage, om de oplever<br />
støtte i det netværk, gruppen udgør, og om det kan være med til at indgyde håb og øget livsmod at deltage<br />
i gruppen.<br />
Sorggrupper i folkekirkeligt regi fokuserer alene på ukompliceret sorg. Det bør være en del af<br />
sorggruppeledernes faglige selv<strong>for</strong>ståelse at kende grænserne <strong>for</strong> deres intervention og være<br />
opmærksomme på, hvornår de skal henvise deltagere i <strong>sorggrupper</strong> til praktiserende læge og psykolog med<br />
henblik på afklaring af behov <strong>for</strong> yderligere støtte og evt. behandling. Grundlaget <strong>for</strong> Sorggrupper i<br />
<strong>folkekirken</strong> vil være, at sorg anses <strong>for</strong> en normal og sund mental reaktion på tabet af en nærtstående.<br />
Sorgen skal ikke behandles, men derimod bæres sammen med de efterladte. I den sammenhæng er det<br />
væsentligt at understrege, at de allerfleste mennesker klarer den belastning, det er at miste en<br />
nærtstående godt og klarer sorgen ved at bære den sammen med familie og netværk. Det er i denne<br />
sammenhæng, <strong>sorggrupper</strong> i <strong>folkekirken</strong> kan tilbyde et netværk at bære sorgen i.<br />
Vi er overbeviste om, at <strong>sorggrupper</strong> i <strong>folkekirken</strong> yder og kan yde en sådan støtte til de efterladte. Norske<br />
studier viser desuden, at deltagere i kirkeligt orienterede <strong>sorggrupper</strong> ofte har lige så gode erfaringer med<br />
deltagelsen som dem, der har deltaget i terapeutiske <strong>sorggrupper</strong> 7 .<br />
Projektbeskrivelse og <strong>for</strong>løb<br />
1. Oprettelse og etablering af styregruppe og netværksgruppe<br />
Der oprettes en styregruppe med få deltagere, der effektivt kan sikre, at projektet etableres og drives på<br />
<strong>for</strong>svarlig vis. Ligeledes etableres en netværksgruppe, der sikrer projektets <strong>for</strong>ankring i alle stifter og som<br />
drøfter mål og planer med styregruppen. <strong>Se</strong> senere – afsnittet organisering.<br />
2. Kortlægning af eksisterende folkekirkelig sorggruppepraksis og erfaringer<br />
Der <strong>for</strong>etages en kortlægning af de <strong>sorggrupper</strong>, der findes i kirkeligt regi og i organisationer knyttet til<br />
<strong>folkekirken</strong>. PAVI har <strong>for</strong>etaget en enkel registrering af <strong>sorggrupper</strong> i kommuner og kirkeligt regi. Vi ønsker<br />
at kvalificere denne registrering ved at afdække og dokumentere erfaringer med opbygning af<br />
sorggruppepraksis i kirkeligt regi ligesom betydningen af <strong>sorggrupper</strong>ne <strong>for</strong> deltagerne dokumenteres.<br />
Metode:<br />
Metodisk arbejdes med 3 hovedaktiviteter; a. landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til præster, b.<br />
fokusgruppeinterview af sorggruppeledere samt c. fokusgruppeinterview af sorggruppedeltagere.<br />
a. Spørgeskemaundersøgelse:<br />
Spørgeskemaet udsendes til <strong>folkekirken</strong>s præster og fokuserer på nedenstående temaer. Med<br />
udgangspunkt i spørgeskemaet identificeres dels udbredelsesgraden samt evt. gennemgående<br />
sognekarakteristika. Endvidere er det muligt at identificere overordnede betydningsfulde temaer, som<br />
6 Stroebe, M., Schut, H., Stroebe, W.: Health outcomes of bereavement. The Lancet, 2007: 1960-73<br />
7 Johnsen, I., Dyregrov, K., Dyregrov, A. Omfang og organisering av <strong>sorggrupper</strong> i Norge. Tidsskrift <strong>for</strong> Norsk Psykolog<strong>for</strong>ening, Vol<br />
48, nr 12, 2011, side 1178-1183
optræder i <strong>sorggrupper</strong>ne, samt særlige <strong>for</strong>udsætninger/barrierer i <strong>for</strong>bindelse med etablering og<br />
afholdelse af <strong>sorggrupper</strong>.<br />
Temaer i spørgeskemaet kunne eksempelvis være:<br />
Hvad er den lokale motivation <strong>for</strong> etablering af <strong>sorggrupper</strong>? Dette både i sogne med etablerede<br />
<strong>sorggrupper</strong>/tidligere <strong>sorggrupper</strong> og i sogne som overvejer at etablere <strong>sorggrupper</strong>.<br />
Hvad er udbredelsen af <strong>sorggrupper</strong> – <strong>her</strong>under hvad kendetegner sogne med velfungerende<br />
<strong>sorggrupper</strong>?<br />
o Størrelse<br />
o Geografi<br />
o Evt. andet<br />
Hvilke faktorer er positive <strong>for</strong>udsætninger/barrierer <strong>for</strong> etablering af <strong>sorggrupper</strong> <strong>her</strong>under<br />
eksempelvis;<br />
o Muligheder <strong>for</strong> rekruttering af deltagere<br />
o Muligheder <strong>for</strong> kollegialt samarbejde<br />
o Samarbejde med menighedsråd<br />
o Tid<br />
o Økonomi<br />
o Uddannelse<br />
o Supervision<br />
Hvad er sorggruppelederens indtryk af deltagernes oplevelse af at deltage i <strong>sorggrupper</strong>?<br />
Eksempelvis:<br />
o Normalisering/aftabuisering<br />
o Øget håb/livsmod<br />
o Netværksdannelse i lokalområdet<br />
o Tilknytning til kirken<br />
Hvori består det effektfulde/virkningsfulde i <strong>sorggrupper</strong>ne?<br />
o Faktorer vedr. sorggruppelederne<br />
o Faktorer vedr. deltagerne<br />
o Fysiske rammer
. Interview af sorggruppeledere:<br />
Med udgangspunkt i spørgeskemaerne udvælges/inviteres interesserede tidligere og nuværende<br />
sorggruppeledere (præster og andre) til gruppeinterviews. Under interviewene kan de professionelle<br />
perspektiver nuanceres og uddybes, hvilket i højere grad muliggør kvalificerede analyser vedr.<br />
betydningsfulde faktorer i etablering og udførelse af <strong>sorggrupper</strong>.<br />
c. Interview af sorggruppedeltagere:<br />
I samarbejde med ovenstående sorggruppeledere inviteres nuværende/tidligere sorggruppedeltagere til<br />
gruppeinterviews. Disse interviews fokuserer primært på deltagernes oplevelse af <strong>sorggrupper</strong>ne –<br />
<strong>her</strong>under det oplevede udbytte samt hvilke faktorer, der har været særligt medvirkende/hæmmende <strong>for</strong><br />
ønsket udbytte.<br />
3. Anbefalinger til brug <strong>for</strong> kommende sorggruppeledere<br />
Med udgangspunkt i ovenstående analyse (spørgeskemaer, interview af sorggruppeledere og sorggruppedeltagere)<br />
<strong>for</strong>muleres konkrete anbefalinger vedr. fremtidig etablering af <strong>sorggrupper</strong>.<br />
4. Oprettelse af hjemmeside og udvikling af in<strong>for</strong>mationsmateriale<br />
Der er aftalt samarbejde med redaktøren <strong>for</strong> <strong>folkekirken</strong>.dk Ellen Aagaard Petersen om at Sorggrupper I<br />
Folkekirken kan være en del af www.<strong>folkekirken</strong>.dk. Ellen Aagaard Petersen har tilbudt, at <strong>folkekirken</strong>.dk<br />
bidrager til kommunikationssiden af projektet. Folkekirken.dk har netop haft under overvejelse at udbygge<br />
deres in<strong>for</strong>mation om efterladte og sorg, idet en del hits på <strong>folkekirken</strong>.dk’s hjemmeside vedrører<br />
begravelse og sorg, <strong>her</strong>under børns sorg. Hjemmesiden vil f.eks. indeholde:<br />
Oversigt over <strong>sorggrupper</strong> i <strong>folkekirken</strong> opdelt efter stift – provsti – sogn med søgefunktion jf.<br />
opstillingen af Kræftens Bekæmpelses oversigt over <strong>sorggrupper</strong> <strong>for</strong> børn og unge.<br />
Artikler om sorg og tab med f.eks. følgende temaer:<br />
o Tab af nærtstående<br />
o Børn og unges sorg<br />
o Ældres sorg<br />
o At miste et barn<br />
o At miste ved selvmord<br />
o Kommenteret litteraturliste<br />
o Hvad er en sorggruppe – og hvordan kan møder i en sorggruppe <strong>for</strong>egå?<br />
o Effekt af <strong>sorggrupper</strong><br />
Anbefalinger <strong>for</strong> oprettelse af <strong>sorggrupper</strong><br />
Evt. internetbaseret lukket dialog<strong>for</strong>um <strong>for</strong> sorggruppeledere<br />
Der skal endvidere udvikles in<strong>for</strong>mationsmateriale i <strong>for</strong>m af pjecer, som kan distribueres til målgruppen.
Det er ligeledes oplagt at søge samarbejde med dagspressen <strong>for</strong> at in<strong>for</strong>mere om <strong>sorggrupper</strong>ne, men der<br />
er ikke, på grund af det præmature tidspunkt, taget kontakt til dagspressen. Vi mener, at vi har så gode<br />
relationer til pressen, at vi uden tvivl vil kunne opnå et godt samarbejde med pressen.<br />
5. Kursus i oprettelse og drift af <strong>sorggrupper</strong> i <strong>folkekirken</strong>s regi<br />
Kurser i oprettelse af <strong>sorggrupper</strong> og kvalificering af sorggruppeledere tilbydes i samarbejde med<br />
Teologisk Pædagogisk Center (TPC), som er <strong>folkekirken</strong>s center <strong>for</strong> efteruddannelse af præster og<br />
kirkelige medarbejdere.<br />
6. Supervisionsmulighed <strong>for</strong> sorggruppeledere<br />
Fortløbende supervision af sorggruppeledere tilbydes ligeledes i samarbejde med TPC.<br />
Organisering<br />
Projektet har ikke en selvstændig organisation. For at kunne ansætte, <strong>for</strong>etage lønudbetaling korrekt og<br />
sikre ansvarlig <strong>for</strong>valtning af økonomien vil projektet organisatorisk blive huset i TPC. Projektet har<br />
hjemsted i København K., hvor medarbejdernes arbejdssted er. Projektet ledes overordnet af en<br />
styregruppe i samarbejde med TPC. Styregruppen er ansvarlig <strong>for</strong> den faglige udvikling af projektet og<br />
godkender strategiske og principielle faglige beslutninger i projektets regi. Styregruppen er med til at<br />
beslutte disponeringen af projektets økonomi og har ansvaret <strong>for</strong> at ansætte relevante personer til den<br />
daglige varetagelse af projektet. Styregruppen består af:<br />
Hospitalspræst, Christian Busch, Rigshospitalet, Københavns stift (projektleder)<br />
Sognepræst, Line Bjørn Hansen Husumvold sogn, Københavns stift (<strong>for</strong>mand)<br />
Provst Lilian Høegh Tyrsted; Provst <strong>for</strong> Grene provsti og sognepræst i Grindsted, Nollund og Urup<br />
sogne, Ribe Stift (næst<strong>for</strong>mand)<br />
Psykiater Jørgen Due Madsen; Center <strong>for</strong> Psykiatri og Eksistens<br />
<strong>Se</strong>kretariatsleder Flemming Lindeløf Rasmussen; Folkekirkesamvirket, Århus<br />
Hospitalspræst, Pia Sundbøll, Hvidovre Hospital, Helsingør stift<br />
Styregruppen mødes mindst 4 gange årligt. Der er udarbejdet et kommissorium <strong>for</strong> styregruppen.<br />
Der er knyttet en netværksgruppe til projektet. Denne består af præster og andre med interesse <strong>for</strong><br />
området. Gruppen er sammensat på en sådan måde, at alle stifter geografisk er repræsenterede.<br />
Netværksgruppemedlemmerne er:<br />
Sognepræst Ulla Salicath, Farum sogn, Helsingør Stift<br />
Sognepræst Susanne Steensgaard, Kastrup sogn, Københavns Stift<br />
Sognepræst Lise Trap, Soderup sogn, Roskilde Stift<br />
Sognepræst Ulla Skou Rasmussen, Våbensted Engestofte Slemming Fjelde Pastorat, Lolland Falster<br />
Stift<br />
Sognepræst Karen Blauenfeldt Dam, Ringe sogn, Fyns stift<br />
Hospice- og sognepræst Lone Klok, Sct. Maria Hospicecenter og Skt. Johannes sogn, Haderslev Stift<br />
<strong>Se</strong>kretariatsleder Flemming Lindeløf Rasmussen, Folkekirkesamvirket i Århus, Århus Stift
Sogne- og hospicepræst Ole Raakjær, Sulsted sogn og Kamillianergårdens Hospice, Aalborg Stift<br />
Provst Lilian Høegh Tyrsted, Provst <strong>for</strong> Grene provsti og sognepræst i Grindsted, Nollund og Urup<br />
sogne, Ribe Stift<br />
Provst Niels Arne Christensen, Provst <strong>for</strong> Holstebro provsti og sognepræst i Holstebro sogn, Viborg<br />
Stift<br />
Netværksgruppen sikrer, at projektet er fæstet i alle stifter og har kontakt til sorggruppeledere i stiftet.<br />
Ligeledes sparrer netværksgruppen med styregruppen om planlægning og udvikling af projektet. Der er<br />
udarbejdet et kommissorium <strong>for</strong> netværksgruppen.<br />
Der knyttes to medarbejdere til projektet. Den ene medarbejder A. vil stå <strong>for</strong> spørgeskemaudvikling,<br />
udsendelse af spørgeskemaer, analyse af spørgeskemaernes data, udarbejdelse af interviewguides,<br />
udførelse af interviews, transskription og analyse af interviews, samlet analyse og rapportskrivning. Den<br />
anden medarbejder B., Christian Busch, vil varetage projektledelsen, <strong>her</strong>under den koordinerende funktion<br />
med at facilitere undervisning og igangsættelse af <strong>sorggrupper</strong> og kommunikation ol. Der kan evt. ansættes<br />
yderligere en eller flere medarbejdere i stilling med løntilskud til opgaver, der ellers ikke kan gennemføres<br />
inden<strong>for</strong> projektets rammer.<br />
For at sikre en bredde i etableringen af projektet og en faglig soliditet i udførelsen af arbejdet, vil der<br />
tilknyttes konsulenter, som kan vejlede projektets ansatte og styregruppen undervejs.<br />
Tidsplan <strong>for</strong> A. projektets undersøgelses- og dokumentationsdel 12 mdr.:<br />
0-4 måneder. Litteratursøgning om sorggruppeundersøgelser. Udvikling af spørgeskema, inkl.<br />
pilotundersøgelse/interview med to til tre fra spørgeskemaets målgruppe angående den endelige<br />
ud<strong>for</strong>mning<br />
4-6 mdr. indsamling og analyse af spørgeskemadata<br />
6-10 mdr. udarbejdelse af interviewguides og interviews af sorggruppeledere og af<br />
sorggruppedeltagere<br />
10-12 mdr. rapportskrivning og tilbagemelding til styregruppen.<br />
Tidsplan <strong>for</strong> B. projektets koordinerende og sorggruppeigangsættende del 24 mdr.:<br />
0 -6 mdr. etablering af hjemmeside indsamling af litteraturreferencer, planlægning af det videre<br />
<strong>for</strong>løb, kontakt med sorggruppeleder og andre interessenter.<br />
6-24 mdr. indholdsbestemmelse af kursusaktiviteter <strong>for</strong> sorggruppeledere og af relevant<br />
supervisionsstruktur, igangsættelse af kurser og supervisionsgrupper<br />
23-24 mdr. udarbejdelse af afrapportering <strong>for</strong> arbejdet i Sorggrupper i Folkekirken<br />
Forventede udgifter<br />
Aflønning af en fuldtids projektmedarbejder (A.) i et år (postdoc.) xx kr 8 .<br />
8 Standardbeløb, som anvendes i <strong>for</strong>b. m. ansøgninger til Kræftens Bekæmpelse jf.<br />
http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/BA3D8FAD-9E1D-4ABC-93E6-<br />
5E9FB35C9CC8/0/KBVU_in<strong>for</strong>mation_og_<strong>for</strong>mkrav_2012_2udg.pdf
Aflønning af en ½-tids projektmedarbejder (B) i to år xx kr.<br />
Medarbejdere i stilling med løntilskud (udgift til feriepenge og pension) xx kr.<br />
Evt. aflønning (tabt arbejds<strong>for</strong>tjeneste) af styregruppemedlemmer, som ikke er ansatte i<br />
<strong>folkekirken</strong> xx kr.<br />
Aflønning af konsulenter xx kr.<br />
Udgifter til kontor- og driftsudgifter xx kr.<br />
Opstart udgifter i alt: xxxx kr.<br />
Kurser og supervision<br />
Kurser:<br />
Undervisningshonorar: ca. xx kr. pr. dag pr. underviser 9 , i alt: xxx kr.<br />
Forplejning: ca. 100 kr. pr. deltager pr. dag, i alt: xx kr.<br />
Kursusudgifter: x kr. i 10 stifter = xx kr. pr. år. Kursusudgiften vil så være ca. kr. xx,- pr. deltager pr. dag.<br />
Kurser i alt xxxx kr. pr år.<br />
Supervision:<br />
TPC’s timetakst er ca. xx kr. pr. time, således xx kr. pr. gang. Hvis hvert stift skal tilbyde en<br />
supervisionsgruppe ti supervisionsgange pr. år, bliver det i alt xx,- pr. stift, <strong>for</strong>udsat at der ikke er udgifter<br />
<strong>for</strong>bundet med lokaler.<br />
Supervision i alt xxx kr. pr. år.<br />
Kursus- og supervisionsudgifter i alt: xxx kr. pr. år.<br />
Estimerede udgifter i projektets første to år i alt xxxx kr.<br />
Line Bjørn Hansen Christian Juul Busch<br />
sognepræst, Husumvold sogn hospitalspræst, Rigshospitalet<br />
9 Udregnet efter AC’s takster <strong>for</strong> <strong>for</strong>edrag, som også benyttes af TPC (ca. xx kr. med 2 <strong>for</strong>edrag pr. undervisningsdag)