Se projektbeskrivelsen for sorggrupper i folkekirken her

Projektforslag udarbejdet af
sognepræst Line Bjørn Hansen, Husumvold sogn,
Sorggrupper i folkekirken
hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet.
Resume
I den seneste tid har bl.a. Sundhedsstyrelsen fokuseret på vigtigheden af at sikre kvaliteten af omsorgen for
pårørendes møde med sundhedsvæsenet og herunder både voksne og børn som efterladte. I den
sammenhæng opfordrer Sundhedsstyrelsen fagpersoner, der har at gøre med de efterladte, til at vurdere
deres indsats.
Folkekirken står for langt den største del af bisættelser/begravelser af dem, der dør i Danmark. Præster har
i den forbindelse kontakt med de nærmeste pårørende. En sådan tidlig og ofte nær kontakt giver
folkekirken et særligt ansvar for at være opmærksom på efterladtes behov for støtte. Sorggrupper udgør en
god mulighed for sjælesørgerisk opfølgning, som tidsmæssigt er overkommelig for præsterne, og som
samtidig udgør et netværk-skabende potentiale i den efterladtes lokalmiljø.
Vi har derfor defineret et projekt, der har til formål at forberede iværksættelse af flere kirkeligt funderede
sorggrupper på landsplan og beskrive og sikre kvaliteten af sorggrupper i kirkeligt regi, ved sideløbende at:
A
B
kortlægge eksisterende folkekirkelig sorggruppepraksis og erfaringer
afdække og dokumentere betydningen af sorggruppepraksis i kirkeligt regi gennem spørgeskemaer
og interviews
tilvejebringe generelle anbefalinger til brug for kommende sorggruppeledere
oprette hjemmeside med information om kirkelige sorggrupper og formidling og kommunikation
til potentielle medlemmer af sorggrupper og til sorggruppeledere
generere artikler og litteraturlister om sorg og støtte til efterladte, f.eks. opdelt efter alder, køn og
livssituation
tilbyde kurser i oprettelse af sorggrupper
tilbyde kurser i kvalificering af sorggruppeledere
tilbyde fortløbende supervision af sorggruppeledere
Hvad kan dette projekt skabe af nyt?
På baggrund af en bred fundering og opbakning i folkekirken kan vi skabe betingelserne for at der kan
oprettes et net af sorggrupper i folkekirkeligt regi spredt over hele landet til støtte og glæde for efterladte.

Vi har:
et stærkt fagligt netværk og samarbejde med fagfolk som kan gennemføre projektet på et højt
fagligt niveau og som kan undervise og supervisere sorggruppeledere
evnen til at indsamle og gennemføre dokumentation af arbejdet i sorggrupperne, som kan
kvalificere og udvikle sorggrupperne.
en klar kommunikationsprofil, som kan bringe projektet ud til målgruppen og offentligheden.
Baggrund
Antallet af kirkelige begravelser/bisættelser svarede i 2010 til, at godt 88 % af alle, der døde i Danmark blev
begravet/bisat under medvirken af en præst i folkekirken 1 . I 2010 døde 54.368 personer i Danmark, og
heraf blev 48.079 personer begravet/bisat under medvirken af en præst 2 . Der er således tale om et
betragteligt antal personer, der er nærmeste pårørende, og som præster har mere eller mindre nær
kontakt til. Alle præster, der har konfirmander, vil desuden uvægerligt møde børn, som har mistet en
forælder, eller som har en forælder, der er alvorligt syg. Hvert år mister 2.500 børn i alderen 0-18 år deres
mor eller far 3 .
I kirkens tradition har det til alle tider været anset for en væsentlig pligt at drage omsorg for efterladte. I
det omfang, det er muligt, yder præster sjælesørgerisk og diakonal hjælp for sognebørn, der sørger efter
tabet af en nærtstående. Mange steder foretager præsten mere eller mindre systematiske hjemmebesøg
efter bisættelser/begravelser, og i nogle sogne er der ligeledes oprettet sorggrupper for efterladte.
Findes dette i forvejen?
Der er på landsplan ingen samlet oversigt over sorggrupper i kirkeligt regi. Der er heller ingen systematiske
tilbud, der kan kvalificere arbejdet i sorggrupperne, ligesom der ikke findes noget tilbud om støtte til at
oprette sorggrupper i et sogn. En lokal undtagelse, som yder støtte til oprettelse og kvalificering af
sorggrupper, udgøres af Folkekirkesamvirket i Århus; et netværk mellem sogne i Aarhus Kommune, der
arbejder med at løse sociale og diakonale opgaver ved frivilliges indsats. Her har man i løbet af 2011 – med
støtte fra TrygFonden – igangsat et antal sorggrupper i medlemssognene, hvor frivillige er blevet/bliver
kvalificeret til opgaven som gruppeledere via kurser, supervision og netværksmøder i samvirkets regi. Der
er tilsagn fra Folkekirkesamvirket i Århus om at indgå og bidrage med erfaringer i nærværende projekt.
PAVI, Palliativt Videnscenter, har siden 2010 udarbejdet et projekt "Når to bliver til én - omsorg i sorgen",
der har til formål at udvikle indsatsen for ældre mennesker, der har mistet deres ægtefælle/samlever. I
forlængelse af dette projekt har PAVI fået midler fra TrygFonden til at kortlægge sorggrupper i alle
kommuner i landet, herunder også sorggrupper i kirkeligt regi. Der er aftalt samarbejde om dette med PAVI
for at undgå dobbeltarbejde og sikre, at vi understøtter hinandens projekter.
I skrivende stund er PAVI’s undersøgelse netop afsluttet, og den tegner følgende billede:
- mange præster er frustrerede over ikke at vide, hvor de kan henvise efterladte til en sorggruppe,
hvis der ikke findes en i deres eget sogn
- præster spørger om der er steder, de kan opsøge viden om og inspiration til sorggruppearbejde
- præster fortæller, at de er interesserede i selv at oprette en sorggruppe, men at de ikke oplever sig
kompetente til det. De efterspørger derfor materiale om emnet eller kurser, der kan kvalificere
1 http://www.km.dk/folkekirken/statistik-og-oekonomi/kirkestatistik/kirkelige-begravelser.html
2 http://www.statistikbanken.dk
3 Dencker, Annemarie. Sorggrupper i skoler: En evaluering af børnenes udbytte. Kræftens Bekæmpelse, Projekt OmSorg 2012.

dem til at blive sorggruppeledere.
Det er således ikke andre organisationer eller projekter, det for tiden har samme sigte som dette projekt.
Fokus på omsorg for efterladte
I 2011 er der i Sundhedsstyrelsens regi som en del af Kræftpakke III udarbejdet Anbefalinger for den
Palliative Indsats. Ligeledes er der udarbejdet forløbsprogram for rehabilitering og palliativ indsats for
kræftpatienter: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Endelig er der i
Sundhedsstyrelsens regi sat fokus på omsorgen for pårørende og herunder ikke mindst omsorgen for børn
som pårørende i Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. Disse tre
rapporter er udkommet. Christian Busch har deltaget i de første to arbejdsgrupper og Line Bjørn Hansen
har deltaget i den sidste som repræsentant for Præsteforeningen. I disse rapporter lægges der vægt på at
vurdere og forbedre omsorgen for pårørende og efterladte. I de Palliative anbefalinger opfordres
Folkekirken, sammen med andre, der har kontakt med efterladte, til at medvirke til at identificere de
efterladte, der har behov for en særlig indsats 4 .
Krav til dokumentation
I ovenfornævnte arbejdsgrupper, er der et naturligt krav om at kunne dokumentere sin indsats. I den
sammenhæng er præsters indsats i forhold til efterladte stort set udokumenteret, på trods af indsatsens
væsentlighed både i udstrækning og betydning. Vi vil med vores projekt skabe et grundlag for, at
folkekirkens arbejde i forhold til efterladte gennem sorggrupper kan dokumenteres og udvikles.
Kan præster og andre kirkelige medarbejdere være leder af sorggrupper?
Det er veldokumenteret, at kvaliteten af hjælpesamtaler ikke er afhængig af teoretisk, psykologfaglig viden
eller metode. Ifølge effektforskningen kan en meget stor del af hjælpesamtalers effekt tilskrives såkaldte
nonspecifikke faktorer. Disse faktorer er hverken knyttet til erfaring, særlig uddannelse eller specifikke
metoder, men handler i høj grad om personlige egenskaber hos den professionelle (i dette tilfælde
sorggruppelederen); det kan være evne til at udvise empati og varme samt evne til at formidle formål og
metoder i samtalerne på en forståelig facon 5 . Der er altså god grund til at antage, at der inden for kirkeligt
regi er et stort potentiale for velkvalificeret varetagelse af sorggruppearbejde, både når sorggrupper
varetages af præster, og når de bliver varetaget af andre kirkelige medarbejdere, f.eks. sognemedhjælpere,
frivillige eller andre. Når sorggrupperne ligger i kirkeligt regi og varetages af kirkeligt engagerede
sorggruppeledere, kan det give deltagerne rum til også at tale om trosmæssige aspekter af det at miste en
nærtstående. I en privatiseret tros tid kan det være vanskeligt i andre sammenhænge end den kirkelige at
tale om netop de aspekter ved død og sorg.
Den tilsigtede effekt af sorggrupper i folkekirken
4 Anbefalinger for den Palliative Indsats. Sundhedsstyrelsen 2011, s.34: ”For at identificere de efterladte, der har behov for en
indsats, vil det være hensigtsmæssigt, hvis de fagprofessionelle, der havde kontakt til patienten under dennes sygdomsforløb og
livsafslutning, tager kontakt til den efterladte efter dødsfaldet. Det vil i mange tilfælde være almen praksis eller omsorgspersonale i
kommunen, der har den tætteste kontakt til den efterladte, men det kan også være en kontaktperson fra sygehuset, et palliativt
team eller hospice. Herudover vil det være hensigtsmæssigt, at den præst/repræsentant fra andet trossamfund, der har forestået
begravelsen/bisættelsen er opmærksom på, at det kan være relevant at kontakte den efterladte for at vurdere, om der er behov for
en indsats fra fagprofessionelle.” http://www.sst.dk/publ/Publ2011/SYB/Palliation/PalliativeIndsats_anbef.pdf
5 Hougaard, Espen: Psykoterapi – Teori og forskning, Dansk Psykologisk Forlag, 1996

Der er en gryende diskussion om effekten af sorgintervention. Den nyeste forskning viser, at der ikke kan
dokumenteres megen effekt af psykologisk sorgintervention, når der måles på gængse parametre som
angst og depression 6 .
I sorggrupper i folkekirken vil man ikke være optaget af at måle effekt på parametre som depression og
angst. Derimod skal effekten bl.a. måles på, om deltagerne finder glæde ved at deltage, om de oplever
støtte i det netværk, gruppen udgør, og om det kan være med til at indgyde håb og øget livsmod at deltage
i gruppen.
Sorggrupper i folkekirkeligt regi fokuserer alene på ukompliceret sorg. Det bør være en del af
sorggruppeledernes faglige selvforståelse at kende grænserne for deres intervention og være
opmærksomme på, hvornår de skal henvise deltagere i sorggrupper til praktiserende læge og psykolog med
henblik på afklaring af behov for yderligere støtte og evt. behandling. Grundlaget for Sorggrupper i
folkekirken vil være, at sorg anses for en normal og sund mental reaktion på tabet af en nærtstående.
Sorgen skal ikke behandles, men derimod bæres sammen med de efterladte. I den sammenhæng er det
væsentligt at understrege, at de allerfleste mennesker klarer den belastning, det er at miste en
nærtstående godt og klarer sorgen ved at bære den sammen med familie og netværk. Det er i denne
sammenhæng, sorggrupper i folkekirken kan tilbyde et netværk at bære sorgen i.
Vi er overbeviste om, at sorggrupper i folkekirken yder og kan yde en sådan støtte til de efterladte. Norske
studier viser desuden, at deltagere i kirkeligt orienterede sorggrupper ofte har lige så gode erfaringer med
deltagelsen som dem, der har deltaget i terapeutiske sorggrupper 7 .
Projektbeskrivelse og forløb
1. Oprettelse og etablering af styregruppe og netværksgruppe
Der oprettes en styregruppe med få deltagere, der effektivt kan sikre, at projektet etableres og drives på
forsvarlig vis. Ligeledes etableres en netværksgruppe, der sikrer projektets forankring i alle stifter og som
drøfter mål og planer med styregruppen. Se senere – afsnittet organisering.
2. Kortlægning af eksisterende folkekirkelig sorggruppepraksis og erfaringer
Der foretages en kortlægning af de sorggrupper, der findes i kirkeligt regi og i organisationer knyttet til
folkekirken. PAVI har foretaget en enkel registrering af sorggrupper i kommuner og kirkeligt regi. Vi ønsker
at kvalificere denne registrering ved at afdække og dokumentere erfaringer med opbygning af
sorggruppepraksis i kirkeligt regi ligesom betydningen af sorggrupperne for deltagerne dokumenteres.
Metode:
Metodisk arbejdes med 3 hovedaktiviteter; a. landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til præster, b.
fokusgruppeinterview af sorggruppeledere samt c. fokusgruppeinterview af sorggruppedeltagere.
a. Spørgeskemaundersøgelse:
Spørgeskemaet udsendes til folkekirkens præster og fokuserer på nedenstående temaer. Med
udgangspunkt i spørgeskemaet identificeres dels udbredelsesgraden samt evt. gennemgående
sognekarakteristika. Endvidere er det muligt at identificere overordnede betydningsfulde temaer, som
6 Stroebe, M., Schut, H., Stroebe, W.: Health outcomes of bereavement. The Lancet, 2007: 1960-73
7 Johnsen, I., Dyregrov, K., Dyregrov, A. Omfang og organisering av sorggrupper i Norge. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, Vol
48, nr 12, 2011, side 1178-1183

optræder i sorggrupperne, samt særlige forudsætninger/barrierer i forbindelse med etablering og
afholdelse af sorggrupper.
Temaer i spørgeskemaet kunne eksempelvis være:
Hvad er den lokale motivation for etablering af sorggrupper? Dette både i sogne med etablerede
sorggrupper/tidligere sorggrupper og i sogne som overvejer at etablere sorggrupper.
Hvad er udbredelsen af sorggrupper – herunder hvad kendetegner sogne med velfungerende
sorggrupper?
o Størrelse
o Geografi
o Evt. andet
Hvilke faktorer er positive forudsætninger/barrierer for etablering af sorggrupper herunder
eksempelvis;
o Muligheder for rekruttering af deltagere
o Muligheder for kollegialt samarbejde
o Samarbejde med menighedsråd
o Tid
o Økonomi
o Uddannelse
o Supervision
Hvad er sorggruppelederens indtryk af deltagernes oplevelse af at deltage i sorggrupper?
Eksempelvis:
o Normalisering/aftabuisering
o Øget håb/livsmod
o Netværksdannelse i lokalområdet
o Tilknytning til kirken
Hvori består det effektfulde/virkningsfulde i sorggrupperne?
o Faktorer vedr. sorggruppelederne
o Faktorer vedr. deltagerne
o Fysiske rammer

. Interview af sorggruppeledere:
Med udgangspunkt i spørgeskemaerne udvælges/inviteres interesserede tidligere og nuværende
sorggruppeledere (præster og andre) til gruppeinterviews. Under interviewene kan de professionelle
perspektiver nuanceres og uddybes, hvilket i højere grad muliggør kvalificerede analyser vedr.
betydningsfulde faktorer i etablering og udførelse af sorggrupper.
c. Interview af sorggruppedeltagere:
I samarbejde med ovenstående sorggruppeledere inviteres nuværende/tidligere sorggruppedeltagere til
gruppeinterviews. Disse interviews fokuserer primært på deltagernes oplevelse af sorggrupperne –
herunder det oplevede udbytte samt hvilke faktorer, der har været særligt medvirkende/hæmmende for
ønsket udbytte.
3. Anbefalinger til brug for kommende sorggruppeledere
Med udgangspunkt i ovenstående analyse (spørgeskemaer, interview af sorggruppeledere og sorggruppedeltagere)
formuleres konkrete anbefalinger vedr. fremtidig etablering af sorggrupper.
4. Oprettelse af hjemmeside og udvikling af informationsmateriale
Der er aftalt samarbejde med redaktøren for folkekirken.dk Ellen Aagaard Petersen om at Sorggrupper I
Folkekirken kan være en del af www.folkekirken.dk. Ellen Aagaard Petersen har tilbudt, at folkekirken.dk
bidrager til kommunikationssiden af projektet. Folkekirken.dk har netop haft under overvejelse at udbygge
deres information om efterladte og sorg, idet en del hits på folkekirken.dk’s hjemmeside vedrører
begravelse og sorg, herunder børns sorg. Hjemmesiden vil f.eks. indeholde:
Oversigt over sorggrupper i folkekirken opdelt efter stift – provsti – sogn med søgefunktion jf.
opstillingen af Kræftens Bekæmpelses oversigt over sorggrupper for børn og unge.
Artikler om sorg og tab med f.eks. følgende temaer:
o Tab af nærtstående
o Børn og unges sorg
o Ældres sorg
o At miste et barn
o At miste ved selvmord
o Kommenteret litteraturliste
o Hvad er en sorggruppe – og hvordan kan møder i en sorggruppe foregå?
o Effekt af sorggrupper
Anbefalinger for oprettelse af sorggrupper
Evt. internetbaseret lukket dialogforum for sorggruppeledere
Der skal endvidere udvikles informationsmateriale i form af pjecer, som kan distribueres til målgruppen.

Det er ligeledes oplagt at søge samarbejde med dagspressen for at informere om sorggrupperne, men der
er ikke, på grund af det præmature tidspunkt, taget kontakt til dagspressen. Vi mener, at vi har så gode
relationer til pressen, at vi uden tvivl vil kunne opnå et godt samarbejde med pressen.
5. Kursus i oprettelse og drift af sorggrupper i folkekirkens regi
Kurser i oprettelse af sorggrupper og kvalificering af sorggruppeledere tilbydes i samarbejde med
Teologisk Pædagogisk Center (TPC), som er folkekirkens center for efteruddannelse af præster og
kirkelige medarbejdere.
6. Supervisionsmulighed for sorggruppeledere
Fortløbende supervision af sorggruppeledere tilbydes ligeledes i samarbejde med TPC.
Organisering
Projektet har ikke en selvstændig organisation. For at kunne ansætte, foretage lønudbetaling korrekt og
sikre ansvarlig forvaltning af økonomien vil projektet organisatorisk blive huset i TPC. Projektet har
hjemsted i København K., hvor medarbejdernes arbejdssted er. Projektet ledes overordnet af en
styregruppe i samarbejde med TPC. Styregruppen er ansvarlig for den faglige udvikling af projektet og
godkender strategiske og principielle faglige beslutninger i projektets regi. Styregruppen er med til at
beslutte disponeringen af projektets økonomi og har ansvaret for at ansætte relevante personer til den
daglige varetagelse af projektet. Styregruppen består af:
Hospitalspræst, Christian Busch, Rigshospitalet, Københavns stift (projektleder)
Sognepræst, Line Bjørn Hansen Husumvold sogn, Københavns stift (formand)
Provst Lilian Høegh Tyrsted; Provst for Grene provsti og sognepræst i Grindsted, Nollund og Urup
sogne, Ribe Stift (næstformand)
Psykiater Jørgen Due Madsen; Center for Psykiatri og Eksistens
Sekretariatsleder Flemming Lindeløf Rasmussen; Folkekirkesamvirket, Århus
Hospitalspræst, Pia Sundbøll, Hvidovre Hospital, Helsingør stift
Styregruppen mødes mindst 4 gange årligt. Der er udarbejdet et kommissorium for styregruppen.
Der er knyttet en netværksgruppe til projektet. Denne består af præster og andre med interesse for
området. Gruppen er sammensat på en sådan måde, at alle stifter geografisk er repræsenterede.
Netværksgruppemedlemmerne er:
Sognepræst Ulla Salicath, Farum sogn, Helsingør Stift
Sognepræst Susanne Steensgaard, Kastrup sogn, Københavns Stift
Sognepræst Lise Trap, Soderup sogn, Roskilde Stift
Sognepræst Ulla Skou Rasmussen, Våbensted Engestofte Slemming Fjelde Pastorat, Lolland Falster
Stift
Sognepræst Karen Blauenfeldt Dam, Ringe sogn, Fyns stift
Hospice- og sognepræst Lone Klok, Sct. Maria Hospicecenter og Skt. Johannes sogn, Haderslev Stift
Sekretariatsleder Flemming Lindeløf Rasmussen, Folkekirkesamvirket i Århus, Århus Stift

Sogne- og hospicepræst Ole Raakjær, Sulsted sogn og Kamillianergårdens Hospice, Aalborg Stift
Provst Lilian Høegh Tyrsted, Provst for Grene provsti og sognepræst i Grindsted, Nollund og Urup
sogne, Ribe Stift
Provst Niels Arne Christensen, Provst for Holstebro provsti og sognepræst i Holstebro sogn, Viborg
Stift
Netværksgruppen sikrer, at projektet er fæstet i alle stifter og har kontakt til sorggruppeledere i stiftet.
Ligeledes sparrer netværksgruppen med styregruppen om planlægning og udvikling af projektet. Der er
udarbejdet et kommissorium for netværksgruppen.
Der knyttes to medarbejdere til projektet. Den ene medarbejder A. vil stå for spørgeskemaudvikling,
udsendelse af spørgeskemaer, analyse af spørgeskemaernes data, udarbejdelse af interviewguides,
udførelse af interviews, transskription og analyse af interviews, samlet analyse og rapportskrivning. Den
anden medarbejder B., Christian Busch, vil varetage projektledelsen, herunder den koordinerende funktion
med at facilitere undervisning og igangsættelse af sorggrupper og kommunikation ol. Der kan evt. ansættes
yderligere en eller flere medarbejdere i stilling med løntilskud til opgaver, der ellers ikke kan gennemføres
indenfor projektets rammer.
For at sikre en bredde i etableringen af projektet og en faglig soliditet i udførelsen af arbejdet, vil der
tilknyttes konsulenter, som kan vejlede projektets ansatte og styregruppen undervejs.
Tidsplan for A. projektets undersøgelses- og dokumentationsdel 12 mdr.:
0-4 måneder. Litteratursøgning om sorggruppeundersøgelser. Udvikling af spørgeskema, inkl.
pilotundersøgelse/interview med to til tre fra spørgeskemaets målgruppe angående den endelige
udformning
4-6 mdr. indsamling og analyse af spørgeskemadata
6-10 mdr. udarbejdelse af interviewguides og interviews af sorggruppeledere og af
sorggruppedeltagere
10-12 mdr. rapportskrivning og tilbagemelding til styregruppen.
Tidsplan for B. projektets koordinerende og sorggruppeigangsættende del 24 mdr.:
0 -6 mdr. etablering af hjemmeside indsamling af litteraturreferencer, planlægning af det videre
forløb, kontakt med sorggruppeleder og andre interessenter.
6-24 mdr. indholdsbestemmelse af kursusaktiviteter for sorggruppeledere og af relevant
supervisionsstruktur, igangsættelse af kurser og supervisionsgrupper
23-24 mdr. udarbejdelse af afrapportering for arbejdet i Sorggrupper i Folkekirken
Forventede udgifter
Aflønning af en fuldtids projektmedarbejder (A.) i et år (postdoc.) xx kr 8 .
8 Standardbeløb, som anvendes i forb. m. ansøgninger til Kræftens Bekæmpelse jf.
http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/BA3D8FAD-9E1D-4ABC-93E6-
5E9FB35C9CC8/0/KBVU_information_og_formkrav_2012_2udg.pdf

Aflønning af en ½-tids projektmedarbejder (B) i to år xx kr.
Medarbejdere i stilling med løntilskud (udgift til feriepenge og pension) xx kr.
Evt. aflønning (tabt arbejdsfortjeneste) af styregruppemedlemmer, som ikke er ansatte i
folkekirken xx kr.
Aflønning af konsulenter xx kr.
Udgifter til kontor- og driftsudgifter xx kr.
Opstart udgifter i alt: xxxx kr.
Kurser og supervision
Kurser:
Undervisningshonorar: ca. xx kr. pr. dag pr. underviser 9 , i alt: xxx kr.
Forplejning: ca. 100 kr. pr. deltager pr. dag, i alt: xx kr.
Kursusudgifter: x kr. i 10 stifter = xx kr. pr. år. Kursusudgiften vil så være ca. kr. xx,- pr. deltager pr. dag.
Kurser i alt xxxx kr. pr år.
Supervision:
TPC’s timetakst er ca. xx kr. pr. time, således xx kr. pr. gang. Hvis hvert stift skal tilbyde en
supervisionsgruppe ti supervisionsgange pr. år, bliver det i alt xx,- pr. stift, forudsat at der ikke er udgifter
forbundet med lokaler.
Supervision i alt xxx kr. pr. år.
Kursus- og supervisionsudgifter i alt: xxx kr. pr. år.
Estimerede udgifter i projektets første to år i alt xxxx kr.
Line Bjørn Hansen Christian Juul Busch
sognepræst, Husumvold sogn hospitalspræst, Rigshospitalet
9 Udregnet efter AC’s takster for foredrag, som også benyttes af TPC (ca. xx kr. med 2 foredrag pr. undervisningsdag)